Udvikling af den terapeutiske alliance - indforelsen af «den dialogiske i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af den terapeutiske alliance - indforelsen af «den dialogiske i

Transkript

1 ...!:-I, - i. i Udvikling af den terapeutiske alliance - indforelsen af «den dialogiske i<omponent» SUSANNE ~STERVIG ANDERSEN 3en folgende artikei beskriver arbejdet i en vol<renpsyi<iatrisl< tontekst med qlient-directed, ouicome-informed therapy*. Især fokusere5 p2 arbe!det med de to SpØrgeskemaer, Sam Miller-gruppen har udviklet: Outcome?&ting Scale og Session Rating Scale (Miiler et ai. i99i. Hubble et al og Duncan &Miller 2000). og de fore- metoden gennemgas. Sp0rgeskemaerne fungerer som redskabertil at styrke den terapeutis!(e alliance, samt som redskaber til bedre at kunne vurdere, om et terapeutisk forløb hjzlper klienten. Bennemgangen illustreres af case-eksempler. igennem arbejdet med spsrgerkernaerne. har forfatteren udviklet o: tilfmjet metoden en <<dialogiskomponentl. som gennemgas med case-illustrationer undervejs. Psykolog Susanne Ostervig Andersen. Ansat pr. illi-o3 pa Poppelgarden Familiecenter, Byvej 90, 2650 Hvidovre, men artiklen er skrevet, mens jeg var ansat på Psykoterapeutisl< Center Stolpegård, Stolpegardsvej 20, 2820 Gentofte. Introduktion Ile s-neste ar er diskiissioner af, hvilke pcyko terapi former^ der er de mest effektive, hleiet en stadig mere central del af den moderne s:-koterapi. Dette ses blandt andet i den stadis stnrre fokus på evidensbaseret terapi, hier det bliver stadig mere vigtigt a; kunne dokumentere, at den behandling ilan tilbyder. er effektiv for de probiemstilliiiger, man behandler. Dette er også s?rwmninger som har praget mit arbejde som psykolog og psy- koteiapeur. -., i ii daglig arbejder jeg pi P~~koterapeutisk Center Stolpegårdl som er ci voksenpsykiatrisk tilbud om psykoterapiu;isk behandling for ikke-psykoriske, psykiatriske problemstillinger. Mic arbejde består primært i par- 05 familiebehandling for forskellige psykiatriske probieinstillinger, samt gruppeterapi forspiseforsiyrrelser. Al behandling p2 Stolpegård er korttidsterapi, hvilket betyder 6-10 par-ifamilicsamtaleï eller 20 uget i gruppe. Arbejdet i en korttidsterapeutisk konrekst snttei fokus på; at terapien skal vnte virksom ret tidligt i processen. Jeg har derfor de seneste år i-arer særligt interesserer i psykoterapi-forskningen, og de diskussioner, der lier har varet af. hvad der ger terapi effektiv. Denne forskning har genereret mange resultater og bud på, hvilke terapiretninger og inetoder? der er effektive til hvilke problem-

2 -. UdviKlinzaf den rerapeutirke ailianci - indförelran af «den dialogirhe kornponzr:*> I : stillinger. Alligevel ser der ud til at Saul Rosenzweigs undersogelse fra 1936, hvor han præsenterede den såkaldte -Dodo bird verdim: -4lle har vundet, alle skal have en præmie), (dvs. at alle psykoterapiformer virker lige godt), stadig er gyldig. Rosenzweig byggede denne konklusion på ret fa undersagelser. Siden er der foretaget utalligt undersagelser med deltagelse af tusindvis ai klienter, og konklusionerne er stort set de samme (Hougaard 1996,?ilillcr et al. 1997, Hubble et al og Duncan &Miller 2000). Detre tolkes af mange forskere som et tegn p& ar det ikke er de specifikke teoretiske overi.eje1- ser, som udgar de virksomme faktorer i psykoterapi, men at de derimod skal findes indenfor de fællesfaktorer, som kan identificeres i alle terapiretninger - de såkaldt ~cnon-specifikke faktorer. (Lambert 1992, Hougaard 1996, Jargensen 2001, 2002 og Andersen 3( Holme Micliacl Lambert 11992) har foreraget beregninger over virksomme fakrorer i psykorerapi, som idag er anerkendt af mange forskere. Ifalgs dem tilskrives 40 % af eifekren i rerapi faktorer uden for psykorcrapien s. klientens modenhed, styrker, ressour- :er, starte i netværket, motivation for rerapi, hændelser udenfor terapien, grad af forstyrrelse, relationsfærdigheder, psykologisk rnin- 3edness). 30 5: af effekten tilskrives klienrens opfattelse af den terapeutiske alliance. 15?/, af effskten rilskrives klientens håb og rventninger til terapien (hvilket også kan kteriseres som en form for.cplacebor,,). 155: af effekten rilskrives den spee terapeutiske merode og teknik. vis man forsager at tage konsekvensen denne tankegang, kurine der ryde på atte- rapeuter i h~jere grad b01 fokusere på at danne gode alliancer med deres klienrer, frcmfor udelukkende ar fokusere på reore~iske og tekniske diskussioner. Derre er ikke ensbetydende med at teorier er ligegyldige, men man kunne anskue teorier som rerapeurens måde at forsage ar styrke de faktorer, som er betydningsfulde for terapeutisk forandring (f.eks. hib og aiiianie). Men hvordan overforer man denne opmærksomhed til sin daglige praksis? Miller-gruppen: Client-directed, outcome-inforrned therapy Et bud på, hvorledes denne opmzrksomhed kan implemenreres i praksis, finder man to; Miller-gruppsn (4liller et al. 1997, tlubble tr al og Duncan &.Mil!er 2000), son ir: udvikleren metode, der har til formal a: i?:- ke dannelsen af terapeuriske alliancer\le! :- den tokuserer pi klientens vurdering r:?x. rerapien medbrer bedring, og hc:j :-.iri=ring af den terapeutiske alliance. >:e2 -igangspunkt i klienrens brdammc:;c. ir :' rapeut og klient arbejde icr >T 'i:=-+ terapien ri1 klientens Sehci-. sg r<::- :EF;-;. pien, hvis ikke der er muligt i: rizx struktiv alliance. t,..,,. Metoden er den sai2:yrt.:-tn:i_a,&'~.:.,,.:.,,.r outcome-informed :ker~:i. s;:= er <C.TE- -. sag på ar forfine den vie::. T.--. k.cpe.&z;,.,. nelse af terapeptiske :.!:er.:s.s.imsq&&; ar blive bedr: [i! 27 ri::liit 55: &p&>c*j:...., om forandrins.+y:>: :.f,:>znp:~:-,,.*l,.i. y. er derudoi-er Ir -.:.t q:+- S:%,-. hvilke rerzf:...:;.<-... ;.,- 7:.. -.<s-d&&,$&..., ""..... >w --. posinre rcr:.ri-ri:;:: ti.?.<;%q,! det ikke t: i.ier:i.,; ::ri.:,~~z..~..~;.:!.'t.. 'r:,......

3 Hovedidéer bog metoden mil ler-gmppens metode bygger på to hovedidéer: 1 Forskningen viser, at hvis klienten ikke vurderer, at der sker en tydelig fremgang i r:?.;-ten af terapien, er der stor sandsyn-... :...Y for, at terapien ikke vil blive rellykk:; ttz såkaldte Dose-effect). Millerz;.::::: +r baggrund af statistisk be- 7a--.zp :"! aisiuttede forlab på deres k):?.:.,;...r.:s-,:.-: 5:s 5em til at de skal se en. posiii-s- fer;:::::, ros klienten i Inbet af de forsts h EBiT.ii:?I- ikke dette er sket, er det i ~kc r2r.i~:-::i?:. at det kommer til at ske. Derin; c: 2:: ~asenriigt for mil ler-gruppen at male. nrr: <:r er kemskridt fra session tii session' ior at kuane afslutte forlab, som ikke ser ud til et Tære hjælpsomme for klienten. 2 For at fremme den terapeutiske alliance. inener imiller-gruppen, at det er centralt, at terapeuten i hnjere grad arbejder på at tilpasse sig klientens forståelse af sin siruation ixtheorp of changen!, som består af fire elementer: l) Klientens forståelse af problemet og dets irsager og sammenhænge, samt klientsns forstleise af, hvorledes forandringsprocesser finder sted i hans lix- 2) Klientens konkrete mål med ai komine i terapi 3) Klientens forståelse af, hvilke midler der skal til for at lase problemer 4) Klientens opfattelse af terapeutens rolle i denne proces. Klientens ~Theory of change,, indeholder således de elementer af alliancen, som forskningen viser, at klienter lægger vægt på, når de går i psykoterapi: At fole sig forstået At fnlc sig accepteret At terapeut og klienten er enige om målene for terapien At det, man beskæftiger sig med i terapien, er meningsfyldt for klienten. Samtidig har Miller-gruppen fundet forskninesmzssigt belzg for, at sandsynligheden for at terapien er virksom forages, når terapien passer til klientens teori om forandringsprocesser. I praksis anvender Miller-gruppen to spargeskemaer, for at kunne måle disse faktorer Iobende i terapien. Outcome Rating Scale Miller-gruppen har udviklet et ineget enkelt mileinstrument: ORS (se figur l), dvs. et skema, som måler klientens udbytte at terapien. Detre beder de klienten udfylde i begyndelsen af hver session. Skemaet består at 4 elemenier: generelt velbefindende, individuelt velbefindende, nære relationer (familie og nære venner) og socialt (skole, arbejde og bekendte). Disse fire punkter har forskningsmæssigt vist sig at være de punkter af klienters liv. som påvirkes af terapi (bliller et al. 1997, Hubble et al og Duncan &Miller 2000). Klienten bedes sætte et mærke på hver af de fire linier, for at indikere, hvordan han har haft det siden sidst. Der er ingen tal stregen, idet mil ler-gruppen ansker at

4 folk går så fordomsfrit til svaret som muligt, og ikke er påvirkede af en specifik ralrække. Skemaet scores med det samme, og tallet sættes ind i en graf. Man får dermed en grafisk repræsentation af klientens besvarelse, der kan være udgangspunkt for en samtale om, hvorvidt der er fremgang, tilbagegang eller stilsrand. Fordelen ved instrumentet er, ar det er ler at anvende, billigt og samtidigt brugbart for statistisk beregning af, f.eks. hvor mange sessioner man på sin klinik skal forvente at bruge på at skabe den fsrste terapeutiske forandring. På den måde kommer skemaet til at fungere som praksisforskning, samtidig med at det er et terapeutisk redskab. Et væsentligt sigte med skemaet er, at man som terapeut tidligt i forlabet kan blive opmærksom på, om terapien bevæger sig i den rigtige retning (f.eks. om man taler om de rigtige remaer), eller oin man er nndt til ar ændre kurs. Man får således bedre mulighed for at mdre sin terapeutiske fremgangsmåde undervejs i terapien, hvis der ikke sker forandringer, og kan dermed afslutte ufrugtbare terapeutiske forlab tidligere i processen og henvise klienten til andre bebandlingsmuligheder. Samtidig virker metoden engagerende for klienten, idet den er med til at signalere, ar klienten har et stort ansvar for terapien, for urd der ingen af om deli virker, samt for beslutningen om, hvorvidt terapien skal justeres, eller afsluttes. A: Eksempel på at et rurlob afsluttes sum (ullge af en dialog omkring terapien Et par 30'zrne kommer i terapi, idet kvinden plages af rvangssymptomer og depression. Parret har kendt hinanden i 8 ir, og har altid haft at problematisk forhold, men har dog formået ar hindtere dette indtil de for 2 år siden blev forældre til en ssn med en alvorlig hjertesygdom. Herefter er forholdet [og kvinden) blevet så belaster, at de ikke lzngere kan magte at få hverdagen til at hmge sammen. Parret har derudover en række sociale problemer med arbejdslsshed, dårligt fungerende netværk, og problemer i forhold til ophavsfamilierne. Parret udfylder ORS ved starten af hl?: samtale, og scorer ved farste samtale beggz meger lavt [hvilket giver et fingerpeg om -I de fsler sig meget belastede). I de fnrste tre samtaler er parret mege: 02- tagede af at fortælle om snnnen og hans i:.;- dom, og ikke mindst om de meget beias:c::i? oplevelser at at skulle overlade sit b?:; i hænderne på et sundhedssystem, som 5c iilr helt har tillid til. Der er ikke meget p!&; r: r: tale om de parforholdsproblemcr. 'arrtr også tumler med. Efter tre samtaler er det tyde!io_t?i 11-2 ORS-score, at de har det pa j:rnt,c ;a;., som da de kom ved fnrste sanraic - te: ir ingen fremgang. Terapeurcn :agt: d;~?: s- mad parret, hvad de mene; i::: i-.dri:z;b fremgang er tegn på. Er de; fore! re:-.-r. br. er forkert fokus, eller iolcr 5;. -r 2:.**.r :iden hjælp, de har brug for -I: i: %z&!!<: deres historie? Parret giver udtryk ior 2.1 ir raic.- sip GT-

5 belastede af livets nange cervarligheder. og at det er svzrt for den at kunne szne sig ud., over de akurre i.a~s'rtiigr.ec:r - ogsa nar de kommer til rcm:r;e;ne. De er begge o~erbeviste on?. at de har henor i01 at arbejde med deres pariorhold, da de ikke er enige om' hvorvidt de overhovedet skal blive sammen. Parret faler at samtalerne giver dem lettelse, ider de ikke tidligere har drsfter oplevelserne sammen. De har et h6.b om at terapien på sigt vi1 hjzlpe dem til at få det bedre, og de er indstillede på ar fokusere mere pi parforhoidsproblemerne. Det aftales deifor at fortsætte terapien. 1 Iabet af de næste samtaler er temaet for samtalerne imidlertid stadig nye akutte vanskeligheder. Grafen zndrer sig ikke, 05 det +er tages derfor igcn op ved 5. samtale, om der skal ændres på behandlingen. Parret giver her udtryk for at de ikke i ejeblikket har overskud til at gi i terapi, og arbejde med deres parforhold. De er derfor indstillede på at afslutte terapien, og i stedet vende tilbage til et terapeu~isk forlsb, nir nogle a: de ydre faktorer i deres liv, som presser dem, er kommet på plads. Forlabet afsluttes derfor efter ialt 5 samtaler. B: Eksempel pd et forleb, hvor der ~izdres kurs, ~OIFZ folge af dialogeii Et par i slutningen af 20'erne kommer i terapi, fordi kvinden iider af senf~lger efter incest. Parret udfylder ORS ved hver samtale. I Iabet af de farste 5 samtaler arbejdes der meget direkte med kvindens flash-backs og hendes angst for at kaste sig ud i nye ting. Der er stoi fremgang på ORS-kurven i imbet af samtaierne. Ved 6. og i. samtale er kurven uændret, og terapeuten tager derfor op med parret, om det er et tegn på at forlabet skal afsluttes. Kvinden giver nu udtryk for, at der er nogle parforholas-temaer, som hun har brug for at ;age op, som bl.a. handler om parrets meget forskellige holdninger til det at skulle stifte familie, deres fremtidsdremme og karrierevalg. Samtidig fortaller hun, at hun fmler sig mindreværdig i forhold til manden, fordi han altid har succes med de ting han kaster sig ud i, mens hun i lang tid har tumlet med sine psykiske vanskeligheder. Dette har medfsrt at parret langsomt har fjernet sig fra hinanden, at de ikke lzngere har et fungerende sexliv: og at de skændes hyppigere. Kvinden udt:)-k for, at disse temaer altid har ligger som underliggende problemer i deres forhold, men at hendes incest-historie har dækket over vanskelighederne, og forhindrer parret i at tale om deres parforholdsproblemer. Kæresten cr enig i denne observation, og giver udtryk for at han meget lznge har bidt mange ting i sig, fordi han har været bange for at tage problemer op, nir karesten havde det sa skidt. Han faler sig derfor meget lenet af denne dialog. Efterfalgende bliver fokus for terapien mere på parforholdet, og på de vanskeligheder, der er imellem parret. Session Roting Scale - Vurdering af terapisessionen For at kunne måle klientens vurdering af alliancen, har vi udviklet et skema, som bestir af 4 spargsmål om alliancen (se figur 2). Dette skema er inspireret af htiller-gruppens SRS-skema, men vi har zndret det, for at tilpasse det vores behov. I resten af denne arti-

6 ,. f Udvikling af den ierapeutiske alilanre - indisreben af «den dialagirke komponentl. 269 kel raler jeg således om vores særlige version af skemaer, når jeg refererer ri1 SRS. Skemaer hesrår af 4 punkter: f0lelse af accept, falelse af forståelse, om rimen Ter hjælpsom og om timen gav håb. Derre skema udleveres i slutningen af hver session, og klienren udfylder der med der samme. Derefter kigger terapeuten på svarene, og hvis der er nadvendigr, draftes klienrens besvarelse med der samme. Derre skema giver klienren mulighed for ar fortælle rcrapeuren, om hun har formier ar tilbyde klienren en tilfredsstillende alliance, eller om hun skal andre stil. Hvis klienren scorer 3 eller lavere [dvs. i midten eller lavere), er det er regn ri1 terapeuten om ar alliancen ikke er rilfredsstillende, og dette rages op ri1 dialog med klienten med der samme - og der lægges op til ar det kan diskuteres mere indgående i nesre session. En fordel ved skemaer er, ar det minder os om, ar der også er klienren, som skal vurdere vores terapeutiske arbejde, og ikke alene os selv og vores kolleger. En anden fordel er, at det giver klienten en mulighed for at kommentere rerapeurens arbejde - et omride, som ofre kan være sårbart at komme ind på - på en relativt m ufarlig^+ mide. Der er dog rydeligt for os, ar netop dette skema kan vzre meget vanskeligt for klienterne ar svare på. Særlig kan der være vanskeligt for klienterne ar have modet til at være ærlige i de farsre sessioner. Vi arbejder stadig for ar blive bedre ri1 at iremme en aben og trvg atmosfære omkring besvarelseii af skrmaerne, saledes ar vores klienter i starre udstrzkning kan vzre arlige. Der er i den forbindelse rneget vigrigt at Terapeuten understreger skemaets vigtighed, og serli? iegger på, ar skemaer kun km iiingeiert ir= s&cjajredskah, hvis klienrcrne meld:?.1:3.1: -5. Pi denne mide forsa- ger vi ar siensiert. 'i kilc-.?ens evaluering - pojiriv tile: -e$-r;.- - tr I? ^.iæ!p for os og en srerre i ar hcdrt der: rerz2trirish: '!Lance, og dermed T-orej ar'ctict ru: er?ojir!-*-r rtju!rar. A: Eksempel på at samtalen om SRS-skemaet fdr afprende betydning for foriabei Et par i 50'eriie kommer i terapi, idet kvinden har haft er suicidalforseg efter en voldsom konflikt parrer imellem. Parrer giver udtryk for ar deres indbyrdes konflikter oftest eskaleret, og kommer ud af kontrol for dem. I laber af de forsrc samtaler, forsager vi ar arbejde meger konkret med, hvornir og hvordan parret kan standse konflikterne, f.eks. ved at gå hver ri1 sir?h riirie, inden de diskuterer dc vanskelige temaer færdigt, og ved at give dem konkrete opgaver, hvor de f.eks. skal lytte til den anden, uden ar kommentere. Efter 3. samrale scorer manden mcger lavt p2 SRS, hvorfor vi tager en snak om, hvad der er galt med den måde vi ger ringene på, og hvad mandcn kunne rænke sig anderledes. Manden giver udtryk for, at al den fokus på konkrete opgaver, g01 der s~~ærr for ham ar få talt om en enkelt, meger vigrig episode, som parrer genragne gange har skændtes om. Vi aftaler derfor, ar vi skal have mere fokus pi denne episode ved nesre samrale. Ved næste samrale fortæller manden meget rarende om en episode i begyndelsen ai parforholdet, hvor kvinden var vak pi ferie i

7 3 dage. og hvor han iif mirranke om ar hun var ham utro. Dexr.~ 1ziii22ke har han barer med sig i de S dr?arre: har kendt hinanden, og det g?; csr ns-?: -;axi?lig for ham at sro?;c ri: i.:;: o-%-?;ror konen. blanden for- :=:;er. 2: 42x5 zisranke dengang sikkert var. -de2 5xnC. men ar han var blevet for- iaur 't sin iotsre kone, pga. utroskab, og at h;n derior nu er bange for at det vil ske igen. Konen bliver meget berert over mandens historie, og oplever pludselig at kunne forsta deres skznderier en ny måde. Parret oplever herefteh at de har fået en ny made at forstå og Isse konflikterne på. Ved sidste samtale giver manden udtryk for, ar han red 3. samrale havde besluttet sig for at afslutte terapien, men at den snak vi havde omkring hans besvarelse af skemacc, og den efterfnlgende ;endring i terapien, gav ham tillid til at vi kunne hjxlpe ham. Erfaringer med metoden Mine kolleger og jeg har nu igennem halvander år anvendt de to skemaer i en voksenpsykiatrisk, psykoterapeutisk praksis. I den tid, vi har anvendt metoden, har vi gjort os erfaringer med, hvordan vi i praksis kan tilpasse metoden, si den bliver en meningsfuld del af vores psykotetapeutiske arbejde. Det betyder, at vi i Inbet af vores arbejde har tilfejet noget nyt til metoden, og at vi har ;endret pa SRS-skemaet. Nar Miller-gruppen beskriver deres brug af metoden, lzgger de vægt pa at have meget klare retningslinier for. hrilke konsekvenser, der skal drages af eksempelvis manglende terapeutisk fremgang. Der betyder. at de under alle omstændigheder vil afslutte terapien, hris der efter 6 samtaler ikke er fremgang, og i sredet forsege at hjzlpe patienten videre til er mere passende tilbud. Det samme get sig gzldende. hvis klienten ved ferste samtale scorer hnjt på ORS-kurven (og dermed ser ud til at have det godt). Også i dette tilfælde vil Miller-gruppen afslutte terapien, da der er usandsynlig at rerapi vil kunne medfere mere fremgang. Vi er meger inspirerede af Miller-gruppens arbejde, og den forskningsmæssige baggrund, der er for deres konklusioner. Alligevel er det netop pi dette punkt, at ri har fundet det nedvendigt at ændre lidt på vores måde at anvende metoden på. Hvor Miller-gruppen foreskriver en <-eks. pert-positiono, dvs. at der er rerapeurens opgave at vurdere, om terapien skal fortsætte eller ejl har vi fundet det mere i overensstemmelse med vores arbejdsmetode at lade denne vurdering foregi i en dialog med klienten. P2 denne måde sikrer vi i hejere grad, at også forståelsen af kurven skcr i samspil med klientens stheory of change. fremfor udelukkende at ske på baggrund af terapeutens sratistiske for-forst5else. Nar vi kigger på ORSkurven sammen med klienterne, bliver det derfor igennem en dialog med klienterne, at det afgsres l! hvordan kurven skal forstds og 2) om terapien skal forrsxtte eller afsluues. Man kan sige, at vi også i forståelse af ORSkurven og i beslutningen om terapiens fonsættelse eller afslutning er ~Client-directed-, dvs. styrct af vorss klienters tanker, meninger og ensker. Den vxsentlige forskel fra Miller-gruppen er derfor, at vi har indfnrr en slags -dialogisk komponent. i metoden, som er blevet et meget vzrdifuldt og vxsentligt terapeutisk redskab for os. Man kan gere sig mange speku-

8 f kus!%..-p - Udvikling af den terupsutirme allianre - indfarelren af nden dialogiri<e komponent >n larioner om, hvorfor vi har udvikler denne nye komponent. En del af forklaringen skal måske findes i kulturforskellene mellem U5.i og Danmark, og de iorskellige krav der er riir at kunrie dokumentere effekt af der rerapciiriske arbejde. En del af fork!aringsn ligge: måske i, ar vi ikke kan være ligesa ikriiilrt som Miller-gruppen, når vi skal korhicd:re pli baggrund af ORC-kurven, ider ti jiaiig :r i en proces, hvor vi indsamler data z:' \-ores -. egen starisriske beregning. En d:! at toruaringen skalmaske findes i riltrldcr; dyi. ir i-i ved en rilfældighed gik I dialog med sn parienr om kurven, og fandr der mtningsiuldr og terapeutisk brugbart. I der fwlgendc vil jeg iorswgc ar ridse op, hvori denne *dialogisken komponcnr bestir. For at rydeliggwre komponenten vi! jeg iokusere gennemgangen på case-eksempler på dialoger omkring skemaerne. Den dialogiske komponent I vores arbejde med de ro skemaer har vi airsa særligt værer inspirerer af idéen om ar udforske vores klienters forsdelss aiforandringer (Thcory of change). Måske synes klienten ikke nodvendigvis ar forandringer skal ske i samme hast, som vi wnsker der! Miske forstår kliuiren også andre elementer af rerapien som fremskridt, end dem vi umiddelbart kan mile på ORS? Maske forstår klienten der som noget posirivr, ar hun i en periode får der værre, fordi hun har en oplevelse af ar.<der skal være skidt, far der bliver godt,,? Måske er klienten ~~pessimisr~*, dvs. ar hun hellere vil score lidt,:konservativrn, for ikke., 2r $C\.? <k~:!::. y;:< z.:.:: >;:dielig f;r der.. ski;:: \:is.;:.x:. 322::: scorinc*2 io;- ;?r.'( k;.* - :.:-;.!;..,.-...,;.-..i; - - ar hun ",.., O:...i ; -- -.> ;r t -..bl...- -i... i!.'.)..:...or ~~:~x~j~,~:: Der!an ~ire mange 1;iiige torklaringer p;: hvorfor trores klienter ikke alrid har opzagaende ORS-kurver, selvom de faler ar rerapien er hjælpsom. Derre mener vi udelukkende kan afdækkes, hvis man er parar til ar ga i dialog om kurven, og er parar ri1 at godrage, at terapien ikke neidvendigvis behwver ar afsiurres, selvom kurven ikke viser fremgang. I vores forsråelse udgwr grafen derfor på ingen måde en sandhed, men er narmere et udgangspunkr for en samtale - en -knagen vi hænger dialogen op pi. Kurven er et konkret billede, som vi kan reflektere med vores klienrsr ud fra, for på den made ar afdække deres forsraelse af forandringer (-rheory of changen), også når der gælder den rerapeuriske proces. P5 den made bliver vi bedre isrand ri1 ar rilpasse terapien bedst muligt til klicnrens behov. Der bliver derfor meget v=sentlier ar kurven ikke rolkes af terapeuten, men ar der er i refleksionen med klienten ar fortolkningen opstår. Der er vores oplevelse, ar dialogen om ORS-grafen bliver en central og væsentlig del af den terapeutiske samtale - ofte farer dialogen om grafen os lige ind i kernen af nogle af de temaer, som er mest vigrige for vores klienreq f.eks. omkring morivarion, at fale sig fastlåsr i sin siruarion, relationer ri1 væscnrlige personer i nerværker, arbejdsmzssige problemer.

9 K S.I' m. ruanoe Brtowig Andersen A: Ekseinpei på, at der w. fremgang i terapieiq, pi trods af stagnerende O RS-kwve Er par i 30'ernc kommer i terapi, idet hun faler sig depressiv, og fordi de faler it de har svrrt ved at f6 parforholder til at fungere. Parret har en sen pa 2 ir. Parret har kendt hinanden siden gyrnnasieridcn og har re;st meget sammen i iidlandei. Farst indenfor de sidste åi er de begyndr at.esla rodderm. o: i den forbindelse oplever de begge vanskelig- >eder n-d ai fa hverdagen til at fungere. Ved axden samtal: fortaller parret, ar ae r blevet uplanlagi qraride. Især kvinden er ervas, idet hun red ierste gral-iditet var me- :t pivirket af hormone- og pi et tidspunkt ed sammen. Kvinden husker derfor farste!viditet som ineget traumatisk o, a stressenioi hende os fur parforholdet. lobei af de forsre samtaler er der cn >gang p5 ORS-kurven, men aerefter er ikke længere fremgang, hvorfur vi tager led parret, om det er fordi vi ikke ilr talt e rigrige ting. Parret girer udtryk for ar!lerne et meget vigtige for dem, og at tee er de heli rigtige, men ar den pludsc-.aridiret har medfart ar det er en op ad bakke.>. Parre: formulerer, ar r ar det er fremgang i sig sela ar de 'ået det værre, på trods af graviditeer udrvk for at de igennem samramange Ting, som de mener er vigderes forhold kan fungere i 3 vi afralcr derfor at fortsætte B; Eksempel på at ORS-kuruen stagnerer, fordi patienten ikke ter mzre *overmodig* Et kvinde i 30'eme kommer i terapi, fordi hun i mange år har vzret plage: af en voldsom og invaliderenae angst. Kvinden har tidligere været i terapi, og har i den forbindelse arbejdet meget med sin opvækst og si: problematiske forhold til sin mor. Dette har imidlertid ikke hjulpet pi angsten. I lobet af samtalerne arbejder vi med at kvinden langsomt skal bevæge sig ud i situationer, som provokerer angst, o: udholde angsten. På ORS-kurven er der kun en beskeden fremgang, nien de fremskridt kvinden gwr i sir daglige liv er ikke ri1 at tage fejl af: Efrcr mange års isolarion lykkes hun med at overnatte en hel week-end pi datterens hajskole, hcn tager på en længere udenlandsrejse med sin mand, og får for farste sangi mange dr en veninde. Vi taler med kvinaen om kurven, og hun giver udtryk for at hun er så bange for at huil vil provokere angsten til at vende tilbage, hvis hun viser os på kurven, hvor godt hun faktisk har det - og at hun helst er ki for skemaerne. \'i ender med at *afskaffe>> skemaerne, og fortsairter terapien. Den dialog, vi har udviklet umkring ORSgrafen, indeholder fnlgendc hovedelementer (som ikke nwdvendigvis forekommer i den nxvnte rækkefalge): 1 Validering af grafen. Her forsager vi i forste omgang at afdæ~ke, om det grafiske billede stemmer overens med patientens

10 lelse af idv viklingen - dvs. for ar 1, at der er en rilfældighed ar der ing, tilbagegang eller sragnarion. iglende Fremgang eller rilbagener vi op for en dialog omkring, patienten forstår dette: Har det aring udenfor terapien, er der pien, er der fordi parienren ikke i forandring endnu, osv. enren har zzndringsforslag rilrera- :ureres disse, szrligr med henblik grete dette i der videre forlwb. logen viser, ar rerapien er virksættes rerapien uden zndringer.,ession kunne dialogen udforae :r: er ud som om du har der på ca. :,som sidst vi mwdtes - sremrner ned din oplevclse? (vaiidenngaf. der sremmer visr meget godt... rznker du om, at ringene ikke ledre -er der fordi vi ikke taler,"es er vigtigt, når du er her - rl-?r det på en forkert mide? (ibdialog omknn< den inanglende C :L. der synes jeg i!&e. Men der er i jeg lige er blever gravid, så rini wjeblikket. Jeg tror faktisk jeg eger værre, hvis jeg ikke kom ir - Og jeg Kor også tingene blider falder mere ro over ringene, I. Fange ting i samralerne her. :.. så skal vi bare fortsætte på jom vi har gjort hele riden! t synes jeg fakrisk... Omkring SRS-skemaer, er iolgcca: -.--;-- rer af dialogen vxsentlige (ikke nad~c.:.g' i navnre txkksfwlge): 1 Hvis patienten har scorer 4 eller over pi alle spwrgsmai, omrales skemaer ikke 2 Hvis parienren har scorer 3 tller lavere pa er eller flere af spwrgsaålene, nævner rerapeuten, at hun kan se, ar hun ikke helt har formåer at tilbyde den Terapi, som parienren onsker. Derre gwres i en anderkendende og aben stemning, for ar psrienten fwler sig velkommen ri1 ar hjzlpe terapeuten med at blive bedre til ar tilpasse sin merode, til patientens behov. 3 Såfremt utilfredsheden krzver en mere indgående samrale, Izgger terapeuten om til, ar derre tema må tages om i nxsre seasion, for ar kunne diskurere der mere indgiende. I en rypisk session kunne dialogen udforme sig som Fwlger: Tp: Der set ud til at du ikke har fwlr rimen til så stor nytte idag. Har du urniddribarr nogle konkrere kommentarer til noget, vi har gjorr idag, som ikke harværcr s9 nyrrigt, eller noget vi ikke nåede ar rale om? (åbner op for meget korte rilbagemeldinger) Kl. Jeg synes vi snakkede for meger om min arbejdssiruation, i steder for ar vi fordyber os i min barndom. Tp: Der er en vigrig tilbagemelding, og jzg synes vi skai bruge mere rid på ar calc om din barndom, nxsre gang du kommer. Mbske kunne du [;enke lidt over, hvad i din barndom, du kunne rænke dig ar vi begynder ar tale om! (runder af, o: jiopalerer at der han,.

11 .:<...*..--, :z<...d,:.i?: i?'i ;zscte smntaie)... h..,!d... S?: >-;I jeg gerne. Perspektiver - anvendelse af skemaerne i grupper Anvendelsen af skemaerne har indtil nu varet. rettet mod individuel terapi samt par- og familiesaintaler. Men pi Stolpegård arbejder vi i ajeblikket med at forsage at implementere ORS-skemaer i en gruppeterapeutisk setting. Dette gar vi som forsag i grupperne for de spiseforsryrrede patienter. Patienterne m~dcr et kvarter fnr vuppetid, og far udleveret en mappe med skemaerne, som de udfylder og scorer, og farer ind p2 grafen. Efter de farste 34 ~uppefremmsde:, kigger vi kort på skemaet, for at se hvordm kurzen bevæger sig. Hvis der cr behov i31 at foretage justeringer i vores mide at h;zlpe parienten pi, gar vi det, ellersforoær-. ;. Ekcr S sange laver vi en storre evalue- 37s. c$ ;2le; om. nron-idt terapien hjælper, slici OK <er si behov %r at tilt..de patienten r: inden -es behandling. ->- -;. L.: -3- ~n~c~essanre i aaib-iuei med skemaerne i denne gruppe er. ar dialogen omkring skenaet kommer tii at :ansere som er meget vxseniligr omdrejningspunki, nar det gadder samrale oin kvindens morivarion for at ændre på sin spiseforsryrrelse. Ofte er kvinder med spiseforstyrrelser meget ambivalente i deres anske om at slippe af med spiseforstyr- \ relsen. Alligevel er det vores erfarine, indtil nu, ar kvinderne svarer oprigrigt pi ORSskemaet idet er så at sige den eraske. del af kvinderne, som besvarer skemaet), og at vi derfor kan se en manglende fremgangi de tilfxlde, hvor motivatioricn for forandring ikke er si stærk (eller i de tilfælde, hvor vi er oppe imod en stærk spiseforstyrrelse). Dialogen omkring grafen kommer i disse tilfælde til at virke motivationsafklarende og i nogle tilfælde også motivationsstyrkende. Samtidig bliver dialogen også væsentlig i vores arbejde pi at alliere os med kvinden imod spiseforsqrrelsen. Indtil videre har vores oncendelse af skemaet været meget hjælpsomt i vores arbejde, og har hjulpet os til at ændre behandlingstilbuddet for de kvinder, som ikke profiterede af gruppen. Vi har således ændret to behandlingsforlwb, således at kvinderne i stedet fik rilbudt familiesamtaler - begge gange mcd bedre effekt. Derudover har vi tidligere kunne afslutte forlab med patienter, som ikke var parat til at foretage de forandringer, som behandlingen kræver af dem. I stedet har vi kunnet tilbyde dem et kortere, motivationsafklarende. individuelt forlnb. Afrunding Som nævnt i indledningen, var det blandt andet udfordringen ved ar arbejde korttidsterapeutisk, der nadv~ndiggjorde et fokus på psykoterapiforskninxen. Miller-gruppens spargeskemaer er for vores team et meget vigtigt arbejdsredskab, som netop minder os om, at vi skal fokusere p2 vores relations-fzrdigheder, og at vi skal huske at sparge vores klientcr til rids undervejs i terapien, si de kan guide os, i vores forsag p3 at hjælpe dein. I en korttidsterapeutisk kontekst har det vist sig meget bmgbart ar have en konkrer kurve at tale ud fra, bbde sammen med klienterne, men også i supervision. Med gtafen, er vi blevet bedre til hurtigere at afslutte

12 T.(.-: -.>.,,.>.:. Udvikiing af den terapeutirlie alliance - indf0relrcn at uden dialagirl<e k o m p o z forlob, som ikke er virksomme. Samtidig har vi også er bedre udgangspunkt for ar 1 vurdere. om en ~arienr skal tilbvdes flere for at den posi;ive frem. gang. Derudover har flsrc af mine kolieger giver udtryk for, at de har været utrolig glade for skemaerne og grafen i deres arbejde, fordi vi ofre sidder alene med vores parterapier. Mcd ske- maerne og grafen har vi faer en emakkern ar refiekrere med, selvom vi arbejder alene. Dette sksldes særligt, at dialogen omkring grafen hjzlper os ri1 hinigr ar komme ind p8 de remacr, som er cenuaie for klienten, og dermed fokusere terapien på de væsentligste temaer. Som nævnt, kan skemaerne også anirendes som for praksis-forskning. Vi er i ejeblikket igang med ar indsamle 100 af- siurtede forlab, som vi kan foretage srarisriske beresilinger p;. Disse sratisriskc bercgninger vil vise os, hvor mange sessioner vi bruger på ar skabe den farste rerapeuriike forandring, og kommer samtidig ri1 ar være cvidens for vores behandlings effektivitet. Pi den mide vil vores arbejde incd skemaerne også hjzlpe os ri1 ar leve op til ridens krav om evidensbaserer rerapi. Note i Tailet for hvor mange samraier man skal biuge for at rlcabe en terapeurirk 'orandring beregnes baggrund af 300 afsunede forlab. h3?or men har udfyldt ORS. Miller-~ruppens (rliller et al. 3997, Hubble etai. i999 og Duncan &Nillerlooo) tai kan derior ii(i1e umiddelbart ove6gr~r Til andre steder. Litteratur Andersen. s.. Holme. M. lool: Med l<iienten vec roret. PSyirCiog Nyi, 21: 12-li. Ouncan, Miiler, S.D. 1000: The ilerojc Ciienl. Doing Ciienf-Oirected, Ourcome-infulmed Theiap)! Jorrey-Bass. Hougaard, E. 1996: P5ykorerapi. Teori og fois2njng. Danrr Prykologirk Forlag. Hubble. M.I.. Ouncan, E.L.. MillerS : TheHean 5 SooiofChange. Whsr WorkS m 7heiapy. Amefican Psychaiogimi Arrociatian. J0rgenscn. C.Rloo1: Skal effektforskningenfortsat primertfokusere p3 tekniskefakrorer! Håndtering af telapeutfaktorei i effehtforrhningen 2. Marrix, Nordisk 7idsskiiA fuipsykoierapi; 17, 4: 453-ii76. I0rgenren. LR. 2002: Behandlinprelarionen i centrum. Psykoiog Nyt. 36: Lambert. M.J.,992: Prycnatherapy outcome research: implications for integrative and ecledic iherapisn. In: I.C. Norooss, M.R. Goidfried (ed%): Handbookof psychothe~apy ;nreglal;on, pp Basic BOO~S. Miller, S.D.. Duaran, Hubble. M. 1997: Escape from Babei. Tcwald a lin;fyinf language for Psychotherdpy Piact;ce. Norton. Rosenzweig, S.,936: Some implicit common factors in dverse methods in prychotherapy. Ameiican Jouinaiof Onhos,~sychiari,: 5: , Webrite: Summary SUSANNE 0STERUIG ANDERSEN me article describes ongaingworkin "client-directed, oufcame-informed therapy" in the cantexi af aduit prychiatry. It is rhown rhat the hvo quertlannaires developed by Miller et al. (the Outcome RatingScale and the Session Rating Scale) (Miller et al Hubble er al and Duntan & Miller 2000) can be ured as tools in rtrenfthenin8 the therapeutic alliance, and in arressinl ahether therapeutic progresi is helpfulfor the ciient. :'e.m nary Crpor ences n :n 'ne q-esticnna'ie, arr: rerci oea ara..irr;ien 1ric.t:~ cjrr c~arnp'cr.,:'l 'e a J dl.5 (d c~mpc-ent ' nar Decn ce.eicpeo ane acaeo 12 ino rne!r:o,;.r trs -re cf <ard.i.,irat onr

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Feedback Informed Treatment 1 Feedback Informed Treatment Deltagerne vil træne færdigheder i forhold til at anvende FIT i

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ

Læs mere

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen 1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Poppelgården tilbyder i samarbejde med Scott D. Miller uddannelse i

Poppelgården tilbyder i samarbejde med Scott D. Miller uddannelse i Poppelgården tilbyder i samarbejde med Scott D. Miller uddannelse i FEEDBACK INFORMED TREATMENT FIT I ARBEJDET MED BØRN, UNGE OG FAMILIER Feedback Informed Treatment (FIT) er en tilgang til behandlingsarbejde,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

MENNESKET. Konference Af Carsten René Jørgensen

MENNESKET. Konference Af Carsten René Jørgensen Konference Af Carsten René Jørgensen MENNESKET torer knyttet til terapeutens person og til behandlingsrelationen bidrager med ca. 40 %. Det er således kun 10-15 % af variationen i behandlingsudbytte, der

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark.

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Flerfamilieterapi Center for Spiseforstyrrelser www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Side 3...Hvorfor FlerFamilieTerapi? Side 4...Behandlingsprogrammet

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere