Udvikling af den terapeutiske alliance - indforelsen af «den dialogiske i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af den terapeutiske alliance - indforelsen af «den dialogiske i

Transkript

1 ...!:-I, - i. i Udvikling af den terapeutiske alliance - indforelsen af «den dialogiske i<omponent» SUSANNE ~STERVIG ANDERSEN 3en folgende artikei beskriver arbejdet i en vol<renpsyi<iatrisl< tontekst med qlient-directed, ouicome-informed therapy*. Især fokusere5 p2 arbe!det med de to SpØrgeskemaer, Sam Miller-gruppen har udviklet: Outcome?&ting Scale og Session Rating Scale (Miiler et ai. i99i. Hubble et al og Duncan &Miller 2000). og de fore- metoden gennemgas. Sp0rgeskemaerne fungerer som redskabertil at styrke den terapeutis!(e alliance, samt som redskaber til bedre at kunne vurdere, om et terapeutisk forløb hjzlper klienten. Bennemgangen illustreres af case-eksempler. igennem arbejdet med spsrgerkernaerne. har forfatteren udviklet o: tilfmjet metoden en <<dialogiskomponentl. som gennemgas med case-illustrationer undervejs. Psykolog Susanne Ostervig Andersen. Ansat pr. illi-o3 pa Poppelgarden Familiecenter, Byvej 90, 2650 Hvidovre, men artiklen er skrevet, mens jeg var ansat på Psykoterapeutisl< Center Stolpegård, Stolpegardsvej 20, 2820 Gentofte. Introduktion Ile s-neste ar er diskiissioner af, hvilke pcyko terapi former^ der er de mest effektive, hleiet en stadig mere central del af den moderne s:-koterapi. Dette ses blandt andet i den stadis stnrre fokus på evidensbaseret terapi, hier det bliver stadig mere vigtigt a; kunne dokumentere, at den behandling ilan tilbyder. er effektiv for de probiemstilliiiger, man behandler. Dette er også s?rwmninger som har praget mit arbejde som psykolog og psy- koteiapeur. -., i ii daglig arbejder jeg pi P~~koterapeutisk Center Stolpegårdl som er ci voksenpsykiatrisk tilbud om psykoterapiu;isk behandling for ikke-psykoriske, psykiatriske problemstillinger. Mic arbejde består primært i par- 05 familiebehandling for forskellige psykiatriske probieinstillinger, samt gruppeterapi forspiseforsiyrrelser. Al behandling p2 Stolpegård er korttidsterapi, hvilket betyder 6-10 par-ifamilicsamtaleï eller 20 uget i gruppe. Arbejdet i en korttidsterapeutisk konrekst snttei fokus på; at terapien skal vnte virksom ret tidligt i processen. Jeg har derfor de seneste år i-arer særligt interesserer i psykoterapi-forskningen, og de diskussioner, der lier har varet af. hvad der ger terapi effektiv. Denne forskning har genereret mange resultater og bud på, hvilke terapiretninger og inetoder? der er effektive til hvilke problem-

2 -. UdviKlinzaf den rerapeutirke ailianci - indförelran af «den dialogirhe kornponzr:*> I : stillinger. Alligevel ser der ud til at Saul Rosenzweigs undersogelse fra 1936, hvor han præsenterede den såkaldte -Dodo bird verdim: -4lle har vundet, alle skal have en præmie), (dvs. at alle psykoterapiformer virker lige godt), stadig er gyldig. Rosenzweig byggede denne konklusion på ret fa undersagelser. Siden er der foretaget utalligt undersagelser med deltagelse af tusindvis ai klienter, og konklusionerne er stort set de samme (Hougaard 1996,?ilillcr et al. 1997, Hubble et al og Duncan &Miller 2000). Detre tolkes af mange forskere som et tegn p& ar det ikke er de specifikke teoretiske overi.eje1- ser, som udgar de virksomme faktorer i psykoterapi, men at de derimod skal findes indenfor de fællesfaktorer, som kan identificeres i alle terapiretninger - de såkaldt ~cnon-specifikke faktorer. (Lambert 1992, Hougaard 1996, Jargensen 2001, 2002 og Andersen 3( Holme Micliacl Lambert 11992) har foreraget beregninger over virksomme fakrorer i psykorerapi, som idag er anerkendt af mange forskere. Ifalgs dem tilskrives 40 % af eifekren i rerapi faktorer uden for psykorcrapien s. klientens modenhed, styrker, ressour- :er, starte i netværket, motivation for rerapi, hændelser udenfor terapien, grad af forstyrrelse, relationsfærdigheder, psykologisk rnin- 3edness). 30 5: af effekten tilskrives klienrens opfattelse af den terapeutiske alliance. 15?/, af effskten rilskrives klientens håb og rventninger til terapien (hvilket også kan kteriseres som en form for.cplacebor,,). 155: af effekten rilskrives den spee terapeutiske merode og teknik. vis man forsager at tage konsekvensen denne tankegang, kurine der ryde på atte- rapeuter i h~jere grad b01 fokusere på at danne gode alliancer med deres klienrer, frcmfor udelukkende ar fokusere på reore~iske og tekniske diskussioner. Derre er ikke ensbetydende med at teorier er ligegyldige, men man kunne anskue teorier som rerapeurens måde at forsage ar styrke de faktorer, som er betydningsfulde for terapeutisk forandring (f.eks. hib og aiiianie). Men hvordan overforer man denne opmærksomhed til sin daglige praksis? Miller-gruppen: Client-directed, outcome-inforrned therapy Et bud på, hvorledes denne opmzrksomhed kan implemenreres i praksis, finder man to; Miller-gruppsn (4liller et al. 1997, tlubble tr al og Duncan &.Mil!er 2000), son ir: udvikleren metode, der har til formal a: i?:- ke dannelsen af terapeuriske alliancer\le! :- den tokuserer pi klientens vurdering r:?x. rerapien medbrer bedring, og hc:j :-.iri=ring af den terapeutiske alliance. >:e2 -igangspunkt i klienrens brdammc:;c. ir :' rapeut og klient arbejde icr >T 'i:=-+ terapien ri1 klientens Sehci-. sg r<::- :EF;-;. pien, hvis ikke der er muligt i: rizx struktiv alliance. t,..,,. Metoden er den sai2:yrt.:-tn:i_a,&'~.:.,,.:.,,.r outcome-informed :ker~:i. s;:= er <C.TE- -. sag på ar forfine den vie::. T.--. k.cpe.&z;,.,. nelse af terapeptiske :.!:er.:s.s.imsq&&; ar blive bedr: [i! 27 ri::liit 55: &p&>c*j:...., om forandrins.+y:>: :.f,:>znp:~:-,,.*l,.i. y. er derudoi-er Ir -.:.t q:+- S:%,-. hvilke rerzf:...:;.<-... ;.,- 7:.. -.<s-d&&,$&..., ""..... >w --. posinre rcr:.ri-ri:;:: ti.?.<;%q,! det ikke t: i.ier:i.,; ::ri.:,~~z..~..~;.:!.'t.. 'r:,......

3 Hovedidéer bog metoden mil ler-gmppens metode bygger på to hovedidéer: 1 Forskningen viser, at hvis klienten ikke vurderer, at der sker en tydelig fremgang i r:?.;-ten af terapien, er der stor sandsyn-... :...Y for, at terapien ikke vil blive rellykk:; ttz såkaldte Dose-effect). Millerz;.::::: +r baggrund af statistisk be- 7a--.zp :"! aisiuttede forlab på deres k):?.:.,;...r.:s-,:.-: 5:s 5em til at de skal se en. posiii-s- fer;:::::, ros klienten i Inbet af de forsts h EBiT.ii:?I- ikke dette er sket, er det i ~kc r2r.i~:-::i?:. at det kommer til at ske. Derin; c: 2:: ~asenriigt for mil ler-gruppen at male. nrr: <:r er kemskridt fra session tii session' ior at kuane afslutte forlab, som ikke ser ud til et Tære hjælpsomme for klienten. 2 For at fremme den terapeutiske alliance. inener imiller-gruppen, at det er centralt, at terapeuten i hnjere grad arbejder på at tilpasse sig klientens forståelse af sin siruation ixtheorp of changen!, som består af fire elementer: l) Klientens forståelse af problemet og dets irsager og sammenhænge, samt klientsns forstleise af, hvorledes forandringsprocesser finder sted i hans lix- 2) Klientens konkrete mål med ai komine i terapi 3) Klientens forståelse af, hvilke midler der skal til for at lase problemer 4) Klientens opfattelse af terapeutens rolle i denne proces. Klientens ~Theory of change,, indeholder således de elementer af alliancen, som forskningen viser, at klienter lægger vægt på, når de går i psykoterapi: At fole sig forstået At fnlc sig accepteret At terapeut og klienten er enige om målene for terapien At det, man beskæftiger sig med i terapien, er meningsfyldt for klienten. Samtidig har Miller-gruppen fundet forskninesmzssigt belzg for, at sandsynligheden for at terapien er virksom forages, når terapien passer til klientens teori om forandringsprocesser. I praksis anvender Miller-gruppen to spargeskemaer, for at kunne måle disse faktorer Iobende i terapien. Outcome Rating Scale Miller-gruppen har udviklet et ineget enkelt mileinstrument: ORS (se figur l), dvs. et skema, som måler klientens udbytte at terapien. Detre beder de klienten udfylde i begyndelsen af hver session. Skemaet består at 4 elemenier: generelt velbefindende, individuelt velbefindende, nære relationer (familie og nære venner) og socialt (skole, arbejde og bekendte). Disse fire punkter har forskningsmæssigt vist sig at være de punkter af klienters liv. som påvirkes af terapi (bliller et al. 1997, Hubble et al og Duncan &Miller 2000). Klienten bedes sætte et mærke på hver af de fire linier, for at indikere, hvordan han har haft det siden sidst. Der er ingen tal stregen, idet mil ler-gruppen ansker at

4 folk går så fordomsfrit til svaret som muligt, og ikke er påvirkede af en specifik ralrække. Skemaet scores med det samme, og tallet sættes ind i en graf. Man får dermed en grafisk repræsentation af klientens besvarelse, der kan være udgangspunkt for en samtale om, hvorvidt der er fremgang, tilbagegang eller stilsrand. Fordelen ved instrumentet er, ar det er ler at anvende, billigt og samtidigt brugbart for statistisk beregning af, f.eks. hvor mange sessioner man på sin klinik skal forvente at bruge på at skabe den fsrste terapeutiske forandring. På den måde kommer skemaet til at fungere som praksisforskning, samtidig med at det er et terapeutisk redskab. Et væsentligt sigte med skemaet er, at man som terapeut tidligt i forlabet kan blive opmærksom på, om terapien bevæger sig i den rigtige retning (f.eks. om man taler om de rigtige remaer), eller oin man er nndt til ar ændre kurs. Man får således bedre mulighed for at mdre sin terapeutiske fremgangsmåde undervejs i terapien, hvis der ikke sker forandringer, og kan dermed afslutte ufrugtbare terapeutiske forlab tidligere i processen og henvise klienten til andre bebandlingsmuligheder. Samtidig virker metoden engagerende for klienten, idet den er med til at signalere, ar klienten har et stort ansvar for terapien, for urd der ingen af om deli virker, samt for beslutningen om, hvorvidt terapien skal justeres, eller afsluttes. A: Eksempel på at et rurlob afsluttes sum (ullge af en dialog omkring terapien Et par 30'zrne kommer i terapi, idet kvinden plages af rvangssymptomer og depression. Parret har kendt hinanden i 8 ir, og har altid haft at problematisk forhold, men har dog formået ar hindtere dette indtil de for 2 år siden blev forældre til en ssn med en alvorlig hjertesygdom. Herefter er forholdet [og kvinden) blevet så belaster, at de ikke lzngere kan magte at få hverdagen til at hmge sammen. Parret har derudover en række sociale problemer med arbejdslsshed, dårligt fungerende netværk, og problemer i forhold til ophavsfamilierne. Parret udfylder ORS ved starten af hl?: samtale, og scorer ved farste samtale beggz meger lavt [hvilket giver et fingerpeg om -I de fsler sig meget belastede). I de fnrste tre samtaler er parret mege: 02- tagede af at fortælle om snnnen og hans i:.;- dom, og ikke mindst om de meget beias:c::i? oplevelser at at skulle overlade sit b?:; i hænderne på et sundhedssystem, som 5c iilr helt har tillid til. Der er ikke meget p!&; r: r: tale om de parforholdsproblemcr. 'arrtr også tumler med. Efter tre samtaler er det tyde!io_t?i 11-2 ORS-score, at de har det pa j:rnt,c ;a;., som da de kom ved fnrste sanraic - te: ir ingen fremgang. Terapeurcn :agt: d;~?: s- mad parret, hvad de mene; i::: i-.dri:z;b fremgang er tegn på. Er de; fore! re:-.-r. br. er forkert fokus, eller iolcr 5;. -r 2:.**.r :iden hjælp, de har brug for -I: i: %z&!!<: deres historie? Parret giver udtryk ior 2.1 ir raic.- sip GT-

5 belastede af livets nange cervarligheder. og at det er svzrt for den at kunne szne sig ud., over de akurre i.a~s'rtiigr.ec:r - ogsa nar de kommer til rcm:r;e;ne. De er begge o~erbeviste on?. at de har henor i01 at arbejde med deres pariorhold, da de ikke er enige om' hvorvidt de overhovedet skal blive sammen. Parret faler at samtalerne giver dem lettelse, ider de ikke tidligere har drsfter oplevelserne sammen. De har et h6.b om at terapien på sigt vi1 hjzlpe dem til at få det bedre, og de er indstillede på ar fokusere mere pi parforhoidsproblemerne. Det aftales deifor at fortsætte terapien. 1 Iabet af de næste samtaler er temaet for samtalerne imidlertid stadig nye akutte vanskeligheder. Grafen zndrer sig ikke, 05 det +er tages derfor igcn op ved 5. samtale, om der skal ændres på behandlingen. Parret giver her udtryk for at de ikke i ejeblikket har overskud til at gi i terapi, og arbejde med deres parforhold. De er derfor indstillede på at afslutte terapien, og i stedet vende tilbage til et terapeu~isk forlsb, nir nogle a: de ydre faktorer i deres liv, som presser dem, er kommet på plads. Forlabet afsluttes derfor efter ialt 5 samtaler. B: Eksempel pd et forleb, hvor der ~izdres kurs, ~OIFZ folge af dialogeii Et par i slutningen af 20'erne kommer i terapi, fordi kvinden iider af senf~lger efter incest. Parret udfylder ORS ved hver samtale. I Iabet af de farste 5 samtaler arbejdes der meget direkte med kvindens flash-backs og hendes angst for at kaste sig ud i nye ting. Der er stoi fremgang på ORS-kurven i imbet af samtaierne. Ved 6. og i. samtale er kurven uændret, og terapeuten tager derfor op med parret, om det er et tegn på at forlabet skal afsluttes. Kvinden giver nu udtryk for, at der er nogle parforholas-temaer, som hun har brug for at ;age op, som bl.a. handler om parrets meget forskellige holdninger til det at skulle stifte familie, deres fremtidsdremme og karrierevalg. Samtidig fortaller hun, at hun fmler sig mindreværdig i forhold til manden, fordi han altid har succes med de ting han kaster sig ud i, mens hun i lang tid har tumlet med sine psykiske vanskeligheder. Dette har medfsrt at parret langsomt har fjernet sig fra hinanden, at de ikke lzngere har et fungerende sexliv: og at de skændes hyppigere. Kvinden udt:)-k for, at disse temaer altid har ligger som underliggende problemer i deres forhold, men at hendes incest-historie har dækket over vanskelighederne, og forhindrer parret i at tale om deres parforholdsproblemer. Kæresten cr enig i denne observation, og giver udtryk for at han meget lznge har bidt mange ting i sig, fordi han har været bange for at tage problemer op, nir karesten havde det sa skidt. Han faler sig derfor meget lenet af denne dialog. Efterfalgende bliver fokus for terapien mere på parforholdet, og på de vanskeligheder, der er imellem parret. Session Roting Scale - Vurdering af terapisessionen For at kunne måle klientens vurdering af alliancen, har vi udviklet et skema, som bestir af 4 spargsmål om alliancen (se figur 2). Dette skema er inspireret af htiller-gruppens SRS-skema, men vi har zndret det, for at tilpasse det vores behov. I resten af denne arti-

6 ,. f Udvikling af den ierapeutiske alilanre - indisreben af «den dialagirke komponentl. 269 kel raler jeg således om vores særlige version af skemaer, når jeg refererer ri1 SRS. Skemaer hesrår af 4 punkter: f0lelse af accept, falelse af forståelse, om rimen Ter hjælpsom og om timen gav håb. Derre skema udleveres i slutningen af hver session, og klienren udfylder der med der samme. Derefter kigger terapeuten på svarene, og hvis der er nadvendigr, draftes klienrens besvarelse med der samme. Derre skema giver klienren mulighed for ar fortælle rcrapeuren, om hun har formier ar tilbyde klienren en tilfredsstillende alliance, eller om hun skal andre stil. Hvis klienren scorer 3 eller lavere [dvs. i midten eller lavere), er det er regn ri1 terapeuten om ar alliancen ikke er rilfredsstillende, og dette rages op ri1 dialog med klienten med der samme - og der lægges op til ar det kan diskuteres mere indgående i nesre session. En fordel ved skemaer er, ar det minder os om, ar der også er klienren, som skal vurdere vores terapeutiske arbejde, og ikke alene os selv og vores kolleger. En anden fordel er, at det giver klienten en mulighed for at kommentere rerapeurens arbejde - et omride, som ofre kan være sårbart at komme ind på - på en relativt m ufarlig^+ mide. Der er dog rydeligt for os, ar netop dette skema kan vzre meget vanskeligt for klienterne ar svare på. Særlig kan der være vanskeligt for klienterne ar have modet til at være ærlige i de farsre sessioner. Vi arbejder stadig for ar blive bedre ri1 at iremme en aben og trvg atmosfære omkring besvarelseii af skrmaerne, saledes ar vores klienter i starre udstrzkning kan vzre arlige. Der er i den forbindelse rneget vigrigt at Terapeuten understreger skemaets vigtighed, og serli? iegger på, ar skemaer kun km iiingeiert ir= s&cjajredskah, hvis klienrcrne meld:?.1:3.1: -5. Pi denne mide forsa- ger vi ar siensiert. 'i kilc-.?ens evaluering - pojiriv tile: -e$-r;.- - tr I? ^.iæ!p for os og en srerre i ar hcdrt der: rerz2trirish: '!Lance, og dermed T-orej ar'ctict ru: er?ojir!-*-r rtju!rar. A: Eksempel på at samtalen om SRS-skemaet fdr afprende betydning for foriabei Et par i 50'eriie kommer i terapi, idet kvinden har haft er suicidalforseg efter en voldsom konflikt parrer imellem. Parrer giver udtryk for ar deres indbyrdes konflikter oftest eskaleret, og kommer ud af kontrol for dem. I laber af de forsrc samtaler, forsager vi ar arbejde meger konkret med, hvornir og hvordan parret kan standse konflikterne, f.eks. ved at gå hver ri1 sir?h riirie, inden de diskuterer dc vanskelige temaer færdigt, og ved at give dem konkrete opgaver, hvor de f.eks. skal lytte til den anden, uden ar kommentere. Efter 3. samrale scorer manden mcger lavt p2 SRS, hvorfor vi tager en snak om, hvad der er galt med den måde vi ger ringene på, og hvad mandcn kunne rænke sig anderledes. Manden giver udtryk for, at al den fokus på konkrete opgaver, g01 der s~~ærr for ham ar få talt om en enkelt, meger vigrig episode, som parrer genragne gange har skændtes om. Vi aftaler derfor, ar vi skal have mere fokus pi denne episode ved nesre samrale. Ved næste samrale fortæller manden meget rarende om en episode i begyndelsen ai parforholdet, hvor kvinden var vak pi ferie i

7 3 dage. og hvor han iif mirranke om ar hun var ham utro. Dexr.~ 1ziii22ke har han barer med sig i de S dr?arre: har kendt hinanden, og det g?; csr ns-?: -;axi?lig for ham at sro?;c ri: i.:;: o-%-?;ror konen. blanden for- :=:;er. 2: 42x5 zisranke dengang sikkert var. -de2 5xnC. men ar han var blevet for- iaur 't sin iotsre kone, pga. utroskab, og at h;n derior nu er bange for at det vil ske igen. Konen bliver meget berert over mandens historie, og oplever pludselig at kunne forsta deres skznderier en ny måde. Parret oplever herefteh at de har fået en ny made at forstå og Isse konflikterne på. Ved sidste samtale giver manden udtryk for, ar han red 3. samrale havde besluttet sig for at afslutte terapien, men at den snak vi havde omkring hans besvarelse af skemacc, og den efterfnlgende ;endring i terapien, gav ham tillid til at vi kunne hjxlpe ham. Erfaringer med metoden Mine kolleger og jeg har nu igennem halvander år anvendt de to skemaer i en voksenpsykiatrisk, psykoterapeutisk praksis. I den tid, vi har anvendt metoden, har vi gjort os erfaringer med, hvordan vi i praksis kan tilpasse metoden, si den bliver en meningsfuld del af vores psykotetapeutiske arbejde. Det betyder, at vi i Inbet af vores arbejde har tilfejet noget nyt til metoden, og at vi har ;endret pa SRS-skemaet. Nar Miller-gruppen beskriver deres brug af metoden, lzgger de vægt pa at have meget klare retningslinier for. hrilke konsekvenser, der skal drages af eksempelvis manglende terapeutisk fremgang. Der betyder. at de under alle omstændigheder vil afslutte terapien, hris der efter 6 samtaler ikke er fremgang, og i sredet forsege at hjzlpe patienten videre til er mere passende tilbud. Det samme get sig gzldende. hvis klienten ved ferste samtale scorer hnjt på ORS-kurven (og dermed ser ud til at have det godt). Også i dette tilfælde vil Miller-gruppen afslutte terapien, da der er usandsynlig at rerapi vil kunne medfere mere fremgang. Vi er meger inspirerede af Miller-gruppens arbejde, og den forskningsmæssige baggrund, der er for deres konklusioner. Alligevel er det netop pi dette punkt, at ri har fundet det nedvendigt at ændre lidt på vores måde at anvende metoden på. Hvor Miller-gruppen foreskriver en <-eks. pert-positiono, dvs. at der er rerapeurens opgave at vurdere, om terapien skal fortsætte eller ejl har vi fundet det mere i overensstemmelse med vores arbejdsmetode at lade denne vurdering foregi i en dialog med klienten. P2 denne måde sikrer vi i hejere grad, at også forståelsen af kurven skcr i samspil med klientens stheory of change. fremfor udelukkende at ske på baggrund af terapeutens sratistiske for-forst5else. Nar vi kigger på ORSkurven sammen med klienterne, bliver det derfor igennem en dialog med klienterne, at det afgsres l! hvordan kurven skal forstds og 2) om terapien skal forrsxtte eller afsluues. Man kan sige, at vi også i forståelse af ORSkurven og i beslutningen om terapiens fonsættelse eller afslutning er ~Client-directed-, dvs. styrct af vorss klienters tanker, meninger og ensker. Den vxsentlige forskel fra Miller-gruppen er derfor, at vi har indfnrr en slags -dialogisk komponent. i metoden, som er blevet et meget vzrdifuldt og vxsentligt terapeutisk redskab for os. Man kan gere sig mange speku-

8 f kus!%..-p - Udvikling af den terupsutirme allianre - indfarelren af nden dialogiri<e komponent >n larioner om, hvorfor vi har udvikler denne nye komponent. En del af forklaringen skal måske findes i kulturforskellene mellem U5.i og Danmark, og de iorskellige krav der er riir at kunrie dokumentere effekt af der rerapciiriske arbejde. En del af fork!aringsn ligge: måske i, ar vi ikke kan være ligesa ikriiilrt som Miller-gruppen, når vi skal korhicd:re pli baggrund af ORC-kurven, ider ti jiaiig :r i en proces, hvor vi indsamler data z:' \-ores -. egen starisriske beregning. En d:! at toruaringen skalmaske findes i riltrldcr; dyi. ir i-i ved en rilfældighed gik I dialog med sn parienr om kurven, og fandr der mtningsiuldr og terapeutisk brugbart. I der fwlgendc vil jeg iorswgc ar ridse op, hvori denne *dialogisken komponcnr bestir. For at rydeliggwre komponenten vi! jeg iokusere gennemgangen på case-eksempler på dialoger omkring skemaerne. Den dialogiske komponent I vores arbejde med de ro skemaer har vi airsa særligt værer inspirerer af idéen om ar udforske vores klienters forsdelss aiforandringer (Thcory of change). Måske synes klienten ikke nodvendigvis ar forandringer skal ske i samme hast, som vi wnsker der! Miske forstår kliuiren også andre elementer af rerapien som fremskridt, end dem vi umiddelbart kan mile på ORS? Maske forstår klienten der som noget posirivr, ar hun i en periode får der værre, fordi hun har en oplevelse af ar.<der skal være skidt, far der bliver godt,,? Måske er klienten ~~pessimisr~*, dvs. ar hun hellere vil score lidt,:konservativrn, for ikke., 2r $C\.? <k~:!::. y;:< z.:.:: >;:dielig f;r der.. ski;:: \:is.;:.x:. 322::: scorinc*2 io;- ;?r.'( k;.* - :.:-;.!;..,.-...,;.-..i; - - ar hun ",.., O:...i ; -- -.> ;r t -..bl...- -i... i!.'.)..:...or ~~:~x~j~,~:: Der!an ~ire mange 1;iiige torklaringer p;: hvorfor trores klienter ikke alrid har opzagaende ORS-kurver, selvom de faler ar rerapien er hjælpsom. Derre mener vi udelukkende kan afdækkes, hvis man er parar til ar ga i dialog om kurven, og er parar ri1 at godrage, at terapien ikke neidvendigvis behwver ar afsiurres, selvom kurven ikke viser fremgang. I vores forsråelse udgwr grafen derfor på ingen måde en sandhed, men er narmere et udgangspunkr for en samtale - en -knagen vi hænger dialogen op pi. Kurven er et konkret billede, som vi kan reflektere med vores klienrsr ud fra, for på den made ar afdække deres forsraelse af forandringer (-rheory of changen), også når der gælder den rerapeuriske proces. P5 den made bliver vi bedre isrand ri1 ar rilpasse terapien bedst muligt til klicnrens behov. Der bliver derfor meget v=sentlier ar kurven ikke rolkes af terapeuten, men ar der er i refleksionen med klienten ar fortolkningen opstår. Der er vores oplevelse, ar dialogen om ORS-grafen bliver en central og væsentlig del af den terapeutiske samtale - ofte farer dialogen om grafen os lige ind i kernen af nogle af de temaer, som er mest vigrige for vores klienreq f.eks. omkring morivarion, at fale sig fastlåsr i sin siruarion, relationer ri1 væscnrlige personer i nerværker, arbejdsmzssige problemer.

9 K S.I' m. ruanoe Brtowig Andersen A: Ekseinpei på, at der w. fremgang i terapieiq, pi trods af stagnerende O RS-kwve Er par i 30'ernc kommer i terapi, idet hun faler sig depressiv, og fordi de faler it de har svrrt ved at f6 parforholder til at fungere. Parret har en sen pa 2 ir. Parret har kendt hinanden siden gyrnnasieridcn og har re;st meget sammen i iidlandei. Farst indenfor de sidste åi er de begyndr at.esla rodderm. o: i den forbindelse oplever de begge vanskelig- >eder n-d ai fa hverdagen til at fungere. Ved axden samtal: fortaller parret, ar ae r blevet uplanlagi qraride. Især kvinden er ervas, idet hun red ierste gral-iditet var me- :t pivirket af hormone- og pi et tidspunkt ed sammen. Kvinden husker derfor farste!viditet som ineget traumatisk o, a stressenioi hende os fur parforholdet. lobei af de forsre samtaler er der cn >gang p5 ORS-kurven, men aerefter er ikke længere fremgang, hvorfur vi tager led parret, om det er fordi vi ikke ilr talt e rigrige ting. Parret girer udtryk for ar!lerne et meget vigtige for dem, og at tee er de heli rigtige, men ar den pludsc-.aridiret har medfart ar det er en op ad bakke.>. Parre: formulerer, ar r ar det er fremgang i sig sela ar de 'ået det værre, på trods af graviditeer udrvk for at de igennem samramange Ting, som de mener er vigderes forhold kan fungere i 3 vi afralcr derfor at fortsætte B; Eksempel på at ORS-kuruen stagnerer, fordi patienten ikke ter mzre *overmodig* Et kvinde i 30'eme kommer i terapi, fordi hun i mange år har vzret plage: af en voldsom og invaliderenae angst. Kvinden har tidligere været i terapi, og har i den forbindelse arbejdet meget med sin opvækst og si: problematiske forhold til sin mor. Dette har imidlertid ikke hjulpet pi angsten. I lobet af samtalerne arbejder vi med at kvinden langsomt skal bevæge sig ud i situationer, som provokerer angst, o: udholde angsten. På ORS-kurven er der kun en beskeden fremgang, nien de fremskridt kvinden gwr i sir daglige liv er ikke ri1 at tage fejl af: Efrcr mange års isolarion lykkes hun med at overnatte en hel week-end pi datterens hajskole, hcn tager på en længere udenlandsrejse med sin mand, og får for farste sangi mange dr en veninde. Vi taler med kvinaen om kurven, og hun giver udtryk for at hun er så bange for at huil vil provokere angsten til at vende tilbage, hvis hun viser os på kurven, hvor godt hun faktisk har det - og at hun helst er ki for skemaerne. \'i ender med at *afskaffe>> skemaerne, og fortsairter terapien. Den dialog, vi har udviklet umkring ORSgrafen, indeholder fnlgendc hovedelementer (som ikke nwdvendigvis forekommer i den nxvnte rækkefalge): 1 Validering af grafen. Her forsager vi i forste omgang at afdæ~ke, om det grafiske billede stemmer overens med patientens

10 lelse af idv viklingen - dvs. for ar 1, at der er en rilfældighed ar der ing, tilbagegang eller sragnarion. iglende Fremgang eller rilbagener vi op for en dialog omkring, patienten forstår dette: Har det aring udenfor terapien, er der pien, er der fordi parienren ikke i forandring endnu, osv. enren har zzndringsforslag rilrera- :ureres disse, szrligr med henblik grete dette i der videre forlwb. logen viser, ar rerapien er virksættes rerapien uden zndringer.,ession kunne dialogen udforae :r: er ud som om du har der på ca. :,som sidst vi mwdtes - sremrner ned din oplevclse? (vaiidenngaf. der sremmer visr meget godt... rznker du om, at ringene ikke ledre -er der fordi vi ikke taler,"es er vigtigt, når du er her - rl-?r det på en forkert mide? (ibdialog omknn< den inanglende C :L. der synes jeg i!&e. Men der er i jeg lige er blever gravid, så rini wjeblikket. Jeg tror faktisk jeg eger værre, hvis jeg ikke kom ir - Og jeg Kor også tingene blider falder mere ro over ringene, I. Fange ting i samralerne her. :.. så skal vi bare fortsætte på jom vi har gjort hele riden! t synes jeg fakrisk... Omkring SRS-skemaer, er iolgcca: -.--;-- rer af dialogen vxsentlige (ikke nad~c.:.g' i navnre txkksfwlge): 1 Hvis patienten har scorer 4 eller over pi alle spwrgsmai, omrales skemaer ikke 2 Hvis parienren har scorer 3 tller lavere pa er eller flere af spwrgsaålene, nævner rerapeuten, at hun kan se, ar hun ikke helt har formåer at tilbyde den Terapi, som parienren onsker. Derre gwres i en anderkendende og aben stemning, for ar psrienten fwler sig velkommen ri1 ar hjzlpe terapeuten med at blive bedre til ar tilpasse sin merode, til patientens behov. 3 Såfremt utilfredsheden krzver en mere indgående samrale, Izgger terapeuten om til, ar derre tema må tages om i nxsre seasion, for ar kunne diskurere der mere indgiende. I en rypisk session kunne dialogen udforme sig som Fwlger: Tp: Der set ud til at du ikke har fwlr rimen til så stor nytte idag. Har du urniddribarr nogle konkrere kommentarer til noget, vi har gjorr idag, som ikke harværcr s9 nyrrigt, eller noget vi ikke nåede ar rale om? (åbner op for meget korte rilbagemeldinger) Kl. Jeg synes vi snakkede for meger om min arbejdssiruation, i steder for ar vi fordyber os i min barndom. Tp: Der er en vigrig tilbagemelding, og jzg synes vi skai bruge mere rid på ar calc om din barndom, nxsre gang du kommer. Mbske kunne du [;enke lidt over, hvad i din barndom, du kunne rænke dig ar vi begynder ar tale om! (runder af, o: jiopalerer at der han,.

11 .:<...*..--, :z<...d,:.i?: i?'i ;zscte smntaie)... h..,!d... S?: >-;I jeg gerne. Perspektiver - anvendelse af skemaerne i grupper Anvendelsen af skemaerne har indtil nu varet. rettet mod individuel terapi samt par- og familiesaintaler. Men pi Stolpegård arbejder vi i ajeblikket med at forsage at implementere ORS-skemaer i en gruppeterapeutisk setting. Dette gar vi som forsag i grupperne for de spiseforsryrrede patienter. Patienterne m~dcr et kvarter fnr vuppetid, og far udleveret en mappe med skemaerne, som de udfylder og scorer, og farer ind p2 grafen. Efter de farste 34 ~uppefremmsde:, kigger vi kort på skemaet, for at se hvordm kurzen bevæger sig. Hvis der cr behov i31 at foretage justeringer i vores mide at h;zlpe parienten pi, gar vi det, ellersforoær-. ;. Ekcr S sange laver vi en storre evalue- 37s. c$ ;2le; om. nron-idt terapien hjælper, slici OK <er si behov %r at tilt..de patienten r: inden -es behandling. ->- -;. L.: -3- ~n~c~essanre i aaib-iuei med skemaerne i denne gruppe er. ar dialogen omkring skenaet kommer tii at :ansere som er meget vxseniligr omdrejningspunki, nar det gadder samrale oin kvindens morivarion for at ændre på sin spiseforsryrrelse. Ofte er kvinder med spiseforstyrrelser meget ambivalente i deres anske om at slippe af med spiseforstyr- \ relsen. Alligevel er det vores erfarine, indtil nu, ar kvinderne svarer oprigrigt pi ORSskemaet idet er så at sige den eraske. del af kvinderne, som besvarer skemaet), og at vi derfor kan se en manglende fremgangi de tilfxlde, hvor motivatioricn for forandring ikke er si stærk (eller i de tilfælde, hvor vi er oppe imod en stærk spiseforstyrrelse). Dialogen omkring grafen kommer i disse tilfælde til at virke motivationsafklarende og i nogle tilfælde også motivationsstyrkende. Samtidig bliver dialogen også væsentlig i vores arbejde pi at alliere os med kvinden imod spiseforsqrrelsen. Indtil videre har vores oncendelse af skemaet været meget hjælpsomt i vores arbejde, og har hjulpet os til at ændre behandlingstilbuddet for de kvinder, som ikke profiterede af gruppen. Vi har således ændret to behandlingsforlwb, således at kvinderne i stedet fik rilbudt familiesamtaler - begge gange mcd bedre effekt. Derudover har vi tidligere kunne afslutte forlab med patienter, som ikke var parat til at foretage de forandringer, som behandlingen kræver af dem. I stedet har vi kunnet tilbyde dem et kortere, motivationsafklarende. individuelt forlnb. Afrunding Som nævnt i indledningen, var det blandt andet udfordringen ved ar arbejde korttidsterapeutisk, der nadv~ndiggjorde et fokus på psykoterapiforskninxen. Miller-gruppens spargeskemaer er for vores team et meget vigtigt arbejdsredskab, som netop minder os om, at vi skal fokusere p2 vores relations-fzrdigheder, og at vi skal huske at sparge vores klientcr til rids undervejs i terapien, si de kan guide os, i vores forsag p3 at hjælpe dein. I en korttidsterapeutisk kontekst har det vist sig meget bmgbart ar have en konkrer kurve at tale ud fra, bbde sammen med klienterne, men også i supervision. Med gtafen, er vi blevet bedre til hurtigere at afslutte

12 T.(.-: -.>.,,.>.:. Udvikiing af den terapeutirlie alliance - indf0relrcn at uden dialagirl<e k o m p o z forlob, som ikke er virksomme. Samtidig har vi også er bedre udgangspunkt for ar 1 vurdere. om en ~arienr skal tilbvdes flere for at den posi;ive frem. gang. Derudover har flsrc af mine kolieger giver udtryk for, at de har været utrolig glade for skemaerne og grafen i deres arbejde, fordi vi ofre sidder alene med vores parterapier. Mcd ske- maerne og grafen har vi faer en emakkern ar refiekrere med, selvom vi arbejder alene. Dette sksldes særligt, at dialogen omkring grafen hjzlper os ri1 hinigr ar komme ind p8 de remacr, som er cenuaie for klienten, og dermed fokusere terapien på de væsentligste temaer. Som nævnt, kan skemaerne også anirendes som for praksis-forskning. Vi er i ejeblikket igang med ar indsamle 100 af- siurtede forlab, som vi kan foretage srarisriske beresilinger p;. Disse sratisriskc bercgninger vil vise os, hvor mange sessioner vi bruger på ar skabe den farste rerapeuriike forandring, og kommer samtidig ri1 ar være cvidens for vores behandlings effektivitet. Pi den mide vil vores arbejde incd skemaerne også hjzlpe os ri1 ar leve op til ridens krav om evidensbaserer rerapi. Note i Tailet for hvor mange samraier man skal biuge for at rlcabe en terapeurirk 'orandring beregnes baggrund af 300 afsunede forlab. h3?or men har udfyldt ORS. Miller-~ruppens (rliller et al. 3997, Hubble etai. i999 og Duncan &Nillerlooo) tai kan derior ii(i1e umiddelbart ove6gr~r Til andre steder. Litteratur Andersen. s.. Holme. M. lool: Med l<iienten vec roret. PSyirCiog Nyi, 21: 12-li. Ouncan, Miiler, S.D. 1000: The ilerojc Ciienl. Doing Ciienf-Oirected, Ourcome-infulmed Theiap)! Jorrey-Bass. Hougaard, E. 1996: P5ykorerapi. Teori og fois2njng. Danrr Prykologirk Forlag. Hubble. M.I.. Ouncan, E.L.. MillerS : TheHean 5 SooiofChange. Whsr WorkS m 7heiapy. Amefican Psychaiogimi Arrociatian. J0rgenscn. C.Rloo1: Skal effektforskningenfortsat primertfokusere p3 tekniskefakrorer! Håndtering af telapeutfaktorei i effehtforrhningen 2. Marrix, Nordisk 7idsskiiA fuipsykoierapi; 17, 4: 453-ii76. I0rgenren. LR. 2002: Behandlinprelarionen i centrum. Psykoiog Nyt. 36: Lambert. M.J.,992: Prycnatherapy outcome research: implications for integrative and ecledic iherapisn. In: I.C. Norooss, M.R. Goidfried (ed%): Handbookof psychothe~apy ;nreglal;on, pp Basic BOO~S. Miller, S.D.. Duaran, Hubble. M. 1997: Escape from Babei. Tcwald a lin;fyinf language for Psychotherdpy Piact;ce. Norton. Rosenzweig, S.,936: Some implicit common factors in dverse methods in prychotherapy. Ameiican Jouinaiof Onhos,~sychiari,: 5: , Webrite: Summary SUSANNE 0STERUIG ANDERSEN me article describes ongaingworkin "client-directed, oufcame-informed therapy" in the cantexi af aduit prychiatry. It is rhown rhat the hvo quertlannaires developed by Miller et al. (the Outcome RatingScale and the Session Rating Scale) (Miller et al Hubble er al and Duntan & Miller 2000) can be ured as tools in rtrenfthenin8 the therapeutic alliance, and in arressinl ahether therapeutic progresi is helpfulfor the ciient. :'e.m nary Crpor ences n :n 'ne q-esticnna'ie, arr: rerci oea ara..irr;ien 1ric.t:~ cjrr c~arnp'cr.,:'l 'e a J dl.5 (d c~mpc-ent ' nar Decn ce.eicpeo ane acaeo 12 ino rne!r:o,;.r trs -re cf <ard.i.,irat onr

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk SEXOLOG og PARterapeut Skolen Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk Sexolog uddannelse Max. 14 elever. 8 weekender og et ugekursus inkl. kost, logi og materialer.

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Psykolog Susanne Bargmann

Psykolog Susanne Bargmann 12-06-2011 Psykolog Susanne Bargmann Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi og spiseforstyrrelser. ICCE COO og Community

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

I;r'"ff:#, 031206 il? ffi; il;r'"ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt.

I;r'ff:#, 031206 il? ffi; il;r'ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt. En tur itivoli Julie inviterer pd sin l6 Ars i-odselsdag sin soster C'harlotte pd 11 Ar en tur itrvoli. Dc bor i Nastvcd og skal kore med to_r:et 1il Kobenhavn og tilbage. Julie kigger pa Rc'jseplanen.

Læs mere

Udfordringer i kognitiv terapi

Udfordringer i kognitiv terapi Udfordringer i kognitiv terapi Judith S. Beck Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker? Forord af Aaron S. Beck Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udfordringer i

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

- At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte

- At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte 1 Øvelse 4 Min nære verden - At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte Formål med øvelsen At give indsigt i betydningen af sociale netværk i livet med kronisk sygdom. At skabe overblik

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere