Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne"

Transkript

1 Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne 13. april 2012 BAGGRUNDSRAPPORT Denne rapport er en uddybede baggrundsrapport til CONCITO-rapporten Billigere energi, bedre miljø grøn omlægning af energiafgifterne. Forfatter: Frans Clemmesen Rapporten er støttet af: Villum Fonden Rosenørns Allé 9 DK-1970 Frederiksberg C Tel:

2 Indhold 1. Udfordringer i energi- og klimapolitikken Mål - middel CO2-reduktion i ikke-kvotesektorerne den centrale målsætning Hele el- og varmeforsyningen dækkes af VE i Forsyningssikkerhed pct. vind i elproduktion i pct. VE i transport Reduktionsomkostninger i kvote- og ikke-kvotesektorerne Samlet strategi for en CO2-neutral omstilling af energisystemet Elektrificering Sammensætning af husholdningernes forbrug af rumvarme Potentialet for elvarme Fjernvarme Potentiale ved varmepumper i fjernvarmen En grøn omstilling af dansk erhvervsliv Erhvervslivets VE-potentiale El til varme og proces VE i erhvervslivet Industriens overskudsvarme Samfundsøkonomiske målsætninger i energibeskatningen Fiskale holdbarhedsudfordringer Energiafgifter CO2-beskatning Konkurrenceevne Indkomstfordeling

3 1. Udfordringer i energi- og klimapolitikken En hovedudfordring for klimapolitikken på længere sigt er den grønne omstilling af energisystemet. Skal COP15 topmødets 2-graders målsætning opfyldes, bliver det nødvendigt at gøre energiforsyningen uafhængig af fossile brændsler i Der er bred politisk opbakning til denne målsætning, ligesom der er bred enighed om, at afgifter er et vigtigt og omkostningseffektivt instrument til at understøtte målopfyldelsen. På vejen mod den fossilfri energiforsyning har regeringen meldt to delmål ud, nemlig at hele el- og varmeforsyningen skal baseres på vedvarende energi i 2035, og at Danmarks CO2-emission skal være reduceret med 40 pct. i 2020 ift Samtidig har Danmark internationalt via EU forpligtet sig til at øge energiforsyningens VE-andel til 30 pct. i 2020, ligesom CO2-emissionen i ikkekvotesektorerne biler, bønder og boliger - skal reduceres med 20 pct. i 2020 ift De forskellige politiske målsætninger fremgår af figur 1. Figur 1. Politiske målsætninger for den danske energi- og klimapolitik Reduktion af CO2-udledning med 40 pct. i forhold til Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind. Energiforsyningens VE-andel skal øges til 30 pct. CO2-udledning i ikkekvotesektor skal reduceres med 20 pct. i fht pct. VE i transportsektoren. ENERGIFORSYNINGEN SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSTOFFER El-ogvarmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases Det vil blive undersøgt, i hvilket omfang eksisterende og eventuelt nye afgifter og VE-tilskud kan bruges til at understøtte en omkostningseffektiv målopfyldelse i relation til den grønne omstilling. 1.1 Mål - middel Som det fremgår af figur 1, er der mange forskellige målsætninger i klima- og energipolitikken. Det er en udfordring for energiafgiftsinstrumentet, hvis det skal opfylde mange forskellige mål på samme tid. Såfremt der er én central 3

4 målsætning for energiafgiftspolitikken bliver det langt nemmere at designe energiafgiftssystemet, som er effektivt i forhold til netop dette mål. Alternativt risikerer de mange forskellige underordnede målsætninger at gøre den samlede energibeskatning meget kompliceret, hvilket måske netop er det som kendetegner den nuværende danske energibeskatning. En klargørelse af mål og midler i klimapolitikken vil derfor kunne bidrage til at gøre energibeskatningen mere enkelt og logisk, hvilket i sig selv er en ønskelig egenskab. 1.2 CO2-reduktion i ikke-kvotesektorerne den centrale målsætning Danmark er af EU forpligtet til at reducere CO2-emissionen i ikkekvotesektorerne med 20 pct. i 2020 ift samt øge VE-andelen i energiforsyningen til 30 pct. i Energiforliget sikrer at denne målsætning overopfyldes. Der er således ikke umiddelbart behov for isoleret set at anvende skatteog afgiftssystemet i relation til denne målsætning. Det anbefales, at energiafgifterne fokuserer på at fremme en omkostningseffektiv målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne, herunder at sikre et bedre samspil mellem kvote- og ikke-kvotesektorerne. ENERGI- AFGIFTER CO2-EMISSION IKKE-KVOTE En energiafgiftsreform, der fokuserer på omkostningseffektiv CO2- målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne, vil også understøtte andre centrale delmål på vejen mod en CO2-neutral energiforsyning: Hele el- og varmeforsyningen dækkes af VE i 2035 Et fokus på at fjerne barriererne for at flytte energiforbruget fra fossile brændsler i bolig- og transportsektoren til el- og fjernvarme, og dermed opfylde ikkekvotesektorens reduktionsmål på en omkostningseffektiv måde, harmonerer 4

5 godt med en mere langsigtet målsætning om at gøre el og fjernvarmeproduktionen 100 pct. VE-baseret i Hovedudfordringen bliver således at få den vedvarende energi indfaset i el- og fjernvarmeproduktionen, og herefter at få gjort el og fjernvarme til de centrale energibærer i energisystemet (inklusive i varmeproduktionen). En lavere relativ beskatning af el og fjernvarme vil også på længere sigt understøtte en større anvendelse af disse to CO2-neutrale energiformer. Hvis hele el-produktionen skal baseres på VE (primært vind), er et vigtigt element i vejen til et fossilfrit samfund, at el bliver den centrale energibærer. Det forudsætter dog en væsentligt lavere elbeskatning end i dag Forsyningssikkerhed Også i relation til forsyningssikkerhed er el og fjernvarme gode løsninger. Dels er el stort set udelukkende produceret på energi, som ikke har problemer med forsyningssikkerheden, dels er det danske elsystem tæt sammenkoblet med det nordiske el-system, som også er næsten helt uafhængig af olie og naturgas. Heller ikke fjernvarmen har væsentlige forsyningssikkerhedsmæssige problemer. Dog kan det også her være en fordel forsyningssikkerhedsmæssigt, at øge andelen af el til fjernvarmeproduktion pct. vind i elproduktion i 2020 En så høj vindandel som 50 pct. i el-produktionen kan være vanskeligt at bruge nationalt, da vind-el er meget fluktuerende. Lavere afgifter på elvarme herunder el til fjervarme kan bidrage til større indenlandsk anvendelse af vind-el og dermed alt andet lige begrænse behovet for udbygning af transmissionsnettet pct. VE i transport Billigere VE-baseret el er også en effektiv måde at øge VE-andelen i transportsektoren. På kort sigt er der især et stort potentiale indenfor plug-inhybridbiler, der kombinerer elbilens høje energieffektivitet og benzinbilens store fleksibilitet. En meget stor andel af transportarbejdet består af relativt korte køreture, som vil kunne dækkes af batteriet i en plug-in-hybridbil. 1.3 Reduktionsomkostninger i kvote- og ikke-kvotesektorerne Kvotereguleringen medfører, at den marginale CO2-emission i de kvoteomfattede energiformer/sektorer set med det enkelte lands øjne er nul. Derfor bør energiafgiftssystemet ikke indeholde barrierer for at flytte energiforbruget fra ikke-kvotesektorerne til kvotesektorerne. 5

6 Potentialet for at reducere reduktionsomkostningerne i ikke-kvotesektorerne ved at flytte energiforbruget til kvotesektorerne afhænger af forskellen i reduktionsomkostninger i kvote og ikke-kvotesektorerne. Denne præmis er i høj grad opfyldt for Danmarks vedkommende, hvilket gør det ekstra vigtigt at fokusere på, at det samlede energiafgiftssystem dvs. summen af miljøbetingede og fiskale afgifter - ikke blokerer for at flytte energiforbruget fra ikke-kvote til kvotesektorerne. Reduktionsomkostningerne i kvotehandels-sektorerne er pr. definition lig med CO2-kvoteprisen. Denne er i dag under 100 kr./ton og forventes ikke at blive meget mere end det dobbelte frem mod 2020, dvs. maksimalt 200 kr./ton. Reduktionsomkostningerne i ikke-kvotesektorerne biler, bønder og boliger kan opgøres som CO2-skyggeprisen på de indenlandske energianvendelser, dvs. de samlede energiafgifter (både de fiskale afgifter og CO2-afgiften) omregnet til kr. pr tons CO2. Som det fremgår af figur 2, er den gennemsnitlige implicitte CO2-beskatning i ikke-kvotesektorerne når 2010-skattereformen er fuldt indfaset ca kr./tons. Denne afgiftsbelastning er imidlertid ikke tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne frem mod Figur 2. Danske energiafgifter omregnet til CO2-beskatning Kilde: Copenhagen Economics. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd (2010), er der fortsat en betydelig manko i ikke-kvotesektoren, og ikke engang en forøgelse af CO2-afgiften fra de nuværen- 6

7 de 150 kr. pr tons til kr. pr. tons vil ifølge vismændene være tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse. Dvs. at ikke engang en samlet implicit national CO2-beskatning på kr. pr. tons vil være tilstrækkelig til at sikre national målopfyldelse i ikkekvotesektorerne. CO2-reduktionsomkostningerne i ikke-kvotesektorerne er således ca. 20 gange så høje som i kvotesektorerne! Figur 2 afspejler samtidig et betydeligt paradoks i den danske energibeskatning set i relation til CO2-målopfyldelse. Således er det kvoteomfattede energiforbrug af el ca. dobbelt så hårdt beskattet pr. tons CO2, som det ikkekvoteomfattede energiforbrug, og gange hårdere beskattet end svarende til reduktionsomkostningerne (CO2-kvoteprisen). Det er stærkt ulogisk og uhensigtsmæssigt, at den nationale energibeskatning pr. tons CO2 er hårdere i kvotesektorerne end i ikke-kvotesektorerne. Især når reduktionsomkostningerne som nævnt er op mod 20 gange lavere i kvotesektoren. En konsekvent og omkostningseffektiv energibeskatning ville først fastsætte den relevante CO2-afgift i hhv. kvote- og ikke-kvotesektorerne for at sikre målopfyldelse i de to sektorer, dvs. nul i kvotesektorerne, og som nævnt over kr./tons CO2 i ikke-kvotesektorerne. Først herefter skulle eventuelle fiskale afgifter (opgjort som kr./gj) fordeles ligeligt ud på de forskellige energiformer. Der er et stort uudnyttet reduktionspotentiale i at flytte energiforbruget fra ikke-kvotesektorerne til kvotesektorerne, hvilket mest omkostningseffektivt vil ske ved at ændre den relative nationale energibeskatning fordelt på kvote og ikke-kvotesektorerne. 1.4 Samlet strategi for en CO2-neutral omstilling af energisystemet I figur 3 er vist en samlet strategi for en CO2-neutral omstilling af energisystemet. El og fjernvarme er CO2-neutralt både på kort og lang sigt. På kort sigt fordi der er tale om CO2-kvoteregulerede energiformer, hvor CO2-emissionen alene er bestemt af mængden af CO2-kvoter. Et stingende forbrug af el og fjernvarme vil ikke øge CO2-emissionen indenfor kvotesystemet. 7

8 Figur 3: En samlet strategi for en CO2-neutral omstilling af energisystemet På længere sigt (2035) skal både el og fjernvarme som tidligere nævnt være 100 pct. VE-baseret. Selvom der på nuværende tidspunkt er usikkerhed om kvotesystemets skæbne efter 2020, er der således god grund til at indrette energibe- skatningen så den understøtter en omlægge energiforbruget væk fra fossile brændsler i transport, boligopvarmning og erhvervsliv til el og fjernvarme. Især transportsektoren, enfamiliehuse og fremstillingssektoren har et stort uudnyttet potentiale for at øge andelen af el og fjernvarme, jf. tabel 4. Tabel 1. El og fjernvarme som andel af energiforbrug på sektorer (2010) Energiforbrug Sektor El (pct.) Fjernvarme (TJ) (pct.) 209 Transport Produktionserhverv Handel og service Enfamiliehuse Etageboliger I alt Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger. I alt (pct.) Samtidig er der et stort potentiale for at øge anvendelsen af el til fjernvarme- produktion og brugen af VE i erhvervslivets procesenergiforbrug. 8

9 BOKS 1. Fordelagtige egenskaber ved omsættelige CO2-kvoter El og fjernvarme (90 pct.) er omfattet af EUs fælles omsættelige kvotehandelssystem (ETS). Dette system betyder, at medlemslandenes CO2-kvoter (CO2- reduktionsmål) kan handles på tværs af medlemslandene, hvilket ikke er tilfældet med de nationale kvoter (dvs. reduktionsmål) i de øvrige sektorer biler, bønder og boliger. Forskellen mellem ETS og non-ets sektorerne er således ikke i modsætning til hvad der ofte fremgår af den danske debat at der er tale om (lande)kvoter eller ej, men om kvoterne er omsættelige. Kvotehandelssystemet har to væsentlige fordele i forhold til ikke-omsættelige landekvoter. For det første sker CO2-reduktionerne, der hvor reduktionsomkostningerne er lavest. Som det fremgår af figur 4, er der tale om markante reduktion i reduktionsomkostningerne. Figur 4. Marginale reduktionsomkostninger med og uden kvotehandel 0 Swe EU EFTA Fin DK 5 10 US$/ton CO Uden Co2-kvoter Med Co2-kvoter Kilde: Nordic Energy Projekt Som det fremgår af figur 4, ville de marginale reduktionsomkostninger blive 26 $/ton, hvis den europæiske CO2-reduktionsmålsætning blev implementeret som nationale CO2-reduktionsmål for medlemslandene. Tillades kvotehandel reduceres marginalomkostningerne til 4 $/ton både i Danmark og EU som helhed. Kvoteregulering sikrer via CO2-kvoteprisen at de marginale reduktionsomkostninger bliver ens i alle de kvoteomfattede lande/sektorer. Danmark har derfor betydelige økonomiske fordele ved grænseoverskridende markedsbaseret miljøregulering, mens det omvendt vil være relativt dyrt alene at gennemføre reduktionsforpligtigelserne nationalt. 9

10 For det andet medfører kvotehandelssystemet, at der automatisk fastsættes en pris på kvoterne. Denne pris sikrer altid ligevægt mellem mængden af CO2- kvoter (dvs. reduktionsforpligtigelser) og efterspørgslen. CO2-emissionen vil derfor altid svarer til mængden af kvoter, og prisen sikrer, at el-producenterne automatisk begrænser CO2-emissionen pr. produceret kwh, hvis efterspørgslen efter el (eller fjernvarme) stiger. Den marginale CO2-emission fra kvotehandelsomfattet energi er således pr. definition lig 0. Kvotehandelssystemets egenskab om, at emissionerne er konstant selv om forbruget af kvotehandelsomfattet energi øges, gør det i relation til reduktionen i ikke-kvotehandelssektorerne som ikke har denne egenskab effektivt at flytte energiforbruget fra ikke-kvotehandels til kvotehandelssektorerne. 2. Elektrificering Der er bred politisk enighed om, at vejen mod en grøn omstilling af den danske energiforsyning, i høj grad skal baseres på en elektrificering af energisystemet. Det skyldes dels, at den vedvarende energi herunder ikke mindst vindenergi nemmest implementeres i el-produktionen, dels at elproduktion er omfattet af EUs (omsættelige) CO2-kvotesystem, hvorfor en stigning i elforbruget i det enkelte medlemsland ikke samlet vil føre til øget CO2.mission. Elektricitet kommer til at stå endnu mere centralt i fremtidens energisystem. Det skyldes, at vi i Danmark især er begunstiget med gode vindressourcer, som vil kunne levere grøn elektricitet til relativt lave priser. Samtidig giver elektrificering i sig selv effektivisering både på forbrugs- og forsyningssiden. Mulighederne for at elektrificere forbruget er store. Både fjernvarme, individuel opvarmning og en del industriprocesser kan elektrificeres med varmepumper. Mange internationale analyser peger på, at det på længere sigt også vil være muligt at elektrificere det meste af persontransporten med elbiler og plug-in-hybridbiler. De er betydelig mere effektive end benzin og dieselbiler. Kilde: Regeringens energistrategi Vores Energi Skal Danmark opfylde målet om at reducere CO2-emissionen i ikkekvotesektorerne, er der på kort sigt et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af el i varmesektoren og hos erhvervene På længere sigt kan transportsektoren også i stigende omfang elektrificeres. Omstillingen af energiforsyningen med el som den centrale energibærer bremses imidlertid i dag af den meget høje energiafgift på el. Elvarmesatsen er således langt højere end afgiften på fossil varme. 10

11 Som det fremgår af tabel 2, er elafgifternes andel af de samlede energiafgifter de seneste 10 år steget markant til trods for, at der i 2005 blev indført et CO2- kvotesystem i EU, som burde føre til at den nationale beskatning af el blev lempet. Således får staten fra og med 2013 provenuet fra salg af CO2-kvoter, der er at sammenligne med en CO2-afgift. Tabel 2. Energiafgifter fordelt på energiform (pct.) Gas og kul 15 pct. 16 pct. El 22 pct. 27 pct. Fyringsolie og diesel 20 pct. 22 pct. Benzin 29 pct. 20 pct. CO2 14 pct. 15 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Kilde: Det Miljøøkonomiske Råd 2011 Den hårde og stigende beskatning af el, har medført en kraftig opbremsning i forbruget af el. Denne udvikling er stærkt imod de politiske intentioner, jf. regeringens intentioner om elektrificering af energisystemet. Især forbruget af el til elvarme er vigende. I de seneste 10 år er forbruget af el til varme i helårsboliger faldet med omkring 1/3 til nu at udgøre ca. 1 mia. kwh. Forbruget kan forventes at falde yderligere med ca. 30 pct. i de kommende 10 år. Figur 5. Udvikling i elforbruget Kilde: Skatteministeriet rapport om dynamiske elafgifter s

12 2.1 Sammensætning af husholdningernes forbrug af rumvarme Det danske energiforbrug har i lang årrække været på samme niveau. Men sammensætningen har ændret sig betydeligt. Det gælder særligt sammensætningen af forbruget til varmeformål. Forbrug af energi i enfamiliehuse til opvarmning har snarere været faldende en stigende, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt i lyset af, at bestanden af enfamiliehuse er stigende og arealet stiger med ca. 2,5 pct. årligt i gennemsnit i perioden. I tabel 3 er vist langsigtstendensen for forbrug af energi i enfamiliehuse: Tabel 3: Forbrug af energi i enfamiliehuse i udvalgte år PJ Kul 1,3 0,6 0,6 0,6 Olie 101, ,8 15,8 Gas 4,5 23,4 25,6 23,0 Fjernvarme 18,7 28,8 31,0 31,8 VE (brænde+træpiller) 10,4 16,0 29,6 36,6 Varmepumper* 0,1 1,6 2,6 4,8 El 21,6 28,1 29,6 27,1 I alt 159,5 138,7 139,2 139,8 Kilde: Skatteministeriet Siden 1980 er forbruget af olie i enfamiliehuse faldet fra ca. 102 PJ til ca. 16 PJ eller fra ca. 64 pct. til 11 pct. af det samlede energiforbrug i enfamiliehuse. Modsat er forbruget af gas og fjernvarme steget fra i alt ca. 23 PJ til ca. 55 PJ. Stort set hele væksten foregik i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Siden midten af 1990 erne har det særligt været forbruget af VE der har fortrængt olie. VE forbruget fortsætter med at stige og udgør nu inklusive varmepumper ca. 41 PJ., mod ca. 11 PJ for 30 år siden. Brænde er den dominerende VE form i enfamiliehuse, men også forbruget af træpiller er stigende. En meget stor del af forbruget af brænde supplerer andre opvarmningsformer, mens træpiller er mere egnet til at være eneste kilde til opvarmning, jf. at et træpillefyr i videre udstrækning kan passe sig selv. Andelen af huse, der opvarmes med olie, er fortsat faldende Der bliver fortsat færre huse med elvarme. Mens huse med anden centralvarme end ved gas og olie - f.eks. træpillefyr og jordvarme - stiger sammen med fjernvarme og gas centralvarme. 12

13 I de senere år har der været stort set lige mange huse med oliecentralvarme og gas centralvarme, men olieforbruget har været ca. 70 pct. af gasforbruget. Formentlig skyldes forskellen i forbrug pr. hus, at brændeovne i videre udstrækning supplerer oliefyr end gasfyr. Udviklingen i brændselssammensætningen afspejler i høj grad energiafgiftsbeskatningen. Som det fremgår af tabel 3, beskattes el til boligopvarmning væsentligt hårdere end fossile brændsler, mens brænde og træpiller helt er friholdt for energiafgifter. Sidstnævnte er hverken miljømæssigt eller fiskalt holdbart. Således giver forbruget at træ anledning til betydelige lokale miljøgener især i relation til partikelforurening. En grøn skattereform bør beskatte opvarmning med træ væsentligt hårdere end i dag, mens el til opvarmning bør beskattes væsentligt lempeligere. Tabel 4: Afgifter på forskellige energiformer til opvarmning (inkl. CO2- og PSO-afgift) Varmeform Kr./GJ Fjernvarme (gas/kul) 70,3 Nyt oliefyr 70,0 Nyt gasfyr 67,3 Varmepumpe 218,7(netto) Elvarme 218,7(netto) Brændeovne/træpillefyr 0 Kilde: Skatteministeriet Forholdene i Danmark kan forsøges sammenlignet med Sverige. Forbruget af olie var tidligere ligesom i Danmark den største opvarmningskilde for parcelhuse med elvarme på andenpladsen. I Sverige er olien særligt fortrængt af el og delvist fjernvarme og biobrændsler. Renser man for el til belysning mv. er det danske forbrug af energi i enfamiliehuse på samme niveau som det svenske, men sammensætningen er meget anderledes. De svenske afgifter på fyringsolie er højere end de danske mens afgifterne på gas er lavere end de danske. De svenske elafgifter er på niveau med brændselsafgifterne ca. 25 øre/kwh inklusive svensk PSO og dermed væsentligt lavere end de danske, der nu er hen ved 90 øre/kwh. 13

14 Tabel 5: Fordelingen af parcelhuse i Sverige efter opvarmningsform (pct. i 2008). Alene elvarme 31 Elvarme og olie 2 Elvarme og bio 20 Alene olie 3 Alene bio 14 Fjernvarme 12 Jordvarme 10 Jordvarme +el+bio 4 Andet 6 I alt 100 Kilde: Energimyndigheden Energistatistik for småhus mv I Sverige kommer hovedparten af fjernvarmen fra VE kraftvarme eller VE fjernvarme samt varmepumper. I industrien er VE og el i modsætning til i Danmark - dominerende energikilder. Det gælder ikke mindst i skov- og papirindustrien, der er den største energiforbruger. For andre erhverv er brændselssammensætningen mere traditionel. For etageejendomme er fjernvarme klart dominerende. Selv om der er langt mere træ og restprodukter fra skove og træindustri til rådighed i Sverige og flere parcelhuse mv., bruges der stort set samme mængde VE til opvarmning af parcelhuse som i Danmark. Derimod bruges der langt mere el, og efterhånden er under 10 pct. af forbrug af energi til opvarmning olie og gas mod ca. 35 pct. i Danmark. Forbruget af el til opvarmning falder. Flere huse tilsluttes fjernvarme, der hovedsagligt er VE baseret. Der bliver færre huse med el-ovne, mens der er en klar vækst i huse med varmepumper. Sænkes afgiften på elvarme fra de nuværende 78 øre/kwh til det svenske niveau på 25 øre/kwh vil det reducere de årlige omkostninger ved varmepumper med ca kr. 2.2 Potentialet for elvarme I Danmark har ca. 7 pct. af enfamiliehuse elvarme som primær opvarmningsform. I Sverige er over 50 pct. af såkaldte småhus opvarmet med elvarme. I Sverige er jordvarmepumpe i vækst. I 2010 er omkring 14 pct. opvarmet ved jordvarme. Hertil kommer sandsynligvis et vist antal andre varmepumper. I Danmark har mellem 0-1 pct. af parcelhuse varmepumper. 14

15 De svenske parcelhuse bruger samlet over 10 gange så meget el til opvarmning som danske huse. I Danmark er det igen under 1 pct. af fjervarmen, der kommer fra varmepumper. I Sverige, hvor den dominerende energikilde er biomasse kommer ca. 10 pct. af fjernvarmen fra varmepumper. Den samlede svenske afgift på el er omkring 25 øre/kwh. I Danmark er den samlede afgift til staten og PSO øre/kwh. Det svarer til ca. 220 kr./gj energi netto og over 90 kr./gj bruttobrændsel. Den fiskale danske afgift på fossile brændsler er til sammenligning knap 60 kr./gj. Da el i både Sverige og Danmark er underlagt EU s CO2-kvotesystem, er der ikke noget miljøargument for en hårdere elbeskatning i Danmark end i Sverige. En kraftig nedsættelse af afgiftssatsen for varmebaseret el vil kunne yde et væsentligt bidrag til en omkostningseffektiv VE politik. For hver gang forbrug af el stiger 100 mio. kwh til varme vil virkningerne være som følger alt efter, hvilke andre energiarter der fortrænges. Tabel 6: Virkninger på CO2 udenfor kvoten ved brug af ekstra 100 mio. kwh el til elvarme CO2 udenfor kvotesektoren Ekstra el til el-ovne erstatter: Mio. t Olie til oliefyr -0,032 Gas til gasfyr -0,023 Brænde 0 Ekstra el til varmepumper erstatter: Olie til oliefyr -0,089 Gas til gas fyr -0,065 Brænde 0 Ekstra el til varmepumper i fjervarmeværker erstatter Gasfjernvarme udenfor kvotesektor -0,068 Gas kraftvarme udenfor kvotesektoren -0,143 VE fjernvarme 0 Kilde: Skatteministeriet Som det fremgår af tabel 6, er der generelt positive CO2-effekter ved at flytte energiforbruget fra ikke-kvote til kvotesektoren. Kun hvis el til varme erstatter brænde eller biomasse i fjernvarmeproduktionen er effekten nul. Brænde har 15

16 dog andre negative miljøeksternaliteter mens biomasse i mange tilfælde ikke er CO2-neutralt, som forudsat i EUs CO2-kvotesystem. 3. Fjernvarme Der er et betydeligt potentiale for at udvide anvendelsen af fjernvarme, jf. figur 6. I dag dækker fjernvarmen ca. halvdelen af husholdningernes rumvarmebehov, men har potentiale til at dække op mod 2/3 af rumvarmebehovet. Figur 6. Potentiale for fjernvarme Kilde: Varmeplan Danmark 2010 Der er også et potentiale for at mindske anvendelsen af fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen. Disse udgør i dag ca. halvdelen af brændselsforbruget. Øget brug af bæredygtig biomasse via ophævelse af restriktionerne på frit brændselsvalg hos de decentrale kraftvarmeværker, er et oplagt virkemiddel. Skal fjernvarmens markedsandel øges samtidig med en stigende andel af vindkraft i elproduktionen, er det imidlertid vigtigt også at få sammentænkt el og fjernvarme bedre end i dag. 16

17 Figur 7. Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen Vindbaseret elproduktion spiller således ikke umiddelbart godt samme med kraftvarme. Kraftvarmeproduktionen er ligesom vindkraft relativ ufleksible. Samproduktionen af el og varme forudsætter, at der er afsætning for varmen, hvorfor el-produktionen er styret af varmebehovet snarere end af elforbruget. Der er for lidt elforbrug i Danmark til både kraftvarme og vindkraft. Som det fremgår af figur 8, er der en stor risiko for at den vindproducerede el primært skal afsættes på eksportmarkederne. Det betyder, at subsidieret dansk VE-elproduktion sælges billigt til andre lande, i stedet for at danske forbrugere for glæde af den billige og CO2-neutrale energiform. Figur 8. Modelberegning for Danmark med 50 pct. vindenergi. Kilde: Fjernvarmen nr. 4,

18 Indtil nu er det lykkedes at balancere vindkraft med norsk vandkraft, men det må forventes at blive vanskeligere i fremtiden, når flere lande herunder ikke mindst Tyskland - skal konkurrere om balanceringsydelser fra Norge. Derfor er der store perspektiver i at anvende den billige og CO2-neutrale el i den danske energiforsyning, herunder ikke mindst i ikke-kvotesektorerne, hvor CO2-reduktionsomkostningerne er meget høje. Fjernvarmesektoren har et stort uudnyttet potentiale for at aftage og lagre el. Det kan ske ved, at varmepumper eller el-patroner bruges til opvarmning af fjernvarmevand. De fleste kraftvarmeværker har en akkumuleringstank, der gør det muligt at forskyde kraftvarmeproduktionen til tidspunkter, hvor der er god efterspørgsel efter el og dermed lukrative markedspriser. Således kan fjernvarmesystemerne aftage el, når udbuddet er stort og levere el, når efterspørgslen er stor. En umiddelbar virkning af, at kraftvarmeværkerne kan bruge el til opvarmning af vand, er et mindre behov for eksport af el. Ud over at danske brugere får glæde af den billige og CO2-neutrale vind-el vil større indenlandsk anvendelse reducere behovet for at investere i dyre transmissionsforbindelser til udlandet. Nogle tal på årsbasis kan illustrerer de forbedringer der kan opnås. Som det fremgår af tabel 7, kan behovet for el-eksport ved fuld kraftvarmeproduktion reduceres fra 39,5 pct. til under 10 pct. Siden 2005 er produktionen på de decentrale kraftvarmeværker reduceret med 25 pct. Det afspejler bl.a. en hårdere konkurrence på elmarkedet fra den stigende andel af ufleksibel vindkraft. Tendensen kunne tale for en revurdering af de decentrale kraftvarmeværkers fremtidige rolle. Et effektivt samspil mellem vindkraft og kraftvarmeværker kan blive en effektiv løftestang for dansk energipolitik fremadrettet. I modsat fald risikerer Danmark lukning af kraftvarmeværker og en større afhængighed af udenlandske balanceydelse, som risikerer at stige i pris i takt med accelerationen af udbygningen af vindkraft i hele Nordeuropa. 18

19 Tabel 7. Potentialet for at begrænse el-eksport ved brug af el i fjernvarmeproduktionen Kilde: Fjernvarmen nr. 4, Potentiale ved varmepumper i fjernvarmen Der tabes i dag ca TJ (ca GWh) fra varme og kraftvarmeproduktion. Det svarer til ca. 36 % af brændslerne. Stort set alt tab er varme som teoretisk set kan indvindes. Varmepumper er en teknologi, som i fjernvarmesystemer kan bidrage til mindre spild og bedre udnyttelse af brændslerne. Figur 9. Energitab ved alternative produktionsformer Kilde: Dansk Fjernvarmeforening 19

20 Fjernvarmesystemerne har masser af lunkent vand på o C, som egentlig ikke udnyttes. Kan denne temperatur bare sænkes med 10 0 C, vil det koldere vand give anledning til bedre udnyttelse af fjernvarmeanlægget via bedre køling samt til mindre tab i fjernvarmenettet, hvis varmepumpen er placeret i ledningsnettet. Varepumpen er en relativ enkel teknologi, som kombinerer el med varme fra omgivelserne (luft, jord, vand, mv.), og dermed udnytter energien meget effektivt. Hvad er en varmepumpe? Som det fremgår af figuren, vil en lavere elafgift på varme forbedrer varmepumpernes konkurrenceevne markant, hvorved varmepumpernes høje udnyttelse af energien (300 pct.) kommer til sin fulde ret. En lavere elvarmesats vil således forbedre fjernvarmens konkurrenceevne relativt til individuel olie- eller naturgasvarme. Afgørende for nettovirkningerne af ekstra varmepumper vil være, i hvilket omfang varmepumperne fortrænger VE/gas fjernvarme eller gas kraftvarme. Nettovirkningerne ved forskellige forudsætninger om hvilken type varme varmepumper erstatter, er vist i følgende tabel. Det ses, at bruttoenergiforbruget stiger, da mens C02-emsissionen falder. Dette er blot et eksempel på, at bruttoenergiforbrugsmålsætningen er problematiks. El til varmepumper produceres i vid udstrækning på VE og er i øvrigt CO2- neutralt pga. CO2-kvotesystemet. Det afgørende er derfor CO2- reduktionseffekten og den er entydig positiv. Samtidig øges skatteprovenuet da biomasse (træ) i dag er afgiftsfritaget. 20

21 Tabel 8: Nettovirkninger af 100 mio. kwh ekstra el til varmepumper, ved forskellige forudsætninger om, hvilke andre energiarter, der fortrænges. Varmepumper pct Gaskedel pct ,7 Gaskraftvarme udenfor kvote pct ,3 Gas kraftvarme indenfor kvote Træ fjernvarme Bruttoenergi +0,56 +0,84 Klimagasser mio. t -0,014-0,037 Energiprovenu mio. kr. +34,7 +8,5 Kilde: Skatteministeriet Det er meget vanskeligt at skønne over effekten af ændringer i afgifter på områder, hvor der er et betydeligt potentiale, men ikke noget videre stort forbrug aktuelt så som for varmepumper. I Danmark anvendes der kun i meget begrænset omfang varmepumper til fremstilling af fjernvarme. I Sverige er den helt dominerende energi til fjernvarme biomasse samt affald. Men der er omkring 10 pct. af fjernvarmen, der fremstilles ved varmepumper, hvilket bl.a. skyldes den meget lave elafgift i Sverige sammenlignet med Danmark. En fælles nedsættelse af satsen for elvarme i helårsboliger og i momsregistrerede erhverv med 28 øre/kwh vil ifølge summariske opgørelser fra Skatteministeriet have følgende effekter i 2020 når nedsættelsen sker fra Tabel 9. Summarisk opgørelse af virkningerne af at nedsætte afgiften på el til opvarmningsformål. Provenu Klimagasser Mio. kr. Mio. t Umiddelbart provenutab i Større energiforbrug i uændret antal huse mv. +70 Mindre nedgang i antal boliger mv. med elradiatorer +40-0,014 I alt før tilvækst i varmepumper og virkninger via ,014 ændrede elpriser Flere varmepumper. Varmepumper erstatter fortrinsvis -35-0,5 olie og gas (80 pct. gas og olie, 20 pct. træ) Flere varmepumper. Varmepumper erstatter fortrinsvis ,2 VE (30 pct. gas og olie, 70 pct. træ) Varmepumper i fjernvarmeværker (50 pct. gas og ,009 pct. træ mv.) Kilde: Skatteministeriet 21

22 Det ses af tabel 9, at en nedsættelse af elvarmesatsen på lidt længere sigt kan være provenugivende, hvis det er biomasse, der erstatte af varmepumper. CO2- effekten er entydig positiv. 4. En grøn omstilling af dansk erhvervsliv Der er en tendens til især at fokusere på anvendelse af VE i kraftvarmeproduktionen. Erhvervslivets energiforbrug er imidlertid på ca. 230 PJ svarende til ca. 1/3 af det samlede energiforbrug i Danmark. I figur 10 er vist brændselssammensætningen i hhv. produktionserhverv og handels- og serviceerhvervene i perioden Begge steder havde en relativ stor olieafhængighed i Produktionserhvervene har i dag en andel af CO2-neutral energi el, fjernvarme og VE - på 40 pct. og dermed et fortsat potentiale for at nedbringe CO2-emissionen. En omlægning af energiafgifterne efter principperne i CONCITOs model dvs. lavere afgifter på el og fjernvarme og højere på fossile brændsler i ikke-kvotesektorerne - vil kunne bidrage væsentligt til at realisere dette potentiale. Figur

23 Kilde: Energistyrelsen Handels- og serviceerhvervene har i dag en andel af CO2-neutrale energi på over 80 pct. Der er således et begrænset potentiale. Til gengæld vil sektoren bortset fra den finansielle sektor blive belønnet for sin CO2-venlige energiforsyning med CONCITOs energibeskatningsprincipper, der belønner brug af CO2-neutrale energiformer som el og fjernvarme i forhold til brug af fossile brændsler. 4.1 Erhvervslivets VE-potentiale Især indenfor tre områder er der et betydeligt potentiale for at fremme erhvervslivets bidrage til den grønne omstilling af Danmarks energisystem. 1. Øget brug af el til varme og proces 2. Øget brug af VE 3. Bedre udnyttelse af industriens egen overskudsvarme El til varme og proces Der er begrænset statistik for brug af elvarme i erhvervslivet. Ifølge Energistyrelsen var forbruget af varmepumper i fremstillingserhverv godt 1 PJ i Med stor usikkerhed kan det opgøres et forbrug af elvarme i andre erhverv på ca. 2 PJ. Det svarer til en samlet andel på ca. 1 pct. Den lave anvendelse af elvarme i erhvervslivet er ikke underligt, når man ser på energiafgifterne. Energiafgiften på CO2-neutral el til rumvarme i erhvervslivet er (inkl. PSO-afgift) ca. 50 pct. højere end afgiften til fossile brændsler! 23

24 Tabel 10. Samlet afgiftsbelastning (inkl. CO2- og PSO-afgift) på energi til rumvarme i erhvervslivet Naturgas Kul El (brutto) 66,4 kr./gj 74,6 kr./gj 247 kr./gj Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Ea-analyse har vurderet potentialet for at skifte fossile brændsler med el. Det største potentiale er indenfor procesvarme. Potentialet vurderes til omkring 50 PJ brændsel, svarende til omkring en fordobling af produktionserhvervenes nuværende elforbrug. Potentialet findes især indenfor substitution af fossile brændsler med el via elkedler eller el-varmere. Figur 11. Potentialet for brændselssubstitution i erhvervslivet. Kilde. Kortlægning af potentialet for fleksibelt elforbrug i industri, handel og service, EA-analyse Potentialet er med de nuværende elafgifter begrænset, men en kombination af lavere elafgift og stigende brændselspriser kan bane vejen for et væsentligt potentiale frem mod Der må skønnes at være et væsentligt potentiale for øget anvendelse af elvarme hos erhvervene. Sænkes elafgifterne for erhvervslivet markant vil der således være både en potentiel klima- og konkurrenceevnegevinst. Førstenævnte fordi energiforbruget flyttes fra ikke-kvotesektorerne til kvotesektoren. Dette bidrager også til at mindske reduktionsomkostningerne i ikke-kvotesektorerne, jf. ovenfor. 24

25 4.1.2 VE i erhvervslivet Der er i klimapolitikken stort fokus på kraftvarmesektorens VE-anvendelse og langt mindre fokus på erhvervslivets VE-anvendelse. Potentialet er eller betydeligt, nemlig ca. 80 PJ (10 pct. af energiforbrug). Ca. halvdelen udenfor ETS. En omkostningseffektiv VE-politik forudsætter, at der gives samme støtte til VE uanset anvendelse. I dag gives de imidlertid vidt forskellig støtte. VE-varme støttes via afgiftsrabatter, og støtten til VE til proces i erhvervslivet er derfor meget lav, pga. de relativt lave energiafgifter på erhvervslivets procesforbrug. Når Forårspakke 2.0 er fuld gennemført, vil VE der bruges til proces blive støttet med ca. 5 kr./gj. VE el støttes via PSO direkte tilskud. Den generelle sats er 15 øre/kwh = 42 kr./gj el, men der gives mere til især havvindmøller. VE varme støttes vis afgiftsrabatter. Støtten til VE-fjernvarme er ca. 61 kr./gj. Samlet er VE-støtten til kraftvarme i konkurrence med kulkraftvarme ca. 54 kr./gj. Skal man have 1 pct. ekstra VE = 7 mio. GJ, kan man således spare 49 kr./gj (54 kr./gj 5 kr./gj) eller ca. 350 mio. kr. ved at satse på VE til proces i fht. VE i centrale kraftvarmeværker. Det er således ikke trivielle beløb, der kan spares for samfundet ved at satse på omkostningseffektivitet. Hvis man i højere grad gjorde det attraktivt at bruge VE-brændsler i erhvervslivet i stedet for fossile brændsler, ville man både kunne opnå en CO2- og konkurrenceevnegevinst samt reducere omkostningerne til VE-målopfyldelse. Skatteministeriet har opgjort VE-potentialet i erhvervslivet til på op imod 65 PJ, hvis VE-støtteniveauet øges fra de nuværende 5 kr./gj til det gennemsnitlige VE-støtteniveau på 42 kr./gj, og endnu mere hvis støtteniveauet hæves til de kr./gj, som gælder indenfor kraftvarme. Givet at erhvervslivet ved disse støtteniveauer frivilligt konverterer fra fossile brændsler til VE-brændsler, må det jo afspejle, at det er økonomisk rentabelt, og at erhvervslivet således har opnået en reduktion af energiomkostningerne Industriens overskudsvarme Når en industrivirksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine produktionsprocesser vil der oftest være en mængde varme som ikke kan anvendes yderligere i processerne. Denne varme går til spilde med mindre den nyttiggøres som overskudsvarme, enten internt i virksomheden til andre formål, f.eks. rumopvarmning, eller eksternt i den lokale fjernvarmeforsyning. 25

26 Industrien betaler i dag afgift for at aflevere overskudsvarmen til fjernvarmenettet. Ifølge Skatteministeriet er der en mindre afgiftsfordel. Energiafgiftsfordelen kommer dog til kort i de tilfælde, hvor overskudsvarmen er i direkte konkurrence med varmeproduktion baseret på afbrænding af afgiftsfri biomasse. Der kan derfor argumenteres for, at der bør ske en lempelse af overskudsvarmeafgiften, når overskudsvarmen skal leveres i direkte konkurrence med biomasse. Det er imidlertid ikke praktisk muligt, at designe en lempelse i overskudsvarmeafgiften som udelukkende gælder for de situationer, hvor overskudsvarmen er i direkte konkurrence med biomasse. Biomasse bruges som regel sammen med andre brændsler, og det er ikke muligt, i en endelig varmeleverance til slutbrugeren, at konstatere hvor stor en andel af varmen, som er biomassebaseret. Til gengæld vil en nedsættelse af elafgiften til rumvarme kunne fremme brugen af varmepumper i erhvervslivet. Ved anvendelsen af varmepumper kan spildvarmen fra industrielle processer blive til fjernvarme, hvilket har værdi både for industrivirksomheden og for fjernvarmeforbrugerne. Potentialet for at udnytte industriel overskudsvarme til fjernvarme er anslået til hele TJ om året. Dertil kommer yderligere cirka TJ, som virksomhederne kunne udnytte internt. Samlet set svarer det til, at tre procent af den danske industris energiforbrug aktuelt går til spilde. Det svarer til elforbruget i husstande. Når det gælder muligheden for at levere til fjernvarme, er mulighederne måske endda større end de førnævnte tal. Opgørelsen tager nemlig alene udgangspunkt i kvoteomfattede virksomheder, og den tager også kun fat i deres mulighed for at levere til fjernvarmens fremløb. Dertil kommer et ukendt potentiale for på forskellig vis at levere varme til returløbet, og der kan også være interessante virksomheder, der ikke er kvoteomfattede. 26

27 Figur 12. Den uudnyttede overskudsvarme kan også anvendes internt i virksomhederne til at opvarme virksomhedernes produktionslokaler, kontor mv. Nedenfor er vist, hvordan økonomien i en CO2-varmepumpe ser ud. Som et fremgår, er udgifterne til el til varmepumpen meget høj. Dette skyldes ikke mindst den meget høje energiafgift på el til varme. Den nuværende tilbagebetalingstid på 18 år, er ikke attraktiv for virksomhederne. En markant reduktion i afgiften på el til varme, vil således også i erhvervslivet kunne bidrage afgørende til at øge brugen af CO2-neutrale varmepumper. Tabel 11. Økonomien i et overskudsvarmeprojekt investering i en CO 2- varmepumpe. Projekt(CO2-varmepumpe) Med afgift (kr./år) Udgift el og vand til køletårne Udgift el til varmepumpe Indtægt for salg af overskudsvarme Afgift af overskudsvarme på 40 pct. af indtægten fra salget af overskudsvarme Drift og vedligehold Samlet driftsudgift efter investering Besparelse i forhold til tidligere årlig driftsudgift Investering (kr.) Tilbagebetalingstid Kilde: Dansk Industri 18,1 år 27

28 5. Samfundsøkonomiske målsætninger i energibeskatningen Afgifter har også andre samfundsøkonomiske formål end at fremme omkostningseffektiv sektorspecifik målopfyldelse. For det første er der hensynet til fiskal holdbarhed, hvor der især i relation til grønne afgifter er en risiko for at disse udhules i takt med at miljøbelastningen mindskes. For det andet er der en risiko for at de grønne afgifter belaster det eksisterende erhvervslivs konkurrenceevne, hvilket kan medføre tab af arbejdspladser på kort og mellemlang sigt. Endelig er der for det tredje en risiko for, at lavindkomstfamiliernes økonomi rammes relativt hårdt, da visse energiformer især el og varme er nødvendighedsgoder, der vejer relativt tungt i lavindkomstfamiliernes budget. Figur 13. Mål med energiafgiftsreform Energiafgifter CO2-emission Ikkekvotesektor Indkomstfordeling Konkurrence evne Fiskal holdbarhed Vi vil nedenfor kort redegøre for disse udfordringer i relation til energiafgifterne. 5.1 Fiskale holdbarhedsudfordringer De grønne afgifter, som i dag udgør ca. 45. mia. kr., består altovervejende (90 pct.) af afgifter på fossile brændsler, dels i form af benzinafgifter, energiafgifter og CO2-afgift. I takt med at de fossile brændsler skal udfases, vil der således komme et umiddelbart pres på de offentlige indtægter. 28

29 Som det fremgår af figur 14, er de grønne afgifter steget fra at udgøre 3,3 pct. af BNP i 1970 til 5 pct. i 1999, hvor de toppede. Siden er det faldet til i dag at udgør ca. 4 pct. af BNP, hvilket ikke mindst skyldes VK-regeringens skattestop fra , som låste nogle skatter herunder de grønne afgifter fast nominelt. Figur 14. Grønt skattetryk Kilde: Skatteministeriet Opdeles de grønne afgifter på hhv. benzin, øvrige energi- og miljøafgifter samt beskatning af køretøjer (registrerings- og ejerafgift), ses, at direkte afgifter på brændselsinput og energiforbrug (energi-, miljø og benzinafgifter) i 1970 alene bestod i benzinafgifter. I 2010 udgør benzinafgiften kun 1/5 af disse afgifter. Den faldende andel for benzin opvejes dog af stigende indtægter fra salg af diesel og CO2-afgiften på benzin og diesel (disse to poster ligger under energi- og miljøafgifter), hvorfor afgiftsprovenuet fra salg af brændsel til drivmidler har været nogenlunde konstant i pct. af BNP siden Tabel 12. Energi- og miljøskatter i pct. af BNP Energi og miljø 0,0 0,8 1,1 2,1 2,1 Benzin 1,2 1,0 0,7 0,8 0,5 Motorkøretøjer 2,1 1,7 1,7 1,8 1,4 I alt 3,3 3, ,7 4,0 Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger 29

30 Det stigende niveau for de grønne afgifter, afspejler bl.a. et ønske om at reducere personskatterne. De seneste årtiers skattereformer har alle indeholdt elementer af at bruge grønne afgifter til at finansiere lavere indkomstskatter. Grønne afgifter har imidlertid ikke kun vundet indpas som finansieringskilde for lavere indkomstskatter, men har også vundet stigende indpas som (markedsbaseret) miljøreguleringsinstrument. Der er således i dag bred politisk enighed om, at økonomiske incitamenter (forureneren-betaler-princippet) er et særdeles effektivt instrument til at påvirke borgernes og virksomhedernes adfærd. Den stigende fokus på de grønne afgifters adfærdsregulerende egenskaber har medført et pres på de grønne afgifters fiskale element, idet afgiftsprovenuet udhules i takt med at det lykkes at påvirke adfærden i mindre ressourceforbrugende retning. Også energi- og miljøafgifterne vil umiddelbart komme under pres ved en ambitiøs klimapolitik. Dels i form af lavere energiforbrug (energiafgifter), dels i form af lavere CO2-afgift. Dertil kommer et strukturelt problem i energibeskatningen, hvor elforbrug i dag er meget hårdt beskattet. Dette er et problem, fordi el forudsættes at være den centrale energibærer i omstillingen fra fossile brændsler til VE. En høj elafgift vil bremse for denne (nødvendige) substitution. Samtidig er el omfattet af CO2-kvotesystemet, hvorfor en høj elafgift også blokerer for en omkostningseffektiv målopfyldelse i ikke-kvotesektorerne ved at flytte energiforbrug fra ikke-kvote til kvotesektorerne Energiafgifter Elafgiften er under pres. Vejen til et fossiluafhængigt samfund sker nemmest og billigst ved, at de vedvarende energikilder integreres i elproduktionen, og at el bliver den centrale energibærer. Dette er også inkluderet i både oppositionens og regeringens 2050-energiplaner. Derfor er det uholdbart, at el beskattes hårdere end de andre energiarter, herunder især de fossile brændsler, som de er forudset at skulle erstatte. På kort og mellemlang sigt er substitutionsmulighederne dog primært begrænset til rumopvarmning og transport, hvorfor behovet for afgiftsreduktion på el, kun gælder for en relativ begrænset del af elforbruget. 30

31 Provenuet fra afgift på el til rumopvarmning og transport er i dag relativt begrænset, nemlig ca. 1,5 mia. kr. ud af et samlet elafgiftsprovenu på ca. 10 mia. kr. CONCITO foreslår, at elafgiften på el til boligopvarmning og transport sænkes fra de nuværende ca. 100 kr./gj (brutto) til 30 kr./gj. Dette svarer (netto) til energiafgiftssatsen på olie og naturgas, hvorfor der også på længere sig kun vil være et begrænset provenutab ved substitution fra olie og naturgas til el. Bruttoprovenutabet vil være ca. 1 mia. kr., men ifølge skatteministeriet kun ca. det halve, hvis man medtager effekten af adfærdsmæssige ændringer. Skatteministeriet har samtidig opgjort velfærdseffekten for borgerne til over det dobbelte af statens provenutab, og konkluderer på den baggrund: En bedre balance mellem afgifterne på elvarme og brændsel vil således reducere forvridningerne i afgiftssystemet. (Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af vedvarende energi, Skatteministeriet 2010). Til gengæld kunne en kraftigere indeksering af energiafgifterne end i dag, så de reguleres med lønudviklingen i stedet for som i dag med prisudviklingen, kunne styrke energiafgifternes langsigtede fiskale holdbarhed CO2-beskatning Den ambitiøse klimapolitik og især reguleringen af den - giver fremadrettet nye indtægtsmuligheder. EUs CO2-kvotesystem er således reelt en fluktuerende CO2-afgift på fossile brændsler, og vil give medlemslandende skatteprovenu i takt med at kvoterne sælges. Det vil begynde at ske i næste auktioneringsrunde fra Med den nuværende kvotepris på 120 kr./tons vil dette give et provenu på ca. 2 mia. kr. stigende til ca. 3 mia. kr. i Forestiller man sig, at EU beslutter sig for at skærpe CO2-målsætningen i 2020 fra 20 til 30 pct., vil det umiddelbart betyde færre kvoter på markedet, og dermed færre indtægter fra CO2- kvotesalg. EU-kommissionen forventer imidlertid, at en stramning af CO2- målsætningen fra 20 til 30 pct., vil øge CO2-kvoteprisen fra 120 til 225 kr. pr tons, dvs. næsten en fordobling. Derfor vil skrappere emissionsmål på CO2-området og dermed mindre CO2- emsission - øge statens indtægter fra CO2-kvotesalget med op mod 65 pct. Faktisk vil statens provenu ved strammere EU CO2-mål øges betydeligt mere end de øgede indtægter fra CO2-kvotesalg. Den nationale CO2-afgift på de ikke kvoteomfattede sektorers brændselsforbrug, tager således udgangspunkt i CO2-kvoteprisen. 31

32 Selv om fjernvarmen fritages fra CO2-afgift, og CO2-emissionen i de ikkekvoteomfattede sektorer reduceres frem mod 2020, vil den samlede indtægt fra salg af CO2-kvoter og den national CO2-afgift stige med ca. 5 mia. kr., hvis EU strammer CO2-målsætningen og dermed øger CO2-kvoteprisen frem mod CO2-kvotesystemet er således et eksempel på at ambitiøse miljømål og bæredygtig økonomi udmærket kan gå hånd i hånd. En ekstra gevinst ved en mere ambitiøs EU CO2-målsætning vil være en reduktion i VE-støtten dvs. PSO-udgifterne jf. nedenfor da denne for havvind og biogas opgøres som forskellen på den garanterede afregningspris og elmarkedsprisen. 5.2 Konkurrenceevne Problematikken om erhvervslivets konkurrenceevne i relation til energiafgifter er godt beskrevet af Skatteministeriet i rapporten Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne ; Skatteministeriet Rapporten gennemgår bl.a. problematikken om energiafgifternes belastning af erhvervslivets konkurrenceevne og beskæftigelse. Det følgende er et sammendrag af rapportens konklusioner: De danske energiafgiftssatser for erhverv for brændsel og el er godt 4 gange højere end EU i gennemsnit. Energiafgifterne øger omkostningerne ved produktionen. Dette får alt andet lige produktionen til at falde og ledigheden til at stige, hvis produktionen sælges i udenlandsk konkurrence. Det gælder også selv om provenuet føres tilbage i form af lavere indkomstskat. Denne konkurrenceevneeffekt er i størrelsesordenen 0,1 pct. af den samlede private beskæftigelse (= ca personer) pr. 1 mia.kr. i belastning af erhvervenes omkostninger. På længere sigt vil konkurrenceevnen dog blive reetableret, så normal beskæftigelse genskabes. Skatterne væltes i sidste ende tilbage i lavere løn. Sker indfasningen af skatterne gradvist og i situationer, hvor der er gode konjunkturer, kan skatterne indføres uden større midlertidig effekt på den samlede ledighed. Konkurrenceevnevirkningerne ved afgifter på energi i erhverv har dog en anden karakter end mindre og generelle ændringer i rammevilkår for erhvervslivet. Energiforbruget i erhvervslivet er således meget skævt fordelt. Det er koncentreret i forholdsvis få brancher, særligt indenfor jordbrug, gartneri, råstoffer og industri, mens hovedparten af virksomheder indenfor handel og service og en del virksomheder indenfor industri mv. ikke bruger særligt meget energi. Af figur 15 ses, at de mest energilette erhverv, der står for 35 pct. af produktionen bruger 5 pct. af den samlede mængde fossil energi. Hvorimod de mest 32

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter.

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Afgifter på energi i EU

Afgifter på energi i EU Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere