Bilag 16. Jan Schans Christensen.»Fjendtlige«virksomhedsovertagelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 16. Jan Schans Christensen.»Fjendtlige«virksomhedsovertagelser"

Transkript

1 Bilag 16 Jan Schans Christensen»Fjendtlige«virksomhedsovertagelser

2 >FJENDTLIGE«VIRKSOMHEDSOVERTAGELSER Af advokat, dr.jur. Jan Schans Christensen, Danmark 1. Indledning problemstillingen Sædvanligvis finder overdragelse af kontrollen over selskaber sted gennem forhandlinger mellem køberen og ledelsen af det selskab, hvorover kontrol søges opnået (»target-selskabet«). Hvis også køberen er et selskab, vil de to ledelser forhandle, typisk således, at forhandlingerne i første omgang foregår på direktionsniveau og senere løftes op på bestyrelsesplan. Når der er opnået enighed om vilkårene for overdragelsen, vil ledelsen af target-selskabet anbefale aktionærerne at sælge deres aktier på grundlag af det forhandlingsresultat, der er nået. Den beskrevne fremgangsmåde forudsætter, at der eksisterer et godt klima i forholdet mellem køberen og ledelsen af target-selskabet. Det forekommer imidlertid, at target-selskabets ledelse af den ene eller den anden grund finder, at der ikke bør ske en overdragelse af kontrollen over selskabet til en given potentiel køber. I disse situationer kan den potentielle køber i stedet vælge at rette direkte henvendelse til targetselskabets aktionærer med henblik på at erhverve aktierne direkte fra disse. Ofte vil dette ske ved, at køberen i den indledende fase erhverver en eller flere større aktieposter gennem henvendelse til udvalgte aktionærer og herefter fremsætter et offentligt købstilbud for de resterende aktier i det pågældende selskab gennem dagspressen. Modsætningsforholdet mellem køberen og den siddende target-ledelse har ført til, at den her beskrevne overtagelsesform noget misvisende er blevet kaldt»fjendtlig«. Mere korrekt er det at anvende begrebet»ledelsesfjendtlig«, idet der ikke kan siges at være noget generelt»fjendtligt«over denne overtagelsesform. 1 1 Begrebet»fjendtlige overtagelser«er en direkte oversættelse af den fra de angelsaksiske lande kendte, populære terminologi»hostile takeovers«. Da denne betegnelse, som anført, indicerer, at der begrebsmæssigt er noget»fjendtligt«over disse overtagelser, anvendes undertiden på engelsk i stedet begrebet»contested takeovers«, jf. således titlen på min bog»contested Takeovers in Danish Law - A Comparative Analysis based on a Law and Economics Approach«(1991).

3 734 Jan Schans Christensen Fænomenet ledelsesfjendtlige overtagelser har været kendt i USA og Storbritannien i en årrække, og medens fænomenet også har været kendt herhjemme i mange år, er større opmærksomhed og debat herom først opstået her i landet i de senere år. 2 De ledelsesfjendtlige overtagelser rejser en række spørgsmål af økonomisk, politisk, sociologisk og retlig karakter. Det er ikke muligt inden for de givne rammer at redegøre for samtlige facetter af den her omhandlede form for virksomhedsoverdragelse. Vægten i det følgende vil imidlertid blive lagt på at redegøre for nogle væsentlige empiriske undersøgelser vedrørende de økonomiske virkninger af denne overdragelsesform, ligesom det, navnlig på baggrund af udenlandsk teori og debat, vil blive diskuteret, hvilke virkninger ledelsesfjendtlige overtagelser eller truslen herom må antages at have, og om disse må anses for ønskelige, samt om de gældende retlige rammer for virksomhedsoverdragelser er hensigtsmæssige. Når jeg vælger at indlede analysen med en omtale af de økonomiske aspekter, er årsagen, at det vanskeligt lader sig gøre at føre en meningsfyldt diskussion om virksomhedsovertagelser uden at kende de økonomiske virkninger. Selv om ledelsesfjendtlige overtagelser kan omfatte såvel unoterede som børsnoterede selskaber, er den største praktiske interesse i denne sammenhæng knyttet til de børsnoterede selskaber, der typisk karakteriseres ved en adskillelse af leder- og ejerinteresser. 3 2 Jf. nærmere herom Contested Takeovers p. 43 ff samt Jan Schans Christensen, Hostile Takeovers -»fjendtlige«virksomhedsovertagelser i USA (1989). 3 Adskillelse af ledelse og ejere er et fænomen, som har givet anledning til megen debat, navnlig i udenlandsk litteratur. I 1932 påpegede amerikanerne Adolph A. Berle og Gardiner C. Means det problematiske i, at mange selskaber i vor tid er kendetegnet ved, at aktionærerne har frasagt sig retten til at kontrollere og påvirke selskabets ledelse, jf. Berle & Means, The Modern Corporation and Private Property (revised edition, New York, 1968), hvor det bl.a. hedder»... The shareholder in the modern corporate situation has surrendered a set of definite rights for a set of indefinite expectations. The whole effect of the growth of powers of directors and»control«has been steadily to diminish the number of things on which a shareholder can count; the number of demands he can make with any assurance that they must be satisfied«.

4 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser De økonomiske virkninger af ledelsesfjendtlige overtagelser Da de ledelsesfjendtlige overtagelser indtil for nogle få år siden kun havde et meget begrænset omfang uden for USA og Storbritannien, og i særdeleshed var næsten usete i Skandinavien, findes langt det mest gennemarbejdede erfaringsmateriale herom i angelsaksiske og måske navnlig amerikanske studier. Den meget omfattende takeover-aktivitet, der sås i USA i 1970'erne og 1980'erne, førte naturligt til en debat om fænomenets ønskelighed, og herunder naturligvis dets virkninger. 4 Ved undersøgelsen af, hvilke økonomiske virkninger ledelsesfjendtlige overtagelser eller overtagelsesforsøg har, er det nødvendigt at se på hver enkelt af de involverede interessegrupper. Edward S. Herman og Louis Lowenstein har i en undersøgelse af 56»fjendtlige«købstilbud fremsat i årene påvist, at de købstilbud, der»lykkedes«, førte til en gennemsnits»gevinst«for de sælgende aktionærer på 80% i forhold til den aktiekurs, der var gældende, før tilbuddet blev fremsat. 5 Larry Dann og Harry DeAngelo har i en undersøgelse af 33 selskaber, der stod over for»fjendtlige«overtagelsesforsøg i perioden , fastslået, at køberens oprindelige købstilbud førte til en gennemsnitlig kontant stigning på over 56% i forhold til den markedspris, der var gældende 41 dage før takeover-forsøgets start 6, ligesom Michael Bradley i en undersøgelse af 161 offentlige købstilbud fremsat i perioden har påvist, at den gennem- 4 I 1975 beløb amerikanske fusioner og virksomhedsovertagelser sig til ca. 12 mia. dollars, men steg til 44 mia. dollars i 1979, 83 mia. dollars i 1981, 180 mia. dollars i 1985 og mere end 200 mia. dollars i 1988, jf. Contested Takeovers p. 44 f. Markedet for de usikre men højt forrentede obligationer, der ofte anvendtes som finansielle redskaber ved overtagelser, de såkaldte»junk bonds«, kollapsede i 1989, og dette har ført til en væsentligt lavere aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser i indledningen til 1990'erne. 5 Jf. Herman & Lowenstein, The Efficiency Effects of Hostile Takeovers i Knights, Raiders & Targets, The Impact of the Hostile Takeover, New York, 1988, p. 211 ff. 6 Se Larry Y. Dann 8c Harry DeAngelo, Corporate Financial Policy and Corporate Control, A Study of Defensive Adjustments in Asset and Ownership Structure, 20 Journal of Financial Economics 87(1988).

5 736 Jan Schans Christensen snitlige stigning som følge af tilbuddet i forhold til markedsprisen på fremsættelsestidspunktet udgjorde 47%. 7 Richard Roll har foretaget en gennemgang af en række empiriske undersøgelser vedrørende virkningerne af købstilbud for et selskabs aktier. Roll henviser bl.a. til en analyse foretaget af Michael Jensen og Richard Ruback, som har bearbejdet resultaterne i ca. 20 undersøgelser og påvist, at fremsættelsen af købstilbud på et selskabs aktier gennemsnitligt førte til en 30% forhøjelse af aktiekursen i forhold til det før fremsættelsestilbuddet gældende. 8 De ovennævnte undersøgelser giver ganske vist ikke et helt ensartet billede af, hvor meget et selskabs aktier stiger ved fremkomsten af et»fjendtligt«tilbud, men viser dog klart, at der indtræder en stigning, og at denne typisk er ganske væsentlig. Resultaterne er for så vidt ikke overraskende, da et købstilbud i praksis altid vil indeholde en kurs, der ligger over den gældende markedskurs, idet det ellers ikke vil være muligt at motivere target-aktionærerne til at sælge deres aktier. For så vidt angår takeover-forsøg, som ikke gennemføres, er der undersøgelser, der viser, at den stigning i kursen på target-selskabets aktier, som forsøget resulterer i, næsten bortfalder, når det bliver klart, at forsøget ikke lykkes. 9 Medens der således ikke er den store tvivl med hensyn til, om targetaktionærerne opnår en umiddelbar økonomisk fordel ved en ledelses- 7 Se Michael Bradley, The Economic Consequences of Mergers and Tender Offers, i The Revolution of Finance (Joel M. Stern 8c Donald H. Chew, Jr., ed., Oxford, 1988) p. 368 ff. 8 Se Richard Roll, Empirical Evidence on Takeover Activity and Shareholder Wealth, Knights, Raiders, and Targets, p. 241 ff. Se også Michael Jensen & Richard Ruback, The Market for Corporate Control: The Scientific Evidence, 11 Journal of Financial Economics 5 (1983). 9 Se Paul Asquith, Merger Bids, Uncertainty, and Stockholder Returns, 11 Journal of Financial Economics 51 (1983), Michael Bradley, Anand Desai, & E. Han Kim, The Rationale Behind Interfirm Tender Offers: Information or Synergy? 11 Journal of Financial Economics 183 (1983), ogjarrell, The Wealth Effects of Litigation by Targets: Do Interests Diverge in a Merge? (Undersøgelse nævnt i en artikel af Frank H. Easterbrook 8c Cregg A. Jarrell, Do Targets Gain from Defeating Tender Offers? 59 New York University Law Review 277 på side 283 (1984)).

6 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 737 i* ' fjendtlig overtagelse, er det mindre afklaret, om også target-selskabet nyder godt af overtagelsen. I en meget omfattende undersøgelse har Frank R. Lichtenberg og Donald Siegel gennemgået ca virksomheder ejet af ca selskaber. Ca. 1/5 af det totale antal virksomheder fik nye ejere mindst én gang i perioden Lichtenberg & Siegel kunne derfor sammenligne produktiviteten hos de virksomheder, som fik nye ejere, med de virksomheder, som forblev på de samme hænder. Undersøgelsen analyserer udviklingen i produktiviteten i en periode, der starter 7 år før og ender 7 år efter ejerskiftet. Tendensen ifølge denne undersøgelse er, at produktiviteten hos de overdragne virksomheder falder i årene forud for ændringen i ejerskabet, men stiger betydeligt og når et niveau, der svarer til det niveau, der gælder for virksomheder, som ikke skifter ejer. Lichtenberg og Siegels undersøgelse synes at pege på to ting. For det første ser det ud som om, de virksomheder, der købes, generelt har en lavere produktivitet end de øvrige virksomheder. For det andet tyder undersøgelsen på, at det nye ejerskab har en positiv virkning på produktiviteten. 10 En mindre omfattende undersøgelse af Ravenscraft og Scherer synes imidlertid at pege på, at ejerskift snarere fører til en negativ påvirkning af produktiviteten. 11 Sammenfattende må man sige, at der næppe er empirisk grundlag for at drage endelige konklusioner i relation til target-selskabers produktivitet efter en overtagelse. En tredje synsvinkel er at se på, hvilken virkning overtagelser har på køberen i de situationer, hvor denne er et selskab. Visse undersøgelser foretaget af henholdsvis Michael Bradley, Paul Asquith og Debra Dennis & John McConnell peger på, at værdien på aktier i køberselskaber stiger, selv om det ofte drejer sig om ganske begrænsede stigninger Se Frank R. Lichentenberg 8c Donald Siegel, Productivity and Changes in Ownership of Manufacturing Plants, Brookings Papers on Economic Activity No. 3/1987 p. 643 ff. 11 Se David J. Ravenscraft & F.M. Scherer, Mergers, Sell-offs 8c Economic Efficiency (Washington, D.C., 1987) p. 75 ff. 12 Se Michael Bradley, Interfirm Tender Offers and the Market for Corporate Control, 53 Journal of Business 345 (1980), P. Asquith, Merger Bids, Uncertainty, and Stockholder Returns, 11 Journal of Financial Economics 51 (1983) samt Dennis 8c McConnell, Corporate Mergers and Security Returns, 16 Journal of Financial Economics 143 (1986).

7 738 Jan Schans Christensen Andre undersøgelser foretaget af Peter Dodd, Michael Firth og C.E. Eger peger på, at der er en tendens til, at aktier i køberselskaber falder efter overtagelsen af et andet selskab. 13 Sammenfattende må man sige, at de ovennævnte undersøgelser ikke giver et klart svar på, om det for aktionærer i køberselskaber er en fordel, at der foretages en overtagelse af et andet selskab. De indikationer, som de forskellige undersøgelser giver, er under alle omstændigheder så svage, at der næppe kan siges at foreligge et statistisk set klart billede. Det kan på baggrund af det ovennævnte konkluderes, at de umiddelbare fordele for target-aktionærerne vanskeligt kan bestrides, medens den empiri, der findes, ikke giver et entydigt svar i henseende til de øvrige interessegrupper, der er nævnt her. Man kan rejse spørgsmålet, om de angelsaksiske undersøgelser i det hele taget kan bruges i dansk eller skandinavisk sammenhæng. Hertil må dog siges, at de basale økonomiske mekanismer - uanset markedernes forskellighed i øvrigt - er relativt ens. Selv om undersøgelsernes resultater måske ville se lidt anderledes ud, hvis det drejede sig om skandinaviske selskaber, er der næppe holdepunkter for at antage, at billedet beskrevet ovenfor skulle være væsentligt anderledes i de skandinaviske lande. 3. Debatten om virkningerne af ledelsesfjendtlige overtagelser Tilhængere af ledelsesfjendtlige overtagelser har gjort gældende, at adgang til at foretage denne type overtagelse fører til en forbedret anvendelse af den kapital, som investeres i aktiemarkedet. Det er en grundlæggende antagelse inden for mikroøkonomien, at ressourcer, hvis markedet tillader det, vil blive anvendt i de sammenhænge, hvor de 13 Se Peter Dodd, Merger Proposals, Management Discretion and Stockholder Wealth, 8 Journal of Financial Economics 105 (1980) samt Michael Firth, Takeovers, Shareholder Returns and the Theory of the Firm, 94 Quarterly Journal of Economics 235 (1980). Firth's undersøgelse baserer sig på data fra Storbritannien. Se endvidere C.E. Eger, An Empirical Test of the Redistribution Effect in Pure Exchange Mergers, 18 Journal of Financial and Quantitative Analysis 547 (1983). Nogle af problemerne med de undersøgelser, der nævnes i teksten, er i øvrigt, at de anvender forskellige sammenligningsgrundlag, jf. Contested Takeovers p. 63.

8 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 739 udnyttes bedst og dermed giver investoren den største fordel. Hvis der på markedet befinder sig aktiver, som kan anvendes bedre af en ny ejer end af den nuværende, vil et frit market føre til, at aktiverne skifter hænder og således anbringes der, hvor de må antages at opnå den højeste værdi. 14 Mange har anført, at»ofrene«for ledelsesfjendtlige overtagelser typisk er selskaber, som er relativt lavt vurderede på aktiemarkedet, fordi de i selskaberne værende aktiver anvendes uhensigtsmæssigt og dermed ineffektivt. Det kan være tale om selskaber, som har nået et»modningspunkt«og er præget af relativt store cashflows og betydelige midler investeret i aktiviteter eller projekter, som ikke giver aktionærerne et afkast, der er tilfredsstillende set i forhold til den risiko, der er forbundet med at eje aktier i de pågældende selskaber. I andre tilfælde er det måske ledelsesmæssige problemer, der er årsag til markedets kritiske vurdering af selskabets aktier. Køberen af en sådan virksomhed vil vide, at han vil være nødt til at betale en pris for aktierne, der ligger over den gældende markedspris, idet det ellers ikke vil være muligt at erhverve aktierne. Motivet for køberen er, at værdien af et selskab, som er dårligt ledet, vil kunne øges efter en overtagelse gennem indsættelse af en mere effektiv ledelse og dermed en bedre anvendelse af selskabets aktiver. Er man enig i disse betragtninger, kan ledelsesfjendtlige overtagelser betegnes som et middel til at trimme de dele af erhvervslivet, som fungerer mindre godt. Når netop ledelsesfjendtlige overtagelser påkalder sig interesse i denne sammenhæng, skyldes det navnlig, at target-ledelsen typisk vil finde, at de ændringer, som den potentielle køber ønsker gennemført, ikke er i overensstemmelse med target-ledelsens ønsker og tanker med selskabet og dets fremtid. I stedet for at analysere de direkte virkninger af den enkelte overtagelse eller det enkelte overtagelses-forsøg kan man vælge at tage et skridt tilbage fra overtagelses-scenen og betragte selve»truslen«om en ledelsesfjendtlig overtagelse. Hvis det lægges til grund, at det typiske overtagelses-»offer«er et selskab med en relativt lav kurs på sine aktier, vil det mest nærliggende for selskabsledelser, der ønsker at undgå over- 14 Se Hirsch, Law and Economics, An Introductory Analysis (2nd edition, San Diego, 1988) p. 4 ff samt Posner, Economic Analysis of Law (3rd edition, Boston, 1986) p

9 740 Jan Schans Christensen tageiser, være at forsøge at forhøje selskabets aktiekurs, således at der ikke ligger uudnyttede værdier gemt i selskabet. En mere effektiv udnyttelse af de i selskabet investerede midler vil sædvanligvis føre til en højere markedskurs på selskabets aktier. Overtagelsestruslen kan med andre ord have en disciplinerende virkning på selskabsledelser. Ønsket om at disciplinere selskabsledelsen udspringer af en erkendelse af, at ledelser og aktionærer ikke altid har helt de samme interesser. Karriere- og aflønningsforhold samt risikoen for ansvar (som ikke kan diversificeres) vil ofte - sagt lidt firkantet - betyde, at ledelsen ser en interesse i, at selskabet vokser, medens aktionærerne generelt sagt vil lægge den største vægt på at se deres investering i selskabet stige i værdi. 15 Aktionærerne vil ofte betragte bestyrelsen og direktionen i selskabet som deres»forlængede arm«eller repræsentanter, om man vil. Repræsentanterne forventes at varetage aktionærernes interesser, men netop fordi der ikke er fuld kongruens mellem ledelses- og aktionærinteresser, kan den disciplinerende virkning af overtagelser være værdifuld. Modstandere af ledelsesfjendtlige overtagelser har heroverfor gjort gældende, at target-selskaber langtfra altid er karakteriseret ved dårlig anvendelse af de investerede midler. 16 Undertiden ses det, at et selskab på grund af vanskeligt gennemskuelige regnskabsprincipper og skatteregler rummer aktiver, som ikke afspejles i aktiekursen, men som vil kunne lokke en køber med viden eller formodning om de skjulte værdier til at fremsætte tilbud for selskabets aktier. Motivet for en sådan køber er således langtfra altid det hæderværdige: at anvende selskabets midler bedre til fordel for sig selv og andre aktionærer, men kan i stedet være at frasælge bestemte værdifulde aktiver for herefter at afvikle selskabet. Det er ligeledes blevet gjort gældende, at tvivlsomme motiver hos købere fører til, at der efter gennemførelsen af en virksomhedsovertagelse sker afskedigelser af medarbejdere, nedlukning af aktiviteter til skade for lokalsamfund, o.s.v. Hertil kommer, anfører kritikere, at ledelsesfjendtlige overtagelser 15 Jr. Contested Takeovers p. 87 ff. 16 Se Louis Lowenstein, Pruning Deadwood in Hostile Takeovers: A Proposal for Legislation, 83 Columbia Law Review 249 på side 289 ff (1983) samt Edward S. Herman & Louis Lowenstein, The Efficiency Effects of Hostile Takeovers, i Knights, Raiders, and Targets p. 211 ff.

10 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 741 ofte er udtryk for det købende selskabs ledelses trang til at bygge imperier, d.v.s. store virksomheder, som ikke nødvendigvis fører til en tilsvarende effektiv og rationel udnyttelse af de i virksomhederne investerede midler. Den disciplinerende virkning af overtagelser er heller ikke et forhold, som alle er enige om. Nogle har således gjort gældende, at en stående trussel om en overtagelse fører til, at selskabsledelsen søger kortsigtede resultater, fx i form af øget udlodning af udbytte til aktionærerne. Langsigtede strategier og planlægning vil blive forladt til fordel for kortsigtede, direkte økonomiske fordele, som aktiemarkedet kan vurdere og dermed tage højde for ved prisfastsættelsen på selskabets aktier. Hertil kommer, at overtagelsestruslen kan betyde, at ledelsen beskæftiger sig mere med at befæste sin egen stilling end at lede selskabet. En del af den modvilje, som er set i forbindelse med ledelsesfjendtlige overtagelser i udlandet, navnlig i USA, er knyttet til den misbrug af kontrollen, som undertiden er set bragt i anvendelse af den, der har erhvervet kontrol over et selskab. Mange er de forslag og regler, som er introduceret med det formål at beskytte minoritetsaktionærerne i target-selskabet. 17 På grund af de i forbindelse med overtagelser anvendte finansieringsmodeller har der navnlig i USA været en omfattende debat om den betydelige gældsætning, som er fulgt i kølvandet på mange overtagelser. Gældsproblemet genfindes ikke i Danmark og vil derfor ikke blive berørt nærmere i det følgende, jf. om betænkelighederne i forbindelse med gældsætningen af amerikanske virksomheder i Contested Takeovers p. 72 ff. 4. Samfundsmæssig vurdering af ledelsesfjendtlige overtagelser som koncept De empiriske undersøgelser refereret under 2 viser, at target-aktionærerne har en klar interesse i at kunne tage stilling til overtagelsesforsøget. Om de også vil afhænde deres aktier, afhænger selvsagt af de konkrete omstændigheder. På de øvrige områder er de empiriske undersøgelser ikke tilstrækkeligt entydige til, at der kan drages endelige konklusioner. Det er på 17 Jf. nærmere herom Contested Takeovers p. 231 ff.

11 742 Jan Schans Christensen denne baggrund nødvendigt at foretage en vurdering af fænomenet baseret på en analyse af, hvilke mekanismer der må antages at gælde for adfærden hos de aktører, der optræder i overtagelses-sammenhængen. I betragtning af, at formålet med Københavns Fondsbørs og med børsnotering af aktier er at skabe adgang til kapital samt et effektivt og smidigt marked for handel med aktier og dermed med selskaber, forekommer det rigtige udgangspunkt at være, at aktier bør kunne købes og sælges så frit som muligt. Ved at skabe så få forhindringer som muligt gøres handel billigere, hurtigere og dermed mere effektiv, d.v.s. de investerede midler anvendes bedst muligt. Netop fordi det ud fra en forretningsmæssig betragtning alene er meningsfyldt at fremsætte et tilbud for et selskabs aktier, der ligger over markedskursen, dersom merkursen, som det mindste, kan»genvindes«, må man gå ud fra, at det i typetilfældet vil være undervurderede aktier, der gøres til genstand for overtagelsesforsøg. Aktier, som afspejler en effektiv anvendelse af de i selskabet værende aktiver, vil normalt ikke udgøre et interessant objekt for en overtagelse, idet der ikke findes det fornødne potentiale, som forretningsmæssigt kan berettige et sådant skridt. Der vil være situationer, hvor et selskab indeholder skjulte reserver, som må siges at være udtryk for aktiemarkedets manglende evne til at vurdere bestemte aktiver, fx fast ejendom eller udviklingsprojekter. I sådanne tilfælde kan en overtagelse være motiveret ud fra et ønske om at lægge hånd på sådanne aktiver, fx med henblik på et efterfølgende frasalg. Dette vil i nogle tilfælde være en hensigtsmæssig disposition, medens der i andre situationer vil være tale om»asset stripping«, som kan forekomme stødende, selv om fænomenet i visse men langtfra alle tilfælde vil føre til en mere hensigtsmæssig anvendelse af de pågældende aktiver. Set i samfundsperspektiv rummer de ledelsesfjendtlige overtagelser som koncept det, i hvert fald isoleret set, sunde element, at vejen banes for, at aktiver henføres til de ejere, for hvem de har den højeste værdi, hvorved midlerne investeret i aktiemarkedet anvendes så effektivt som muligt. Der er efter min opfattelse heller ikke megen tvivl om, at viden om, at et selskab, hvis ikke ledelsen fungerer tilstrækkeligt effektivt, kan blive offer for en overtagelse, i sig selv har en disciplinerende virkning på ledelsen. Ledelsen vil vide, at den ikke er»fredet«, men udsætter sig

12 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 743 selv for at blive afsat, dersom aktiemarkedet»straffer«ledelsen ved kun at kursfastsætte selskabets aktier på et relativt lavt niveau. Det er dog naturligvis ikke altid, at en lav aktiekurs er udtryk for en dårlig ledelse. Nogle har, som nævnt ovenfor, gjort gældende, at risikoen for overtagelser fører til, at selskabsledelserne fokuserer på resultater inden for meget korte og efter manges opfattelse for korte tidshorisonter. Hertil må man vel sige, at selskabsledelserne i de fleste tilfælde vil søge at imødekomme aktionærernes ønsker, og at dette kan føre til kortsigtet planlægning, maksimering af udbytte på kort sigt o.s.v. Det kan imidlertid også føre til en mere langsigtet forretningspolitik, afhængigt af aktionærernes investeringspolitik. I USA, hvor aktiemarkederne i høj grad er præget af store institutionelle investorer, som i hvert fald indtil nu har lagt vægt på en relativt kortsigtet investering, kan kritikken muligvis være berettiget. Her i landet er det næppe rigtigt at betegne aktionærerne, herunder de institutionelle investorer generelt, som værende kortsigtet orienterede. Under alle omstændigheder er dette problem ikke et spørgsmål, der begrebsmæssigt er forbundet med de ledelsesfjendtlige overtagelser, men et spørgsmål om aktionæradfærd. Det vil selvsagt være forkert at påstå, at enhver ledelsesfjendtlig overtagelse er samfundsmæssigt gavnlig. Visse overtagelser vil således klart være begrundet i køberselskabets (misforståede) trang til at bygge imperier eller søge en hurtig gevinst. Andre vil være i modstrid med samfundets ønske om at undgå dannelsen af store monopoler eller oligopoler. 18 Endnu andre overtagelser vil føre til tab af arbejdspladser i forbindelse med nedlukning af virksomheder efter overtagelsens gennemførelse. I visse tilfælde vil nedlukning blot give grobund for arbejdspladser andre steder (fx hos en konkurrent), medens der vil være situationer, hvor arbejdspladser tabes, uden at nye påviseligt oprettes. De anførte forhold er imidlertid ikke særegne for de ledelsesfjendtlige overtagelser, men er i lige så høj grad forbundet med den traditionelle type virksomhedsoverdragelse. Langt de største monopoldannelser og langt de mest omfattende afskedigelser har fundet sted som resultat af en forhandling mellem ledelserne i køber- og target-selskabet. Der er ikke holdepunkter for at konkludere, at ledelsesfjendtlige overtagelser i denne sammenhæng skulle indtage en særstilling. Bortset 18 Hvilket er baggrunden for EF's regulering af virksomhedsovertagelser, jf. EFforordning 4064/89 om fusionskontrol.

13 744 Jan Schans Christensen fra konkurrence- og monopollovgivningen er der, mig bekendt, ingen, der har fremsat forslag om generelt at begrænse adgangen til at foretage virksomhedsoverdragelser ud fra en betragtning om, at de som næsten al menneskelig adfærd rummer risikoen for negative følger. Forholdet kan illustreres med følgende udtalelse af The President of the United States' Council of Economic Advisers:»Although extensive research has established that takeovers tend to be beneficial, not every takeover is successful in attaining its originally contemplated benefits, and there are many examples of takeovers that, in hindsight, appear to have been misguided. Takeovers should not, however, be singled out in this regard because investments in physical plant, research and development, petroleum exploration, and numerous other activities also often appear misguided in hindsight.«19 For at undgå eller begrænse misbrug er såvel traditionelle som ledelsesfjendtlige overtagelser undergivet den regulering, der findes i særlovgivningen om fx medarbejderbeskyttelse ved afskedigelser og beskyttelse af minoritetsaktionærer (herunder aktieselskabslovens 80). 2() Der er for det danske samfund en række interesser knyttet til at bevare danske virksomheder konkurrencedygtige. Kun herved kan det sikres, at virksomhederne kan bidrage til samfundet med betaling af skatter og afgifter, etablering og bevarelse af arbejdspladser, levering af konkurrencedygtige varer og tjenesteydelser o.s.v. En betingelse for danske virksomheders konkurrencedygtighed er deres evne til at tilpasse sig ændringer i markedsforholdene på de markeder, hvor de opererer. Et selskab, som ledes ineffektivt og ikke forstår at tilpasse sig, kan ikke forventes at overleve. Manglende tilpasningsevne blandt danske virksomheder vil kunne føre til, at investorer generelt er tilbageholdende med at investere i danske aktier, hvilket igen fører til, at kapitalen, der rejses over Fondsbørsen, bliver dyrere, fordi markedet prissætter de udbudte aktier lavere. Som berørt ovenfor, har ledelsen og aktionærerne ikke helt sammenfaldende interesser. Det vil derfor være i aktionærernes interesse at udøve en vis kontrol med ledelsen for derved at sikre, at ledelsen gør sit arbejde loyalt. Det skal på dette sted bemærkes, at den her beskrevne aktionærinteresse ikke fuldt ud er i harmoni med eksistensen af A- og 19 Se Economic Report of the President p. 191 (februar 1985). 20 Jf. i det hele Contested Takeovers kapitel VIII.

14 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 745 B-aktier (hvor forskellen i stemmeret kan være op til 1:10),»stemmelofter«og andre begrænsninger i aktionærernes ret til at (be)stemme. 21 Stemmeretsbegrænsninger besluttes af aktionærerne på selskabets generalforsamling, og den, der erhverver aktier med en begrænset stemmeret (B-aktier), eller som omfattes af et stemmeloft, ved eller bør vide det. Problemet er dog, at aktionærer, som er uden reel indflydelse, typisk blot vil sælge deres aktier, hvis de er uenige med selskabets ledelse, og uden at gøre forsøg på at ændre på ledelsen. Denne handlemåde kan på grund af besværet og omkostningerne ved at gøre sin indflydelse gældende umiddelbart forekomme nærliggende for den enkelte aktionær, men betyder imidlertid, at aktionærerne set som gruppe må se deres stilling forringet. 22 Stemmelofter kan for en umiddelbar betragtning forekomme»demokratiske«, fordi ingen aktionær kan kontrollere selskabet; alle aktionærer har en begrænset indflydelse. Netop det forhold, at aktionærerne bliver»tandløse«, er kilden til problemet. Ved anvendelse af fuldmagter og ved i øvrigt at råde over selskabets kommunikationsapparat kan ledelsen i et selskab med stemmelofter ofte styre generalforsamlingerne. Af de grunde, der er nævnt før, er dette ikke hensigtsmæssigt for aktionærerne. Adgangen til at foretage ledelsesfjendtlige overtagelser er særlig betydningsfuld i en situation, hvor aktiemarkedet i øvrigt er præget af, at aktionærerne i høj grad har frasagt sig retten til indflydelse. Stemmeretsbegrænsninger vanskeliggør denne type overtagelser, men betyder samtidig, at en overtagelse ofte er det eneste middel, der er tilbage mod en uhensigtsmæssig ledelse. Men hvorledes hænger samfundets interesser sammen med aktionærernes interesser? Man kan måske anskue aktionærerne (både de eksisterende og de fremtidige) som en vagthund i forhold til ledelsen. De eksisterende aktionærer er undertiden svækkede på grund af stemmeretsbegrænsninger, medens en potentiel erhverver har mulighed for at fremsætte et købstilbud for alle selskabets aktier, betinget af at stem- 21 Omtrent halvdelen af alle danske selskaber noteret på Københavns Fondsbørs anvender A- og B-aktier, medens ca. en tredjedel (og deriblandt næsten alle pengeinstitutter) anvender stemmelofter, jf. Contested Takeovers p. 434 ff. Se sammesteds p. 398 kritikken af adgangen til at begrænse aktionærernes stemmerettigheder i børsnoterede selskaber. 22 Jf. nærmere om free rider-problemet i Contested Takeovers p. 98 ff.

15 746 Jan Schans Christensen meretsbegrænsninger ophæves. Også samfundet må have en interesse i aktive aktionærer, idet aktionærerne er den interessegruppe, som er bedst motiveret og egnet til at fungere som vagthund i forhold til ledelsen. Hvis adgangen til at påvirke og dermed disciplinere forsvinder eller reduceres betragteligt, vil en af de stærke motivationsfaktorer for ledelsen også bortfalde, hvilket næppe vil være i aktionærernes eller samfundets interesse. Man kan rejse spørgsmålet, om ikke der findes andre interessegrupper, som er mere egnede til at forfølge samfundets interesser, fx medarbejdere eller finansieringskilder. Der er imidlertid næppe grund til at tro, at der vil være andre grupper, som vil være mere egnede end aktionærerne, der indtager en stilling som»residuelle kravhavere«, d.v.s. kravhavere, som alene opnår en økonomisk fordel, såfremt kreditorer, ansatte o.s.v. har fået deres, til at danne modspillet til ledelsen. Aktionærerne vil være motiverede til at sikre, at de værdier, der er i selskabet, anvendes bedst muligt, og dette mål er vel i det store hele i god overensstemmelse med samfundsmæssige interesser. Det er ikke hermed sagt, at enhver dispostion, som aktionærerne træffer på generalforsamlingen, er rigtig eller ønskelig, men jeg mener, at aktionærernes ønske om værdistigning (og ikke blot vækst i volumen) generelt set er en rettesnor for ledelsen, som også samfundet kan tilslutte sig. I et selskabs daglige»liv«vil ledelsen være påvirket af en række andre faktorer end aktionærerne. Ledelsen vil således vide, at selskabets produkter eller tjenesteydelser må opfylde visse krav for at blive afsat på konkurrencedygtige vilkår. Ledelsen vil også vide, at selskabets finansieringskilder vil lægge vægt på, at selskabet ledes fornuftigt, idet man i modsat fald må forvente, at prisen på kapital og dermed selskabets omkostningsniveau vil stige. Også det forhold, at ledelsen af karrieremæssige grunde gerne ser sine handlinger vurderet positivt af mulige, fremtidige»aftagere«(d.v.s. nye arbejdsgivere) har betydning for ledelsens motivation til at følge aktionærinteresser. De ovennævnte faktorer har givetvis betydning for ledelsens vilje til at følge aktionærinteresser, men de forskellige reaktioner blandt produkt/service-aftagere, finansieringskilder og mulige fremtidige arbejdsgivere kan ikke forventes at have en så hurtig og konkret karakter som reaktioner fra aktionærside. Truslen om en ledelsesfjendtlig overtagelse er måske den stærkeste motivationsfaktor, som en ledelse kan have.

16 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 747 Den er udtryk for den afgørende og endelige reaktion på en ledelse, som ikke skønnes egnet. Der vil altid forekomme situationer, hvor man af gode grunde ikke sympatiserer med køberen af en virksomhed, Problemet er imidlertid, at det er umuligt på forhånd at adskille de»gode«købere fra de»onde«, medmindre man ønsker at overlade beslutningen om, hvem der er hvem, til selskabets siddende bestyrelse og direktion. Noget sådant ville give den siddende ledelse en vetoret, og netop fordi ledelsen i en sådan situation befinder sig i en klar interessekonflikt, vil en sådan fremgangsmåde næppe være farbar. Man kan ikke forvente, at den ledelse, som er ved at miste sit job på grund af et overtagelsesforsøg, ser nøgternt på de forskellige elementer i køberens planer. Nogle har fremhævet risikoen for, at en generel takeover-trussel kan føre til, at ledelserne vil forsøge at befæste deres stilling, fx gennem etablering af forsvarstiltag. Efter dansk ret kræver de fleste men ikke alle defensive tiltag aktionærernes medvirken, hvilket ikke har foranlediget generalforsamlinger til at afvise fx vedtagelse af stemmelofter. Både i disse og i tilfælde, hvor ledelsen kan disponere på egen hånd, er det afgørende formentlig, hvorledes aktionærerne vælger at forholde sig. Hvis de vil, kan de givetvis motivere ledelsen til ikke at træffe forsvarsforanstaltninger. Jeg mener, man må konkludere, at det er i samfundets interesse, at ledelsesfjendtlige overtagelser kan ske, ikke fordi de alle er gode, men fordi udelukkelsen af fænomenet ville være ensbetydende med, at der sker en isolation af selskabsledelserne med den følge, at den konstante tilpasning og ændring, som virksomhederne er så afhængige af, kommer i fare. Indsatsen må derfor koncentreres om at skabe en regulering af disse virksomhedsovertagelser, som på den ene side sikrer, at overtagelserne kan ske smidigt, men på den anden side tager højde for misbrugsrisici, herunder krænkelse af minoritetsaktionærinteresser. 5. Den eksisterende retlige regulering og bemærkninger hertil Der findes her i landet kun en meget begrænset regulering af aktieerhvervelser, herunder ledelsesfjendtlige overtagelser. Alle aktieerhvervelser er omfattet af bestemmelserne i 28 a - 28 c

17 748 Jan Schans Christensen i aktieselskabsloven 23 om meddelelse om større aktiebesiddelser og ændringer heri. For aktier noteret på Københavns Fondsbørs gælder supplerende bestemmelser, bl.a. baseret på det såkaldte»transparensdirektiv«, jf. bekendtgørelse nr. 461 af 18. juni Disse oplysningsforpligtelser indtræder ved erhvervelse af aktier, hvortil der er knyttet stemmeret, som udgør mindst 5% af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 5% af aktiekapitalen, dog mindst kr Ændringer i et allerede meddelt besiddelsesforhold, hvorved besiddelsen når eller falder under»tærskler«med 5% intervaller fra % (d.v.s. 10, 15, 20 o.s.v.) eller 1/3 eller 2/3 udløser på ny oplysningspligt. Indholdet af oplysningspligten er begrænset, men der gælder en pligt til at oplyse navn og adresse samt antallet af aktier med deres pålydende og hvilken aktieklasse, de pågældende aktier tilhører. Ved fastlæggelsen af, hvilke aktier der skal anses for besiddet af en aktionær, bestemmer bekendtgørelse nr. 461, at bl.a. aktier, hvis stemmeret andre råder over i eget navn for aktionærens regning, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed som aktionæren kontrollerer, eller hvis stemmeret tilkommer andre, med hvem aktionæren har indgået en skriftlig aftale om samordnet brug af stemmerettigheder, skal medregnes. Oplysningspligten omfatter en angivelse af grundlaget for»besiddelsesforholdet.«det ville imidlertid være formålstjenligt, om oplysningspligten omfattede nærmere oplysninger om personer eller juridiske enheder, som handler på vegne af eller i samarbejde med den pågældende aktieerhverver. En større baggrundsviden herom ville give aktiemarkedet et bedre indtryk af erhververens stilling og styrke. Det ville herudover være ønskeligt, om der forelå en pligt til at angive, om det pågældende aktiekøb blev foretaget som et led i en passiv investering eller med henblik på at erhverve kontrol over target-selskabet. 25 Såfremt erhververens aktieerhvervelse antager et omfang, således at den fx svarer til 20% af selskabets stemmer eller aktiekapital, forekommer det rigtigt at pålægge erhververe også at oplyse om de nærmere planer med erhvervelsen, herunder eventuelle planer om fusion, om- 23 De nævnte bestemmelser indførtes ved lov nr. 289 af 8. maj Om det nævnte EF-direktiv (88/627/E0F), se Contested Takeovers p. 141 ff. 25 Jf. i det hele Contested Takeovers p. 166 ff.

18 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 749 organisering af selskabets virksomhed, likvidation, salg af selskabets aktiver eller ændringer i dets dividendepolitik. Også planer om fjernelse af den siddende ledelse, afskedigelser o.s.v. vil være relevante i denne situation. Selve købsprocessen er ikke genstand for regulering, bortset fra at der efter de børsetiske reglers 7 gælder en pligt for erhververe af kontrollerende aktieposter i børsnoterede selskaber til at tilbyde minoritetsaktionærerne i target-selskabet at købe deres aktier på identiske vilkår. Denne tilbudspligt, som i en noget ændret udgave genfindes i EF's forslag til 13. direktiv om overtagelsestilbud 26, er efter min mening problematisk. For visse, kapitalstærke, aktieerhververe, der ønsker kontrol over et selskab, vil en tilbudspligt ikke være afgørende. Disse erhververe vil i alle tilfælde forsøge at købe samtlige selskabets aktier, fx fordi de ønsker at opnå sambeskatning 27 eller vil undgå, at der er minoritetsaktionærer tilbage i selskabet, som kan påvirke visse beslutninger, og som i øvrigt begrænser storaktionærens handlefrihed. Den betydelige gruppe af erhververe, der ikke ønsker at købe minoritetsaktionærerne ud, vil af 7 blive pålagt at foretage en handling, som de ellers ikke ville have foretaget. Bestemmelsen pålægger erhververe at købe aktier, som de ud fra økonomiske betragtninger ellers ikke ville have købt. Alternativet er, at potentielle erhververe afstår fra at købe aktier og dermed undlader at foretage køb af virksomheder, som de ellers ville have erhvervet. Dette vanskeliggør en i øvrigt ønskelig strukturtilpasning af erhvervslivet. 7 baserer sig på et princip om, at alle aktionærer har krav på ligelig behandling ved overdragelse eller etablering af kontrollerende aktieposter. Som angivet i kommentarerne til bestemmelsen, skabes der angiveligt ofte»markant ændrede vilkår og udsigter for det pågældende selskab, når kontrollen med det skifter«. Man kan imidlertid rejse spørgsmålet, om udsigten til eller risikoen for, om man vil sådanne ændringer bør give minoritetsaktionærerne en ret til at forlange sig indløst. Der gælder ikke en almindelig ret for minoritetsaktionærerne 26 Jf. KOM (90) 416 endelig udgave - SYN Jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992 om beskatning af aktieselskaber m.v. (med senere ændringer) 31.

19 750 Jan Schans Christensen til at forlange sig indløst ved selv væsentlige ændringer i selskabets forhold. Minoritetsaktionærerne er ofte netop karakteriseret ved ikke at have reel indflydelse på selskabet, og dette forhold er uændret efter en overdragelse af kontrollen over selskabet. Manglende indflydelse er i øvrigt et forhold, som den enkelte minoritetsaktionær må forventes at være fuldt bekendt med. Hertil kommer, at det naturligvis ikke på forhånd er givet, at et skift i kontrol er en ulempe for minoritetsaktionærerne. Ofte vil der være grund til at antage, at den, der erhverver kontrol over et selskab, vil forsøge at udnytte selskabets aktiver bedst muligt for dermed at øge selskabets samlede værdi, hvilket vil komme både ham selv og minoritetsaktionærerne til gode. Det er på denne baggrund vanskeligt at se grundlaget for at fastholde kravet om, at erhververe af kontrol over et selskab skal tilbyde at købe også minoritetsaktionærernes aktier. 7 i de børsetiske regler er omtalt hos Jan Schans Christensen, Ledelse og aktionærer (1992) kapitel 5 samt i UfR B 169 ff. Se også Contested Takeovers p. 226 ff, som indeholder en diskussion af den tidligere 4 i de børsetiske regler, der svarer til den nuværende 7. Også kravet i 7 om, at minoritetsaktionærerne skal tilbydes»identiske«betingelser gør det vanskeligt at fastholde begrundelsen for reglen. En kontrollerende aktiepost betragtes sædvanligvis som relativt mere værdifuld end en minoritetsaktiepost, idet kontrolelementet af markedet tillægges en selvstændig værdi. Denne markedsmekanisme sættes ud af kraft ved 7, som giver minoritetsaktionærerne mulighed for at afhænde deres aktier i tilfælde af et skift i kontrol til en pris, der overstiger den pris, de ellers ville kunne forvente at modtage for aktierne. Medens 7 i de børsetiske regler således må give anledning til mange betænkeligheder, savnes der en regulering af selve den proces, hvorved aktier skifter hænder. I forbindelse med enkeltstående aktiehandler indgået mellem professionelle eller i hvert fald kyndige foreligger næppe behov for regulering, men forholdet er et andet, når der fremsættes offentlige købstilbud over for et stort antal aktionærer med vidt forskellige baggrunde. I disse tilfælde ville det være hensigtsmæssigt, om der forelå klare regler for fremsættelsen af tilbud (herunder»varsling«til markedet om, at fremsættelse finder sted), krav til indhold af

20 »Fjendtlige«virksomhedsovertagelser 751 tilbudsdokument (herunder angivelse af parter, de af tilbuddet omfattede aktier, de for tilbuddet ansvarlige, aktier som allerede besiddes af tilbudsgiveren og de med denne interesseforbundne o.s.v., pris og betaling m.v., betingelser, acceptperiode, tilbudsgiverens planer og virkninger af tilbuddet samt andre relevante forhold). Også tilbagekaldelse og ændring af tilbuddet er forhold, som hensigtsmæssigt vil kunne reguleres. Såvel EF's forslag til 13. rådsdirektiv som den britiske City Code on Take-overs and Mergers er gode inspirationskilder. Dette sidste gælder også i henseende til regulering af target-ledelsens rolle, hvor såvel forslaget til 13. rådsdirektiv som førnævnte City Code hviler på det grundlæggende princip, at target-ledelsen ikke på egen hånd må imødegå en ledelsesfjendtlig overtagelse, men skal overlade beslutningen om overtagelsesforsøgets skæbne til aktionærerne, jf. det 7. af the City Code's generelle principper samt Rule 21 i nævnte Code og artikel 8 i direktivforslaget. Begge disse regelsæt indebærer, at foranstaltninger foretaget for at imødegå et overtagelsesforsøg forudsætter generalforsamlingens godkendelse. Begrænsningen i target-ledelsens rådeadgang bør suppleres med en regulering af target-ledelsens pligter, herunder pligten til at rådgive target-aktionærerne om ledelsens vurdering af tilbuddet. 28 Hensynet til, at der ikke foretages overgreb over for minoritetsaktionærerne i target-selskabet, er tilgodeset ved en række minoritetsbeskyttelsesbestemmelser i aktieselskabsloven. Ud over at en række af lovens bestemmelser beskytter minoriteten ved fx at kræve kvalificeret flertal eller enstemmighed ved en række generalforsamlingsbeslutninger, nyder minoriteten beskyttelse af generalklausulen i 80 og den tilsvarende bestemmelse i forhindrer ikke, at der kan foretages væsentlige ændringer i selskabets forhold, hvis blot forholdet ikke rummer det utilbørlige element, som en anvendelse af 80 forudsætter. Det forekommer rigtigt at bevare adgangen for en hovedaktionær til at gennemføre ændringer i selskabets forhold, så længe minoritetens interesser ikke udsættes for urimelig behandling. Kun derved kan nødvendige strukturændringer gennemføres til fordel for storaktionæren såvel som minoriteten. 28 Jf. i det hele Ledelse og aktionærer, kapitel VI, og Contested Takeovers kapitel X.

21 752 Jan Schans Christensen Det lader sig næppe gøre udtømmende at definere de mulige misbrugssituationer for dermed at supplere 80 med mere specifikke regler, og spørgsmålet er da også, om ikke den fleksibilitet, som domstolene er tillagt ved anvendelsen af 80, er hensigtsmæssig i situationer, hvor det kan være vanskeligt at drage grænserne mellem lovlig udøvelse af majoritetsbeføjelser og misbrug. 6. Afslutning Adgangen til at foretage ledelsesfjendtlige overtagelser rummer en række samfundsmæssigt sunde elementer, og det forekommer i hvert fald ikke rigtigt generelt at udelukke eller bremse op for denne type overtagelser. Misbrug er ikke nærmere knyttet til denne type overtagelser end til de traditionelle typer virksomhedsoverdragelser. Nogle overtagelser vil konkret vurderet være samfundsmæssigt attraktive, medens andre ikke er det, men forhindrer man generelt ledelsesfjendtlige overtagelser, lægger man samtidig en betydelig forhindring i vejen for strukturtilpasning af danske erhvervsvirksomheder. De misbrugsrisici, som altid vil eksistere, må søges imødegået med aktieselskabslovens midler og på basis af den særlovgivning, der i øvrigt gælder til beskyttelse af de forskellige interessegrupper. Netop på grund af den udbredte anvendelse af A- og B-aktier, stemmelofter o.s.v., som reelt indebærer, at»magtbalancen«i selskaberne er forskubbet til ugunst for aktionærerne og til fordel for ledelsen, er det afgørende, at det trods alt er muligt gennem en henvendelse direkte til et selskabs aktionærer at erhverve kontrollen over selskabet ved at tilbyde en attraktiv pris og med den følge, at selskabets ledelse udskiftes. Ledelsesfjendtlige overtagelser kan på denne baggrund ses som aktionærernes sidste»bastion«mod magtesløsheden i forhold til ledelsen.

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Nye danske takeover-regler. v/ partner David Moalem Selskabsdagen 2014

Nye danske takeover-regler. v/ partner David Moalem Selskabsdagen 2014 Nye danske takeover-regler v/ partner David Moalem Selskabsdagen 2014 To budskaber til arbejdet med implementering af ny regulering Banen blev kridtet op på ny den 1. juli 2014 3 Takeover-reglerne har

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. TILBUDSANNONCE Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning DET OFFENTLIGE EJERREGISTER Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Overblik over registrering af storaktionærer 3. FAQ 4. Vejledning til Virk.dk 5. Love og regler FORORD I forlængelse af selskabslovens

Læs mere

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I OM FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD FREMSAT AF HELLERUP FINANS A/S 2 1. INDLEDNING 1.1. Købstilbuddet Der er fremsat et købstilbud på de vilkår og betingelser, som fremgår af

Læs mere

Ikke hjemmel til at give pålæg til køber og sælger af aktier ved overtrædelse af de børsetiske regler.

Ikke hjemmel til at give pålæg til køber og sælger af aktier ved overtrædelse af de børsetiske regler. Kendelse af 7. januar 1993. 91-73.262 Ikke hjemmel til at give pålæg til køber og sælger af aktier ved overtrædelse af de børsetiske regler. Fondsbørslovens 46. Børsetiske reglers 7. (Børge Dahl, Kåre

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

For yderligere information henvises til vedhæftede meddelelse fra Pensionskassernes Ejendomme A/S.

For yderligere information henvises til vedhæftede meddelelse fra Pensionskassernes Ejendomme A/S. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2012 Hellerup den 4. april 2012 CVR nr. 21 33 56 14 Pensionskassernes Ejendomme A/S offentliggør tvangsindløsning af minoritetsaktionærer i Dan-Ejendomme

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 18. oktober 2012 (J.nr. 2012-0032824) Sag hjemvist

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt J.nr. 000328-0214 nk/mbr AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010 1. Deponering og fuldmagt 1.1 Aktionæren accepterer, at alle dennes C-aktier lægges i et af COWI

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. InterMail A/S

V E D T Æ G T E R. for. InterMail A/S V E D T Æ G T E R for InterMail A/S Maj 2006 g:\023098-005060\000064 NAVN: 1: Selskabets navn er InterMail A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene National Industri A/S (InterMail A/S)

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Victoria Properties A/S - Børsprospekt 2011

Victoria Properties A/S - Børsprospekt 2011 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 143 1 af 6 Victoria Properties A/S - Børsprospekt 2011 Delvis garanteret fortegningsemission af op til 2.459.578 stk. nye aktier a nom. DKK 50 til DKK 85 pr. Aktie. Rettet udbud

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15)

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) V E D T Æ G T E R NTR Holding A/S Sankt Annæ Plads 13, 3. 1250 København K Denmark Tel.:+45 70 25 10 56 Fax:+45 70 25 10 75 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk for NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) NAVN

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2012 (J.nr. 2012-0031859) Udøvede

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Udlodnings- og tilbagekøbsprogram samt afholdelse af ekstraordinær generalforsamling

Udlodnings- og tilbagekøbsprogram samt afholdelse af ekstraordinær generalforsamling Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. Elektronisk fremsendelse Fondsbørsmeddelelse 04/2007 Silkeborg, den 6. februar 2007 Udlodnings- og tilbagekøbsprogram samt afholdelse af ekstraordinær

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Bestemmelser om forkøbsrettigheder kan grundlæggende være indrettet på vidt forskellige måder afhængig af, hvem man ønsker at tilgodese:

Bestemmelser om forkøbsrettigheder kan grundlæggende være indrettet på vidt forskellige måder afhængig af, hvem man ønsker at tilgodese: Overdragelsesbestemmelser i ejeraftaler med fokus på kapitalfonde Af Jens Chr. Hesse Rasmussen, partner, advokat M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma og Anders Rubinstein, advokat M&A Corporate, Bech-Bruun

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Meddelelse om indløsning af aktionærer i Affitech A/S (CVR. nr. 14 53 83 72) i medfør af selskabslovens 70 og 72

Meddelelse om indløsning af aktionærer i Affitech A/S (CVR. nr. 14 53 83 72) i medfør af selskabslovens 70 og 72 Meddelelse om indløsning af aktionærer i Affitech A/S (CVR. nr. 14 53 83 72) i medfør af selskabslovens 70 og 72 Trans Nova Investments Limited ( Trans Nova ) har erhvervet og er ejer af mere end 90 %

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Lett Advokatfirma Att.: partner Finn Overgaard Rådhuspladsen 4 1550 København V. Sendt pr. mail til: fov@lett.dk. Vedr.: Deres j.nr.

Lett Advokatfirma Att.: partner Finn Overgaard Rådhuspladsen 4 1550 København V. Sendt pr. mail til: fov@lett.dk. Vedr.: Deres j.nr. Lett Advokatfirma Att.: partner Finn Overgaard Rådhuspladsen 4 1550 København V 2. juli 2009 Ref. STE J.nr. 6373-0048 Sendt pr. mail til: fov@lett.dk Vedr.: Deres j.nr. 241508 Tilbudskursen GourmetBryggeriet

Læs mere

Forslag fra bestyrelsen:

Forslag fra bestyrelsen: Forslag fra bestyrelsen: Bemyndigelse til at lade banken erhverve egne aktier Bestyrelsen er indtil næste ordinære generalforsamling bemyndiget til, at erhverve egne aktier for op til 10 % af bankens aktiekapital,

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 5-2010. København den 25. marts 2010. Kontaktperson: Direktør Bjørn Petersen, tlf.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 5-2010. København den 25. marts 2010. Kontaktperson: Direktør Bjørn Petersen, tlf. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 5-2010 NTR Holding A/S Rådhuspladsen 16,1. 1550 København V Tel.: 88 96 86 66 Fax: 88 96 88 06 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk Kontaktperson: Direktør Bjørn

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S, CVR-nr. 21443379, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S, CVR-nr. 21443379, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vedtægter April September 2010

Vedtægter April September 2010 J.nr. 039450-0019J.nr. J.nr. 039450-0019 JBS/HJK/MDN Vedtægter April September 2010 for DANTRUCK A/S CVR-nr. 50384012 Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000 F, +45 8934 0001

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling Nasdaq OMX Copenhagen A/S Hellerup, den 19. april 2010 Meddelelse nr. 57 Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsen for Investea German High Street II A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling

Læs mere

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014 DSKLMKHXNC fb skan 17 02 2014 1100 SEPBARCODE OU319 Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Aabenraa Kommune 1 h FEB. 20tt INDGÅET 10. februar 2014 Forskerparken Syd A/S, Aision 2, 6400 Sønderborg

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 6.12.2012 2012/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 2012/2262 (INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner

Læs mere

Vedtægter for NunaMinerals A/S

Vedtægter for NunaMinerals A/S Vedtægter for NunaMinerals A/S 1. Navn og hjemsted 1.01 Selskabets navn er NunaMinerals A/S. 1.02 Selskabets hjemsted er Nuup Kommunea. 2. Formål 2.01 Selskabets formål er: på kommerciel basis at medvirke

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter kvalitet og sikkerhed StockRate

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Børsreform II. Betænkning afgivet af Børsudvalget. Lovforslag

Børsreform II. Betænkning afgivet af Børsudvalget. Lovforslag Børsreform II Betænkning afgivet af Børsudvalget Lovforslag Betænkning nr. 1290 Udgivet af Erhvervsministeriet 1995 Børsreform II Betænkning nr. 1290 Udsendt af Erhvervsministeriet, maj 1995 Design: Iben

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

VICTOR INTERNATIONAL A/S

VICTOR INTERNATIONAL A/S Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Meddelelse nr. 2015/04 27. april 2015 4 sider inkl. denne Fondsbørsmeddelelse nr. 4-2015 Referat af ordinær generalforsamling i Victor International

Læs mere

Fjendtlig virksomhedsovertagelse

Fjendtlig virksomhedsovertagelse Torsdag den 19. august 1993, kl. 14 Sektionsmøde Fjendtlig virksomhedsovertagelse (Se bilag 16) Debatleder: Advokat Jesper Lett Beretning: Advokat Henrik Dichman Debatlederen, advokat Jesper Lett, Danmark:

Læs mere

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S VEDTÆGTER for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Comendo A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 2 Hjemsted VPS A/S (Comendo A/S) Virus Protection Systems

Læs mere