Indholdsfortegnelse. Forord...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord... V Kapitel 1. Indledning, afgrænsning og metode Indledning Skatteaversion Aversionstesen beskatningen af indkomst udsprunget fra livsverdenen... 1 Familiesuccession, et eksempel på ikke-beskatning af indkomst fra livsverdenen... 2»Skatteydersamfundet« Vertikal og horisontal retfærdighed Skatteevneprincippet Evneprincippet baseret på en normativ teori... 5 Det velfærdsøkonomiske evneprincip... 5 Hvorvidt noget opleves som rimeligt, er et empirisk spørgsmål... 5 Det er i overensstemmelse med velfærdsøkonomi at tage hensyn til aversion... 5 Maksimal velfærd... 6 Habermas diskursetik det emancipatoriske evneprincip... 6 Konsistent beskatning er ikke mulig Afhandlingens opbygning... 7 Skattefænomenet... 7 Skat mellem system og livsverden... 7 Indkomstskattesystemer... 8 Skatteevne... 8 Indkomst og livsverden... 8 Konklusioner og perspektiver Afgrænsning Faktorer der kan forårsage skatteaversion Aversion i forbindelse med kontakt med skattemyndighederne IX

2 2.2. Skatternes niveau Aversion pga. beskatning af bestemte former for indkomst Metode Retssociologi og sociologiske positioner Analyse baseret på Habermas' teorier Genetisk og operationel retssociologi Om skat og videnskab Udenlandsk materiale Kapitel 2. Skattefænomenet 1. Indledning Skatteydere Indledning Skattepsykologi Risikoaversion Tabsaversion Synlighed Homo oeconomicus Efterlevelse »Outcome processing model« Allingham og Sandmo... 26»Uncertainty models« Skatteydernes motiver er af begrænset betydning Normer og muligheder som filtre for rationel kalkulation »Norm-processing« Retfærdighed en afgørende faktor Refleksivitet Teorier om moral... 33»Problemet«er lovene... 35»Problemet«er moralen Refleksionstesen Modstridende hensyn Abstrakt spørgsmål eller konkret beslutningssituation Refleksivitet og aversion Overtrædelser uden ofre Aversion forårsaget af regler, der rammer andre Refleksivitet eller idealisering Enkelte retsregler, der opleves som urimelige, forårsager aversion X

3 Aversion fordi andre betaler for lidt Ikke-efterlevelse og aversion Gruppeinteresser Alles kamp mod alle?... 41»Political interests, values, or the state«... 41»The Historical Institutionalist« Skattepolitik Indledning Definition af skattepolitik Skattepolitik i snæver forstand Definition af skat og indkomst Definition af skat Definition af indkomstskat Indkomst er et relationsbegreb Den velfærdsøkonomiske forståelse af indkomst Et konsistent grundlag for indkomstbeskatning? Det Haig-Simons ske indkomstbegreb Vanskeligheder ved beskatning af urealiserede kapitalgevinster Et konsistent indkomstbegreb sikrer ikke lighed i beskatningen af forbrug Indkomstskattesystemer bygger på et nominalistisk princip Skat som institution Indledning Skatteinstitutionen Sociale institutioner Skatteinstitutionens funktioner Kvalitetskrav til et indkomstskattesystem Det indre pres Adfærdsregulering og stabilisering Adfærdsregulering Adfærdsregulering eller begrænsning af forvridninger.. 55 Stabilisering af de økonomiske konjunkturer Retfærdighed når beskatningen har flere formål Evneprincippet og horisontal ulighed begrundet i ikke-fiskale forhold Afgørende at fremme de værdier, der følger af den normative teori Incitamentfradrag XI

4 Skatteinstitutionen som selvstændig årsag til aversion Sammenfatning Kapitel 3. Skat mellem system og livsverden 1. Indledning Om dele af Habermas teorier Indledning Jürgen Habermas System og livsverden Livsverdenen som den grundlæggende samfundssfære. 65 Materiel og symbolsk reproduktion Medier System- og livsverdensperspektiv Reproduceringen af livsverdenen Behovet for skatteinstitutionen Legitimationsproblemer i senkapitalismen Statens regulering Retliggørelse Retliggørelsesfremstød Magtbalancerende retliggørelse Klientgørelse Løsrivelsen fra livsverdenens handlingskoordinerende forståelsesmekanisme Ret som medium Livsverdens- og systemaspekter Retligt konstituerede former for aktivitet Styringskrise Diskursetik Universaliseringsgrundsætningen Institutionaliseret diskurs Strategisk og resultatorienteret handlen Herredømmefri diskurs Det moderne som et»ufuldendt projekt« Nærmere om teorierne og beskatning Generelt deel beskatning Marked Kolonialisering og aversion De enkelte afsnit XII

5 3.2. Livsverdenen Intim- og privatsfæren Intimsfæren Familien som institution Familien som konsumentfællesskab Privat- og erhvervsfæren Enfamiliehuset Naturalindtægter som forbrug Retligt konstitueret Det gode liv og dets kontekst Kommunikativ handlen Diskursetik og legitimitet Fakticitet og gyldighed Herredømmefrie diskurser og enighed Afstemninger Behov for bureaukrati Fordelingsspørgsmål Sammenfatning Kapitel 4. Indkomstskattesystemer 1. Indledning Struktur i et indkomstskattesystem Struktur Integration, nettoindkomstprincippet og indkomstkildeprincippet Regeldifferentiering Lovteknisk Schedular- og global-system Schedular-system Global-system Beskatning ud fra nettoprincippet Global-systemer har ofte en videre indkomstdefinition Den danske model historisk Forudsætninger for et moderne indkomstskattesystem. 98 Indførelsen af indkomstskat Den mest radikale ændring i dansk skattehistorie Progression, formueskat Tidligt blev der indført skattestigninger Overvejelser om både et global-system og et schedular-system XIII

6 Overvejelser om at sondre mellem indkomst fra formue og almindelig indkomst Global-system med schedular elementer Graden af regeldifferentiering Den danske model i dag Integration i indkomstopgørelsen og regeldifferentiering i skatteberegningen Forskellen mellem»nettoindkomstprincippet«og»nettoprincippet« »Integreret nettoindkomstsystemomkostningsfradrag« Nettoprincippet og fradrag »Personlig indkomst«,»kapitalindkomst«og»skattepligtig indkomst« Fradrag ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for henholdsvis topskatten, mellemskatten og bundskatten Nettoprincippet følger af evneprincippet Bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag Bundgrænse skaber horisontal ulighed Arbejdsmarkedsbidraget er for lønmodtagere en bruttobeskatning Skatteberegningen medfører delvis bruttobeskatning Nettoprincippet begrunder fuld skattemæssig værdi af omkostningsfradrag Fleksibilitet i en separat indkomstopgørelse og skatteberegning Skatteberegningen og fleksibilitet i forbindelse med fradrag Indkomstopgørelsen og dens resultatposter Sammenhængen mellem beregningsgrundlagene og resultatposterne i opstillingen Udvidelse af skattebasen Regeldifferentiering medfører flere beregningsgrundlag Indkomstdefinitioner Generelt Er al indtægt skattepligtig? Indkomstdefinition eller indkomstbegreb Vide indkomstdefinitioner Den amerikanske indkomstdefinition XIV

7 Forståelsen af indkomst i første halvdel af dette århundrede Eisner v. Macomber Commissioner v. Glenshaw Glass Co Kan indkomst fra mange former for ikkemarkedsaktivitet være skattefri? Den norske indkomstdefinition Snævre indkomstdefinitioner Kildeprincippet, afkastnings- eller produktionsprincippet, periodisitetsprincippet Erhvervelsesprincippet Naturligt ikke at beskatte kapitalgevinster Kildeprincippet bygger på vanskelige sondringer Subjektiverede indkomstdefinitioner Skattesubjektets forhold og relationer definerer den skattemæssige karakteristik Vide indkomstdefinitioner er i mindre grad subjektiverede Beskatningsenhed Husholdningstransaktioner Økonomiske strukturer i samfundet Indkomstdefinitionen efter statsskatteloven Almen indkomstdefinition SL 5 undtager kapitalgevinster Udvidelse af beskatningsgrundlaget Inspiration fra kildeprincippet Statsskatteloven bygger på både kilde- og erhvervelsesprincippet Det Lindahl ske indkomstbegreb Udløsning af skattepligt Generelt Skattebegivenhed Realisation Hovedformerne for skattebegivenheder Ikke kun afståelse er en skattebegivenhed i det danske skattessystem »Tax on transactions« Indkomstbegreb og beskatningsgrundlag Tidspunktet for beskatningen XV

8 Avancerede skattesystemer opererer både med beskatning straks og senere Hel eller midlertidig udeladelse af beskatningen Beskatningsgrundlag Sammenfatning Kapitel 5. Skatteevne 1. Indledning Ækvivalens og bidragsteorier Ældre teorier om den retfærdige byrdefordeling har fortsat betydning Ækvivalensteorierne Udgiftsbeløbene er givet Staten som aktør på markedet Omkostningsprincippet og nytteprincippet Interesseprincippet Ækvivalensteorier inadækvate for en velfærdsstat Bidragsteorierne Sammenligning mellem skatteyderne maksimal velfærd Skat som et offer Interpersonelle sammenligninger og indkomstens aftagende grænsenytte Vil personer med samme indkomstniveau opleve ens offer? Kritik af de offerteoretiske antagelser Evneprincippet som enten et objektivt eller et subjektivt princip Evneprincippet som et subjektivt princip Et velfærdsprincip Fastlæggelse af skatteevne Indledning Objektivt og subjektivt nettoprincip Uundgåelige omkostninger Bopæl og udgifter i fremtiden »Ideal income tax« Er donationer og sundhedsudgifter forbrug? Transfereringsfradrag Tvivl om begrundelsen for visse fradrag Hvordan skal befordringsfradraget begrundes? XVI

9 Angår udgifter til befordring indkomsterhvervelsen? Et af brudpunkterne i et indkomstskattesystem Krav til sammenhængen mellem omkostningen og indtægten Hvilke andre skatteydere skal man sammenligne med? Befordringsudgifter og det subjektive nettoprincip Kun fradrag for de faktiske udgifter Fordele ved standardiserede regler Befordringsfradrag og ikke-fiskale forhold Ikke-fiskale hensyn for og imod Fleksibelt med muligheden for fradrag med begrænset skatteværdi Aversionstesen og evneprincippet som et subjektivt princip Traditionel betydning af evneprincippet som subjektivt princip Normative mål og evneprincippet som subjektivt princip De subjektive forhold, der har med staten og individet at gøre Fradrag og aversionstesen Symmetri Selvstændigt skatteobjekt Kelmans non-commoditization princip Beskatning af markedstransaktioner »A basic human resistance to commoditization« Kun beskatning af frivillig indtægtsgivende aktivitet Det velfærdsøkonomiske og emancipatoriske evneprincip Nogle generelle punkter Strukturen i et indkomstskattesystem medfører, at beskatningen ikke er lige Strukturen i et indkomstskattesystem Ikke-fiskale ordninger Det subjektive og objektive nettoprincip angår fordelingen af skattebyrden Betydningen af ikke at beskatte alle former for indkomst Evneprincippet som et subjektivt princip Udviklingen i dansk indkomstbeskatning og horisontal lighed Indkomstdefinitionen Beskatning af kapitalgevinster Strukturen XVII

10 Integration Regeldifferentiering og evneprincippet som et subjektivt princip Regeldifferentiering og erhvervelsesprincippet arv og gave Regeldifferentiering og bruttobeskatning Objektivt eller subjektivt nettoprincip Kapitel 6. Indkomst og livsverden 1. Indledning Beskatning af stipuleret indtægt Stipuleret indtægt Beskatning af lejeværdi af egen bolig Teoretisk begrundelse for beskatningen af lejeværdi af egen bolig Lejeværdien af egen bolig er et naturalieafkast fra boligen Konsistent beskatning forudsætter beskatning af lejeværdi Rentefradragsret Den historiske udvikling Kritikpunkter med argumenter fra skatteteori imod lejeværdibeskatning Er der tale om beskatning af en fiktiv indkomst? Indtægten er ikke likvid Lejeværdien fra andre kapitalaktiver beskattes ikke Boligen er ikke et investeringsobjekt Livsverden og beskatning af lejeværdi af egen bolig Overgangen fra livsverdenen til det økonomiske system sker via markedet Der er behov for en overgang, når udgangspunktet er livsverdenen Kolonialiserer lejeværdibeskatning? Beskatningen af naturalieindtægter vil oftere kunne blive dominerende Evneprincippet og beskatning af lejeværdi af egen bolig Beskatning på rationelt grundlag Lejeværdibeskatning og det velfærdsøkonomiske evneprincip XVIII

11 Lejeværdibeskatning og det emancipatoriske evneprincip Beskatning af værdien af eget arbejde Beskatningen af bygningshåndværkere UfR H Omsætteligt formuegode af pengeværdi Bygningshåndværkere der udfører arbejde inden for deres aktuelle fagområde Kritik af den nuværende praksis Skattefrihed for artsfremmed arbejde og fritidsarbejde. 195 Samfundsøkonomisk begrundelse for beskatningen af værdien af eget arbejde Livsverden og beskatning af eget arbejde Problemet er beskatningen af fritidsaktiviteter At arbejde for sig selv kan være resultatorienteret og udtryk for strategisk handlen Beskatning når eget arbejde er et alternativ til markedsdeltagelse Efterlever håndværkerne forpligtelsen til at opgive værdien af eget arbejde? Mulighed for ikke-efterlevelse og lille opdagelsesrisiko. 200 Meget sandsynligt, at forpligtelsen til at selvangive indkomsten ikke efterleves Aversion begrænses, og kolonialisering undgås ved ikke at efterleve Fordele ved ændring af reglerne Sort arbejde Hvad er sort arbejde? Sort arbejde eller sorte aktiviteter Delbegreber for den deklarerede og ikke-deklarerede økonomi Sondringen mellem sort arbejde og udvekslingen af goder i husholdningssektoren Skatteudnyttelse Omfanget af sort arbejde Problemet med, hvorvidt der er tale om ensidige ydelser 205 Lejlighedsgaver Hvornår er der tale om enten ensidige eller gensidige ydelser? Retspraksis om udveksling af naturalieydelser XIX

12 XX Er alle gensidige ydelser skattepligtige? I USA er ikke alle gensidige ydelser skattepligtige »Informal exchangenon-commercial basis« »Similar services« Udveksling blandt personer, der tilhører samme husholdning Beskatningen af fri kost og logi for papirløst samlevende 211 UfR H Hvad er arbejde? Hvad er»gør-det-selv«arbejde? Gør-det-selv arbejde Gensidighedsnormer Nogle ydelser»bærer lønnen i sig selv« Modydelser gøres sjældent op Personligt meningsfuldt for begge parter at udveksle ydelser netop med hinanden Udvekslinger som betalt arbejde, ubetalt arbejde og fritidsaktivitet Kritik af RFFs grænse mellem sort arbejde og vennetjenester Livsverdenen og udvekslingen af gensidige ydelser Livsverden og skatteaversion Privatsfæren og naturalieindtægter som forbrug Kontantbetaling af ydelser Sort arbejde er normalt ikke retligt konstitueret Sort arbejde er normalt ikke resultatorienteret Skattepligten for værdien af gensidige ydelser kan være årsag til aversion Kolonialiserer beskatningen af gensidige ydelser inden for livsverdenen? Beskatning af gensidige ydelser vil øge behovet for kompensatoriske ydelser Skatteydernes holdning til sort arbejde Begrebet sort arbejde bør indsnævres Fordele ved ændring af reglerne Skal det være illegalt at være normal? Kolonialisering undgås ved ikke-efterlevelse Skattefrihed for vennetjenester som retlig standard Skattefrihed ved gensidig hjælp til husholdningsarbejde 223 Eventuel skattefrihed for anden udveksling

13 Problemet angående sort arbejde er ikke de gensidige naturalieydelser Evneprincippet og værdien af ydelser erhvervet ved gensidig udveksling Allokeringsmæssige forhold taler formentlig ikke imod vennetjenestebegrebet Vennetjenestebegreb og evneprincippet Personalegoder Indledning Personalegoders brudpunkter Er der præsteret en ydelse til fordel for den ansatte? Omkostninger til videreuddannelse Sundhedsudgifter Ét kriterium er, om ydelsen er begrundet i den enkelte ansattes forhold Sammenfald mellem hvad der betinger skattepligt og hvad der tilhører livsverdenen Værdiansættelse af personalegoder Beskatning af værdien af en arbejdsgiverbetalt sundhedsudgift Livsverden og personalegoder Personalegoder som en integreret del af aflønningen Andre grunde til aversion pga. beskatningen af personalegoder Goder erhvervet på et ikke-retligt konstitueret grundlag Intimsfæren Sygdom som skatteobjekt Beskatningen af værdien af en forsikringspræmie angår systemet Alkoholafvænning Kan beskatningen af personalegoder forårsage mindre aversion? Aversion i forbindelse med beskatning af personalegoder Personalegoder og evneprincippet som et objektivt princip Hvordan skal kongens adjudant beskattes? Sparet privatforbrug Arbejdsgiveren må kompensere for påtvunget forbrug. 236 XXI

14 Tre beskatningsmåder af personalegoder Beskatning hos arbejdsgiveren Forbud mod fradrag for personalegoder Personalegoder og det velfærdsøkonomiske og emancipatoriske evneprincip Transfereringer Sygdom, lemlæstelse og tort m.m. er sjældent skatteobjekter Hæder som skatteobjekt Udspringer hæderspriser fra livsverdenen? Fortjenstfulde handlinger uden for fagområde Hæder modtaget pga. særlig indsats inden for fagområde Regler, der fritager hæderspriser for beskatning Danske regler De amerikanske regler Livsverden og beskatningsenhed Generelt Arv og gave Livsverden samt arv og gave Sondring mellem aktiver, der angår familiens privatsfære, og formueaktiver Værdiansættelsen af klausulerede gaver Kolonialiserer beskatningen af arv og gave? Beskatningen af arv og gave før boafgiftsloven Arveafgiften før indførelsen af boafgiftsloven blev omgået Skattesatserne ifølge boafgiftsloven er væsentligt lavere Begrundelser for arveafgift Høj bundgrænse, før boafgift indtræder, kan normalt sikre livsverdenen for beskatning Livsverdenen og det skatteretlige indkomstbegreb Kapitalgevinster på forbrugsaktiver Gevinster på finansielle aktiver udspringer ikke fra livsverdenen Livsverden og forbrugsaktiver Genstande skaber kontekst Beskatning af kapitalgevinster fremkommet på egen bolig Skattefri familiesuccession XXII

15 Drift af erhvervsvirksomhed er en del af ens systemhandlen Generationsskifte og kolonialisering Familieoverdragelse uden succession dræner et selskab for værdier Kolonialisering afhænger af, om ejer er driftsherre eller investor Hvis besiddelse af værdipapirer er instrumentalt, er der ingen behov for succession Livsverden og kapitalgevinster Kapitalgevinster bør som hovedregel være skattepligtige Kapitalgevinster og skattebegivenhed Kapitel 7. Konklusioner og perspektiver 1. Indledning Aversionstesen Aversion pga. beskatning af indkomst udsprunget fra livsverdenen? Én årsag til at beskatningen i særlig grad forårsager aversion? Kelmans non-commodization princip Stipuleret indtægt Sort arbejde Personalegoder Transfereringer, arv og gave Non-commodization princippet og skatteaversion Naturalieindtægter: et indkomstskattesystems akilleshæl Værdiansættelsesproblemer Likviditetsproblemer Er aversionstesen sandsynliggjort? Aversionstesen kan og bør aversion begrænses? Sammenfald i opfattelsen af, hvad der udgør livsverdenen Egen interesse ikke afgørende ved fælles opfattelse af livsverdenen Habermas teori og fælles opfattelse Bør indkomst udspringende fra livsverdenen fritages for beskatning? XXIII

16 Ifølge det velfærdsøkonomiske evneprincip Ifølge det emancipatoriske evneprincip Skattebasen Danmark og andre vestlige lande har udvidet skattebasen Visse former for indkomst bør ikke beskattes Sammenhængen mellem udvidelsen af skattebasen og system og livsverden Kapitalgevinstbeskatningen Nedsættelse af fradragenes skattemæssige værdi og afskaffelsen af visse fradrag Den stedfundne udvikling og sondringen mellem systemet og livsverdenen Skattefænomenet Skatteaversion kan forårsages af mange forhold Efterlevelse Skat som institution Legitimationsproblemer Tilbagevendende kriser medfører faldende tillid til velfærdsstaten Skatten er et middel Beskatning i livsverdenen er uden legitimitet Omfanget af former for indkomst der er skattepligtige Subjektiveret indkomstdefinition og lejlighedsgaveog vennetjenestebegrebet Beskatningsgrundlaget Det skatteretlige indkomstbegreb er to-delt Indkomstskattesystemets struktur Fortsat integration i indkomstopgørelsen Udpræget regeldifferentiering Det danske indkomstskattesystem kan bedst karakteriseres som et globalt system Omkostningsfradrag bør have fuld skattemæssig værdi 277 Et skridt i retning af beskatning på grundlag af den objektive nettoindkomst Retten må ses som et samfundsmæssigt fænomen XXIV

17 Summary in English Litteraturliste Doms- og afgørelsesfortegnelse Forkortelser XXV