Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Hjerteafdelingen ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Karin Højgaard Jeppesen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Nina Nielsen Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser har master i voksnes lærings- og kompetanceudvikling. På nuværende tidspunkt er det sygeplejersker, uden 1/6 diplom uddannelse der varetager opgaven som klinisk vejleder til de studerende, men planen er, at alle der varetager denne funktion også kommer på klinisk vejleder uddannelse Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige (fra HR-U) og den koordinerende kliniske vejleder (klinisk underviser) er et møde en gang pr måned ved et fælles netværksmøde med de andre kliniske undervisere på BFH. Samarbejdet mellem klinisk underviser og de kliniske vejledere forgår ved et møde en gang månedligt samt ved supervision i de enkelte afsnit. Det tilstræbes at de kliniske vejledere bliver fulgt en dag pr måned. Hertil kommer der vejledning ad hoc i forhold til problematiske forløb Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder samarbejder ikke med den tilknyttede underviser, da det er den kliniske underviser der har denne opgave i vores afdeling. Samarbejdet mellem den kliniske underviser og den tilknyttede underviser er meget svingende. Den tilknyttede underviser, som er forskellig fra hold til hold, bliver inviteret til klinikker og refleksioner med de studerende, men deltagelsen er meget varierende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har 4-6 timer til rådighed Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder uddelegerer til alle sygeplejersker i afdelingen både de nyuddannede og de erfarende. Alle sygeplejersker bidrager med bed site undervisning og læring af afdelingens rutiner, sygdomslære observationer og pleje 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske underviser introducerer alle studerende hvor portfolio, studieplan og logbog i medicinhåndtering gennemgås og sættes i gang. Til den første studiesamtale sammen med den kliniske vejleder, følges der op på studieplanen og logbog i medicinhåndtering, og der aftales hvordan den studerende og den kliniske vejleder vil samarbejde om disse. Studieplanen og logbog i medicinhåndtering gennemgås ved de efterfølgende studiesamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det er kun i problematiske forløb den kliniske underviser er med til de resterende studiesamtaler. Den fastlagte studieaktivitet laves i samarbejde mellem den studerende, den kliniske vejleder og den kliniske underviser. Ved refleksioner over de fastlagte studieaktiviteter gennemgår den kliniske underviser og den studerende logbog i medicinhåndtering og gør status over studieplanen. I forhold til vejledning/bedømmelse ved intern prøve er det pt. den kliniske underviser der varetager denne opgave, da ingen af de kliniske vejledere har 1/6 diplom. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Udredning, pleje og behandling af hjertepatienter kræver tværfagligt samarbejde. I nogle tilfælde med mange samarbejdspartnere. Afdelingen kan opleve tværfagligt samarbejde omkring: Sygepleje udføres af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende. Behandlingen varetages af lægerne i samarbejde med plejepersonalet. Mobilisering af patienter kan foregå i samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende samt fysioterapeuter og portører. Journaler og div. Bookinger tager vores sekretærer sig af. Der samarbejdes yderligere på tværs af afdelingerne, mellem ambulatorier, rehabiliteringen og det invasive afsnit, samt med andre hospitalsafsnit og hjemmeplejer i de forskellige kommuner. Ligeledes samarbejdes der med primær sektor, praktiserende læger, sundhedscentre, præsten og mange flere afhængigt af patientens behov. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Patienterne i ambulatorierne og rehabiliteringen har forløb på minutter til få timers varighed. Patienterne til invasive undersøgelser indlægges i vores dagafsnit og går som oftest hjem sidst på eftermiddagen. Kendetegnet for alle sengeafsnittene er en kort indlæggelsestid svarende til 1-3 dage men enkelte har forløb helt op til 2-3 uger. Se følgende eksempler på patientforløb: Patienterne indlægges primært akut direkte i afsnittet, fra akutmodtagelsen eller fra andre hospitaler. Eksempelvis en borger der ringer 112 pga. trykken eller smerter i brystet. Vedkommende indlægges til overvågning, blodprøvetagning og medicinering med henblik på udredning for blodprop i hjertet (AKS). Afhængigt af prøvesvarene vil patienten blive tilbudt en undersøgelse af hjertets kranspulsåre og evt. få lavet en ballonudvidelse (PCI), få tilbudt bypassoperation(cabg) eller medicinsk behandling. Dette 3

4 giver mulighed for at være med i akutte og kritiske situationer som stiller specielle krav til observationer, handlinger, medicinering, information, empati og samarbejde med såvel kollegaer som pårørende. Et andet eksempel kan være en patient der henvender sig til egen læge pga. træthed, åndenød og hævede ben samt en generel vægtøgning. Dette er typiske symptomer på hjertesvigt, hvor hjertet arbejder med nedsat kraft. Dette kan skyldes tidligere blodprop i hjertet eller for højt blodtryk gennem lang tid. Dette er patienter der er blevet kronisk syge og dermed har behov for information og støtte til at tackle denne situation og medicinering. Samtidig giver de mulighed for at øve kommunikation med både patient og pårørende. Men hos denne gruppe patienter vil hele den grundlæggende sygepleje også komme i spil, da denne gruppe patienter ofte har flere problemstillinger i forhold til ernæring, udskillelse, søvn og hvile samt have brug for assistance til de helt almindelige gøremål som toiletbesøg og bad. Andre eksempler kan være patienter der overflyttes fra andre hospitaler/afdelinger pga. betændelse ved hjerteklapperne (endocardit). Eller indlægges pga. besvimelse, der skyldes problemer med hjertets elektriske system (arytmi). Disse patienter kan have brug for at få indsat en pacemaker. Her vil kommunikation og information samt viden om patientforløb kunne blive omdrejningspunkter. Men ved alle patientforløb vil der være mulighed for at arbejde med alle læringsudbytter på både 4-11 og 12 modul. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I hjerteafdelingen initieres det meste undervisning af den kliniske underviser dvs. introduktion til klinikken, de enkelte moduler, fastlagt studieaktivitet, klinisk prøve samt modulafhængig undervisning, klinikker, refleksioner og temadage samt interne prøver. De kliniske vejledere initierer studiesamtaler, formel og uformel refleksion i diverse afsnit samt tager sig af den kliniske del af den fastlagte studieaktivitet og kliniske prøve. (kategori 1 i studieaktivitetsmodellen). Til de forskellige områder som refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet mm. Sættes den studerende i gang med forskellige former for opgaver (kategori 2). Den studerende har ansvaret for at forberede sig til de forskellige seancer og områder. Dette kan være forberedelse til klinik eller refleksioner, men også opdatering at studieplan og medicinlogbog. ( kategori Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder har mulighed for at følge den studerende på aftalte dage. Her vil der være mulighed for at igangsætte og følge op på den studerendes læring i praksis. Ligeledes vil der være afsat tid til studiesamtaler hvor den kliniske vejleder kan vejlede den studerende til fremadrettet planlægning af læring i praksis. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan samt medicinlogbog opdateres af den studerende op til studiesamtaler med den kliniske vejleder men også efter følgedage med klinisk vejleder. Studieplanen er omdrejningspunktet for den studerendes planlægning af læring hvor den kliniske vejleder kan følge med i hvor den studerende er nået med sine læringsudbytter. Studieplanen og medicinlogbogen bliver inddraget ved studiesamtaler men også i varierende grad på følgedag med den kliniske vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende kommer til at følges med forskellige sygeplejersker, hvilket gør at sygepleje kan ses på flere måder. Det stille derfor krav til den studerende om at være godt inde i sin studieplan og vide hvilke 4

5 fokus han/hun arbejder med. Ligeledes er der refleksioner og klinikker som følger op på det som den studerende arbejder med i klinikken og her forventes det at den studerende er forberedt og deltagende for at få det optimale ud af det 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Hjerteafdelingen har på nuværende tidspunkt projekter omkring: DC-konvertering hvor der ses på forbrænding/hudirritationer, hvordan kan forekomsten mindskes, to forskellige forløb hvilket er bedst hvilket foretrækker patienterne. Patientdeltagelse hvordan forstår personalet begrebet? Hvilken betydning har det for patienten at sygeplejersken er optaget af anvendelsen af forskelligt apperatur Plejeforløbsplaner (PFPér) udfyldes typisk på kontoret patientinddragelse?? GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: For at støtte den studerende i at tage kliniske beslutninger, arbejder vi i Hjerteafdelingen ud fra to pædagogiske refleksionsmodeller. Den første er en model til praktisk færdighedsudøvelse. Modellen er en videreudvikling af Ida Torunn Bjørks model fra Sygeplejersken nr. 17, Den er inddelt i 8 områder. Den anden model der anvendes, er en pædagogisk refleksionsmodel der fører den studerende gennem fire områder, der er væsentlige for, at kunne tage kvalificerede kliniske beslutninger. (Camila Bernild og Jane Færch: kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken nr. 11, 2011) En klinisk beslutning defineres som: de beslutninger, der træffes på baggrund af identificerede patient aktuelle og potentielle plejeproblemer/ressourcer. Modellen påpeger, at en kvalificeret klinisk beslutning bygger på indsigt i den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden, aktuelle undersøgelser og observationer, professionel erfaring, samt den organisatoriske ramme. Begge modeller kan anvendes i forhold til læringsudbytterne på modul 11 Fællesundervisning i kommunikation og samarbejde omkring stuegang. (planlagt studieaktivitet) I Hjerteafdelingen deltager alle studerende og medicinstuderende i en planlagt studieaktivitet, der omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde omkring stuegang. Det er en obligatorisk undervisningsdag i Klinisk laboratorium på RH, hvor de studerende med baggrund i autentiske cases forbereder, gennemfører og evaluerer en stuegang, hvor der ligger rigtige patienter i sengene. Den fastlagte studieaktivitet er beskrevet under læringsudbytte nr. 6 Læringsudbytte og centrale fagområder retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Efter modulet skal den studerende: Selvstændigt identificerer sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. Dette læringsudbytte afspejler sygeplejeprocessen, der som en systematisk problemløsningsmetode og hermeneutisk proces, bevæger sig mellem forståelse og forklaring, del og helhed, teori og resultater fra forskning og udvikling, samt aktuel egen empiri (Wiklund Lena(2005)) sygeplejeprocessen. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Omsorgsvidenskab i klinisk praksis. Akademisk forlag. Her kan der arbejdes særligt med den konkrete dimension af den pædagogiske refleksionsmodel. Identificerer sygeplejebehov ved at: Medinddrage patientperspektivet Indhente subjektive data ved samtale med patienten Indhente objektive data fra den dokumenterede sygepleje i KISO Samtale med kolleger og andre faggrupper Deltage i tavlemøder Medinddrage pårørende Opstille mål i forhold til det identificerede sygeplejebehov og den/de kliniske beslutninger Udfører de planlagte sygeplejeinterventioner. Evaluerer og justerer løbende de planlagte sygeplejeinterventioner i forhold til de opstillede mål Dokumenterer den udførte sygepleje i KISO, samt udarbejde fremadrettede planer for sygeplejen. Argumenterer for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette læringsudbytte afspejler, at klinisk praksis er professionsorienteret og baserer kliniske beslutninger og sygeplejeinterventioner på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende skal ikke alene kende til, men også anvende disse videnskaber for, at træffe kvalificerede kliniske beslutninger og herefter iværksætte fagligt kvalificerede sygeplejeinterventioner. Her arbejdes der særligt med den generelle del af den pædagogiske refleksionsmodel. Det kan være teori om mestring, krise, sundheds-, og sygdomsopfattelser, behov, relationer, omsorg, og egenomsorg udviklet indenfor det human-, og samfundsvidenskabelige paradigme, der giver den studerende større forståelse for patientens aktuelle sygeplejebehov. Det kan være viden om anatomi, fysiologi, sygdomslære, medicin, epidemiologi og hygiejne indenfor det naturvidenskabelige paradigme, der som generel viden kan være med til, at give den studerende forklaring på patientens aktuelle sygeplejebehov Det kan være kvalitative og kvantitative forskningsresultater, hvor resultater fremhæver patienters oplevelser af fx angst, angina pectoris, søvnproblemer, dyspnøe, kvalme eller om hvordan patienter mestre obstipation. Også det kan være med til at tilføje forklaringer til patienternes aktuelle sygeplejebehov. Det kan være resultater af forskning, hvor resultater peger på sammenhæng mellem kolesterol, BMI, livsform og udvikling af AKS. Det kan give den studerende forståelse og forklaring på patientens aktuelle sygeplejebehov. Endvidere argumenterer den studerende for interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger ved at inddrage: Hjerteafdelingens visioner, tanker og strategier for sygeplejen Kliniske retningslinjer (center for kliniske retningslinjer) VIP (vejledning, instruks og procedure) Sygeplejelitteratur (bøger og artikler) Resultater af udviklingsprojekter Resultater af national og international forskning Formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog Fagsproget fremme en specifik forståelse af et fagligt indhold, som er fælles i et fagområde. Fx anvendes begrebet angina pectoris frem for ondt i hjertet. Begrebet dyspnøe (herunder tale-, hvile- og funktionsdyspnøe) frem for lufthunger eller forpustet. Den studerende træner fagsproget ved: 6

7 Refleksioner og før- under- og eftervejledning At modtage og give rapport Mundtlig formidling af centrale problemstillinger og sygeplejebehov: herunder i samarbejder med læger ved stuegang, samt samarbejde med andre faggrupper. Skriftlig formidling når patienten overflyttes til andet afsnit og hospitaler Skriftlig formidling ved at dokumentere sygeplejen i KISO Mundtlig formidling ved refleksionsdage og klinikker i afdelingen At udarbejde og arbejde med studieplaner og andre skriftlige materialer. Beherske sygeplejehandlinger i komplekse patientsituationer Ifølge Ida Torunn Bjørk er sygeplejehandlinger komplekse og indebærer såvel substans som sekvens. Hun deler det op i (1) samarbejde med patienten, (2) den konkrete sygeplejehandling og (3) omsorg for patienten (Bjørk Ida Torunn og Bjerknes Mari Skancke). Å lære i praksis. Universitetsforlaget. Norge). Hun påpeger, at det fordrer stor viden, klinisk erfaring og kontinuerlig refleksion at beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Når den studerende har identificeret sygeplejebehov og udarbejdet mål for den fagligt begrundede sygeplejeintervention (læringsudbytte 1), skal hun ifølge dette beherske de sygeplejehandlinger, hun iværksætter for at imødekomme og evt. løse patientens problem. Med udgangspunkt i den pædagogiske refleksionsmodel ses, at alle sygeplejesituationer er komplekse. Det fordrer således stor viden, færdighed og kompetence at identificere og beherske de sygeplejehandlinger, der iværksættes i sygeplejen. I Hjerteafdelingen kan den studerende arbejde med sygeplejehandlinger fremkommet ved at identificere sygeplejebehov, der relaterer sig til: respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, mobilisering, søvn og hvile, hud og væv, smerter seksualitet, livssyn, etnicitet, pårørende og netværk, angst, delir, krise mm. At beherske sygeplejehandlinger er således mere kompleks end konkrete instrumentelle færdigheder og metoder, som netop er det næste læringsudbytte ved dette modul. Beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger ved komplekse patientsituationer. Patricia Benner påpeger i forskningsresultater publiceret i fra novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, hvordan novicen og nybegynderen i udførelsen af instrumentelle sygeplejehandlinger handler efter regler og procedure og er så optaget af selve handlingen, at hun ikke rummer helheden i sygeplejehandlingen/omsorgen, Spørgsmålet kunne derfor fra Hjerteafdelingen lyde, om det overhovedet er korrekt at anvende begrebet beherske ved et læringsudbytte hos en studerende, der ifølge Patricia Benner må være novice og nybegynder? Der er mange centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, hvor udførelsen af den konkrete instrumentelle handling kan læres forholdsvis hurtigt. Fx: måle BT og puls. Det kan faktisk læres på få minutter. Det er således ikke den centrale instrumentelle sygeplejehandling, der er sygepleje (fx at patienten skal have målt BT og puls). Sygeplejen ligger i den kliniske beslutning der fører til den centrale instrumentelle handling. Den kliniske beslutning, der jf. den pædagogiske refleksionsmodel inddrager den samlede indhentede data, patientperspektivet, patientens aktuelle sygeplejebehov, den studerendes viden om kommunikation, refleksioner, faglig viden i forhold til undersøgelsen, sygdomslære mv. Fagligheden og kompleksiteten ses også ved, at den studerende på baggrund af fremkomne resultater fra aktuelle undersøgelser skal lære at vurdere resultaterne i forhold til den aktuelle patient. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan i Hjerteafdelingen være: Anlægge, pleje og seponere KAD Anlægge, pleje og seponere sonde Anlægge, pleje og seponere PVK Måle EWS Doserer og udlevere medicin 7

8 Påsætte og aftage telemetri Udskifte og påsætte elektroder samt tage EKG Kliniske metoder kan være: Ernæringsscreening NRS VAS score for smerter Faldscreening Tryksårs screening Væske og kostregistrering / væskebalance udregning Standarder kan være: Afdelingsspecifikke tjeklister Plejeplaner Beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper Alle modul 11 studerende i Hjerteafdelingen får introduktion til afsnittets medicin rum af afdelingens farmakonom. I klinikken introduceres de studerende af klinisk vejleder til EPM Alle introduceres af klinisk vejleder til medicinprocessen i praksis Alle studerende gennemgår e-learning i anlæggelse af PVK, samt øver anlæggelse af PVK og blodprøvetagning sammen med klinisk vejleder. Efter introduktionen af ovennævnte øver den studerende sig i at varetage medicin administration til udvalgte patienter i en periode på 4-5 uger. Hvilket udmunder i den fastlagte studieaktivitet. Herefter afsluttes med studieaktivitet, hvor klinisk vejleder deltager og vurderer den studerendes kompetencer vedrørende medicinadministration til en udvalgt gruppe. Den studerende udfylder herefter i medicinlogbogen til videre brug mellem den studerende og den kliniske vejleder Identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje Dette læringsudbytte og det følgende læringsudbytte ses i forlængelse af hinanden. I Hjerteafdelingen har vi ladet os inspirere af Kari Martinsens omsorgsfilosofi for at uddybe og tolke disse læringsudbytter Martinsen, Kari (1987) Omsorg, sykepleje og medisin s TANO AS Martinsen, Kari (2005) Omsorg i sykeplejen en moralsk utfordring s I: Samtalen, skjønnet og evidensen. Akribe Det fagetiske dilemma er karakteriseret ved at to eller flere værdier er i konflikt med hinanden. Martinsen påpeger at i omsorgens udfordringer ligger der hele tiden en mulig konflikt, en konflikt som ikke bare kan udarte sig til overgreb og hensynsløshed, men også til eftergivenhed, medløberi og smiger (Martinsen 2005 s. 157) Magtrelationer i sygeplejen beskrives af Kari Martinsen bla. Med begreberne svag og stærk paternalisme. Hun inddrager det kliniske blik, sanselig erfaring og faglighed i sti syn på hvordan sygeplejersken skal reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Martinsen påpeger at Der i relationen er en autoritetsstruktur. Sygeplejersken har en i situationen nødvendig kundskab som patienten ikke har. En svag paternalisme som må overordnes princippet om patientens autonomi. (Martinsen 2005 s. 146) Der udspiller sig kontinuerlige fagetiske dilemmaer og magtrelationer i ethvert klinisk afsnit. Også i Hjerteafdelingen. For den studerende gælder det om at tydeliggøre dilemmaets karakter og læse dem, så patienten ikke krænkes, men bevarer værdighed og integritet. Det Sygeplejeetiske Råd har udarbejdet De sygeplejeetiske Retningslinjer (2004), der også kan fungere som en faglig ramme i forhold til fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. En anden central referenceramme er: Helhed og Individ Et fagetisk dilemma i Hjerteafdelingen kunne være: En patient med højt kolesterol, høj BMI og dagligt cigaretforbrug på 15 cigaretter, fortæller inden CABG operation, at han ikke har tænkt sig at ændre på ryge- og levevaner efter indgrebet. 8

9 En patient som har væskerestriktion pga. afvanding sniger sig til at drikke uden at skrive det på væskeskemaet. En patient der trods ernæringsscreening, kostregistrering og samarbejde med diætist, taber sig i vægt. Patienten tilbydes supplerende sonde ernæring, hvilket patienten ikke ønsker, men de pårørende ønsker. Der opstår konfliktoptrapning og patienten forlanger sig udskrevet til eget hjem. Handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient Dette læringsudbytte kan uddybes og tolkes også med afsæt i Kari Martinsens omsorgsfilosofi At bruge skønnet moralsk ansvarligt er at frigøre hinandens ressourcer, sprænge den andens indespærring, lægge forholdende således tilrette, at den anden kan være med på at definere sin situation og gøre sin verden så rummelig som muligt (Martinsen 2005 s. 167 ) Martinsen påpeger endvidere at: moral ikke er i os, men mellem os og at moral kommer til udtryk i forholdet mellem mennesker i vores måde at være på (Martinsen 2005 s. 138) forholdet mellem mennesker er præget af magt og afhængighed og moralen spiller en vigtig rolle i forvaltningen af magt og afhængighed (Martinsen 1987 s.47) vi tager moralske beslutninger ud fra vores menneskesyn ( Martinsen 1987 s. 19) den moralske dimension af omsorgen skal begrundes (Martinsen 2005 s.141) den skønsmæssige vurdering er at kunne overveje handlingsalternativer sådan, at det gavner den enkelte patient mest muligt ( Martinsen 2005 s.162) overordnede referencerammer er igen: De sygeplejeetiske retningslinjer (2004) og Helhed og Individ B67/0/Helhedogindivid.pdf planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandling og observationer diagnostiske undersøgelser, behandling og observationer er et centralt element i den totale pleje og behandling til indlagte patienter i Hjerteafdelingen. Med udgangspunkt i den kvalificerede beslutning udvikler den studerende viden, færdigheder, kompetencer og stigende selvstændighed i at tilrette patientens forløb i afsnittet, så patientens interesser varetages og unødig ventetid minimeres. Diagnostiske undersøgelser er traditionelt undersøgelser, der er naturvidenskabeligt funderet og hvor et område eller element af patientens krop undersøges nærmere. Det er blodprøver, ekspektorat, urinprøver, pleuracentese, måle BT, puls, temperatur og SAT, røntgen og ultralydsundersøgelser, CT scanninger mm. Før og efter enhver diagnostisk undersøgelse er der subjektive og objektive observationer og data, som fagligt skal sammenholdes med undersøgelsernes resultater og hermed inddrages i de efterfølgende kliniske beslutninger. At planlægge og tilrettelægge En del diagnostiske undersøgelser varetages udenfor Hjerteafdelingen, herunder eks. Røntgen af thorax. Den studerende skal lære at bestille røntgen (en administrativ procedure) Hun skal planlægge hvornår undersøgelsen skal finde sted. Dette gøres dels ud fra lægens ordination, men også ud fra hvilke andre undersøgelser og behandlinger patienten skal deltage i. Andre hensyn kan måske planlægges med ind. Hvis der skal være lægesamtale med patient og hustru kl , er det uhensigtsmæssigt at planlægge røntgen til kl Patienten skal informeres og medinddrages under hele forløbet. Den studerende skal medtage undersøgelsens resultat, når hun udarbejder kliniske beslutninger i samarbejde med lægen. 9

10 I modul 11 samarbejder den studerende tæt med klinisk vejleder, hvor før-, under- og efter vejledning er en central pædagogisk metode. Ved modulets afslutning skal den studerende i forhold til alle modulets læringsudbytter agere selvstændigt. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modul 11 vil der være mulighed for at deltage i medicinadministration, observationer og sygepleje til patienter der får forskellige farmakologiske præparater. Den studerende vil kunne øve alle dele af medicinadministrationen inden for tabletter og intravenøse injektioner. Den studerende vil have mulighed for at øve opsætning af væsker og medicin over dråbetæller. Der kan også være mulighed for at øve blanding og opsætning af antibiotika. Så medicinregning vil være et område der vil blive arbejdet med, og den studerende opfordres til, at gennemfører det elektroniske medicinkursus endnu en gang på dette modul. Den studerende vil blive opfordret til at noterer i medicinlogbogen til brug ved studiesamtalerne som tidligere beskrevet. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der vil være læringsmuligheder inden for medicinsk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evalueringer drøftes mellem klinisk undervider og kliniske vejledere efter hvert modul. Her tages der også stilling til om der er noget der skal revideres her og nu. I juni måned når alle studerende er stoppet, ses der på alle evalueringer, både dem de studerende skriver til afdelingen men også resultater fra UDEVEA og herudfra tages der stilling til hvordan vi kan optimerer uddannelsen i afdelingen det kommende år. Dette præsenteres på et møde med oversygeplejerske og afsnitsledelsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Nina Nielsen Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): Nina.Nielsen.02@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 10