Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Hjerteafdelingen ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Karin Højgaard Jeppesen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Nina Nielsen Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : På nuværende tidspunkt er det sygeplejersker, uden 1/6 diplom uddannelse der varetager opgaven som klinisk vejleder til de studerende, men planen er, at alle der varetager denne funktion også kommer på klinisk vejleder uddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige (fra HR-U) og den koordinerende kliniske vejleder (klinisk underviser) er et møde en gang pr måned ved et fælles netværksmøde med de andre kliniske undervisere på BFH. Samarbejdet mellem klinisk underviser og de kliniske vejledere forgår ved et møde en gang månedligt samt ved supervision i de enkelte afsnit. Det tilstræbes at de kliniske vejledere bliver fulgt en dag pr måned. Hertil kommer der vejledning ad hoc i forhold til problematiske forløb Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder samarbejder ikke med den tilknyttede underviser, da det er den kliniske underviser der har denne opgave i vores afdeling. Samarbejdet mellem den kliniske underviser og den tilknyttede underviser er meget svingende. Den tilknyttede underviser, som er forskellig fra hold til hold, bliver inviteret til klinikker og refleksioner med de studerende, men deltagelsen er meget varierende Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har 4-6 timer til rådighed Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder uddelegerer til alle sygeplejersker i afdelingen både de nyuddannede og de erfarende. Alle sygeplejersker bidrager med bed site undervisning og læring af afdelingens rutiner, sygdomslære observationer og pleje. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske underviser introducerer alle studerende hvor portfolio, studieplan og logbog i medicinhåndtering gennemgås og sættes i gang. Til den første studiesamtale sammen med den kliniske vejleder, følges der op på studieplanen og logbog i medicinhåndtering, og der aftales hvordan den studerende og den kliniske vejleder vil samarbejde om disse. Studieplanen og logbog i medicinhåndtering gennemgås ved de efterfølgende studiesamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det er kun i problematiske forløb den kliniske underviser er med til de resterende studiesamtaler. Den fastlagte studieaktivitet laves i samarbejde mellem den studerende, den kliniske vejleder og den kliniske underviser. Ved refleksioner over de fastlagte studieaktiviteter gennemgår den kliniske underviser og den studerende logbog i medicinhåndtering og gør status over studieplanen. I forhold til vejledning/bedømmelse ved intern prøve er det pt. den kliniske underviser der varetager denne opgave, da ingen af de kliniske vejledere har 1/6 diplom. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Udredning, pleje og behandling af hjertepatienter kræver tværfagligt samarbejde. I nogle tilfælde med mange samarbejdspartnere. Afdelingen kan opleve tværfagligt samarbejde omkring: Sygepleje udføres af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende. Behandlingen varetages af lægerne i samarbejde med plejepersonalet. Mobilisering af patienter kan foregå i samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende samt fysioterapeuter og portører. Journaler og div. Bookinger tager vores sekretærer sig af. Der samarbejdes yderligere på tværs af afdelingerne, mellem ambulatorier, rehabiliteringen og det invasive afsnit, samt med andre hospitalsafsnit og hjemmeplejer i de forskellige kommuner. Ligeledes samarbejdes der med praktiserende læger, sundhedscentre, præsten og mange flere afhængigt af patientens behov. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Patienterne i ambulatorierne og rehabiliteringen har forløb på minutter til få timers varighed. Patienterne til invasive undersøgelser indlægges i vores dagafsnit og går som oftest hjem sidst på eftermiddagen. Kendetegnet for alle sengeafsnittene er en kort indlæggelsestid svarende til 1-3 dage men enkelte har forløb helt op til 3-4 uger. Se følgende eksempler på patientforløb: Patienterne indlægges primært akut direkte i afsnittet, fra akutmodtagelsen eller fra andre hospitaler. Eksempelvis en borger der ringer 112 pga. trykken eller smerter i brystet. Vedkommende indlægges til overvågning, blodprøvetagning og medicinering med henblik på udredning for blodprop i hjertet (AKS). Afhængigt af prøvesvarene vil patienten blive tilbudt en undersøgelse af hjertets kranspulsåre og evt. få lavet en ballonudvidelse (PCI), få tilbudt bypassoperation(cabg) eller medicinsk behandling. Dette 3

4 giver mulighed for at være med i akutte og kritiske situationer som stiller specielle krav til observationer, handlinger, medicinering, information, empati og samarbejde med såvel kollegaer som pårørende. Et andet eksempel kan være en patient der henvender sig til egen læge pga. træthed, åndenød og hævede ben samt en generel vægtøgning. Dette er typiske symptomer på hjertesvigt, hvor hjertet arbejder med nedsat kraft. Dette kan skyldes tidligere blodprop i hjertet eller for højt blodtryk gennem lang tid. Dette er patienter der er blevet kronisk syge og dermed har behov for information og støtte til at tackle denne situation og medicinering. Samtidig giver de mulighed for at øve kommunikation med både patient og pårørende. Men hos denne gruppe patienter vil hele den grundlæggende sygepleje også komme i spil, da denne gruppe patienter ofte har flere problemstillinger i forhold til ernæring, udskillelse, søvn og hvile samt have brug for assistance til de helt almindelige gøremål som toiletbesøg og bad. Andre eksempler kan være patienter der overflyttes fra andre hospitaler/afdelinger pga. betændelse ved hjerteklapperne (endocardit). Eller indlægges pga. besvimelse, der skyldes problemer med hjertets elektriske system (arytmi). Disse patienter kan have brug for at få indsat en pacemaker. Her vil kommunikation og information samt viden om patientforløb kunne blive omdrejningspunkter. Men ved alle patientforløb vil der være mulighed for at arbejde med alle læringsudbytter på både 4-11 og 12 modul. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I hjerteafdelingen initieres det meste undervisning af den kliniske underviser dvs. introduktion til klinikken, de enkelte moduler, fastlagt studieaktivitet, klinisk prøve samt modulafhængig undervisning, klinikker, refleksioner og temadage samt interne prøver. De kliniske vejledere initierer studiesamtaler, formel og uformel refleksion i diverse afsnit samt tager sig af den kliniske del af den fastlagte studieaktivitet og kliniske prøve. (kategori 1 i studieaktivitetsmodellen). Til de forskellige områder som refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet mm. Sættes den studerende i gang med forskellige former for opgaver (kategori 2). Den studerende har ansvaret for at forberede sig til de forskellige seancer og områder. Dette kan være forberedelse til klinik eller refleksioner, men også opdatering at studieplan og medicinlogbog. ( kategori 3+4) 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder har mulighed for at følge den studerende på aftalte dage. Her vil der være mulighed for at igangsætte og følge op på den studerendes læring i praksis. Ligeledes vil der være afsat tid til studiesamtaler hvor den kliniske vejleder kan vejlede den studerende til fremadrettet planlægning af læring i praksis. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan samt medicinlogbog opdateres af den studerende op til studiesamtaler med den kliniske vejleder men også efter følgedage med klinisk vejleder. Studieplanen er omdrejningspunktet for den studerendes planlægning af læring hvor den kliniske vejleder kan følge med i hvor den studerende er nået med sine læringsudbytter. Studieplanen og medicinlogbogen bliver inddraget ved studiesamtaler men også i varierende grad på følgedag med den kliniske vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende kommer til at følges med forskellige sygeplejersker, hvilket gør at sygepleje kan ses på flere måder. Det stille derfor krav til den studerende om at være godt inde i sin studieplan og vide hvilke fokus han/hun arbejder med. Ligeledes er der refleksioner og klinikker som følger op på det som den 4

5 studerende arbejder med i klinikken og her forventes det at den studerende er forberedt og deltagende for at få det optimale ud af det 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Hjerteafdelingen har på nuværende tidspunkt projekter omkring: DC-konvertering hvor der ses på forbrænding/hudirritationer, hvordan kan forekomsten mindskes, to forskellige forløb hvilket er bedst hvilket foretrækker patienterne. Patientdeltagelse hvordan forstår personalet begrebet? Hvilken betydning har det for patienten at sygeplejersken er optaget af anvendelsen af forskelligt apperatur Plejeforløbsplaner (PFPér) udfyldes typisk på kontoret patientinddragelse?? GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: De studerende der ikke på modul 11 har gennemført planlagt studieaktivitet opfordres til at tilmelde sig og gennemfører dette på modul 12 Fællesundervisning i kommunikation og samarbejde omkring stuegang. (planlagt studieaktivitet) I Hjerteafdelingen deltager alle studerende og medicinstuderende i en planlagt studieaktivitet, der omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde omkring stuegang. Det er en obligatorisk undervisningsdag i Klinisk laboratorium på RH, hvor de studerende med baggrund i autentiske cases forbereder, gennemfører og evaluerer en stuegang, hvor der ligger rigtige patienter i sengene. For at støtte den studerende i at tage kliniske beslutninger, arbejder vi i Hjerteafdelingen ud fra to pædagogiske refleksionsmodeller. Den første er en model til praktisk færdighedsudøvelse. Modellen er en videreudvikling af Ida Torunn Bjørks model fra Sygeplejersken nr. 17, Den er inddelt i 8 områder. Den anden model der anvendes, er en pædagogisk refleksionsmodel der fører den studerende gennem fire områder, der er væsentlige for, at kunne tage kvalificerede kliniske beslutninger. (Camila Bernild og Jane Færch: kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken nr. 11, 2011) En klinisk beslutning defineres som: de beslutninger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer/ressourcer. Modellen påpeger, at en kvalificeret klinisk beslutning bygger på indsigt i den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden, aktuelle undersøgelser og observationer, professionel erfaring samt den organisatoriske ramme. Begge modeller kan anvendes i forhold til læringsudbytterne på modul 12 Læringsudbytterne på modul 12 kan i høj grad kobles med den interne prøve på dette modul. At søge, sortere og tilegne sig og vurdere praksis, - udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. I forhold til den pædagogiske refleksionsmodel har dette læringsudbytte fokus på, at den studerende skal lære at træffe kvalificerede kliniske beslutninger, der bygger på fagets viden og forskningsbaseret viden (Bernild og Færch s. 54) Og hvilke praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden skal den studerende søge efter? Hun skal søge 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 viden inden for: Modulets læringsudbytter Individuel studieplan Identificerede sygeplejefaglige problemstillinger på Hjerteafdelingen Den valgte problemstilling til intern prøve modul 12 Den studerende søger praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i nationale og internationale databaser, herunder CINAHL, Pub-med, tidsskriftet Sygeplejersken og andre sygeplejefaglige tidsskrifter. Den studerende kan søge ud fra (1) bevidst tilfældig søgning, (2) kædesøgning og (3) systematisk søgning (Hørmann E 2001) Bachelorprojekter inden for det sundhedsvidenskabelige områd-indblik i videnskablige metoder, Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busch s ) Den studerende sorterer ud fra aktuelle nationale og internationale søgeord på sædvanlig vis dansk og engelsk, samt boolske operatorer og / eller / ikke på dansk og and / or på engelsk, kilder fremkommet efter år 2000 mm. Den indhentede empiri vurderes først efter abstrakts. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. De anvendte artikler vurderes ud fra CASP (Critical Appraisal skills Programme (CASP) metoden ved kvalitative artikler. IMRAD (Information, Metode, Result and Diskussion) metoden kan også anvendes. På modul 12 arbejder de studerende i grupper, på tværs i de medicinske afdelinger, om sygeplejefaglige problemstillinger, hvor søgning, vurdering og analyse af de fundne fremlægges og diskuteres med de andre studerende og kliniske undervisere. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empirisk data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. En kvalificeret klinisk beslutning bygger endvidere på en data der indsamles ved, at anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen Specialiserede dataindsamlingsmetoder kunne være: NRS ved smerter Faldscreening Væskeskema Barbara Braden score (tryksår) Den fremkomne data analyseres ud fra relevante teoretiske perspektiver og inddrages som empiri i den samlede data, der danner grundlag for de kliniske beslutninger. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling. I dette læringsudbytte skal den studerende inddrage viden og resultater fra kliniske retningslinjer, som en del af den samlede data, der danner empirisk baggrund for kliniske beslutninger. Den studerende skal lære at tage kliniske beslutninger ved at inddrage: Kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer, Nationalt Clearing House for sygepleje. VIP (Vejledning, Instruks og Politikker) Se endvidere sidst i dokumentet for afdelingens specifikke udviklingsarbejder At lede sygepleje, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Ved dette læringsudbytte skinner sygeplejerskens virksomhedsområde at lede sygepleje tydeligt igennem. Den studerende skal ved dette læringsudbytte arbejde med teori, som er kendt fra den teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen. Det er ledelsesteori, teori om patientforløb samt teori om 6

7 patientsikkerhed. Denne teoretiske viden skal nu omsættes i handling og synliggøre den studerendes refleksioner, argumentation og vurderinger i forhold til ledelse, patientforløb og patientsikkerhed. Ud fra den pædagogiske refleksionsmodel ses her fokus på den organisatoriske ramme, der kan have stor indflydelse på, hvilke kliniske beslutninger der tages, og hvilke interventioner der iværksættes for, at imødekomme patientens behov for pleje og behandling. På baggrund af de kvalificerede kliniske beslutninger, gør den studerende faglige refleksioner vedrørende prioritering, koordinering og delegering af de sygeplejefaglige interventioner til pågældende patient. Når den studerende leder sygepleje, leder hun samarbejdet pågældende dag med lægen, som er en af sygeplejerskens vigtige samarbejdspartnere. Hun planlægger stuegangen med udgangspunkt i de kliniske problemstillinger og patientens aktuelle behov. At samarbejde med patienter og pårørende ned respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Aktuel forskning viser, at (1)pårørende er væsentlige for hjertepatienters trivsel og overlevelse (Lytken Mogens, Hjerteforeningen 2007). (2) at støtten til pårørende på nogle afsnit ses som en ressourcekrævende belastning (Nissen K. N 2008) Are hospitals also for relatives? Scandinavian Journal of public Health) Også derfor er der stor opmærksomhed på, at udvikle samarbejdet og medinddrage pårørende under patientens forløb i Hjertecentret. På sengeafsnit er den indledende sygeplejevurdering og udskrivelsessamtalen oplagte planlagte tidsbegrænsede undervisnings og vejledningssituationer, hvor den studerende medinddrager og ser den pårørende. Endvidere medinddrages og informeres den pårørende løbende under hele forløbet; de pårørende er i stor udstrækning på afsnittet, og der er rig lejlighed til at imødekomme de behov, som også den pårørende måtte have. Ud over pårørende har dette læringsudbytte også fokus på; menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje. Her er fokus på patientens individualitet, autonomi, livssyn og livshistorie, der inkluderer patientperspektivet, som centralt for de kvalificerede kliniske beslutninger, der danner baggrund for at imødekomme patientens behov for sygepleje. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets og udviklingsarbejder. I sit arbejde med dette læringsudbytte er det igen vigtigt, at den studerende tager afsæt i kendt teori fra undervisningen fra sygeplejeskolen, og sætter teorierne i spil i forhold til den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. I forhold til kriterierne for intern prøve modul 12 skal den kliniske sygeplejefaglige problemstilling endvidere rette sig mod kvalitetsudvikling. Ofte vil netop dette læringsudbytte vare en eksplicit del af den mundtlige eksamination modul 12. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedure samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Ifølge Ny Dansk med etymologi (2000) betyder at beherske, at være dygtig til noget, at mestre og at kunne. Med afsæt i Patricia Benners teoriudvikling beskrevet i bogen; Fra novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, må det siges at være umuligt for en nybegynder i faget. Men den studerende kan fortsat øve sig i ovenstående, og hver dag opnå større selvstændighed og faglighed. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Den studerende skal i den kliniske periode modul 12 være opsøgende på, hvilke udviklings- og forskningsprojekter der aktuelt er ved at blive implementeret i Hjerteafdelingens forskellige afsnit på det givne tidspunkt. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modul 12 vil der som på modul 11, være mulighed for at deltage i medicinadministration, observationer og sygepleje til patienter der får forskellige farmakologiske præparater. Den studerende vil kunne øve alle dele af medicinadministrationen inden for tabletter og intravenøse injektioner. Den studerende vil have mulighed for at øve opsætning af væsker og medicin over dråbetæller. Der kan også være mulighed for at øve blanding og opsætning af antibiotika. Så medicinregning vil være et område der vil blive arbejdet med, og den studerende opfordres til, at gennemfører det elektroniske 7

8 medicinkursus endnu en gang på dette modul. Den studerende vil blive opfordret til at noterer i medicinlogbogen til brug ved studiesamtalerne som tidligere beskrevet. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der vil være læringsmuligheder inden for medicinsk sygepleje Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evalueringer drøftes mellem klinisk undervider og kliniske vejledere efter hvert modul. Her tages der også stilling til om der er noget der skal revideres her og nu. I juni måned når alle studerende er stoppet, ses der på alle evalueringer, både dem de studerende skriver til afdelingen men også resultater fra UDEVEA og herudfra tages der stilling til hvordan vi kan optimerer uddannelsen i afdelingen det kommende år. Dette præsenteres på et møde med oversygeplejerske og afsnitsledelsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Nina Nielsen Titel (er): klinisk underviser adresse (r): Nina.Nielsen.02@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8