Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Hjerteafdelingen ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler j Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Karin Højgaard Jeppesen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Karin.Hoejgaard.Jeppesen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Nina Nielsen Stilling:Klinisk underviser adresse: Nina.Nielsen.02@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinisk underviser har master i voksnes læring- og kompetanceudvikling. På nuværende tidspunkt er det sygeplejersker, uden 1/6 diplom uddannelse der varetager opgaven som klinisk vejleder til de studerende, men planen er, at alle der varetager denne funktion også kommer på klinisk vejleder uddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige (fra HR-U) og den koordinerende kliniske vejleder (klinisk underviser) er et møde en gang pr måned ved et fælles netværksmøde med de andre kliniske undervisere på BFH. Samarbejdet mellem klinisk underviser og de kliniske vejledere forgår ved et møde en gang månedligt samt ved supervision i de enkelte afsnit. Det tilstræbes at de kliniske vejledere bliver fulgt en dag pr måned. Hertil kommer der vejledning ad hoc i forhold til problematiske forløb Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder samarbejder ikke med den tilknyttede underviser, da det er den kliniske underviser der har denne opgave i vores afdeling. Samarbejdet mellem den kliniske underviser og den tilknyttede underviser er meget svingende. Den tilknyttede underviser, som er forskellig fra hold til hold, bliver inviteret til klinikker og refleksioner med de studerende, men deltagelsen er meget varierende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har 4-6 timer til rådighed. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder uddelegerer til alle sygeplejersker i afdelingen både de nyuddannede og de erfarende. Alle sygeplejersker bidrager med bed site undervisning og læring af afdelingens rutiner, sygdomslære observationer og pleje. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske underviser introducerer alle studerende hvor portfolio, studieplan og logbog i medicinhåndtering gennemgås og sættes i gang. Til den første studiesamtale sammen med den kliniske vejleder, følges der op på studieplanen og logbog i medicinhåndtering, og der aftales hvordan den studerende og den kliniske vejleder vil samarbejde om disse. Studieplanen og logbog i medicinhåndtering gennemgås ved de efterfølgende studiesamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det er kun i problematiske forløb den kliniske underviser er med til de resterende studiesamtaler. Den fastlagte studieaktivitet laves i samarbejde mellem den studerende, den kliniske vejleder og den kliniske underviser. Ved refleksioner over de fastlagte studieaktiviteter gennemgår den kliniske underviser og den studerende logbog i medicinhåndtering og gør status over studieplanen. I forhold til vejledning/bedømmelse ved intern prøve er det pt. den kliniske underviser der varetager denne opgave, da ingen af de kliniske vejledere har 1/6 diplom. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Udredning, pleje og behandling af hjertepatienter kræver tværfagligt samarbejde. I nogle tilfælde med mange samarbejdspartnere. Afdelingen kan opleve tværfagligt samarbejde omkring: Sygepleje udføres af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende. Behandlingen varetages af lægerne i samarbejde med plejepersonalet. Mobilisering af patienter kan foregå i samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, elever og studerende samt fysioterapeuter og portører. Journaler og div. Bookinger tager vores sekretærer sig af. Der samarbejdes yderligere på tværs af afdelingerne, mellem ambulatorier, rehabiliteringen og det invasive afsnit, samt med andre hospitalsafsnit og hjemmeplejer i de forskellige kommuner. Ligeledes samarbejdes der med primær sektor, praktiserende læger, sundhedscentre, præsten og mange flere afhængigt af patientens behov. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Patienterne i ambulatorierne og rehabiliteringen har forløb på minutter til få timers varighed. Patienterne til invasive undersøgelser indlægges i vores dagafsnit og går som oftest hjem sidst på eftermiddagen. Kendetegnet for alle sengeafsnittene er en kort indlæggelsestid svarende til 1-3 dage men enkelte har forløb helt op til 2-3 uger. Se følgende eksempler på patientforløb: Patienterne indlægges primært akut direkte i afsnittet, fra akutmodtagelsen eller fra andre hospitaler. Eksempelvis en borger der ringer 112 pga. trykken eller smerter i brystet. Vedkommende indlægges til overvågning, blodprøvetagning og medicinering med henblik på udredning for blodprop i hjertet (AKS). Afhængigt af prøvesvarene vil patienten blive tilbudt en undersøgelse af hjertets kranspulsåre og evt. få lavet en ballonudvidelse (PCI), få tilbudt bypassoperation(cabg) eller medicinsk behandling. Dette giver mulighed for at være med i akutte og kritiske situationer som stiller specielle krav til observationer, 3

4 handlinger, medicinering, information, empati og samarbejde med såvel kollegaer som pårørende. Et andet eksempel kan være en patient der henvender sig til egen læge pga. træthed, åndenød og hævede ben samt en generel vægtøgning. Dette er typiske symptomer på hjertesvigt, hvor hjertet arbejder med nedsat kraft. Dette kan skyldes tidligere blodprop i hjertet eller for højt blodtryk gennem lang tid. Dette er patienter der er blevet kronisk syge og dermed har behov for information og støtte til at tackle denne situation og medicinering. Samtidig giver de mulighed for at øve kommunikation med både patient og pårørende. Men hos denne gruppe patienter vil hele den grundlæggende sygepleje også komme i spil, da denne gruppe patienter ofte har flere problemstillinger i forhold til ernæring, udskillelse, søvn og hvile samt have brug for assistance til de helt almindelige gøremål som toiletbesøg og bad. Andre eksempler kan være patienter der overflyttes fra andre hospitaler/afdelinger pga. betændelse ved hjerteklapperne (endocardit). Eller indlægges pga. besvimelse, der skyldes problemer med hjertets elektriske system (arytmi). Disse patienter kan have brug for at få indsat en pacemaker. Her vil kommunikation og information samt viden om patientforløb kunne blive omdrejningspunkter. Men ved alle patientforløb vil der være mulighed for at arbejde med alle læringsudbytter på både 4-11 og 12 modul. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I hjerteafdelingen initieres det meste undervisning af den kliniske underviser dvs. introduktion til klinikken, de enkelte moduler, fastlagt studieaktivitet, klinisk prøve samt modulafhængig undervisning, klinikker, refleksioner og temadage samt interne prøver. De kliniske vejledere initierer studiesamtaler, formel og uformel refleksion i diverse afsnit samt tager sig af den kliniske del af den fastlagte studieaktivitet og kliniske prøve. (kategori 1 i studieaktivitetsmodellen). Til de forskellige områder som refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet mm. Sættes den studerende i gang med forskellige former for opgaver (kategori 2). Den studerende har ansvaret for at forberede sig til de forskellige seancer og områder. Dette kan være forberedelse til klinik eller refleksioner, men også opdatering at studieplan og medicinlogbog. ( kategori 3+4) 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder har mulighed for at følge den studerende på aftalte dage. Her vil der være mulighed for at igangsætte og følge op på den studerendes læring i praksis. Ligeledes vil der være afsat tid til studiesamtaler hvor den kliniske vejleder kan vejlede den studerende til fremadrettet planlægning af læring i praksis. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan samt medicinlogbog opdateres af den studerende op til studiesamtaler med den kliniske vejleder men også efter følgedage med klinisk vejleder. Studieplanen er omdrejningspunktet for den studerendes planlægning af læring hvor den kliniske vejleder kan følge med i hvor den studerende er nået med sine læringsudbytter. Studieplanen og medicinlogbogen bliver inddraget ved studiesamtaler men også i varierende grad på følgedag med den kliniske vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende kommer til at følges med forskellige sygeplejersker, hvilket gør at sygepleje kan ses på flere måder. Det stille derfor krav til den studerende om at være godt inde i sin studieplan og vide hvilke fokus han/hun arbejder med. Ligeledes er der refleksioner og klinikker som følger op på det som den studerende arbejder med i klinikken og her forventes det at den studerende er forberedt og deltagende for 4

5 at få det optimale ud af det 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Hjerteafdelingen har på nuværende tidspunkt projekter omkring: DC-konvertering hvor der ses på forbrænding/hudirritationer, hvordan kan forekomsten mindskes, to forskellige forløb hvilket er bedst hvilket foretrækker patienterne. Patientdeltagelse hvordan forstår personalet begrebet? Hvilken betydning har det for patienten at sygeplejersken er optaget af anvendelsen af forskelligt apparatur Plejeforløbsplaner (PFPér) udfyldes typisk på kontoret patientinddragelse?? Dokumentation af sygeplejen GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Med udgangspunkt i det ansøgte modulets læringsudbytte og beskrivelsen af det typiske borger- /patientforløb beskrives de sygeplejefaglige opgaver og metoder. For at støtte den studerende i at tage kliniske beslutninger, arbejder vi i Hjerteafdelingen ud fra to pædagogiske refleksionsmodeller. Den første er en model til praktisk færdighedsudøvelse Den er inddelt i 8 områder og vil blive udleveret til introduktionen og er yderligere beskrevet på Fronter og Intrapol. Modellen er en videreudvikling af Ida Torunn Bjørks model fra Sygeplejersken nr. 17, 2007 Den anden model der anvendes, er en pædagogisk refleksionsmodel der fører den studerende gennem fire områder, der er væsentlige for, at kunne tage kvalificerede kliniske beslutninger. En klinisk beslutning defineres som: de beslutninger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer/ressourcer. Modellen påpeger, at en kvalificeret klinisk beslutning bygger på indsigt i den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden, aktuelle undersøgelser og observationer, professionel erfaring samt den organisatoriske ramme. (Camila Bernild og Jane Færch: kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken nr. 11, Begge modeller kan anvendes i forhold til læringsudbytterne på modul 4 At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. I Hjerteafdelingen kan den studerende arbejde med patientens oplevelse af det, at være syg og leve med en sygdom. Den studerende træner i systematisk dataindsamling i forhold til patientens levevilkår, evner og aktuelle formåen. Den studerende inddrager viden omkring sociale forhold (uddannelse, arbejde boligforhold), sociale netværk (pårørende, fritidsgrupper), fysisk tilstand (sygdomme, evner til at deltage i plejen), psykisk tilstand (krise, afkræftet, mestring, motivation, hukommelse, sprog) i sygeplejeinterventionerne. Patientens perspektiv Patientologi Patientinddragelse 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Mestringsstrategier Kommunikation Netværk / pårørende At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. I Hjerteafdelingen lærer den studerende, at argumentere for og begrunde sine valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Det kan være teori om mestring, krise, sundheds- og sygdomsopfattelser, behov, relationer, omsorg, egenomsorg udviklet indenfor det human- og samfundsvidenskabelige paradigme. Det kan også være kvalitative og kvantitative forskningsresultater, hvor resultaterne fremhæver patientens oplevelser af angst, angina pectoris, søvnproblemer eller om hvordan patienter mestrer obstipation. Endelig kan det være viden fremkommet indenfor det naturvidenskabelige paradigme, hvor resultaterne måske peger på sammenhæng mellem kolesterol, BMI og udvikling af AKS. Hjerteafdelingens visioner for sygeplejen Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Kliniske retningslinjer VIP ( vejledning, instruks, procedure) Sygeplejelitteratur ( bøger og artikler) Resultater fra udviklingsprojekter ( både nationale og internationale) At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. I hjerteafdelingen lærer den studerende at : Indhente data ved, at udvikle sit kliniske blik Indhente data ved, at samtale med patienten, læse i KISO, samtale med pårørende, diskutere og reflektere sine observationer med sygeplejersker, fysioterapeuter, læger, mm. Fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse kunne være: Dyspnø relateret til hjertesvigt og / eller lav hgb. Smerter relateret til angina pectoris / AKS Ernæring relateret til faste og diabetes / småt spisende patienter Tørst relateret til temperaturforhøjelse og manglende indtag af væske Uro og angst relateret til forestående undersøgelser/ behandling / døden Obstipation relateret til sengeleje, sygdom, blufærdighed Træthed relateret til manglende søvn Velvære relateret til god sygepleje Blufærdighed relateret til personlig hygiejne og evt. kateterpleje At anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand I hjerteafdelingen lærer den studerende at vurdere patientens fysiologiske tilstand ved at: Måle EWS og vurdere resultaterne i forhold til den aktuelle patient, samt reagerer hensigtsmæssigt i forhold til algoritmen. Foretage EKG, herunder information af patient og opmærksomhed på blufærdighed Faldrisikovurdere patient mhp. vurdering af, om patientens mobiliseringsevne er ændret under indlæggelsen Ernæringsscreene patient, beregne patientens behov for energi, protein og væske, samt lægge en ernæringsplan for den aktuelle patient. Væskeregistrering af patienter med risiko for væske og /eller vægttab eller øgning Smertevurdere vha. numerisk rang skala (NRS) At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. I Hjerteafdelingen kan den studerende arbejde med alle grundlæggende sygeplejebehov relateret til såvel fysiske behov, psykiske behov, sociale behov og åndelige/eksistentielle behov. 6

7 Eksempler på sygeplejebehov, som den studerende kan arbejde med i Hjerteafdelingen Immobilisation relateret til smerter og sengeleje. Patienten har derfor behov for hjælp til, at komme op at sidde i stolen ved alle måltider og gå ture på gangen flere gange i hver vagt. Funktions dyspnø viser sig ved, at patienten ikke kan gå ud på toilettet uden at SAT falder til 86. Patienten har derfor behov for hjælp til at få O2 med ud på toilettet ved kropspleje og toiletbesøg, og patienten skal tilbydes ledsagelse til små ture på gangen. Svimmelhed relateret til mobilisering. Patienten har derfor behov for hjælp til kropspleje/brusebad ude på badeværelset. Patienten er utryk ved, at skulle udskrives i morgen til eget hjem. Patienten har derfor behov for flere samtaler, hvor ressourcer og behov identificeres Patienten har kvalme som følge af abdominale ødemer og spiser derfor ikke sufficient. Patienten har derfor behov for små måltider samt registrering af kost og væske ind- og udgift i 3 døgn Manglende udskillelse af afføring under indlæggelsen. Patienten har derfor behov for vejledning vedrørende kost, mobilisering, væskeindtag. Mål beskrives i forhold til de identificerede sygeplejebehov. Målene kan være både kort- og langsigtede. Der planlægges og udføres sygeplejeinterventioner mhp, at imødekomme og afhjælpe patientens identificerede sygeplejebehov. Sygeplejeinterventionerne evalueres og justeres løbende. Der dokumenteres i KISO løbende. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I Hjerteafdelingen lærer den studerende, at fokuserer på patientens perspektiv, ønsker og behov. Vigtigheden af, at inddrage og samarbejde med patienten vedrørende interventioner og beslutninger påpeges. Det kan den studerende træne ved at: Indhente subjektive data ved, at samtale med patienten, spørge ind til patientens livshistorie, informere, vejlede, medinddrage patienten løbende. Inddrager viden om patientens ønsker og behov i samarbejde med andre faggrupper. I Hjerteafdelingen udfører den studerende altid sygeplejeinterventioner i samarbejde med en klinisk vejleder, medvejleder eller sygeplejerske. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger kunne for studerende på modul 4 være: Kliniske vurderinger i forhold til mobilisering, kropspleje, ernæring, søvn og hvile, respiration, cirkulation, angst, udskillelse mm. Først i tæt samarbejde med klinisk vejleder, senere mere selvstændigt. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: mundpleje, kateterpleje, observationer af indstikssted (PVK efter KAG) EKG, sondeernæring, EWS At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Grundlæggende hygiejniske principper vedrørende hånddesinfektion, håndvask og anvendelse af handsker. Håndtering af rene og urene utensilier på sengestuer og i skyllerum Håndtering af patientens urin og fæces Hjælpe patienter på isolationsstuer. E-learningskursus. Håndhygiejne og brug af handsker Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modul 4 vil der være mulighed for at deltage i observationer og sygepleje til patienter der får forskellige farmakologiske præparater. På modul 4 vil det fortrinsvis være viden og færdigheder der vil 7

8 kunne opnås inden for nedenstående områder - Vanddrivende medicin som gives både som tablet men også som intravenøs injektion. Her vil observationer og sygepleje i forhold til hud/væv samt væske indgift og udgift vil være omdrejningspunkter. Men anatomien og fysiologien samt sygdomslære vil også kunne sættes i spil. - Nitroglycerin som gives både, som spray under tungen og som infusion. Her er det smerter/ubehag og blodtryksmåling og vurdering som vil være observations områder. - Laksantia som kan gives både oralt, men også som klyx og suppositorier. Her vil omdrejningspunktet være observation og sygepleje i forhold til obstipation og udskillelse, men også områder som væske og ernæring samt mobilisering vil kunne indgå her. - Antibiotika som gives både som tablet og som intravenøs injektion. Her vil der kunne observeres inden for mikrobiologi i forhold til prøvetagning og svar, samt søge viden om de forskellige former for antibiotika. - Cremer af forskellig art i forhold til tør hud, staseeksem og tryksårsforebyggelse. Her vil omdrejningspunkterne kunne være observation og sygepleje i forhold til hud/væv, men også områder som væske og ernæring samt mobilisering vil være relevante i denne forbindelse. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der vil være læringsmuligheder inden for medicinsk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evalueringer drøftes mellem klinisk undervider og kliniske vejledere efter hvert modul. Her tages der også stilling til om der er noget der skal revideres her og nu. I juni måned når alle studerende er stoppet, ses der på alle evalueringer, både dem de studerende skriver til afdelingen men også resultater fra UDEVEA og herudfra tages der stilling til hvordan vi kan optimerer uddannelsen i afdelingen det kommende år. Dette præsenteres på et møde med oversygeplejerske og afsnitsledelsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Nina Nielsen Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): Nina.Nielsen.02@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8