4 Regionale fremskrivninger og konsekvensberegninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 Regionale fremskrivninger og konsekvensberegninger"

Transkript

1 4 Regionale fremskrivninger og konsekvensberegninger Indhold Hensigten med dette kapitel er at give læseren et indblik i LINE, hvordan modellen fungerer, og hvad den kan. Kapitlet består af 10 afsnit: 4.1 LINE et redskab til fremskrivning og til konsekvensberegninger 4.2 Konsekvensberegninger 4.3 Hvad er en fremskrivning? 4.4 Hvad skaber dynamikken i en fremskrivning? 4.5 ADAM-modellen planen 4.7 Danmarks Statistiks befolkningsprognose 4.8 Regionalisering af de nationale fremskrivninger 4.9 Fortolkning og eksempler 4.10 Teknisk kommentar om fremskrivningsteknik og skalering 4.1 LINE et redskab til fremskrivning og konsekvensberegninger LINE er en lokaløkonomisk model, der rummer de basale detaljerede økonomiske sammenhænge, der er nødvendige for at opstille et samfundsregnskab på lokalt plan, dvs. på samme måde som SAM-K, jf. afsnit 5. LINE-modellen kan opstille et sådant regionalt samfundsregnskab med kommuner som den geografiske enhed. SAM-K er et samfundsregnskab, mens LINE er en beregningsmodel. Ved aggregering kan modellen også anvendes på grupper af kommuner efter eget valg så som regioner, beskæftigelsesregioner og arbejdskraftoplande. Med specificerede forudsætninger, som brugeren selv kan vælge, kan modellen i samspil med SAM-K beregne et nyt regionalt regnskab baseret på disse selvvalgte forudsætninger. Disse egenskaber gør LINE til et redskab til at beregne de lokaløkonomiske og i øvrigt også de nationaløkonomiske konsekvenser af udefrakommende begivenheder, ændrede forudsætninger, egne indgreb mv. Resultaterne af konsekvensberegningerne kommer til udtryk i ændrede indkomst- og beskæftigelsesforhold nøjagtig så detaljeret, som data er i SAM-K. Ved at indbygge forudsætninger om udviklingstendenser er LINE dermed også et instrument til fremskrivninger af den lokale økonomi. Denne egenskab er omtalt i afsnit 3.9.

2 4.2 Konsekvensberegninger Formålet med at udføre konsekvensberegninger er typisk at få belyst spørgsmål af karakteren: Hvad nu hvis. Hvad sker der, hvis renten stiger? Hvad betyder en ændring af sukkerafgiften for Lolland? Hvilken betydning har det for Bornholm, hvis turismen øges med 10%? Hvad betyder en Kattegatbro for Århus, Kalundborg og Sønderjylland? Den slags beregninger har LINE og hendes forgængere været brugt til adskillige gange 1. Formålet med beregningerne er helt oplagt at skabe et solidt beslutningsgrundlag for politiske beslutninger med betydelige regionale virkninger. Det var f.eks. tilfældet ved etableringen af den faste forbindelse over Storebælt. Endvidere giver beregninger af denne art mulighed for, at regeringen og lokale myndigheder kan forholde sig til udefrakommende begivenheder, så som lukning eller etablering af en større virksomhed, nye regler for EU-støtte mv. Som nyere eksempler kan nævnes nogle analyser fra AKF: I Regionale konsekvenser af udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted 2 er LINE benyttet til at beregne de lokaløkonomiske konsekvenser af denne baneudbygning for alle kommuner på Sjælland og øerne. Udvidelsen af banekapaciteten vil medføre kortere rejsetid og dermed sparet tid, og denne tid kan værdiansættes. Endvidere påvirkes indkøbsmønstre. De samme forfattere har skrevet rapporten Regionale konsekvenser af indførelse af kørselsafgíft for tunge køretøjer 3. Her er der gennemregnet flere scenarier. Indførelse af afgifter medfører flere penge til staten, men færre til husholdningerne, ligesom faldende eksport og fald i beskæftigelsen vil være en konsekvens. Til illustration af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de fire valgte scenarier er vist nedenstående tabel, der er kopieret fra rapporten. 1 De fleste af disse undersøgelser er publiceret af AKF med Bjarne Madsen som forfatter eller medforfatter. Undersøgelserne kan findes på AKF s hjemmeside. Modellerne har også været brugt af Bornholms Forskningscenter og Institut for g rænseregionsforskning. 2 Regionale konsekvenser af udvidelsen af banekapaciteten mellem kommunalbestyrelsen og Ringsted Morten Marott Larsen, Bjarne Madsen og Chris Jensen-Butler. AKF Regionale konsekvenser af indførelse af kørselsafgíft for tunge køretøjer. Morten Marott Larsen, Bjarne Madsen og Chris Jensen-Butler. A KF 2004.

3 Tabel 4.1 Ændringer i beskæftigelsen (%) (opgjort efter arbejdssted) ved indførelse af kørselsafgifter for tunge køretøjer, de fire scenarier 1 AKF gennemførte i 2006 en analyse for Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms Amt. Her er LINE bl.a. brugt til at vise konsekvenserne af en Femern Bro 4. Som det fremgår af nedenstående tabel fra rapporten, vil de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af selve byggeriet være ganske betragtelige i anlægsperioden 5. Det vil tage syv år at bygge broen. Direkte beskæftiget med broarbejdet er 100 det første år, hvert af de følgende tre år og derefter 450, 250 og 200 de sidste tre år. I tabellen nedenfor er vist den samlede direkte og indirekte beskæftigelse som følge af broarbejdet. Tabellen viser således, at for hver mænd, der er direkte beskæftiget med broarbejdet, skabes der yderligere 782 arbejdspladser spredt over hele landet, men dog flest på Lolland. 4 Arbejdsmarkedet i Storstrøms Amt af Svend Lundtorp, Jie Zhang og Bjarne Madsen. AKF De langsigtede regionaløkonomiske konsekvenser af en Femern Bro er ikke analyseret i denne rapport.

4 Tabel 4.1 Den samlede beskæftigelseseffekt fra broarbejdet på Vestlolland, Midtlolland, i Storstrømt Amt og hele landet 4.3 Hvad er en fremskrivning? Som nævnt kan LINE også anvendes til fremskrivninger. Ved at indbygge en række antagelser om udviklingen kan LINE år for år vise, hvordan udviklingen vil gå, hvis disse forudsætninger holder. Normalt lægges de seneste års udvikling til grund for en fremskrivning. Dermed være også sagt, hvad en fremskrivning er: Den er, som navnet siger, en fremregning af økonomien under konkret specificerede forudsætninger. Der er altså ikke tale om en forudsigelse af fremtiden, men alene en beregning af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation under bestemte forudsætninger, og dermed en illustration af, hvordan udviklingen kan gå. 4.4 Hvad skaber dynamikken i en fremskrivning Dynamikken i en fremskrivning skabes af de forudsætninger, der er valgt. Der er typisk tale om tre typer forudsætninger: Selvvalgte forudsætninger. De bruges i forbindelse med konsekvensberegninger. Men de skal være meget bredtfavnende, når opgaven er at fremskrive alle elementer i det lokale regnskab. Derfor vil en lokal fremskrivning altid tage udgangspunkt i en national fremskrivning. Nationale fremskrivninger, der dekomponeres til lokalt plan. Aktuelt drejer det sig om ADAM, 2015-planen og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. De omtales kort i det følgende. Lokale og regionale trends, som aflæses af SAM-K ved at følge udviklingen nogle år bagud. I alle de tilfælde, hvor LINE har været brugt til fremskrivning, har udgangspunktet været en basisfremskrivning, baseret på både nationale fremskrivninger og observerede trends. For de regionale vækstfora og for beskæftigelsesregionerne er det da også hensigtsmæssigt, at fremskrivningen er i overensstemmelse med de nationale fremskrivninger, så summen af de regionale fremskrivninger for de væsentligste variabler stemmer med de nationale. På grundlag af basisfremskrivningen kan der lokalt beregnes alternativer, hvor egne forudsætninger er føjet ind i modellen. I så fald er der altså tale om en kombination af

5 fremskrivning og konsekvensberegning. På den måde kan modellen bruges til at illustrere scenarier. 4.5 ADAM-modellen ADAM er en model for Danmarks økonomi, som er udviklet af Danmarks Statistik og som anvendes til analyser af dansk økonomi 6. Modellen består af over ligninger. De sammenhænge, der indgår heri, er alle empirisk udledt, dvs. de er baseret på observerede data. Teknisk anvendes modellen ved, at brugeren tager stilling til værdien af de eksogene variabler, og så kører den. Der er over 2000 eksogene variabler. Ligesom LINE bruges modellen til prognoser, scenarier og konsekvensberegninger. For hver prognose, scenario eller konsekvensberegning hentes fra ADAM værdier for 300 variabler, som for hver af LINE-modellens regioner/lokaløkonomier, erhverv, vare, befolkningsgrupper mv. omsættes til regionale/lokale vækstrater, som ganges på LINE-modellens eksogene variabler. I bilag 4.1 er vist, hvorledes eksogene variabler fremskrives, når tallene for vækst hentes fra ADAM. 4.6 Konvergensprogrammerne og 2015-planen Regeringen offentliggør med visse mellemrum fremskrivninger for dansk økonomi. Især skal fremhæves konvergensprogrammerne, som Finansministeriet udarbejder. Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten (forordning 1466/97 som ændret ved forordning 1055/2005) samt den nye adfærdskodeks vedtaget på ECOFIN den 11. oktober Ifølge forordningerne udarbejder eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer, og Rådet afgiver en udtalelse om det enkelte lands program på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). Det danske konvergensprogram og Rådets udtalelse om det danske program sendes hvert år til Folketinget. Et andet eksempel er den såkaldte 2015-plan, Mod Nye Mål Danmark 2015, som regeringen fremlagde i august Denne plan afløser den 2010-plan, der oprindelig blev fremlagt i En Holdbar Fremtid Danmark 2010 i januar planen fastlægger sigtepunkter for den økonomiske politik frem mod 2015 herunder de centrale mål og overordnede prioriteringer i finanspolitikken samt de krav, der stilles til udviklingen i beskæftigelse og arbejdstid frem mod Planen sigter bl.a. mod, at der skal være overskud eller mindst balance i de offentlige finanser. Statens nettogæld forventes ændret til et lille tilgodehavende ved udgangen af 2007, mens bruttogælden vil falde fra 30% af BNP til 15% i Realvæksten i de offentlige udgifter vil 6 ADAM en model af dansk økonomi. Poul Uffe Dam (ed) Danmarks Statistik dst.dk 7 Mod nye mål Danmark Finansministeriet dec fm.dk

6 falde fra 1¾% i 2008 til ¾% i perioden skattestoppet opretholdes og der etableres en kvalitetsfond på 50 mia.kr. Beskæftigelsen skal øges med Da 2015-planen er regeringens samlede plan, er sigtepunkterne også retningsgivende for alle statsinstitutioner som f.eks. beskæftigelsesregionerne, ligesom de er naturlige sigtepunkter for regioner og kommuner. 4.7 Danmarks Statistiks befolkningsprognose Danmarks Statistik har gennem mange år løbende udarbejdet en kommunefordelt befolkningsprognose 8. Den sidst offentliggjorte prognose er en fremskrivning baseret på følgende forudsætninger: Fertilitet som i Dødelighed som i Flytninger som i Figur 4.1 Danmarks Statistiks befolkningsprognose Befolkning Kilde: Danmarks Statistik. 4.8 Regionalisering af de nationale fremskrivninger Når LINE-modellen anvendes regionalt, tager den som udgangspunkt, at de nationale trends, der er indeholdt i ADAM, også gælder lokalt for udviklingen i priser, renteniveau, BNP mv. Investeringer, produktion, eksport mv., fordeles regionalt som i SAM-K. Der er indbygget mekanismer, der sikrer, at regionale trends ved sammentælling i videst muligt omfang er i overensstemmelse med de nationale forudsætninger 9. Hvad det indebærer, er beskrevet i afsnit Prognosen findes på Danmarks Statistiks statistikbank. Forudsætninger mv. kan læses på: 9 Da LINE og ADAM er to forskellige modeller, kan der ikke opnås fuldstændig overensstemmelse.

7 4.9 Fortolkning og eksempler Tabellen nedenfor er hentet fra AKF s fremskrivning af arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne, som er udført for beskæftigelsesregionerne på Sjælland og øerne Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i Bjarne Madsen og Svend Lundtorp. AKF akf.dk

8 Tabel 4.3 Arbejdskraftbalancen på Sjælland og øerne i Sjælland og øerne Indeks 2005 = 100 Befolkning Ude af erhverv Arbejdsstyrke Arbejdsløshed Beskæftigelse Arbejdspladser Pendlingsoverskud Tabellen viser, hvorledes arbejdskraftbalancen udvikler sig på Sjælland og øerne, idet Arbejdsstyrke = Befolkning Ude af erhverv Beskæftigelse = Arbejdsstyrke Arbejdsløse Pendlingsoverskud = Beskæftigelse Arbejdspladser (Positivt tal betyder nettoudpendling og negativt tal nettoindpendling) Denne form for opstilling af arbejdskraftbalancen er benyttet ret konsekvent i de omtalte rapporter 11. Tabellen illustrerer noget om fortolkningen af de resultater fremskrivningen frembringer: For det første bemærkes, at arbejdsløsheden fremgår som et negativt tal i 2015 på Da arbejdsløsheden ifølge sagens natur ikke kan være negativ, skal det negative tal fortolkes som en mangel på arbejdskraft at der i 2015 vil mangle personer på arbejdsmarkedet. Denne observation kan naturligvis give anledning til spekulationer over, hvordan samfundet vil reagere, hvis fremskrivningen passer. Vil vi importere arbejdskraft fra udlandet for at kompensere? Kan flere ude af erhverv komme i beskæftigelse? Et andet tal, der viser, at fremskrivningen skal fortolkes og modificeres, er pendlingen. Som udgangspunkt i 2005 er der en beskeden pendling fra Fyn og Jylland til Sjælland og øerne. Det ændrer sig til i 2015 at være en betydelig pendling fra Sjælland og øerne til Fyn og Jylland, og det på trods af, at fremskrivningen siger, at væksten i beskæftigelse og arbejdspladser er større på Sjælland og øerne end på Fyn og Jylland. Dette ulogiske resultat skyldes fremskrivninger i trends for pendling kombineret med anvendelsen af Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Hvis denne modelberegnede pendling ikke opstår, er der ingen mangel på arbejdskraft på Sjælland og øerne i Dette eksempel illustrerer, at der er tale om en fremskrivning, hvilket indebærer, at observerede udviklingstendenser fortsætter og dermed i særlige tilfælde giver resultater, som kræver særlig fortolkning. Specielt skal det overvejes, hvad der er mest realistisk: Danmarks Statistiks befolkningsprognose eller ADAM-modellens fremskrivning af arbejdspladser. 11 Hvad den også er i Arbejdsmarkedet i Storstrøms Amt. Svend Lundtorp, Jie Zhang og Bjarne Madsen. akf akf.dk

9 Det betyder bestemt ikke, at resultaterne ikke kan bruges konstruktivt. Fra samme rapport stammer følgende tabel: Tabel 4.4 Arbejdskraftbalancen og uddannelse. Hele landet 2015 Arbejdsstyrke Arbejdsløshed Beskæftigelse Arbejdsløse i pct. af Arbejdsstyrke n Ufaglært/Uoplyst Studenter, hf, hhx, htx EFU: Handel og kontor EFU: Bygge & anlæg EFU: Jern & metal EFU: Social & sundhedsassistenter EFU: Andre KVU: Alle MVU: Pædagogiske MVU: Folkeskolelærere MVU: Samfundsfaglig MVU: Teknisk mv MVU: Sundhed MVU: Bachelor, alle LVU: Humanistiske LVU: Naturvidenskabelig LVU: Samfundsvidenskabelig LVU: Sundhed LVU: Andre Forskere og ph.d.-uddannelse Alle uddannelser Ufaglært, studenter mv Faglærte/EFU Kort vid.g. uddannelse KVU Mellemlang vid.g. uddannelse MVU Lang vid.g. uddannelse LVU Kilde: Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i Bjarne Madsen og Svend Lundtorp. AKF I denne tabel er den negative arbejdsløshed specificeret på kategorier af uddannelse. Med alle de forbehold, der ligger i fremskrivningen viser den hvad vi allerede mærker nu at der i 2015 vil være en desperat mangel på især sundhedspersonale og folkeskolelærere. Således vil hver tredje lægestilling efter fremskrivningen være ubesat i 2015 hvis der ikke gøres et eller andet Teknisk kommentar om fremskrivningsteknik og skalering Denne korte beskrivelse af LINE som redskab til fremskrivninger rejser naturligt spørgsmål som Hvor kommer værdierne for vækstrater mv. fra? Hvordan er fremskrivningen beregnet? Hvordan sikres det, at summen af regionale tal stemmer med de nationale tal?

10 Hvor kommer værdierne fra Dette spørgsmål er besvaret i kapitlerne 4 og 5, der angiver, hvilke variabler der er eksogene (dvs. normalt nationale), og hvilke der er regionale og dermed valgt regionalt. Fremskrivningsmetode I den aktuelle model af LINE er fremskrivningen lineær, når det f.eks. drejer sig om beskæftigelse opdelt på køn, alder og uddannelse, dvs. en lineær fremskrivning af de seneste års observationer. Teknikken er vist i figuren nedenfor, der viser en lineær fremskrivning baseret på observationer og som er fremskrevet til 2016 (figuren er konstrueret, dvs. tallene på y-aksen er fiktive). Figur 4.2 Fremskrivning I denne figur er der vækst. I den næste figur bliver tallene mindre og mindre, dvs. der er tale om negativ vækst. Figur 4.3 Fremskrivning Som det ses, betyder denne fremskrivning, at tallene bliver negative efter Hvis der er tale om f.eks. befolkning eller beskæftigelse, så vil det selvfølgelig aldrig ske. Konklusionen er derfor, at brugeren skal fortolke tallene. Der er tale om trends.

11 Skalering Skalering er et udtryk for, hvordan regionale tal f.eks. beskæftigelse bringes i overensstemmelse med nationale tal. Vi har en variabel (det kan f.eks. være indkomst) x it, hvor i angiver region og t angiver tid, og x 0t angiver udviklingen for hele landet, dvs. Σx it = x 0t. Hvis den forventede vækst i alle regioner er (1+r) om året, så er x it = x i0 (1+r) t, hvor t = 0 angiver udgangsåret. Med den forudsætning vil summen af regioner stemme med det nationale tal. Anderledes forholder det sig, hvis observationerne giver anledning til forskellige vækstrater i regionerne, således at væksten for region i er (1+r i ), hvor væksten for hele landet er (1+r 0 ). Vi har da som udgangspunkt og betingelse antallet i hele landet år t som er x 0t = x 00 (1+r 0 ) t. Summen af de regionale fremskrivninger bliver imidlertid: ' x x (1 r ) 0 t i it i t Apostroffen foroven angiver, at det ikke er det rigtige tal for hele landet. For at summen af de regionale tal skal bringes i overensstemmelse med det nationale tal, skal de regionale tal multipliceres med en skaleringsfaktor k, så der bliver overensstemmelse. Denne skaleringsfaktor må da være lig forholdet mellem det nationale tal og summen af de fremskrevne regionale tal, dvs. k t x ( 00 1 r0 ) x (1 r ) i it i t Denne størrelse er mindre end 1, hvis summen af de regionale fremskrivninger overstiger den forudsatte landstotal, og tilsvarende er k<1, hvis summen er mindre end landstotalen.

12 Bilag 4.1 Nationale fremskrivninger som grundlag for regionale fremskrivninger I LINE fremskrives den regionale udvikling som oftest på grundlag af nationale trends ( topdown-tilgang ). Rent teknisk beregnes vækstrater for en række af LINE s eksogene variabler på grundlag af fremskrivninger med nationale makromodeller. Herudover fremskrives regionale eksogene variabler dels på grundlag af regionale trends, dels at de antages at være uændrede i fremskrivningsperioden. Endelig anvendes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. LINE beregner herefter på grundlag af de fremskrevne eksogene variabler - udviklingen i regional produktion, indkomst og beskæftigelse. Alternativt til en national fremskrivning er at anvende egne regionale vurderinger af LINE-modellens eksogene variabler ( bottom-up-tilgang ). Der ligger en række valg, når fremskrivning skal fastlægges: Skal der anvendes en top-down-tilgang eller en bottom-up-tilgang? Hvilken national model skal anvendes? Hvilken beregning med den nationale model skal lægges til grund? Hvilke andre regionale forudsætninger lægges til grund for at specificere fremskrivningen fuldstændigt? Ad Skal der anvendes en top-down-tilgang eller en bottom-up-tilgang? Der kan fremføres en række argumenter for og imod begge tilgange 12 : For at anvende en bottom-up-tilgang taler brugerens kendskab til den lokale økonomi. Imod taler, at den lokale udvikling bestemmes af mange tilfældige faktorer, som det er vanskeligt at skønne over selv for en bruger med indgående lokalkendskab. Hertil kommer, at den lokale økonomiske udvikling påvirkes af udviklingen i den økonomiske aktivitet i andre kommuner, som der også skal skønnes over. Samtidig kan lokale forudsætninger vise sig at være indbyrdes inkonsistente. Måske strider forudsætningerne om den lokale eksportudvikling imod forudsætningerne for udviklingen i den lokale offentlige sektor. For at anvende en top-down-tilgang taler, at den regionale fremskrivning med LINE ikke er en prognose, men alene en betinget fremskrivning. Den betingede fremskrivning viser udviklingen, hvis den nationale udvikling slår igennem i alle kommuner. Det vil derfor være muligt at sammenligne fremskrivninger mellem kommuner. For at anvende en top-downtilgang taler endvidere, at den nationale model er mere kompleks og fanger dermed inkonsistenser, som fremkommer med en bottom-up-tilgang. Hertil kommer, at en topdown-tilgang samtidig skønner over påvirkningerne mellem kommunerne gennem interregional 12 Bjarne Madsen (1988): Linkning af regionale og nationale makroøkonomiske modeller. AKF Forlaget.

13 handel, pendling, shopping og turisme. Endelig rummer en top-down-tilgang muligheder for at indbygge regionale afvigelser, som reflekterer særlige lokale forudsætninger. I det følgende er lagt til grund, at der i basismodellen anvendes en top-down-tilgang for at muliggøre sammenligninger mellem kommuner, sikre intern konsistens mv. Ad Hvilken national model skal anvendes? Hidtil har nationale vækstforløb med ADAM været lagt til grund for fremskrivninger af den regionale udvikling i erhverv og på arbejdsmarked 13. I projekt om landdistrikternes økonomi og udvikling har Fødevareøkonomisk Instituts model for den nationale økonomi AAGE dog været anvendt 14. Udgangspunktet i det følgende er, at ADAM anvendes i den kommende projektperiode. På længere sigt kan der overvejes koblinger til andre nationale økonomiske modeller, f.eks. DREAM eller AAGE. Det bemærkes dog, at koblinger til andre typer modeller end ADAM f.eks. generelle ligevægtsmodeller forudsætter ændringer i LINE for at fange regionale tilpasninger på vare- og faktormarkeder. Ad Hvilken beregning med ADAM skal lægges til grund? ADAM anvendes af forskellige brugere, f.eks. Finansministeriet, større banker, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd mv. Endvidere leverer Danmarks Statistiks ADAM-gruppe en grundfremskrivning, som i høj grad er i overensstemmelse med den konstaterede udvikling på delområder, og som indeholder konsekvenserne af ny lovgivning og regulering. Det forekommer oplagt, at regioner og beskæftigelsesregioner og de nationale parter som EBST og Arbejdsmarkedsstyrelsen kan have en interesse i, at basismodellen anvender Finansministeriets fremskrivning, fordi den ligesom Danmarks Statistiks grundfremskrivning indeholder de meste opdaterede oplysninger om den nationale økonomiske udvikling og lovgivning, ligesom den indeholder regeringens forventninger for udviklingen på centrale områder i økonomien. I den forbindelse bemærkes, at brugerne selv (eller CRT) senere kan udarbejde alternative fremskrivninger, bl.a. med alternative vækstscenarier med ADAM. I tilknytning til Finansministeriets fremskrivning henledes opmærksomheden på, at fremskrivningen ikke er fuldt anvendelig i regional sammenhæng: I den nationale fremskrivning forudsættes eksport- og erhvervsudvikling at være neutral. Hermed menes 13 Christoffersen, Henrik Jie Zhang og Bjarne Madsen (2007): Forbruget af uddannet arbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af videnssamfund og ; kommunalreform. AKF forlaget. Christoffersen, Henrik; Morten Marott Larsen, Bjarne Madsen og Olaf Rieper (2006): Anvendelsen af uddannet arbejdskraft i dansk offentlig forvaltning. AKF F orlaget. Madsen, Bjarne og Svend Lundtorp (2006): Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i AKF F orlaget. Lundtorp, Svend Bjarne Madsen og Jie Zhang (2005): Arbejdsmarkedet i Storstrøms Amt Struktur og udfordringer. AKF forlaget. ; 14 Hasler, Berit; Jørgen D. Jensen, Bjarne Madsen, Martin Andersen, Henrik Huusom og Development - an Integrated Modelling Approach. AKF F orlaget. Lars Bo Jacobsen (2002): Scenarios for Rural Areas

14 f.eks., at eksport for alle varegrupper eller arbejdsproduktivitet for alle erhverv vokser med samme vækstrater dvs. uden strukturudvikling. I regional sammenhæng er det netop udviklingen i eksporten på varegrupper (f.eks. inden for service eller lavt forarbejde industrivarer) eller udviklingen i arbejdsproduktiviteten (f.eks. inden service og industri), som i høj grad forklarer forskelle i vækstforventninger kommuner imellem. Det forekommer derfor nødvendigt at foretage basale ændringer i Finansministeriets fremskrivning med ADAM. Ad Hvilke andre regionale forudsætninger lægges til grund for at specificere fremskrivningen fuldstændigt? Fremskrivningen med LINE er ikke fuldstændig bestemt af ADAM. Der indgår en lang række regionale eksogene variabler i LINE, som påvirker resultatet af fremskrivningen for den enkelte kommune. Det drejer sig i høj grad om udviklingen i pendlings-, shopping- og handelsstruktur. Hvis den hidtidige udvikling fortsætter, hvor befolkningen flytter stadigt længere væk fra arbejdspladsen, påvirker det pendlingsmønstrene og dermed udvikling i beskæftigelse og indkomster opgjort efter bopæl. Ligeledes påvirkes den lokale efterspørgsel efter service, hvilket i sidste instans påvirker lokalisering af produktion og arbejdspladser. I fremskrivningen med LINE har der i de seneste versioner været lagt til grund, at pendlingsmønstret og udviklingen i sammensætningen i erhvervenes efterspørgsel efter arbejdskraft følger udviklingen inden for den seneste tiårsperiode. Endvidere er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Det betyder, at modellen fremkommer med uligevægt på arbejdsmarkedet, som reflekterer forskelle i forventninger til udvikling i produktion og beskæftigelse, mens Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning udtrykker en forlængelse af eksisterende trends på befolkningens størrelse og sammensætning på lokalt niveau. På denne måde kan fremskrivningen fortolkes som ubalancer mellem den eksisterende trend i befolkningsudviklingen og den internationale påvirkning af den regionale økonomi. I nogle anvendelser af LINE er det valgt at lade befolkningsudviklingen bestemme af udviklingen i produktion og arbejdspladser Larsen, Morten Marott, Bjarne Madsen (2006): Regionale konsekvenser af udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted. AKF F orlaget.

15 Bilag 4.2 Adam-variabler I nedenstående tabel er vist, hvorledes eksogene LINE-variabler fremskrives. Vækstberegningen for de respektive variabler foretages på en af følgende måder: - med variabler fra ADAM (f.eks. den private forbrugskvote) svarende til national udvikling - regional historisk trend (f.eks. pendlingsmønsteret) - konstant i fremskrivningsperioden (f.eks. andelen af modtagere af folkepension for detaljerede grupper) - andre fremskrivningsmodeller (f.eks. Danmarks Statistiks befolkningsprognose) I tabellens første søjle er vist den eksogene variabel i LINE (en uddybende forklaring af de enkelte variabler, herunder hvorledes data for de enkelte variabler er fremskraffet, er givet i brugervejledningens afsnit 5 om SAM-K og LINE). I tabellens anden søjle er der en kort forklarende tekst til hver variabel. I tabellens tredje søjle er vist variablens indplacering efter 2 x 2 x 2-princippet (se afsnit 5 for en nærmere beskrivelse af dette princip). I tabellens fjerde søjle er vist ADAM-variablen, såfremt fremskrivning med ADAM- benyttes. I tabellens femte søjle er vist hvorledes vækstberegningen er foretaget. LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet PYFAE GVA-deflator Arbejdssted (A) Erhverv (E) PXAE Produktionsværdi-deflator Arbejdssted (A) Erhverv (E) yfnae Ikke varefordelte indirekte skatter Arbejdssted (A) Erhverv (E) YFLAEQ Lønandel Arbejdssted (A) Erhverv (E) ADAM-Variabler Pyf<e> =Yf<e>/fYf<e> Bruttoværditilvækst Px<e> = X<e>/f.eks.<e> Produktionsværdi Siq<e> Byw<e>1 = Yw<e>1/(Yw<e>1+Yr1<e>) Vækstberegning Yf<e> / fyf<e> / Yf<e>(-t) / fyf<e>(-t) x<e> / f.eks.<e> / x<e>(-t) / f.eks.<e>(-t) Siq<e> / Siq<e>(-t) SDSAQ Selskabsskatteandel af bruttoværditilvækst Arbejdssted (A) Erhverv (E) XQPAEFQ Arbejdskraftefterspørgsel (omvendt produktivitet) Arbejdssted (A) Erhverv (E) Q<e>1/ f.eks.<e> Beskæftigelse, produktionsværdi q<e> / f.eks.<e> / q<e>(-t) / f.eks.<e>(-t)

16 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning YFLKAEEQ / QPAEEQ Transformation fra erhverv 2 til erhverv 1 Arbejdssted (A) Erhverv (E) YFLKAEQ / QPAEQ Transformation fra nationalregnskabsindkomst/- beskæftigelse til primær indkomst / RAS-beskæftigelse Arbejdssted (A) Erhverv (E) TTTYLORAEQ /TTTQAEQ Transformation fra nationalregnskabsindkomst/- beskæftigelse til primær indkomst / RAS-beskæftigelse Arbejdssted (A) Erhverv (E) YLORAEGQ / QAEGQ Indkomst- og beskæftigelsesstruktur i erhverv Arbejdssted (A) Erhverv (E) Trend i fremskrivning baseret på historisk udvikling YLORSAGQ / QSAEGQ Andel af beskæftigede, som ikke er under uddannelse (S) Arbejdssted (A) YLORSABGQ / QSABGQ YLORUABGQ / QUABGQ Pendlingsstruktur vedr. indkomst (YLOR) og beskæftigelse (Q) for personer ikke under uddannelse (S) og under uddannelse (U) Arbejdssted (A) Trend i fremskrivning baseret på historisk udvikling ub Befolkning fordelt på køn og alder UBGQ Andel af befolkning efter uddannelse USBGQ Erhvervsfrekvens U opgjort medio året Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Kohortefremskrivning ULPBGQ CRAM-ledighed i forhold til RASledighed Ul_ras = Ul_cram Ur1 Ul_ras opgjort medio ULIBGQ Ikke-forsikerede ledige i forhold til RAS ledighed Uli/Ul Uli / ul / (uli(-t)/ul(-t)) UTAUBGQ Andel af RAS-ledige, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse TAUBGQ Gennemsnitlig arbejdsløshedsunderstøttelse pr. arbejdsløs Ttyd = ptty1*ttyd = Tyd/(Ulfhk*.001) ttyd*ptty1 / ttyd(-t)*ptty1(-1)

17 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet Ullabg Langtidsledige ADAM-Variabler Vækstberegning

18 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet Uaktbg Personer på aktivering Ulorbg Personer på orlov ORLOV>0 Utsdbg Personer på sygedagpenge Utrebg Personer på revalidering Utfpbg Personer på førtidspension ADAM-Variabler Uden for arbejdsstyrke: Uakx (AF), Ukak (Kommunal), Uly (ledighedsydelse) Inden for arbejdsstyrke : Qmf = Qak (Aktiverede kontanthjælpsmodtagere) + Qlt (løntiskudsordninger) Qlt = Qltj+Qltf+Qlts+Qltr Qltj jobtræning Qltf flexjob Qlts skånejob Qltr øvrige Umf Arbejdsmarkedsorlov Uss = Usxa + Qss Uss sygedagpenge, Qss fra beskæftigelse, Usxa rest Urev Ufo = Ufox+Qfo+Ufou Ufo førtispensionister, Qfo i beskæftigelse, Ufou bosat i udland, Ufox rest Vækstberegning UTDPBGQ Andel af befolkning, som modtager delpension TDPBGQ Gennemsnitlig delpension Typdp,Typdpd Typdp udgifter til delpension Typdpd = Typdp/ptty1 Typdp/(Typdp(-1) UTOPBGQ Andel af befolkning, som modtager offentlig pension (inkl. førtidspension)

19 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning TOPBGQ Gennemsnitlig offentlig pension (inkl. førtidspension) Typfp er folkepension Typfo er førtidspension (Typfp+Typfo)/(Ufpx+Qfp+Ufox+Qfo) (ttypfp*(ufpx+qfp)+ ttypfo*(ufox+qfo))*ptty1/ (Ufpx+Qfp+Ufox+Qfo) / (ttypfp(-1)*(ufpx(-1)+qfp(-1))+ ttypfo(-1)*(ufox(-1)+qfo(-1)))*ptty1(- 1)/ (Ufpx(-1)+Qfp(-1)+Ufox(-1)+Qfo(- 1)) UTTPBGQ Andel af befolkning som modtager tjenestemandspension Upt/U Upt tjenestemandpension TTPBGQ Gennemsnitlig tjenestemandspension Typt/Upt Typt/ Typt(-1) UTPTBGQ Andel af befolkning som modtager pensionstillæg TPTBGQ Gennemsnitligt pensionstillæg Typpt/ Typpt(-1) UTEFBGQ Andel af befolkningen, som modtager efterløn Uef/U eller (Uov+Uef)/U Uef efterlønnere, Uov overgangsydelse TEFBGQ Gennemsnitlig efterløn Typef/Uef eller (Typef+Typov)/(Uef+Uov) TTypef*ptty1/ TTypef(-t) *ptty1(-1) UTUBGQ Andel af befolkningen, som modtager SU Usu/U TUBGQ Gennemsnitlig SU Tyusu/(Usu*.001) = ttyusu*ptty1 TTyusu*ptty1 / TTyusu(-t)* *ptty1(-1) UTKBGQ Andel af befolkning, som kontanthjælp (skattepligtig og ikke-skattepligtig) (Ukxa+Ulu)/U TKBGQ Gennemsnitlig kontanthjælp (skattepligtig og ikke-skattepligtig) Tyrks er skattepligtig Tyrkr er skattefri f.eks. Tyrk/(.001* (Uk-Ukak)) ttyrk*ppty1 / ttyrk (-1) *ptty1(-1), hvor ttyrk = Tyrk/.001*ptty1* (Uk-Ukak) TBRBGQ Gennemsnitlig børnetilskud Ub er børn Tyrbf/(.001*ub) = ptty2*ttyrbf Ptty2 er pristalsregulering, ptty1 er almindelig regulering ttyrbf *ptty1/ Ttyrbf (-t) *ptty1(-1) Hvor ttyrbf=tyrbf/.001*ptty2*u0017

20 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet TBYBGQ Gennemsnitlig boligstøtte ADAM-Variabler Tyrhs boligsikring (lejere) Tyrhy boligydelse (tilskud til pensionister) F.eks. (Tyrhs+Tyrhy)/.001 *(Ufpx+Qfp+Ufox+Qfo) Vækstberegning ttyrh*ptty1 / ttyrh (-1)*ptty1(-1), hvor ttyrh=(tyrhs+tyrhy)/.001*ptty1*(ufp x+qfp+ufox+qfo) YPATBGQ ATP-indbetalinger pr. beskæftiget Atp er ikke længere en skat: Tpatpi almindelig atp (en sats per lønmodtager) Tpspi er særlig atp (saqwy før??) (følger indkomsten) Saqw1 er bidrag til LG kpatpi / kpatpi (-t) YLAKBGQ Arbejdsgiveradministreret kapitalpension (ARBKAPP) Arbejdsgiveradministrerede med engangsudbetaling Typshk udbetalte pensionerpensioner Tbhsk indbetalte bidrag YHOBGQ Honorarer Ysp, U Ysp/U /(Ysp(-t)/U(-t)) YHIBGQ Underholdsbidrag (indtægt) pr. indbygger Ysp, U Ysp/U /(Ysp(-t)/U(-t)) YPFBGQ Forsikringspension (pensionslignende forsikring) pr. modtager Med løbende udbetaling, indbetalte bidrag Tffli, u (Tffku+Tfflu)/u /((Tffku(-t)+Tfflu(-t))/u(-t)) YPKBGQ Pension fra pensionskasse pr. modtager Med løbende udbetalng, udbetalte pensioner Tfflu,, u (Tffku+Tfflu)/u /((Tffku(-t)+Tfflu(-t))/u(-t)) YAOBGQ Anden A-indkomst pr indbygger YRIBGQ Renteindtægter pr. indbygger Yas, u Nettorenteindtægter, skatteopgørelse Tippps1,u Yas/u /(Yas(-t)/u(-t)) Tippps1/u /( Tippps1(-t)/u(-t)) YOJBGQ Overskud af fast ejendom pr. indbygger Yrphs,u Ysp/U /(Ysp(-t)/U(-t))

21 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet YSFRBGQ Renteudgifter pr. indbygger ypobg Anden personlig indkomst yqobg Anden kapitalindkomst yrobg Anden bruttoindkomst ADAM-Variabler Nettorenteindtægter, skatteopgørelse Tippps1,u Anden personlig indkomst, skatteopgørelse Ysprs, u Anden skattepligt. Indkomst, skatteopgørelse Ysrs, u Bruttoindkomst Yw1+Yrr2 Vækstberegning Tippps1/u /( Tippps1(-t)/u(-t)) Ysp /Ysp(-t) Tippps1/u /( Tippps1(-t)/u(-t)) Ysp /Ysp(-t) YSFLHBGQ Fradrag befordring hjem arbejde pr. person Lønmodtagerfradrag Ylws, u (Ylws/u) /(Ylws(-t)/u(-t)) YSFLKBGQ Indskud på etableringskonto pr. person Ysp/U /(Ysp(-t)/U(-t)) YSFLFBGQ Fagligt kontingent og a-kassebidrag pr. person Safma bidrag til a-kasse, Safme bidrag til efterløn Safma/qw1 eller (Safma+Safme)/qw1 (Safm/u) /(Safm(-t)/u(-t)) YSFLNBGQ Andre lønmodtagerfradrag pr. person YSFLUBGQ Underholdbidrag (fradrag) pr. person ysflobg Andre ligningsmæssige fradrag Lønmodtagerfradrag Ylws, u Ysrs Øvrig skatteplitig indkomst (Ylws/u) /(Ylws(-t)/u(-t)) (Yas/u) /(Yas(-t)/u(-t)) Yas /Yas(-t) YSFFOBGQ Fradrag for indbetalinger til pensionsordning (løbende udbetaling) Arbejdsgiveradministrerede, indbetalte bidrag Tbhsl med løbende udbetaling Tbhsk med engangsudbetaling (Tbhsk+Tbhsl)/u / (Tbhsk(-t)+ Tbhsl(-t))/u(-t)) YSFKPBGQ Fradrag for indbetalinger til privattegnet kapitalpension/-forsikring Privattegnede, indbetalte bidrag Tphhli med løbende udbatling Tbhsp/u / Tphhki med engangsudbetaling ( Tbhsp(-t)/u(-t)) ysobg Anden skattepligtig indkomst Ysrs Yas /Yas(-t) YSFPKBGQ og YSFPSBGQ Personfradrag til stat og kommune pr. person ys*bys10/u / ys(-t)*bys10(-t)/u(-t)

22 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning STOPBGQ Topskat som andel af udskrivningsgrundlag Ssysp3/ysp Ssysp3/ysp /(Ssysp3(-t)/ysp(-t)) SMELBGQ Mellemskat som andel af personlig og positiv kapitalindkomst Ssysp2/ysp Ssysp2/ysp /(Ssysp2(-t)/ysp(-t)) SBUNBGQ Bundskat som andel af personlig indkomst Ssysp1/ysp Ssysp1/ysp /(Ssysp1(-t)/ysp(-t)) SKMBQ Kommuneskatteprocent SAMBQ Amtsskatteprocent SKIBQ Kirkeskatteprocent Kommunale indkomstskatter Ssys1/ysp Kommunale indkomstskatter Ssys1/ysp (Ssys2 bliver på et tidspunkt til sundhedsbidrag) Ssys1/ysp (Ssys1(-t)/ysp(-t)) Ssys1/ysp /(Ssys1(-t)/ysp(-t)) =0 fra 2007 Ssys1/ysp /(Ssys1(-t)/ysp(-t)) SEJBGQ Ejendomsværdiskat som andel af personlig indkomst Ssyej/ysp Ssyej/ysp /(Ssyej(-t)/ysp(-t)) SVIBGQ Virksomhedsskatteprocent ssuobg Andre slutskatter YPSPBGQ Særlige pensionsbidrag Ssyv/( Ysds*kssyv) Ssya+Ssyd Ssya aktieskat Ssyd dødsboskat Sp-ordning Tpspi indbetalinger Tpspu udbetalinger Yr1/Usy /(Yr1(-t)/Usy(-t)) Ysp/ /Ysp(-t) Tss0/ /Tss0(-t) TEFBGHQ, TUBGHQ, TBRBGHQ osv. Fordeling af indkomster og skatter fra faktorer til husholdningstyper Husholdninger (H) PCPBH Priser for privat forbrug Husholdninger (H) Pcp = Cp/fcp C/fC / (C(-t)/fC(-t)) CPBHFQ Privat forbrug som andel af disponibel indkomst Husholdninger (H) Cp/Ydph1 fc/ydph1 / (fc(-t)/ydph1(-t)) CTIBHFQ Indenlandsk almindelig turismes andel af privat forbrug Husholdninger (H)

23 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning CPIBHFQ Indenlandsk endags-turismes andel af privat forbrug Husholdninger (H) CPLBHWFQ Forbrugsmønster for privat forbrug (W) for husholdningstyper (H) Husholdninger (H) Komponenter (W) fc(w) /fc(w)(-t) CPLBDWFQ Shoppingmønster Komponenter (W) CTIOBHFQ Overnatningsandele af indenlandsk turisme Husholdninger (H) Overnatningsformer (O) CTIOBDFQ Rejsemønster for indenlandsk turisme Overnatningsformer (O) CTIODWFQ Forbrugsmønster for indenlandsk turisme (W) for overnatningsformer (O) Overnatningsformer (O) Komponenter (W) fc(w) /fc(w)(-t) CPIBHFQ Indenlandsk éndagsturisme som andel af privat forbrug Husholdninger (H) CPIBDFQ Rejsemønster for indenlandsk éndagsturisme Overnatningsformer (O) CPIDWFQ Forbrugsmønster for indenlandsk éndagsturisme (W) Overnatningsformer (O) fc(w) /fc(w)(-t) Komponenter (W) uctunod Overnatninger udenlandske turister Overnatningsformer (O) CTUNODFQ Døgnforbrug udenlandske turister Overnatningsformer (O) Fet /Fet(-t) ucpunod Overnatninger udenlandske éndagsturister Overnatningsformer (O) Fet /Fet(-t) CPUNODFQ Døgnforbrug udenlandske éndagsturister Overnatningsformer (O)

24 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning XRAEVFQ Varesammensætning af erhvervenes råvareforbrug Produktionssted (A) Erhverv (E) XRADVFQ Shoppingmønster for erhvervenes råvareindkøb Produktionssted (A) CPLDWVFQ Varesammensætning af det lokale privatforbrug Komponenter af forbrug (W) CTIODWVFQ Varesammensætning af indenlandsk almindelig turisme Komponenter af forbrug (W) CPIDWVFQ Varesammensætning af indenlandsk endagsturisme Komponenter af forbrug (W) CTUODWVFQ Varesammensætning af udenlandsk almindelig turisme Komponenter af forbrug (W) CPUDWVFQ Varesammensætning af udenlandsk endagsturisme Komponenter af forbrug (W) cprdvf Forbrug i foreninger cordwf Individuelt offentligt forbrug Komponenter af forbrug (W) Coii Offentlig individuel forbrug ikke markedsmæssig Coim Offentlig individuel forbrug markedsmæssig fco /fco(-t) CORDWVFQ Varesammensætning af det individuelle offentlige forbrug Komponenter af forbrug (W) codwf Kollektivt offentligt forbrug Komponenter af forbrug (W) Co fco /fco(-t)

25 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning CODWVFQ Varesammensætning af det kollektive offentlige forbrug Komponenter af forbrug (W) irdwf Faste bruttoinvesteringer Komponenter af forbrug (W) If = Im + Ib + It fif = (fim*pim(-1) + fib*pib(-1) + fit*pit(-1))/pif(-1) Boliger er en del af Ib, værdigenstande er en del af Im Maskiner: Fim / Fim(-t) Transportmidler: Fim / Fim(-t) Boligbyggeri: Fibh / Fibh(-t) Andet byggeri og anlæg: Fib / Fib(-t) Stambesætninger: Fit / Fit(-t) Anskaffelser af værdigenstande: Fimk / Fimk(-t) Købt og egenudviklet software: Fim / Fim(-t) Originalværker inden for underholdning, kultur, kunst: Fimk / Fimk(-t) Olieefterforskning mv.: Fim / Fim(-t) IRDWVFQ Varesammensætning af faste bruttoinvesteringer Komponenter af forbrug (W) ildvf Lagerinvesteringer Il, fil Fil / Fil(-t) XRRMDVFQ, CPRMDVFQ, CORRMDVFQ, IRRMDVFQ, Detalhandelsavance vedr. råvareforbrug, privat forbrug, individuelt offentligt forbrug, faste investeringer, lagerinvesteringer ILRMDVFQ XRWMDVFQ, CPWMDVFQ, CORWMDVFQ, IRWMDVFQ, Engroshandelsavance vedr. råvareforbrug, privat forbrug, individuelt offentligt forbrug, faste investeringer, lagerinvesteringer ILWMDVFQ SIGXRDVFQ, SIGCPDVFQ, SIGCORDVFQ, SIGIRDVFQ, Moms vedr. råvareforbrug, privat forbrug, individuelt offentligt forbrug, faste investeringer, lagerinvesteringer SIGILDVFQ

26 LINE-variabel Tekst Geografisk og SAM-placering af SAM-K / LINE variabel efter 2 x 2 x 2- princippet ADAM-Variabler Vækstberegning SIPXRDVFQ, SIPCPDVFQ, SIPCORDVFQ, SIPIRDVFQ, Vareskatter, netto vedr. råvareforbrug, privat forbrug, individuelt offentligt forbrug, faste investeringer, lagerinvesteringer Am<i>e<j>*fE<j> F.eks. leverance fra M2 til E2: am2e2*fe2 SIPILDVFQ MUKDVF Import fra udlandet som andel af lokal efterspørgsel Fm<v> / (Fc+Fco+Fim+Fib) / (Fm<v>(-t) / (Fc(-t)+Fco(-t)+Fim(- t)+fib(-t))) EMADVFQ Intra- og interregional handelsmønster Produktionssted (A) eukdvf Eksport til udlandet Produktionssted (A) eurdvf Re-Eksport til udlandet Produktionssted (A) Fe<v> / Fe<v>(-t) Fe<v> / Fe<v>(-t) EUWMDVFQ Engroshandelsavance vedr. Eksport til udlandet Produktionssted (A) SIPEUDVFQ Vareskatter, netto ver. Eksport til udlandet Produktionssted (A) XAEVFQ Varesammensætning af produktionen Produktionssted (A) Erhverv (E) PMUKDV Priser på import fra udlandet PYFAE Priser på import fra udlandet pm<v> = M<v>/fM<v) Outputpriser Px<i> = X<i>/f.eks.<i> m<v< / Fm<v> / (m<v>(-t) / Fm<v>(-t)) ze<e> / Fz<e> / (z><e<(-t) / Fz<e>(-t))

27

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i 2015

Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i 2015 18. august 2006 L:\TEKST\FORLAG\BM\Arbejdsmarkedet på Sjælland\arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne.doc/jp Arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne i 2015 af Bjarne Madsen Svend Lundtorp Akf forlaget August

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Fremskrivningsnotat December 2013

Fremskrivningsnotat December 2013 Fremskrivningsnotat December 2013 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2013) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2013. hw Side 1 af

Læs mere

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 1 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 2 Disposition Projekt for Region

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR DEN REGIONALE MODEL FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE

BRUGERVEJLEDNING FOR DEN REGIONALE MODEL FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE BRUGERVEJLEDNING FOR DEN REGIONALE MODEL FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE Version: marts 2010 Indhold 1 Hvordan arbejder man med den regionale model for erhverv og beskæftigelse? 5 1.1 Den regionale model

Læs mere

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012.

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Bornholm Produktion og beskæftigelse CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Notat om fremskrivning af den regionale udvikling på Bornholm og i andre udvalgte kommuner med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Fremskrivningsnotat, april 2012

Fremskrivningsnotat, april 2012 Fremskrivningsnotat, april 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra februar 2012

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Kapitel 6 Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger

Kapitel 6 Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger Kapitel 6 Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger Version: april 2012 I dette kapitel redegøres for, hvorledes man gennemfører modelberegninger med LINE eller brugerstyrede fremskrivninger. Det forudsættes,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Disposition (Typer af) resultater fra ekspertudvalget vedr. infrastruktur og arbejdskraft

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Fremskrivningsnotat April 2015

Fremskrivningsnotat April 2015 Fremskrivningsnotat April 2015 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_apr2015) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra december 2014. Bjarne Madsen,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Storstrøms Amt Struktur og udfordringer

Arbejdsmarkedet i Storstrøms Amt Struktur og udfordringer 4. maj 2005 L:\TEKST\FORLAG\Lundtorp\Arbejdsmarkedet i Storstroms\Rapport.doc/jp Arbejdsmarkedet i Storstrøms Amt Struktur og udfordringer af Svend Lundtorp Jie Zhang Bjarne Madsen AF-Storstrøm akf forlaget

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen Disposition Indledning Vandet før, i dag og i fremtiden Vandværksvand til husholdninger Vandværksvand

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere