ocial- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 B 7 Furesø Kommune Budget 2011 S ocial- og Sundhedsudvalget Politikområdets indhold s budgetområde omhandler sundhed og genoptræning, ældreområdet, voksne med særlige behov, herunder handicappede og psykisk syge, misbrugsområdet samt førtidspensioner og personlige tillæg. Desuden omfatter området boligsikring og boligydelse. Opgaver På sundhedsområdet omfatter opgaverne den kommunale genoptræningsindsats samt sundhedsfremme og forebyggelse, der er et stort indsatsområde i udvikling. Herudover ligger den administrative afregning af udgifterne til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. Udgifterne på området er stærk stigende. Borgerservice administrerer udbetaling af førtidspension, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og tilskud til særlige sygesikringsydelser. På ældreområdet er opgaverne bl.a. hjemmehjælp (inkl. frit valg), hjemmesygepleje, drift af plejecentre og dagcentre, madservice, hjælpemidler, boligændringer m.v. Der er ikke aldersgrænser for ydelserne, men der er visitationskriterier. De fleste brugere af områdets ydelser er dog ældre. Voksenområdet dækker tilbud til borgere med nedsat funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Som udgangspunkt er der tale om borgere mellem 18 og 65 år, dog er der på enkelte lovområder ikke nogen aldersgrænse. Furesø Kommune driver enkelte bo- og dagtilbud, og sælger et mindre antal pladser. Endelig indgår støtte til frivilligt socialt arbejde i s budgetområde. Lovgrundlag Området er generelt reguleret efter serviceloven. En del af opgaverne på sundhedsområdet og misbrugsområdet reguleres af sundhedsloven. Specialpædagogisk bistand til voksne administreres efter lov om specialundervisning for voksne. Hertil kommer bl.a. Lov om uddannelse til unge med særlige behov samt lov om social pension og lov om boligstøtte. Øvrige politikker gældende på udvalgsområdet Sundhedspolitik Ældrepolitik, herunder Mad & Måltidspolitik og Demenspolitik Frivillighedspolitik Den overordnede handicappolitik Udfordringer i 2011 og overslagsårene Den demografiske udvikling bevirker en stigende efterspørgsel efter ydelser, primært på ældreområdet. Desuden vil området i stigende grad blive præget af, at borgerne får mulighed for frit at vælge mellem kommunale og private leverandører. På sundhedsområdet ses stigende udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne. Dette indebærer en skærpet og øget indsats for at forebygge og afværge ind- og genindlæggelser, for at kunne hjemtage borgere hurtigere, med mere og mere komplekse problemstillinger, samt undgå betaling for ventedage. Koordinering af forløb for komplekse borgere vil være centrum for en række udviklingstiltag i de kommende år på sundheds- og ældreområdet. På Voksenhandicap området ses i disse år en stigning i diagnoser inden for ADHD og Asperger mv. Det giver et øget pres på kommunens udgifter til socialpædagogisk støtte, dag- og uddannelsestilbud samt botilbud. For i videst muligt omfang at give unge med psykiske vanskeligheder 397

2 mulighed for at blive i lokalsamfundet, er der i oktober 2009 etableret et særligt bostøttetilbud for op til 14 unge borgere. Kommunalreformen har med sin udlægning af en række opgaver til kommunerne nødvendiggjort et stort administrativt arbejde i form af kontakt og kontrol af udbydere i forhold til pris, ydelse og kvalitet. Det gælder specielt på hele botilbud, dagtilbud, misbrugsområdet, den kompenserende specialundervisning samt kørselsområdet. Borgerservice står foran store udfordringer i forhold til arbejdets tilrettelæggelse. Målet er at halvdelen af borgerhenvendelserne skal ske elektronisk. Den direkte borgerkontakt skal foregå på bibliotekerne. Samtidig fremgår det af kommuneaftalen for 2011, at den objektive sagsbehandling (sagsbehandlingen vedrørende udbetaling af førtidspension, barselsdagpenge, boligydelse og boligsikring) fra 2012 vil blive varetaget i et centralt landsdækkende center. Dette forventes ikke at have indflydelse på kommunens udgifter til ydelserne til borgerne. Budgetvedtagelse 2011 Den 6. oktober 2010 vedtog Byrådet budget Budgetvedtagelsen medfører samlet, at udvalgets driftsbudget reduceres med 0,9 mio.kr. i 2011, med 3 mio. kr. i 2012, med 0,3 mio. kr. i 2013 og 1,9 mio. kr. i På udvalgets område blev det vedtaget at bespare/effektivisere/udvide på følgende områder: Besparelser: Sundhedsområdet Reduktion af pulje til sundhedsfremme med 0,1 mio. kr. Borgerservice Merindtægter boligydelse, betaling for borgere fra andre kommuner 0,4 mio. kr. Ældre Reduktion af udgifter til pensionisthåndbog m.v. 0,1 mio. kr. Voksenområdet Reduktion af udgifter til Det Udegående Team, Socialpsykiatrien samt behandling af stofmisbrugere begrundet i realiseret mindreforbrug på 0,95 mio. kr. Reduktion af udgifter til køb af behandling m.v. til personer med varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne på 0,2 mio. kr. Merudgifter i 2010 på 0,3 mio. kr. i forbindelse med etablering af frivilligcenter som forventes at medføre udgiftsreduktioner på 0,5 mio. kr. i de kommende år Effektiviseringer: Sundhed Tidlige forebyggende indsatser, som forventes at medføre færre hospitalsindlæggelser og dermed mindreudgifter på 0,14 mio. kr. i 2011 stigende til 1,4 mio. kr. fra 2012 Ældre Bortfald af pulje til mad- og måltidspolitik 0,4 mio. kr. Etablering af administrativt fællesskab mellem Aktivitetscenter Skovgården og Genoptræningscenter Skovgården samt tilpasning af budget i alt 0,9 mio. kr. Administrativ justering af hjemmeplejeydelser 0,5 mio. kr. Forebyggende indsatser forventes at medføre mindreudgifter på 0,06 mio. kr. i 2011 stigende til 0,6 mio. kr. fra 2012 Hjemtagning af opgaver vedrørende rådgivning i forbindelse med hjælpemidler medfører mindreudgifter på 0,25 mio. kr. Voksenområdet Reduktion på 2 pct. af udgifter til løn og drift på institutioner under voksenområdet, i alt 0,4 mio. kr. Rammebesparelse på 1 mio. kr. som opnås ved skærpede visitationskriterier til botilbud Etablering af botilbud for 18 udviklingshæmmede forventes at medføre besparelse på 1 mio. kr. i 2012 stigende til 2 mio. kr. fra 2013 Etablering af lokalt aktivitets- og samværstilbud 104/ 103 medfører mindreudgift på 0,5 mio. kr. Hjemtagning af borgere i botilbud jf. 110 medfører mindreudgift på 0,5 mio. kr. Tværfaglige indsatser og opblødning af faggrænser mellem hjemmepleje og støtte kontaktpersoner i socialpsykiatrien forventes at 398

3 medføre mindreudgifter på 0,2 mio. kr. i 2011 stigende til 0,5 mio. kr. i de efterfølgende år Budgetudvidelser Sundhed Merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet på 3,1 mio. kr. Færdigbehandlede patienter, indsats til imødegåelse af merudgifter 1 mio. kr. i 2011 og 2012 Ældre Afledte driftsudgifter ved etablering af 60 plejeboliger 6,5 mio. kr. i 2013 stigende til 8,7 mio. kr. i de efterfølgende år Voksenområdet STU, Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, merudgifter på 1,3 mio. kr. Tværgående bemærkninger for alle fagudvalg Pris- og lønskøn I forbindelse med budgetvedtagelsen den 6. oktober 2010 blev der vedtaget en reduceret prisfremskrivning i budgetperioden på visse arter, med en samlet reduktion på 4,4 mio. kr. vedrørende driftsbudgettet. Fremskrivningen på lønninger (art 1), fødevarer (art 2.2), brændsel (art 2.3), overførsler til personer (art 5.2) samt anlægskonti var dog undtaget reduktionen og er fremskrevet med KL s udmeldte skøn. Fremskrivningen på de enkelte arter fremgår af de generelle bemærkninger til budgettet. Budget til rengøring Hovedparten af rengøringsopgaverne i Furesø Kommune var i udbud i 2007 og bevillingerne til rengøring er derfor afsat i henhold til de indgåede kontrakter. Der er indgået kontrakt med tre rengøringsselskaber. I de få tilfælde, hvor kommunen selv har ansat personale til at gøre rent er budgettet lagt i forhold til lønudgiften og materialeforbruget. De tre største rengøringskontrakter udløber 1. maj Rengøringsområdet skal som følge heraf analyseres og sendes i EU-udbud i Bygningsservice under Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget (MTE) har i samarbejde med Indkøbsafdelingen i slutningen af 2010 udarbejdet en behovsanalyse, for på den baggrund at kunne vurdere, i hvilket omfang rengøringsopgaven skal løses lokalt af kommunens medarbejdere eller skal i udbud. Den del af rengøringsbudgettet, der er kontraktbundet er fra 2011 samlet i Bygningsservice under MTE, baggrunden herfor er, at samle alle faste bygningsrelaterede udgifter under Bygningsservice. På de områder hvor rengøringsopgaven løses af egne medarbejdere, ligger budgettet fortsat under de enkelte fagudvalg. Det daglige ansvar for opfølgning på rengøringskontrakterne ligger decentralt hos den daglige leder af den enkelte skole, institution m.v., mens det overordnede ansvar for styring og opfølgning på rengøringskontrakterne ligger i Bygningsservice under MTE. Budget til vedligehold Budgetterne til vedligehold er som udgangspunkt fordelt efter antal m 2 pr. bygning og en nøgle for hvor meget slitage, der er på de enkelte typer bygninger. Der er afsat bevillinger til almindelig indvendig vedligehold under de enkelte ejendomme, som disponeres af de budgetansvarlige ledere. De øvrige bevillinger til indvendig/udvendig og tekniske vedligehold er bevilget som centrale drift- og anlægspuljer under MTE. Puljerne disponeres af Bygningsservice. Anvendelsen af vedligeholdelsesmidlerne er nærmere beskrevet i budgetbemærkningerne til Miljø- Teknik og Erhvervsudvalget under Bygningsservice. Budgetter til el, vand og varme Stort set alle budgetter til el, vand og varme ligger under Bygningsservice på MTE, som har det politiske ansvar for styringen af energiforbruget. Bevillingerne til el, vand og varme til de enkelte bygninger skal som udgangspunkt fastsættes ud fra det forventede forbrug og prisen pr. enhed inkl. afgifter. I de tilfælde, hvor det har vist sig vanskeligt at indhente oplysninger om det forven- 399

4 tede forbrug, er bevillingen fastsat efter det senest kendte regnskabsresultat. Ansvaret for styringen af energiforbruget ligger administrativt i Bygningsservice. Det er dog den enkelte leder, der har ansvaret for det daglige forbrug på den enkelte skole, institutionen m.v. Arbejdspladsernes Miljø- og Klimaambassadører inspirerer kolleger og brugere til miljø- og klimarigtig adfærd. Bygningsservice kan rådgive ledere og ambassadører med henblik på at mindske energiforbruget i den enkelte bygning. Furesø Kommune anvender energistyringsprogrammet Keep Fokus til energistyring. Keep Fokus giver mulighed for en skarp og tæt overvågning af energi- og vandforbrug både centralt og decentralt. Derved er der løbende mulighed for konkret rådgivning af de decentrale - daglige brugere om, hvordan de kan og bør begrænse forbruget. Budgetter til sikring af bygninger herunder alarmer Budgettet til alarmer ligger i en central pulje og administreres af Bygningsservice under MTE. Der arbejdes på at få ensartede alarmsystemer, der muliggør et samlet udbud af alarmservicen. Alarmerne er et vigtigt værktøj i forebyggelsen af indbrud og forsikringsskader. Sikringsniveauet bliver derfor løbende vurderet på de enkelte ejendomme. Forsikringer Furesø Kommunes forsikringer er tegnet efter EU-udbud. Forsikringspolitikken hviler på, at kommunen primært er selvforsikret. Tanken bag denne forsikringsstrategi er, at kommunen kun forsikres mod væsentlige tab, der vil kunne belaste kommunens økonomi, f.eks. brand og skader. Derimod forsikres eksempelvis tyveri og skader på biler ikke, da det i en kommune på Furesø Kommunens størrelse bør betragtes som almindelige driftsomkostninger. Der er afsat en central pulje under Økonomiudvalget til betaling af de skader, der opstår i løbet af året, og hvor kommunen er selvforsikret (f.eks. arbejdsskader). Der er ligeledes afsat en central pulje til betaling af forsikringspræmierne vedrørende brand og katastrofedækning. Som konsekvens heraf er der ikke afsat midler til forsikringer under det enkelte fagudvalg eller den enkelte institution. Forsikringsmodellen er nærmere beskrevet under Økonomiudvalgets budgetbemærkninger. Forbrugsafgifter (skatter, afgifter og renovation) Budgettet til skatter, afgifter og renovation, har hidtil ligget under fagudvalgene i relation til den enkelte bygning. Fra 2011 ligger budgetterne til forbrugsafgifter under Bygningsservice. Baggrunden herfor er, at samle alle faste bygningsrelaterede udgifter under Bygningsservice. Budgettet til skatter, afgifter og renovation lægges ud fra de konkrete udgifter hertil. Husleje Der arbejdes mod, at samle alle budgetter til huslejeudgifter og -indtægter under et udvalgs budgetområde. Ansvaret for det juridiske i forhold til huslejekontrakter ligger i Borgmestersekretariatet, mens ansvaret for budgetlægningen m.v. på huslejeområdet pt. ligger i Økonomiafdelingen. 400

5 Social- og sundhedsudvalgets budget er fra og med 2011 opdelt i følgende områder: Sundhed Borgerservice Ældreområdet Voksenområdet Aktivitetsbestemt Personlige tillæg til medfinansiering af pensionister sundhedsvæsnet Genoptræning Førtidspension Boligydelse til pensionister Sundhedsfremme og forebyggelse Boligsikring Udgifterne fordeler sig således: Social- og sundhedsudvalget - budget 2011 Kørsel, flekstrafik Ældreboliger Plejehjem og hjemmepleje Aktiviteter for ældre og handicappede Hjælpemidler Plejevederlag m.v. Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Borgerstyret personlig assistance og støtte Forebyggende indsats Botilbud Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Kontaktperson og ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets og samværstilbud Frivilligt socialt arbejde Sundhed 15% Voksenområdet 27% Borgerservice 17% Ældreområdet 41% 401

6 Tabel SSU.1 s budget samt regnskab 2009 og korrigeret vedtaget budget Alle tal er i 2011 pris- og lønniveau samt i hele kr. Regnskab 2009 Korr. Budget december 2010 Budget 2011 Budgetoverslagsår Funktion Område Netto Netto Udgifter Indtægter Netto Netto DRIFT Sundhed Borgerservice Ældreområdet Voksenområdet I alt Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Kommunal genoptræning Andre sundhedsudgifter Borgerservice Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt før Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter Sociale formål Boligydelser til pensionister Boligsikring Ældreområdet Busdrift Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem, beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp ved pasning af døende i hjemmet Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Voksenområdet Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særlige dagtilbud og særlige klubber

7 - fortsat Alle tal er i 2011 pris- og lønniveau samt i hele kr. Regnskab 2009 Korr. Budget ultimo november 2010 Budget 2011 Budgetoverslagsår Funktion Område Netto Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ) Alkoholbehandling Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101.) Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageord. (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål Øvrige sociale formål heraf STATSREFUSION ANLÆG Noter: Alle tal i tabellen er i 2011 priser. Det vil sige, at regnskab 2009 og budget 2010 er omregnet til 2011 prisniveau. For yderligere specifikation af anlægsbudgettet se i Anlægsoversigten. 403

8 01 Sundhed Tabel SSU.2 Sundhed Regnskab Budget Budget Budgetoverslagsår kr niveau Udgifter Indtægter Netto Hovedkonto 04 Sundhedsområdet Området omfatter udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsnet, genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. sundhedsloven og servicelovens 86 samt udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunen medfinansierer regionernes udgifter til sundhedsvæsnet. Medfinansieringen består af grundtilskud, som budgetteres under Økonomiudvalget og aktivitetsbestemt medfinansiering, som budgetteres under. Den aktivitetsbestemte medfinansiering sker efter nedenstående takster: Tabel SSU.3: DRG-takster 2011 Område Somatisk behandling Stationær behandling Ambulant behandling Psykiatrisk behandling Stationær behandling Ambulant behandling Praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling Øvrig sygesikring: (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi ) Kommunens betaling 30 pct. af DRG-takst, maks kr. pr. indlæggelse 30 pct. af DAGS-takst, maks. 332 kr. pr. besøg 60 pct. af sengedagstakst, maks kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst, 497 kr. pr. besøg 30 pct. af honorarer, dog maksimalt 332 kr. pr. ydelse 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer Note: DRG-system er Diagnose-relaterede-grupper for somatiske stationære patienter DAGS-systemet er Dansk ambulant grupperingssystem for somatiske ambulante patienter. 404

9 002 Stationær somatik Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009, det forventede forbrug i 2010 og demografisk udvikling jf. nedenfor. Budgettet stiger i overslagsårene. 003 Ambulant somatik Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009, det forventede forbrug i 2010 og demografisk udvikling jf. nedenfor. Budgettet stiger i overslagsårene. 004 Stationær psykiatri Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009 og det forventede forbrug i Ambulant psykiatri Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009 og det forventede forbrug i Praksissektoren (sygesikring) Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009 og det forventede forbrug i 2010 og demografisk udvikling jf. nedenfor. Budgettet stiger i overslagsårene. 007 Genoptræning under indlæggelse 986 Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009 og det forventede forbrug i Betaling til E-portal 23 Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i 2009 og det forventede forbrug i Betaling til patientklagenævnet 9 Budgettet er videreført uændret. 050 Forventet særlig regulering Den særlige reguleringsordning for udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter forventes at medføre merindtægter på et niveau svarende til Den demografiske udvikling og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering På grundlag af regnskab 2009 og befolkningsprognosen fra 2010 er der beregnet et skøn for den demografiske udviklings påvirkning af udgifterne. I beregningerne forudsættes uændrede gennemsnitlige udgifter pr. borger fordelt på 5 års aldersgrupper. Der indregnes en forventet demografisk afledt udgiftsudvikling i budgetterne vedr. stationær somatik, ambulant somatik og praksissektoren. Udgifterne påvirkes af det stigende antal ældre, men også af færre helt små børn. Den gennemsnitlige udgift pr. borger fordelt på aldersgrupper for ambulant somatik, stationær somatik og praksissektoren fremgår af Figur SSU.1. For de øvrige dele af den kommunale medfinansiering, dvs. ambulant og stationær psykiatri og genoptræning under indlæggelse, samt ambulant specialiseret genoptræning, ses ingen tydelig demografisk påvirkning af udgifterne. Der regnes derfor ikke demografi ind i budgettet vedr. disse. Derimod er der blevet større pres på den almene genoptræning

10 FigurSSU.1: Kommunal medfinansiering, gennemsnitlig udgift pr. borger Udgifter pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering Udgifter pr. indbygger Stationær somatik Ambulant somatik Praksis-sektoren år år år år år år år år år alder år år år år år år år år år Resultatet af demografiberegningen fremgår nedenfor. Merudgifterne er indregnet i budgettet for den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Tabel SSU.4: Indregnet udgiftsændring som følge af demografisk udvikling kr prisniveau I alt Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante behandlinger Praksissektoren Demografiberegning i alt Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Ambulant genoptræning Budgettet dækker almen genoptræning og vedligeholdende træning varetaget af regionen Genoptræningscenteret Skovgården Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Ambulant almen genoptræning varetages af genoptræningscenteret Skovgården. I 2011 iværksættes en analyse af området, på baggrund af de senere års store ændringer på dette område, herunder stigende opgavetyngde Genoptræningscenteret har følgende hovedopgaver: 406

11 Genoptræning af borgere, der har været på sygehus (Sundhedsloven): Der forventes gennemført ca. 700 genoptræningsforløb, på baggrund af en genoptræningsplan efter sundhedsloven i Og der forventes gennemført ca. 100 specialiserede i (Begge dele er samme niveau som i 2010) Genoptræning, vedligeholdende og forebyggende træning af borgere, der ikke har været på sygehus (serviceloven) SEL 86: Ca. 450 borgere forventes at modtage hjælp i 2010 og et lignende antal i Heri indgår: Træning i Rehabiliteringsafdelingen i Kornelhaven Træning med op til 72 beboere og 30 daggæster i Aktivitetscenteret på Plejecenteret Lillevang Træning med op til 31 beboere på Plejehjemmet Søndersø Træning af op til 20 beboere og 8 daghjemsgæster på Plejecenteret Solbjerghaven Intensiv rygskole for erhvervsaktive borgere og Rygskole for ikke erhvervsaktive borgere Patientrettet forebyggelse I 2011 skal genoptræningscentret overlevere vedligeholdende træning til plejepersonalet på plejecentret. 021 Personale Driftsramme Faste udgifter Selvtræning og rygskole Betaling fra andre kommuner Ambulant genoptræning, kørsel Kørsel til almen genoptræning Budgettet omfatter kørsel til og fra genoptræningen på Skovgården 001 Kørsel af klienter til sygehus 61 Kørsel af klienter til ambulant specialiseret genoptræning på sygehuse mv. 002 Kørsel til genoptræning på Lillevang Vederlagsfri fysioterapi Her afholdes udgifter til behandling af personer med kroniske fremadskridende sygdomme og med svære fysiske handicaps. Ca. 100 borgere forventes omfattet af tilbuddet i 2011 (samme som i 2010) Andre sundhedsudgifter Kommunale udgifter til hospiceophold 184 Budgettet dækker udgifter i forbindelse med døende borgeres ophold på hospice. Opholdet er gennemsnitlig på 4-6 uger og henvender sig primært til borgere med sparsomt netværk. Det er ikke kommunen, der visiterer til hospice. I 2011 betales kr. pr. døgn. Der er således budgetteret med ca. 100 døgn svarende til oprindeligt budget for Plejetakst for færdigbehandlede patienter Budgettet er tilført 1 mio. kr. i perioden jf. budgetforlig

12 001 Somatiske patienter Psykiatriske patienter 541 Kommunen betaler for de såkaldte ventedage, når Furesøborgere efter afsluttet behandling på sygehusene ikke kan udskrives til eget hjem eller til rehabiliteringsafdelingen. Udgifterne til betaling for ventedage for færdigbehandlede somatiske patienter er generelt stigende. Taksten udgør kr. pr døgn i Ved at øge kapaciteten på rehabiliterings- og aflastningspladser er kommunens muligheder for at hjemtage borgere fra sygehus øget. I de seneste år har budgettet ikke været muligt at holde. 004 Begravelseshjælp 765 Kommunen yder begravelseshjælp, hvis størrelse er afhængig af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue. Budgettet er baseret på forventet forbrug i Befordringsgodtgørelse 17 Budgettet dækker befordringsgodtgørelse jf. sundhedslovens 261 og Aktiviteter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Puljen til sundhedsfremme og forebyggelse er reduceret med 0,1 mio. kr. i forbindelse med budgetforlig Furesø Kommune har siden strukturreformen arbejdet målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Kommunens sundhedspolitik har den overordnede vision, at det skal være let at leve et sundt liv i Furesø Kommune. Politikken sætter fokus på 10 indsatsområder, som har stor betydning for sundheden. Det er kost, rygning, alkohol, motion, stress, misbrug, indeklima, natur, trafik samt miljø og klima. Af konkrete indsatser kan nævnes: - forløbsprogrammer for kronisk syge borgere (del af sundhedsaftalen med Region Hovedstaden) - rygestopkurser - Røgfrihed for alle, en særlig indsats til socialt udsatte (et Sund By Netværk projekt) - ernæringsrådgivning af borgere i rehabilitering - ernæringsrådgivning til lægehenviste borgere - Kampagne Mens Health Week uge 24 - Sundhedsdage for borgerne I 2011 er det hensigten at implementere forløbsprogrammer for borgere, der lider af Type 2 Diabetes og hjerte- karsygdom. Dette sker i samarbejde med klyngekommunerne og Herlev Hospital. Derudover arbejdes med nye projekter, der bliver politisk vedtaget i løbet af året. Der skal i 2011 arbejdes videre med revidering og implementering af sundhedspolitikken. 046 Kørsel til læge/speciallæge 220 Jf. sygesikringslovens 17 yder kommunen befordringsgodtgørelse til modtagere af social pension for kørsel til alment praktiserende læge og speciallæge. Budgettet er videreført uændret i forhold til korrigeret budget for

13 02 Borgerservice Tabel SSU.5 Borgerservice Regnskab Budget Budget Budgetoverslagsår kr niveau Udgifter Indtægter Netto heraf refusion Borgerservice administrerer udbetaling af førtidspension, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og tilskud til særlige sygesikringsydelser Førtidspensioner og personlige tillæg Førtidspensioner og personlige tillæg samt Boligsikring og ydelse administreres i Borgerservice. Befolkningsprognosen for Furesø Kommune viser, at der må forventes en stigning i antallet af ældre i de kommende år. Dette vil give et øget udgiftspres vedr. udbetalinger af personlige tillæg. I modsat retning trækker den tendens, at et stigende antal ældre vil være omfattet af arbejdsmarkedspensioner, som bevirker, at de ikke er berettiget til personlige tillæg Personlige tillæg mv Folkepensionister og førtidspensionister der har søgt eller fået tilkendt pension før 1. januar 2003 kan søge om et personligt tillæg til udgifter, som den pågældende ikke selv kan afholde. Personligt tillæg ydes til pensionister hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget ydes for afholdte udgifter til briller, medicin, varme, tandlægebehandling, fysioterapi, fodpleje m.v. Tillæg ydes efter Lov om social pension 14 a folkepension og 17 a førtidspension. Til pensionister, som er særligt vanskeligt stillet økonomisk, kan der ydes personlige tillæg til nødvendig og rimelige udgifter, som pensionisten ikke har mulighed for at afholde. Tillægget kan ydes som et engangsbeløb eller en løbende ydelse. Personlige tillæg kan ydes til førtidspensionister tilkendt før 1. januar 2003 samt folkepensionister. Der er følgende betingelser: Tillægget kan ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Tillægget kan ydes til dækning af resterende egenbetaling efter delvis dækning af helbredstillæg (f.eks. tillæg til tandbehandling, fysioterapi). Tillægget ydes til dækning af udgifter, som ikke dækkes af helbredstillægget (f.eks. bril- 409

14 ler, proteser). Tillægget skal være søgt før evt. behandling påbegyndes. Borgeren skal sende/medbringe ansøgning om supplerende tillæg samt dokumentation for faste udgifter og evt. behandlingsoverslag. Tillæg ydes efter Lov om social pension 14 a folkepension og 17 a førtidspension. 002 Medicin, personlige tillæg 14, stk. 1 ( 17, stk. 2) 2 Tilskud til medicin. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 003 Tandlægebehandling, personlige tillæg 14, stk. 1 ( 17, stk. 2) 152 Tilskud til tandlægebehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 005 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension) 350 Tilskud til fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 006 Andre personlige tillæg 14, stk. 1 ( 17, stk. 2) 351 Tilskud til andre personlige tillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Posten dækker også harmonisering af rådighedsbeløb ved beregning af personlige tillæg til Førtidspensionister. 007 Briller, helbredstillæg, 14a, stk. 1 ( 1, stk. 4) 25 Tilskud til briller som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 008 Medicin, helbredstillæg, 14a, stk. 1 ( 18, stk. 4) Tilskud til medicin som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 009 Tandlægebehandling, helbredstillæg, 14a, stk. 1 ( 18, stk. 4) 822 Tilskud til tandlægebehandling som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 010 Tandprotese, helbredstillæg, 14a, stk. 4 ( 18, stk. 4) 736 Tilskud til briller som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 011 Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg 14a, stk. 4 ( 18, stk. 4) Tilskud til fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten Fodbehandling, helbredstillæg 14a, stk. 1 ( 18, stk. 4) 609 Tilskud til fodbehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 013 Varmetillæg med 75 pct. refusion 14a, stk. 2 og 3 ( 17) Posten omfatter varmetillæg. Der ydes 75 pct. refusion fra staten. 040 Personlige tillæg mod tilbagebetaling med 50 pct. refusion Statsrefusion

15 002 Refusion af varmetillæg pct. refusion af varmetillæg. 004 Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg Posten omfatter refusion af personlige tillæg og helbredstillæg på 50 pct Førtidspension Der findes 3 førtidspensionsordninger. Ordningerne er opdelt efter hvornår førtidspensionisten har fået tilkendt pension. Den første ordning (funktion ) omfatter personer tilkendt førtidspension før d. 1. januar Den næste ordning (funktion ) omfatter personer tilkendt førtidspension mellem den 1. januar 1999 og ind til d. 1. januar Den sidste ordning (funktion ) omfatter personer der har fået tilkendt førtidspension efter d. 1. januar 2003 og er således den eneste ordning hvor der er nytilgang. Ifølge lov om social pension kap. 3, 16 kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Budgettet for 2011 er videreført uændret i budgetoverslagsårene Førtidspension med 50 pct. refusion Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension blev indtil 2003 tilkendt personer i alderen 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen og til personer i alderen 50 til 65 år, når sociale og helbredsmæssige forhold talte for det. På denne funktion registreres udgifter til udbetaling af førtidspension til personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 1999, hvorefter den nye lov trådte i kraft. Primo 2011 forventes i alt 208 pensionister. 001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion Udbetaling af højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. refusion Der er budgetteret med 163 helårspersoner á kr. I budgetoverslagsårene er indregnet afgang på grund af overgang til alderspension. 001 Skattepligtige ydelser Skattefri ydelser Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. refusion Udbetaling af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. refusion. Der er budgetteret med 40 helårspersoner á kr. 001 Skattepligtige ydelser

16 002 Skattefri ydelser Betaling til andre myndigheder Betaling til andre kommuner vedr. borgere fra Furesø Kommune Betaling fra andre myndigheder Betaling fra andre kommuner vedr. borgere fra andre Kommuner Statsrefusion 004 Refusion af vedr. højeste og mellemste førtidspension med 50 pct Refusion af vedr. almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct Førtidspension med 35 pct. Refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar På denne funktion registreres udgifter til udbetaling af førtidspension til personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 1999 og før 1. januar 2003, hvor en ny lov trådte i kraft om fordeling af udgifter til nye førtidspensionister mellem stat og kommuner. Primo 2011 forventes i alt 283 pensionister. 001 Højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion Posten vedrører udbetaling af højeste og mellemste førtidspension med 35 pct. refusion. Der er budgetteret med 245 helårspersoner á kr. I budgetoverslagsårene er indregnet afgang på grund af overgang til alderspension 001 Skattepligtige ydelser Skattefri ydelser Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion Posten vedrører udbetaling af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct. refusion. Der er budgetteret med 31 helårspersoner á kr. I budgetoverslagsårene er indregnet afgang på grund af overgang til alderspension. 001 Skattepligtige ydelser Skattefri ydelser Betaling til andre myndigheder 580 Posten omfatter betaling til andre kommuner vedr. borgere fra Furesø Kommune. 089 Betaling fra andre myndigheder -132 Posten omfatter betaling fra andre kommuner vedr. borgere fra andre Kommuner. 2 Statsrefusion Refusion af vedr. højeste og mellemste førtidspension med 35 pct

17 005 Refusion af vedr. almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 35 pct Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter reglerne gældende fra 1. januar Tilkendt efter regler gældende fra 1. januar På denne funktion registreres udgifter til udbetaling af førtidspension til personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, hvor den nye pensionslov trådte i kraft. 001 Førtidspension med 35 pct. refusion Udbetaling af førtidspension med 35 pct. refusion. Der er budgetteret med 440 helårspersoner á kr. Ved årets start forventes 417 pensionister. 088 Betaling til andre myndigheder Betaling fra andre myndigheder Statsrefusion Refusion af vedr. førtidspension med 35 pct Kontante Ydelser Sociale Formål Drift 017 Efterlevelseshjælp (Aktivloven 85 a) Efterlevelseshjælp udbetales efter ansøgning til personer, hvis ægtefælle eller samlever 106 er afgået ved døden. Efterlevelseshjælpen ydes som et engangsbeløb afhængig af indkomst- og formueforhold. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 2 Statsrefusion 001 Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning Refusionen vedrører primært grp 010 under Voksenområdet. Refusionsordningen er -72 nærmere beskrevet under Voksenområdet. 002 Refusion af udgifter til sociale formål grp og Refusion af kommunens udgifter med 50 pct. Refusionen vedrører primært Voksenområdet Boligydelser til pensionister Boligydelse ydes til folkepensionister samt førtidspensionister, hvor førtidspension er tilkendt før 1. januar 2003 og kan udbetales til såvel lejere som ejere og andelsboligeje- 413

18 re. Boligsikringen beregnes ud fra husstanden, boligudgiften, husstandsindkomst og boligens udformning. Boligsikring ydes efter Lov om individuel boligstøtte. 001 Tilskud til lejere Budgettet er videreført uændret fra I oktober 2010 er der sager. 002 Lån til ejere af en og tofamiliehuse Tilskud og lån til andelshavere m.fl. 953 Posten vedrører tilskud og lån til andelshavere m.fl. Budgettet er videreført uændret fra Tilskud til lejebetaling i ældreboliger Posten vedrører tilskud til lejebetaling i ældreboliger. Budgettet er videreført uændret fra I oktober 2010 er der 330 sager. 088 Betaling til andre myndigheder 465 Betaling til andre kommuner vedr. borgere fra Furesø Kommune. 089 Betaling fra andre myndigheder -408 Betaling fra andre kommuner. 091 Efterreguleringer Tilbagebetaling af lån og renter Posten vedrører tilbagebetaling af lån og renter 2 Statsrefusion Refusion af kommunens udgifter til boligydelse med 75 pct Boligsikring Boligsikring ydes til lejere og ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger. Boligsikringen afhænger af husstanden, husstandsindkomst og boligens udformning. Boligsikring ydes efter Lov om individuel boligstøtte 2a, 14, 21-24, 33, 34 og 72 samt Lov om almene boliger Almindelig boligsikring Boligsikring, almindelige tilskud, tilskud til personer i kollektive boligselskaber og til personer på plejehjem. Budgettet er en videreførelse af det oprindelige budget for I oktober 2010 er der 934 sager. 091 Efterregulering Efterreguleringer af tidligere udbetalte tilskud Statsrefusion Refusion af boligsikring og huslejetilskud med 50 pct. efter 29 B. 414

19 03 Ældre Tabel SSU.6 Ældre Regnskab Budget Budget Budgetoverslagsår kr niveau Udgifter Indtægter Netto heraf refusion På ældreområdet er opgaverne bl.a. hjemmehjælp (inkl. frit valg), hjemmesygepleje, drift af plejecentre og dagcentre, madservice, hjælpemidler, boligændringer, transport m.v. Der er ikke aldersgrænser for ydelserne, men der er visitationskriterier. De fleste brugere af områdets ydelser er dog ældre. Tilbuddene omfatter en række visiterede ydelser, bl.a. personlig pleje og praktisk hjælp, (herunder frit valg af hjemmehjælpsleverandør), Madservice (her under frit valg af leverandør af madservice), plejeboliger, hjælpemidler, dagtilbud og forebyggende foranstaltninger. Der er tale om et område, hvor en stor del af udviklingen i udgifterne er nært knyttet til den demografiske udvikling. For aldersgruppen over 65 år forventes således en sammenhæng mellem den demografiske udvikling i de ældre aldersgrupper og efterspørgslen efter serviceydelser og hjælpemidler. Den demografiske udvikling udviklingen i antallet af ældre Antallet af ældre vil stige de næste år. Der vil derfor fortsat være tendens til en demografisk afledt stigende efterspørgsel efter ældreområdets serviceydelser. Den forventede udvikling i antallet af ældre fra fremgår af Figur SSU.2. Antallet af borgere over 65 år forventes at stige fra 6767 i 2010 til 7641 i

20 Figur SSU.2: Prognose for udvikling i antallet af personer på 65 år og derover 2010 til Antal personer Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune 2010 Udover at der sker en stigning i antallet af ældre, viser prognosen også, at andelen af ældre ud af den samlede befolkning vil stige. Det fremgår af Figur SSU.3, at andelen af borgere over 65 år må forventes at stige fra 17 % i 2010 til 21 % i Figur SSU.3: Prognose for befolkningen på 65 år og derover i pct. af den samlede befolkning Andel af befolkningen % 21% 20% 19% 18% 17% 16% Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune 2010 Ikke mindst den deraf afledte forventede udvikling i antal borgere med demens giver anledning til alvorlige overvejelser. Andre udfordringer Udover den demografiske udvikling står området over for den udfordring, at praksis i sygehussektoren bevirker en stadigt hurtigere afvikling af patientforløb. Dette ses allerede 416

21 som faldende gennemsnitlige liggetider på sygehusene og øget ambulant behandling. Denne udfordring forventes at slå tydeligere igennem i de kommende år. Flere pleje- og behandlingsfunktioner flyttes ud i kommunen, der skal håndtere tungere og mere ressourcekrævende forløb. Hertil kommer de stigende udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne, der har medført øget fokusering på forebyggelse af ind- og genindlæggelser, samt hjemtagelse af færdigbehandlede borgere. Der er afdækket udfordringer indenfor demensområdet. Der bor langt flere demente i kommunens plejecentre, end der er specialpladser til. Indsatser Forvaltningen arbejder løbende med effektiviseringer og omlægninger af de kommunale servicetilbud, for at imødekomme udfordringerne. Der er iværksat en række initiativer såsom - sammenlægning af ledelse og administration af de kommunale plejecentre, - driftsoptimering i hjemmeplejen, - udbud af relevante opgaver, - forsøg med og implementering af velfærdsteknologiske løsninger, - med meget mere. De stigende udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne har medført en række indsatser specielt for at mindske forebyggelige indlæggelser og afværge ventedagsbetaling. Indsatserne der samlet kaldes Det koordinerede borgerforløb har følgende aktiviteter: - etablering af rehabiliteringsafdeling i Kornelhaven på Lillevang: 27 genoptrænings- og vurderings- og aflastningspladser til borgere, der ikke kan være i eget hjem efter sygehusophold, eller ved sygdomsforløb, m.v. - etablering af fremskudt funktion i hjemmesygeplejen - etablering af hjemmerehabilitering - med henblik på at udskyde og forebygge behovet for kompenserende hjælp (hjemmehjælp) for borgere i eget hjem. I den forbindelse analyseres tværgående arbejdsgange, med henblik på at sikre sammenhængende forløb for borgerne. Der vil blive iværksat kompetenceudvikling for at klæde personalet på til alle nye udfordringer. Ved vedtagelsen af budget 2010 blev der afsat midler til at udvikle og udvide tilbud til demente i plejeboliger. Der arbejdes videre med tildelingsmodellen for plejecentrene med henblik på at skabe mere ensartede tilbud og muligheder for borgere med særlige behov (herunder borgere med demens) på alle kommunens plejecentre. Herunder vil der være fokus på kompetenceudvikling It-understøtning For bedst muligt at understøtte organisationens arbejde og sammenhængen omkring de enkelte borgere er en effektiv IT-understøttelse helt essentiel. Kommunen benytter derfor et IT-omsorgssystem. Systemet benyttes på hele Sundheds- og ældreområdet, samt til ekstern kommunikation med læger, sygehuse og apoteker - herunder også elektronisk medicingenbestillinger. Kommunens hjemmehjælpere har velfungerende smartphones, med adgang til omsorgssystemet, hvilket mindsker papirarbejdsgange og muliggør at hjemmeplejerne starter hjemmefra. Ud over effektiv understøttelse af de enkelte arbejdsgange, benyttes systemet også til monitorering af hele sundheds- og ældreområdet, hvor der månedligt udtrækkes nøgletal for de forskellige delområder. Da ældreplejen foregår 417

22 døgnet rundt alle dage, og områdets arbejdsgange i høj grad understøttes af omsorgssystemet er der skærpede krav til driften af netop dette system. Hovedkonto 02 Transport og infrastruktur Kollektiv trafik Busdrift Busdrift, herunder handicapkørsel udført af private Socialområdet Furesø Kommune har indgået aftale med trafikselskabet Movia om kørsel til fritidstilbud. Borgere visiteres til individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede efter Lov om trafikselskaber, nr. 582 af 24. juni De borgere, der er visiteret, har ret til minimum 104 kørsler om året. I august 2010 var 307 borgere visiteret til ordningen. Budgettet er videreført uændret i forhold til foregående år. Hovedkonto 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Budgettet vedrører udgifter og indtægter vedr. personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, plejecentre, dagcentre og madservice. Furesø Kommune råder over et antal plejeboliger: Tabel SSU.7. Plejeboliger i Furesø Kommune Faste plejeboliger Midlertidige boliger Boliger i alt Plejecentret Lillevang (27 i løbet af 2011) * 96 Plejehjemmet Ryetbo 94 (i løbet af 2011) 0 (i løbet af 2011) 94 Plejecentret Solbjerghaven Plejehjemmet Søndersø I alt (31) 241 * oprettelse af Rehabiliteringsafdelingen Kornelhaven med 24 boliger og ca. 27 pladser. 418

23 I henhold til Serviceloven 83, 84 og 91 har kommunen pligt til at sørge for tilbud om personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemme efter princippet: hjælp til selvhjælp. Kommunen sørger for afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp og støtte gives på grundlag af vedtaget serviceniveau og dertil hørende kvalitetsstandarder. Endvidere har kommunen pligt til at sikre, at borgeren har mulighed for frit valg af leverandør af ydelserne. Til det brug udarbejdes leverandørkrav, priser på ydelser mv. Furesø kommune har med udgangen af 2010 kontrakt med 8 private hjemmehjælpsleverandører, 2 private indkøbsleverandører, 1 privat madserviceleverandør og 1 privat vaskeri. Der er 1162 borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp /hjemmehjælp. Af disse har 648 valgt den kommunale hjemmepleje, mens 558 har valgt en privat leverandør. En borger kan vælge flere leverandører: én til praktisk hjælp, én til personlig pleje, én til madservice osv. Tabel SSU.8: Aktivitet i hjemmeplejen Antal brugere i alt Antal der har valgt kommunal 648 Antal der har valgt privat 558 Gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i alt 173 min Gennemsnitlig visiteret tid pr. uge, kommunal leverandør 203 min Gennemsnitlig visiteret tid pr. uge, privat leverandør 116 min Kilde: Rambøll Care-omsorgssystem uge De private leverandører varetager med udgangen af 2010: - 49 % af antal borgere visiterede til hjemmehjælp - 30 % af de visiterede ydelser (kilde Rambøll Care uge ) Aktivitetsbaseret budgetmodel for hjemmeplejen Fra og med 2009 reguleres hjemmeplejens budget ud fra antal timer. Der er beregnet en timepris, baseret på de direkte lønudgifter. Øvrige udgiftsposter svinger ikke direkte op og ned med antallet af timers hjemmepleje og reguleres ikke i modellen. Tabel SSU.9: Forventet antal timer hjemmepleje Kommunal hjemmepleje *) Private leverandører Demografisk afledt stigning i antal timer Forventet antal timer i alt *) Udgangspunkt timer reduceret jf. budgetforlig SSU-17 (administrativ justering) med timer og SSU-18 (forebyggende indsatser) med 170 timer stigende til timer fra 2013 Den demografiske udvikling betyder, at hjemmeplejens timer forventes at stige. Udviklingen i antal timer jf. demografiberegningen er beregnet ved at antage, at antal visiterede timer pr. borger over 65 år i gennemsnit vil være konstant fremover. Det gennemsnitli- 419