ocial- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 B 7 Furesø Kommune Budget 2014 S ocial- og Sundhedsudvalget Politikområdets indhold s budgetområde omhandler sundhed og genoptræning, ældreområdet, voksne med særlige behov, herunder handicappede og psykisk syge, misbrugsområdet samt førtidspensioner og personlige tillæg. Desuden omfatter området boligsikring og boligydelse. Opgaver På sundhedsområdet omfatter opgaverne den kommunale genoptræningsindsats samt sundhedsfremme og forebyggelse. Herudover ligger den administrative afregning af udgifterne til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. Borgerservice har opgaver vedr. folkeregister, valg og administrerer pas, kørekort og sundhedskort. Derudover varetager Borgerservice administrationen af sygesikringsydelser og hjælper til med oprettelse af NEMID. På ældreområdet er opgaverne bl.a. hjemmehjælp (inkl. frit valg), hjemmesygepleje, drift af plejecentre og dagcentre, madservice, hjælpemidler, boligændringer m.v. Der er ikke aldersgrænser for ydelserne, men der er visitationskriterier. De fleste brugere af områdets ydelser er dog ældre. Voksenhandicapområdet dækker tilbud til borgere med nedsat funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Som udgangspunkt er der tale om borgere mellem 18 og 65 år, dog er der på enkelte lovområder ikke nogen aldersgrænse. Furesø Kommune driver enkelte bo- og dagtilbud, og sælger et mindre antal pladser. Endelig indgår støtte til frivilligt socialt arbejde i s budgetområde. Lovgrundlag Området er generelt reguleret efter serviceloven. En del af opgaverne på sundhedsområdet og misbrugsområdet reguleres af sundhedsloven. Specialpædagogisk bistand til voksne administreres efter lov om specialundervisning for voksne. Hertil kommer bl.a. Lov om uddannelse til unge med særlige behov samt lov om social pension og lov om boligstøtte. Øvrige politikker gældende på udvalgsområdet Sundhedspolitik Ældrepolitik fra 2008 Handicappolitik Frivillighedspolitik Ny Social og Velfærdspolitik vedtages i løbet af 2014 Udfordringer i 2014 og overslagsårene Den demografiske udvikling bevirker en stigende efterspørgsel efter ydelser, primært på ældreområdet. I 2014 vil der fremfor den eksisterende godkendelsesordningen blive gennemført udbud på hjemmehjælpsområdet. Ved at gennemføre udbud forventes en mere effektiv drift som følge af færre samarbejdsparter, bedre muligheder for udviklingssamarbejde og koordinering omkring borgerne, samt lavere priser. Det er besluttet at etablere et nyt plejecenter og en rehabiliteringsafdeling i Farum Midtpunkt, som forventes taget i brug september Rehabiliteringsafdelingen på Plejecenter Lillevang omdannes til plejeboliger. På sundhedsområdet ses øgede udgifter på det aktivitetsbestemte område i lighed med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. En øget indsats for at forebygge og afværge ind- og genindlæggelser, vil mindske udgifterne på det somatiske område. Ligeledes vil en effektiv koordinering af indsatsen for færdigbehandlede patienter, der 313

2 udskrives til eget hjem medføre færre udgifter til ventedage. I forbindelse med etableringen af det nye plejecenter i Farum Midtpunkt bygges der et nyt genoptræningscenter for alle borgere i kommunen, som ligeledes vil stå klar i september På Voksenhandicapområdet er der forsat et udgiftspres på kommunens udgifter til socialpædagogisk støtte, dagtilbud samt botilbud. For at kunne styre området følges der tæt op på udviklingen i antal borgere og visitationen af ydelser. Et bofællesskab for udviklingshæmmede borgere i forbindelse med plejecenteret og genoptræningscenteret i Farum Midtpunkt forventes at stå klar i september Borgerservice står foran store udfordringer i forhold til arbejdets tilrettelæggelse. Målet er at halvdelen af borgerhenvendelserne skal ske elektronisk. Borgerservice implementerer en lang række nye systemer som giver borgeren bedre muligheder for selvbetjening. Den direkte borgerkontakt skal foregå i Furesø Bibliotek og Borgerservice, og her ydes der råd og vejledning i forhold til de kommunale og statslige selvbetjeningsløsninger som fx: skat, pension og boligydelse. Der er stort fokus på digitaliseringsindsatsen i forhold til bølge 3 og 4 samt udviklingen af kanalstrategi. Budgetvedtagelse 2014 Den 9. oktober 2014 vedtog Byrådet budget Budgetvedtagelsen medfører samlet, at udvalgets driftsbudget er blevet tilført 6,138 mio. kr. På udvalgets område blev følgende effektiviseringer og besparelser vedtaget: Budgetreduktioner kr Etablering af Forebyggelsescenter Skovgården 2.3 Udvikling af daghjemstilbud på Lillevang Effektivisering af kørselsområdet Ruteplanlægning og visitation Frit valg på ældreområdet (-500 samt -700 som rammereduktion) Nyt samarbejde på misbrugsområdet med Ballerup Kommune I alt Udvidelseskataloget: Budgetudvidelser kr Ansættelse af motionsvejleder og kræft koordinator Botræningstilbud til unge indenfor autisme-området Fremme af processen med seniorbofællesskaber I alt Anlæg 2014: Nyt plejecenter, genoptræning - i alt 6,075 mio. Etablering af forebyggelsescenter Skovgården - i alt 0,1 mio. kr. Demografi: Budgetterne er korrigeret som følge af ændringer i borgernes alderssammensætning således som den fremgår af kommunens nyeste befolkningsprognose. Ændringerne indgår på følgende områder: Sundhed: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Førtidspensioner og boligstøtte: Boligydelse Ældre: Demografi- og Rammekorrektioner: Hjælpemidler og Hjemmeplejeydelser Ændringen beregnes med udgangspunkt i de senest afsluttede regnskabsår og tager dermed højde for den aktuelle sundhedstilstand og effektivitet. Beregningen på hjemmeplejeområdet indregner endvidere en reduktion i plejebehovet pr. borger år for år svarende til gennemsnittet af de seneste fire år. Beregningsmetoderne er beskrevet under de pågældende områder. Demografireguleringer i budget I 2014 og 2015 tilføres budgettet med 0,253 mio. kr. og 0,139 mio. kr. I 2016 reduceres budgettet med 0,538 mio. kr. og øges i 2017 med 2,117 mio. kr. 314

3 Tekniske korrektioner: Udover budgetreduktioner, budgetudvidelser og demografireguleringer er budgettet blevet reguleret gennem: DUT-reguleringer (-2,670 mio. kr.) Øvrige tekniske korrektioner (6,065 mio. kr.) Overførselsudgifter (0,838 mio. kr.) Sundhedsudgifter (4,163 mio. kr.) Særligt dyre enkeltsager (-0,5 mio. kr.) En oversigt over indberetninger til budget 2014 findes under Budgetvedtagelse. Tabel SSU 1: s budget i Alle tal er i 2014 pris- og lønniveau samt i hele kr.* Budget 2014 Budgetoverslagsår Udgifter Indtægter Netto Netto DRIFT og STATSREFUSION i alt AKTIVITETSOMRÅDER: Sundhed Førtidspensioner, boligstøtte m.v Ældreområdet Voksenhandicapområdet Heraf statsrefusion i alt Note *: + = Udgifter/merindtægter; Minus (-) = Indtægter/merudgifter. Kilde: OPUS, december Anlæg: I nedenstående tabel er der en oversigt over udvalgets anlæg. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte anlæg, henvises der til fanebladet vedrørende anlægsprogrammet, hvor kommunens anlæg er nærmere beskrevet. Tabel 2: Oversigt over Økonomiudvalgets anlægsbudget Alle tal er i 2014 pris- og lønniveau samt i hele kr. Budgetoverslagsår Netto Projekter Nyt plejecenter, genoptræning Anskaffelse af elektronisk låsesystem Etablering af forebyggelsescenter Skovgården

4 s nettobudget 2014 fordeler sig som følger: Figur SSU1: Den procentvise fordeling af budget 2014 (beløbet er i kr.) Kilde: OPUS - november

5 Områdeoversigt Tabel SSU 1a s budget Alle tal er i 2014 pris- og lønniveau samt i hele kr. Budget 2014 Budgetoverslagsår Funktion Område Udgifter Indtægter Netto Netto DRIFT 01 Sundhed Førtidspensioner, boligstøtte mv Ældreområdet Voksenhandicapområdet I alt SSU Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Andre sundhedsudgifter SSU - Førtidspension, boligstøtte m.v Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler Sociale formål Boligydelser til pensionister Boligsikring SSU Ældre Busdrift Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner SSU - Voksen/Handicap Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse unge m. særlige behov Indtægter fra den centrale refusionsordning

6 Alle tal er i 2014 pris- og lønniveau samt i hele kr. Budget 2014 Budgetoverslagsår Funktion Område Udgifter Indtægter Netto Netto Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 10) Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sundhedsloven) Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundhedsloven) Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål Øvrige sociale formål heraf STATSREFUSION ANLÆG Noter: Alle tal i tabellen er i 2014-priser. Data hentet i OPUS december s budget er opdelt i følgende områder: Sundhed Førtidspensioner, boligstøtte m.v. Ældreområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Personlige tillæg til pen- Kørsel, flextrafik af sundsionister Ældreboliger hedsvæsnet Førtidspension Plejehjem og hjemmepleje Genoptræning Boligydelse til pensionister Vederlagsfri Aktiviteter for ældre og fysioterapi Boligsikring handicappede Sundhedsfremme og Hjælpemidler forebyggelse Plejevederlag m.v. Snerydning Voksenhandicapområdet Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Borgerstyret personlig assistance og støtte Forebyggende indsats Botilbud Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Støtte-kontaktperson og ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets og samværstilbud Frivilligt socialt arbejde 318

7 SSU - Sundhed Tabel SSU 2: Sundhedsområdets budget 2014 Sundhed Budget Budgetoverslagsår kr niveau Udgifter Indtægter Netto Området omfatter udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsnet, genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. sundhedsloven og servicelovens 86 samt udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse. Som følge af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi er der i 2014 samt overslagsårene blevet tilført 1,8 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen (se Det nære sundhedsvæsen) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunen medfinansierer regionernes udgifter til sundhedsvæsnet. Budgettet er baseret på et skøn, på grundlag af de gældende takster for 2014 og den forventede aktivitet. Ved budgetvedtagelsen for 2014 blev budgettet til Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet løftet med 4,3 mio. kr. med henblik på at imødegå de stigende udgifter som følge af en stigende aktivitet. Der er i den forbindelse blevet tilført 1,5 mio. kr. til stationær somatik og 1,5 mio.kr. til ambulant somatik. Ydermere er budgettet opjusteret med 1,2 mio. kr. som følge af den demografiske udvikling. I nedenstående tabel ses den forventede udgift til kommunal medfinansiering beregnet af KL, det vedtagne og korrigerede budget samt regnskabet/prognosen for Som det fremgår af tabellen forventer både KL og forvaltningen stigende udgifter til kommunal medfinansiering i Mio. kr., 2014 P/L Skønnet af KL 120,5 121,0 122,8 Vedtaget budget 120,0 116,8 124,3 Korrigeret budget 117,8 123,5 - Regnskab/prognose 119,6 123,5 124,3 Tabel SSU 3: Takster og maksimumtakster for medfinansiering i 2014, 14-pl Område Kommunens betaling Stationær behandling 34 pct. af DRG-takst, maks kr. pr. indlæggelse Somatisk behandling Ambulant behandling 34 pct. af DAGS-takst, maks kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter er kr. Genoptræning u. indlæggelse 70 pct. Af genoptræningstaksten Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn 319

8 Psykiatrisk behandling Praksissektoren Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst, maks kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst max. 520 kr. Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn Speciallægebehandling 34 pct. af honorarer, dog maksimalt kr. pr. ydelse Almen lægebehandling 10 pct. af honorarer Øvrig sygesikring: (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi) 10 pct. af honorarer pr. ydelse (tandlæge, fysioterapeut, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling Note: DRG-system er Diagnose-Relaterede-Gruppering for somatiske stationære patienter DAGS-systemet er Dansk ambulant grupperingssystem for somatiske ambulante patienter Stationær somatik Er den del af lægevidenskaben, der handler om kroppen. Stationær somatik er behandling af indlagte patienter Budgettet er baseret på et skøn, på grundlag af de gældende takster for 2014 og den forventede aktivitet. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014, blev Stationær somatik tilført 1,5 mio. kr. med henblik på at imødegå de stigende udgifter som stigende takster og nye dyre behandlingsformer Ambulant somatik Er behandling, hvor patienten ikke er indlagt og kan tage hjem samme dag. Budgettet er baseret på et skøn, på grundlag af de gældende takster for 2014 og den forventede aktivitet. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014, blev ambulant somatik tilført 1,5 mio. kr. med henblik på at imødegå de stigende udgifter som følge af en stigende aktivitet (se nedenstående figur)

9 Stationær psykiatri Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i Ambulant psykiatri Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i Praksissektoren (sygesikring) Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i Genoptræning under indlæggelse Budgettet er baseret på et skøn ud fra forbruget i Betaling til E-portal 24 Budgettet er videreført uændret Betaling til patientklagenævnet 9 Budgettet er videreført uændret 321

10 Den demografiske udvikling og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering Udgifterne til lægebesøg (sygesikring) samt indlæggelser og ambulant behandling for somatiske lidelser er aldersafhængige de største udgifter er til ældre, unge omkring 30 år og små børn. Derfor er budgetterne korrigeret for ændringer i indbyggernes alderssammensætning. Figur SSU.2: Kommunal medfinansiering, gennemsnitlig udgift pr. borger i Gns. udgift pr. indb. til sygesikring og behandling for somatiske lidelser Ambulant behandling Indlæggelser Sygesikring Udgift pr. indbygger Alder Kilde: e-sundhed og egne beregninger Resultatet af demografiberegningen fremgår nedenfor. Merudgifterne er indregnet i budgettet for den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Tabel SSU 4: Indregnet udgiftsændring som følge af demografisk udvikling prisniveau kr. Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante behandlinger Praksissektoren Demografiberegning i alt For de øvrige dele af den kommunale medfinansiering, dvs. ambulant og stationær psykiatri og genoptræning under indlæggelse, samt ambulant specialiseret genoptræning, ses ingen tydelig demografisk påvirkning af udgifterne. Derfor foretages ingen korrektioner for befolkningens alderssammensætning på disse områder. Demografimidlerne genberegnes hvert år i forbindelse med de tekniske korrektioner. 322

11 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Ambulant specialiseret genoptræning 929 Budgettet dækker almen genoptræning og vedligeholdende træning varetaget af regionen. Genoptræningscenteret Skovgården Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Genoptræningscenteret har følgende hovedopgaver: Genoptræning af borgere, der har været på sygehus (Sundhedsloven 140): Der forventes gennemført ca. 968 genoptræningsforløb, på baggrund af en genoptræningsplan efter sundhedsloven i 2014 mod 822 i Det forventes, at ca. 118 Furesøborgere modtager et specialiseret genoptræningstilbud i Regionen i 2014, hvilket er på niveau med antallet i Borgerne sendes hurtigere hjem fra hospitalerne til fortsat kommunal genoptræning, hvilket er med til at efterspørgslen øges og dermed også udgifterne på området. Genoptræning, vedligeholdende og forebyggende træning af borgere, der ikke har været på sygehus (serviceloven) SEL 86: For hjemmeboende borgere forventes gennemført ca. 502 træningsforløb efter serviceloven i 2014, mod 370 i Endvidere forventes som noget nyt at 109 borger i 2014 vil modtage et hjemmerehabiliteringsforløb Hertil kommer vurdering og træning af beboere på plejecentrene Søndersø, Solbjerghaven og Lillevang og dagcentergæster på Solbjerghaven og Lillevang I 2012 har Genoptræningscenteret deltaget i et faldforebyggelsesprojekt i samarbejde med Gentofte og Herlev Hospitaler. Den videre fortsættelse/forankring efter projektets afslutning er fastlagt og ved at blive implementeret her i I 2012 er der etableret træningstilbud til cancerpatienter som led i cancerforløbsprogrammet. I 2014 arbejdes der videre med udmøntningen af det samlede cancerforløbsprogram i samarbejde med cancerforløbskoordinatoren i Hjemmesygeplejen. I 2012 er der etableret træningstilbud til hjertepatienter og med udgangen af 2. kvartal 2013 startede en hjerteskole, så hjerteforløbsprogrammet hermed er udmøntet i Furesø Kommune. I forbindelse med budgetforlig 2012 er budgettet reduceret med kr. stigende til kr. i 2014 som følge af etablering af et system med visitationspakker. (Pakkerne er dog endnu ikke udviklet). Med projektet Bevar dig vel er budgettet udvidet med kr. 323

12 Personale Driftsramme 261 Faste udgifter 82 Betaling fra andre kommuner Ambulant genoptræning, kørsel Kørsel til almen genoptræning Budgettet omfatter kørsel til og fra genoptræningen på Skovgården Kørsel af klienter til sygehus Kørsel af klienter til ambulant specialiseret genoptræning på sygehuse mv. 382 Kørsel til genoptræning på Lillevang Vederlagsfri fysioterapi I henhold til 67, 72 og 140a i Sundhedsloven kan der ydes vederlagsfri fysioterapi såfremt visse betingelser er opfyldt. I 2013 udgjorde gennemsnitspris 196 kr. pr. behandling for i alt behandlingstyper. Prisen er faldet i forhold til 2012, hvor gennemsnitsprisen pr. behandling var 225 kr. for i alt behandlingstyper. Da der er mange typer af behandlinger kan dette svinge fra år til år. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi er i udgangspunktet målrettet personer med svært fysisk handicap. I 2008 er ordningen udvidet, således at den også omfatter personer med progressive sygdomme tidligere i sygdomsforløbet, hvor de endnu ikke har udviklet et svært fysisk handicap. Disse borgere træner hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Der er i 2013 lavet ny aftale om udgiftsrammen for patienter, der træner med progressive sygdomme tidligt i forløbet. Fra 2015 må max. 15 % af disse patienter modtage individuel træning. Hovedtilbudet skal være holdtræning. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre / vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier. For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap skal personen opfylde alle følgende henvisningskriterier: Man har et svært fysisk handicap Tilstanden er varig Man har en diagnose, som er opfattet af diagnoselisten For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom skal personen opfylde alle følgende henvisningskriterier: Man har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom Tilstanden er varig Man har en diagnose, som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv Sygdom 324

13 Diagnosen stilles af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale Relevant lovgivning Andre sundhedsudgifter Det nære sundhedsvæsen I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014 er der afsat 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne mhp. at øge sammenhæng og lighed i det nære sundhedsvæsen. Furesø kommunes andel udgør 1,8 mio. kr. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorer Projekter, sundhedsområdet 305 I forbindelse med budgetaftalen i 2011 blev der afsat midler til oprettelsen af et korps af sundhedsambassadører på institutioner og skoler for børn. I 2014 og overslagsårene er der afsat 0,3 mio. kr. til fortsættelsen af ordningen Kommunale udgifter til hospiceophold 267 Budgettet dækker udgifter i forbindelse med døende borgeres ophold på hospice. Opholdet varierer fra 2 dage til ca. 30 dage. Visitering til hospice sker ved egen læge eller hospitalet. I 2014 betales kr. pr. døgn. Der er således budgetteret med ca. 139 døgn Plejetakst for færdigbehandlede patienter Plejetaksten for færdigbehandlede patienter i 2014 udgør 1918 kr. pr. ventedag. 874 Somatiske patienter 314 Psykiatriske patienter 560 Kommunen betaler for de såkaldte ventedage, når furesøborgere efter afsluttet behandling på sygehusene ikke kan udskrives til eget hjem eller til rehabiliteringsafdelingen. Udgifterne til betaling for ventedage for færdigbehandlede somatiske patienter er generelt stigende. Taksten udgør kr. pr døgn i 2014 for både somatiske og psykiatriske patienter. Budgettet svarer til ca. 64 ventedage for somatiske patienter og ca. 292 ventedage for psykiatriske patienter Begravelseshjælp 814 Kommunen yder begravelseshjælp, hvis størrelse er afhængig af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue. Budgettet er baseret på forventet forbrug i Aktiviteter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse

14 Furesø Kommune har siden strukturreformen arbejdet målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Kommunens sundhedspolitik har den overordnede vision, at det skal være let at leve et sundt og aktivt liv hele livet i Furesø Kommune. Af konkrete indsatser kan nævnes: forløbsprogrammer for kronisk syge borgere (del af sundhedsaftalen med Region H). KOL, diabetes, hjerte-kar er i drift. Lænde/ryg er i praktisk drift, men der arbejdes på samarbejdsflader med andre afdelinger. Kræft er under udarbejdelse i samarbejde med klyngekommunerne og det arbejde fortsætter ind i 2014 forløbskoordinator for kræft udvikler relevant samarbejde internt i kommunen og eksternt med hospital og andre relevante samarbejdspartnere til gavn for kræftramte borgere faldforebyggendearbejde planlægges og igangsættes i hele ældreområdet udvikling af undervisningstilbud/patientskoler for borgere med kronisk sygdom (del af sundhedsaftalen med Region H.) diabetes skoleforløb for borgere med diabetestype 2 hjerteskoleforløb for borgere med hjerte-karsygdomme Lær at leve med kronisk sygdom rygestopkurser ernæringsrådgivning af borgere i rehabilitering ernæringsrådgivning til lægehenviste borgere Store Cykeldag i samarbejde med Natur/ Miljø og Idræt sundhedsdage for borgerne Social- og sundhedsudvalget prioriterer i starten af et kalenderår de indsats- /fokusområder, som de afsatte puljemidler skal anvendes til. I 2014 fortsættes planlægning og igangsættelse af konkrete aktiviteter med sundhedsambassadører på institutioner og skoler for børn. Der er afsat 0,3 mio. kr. pr. år i overslagsårene. Der foreligger et selvstændigt budget for sundhedsambassadørordningen under sundhedsfremmepuljen Kørsel til læge/speciallæge 232 Jf. Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven yder kommunen befordringsgodtgørelse til modtagere af social pension for kørsel til alment praktiserende læge og speciallæge. Budgettet er videreført uændret. 326

15 SSU - Førtidspensioner, boligstøtte m.v Tabel SSU 5: Førtidspension og boligstøtte m.v. budget 2014 Førtidspensioner, boligstøtte m.v. Overslagsår kr niveau Udgifter Indtægter Netto heraf refusion Området omfatter udbetaling af førtidspension, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og tilskud til særlige sygesikringsydelser. Udgifterne er overførselsudgifter og indgår derfor ikke i kommunens serviceramme. Sagsbehandling og udbetaling af førtidspensioner, boligsikring og boligydelse varetages af Udbetaling Danmark. Kommunen afholder kun udgifter svarende til den kommunale finansiering. Det vil f.eks. sige, at kommunen afholder 25 pct. af den samlede udgift til boligydelse og 65 pct. af udgifterne til nye førtidspensioner. Personlige tillæg administreres fra 2013 i Ydelse. Personlige tillæg mv Befolkningsprognosen for Furesø Kommune viser, at der må forventes en stigning i antallet af ældre i de kommende år. Dette vil give et øget udgiftspres vedr. udbetalinger af personlige tillæg. I modsat retning trækker den tendens, at et stigende antal ældre vil være omfattet af arbejdsmarkedspensioner, som bevirker, at de ikke er berettiget til personlige tillæg. Førtidspensionister der har søgt eller fået tilkendt pension før 1. januar 2003 og folkepensionister kan søge om et personligt tillæg til udgifter, som den pågældende ikke selv kan afholde. Personligt tillæg ydes til pensionister hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget ydes for afholdte udgifter til briller, medicin, varme, tandlægebehandling, fysioterapi, fodpleje m.v. Tillæg ydes efter Lov om social pension 14 a folkepension og 17 a førtidspension. Til pensionister, som er særligt vanskeligt stillet økonomisk, kan der ydes personlige tillæg til nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten ikke har mulighed for at afholde. Tillægget kan ydes som et engangsbeløb eller en løbende ydelse. Personlige tillæg kan ydes til førtidspensionister tilkendt før 1. januar 2003 samt folkepensionister. Der er følgende betingelser: Tillægget kan ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske 327

16 forhold Tillægget kan ydes til dækning af resterende egenbetaling efter delvis dækning af helbredstillæg (f.eks. tillæg til tandbehandling, fysioterapi) Tillægget ydes til dækning af udgifter, som ikke dækkes af helbredstillægget (f.eks. briller, proteser) Tillægget skal være søgt før evt. behandling påbegyndes. Borgeren skal sende/medbringe ansøgning om supplerende tillæg samt dokumentation for faste udgifter og evt. behandlingsoverslag. Tillæg ydes efter Lov om social pension 14 a folkepension og 17 a førtidspension. Budgettet er baseret på forventet forbrug 2013 og videreført uændret i de efterfølgende år. Der ydes 50 pct. statsrefusion af kommunens udgifter til personlige tillæg bortset fra varmetillæg. Varmetillæg administreres af Udbetaling Danmark. Kommunen afholder 25 pct. af udgifterne. Drift Tandlægebehandling, personlige tillæg 14, stk. 1 ( 17, stk. 2) Tilskud til tandlægebehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension) Tilskud til fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Andre personlige tillæg 14, stk. 1 ( 17, stk. 2) Tilskud til andre personlige tillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Posten dækker også harmonisering af rådighedsbeløb ved beregning af personlige tillæg til Førtidspensionister. Tilskud med tilbagebetaling Personlige tillæg mod tilbagebetaling med 50 pct. refusion 283 Tilbagebetaling -215 Briller, helbredstillæg, 14a, stk. 1 ( 1, stk. 4) Tilskud til briller som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Medicin, helbredstillæg, 14a, stk. 1 ( 18, stk. 4) Tilskud til medicin som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Tandlægebehandling, helbredstillæg, 14a, stk. 1 ( 18, stk. 4) Tilskud til tandlægebehandling som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Tandprotese, helbredstillæg, 14a, stk. 4 ( 18, stk. 4) Tilskud til briller som helbredstillæg. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg 14a, stk. 4 ( 18, stk. 4) Tilskud til fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. 328

17 Fodbehandling, helbredstillæg 14a, stk. 1 ( 18, stk. 4) Tilskud til fodbehandling. Der ydes 50 pct. refusion fra staten. Varmetillæg med 25 pct. kommunal medfinansiering 14a, stk. 2 og 3 ( 17) Administration og udbetaling af varmetillæg varetages af Udbetaling Danmark. Statsrefusion Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg Statsrefusion af personlige tillæg og helbredstillæg på 50 pct. Førtidspension Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspension tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Furesø Kommunes udgifter til førtidspension afhænger af, hvornår førtidspensionen er blevet tilkendt. Førtidspensioner tilkendt før 1. januar 1992 refunderes fuldt ud af staten ligesom folkepension. Kommunen medfinansierer 50 pct. af udgiften til personer tilkendt førtidspension før d. 1. marts 1999 (hvor samlevende par fik beregnet deres pension, som to enlige pensionister). Kommunen medfinansierer 65 pct. af udgifterne til personer tilkendt førtidspension fra den 1. januar 1999 og ind til den 1. januar Kommunen medfinansierer 65 pct. af udgifterne til personer der har fået tilkendt førtidspension efter d. 1. januar Alle nytilkendelser er budgetteret her. Med virkning fra 1. januar 2013 trådte reformen af fleksjob og førtidspension i kraft. Reformen medfører, at personer under 40 år kun i begrænset omfang kan tilkendes førtidspension. I stedet iværksættes ressourceforløb m.v. Personer, der allerede er tilkendt førtidspension berøres ikke af reformen. Dog kunne personer, der fik tilkendt førtidspension før 1. marts 1999 vælge at overgå til den nye førtidspensionsordning inden 1. juli Dette er dog kun sket i ganske få tilfælde. En oversigt over det samlede antal førtidspensionister fra 2009 til 2013 er vist nedenfor Tabel SSU 6: Antal førtidspensionister Førtidspension, alle ordninger Jan Jan Jan Jan Jan Jan Antal personer Personer i % af årige 4,4 4,5 4,5 4,5 4,5 4,2 329

18 Kilde: Jobindsats.dk samt budgetopfølgning og teknisk budget 2014 Kommunens udgifter til førtidspension i perioden er vist nedenfor. Tabel SSU 7: Udgifter til førtidspension Førtidspensioner Netto inkl. Statsrefusion mio. kr niveau Regnskab Korr. Budg. Budget BO Førtidspension 50 % refusion 15,6 14,7 14,0 12,1 11,4 10,6 Førtidspension 35 % ref (før 2003) 21,7 20,7 19,1 17,9 17,0 16,6 Førtidspension 35 % ref (fra 2003) 48,2 57,3 64,9 70,2 71,8 74,8 I alt 85,4 92,6 98,0 100,2 100,2 102,0 Budgettet er baseret på nedenstående antal personer ved årets start Tabel SSU 8: Antal personer pr. pensionsordning Førtidspensionister ved årets start B 2014 BO 2015 Førtidspension 50 % ref Førtidspension før 2003, 35 % ref Førtidspension ny 35 % ref Førtidspensioner med kommunal udgift i alt Førtidspension før % ref Førtidspensionister i alt Afgangen sker primært fra de gamle førtidspensionsordninger med forholdsvist lave udbetalinger pr. førtidspensionist og høj grad af statslig finansiering, mens al ny tilgang sker til en ordning med forholdsvist høje udbetalinger pr. modtager og lav statslig finansiering. Kommunens udgifter ville derfor stige selv om nettotilgangen var nul. Administrationen af førtidspensionsudbetalingerne varetages fra marts 2013 af Udbetaling Danmark. Furesø Kommunes udgifter svarer til den kommunale finansiering. Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension blev indtil 1. juli 2004 tilkendt personer i alderen 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen og til personer i alderen 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold talte for det. Her budgetteres udgifter til kommunal medfinansiering af førtidspension til personer, der har fået tilkendt førtidspension i perioden 1. marts 1999 til 1. juli 2004 med 50 pct. kommunal medfinansiering. Der er forudsat 146 førtidspensionister primo Drift

19 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering I budgettet er forudsat 117 personer ved årets start og 106 ved årets udgang, svarende til 112 helårspersoner á kr. I budgetoverslagsårene er forudsat 101 Helårspersoner i Helårspersoner i Helårspersoner i 2017 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering Der er budgetteret med 29 helårspersoner á kr. Budgettet er videreført uændret i budgetoverslagsårene. Betaling til og fra andre myndigheder Når en førtidspensionist flytter, betaler fraflytningskommunen førtidspensionen i 6 år. Hvis flytningen skyldes institutionsophold m.v. kan betalingsforpligtelsen være varig. Reglerne følger af retssikkerhedslovens 9. Budgettet er baseret på forventet forbrug i 2013 og er videreført uændret i budgetoverslagsårene Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt før Udgifter til kommunal medfinansiering af førtidspension til personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. marts 1999 og før 1. januar 2003, hvor en ny lov trådte i kraft om fordeling af udgifter til nye førtidspensionister mellem stat og kommuner. I budgettet er forudsat i alt 204 pensionister primo Drift Højeste og mellemste førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering I budgettet er forudsat 180 personer ved årets start og 172 personer ved årets udgang svarende til 176 helårspersoner á kr. I budgetoverslagsårene er forudsat: 170 Helårspersoner i Helårspersoner i Helårspersoner i 2017 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering Der er budgetteret med 24 helårspersoner á kr. Budgettet er videreført uændret i budgetoverslagsårene. Betaling til og fra andre myndigheder Når en førtidspensionist flytter, betaler fraflytningskommunen førtidspensionen i 6 år. Hvis flytningen skyldes institutionsophold m.v. kan betalingsforpligtelsen være varig. Reglerne følger af retssikkerhedslovens 9. Budgettet er baseret på forventet forbrug i 2013 og er videreført uændret i budgetoverslagsårene. Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter Budgettet omfatter udgifter til kommunal medfinansiering af førtidspension til personer, 331

20 der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar Udgifter til ressourceforløb jf. førtidspensionsreformen fra 1. januar 2013 er budgetteret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, aktivitetsområde Kontante Ydelser, Fleksjob m.v. Drift Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering Udgifter til 65 pct. kommunal medfinansiering af førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003 herunder førtidspension tilkendt efter førtidspensionsreformen 1. januar I budgettet er forudsat 554 førtidspensionister ved årets start og 586 ved årets slutning svarende til 570 Helårspersoner á kr. I budgetoverslagsårene er forudsat: 597 Helårspersoner i Helårspersoner i Helårspersoner i 2017 Forudsat tilgang i 2013: 43. I efterfølgende år 52 (inkl. tilgang på øvrige førtidspensioner i form af genoptagelser m.v., i alt 63) Betaling til og fra andre myndigheder Når en førtidspensionist flytter, betaler fraflytningskommunen førtidspensionen i 6 år. Hvis flytningen skyldes institutionsophold m.v. kan betalingsforpligtelsen være varig. Reglerne følger af retssikkerhedslovens 9. Budgettet er baseret på forventet forbrug i 2013 og er videreført uændret i budgetoverslagsårene. Boligydelser til pensionister kommunal medfinansiering Boligydelse ydes til folkepensionister samt førtidspensionister, hvor førtidspension er tilkendt før 1. januar 2003 og kan udbetales til såvel lejere som ejere og andelsboligejere. Boligydelsen beregnes ud fra husstanden, boligudgiften, husstandsindkomst og boligens udformning. Boligsikring ydes efter Lov om individuel boligstøtte. Budgettet er baseret på forventet regnskab for 2013 korrigeret for stigningen i antallet af personer over 65 år jf. befolkningsprognosen. Drift Tilskud til lejere Budgettet er beregnet på grundlag af forventet regnskab i Budgettet er herefter korrigeret svarende til udviklingen i antallet af folkepensionister (opgjort som personer fyldt 65 år) jf. Furesø Kommunes nyeste befolkningsprognose. 332

21 Tabel SSU 9: Boligydelse Demografi, boligydelse, kr niveau Udgifter i alt Ændring i forhold til Lån til ejere af en- og tofamiliehuse Tilskud og Lån til andelshavere Tilskud til lejebetaling i ældreboliger Tilbagebetaling af lån og renter Betaling til og fra andre myndigheder Betaling til andre kommuner vedr. borgere fra Furesø Kommune. Betalingen vedrører borgere, hvor det fremgår af folkeregistret, at Furesø Kommune har givet betalingstilsagn jf. lov om retssikkerhed på det sociale område. Tilsvarende vedrører indtægten borgere, hvor det fremgår af folkeregistret, at en anden kommune har givet betalingstilsagn for borgere med ophold i Furesø Kommune. Boligsikring kommunal finansiering Boligsikring ydes til lejere og ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger. Boligsikringen afhænger af husstanden, husstandsindkomst og boligens udformning. Boligsikring ydes efter Lov om individuel boligstøtte 2a, 14, 21-24, 33, 34 og 72 samt Lov om almene boliger 3-5. Drift Almindelig boligsikring Boligsikring, almindelige tilskud, tilskud til personer i kollektive boligselskaber og til personer på plejehjem. Efterregulering -572 Efterreguleringer af tidligere udbetalte tilskud. Sociale Formål, Borgerservice 113 Drift 113 Efterlevelseshjælp (Aktivloven 85 a) Administration af efterlevelseshjælp varetages af Borgerservice. Statsrefusion på 50 pct. konteres under aktivitetsområde Voksenhandicap. 333

22 SSU Ældre Tabel SSU 10: Ældreområdets budget Ældre Budget Budgetoverslagsår kr niveau Udgifter Indtægter Netto heraf refusion På ældreområdet drives opgaverne hjemmehjælp (inkl. frit valg), hjemmesygepleje, drift af pleje- og dagcentre, madservice, hjælpemidler, boligændringer, transport m.v. Der er visitationskriterier og kvalitetsstandarder for de fleste af områdets ydelser. Der er ikke aldersgrænser for ydelserne, de fleste brugere af områdets ydelser er dog ældre. Stigningen i budgettet fra 2014 skyldes demografiske afledte ændringer indenfor hjælpemidler og hjemmepleje samt etablering af plejehjem m.v. i Farum Midtpunkt. Området omfatter: Tabel SSU 11: Ældreområdets budget udspecificeret 2014 SSU Ældre kr. Udgifter Indtægter Netto Center for Social og Sundhed Tværfagligt team Ældre Elever i Center for Social og Sundhed Sekretariat og Stabsfunktioner Projekter Myndighedsteam (ældre) Hjælpemiddeldepotet Hjælpemidler Plejevederlag og hjælp til sygeart mv Pleje- og daghjem betalinger t/f myndighed Demografi hjælpemidler Kørsel BV2014 (3.1) Frit valg BV2014 (5.2) Diverse, ældreområdet Busdrift Ældreområdet, Refusion, centrale refusionsordning Visitationen Plejecentre og aktivitetscentre Selvejende ældreinstitutioner Hjemmeplejen Hjemmesygepleje

23 I alt Noter: Alle tal i tabellen er i 2014-priser. Data hentet i OPUS december Furesø Kommune råder i 2014 over 217 plejeboliger. Der er planlagt 59 nye plejeboliger til i brugtagning september 2014 (24 på Lillevang og 35 i Farum Midtpunkt). Samtidig nedlægges Søndersø Plejehjem med 31 pladser. Kommunen har herudover en Rehabiliteringsafdeling med 27 pladser ultimo Der er planlagt udvidelse til 30 pladser i september 2014, hvor Rehabiliteringsafdelingen flytter fra Lillevang til Farum Midtpunkt. Vedr. hjemmehjælp og frit valg: I henhold til Serviceloven 83, 84 og 91 har kommunen pligt til at sørge for tilbud om personlig og praktiske hjælp i eget hjem, efter princippet: hjælp til selvhjælp. Kommunen har endvidere pligt til at sikre, at borgeren har mulighed for frit valg af leverandør af ydelserne praktisk hjælp, personlig pleje og madservice. Udbud i hjemmeplejen I 2014 vil kommunen gennemføre udbud på området praktisk hjælp og personlig pleje. Indtil dette er gennemført sikres det frie valg primært ved anvendelse af godkendelsesordningen. Det betyder, at kommunen godkender og indgår kontrakt med de leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, herunder madservice, der lever op til kommunens leverandørkrav m.v. Leverandørerne afregnes med de timepriser, som det gennemsnitligt koster den kommunale leverandør at levere disse ydelser. På delområder som tøjvask og indkøb har kommunen allerede gennemført udbud. Fokus på kvalitet i hjemmehjælpen Oplevelsen af, at der er kontinuitet og genkendelighed i den hjemmehjælp borgerne modtager, har betydning for vurderingen af hjemmehjælpens kvalitet. Der skal i 2014 gennemføres en analyse, der skal afdække evt. problemer omkring kontinuitet i hjemmet, og hvad der skal til for i givet fald at øge den oplevede kvalitet. Analysen skal gennemføres inden for rammerne af det eksisterende budget, jf. budgetaftalen. Den demografiske udvikling udviklingen i antallet af ældre Antallet af ældre vil stige de næste år. Der vil derfor fortsat være tendens til en demografisk afledt stigende efterspørgsel efter ældreområdets serviceydelser. Nedenfor er aldersfordelingen blandt modtagere af hjemmehjælp i 2011 og 2012 vist. 335

24 Den forventede udvikling i antallet af ældre fra fremgår af Figur SSU.3. Antallet af borgere, der er fyldt 65 år forventes at stige fra i 2013 til i 2017, svarende til en stigning på 7,8 pct. Samtidig forventes antallet af borgere, der er fyldt 80 år at stige fra til svarende til en stigning på 23,6 pct. Figur SSU 3: Antal borgere i Furesø Kommune i aldersgrupperne år og 80+ jf. befolkningsprognose 2013 Kilde: Furesø Kommunes befolkningsprognose 2013 I budgettet er afsat midler til øgede udgifter som følge af flere borgere med behov for hjemmepleje og borgere med øget plejetyngde. Se Demografi og Rammekorrektioner. 336

25 Ledelse og koordination, Ældre Udgifterne på området vedrører bl.a. drift af omsorgssystemet KMD-Care, samt telefoni, drift af biler for visitation, kommunal hjemmepleje og hjemmesygepleje, arbejdsmiljø, samt tværgående personale funktioner, vedr. uddannelse, demens, kvalitetssikring, tilsyn og controlling. Personale Driftsramme Herunder omsorgssystemet KMD-Care, telefoner, uddannelse arbejdsmiljø m.v Elever Efter budgetvedtagelsen er lovgivningen vedr. ændret, så der for elever ansat efter alene kan opnås præmier og bonusser til elever under 25-år; støtten er samtidigt nedsat fra max kr. til max kr. De under 25-årige udgør en ganske lille del af kommunens samlede elever. Der må på denne baggrund påregnes behov for tilførsel af budgetmidler til elevformål i 2014 samt overslagsårene. Sosu-hjælperelever Kommunen har pligt til at aflønne og deltage i uddannelse af social- og sundhedshjælperelever. Fra september 2010 er dimensioneringen 55 elever pr. år. Den ordinære uddannelse er af 14 mdrs. varighed. Elever over 25 år får voksenelevløn under deres uddannelse. I forlængelse af trepartsaftalerne er antallet af elever udvidet fra 2010 til Indtægterne vedrører AER (Arbejdsgivernes elevrefusion) samt indtægter fra den statslige præmie- og bonusordning. Sosu-assistent elever Kommunen har løn- og ansættelsesforpligtelse i forhold til social- og sundhedsassistentelever. Fra 1. januar 2012 er dimensioneringen på 14 elever pr. år Den ordinære uddannelse er af 1 år og 8 måneders varighed. Kommunen overholder trepartsaftalen vedr. voksenelevløn til elever over 25 år. Indtægterne vedrører AER (Arbejdsgivernes elevrefusion samt indtægter fra den statslige præmie- og bonusordning). 337

26 Projekter, Ældreområdet Projekter finansieret af ministerier m.v. og projekter iværksat af. Uforbrugte midler fra eksternt finansierede projekter, der ikke er afsluttet ved udgangen af et regnskabsår overføres til det efterfølgende år. Demensmidler 509 Midler tilført jf. Budgetforlig 2010 og Størstedelen af midlerne er p.t. fordelt til særlige demensmedarbejdere på plejecentrene. Projekt Hjerneskadede Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af voksne personer med erhvervet Hjerneskade fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse I perioden Der ydes for hele projektperioden et tilskud på kr. hvoraf størstedelen er ydet i Hjælpemiddeldepotet m.v Her føres udgifter vedr. rådgivningsinstitutioner, herunder landsdels- og landsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentre. Derudover føres udgifter til kommunens hjælpemiddeldepot, indkøb af gængse hjælpemidler som rollatorer, senge, greb og lignende, som hyppigt anvendes og ikke indkøbes til konkrete borgere, med angivelse af personnumre. Hjælpemidler og etablering af hjælpemiddeldepoter 922 Køb af konsulentbistand Budgettet er afsat til køb af konsulentbistand hos Hjælpemiddelcentralen i Rødovre, Kommunikationscenteret og Center for Syn og Kommunikation i Region Hovedstaden, m.fl. Anvendes til specialafprøvning og rådgivning om fx synshjælpemidler. Hjælpemiddeldepotet Løn til medarbejdere i Hjælpemiddeldepotet Driftsramme 40 Hjælpemidler til lager. 807 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Jf. serviceloven skal kommunen yde støtte til hjælpemidler til personer med varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv. Kommunen bevilliger hjælpemidler i henhold til servicelovens 112. Endvidere ydes støtte til køb af bil jf. 114, hjælp til forbrugsgoder i henhold til 113 og boligændringer i henhold til 116. Endelig føres individuel befordring jf. 117 i serviceloven her. 338