Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Tirsdag den 9. juni 2015 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Benny Hammer (C) Hans Erik Husum (V) Jens Meilvang (I) Hans Fisker Jensen (A) Mads Nikolajsen (F) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning for økonomiudvalget ultimo april Hovedoversigt - ultimo april Budget ændret tidsplan Budget prioritering af anlæg Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommunes brug af SKI-aftale på flyrejser Fremrykning af tilskud 2016 til Destination Djursland Viden Djurs - ansøgning om tilskud til køkken på Campus Djurs Bioenergi - Ny ansøgning om kommunegaranti Status på bredbånd- og mobildækning Status på digitaliseringsarbejdet Ny restaurationsplan Ekstra anlæg - Doktorgården i Ørsted - parkering og adgangsveje Ekstra anlæg - renovering af ventehuset ved stationsbygningen i Trustrup, anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb Ekstra anlæg - Øster Alling - afstribning vej Ekstra anlæg - ekstra asfalt Ekstra anlæg - projektering af trafikafviklingsplan og forundersøgelser ved stationen Grenaa Syd Ekstra anlæg, ekstraordinær pulje til vedligeholdelse af forsamlingshuse Ekstra anlæg, oplevelsesplads i Fjellerup Ekstra anlæg, Voldby skole, renovering af SFO lokaler Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tunnel/torv ved Søndergade i Grenaa Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. mulitfunktionel naturhus ved Grenaa Strand Ekstra anlæg, frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. p-plads ved Nørre Djurs Hallen Frigivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. nyt bibliotekssystem via KOMBIT Godkendelse af program for områdefornyelse i Auning...68 Norddjurs Kommune

3 26. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan til lokalplan med kommuneplantillæg nr. 3, erhvervsområde syd for Skolebakken i Ørum Ansøgning om flexbolig Østervej 35 på Anholt Stiforbindelse Skovgårde-Fjellerup Pendlerfaciliteter - Aflåst cykelparkering Grenaa Trafik Terminal, anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb Beslutning om varer der må sælges ved torvehandel Reno Djurs Årsregnskab Ændring af affaldsregulativer Reno Djurs Gebyrblad Ændring af jordregulativ Høringssvar til Vandområdeplaner Lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Etablering af skaterfaciliteter i Grenaa En målstyret skole Fuld kompetencedækning i folkeskolen Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole Placering af modtagerklasser i den vestlige del af kommunen Ventilation på Møllehjemmet Nye vinduer ved servicearealer på Farsøhthus Renovering/ombygning af fælleshus i Vivild Forslag til kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp samt træning og hjælpemidler Ansøgninger til handicaprådets tilgængelighedspulje Status på lokaleforhold til ungeindsatsen Fremtidig organisation og drift af Kraftværket.com Ansættelse Status jordfordeling og arealerhvervelse ved ny omfartsvej i Grenaa Mageskifte af ejendomme Bilagsoversigt Norddjurs Kommune

4 1. Budgetopfølgning for økonomiudvalget ultimo april S00 15/1 Åben sag Sagsgang: ØK Sagsfremstilling Drift Det forventede resultat på driften viser samlet set et mindreforbrug på 15,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 323,5 mio. kr. Ses alene på årets driftsresultat eksklusiv overførte midler, forventes et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 37,3 mio. kr. forventes et forbrug på 23,7 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 13,1 mio. kr. Finansielle områder På de finansielle områder forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften eksklusiv overførte midler vedrører primært mindreforbrug i direktionssekretariatet, økonomi og indkøb samt barselspuljen under løn og bogholderi. 1

5 Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg vedrører IT til administrationen, herunder KOMBITprojekter Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler** 286,3 284,2-2,1 Overførte driftsmidler 37,3 23,7-13,6 Drift i alt** 323,5 307,9-15,6 Anlæg 13,1 12,5-0,6 Finans , ,6 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt ** Driften er ekskl. en pulje på 4,74 mio. kr. afsat under økonomiudvalget til imødegåelse af overskridelser af servicerammen på alle udvalg. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at økonomiudvalget godkender budgetopfølgningen. Bilag: 1 Åben Anlægsoversigt - april 2015.pdf 75288/15 2 Åben April 2015 budgetopflg. bilag - ØKU 80578/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt. 2

6 2. Hovedoversigt - ultimo april S00 15/1 Åben sag Sagsgang: ØK Sagsfremstilling Budgetopfølgningen ultimo april 2015 for Norddjurs Kommune, viser samlet set et mindreforbrug på drift, anlæg og de finansielle områder på 18,7 mio. kr. Det forventes på nuværende tidspunkt, at servicerammen for 2015 vil blive udfyldt. Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2014 budgettet for 2015, men har i forhold til det oprindelige budget vedtaget tillægsbevillinger på både drift og anlæg. Der er på driften fjernet 7,7 mio. kr. af budgettet vedrørende mindreudgifter på lønfremskrivning, samtidig er der givet tillægsbevilling på 79,6 mio. kr. vedrørende overførsler på driften fra tidligere år. På driften forventes der på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug inden- og udenfor servicerammen på 7,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig således: Økonomiudvalget (mindreforbrug på 2,1 mio. kr.): vedrører mindreforbrug på blandt andet risikostyring i Direktionssekretariatet, porto og centrale puljer samt indkøbsaftaler. Økonomiudvalget - særlig pulje (mindreforbrug 4,7 mio. kr.): vedrører særlig pulje, der er placeret under økonomiudvalget til imødegåelse af forbrug af overførte midler. Arbejdsmarkedsudvalget (merforbrug 3,5 mio. kr.): vedrører aktivitetsudvikling. Erhvervsudvalget (mindreforbrug på 0,3 mio. kr.): vedrører projekt Erhvervsmæssig Branding. Kultur- og udviklingsudvalget (mindreforbrug 0,4 mio. kr.) vedrører projekter der afvikles over flere år samt projekter, hvor tilskuddene ikke når at blive udbetalt i Voksen- og plejeudvalget (mindreforbrug på 3,1 mio. kr.): vedrører STU samt betalinger til og fra kommuner på myndighedsområdet. Desuden forventer 3

7 myndighedsafdelingen ekstra refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager på ca. 1 mio. kr. På anlæg er der ved udgangen af april givet tillægsbevillinger, og overført midler fra 2014 for 82,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget forventes et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. på anlæg. Økonomiudvalget (mindreforbrug 0,6 mio. kr.) vedrører it til administrationen, herunder KOMBIT Børne- og ungdomsudvalget (mindreforbrug på 8,6 mio. kr.): vedrører primært renovering og nybygning på skole og daginstitutionsområdet, samt afsluttede projekter. Kultur- og udviklingsudvalget (mindreforbrug 3,5 mio. kr.) vedrører områdefornyelse i Grenaa midtby. Voksen- og plejeudvalget (merforbrug på 1,0 mio. kr.): vedrører nyt aktivitetscenter i Ørsted På de finansielle områder forventes ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Hovedoversigt Områder (mio. kr.) Opr. budget inkl. tillægsbevill. Ekskl. overførsler Forbrug ultimo april 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* (3-1) Indtægter: ,7-845, ,7 0,0 - Skatter ,4-590, ,4 0,0 - Generelle tilskud -820,3-255,4-820,3 0,0 Drift i alt: 2.261,0 726, ,7-7,1 - Drift indenfor servicerammen: 1.629,5 544, ,7-9,6 Økonomiudvalget 255,9 86,7 277,5-2,1 Økonomiudvalget (særlig pulje) 4,7 0,0 0,0-4,7 Arbejdsmarkedsudvalget 14,6 3,6 17,8 0,0 Erhvervsudvalget 683,7 224,3 693,0 0,0 Børne- og ungdomsudvalget 9,3 5,1 9,6-0,3 Kultur- og udviklingsudvalget 50,4 20,8 53,9-0,4 4

8 Hovedoversigt Områder (mio. kr.) Opr. budget inkl. tillægsbevill. Ekskl. overførsler Forbrug ultimo april 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* (3-1) Miljø- og teknikudvalget 71,4 33,7 77,5 0,0 Voksen- og plejeudvalget 539,5 170,6 548,4-2,1 - Drift udenfor servicerammen: 631,5 182,1 634,0 2,5 Økonomiudvalget 30,3 10,2 30,3 0,0 Arbejdsmarkedsudvalget 487,1 145,5 490,6 3,5 Børne- og ungdomsudvalget -1,1-0,7-1,1 0,0 Voksen- og plejeudvalget 115,2 27,1 114,2-1,0 Renter 10,7 0,7 10,7 0,0 Resultat af ordinær drift -42,1-118,1-49,1-7,1 Anlæg: 144,2 25,3 132,6-11,7 Økonomiudvalget 13,1 2,5 12,5-0,6 Børne- og ungdomsudvalget 44,7 10,0 36,1-8,6 Erhvervsudvalget 2,4 0,0 2,4 0,0 Kultur- og udviklingsudvalget 15,7 0,9 12,2-3,5 Miljø- og teknikudvalget 58,2 8,4 58,2 0,0 Voksen- og plejeudvalget 10,2 3,3 11,2 1,0 Skattefinansieret resultat 102,2-92,8 83,5-18,7 Finansiering mv.: 22,1 139,2 22,1 0,0 Balanceforskydninger -1,6 140,0-1,6 0,0 Afdrag på lån 43,7 16,7 43,7 0,0 Låneoptagelse -20,0-17,5-20,0 0,0 Kasseforøgelse (-) Kasseforbrug (+) 124,3 46,3 105,6-18,7 Ældrebolighandlingsplan 30,6 4,7 30,6 0,0 Låneoptagelse 0,0 0,0 0,0 Anlægsudgifter 8,3 0,4 8,3 0,0 Renter på lån 7,7 1,5 7,7 0,0 Afdrag på lån 14,7 2,8 14,7 0,0 I alt -18,7 * Afvigelse kan være et udtryk for tillægsbevillingsbehov Der er fra 2014 overført 79,6 mio. kr. til 2015 på driften. Overførslerne indgår ikke i ovenstående tabel. Aftaleholderne på de forskellige direktørområder har indmeldt, at de forventer at bruge 57,8 mio. kr. af overførslerne på driften.erfaringen fra de tre seneste år er 5

9 dog, at forventningen til forbrug på driften på dette tidspunkt af året gennemsnitligt ligger højere end det endelige regnskabsresultat. Det vurderes, at forbruget af overførslerne ikke bliver så højt, som der er indmeldt på nuværende tidspunkt. I nedenstående tabel ses en oversigt over de indmeldte forventninger til forbrug af overførslerne på driften på enkelte udvalg. Overførsler drift (mio. kr.) Overført fra 2014 Forventet forbrug af overførsler i 2015 Forventes overført til 2016 Økonomiudvalget* 37,3 23,7 13,6 Arbejdsmarkedsudvalget 3,2 3,2 0,0 Børne- og ungdomsudvalget 13,2 9,3 3,9 Erhvervsudvalget 0,5 0,5 0,0 Kultur- og udviklingsudvalget 4,0 4,0 0,0 Miljø- og teknikudvalget 7,8 6,1 1,7 Voksen- og plejeudvalget 13,6 11,0 2,6 Overførsler i alt 79,6 57,8 21,8 På nuværende tidspunkt vil servicerammen overskrides med 52,2 mio. kr. (udover at den særlige pulje på 4,7 mio. kr. bruges) såfremt forventningerne til forbruget af overførslerne holder. Det er dog behæftet med stor usikkerhed. Erfaringen fra de seneste tre år viser, at der i løbet af året forventes et højere forbrug indenfor servicerammen end regnskabet ender med at vise. Forventningen er derfor at servicerammen bliver udfyldt, men merforbruget bliver væsentligt mindre end de forventede 52,2 mio. kr. Opgørelse af servicerammen (mio. kr.) Serviceramme for Norddjurs Kommune Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til servicerammen Driftsudgifter indenfor servicerammen 1.625, ,7 52,2 Nedenfor ses nøgletal for kommunens kassebeholdning. Der er i øjeblikket placeret likvide midler i værdipapirer for 263,8 mio. kr. udover de deponerede midler på i alt 47,6 mio. kr. 6

10 Kommunens kassebeholdning indeholder ikke kun kommunens egne penge, der er også midler, som reelt tilhører personer eller andre institutioner. Eksempler herpå kan være deposita og forudbetalinger til vedligehold fra lejere i ældreboliger. I nedenstående oversigt er der vist hvilke områder, det drejer sig om, og hvor meget beløbet udgør. Der er naturligvis tale om et øjebliksbillede på opgørelsestidspunktet. (I mio. kr.) Ældreboliger - indbetaling til vedligeholdelseskontoen 32,5 Ældreboliger - beboerindskud i ældreboliger 12,4 Ældrebolighandlingsplan - lånefinansieret men ikke afholdt 2,3 Beboerindskud vedr. øvrige ejendomme 0,3 Hovedtotal 47,5 Kassen indeholder også overførsler fra tidligere år. Dette er dog ikke 3. mands penge, men penge der tilhører de enkelte aftaleholdere, som "låner" deres opsparede midler til kommunekassen. De opsparede midler mellem regnskabsår 2014 og regnskabsår 2015 udgør samlet (drift og anlæg) 168,1 mio. kr. Såfremt ovenstående forventning til overførsler holder, er der således knap 215,6 mio. kr. i kassen, som er andres penge. Likviditet (mio. kr.) ultimo april 2015 Faktisk saldo: Kassebeholdning -209,3 Likvide midler placeret i værdipapirer 263,8 Deponerede beløb 47,6 Den gennemsnitlige daglige kassebeholdning: Gennemsnitlig kassebeholdning 246,7 Den gennemsnitlige daglige kassebeholdning i alt ultimo ,9 + = indestående, - = træk på kontoen Økonomiske konsekvenser Se ovenfor. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. 7

11 Bilag: 1 Åben Anlægsoversigt - april 2015.pdf 75288/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Til efterretning. 8

12 3. Budget ændret tidsplan S00 15/15 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Forhandlingerne om regeringens økonomiaftale med KL er sat i bero og udskudt på grund af folketingsvalget den 18. juni. KL oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen udmelding på, hvornår det kan forventes, at der bliver indgået en økonomiaftale. Der må forventes, at der først kommer en afklaring efter valget. Det er forventningen, at det tidligst bliver i løbet af august måned, der indgås en aftale om kommunernes økonomi for Det betyder, at den tidsplan for budget som kommunalbestyrelsen vedtog på mødet i februar ikke længere kan overholdes. Temamøder: I den oprindelige tidsplan er det planlagt, at der afholdes temamøder omkring budgettet den 25. juni 2015, den 13. august 2015 og den 17. september Det foreslås, at aflyse temamødet den 25. juni 2015, men fastholde datoen for temadagen den 13. august 2015, men med lidt ændret program. På temadagen den 13. august 2015 forventes følgende temaer: det foreløbige / endelige tekniske budget, udvalgenes anlægsprioriteringer, besvarelsen af politikerspørgsmål samt temaerne om demografi på ældreområdet og en fælles ejendomsadministration. Derudover er der planlagt en temadag den 17. september 2015 omkring budgettet. Denne dato foreslås fastholdt. Indholdet fastlægges senere. Revideret tidsplan teknisk budget og 1. & 2. behandlingen samt høring: 9

13 Ifølge den oprindelige tidsplan skal det tekniske budget vedtages tirsdag den 11. august. Dette forventes ikke at kunne gennemføres, da det er tvivlsomt, at konsekvenserne af en eventuel økonomiaftale er på plads på dette tidspunkt. Der er udarbejdet forslag til ny tidsplan for budgetprocessen. Tidsplanen er foreløbig og skal formentlig justeres yderligere, når den endelige tidsplan for forhandlingerne om kommunernes kendes. Budgettet skal vedtages senest den 15. oktober. I den oprindelige tidsplan er det planlagt, at budgettet skal vedtages den 6. oktober, som er i ugen før efterårsferien. Det foreslås at datoen for budgetvedtagelsen den 6. oktober foreløbig fastholdes og så er det muligt at rykke datoerne for vedtagelse af teknisk budget og 1. behandlingen i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen frem med 2 uger. Det betyder, at det tekniske budget kan vedtages 26. august 2015, forudsat der ligger en økonomiaftale klar senest den 10. august 2015 og at KLs beregninger for tilskuds- og udligningsmodellen er klar inden. Vedtagelsen af det tekniske budget vil kunne skubbes yderligere, hvis det bliver nødvendigt. Enten til en ny mødedato, alternativt kan det tekniske budget blive godkendt af økonomiudvalget på samme møde som 1. behandlingsbudgettet behandles i Økonomiudvalget, hvilket er den 8. september Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet for 2016 foreslås gennemført den 15. september Der er i forvejen planlagt møder for økonomiudvalg og kommunalbestyrelse på de pågældende datoer, så der vil ikke skulle aftales nye mødedatoer. Ændringen af tidsplanen medfører desværre, at høringsperioden bliver kortet ned til 11 dage mod planlagt 3 uger. Det er vanskeligt at få en længere høringsperiode, medmindre Økonomiog indenrigsministeriet rykker tidsfristen for hvornår 2. behandlingen af budgettet skal være afsluttet. 10

14 Ændringen af tidsplanen medfører også, at fagudvalgene ikke får en gennemgang af det tekniske budget for eget udvalg. Ifølge den oprindelige plan skulle fagudvalgene have gennemgået det tekniske budget for eget udvalg i uge 34. Af vedlagte bilag ses forslaget til foreløbig revideret politisk tidsplan. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at ændringen af tidsplanen for budget foreløbig ændres til det vedlagte, og at en ny revideret tidsplan fremlægges på mødet den 11. august, såfremt der foreligger nye oplysninger om tidsplanen for økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. Bilag: 1 Åben Politisk tidsplan revideret.pdf 82859/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Der udarbejdes en ny tidsplan til økonomiudvalgets møde d. 11. august

15 4. Budget prioritering af anlæg S00 15/8 Åben sag Sagsgang: ØK Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen for budget skal fagudvalgene i maj/juni 2015 prioritere anlægsforslag. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af anlægsforslagene. Anlægsbeskrivelserne for alle udvalg er vedlagt som bilag. Økonomiudvalget skal prioritere anlægsforslag inden for eget udvalgsområde. Anlægsforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: Det anlægsforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 Det anlægsforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal Anlægsforslagene på jordforsyningsområdet indgår ikke i prioriteringen, da jordforsyningen samlet set balancerer. Anlægsforslag fra tidligere budget, hvor der endnu ikke er givet bevilling, indgår på lige fod med nye forslag i prioriteringen. Eksisterende anlæg, der er bevilliget i 2015 eller tidligere, indgår ikke i prioriteringen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at økonomiudvalget prioriterer anlægsforslag inden for eget udvalgsområde. 12

16 Bilag: 1 Åben Oversigt over anlægsforslag budget , alle udvalg 77102/15 2 Åben Budget Anlægsforslag, alle udvalg 77035/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget prioriterede således: 1. A109 Handicaprådets tilgængelighedspulje 2. A110 Aarhus Lufthavn Investeringsramme/Kapitaltilskud 3. A107 IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter 4. A108 IT-anlægspulje 13

17 5. Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune P00 15/9053 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes overordnede mål for den økonomiske og finansielle strategi er beskrevet i den økonomiske og finansielle politik. Som en del af strategien, er der en bemyndigelse til økonomi- og indkøbschefen til, at placere overskudslikviditeten og valg af formueforvalter. Forvaltningen ønsker at harmonisere vilkårene som formueforvalterne, som pt. er Danske Capital og Djurslands Bank, kan agere ud fra, da de eksisterende aftaler der investeres efter, ikke giver identiske muligheder. Dette betyder bl.a., at det ikke umiddelbart er muligt at måle performance i mellem de to forvaltere. Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til nye investeringsrammer for de fremtidige porteføljeaftaler, som er indarbejdet i den vedlagte Økonomiske og finansielle politik. Hjemlen til at foretage placeringer i værdipapirer findes i lov om kommunernes styrelse pgf. 44 som har følgende ordlyd: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Fondes investeringsmuligheder reguleres via anbringelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen giver mulighed for at placere midler i stats- og realkreditobligationer, virksomhedsobligationer og aktier gennem investeringsforeninger og UCITS fonde. Det er ikke muligt jævnfør bekendtgørelsen, at investere i placeringsforeninger og hedgefonde. Det fremgår endvidere af anbringelsesbekendtgørelsen, hvorledes der maksimalt kan investeres i de forskellige værdipapirtyper. Forvaltningens forslag til investeringsplan tager afsæt i de muligheder som bekendtgørelsen giver tilladelse til. Anbringelsesbekendtgørelsen giver mulighed for følgende placeringer. Kontant eller stats- og realkreditobligationer op til 100 pct. 14

18 Erhvervs/virksomhedsobligationer i kategorien Investment grade obligationer gennem investeringsforeninger, eller aktier der handles gennem investeringsforeninger på op til 50 pct. Det skal præciseres at der er tale om maksimumværdier, og forvaltningen vil løbende i samarbejde med formueforvalterne, vurdere hvad der er den bedste fordeling ud fra markedssituationen. I den hidtidige økonomiske og finansielle politik er der ikke defineret den maksimale andel investeret i de forskellige placeringsmuligheder. Risikovurderingen på en obligation måles i varighed. I den nye økonomiske og finansielle politik er der langt op til en varighed på mellem 1 7. En varighed på 7 hører til i den øvre ende med hensyn til risiko. Der er i den hidtidige politik ikke fastsat rammer for varigheden af porteføljen. Begrebet varighed udtrykker, hvor meget en obligationskurs vil stige, hvis den effektive rente falder med et procentpoint og omvendt hvis renter stiger. Det betyder, at jo lavere varighed, desto mere kursstabil er obligationen, når renten ændre sig. På baggrund i ændringen af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., der begrænser låneoptagelsen til kun at omfattet lån i danske kroner og euro, er den økonomiske og finansielle politik ligeledes konsekvensrettet i dette afsnit. Af bilaget ses forslaget til den nye økonomiske og finansielle politik med en markering af ændringerne. Udover de ovennævnte ændringer er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer. Økonomiske konsekvenser Der er tale om en forøget mulighed/risiko for ændret afkast, da varigheden på obligationsbeholdningen forlænges i forhold til den nuværende aftale med Danske Capital. Der gives endvidere generelt mulighed for at der kan investeres i aktier, dette tillader den hidtidige aftale med Djurslands Bank ikke. 15

19 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at den økonomiske og finansielle politik med de foreslåede ændringer godkendes. Bilag: 1 Åben Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune - ændringsbilag 80661/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Et flertal i økonomiudvalget (Jan Petersen, Hans Fisker, Jens Meilvang, Benny Hammer og Torben Jensen) tiltrådte indstillingen. Mads Nikolajsen fremsatte forslag om, at kommunen kun investerer i kontant eller stats- og realkreditobligationer op til 100%. Hans Husum tog forbehold. 16

20 6. Norddjurs Kommunes brug af SKI-aftale på flyrejser P00 15/9764 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har mulighed for at tilgå SKI s aftale på flyrejser. Ved tilmelding til denne aftale er det muligt at købe flybilletter med faste rabatsatser. Priserne på aftalen følger markedspriserne. Aftalen giver mulighed for at købe flybilletter på en lang række flyruter i verden. SKI har gennem minimumskrav på aftalen sikret, at kommunen på tværs af flyselskabernes prisstrukturer tilbydes ens minimumsvilkår, uanset hvilket selskab der rejses med. Ved flybilletter bestilt gennem denne rammeaftale er kommunen sikret, at leverandøren har skrevet under på, at en række fundamentale forhold vedrørende samfundsansvar overholdes. Kravene i aftalen vedrørende disse forhold er udarbejdet i et samarbejde mellem SKI og Kammeradvokaten. Kravene baserer sig på internationalt anerkendte principper og konventioner for eksempel: FN s Global Compact OECD"s retningslinjer for multinationale virksomheder ILO-konvention I forhold til arbejdsklausuler og arbejdstagerrettigheder har SKI i forbindelse med udbuddet af flyrejser stillet krav, der svarer til de krav til arbejdstagerrettigheder, som Norddjurs Kommune sædvanligvis stiller i forbindelse med udbud af varer og tjenesteydelser. SKI har derudover formuleret en arbejdsklausul, der stiller krav på linje med den arbejdsklausul, der er godkendt i Norddjurs Kommunes indkøbspolitik. Kravene til overholdelsen af de fundamentale forhold vedrørende samfundsansvar gælder i forhold til alle flyrejser, som indkøbes via denne aftale. Økonomiske konsekvenser Med SKI s aftale sikres, at det er muligt at købe flybilletter med faste rabatsatser. 17

21 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Norddjurs Kommune tilgår SKI s aftale på flyrejser og fremadrettet køber flybilletter via denne aftale. Beslutning i Økonomiudvalget den Et flertal i økonomiudvalget (Hans Husum, Jens Meilvang, Torben Jensen og Benny Hammer) stemmer imod indstillingen. Et mindretal i økonomiudvalget (Jan Petersen, Hans Fisker og Mads Nikolajsen) støtter indstillingen. 18

22 7. Fremrykning af tilskud 2016 til Destination Djursland Ø40 12/9151 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget godkendte på møde den 21. november 2011 Norddjurs Kommunes deltagelse i et projekt under Fødevareministeriets Grøn Vækst-pulje og Region Midtjyllands Vækstforums udviklingsmidler med en samlet beløbsramme på 14,0 mio. kr. for en 2-årig projektperiode fra Projektet er en del af den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser , som er udarbejdet af Destination Djursland i samarbejde med Syddjurs og Norddjurs kommuner. Strategien sætter fokus på vækst i omsætning og overnatninger samt øget konkurrence og forbedret position af Djursland som ferieområde. I 2012 fik Destination Djursland udbetalt en rate af sit ordinære driftstilskud på 1,0 mio. kr. til at afhjælpe problemerne med likviditeten i forhold til projektudgifter. Denne udbetaling blev, som besluttet, modregnet i driftstilskuddet for 2. halvår Grundet en forsinkelse af projektets sagsbehandling i NaturErhvervsstyrelsen, er udgifterne til projektet afholdt senere end beregnet, og dermed er udbetalingerne fra styrelsen tilsvarende forsinket. Derfor fik Destination Djursland bevilget en fremrykning af tilskud for 2014 på 1,0 mio. kr. fra Norddjurs Kommune, mod at driftstilskuddet til Destination Djursland blev nedsat med et tilsvarende beløb i Da der fortsat udestår udbetaling af tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen efter projektets afslutning og afholdelse af udgifter, er der fortsat likviditetsproblemer hos Destination Djursland. Destinationen har derfor anmodet om at få fremrykket første rate af tilskuddet i Januar 2015 blev (første rate) 1,267 mio. kr. udbetalt til Destination Djursland. Anden rate udgør 0,246 mio, kr. Anden rate løser ikke Destination Djurslands likviditetsudfordring, og derfor skal tilskuddet for 2016 tages i anvendelse med en udbetaling af 1 mio.kr. Økonomiske konsekvenser 19

23 I 2012 blev der fremrykket 1,0 mio. kr. fra 2014 og i 2014 blev der fremrykket 1,0 mio. kr. fra Fremrykning af et ekstraordinært tilskud til 2015 finansieres af tilsvarende nedsættelse af budgetgrundlaget for I 2015 finansieres det ekstraordinære tilskud på 1,0 mio. kr. af kassebeholdningen, mens budgetgrundlaget og dermed tilskudsstørrelsen for 2016 nedsættes med 1,0 mio. kr., hvilket bevirker et mindre træk på kassebeholdningen i Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at 1. Norddjurs Kommune udbetaler et ekstraordinært tilskud på 1,0 mio. kr. i 2015 til Destination Djursland, finansieret af kassebeholdningen, 2. tilskuddet til Destination Djursland for 2016 nedsættes tilsvarende med 1,0 mio. kr. i budgetgrundlaget for Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. 20

24 8. Viden Djurs - ansøgning om tilskud til køkken på Campus Ø60 15/9142 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Viden Djurs har sendt en ansøgning om tilskud til renovering af køkkenet i Campus Djursland (køkkenet i det tidligere Grenaa Vandrehjem). Køkkenet er ifølge ansøgningen nedslidt, og der er brug for en renovering om ombygning, hvis campus stadig skal kunne bespise de 500 Campus elever, der er på fuld kost. Bygningen ejes af Norddjurs Kommune, og der pr. 1. januar 2012 er indgået en 10 årig lejekontrakt med Viden Djurs om leje af bygningen. I lejekontrakten fremgår det, at ændringer i det lejede kun må foretages med udlejers skriftlige godkendelse. Omkring vedligeholdelse fremgår, at udvendig vedligeholdelse påhviler udlejer, og indvendig vedligeholdelse påhviler lejer. Viden Djurs betaler en årlig husleje på 0,471 mio. kr. for det samlede bygningskompleks Stadion Allé 2, 4 & 7 og Ydesvej 4. Køkkenet er beliggende på adressen Ydesvej 4. Arkikon har udarbejdet en projektplan for renovering og ombygning (se vedlagte bilag). Det samlede projekt forventes at beløbe sig til 1,425 mio. kr. incl. inventar. Viden Djurs ansøger om støtte til renoveringsdelen på 1,055 mio. kr., mens skolen selv afholder udgiften til nyt inventar på 0,370 mio. kr. Det er planen, at det nye køkken skal stå færdigt i august Økonomiske konsekvenser Der er ikke afsat midler i Norddjurs Kommunes budget til anlægstilskud til Viden Djurs. I anlægsbudgettet for budget 2014 var der afsat 1 mio. kr. og henholdsvis 2 og 1 mio. kr. i overslagsårene 2015 og 2016 til Viden Djurs. Der blev i 2014 fremrykket 1 mio. kr. fra 2015, og udbetalt et anlægstilskud på 2 mio. kr. til nye uddannelser på Viden Djurs. I budget 2015 blev der ikke afsat midler i budgettet til Viden Djurs. 21

25 Der er i budget 2015 afsat midler til bygningsrenovering af kommunens bygninger med 2,4 mio. kr. og der er ligeledes overført et mindreforbrug på puljen fra 2014 på 2,2 mio. kr. Begge beløb er dog enten brugt eller allerede disponeret til andre projekter. Der er ikke hjemmel i lånebekendtgørelsen for kommuner, til at optage lån til renovering af køkkener i kommunens ejendomme. Udbetaling af tilskud til renovering af køkkenet på det tidligere Vandrehjem vil derfor skulle finansieres af kassen. Kommunaldirektøren vil på mødet fremlægge forslag til finansiering. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller: 1. at det drøftes, om der skal gives tilskud til renovering og ombygning af køkken på 1,055 mio. kr. Bilag: 1 Åben Ansøgning til Norddjurs Kommune om tilskud til køkkenrenovering på Campus.pdf 79159/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget indstiller, at der bevilges tilskud til renovering og ombygning af køkken på 1,055 mio. kr. finansieret af mindreforbrug på henholdsvis 0,6 mio. kr. på Kombitanlægsprojekter og 0,455 mio. kr. på den fælles portokonto. 22

26 9. Djurs Bioenergi - Ny ansøgning om kommunegaranti Ø60 12/16098 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. maj 2013 på visse betingelser at stille kommunegaranti for 43,1 mio. kr. til Djurs Bioenergi a.m.b.a. til etablering af et biogasanlæg i Grenaa. En af betingelserne i sagen dengang var blandt andet, at NaturErhvervsstyrelsen godkendte Djurs Bioenergis ansøgning om at overføre et statstilskud på 12,3 mio. kr. fra et projekt i Syddjurs Kommune til finansiering af projektet i Norddjurs Kommune. Djurs Bioenergi fik efterfølgende afslag på at overføre tilskuddet, og derfor gik processen midlertidigt i stå. Djurs Bioenergi a.m.b.a. søger nu om en forhøjet kommunegaranti på i alt 67,03 mio. kr. Projektet på i alt 83,79 mio. kr. forventes at blive finansieret med 80 % kommunalt garanteret lån, og 20 % i egenfinansiering fra landmænd og anlægsleverandører. Det er lokale landmænd på Djursland, der er andelshavere i selskabet. Der er opnået en endelig aftale med placering af biogasanlægget på et areal beliggende i nærheden af Grenaa Varmeværk og den nye omfartsvej. Kommunalbestyrelsen har på lukket møde i april behandlet en sag, hvor der er orienteret om evt. salg af grund til Djurs Bioenergi og truffet beslutning omkring finansiering af vejadgang til grunden. I forbindelse med behandlingen af garantistillelsen i 2012 og 2013 rettede Norddjurs Kommune henvendelse til Klima, Energi og bygningsministeriet med henblik på at få afklaret en række spørgsmål vedrørende kommunegaranti til biogasanlæg, der producerer såvel el og varme. Tidligere var der ikke hjemmel i lovgivningen eller i kommunalfuldmagten til at stille garanti for et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvis der udover varme også blev produceret el. 23

27 Ministeriet har efterfølgende taget initiativ til at få ændret lovgivningen, og 19. maj 2015 er der endeligt vedtaget en ændring af varmeforsyningsloven, så der nu er hjemmel i loven til at stille garanti for et biogasanlæg, der producerer både varme og el. Ændringen af varmeforsyningsloven medfører også, at Norddjurs Kommune kan stille garanti for motorgeneratoranlægget, der producerer el. Da den tidligere garantisag blev behandlet, var der kun hjemmel til, at Norddjurs Kommune kunne stille garanti for biogasanlægget, og ikke motorgeneratoranlægget. Det er dog en forudsætning for kommunal garantistillelse at: biogasanlægget alene driver lovlig kommunal virksomhed at biogasanlægget drives efter hvile i sig selv-princippet, eller at et eventuelt overskud ved biogasanlæggets virksomhed kommer varmeforbrugerne til gode, og at garantien ydes på markedsvilkår. Selskabet forventer, at anlægget vil kunne producere ca. 9,3 mio. m 3 biogas svarende til MWh biogas. Omsat til kraftvarme bliver det til henholdsvis MWh el, der sælges til el nettet og MWh varme, der afsættes til Grenaa Varmeværk. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 82 % af selskabets indtægter og varmesalget for ca. 18 %. Der er indgået en foreløbig aftale med Grenaa Varmeværk om salg af kraftvarme til 225 kr./mwh. Prisen reguleres efter pristallet. Selskabet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er skrevet kontrakt med leverandørerne af biomasse, det er dog selskabets forventning at der kan skaffes den fornødne gødning. Tidligere var det forudsat i projektet, at landmændene skulle betale behandlingsafgift til selskabet for at få afgasset deres gylle, i det nuværende projekt regnes der ikke med en behandlingsafgift. Selskabet har i ansøgningen indsendt et budget for projektet. Budgetprognosen bygger på selskabets forventninger til indtægter og udgifter. Forvaltningen kan ikke på det foreliggende materiale vurdere om forudsætningerne for budgettet er realistiske og om projektet er 24

28 økonomisk rentabelt. Syddjurs Kommune har i februar 2011, i forbindelse med behandling af kommunegaranti for et søsteranlæg i Andi fået Rambøll Danmark A/S til at vurdere driftsøkonomien i dette anlæg, og det er Rambølls vurdering, at de anvendte værdier er realistiske. Det er en betingelse, at biogasanlægget drives efter hvile i sig selv princippet ifølge kommunalfuldmagten. Det betyder med andre ord, at hele produktionen skal hvile i sig selv. Et eventuelt overskud på produktion og levering af el skal indregnes i varmeprisen, så den bliver lavere. Samtidig kan et underskud på el også indregnes i varmeprisen. Varmeprisen kan dog ikke overstige den pris som fjernvarmeværket selv kan producere til / eller købe til hos anden leverandør, denne pris kaldes også substitutionsprisen. Garantien skal ydes på markedsvilkår - hvilket betyder, at der skal betales provision i forbindelse med garantistillelsen. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har tidligere vedtaget, at forsyningsvirksomheder og herunder også biogasanlæg skal betale garantiprovision. Ifølge de nuværende retningslinjer udgør garantiprovision i alt 1 % af hovedstolen for de første to kalenderår, og herefter 0,75 % af restgælden ultimo året. Størrelsen på provisionen vil dog blive vurderet i den konkrete sag. Det fremgår ikke af Djurs Bioenergis budgetter, at der er taget højde for en garantiprovision, men DjursBioenergis konsulent fra Plan Energi oplyser, at garantioprovisionen er delvist indregnet i renteudgiften til KommuneKredit på 2,5 %. Garantistillelsen påvirker ikke Norddjurs Kommunes låneramme, da garantistillelsen vedrører formål jf. lånebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5, hvor der er automatisk låneadgang, såfremt kommunen selv afholdt udgiften. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune påtager sig en betydelig risiko ved at stille en garanti på 67,03 mio. kr. Der er tale om etablering af helt nyt produktionsanlæg, der kan medføre uforudsete udgifter, og opstartsproblemer. Såfremt selskabet går konkurs eller på anden måde bliver nødlidende, 25

29 vil det medføre, at Norddjurs Kommune overtager forpligtelsen på lånet. Norddjurs Kommune kan sikre sig værdierne ved at tage pant i grund og bygninger. Såfremt Norddjurs Kommune stiller garanti for lån til etablering af biogasanlægget, vil det være muligt for Djurs Bioenergi a.m.b.a. at optage lån i KommuneKredit. Det gælder dog kun den del af lånet, der vedrører opførelse af biogasanlægget, og ikke til motorgeneratoranlægget, der skal producere el. KommuneKredit kan kun yde lån til offentlige formål dvs. indenfor den offentlige ikke-kommercielle, ikke-konkurrenceudsatte sektor, og det falder produktion af el, og dermed motorgeneratoranlægget ikke ind under. Lån til motorgeneratoranlægget skal således optages ved andre penge-/realkreditinstitutter. Da der er automatisk låneadgang, skal der ikke ske deponering ved garantistillelsen. Det indstilles, at Norddjurs Kommune tager pant i anlægget, for at sikre sig ved en eventuel konkurs. Tinglysningsafgiften udgør i øjeblikket 1,5 % af hovedstolen og et administrationsgebyr på kr. Såfremt der tages pant på et beløb svarende til den samlede garantistillelse vil det betyde en samlet afgift på 1,007 mio. kr. Der er ikke taget højde for udgiften i budgettet. Men PlanEnergi, der har udarbejdet budgettet oplyser, at der er lagt en buffer ind i budgettet i opførelsesåret 2017 på 1,7 mio. kr. til byggerenter, som forventes, at kunne dække udgiften til tinglysning. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at 1. Norddjurs Kommune stiller garanti på 67,03 mio. kr. for Djurs Bioenergi, såfremt forudsætningerne i de følgende indstillingspunkter er opfyldt. 2. Der foreligger et godkendt projekt (VVM, lokalplan, projekt), herunder at der er indgået kontrakter for afsætning af varme og el mv. Samtidig skal selskabet have 26

30 indgået kontrakter med leverandører af biomasse, så det budgetterede behov på t. pr. år er dækket ind. 3. At der gennemføres en ekstern vurdering af biogasanlæggets driftsøkonomi, og at den eksterne vurdering viser, at biogasanlægget vil være økonomisk rentabelt. 4. Biogasanlægget drives efter hvile-i-sig-selv princippet, således at et eventuelt overskud ved biogasanlæggets virksomhed kommer forbrugerne til gode. (Alle indtægter herunder indtægter fra salg af el, statstilskud og omkostninger ved anlægget indgår i beregningen af den omkostningsbestemte varmepris). Det er derfor en betingelse, at Djurs Bioenergi A.m.b.a. ikke benytter muligheden i varmeforsyningslovens 20 b til at indregne et overskud i varmeprisen eller foretage prisanmeldelse efter fordelingsprincippet. 5. Selskabet skal sende kopi af de årlige anmeldte budgetter og priseftervisning til Norddjurs Kommune samt årsregnskab. 6. Selskabets forrentning af indskudskapitalen skal svare til markedsrenten, og der må ikke ske anden udlodning til andelshaverne fra selskabet. Alternativt til indskudskapital, er at andelshaverne yder et lån til selskabet. 7. Det er en betingelse for kommunens tilsagn om lånegaranti, at aftaler mellem Djurs Bioenergi A.m.b.a. og dets andelshaver er på armslængde vilkår, og at der ikke indgås aftaler, som adskiller sig fra aftaler, der er indgået på markedsvilkår. 27

31 8. Der opkræves garantiprovision, således at garantien ydes på markedsvilkår. 9. Norddjurs Kommune sikres mulighed for repræsentation i bestyrelsen i Djurs Bioenergi a.m.b.a. 10. Norddjurs Kommune garanti sikres ved pant i anlægget, og Djurs Bioenergi afholder udgiften til tinglysningen. Norddjurs Kommuner skal stå forrest i prioriteringsrækkefølgen. 11. Såfremt Norddjurs Kommune stiller garanti, vil anlægget være omfattet af reglerne for offentligt udbud, herunder EU s udbudsdirektiv. Bilag: 1 Åben Ansøgning om kommunegaranti til biogasanlæg ved Grenaa - Ansøgning om kommunegaranti fra DjursBioenergi pdf 79460/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. 28

32 10. Status på bredbånd- og mobildækning I00 15/7760 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har søgt den særlige lånepulje til udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområderne og har fået dispensation til at låne 4 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i Ud af de 9 mio. kr. er de 4 mio. kr. søgt til mobilmaster og de resterende 5 mio. kr. til etablering af tomrør mv. til fibernet. Lånepuljen blev ikke fuldt ud fordelt i første omgang, og Norddjurs Kommune har indsendt ansøgning om yderligere 10 mio. kr. til bredbånd i Der er ikke kommet svar på den sidste ansøgning. Der er nedsat en projektgruppe på tværs af økonomi- og udviklingsforvaltningen, der arbejder med emnet, og status for arbejdet er i korte træk: Mobildækning: Økonomiudvalget besluttede i januar, at der skulle søges om støtte til etablering af 2-4 mobilmaster. Første trin er at finde ud af, hvor det gør mest gavn at rejse masterne. Hvis teleselskaber har planer om at etablere en mobilmast inden for de næste 3 år på et sted, så må Norddjurs Kommune ikke rejse en mast på det pågældende sted. Det skal derfor først lokaliseres, hvor der er det største behov, og via dialog undersøges, om teleselskaberne allerede har planlagt at rejse master. Norddjurs Kommune gik i 2014 på en ny SKI aftale om mobiltelefoni. Det er TDC der vandt aftalen, og i aftalen var der nogle øgede dækningskrav. Projektgruppen har været i dialog med TDC, der har oplyst, at de har skiftet antenner til nogle langt stærkere, og de mener, at dækningen er blevet forbedret i store dele af Norddjurs Kommune. Samtidig arbejdes der løbende med at justere materiellet mere optimalt. Men hvad oplever borgerne og kommunens medarbejdere er dækningen blevet bedre, er der stadig sorte huller, og hvor er de? 29

33 TDC har en app, der kan downloades på telefonen, og som automatisk indmelder dårlig dækning til TDC. Der arbejdes i øjeblikket på at App en bliver installeret på alle sundhed- og omsorgsmedarbejdernes arbejdstelefoner (App-en virker pt. bedst på android telefoner). TDC kan herefter - på månedsbasis trække et kort, der viser tilbagemeldinger med dårlig dækning. Samtidig bliver der også oprettet en side på hvor det er muligt for borgere at melde ind, hvis der opleves dårlig dækning, og en opfordring til borgerne om at hjælpe med at registrere de områder med dårlig dækning ved at installere app en der registrerer manglende dækning og udfald. I efteråret 2014 var der en høring, hvor det også var muligt at melde ind på hjemmesiden. Ved at sammenligne resultaterne for den nye høring med den gamle, vil det forhåbentlig være muligt at se, om dækningen er blevet bedre som følge af TDC s udskiftning af materiel. Samtidig kan det måske give et fingerpeg om, hvor kommunen skal sætte de ekstra master op. Det forventes, at ovenstående tiltag i løbet af 2015 vil kunne give svar på, hvor det vil være muligt og mest hensigtsmæssigt, at placere de ekstra mobilmaster. Det skal dog bemærkes, at placering af en tom mobilmast ikke er nok, for at sikre, at der opnås bedre dækning i et område. Det kræver også, at teleselskaberne installerer deres materiel på masten. Så teleselskaber skal også kunne se et forretningsmæssigt potentiale i at investere i ekstra materiel. Bredbånd: Etablering af højhastighedsinternet i Norddjurs Kommune er hjørnestenen for at kommunen kan arbejde sig i retning af smarter community, som betyder, at der er mulighed for at indføre og udbygge digitale løsninger herunder f.eks. udnyttelse af velfærdsteknologi. Højhastighedsinternet skal være med til at sikre, at vore nuværende og kommende borgere, vores erhvervsliv og iværksættere samt kommunen får de bedste digitale løsninger. 30

34 Norddjurs Kommune ejer stort set ingen fibernet selv. Der er nogle få linjer fra Rådhuset i Grenaa til det gamle rådhus, og til IT afdelingen på Sønderport. Lånepuljen kan bruges til at etablere passiv infrastruktur. Konkret kan det ske ved, at Norddjurs Kommune graver tomrør ned, som fiberselskaberne efterfølgende kan leje sig ind på og skyde fiber igennem. I efteråret 2015 igangsætter Norddjurs Kommune anlæg af cykelsti mellem Ålsrode og Mølleskolen, og der vil i forbindelse med gravearbejdet blive lagt et tomrør ned på den strækning. I Glesborg på bygaden er der også et gravearbejde i gang, og der her lægges også et tomrør ned. Det er valgt at grave tomrør ned i forbindelse med de to projekter, fordi der alligevel skal graves, og der ikke er tomrør i forvejen, men også for at høste erfaringerne til det kommende arbejde. Med hensyn til nedgravning af tomrør, så er Norddjurs Kommune i dialog med en lang række interessenter, som jævnligt har gravearbejde på strækninger i Norddjurs Kommune. Det er eksempelvis Aqua Djurs, NRGI og EnergiMidt. Her undersøges muligheden for, at der samtidig lægges tomrør ned, når de alligevel graver. Fibernet skal være serieforbundet, forstået på den måde, at det skal gå fra by til by. Der har været holdt møde med Fibia, der er et landets største fibernetselskaber. Fibia har udbygget fibernettet i mange af de mindre byer i Syddjurs Kommune i 2014 og det forventes at arbejdet fortsætter i Syddjurs Kommune har allerede en projektleder ansat til at arbejde med udbredelse af højhastighedsinternet i kommunen. Der arbejdes i øjeblikket på at indgå i et fælles projekt med Syddjurs Kommune omkring kortlægning og udbredelse af bredbånd på Djursland. I projektet vil der skulle deltage relevante faglige personer fra såvel Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Derudover vil Norddjurs Kommune skulle bidrage til en fælles projektleder og med en intern projektmedarbejder i en periode på 2 år samt udgifter til kortlægning m.v. 31

35 Økonomiske konsekvenser Udgifter til tomrør og mobilmaster mv. finansieres af lånepuljerne. Der søges en anlægsbevilling for svarende til den samlede lånedispensation, og der søges et rådighedsbeløb for Låneoptagelse for udgifter i 2015 vil dog først finde sted i forbindelse med opgørelsen af lånerammen for 2015, der behandles politisk i forbindelse med regnskabsafslutningen i foråret Udgiften til projektmedarbejder til fælles projekt med Syddjurs Kommune og kortlægning af behov for højhastighedsinternet samt lokaliseringen af de eksisterende tomrør foreslås finansieret af puljen til digitalisering, der er afsat under økonomiudvalget. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at: 1. Status på arbejdet omkring udbredelse af bredbånd og mobildækning drøftes 2. Der gives en anlægsbevilling på i alt 9 mio. kr. til projektet. Der gives rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2015 svarende til lånedispensationen for Rådighedsbeløbet finansieres ved låneoptagelse primo Det resterende rådighedsbeløb på 5 mio. kr. for budget 2016 indgår i anlægsprioriteringen i forbindelse med budget for Beslutning i Økonomiudvalget den Ad 1) Drøftet Ad 2) Tiltrådt 32

36 11. Status på digitaliseringsarbejdet P20 15/9352 Åben sag Sagsgang: ØK Sagsfremstilling På baggrund af de fælles offentlige og fælles kommunale digitaliseringsstrategier for vedtog kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune en digitaliseringsstrategi, som har sat retningen for digitaliseringsarbejdet i de seneste år. Norddjurs Kommune har i lighed med andre kommuner deltaget og indførelsen af en lang række digitaliseringsinitiativer, som alle har til formål at digitalisere borgernes kommunikation med kommunen efter De overordnede mål er blandt andet, at 80 % af ansøgninger og anmeldelser skal ske via digital selvbetjening. Antallet af informationshenvendelser via dyre kanaler (personligt fremmøde, papirpost og ) skal reduceres med 50 % over perioden Målet er fra KLs side, at dem der kan skal betjene sig selv digitalt. Dog er forventningen også, at ca. 20 % af befolkningen ikke vil kunne betjene sig selv digitalt, og derved vil skulle fritages for henholdsvis Digital post og Obligatorisk digital selvbetjening. I Norddjurs Kommune er 13,8% af borgerne fritaget for digital post og digital selvbetjening. Digitalisering har hidtil været organiseret direkte under økonomidirektøren. Men flyttes således at det fremadrettet kommer til at høre under It- og digitaliseringschefen. Digitaliseringsområdet består af 2 projektledere, hvoraf den ene stilling pt. er ubesat. Dertil har Kommunalbestyrelsen den 19. Maj 2015 afsat ressourcer til midlertidig projektledelse på indførelsen af de nye systemer på arbejdsmarkedsområdet, det nye fællesbibliotekssystem og grunddataprogrammerne. Dette er finansieret af den anlægsbevilling der i budget 2015 er afsat til it til administrationen, herunder KOMBIT projekter. 33

37 Digitaliseringsområdet koordineres overordnet af digitaliseringsstyregruppen som er en tværgående gruppe med repræsentanter for de forskellige forvaltninger. Der er ligeledes nedsat en styregruppe for monopolbruddet (nye programmer på de områder, hvor KMD tidligere havde det eneste program) med repræsentanter fra de områder der bliver berørt af de nye programmer. Norddjurs Kommune er langt i forhold gennemførelse af alle de obligatoriske digitaliseringsinitiativer, herunder: Obligatorisk digital post til virksomheder og borgere 76% af kommunens post til virksomheder og borgere sendes og modtages fuldt digitalt i foråret Norddjurs Kommune har med succes gennemført de første 3 fælleskommunale planer (bølgeplaner) for digitalisering af borgernes henvendelse til kommunen. 1. og 2. bølge af planer havde fokus på borgerservice og dagtilbudsområdet, mens 3. bølges fokus er borgerservice samt teknik og miljøområdet. 4. bølges fokus er områderne social og beskæftigelse samt yderligere på teknik og miljø området. De hidtidige målinger for borgernes selvbetjening på nettet og betjening via telefonen viser, at Norddjurs Kommunes andel af borgere som betjenes via de billige kanaler er højere end landsgennemsnittet. Digitaliseringen af byggesagsarkivet er i fuld gang og er finansieret af midler fra digitaliseringspuljen. Ved at indscanne det materiale, der ligger i byggesagsarkivet, kan afsluttede byggesager gøres tilgængelige i en webbaseret it-løsning. Borgere / virksomheder kan når dette er fuldt gennemført søge materiale som f.eks. bygningstegninger mv. direkte i den digitale løsning. Norddjurs Kommune har en lang række digitaliseringsprojekter, hvor vi i samarbejde med KOMBIT og de fleste andre kommuner medvirker til at ændrer sagsbehandlingen og arbejdsgangene i kommunerne, således at det foregår mere digitalt. Der er f.eks. nye systemer på skole- og folkebibliotekerne 34