Implementeringsplan for Folkeskolereformen på Rødkilde Skole. Status december 2014
|
|
- Marianne Sandra Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementeringsplan for Folkeskolereformen på Rødkilde Skole Status december 2014
2 2 Forord Denne implementeringsplan er en oversigt over de spørgsmål, der skal afklares på Rødkilde Skole i forbindelse med implementering af Folkeskolereformen. Det er en status for implementeringen, som den ser ud i december Det har været vores ambition at give et overblik over både den nationale lovgivning, den kommunale udmøntning i København og spørgsmål til afklaring på Rødkilde Skole.. Folkeskolen rummer rigtig mange punkter. For at få overblik har vi valgt at samle alt under fem overskrifter, som vi finder dækkende, og som allerede er ved at glide ind i sproget som kategorier man taler i: 1. En længere, varieret skolegang. 2. Understøttende undervisning. 3. Den åbne skole. 4. Læringsmål og faglig ledelse. 5. Organisering af samarbejde Der er en gradvis bevægelse fra det der møder eleverne (pkt. 1) til det er mest er bag kulissen (pkt. 5) Vi håber på denne måde at kunne bidrage til en god information om implementering af folkeskolereformen. Med venlig hilsen Rødkilde Skoles ledelse 2/
3 3 Indhold En Længere, varieret skoledag... 4 Bevægelse... 4 Lektier og faglig fordybelse... 4 Nye fag... 5 Valgfag... 5 Understøttende undervisning... 6 Understøttende undervisning (herefter U.Uv.)... 6 Pædagoger i skolen... 7 Opgaver som kan løses af pædagogisk personale på skolen... 7 Den åbne skole... 8 Den åbne skole... 8 Læringsmål og faglig ledelse Kompetenceudvikling Inklusion Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Faglig ledelse Organisering og samarbejde TEAMsamarbejde og -udvikling Skole-hjem-samarbejde Lov 409 om lærernes arbejdstid MEDorganisation Skolebestyrelse... 13
4 4 En Længere, varieret skoledag National lovgivning Kommunal fortolkning Afklares på Rødkilde skole Status december 2014 Bevægelse Eleverne skal gns. bevæge sig 45 minutter om dagen. Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen i for eksempel idræt. Prøve i idræt i 9. klasse Følger UVM timefordelingsplan model mulighed for en kombination mellem bevægelse og åben skole Vi sigter mod en fordeling af bevægelsestiden som følger: 90 min/uge som U.Uv. 90 min/uge som idræt 45 min/uge inde i fagene Vi ønsker på sigt at etablere et fast bevægelsesbånd Lektier og faglig fordybelse (Frem til næste folketingsvalg): Tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. 2 timer ugl. til indskoling. 3 timer ugl. til mellemtrinnet. 2 timer ugl. til udskolingen. Frivillig deltagelse. (Efter næste folketingsvalg): Krav til organisering. Skolen bestemmer selv antallet af timer. Egen lokal model ikke længere valg mellem tre kommunale modeller Skolebestyrelse skal udarbejde princip Hvor skal lektiehjælp fysisk finde sted? Hvordan skal opdeling 0-3 og 4-9 fungere? Antal lærere/pædagoger til opgaven Hvordan skal synlighed/tilbagemelding til brugere fungere? Lektiehjælp til klasse i KKFO, Højen og 42B Lektiehjælp til 4.-9 kl. i lektiecafeen, hvor der er åbent 12 lektioner om ugen. Der er afsat 1-3 lærere pr. lektion til lektiecafé. Dette varieres efter behov. Vi har afventet forældreintramodul til til- og framelding. Bestyrelsen vil udarbejde principper, men mulighederne for at udnytte den faglige fordybelse er afhængig af muligheden for fleksibel planlægning og holddannelser. Som det er ny, skal lektiehjælp og faglig fordybelse ske i ydertimerne. Dette er en stor begrænsning.
5 5 National lovgivning Kommunal fortolkning Afklares på Rødkilde skole Status Nye fag Madkundskab Håndværk/design Engelsk fra 1. kl. Tysk/fransk fra 5. kl. Valgfag Valgfag fra 7. kl. Obligatorisk 2 tim. (håndværk/design som valgfag) følger ministeriets minimumstimetal. særskilt læseplan eng kl. brede rammer til nye valgfag. skolebestyrelsen fastsætter principper for valgfag (led i skolens profil). skoleleder får kompetence til at bestemme valgfag. ungdomsskolen kan tilbyde valgfag elevens undervisningspligt kan opfyldes på ungdomsskolen. hvem får nye fag? Kompetenceudvikling for at varetage nye fag. Indfasning omkring Håndværk og design beskrivelse af indhold og læringsmål for nye fag. indhold af valgfag rødkildetimer/valgfag fagfordeling af valgfag/rødkildetimer Samarbejdet med ungdomsskolen afklares Engelsk er implementerer fra 1. klasse. Tysk/fransk er implementeret fra 5. klasse. Der er givet flere timer til håndarbejde og sløjd, men indfasningen af Håndværk og design sker fra I år etableres faglokale til faget. Arbejdet med indholdsbeskrivelser og læringsmål sker i løbet af skoleåret Der er kommet nye forenklede fælles mål for alle fag: k-l%c3%a6rer/ Vi har valgt at videreføre tiltaget med rødkildetimer i udskolingen (svarende til 2 lektioner pr. klasse i klasse). Dette tiltag skal evalueres i foråret 2015 mhp. ændringer i Skolen har været i drøftelser med ungdomsskolen om de tilbud, Ungdomsskolen har, men vi har valgt at afvikle valgfagene selv.
6 6 Understøttende undervisning National lovgivning Kommunal fortolkning Afklares på Rødkilde skole Status Understøttende undervisning (herefter U.Uv.) 1 U.Uv. skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. U.Uv. lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. U.Uv. vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. U.Uv. er ikke omfattet af holddannelsesreglerne Planlægning i tilknytning til fagundervisning (lærernes ansvar) ½ lærere, ½ pædagogiske medarbejdere Personale til U.Uv. Indhold af U.Uv. Principper for U.Uv. Placering af U.Uv. over året og i ugen. Vi har ansat personale til den understøttende undervisning. Halvdelen læses af lærere og halvdelen af pædagoger fra Bellahøj fritidscenter og fra Rødkilde skoles KKFO. Vi er kommet godt i gang i forhold til at modtage skolepædagogerne. Det har været en vanskelig opstart, og vores planlægning af logistik og indhold har ikke været optimal. Det er dog positivt, at vi har alle stillinger besat, og kun en skolepædagog har sagt op i den første fase. Det der er i fokus i den kommende periode er: Indholdet af den understøttende undervisning Placeringen af den understøttende undervisning under de begrænsninger der er ved at skolepædagoger arbejder på fritidshjemmene om eftermiddagen. 1 Nuværende elementer af tiltag med karakter af Understøttende undervisning: EATpatrulje, Andre patruljer, Elevrådsarbejde, En del af resursecenterets aktiviteter, en del af ekskursioner, temadage og rødkildetimer.
7 7 Pædagoger i skolen Ikke specifikke krav Pædagogiske medarbejdere læser ½ af understøttende undervisning. Halve årsværk på skole og fritidshjem/klubber 2 Opgaver som kan løses af pædagogisk personale på skolen Ikke specifikke krav Læringsunderstøttende forløb Understøtte skolens læringsmiljø Børns kompetenceudvikling og fællesskaber Børns trivsel på skolen Samarbejde med forældre Understøtte en demokratisk, åben og dialogisk kultur på skolen Arbejde med at skabe gode ungdomsmiljøer Lektiehjælp og faglig fordybelse ift. indskoling og mellemtrin Hvilke pædagoger? Hvordan skal de samarbejde med lærere og hinanden? Hvilke opgaver skal de løse? Hvad er den understøttende undervisning på Rødkilde skole? Mulighederne for samarbejde mellem skolepædagoger og lærerteam om indhold og planlægning af den understøttende undervisning. Se ovenfor Se ovenfor 2 Pædagoger på skolen har som udgangspunkt halvdelen af deres arbejdstid på skolen og halvdelen på institutionen for at sikre tilknytning begge steder.
8 Den åbne skole National lovgivning Kommunal fortolkning Afklares på Rødkilde skole Status Den åbne skole Skolen skal samarbejde med andre skoler og det lokale idræts-, kultur- og musikliv Gensidigt samarbejde med musik, kunst- og kulturskoler. Undervisningspligt kan opfyldes ved deltagelse i musikskole eller sportsforening. Mål: styrke faglige resultater og personlige og social udvikling gennem variation og differentiering Skolen beslutter selv hvordan Central i reform Input og faglige kræfter udefra Læring kan ske væk fra folkeskolens fysiske rammer Nye og varierede læringsformer udvikles Praktisk undervisning 8 Rammer for den åbne skole? Hvilke muligheder findes lokalt? Nedsættelse af udvalg til afklaring. Netværksdannelse lokalt. Beslutte i hvilken takt, skolen skal åbnes mod omverden. Bestyrelsen skal vedtage principper for den åbne skole. Skolebestyrelsen har igangsat arbejdet med principper for den åbne skole. Vi har i efteråret afprøvet forskellige samarbejder i form af pilotprojekter bl.a. med lokale idrætsforeninger, Kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Vi har desuden lavet et pilotprojekt, hvor vi har inddraget forældre i undervisningen.
9 9
10 10 Læringsmål og faglig ledelse National lovgivning Kommunal fortolkning Afklares på Rødkilde skole Status Kompetenceudvikling Linjefagskompetencer Inden 2020: Sommeruniversitet har fokus på Al undervisning skal være FSR linjefagsdækket el. med tilsvarende Kursusvirksomhed / linjefag faglighed. Læseplan eng Nye fag / kl.trin: Læring og læringsmål i centrum Engelsk fra 1. Kl. Bodil Nielsen( Ph.d. fra UCC) 2. fremmedsprog fra 5.kl. frikøbt til at holde lokale kurser Madkundskab (erstatter HJK) om læringsmål. Håndværk og design (erstatter SLØ og HÅ) Styrkelse af: IT i uv. Dansk og matematik (80% dygtige i nationale test andel dårligste skal falde / andel dygtigste stige) Læringsmål: Nye digitale elevplaner (lov fremsættes slut april) Inklusion Alle elever i folkeskolen skal, uanset social baggrund, udfordres og trives. Inklusion handler om børns fællesskaber, om at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn At ledere, lærere og andre har adgang til viden om for eksempel inklusion, undervisningsdifferentiering og feedback-processer Sommeruniversitet tema nr. 15: Inklusion praksisnært forløb Vi skal pege på temaer til sommeruniversitetet Hvem får nye fag? Behov for efteruddannelse. Skoleleder skal vurdere om man har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Læringsmål hvordan og i hvilket tempo? Hvilke behov er der for efteruddannelse af de pædagogiske medarbejdere? Evt. deltagelse på tema Sommeruniversitet Resursecenteret rolle afklares Principper for kursustildeling/videndeling/fyraftens møder hvorledes inddrages de nye nationale rådgivningstiltag? Alle medarbejdere har været tre dage på sommeruniversitet i begyndelsen af skoleåret. Vi har tre medarbejdere på deltidsefteruddannelse i tysk og engelsk. Dette følges op de kommende år mhp. at nå kompetenceudviklingsmålene for Vi har fokus på andre former for kompetenceudvikling. Dog i først omgang inden for de områder, der er mest presserende, herunder: Forberedelse af den nye afgangsprøve i faget idræt. Efteruddannelse af lærere til at varetage den nye skoleparathedsvurdering i 8. klasse. Kompetenceudvikling i Office 365. Vi er i forbindelse med københavns kommunes tilbud om praksisnær kompetenceudvikling i gang med at forberede aktionslæringsforløb omkring tværkulturelt arbejde og chancelighed. Dette forøb skal køre i forskellige teams i maj Vi er ved at planlægge nye
11 11 Nationalt rådgivningsteam + nationalt resursecenter for inklusion Tal- og ordblindhed tidlig indsats (nye testmetoder) Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Ekspertgruppe skal beskrive viden om klasseledelse indsamle redskaber og metoder Læringskonsulenter (40 stk.) skal rådgive og formidle viden, redskaber og metoder om klasseledelse DCUM termometer giver måltal for trivsel, og skal bruges til arbejdet lokalt Faglig ledelse Styring gennem mål og evalueringer læringsmål, evaluering og feedback - + efteruddannelse af personale fokus på pædagogisk ledelse, herunder undervisning og læringsmiljø / ro og orden Sommeruniversitet om inklusion - praksisnært forløb (udvikling af) kvalitetsrapport og københavnerbarometer Øge ledelsen rolle som faglig leder. Hvordan inddrages ekspertanbefalinger og læringskonsulenterne? Principper for kursustildeling DCUM termometer hvem/hvordan/hvornår Udarbejdelse af værdiregelsæt. Test i dansk og matematik - hvilke og hvornår? Hvordan integreres læringsmål og nye fælles mål (fagmål) i årsplanerne? Hvad er faglig ledelse på Rødkilde Skole, og hvordan skal det praktiseres? pædagogisk læringscenter, som også er en udløber af reformarbejdet. Solens udviklingsgruppe koordinerer arbejdet med skolens værdiregelsæt. Dette skal munde ud i nye ordensregler og antimobbepolitik. I implementering unddrages undervisningsministeriets rapport om Ro og klasseledelse i folkeskolen, som er udarbejdet af ministeriets ekspertgruppe i august Der laves desuden trivselsundersøgelse i foråret. Det er pt. uafklaret om det er en ministerielt udarbejdet undersøgelse, eller om vi stadig anvender Københavnerbarometeret. Vi afventer en kommunal beslutning om dette Vi har i ledelsen prioriteret tid til at være mere ude blandt medarbejderne. Ledelsen har desuden været på strategiseminar om faglig ledelse. Nye forenklede faglige mål indfases først i de store fag, og herefter i de mindre fag.
12 12 Organisering og samarbejde National lovgivning Kommunal fortolkning Afklares på Rødkilde skole Status TEAMsamarbejde og -udvikling Mulighed for pædagoger i Understøttende undervisning (UU). Mulighed for at pædagoger kan varetage afgrænsede opgaver i den fagopdelte undervisning Fælles planlægning. Læreren har ansvar for fælles mål. Skole-hjem-samarbejde Principper for Skole-hjem-samarbejde Kompetenceudvikling af bestyrelsesmedlemmer. Elevinddragelsesprojekt i regi af DSE Lov 409 om lærernes arbejdstid Skolelederen beslutter lærernes og børnehaveklassernes opgavevaretagelse i dialog med medarbejderne. Som UVM Hvordan skal TEAMsamarbejdet organiseres? Hvilken support skal vi have for at lave TEAMudvikling (evt. konsulentbistand). Evt. ny valgprocedure Ny bestyrelsessammensætning Principper for åben skole, lektiehjælp og fordybelse, læringsmål, dispensationsmuligheder i forhold til U.Uv./fagopdelte timer samt fleksible skemaer. Lokalt forståelsespapir om værnsregler. MEDaftalen omdrejningspunkt for dialog. Bestyrelsen skal drøfte principper, valgprocedure og bestyrelsessammensætning. Form for forældremøder og skolehjemsamtaler Inddragelse af pædagoger i skole-hjem-samarbejdet Tilstedeværelsestid Principper for og planlægning af skoleår. Medarbejderarbejdspladser TEAMsamarbejdet organiseres fortsat som årgangsteams, da det opleves som skolens rygrad. I takt med kompetenceudviklingen omkring undervisningsfag, vil der kunne udvikles på dette. Team- og afdelingskoordinatorer har fået en større rolle i udviklingen af teams. Vi afprøver i foråret aktionslæringsforløb i teams. Vi har tilbudt konsulentbistand til nyformede teams, så de får et godt afsæt. Det er en udfordring at skabe gode samarbejdsvilkår i samarbejdet mellem årgangsteams og skolepædagoger. Skolebestyrelsen har valgt ikke at invitere eksterne medlemmer i dette skoleår. Der er lavet plan for skole-hjemsamarbejde og forældremøder. Dette er dog ikke evalueret endnu. Pædagoger er første og fremmest en del af det daglige arbejde. Der er endnu ikke lavet strukturede aftaler omkring samarbejdet. Der er lavet fast aftaler omkring medarbejdernes arbejdsforhold og tilstedeværelsestid. Den nye LokalMEDorganisation er
13 13 Årsnorm arbejdsdage Principper for og planlægning af skoleår drøftes i MED. >28 lekt. eller >45t/uge drøftes i MED Principper for opgavetildeling og oversigt drøftes i MED. MEDorganisation Kommunal beslutning om PR Beslutning om MEDorganisation, hvor der skal sikres medindflydelse. Skoler beslutter selv behovet for PR. Skolebestyrelse Principper for skole-hjem-samarbejde Kompetenceudvikling af bestyrelsesmedlemmer. Elevinddragelsesprojekt i regi af DSE Evt. ny valgprocedure Ny bestyrelsessammensætning Principper for åben skole, lektiehjælp og fordybelse, læringsmål, dispensationsmuligheder i forhold til U.Uv./fagopdelte timer samt fleksible skemaer. Fordeling af tid til TR/AMR >28 lekt. Eller >45t/uge drøftes i MED. Opgaveoversigt for den enkelte medarbejder og det enkelte team Varslinger for ændringer skal aftales Principper for opgavetildeling og oversigt drøftes i MEDudvalget. Rammer for høring og samarbejde med alle personalegrupper. Fordeling af tid til TR/AMR >28 lekt. Eller >45t/uge drøftes i MED. Opgaveoversigt for den enkelte medarbejder og det enkelte team. Varslinger for ændringer skal aftales Bestyrelsen skal drøfte: Evt. ny valgprocedure Ny bestyrelsessammensætning Principper for åben skole, lektiehjælp og fordybelse, læringsmål, dispensationsmuligheder i forhold til U.Uv./fagopdelte timer samt fleksible skemaer implementeret. Skolen TRIO (ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant) møde hver uge og samarbejder om løsninger. Der er etableret medarbejderarbejdspladser. Skolens kontor er flyttet til midlertidige lokaler, og skal i foråret 2015 flytte til nye permanent lokaler ved skolens indgang. Den nye LokalMEDorganisation er implementeret. LokalMED er under uddannelse og arbejder løbende med at skabe gode rammer for medindflydelse, medbestemmelse og medansvar for skolens udvikling. Skolebestyrelsen har valgt ikke at invitere eksterne medlemmer i dette skoleår. KKFOleder er kommet med i skolebestyrelsen. Der er lavet en prioritering af skolebestyrelsens arbejde. Arbejdet med at formulere principper er i gang.
Implementeringsplan for Folkeskolereformen på Rødkilde Skole. Version 5 juni 2014
Implementeringsplan for Folkeskolereformen på Rødkilde Skole Version 5 juni 2014 2 Forord Denne implementeringsplan er en oversigt over de spørgsmål, der skal afklares på Rødkilde Skole i forbindelse med
Læs mereImplementeringsplan for Folkeskolereformen på Rødkilde Skole. Version 1 Januar 2014
Implementeringsplan for Folkeskolereformen på Rødkilde Skole Version 1 Januar 2014 Forord Denne implementeringsplan er en oversigt over de spørgsmål, der skal afklares på Rødkilde Skole i forbindelse med
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?
Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)
Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan
Læs mereKalender til implementering Opdelt på mødetyper Version 2 februar 2014
Kalender til implementering Opdelt på mødetyper Version 2 februar 2014 U1 U2 U3 U4 U5 Januar 2014 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 TRIOmøder MEDudvalgsmøder
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereOrienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal
Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole
Læs mere