Hvad skal skolen danne til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal skolen danne til?"

Transkript

1 Hvad skal skolen danne til? Afhandling Kandidatuddannelsen i generel pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitet Modul 3: Pædagogisk teori før og nu Trine Mindegaard, studienummer: Frank Rosenfeldt, studienummer: Christian B. Rasmussen, studienummer: Vejleder: Gorm Hansbøl Efterår 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Disponering af afhandlingen Centrale begreber i afhandlingen Wolfgang Klafkis reformulering af det klassiske dannelsesbegreb Paideia Kategorial dannelse Dannelse i et kritisk konstruktivt perspektiv Sammenfatning Lars Geer Hammershøjs samtidsdiagnostiske selvdannelsesbegreb Lars Henrik Schmidts ærkekort Det dionysisk-apollinske Smagsdannelse Selvdannelsens socialitetsformer Sammenfatning Thomas Ziehes bud på dannelse i skolen Aftraditionaliseringen er gennemført Mentalitetsforandringer i skolen Der er et forskelsforhold mellem skolen og de unges hverdag Sammenfatning Konklusion Perspektivering Referencer Litteratur Afhandlingen skal ses som et fælles projekt, men som udgangspunkt er Trine Mindegaard ansvarlig for afsnit 2 Frank Rosenfeldt ansvarlig for afsnit 3 Christian B. Rasmussen ansvarlig for afsnit 4 2

3 1 Indledning Vi har i denne afhandling valgt at beskæftige os med temaet dannelse i skolen. Vi interesserer os for, hvad skolen skal danne til i det 21. århundrede samt hvordan dannelse kan tænkes på senmoderne vilkår sammenlignet med en klassisk forståelse af dannelsesbegrebet. Vores forforståelse er, at individualiseringen har betydet, at forholdet mellem individ og fællesskab har forrykket sig på bekostning af fællesskabet. Dette forhold har betydning for, hvordan vi tænker og praktiserer undervisning og opdragelse. 1.1 Problemfelt Hvad vil det sige at være borger eller medborger i Danmark? Dette spørgsmål har man forsøgt at klargøre på forskellige måder gennem historien. En af måderne er at opstille en kanon. At opstille en kanon er at klargøre de principper, som et styre søger at retfærdiggøre sig igennem (Korsgaard, 2005a: 49). Det som holder den moderne nationalstat sammen er ikke længere monopolet på vold, men derimod monopolet på undervisning. Nationalstaten er blevet afhængig af skoler og lærere. (Korsgaard, 2005a). Kanonen eller samfundets grundlæggende værdier er tidsbestemte og kan forstås som et kulturelt felt. Lektor ph.d. dr. pæd. Ove Korsgaard anser kanonen som værende bærende for samfundet. Men da dette kulturelle felt, som kanonen er, er tidsbestemt, er behovet for nytænkning på dette område også en nødvendighed. Ved at vende blikket tilbage gennem de sidste 500 år af Danmarks historie antydes det, at der har været fire kanoner af central betydning (Korsgaard, 2005a). Den første, som her skal nævnes, er Den lille Katekismus, som blev skrevet af Martin Luther i Og denne blev gjort til et centralt indhold i alt undervisning efter reformationen Samfundets legitimitet blev sammenkædet med den protestantiske religion og kirke. Religionen var rettet mod den enkeltes tro, men undervisningen i katekismus omhandlede langt mere end troslivet. Moralske og sociale forhold til myndigheder og medmennesker var centrale elementer i undervisningen. Præstens opgave blev dermed også at oplyse menigheden om den kristne stats normer og værdier. Og dette oplysningsprojekt havde stor indflydelse på det enkelte menneske, da overtrædelser kunne medfører alt fra ekskommunikation til landsforvisning (Korsgaard, 2005a). 3

4 Men som tidligere nævnt er tiden af afgørende betydning for kanonen. I slutningen af 1700 tallet var det store spørgsmål; hvordan danskere, nordmænd og holstenere kunne leve under fredelige forhold i helstaten? Dette udmundede i at undervisning i Den lille katekismus skulle suppleres af fædrelands historie. Bogen Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere blev udarbejdet og skulle medvirke til at binde helstaten sammen i tilfældet af at religionen ikke længere var nok. Bogen fra 1777 var mere et udtryk for et skift i identitetspolitik og ikke så meget en historiebog eller en skønlitterær bog. Bogen omhandlede gode og moralske handlinger. Fokus blev her lagt på handlingerne og ikke så meget på den position eller status, som den handlende havde. De gode og moralske borgerdyder blev det grundlæggende princip for denne tids kanon (Korsgaard, 2005a). I midten af det 19. århundrede blev demokratiet indført og nationalstaten opstod. Dette resulterede i behovet for en ny kanon, hvor vægten blev lagt på dansk litteraturhistorie. Kulturel og sproglig overensstemmelse blev set som forudsætning for politisk suverænitet. Folket, nationen og modersmålet blev anset som sammenhængende og udgangspunkt for udgivelsen af Bidrag til den danske litteraturs Historie som bestod af fem bind ( ) og blev skabt af N.M. Petersen den første professor i dansk sprog ved Københavns Universitet. Tanken var at folkets historie kunne aflæses i litteraturen, hvor folkesjælen og den nationale dannelse dermed fremstod (Korsgaard, 2005a). 2. verdenskrig kom og bidrog til at den nationale kanon måtte nytænkes. Det nye udgangspunkt blev baseret på demokratiet. Det blev Hal Koch og hans demokrati som livsform, der blev grundlaget for efterkrigstidens kanon. Livsform og kultur blev hurtigt anvendt synonymt og fik betydning for opfattelsen af danskere som forenet gennem kulturen og ikke gennem det politiske. Diskussionen om demokrati som livsform eller styreform mellem Hal Koch og Alf Ross fik dermed betydning for denne kanons legitimitet (Korsgaard, 2005a). Igen er behovet for en nytænkning opstået og debatten om hvilke grundlæggende samfundsmæssige værdier en ny kanon skal tydeliggøre, er ikke klart. I et pluralistisk samfund er der næppe klar enighed om sådanne grundlæggende værdier. Målet er måske heller ikke at opnå fuld enighed, men snarer at opnå en minimal enighed En kanon afslutter ikke en debat om fælles værdier, men er snarere en betingelse for at den kan føres kontinuerligt (Korsgaard, 2005a: 56). 4

5 Ove Korsgaards gør således opmærksom på, at staten har en indflydelse på dannelsen i skolen. Men hvilke grundlæggende samfundsmæssige værdier skal nationalstaten med monopol på undervisning så undervise i? Kanondiskussionen kan i denne sammenhæng anskues som en diskussion om forholdet mellem individ og fællesskab om dannelsesforestillinger. Wolfgang Klafkis tænkning bygger på et klassisk, humanistisk dannelsesideal. Klafki er derfor et godt udgangspunkt for at forstå, hvad dannelse er i en klassisk eller nyhumanistisk betydning. Spørgsmålet er, om Klafkis dannelsestænkning stadig holder i dag? Lars Geer Hammershøjs samtidsdiagnose peger på selvdannelse som en dominerende tendens. Hvis vi accepterer denne diagnose er spørgsmålet, hvilke konsekvenser det vil have for vores tænkning om opdragelse og undervisning? Det svarer Hammershøjs diagnose ikke på. Thomas Ziehe har et bud på, hvordan vi skal forholde os til de senmoderne vilkår for opdragelse og undervisning. Måske er Ziehes bud en del af svaret på Hammershøjs samtidsdiagnose? 1.2 Problemformulering Hvad skal skolen danne til i det 21. århundrede? - En sammenlignende analyse og vurdering af Wolfgang Klafki, Lars Geer Hammershøj og Thomas Ziehes syn på dannelse i skolen. 1.3 Afgrænsning Problemformuleringen åbner op for en række problemstillinger. En central problemstilling er forholdet mellem individ og fællesskab. I denne afhandling fokuseres således på diskussionen af forholdet mellem individ og fællesskab i dannelsestænkningen. 1.4 Disponering af afhandlingen Afhandlingen er delt i tre hovedafsnit: Afsnit 2 vedrører Wolfgang Klafkis videreudvikling af det klassiske dannelsesbegreb. I afsnit 3 fremstilles socialanalytikkens diagnose om selvdannelse. I afsnittet refereres til Lars Geer Hammershøj. Afsnit 4 vedrører en nytænkning af dannelse i skolen på senmoderne vilkår. Thomas Ziehe har et bud. 5

6 1.5 Centrale begreber i afhandlingen Dannelse Dannelse er et omstridt begreb, der kan tænkes meget forskelligt om. Knud Grue-Sørensen skriver i sin håndbog om pædagogiske grundbegreber at Dannelse betegner den proces, gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger, antager en bestemt beskaffenhed; desuden (og hyppigst) resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv. (Grue-Sørensen, 1974: 40). Knud Grue-Sørensen anvender her en bred definition af begrebet dannelse, som stort set kan bruges synonymt med begreberne socialisering og læring. I Den store danske encyklopædi skriver Thyge Winther-Jensen, at dannelse er en betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet. (Winther-Jensen, 1996: 596). Winther-Jensen angiver, i modsætning til Grue-Sørensen, en mere normativ definition af begrebet dannelse. Endvidere kan der skelnes mellem en klassisk/nyhumanistisk dannelse og selvdannelse. Den klassiske eller nyhumanistiske forestilling om almendannelse hviler på en forudsætning om, at individet er selvbestemmende og frit til at forholde sig til sig selv. I den nyhumanistiske forståelse betyder dannelse (1) at overskride sig selv mod det større (2) en formning af selvet i retning af det almenmenneskelige og (3) smagsdannelse (Hammershøj, 2003). Den nyhumanistiske dannelse er karakteriseret ved at individet optages i det almene. Selvdannelse er derimod karakteriseret ved at individet ikke optages i noget større, men momentant skrider ud af sig selv i forskellige kulturelle fællesskaber. (Hammershøj, 2003). Hos Wolfgang Klafki skal dannelse, lidt forenklet sagt, forstås som politisk dannelse. Hos Thomas Ziehe bliver dannelse forstået som kompetent omgang med højkulturer og kultivering af evnen til at lære (Ziehe, 2004). 6

7 Individ Ved et opslag i Gyldendals online leksikon kan man læse denne definition af begrebet: Den moderne betydning af ordet stammer fra skolastikken, hvor det betegner det enkelte menneske til forskel fra staten eller samfundet, for senere at komme til at betyde et organisk væsen i almindelighed. I filosofien anvendes ordet om enkeltvæsener og enkeltgenstande uanset deres art (Koch, 2006) Ved et andet opslag på det brugerstyret online leksikon Wikipedia er angivet følgende definition: Ved et individ (lat.: udelt, udeleligt) forstår man et levende væsen med bevidsthed, ønsker, behov og rettigheder. (Wikipedia, 2006a). Lars Geer Hammershøj taler om det radikalt individualiserede individ. Ifølge Hammershøj kan et individ i dag betegnes som et selvdannende individ. Der er hermed tale om nogle nye vilkår for det at være individ. Fællesskab Fællesskab er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, hvilket vil sige noget de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse de deler med hinanden (Wikipedia, 2006b). Fællesskab kan også defineres som samfundet, staten, nationen eller hele verdenssamfundet (som eksempelvis Peter Kemps (2005) begreb om verdensborgeren). Ifølge Lars Geer Hammershøj er forholdet mellem individ og fællesskab blevet et andet i dag. Johs. Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet er enig, han udtrykker det således: Mange siger, at foreningslivet er døende, men det er jeg meget uenig i ( ) Både antallet af foreninger og medlemmer går frem. Formen er bare skiftet, så foreninger ikke længere er bundne fællesskaber, der organiserer folks tilværelse fra vugge til grav, men mere midlertidige fællesskaber båret af interesse frem for ideologi. (Mikkelsen & Henriksen, 2006) 7

8 2 Wolfgang Klafkis reformulering af det klassiske dannelsesbegreb 2.1 Paideia Det græske begreb paideia forbindes ofte med det moderne dannelsesbegreb. Paideia kan oversættes med børneopdragelse, hvor fokus ikke så meget ligger på selve omsorgsopgaven, men mere på undervisning, træning og øvelse (Olsen, 2004). Den almene kultivering; som opdragelse, skoling, udvikling af færdigheder, viden, dømmekraft samt etisk karakter er alle elementer, som ligger i det oprindelige græske begreb (Olsen, 2004). Det er derfor også nærliggende, at vende blikket mod det oprindelige græske begreb, når man taler om (almen)dannelse. Begrebet dannelse er i de senere år igen blevet et centralt begreb i den pædagogiske debat, men dette begreb er på sammen tid svært definerbart og er underlagt forskellige syn og tilgange. Paideia kan i den pædagogiske filosofi anskues som et forhold mellem individ og stat. Staten kan i Platons optik ses som et resultat af opdragelse og uddannelse. Mennesket er ligeledes et pædagogisk produkt, som bliver til gennem opdragelse, dannelse og uddannelse (Olsen, 2004). Så selvom dette kan virke som en abstrakt umulighed, er dannelsens væsen måske alligevel indkapslet i denne vekselvirkning mellem stat og individ. For at få en retfærdig stat må man have retfærdige borgere, og for at få retfærdige borgere må man have en retfærdig stat. (Olsen, 2004: 23) Omkring år 1800 opstod den tyske idealisme. Pædagogikken blev her bl.a. adskilt fra filosofien og set på som et selvstændigt område. Det klassiske dannelsesideal spiller, for denne tænkning, en stor rolle og som repræsentanter kan her nævnes Goethe, Schleiermacher, Hegel og Humboldt (Nabe- Nielsen i Klafki, 2000). Den dannelsesteoretiske tænkning, der frem for alt udvikles i det tysktalende område mellem 1770 og 1830, er i vid udstrækning indeholdt (i ordets hegelske betydning) i den forhistorie, der går tilbage til den antikke Paideia-udlægning. (Klafki, 2002: 29). Nyhumanisternes forbillede var det antikke Grækenland, men det var ikke et normativt forbillede som skulle gentages, men ansås mere som et enestående historisk eksempel (exemplum humanitatis), for der igennem at blive bevidst om egen tid. 8

9 Et vigtigt aspekt i denne tænkning (inspireret af Kant) var den frisættelse, som fulgte med den begyndende sekularisering, hvor mennesket begyndte at ses sig selv som subjekter, der principielt er i stand til at uddanne sig til fornuftig selvbestemmelse (Klafki, 2002: 30). Et fællestræk for nyhumanisterne og deres tænkning var opfattelsen af mennesket som frit, men på samme tid også dialektisk forbundet med en almen indholdsbestemmelse (Andersson & Hansbøl, 2006). 2.2 Kategorial dannelse Wolfgang Klafki udviklede i efterkrigstiden en dannelsesteori, inspireret af den klassiske dannelsestænkning, nemlig kategorial dannelse, som i det følgende kort vil blive ridset op i grundtræk. Om begrebet dannelse siger Klafki: Begrebet dannelse er i den pædagogiske tænkning i Tyskland siden det 19. århundrede i udstrakt grad blevet anvendt som en central kategori til at karakterisere opdragelsens mål. (Klafki, 1983: 33). I tidernes løb er der forsøgt at teoretiser om dannelsen væsen på forskellige måder og Klafki opdeler eksisterende dannelsesteorier i to grupper materiale og formale dannelsesteorier (Klafki, 1983). Material dannelse er karakteriseret ved, at det valgte indhold har egenværdi og har en dannende effekt. Men Klafki deler de materiale dannelsesteorier op i to undergrupper; objektivistiske og klassiske. Den dannelsesteoretiske objektivismes virke er, at subjektet skal åbne sig for optagelse af indholdet, uafhængigt af subjektet, hvor indholdet opfattes som kulturgoder. Dannelsen er dermed den proces hvorigennem kulturgoderne i sin objektive form finder vej til subjektets bevidsthed, uden at indholdet ændrer karakter, da dette anses som værende dannende i sig selv. I en sådan tænkning kan viden på mange punkter forenes med dannelsen (Klafki, 1983). De klassiske dannelsesteorier adskiller sig fra de objektivistiske ved at pointere at ethvert kulturindhold ikke er dannende. I denne tænkning er det kun det klassiske, hvis indhold har en dannende effekt. Men også indholdets form adskiller sig fra de objektivistiske (videnskabelige) ved at stræbe efter de menneskelige kvaliteter i kulturindholdet, som er dannende i den klassiske dannelsesteoris forståelse. som resultatet af den proces, i hvilken det unge menneske i mødet med det klassiske tilegner sig det højere åndelige liv, værdier og forbilleder hos sit folk eller i sin kul- 9

10 turkreds og først i dette, i egentlig forstand, ideale indhold erhverver det sig sin egen åndelige eksistens. (Klafki, 1983: 42). Trods forskellighed i de materiale dannelsesteorier er de som en samlet gruppe karakteriseres ved at bestemme dannelsen væsen fra en objektiv indholdsmæssig synsvinkel (Klafki, 1983:45). Dannelse i skolen vil ud fra en sådan tænkning koncentrerer sig om det faglige indhold, som det der skal danne eleverne. Formal dannelse er karakteriseret ved, at fokusere på subjektet, som dannes, for at sige noget gyldigt om dannelses væsen. Den formale dannelse kan også deles i to undergrupper nemlig den funktionelle dannelse og den metodiske dannelse. Den funktionelle dannelse kan også refereres til som en dynamisk dannelsesteori, ifølge Klafki. Her er det ikke indholdet, som er det væsentlige, men derimod udviklingen af subjektets åndelige såvel som legemlige kræfter det hele menneske. Dannelse er så den proces resp. resultatet af denne proces, i hvilken disse slumrende muligheder gennem øvelse på et egnet stof bliver til virkelige kræfter, til udviklede instrumenter, der kan betvinge indhold af mangfoldig art. (Klafki, 1983:47). De slumrende muligheder anskues som iboende evner i mennesket, som gennem denne form for dannelse skal udvikles ved hjælp af egnet stof. De metodiske dannelsesteorier adskiller sig fra de funktionelle ved ikke at forudsætte iboende kræfter i mennesket. I stedet kan den karakteriseres, som navnet antyder, som en metode til at tilegne sig stof/indhold. Her er det arbejdsteknikker, der er centrale og ved hjælp af disse udvikles og dannes subjektet. Dannelse i skolen vil ud fra en formal dannelsesforståelse fokusere på individets udvikling. Klafki kritiserer de materiale og formale dannelsesteorier, da disse ikke på gyldig vis indfanger dannelsen væsen. Han antyder samtidig, at disse indeholder aspekter af sandheder. Disse teorier kan ikke stå alene og dannelsen er ikke enten material eller formal. Men dannelsen er på den anden side heller ikke en syntese af materiale og formale dannelsesforståelser. Dannelse skal forstås som et hele - og ikke som sammensatte af dele. 10

11 Dannelse benævner vi det fænomen, ved hvilket vi i vor egen oplevelse eller i forståelsen af andre mennesker umiddelbart begriber enheden af et objektivt (materielt) og et subjektivt (formelt) moment. (Klafki, 1983:61). I et forsøg på overkomme dette problem udviklede Klafki en kategoriale dannelse... der søger både at rumme de materiale teoriers fodring om respekt for den kulturelle, videnskabelige og samfundsmæssige verdens krav og de formelle teoriers fordring om respekt for personens individuelle udvikling. (Klafki, 1983:21). Den kategoriale dannelse er genstand for en dialektisk tænkning. dannelse er ensbetydende med, at en fysisk og åndelig virkelighed har åbnet sig for et menneske det er det objektive eller materielle aspekt; men det vil samtidig sige: at dette menneske har åbnet sig for denne virkelighed det er det subjektive eller formelle aspekt såvel i»funktionel«som i metodisk forstand. (Klafki, 1983:61). Dannelse kan forenklet siges at være kategorial dannelse, når denne dobbeltsidede åbning sker. Når en virkelighed er blevet åbnet for et subjekt og når dette subjekt åbner sig for denne virkelighed. Spørgsmålet er nu hvilket indhold og hvilke metoder, der gør en kategorial dannelse mulig? I Klafkis tænkning er der en tæt sammenhæng mellem dannelse og didaktik. Klafki (1983) benytter tre kategorier til at beskrive undervisningens centrale indhold: Det elementære, det fundamentale og det eksemplariske. Det elementære kan beskrives som grundlæggende eller almene forhold, der åbner sider af livet eller verden for os. Det fundamentale kan være emner og problemer, som er vigtige eller aktuelle for eleverne. Det eksemplariske er temaer, der er egnet til at udfolde faget og fagligheden. Klafki advokerer for et eksemplarisk undervisningsprincip, hvor der arbejdes med problemer der samtidig med at de er hentet fra børnenes umiddelbart oplevede dagligverden, er eksempler på grundlæggende kategorier i samfundet og kulturen (herunder videnskaberne) (Muschinsky & Schnack, 2001: 44). 2.3 Dannelse i et kritisk konstruktivt perspektiv Klafki er en dynamisk dannelsesteoretiker, som i de senere år er blevet stærkt inspireret af Frankfurterskolen og den kritiske teori (Klafki, 2004). En kritisk-konstruktiv pædagogik sigter mod udviklingen af en human og demokratisk opdragelse i samvirke med praksis, så at teoridannelsen ikke kun bliver af deskriptiv og analytisk karakter (Klafki, 2004). Både den tyske idealisme og Frankfur- 11

12 terskolen er samfundskritiske, mens den tyske pædagogik op gennem det 19. og 20. århundrede ikke, på samme måde, var fokuseret på det kritiske aspekt af dannelsen. Det er i dag, efter min opfattelse, vor opgave atter at udarbejde disse næsten fortrængte elementer, som sigtede mod menneskets voksende selv- og medbestemmelse over dets individuelle og samfundspolitiske forhold og at tilpasse dem de ændrede forhold i vor tid og til udviklingsmulighederne i fremtiden (Klafki, 1983: 34). Det kritisk-konstruktive almendannelseskoncept, som Klafki (2002) argumenterer for, kan forstås dobbelt. På den ene side skal almendannelse forstås som en selvvirksom og ansvarlig tilegnelse af sammenhængen mellem tre grundfærdigheder: - Selvbestemmelse i livsforhold og meningsdannelse. Evnen til at bestemme over individuelle levevilkår og medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse opfattelser. - Medbestemmelse anskuet som et medansvar for fælles forhold kulturelle, politiske eller samfundsmæssige. - Solidaritet med de mennesker som ikke i samme omfang har de to ovennævnte privilegier. Selvbestemmelse og medbestemmelse bør også i denne forstand retfærdiggøres gennem solidaritetsbegrebet. (Klafki, 2004). På den anden side skal almendannelse forstås som: - Dannelse for alle til selvbestemmelses-, medbestemmelses- og solidaritetsevne. - Dannelse inden for et almenhedens formidlende element, forstået som noget der vedrører os alle og har en forpligtende fælles kerne. Hos Klafki drejer sig om beskæftigelse med relevante spørgsmål og problemstillinger for den aktuelle epoke og den nærmeste fremtid. Centralt for at virkeliggøre denne bestemmelse er beskæftigelsen med epokaltypiske nøgleproblemer (epochaltypischer schlüsselprobleme). Klafki (2002) nævner en række eksempler på sådanne nøgleproblemer, som indhold i en almendannende undervisning: Spørgsmålet om fred; problemer med nationalitetsprincippet; miljøproblemet; den hurtigt voksende verdensbefolkning; samfundsproduceret ulighed; forholdet mellem de udviklede land og de såkaldte udviklingslande; farer ved nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier; menneskelig seksualitet herunder forholdet mellem kønnene og mellem mennesker af samme køn. - Dannelse inden for alle grunddimensioner af menneskelige interesser og evner. Det drejer sig, ifølge Klafki (2002), om alsidig dannelse af: Kognitive muligheder; lystfyldt og ansvarlig omgang 12

13 med egen krop; håndværksmæssig-teknisk produktivitet; produktivitet i hjemmet; socialitet; æstetisk iagttagelse, formgivning og dømmekraft; evnen til etiske og politiske afgørelser og handlinger. Klafki trækker en række tråde tilbage til den klassiske dannelsestænkning i formuleringen af ovennævnte bestemmelser. At dannelse skal forstås som evnen til fornuftig selvbestemmelse forudsætter en frigørelse fra det fremmedbestemte. Evnen til autonomi, fri selvstændig tænkning og evnen til frit at træffe selvstændige moralske afgørelser bliver centrale. Klafki (2002) referer til Kants ofte citerede indledning i skriftet Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? hvor selvbestemmelsen bliver central. Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog (Kant, 1987 [1784]: 82). Kant forbinder her oplysning med det frie menneske, der har mod og beslutsomhed til at tænke og handle på et fornuftsgrundlag (Olsen, 2004). Selvbestemmelsen og friheden skal ikke forstås subjektivistisk, for disse har begrænsninger i en fremadrettet forestilling om humanitære fremskridt. Og det er derfor, at dannelsen kun er mulig inden for et almenhedens formidlende element altså at dannelsen har en almen og fælles kerne. Der er således et dialektiske forhold mellem selvbestemmelsesevnen og en objektivt eller almen indholdsbestemmelse i formuleringen af det klassiske dannelsesbegreb. Fornuftighed, selvbestemmelsesevne, tanke- og handlefrihed opnår subjektet kun gennem en tilegnelsesproces og et opgør med et indhold, der i første omgang ikke stammer fra subjektet selv, men derimod fra en objektivering af hidtidig menneskelig kulturaktivitet i ordets bredeste forstand (Klafki, 2002: 33). Dannelse skal, ifølge Klafki, altid forstås som almen dannelse i den betydning, at det er dannelse for alle. Endvidere er dannelse også almendannelse forstået således, at den skal udfolde alle menneskelige kræfter, som det er udtrykt hos Humboldt eller hos Pestalozzi (som dannelse af hoved, hjerte og hånd) eller Herbart (som dannelse af mangesidig interesse) (Klafki, 2002). 13

14 Inspireret af frankfurterskolens tænkning har Klafki tilføjet en række kritiske elementer i reformuleringen af det klassiske dannelsesbegreb. Således at almendannelse også opfattes som politisk dannelse til en aktiv deltagelse i udformningen af den demokratiseringsproces, som skal fremmes yderligere (Klafki, 2002: 55). Pædagogikken i et sådant perspektiv må altid være af samfundskritisk karakter. Relationen mellem selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsprincippet og sigtet mod en human og demokratisk opdragelse stiller krav om, at dannelse altid er samfundskritisk (Klafki, 2004). 2.4 Sammenfatning Det dannelsesbillede, som i det foregående er blevet tegnet forsøger at medtænke de formale dannelsesteoriers kriterier om subjektets udvikling samt de materiales teoriers tendens til overførelse af dannelse ved hjælp af et indhold. Subjektet, i den kategoriale dannelse, udvikles gennem et valgt indhold og indholdet er en medvirkende faktor i subjektets dannelse. Det har rødder tilbage til paideia begrebet samt den tænkning, som udsprang af den tyske idealisme. Dannelsen er et forsøg på at opstille noget normativt for opdragelsen og her medtænkes forholdet mellem teori og praksis, hvilket medfører at den kritisk konstruktive teori giver bud på pædagogiske værktøjer til at nå dette. Dannelsens væsen bærer præg af at være politisk /demokratisk og dermed også at være en dannelse i et fællesskab. Individet er ikke bare et individ i verden, men må være medansvarlig for fællesskabet og have solidaritet med verden i sin udvikling. Dannelsen kan.. karakteriseres som en dannelse til et fællesskab eller måske snarere i et fællesskab. Og kunne i socialanalytiske termer beskrives som en selvoverskridelse i det fælles. 14

15 3 Lars Geer Hammershøjs samtidsdiagnostiske selvdannelsesbegreb Lars Geer Hammershøj har, som også Klafki, den nyhumanistiske dannelsesforestilling som afsæt for hans tese. Men hvor Klafki har en essentialistisk forståelse af selvet, har Hammershøj en konstruktivistisk forståelse af selvet. Den essentialistiske forståelse kommer til udtryk i nyhumanismens dannelsesforestilling, hvor humaniteten er det almenmenneskelige og forbilledet for personlighedens dannelse. Humaniteten finder, ifølge nyhumanismen, sit forbilledlige udtryk i den græske antik. Humanitet er et potentiale eller særligt anlæg vi har i os, som der fordres af os, at vi udvikler, og dannelse er realiseringen, udviklingen og forfinelsen af dette potentiale (Hammershøj, 2003). I dag er fænomener, som den radikale individualisering og kulturalisering, medvirkende til, at verden ser anderledes ud. Metafysiske og essensbaserede idealer som nyhumanismens forestilling om en almen humanitet kan ikke længere opretholdes, ifølge aktuelle socialkonstruktivistiske og systemteoretiske dannelsesteorier (Schmidt, 1999a; Hammershøj, 2003). Ifølge Hammershøj (2003) forudsætter nyhumanistisk dannelse, at individet er selvbestemmende og frit til at forholde sig til sig selv, derudover beskriver han dannelsen på følgende måde: For nyhumanismen er dannelse den proces, hvori individet overskrider sit partikulære selv mod den universelle humanitet og danner smag herfor, således at individet på en og samme gang udfolder sin individualitet og udtrykker det alment menneskelige. Idealtypisk kan der således fremlæses følgende konstitutive træk ved den nyhumanistiske selvpraksistype: For det første en overskridelse af selvet mod det større, for det andet en formning af selvet, og det tredje en dannelse af smagen (Hammershøj, 2003: 69) Hammershøj opererer grundlæggende med samme tre dannelsesdimensioner og frihedspræmis, som han beskriver nyhumanismens dannelsesforestilling ud fra. Dimensionerne har dog forskellige indholdsmæssige betydninger i forhold til det traditionelle nyhumanistiske dannelsesbegreb, selvom figuren er den samme. To grundlæggende tendenser gør sig gældende i dag i modsætning til ved dannelsesbegrebets opkomst ifølge Hammershøj (2003). For det første er det et vilkår, at individet ikke har andre autorite- 15

16 ter end sig selv at forlade sig på. Individet er i sin forholden sig til verden henvist til permanent at forholde sig til sig selv, hvilket Hammershøj betegner som radikal individualisering, med henvisning til teoretikerne Bauman, Beck og Giddens. For det andet drejer det sig om tendensen til, at værdifællesskaberne undergår en af-hierarkisering og af-homogenisering, så de i højere grad udadtil fremstår som ligeværdige i forhold til andre værdifællesskaber. Dette er fællesskabernes kulturalisering (Schmidt, 1999b; Hammershøj, 2003). I forlængelse af disse to tendenser bringer Hammershøj termen selvdannelse på banen som dannelsesform i det senmoderne. Selvdannelse er en radikal selvforanstaltet dannelse, der i højere grad end tidligere overlader dannelsen til den enkelte, hvilket medfører en mangfoldighed af individuelle dannelsesformer og udtryk af værdier. Af samme grund er det ikke, som i Klafkis nyhumanisme, muligt at hævde eksistensen af et alment essensbaseret ideal som humanitet. Fraværet af almene idealer lader det være op til den enkelte at vælge værdier og fællesskaber. Selvoverskridelsens retning det vil sige dømmekraftens dannelse må derfor begribes markant anderledes end tidligere (Schmidt, 1999a; Hammershøj, 2003) 3.1 Lars Henrik Schmidts ærkekort Lars Henrik Schmidts socialanalytiske kort, er et orienteringsredskab, som også Hammershøj gør brug af. Kortet fremstå som et spændingsfelt, hvor orienteringspunkterne udgøres af det historiske overfor det overhistoriske dvs. det tidslige spændingsforhold, og det partikulære overfor det universelle dvs. det rumslige spændingsforhold. Ærkekortet angår forskellige politiske rationalitetsformer, de fire felter består her af henholdsvis civilsamfundet, staten, markedet og individet. Kortet er ikke et forsøg på at repræsentere virkeligheden, men som et bud på en orientering i forhold til bestemte tendenser (Schmidt, 1999a). Lars Geer Hammershøj bruger samme kort til at angive tendenser for selvpraksisser, og anskueliggøre med denne figur, at dannelse i det senmoderne skal tænkes som æstetisk dannelse, altså selvdannelse. Kortet tydeliggør også forskellen mellem Klafkis essentialistiske forståelse af selvet (beskrives af Hammershøj som tilhørende det partikulære/overhistoriske felt, som en etisk selvpraksis), og Hammershøjs konstruktivistiske forståelse af selvet (tilhørende det partikulære/historiske felt, som en æstetisk selvpraksis). 16

17 Overhistorisk Civilsamfund Etisk (at leve) Stat Erkendelse (at vide) Partikulære Universelle Personalitet Æstetisk (at være) Marked Praktisk (at gøre) Historisk 3.2 Det dionysisk-apollinske Lars Geer Hammershøj benytter Nietzsches æstetiske figur om det dionysisk-apollinske fra Tragediens Fødsel (1872) til at beskrive forholdet selvoverskridelse-selvformning med. Han betegner det dionysiske overskridelsesformen, mens det apollinske betegner præcist det modsatte, det vil sige selvformningen eller individualitetsforsikringen. Både den dionysiske selvoverskridelse og den apollinske selvformning er nødvendige træk, hvis der skal være tale om dannelse, da dannelse af personligheden præcist må anskues som samspillet mellem en selvoverskridelse og selvformning (Hammershøj, 2003). Selvoverskridelsen er rettet mod det almene, som i vor tid skal forstås som rettet mod et bestemt kulturelt fællesskab, og betegner en forglemmelse af selvet i sammensmeltningen med det større. Hos Nietzsche er selvoverskridelsen total i de dionysiske mysterier og fester, hvor deltagerne giver frit løb for deres følelser og forsøger at opnå tilstande af eksaltation (Hammershøj, 2003). Derimod har selvoverskridelsen i den senmoderne selvdannelse, hos Hammershøj, karakter af at være momentan, hvorfor han betegner den selvudskridelse. Gennem denne bliver man ganske vist ét med 17

18 noget større, det kulturelle, men kun for en tid forglemmer man sig selv, da den permanente selvoverskridelse ikke er målet. Det er i selvoverskridelsen, eller selvudskridelsen, i det sociale, at individet på en gang gør sig personlighedsdannende erfaringer og bekræfter de grænser, der konstituerer selvet. Konstitueringen af grænserne er selvformningen, det apollinske element i dannelsen, som fastholder og fastsætter selvet under selvoverskridelsen. Med andre ord er selvformningen den kontrollerede tilbageskridelse fra overskridelsen mod det kulturelle fællesskab. Selvformningen kan betragtes som selve erfaringsdannelsen, da individet former sig ud fra de gjorte erfaringer i fællesskabet (Hammershøj, 2003). 3.3 Smagsdannelse Smag er i et socialanalytisk perspektiv det samme som afgørelseskraften, det er via smagsudøvelse at grænserne for socialitet afgøres. For når man deler smag med andre, til hører man alle dem, der for eksempel kan lide technomusik. Omvendt er det, hvis man føler afsmag for noget, for så siger man fra og markere, at man ikke tilhører samme smagsfællesskab. Smagsudøvelsen består af at sige til og fra. Det er ikke kun socialitetens grænser, der markeres gennem disse til og fra, også selvets grænser konstitueres gennem disse. Hammershøj udtrykker det således: smag kan forstås som afgørelsen af selvets grænser i socialiteten og for socialitet (Hammershøj, 2001b: 55). Smagens dannelse er i vor tid sværere at forstå. Grundet den tidligere nævnte radikale individualisering, er det blevet sværere at bestemme et alment dannelsesideal, når individet i dag stræber efter at danne sig en særlig personlighed. Hammershøjs (2001b) tese er dog, at mennesker faktisk danner sig i dag. Mennesker udøver smag, der dannes altså, selvom det er svært at sige, til hvad der dannes. Individer forekommer selv at vælge forbilleder og derigennem selv forme deres dannelsesideal. Paradokset er, at alle synes at ville noget forskelligt og alligevel ville det samme, nemlig forskelligheden. Vor tids dannelsesideal må derfor være et individuelt og formbart ideal (Hammershøj, 2001b: 55). 18

19 Hammershøj betegner sit begreb om smagsdannelsens almene ideal for det interessante, der nærmere bestemt vil sige at danne sig en interessant personlighed. Selvom alle vil noget forskelligt og individuelt, vil alle det individuelt interessante. Tesen er, at dette sker ved, at smagen dannes i forhold til individuelt valgte forbilleder (interessante for den enkelte), som udtrykker ikke et alment ideal, men et eksemplarisk bud på håndteringen af og omgangen med de menneskelige afmagtserfaringer. (Hammershøj 2003, 142) Det interessante er, ifølge Hammershøj (2003) smagshorisonten for selvdannelsen. Det er retningsgiveren for selvets konstituering som en smagsafgjort grænse i det sociale. 3.4 Selvdannelsens socialitetsformer Overordnet er den samtidsdiagnostiske tese således, at socialitetsformerne, i takt med at den radikal individualisering slår igennem, vil have en tendens til at ændre karakter fra de traditionelle former så som det politiske interessefællesskab og det kulturelle værdifællesskab til selvdannelsens mere smagsbaserede former for socialitet (Hammershøj, 2003: 308). Ifølge Hammershøj (2003) kan selvdannelse beskrives gennem to rendyrkede socialitetsformer: Hiphopkulturen er et eksempel på personlig efterligning, hvor man efterligner andres musik-, tøjog sprogstil for at skabe sin egen. Inden for hiphop vil alle være seje på den samme cool måde, alle går med de samme store huer, alle vil være hardcore og gansta rapper - alle beskylder de andre for at være pop og wannabe. I hiphop efterligner man således på livet løs, men man er yderst opmærksom på, at man efterligner på sin egen måde. Man må for alt i verden ikke være en kopi af andres stil. Alligevel gør alle ikke andet end netop at efterligne hinanden. Technofester er et eksempel på en anden form for selvdannelse, hvor individet hengiver sig til et stemningsfællesskab ved at smelte sammen med mængden. Individualiteten ophæves en stund og man bliver ét med massen. Technomusikkens dunkende rytme er lavet til at gøre folk ekstatiske, det vil sige bringe dem ude af sig selv og hensætte dem i den samme stemning. Det er imidlertid karakteristisk, at selvophævelsen er selvvalgt og sker på individets præmisser, ligesom sammensmeltningen med massen er momentan. På et tidspunkt skrider man igen tilbage til sig selv. 19

20 3.5 Sammenfatning På trods af at Hammershøj afskriver traditionens essensbaserede dannelsesteorier i kraft af hans socialkonstruktivistiske position, har han begreber om både selvet, det almenmenneskelige samt dannelsens dimensioner. Han opstiller intet mål for dannelsen, intet ideelt slutpunkt, da dette vil indbefatte en essentialistisk bestemmelse af mennesket. I stedet er den stadige (mulige) forandring af selvet et almenmenneskeligt vilkår, som vi alle deler. Hammershøjs samtidsdiagnose er ikke et normativt dannelsesprojekt, der udstikker en klar kurs for de lærere og pædagoger, der til daglig er med til, at danne vor tids skolebørn. Hammershøj mener, at det nyhumanistiske dannelsesprojekt stadigt er anvendeligt, det skal blot tænkes med individet som præmis, ikke fællesskabet. 20

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Didaktik og dannelse

Didaktik og dannelse Småbørns institutions- og hverdagsliv i en flerfaglig belysning og dialog 11. Juni 2013 Didaktik og dannelse Dynamisk demokratisk pædagogisk planlægning Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Læring

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

HISTORIEUNDERVISNINGEN

HISTORIEUNDERVISNINGEN DEMOKRATISK DANNELSE I HISTORIEUNDERVISNINGEN JANUS HERMANN NIELSEN Professionsbacheloropgave i historie VIA University College, læreruddannelsen i Århus Vejledere: Marianne Axelsen Leth Irma Kristensen

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Om indholds- og begrundelsesproblemer i faget hjemkundskab

Om indholds- og begrundelsesproblemer i faget hjemkundskab Om indholds- og begrundelsesproblemer i faget hjemkundskab Afhandling Kandidatuddannelsen i generel pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitet Modul 4: Læring, didaktik og curriculum Christian B. Rasmussen,

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Selvdannelse og nye former for socialitet - technofesten som eksempel

Selvdannelse og nye former for socialitet - technofesten som eksempel Lars Geer Hammershøj Selvdannelse og nye former for socialitet - technofesten som eksempel Hvilke konsekvenser har den radikale individualisering for samtidens socialitetsformer? Artiklen forsøger at give

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere