Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. Samling af høringssvar fra organisationer mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. Samling af høringssvar fra organisationer mv."

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Planter & Landbrugslov / KVJ Sagsnr.: Dato: Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Samling af høringssvar fra organisationer mv. Organisation Side Dansk Gartneri 2 Fagligt Fælles Forbund (3 F) 3 Finansrådet 5 Frie Bønder Levende Land 7 Friluftsrådet 11 LandboUngdom 13 Landbrug & Fødevarer 16 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug 19 Landsorganisationen i Danmark (LO) 21 Økologisk Landsforening 22 Praktisk Økologi 25 1

2 2

3 Fra: Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen) på vegne af Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven Til: Kurt Vagner Jensen (NaturErhvervstyrelsen) Emne: VS: J.nr Høring over udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Dato: 15. august :20:53 Vedhæftede filer: image003.png Med venlig hilsen Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen) Kontorfuldmægtig Planter & Landbrugslov Center for Planter & Landbrugslov Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30, 1780 København V Tlf Fra: Sendt: 15. august :07 Til: Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven Emne: J.nr Høring over udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme 3F har modtaget ovennævnte høring. Vi finder, at forslaget med at give forskellige investorer mulighed for at erhverve landbrugsejendomme er en god ide. I aftalen mellem forligspartnerne begrundes det, at aftalen er indgået med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne, hvilket vi finder er et væsentligt argument. Dog må det også, når der tales om, at det skal sikre en bæredygtig udvikling, sikres, at det arbejde, der udføres af ansatte på de pågældende landbrugsejendomme, foregår på danske vilkår. Kun derved opfylder man lovændringens intentioner om en bæredygtig udvikling. I lovteksten nævnes specifikt medarbejderinvesteringsselskaber (M/S), og i bemærkningerne til loven omtales specifikt pensionsinstitutioner som mulige investorer. I første tilfælde er det direkte medarbejderne, der investerer - og hvad angår pensionsinstitutioner, er det meget ofte arbejdsmarkedspensioner, der vil blive investeret i landbrugsejendomme. Vi skal derfor opfordre til, at der i lovteksten indarbejdes en paragraf, der omtaler, at når et investeringsselskab af den ene eller anden art erhverver en landbrugsejendom, skal det sikres, at arbejdet, der har forbindelse med landbrugsproduktion, udføres på danske vilkår. Med venlig hilsen Jesper Lund-Larsen Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent Arbejdsmiljøpolitisk Team Tlf.:

4 Mobil: Web: P Tænk på miljøet før du printer 4

5 NaturErhvervsstyrelsen Nyropsgade København V Att. Kurt Vagner Jensen og Richard Nørgaard J.nr Høringssvar vedrørende ændring af lov om landbrugsejendomme Finansrådet har den 3. juli 2014 modtaget høring vedrørende ovenstående. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget: 20. august 2014 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Lovforslaget er en opfølgning på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014 indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Finansrådet vil gerne kvittere for, at aftalekredsen har lyttet til Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer, som netop anbefaler en modernisering af lov om landbrugsejendomme. Telefon Fax Landbrugsbedrifterne har i dag fået en størrelse, der gør det vanskeligt for en ung landmand at erlægge den nødvendige egenkapital. Der er brug for at tænke i nye baner og åbne op for nye ejerformer inden for landbruget, som kan tiltrække den fornødne kapital og udvide paletten af finansieringsmuligheder. Journalnr. 115/48 Dok. nr v1 De foreslåede ændringer fjerner i vores optik de eksisterende juridiske barrierer for selskabsdrevne landbrug, loven bliver mere tidssvarende, og landbruget bliver sidestillet med andre helt almindelige virksomheder. Det gælder den foreslåede ændring af 20, hvor et kapitalselskab ikke længere skal have tilknyttet en landmand, som har bestemmende indflydelse. Dertil åbnes der op for, at en bredere kreds af investorer kan erhverve en landbrugsejendom. Ligeledes foreslås det, at 31, 32 og 33, som vedrører fortrinsstilling til suppleringsjord, bliver ophævet. Da sigtet med ændringerne er at åbne op for andre ejerformer end selvejet inden for landbruget, bør man ophæve første sætning i 1, nummer 4: at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget. Dermed vil lov om landbrugsejendomme med de foreslåede ændringer fremstå sammenhængende og i overensstemmelse med intentionerne i Vækstplan for Fødevarer. 5

6 Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte os. Side 2 Med venlig hilsen Journalnr. 115/48 Dok. nr v1 Sine Worm Jensen Direkte

7 Frie Bønder Levende Lands bemærkninger til forslag til lov om ændringer af lov om landbrugsejendomme. J.nr Lovens vigtigste indhold stemmer ikke med lovens formål som formuleret i 1. Et af formålene med loven er at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget. Selveje, som betyder at et landbrug ejes af den mand eller kvinde, som passer jorden og dyrene, nævnes imidlertid slet ikke senere i loven, og formålet med de foreslåede ændringer i 2, 4, 8, 12, 13, 20, 31, 32 er netop at fremme ikke-landmænds og især selskabers adkomst til at eje landbrug, evt. via et holdingselskab ( 2 stk 4) til minimering af beskatning og personlig risiko ved konkurs. Et andet 1 formål med loven er at sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Ingen af disse hensyn fremmes ved at overføre ansvaret for et landbrug fra landmænd med uddannelse i godt landmandsskab og med ansvaret 7

8 for natur og landskabelige værdier på egne jorde til ikke-landmænd med ansvar, evt. stærkt begrænset ansvar, alene for selskabets bundlinje. FBLL foreslår derfor, at loven tilføres en bestemmelse om, at Ministeren skal sikre, at selveje bevares som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget. Et tredje formål med loven er iflg. 1 at tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne, men den foreslåede ophævelse af 31 og 32 om fortrinsstilling til suppleringsjord, som professor, dr.jur. Jens Evald har kaldt de små landmænds sidste bastion, vil sætte yderligere skub i affolkning af landdistrikterne. FBLL vil derfor foreslå, at 31 og 32 bevares og ændres til følgende: 31. Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i 32, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha. Stk. 3. Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40 pct. af jorderne til den erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal. 8

9 32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis 1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen bliver ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha, 2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, som er forsynet med en beboelsesbygning, 3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 4 km fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og 4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i 29, stk. 1.uden dispensation efter 29, stk. 4. Stk 2. Der kan opnås ubetinget fortrinsstilling til landbrug under 50 ha såfremt ejeren efter sammenlægningen ikke bliver ejer at et areal på mere end 100 ha. Stk. 3 Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale, 1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive disse landbrugsejendomme, 2) være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden, medmindre den afviger væsentligt fra markedsprisen. Det forekommer selvfølgeligt, at udformningen af dansk love stemmer med lovenes formål, og derfor vil FBLL til sidst foreslå, at loven grundlæggende revideres med henblik på at bringe den i overensstemmelse med lovens formål som defineret i 1 9

10 Afsluttende kommentarer: Den yderligere liberalisering af handel med landbrugsjord, som de foreslåede lovændringer indebærer, kan medføre endnu højere priser på landbrusjord og dermed endnu større vanskeligheder for unge landmænd at købe landbrug og for ejere af små landbrug at købe tillægsjord. FBLL foreslår ophævelse af kravet om min. 900 normtimer eller mindst 30 ha for at kunne gøre fortrinsstilling gældende ( 32 stk. 2 nr. 3), fordi det skal være muligt for helt små brug at købe tillægsjord. Endvidere bør timeforbruget på den enkelte bedrift, vurderet på grundlag af produktionens sammensætning, ikke være afgørende, når der bl.a. tages hensyn til, at anvendelse af en landbrugsejendom til naturformål, uden produktion, betragtes som forsvarlig drift, jf. 11, stk.1. Med venlig hilsen, Hans Jørgen Nygaard d. 20. august 2014 Formand, FBLL Skævevej Dybvad 10

11 NaturErhvervstyrelsen Planter og landbrugslov Sendt til; 21. august 2014 Friluftsrådets høringssvar til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme J. nr Med henvisning til høringsbrev af 3. juli 2014 har NaturErhvervstyrelsen fremsendt ovennævnte udkast til lovforslag, idet Styrelsen anmoder om Friluftsrådets bemærkninger senest den 22. august Generelle kommentarer til lovforslaget: Det skrives i følgebrevet til høringen, at lovændringerne har til formål at understøtte en række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Friluftsrådet bakkede alt overvejende op om Natur- og Landbrugskommissionens konklusioner og anbefalinger. Det er derfor positivt, at der fremsættes forslag, der kan være med til at gennemfører disse. Med forslaget er der lagt op til en række nye muligheder for selskabsdannelse og investering i landbrugssektoren. Friluftsrådet finder det dog problematisk, at der ikke er lavet en lovændring vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme til naturformål, sådan som Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler. Friluftsrådet havde gerne set, at mulighederne for erhvervelse af landbrugsarealer til naturformål blev forbedret samtidig, og det er Rådets håb, de nødvendige tilpasninger vil kunne ske som konsekvens af høringen (vedrører bl.a. 11 og 24). Friluftsrådet ser med stigende bekymring på, at det primært er de erhvervsrettede initiativer fra Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der er sat i værk og ikke de anbefalinger, der vedrører mere natur, bedre naturkvalitet og forbedrede rekreative muligheder. Konkrete kommentarer til lovforslaget: Friluftsrådet er meget tilfreds med ændringen af 28, vedrørende muligheden for udlejning af landbrugsjord til haveformål. Ændringen har den positive betydning, at det nu bliver lovligt at leje arealer op til 1000 m 2 ud til haveformål. Friluftsrådet finder ændringen meget positiv, da Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) 11

12 den gør det nemmere for folk eksempelvis fra byen, at få adgang til jord, hvor de kan holde køkkenhave og komme nærmere produktionen af fødevarer. Dette er et godt initiativ, der udvider muligheden for friluftsaktiviteter og styrker folks mulighed for sund og aktiv livsstil. Med venlig hilsen Anker Madsen Leder af Politisk Afdeling Christina Kaaber-Bühler Friluftspolitisk konsulent Side 2 12

13 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen att. Nyropsgade København V LandboUngdom Agro Food Park Aarhus N Tel Fax august 2014 Høringssvar til J. nr.: lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Diagnosen er rigtig behandlingen er forkert og måske direkte skadelig! LandboUngdom har fået lovforslaget om ændring af lov om landbrugsejendomme til høring og sender her vores kommentarer. LandboUngdom er enig i, at primærlandbruget står i en meget vanskelig situation med nedslidning af mange ejendomme, manglende generationsskifter og manglende investeringer, som udhuler råvaregrundlaget. Det bremser uomtvistelig de oplagte potentielle vækstmuligheder, der er i fødevaresektoren i disse år, hvor de danske råvarer er stærkt efterspurgte. Dermed går Danmark glip af et oplagt vækstpotentiale. Den situation er et generelt kæmpestort samfundsproblem. Ikke kun på grund af de eksportindtægter, de arbejdspladser og den vækst, Danmark går glip af, men også set i lyset af den nedsmeltning, som opleves i landdistrikterne med overskud af boliger, lave ejendomspriser og faldende beskæftigelse. Netop i landdistrikterne udgør landbruget stadig langt over 10 procent af beskæftigelsen. Vi er oprigtigt nervøse for, at selveje blot vil være en teoretisk mulighed i fremtiden. Vi ønsker ikke for enhver pris at sikre selveje i dansk landbrug, men vi ønsker, at det altid skal være en mulighed for, at danske landmænd kan få fod under eget bord - også i fremtiden. Den bestemmende indflydelse, vi har i dag, er med til at give den unikke ejerskab, som vi har i erhvervet. Det ejerskab gør, at når der er behov for det, sætter vi alt andet til side for at passe vores dyr og marker. Det, er vi bange for, vil gå tabt, hvis landmanden ikke længere har den bestemmende indflydelse. Vi er stærkt uenige i, at en liberalisering af landbrugsloven er en af vejene til at løsne op for situationen af flere grunde. Den øjeblikkelige situation i den Finansielle sektor sammenholdt med tabet af egenkapital på mange landbrugsejendomme er ødelæggende for erhvervets mulighed for at få gennemført generationsskifte, og den problematik løses ikke og forstærkes måske i nogle tilfælde. Erhvervet er fuldt bevidst om den nye virkelighed eller nye normal, om man vil, og vi er klar til at tage udfordringen op samtidig med, at vi fortsat bygger på den dygtighed, flid og iværksættertrang, som sammen med ejerskabet af hele værdikæden har skabt den landbrugssektor, vi har i dag. Den liberalisering, der blev gennemført i 2010, er tilstrækkelig til, at man kan tiltrække den kapital, som er reelt interesseret i at investere i landbrugsproduktion. Skulle pensionskasser og lignende investorer vise yderligere interesse, viser erfaringen fra andre lande, at det mest sandsynlige scenarie er, at de investerer i større formand Svend Nygaard mobil

14 jordtilliggender og fravælger den husdyrproduktionen, som er grundlaget for størstedelen af værdiskabelsen og beskæftigelsen i fødevaresektoren. Situationen i den finansielle sektor Situationen er i øjeblikket den, at de unge landmænd ikke får lov til at købe de mange ejendomme, der står for et generationsskifte, fordi bankerne ikke må og vil låne penge ud til en ung landmand til en ejendom, hvor der ikke er ansvarlig kapital i forvejen. Det dramatiske fald i ejendomspriserne, som finanskrisen udløste, har tømt egenkapitalen på mange landbrugsejendomme, der ikke kan drives videre, men som heller ikke bliver solgt til unge dygtige landmænd. Politikernes krav til bankers opbygning af egenkapital sammenholdt med de politisk vedtagne stramme krav om driften af banker under kontrol fra Finanstilsynet gør, at bankerne bliver udsat for heftig kritik af Finanstilsynet, hvis de låner ud til en ung landmand. Også selv om den unge landmand har opsparet mellem en halv og en hel million og demonstreret, at han/hun er en dygtig driftsleder. Man forlanger fra bankernes side mindst 20 pct. i egenkapital, og så sælges ejendommen typisk til nærmeste nabolandmand, der er kunde i samme bank, og som har egenkapital. Det løser ikke problemet, men udskyder det blot. LandboUngdom er enig i, at vi kigger ind i en fremtid, hvor der skal være egenkapital, som ejeren skal lade stå i ejendommen ved salg uanset selskabsstruktur, og at vi skal afgjort tiltrække investeringer fra pensionskasser og andre investorer. Vi er lige nu i en situation, hvor tabet af egenkapital i landbruget og den hårde detailregulering af bankerne betyder, at de naturlige generationsskifter til unge landmænd er stort set stoppet. Når problemstillingen forsøges løst ved at holde udsalg til fx pensionskasser, risikerer vi at miste en hel generation af unge landmænd, og udviklingen kan blive en anden end forventet. Den nye normal Vi er fuldt bevidste om, at fremtiden betyder, at vi skal drive vores landbrug præcis som virksomheder, egenkapitalen bliver stående i virksomheden, og vi skal tiltrække eksterne investorer, som naturligvis skal have indflydelse. Vi vil se langt flere landbrug drevet i selskabsform, og vi skal være dygtige erhvervsledere med bestyrelser til at sikre sparring om udvikling af bedriften. Den udvikling er allerede i fuld gang og er både spændende og ønskelig. Vi er bange for, at liberaliseringen af landbrugsloven kan medføre, at iværksætterråstyrken og den særlige flid, som er en del af landbrugserhvervet, smides over styr ved at satse på investeringer fra fx pensionskasser og andre, der investerer i store landbrug. Derved mister banker og andre interessen for det, der i dag er rygraden i erhvervet, nemlig unge flittige og dygtige selvstændige landmænd med en meget stærk iværksættertrang. Liberaliseringen fra 2010 er tilstrækkelig Liberaliseringen af landbrugsloven, som blev gennemført i 2010, er tilstrækkelig til at kunne tiltrække ekstern kapital. Det er AP Pensions investeringer i landbruget blandt andet et bevis på. Den foreslåede ændring af landbrugsloven gør markedet helt frit, og vi har i andre lande set, at rene Pensionskasser, der er fri for at skulle investere i landbrug sammen med landmænd, i langt overvejede grad investerer i jord. Bladt andet har Black Earth Farming med ha i Rusland, svarende til over 10 procent af Danmarks landbrugsareal, med 14 2 / 3

15 blandt andet danske investorer, satset på ren planteproduktion, hvor man også betragter jord som en slags ejendomsinvestering. Det betyder, at unge danske landmænd ikke vil kunne konkurrere med Pensionskasser om jorden, idet bankerne kan sælge de mange økonomisk nødlidende landbrug, der stadig er, til pensionskasser og dermed nedbringe deres samlede eksponering mod landbrug. Her får de unge landmænd aldrig chancen. Vi risikerer også, at bankerne helt vil miste interessen for at låne ud til unge landmænd og forsøge at sælge til investorer, som ikke vil interessere sig for andet end store ejendomme. Andre løsninger Diagnosen med manglen på ansvarlig lånekapital er rigtig, men løsningen via en total liberalisering af landbrugsloven er forkert og måske endda skadelig for specielt husdyrproduktionen, hvor de mange arbejdsplader også er. Derfor bør vi i lyset af den finansielle situation og tabet af egenkapitalen på mange landbrug i stedet satse på en kombination af virkemidler. Nogle skal være midlertidige og rette sig mod etablering af yngre landmænd, fx YJlåneordning på mindst 20 pct. af ejendomsværdien og ordninger via Vækstfonden og Landbrugets Finansieringsbank. Som permanente ordninger skal det sikres, at rammevilkårene er således, at der kan sikres en god indtjening, så landbruget igen kan få opbygget sin egenkapital. LandboUngdom deltager gerne i en drøftelse af, hvordan vi får de unge landmænd i gang med at skaffe vækst i landbrugets primærproduktion og dermed i Danmark. Venlig hilsen Svend Nygaaard Formand LandboUngdom Mobil: / 3

16 Dato 22. august 2014 Side 1 af 3 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Sendt på mail til: Ref: j.nr Høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Landbrug & Fødevarer har en række generelle bemærkninger til det fremsendte lovforslag samt specifikke ændringsforslag til udvalgte paragraffer: Generelle bemærkninger Den nuværende lov Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv. Selvejet har en række fordele, der gennem tiden har været medvirkende til at sikre udvikling og fornyelse i landbruget. Handleevnen og beslutningskompetencen er gennem selvejet placeret hos den daglige leder af bedriften. Denne ejerform understøtter derfor iværksætteri og dynamik. I 2010 gennemgik landbrugsloven en omfattende liberalisering, idet en række personlige betingelser for at erhverve landbrug blev ophævet. Samtidig blev reglerne for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme ændret markant, så det blev lettere at drive landbrug i selskabsform. Men det er et krav, at en fysisk person - landmanden - skal have den bestemmende indflydelse i selskabet. Der stilles ingen særlige uddannelseskrav til landmanden, så alle kan i princippet kalde sig landmand og derigennem opfylde landbrugsloves betingelser. Landmanden skal opfylde bopælspligten, som dog er upersonlig. Såfremt selskabet selv driver ejendommen, skal landmanden være ansvarlig for driften. Landbrugsloven regulerer ikke længere husdyrproduktion, bortset fra at der i den ændrede lov er skabt mulighed for at fastsætte et uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for en husdyrproduktion af en vis størrelse. Bestemmende indflydelse Hovedmotivet for den foreslåede ændring af landbrugsloven angives at være et ønske om at fjerne en række barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet. Med disse barrierer menes kravet om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse i selskabet samt lovens regler om fortrinsstilling. 16

17 Side 2 af 3 Det er Landbrug & Fødevarers overbevisning, at man ikke løser landbrugets finansieringsproblem med de foreslåede ændringer i landbrugsloven, og forslaget vil ikke få den ønskede effekt for de mange unge landmænd, der ønsker at etablere sig i erhvervet. Det er helt nødvendigt med en fortsat tilgang af unge mennesker til erhvervet, hvis man skal sikre dynamik og udvikling til gavn for konkurrenceevnen. Svaret er derfor ikke at ændre landbrugsloven men i stedet at sikre bedre finansieringsmuligheder for de unge samt tilvejebringe rammebetingelser, så der gives mulighed for at få et bedre afkast af den investerede kapital i erhvervet. Landbrug & Fødevarer finder ikke, at de krav, der blev lempet med 2010-ændringerne, har været en reel hindring for selskabers erhvervelse af landbrug. Det vil i praksis altid være muligt at udpege en landmand i et selskab, hvilket AP Pensions opkøb af landbrug er et godt eksempel på. Derudover har andre også har udtrykt interesse for at investere i landbrug. En fjernelse af reglen om landmandens bestemmende indflydelse kan tværtimod få den modsatte effekt end den ønskede. Faren er, at der vil komme investorer ind i erhvervet, hvis primære interesse er værdisikring af kapitalen og størst muligt direkte afkast på jorden. Udfordringen bliver derfor, at jorden i mange tilfælde vil blive drevet uden samtidig animalsk produktion. Al erfaring viser, at det er næsten umuligt at finansiere jordløs husdyrproduktion. En landmand, der baserer sin bedrift på forpagtet jord, vil derfor have meget ringe mulighed for at etablere en animalsk produktion. Derfor kan selve grundlaget for den store danske husdyrproduktion risikere at komme i spil med de foreslåede ændringer i landbrugsloven. Fortrinsstilling De gældende regler for fortrinsstilling har vist sig meget lidt brugbare. Kun i meget få tilfælde er der ønske om at gøre fortrinsstilling gældende, og i de situationer, hvor det sker, er det kun en beskeden andel, der gennemføres. Af disse grunde kan Landbrug & Fødevarer acceptere bortfald af muligheden for fortrinsstilling. Digitalisering Med forslaget får ministeren hjemmel til at fastlægge regler for digital kommunikation på landbrugslovens område. Landbrug & Fødevarer stiller sig positiv overfor brugen af den ny teknologi. Vi skal dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at der stadig er landområder, hvor internetforbindelserne i dag er svage. Specifikke ændringsforslag Forslaget til ændring af 20, selskabers erhvervelse af ejendomme Det forekommer uforståeligt, at kendte og velafprøvede ejerformer som interessentskaber, kommanditselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar skal have tilladelse til erhvervelse, når stort set alle kapitalselskaber kan erhverve frit. Der bør her være en ligestilling. Hvis det ikke er muligt med fuld ligestilling, så bør bestemmelsen udformes som en godkendelsesordning, hvor indsendelse af stiftelsesdokumenter normalt vil være tilstrækkelig for en godkendelse. 17

18 Side 3 af 3 Forslaget til ændring af 8, bopælspligt Landbrug & Fødevarer tilslutter sig det upersonlige bopælskrav ved selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Imidlertid opretholdes bestemmelsen i 8 stk. 2 sidste punktum om begrænsningen i ejerens ret til at færdes frit på ejendommen, hvis bopælspligten opfyldes upersonligt. Denne begrænsning strider imod en almindelig opfattelse af, at ejendomsretten må give ejeren ret til at færdes frit på ejendommen. Den er svær at afgrænse og stort set umulig at kontrollere. Der er derfor ingen grund til at opretholde særregler for landbrugsejendomme på dette område. De regler, som gælder for alle øvrige ejendomme, f.eks. i boligreguleringsloven og planloven, bør være tilstrækkelige også for landbrug. Forslaget til ændring af 27 og 28, forpagtning Landbrug & Fødevarer tilslutter sig, at personer kan leje op til 1000 m² landbrugsjord til haveformål uden tilladelse. Men tidsbegrænsningen på 30 år for forpagtning bør ophæves. Bestemmelserne i landbrugslovens 27 og 28 om, at landbrugsejendomme og dele heraf kun kan forpagtes for et tidsrum af 30 år, er oprindeligt indført for at sikre, at man ikke gennem langvarige forpagtningsaftaler omgik erhvervelsesreglerne. Nu hvor erhvervelsesreglerne stort set er ophævet, giver det ikke mening at opretholde tidsbegrænsningen på 30 år. Bestemmelserne bør derfor erstattes af regler, som gør det muligt, at den samme kreds af personer og selskaber, som kan erhverve landbrugsejendomme i stedet forpagter disse. For så vidt angår forpagtning af dele af landbrugsejendomme, vil der i realiteten fortsat være en begrænsning på 30 år, men den begrænsning følger af udstykningsloven på samme måde som for alle andre ejendomme. En fjernelse af reglen i landbrugsloven vil derfor medvirke til, at landbrugsejendomme i højere grad håndteres på samme måde som andre ejendomme. Med venlig hilsen Martin Merrild Lars Hvidtfeldt Lone Andersen Formand Viceformand Viceformand 18

19 Høringssvar vedrørende ændring af landbrugsloven Vipperød, den 21. august 2014 Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget, Jeres j.nr Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget har hovedsageligt til formål at: sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne. Midlet i lovforslaget er at lempe reglerne om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og ophævelse af fortrinsstillingen. Her ud over indeholder lovforslaget regler om, at kommunikation på landbrugslovens område frem over skal ske digitalt. Der mangler en strategi for udviklingen af dansk landbrug Lovforslagets indledning giver anledning til at tro, at lovforslaget er væsentlig del af en vækstmotor til landbruget. Dette afspejles dog ikke i lovforslagets vurdering af de administrative og økonomiske konsekvenser. Her fremgår der ingen kvantitative vurderinger, men alene kvalitative vurderinger, der i øvrigt er meget vage. Ift. de erhvervsøkonomiske vurderinger fremgår af skemaet: Bedre mulighed for finansiering og mht. de administrative byrder for erhvervslivet fremgår det: Færre administrative byrder. Det er jo ikke en vurdering eller en beregning, men alene en konstatering som i den grad savner tal, vurderinger og uddybende saglighed. Med andre ord hvad kommer det her forslag konkret til at betyde for dansk landbrug i kroner og ører? De vage vurderinger skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget et andet sted angiver: Der skal således også være plads til andels-tanken.. Lovforslaget vil lidt i den ene retning og lidt i den anden retning, og det er vores vurdering, at der mangler en holdbar strategi for udviklingen af dansk landbrug. Lovforslaget bakkes ikke op af konkrete tal, men løse vurderinger og så en lille hyldest til andelstanken, der i lovforslaget mere har karakter af at være en gravtale. Lovforslaget er altså upræcist i sine økonomiske vurderinger, og angiver ikke om fremtidens landbrug skal tilhøre kapitalfonde eller selvejerbonden. Lovforslaget har efter vores vurdering en yderst begrænset virkning og kan desværre også have utilsigtede negative virkninger, fordi timingen kan være dårlig med et landbrug, der i øjeblikket er i knæ. Ny regulering og mere gødning er den ægte vækstmotor Vi opfordrer regeringen til at tage fat i det væsentligste problem, der er manglen på gødning på de danske marker. Dette er den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen uden det skader miljøet. Bagefter kunne der følges op et lovforslag som det foreliggende, der ligger i den mere tekniske ende af overlevelsesskalaen for dansk landbrug. En ny regulering baseret på målinger i stedet for modelforestillinger og indførelse af gødning efter ligevægtsprincippet vil levere en vækst på 34 procent, 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil nye jobs. Dette vil kunne ske i morgen og aktiviteterne vil ikke skade miljøet. Digital løsning Vi er generelt positive i forhold til digitalisering. Lige præcis på landbrugsområdet har vores medlemmer imidlertid så mange negative oplevelser med Fællesskemaet og de øvrige indberetningssystemer. Det er Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil mail: Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, mail: hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

20 vores medlemmers opfattelse, at digitaliseringen medvirker til, at embedsapparatet kommer endnu længere væk fra landbrugets virkelighed end tidligere. IT-systemerne burde være et hjælpemiddel til at opnå god sagsbehandling, rigtige afgørelser og korrekt vejledning. Virkeligheden er derimod den stik modsatte, at IT-systemet i mod hensigten bliver til en slags ny selvstændig forvaltningsnorm, der trumfer alle andre, nemlig hvis IT-systemet ikke giver mulighed for dette eller hint, så kan styrelsen desværre ikke hjælpe dig. IT-systemerne indrettes med henblik på at opnå kortsigtede besparelser, og udviklingen bærer præg af, at systemerne har fokus på ministeriet og styrelsens behov, men ikke landbrugerens behov. Havde en sagsbehandler opført sig som landbrugets digitale indberetningssystemer gør det, over for borgeren, så ville det have regnet ned med klager, også til Ombudsmanden. IT-systemerne kommer fx med advarsler hver gang noget går imod ministeriets interesser, men meget sjældent kommer der advarsler, når noget er imod landbrugerens interesser. Det er åbenlys dårlig forvaltningsskik, og IT-systemerne skal jo også overholde fundamentale krav om god forvaltningsskik, når disse sættes i stedet for mennesker. IT-systemerne skal i langt højere grad have fokus på landbrugerens behov og situation. Det skal til enhver tid være tydeligt, at der er konkrete sagsbehandlere bag afgørelserne og de informationer, der tillægges vægt i sagsbehandlingen. Konkret ift. lovforslaget, så er det afgørende, at det er let for landbrugeren, at dennes rådgivere hurtigt kan svare på landbrugerens vegne, og ikke først skal igennem et kompliceret og teknisk forløb for at få lov til at svare på landbrugerens vegne. Det kan virke unødigt begrænsende, hvis det er et krav, at alle rådgivere skal have specielle adgangskoder og digitale stempler for at komme ind på diverse af statens portalløsninger og digitale kommunikationsplatforme. Dette kan udgøre en unødig hindring for hurtigt at inddrage forskellige rådgivere i landbrugerens sager. Slutteligt fremgår det af lovforslaget i de specielle bemærkninger til nr. 19 (side 23), at: [ ]styrelsens må vejlede[ ]. Man kunne få den opfattelse, at det er valgfrit at vejlede. Det er dog vores opfattelse, at styrelsen skal vejlede. Det er et uheldigt signal at sende i lovforslaget, der måske bare underbygger, at diverse IT-systemer bare har til formål at mindske bøvlet med landbrugerne, og ikke som burde være hensigten at hjælpe til at understøtte landmandens indberetninger og dialog med det offentlige. Med venlig hilsen Nikolaj Schulz Jurist Bæredygtigt Landbrug mobil Web: Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil mail: Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, mail: hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

21 Fra: Naja Brønager Sendt: 22. august :25 Til: Cc: Emne: Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven Lea Gyring j. nr Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme - LO nr Under henvisning til Deres mail af 3. juli 2014 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme skal det meddeles, at LO ingen bemærkninger har hertil. Med venlig hilsen f. Pernille Leidersdorff-Ernst Naja Brønager Arbejdsret og arbejdsmiljøafdelingen Direkte tlf.: Mail: LO Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S. 21

22 NaturErhvervstyrelsen Center for Planter & Landbrugslov Planter & Landbrugslov 22. august 2014 Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, j. nr Økologisk Landsforening har gennemgået forslaget til ændring af Landbrugsloven og har en række kommentarer. Kravet om at en landmand skal have bestemmende indflydelse i forbindelse med selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme Foreningen er enig med regeringen i, at der er behov for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag, fremme generationsskifter i dansk landbrug samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne. Vores præmisse er at den enkelte landmands egen følelse af selveje skal fastholdes. Og ordet følelse giver kun mening, såfremt det bunder i en jura, hvor landmandens forvaltningsret, driftsledelse og udviklingsinitiativ er sikret. Et kort blik på verdenshistorien kan bekræfte, at et sundt, produktivt landbrug forudsætter det personlige ansvar og engagement. Økologisk Landsforening er derfor ikke enig i, at det er nødvendigt at lempe de nuværende bestemmelser i Landbrugsloven i forhold til selskabers muligheder for at erhverve landbrugsejendomme. De ændringer, der blev foretaget i 2009, giver de nødvendige rammer for ekstern kapital. Foreningen mener ikke, at der er eksempler uden for Danmark, der sandsynliggør, at det er en fordel, at fjerne kravet om, at der skal være en landmand med bestemmende indflydelse, i det tilfælde et selskab erhverver en ejendom. Tværtimod mener foreningen, at der er mange eksempler på, at selvejet, hvor landmanden har bestemmende indflydelse er forudsætningen for, at der lægges den fornødne indsats for at sikre en produktiv drift. Og der er ligeledes mange erfaringer fra USA og Afrika, der viser, at miljø, klima, natur og andre interesser viger endnu mere for afkastbehov, når der ikke er et lokal ejerskab og 22

23 involvering. Beslutninger om anvendelsen af bedriften vil i endnu større grad styres af, hvor afkastet er størst, end det sker i dag. Det er nødvendigt og korrekt at tage højde for afkast, men der kan være andre behov som er vigtigere for samfundet og landmanden, fordi gården er en del af et lokalt miljø og en lokal natur. Når det handler om dansk landbrugs konkurrenceevne med reel økonomisk gevinst og jobs, så er vejen frem ikke at skærpe Danmarks rammebetingelser til at konkurrere på bulk-produktion. Danmarks muligheder er at konkurrere om højværdiprodukter, der samtidig kan videreforarbejdes i Danmark. I den sammenhæng er det tvivlsomt, at helt frie kapitalinvesteringer er vejen frem, da de typisk foretrækker bulk produktioner. Kort sagt mener Økologisk Landsforening, at fremtidssikringen af dansk landbrug bedst sker ved stræbe efter at intensivere vores høj-kvalitetsproduktion i alle led fra jord til bord dvs. også med mere natur, forbedret klima, rent drikkevand og frugtbar jord. Det er vores opfattelse, at dette mål forfølges bedst ved at sikre danske landmænds engagement og samtidig fastholde samspillet mellem danske landmænd, en ansvarlig politik og udnyttelsen af den nuværende lovgivnings muligheder for at tiltrække ansvarlig kapital fra eksterne kapitalinteresser. Adgang til at bortforpagte 1000 m2 til haveformål Økologisk Landsforening ser meget gerne, at det er muligt at bortforpagte jord til andre, der vil anvende jorden til jordbrugsmæssig virksomhed og herunder også til haveformål som grøntsagsdyrkning uanset arealets størrelse. Foreningen mener derfor, at bestemmelser i Landbrugsloven, der forhindrer dette skal tages helt ud, og vi mener ikke, at der skal indsættes en arealgrænse på 1000 m2 ved bortforpagtning til haveformål som foreslået. I tillæg til kommentarerne til de fremsatte forslag, så vil foreningen gerne genfremsætte to af de kommentarer, som foreningen fremsatte i vores høringssvar i 2009: Fastholdelse af mindre ejendomme Lovforslaget burde understøtter mulighederne for at fastholde og drive mindre landbrug. Dette er en vigtig indsats for at forebygge affolkning af landdistrikterne og fastholde levende samfund på landet. Samtidigt er der erfaring for, at disse bedrifter er interesseret i produktion af særlige kvalitetsprodukter, og at de derigennem skaber arbejdspladser på landet. Foreningen foreslår derfor, at det ikke skal være tilladt at frasælge landbrugsjord fra landbrugsbedrifter med beboelse ned under et jordtilliggende på 5 10 ha. Der bør dog være en undtagelse, hvis salget går til fonde og selskaber med almennyttige naturbeskyttelsesformål. 23

24 Forhindre naturforarmelse som følge af etablering af større landbrug Foreningen mener, at der er en risiko for at etablering af større landbrug kan føre til en yderligere forarmelse af naturen i landbrugslandet som følge af marksammenlægninger. For at sikre, at naturgrundlaget ikke forarmes som følge af bedriftssammenlægninger, bør der stilles krav om, at der skal udarbejdes en naturplan, at nuværende antal markskel, læhegn med mere, som minimum skal fastholdes. Med venlig hilsen Sybille Kyed 24

25 Fra: Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen) på vegne af Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven Til: Kurt Vagner Jensen (NaturErhvervstyrelsen) Emne: VS: landbrugsloven journalnr , HØRINGSSVAR Dato: 22. august :26:44 Er lagt på sagen Med venlig hilsen Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen) Kontorfuldmægtig Planter & Landbrugslov Center for Planter & Landbrugslov Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30, 1780 København V Tlf Fra: Sendt: 22. august :09 Til: Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven Emne: landbrugsloven journalnr , HØRINGSSVAR Kære Natur og Ervherv! I Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder vi for at vi sammen kan udvikle et mangfoldigt og bæredygtigt landskab, samfund. Vi repræsenterer smådyrkere, ucertificerede økologer, haveejere, urbane farmere, fælleshaver - og gartnerier, skolehaver, selvforsynere og alt det småtte. Masser af innovation og iværksætteri, er der i vores rækker. Vi ser med glæde at der bliver åbnet op overfor at landbrugsjord kan lejes ud til smålodder og skæve jordbrugsiværksættere, for dem bugner det af for tiden. Vi har en søgen til vores forening og vores medlemstal stiger støt, hver måned - PT 3435 danske medlemmer fordelt ud over hele Danmark, såvel på land, som i by. Vi har en landsdækkende hjemmeside, hvor vi deler al viden om at dyrke jorden gratis med alle danskere - Den side har en søgning, en aktivitet og en spørgelyst, som aldrig før. DERFOR undrer det os, at der skal sættes en grænse ved 1000m2. Hvor kommer den grænse fra? Hvad er begrundelsen for netop 1000 m2? Der er så meget iværksættertrang og -lyst indenfor det her område, så hvorfor begrænse arealet til noget så småt, at det kun i meget særlige tilfælde kan blive en rigtig levevej. Vi vil gerne se nogle begrundelser for det tal og den grænse. Og vi ser gerne at den fjernes - og hvis det ikke er muligt, så i det mindste at den kommer op i et areal, hvor det giver mulighed for vækst og iværksætteri. Vi ønsker stor glæde i arbejdet med landbrugsloven, og håber at vi kan få lov til at være med til at diskutere dette emne fremadrettet. Bedste hilsener! Med venlig hilsen Trine Krebs - SE VORES NYE LANDSHARESITE 25

26 Formand for Landsforeningen Praktisk Økologi VI VIL HA MERE LIV I HAVEN BEMÆRK NY ADRESSE! Nordmarksvej Kirke Hyllinge M E W Foreningen for alle, som vil en bæredygtig livsstil med udgangspunkt i havedrift og egenproduktion af fødevarer. Vi er 3400 medlemmer. Foreningen har eksisteret siden Vi er en demokratisk forening drevet af en frivillig bestyrelse. Du kan være med til at inspirere resten af Danmark til økologisk omstilling ved at bidrage med din mening og dit engagement. Meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi, 26

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Udkast 3. juli 2014. Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)

Udkast 3. juli 2014. Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om landmandens bestemmende indflydelse

Læs mere

Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser H Ø R I N G Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Helle Seidelin Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Indledning Finanstilsynet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren Udkast af 16. juli 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september.

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september. Miljøudvalget 2013-14 L 62 Bilag 1 Offentligt NOTAT Jura J.nr. 020-00102 Ref. metbr Den 5. november 2013 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

H Ø R I N G. Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att.: Juridisk kontor

H Ø R I N G. Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att.: Juridisk kontor H Ø R I N G Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att.: Juridisk kontor Sendt pr. mail til: ministerbetjening@ftnet.dk med kopi til lef@ftnet.dk og asn@ftnet.dk. Høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning

UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning UDKAST 08-10-2010 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 616

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole 5. marts 2012 1 Alternative veje til selveje - hvad skal der til af nye finansieringskilder og værktøjer 2 Tilbageblik Historisk set har der været

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Vejledning til Nationale reserve 2009

Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Januar 2009 Midlertidig udgave ny udgave forventes i feb. jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-651-000017 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Østdansk Landbrugsrådgivning

Østdansk Landbrugsrådgivning Landbrugsrådgivning Årsmøde Tirsdag d. 29/3 2011 Steen Bendixen - En del af Dansk Hvem er vi: Rigmor Liza Knud Aage Steen Rigmor Liza Knud Aage Steen Christensen Rosenberg Hansen Bendixen - En del af Dansk

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014

Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Herved bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1240 af 18. december

Læs mere

Høringssvar til høring om Vejledning om individuelle nedskrivninger

Høringssvar til høring om Vejledning om individuelle nedskrivninger Høringssvar til høring om Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Erhvervsstyrelsen Følgende myndigheder

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering, mv. og lov om planlægning.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering, mv. og lov om planlægning. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 33 Bilag 1 Offentligt Notat Landsplan J.nr. BLS 100-00123 Ref. FTH Dato: 13. august 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere