Landsbyggefondens bestyrelse

Transkript

1 BERETNING 2005

2 Landsbyggefondens bestyrelse Valgt af Boligselskabernes Landsforening Jesper Nygård, København, formand Nis Christian Sørensen, Grindsted, næstformand Uffe Petersen, Greve Gunnar Grangaard, Viborg Knud Jørgensen, Randers Valgt af Lejernes Landsorganisation i Danmark Dorte Larsen, Brøndby Eric Røper Nielsen, Ballerup Valgt af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab Jens Ole Nielsen, København Valgt af Kommunernes Landsforening Eske Groes, København Direktion: Gert Nielsen, direktør Birger R. Kristensen, sekretariatschef Revision: Deloitte & Touche, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Landsbyggefonden er oprettet i henhold til lov og varetager bl.a. forvaltning af grundkapital til offentligt støttet boligbyggeri samt administration for den almene boligsektor af pligtmæssige bidrag, og opkrævning af indbetalinger til landsdispositionsfonden m.v. Desuden forestår fonden en regnskabskonsulenttjeneste, den særlige driftsstøtte, støtte til byggeskaderenovering m.v. samt en garantiordning m.v. Forside: Boligselskabet af 1942, Middelfart, afd. Skovgården. Foto: Nils Rosenvold

3 Indhold Side Virksomheden Nybyggeri 5 Pligtmæssige bidrag 6 Nye indbetalinger til landsdispositionsfonden 7 Tilskud til forbedringsarbejder m.v. 10 Forsøgssalgsloven 12 Renoveringsstøtteordning 13 Særlig driftsstøtte 19 Udlejningsstatistik 27 Regnskabskonsulenttjenesten 28 Bilagsoversigt 31 Tabeloversigt 48 1

4 2 Hasseris Boligselskab, Seniorbofællesskabet Sælsager. Foto: Anne Mette Welling

5 Virksomheden Administration Grundkapital i alment nybyggeri er midlertidigt nedsat fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen. Nedsættelsen er foreløbig gældende i perioden 15. juni december Folketinget har i 2005 fastlagt Landsbyggefondens overtagelse af andel af statens udgifter ved det almene nybyggeri Landsdispositionsfonden skal refundere 50 % af statens udgifter til ydelsesstøtte. Fonden refunderer herudover 100 % den del af ydelsesstøtten, der overstiger 1,3 mia. kr. i hvert af årene 2005 og Staten betaler først sin andel ud fra en kapitaliseret nutidsberegning, fonden betaler sin andel i den sidste ende. Landsdispositionsfonden fremskaffer midlerne fra de nye indbetalinger, eventuelt i en overgangsperiode ved lån med statsgaranti. Regnskabskonsulenttjenesten 2. del af temaundersøgelsen om administrationsforhold m.v. med fokus på mulighederne for etablering af benchmarking m.v. er igangsat primo Fonden arbejder desuden med en spørgeskema-undersøgelse om erfaringer fra forvaltningsrevisionen. Fondens bevillinger til disse undersøgelser tillader ikke store fuldt repræsentative stikprøver, men kan dog give et billede af boligorganisationernes forvaltning som led i opbygningen af en referenceramme (forvaltningsrevision). Fondens regnskabsindberetningsprogram har efter tilpasninger vist sig mere brugervenlig og effektiv. Efter en handlingsplan optrappes valideringen af de indberettede regnskabsdata m.v. Målet er at muliggøre overgang til automatisk validering ved internet-indberetning. Programudvikling pågår, og omlægning forventes igangsat Regnskabsindberetningerne har betydning for bl.a. økonomiske beregninger i relation til samfundspolitiske overvejelser. Fonden vil videreudvikle de bearbejdede statistikker til belysning af omkostningsudviklingen i sektoren. De selvejende almene ældre- og ungdomsboliginstitutioner er fra regnskabsåret 2006 blevet omfattet af indberetningskravet. 3

6 BSB Assens, afd. 5. Foto: Landsbyggefonden 4 Særlig driftsstøtte Fra 1. januar 2003 trådte lovændring om ny renoveringsstøtteordning i kraft. Renoveringsbehovene i forskellige årgange af det almene byggeri ses nu ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel og fonden har fået mulighed for at støtte næsten alle former for opretning og forbedring af alment byggeri. I forhold til behovet er midlerne imidlertid begrænsede. Ved udgangen af 2005 skønnes ansøgningsmassen at omfatte støtteberettigede anlægsarbejder for ca. 8,5 mia. kr., og i årene er der ca. 5,5 mia. kr. til rådighed efter almenboliglovens 91. Der er fortsat en stor andel ansøgninger indgivet under den tidligere byggeskadeudbedringsordning og pr. 1. januar 2003 overført til den nye renoveringsstøtteordning. Fonden finder det derfor ikke muligt at støtte alle typer af opretningsarbejder m.v., men koncentrerer sig om klimaskærmen, ombygninger, tilgængelighed o. lign. ekstraordinære investeringer som en boligafdeling normalt ikke selv fuldt ud at kan finansiere. Forbedringsarbejder i boligerne, nye køkkener uden lejlighedsombygning, fornyelse af VVS-anlæg efter sædvanlig levetid samt andre tilsvarende vedligeholdelses-/henlæggelsesarbejder støttes ikke efter almenboligloven 91. På grund af den overførte sagsmængde pr. 1. januar 2003 og tilkendegivelsen under lovændringens behandling om en maksimum-beboerbetaling første fulde år på 3,4 % af anskaffelsessummen, er det i praksis indtil videre ikke muligt at anvende lovens fleksible beboerbetalings-bestemmelse. Opgraderingen af 1950 er-byggeriet er fra 1. januar 2003 et nyt område for renoveringsstøtteordningen. Der arbejdes med ca. 20 demonstrationsprojekter, som bl.a. skal danne grundlag for fondens praksis på området. Med støtte fra Fonden Realdania er der etableret to læringsnetværk, som skal udvikle grundlaget for denne nye indsats. Fonden har iværksat et formidlingsprojekt vedrørende ideerne i demonstrationsprojekterne. Udlejningsvanskelighederne i den vestlige del af Danmark og særligt i Nord-/Sønderjylland skaber et større antal driftsstøttesager end i de foregående år. På grundlag af analyser af den lokale boligefterspørgsel forsøger fonden sammen med de berørte boligorganisationer og kommuner at tilpasse disse afdelinger til efterspørgslen. Det kan f.eks. være ved etablering af tilgængelighed, ombygninger, herunder til særlige grupper, omdannelse på forsøgsbasis af boligarealer til erhverv m.v.

7 Nybyggeri Lån til nybyggeri m.v. Landsbyggefonden forestår grundkapitallån til offentligt støttet byggeri med almene boligorganisationer som driftsherrer. Fra 1. januar 1999 er selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner med almene ældreboliger en del af fondens forvaltningsområde, og fra 1. juli 2005 blev selvejende almene ungdomsboliginstitutioner også en del af fondens forvaltningsområde (der er dog ikke meddelt tilsagn i 2005). Fonden ekspederer ikke grundkapitallån til denne gruppe af bygherrer. Tabel 1. Støttet nybyggeri, almene boligorganisationer samt selvejende almene ældreboliginstitutioner, kommuner og amtskommuner Omfanget af årets tilsagn til familieboliger er det laveste i perioden Ændringer i finansiering, den kommunale låneadgang og udlejningssituationen har formentlig påvirket tilsagnsgivningen over de senere år. Der henvises til nybyggeri-statistik optaget som bilag til beretningen. Fra 1. juli 2000 har det ikke længere været tilladt at opføre nybyggeri på ejendom med tilbagekøbsklausul. Bygherren er ansvarlig for rettidig fremsættelse af udbetalingsbegæringer o. lign. Eventuelle renteindtægter indtil udbetaling af grundkapital tilfalder Landsbyggefonden. Kommuner har rejst sager om ekstraordinær tilbagebetaling af grundkapitallån, som normalt er afdragsfrie i 50 år. Bl.a. under indtryk af svækkelsen i almene boligers konkurrenceevne har fonden ikke kunnet tiltræde lejeforhøjelser til dækning af afvikling før tid. På grund af påbudte konverteringer og omprioriteringer har fonden efterfølgende skullet ekspedere et betydeligt antal rykningspåtegninger vedrørende ydede grundkapitallån m.v. Almene boligorganisationer: Antal familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger fordelt på tilsagnsår Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger I alt Selvejende ældreboliginstitutioner, kommuner og amtskommuner: Antal almene ældreboliger fordelt på tilsagnsår Ældreboliger

8 Pligtmæssige bidrag 6 Vurderingsbidrag De oprindelige pligtmæssige bidrag efter vurdering (A-indskud) er i henhold til 79 i lov om almene boliger m.v. opkrævet med 68 mio. kr. Arealbidrag I henhold til 80 i almenboligloven er arealbidrag (G-indskud) opkrævet med 47,30 kr. pr. m 2 for afdelinger, som er taget i brug før 1. januar 1965, og med 21,15 kr. pr. m 2 for afdelinger med kommunal fritagelse for bidrag samt for afdelinger, som er taget i brug i perioden 1. januar 1965 indtil 1. januar Bidrag for afdelinger, som opfylder betingelserne i lovens 80, stk. 4, og som fonden derfor har bevilget fritagelse for forhøjet bidrag, vil fortsat være 12,30 kr. pr. m 2. G-indskud har herefter i alt andraget ca. 657 mio. kr. De samlede pligtmæssige bidrag i 2005 har andraget ca. 725 mio. kr., hvoraf ca. 435 mio. kr. (60 %) er overført til konti med trækningsret, og restbeløbet på ca. 290 mio. kr. (40 %) er overført til landsdispositionsfonden (særlig driftsstøtte). De stigende udgifter for fonden til dækning af ydelsesstøtte i forbindelse med renovering m.m. har medført, at der tidligere over for de almene boligorganisationer er varslet, at yderligere ændringer kan blive nødvendige fra 1. januar Fondens bestyrelse besluttede i 2002 at ophæve dette varsel. Socialministeriet har i flere omgange udsat denne ophævelse. Ved brev af Tabel 2. Udviklingen i de pligtmæssige bidrag i mio kr. for perioden : I alt A-indskud G-indskud I alt Andelsboligforeningen Himmerland, Aalborg, afd. Charlottehøj. Foto: Landsbyggefonden 21. december 2005 har ministeriet dog godkendt ophævelsen. For 2006 påregnes de samlede pligtmæssige bidrag efter regulering på basis af udviklingen af»byggeomkostningsindeks for boliger i alt«at andrage ca. 739 mio. kr., hvoraf ca. 443 mio. kr. (60 %) overføres til konti med trækningsret, og ca. 296 mio. kr. (40 %) overføres til landsdispositionsfonden (særlig driftsstøtte). Ibrugtagelsesår Selvejende institutioner omdannet til afdelinger af almene boligorganisationer får ibrugtagelsesår registreret efter skæringsdato ved det offentlige støttetilsagn. I forbindelse med store renoveringer/ombygninger til»moderne«boliger af nybyggeri-standard kan der ansøges om ændring af ibrugtagelsesår til skæringsår for overgangen fra ombygning til ny drift.

9 Nye indbetalinger til landsdispositionsfonden Lovgivning Siden 1. januar 2000 har en andel af indbetalinger til boligorganisationens dispositionsfond ved udamortisering af lån fra en afdelings oprindelige finansiering skulle videreindbetales til Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden). Forpligtelsen omfatter alle betalinger på udamortiserede lån efter 1. januar 2000, uanset hvornår lånene er udamortiserede. Den gælder altså også for lån, som er udamortiseret før år Pligten til at indbetale til Landsbyggefonden gælder også for almene ældreboliger ejet af en kommune eller en amtskommune samt for almene ældreboliger og ungdomsboliger ejet af en selvejende institution. Til gengæld er de også blevet omfattet af Landsbyggefondens dækning i forhold til eventuelle opståede problemer. Grundlag I medfør af almenboligloven har Landsbyggefonden fastsat et regulativ om indbetalinger til landsdispositionsfonden fra almene boligafdelinger, almene selvejende institutioner samt kommunale og amtskommunale ældreboliger. Tabel 3. Faktiske indbetalinger til landsdispositionsfonden i mio. kr. og prognose for indbetalinger til landsdispositionsfonden Anm.: Løbende priser. Ministerielle beregninger, inflation 2,5 % p.a. Regulativet omhandler kun de bebyggelser og deres lån vedrørende den oprindelige finansiering, hvor halvdelen af de likvide midler som fremkommer ved udamortisering, skal videreindbetales til Landsbyggefonden. Der vil om et antal år blive udarbejdet et andet regulativ om indbetalinger fra det byggeri, der bliver finansieret efter de nye regler efter finansieringsreformen (nybyggerifond, tredelingen af beboerbetalingen efter 35 år o.s.v.). Indberetning Den enkelte almene boligorganisation, selvejende ældreboliginstitution, kommune eller amtskommune, er selv ansvarlig for korrekt selvangivelse af lån, som udamortiseres. Landsbyggefonden forventer i 2006 at få låneoplysninger til rådighed, som kan støtte boligorganisationernes, institutionernes og kommunernes indberetning til fonden. Der foretages indberetning til fonden for en bebyggelse, hvis bebyggelsen inden for resten af pågældende eller de følgende fem år forventer udamortisering af lån vedrørende den oprindelige finansiering. Boligforeningen Vesterbo, Århus, afd. Nydamsparken. Foto: Landsbyggefonden 7

10 Der er ikke indbetalingspligt vedrørende realkreditlån m.v. optaget til finansiering af forbedringsarbejder, byggeskaderenovering m.v., men de indberettes af hensyn til opbygning af låneregisteret og sammenligning med modtagne oplysninger fra Økonomistyrelsen og realkreditinstitutterne. De modtagne indberetninger anvendes, efter en stikprøvevis gennemgang, som grundlag for opkrævning af de nye indbetalinger. Ligeledes anvendes indberetningerne til de fortrykte oplysninger, der udsendes til boligorganisationerne som grundlag for kommende års indberetninger. Indbetaling sker i fire rater svarende til opkrævningstidspunkterne for de pligtmæssige bidrag. er f.eks. meddelt i alle landsdispositionsfondssager i perioden Efter lovændringens ikrafttræden og ændring af driftsbekendtgørelsen pr. 1. januar 1999 kan Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunalbestyrelsen alene meddele fritagelse for den del af dispositionsfondsindbetalingerne, som ikke skal videreindbetales til landsdispositionsfonden. Beliggenhedskommunen kan dog uden Landsbyggefondens medvirken fritage vedrørende selvstændige institutionsafdelinger. Der indbetales ikke til Landsbyggefonden vedrørende selvstændige erhvervs- og institutionsafdelinger samt sideaktivitetsafdelinger. Lån vedrørende erhvervsarealer i boligafdelinger er omfattet af indbetalingspligten til Landsbyggefonden. Boligselskabet af 1939, Holbæk, afd. 12, Kapellanvej. Foto: Landsbyggefonden den finansieringsordning, som var gældende for støttet byggeri på opførelsestidspunktet. Denne bestemmelse kan f.eks. have betydning for boligafdelinger (almene boligorganisationer), der er opført uden offentlig støtte. 8 Med hensyn til fritagelse for indbetalingspligten er det muligt for Landsbyggefonden at videreføre en fritagelse for hele indbetalingen til dispositionsfonden, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt denne fritagelse før d. 20. oktober Sådanne fritagelser Hvis en boligafdeling har en lånefinansiering, som afviger væsentligt i forhold til byggeri opført på samme tidspunkt med hensyn til lånenes løbetid og forrentning m.v., kan Landsbyggefonden fastsætte en normalfinansiering for bebyggelsen på grundlag af

11 Særlige forhold Ved hel eller delvis afståelse af (f.eks. erhvervsarealer) i boligafdelinger tilhørende almene boligorganisationer, skal afdelingens kreditorer primært inddækkes af provenuet. Overskydende beløb overføres til boligorganisationen efter gældende bestemmelser. Ved afståelsen reduceres normalt fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden. Fonden vil derfor beregne en kapitaliseret nutidsværdi af disse indbetalinger i ejendommens restlevetid og anmelde et krav i nettoprovenuet efter afståelsen. Denne regel omfatter ikke provenu ved salg af familieboliger, hvor der er fastsat særregler. Anvendes provenuet til nedbringelse af statslån eller statsgaranterede lån kan boligafdelingens låneydelser blive nedbragt så meget, at der opstår løbende likvide midler ved den ekstraordinære udamortisering af lån selv efter modregning af den bortfaldne huslejeindtægt ved afståelsen (af f.eks. erhvervsarealer). I denne situation skal der løbende foretages videreindbetaling af halvdelen af de fremkomne likvide midler til landsdispositionsfonden. Ministeriet og Økonomistyrelsen har tilladt, at boligafdelinger med institutionsarealer opdeles og videreføres som to afdelinger, en afdeling bestående af boliger og eventuelt øvrigt erhverv samt en afdeling bestående af institutionsarealerne. Hermed ophører indbetalingspligten til landsdispositionsfonden vedrørende udamortiserede lån i relation til institutionsarealerne. Der er på sigt beregnet et provenutab på et halvt hundrede millioner pr. år. Rødekro Andelsboligforening, afd. Bøgeparken. Foto: Nils Rosenvold 9

12 Tilskud til forbedringsarbejder m.v. Trækningsret Af de pligtmæssige bidrag overføres en andel til særlige konti med fortrinsrettigheder for de enkelte boligorganisationer. Det betyder, at de enkelte boligorganisationer i princippet indbetaler en andel til egen konto i Landsbyggefonden, hvorved de erhverver en trækningsret til at hjemtage midlerne, når der skal foretages større forbedrings- og opretningsarbejder i afdelingerne. En andel af de pligtmæssige bidrag (60 %) svarende til ca. 435 mio. kr. (2005) er overført til 542 konti reserveret for de enkelte boligorganisationer som trækningsret. Tilsagn om tilskud meddeles efter boligorganisationens ansøgning til fonden. Tabel 4. Bevægelserne på trækningsretsmidlerne i perioden , mio. kr Tilsvar (bogført saldo), primo Trækningsret overført Tilskrevne renter I alt Udbetalt tilskud Tilsvar (bogført saldo), ultimo Andel af tilgodehavende bidrag, ultimo 1 ) I alt Meddelte tilsagn i alt Ikke disponeret saldo ) Der indbetales senest primo februar efterfølgende år. Tilsagn om tilskud er dog kun gældende i det omfang, der er indestående på de nævnte konti, når udbetaling af tilskud skal finde sted. Udbetaling finder sted efter arbejdets fuldførelse ved indsendelse af revisorattesterede regnskaber. Tilsagn for 695 mio. kr. Ved udgangen af 2005 er der fra»trækningsretten«meddelt tilsagn om tilskud samt foretaget berigtigelse, men ikke færdigudbetaling af tilskud, i et omfang af i alt ca. 695 mio. kr. De udisponerede saldi på de 542 trækningsretskonti udgør ultimo 2005 totalt ca. 870 mio. kr. Et antal boligorganisationer (byggefonde) har anvendt muligheden for at disponere indtil fem år frem over de pligtmæssige bidrag, mens andre i højere grad sparer op, inden de iværksætter forbedrings- og opretningsarbejder. Et antal boligorganisationer har oplyst overfor fonden, at de har udarbejdet langtidsplanlægning med hensyn til anvendelse af trækningsretten. Af administrative hensyn henstiller fonden dog, at ansøgninger først indsendes, når projekterne er rimeligt konkret udformet. 10 A/B Gudenå, afd. Nålemagervej, Randers. Foto: Mogens Laier

13 Tabel 5. Udviklingen i trækningsrettens anvendelse Meddelte tilsagn Anskaffelsessum i mio.kr. netto efter statstilskud m.v I alt Energibesparende foranstaltninger Opretningsarbejder Andre arbejder I alt Tilskud mio. kr Tilskud i % af anskaffelsessum Det bemærkes, at det er boligorganisationerne selv, som beslutter ikke i alle tilfælde at udnytte maks.- tilskuddet på %. Enkelte mindre tilskud til en stor byggeskadesag er udeladt af beregningen Trækningsretskontiene forrentes med en rente svarende til diskontoen med tillæg af et procentpoint. Renten tilskrives hvert kvartal de enkelte boligorganisationers (byggefondes) trækningsretskonti. Landsbyggefondens bestyrelse har meddelt tilsagn til fem projekter, hvor arbejdet var igangsat før tilsagn. Afvigelserne fra fondens regulativ er vedtaget mod afkortning i tilskud m.v. og tilsvarende egetbidrag fra boligorganisationen. Anvendelse af trækningsretten Såvel boligforbedringseffekten og beskæftigelseseffekten som følge af trækningsretten er markant. For hver krone, der ydes i tilskud via trækningsretten, blev der i 2005 udført arbejder for godt fire kr. I 2005 er der ydet tilskud på 385 mio. kr. via trækningsretten. Det har udløst arbejder for mio. kr. De seneste seks år er der gennemført arbejder med tilskud fra trækningsretten for næsten otte milliarder kr. Boligforeningen Ringgården, afd. Silkeborgvej, Århus. Foto: Mogens Laier 11

14 Forsøgssalgsloven Forsøg med salg af almene familieboliger provenufonden Efter den 1. januar 2005 er der ved en forsøgsordning skabt mulighed for, at almene familieboliger kan sælges til lejerne som ejerlejligheder. Efter almenboligloven skal Landsbyggefonden medvirke til administration og finansiering af forsøget. Derfor har Landsbyggefondens bestyrelse med Socialministeriets godkendelse udarbejdet et regulativ om provenufonden. Provenufonden er en lovbestemt konto under Landsbyggefonden. Socialministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005 om salg med en tilhørende omfattende vejledning nr. 132 af 21. december 2004, som giver svar på en lang række tvivlsspørgsmål. Fondens regulativ er kun en lille del af det komplicerede regelsæt, der skal anvendes i forbindelse med et salg. I regulativet er nærmere regler om bl.a. indberetning af salg, om de konti, der oprettes for hver enkelt boligorganisation, om kommunale rammer for støtte til nye familieboliger, om lån til de købende lejere og om dækning af boligorganisationernes udgifter. Efter regulativet skal indberetning om salg ske tre gange under salgsproceduren. Opmærksomheden er specielt blevet henledt på, at Landsbyggefonden skal involveres anden gang, når tilmeldingsperioden er udløbet dvs. når lejerne enkeltvis har meldt deres ønske om at købe. På dette tidspunkt skal fonden afgøre, om der skal udarbejdes tilstandsrapport og tilvejebringes oplysning om ejerskifteforsikring. Provenufonden dækker udgifterne hertil og til eventuel erstatning for skjulte fejl og mangler ved det solgte, forudsat boligorganisationen handler i overensstemmelse med fondens afgørelse. Til brug ved ydelse af de rente- og afdragsfrie lån efter forsøgssalgsloven er der udarbejdet paradigmer vedrørende tilsagnsbrev og pantebrevstekst. Socialministeriet og Justitsministeriet har behandlet og godkendt pantebrevsteksten. Der er ved årets udgang meddelt tilladelse til syv forsøg, hvoraf en sag er meddelt på trods af afvisning fra boligorganisationen. Boligforeningen Plantagebyen, Hjørring, er nået længst i forløbet, idet man er nået til den såkaldte 3. indberetning vedrørende fire købsinteresserede. Der er i sagen tvister om forskelsbehandling i boligernes vedligeholdelse mellem købsinteresserede og øvrige lejere/boligorganisation. Ved en lovændring er der pr. 1. januar 2006 kommet en permanent ordning med salg af almene boliger i problemramte afdelinger. Derfor har Landsbyggefondens bestyrelse med Socialministeriets godkendelse udarbejdet et ændret regulativ om provenufonden. Ved problemramte afdelinger forstås afdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Formålet med salg af familieboliger i problemramte afdelinger er bl.a. at tilvejebringe en mere varieret beboersammensætning i afdelingerne. Muligheden for salg skal overvejes i sammenhæng med øvrige muligheder for opretning af problemerne i afdelingerne. Som det fremgår af 11 kan Landsbyggefonden godkende, at nettoprovenuet fra et salg ikke indbetales til provenufonden, men i stedet anvendes til aktiviteter og initiativer i det område, hvor afdelingen er beliggende. 12 Boligselskabet Sortemosen i Herlev. Foto: Harry Nielsen

15 Renoveringsstøtteordningen Trekantområdet i Holstebro. Foto: Jens Bach Den generelle udvikling Renoveringsstøtteordningen har nu været i kraft i tre år og den generelle udvikling er fortsat præget af et stort behov for støtte til renovering m.v. Således er der ultimo 2005 sager for ca mio. kr. mere, end der lovgivningsmæssigt er bevillinger til frem til udgangen af Den samlede sagsmængde for så vidt angår de støttede lån kunne ved udgangen af 2005 opgøres til ca mio. kr. Den maksimale ramme for omfanget af fysiske investeringer, der kan støttes af Landsbyggefonden udgør i perioden mio. kr. pr. år reguleret med udviklingen i nettoprisindekset. Mindst 50 mio. kr. (ligeledes reguleret) af denne investeringsramme skal anvendes til at øge almene boligers tilgængelighed ved bl.a. elevatorinstallationer. I 2006 forhøjes rammen med 625 mio. kr., heraf anvendes mindst 100 mio. kr. af forhøjelsen til handicapforanstaltninger. Det er fortsat ikke muligt i realiteten, at påbegynde forhandlet finansiering (variabel beboerbetaling) førend de sager, der er overført fra den tidligere byggeskadefinansieringsordning har fået tilsagn. Forhandlet finansiering vil skønsmæssigt tidligst kunne ske i løbet af Et andet væsentligt træk i udviklingen er, at prisudviklingen har været markant større end i de foregående år. Et stort antal større sager har skullet opjusteres, idet de i helhedsplanerne afsatte beløb senere er blevet vurderet utilstrækkelige ud fra det synspunkt at hovedintentionerne i planerne, kvaliteten af indsatsen m.v. skulle fastholdes. Der er dog i et stort antal sager, blevet foretaget efterfølgende tilpasninger og nedjusteringer uden at kvalitet og målsætninger med indsatsen skønnes at have lidt skade derved. Der lægges fortsat meget stor vægt på, at helhedsplanerne rummer en nøgtern analyse og beskrivelse af den aktuelle situation, og at der er rimelige klare målsætninger og strategier for indsatsen. Typisk er det for de lidt større og mere komplekse sager, afgørende vigtigt at planen rummer elementer, som har til formål at styrke konkurrenceevnen af de almene boliger. Det indebærer, at der udover fysisk og økonomisk opretning bevidst må satses på at give visse hårdt trængte afdelinger en konkurrencefordel bl.a. ved en højnelse af boligkvaliteten m.v. En af mulighederne er øget tilgængelighed for handicappede og ældre. Der er et betydeligt antal eksisterende almene boliger, som ikke har egnet tilgængelighed frem til boligen og inde i selve boligen. Fonden har de sidste tre år haft mulighed for og været forpligtet til at medvirke til finansiering af projekter, som øger tilgængeligheden i eksisterende alment byggeri med 13

16 etablering af elevatorer, ombygning m.v. Foruden kravet om udarbejdelse og gennemførelse af en helhedsplan for styrkelse af konkurrenceevnen i den pågældende afdeling, er vurderingen af mulighederne for opnåelse af støttede lån stadig afhængig af den konkrete (byggetekniske) dokumentation af de fysiske behov og med fortsat afgørende vægt på, at der skal være en driftsøkonomisk begrundelse for at yde støtte. Der er i årets løb kun kommet et mindre antal sager, som primært er omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og hvor disse fonde har afvist at yde støtte til renovering af visse bygningsdele. Der kan ikke ydes støtte i medfør af renoveringsstøtteordningen, hvis de pågældende bygningsdele er omfattet af byggeskadefondenes dækningsområde. Dog kan støtte ydes i et nærmere defineret omfang, hvis der er tale om sager f.eks. om ombygninger af eksisterende ejendomme, og hvor der ved etableringen ikke er gjort noget ved f.eks. fundamenter, facader, tage m.v. Derimod for skader på bygningsdele i nybyggeri kan Landsbyg- 14 Hasseris Boligselskab, afd. Skelagergårdene. Foto: Landsbyggefonden

17 gefonden ikke anvende renoveringsstøtteordningen og sagen må som udgangspunkt løses ved hjælp af anden særlig driftsstøtte. Støtte til renovering m.v. kan også omfatte almene ældreboliger ejet af en institution, en kommune eller en amtskommune. Sagerne vedrører kommunale almene ældreboliger, oftest ombyggede plejehjem o. lign. i perioden efter de første år med Ældreboligloven. Udgangspunktet for at kunne yde støtte i disse sager er, at disse boliger er blevet etableret efter almindelig kendt viden, men som efter den senere indretningsvejledning nu må anses for at være utidssvarende indrettet for beboere og for plejepersonale. Hvis etableringen derimod er sket uden naturlig optimering af indretningen, vil støtte til endnu en ombygning ikke kunne gives. Foruden 3-4 uformelle henvendelser om støttemulighederne er der indtil nu rejst 3 konkrete sager, hvor der er givet tilsagn til to projekter og en bebyggelse har fået afslag. I sager hvor der gives tilsagn om støttede lån, skal arbejderne finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden, at boligorganisationen yder et egetbidrag (medfinansiering) til den berørte afdeling med midler fra boligorganisationens egenkapital eller med boligorganisationens trækningsretsmidler i det omfang, det er økonomisk muligt og forsvarligt. I februar 2005 blev der udsendt meddelelser om afsatte beløb med støttede lån for samtlige sager svarende til ca mio. kr. For de resterende overgangssager, som er ansøgninger modtaget før 1. januar 2003, svarede de afsatte beløb ultimo 2005 til en samlet anlægssum på ca mio. kr. mod mængden af samme sagstype ultimo 2004 på ca mio. kr. I disse tilfælde udgør afdelingens betaling (beboerbetalingen) på realkreditlånet i udgangspunktet maksimal 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. I forhold til nye ansøgninger fra og med 2003 kan beboerbetalingen blive forskellig fra sag til sag, men skal i gennemsnit pr. tilsagnsårgang udgøre 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. Den resterende del af overgangssagerne for ca mio. kr. vil selvsagt lægge beslag på den største del af investeringsrammen i de nærmest kommende år. Der er i 2005 ikke meddelt dispensation vedrørende 10 %-reglen. Dispensation kan gives, hvis afdelingen tidligere har opnået driftsstøtte m.v. og hvis de samlede udgifter med støtte ligger under 10 % af bygningsværdien. Sagernes art, omfang m.v. I 2005 var der en tilgang på 37 nye sager og ved udgangen af året var der ca. 260 sager under behandling, hvortil der søges om renoveringsstøtte. En stor del af sagerne er omfattet af omprioritering m.v. og anden særlig driftsstøtte. Der har været afholdt besigtigelse i ca. 175 af disse sager. Ventetiden for en besigtigelse af en afdeling blev mod årets slutning på grund af den fortsat store sagsmængde øget til ca måneder. Besigtigelse af nødlidende afdelinger med udlejningsvanskeligheder søges fremmet mest muligt. Tilsagn til større sager er i 2005 bl.a. givet til renoveringen af AKB, Rødovre afd. Milestedet, som er et af Danmarks første højhuse i jernbeton. Der er konstateret store skader på facader og gavle primært på betonkonstruktioner m.v. Renoveringen omfatter helt nye facader, gavle m.v. I København er der givet tilsagn til renovering af fem afdelinger i den såkaldte Urbanplan (KSB og FB). Renoveringen omfatter nye facader på baggrund af defekte revnede facadeplader (asbestfri). Afdelingerne har fået styrket sin placering i byen i kraft af nærhed til Metroen, Ørestaden m.v. I Albertslund Nord (VA og AB) er støtte givet til en gennemgribende renovering af facader, gavle og udbedring efter fugtskader i defekte badeværelser m.v. Der er udarbejdet en samlet plan og et fælles projekt for begge afdelinger med henblik på renovering af facader, udearealer m.v. Begge afdelinger er omfattet af omprioritering m.v. (2000-loven). Tilsvarende er der givet tilsagn til renovering af to afdelinger i Silkeborg (Arbejderens Byggeforening og AAB, Silkeborg) til udbedring af byggeskader på facader, miljøforbedringer, ombygning af boliger med bedre tilgængelighed m.v. De to afdelinger ligger ved siden af hinanden og renoveres efter det samme koncept. Støtte til andre særlige projekter er omtalt nedenfor om demonstrationsprojekter og tilgængelighed. Fonden følger fortsat udlejningssituationen i vanskeligt stillede afdelinger. I områder med befolkningstilbagegang er der stadig tegn på (også i tidligere støttede afdelinger), at udlejningsproblemerne er tiltagende. Hvis der så samtidigt er relativt store uløste byggetekniske problemer, behov for ombygninger og evt. en tilpasning/reduktion af boligantallet, må en ny helhedsplan udarbejdes. Der har i årets løb været kontakt med flere boligorganisationer, som har disse problemer. Demonstrationsprojekter I 2003 blev der udvalgt 22 demonstrationsprojekter med det formål, at belyse de ældre almene boligafdelingers 15

18 16 mulighed for at styrke konkurrenceevnen m.v. Det er hovedmålet, at bidrage til en afklaring af vægtningen af de nye støttemuligheder, at fonden udvikler en administrativ praksis i sagsbehandlingen samt, at disse sager ved»eksemplets magt«vil kunne virke som inspiration for andre boligorganisationer med lignende bebyggelser. I 2005 har tre afdelinger fået tilsagn: Esbjerg almennyttige Boligselskab Spangsbjergparken, Boligselskabet Kirstinevang Kirstinelund, Andelsboligforeningen Granly Kølvrå således, at i alt fem af de oprindeligt 22 afdelinger indtil nu har fået tilsagn. En kort præsentation af demonstrationsprojekterne kan ses på hjemmesiden www. almennet.dk. Demonstrationsprojekterne er også præsenteret samlet i form af idekataloget:»at fremtidssikre almene boliger fra 1950 erne«, der er tematiseret og giver god inspiration til løsninger på mange forskellige problemstillinger som for eksempel tilgængelighed, boligsammenlægninger, fornyelse, arkitektur, information m.v. En præsentation af temaerne kan ligeledes hentes på fondens hjemmeside, Disse er tænkt til brug i boligorganisationerne i forbindelse med den beboerdemokratiske proces. Med støtte fra Fonden Realdania er der etableret et udviklingsnetværk med basis i de 22 demonstrationsprojekter. Netværket arbejder med erfaringsudveksling og der er nedsat en række arbejdsgrupper der bl.a. skal skabe fælles værktøjer til brug i boligorganisationerne. De første værktøjer er under udarbejdelse og omhandler to temaer: Helhedsplanlægning og beboerdemokratiske beslutningsprocesser. Disse to temaer er helt centrale i den forandringsproces, der er en del af demonstrationsprojekterne og kommende lignende projekter i denne»aldersgruppe«af almene boliger. Disse processer stiller store krav til boligorganisationerne om planlægning både helhedsorienteret, strategisk og beboerdemokratisk. Med disse to temaer er det målet, at der skabes værktøjer i form af procesbeskrivelser, tjeklister m.v. som kan få en bred anvendelse i boligorganisationerne. Netværket har oprettet en hjemmeside,»almennet«, som kan benyttes af alle. I takt med, at der udvikles værktøjer, lægges disse til fri afbenyttelse på hjemmesiden. Det er målet, at alle boligorganisationer skal kunne hente og have gavn af de værktøjer, der udvikles i netværket, og tillige at man skal kunne trække på de mere personlige resurser og erfaringer, der er i netværket. På hjemmesiden er en beskrivelse af de enkelte projekters indhold, referencer til værktøjer og en kontaktperson i boligorganisationen. Der er således muligt af få en direkte personlig kontakt omkring erfaringsudveksling. Det er netværkets mål, at denne erfaringsudveksling vil vokse til gavn for alle parter. På Almennet findes også en»nyhedsboks«, hvor der løbende berettes om nyheder, forløb og resultater. Byggeteknik, indeklima, arkitektur og bevaring Det er fortsat udbedring af byggeskader som udgør langt den største del af investeringerne næsten mio. kr. i Det drejer sig om udbedring af skader på betonkonstruktioner, murværk, lette facader og vinduer, samt i badeværelser både med traditionelle og lette konstruktioner. Der er stadig mange fejl og materialesvigt på tage: Eternit- og tegltage som smuldrer, undertage med kort levetid og tagfolier med begrænset levetid, samt fugt og ringe udluftning i lette facader, paralleltage o. lign. Indeklimaproblemer er et tilbagevendende tema i mange renoveringsprojekter vedrørende almene boliger. Det er fortsat meget vigtigt, at boligorganisationerne fremkommer med vejledning og anvisning overfor beboerne om regelmæssig udluftning både ved nyudlejning og i den daglige drift af boligerne. I boliger bygget i 1950 erne og 1960 erne som traditionelt byggeri, konstateres der i stigende grad problemer med for høj luftfugtighed, for ringe ventilation, dårligt indeklima og skimmelsvampe. Disse boliger blev bygget under andre energiøkonomiske krav end efter»oliekrisen«. Boligerne har ofte fået nye vinduer og er blevet tættere. Siden er varmeudgifterne steget, så der spares på varmen, og dermed vokser problemer med indeklimaet frem. Fonden kan nu give hel/delvis støtte til etablering af mekanisk ventilation, når det kan dokumenteres, at der er alvorlige indeklimaproblemer i særligt ramte afdelinger. I fondens vurdering af forslag til renoveringsløsninger inddrages ofte totaløkonomiske beregninger om valg af kvalitetsprægede materialer og konstruktioner, således at der vælges optimale løsninger i forhold til driftsøkonomien: Lave fremtidige udgifter til vedligeholdelse, miljømæssig bæredygtighed, energibesparelser m.v. Navnlig byggeteknisk kvalitetssikring og projektgranskning har stor betydning for den planlagte byggetekniske kvalitet og der er en god forståelse herfor blandt boligorganisationer, rådgivere, kommuner m.fl. For så vidt angår det arkitektoniske, er der en fortsat positiv udvikling de senere år. Mange beboere lægger vægt på at det planlagte renoveringsprojekt er af god arkitektonisk kvalitet. Byggeudvalg og beboere tager på studiebesøg til renoverede afdelinger sammen med de tekniske rådgivere og tendensen er, at beboerne ønsker enkle, kvali-

19 AAB, afd. 53, Brøndby Nord. Foto: Landsbyggefonden 17

20 18 tetsprægede løsninger, når de får forelagt alternativer. Alle erfaringer viser da også, at sådanne valg har størst blivende værdi. Endelig er der en stigende forståelse for at værne om den ret betydelige bygningsmæssige kulturarv, der er i mange almene boligafdelinger. I mange renoverings- og ombygningsprojekter spiller det en større rolle end førhen f.eks. i demonstrationsprojekterne. Tilgængelighed, handicapforanstaltninger m.v. Der er en fortsat stor interesse for at gennemføre projekter med henblik på at forbedre tilgængeligheden i bestående almennyttige afdelinger. Også i 2005 blev der anvendt mere end minimumsrammen på ca t. kr. i årlig investeringsaktivitet. Der blev givet tilsagn til ni afdelinger, hvor forbedret tilgængelighed indgår. Dertil kommer, at der er mange andre projekter om forbedret tilgængelighed under planlægning, især i demonstrationsprojekterne. Der søges gennemført så mange og så forskellige løsninger på dette problem som muligt og gerne projekter med typeløsninger, som kan anvendes i bredere sammenhæng med ny elevatorer, løfteplatforme, ramper og niveaufri adgang. Fonden yder i udgangspunktet ikke støtte til renovering af køkken og bad. Men hvis tilgængelighed gennemføres konsekvent og at det er acceptabelt set ud fra en overordnet økonomisk synsvinkel vil der i nogen grad kunne ydes støtte til at især badeværelser opfylder minimumskravene til kørestolsbrugere m.fl. alt som led i forbedret tilgængelighed. Ved den endelige afklaring af indhold m.v. for realiseringen af nogle af demonstrationsprojekterne, og hvor der er tale om lejlighedssammenlægninger kan en forholdsvis andel ydes som støtte til fremtidssikring af badeværelser. Det gælder også i de særlige tilfælde, hvor der foretages delvis nedrivning af boliger og en tilpasning af boligstørrelser samtidig med etablering af bedre tilgængelighed. Regelsæt m.v. Der har i 2005 ikke været ændringer i regelsættet og administrationsgrundlaget for tilsagn om renoveringsstøtte. Ved refinansiering af rentetilpasningslånene følger Landsbyggefonden statens politik på nybyggeriområdet. Ved refinansieringen i 2005 blev en andel af de støttede realkreditlån omlagt fra 1- årig rentetilpasning til 3- og 5-årig rentetilpasning. Investeringer m.v. De samlede anlægsinvesteringer fordelt på 50 tilsagn udgjorde i 2005 på skema A-niveau ca t. kr., hvilket svarer til lovens investeringsramme. Heraf udgør investeringer i tilgængelighed ca t.kr. Der reguleres ikke for senere skema B og C ændringer. Tabel 6. Tilsagn 2005, skema-a T. kr. Byggeskadeudbedring Miljøforbedring Ombygning lejligheder Opretning 423 Forbedring Sammenlægning lejligheder Handicapforanstaltninger I alt Tilsagn til de 50 sager vedrører boliger. Heraf er 28 sager (7.803 boliger) overført fra den tidligere byggeskadefinansieringsordning. I alle sager er der fastsat egetbidrag fra boligorganisationen. For renoveringssager i boligafdelinger støttet efter 2000-omprioriteringsloven opfyldes kravet om egetbidrag ved omprioriteringsreglerne (1/3 af låneydelserne). Huslejeforhøjelserne er baseret på lovens gennemsnitlige beboerbetaling 1. fulde år 3,4 % af hovedstol. I omprioriteringssager m.v. eventuelt delvist kompenseret ved driftsstøtte. Som nævnt er langt hovedparten af 2005 tilsagnene overførte sager fra den gamle byggeskadefinansieringsordning. Da disse sager ikke kan pålignes højere beboerbetaling i 1. fulde år end 3,4 % af hovedstol (ekskl. gebyrer), har der ikke i 2004 været mulighed for at arbejde med variabel beboerbetaling. Denne situation vil være en realitet nogle år endnu.

21 Særlig driftsstøtte Regler for kapitaltilførsel m.v. Særlig driftsstøtte eller kapitaltilførsel til problemramte afdelinger sker i henhold til gældende regler for landsdispositionsfonden m.fl., jf. 92, 96 og 97 i almenboligloven. Fonden har gennem årene søgt at fastholde flere parter om den nødvendige driftsstøtte. Oprindeligt var staten hovedbidragsyder, da fonden ydede de midlertidige driftslån i 70 erne. Senere blev realkreditinstitutterne inddraget ud fra deres risiko som långiver. Tabel 7. Fordelingsmodel ved kapitaltilførsel Boligorganisation 1/5 1/5 Beliggenhedskommune 1/5 2/5 Landsdispostitionsfond På samme måde blev beliggenhedskommunerne bl.a. ud fra deres regarantiforpligtelse en del af kredsen bag driftsstøtten. I 2001 blev der opnået en fornyet aftale med realkreditinstitutterne om deres fortsatte medvirken i driftsstøtten på et akkordmæssigt grundlag. Det blev dog overladt til de enkelte realkreditinstitutter at tage stilling til hver enkelt sag ud fra forretningsmæssige overvejelser. Udover 5-delingsordningen kan der forudsættes bidrag fra egen trækningsret og fælles puljemidler i landsdispositionsfonden. Realkreditinstitut Reglerne for kapitaltilførsel fra landsdispositionsfonden m.fl. forudsætter en samlet vurdering af afdelingens situation og behovet for renoveringsudgifter, beboeraktiviteter, udlejningsinitiativer m.v. Forslag til driftsstøtten beregnes herefter ved en tilbageregning for at sikre afdelingens økonomi og huslejeniveau på et acceptabelt niveau. Lejerbo Herning, afd. Munkegårds Allé. Foto: Landsbyggefonden 19

22 20 Lejerbo, Bornholm, afd. Holms Hotel. Foto: Landsbyggefonden

23 Driftsstøtten har ikke mulighed for generelt at forskyde huslejeniveauet. Der søges en balance mellem omkostningslejen efter evt. renovering og den gældende årgangsleje for tilsvarende alment byggeri. Landsbyggefonden har særlig hjemmel i lov om almene boliger m.v. til at forudsætte kommunens deltagelse i driftsstøtten, hvilket ikke har været fraveget i noget tilfælde. Tilsvarende bestemmelser gælder over for de implicerede boligorganisationer, forudsat at der er disponibel egenkapital eller lignende til rådighed. På grundlag af samarbejdet med realkreditinstitutterne er et antal sager under forhandling med de respektive kommuner og boligorganisationer. Antallet af sager, der er indstillede og reserverede omfatter ultimo afdelinger med lejligheder incl. sager med tilbageholdte beløb. Sagsbehandlingen vedrørende landsdispositionsfonden foregår ved indstilling til samarbejdsparterne i den særlige driftsstøtte det vil sige boligorganisationen, realkreditinstitutterne og beliggenhedskommunen. Tidsforløbet i hver enkelt sag afhænger i høj grad af lokale forhold. Det samlede projekt skal eventuelt i flere omgange forelægges for afdelingsmødet (beboermødet) og kommunalbestyrelsen. Der er enkelte ønsker om nedrivning af ældre alment byggeri. I henhold til»nedrivningsudvalgets«rapport (1997) skal der i en sådan situation opstilles forskellige alternativer til belysning af det samfundsøkonomisk rigtige valg. Fonden bidrager til opstilling af de fornødne alternativer inden boligorganisationen træffer sit valg og sagen forelægges for beliggenhedskommunen samt Socialministeriet til godkendelse. Udlejningsvanskeligheder regionalt i Jylland har fremmet overvejelser om delvise nedrivninger i situationer, hvor renovering er nødvendig. Det er blevet opgivet at videreføre et antal mindre ungdomsboligafdelinger etableret i 1980 erne ved ombygning af gamle ejendomme. I enkelte driftsstøttesager, bl.a. afdelingerne langs Vollsmose Allé i Odense, arbejdes der med forsøg med omdannelse af boligarealer til erhvervslejemål for at åbne bebyggelserne op over for resten af byområdet. I flere af de største af ovennævnte sager har det udover kapitaltilførsel været nødvendigt at forudsætte løbende driftsstøtte fra de pågældende boligorganisationers dispositionsfonde. I det omfang, denne driftsstøtte i en periode overstiger midlerne i boligorganisationens dispositionsfond efter nærmere fastsat beregning, dækkes manko ved driftslån fra landsdispositionsfonden. På grund af de tiltagende udlejningsvanskeligheder har fonden udsendt en orientering om driftsstøttereglerne. Ansøgningsmængden udgør i alt 772 afdelinger med lejligheder, heraf 62 afdelinger med lejligheder overført fra venteog reservelisten m.v. i henhold til omprioriteringsloven. Det kan oplyses, at der ultimo 2005 er foretaget indstilling vedrørende i alt 433 afdelinger med i alt lejligheder. Ansøgninger for 169 afdelinger med lejligheder er under behandling. Hertil kommer de overførte sager fra omprioriteringsloven. 75 afdelinger med lejligheder har trukket deres ansøgning tilbage eller der er meddelt afslag på deres ansøgning. 33 afdelinger med lejligheder er sat i bero. Nye sager må p.t. vente i en kø i ca. 4-5 år på grund af begrænsede midler og ansøgningsmassens størrelse m.v. Der er udsendt meddelelse til hver enkelt ansøgende boligafdeling om forventet sagsbehandlingstidspunkt og eventuelt beløb afsat i fondens regnskab pr. 31. december 2005 til fondens andel af kapitaltilførsel og investeringstilskud. Beboerrådgivere Der blev i foråret 2003, bevilget i alt 66 fuldtidsstillinger for perioden Selvom der ind i mellem sker udskiftninger er stillingerne generelt besatte og i funktion, i enkelte tilfælde ved nyansættelser men oftest ved en videreførelse af den allerede ansatte beboerrådgiver. Hovedparten af de nuværende beboerrådgivere har således været ansat i stillingerne gennem flere år. Denne kontinuitet giver sig udslag i en række gennemtænkte indsatser landet over. I lyset regeringens initiativer på området, betyder dette, at den række af boligområder som har fået en beboerrådgiverbevilling, står godt rustet til at tage udfordringerne op i et samarbejde, primært mellem den stedlige kommune og boligorganisationen. Evaluering Gennem det centrale samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening, kaldet Byudvalgssamarbejdet, er der skabt grundlag for at gennemføre en evaluering af beboerrådgiverfunktionerne, således at der kan ske en egentlig vurdering af effekten og en registrering af hvilke arbejdsmetoder der anvendes. Evalueringen forestås af konsulentfirmaet Nellemann Konsulenterne A/S. Evalueringen gik i gang i juni måned I evalueringens første fase er der gennemført en registrering af de karakteristika som kommer til udtryk gennem de statistiske oplysninger om boligområderne som det fremgår af 21

24 ansøgningerne. Der er således nu skabt mulighed for at kunne sammenligne udviklingen i en række konkrete forhold. Herudover er der gennemført en omfattende selv-evaluering, hvor styregrupperne og samarbejdsparterne i øvrigt har været inddraget. Resultaterne viser at der er god overensstemmelse, på den ene side mellem indsatsernes karakter og de væsentligste problemstillinger i boligområderne, og på den anden side, mellem de indsatser som bliver gennemført og de forventninger til indsatserne som såvel beboere som samarbejdspartnere giver udtryk for. Der tegner sig således generelt et positivt billede af arbejdet, som vurderes til at være i god og sund fremdrift. Evalueringens fokus drejes i det videre forløb i retning af nærmere analyser af de anvendte arbejdsmetoder og af samarbejdsprocesserne. Erfa-samarbejdet Byudvalgssamarbejdet forestår som i de tidligere perioder driften af fem regionale erfagrupper samt en landserfagruppe. De regionale grupper er blevet vigtige fora for beboerrådgiverne hvor de kan mødes og udveksle erfaringer fra det daglige arbejde og i et vist omfang etablere tværgående samarbejdsrelationer. I landserfagruppen sidder repræsentanter for de større boligorganisationer og de større kommuner. Grupperne samles fire gange om året og debattere, ofte med udgangspunkt i udefra kommende oplæg, faglige forhold i det boligsociale arbejde, til gavn for det lokale arbejde. Tabel 8. Landsdispositionsfondens bevægelser i perioden i mio. kr I alt Indbetalte bidrag Rentetilskrivning Andel af overskud m.m Udamortiserede lån Tilbageført/overført Samlet tilgang Kapitaltilførsel m.v., netto Beboerrådgivere, tilskud Beboerrådgivere, tilbageført Ydelsesstøtte renovering Huslejesikring/-bidrag, netto Samlet afgang Periodens primobeholdning ( ) Tillagt bidrag og renter m.m. Andel af overskud Garantifondens likvidation m.m. Fratrukket kapitaltilførsel, beboerrådgiver, driftslån og huslejesikring/-bidrag Indestående ultimobeholdning ( ) 26 mio. kr mio. kr. 467 mio. kr. 150 mio. kr mio. kr mio. kr. 3 mio. kr. 22