LANDSBYGGEFONDENS BESTYRELSE

Transkript

1 BERETNING 2004

2

3 LANDSBYGGEFONDENS BESTYRELSE Valgt af Boligselskabernes Landsforening Jesper Nygård, København, formand Nis Christian Sørensen, Grindsted, næstformand Uffe Petersen, Greve Gunnar Grangaard, Viborg Knud Jørgensen, Randers Valgt af Lejernes Landsorganisation i Danmark Dorte Larsen, Brøndby Eric Røper Nielsen, Ballerup Valgt af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab Jens Ole Nielsen, København Valgt af Kommunernes Landsforening Eske Groes, København Direktion Gert Nielsen, direktør Birger R. Kristensen, sekretariatschef Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Landsbyggefonden er oprettet i henhold til lov og varetager bl.a. forvaltning af grundkapital til offentligt støttet boligbyggeri samt administration for den almene boligsektor af pligtmæssige bidrag, og opkrævning af indbetalinger til landsdispositionsfonden m.v. Desuden forestår fonden en regnskabskonsulenttjeneste, den særlige driftsstøtte, støtte til byggeskaderenovering m.v. samt en garantiordning m.v. Foto på omslag: Ishøj Boligselskab og AAB, København afd. 55, Vejleåparken. Fotograf: Jørgen Jørgensen.

4 INDHOLD Side Virksomheden 2004 Nybyggeri Pligtmæssige bidrag Nye indbetalinger til landsdispositionsfonden Tilskud til forbedringsarbejder m.v. Renoveringsstøtteordningen Særlig driftsstøtte Udlejningsstatistik Regnskabskonsulenttjenesten Administration m.v. Bilag

5 2 AAB, København og Smedenes Andelsboligforening afd. Karen Blixen Parken. Fotograf: Jørgen Jørgensen.

6 VIRKSOMHEDEN 2004 Administration. Grundkapital i alment nybyggeri er midlertidigt nedsat fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen. Nedsættelsen er foreløbig gældende i perioden 15. juni december Folketinget har i 2002 fastlagt Landsbyggefondens overtagelse af andel af statens udgifter ved det almene nybyggeri Landsdispositionsfonden skal refundere statens udgifter til ydelsesstøtte som følge af forøgelsen af realkreditbelåningen fra 84 % til 91 % (p.g.a. nedsættelse af grundkapitallånet) af en samlet anskaffelsessum på ca. 5,5 mia. kr. i hvert af årene 2002, 2003 og Herudover refunderer fonden statens udgifter til ydelsesstøtte vedrørende den del af anskaffelsessummen, der overstiger ca. 5,7 mia. kr. i hvert af årene 2002, 2003 og Staten betaler først sin andel ud fra en kapitaliseret nutidsberegning, fonden betaler sin andel i den sidste ende. Landsdispositionsfonden fremskaffer midlerne fra de nye indbetalinger, eventuelt i en overgangsperiode ved lån med statsgaranti. Regnskabskonsulenttjenesten. 1. del af en tema-undersøgelse om almene boligorganisationers administrationsforhold er offentliggjort på fondens hjemmeside i juni Boligselskabet AKB, Lyngby afd. 3001, Fortunbyen. Fotograf: Arkitema boligorganisationer, bredt repræsenterende den almene boligsektor, deltog i undersøgelsen. 2. del af tema-undersøgelsen fokuserer på mulighederne for etablering af benchmarking m.v. 2. del blev sendt i EU-udbud ultimo 2004 og forventes igangsat primo Fonden arbejder desuden med en spørgeskema-undersøgelse om erfaringer fra forvaltningsrevisionen. Fondens bevillinger til disse undersøgelser tillader ikke store fuldt repræsentative stikprøver, men kan dog give et billede af boligorganisationernes forvaltning som led i opbygningen af en referenceramme (forvaltningsrevision). Fondens regnskabsindberetningsprogram har efter tilpasninger vist sig mere brugervenlig og effektiv. Efter en handlingsplan optrappes valideringen af de indberettede regnskabsdata m.v. Målet er at muliggøre overgang til automatisk validering ved internet-indberetning. Programudvikling pågår. Regnskabsindberetningerne har betydning for bl.a. økonomiske beregninger i relation til samfundspolitiske overvejelser. Fonden vil videreudvikle de bearbejdede statistikker til belysning af omkostningsudviklingen i sektoren. 3

7 Roskilde Boligselskab afd. Solparken. Fotograf: Jørgen Jørgensen. 4 Særlig driftsstøtte Fra 1. januar 2003 trådte lovændring om ny renoveringsstøtteordning i kraft. Renoveringsbehovene i forskellige årgange af det almene byggeri ses nu ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel og fonden har fået mulighed for at støtte næsten alle former for opretning og forbedring af alment byggeri. I forhold til behovet er midlerne imidlertid begrænsede. Ved udgangen af 2004 skønnes ansøgningsmassen at omfatte anlægsarbejder for ca. 8,2 mia. kr. og i årene er der godt 6 mia. kr. til rådighed efter almenboliglovens 91. Der er fortsat en stor andel ansøgninger indgivet under den tidligere byggeskadeudbedrings-ordning og pr. 1. januar 2003 overført til den nye renoveringsstøtteordning. Fonden finder det derfor ikke muligt at støtte alle typer af opretningsarbejder m.v., men koncentrerer sig om klimaskærmen, ombygninger, tilgængelighed o.lign. ekstraordinære investeringer, som en boligafdeling normalt ikke selv fuldt ud kan finansiere. Forbedringsarbejder i boligerne, nye køkkener uden lejlighedsombygning, fornyelse af VVS-anlæg efter sædvanlig levetid samt andre tilsvarende vedligeholdelses-/henlæggelsesarbejder støttes ikke efter almenboligloven 91. På grund af den overførte sagsmængde pr. 1. januar 2003 og tilkendegivelsen under lovændringens behandling om en maksimum-beboerbetaling første fulde år på 3,4% af anskaffelsessummen, er det i praksis indtil videre ikke muligt at anvende lovens fleksible beboerbetalings-bestemmelse. Opgraderingen af 1950 er-byggeriet er fra 1. januar 2003 et nyt område for renoveringsstøtteordningen. Der arbejdes med 22 demonstrationsprojekter, som bl.a. skal danne grundlag for fondens praksis på området. Med støtte fra Fonden Realdania er der etableret 2 læringsnetværk, som skal udvikle grundlaget for denne nye indsats. Fonden har iværksat et formidlingsprojekt vedrørende ideerne i demonstrationsprojekterne. I 2004 blev en række endelige helhedsplaner for omberegningssagerne i henhold til 2000 omprioriteringsloven indstillet til godkendelse. Projekterne under de enkelte helhedsplaner behandles særskilt. Der udestår efter tilsagnsåret 2004 godt 3 mia. kr. i anlægssummer til fysiske projekter, der er overført som overgangssager til den ny renoveringsstøtteordning. Udlejningsvanskelighederne i den vestlige del af Danmark og særligt i Nord-/Sønderjylland skaber et større antal driftsstøttesager end i de foregående år. På grundlag af analyser af den lokale boligefterspørgsel forsøger fonden sammen med de berørte boligorganisationer og kommuner at tilpasse disse afdelinger til efterspørgslen. Det kan f.eks. være ved etablering af tilgængelighed, ombygninger, herunder til særlige grupper, omdannelse på forsøgsbasis af boligarealer til erhverv m.v. VIRKSOMHEDEN

8 NYBYGGERI Lån til nybyggeri m.v. Landsbyggefonden forestår grundkapitallån til offentligt støttet byggeri med almene boligorganisationer som driftsherrer. Fra 1. januar 1999 er selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner med almene ældreboliger en del af fondens forvaltningsområde, idet fonden dog ikke ekspederer grundkapitallån til denne gruppe af bygherrer. Omfanget af alment boligbyggeri er et af de laveste i perioden Ændringer i finansiering, den kommunale låneadgang og udlejningssituationen har formentlig påvirket tilsagnsgivningen over de senere år. Der henvises til nybyggeri-statistik optaget som bilag til beretningen. Fra 1. juli 2000 er det ikke længere tilladt at opføre nybyggeri på ejendom med tilbagekøbsklausul. Bygherren er ansvarlig for rettidig fremsættelse af udbetalingsbegæringer o. lign. Eventuelle renteindtægter indtil udbetaling af grundkapital tilfalder Landsbyggefonden. ALMENE BOLIGORGANISATIONER: Antal familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger fordelt på tilsagnsår I alt Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger I alt SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER, KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER: Skanderborg Andelsboligforening afd. Skjoldparken, Stilling. Fotograf: Mogens Laier. Kommuner har rejst sager om ekstraordinær tilbagebetaling af grundkapital-lån, som normalt er afdragsfrie i 50 år. Bl.a. under indtryk af svækkelsen i almene boligers konkurrenceevne har fonden ikke kunnet tiltræde lejeforhøjelser til dækning af afvikling før tid. På grund af de tre omgange af påbudte konverteringer og omprioriteringer har fonden efterfølgende skullet ekspedere et betydeligt antal rykningspåtegninger vedrørende ydede grundkapitallån m.v. Antal almene ældreboliger fordelt på tilsagnsår Tabel 1 Støttet nybyggeri opført af almene boligorganisationer samt selvejende ældreboliginstitutioner, kommuner og amtskommuner I alt Ældreboliger

9 PLIGTMÆSSIGE BIDRAG Vurderingsbidrag De oprindelige pligtmæssige bidrag efter vurdering (A-indskud) er i henhold til 79 i lov om almene boliger m.v. opkrævet med 68 mill. kr. Arealbidrag I henhold til 80 i almenboligloven er arealbidrag (G-indskud) opkrævet med 46,75 kr. pr. m2 for afdelinger, som er taget i brug før 1. januar 1965, og med 20,90 kr. pr. m2 for afdelinger med kommunal fritagelse for bidrag samt for afdelinger, som er taget i brug i perioden 1. januar 1965 indtil 1. januar Bidrag for afdelinger, som opfylder betingelserne i lovens 80, stk. 4, og som fonden derfor har bevilget fritagelse for forhøjet bidrag, vil fortsat være 12,30 kr. pr. m2. G-indskud har herefter i alt andraget ca. 654 mill. kr. De samlede pligtmæssige bidrag i 2004 har andraget ca. 722 mill. kr., hvoraf ca. 433 mill. kr. (60 %) er overført til konti med trækningsret, og restbeløbet på ca. 289 mill. kr. (40 %) er overført til landsdispositionsfonden (særlig driftsstøtte). De stigende udgifter for fonden til dækning af ydelsesstøtte i forbindelse med renovering m.m. har medført, at der tidligere over for de almene boligorganisationer er varslet, at yderligere ændringer kan blive nødvendige fra 1. januar Fondens bestyrelse besluttede i 2002 at ophæve dette varsel. Socialministeriet har dog senest yderligere forlænget en udsættelse af varslet, denne gang til 1. januar Der meddeles således indtil videre ikke trækningsretstilsagn til mere end 50 % af bidragene efter 1. januar For 2005 påregnes de samlede pligtmæssige bidrag efter regulering på basis af udviklingen af byggeomkostningsindeks for boliger i alt Boligforeningen Vanggården afd. 1, Amagergade. Fotograf: Landsbyggefonden. at andrage ca. 726 mill. kr., hvoraf ca. 436 mill. kr. (60 %) overføres til konti med trækningsret, og ca. 290 mill. kr. (40 %) overføres til landsdispositionsfonden (særlig driftsstøtte). Ibrugtagelsesår Selvejende institutioner omdannet til afdelinger af almene boligorganisationer får ibrugtagelsesår registreret efter skæringsdato ved det offentlige støttetilsagn. I forbindelse med store renoveringer/ombygninger til moderne boliger af nybyggeri-standard kan der ansøges om ændring af ibrugtagelsesår til skæringsår for overgangen fra ombygning til ny drift I alt A-indskud G-indskud I alt Tabel 2 Udviklingen i de pligtmæssige bidrag (mill. kr.) for perioden : PLIGTMÆSSIGE BIDRAG

10 NYE INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN Lovgivning Siden 1. januar 2000 har en andel af indbetalinger til boligorganisationens dispositionsfond ved udamortisering af lån fra en afdelings oprindelige finansiering skulle videreindbetales til Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden). De nye regler om indbetalingerne vedrørende udamortiserede lån har krævet registrering af, hvornår hvilke lån udløber, og hvilken forpligtelse det medfører for boligorganisationerne til at indbetale til fonden. Forpligtelsen omfatter alle betalinger på udamortiserede lån efter 1. januar 2000, uanset hvornår lånene er udamortiserede. Den gælder altså også for lån, som er udamortiseret før år Pligten til at indbetale til Landsbyggefonden gælder også for almene ældreboliger ejet af en kommune, en amtskommune eller en selvejende institution. Til gengæld er de også blevet omfattet af Landsbyggefondens dækning i forhold til eventuelle opståede problemer. Grundlag I medfør af almenboligloven har Landsbyggefonden fastsat et regulativ om indbetalinger til landsdispositionsfonden fra almene boligafdelinger, selvejende ældreboliginstitutioner samt kommunale og amtskommunale ældreboliger. Regulativet omhandler kun de bebyggelser og deres lån vedrørende den oprindelige finansiering, hvor halvdelen af de likvide midler som fremkommer ved udamortisering, skal videreindbetales til Landsbyggefonden. Der vil om et antal år blive udarbejdet et andet regulativ om indbetalinger fra det byggeri, der bliver finansieret efter de nye regler efter finansieringsreformen (nybyggerifond, 3-delingen af beboerbetalingen efter 35 år o.s.v.). Indberetning Den enkelte almene boligorganisation, selvejende ældreboliginstitution, kommune eller amtskommune, er selv ansvarlig for korrekt selvangivelse af lån, som udamortiseres. Landsbyggefonden arbejder på at få låneoplysninger til rådighed, som kan støtte boligorganisationernes, institutionernes og kommunernes indberetning til fonden. Der foretages indberetning til fonden for en bebyggelse, hvis bebyggelsen inden for resten af pågældende eller de følgende 5 år forventer udamortisering A/B Gudenå afd. 12, Nålemagervej. Fotograf: Landsbyggefonden. af lån vedrørende den oprindelige finansiering. Der er ikke indbetalingspligt vedrørende realkreditlån m.v. optaget til finansiering af forbedringsarbejder, byggeskaderenovering m.v., men de indberettes af hensyn til opbygning af låneregisteret og sammenligning med modtagne oplysninger fra Økonomistyrelsen og realkreditinstitutterne. Landsbyggefonden har indlæst de indberettede låneoplysninger m.v. i et elektronisk låneregister. Stikprøvevis er et antal indberetninger gennemgået og modtagne støtteoplysninger brugt til at opklare eventuelle misforståelser m.m. Fonden har ved udsendelse af indberetningen søgt at fortrykke de allerede registrerede oplysninger om udamortiserede lån m.v., således at det kun er eventuelle korrektioner og nye udamortiseringer, der i Løbende priser. Ministerielle beregninger, inflation 2,5% p.a. Tabel 3 Faktiske indbetalinger (mll. kr.) til landsdispositionsfonden og prognose for indbetalinger til landsdispositionsfonden

11 praksis skal registreres af boligorganisationerne. Indbetaling sker i fire rater svarende til opkrævningstidspunkterne for de pligtmæssige bidrag. Med hensyn til fritagelse for indbetalingspligten er det muligt for Landsbyggefonden at videreføre en fritagelse for hele indbetalingen til dispositionsfonden, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt denne fritagelse før d. 20. oktober Sådanne fritagelser er f.eks. meddelt i alle landsdispositionsfondssager i perioden Efter lovændringens ikrafttræden og ændring af driftsbekendtgørelsen pr. 1. januar 1999 kan Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunalbestyrelsen alene meddele fritagelse for den del af dispositionsfondsindbetalingerne, som ikke skal videreindbetales til landsdispositionsfonden. Beliggenhedskommunen kan dog uden Landsbyggefondens medvirken fritage vedrørende selvstændige institutionsafdelinger. Der indbetales ikke til Landsbyggefonden vedrørende selvstændige erhvervs- og institutionsafdelinger samt sideaktivitetsafdelinger. Lån vedrørende erhvervsarealer i boligafdelinger er omfattet af indbetalingspligten til Landsbyggefonden. Hvis en boligafdeling har en lånefinansiering, som afviger væsentligt i forhold til byggeri opført på samme tidspunkt med hensyn til lånenes løbetid og forrentning m.v., kan Landsbyggefonden fastsætte en normalfinansiering for bebyggelsen på grundlag af den finansieringsordning, som var gældende for støttet byggeri på opførelsestidspunktet. Denne bestemmelse kan f.eks. have betydning for boligafdelinger (almene boligorganisationer), der er opført uden offentlig støtte. Særlige forhold Ved hel eller delvis afståelse af (f.eks. erhvervsarealer i) boligafdelinger tilhørende almene boligorganisationer skal afdelingens kreditorer primært inddækkes af provenuet. Overskydende beløb overføres til boligorganisationen efter gældende bestemmelser. Ved afståelsen reduceres normalt fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden. Fonden vil derfor beregne en kapitaliseret nutidsværdi af disse indbetalinger i ejendommens restlevetid og anmelde et krav i nettoprovenuet efter afståelsen. Denne regel omfatter ikke provenu ved forsøgssalg af familieboliger, hvor der er fastsat særregler. Anvendes provenuet til nedbringelse af statslån eller statsgaranterede lån kan boligafdelingens låneydelser blive nedbragt så meget, at der opstår løbende likvide midler ved den ekstraordinære udamortisering af lån selv efter modregning af den bortfaldne huslejeindtægt ved afståelsen (af f.eks. erhvervsarealer). I denne situation skal der løbende foretages videreindbetaling af halvdelen af de fremkomne likvide midler til landsdispositionsfonden. Ministeriet og Økonomistyrelsen har tilladt, at boligafdelinger med institutionsarealer opdeles og videreføres som 2 afdelinger, 1 afdeling bestående af boliger og eventuelt øvrigt erhverv samt 1 afdeling bestående af institutionsarealerne. Hermed ophører indbetalingspligten til landsdispositionsfonden vedrørende udamortiserede lån i relation til institutionsarealerne. Der er på sigt beregnet et provenuetab på et halvt hundrede millioner pr. år. 8 Andelsboligforeningen Røntofte, Helsingør afd. 1. Fotograf: Landsbyggefonden. NYE INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN

12 TILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. Trækningsret Af de pligtmæssige bidrag overføres en andel til særlige konti med fortrinsrettigheder for de enkelte boligorganisationer. Det betyder, at de enkelte boligorganisationer i princippet indbetaler en andel til egen konto i Landsbyggefonden, hvorved de erhverver en trækningsret til at hjemtage midlerne, når der skal foretages større forbedrings- og opretningsarbejder i afdelingerne. En andel af de pligtmæssige bidrag (60 %) svarende til ca. 433 mill. kr. (2004) er overført til 541 konti reserveret for de enkelte boligorganisationer som trækningsret. Tilsagn om tilskud meddeles efter boligorganisationens ansøgning til fonden. Tilsagn om tilskud er dog kun gældende i det omfang, der er indestående på de nævnte konti, når udbetaling af tilskud skal finde sted. Udbetaling finder sted efter arbejdets fuldførelse ved indsendelse af revisorattesterede regnskaber. Tilsagn for 599 mill. kr. Ved udgangen af 2004 er der fra trækningsretten meddelt tilsagn om tilskud samt foretaget berigtigelse, men ikke færdigudbetaling af tilskud, i et omfang af i alt ca. 599 mill. kr. De udisponerede saldi på de 541 trækningsretskonti udgør ultimo 2004 totalt ca. 772 mill. kr. Et antal boligorganisationer (byggefonde) har anvendt muligheden for at disponere indtil fem år frem over de pligtmæssige bidrag, mens andre i højere grad sparer op, inden de iværksætter forbedrings- og opretningsarbejder. Et antal boligorganisationer har oplyst overfor fonden, at de har udarbejdet langtidsplanlægning med hensyn til anvendelse af trækningsretten. Af administrative hensyn henstiller fonden dog, at Ebeltoft Boligselskab afd. 5 og 6, Arbogavej. Fotograf: Landsbyggefonden Tilsvar (bogført saldo), primo Trækningsret overført Tilskrevne renter I alt Udbetalt tilskud Tilsvar (bogført saldo), ultimo Andel af tilgodehavende bidrag, ultimo I alt Meddelte tilsagn i alt Ikke disponeret saldo Der indbetales senest primo februar efterfølgende år. Tabel 4 Bevægelserne på trækningsretsmidlerne i perioden (i mill. kr.) 9

13 Tabel 5 Udviklingen i trækningsrettens anvendelse (i mill. kr.) Socialt Boligbyggeri i Fredericia afd. 11, Pensionistboliger. Fotograf: Landsbyggefonden. MEDDELTE TILSAGN Anskaffelsessum netto efter statstilskud m.v I alt Energibesparende foranstaltninger Opretningsarbejder Andre arbejder I alt ansøgninger først indsendes, når projekterne er rimeligt konkret udformet. Trækningsretskontiene forrentes med en rente svarende til diskontoen med tillæg af 1 procentpoint. Renten tilskrives hvert kvartal de enkelte boligorganisationers (byggefondes) trækningsretskonti. Landsbyggefondens bestyrelse har meddelt tilsagn til ti projekter, hvor arbejdet var igangsat før tilsagn. Afvigelserne fra fondens regulativ er vedtaget mod afkortning i tilskud m.v. og tilsvarende egetbidrag fra boligorganisationen. Anvendelse af trækningsretten Såvel boligforbedringseffekten og beskæftigelseseffekten som følge af trækningsretten er markant. For hver krone, der ydes i tilskud via trækningsretten, blev der i 2004 udført arbejder for godt tre kr. I 2004 er der ydet tilskud på 349 mill. kr. via trækningsretten. Det har udløst arbejder for mill. kr. De seneste seks år er der gennemført arbejder med tilskud fra trækningsretten for mere end syv milliarder kr. Tilskud mill. kr Tilskud i % af anskaffelsessum Det bemærkes, at det er boligorganisationerne selv, som beslutter ikke i alle tilfælde at udnytte maks.-tilskuddet på 66 2/3 %. 10 TILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER

14 RENOVERINGSSTØTTEORDNINGEN denes dækningsområde. Der hvor Landsbyggefondens lovbestemmelse kan anvendes, er i sager som typisk drejer sig om ombygninger af eksisterende ejendomme, - og hvor der ved etableringen ikke er gjort noget ved f.eks. fundamenter, facader, tage m.v. Hvis der opstår skader på disse bygningsdele og de ikke er omfattet af byggeskadefondenes dækning, kan Landsbyggefonden efter den sædvanlige konkrete vurdering gå ind og yde støtte til renoveringen. For skader på bygningsdele i bygninger (typisk i nybyggeri), og hvor byggeskadefondene har afvist dækning kan Landsbyggefonden ikke anvende renoveringsstøtteordningen og sagen må eventuelt løses ved hjælp af kapitaltilførsel m.v. Boligforeningen Højstrup afd. 16 A, Søndersøparken. Fotograf: Landsbyggefonden. Den generelle udvikling Erfaringerne med den nye ordning om renoveringsstøtte m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2003 er endnu af generel karakter. Det skyldes især afviklingen af de mange sager indgået før den nye ordning, hvilket begrænser bl.a. mulighederne for variabel beboerbetaling m.v. Imidlertid lægges der vægt på, at helhedsplanen i de nye sager i den endelige udformning rummer elementer, som kan styrke konkurrenceevnen gennem højnelse af boligkvaliteten m.v. Dermed er de nye muligheder for at kunne yde støtte til opretning, vedligeholdelse, forbedring mm. temmelig begrænsede. Det gælder dog ikke umiddelbart støtte til etablering af bedre tilgængelighed (elevatorer m.v.). Der er en særlig forpligtigelse for fonden til at fremme dette og der er en økonomisk ramme på min. 50 mio. kr. i årlig investeringsaktivitet. Kravet om udarbejdelse af en helhedsplan for styrkelse af konkurrenceevnen i den pågældende afdeling viser sig mere og mere at være et nyttigt instrument. Det er især af betydning i større afdelinger med sammensatte problemer af bygningsmæssig, social og økonomisk art. Vurderingen af støttemulighederne afhænger til stadighed af den konkrete (byggetekniske) dokumentation om behovene og med fortsat afgørende vægt på, at der skal være en driftsøkonomisk begrundelse for at opnå støtte. Der er i årets løb kommet et mindre antal sager, som primært er omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og hvor disse fonde har afvist at yde støtte til renovering af visse bygningsdele. Der kan ikke ydes støtte i medfør af den nye ordning, hvis de pågældende bygningsdele er omfattet af byggeskadefon- Støtte efter de nye regler omfatter også almene ældreboliger ejet af en institution, en kommune eller en amtskommune. I den anledning er der indtil nu rejst 5 sager, hvor der er givet tilsagn til en afdeling, afslag i en anden og de øvrige 3 er under behandling. Da der er tale om en helt ny gruppe ansøgere er der udarbejdet principielle retningslinier for sagsbehandlingen. Sagerne vedrører kommunale almene ældreboliger i perioden efter de første år med ældreboligloven. På det tidspunkt eksisterede der ikke en indretningsvejledning, tiltrådt af de berørte ministerier m.fl. Udgangspunktet for at kunne yde støtte i disse sager er, at disse boliger har været udformet efter almindelig kendt viden ved etableringen, men som efter den senere indretningsvejledning må anses for at være utidssvarende indrettet - for beboere og for plejepersonale. Hvis etableringen derimod er sket uden nærmere analyse af mulighederne og at de faktisk kunne have været bygget om med omtanke, vil støtte til renovering ikke kunne gives. 11

15 Lovrammen m.v. Den maksimale ramme for omfanget af fysiske investeringer, der kan støttes af Landsbyggefonden udgør i perioden mill. kr. pr. år med tillæg af regulering svarende til udviklingen i nettoprisindekset. Den regulerede ramme for 2004 er mill. kr. Mindst 50 mill. kr. (reguleret 51 mill. kr.) af denne investeringsramme skal anvendes til at øge almene boligers tilgængelighed ved bl.a. elevatorinstallationer. 12 I sager, hvor der gives tilsagn om støttede lån, skal arbejderne finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden, at boligorganisationen yder et egetbidrag (medfinansiering) til den berørte afdeling med midler fra boligorganisationens egenkapital - eller med boligorganisationens trækningsretsmidler i det omfang, det er økonomisk muligt og forsvarligt. Ved udsendelsen af meddelelser pr. 31. december 2003 om afsatte beløb med støttede lån blev der i de resterende overgangssager - ansøgninger modtaget før 1. januar 2003 anslået en anlægssum på ca mill. kr. Der blev i 2004 givet tilsagn for ca mill. kr. i disse overgangssager, som automatisk af fonden jf. regulativets bestemmelser er overført til behandling efter de nye regler uden fornyet ansøgning. Pr. 31. december 2004 udgør den samlede ansøgningsmasse ca mill. kr., hvilket overstiger lovrammen med knap mill. kr. Der udestår tilsagnsgivning i resterende overgangssager for skønsmæssigt ca mill. kr. I overgangssagerne udgør afdelingens betaling (beboerbetalingen) på realkreditlånet i udgangspunktet maksimalt 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. I forhold til nye Brøndby Kommunes Boligselskab afd. Brøndby Nord. Fotograf: Landsbyggefonden. ansøgninger fra 2003 og senere kan beboerbetalingen blive forskellig fra sag til sag, men skal i gennemsnit pr. tilsagnsårgang udgøre 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. Den resterende del af overgangssagerne vil selvsagt lægge beslag på en stor del af investeringsrammen i de kommende 2-3 år og derfor er variabel beboerbetaling ikke en realistisk mulighed i denne periode. Sagernes art, omfang m.v. I 2004 var der en tilgang på 53 nye sager og mod årets slutning var der ca. 245 sager under behandling, hvori der indgår ønsker om støttede lån. En stor del af sagerne er omfattet af omprioritering m.v. (2000-loven) og særlig driftsstøtte. Tilsagn til større sager er i 2004 bl.a. givet til renoveringen af næsten 600 rækkehuse i Ballerup almennyttige Boligselskab (DAB), afd. Grantoften. Der er omfattende fugtskader på tage, facader m.v., samt deraf følgende indeklimaproblemer. Renoveringen omfatter en helt ny klimaskærm med nye tage, facader m.v. I Roskilde er der til Roskilde Boligselskab givet tilsagn til renoveringen af ca. 340 boliger i afd. Bjergbakken (Danalea etagehuse), hvor tage, facader og udearealer bliver renoveret. Afdelingen har en god beliggenhed med udsigt over fjorden. Lejerbo, Kolding, afd. 213 Kløvervej/Fjordparken har fået tilsagn til renovering af omfattende betonskader m.v. på de 2 markant beliggende højhuse ved Kolding Fjord. Som en særlig sag bør nævnes en ny renovering af DVB s (Nordbo) højhus på Grønlandstorvet i Aalborg. Bygningen blev ombygget og nye facader blev opsat i Det har vist sig, at især ophængningssystemet er konstruktionsmæssigt for svagt udformet, hvorved facadeplader m.v. revner og bliver utætte. Der tilføres bl.a. derved fugt på fugtfølsomme plader af vindgips og skimmelvækst optræder i konstruktionen. En syn og skønssag har været anlagt og en kendelse pålagde rådgiverne det primære ansvar. På grund af en for sen reaktion fra boligselskabets advokats side indtrådte der forældelse RENOVERINGSSTØTTEORDNINGEN

16 Boligselskabet Præstehaven afd. 6, Bispehaven. Fotograf: Mogens Laier. af dette krav. Advokaten har via sit forsikringsselskab måttet betale en erstatning på t. kr. ekskl. moms. En anden tidligere støttet sag (også om skimmelsvampe m.v.) - i tage på rækkehuse - er under behandling. Fonden lægger vægt på som led i sagsbehandlingen i alle sager, at der sker ekstern projektgranskning, hvis der er tvivl om valg af korrekte byggetekniske løsninger. I 2 større byområder med boligsociale problemer er der givet tilsagn til realiseringen af helhedsplanerne. Det drejer sig om Motalavejområdet i Korsør (ALBO og Korsør Boligselskab), hvor der sker udbedring af byggeskader, miljøforbedringer, ombygning af boliger m.v. Det andet område er Vestparken i Varde (BSB, Varde og AAB, Varde), hvor der også sættes ind med en renovering af bl.a. stærkt nedbrudte røranlæg, ombygning af boliger med øget tilgængelighed, miljøforbedringer m.v. Fonden følger nøje udlejningssituationen bl.a. i en række jyske byer. I navnlig områder med befolkningstilbagegang er der tegn på (også i tidligere støttede afdelinger), at udlejningsproblemerne er tiltagende. Hvis der så samtidigt er relativt store uløste byggetekniske problemer, behov for ombygninger og evt. en tilpasning/reduktion af boligantallet, må en ny helhedsplan udarbejdes. Det er vigtigt, at der tidligt foretages en analyse af situationen og at der lægges konkrete strategier for at vende udviklingen er byggeriet demonstrationsprojekter Der blev i 2003 udvalgt 22 demonstrationsprojekter, som har til formål at belyse en række forskellige muligheder for at styrke især de ældre almene boligafdelingers konkurrenceevne. Andre formål er at bidrage til afklaring af vægtningen af de nye støttemuligheder, at udvikle en administrativ praksis i sagsbehandlingen - og at disse sager ved eksemplets magt vil kunne virke som inspiration for andre boligorganisationer med lignende bebyggelser. Derfor har disse 22 projekter en mulighed for at kunne blive gennemført hurtigere end ved den almindelige turorden for sagsbehandlingen af renoveringssager forudsat at projekterne bliver godkendt af beboerne og kommunerne. Investeringerne (støttede lån) for de 22 demonstrationsprojekter er anslået til ca mill. kr. - fordelt i perioden Der har været afholdt besigtigelse i alle 22 afdelinger, hvor fonden har givet sin mere dyberegående vurdering af projekterne og udviklingsmulighederne. Herefter er der arbejdet videre med skitseprojekter, beboerinddragelse, anlægsudgifter, fremtidig husleje m.v. Det er netop den nødvendige beboergodkendelse af projekterne, der er en betydelig udfordring for en fremdrift af disse sager. De er næsten alle kendetegnet ved betydelige investeringer, hvoraf en stor del er forbedringsarbejder såsom nyt bad og køkken, udvidelser af boliger mm. I de omtalte afdelinger bor der forholdsvis mange ældre, som måske ikke umiddelbart har noget større ønske om ændringer. Da egenfinansieringen af forbedringsarbejder m.v. vil være betydelig i disse sager, kan det blive svært at få godkendt flere af projekterne af beboerdemokratiet. Således er et projekt blevet nedstemt af beboerne. 2 projekter har fået tilsagn i 2004, nemlig Lejerbo, Skjern afd. 97, Østre Allé og Boligselskabet af 1944 i Nakskov afd. 1, Ole Kirks Allé. Projekterne indeholder mange 13

17 14 interessante ideer til en styrkelse af konkurrenceevnen. Det drejer sig bl.a. om - sammenlægning af boliger til større velfungerende familieboliger, udvikling af fleksible løsninger og boligformer i et fællesskab, bedre tilgængelighed med elevatorer og nyindrettede boliger, industrialiseringsprincipper, hensyntagen til bevaringskvaliteter, arkitektur m.v. I flere sager har det været nødvendigt at foreslå en afgrænsning af iderigdommen og i andre sager har det været nødvendigt at opfordre til at få mere indhold i projekterne. I det videre arbejde med projekttilpasninger er det i flere sager nødvendigt med etapeopdelinger, dels af overordnede økonomiske hensyn, dels fordi gennemførelse i etaper måske vil lette beboergodkendelsen af projekterne. De resterende 33 ansøgninger er blevet overført til almindelig sagsbehandling i medfør af renoveringsstøtteordningen og indpasses i den almindelige rækkefølge. I løbet af 2004 blev der indgået aftale med Fonden Realdania om at udvikle en ny model for etablering og drift af udviklingsnetværk i forbindelse med renovering og fornyelse i det almene byggeri. I første omgang baseret på de 22 demonstrationsprojekter. Fonden Realdania støtter projektet i perioden med godt 11 mill. kr. til denne metode- og konceptudvikling. Der er etableret 2 udviklingsnetværk om helhedsplanlægning med base i henholdsvis Århus og København. Deltagerne er typisk projektledere i de berørte boligorganisationer. I de senere faser vil der kunne blive tilknyttet mere specifikke konsulenter til projekterne, afhængig af behovene f.eks. om tilgængelighed, bevaring, byggeteknik, beboerprocesser, finansiering m.v. Arkitektfirmaet Arkitema blev medio 2004 udvalgt efter en prækvalifikation til at udarbejde en publikation om det nærmere indhold og temaerne i de 22 demonstrationsprojekter. Formålet er ud fra de konkrete projekter at udarbejde inspirationsmateriale til gavn for andre boligorganisationer. Publikationen forventes klar primo Byggeteknik, indeklima, arkitektur og bevaring Det generelle billede af byggeskaderne er fortsat det samme som i de foregående år. Det drejer sig om skader på beton, murværk, lette facader og vinduer, samt badeværelser med fortrinsvis lette konstruktioner. Der er stadig mange fejl og materialesvigt på tage: Eternit- og tegltage som smuldrer, undertage med kort levetid og tagfolier med begrænset levetid, samt fugt og ringe udluftning i paralleltage. Antallet af nye sager med skader på flade tage er ret begrænsede. Det vurderes, at der kun er få afdelinger tilbage med oprindelige flade tage, som ikke er blevet renoveret efter de skærpede regler om afvanding. Et tema som kommer mere og mere tydeligt frem er indeklimaproblemer i mange almene boliger. Selvom der er gjort en stor indsats med oplysning overfor beboerne om regelmæssig udluftning - og at det daglige tilsyn med boligerne af de ansatte er udvidet på dette punkt så er der fortsat problemer mange steder. I mange boliger bygget i 1950 erne, 1960 erne og et stykke ind i 1970 erne er der problemer med for høj luftfugtighed, for ringe ventilation, indeklima og skimmelsvampe. Disse boliger blev bygget under andre energiøkonomiske krav end efter oliekrisen. Boligerne har ofte fået nye vinduer og er blevet tættere. Da varmeudgifterne er steget spares der på varmen og så vokser problemer med indeklimaet frem. Fonden giver nu hel/delvis støtte til etablering af mekanisk ventilation, når det kan dokumenteres, at der er alvorlige indeklimaproblemer i de konkrete afdelinger. Selvom problemerne med indeklimaet er tiltagende tyder tendensen dog på, at problemerne i de fleste tilfælde kan løses inden for rimelige økonomiske rammer. I fondens vurdering af forslag til renoveringsløsninger inddrages ofte totaløkonomiske beregninger om valg af materialer og konstruktioner. Derved kan der vælges optimale løsninger i forhold til driftsøkonomien - fremtidig vedligeholdelse, miljømæssig bæredygtighed, energibesparelser m.v. Det er blevet en fast indarbejdet praksis, at der for de projekter, der fremlægges, tages en drøftelse med boligorganisationen og de tilknyttede rådgivere om byggeteknisk og arkitektonisk kvalitet. Navnlig kvalitetssikring, projektgranskning samt 1og 5 års eftersyn, har stor betydning for den byggetekniske kvalitet og der er en god forståelse herfor. Det er også glædeligt, at der fortsat er en positiv interesse for valg af renoveringsløsninger, hvor der lægges vægt på god arkitektonisk kvalitet - og at der nu i højere grad tages hensyn til de bevaringsmæssige værdier, der er i mange ældre almene bebyggelser. Enkelte afdelinger, som tidligere har udført klimaskærm-arbejder i en ikke tilfredsstillende arkitektonisk kvalitet, har rejst ønsker om renovering af bygningsdele, som er byggeteknisk velfungerende, men arkitektonisk tvivlsomme. Selvom Landsbyggefonden har stor forståelse for renove- RENOVERINGSSTØTTEORDNINGEN

18 ringens formål, så finder fonden det ikke acceptabelt at anvende midler til ren arkitektonisk opretning, når så mange afdelinger med byggetekniske problemer står i kø til renoveringsstøtteordningen. Tilgængelighed m.v. Bestræbelserne på at forbedre tilgængeligheden i bestående almene boligafdelinger er både i 2003 og 2004 øget. Der er i 2004 givet tilsagn i 7 sager, hvor forbedret tilgængelighed indgår. Mange andre projekter om forbedret tilgængelighed er under planlægning især i demonstrationsprojekterne. Der søges gennemført så mange og så forskellige løsninger på dette problem som muligt og helst projekter med typeløsninger som kan anvendes i bredere sammenhæng med ny elevatorer, løfteplatforme, ramper, niveau fri adgang. Fonden yder i udgangspunktet ikke støtte til renovering af køkken og badeværelse. Hovedreglen er, at det må være op til boligorganisationens/afdelingens/beboernes egen foranstaltning. Fonden støtter dog udgifter til nødvendige lejlighedsombygninger bl.a. som led i forbedret tilgængelighed. Det gælder også i de særlige tilfælde, hvor der foretages delvis nedrivning af boliger eller anden tilpasning af boligstørrelser samtidig med etablering af bedre tilgængelighed. Ved udgangen af 2004 var der skønsmæssigt ca. 245 sager under behandling, hvortil der søges om renoveringsstøtte. Der har været afholdt besigtigelse i ca. 160 af disse sager. Ventetiden for en besigtigelse af den konkrete afdeling blev mod årets slutning på grund af den store sagsmængde øget til ca måneder. Der prioriteres til stadighed og besigtigelse af nødlidende afdelinger med udlejningsvanskeligheder søges fremmet mest muligt. Det bemærkes, at besigtigelse gennemføres flere år før, der er mulighed for at meddele støttetilsagn. Hermed udnyttes ventetiden til at drøfte og præcisere det enkelte projekt. Regelsæt m.v. Der har i 2004 ikke været ændringer i regelsættet og administrationsgrundlaget for tilsagn om renoveringsstøtte. Ved refinansiering af rentetilpasningslånene følger Landsbyggefonden statens politik på nybyggeriområdet. Ved refinansieringen i 2004 blev en andel af de støttede realkreditlån omlagt fra 1 årig rentetilpasning til 3 årig og 5 årig rentetilpasning. TILSAGN 2004 T.KR. Byggeskadeudbedring Miljøforbedring Ombygning lejligheder Opretning Forbedring 0 Sammenlægning lejligheder 0 Handicapforanstaltninger I alt Investeringer m.v. De samlede anlægsinvesteringer fordelt på 57 tilsagn udgjorde i 2004 på skema A-niveau ca t.kr., hvilket svarer til lovens investeringsramme. Heraf udgør investeringer i tilgængelighed ca t.kr. Der reguleres ikke for senere skema B og C-ændringer. Tilsagn til de 57 sager vedrører boliger. Heraf er 49 sager (8.791 boliger) overført fra den tidligere byggeskadefinansieringsordning. I alle sager er der fastsat egetbidrag fra boligorganisationen. For renoveringssager i boligafdelinger støttet efter 2000-omprioriteringsloven opfyldes egetbidragskravet ved omprioriteringsreglerne (1/3 af låneydelserne). Huslejeforhøjelserne er baseret på lovens gennemsnitlig beboerbetaling i 1. fulde år på 3,4 % af hovedstol. I omprioriteringssager m.v. eventuelt delvist kompenseret ved driftsstøtte. Som nævnt er langt hovedparten af 2004 tilsagnene overførte sager fra den gamle byggeskadefinansieringsordning. Da disse sager som nævnt ikke kan pålignes højere beboerbetaling i 1. fulde år end 3,4 % af hovedstol (ekskl. gebyrer), har der ikke i 2004 været mulighed for at arbejde med variabel beboerbetaling. Denne situation vil være en realitet flere år endnu. Tabel 6 Tilsagn 2004, skema-a 15

19 16 Varde BSB og Arbejdernes Andels - og Boligforening, afdeling Vest - og Isbjergparken. Fotograf: Uffe Bølling.

20 SÆRLIG DRIFTSSTØTTE Regler for kapitaltilførsel m.v. Særlig driftsstøtte - eller kapitaltilførsel - til problemramte afdelinger sker i henhold til gældende regler for landsdispositionsfonden m.fl., jf. 92, 96 og 97 i almenboligloven. Fonden har gennem årene søgt at fastholde flere parter om den nødvendige driftsstøtte. Oprindeligt var staten hovedbidragsyder, da fonden ydede de midlertidige driftslån i 70 erne. Senere blev realkreditinstitutterne inddraget ud fra deres risiko som långiver. På samme måde blev beliggenhedskommunerne - bl.a. ud fra deres regarantiforpligtelse - en del af kredsen bag driftsstøtten. I 2001 blev der opnået en fornyet aftale med realkreditinstitutterne om deres fortsatte medvirken i driftsstøtten på et akkordmæssigt grundlag. Det blev dog overladt til de enkelte realkreditinstitutter at tage stilling til hver enkelt sag ud fra forretningsmæssige overvejelser. Udover 5-delingsordningen kan der forudsættes bidrag fra egen trækningsret og fælles puljemidler i landsdispositionsfonden. Reglerne for kapitaltilførsel fra landsdispositionsfonden m.fl. forudsætter en samlet vurdering af afdelingens situation og behovet for renoveringsudgifter, beboeraktiviteter, udlejningsinitiativer m.v. Forslag til driftsstøtten beregnes herefter ved en tilbageregning for at sikre afdelingens økonomi og huslejeniveau på et acceptabelt niveau. Driftsstøtten har ikke mulighed for generelt at forskyde huslejeniveauet. Der søges en balance mellem omkostningslejen - efter evt. renovering - og den gældende årgangsleje for tilsvarende alment byggeri. Landsbyggefonden har særlig hjemmel i lov om almene boliger m.v. til at forudsætte kommunens deltagelse i driftsstøtten, hvilket ikke har været Samsø Ældreboligselskab afd. 3, Skoleparken. Fotograf: Landsbyggefonden. Tabel 7. Fordelingsmodel ved kapitaltilførsel. fraveget i noget tilfælde. Tilsvarende bestemmelser gælder over for de implicerede boligorganisationer, forudsat at der er disponibel egenkapital eller lignende til rådighed. På grundlag af samarbejdet med realkreditinstitutterne er et antal sager under forhandling med de respektive kommuner og boligorganisationer. Antallet af sager, der er indstillede og reserverede omfatter ultimo afdelinger med lejligheder - incl. sager med tilbageholdte beløb. Sagsbehandlingen vedrørende landsdispositionsfonden foregår ved 17

21 18 indstilling til samarbejdsparterne i den særlige driftsstøtte - det vil sige boligorganisationen, realkreditinstitutterne og beliggenhedskommunen. Tidsforløbet i hver enkelt sag afhænger i høj grad af lokale forhold. Det samlede projekt skal eventuelt i flere omgange forelægges for afdelingsmødet (beboermødet) og kommunalbestyrelsen. Der er enkelte ønsker om nedrivning af ældre alment byggeri. I henhold til nedrivningsudvalgets rapport (1997) skal der i en sådan situation opstilles forskellige alternativer til belysning af det samfundsøkonomisk rigtige valg. Fonden bidrager til opstilling af de fornødne alternativer inden boligorganisationen træffer sit valg og sagen forelægges for beliggenhedskommunen samt Socialministeriet til godkendelse. Udlejningsvanskeligheder regionalt i Jylland har fremmet overvejelser om delvise nedrivninger i situationer, hvor renovering er nødvendig. Det er blevet opgivet at videreføre et antal mindre ungdomsboligafdelinger etableret i 1980 erne ved ombygning af gamle ejendomme. I enkelte driftsstøttesager, bl.a. afdelingerne langs Vollsmose allé i Odense, arbejdes der med forsøg med omdannelse af boligarealer til erhvervslejemål for at åbne bebyggelserne op over for resten af byområdet. I flere af de største af ovennævnte sager har det udover kapitaltilførsel været nødvendigt at forudsætte løbende driftsstøtte fra de pågældende boligorganisationers dispositionsfonde. I det omfang denne driftsstøtte i en periode overstiger midlerne i boligorganisationens dispositionsfond efter nærmere fastsat beregning dækkes manko ved driftslån fra landsdispositionsfonden. På grund af de tiltagende udlejningsvanskeligheder har fonden udsendt en orientering om driftsstøttereglerne. Ansøgningsmængden udgør i alt 681 afdelinger med lejligheder, heraf 74 afdelinger med lejligheder overført fra vente- og reservelisten m.v. i henhold til 2000-omprioriteringsloven. Det kan oplyses, at der ultimo 2004 er foretaget indstilling vedrørende i alt 391 afdelinger med i alt lejligheder. Ansøgninger for 115 afdelinger med lejligheder er under behandling. Hertil kommer de overførte sager fra omprioriteringsloven. 69 afdelinger med lejligheder har trukket deres ansøgning tilbage eller der er meddelt afslag på deres ansøgning. 32 afdelinger med lejligheder er sat i bero. Nye sager må p.t. vente i en kø i ca. 4-5 år på grund af begrænsede midler og ansøgningsmassens størrelse m.v. Der er udsendt meddelelse til hver enkelt ansøgende boligafdeling om forventet sagsbehandlingstidspunkt og eventuelt beløb afsat i fondens regnskab pr. 31. december 2004 til fondens andel af kapitaltilførsel og investeringstilskud. Beboerrådgivere Ved ansøgningsrunden i foråret 2003, blev der bevilget i alt 66 fuldtidsstillinger for perioden Den sammenhængende periode på 5 år giver ro om området til gavn for indsatsen.stillingerne er alle besat og i funktion, i enkelte tilfælde ved nyansættelse eller ved en videreførelse af den allerede ansatte beboerrådgiver. Hovedparten af de nuværende beboerrådgivere har således været ansat i stillingerne gennem flere år. Denne kontinuitet giver sig udslag i en række særdeles kompetente og gennemtænkte indsatser landet over. I lyset af den senere tids debat om ghettoisering og regeringens initiativ på området, betyder dette, at den række af boligområder som har fået en beboerrådgiverbevilling, står ganske godt rustet til at tage udfordringerne op i et samarbejde, primært mellem den stedlige kommune og boligorganisationen. Gennem det centrale samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening, kaldet Byudvalgssamarbejdet, er der skabt grundlag for at gennemføre en evaluering af beboerrådgiverfunktionerne, således at der kan ske en egentlig vurdering af effekten og en registrering af hvilke arbejdsmetoder der anvendes. Denne evalueringsopgave har været udbudt via et EU-udbud. På baggrund heraf er konsulentfirmaet Nellemann Konsulenterne A/S, blevet udvalgt som evaluator. Evalueringen gik i gang i juni måned Der vil løbende i de kommende år indtil udgangen af 2008, ske en formidling af resultater til såvel boligorganisationer som kommuner. Også beboerrådgiverne vil løbende blive orienteret om evalueringen og aktivt inddraget i processen. Byudvalgssamarbejdet forestår som i de tidligere perioder driften af 5 regionale erfagrupper samt en landserfagruppe. De regionale grupper er blevet vigtige fora for beboerrådgiverne hvor de kan mødes og udveksle erfaringer fra det daglige arbejde og i et vist omfang etablere tværgående samarbejdsrelationer. I landserfagruppen sidder repræsentanter for de større boligorganisationer og de større kommuner. Gruppen samles som de regionale grupper 4 gange om året og debattere, ofte med udgangspunkt i udefra kommende oplæg, faglige SÆRLIG DRIFTSSTØTTE

22 forhold i det boligsociale arbejde, til gavn for det lokale arbejde. Der er netop gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt alle erfagruppers medlemmer, som viser meget høj grad af tilfredshed og ønsker om fortsat tæt samarbejde i grupperne. Driftssikring Driftssikring er i 2004 ydet til en bebyggelse (402 lejligheder) med i alt ca. 2 mill. kr. Fondens andel androg ca. 0,5 mill. kr. For 2005 vil driftssikringen omfatte samme afdeling omprioriteringsloven Folketinget vedtog i april 1994 en omprioriteringslov, som gav samspilsramte boligafdelinger adgang til at få nedsat kapitaludgifter ved hjælp af låneomlægning, løbetidsforlængelse m.m. Nedsættelsen af afdelingernes nettokapitaludgifter kunne ske ved faktisk omprioritering - helt eller delvist - af indestående lån i disse afdelinger. Alternativt kunne foretages skyggeomprioritering, d.v.s. ikke at omlægge lån, men i stedet at forøge den løbende statslige støtte mod at få tilbagebetalt den forøgede støtte efter udamortisering af realkreditlånene. Den særlige støtte kunne opnås ved ansøgning til beliggenhedskommunen og Landsbyggefonden på baggrund af en helhedsplan for ændring af bebyggelsens situation. Tilsagn/tilladelse til omprioritering m.v. blev meddelt af ministeriet efter indstilling fra Landsbyggefonden. Låneomlægningen skulle holdes inden for en samlet ramme for kursværdien på 10 mia. kr. På baggrund af ansøgningsmassen udvalgtes 213 boligafdelinger med lejligheder til støtte. Der var oprindeligt forudsat en ramme for den årlige lettelse på 350 mill. kr. fordelt med omprioriteringsgevinst 280 mill. kr., statslig andel af huslejesikring 20 mill. kr. og Landsbyggefondens andel af huslejesikring 50 mill. kr. Omprioritering gav i alt en lettelse i forhold til boligafdelinger på 320 mill. kr./år. Landsbyggefonden har endvidere besluttet at anvende yderligere ca. 125 mill. kr./år til forøgelse af huslejesikringen, som herefter andrager ca. 195 mill. kr./år. Totallettelse af boligafdelingernes kapitaludgifter m.v. ca. 515 mill. kr./år. Der resterer fortsat arbejder i afdelingerne fra 1994-loven. I forbindelse med den I alt Indbetalte bidrag Rentetilskrivning Andel af overskud m.m Udamortiserede lån Tilbageført/overført Samlet tilgang Kapitaltilførsel m.v., netto Beboerrådgivere, tilskud Beboerrådgivere, tilbageført Ydelsesstøtte renovering Huslejesikring/ -bidrag, netto Samlet afgang Periodens primobeholdning ( ) Tillagt bidrag og renter m.m. Andel af overskud Garantifondens likvidation m.m. Fratrukket kapitaltilførsel, beboerrådgiver, driftslån og huslejesikring/-bidrag Indestående ultimobeholdning ( ) 5 mill. kr mill. kr. 456 mill. kr. 56 mill. kr mill. kr mill. kr. 6 mill. kr. Fra 1. januar 2000 tilgår der nye indbetalinger til landsdispositionsfonden. samlede prioritering af midlerne i den nye runde efter 2000-loven og overvejelserne om mulighederne for at få omfattet de fleste vigtigste ansøgerafdelinger med erkendte problemer blev det efter drøftelse med ministeriet besluttet, at fonden behandler dele af disse yderligere fysiske renoveringer med støtte efter 1994-loven som ekstra huslejesikring, jf. i øvrigt de nævnte gentagne forhøjelser af fondens bidrag til huslejesikringsordningen. Det forudsættes, at renoveringsprojekterne indgår i afdelingernes helhedsplanarbejde. Tabel 8 Landsdispositionsfondens bevægelser i perioden (i mill. kr.) 19