Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)"

Transkript

1 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes compared them to those newspaper competitions in which the competitors have to pick out the six prettiest faces from a hundred photographs, the prize being awarded to the competitor whose choice most nearly corresponds to the average preferences of the competitors as a whole; so that each competitor has to pick, not those faces which he himself finds prettiest, but those that he thinks likeliest to catch the fancy of the other competitors. New York Times 6/ Resultatet, undersøgelsen, afhænger ikke kun af smag/kvalitet/ansigtets skønhed, men af vurderingen af andres vurdering (af smag for ansigter, eller vurderinger af smag for ansigter). Resultatet afhænger af resultatet, dvs. det opstår i undersøgelsen som resultat af undersøgelsen foruden hvilken, det ikke ville have været og hvorfor det heller ikke siger noget entydigt om andet end undersøgelsen selv. Hvad undersøger den så? Hvad refererer undersøgelsen til, når den skaber det, den refererer til, og som ikke var foruden undersøgelsen? Ingen verdens ting! Hvordan er det med markedsværdien? Efterspørgslen afhænger af efterspørgslen, lige som den skabes af efterspørgselsfremmende investeringer, dvs. af udbuddet af efterspørgselsfremmende initiativer. Det kan godt være, at der er efterspørgsel og udbud, men der er ikke taget højde for disse faktorer på nogen entydig måde i markedsværdien. De er ikke identiske med de mekanismer på markedet, der sætter prisen ud fra en vurdering af hvordan prisen sættes. Og det er umuligt at sige, hvilke af de faktorer på markedet, der har indflydelse på prisdannelsen, der lader sig definere ensidigt som udtryk for udbuddet henholdsvis for efterspørgslen. Udbuddet af efterspørgsel og efterspørgslens udbud opløser entydigheden i distinktionen mellem udbud og efterspørgsel. Faktorerne, efterspørgsel og udbud, mangler den entydigt afgrænsede identitet, som den dynamiske ligevægtsmodel forudsætter. At antage prisen som entydigt determineret af udbud og efterspørgsel alene, ville være perfectly wrong, som Keynes siger, der hvor han argumenterer for, at det er bedre at have ret i vag forstand, end at tage fuldstændigt fejl. Spørgsmålet er i øvrigt, om Keynes latterliggørelse af markedets værdisætten bygger på en antagelse af, at der findes oprindelig individuel smag/behov/efterspørgsel, som ikke er betinget af den offentlige mening, eller individets formodninger omkring hvad der er offentlig mening og smag, som altså

2 2 lever uafhængig af, hvad individet tror andre anser for god smag, og at den er mere autentisk end så meget andet. Spørgsmålet, om hvad der er markedsværdi, er det, der går på, hvad flest muligt ville have valgt, og det er et andet spørgsmål, end hvad den enkelte ville vælge, hvis denne havde en individuel smag, som ikke var betinget af, hvad denne formoder omkring andres smag og valg. Spørgsmålet er, om man kan tale om den sande markedsværdi, abstrakte bytteværdi, og sætte denne værdi op som en sand almen størrelse over for den lige så sande brugsværdi, nytteværdi, kvalitet, som man finder på bl.a. individuelt plan. Hvis den enkeltes smag netop afhænger af dennes opfattelse af, hvad andre mener, så er der sådan set et vist sammenfald imellem den individuelle smag, og så individets opfattelse af hvilke kvaliteter, der er mest efterspørgsel på. Den individuelle smag dannes med andre ord bl.a. ud fra individets overbevisning om, hvad der er efterspørgsel på. Og, hvis nogen skulle være i tvivl, så er det, der er mest efterspørgsel på i det moderne markedsorienterede samfund, netop det at være efterspurgt. Det vidner opbudet af deltagere i DR s sangkonkurrence, factor x, og mange andre lignende konkurrencer om, lige som viljen til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og lade sig belønne med løn i lønarbejdsinstitutionen langt overstiger efterspørgslen på dette udbud af efterspørgsel på at være efterspurgt. Værdien og kvaliteten af det, der udbydes i konkurrencen, stiger ikke som følge af mængden af udbud, af den simple grund, at det kun melder sig på grund af behovet for at være efterspurgt, hvilket i langt de fleste tilfælde virker fuldstændigt underminerende for værdien af det, der faldbyder sig på markedet, i konkurrencen for konkurrencens skyld. Evnen til at sanse formes på markedet af markedet. Det skal ikke tages som udtryk for at al sanselighed er formet af markedet. Men markedet er den tredje instans, i forhold til udbud og efterspørgsel, der er med til at sætte prisen, hvorfor markedet ikke kan tages som den perfekte afvejning af faktorerne; udbud og efterspørgsel. Ligevægtsøkonomerne taler om priser og prismekanismer og et marked, der både former og refererer til værdi og kvalitet ved at sætte pris på. Evnen til at forveksle værdier og kvaliteter med markedsværdierne er udbredt, men markedet er hverken i stand til entydigt at indikere kvaliteter og værdier uafhængigt af markedets formning af selv samme, eller at identificere entydigt med det, som det selv skaber af værdier og kvaliteter. Entydigheden mangler, hvorfor faktorerne udbud, efterspørgsel og kommercialiserede kvaliteter og værdier på ingen måde lader sig forklare entydigt i relation til prisen. Der findes ingen sand pris! Der findes ikke nogen ligevægt! Den offentlige mening lever og italesættes under henvisningen til et indhold, som om det var dette indhold, altså noget i sig selv der var af værdi. Det afslører at selv illusionen lever ved en form for essensmysticisme eller ved illuderin-

3 3 gen omkring det autentiske. Uden forestillingen eller den antagelse, at der refereres til et indholds iboende værdi, så ville fremmaningen, italesættelsen, fremmanipuleringen af værdien, indholdet og mediebrugerens identificering med temaet for opmærksomhed ikke virke. Netop referencerne til kvaliteterne og værdierne er i sig selv formende for markedets og den offentlige mening omkring kvalitet, mening og værdi, i kraft af referencerne til dem, som om de var noget i sig selv, uafhængig af italesættelsen, referencerammen, den socialt kognitive performance. Selv om den magiske fremmaning af værdierne og kvaliteterne er egentlig realitet bag og i kvaliteterne, så er denne performance ikke for uden sit som om. Den virker altså ved at illudere hvad der ikke er, på den måde skaber og former den illusionen, der er italesættelsens og markedets performance. Eks.: Hvor markedsværdien manifesterer sig eller søges i mangel af bedre, vidner det om tomhed; mangel på indhold i tilværelsen, illuderende sanselighed, hæftelsen ved den pålydende værdi i stedet for indhold, prisen frem for det der kan betales for eller som der reelt betales for. Når bruttoproduktet (målt i prisernes pålydende værdier, markedsværdien) er trådt i stedet for lykken som mål for succes, så er kulturen blevet nihilistisk. Det menneskelige behov for at være efterspurgt i den andens øjne omfatter både behovet for at være elsket og behovet for at opnå en markedsværdi, der hvor indholdet i øvrigt mangler. Markedsværdien ligger snublende nær et uundværligt (og må man derfor kalde det, sundt) behov for enhver. Hvor behovet for et maksimum af effekter (fx som følge af en svag sanselighed, kommercialiseret fokusering på mængde, pålydende værdi) er blevet kriteriet for succes, fordi affekten, de gode tilstande og sikkerheden på og i tilværelsen mangler (evt. forskertset af markedets konkurrencementalitet, den ånd, som er nødvendig for den ubegrænsede længsel efter mere), der kan det være udtryk for at markedets pålydende værdier er trådt ind med sin målestok, hvorpå sammenligningen og konkurrencen viser sig, reflekteret, sekundært, afledt og dermed inautentisk. I mange sammenhænge betales der først og fremmest for at tilegne sig noget, der primært har den betydning, at det afslører evnen til at betale. Det gælder smykker, dyrt design, opreklamerede modefænomener, økonomisk succes for succesens skyld, social succes for succesens skyld, succes for billedets skyld, pålydende værdier for de pålydende værdiers skyld, osv. I nogle sammenhænge virker det som om, at billedet på lykke er vigtigere end lykken selv, som om bestræbelserne på at bevare billedet på lykke og succes er trådt i stedet for lykken. Markedet former og bygger på det, som det fremstiller, som om markedsværdien var det sande udtryk for det, som markedet fremmaner, fremstiller, det som markedet får til at stå som om. Det er det ikke (kun). Derfor er det også et

4 4 falskt! Markedsværdierne står i økonomisk forstand optegnet som pris på produkt. Man skelner mellem produktet og dets prissættelse. Det kan kun gøres, fordi der ligger nogle mere eller mindre eksplicitte, dvs. ideologiske, fordomme fast, fx i form af forudsætningen for at kunne definere fx begrebet inflation. Selve inflationsbegrebet er bygget op om forestillingen om den rigtige distinktion mellem prisdannelse og produktion. Som om markedsværdien ikke netop skaber og former sine værdier i kraft af sin egen magi, performance, hvorfor værdierne netop ikke længere entydigt kan siges at sige noget entydigt sandt om noget andet, eller stå entydigt sandt i relation til og som mål for det, som priserne er pris på! Produktet og dets allokering (anbringelse) er fagøkonomiens tematiske genstandsfelt. Produktet bliver på den måde eksplicit eller implicit ansat som fx det, der opstår, når kapitalværdierne ganges med arbejdsevnen og forbruget af naturressourcerne. Målet, indholdet, den egentlige værdi, som værdien står som mål for, er Y-værdien, hvis man ikke eksplicit vælger at gøre lykken til målet, den tilstand af mæthed og tilfredsstillelse, der melder sig hos det menneske, der ikke længere oplever mangelen på noget, fordi det føler sig elsket i en sammenhæng, der virker som selve garantien for en sikker og fyldig fremtid. M x V = P x Y (MxV)/P=Y =(H6*H7)/H5 y er BNP 1,02 (MxV)/Y=P =(H6*H7)/H4 P er pris 0, M=(PxY)/V =(H5*H4)/H7 M pengemængde 1,4 1 V=(Pxy)/M =(H5*H4)/H6 V omsætningshastighed 0,6 1 arbejde råvarer penge priser (P) Udbud 0,25 0,175 0, efterspørgsel 0,35 Kapitalv. Seddelpresse Pengemængde (M) 3 0,5 1,4 arbejdsevne/aftagende m. alder mæthed i % Omsætning (V) ,25 0,5 0,5 B C D E F H J Dette er en kopi af nogle felter, som de er lavet i et regneark (Microsoft Excel). De vandrette felter fremgår af tallene. De lodrette af de store bogstaver forneden. 4: (MxV)/P=Y =(H6*H7)/H5 y er BNP =D4 5: (MxV)/Y=P =(H6*H7)/H4 P er pris =J9 6: M=(PxY)/V =(H5*H4)/H7 M pengemængde =J12 7: V=(Pxy)/M =(H5*H4)/H6 V omsætningshastighed =J14+H10 8: arbejde råvarer penge priser (P) 9: Udbud =J14 =E9*0,7 =(H10)/ 10: efterspørgsel =J12*J14 11: Kapitalv. Seddelpresse 12: Pengemængde (M) 3 0,5 =(D12*0 13: arbejdsevne/aftagende m. alder mæthed i % 14: Omsætning (V) =D 15: 16: =1-(1*D14)/100 =1-(1*H14)/100

5 5 (hvis man ønsker en kopi tilsendt af en model, som jeg har lavet i regneark, så kan jeg sende den som vedhæftet fil. Det er et helvede at få alle detaljerne med fra regnearket og over i det worddokument, der her bliver til en PDF-fil.) Der tages udgangspunkt i formlen M x V = P x Y, hvor M står for pengemængde, V for omsætningshastighed, P for priser og Y for bruttoproduktet. Modellen er primitiv, lige som formlen, som den er digtet over, er simpel, hvorfor det kræver meget at få den til at sige noget principielt, generelt og tendentiøst om et og andet. Uanset hvad vi får frem via modellen, så skal vi huske, at den kun bør bruges som inspiration. Der hvor modellen har en udsagnsværdi som sådan, er i forhold til den form for iagttagelse, der er bygget op som om modellen siger noget forpligtende om realiteten, som al erfaring falder i og som del af, og som erfaringen altså samtidigt har det med at forveksle sig selv med. Her, hvor det handler om en bestemt formel, drejer det sig om selve fagvidenskabens forvekslinger af sine erfaringer og iagttagelser med sit genstandsfelt. Rent ontologisk kan det konstateres, at realitetens økonomi ikke er fagøkonomiens realitet. Det er ingen overflødig konstatering. Det faktum at computeren sandsynligvis arbejder meget stringent i overensstemmelse med sin egen indre nødvendighed og i overensstemmelse med ligningen, formlen skal ikke forlede os til at forveksle disse matematiske udregninger med udtryk for virkeligheden. Virkeligheden kan på ingen måde udledes af en matematisk models indre stringens og nødvendighed. Matematisk nødvendighed er kun et realitetsprincip blandt andre, selv om det matematiske bevis, den korrekte matematiske beregning over relationen mellem faktorerne, deres repræsentationer i form af variable talværdier, som de skrives ind i regnearket, ikke kunne have været anderledes, netop som følge af den form for nødvendighed som formlen og maskinen er udtryk for. Derfor kan vi alligevel godt se på nogle af de sammenhænge, af matematisk art, der er mellem de talværdier, der sættes ind for faktorerne i netop den formel, foruden hvilken fx Milton Friedman ikke havde været den Milton, vi kender, og som også udgør kernen i de modeller, som fagøkonomien konstruerer sin realitet ud fra. Bag ved værdierne, som de kommer frem i de forskellige felter, finder vi bl.a. prisen, der igen på det perfekte marked er udtryk for udbud og efterspørgsel. Er der tale om kendte faktorer? Kan de defineres og indføres i modellen, og kan der laves beregninger ud fra dem, som det materiale, der gør det muligt for os rent matematisk at beregne markedsværdien, den rigtige pris?

6 6 Nej, det kan der ikke, af de grunde som vi indledningsvis nævnte. For udbudet og efterspørgslen er, og er atter ikke, i og med at disse faktorer er og så er de også, som formet af markedet, og dermed aldeles mangetydige. Efterspørgselsfremmende initiativer er fx ikke entydigt at indskrive i forhold til udbud eller efterspørgsel. Er reklamer fx en omkostning for forbrugeren, eller en produktion, et udbud som forbrugeren forbruger! Er reklameindustrien, fremmaningen af markedsværdi udtryk for skabelse af værdi, eller blot omkostningsforøgende og overflødige former for produktion i forhold til en mere autentisk og oprindelig form for efterspørgsel. Indholdet indikeres ikke kun af markedsmekanismens priser, det skabes af markedet ved fremstillingen af noget, som om det allerede var foruden reklameindustrien fx, hvad det hverken er eller ville have været! Man kan som ikke økonom konstaterer, at der er en kobling mellem befolkningens alder og omsætningshastigheden i markedet. Behovet og den økonomiske efterspørgsel falder med alderen, hvis ikke behovene netop er blevet markedsliggjorte, dvs. hvis de gamle ikke er begyndt at leve for at overleve, helt i overensstemmelse med ønskerne hos sundhedsindustrien, der satser stort med sine efterspørgselsfremmende tilbud om evigt liv. Det er ikke normalt i fagøkonomiske kredse at inddrage relationen mellem befolkningens gennemsnitsalder og efterspørgslen. Hos dem hersker dogmet om ubegrænset efterspørgsel, hvor andre er mere tilbøjelige til at sætte lykken, tilfredsheden og mætheden som kriterium for økonomisk succes. Af samme grund er der heller ikke nogen kobling mellem mæthed/lykke og efterspørgsel, omsætningshastighed i de traditionelle økonomiske modeller. Men den kobling har vi altså lavet her i modellen oven over, hvorfor der sker en påvirkning af Y-værdien med ændret gennemsnitsalder og grad af økonomisk mæthed. (hvis man rekonstruerer modellen i et regneark så skal man huske ikke at lægge noget som helst i de konkrete tal, men udelukkende lægge mærke til, hvad der sker når man hæver henholdsvis sænker talværdierne. Det er her udsagnsværdien kommer frem.) Y-værdierne falder altså, når vi bliver ældre og når vi bliver lykkelige. Og det er ikke noget problem, i den verden hvor det ikke længere er produktet, altså Y- værdien, der er blevet gjort til al tings målestok, kriterium for succes i økonomisk målbar forstand. Pengemængden bestemmes af både nationalbanken (seddelpressen) og kapitalværdiernes volumen, hvis der ikke er indført forbud mod at øge pengemængden af politiske grunde, dvs. hvis der ikke er indført et politisk betinget forbud over for nationalbanken mod at udstede penge på anden vis end som lån med sikkerhed i allerede eksisterende kapitalværdier, herunder selvfølgelig oprettede kreditbeviser, tilgodehavender i markedet. Der figurerer to kilder til pengemængden, produktet her af er J12. For at tage højde for den lovmæssighed, som man orienterer sig ud fra i monetaristisk politik, nemlig den der siger, at udstedelse af for mange penge blot fører til øjeblikkelig inflation, ja så kan vi lade pengemængden slå direkte igennem i prisdannelsen, således at pengemængdens evt. indflydelse på

7 7 omsætningen neutraliseres. Men man kan også lade den slå delvis igennem, og så slår en del af forøgelsen af pengemængden umiddelbart igennem som en forøgelse af produktet, omsætningen og i beskæftigelsen, sådan som man lærte i USA af Keynes i 1930 erne. Pengemængden bestemmes af tilvæksten og inflationen i kapitalværdierne, der hvor andet er udelukket, fx via en politisk beslutning om at nationalbanken ikke må udstede penge som andet end lån i allerede etableret kapitalværdi, dvs. markedsbestemt kapitalværdi. I USA har den amerikanske centralbank lov til at købe amerikanske statsobligationer. Seddelpressen bruges af nationalbanken til at finansiere den amerikanske stats underskud. Principielt er den hævet over det politiske system, på samme måde som det er idealet især hos kernelandene i den europæiske møntunion, men agerer tilsyneladende langt mere i overensstemmelse med statens behov for finansiering end centralbanken i EU gør. Når Ungarn risikerer at blive smidt ud af EU, som man har truet med fra kommissionens side her de sidste dage (18/1 2012), så er det ikke som konsekvens af Orbans tvivlsomme indstilling til demokratiet, men først og fremmest fordi han bryder med EU's doktrin omkring retten til at sætte penge i verden, dvs. den ungarske nationalbanks ret til at udstede penge. Den økonomiske union er tilsyneladende først og fremmest sat i verden med det klare formål at sikre den gældende fordeling af kapitalværdierne. Det, man så i 1970 erne, var, at pengene blev sat i verden af staterne og finansieret af de respektive nationalbanker, der købte op af staternes gældsbeviser, statsobligationer på en måde, så pengene, altså den form for tildeling af købekraft til markedet, der gik uden om de allerede etablerede kapitalværdier, realiserede sig i stor stil og til ærgrelse for samfundets traditionelle ejere af kapitalapparatet. Der blev talt meget om inflation som problemet, dvs. om prisstigninger uden reel økonomisk vækst, men det var ikke kun det, man var optaget af. Det var forskydningerne i fordelingen af ejerforholdene til samfundets kapitalværdier. Inflationen blev som sagt heller ikke standset med den fastkurspolitik, som man har holdt fast i siden Poul Schlütter indførte den i Danmark. Den skiftede blot karakter, således at prisstigningerne i kapitalværdierne blev lagt til grund for udstedelsen af penge. Der har været inflation i priserne på kapital siden, men da man politisk har besluttet ikke at lade dem tælle som inflation, ja så er de ikke regnet med i Danmarks Statistiks optegnelser over inflationsraterne her til lands. Inflationsbekæmpelsen og fastkurspolitikken havde da også til formål at sikre de danske, vestlige, kapitalværdier på globalt plan. Den førte politik har haft nogle meget uhensigtsmæssige konsekvenser for efterspørgslen på arbejdskraft i de gamle industrinationer, hvorfor arbejdsløsheden hele tiden har været stor, og i virkeligheden langt større end den var på noget tidspunkt i 1970 erne, hvor man skiftede pengepolitik bl.a. under påskud af at ville have reel økonomisk vækst og markedsbaseret beskæftigelse. Hvis man tæl-

8 8 ler alle de stillinger med, der går med at administrere og bekæmpe arbejdsløsheden samt alle de former for sociale overførselsindkomster, der er opstået siden monetarismens indførelse over alt i den vestlige verden, ja så er det indlysende, at den egentlige beskæftigelse i de sektorer, der på markedsvilkår producerer, hvad der er efterspørgsel på, har været mindre end før og faldende siden, især over de sidste 3 til 4 år, hvor kapitalværdierne og dermed pengemængderne er imploderet over alt i den vestlige verdens økonomi. Det er vanskeligt at finde en reel diskussion, der medindtager netop disse sammenhænge. Personligt mener jeg ikke, at der er tale om komplicerede forhold, og de er lette at gennemskue. Men det har ikke været muligt for mig at finde et eneste sted, et eneste forum eller en eneste iagttager, der har trukket de paralleller op, som jeg netop har gentaget her for jeg ved ikke hvilken gang. At den europæiske gældskrise i en eller anden grad kan ses som konsekvens af den førte monetaristiske politik og af staternes meget direkte forsøg på at redde den finansielle sektor i tiden efter at boligboblen brast i USA i 2007 og 2008, ja det er også relativt let at får øje på, men det synes også at unddrage sig opmærksomheden. I de nærmeste år efter gennemførelsen af den traktatfæstede stramning af de europæiske staters finanser uden de nødvendige lempelser af den centralbankens restriktioner i forhold til sine muligheder for at udstede penge, således at den også får mulighed for at gå ind og lempe staternes finansielle situation og på den måde tilføre købekraft til samfundet, uden om de kunstigt oppustede og nu imploderende kapitalværdier vil Europa opleve et sammenbrud i den økonomiske orden. Den sorte destruktive økonomi risikerer at træde ind uden om samfundets andre institutioner, og vi vil risikere at se de syditalienske tilstande brede sig til Spanien, Grækenland og Portugal. Den italienske mafias lånekapital er større end nogen anden banks i Italien med sine 448 milliarder Euro, og i aller højeste grad beviset på, at den hvide økonomi svigter. Monetaristernes argument for at begrænse udstedelsen af penge til kun at ske som lån i markedets kapitalværdier, er at penge, der udstedes på anden vis pr. definition vil være at genfinde som inflationsværdier med det samme i markedet. Når man leger lidt med dette monetaristiske udgangspunkt, fx med en forsinkelse af forøgelsen af pengemængdens tilsvarende forøgelse af inflationen, altså prisstigningerne, ja så ser vi en umiddelbar positiv indflydelse på Y-værdien, det der er hele den klassiske øvelses målestok for succes, når vi sætter penge i markedet. Omsætningshastigheden (funderet i mætheden, lykken) ændres ikke af at Y- værdierne stiger i monetaristernes modeller. Øget forbrug er meningen med alt, og forbruget kan ikke blive for højt, den sidste økonomiske tilvækst er nominelt af samme værdi som den første. Hvis man i modsætning hertil taler om en relati-

9 9 on mellem rigdom i kapital og tilgængelige økonomiske værdier, ved at indføre en form for mæthed, eller et lykkebegreb, tilfredshedsbegreb, så får det indflydelse på udbuddet af arbejdskraft, omsætningshastigheden og dermed på Y-værdien. I monetaristisk forstand er det en katastrofe. Det er derfor man bandlyser denne kobling i alle fagøkonomiske modeller. Men hvis meningen med tilværelsen ikke er at identificere med størrelsen af Y- værdien, hvor mere kvalificerede distinktion mellem inflation og reel produkttilvækst i øvrigt glimrer ved sit fravær, og hvis det er muligt at være fuldt ud tilfreds og lykkelig med et begrænset økonomisk råderum, ja så kan økonomerne for den sags skyld godt pakke deres ideologi sammen, for ideologi, det er netop hvad de giver udtryk for, når de systematisk og i enhver sammenhæng påstår, at der ingen sammenhæng er mellem tilfredshed, lykke, økonomisk mæthed og viljen til at arbejde og omsætningshastigheden. Økonomernes ideologi kan ikke bortforklares med, at de ikke blander sig i, hvad der har værdi eller ej. For de har stort set over alt i det moderne samfund haft held med at fremstille maksimeringen af Y-værdien som om den var identisk med samfundets lykkeindeks. Det er her vi ser den markedsfundamentalistiske udgave af en ideologisk fordom komme til udtryk. Mvh. Steen Odense

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Til: Pressenævnet. Indbragt af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Cand. mag. Lise Lotte Rahbek, Vejle. Erik Lang Klagen

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Markedets og scenens magi Indholdet og dets spejlværdier

Markedets og scenens magi Indholdet og dets spejlværdier Markedets og scenens magi Indholdet og dets spejlværdier Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d.12/2 2012 Markedsværdien i grænselandet mellem opfindelse og opdagelse Om erindringen som forudsætningen for

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere