Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1"

Transkript

1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende verden, hvor mænd mere drømmer om at gøre den ultimative forretning, eller om det en gang for alle at ordne verdenssituationen. (kommentaren til uge 38, 2011) (Selvbygget hus af genbrugsmaterialer med genbrugsbutik i kælderen) Således har min kone åbnet sin lille genbrugsbutik for omverdenen, der befinder sig i kælderetagen i vores økologiske hus, som jeg opførte i 2001 af genbrugsmaterialer. Herfra har hun over 4 år skabt landets største internet-butik for brugt børnetøj. Uden de store bevægelser, anstændigt og beskedent, men med jysk sejhed, troværdighed og arbejdsomhed, er butikken blevet en kommerciel succes, imens jeg mestendels har siddet oppe i tagetagen og filosoferet over verdens sande tilstand. Mit perspektiv retter sig mod perspektiverne Vores såvel som andres perspektiv på tilværelsen er formet af det konkrete liv, som vi fører hver især. Perspektivet er betinget af den daglige praksis i en sådan grad, at man kan blive helt svimmel, når man opdager, hvor stort dette dyr i åbenbaringen er, når det sætter sig igennem bag om ryggen på os, og bestemmer, hvad vi forstår og især hvad vi ikke forstår. 1 Lagt på nettet 25/

2 2 Min plads i universet/på tagetagen er fuldstændigt afgørende for, hvordan jeg orienterer mig. Det ændrer ikke på, at de beskrivelser, som vi laver hver på vore egne betingelser, faktisk kan formuleres, så de giver mening i de brede sociale rammer, der både omfatter og går noget på tværs af vor individuelle forankring i livet. De generelle betydninger flyder på tværs af hele vort sociale liv, og med så stor selvfølgelighed, at vi næsten altid glemmer, at det generelle faktisk lever i sin konkrete forankring i dagligdagen. Det generelle og principielle er således altid og med nødvendighed konkret forankret i øjeblikket. Ellers var det slet ikke. Dagligdagen har sine almene sociale betydninger, uanset hvor konkret de forankres i hver af vore små individuelle verdener. Den generelle markedsværdi har sit konkrete liv Min kones konkrete priser er ikke bare sat af hende, men møder markedet, på markedets vilkår via internettet, så enhver forstår dem. Hun kører med faste priser, så folk kan tage stilling til, om de vil betale eller ej. Prisen er demokratisk, den samme uanset hvem du er. Markedsværdien lever ved udbud og efterspørgsel. Der er et marked for snart sagt alt. Selv pengene har deres pris, nemlig renten, der må betales for at låne dem, eller den pris, man f.eks. må betale i kroner for at få en US$. Men det er ikke kun en filosofisk påstand, at værdierne, kvaliteterne, lever uden om markedsværdierne på en mangfoldighed af måder, som prisen på ingen måde kan tages som udtryk for, og som derfor heller ikke må forveksles med prisen. Over de sidste mange år er de store filosofiske spørgsmål om værdi og kvalitet blevet dæmoniseret og italesat som en form for utidig sammenblanding af det alt for vilkårlige og subjektive med den forpligtende objektive markedsværdi, prisen. Det er sket på markedsvilkår, dvs. på baggrund af de kommercielle mediers nåde, og på nåde af et politisk system, der, i mangel på intellektuel integritet, autonomi, og af simpel nød, har ophøjet de markedsvilkår som man arbejder på til selve meningen med tilværelsen. Sådan har det altid været med slaverne. Når de havde været underlagt de strenge vilkår for at overleve længe nok, så begyndte de at tilbede herren, som om han var selve meningen med deres elendige liv. Ellers kunne de ikke affinde sig med de vilkår, som slaveriet bød dem. Således har den markedsfundamentalistiske ideologi sejret over de mere filosofiske spørgsmål om værdi og kvalitet, hvorfor denne ideologi, isme, modernisme, i stor stil har haft held med at fortrænge opmærksomheden fra den måde, som værdi og kvalitet sættes på uden om markedet. Slavementaliteten har fortrængt evnen til frit at filosofere over værdier og kvaliteter.

3 3 I politisk, økonomisk og generelt modernistisk forstand er man tilbøjelig til at identificere markedsværdien med værdi og kvalitet i sig selv, hvor prisen, markedsværdien, ret beset netop kun er et mål for det, der er eller har værdi. Tit er det sådan, at folk er nødt til at kende prisen på det, som de har, for at danne sig en forestilling om hvad det betyder for dem. Hvis det ikke kostede noget, så ville det være værdiløst for dem. Hvis de ikke kunne fortælle, hvor meget deres bil, hus, rejse, smykker, mad, vin, tøj, osv. havde kostet, så ville det være værdiløst for dem. De forbruger alene for at vise, at de kan. De har mistet deres sans for værdi og kvalitet, forvekslet indholdet i tilværelsen med prisen. Markedsværdier og anden form for kvalificering af værdi og kvalitet Når man tænker pengeøkonomisk, så tænker man i pengeværdier. Men pengene har dybest set kun betydning som mål for værdi ved at referere til de værdier, der netop ikke er pengeværdier, pengeøkonomisk bytteværdi. Kvaliteterne, som de opleves ved de fem sanser, nytten, når man orienterer sig funktionelt, meningen, hvis man orienterer sig religiøst, formålsmæssigt, eller overlevelsen, hvis man er misforstået darwinist, og tror at meningen med livet er at overleve, falder ikke kvalificeret ved prismekanismen, markedets udbud og efterspørgsel! Og det ændres heller ikke af, at nytteværdier, kvaliteter, religion, nyttige videnskabelige beskrivelser af verdens sande sammenhænge kan sælges. Dvs. værdierne og kvaliteterne forsvinder ikke og går ikke nødvendigvis op i markedets prisangivelser, selv om der kan sættes pris på dem, selv om de kan handles. På overordnet plan er der en udtalt tendens til at orientere sig mod kvaliteter og værdier, som om de kunne reduceres til markedsværdien i sig selv. Man er ikke altid tilbøjelig til at filosofere over værdierne, men taler f.eks. hellere om prisen, markedsprisen, som ingen kan ændre på med sin subjektive smag eller vilje. Eller rettere, når det drejer sig om værdikamp, så har man identificeret det med spørgsmål om indvandring, dem og os, terror, fremmede religioner, principielle og uforpligtende former for tematisering af frihedsbegrebet sat op over begreber om styring og tvang. Det meste har i praksis kun fungeret som dække over den underlæggende præmis: At markedet kognitivt figurerer som realiteten bag det hele, selve målet for frihed og værdi. I det hele taget har der været en opfattelse af markedet som den objektive nødvendighed, samtidigt med at markedet betegnes som det frie marked og den mekanisme, der gør det muligt for det moderne subjekt at realisere sig selv. Kun på markedets vilkår er det tilsyneladende muligt at realiseres sig som et moderne frit individ. Det er med andre ord på markedet, at man som moderne individ, borger, mand og kvinde, skal finde sig selv. Det er markedet, der bestemmer, om det kan lade sig gøre at realisere sig og blive et helt menneske i moderne forstand, få succes.

4 4 Det er sådan man orienterer sig. Og den måde, som man orienterer sig på siger mere, end det der kommer til syne i kraft af denne iagttagelsesform: Det at man orienterer sig mod markedet, som om det kun var på markedet og markedets vilkår, at det kunne lade sig afgøre, om et menneske har realiseret sig selv og er blevet helt og frit det er om noget mindst lige så afgørende for det moderne liv, som det marked, man orienterer sig imod på den måde. Det at man orienterer sig mod arbejdsmarkedet, som om det var altafgørende for skabelsen af samfundsværdierne det er om muligt lige så afgørende for skabelsen af værdier og livsgrundlag, som det der reelt skabes på arbejdsmarkedet (og det meste skabes, opretholdes og gendannes stadig uden om markedet). Det at man ikke kan finde ud af at forholde sig til sit liv, uden at der bliver sat sammenlignelige mål på det, i form af priser på huset, bilen, feriehuset, ferierejserne det siger mere om dette liv, end de priser, der bliver sat her. Markedet og pengeøkonomien er blevet det moderne samfunds ideologi. Pengemekanismerne er blevet indholdet i tilværelsen, mere end et funktionssystem blandt andre. Sådan behøver det ikke at være. Modernisme Denne ideologi, markedsfundamentalismen, denne form for modernisme, er så fast forankret over alt i det politiske system, og altså ikke bare på markedet eller i de kommercielle mediers italesættelse af den sociale realitet, at ingen tilsyneladende er i stand til at se skoven for bar træer (bortset fra mig altså, der sidder oppe på kvisten og ser det hele klart gennem internettet). Det pengeøkonomiske system med dets økonomiske rationalitet er blevet det moderne samfunds ideologi, modernisme. Denne isme er i sig selv udtryk for en måde at være til på, som slet ikke kan måles og registreres i kraft af det mål for værdi, som man forstår. Markedets indflydelse på opmærksomheden for kvaliteter og værdier fungerer på en måde, som den økonomiske rationalitet med dens priser er ude af stand til at registrere. Man kan sige, at den økonomiske rationalitet er kognitivt lukket om og for sin egen kognitive og kvalitative selviscenesættelse, for der kan f.eks. ikke sættes pris på prisdannelsens kvalitet og performance: - Hvad en økonom ikke kan sætte pris på, det eksisterer ikke i økonomisk forstand. Og, konkluderer økonomen, hvad der ikke eksisterer i økonomisk forstand, det eksisterer slet ikke. Værdien af selve prisdannelsen, er svær at sætte pris på. Den forsvinder fra økonomens realitet sammen med økonomen selv. - Hvad en rationalist ikke kan tænke, det eksisterer ikke for rationalisten. Og, konkluderer rationalisten, hvad der ikke kan tænkes rationelt, det eksisterer overhovedet ikke. Således forsvinder han for sig selv, sammen med hans irrationelle form for rationalitet. - Hvad en bondeknold ikke forstår, det eksisterer ikke for bondeknolden. Og, konkluderer bondeknolden, hvad der ikke eksisterer for bondeknoldens forstand, det findes ikke.

5 5 Filosofferne underholder sig med at se på, hvordan virkeligheden, realiteten, formes betinget af iagttagerens konkrete måde at orientere sig på. Man taler her om den realitet, der lever ved iagttagerens konkrete måde at orientere sig på. Således er det en ganske bestemt form for kognitiv praksis, der bestemmer, hvad der f.eks. er realitet i politisk, økonomisk og videnskabelige forstand. Realiteten, som den kommer til syne for en bondeknold, en økonom og en filosofisk rationalist er meget forskellig fra hinanden. Derfor er det muligt for filosoffen at tale om økonomens, rationalistens, bondeknoldens og filosoffens respektive realitet. Det tilfalder således filosoffens realitet, at den er omfattet af realiteten, uden dermed at være realitetén. Filosofferne laver stort set ikke andet, end at reflekterer over hvordan verden åbenbarer sig for sig selv på de forskellige vilkår, som man finder socialt og psykisk omkring sig. Filosoffen går således ud fra, at verden, realiteten, indeholder en mangfoldighed af realiteter, og at erfaringen kan være nok så nyttig, levedygtig osv. på de respektive vilkår for dens tilsynekomst, men at erfaringen for så vidt ikke behøver at svare til noget som helst for at fungere. Således er det en filosofisk betragtning, der kommer til udtryk, når det fremhæves, at både økonomen, rationalisten, bondeknolden og filosoffen selv tager fejl, når det konkluderes, at hvad der ikke eksisterer på iagttagerens egne forudsætninger for forståelse og realitet, det har ingen realitet. Det tilhører således filosoffens realitet, at den mangfoldighed af realiteter, der kommer til syne i kraft af de mange sociale og psykiske kognitive forudsætninger, måske nok findes hver for sig, men at disse former hver især er omfattet af realiteten, og at de derfor tilhører realiteten, uden at kunne tage patent på den med deres egen. Det moderne samfund afstikker betingelserne for, hvad det moderne samfund kan se, høre, forstå og forklare. Det er det moderne samfunds realitet, der kommer til syne her, og den er altså omfattet af realiteten uanset hvor lidt retfærdighed den yder den omfattende realitet. Markedets realitet versus realitetens marked Det tilhører filosoffens realitet, når det som her fremføres, at det kun er udtryk for det moderne samfunds realitet, når det definerer markedet, prisen som den sættes på markedet, som det egentlige mål for værdi. Markedets realitet er omfattet af realiteten, realitetens marked er kun en del af realiteten. I de økonomiske lærerbøger er det kun den økonomiske realitet, der bekræftes, når det lakonisk konstateres, at prisen ikke er noget som økonomerne opfinder eller er med til at definere, hvorfor den må være objektiv 2. Prisen er udtryk for 2 De husker omhyggeligt at glemme, hvor ambivalent distinktionen objektiv/subjektiv er. Bare fordi et individ ikke egenhændigt kan sætte markedets pris, så følger det ikke, at prisen svarer til

6 6 det, der hedder umiddelbar empirisk grundmateriale, dvs. den økonomiske videnskabs genstandsfelt, markedet med dets udbud og efterspørgsel. Under henvisning til prismekanismens objektivitet omtales den økonomiske realitet som realiteten. Argumenterne lyder som i det følgende: Prisen har enhver bare at tage til efterretning, som det objektive mål for værdi. Prisen er tilmed alment entydig og let at forstå, da den angives med et tal, der er så let at sammenligne med et hvilket som helst andet, og derfor hævet over subjektiviteten. Uanset hvor stort udbuddet er af store og små åbne butikker, så får han for lidt. Efterspørgslen er i økonomisk forstand identisk med købekraften, pengene i pungen, det indestående på diverse konti eller de mere eller mindre bundne kapitalværdier. Markedet er den skinbarlige realitet, slet og ret! Det er da også rigtigt, at alt kan falde på markedet, at der kan sættes pris på alt. Der er markeder og priser for alt. Ægteskabsmarkedet, hvor kønnene drages mod hinanden, sætter prisen på kvinder og mænd. Det internationale marked, den store hvide pengeøkonomi, der har overtaget formidlingen, distribueringen af alt, lige fra forbrugsgenstande, fødevarer, tøj til tjenesteydelser af enhver art. Men! og atter men!: Markedet kan kun sætte pris på kvaliteterne og værdierne. Kvaliteterne og værdierne går ikke op i prisen. Kvaliteterne og værdierne er ikke prisen! Selv det at sætte pris på har sin egen kvalitet og værdi for livet, der på ingen måde går op i prisen! Hvilken pris skal vi i øvrigt sætte på prissættelsen? osv. Værdier og kvaliteter går under for markedet Der er meget, der lige frem er gået under for eller er i færd med at gå under for markedet, sådan at verden lige frem bliver fattigere i takt med den økonomiske berigelse, prisstigningerne og omsætningen af goderne i pengeøkonomisk forstand! Faktisk så er rigdom i pengeøkonomisk forstand betinget af mangel i ikke økonomisk forstand: Hvis alle behov og alle former for tilfredsstillelse var opnået, så ville der ikke være efterspørgsel på noget som helst. Det illustrerer til fulde, at økonomisk vækst, værdistigningerne i pengeøkonomisk forstand, ikke kan tages som entydigt mål for, at samfundet er blevet rigere på værdier og kvalitet. Økonomisk vækst er på mange måder skyld i den tiltagende fattigdom og mangel som den er betinget af = Økonomisk vækst bygger på og fører til fattigdom og mangel: Før fiskeriet i de indre danske farvande blev ødelagt af overfiskning med noget i sig selv, eller at der er en entydig relation mellem værdierne/kvaliteterne og prisen. Det forhold, at økonomen ikke selv har opfundet prisen, at han kan iagttage den på markedet, objektivt, registrerende på en alment gyldig måde, betyder ikke at markedets realitet er værdiernes realitet, eller at dette marked ikke kan sættes ind i en bredere realitet, at markedets realitet skulle være så meget mere end en hvilken som helst anden social konstruktion af realiteten. Man husker omhyggeligt at glemme den mangfoldighed af social konstruktioner, der findes på det sociale plan og som genspejles på det psykiske plan, som det objektive i det subjektive, fuldstændigt lige som psykoanalysen kan reducere det subjektive til genstanden for sin forskning, objektivere det subjektive.

7 7 alt for kapitalintensive fangstmetoder og landbrugets forurening af havet med kvælstof, da kostede fisk ikke ret meget, og mange kunne hente lidt protein ved selv at fange fisk gratis. Den kapitaltunge udnyttelse af land og vand har ødelagt fiskeriet, og der er gået store ressourcer tabt, dvs. store dele af det differentierede naturlige liv i havet og på landjorden er forsvundet som følge af en alt for kapitalintensiv udnyttelse af land og hav. Grundvandet er ødelagt mange steder, hvorfor man må betale mere for at få, hvad der ellers stort set var gratis. Mandens sædkvalitet er faldet som følge af fremmed kemi i nærmiljøet, hvorfor mange par enten selv må betale for kunstig befrugtning, eller lade det offentlige betale. Den energitunge produktion og den ekstremt ressourcekrævende form for arbejdsdeling på globalt plan ødelægger både naturlige former for liv, oprindelige kulturelle forskelle, jordens klima, og fjerner flere og flere naturlige livsbetingelser for menneskene over alt på jorden. Resultatet er, at mange mennesker, der før havde mulighed for at forsyne sig selv med mad, tøj og bolig uden om pengeøkonomien, i dag er nødt til at arbejde for løn, for at få råd til det der før stod til rådighed gratis eller udelukkende ved egen arbejdskraft. Den internationale økonomi har ganske givet åbnet for en masse muligheder, gjort det muligt at leve for flere mennesker på en måde, der registreres som øget økonomisk velstand, øget økonomisk omsætning. Men et samlet regnskab, over hvor mange livsbetingelser og forringelser af det menneskelige liv, der kan forklares som direkte og uomtvisteligt resultat af økonomisk vækst, det er aldrig lavet. Sandsynligvis fordi det ville underminere grundlaget for den ideologi, der dominerer den sociale selvbeskrivelse på globalt plan fuldstændigt og endegyldigt. Forudsætningen for den økonomiske vækst grundlaget for de former for efterspørgsel på noget, der før var i overmål, og som derfor var gratis finder vi bl.a. i den økonomisk vækst selv. Stigningen i pengeøkonomisk omsætning skyldes på mange måder den økonomiske omsætning, der har fjernet livsbetingelser, ødelagt hvad der virkede naturligt uden om pengeøkonomien, hvorfor der nu må betales for det, der ellers var gratis. Den økonomiske vækst fører til mangel og er udtryk for større mangel, dårligere livsbetingelser, økologisk selvdestruktion. Væksten i BNP et og i det globale bruttoprodukt er langt fra det entydige mål for velstandsstigning, som det bliver fremstillet som i de fleste sammenhænge. Derfor kan man sige om den markedsfundamentalistiske ideologi, modernismen, at den lyver.

8 8 Den økonomiske rationalitet er også irrationel Den økonomiske rationalitet er langt fra kun hensigtsmæssig. For at se det, må den sættes ind i et bredere perspektiv, end den snævert pengeøkonomiske rationalitet, realitet. Alternativerne til pengeøkonomisk vækst findes i omverdenen til det pengeøkonomiske system. Alt det, der stadig findes i overmål, og som man ikke behøver betale for, det distribueres og fordeles uden om det kommunikationsmedie, som pengene er i sociologisk forstand. Endnu kan vi trække vejret uden at skulle betale for det. Grundvandet er ikke helt ødelagt over alt endnu, så det er endnu relativt billigt. Vi har stadig noget fritid og hinanden for os. Der findes en lang række af goder, som vi ikke behøver at betale for. Vi betaler ikke hinanden for en samtale. Internettet har endda skabt et gigantisk overbud af budskaber, som i en eller anden grad når ud til nogle endog meget specialiserede former for efterspørgsel takket være de store søgemaskiner. Det store sociale rum, som findes på internettet, bliver mere og mere mangfoldigt og differentieret. Udbuddet og efterspørgslen på budskaber møder her hinanden, uden at der er kommercielle interesser af betydning bag formuleringerne af dem. Udbuddet af former for social selvbeskrivelse er derfor blomstret op over de sidste år. Og især de mere vågne på nettet har mulighed for at se, hvor indsnævrende de kommercielle medier har virket på den sociale selvbeskrivelse, når de sammenligner de kommercielle mediers fremstillinger med de andre muligheder, der begynder at vise sig over alt på nettet. Pengenes funktion vil ikke forsvinde, og det er der heller ingen grund til. Men dyrkelsen af markedet som realitetsprincip, markedsideologien, vil med held kunne begrænses, i takt med at den sociale selvbeskrivelse holder op med at være betinget af, om budskabet sælger hos det særligt købedygtige segment af forbrugere, som de kommercielle medier lever af at servicere. I virkeligheden så ville kun et mindretal købe de budskaber, som de kommercielle medier lever af at sælge, uanset om de har råde eller ej. Resultatet af folketingsvalget d. 15/ afslørede, at et flertal af den danske befolkning ikke købte den siddende regerings og de kommercielle mediers budskab. Stik modsat opfordringerne som de kom fra alle de kommercielle medier inklusiv, DR og TV2 der har været under VKO s styring i næsten ti år så stemte et flertal af danskerne for et regimeskifte. Det kan til dels forklares med, at kommunikationen og den sociale selvbeskrivelse allerede er ved at glide de kommercielle medier af hænde. Derfor er der begrundet håb om, at vi i fremtiden i højere grad vil blive i stand til at forstå værdier og kvaliteter som andet og mere end prisens.

9 9 Finanskrise Det internationale pengemarked faldt i uge 38 til samme niveau, som det var på i slutningen af Kapitalværdierne imploderer over alt på jorden, og grundlaget for at fortsætte med at sætte penge i omløb forsvinder i takt med faldet i priserne på kapitalværdier. Staterne har siden 2007 og 2008 sat sig mere og mere i gæld for at redde den finansielle sektor verden over. USA, Japan og Europa har gennem de sidste 30 til 40 år levet højt på evnen til at belåne sine kapitalværdier, dvs. ved at udstede penge/lån fra de respektive nationalbanker med sikkerhed i nationale og nationalt ejede internationale kapitalværdier. Nu da disse værdier imploderer 3, står en masse kreditorer tilbage med nogle pålydende værdier, aktiver, tilgodehavender, som der ikke længere er dækning for. Alverdens kreditorer har aktiver, penge, der er krav på afbetalinger og betalinger af renter og rentes rente i fremtiden. Men disse aktiver forsvinder i takt med, at kapitalværdierne synker sammen på markedet. Banker og finansinstitutioner afskriver, eller fifler med regnskaberne ind til de alligevel må afskrive sine aktiver og dermed miste grundlaget for at låne penge hos nationalbankerne og hinanden. Likviditeten forsvinder ud af den finansielle sektor og resten af markedet. Og hvis staterne satser alt på at redde dette marked, ja så går de med i faldet. Den vestlige verden mister en del af den købekraft, der hidtil er blevet brugt på at importere. Og de asiatiske og latinamerikanske økonomier, som har levet på eksport, må omstille deres økonomi evt. til mere lokal handel i egen valuta og til bilaterale former for samhandel uden om den vestlige valuta. På et tidspunkt bliver den vestlige verden nødt til at ændre betingelserne for at sætte penge i verden. Frem for hele tiden at satse på det liberale marked, så kan staten genindtage rollen som den instans, der med nationalbanken kreerer købekraften, dvs. sætter penge i verden ved at betale de mennesker, der faktisk producerer for staten, hvad der er brug for af offentlige ydelser uden at sætte nogen i gæld. I dag sættes pengene primært i verden ved belåning af kapitalværdierne. Det kan ikke fortsætte. Inflationen i kapitalværdierne er standset, og uden inflation i kapitalværdierne kan pengene ikke sættes i verden som gældstiftelse med sikkerhed i kapitalværdierne. Men ind til videre satser den internationale og nationale politiske elite på, at det etablerede pengesystem kan reddes. Elitens råderum er dog næsten forsvundet i de første forsøg på at redde det marked, der skulle have været løsningen på alle problemerne, men som altså ikke kunne klare sig selv. Set her fra tagetagen på villavejen, hvor jeg bor, glimrer selverkendelsen og forståelsen for verdens sande tilstand ved sit fravær. Mvh. Steen Odense d. 25/9 3 Synker sammen.

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen.

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Once upon a time in the west 1 Om de skabte skabere, de kreative kreaturer, bødlerne der faldt som ofrer for sig selv i en og samme

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske)

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.22/7 2013 Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Kontrollen over de tre truer med at glide Den

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Filosofien, ledigheden og ondskaben selv 1

Filosofien, ledigheden og ondskaben selv 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, foredragsholder m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5279 Odense N.(tlf. 36932363) (CVR-nr. 26639328) (Girokonto 12000375) Filosofien, ledigheden og ondskaben

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privatforbruget i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

EPSON COVERPLUS Vilkår

EPSON COVERPLUS Vilkår EPSON COVERPLUS Vilkår 1. Definitioner I disse vilkår: Er "Registrering" den proces på Epson CoverPlus-registreringswebstedet, hvor du angiver aktiveringsnummeret, som købt af (eller på anden måde givet

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Retfærdighed. Før og efter at retten så dagens lys 1

Retfærdighed. Før og efter at retten så dagens lys 1 Retfærdighed Før og efter at retten så dagens lys 1 Historisk set var der ingen ret, før den blev sat, og umiddelbart efter, at retten var sat, meldte mistanken sig om, at den ikke var retfærdig. Så selv

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Finansier din virksomhed

Finansier din virksomhed DanM a RKS EKSPORTKREDIT Finansier din virksomhed Styrk din likviditet, og få plads til flere kunder og større ordrer Når ekf stiller en kaution, kan banken hæve din kredit, og du kan udvide og udvikle

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere