Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1"

Transkript

1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende verden, hvor mænd mere drømmer om at gøre den ultimative forretning, eller om det en gang for alle at ordne verdenssituationen. (kommentaren til uge 38, 2011) (Selvbygget hus af genbrugsmaterialer med genbrugsbutik i kælderen) Således har min kone åbnet sin lille genbrugsbutik for omverdenen, der befinder sig i kælderetagen i vores økologiske hus, som jeg opførte i 2001 af genbrugsmaterialer. Herfra har hun over 4 år skabt landets største internet-butik for brugt børnetøj. Uden de store bevægelser, anstændigt og beskedent, men med jysk sejhed, troværdighed og arbejdsomhed, er butikken blevet en kommerciel succes, imens jeg mestendels har siddet oppe i tagetagen og filosoferet over verdens sande tilstand. Mit perspektiv retter sig mod perspektiverne Vores såvel som andres perspektiv på tilværelsen er formet af det konkrete liv, som vi fører hver især. Perspektivet er betinget af den daglige praksis i en sådan grad, at man kan blive helt svimmel, når man opdager, hvor stort dette dyr i åbenbaringen er, når det sætter sig igennem bag om ryggen på os, og bestemmer, hvad vi forstår og især hvad vi ikke forstår. 1 Lagt på nettet 25/

2 2 Min plads i universet/på tagetagen er fuldstændigt afgørende for, hvordan jeg orienterer mig. Det ændrer ikke på, at de beskrivelser, som vi laver hver på vore egne betingelser, faktisk kan formuleres, så de giver mening i de brede sociale rammer, der både omfatter og går noget på tværs af vor individuelle forankring i livet. De generelle betydninger flyder på tværs af hele vort sociale liv, og med så stor selvfølgelighed, at vi næsten altid glemmer, at det generelle faktisk lever i sin konkrete forankring i dagligdagen. Det generelle og principielle er således altid og med nødvendighed konkret forankret i øjeblikket. Ellers var det slet ikke. Dagligdagen har sine almene sociale betydninger, uanset hvor konkret de forankres i hver af vore små individuelle verdener. Den generelle markedsværdi har sit konkrete liv Min kones konkrete priser er ikke bare sat af hende, men møder markedet, på markedets vilkår via internettet, så enhver forstår dem. Hun kører med faste priser, så folk kan tage stilling til, om de vil betale eller ej. Prisen er demokratisk, den samme uanset hvem du er. Markedsværdien lever ved udbud og efterspørgsel. Der er et marked for snart sagt alt. Selv pengene har deres pris, nemlig renten, der må betales for at låne dem, eller den pris, man f.eks. må betale i kroner for at få en US$. Men det er ikke kun en filosofisk påstand, at værdierne, kvaliteterne, lever uden om markedsværdierne på en mangfoldighed af måder, som prisen på ingen måde kan tages som udtryk for, og som derfor heller ikke må forveksles med prisen. Over de sidste mange år er de store filosofiske spørgsmål om værdi og kvalitet blevet dæmoniseret og italesat som en form for utidig sammenblanding af det alt for vilkårlige og subjektive med den forpligtende objektive markedsværdi, prisen. Det er sket på markedsvilkår, dvs. på baggrund af de kommercielle mediers nåde, og på nåde af et politisk system, der, i mangel på intellektuel integritet, autonomi, og af simpel nød, har ophøjet de markedsvilkår som man arbejder på til selve meningen med tilværelsen. Sådan har det altid været med slaverne. Når de havde været underlagt de strenge vilkår for at overleve længe nok, så begyndte de at tilbede herren, som om han var selve meningen med deres elendige liv. Ellers kunne de ikke affinde sig med de vilkår, som slaveriet bød dem. Således har den markedsfundamentalistiske ideologi sejret over de mere filosofiske spørgsmål om værdi og kvalitet, hvorfor denne ideologi, isme, modernisme, i stor stil har haft held med at fortrænge opmærksomheden fra den måde, som værdi og kvalitet sættes på uden om markedet. Slavementaliteten har fortrængt evnen til frit at filosofere over værdier og kvaliteter.

3 3 I politisk, økonomisk og generelt modernistisk forstand er man tilbøjelig til at identificere markedsværdien med værdi og kvalitet i sig selv, hvor prisen, markedsværdien, ret beset netop kun er et mål for det, der er eller har værdi. Tit er det sådan, at folk er nødt til at kende prisen på det, som de har, for at danne sig en forestilling om hvad det betyder for dem. Hvis det ikke kostede noget, så ville det være værdiløst for dem. Hvis de ikke kunne fortælle, hvor meget deres bil, hus, rejse, smykker, mad, vin, tøj, osv. havde kostet, så ville det være værdiløst for dem. De forbruger alene for at vise, at de kan. De har mistet deres sans for værdi og kvalitet, forvekslet indholdet i tilværelsen med prisen. Markedsværdier og anden form for kvalificering af værdi og kvalitet Når man tænker pengeøkonomisk, så tænker man i pengeværdier. Men pengene har dybest set kun betydning som mål for værdi ved at referere til de værdier, der netop ikke er pengeværdier, pengeøkonomisk bytteværdi. Kvaliteterne, som de opleves ved de fem sanser, nytten, når man orienterer sig funktionelt, meningen, hvis man orienterer sig religiøst, formålsmæssigt, eller overlevelsen, hvis man er misforstået darwinist, og tror at meningen med livet er at overleve, falder ikke kvalificeret ved prismekanismen, markedets udbud og efterspørgsel! Og det ændres heller ikke af, at nytteværdier, kvaliteter, religion, nyttige videnskabelige beskrivelser af verdens sande sammenhænge kan sælges. Dvs. værdierne og kvaliteterne forsvinder ikke og går ikke nødvendigvis op i markedets prisangivelser, selv om der kan sættes pris på dem, selv om de kan handles. På overordnet plan er der en udtalt tendens til at orientere sig mod kvaliteter og værdier, som om de kunne reduceres til markedsværdien i sig selv. Man er ikke altid tilbøjelig til at filosofere over værdierne, men taler f.eks. hellere om prisen, markedsprisen, som ingen kan ændre på med sin subjektive smag eller vilje. Eller rettere, når det drejer sig om værdikamp, så har man identificeret det med spørgsmål om indvandring, dem og os, terror, fremmede religioner, principielle og uforpligtende former for tematisering af frihedsbegrebet sat op over begreber om styring og tvang. Det meste har i praksis kun fungeret som dække over den underlæggende præmis: At markedet kognitivt figurerer som realiteten bag det hele, selve målet for frihed og værdi. I det hele taget har der været en opfattelse af markedet som den objektive nødvendighed, samtidigt med at markedet betegnes som det frie marked og den mekanisme, der gør det muligt for det moderne subjekt at realisere sig selv. Kun på markedets vilkår er det tilsyneladende muligt at realiseres sig som et moderne frit individ. Det er med andre ord på markedet, at man som moderne individ, borger, mand og kvinde, skal finde sig selv. Det er markedet, der bestemmer, om det kan lade sig gøre at realisere sig og blive et helt menneske i moderne forstand, få succes.

4 4 Det er sådan man orienterer sig. Og den måde, som man orienterer sig på siger mere, end det der kommer til syne i kraft af denne iagttagelsesform: Det at man orienterer sig mod markedet, som om det kun var på markedet og markedets vilkår, at det kunne lade sig afgøre, om et menneske har realiseret sig selv og er blevet helt og frit det er om noget mindst lige så afgørende for det moderne liv, som det marked, man orienterer sig imod på den måde. Det at man orienterer sig mod arbejdsmarkedet, som om det var altafgørende for skabelsen af samfundsværdierne det er om muligt lige så afgørende for skabelsen af værdier og livsgrundlag, som det der reelt skabes på arbejdsmarkedet (og det meste skabes, opretholdes og gendannes stadig uden om markedet). Det at man ikke kan finde ud af at forholde sig til sit liv, uden at der bliver sat sammenlignelige mål på det, i form af priser på huset, bilen, feriehuset, ferierejserne det siger mere om dette liv, end de priser, der bliver sat her. Markedet og pengeøkonomien er blevet det moderne samfunds ideologi. Pengemekanismerne er blevet indholdet i tilværelsen, mere end et funktionssystem blandt andre. Sådan behøver det ikke at være. Modernisme Denne ideologi, markedsfundamentalismen, denne form for modernisme, er så fast forankret over alt i det politiske system, og altså ikke bare på markedet eller i de kommercielle mediers italesættelse af den sociale realitet, at ingen tilsyneladende er i stand til at se skoven for bar træer (bortset fra mig altså, der sidder oppe på kvisten og ser det hele klart gennem internettet). Det pengeøkonomiske system med dets økonomiske rationalitet er blevet det moderne samfunds ideologi, modernisme. Denne isme er i sig selv udtryk for en måde at være til på, som slet ikke kan måles og registreres i kraft af det mål for værdi, som man forstår. Markedets indflydelse på opmærksomheden for kvaliteter og værdier fungerer på en måde, som den økonomiske rationalitet med dens priser er ude af stand til at registrere. Man kan sige, at den økonomiske rationalitet er kognitivt lukket om og for sin egen kognitive og kvalitative selviscenesættelse, for der kan f.eks. ikke sættes pris på prisdannelsens kvalitet og performance: - Hvad en økonom ikke kan sætte pris på, det eksisterer ikke i økonomisk forstand. Og, konkluderer økonomen, hvad der ikke eksisterer i økonomisk forstand, det eksisterer slet ikke. Værdien af selve prisdannelsen, er svær at sætte pris på. Den forsvinder fra økonomens realitet sammen med økonomen selv. - Hvad en rationalist ikke kan tænke, det eksisterer ikke for rationalisten. Og, konkluderer rationalisten, hvad der ikke kan tænkes rationelt, det eksisterer overhovedet ikke. Således forsvinder han for sig selv, sammen med hans irrationelle form for rationalitet. - Hvad en bondeknold ikke forstår, det eksisterer ikke for bondeknolden. Og, konkluderer bondeknolden, hvad der ikke eksisterer for bondeknoldens forstand, det findes ikke.

5 5 Filosofferne underholder sig med at se på, hvordan virkeligheden, realiteten, formes betinget af iagttagerens konkrete måde at orientere sig på. Man taler her om den realitet, der lever ved iagttagerens konkrete måde at orientere sig på. Således er det en ganske bestemt form for kognitiv praksis, der bestemmer, hvad der f.eks. er realitet i politisk, økonomisk og videnskabelige forstand. Realiteten, som den kommer til syne for en bondeknold, en økonom og en filosofisk rationalist er meget forskellig fra hinanden. Derfor er det muligt for filosoffen at tale om økonomens, rationalistens, bondeknoldens og filosoffens respektive realitet. Det tilfalder således filosoffens realitet, at den er omfattet af realiteten, uden dermed at være realitetén. Filosofferne laver stort set ikke andet, end at reflekterer over hvordan verden åbenbarer sig for sig selv på de forskellige vilkår, som man finder socialt og psykisk omkring sig. Filosoffen går således ud fra, at verden, realiteten, indeholder en mangfoldighed af realiteter, og at erfaringen kan være nok så nyttig, levedygtig osv. på de respektive vilkår for dens tilsynekomst, men at erfaringen for så vidt ikke behøver at svare til noget som helst for at fungere. Således er det en filosofisk betragtning, der kommer til udtryk, når det fremhæves, at både økonomen, rationalisten, bondeknolden og filosoffen selv tager fejl, når det konkluderes, at hvad der ikke eksisterer på iagttagerens egne forudsætninger for forståelse og realitet, det har ingen realitet. Det tilhører således filosoffens realitet, at den mangfoldighed af realiteter, der kommer til syne i kraft af de mange sociale og psykiske kognitive forudsætninger, måske nok findes hver for sig, men at disse former hver især er omfattet af realiteten, og at de derfor tilhører realiteten, uden at kunne tage patent på den med deres egen. Det moderne samfund afstikker betingelserne for, hvad det moderne samfund kan se, høre, forstå og forklare. Det er det moderne samfunds realitet, der kommer til syne her, og den er altså omfattet af realiteten uanset hvor lidt retfærdighed den yder den omfattende realitet. Markedets realitet versus realitetens marked Det tilhører filosoffens realitet, når det som her fremføres, at det kun er udtryk for det moderne samfunds realitet, når det definerer markedet, prisen som den sættes på markedet, som det egentlige mål for værdi. Markedets realitet er omfattet af realiteten, realitetens marked er kun en del af realiteten. I de økonomiske lærerbøger er det kun den økonomiske realitet, der bekræftes, når det lakonisk konstateres, at prisen ikke er noget som økonomerne opfinder eller er med til at definere, hvorfor den må være objektiv 2. Prisen er udtryk for 2 De husker omhyggeligt at glemme, hvor ambivalent distinktionen objektiv/subjektiv er. Bare fordi et individ ikke egenhændigt kan sætte markedets pris, så følger det ikke, at prisen svarer til

6 6 det, der hedder umiddelbar empirisk grundmateriale, dvs. den økonomiske videnskabs genstandsfelt, markedet med dets udbud og efterspørgsel. Under henvisning til prismekanismens objektivitet omtales den økonomiske realitet som realiteten. Argumenterne lyder som i det følgende: Prisen har enhver bare at tage til efterretning, som det objektive mål for værdi. Prisen er tilmed alment entydig og let at forstå, da den angives med et tal, der er så let at sammenligne med et hvilket som helst andet, og derfor hævet over subjektiviteten. Uanset hvor stort udbuddet er af store og små åbne butikker, så får han for lidt. Efterspørgslen er i økonomisk forstand identisk med købekraften, pengene i pungen, det indestående på diverse konti eller de mere eller mindre bundne kapitalværdier. Markedet er den skinbarlige realitet, slet og ret! Det er da også rigtigt, at alt kan falde på markedet, at der kan sættes pris på alt. Der er markeder og priser for alt. Ægteskabsmarkedet, hvor kønnene drages mod hinanden, sætter prisen på kvinder og mænd. Det internationale marked, den store hvide pengeøkonomi, der har overtaget formidlingen, distribueringen af alt, lige fra forbrugsgenstande, fødevarer, tøj til tjenesteydelser af enhver art. Men! og atter men!: Markedet kan kun sætte pris på kvaliteterne og værdierne. Kvaliteterne og værdierne går ikke op i prisen. Kvaliteterne og værdierne er ikke prisen! Selv det at sætte pris på har sin egen kvalitet og værdi for livet, der på ingen måde går op i prisen! Hvilken pris skal vi i øvrigt sætte på prissættelsen? osv. Værdier og kvaliteter går under for markedet Der er meget, der lige frem er gået under for eller er i færd med at gå under for markedet, sådan at verden lige frem bliver fattigere i takt med den økonomiske berigelse, prisstigningerne og omsætningen af goderne i pengeøkonomisk forstand! Faktisk så er rigdom i pengeøkonomisk forstand betinget af mangel i ikke økonomisk forstand: Hvis alle behov og alle former for tilfredsstillelse var opnået, så ville der ikke være efterspørgsel på noget som helst. Det illustrerer til fulde, at økonomisk vækst, værdistigningerne i pengeøkonomisk forstand, ikke kan tages som entydigt mål for, at samfundet er blevet rigere på værdier og kvalitet. Økonomisk vækst er på mange måder skyld i den tiltagende fattigdom og mangel som den er betinget af = Økonomisk vækst bygger på og fører til fattigdom og mangel: Før fiskeriet i de indre danske farvande blev ødelagt af overfiskning med noget i sig selv, eller at der er en entydig relation mellem værdierne/kvaliteterne og prisen. Det forhold, at økonomen ikke selv har opfundet prisen, at han kan iagttage den på markedet, objektivt, registrerende på en alment gyldig måde, betyder ikke at markedets realitet er værdiernes realitet, eller at dette marked ikke kan sættes ind i en bredere realitet, at markedets realitet skulle være så meget mere end en hvilken som helst anden social konstruktion af realiteten. Man husker omhyggeligt at glemme den mangfoldighed af social konstruktioner, der findes på det sociale plan og som genspejles på det psykiske plan, som det objektive i det subjektive, fuldstændigt lige som psykoanalysen kan reducere det subjektive til genstanden for sin forskning, objektivere det subjektive.

7 7 alt for kapitalintensive fangstmetoder og landbrugets forurening af havet med kvælstof, da kostede fisk ikke ret meget, og mange kunne hente lidt protein ved selv at fange fisk gratis. Den kapitaltunge udnyttelse af land og vand har ødelagt fiskeriet, og der er gået store ressourcer tabt, dvs. store dele af det differentierede naturlige liv i havet og på landjorden er forsvundet som følge af en alt for kapitalintensiv udnyttelse af land og hav. Grundvandet er ødelagt mange steder, hvorfor man må betale mere for at få, hvad der ellers stort set var gratis. Mandens sædkvalitet er faldet som følge af fremmed kemi i nærmiljøet, hvorfor mange par enten selv må betale for kunstig befrugtning, eller lade det offentlige betale. Den energitunge produktion og den ekstremt ressourcekrævende form for arbejdsdeling på globalt plan ødelægger både naturlige former for liv, oprindelige kulturelle forskelle, jordens klima, og fjerner flere og flere naturlige livsbetingelser for menneskene over alt på jorden. Resultatet er, at mange mennesker, der før havde mulighed for at forsyne sig selv med mad, tøj og bolig uden om pengeøkonomien, i dag er nødt til at arbejde for løn, for at få råd til det der før stod til rådighed gratis eller udelukkende ved egen arbejdskraft. Den internationale økonomi har ganske givet åbnet for en masse muligheder, gjort det muligt at leve for flere mennesker på en måde, der registreres som øget økonomisk velstand, øget økonomisk omsætning. Men et samlet regnskab, over hvor mange livsbetingelser og forringelser af det menneskelige liv, der kan forklares som direkte og uomtvisteligt resultat af økonomisk vækst, det er aldrig lavet. Sandsynligvis fordi det ville underminere grundlaget for den ideologi, der dominerer den sociale selvbeskrivelse på globalt plan fuldstændigt og endegyldigt. Forudsætningen for den økonomiske vækst grundlaget for de former for efterspørgsel på noget, der før var i overmål, og som derfor var gratis finder vi bl.a. i den økonomisk vækst selv. Stigningen i pengeøkonomisk omsætning skyldes på mange måder den økonomiske omsætning, der har fjernet livsbetingelser, ødelagt hvad der virkede naturligt uden om pengeøkonomien, hvorfor der nu må betales for det, der ellers var gratis. Den økonomiske vækst fører til mangel og er udtryk for større mangel, dårligere livsbetingelser, økologisk selvdestruktion. Væksten i BNP et og i det globale bruttoprodukt er langt fra det entydige mål for velstandsstigning, som det bliver fremstillet som i de fleste sammenhænge. Derfor kan man sige om den markedsfundamentalistiske ideologi, modernismen, at den lyver.

8 8 Den økonomiske rationalitet er også irrationel Den økonomiske rationalitet er langt fra kun hensigtsmæssig. For at se det, må den sættes ind i et bredere perspektiv, end den snævert pengeøkonomiske rationalitet, realitet. Alternativerne til pengeøkonomisk vækst findes i omverdenen til det pengeøkonomiske system. Alt det, der stadig findes i overmål, og som man ikke behøver betale for, det distribueres og fordeles uden om det kommunikationsmedie, som pengene er i sociologisk forstand. Endnu kan vi trække vejret uden at skulle betale for det. Grundvandet er ikke helt ødelagt over alt endnu, så det er endnu relativt billigt. Vi har stadig noget fritid og hinanden for os. Der findes en lang række af goder, som vi ikke behøver at betale for. Vi betaler ikke hinanden for en samtale. Internettet har endda skabt et gigantisk overbud af budskaber, som i en eller anden grad når ud til nogle endog meget specialiserede former for efterspørgsel takket være de store søgemaskiner. Det store sociale rum, som findes på internettet, bliver mere og mere mangfoldigt og differentieret. Udbuddet og efterspørgslen på budskaber møder her hinanden, uden at der er kommercielle interesser af betydning bag formuleringerne af dem. Udbuddet af former for social selvbeskrivelse er derfor blomstret op over de sidste år. Og især de mere vågne på nettet har mulighed for at se, hvor indsnævrende de kommercielle medier har virket på den sociale selvbeskrivelse, når de sammenligner de kommercielle mediers fremstillinger med de andre muligheder, der begynder at vise sig over alt på nettet. Pengenes funktion vil ikke forsvinde, og det er der heller ingen grund til. Men dyrkelsen af markedet som realitetsprincip, markedsideologien, vil med held kunne begrænses, i takt med at den sociale selvbeskrivelse holder op med at være betinget af, om budskabet sælger hos det særligt købedygtige segment af forbrugere, som de kommercielle medier lever af at servicere. I virkeligheden så ville kun et mindretal købe de budskaber, som de kommercielle medier lever af at sælge, uanset om de har råde eller ej. Resultatet af folketingsvalget d. 15/ afslørede, at et flertal af den danske befolkning ikke købte den siddende regerings og de kommercielle mediers budskab. Stik modsat opfordringerne som de kom fra alle de kommercielle medier inklusiv, DR og TV2 der har været under VKO s styring i næsten ti år så stemte et flertal af danskerne for et regimeskifte. Det kan til dels forklares med, at kommunikationen og den sociale selvbeskrivelse allerede er ved at glide de kommercielle medier af hænde. Derfor er der begrundet håb om, at vi i fremtiden i højere grad vil blive i stand til at forstå værdier og kvaliteter som andet og mere end prisens.

9 9 Finanskrise Det internationale pengemarked faldt i uge 38 til samme niveau, som det var på i slutningen af Kapitalværdierne imploderer over alt på jorden, og grundlaget for at fortsætte med at sætte penge i omløb forsvinder i takt med faldet i priserne på kapitalværdier. Staterne har siden 2007 og 2008 sat sig mere og mere i gæld for at redde den finansielle sektor verden over. USA, Japan og Europa har gennem de sidste 30 til 40 år levet højt på evnen til at belåne sine kapitalværdier, dvs. ved at udstede penge/lån fra de respektive nationalbanker med sikkerhed i nationale og nationalt ejede internationale kapitalværdier. Nu da disse værdier imploderer 3, står en masse kreditorer tilbage med nogle pålydende værdier, aktiver, tilgodehavender, som der ikke længere er dækning for. Alverdens kreditorer har aktiver, penge, der er krav på afbetalinger og betalinger af renter og rentes rente i fremtiden. Men disse aktiver forsvinder i takt med, at kapitalværdierne synker sammen på markedet. Banker og finansinstitutioner afskriver, eller fifler med regnskaberne ind til de alligevel må afskrive sine aktiver og dermed miste grundlaget for at låne penge hos nationalbankerne og hinanden. Likviditeten forsvinder ud af den finansielle sektor og resten af markedet. Og hvis staterne satser alt på at redde dette marked, ja så går de med i faldet. Den vestlige verden mister en del af den købekraft, der hidtil er blevet brugt på at importere. Og de asiatiske og latinamerikanske økonomier, som har levet på eksport, må omstille deres økonomi evt. til mere lokal handel i egen valuta og til bilaterale former for samhandel uden om den vestlige valuta. På et tidspunkt bliver den vestlige verden nødt til at ændre betingelserne for at sætte penge i verden. Frem for hele tiden at satse på det liberale marked, så kan staten genindtage rollen som den instans, der med nationalbanken kreerer købekraften, dvs. sætter penge i verden ved at betale de mennesker, der faktisk producerer for staten, hvad der er brug for af offentlige ydelser uden at sætte nogen i gæld. I dag sættes pengene primært i verden ved belåning af kapitalværdierne. Det kan ikke fortsætte. Inflationen i kapitalværdierne er standset, og uden inflation i kapitalværdierne kan pengene ikke sættes i verden som gældstiftelse med sikkerhed i kapitalværdierne. Men ind til videre satser den internationale og nationale politiske elite på, at det etablerede pengesystem kan reddes. Elitens råderum er dog næsten forsvundet i de første forsøg på at redde det marked, der skulle have været løsningen på alle problemerne, men som altså ikke kunne klare sig selv. Set her fra tagetagen på villavejen, hvor jeg bor, glimrer selverkendelsen og forståelsen for verdens sande tilstand ved sit fravær. Mvh. Steen Odense d. 25/9 3 Synker sammen.

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Budskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er.

Budskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er. Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Formidling forkyndelse Folkeskolen har altid været genstand for det politiske systems ideologiske indflydelse. Og de seneste skoleforlig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31)

Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger: Steen Ole Rasmussen. Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Ca. 43 % af den spanske ungdom

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen.

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Once upon a time in the west 1 Om de skabte skabere, de kreative kreaturer, bødlerne der faldt som ofrer for sig selv i en og samme

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 59 Offentligt J.nr. MST-705-00106 Den 15. oktober 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Om fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier

Om fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, foredragsholder m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5279 Odense N. (tlf. 36932363) (CVR-nr. 26639328) (Girokonto 12000375) Om fejltagelsens akkumulerede effekter

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere