Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Transkript

1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende verden, hvor mænd mere drømmer om at gøre den ultimative forretning, eller om det en gang for alle at ordne verdenssituationen. (kommentaren til uge 38, 2011) (Selvbygget hus af genbrugsmaterialer med genbrugsbutik i kælderen) Således har min kone åbnet sin lille genbrugsbutik for omverdenen, der befinder sig i kælderetagen i vores økologiske hus, som jeg opførte i 2001 af genbrugsmaterialer. Herfra har hun over 4 år skabt landets største internet-butik for brugt børnetøj. Uden de store bevægelser, anstændigt og beskedent, men med jysk sejhed, troværdighed og arbejdsomhed, er butikken blevet en kommerciel succes, imens jeg mestendels har siddet oppe i tagetagen og filosoferet over verdens sande tilstand. Mit perspektiv retter sig mod perspektiverne Vores såvel som andres perspektiv på tilværelsen er formet af det konkrete liv, som vi fører hver især. Perspektivet er betinget af den daglige praksis i en sådan grad, at man kan blive helt svimmel, når man opdager, hvor stort dette dyr i åbenbaringen er, når det sætter sig igennem bag om ryggen på os, og bestemmer, hvad vi forstår og især hvad vi ikke forstår. 1 Lagt på nettet 25/

2 2 Min plads i universet/på tagetagen er fuldstændigt afgørende for, hvordan jeg orienterer mig. Det ændrer ikke på, at de beskrivelser, som vi laver hver på vore egne betingelser, faktisk kan formuleres, så de giver mening i de brede sociale rammer, der både omfatter og går noget på tværs af vor individuelle forankring i livet. De generelle betydninger flyder på tværs af hele vort sociale liv, og med så stor selvfølgelighed, at vi næsten altid glemmer, at det generelle faktisk lever i sin konkrete forankring i dagligdagen. Det generelle og principielle er således altid og med nødvendighed konkret forankret i øjeblikket. Ellers var det slet ikke. Dagligdagen har sine almene sociale betydninger, uanset hvor konkret de forankres i hver af vore små individuelle verdener. Den generelle markedsværdi har sit konkrete liv Min kones konkrete priser er ikke bare sat af hende, men møder markedet, på markedets vilkår via internettet, så enhver forstår dem. Hun kører med faste priser, så folk kan tage stilling til, om de vil betale eller ej. Prisen er demokratisk, den samme uanset hvem du er. Markedsværdien lever ved udbud og efterspørgsel. Der er et marked for snart sagt alt. Selv pengene har deres pris, nemlig renten, der må betales for at låne dem, eller den pris, man f.eks. må betale i kroner for at få en US$. Men det er ikke kun en filosofisk påstand, at værdierne, kvaliteterne, lever uden om markedsværdierne på en mangfoldighed af måder, som prisen på ingen måde kan tages som udtryk for, og som derfor heller ikke må forveksles med prisen. Over de sidste mange år er de store filosofiske spørgsmål om værdi og kvalitet blevet dæmoniseret og italesat som en form for utidig sammenblanding af det alt for vilkårlige og subjektive med den forpligtende objektive markedsværdi, prisen. Det er sket på markedsvilkår, dvs. på baggrund af de kommercielle mediers nåde, og på nåde af et politisk system, der, i mangel på intellektuel integritet, autonomi, og af simpel nød, har ophøjet de markedsvilkår som man arbejder på til selve meningen med tilværelsen. Sådan har det altid været med slaverne. Når de havde været underlagt de strenge vilkår for at overleve længe nok, så begyndte de at tilbede herren, som om han var selve meningen med deres elendige liv. Ellers kunne de ikke affinde sig med de vilkår, som slaveriet bød dem. Således har den markedsfundamentalistiske ideologi sejret over de mere filosofiske spørgsmål om værdi og kvalitet, hvorfor denne ideologi, isme, modernisme, i stor stil har haft held med at fortrænge opmærksomheden fra den måde, som værdi og kvalitet sættes på uden om markedet. Slavementaliteten har fortrængt evnen til frit at filosofere over værdier og kvaliteter.

3 3 I politisk, økonomisk og generelt modernistisk forstand er man tilbøjelig til at identificere markedsværdien med værdi og kvalitet i sig selv, hvor prisen, markedsværdien, ret beset netop kun er et mål for det, der er eller har værdi. Tit er det sådan, at folk er nødt til at kende prisen på det, som de har, for at danne sig en forestilling om hvad det betyder for dem. Hvis det ikke kostede noget, så ville det være værdiløst for dem. Hvis de ikke kunne fortælle, hvor meget deres bil, hus, rejse, smykker, mad, vin, tøj, osv. havde kostet, så ville det være værdiløst for dem. De forbruger alene for at vise, at de kan. De har mistet deres sans for værdi og kvalitet, forvekslet indholdet i tilværelsen med prisen. Markedsværdier og anden form for kvalificering af værdi og kvalitet Når man tænker pengeøkonomisk, så tænker man i pengeværdier. Men pengene har dybest set kun betydning som mål for værdi ved at referere til de værdier, der netop ikke er pengeværdier, pengeøkonomisk bytteværdi. Kvaliteterne, som de opleves ved de fem sanser, nytten, når man orienterer sig funktionelt, meningen, hvis man orienterer sig religiøst, formålsmæssigt, eller overlevelsen, hvis man er misforstået darwinist, og tror at meningen med livet er at overleve, falder ikke kvalificeret ved prismekanismen, markedets udbud og efterspørgsel! Og det ændres heller ikke af, at nytteværdier, kvaliteter, religion, nyttige videnskabelige beskrivelser af verdens sande sammenhænge kan sælges. Dvs. værdierne og kvaliteterne forsvinder ikke og går ikke nødvendigvis op i markedets prisangivelser, selv om der kan sættes pris på dem, selv om de kan handles. På overordnet plan er der en udtalt tendens til at orientere sig mod kvaliteter og værdier, som om de kunne reduceres til markedsværdien i sig selv. Man er ikke altid tilbøjelig til at filosofere over værdierne, men taler f.eks. hellere om prisen, markedsprisen, som ingen kan ændre på med sin subjektive smag eller vilje. Eller rettere, når det drejer sig om værdikamp, så har man identificeret det med spørgsmål om indvandring, dem og os, terror, fremmede religioner, principielle og uforpligtende former for tematisering af frihedsbegrebet sat op over begreber om styring og tvang. Det meste har i praksis kun fungeret som dække over den underlæggende præmis: At markedet kognitivt figurerer som realiteten bag det hele, selve målet for frihed og værdi. I det hele taget har der været en opfattelse af markedet som den objektive nødvendighed, samtidigt med at markedet betegnes som det frie marked og den mekanisme, der gør det muligt for det moderne subjekt at realisere sig selv. Kun på markedets vilkår er det tilsyneladende muligt at realiseres sig som et moderne frit individ. Det er med andre ord på markedet, at man som moderne individ, borger, mand og kvinde, skal finde sig selv. Det er markedet, der bestemmer, om det kan lade sig gøre at realisere sig og blive et helt menneske i moderne forstand, få succes.

4 4 Det er sådan man orienterer sig. Og den måde, som man orienterer sig på siger mere, end det der kommer til syne i kraft af denne iagttagelsesform: Det at man orienterer sig mod markedet, som om det kun var på markedet og markedets vilkår, at det kunne lade sig afgøre, om et menneske har realiseret sig selv og er blevet helt og frit det er om noget mindst lige så afgørende for det moderne liv, som det marked, man orienterer sig imod på den måde. Det at man orienterer sig mod arbejdsmarkedet, som om det var altafgørende for skabelsen af samfundsværdierne det er om muligt lige så afgørende for skabelsen af værdier og livsgrundlag, som det der reelt skabes på arbejdsmarkedet (og det meste skabes, opretholdes og gendannes stadig uden om markedet). Det at man ikke kan finde ud af at forholde sig til sit liv, uden at der bliver sat sammenlignelige mål på det, i form af priser på huset, bilen, feriehuset, ferierejserne det siger mere om dette liv, end de priser, der bliver sat her. Markedet og pengeøkonomien er blevet det moderne samfunds ideologi. Pengemekanismerne er blevet indholdet i tilværelsen, mere end et funktionssystem blandt andre. Sådan behøver det ikke at være. Modernisme Denne ideologi, markedsfundamentalismen, denne form for modernisme, er så fast forankret over alt i det politiske system, og altså ikke bare på markedet eller i de kommercielle mediers italesættelse af den sociale realitet, at ingen tilsyneladende er i stand til at se skoven for bar træer (bortset fra mig altså, der sidder oppe på kvisten og ser det hele klart gennem internettet). Det pengeøkonomiske system med dets økonomiske rationalitet er blevet det moderne samfunds ideologi, modernisme. Denne isme er i sig selv udtryk for en måde at være til på, som slet ikke kan måles og registreres i kraft af det mål for værdi, som man forstår. Markedets indflydelse på opmærksomheden for kvaliteter og værdier fungerer på en måde, som den økonomiske rationalitet med dens priser er ude af stand til at registrere. Man kan sige, at den økonomiske rationalitet er kognitivt lukket om og for sin egen kognitive og kvalitative selviscenesættelse, for der kan f.eks. ikke sættes pris på prisdannelsens kvalitet og performance: - Hvad en økonom ikke kan sætte pris på, det eksisterer ikke i økonomisk forstand. Og, konkluderer økonomen, hvad der ikke eksisterer i økonomisk forstand, det eksisterer slet ikke. Værdien af selve prisdannelsen, er svær at sætte pris på. Den forsvinder fra økonomens realitet sammen med økonomen selv. - Hvad en rationalist ikke kan tænke, det eksisterer ikke for rationalisten. Og, konkluderer rationalisten, hvad der ikke kan tænkes rationelt, det eksisterer overhovedet ikke. Således forsvinder han for sig selv, sammen med hans irrationelle form for rationalitet. - Hvad en bondeknold ikke forstår, det eksisterer ikke for bondeknolden. Og, konkluderer bondeknolden, hvad der ikke eksisterer for bondeknoldens forstand, det findes ikke.

5 5 Filosofferne underholder sig med at se på, hvordan virkeligheden, realiteten, formes betinget af iagttagerens konkrete måde at orientere sig på. Man taler her om den realitet, der lever ved iagttagerens konkrete måde at orientere sig på. Således er det en ganske bestemt form for kognitiv praksis, der bestemmer, hvad der f.eks. er realitet i politisk, økonomisk og videnskabelige forstand. Realiteten, som den kommer til syne for en bondeknold, en økonom og en filosofisk rationalist er meget forskellig fra hinanden. Derfor er det muligt for filosoffen at tale om økonomens, rationalistens, bondeknoldens og filosoffens respektive realitet. Det tilfalder således filosoffens realitet, at den er omfattet af realiteten, uden dermed at være realitetén. Filosofferne laver stort set ikke andet, end at reflekterer over hvordan verden åbenbarer sig for sig selv på de forskellige vilkår, som man finder socialt og psykisk omkring sig. Filosoffen går således ud fra, at verden, realiteten, indeholder en mangfoldighed af realiteter, og at erfaringen kan være nok så nyttig, levedygtig osv. på de respektive vilkår for dens tilsynekomst, men at erfaringen for så vidt ikke behøver at svare til noget som helst for at fungere. Således er det en filosofisk betragtning, der kommer til udtryk, når det fremhæves, at både økonomen, rationalisten, bondeknolden og filosoffen selv tager fejl, når det konkluderes, at hvad der ikke eksisterer på iagttagerens egne forudsætninger for forståelse og realitet, det har ingen realitet. Det tilhører således filosoffens realitet, at den mangfoldighed af realiteter, der kommer til syne i kraft af de mange sociale og psykiske kognitive forudsætninger, måske nok findes hver for sig, men at disse former hver især er omfattet af realiteten, og at de derfor tilhører realiteten, uden at kunne tage patent på den med deres egen. Det moderne samfund afstikker betingelserne for, hvad det moderne samfund kan se, høre, forstå og forklare. Det er det moderne samfunds realitet, der kommer til syne her, og den er altså omfattet af realiteten uanset hvor lidt retfærdighed den yder den omfattende realitet. Markedets realitet versus realitetens marked Det tilhører filosoffens realitet, når det som her fremføres, at det kun er udtryk for det moderne samfunds realitet, når det definerer markedet, prisen som den sættes på markedet, som det egentlige mål for værdi. Markedets realitet er omfattet af realiteten, realitetens marked er kun en del af realiteten. I de økonomiske lærerbøger er det kun den økonomiske realitet, der bekræftes, når det lakonisk konstateres, at prisen ikke er noget som økonomerne opfinder eller er med til at definere, hvorfor den må være objektiv 2. Prisen er udtryk for 2 De husker omhyggeligt at glemme, hvor ambivalent distinktionen objektiv/subjektiv er. Bare fordi et individ ikke egenhændigt kan sætte markedets pris, så følger det ikke, at prisen svarer til

6 6 det, der hedder umiddelbar empirisk grundmateriale, dvs. den økonomiske videnskabs genstandsfelt, markedet med dets udbud og efterspørgsel. Under henvisning til prismekanismens objektivitet omtales den økonomiske realitet som realiteten. Argumenterne lyder som i det følgende: Prisen har enhver bare at tage til efterretning, som det objektive mål for værdi. Prisen er tilmed alment entydig og let at forstå, da den angives med et tal, der er så let at sammenligne med et hvilket som helst andet, og derfor hævet over subjektiviteten. Uanset hvor stort udbuddet er af store og små åbne butikker, så får han for lidt. Efterspørgslen er i økonomisk forstand identisk med købekraften, pengene i pungen, det indestående på diverse konti eller de mere eller mindre bundne kapitalværdier. Markedet er den skinbarlige realitet, slet og ret! Det er da også rigtigt, at alt kan falde på markedet, at der kan sættes pris på alt. Der er markeder og priser for alt. Ægteskabsmarkedet, hvor kønnene drages mod hinanden, sætter prisen på kvinder og mænd. Det internationale marked, den store hvide pengeøkonomi, der har overtaget formidlingen, distribueringen af alt, lige fra forbrugsgenstande, fødevarer, tøj til tjenesteydelser af enhver art. Men! og atter men!: Markedet kan kun sætte pris på kvaliteterne og værdierne. Kvaliteterne og værdierne går ikke op i prisen. Kvaliteterne og værdierne er ikke prisen! Selv det at sætte pris på har sin egen kvalitet og værdi for livet, der på ingen måde går op i prisen! Hvilken pris skal vi i øvrigt sætte på prissættelsen? osv. Værdier og kvaliteter går under for markedet Der er meget, der lige frem er gået under for eller er i færd med at gå under for markedet, sådan at verden lige frem bliver fattigere i takt med den økonomiske berigelse, prisstigningerne og omsætningen af goderne i pengeøkonomisk forstand! Faktisk så er rigdom i pengeøkonomisk forstand betinget af mangel i ikke økonomisk forstand: Hvis alle behov og alle former for tilfredsstillelse var opnået, så ville der ikke være efterspørgsel på noget som helst. Det illustrerer til fulde, at økonomisk vækst, værdistigningerne i pengeøkonomisk forstand, ikke kan tages som entydigt mål for, at samfundet er blevet rigere på værdier og kvalitet. Økonomisk vækst er på mange måder skyld i den tiltagende fattigdom og mangel som den er betinget af = Økonomisk vækst bygger på og fører til fattigdom og mangel: Før fiskeriet i de indre danske farvande blev ødelagt af overfiskning med noget i sig selv, eller at der er en entydig relation mellem værdierne/kvaliteterne og prisen. Det forhold, at økonomen ikke selv har opfundet prisen, at han kan iagttage den på markedet, objektivt, registrerende på en alment gyldig måde, betyder ikke at markedets realitet er værdiernes realitet, eller at dette marked ikke kan sættes ind i en bredere realitet, at markedets realitet skulle være så meget mere end en hvilken som helst anden social konstruktion af realiteten. Man husker omhyggeligt at glemme den mangfoldighed af social konstruktioner, der findes på det sociale plan og som genspejles på det psykiske plan, som det objektive i det subjektive, fuldstændigt lige som psykoanalysen kan reducere det subjektive til genstanden for sin forskning, objektivere det subjektive.

7 7 alt for kapitalintensive fangstmetoder og landbrugets forurening af havet med kvælstof, da kostede fisk ikke ret meget, og mange kunne hente lidt protein ved selv at fange fisk gratis. Den kapitaltunge udnyttelse af land og vand har ødelagt fiskeriet, og der er gået store ressourcer tabt, dvs. store dele af det differentierede naturlige liv i havet og på landjorden er forsvundet som følge af en alt for kapitalintensiv udnyttelse af land og hav. Grundvandet er ødelagt mange steder, hvorfor man må betale mere for at få, hvad der ellers stort set var gratis. Mandens sædkvalitet er faldet som følge af fremmed kemi i nærmiljøet, hvorfor mange par enten selv må betale for kunstig befrugtning, eller lade det offentlige betale. Den energitunge produktion og den ekstremt ressourcekrævende form for arbejdsdeling på globalt plan ødelægger både naturlige former for liv, oprindelige kulturelle forskelle, jordens klima, og fjerner flere og flere naturlige livsbetingelser for menneskene over alt på jorden. Resultatet er, at mange mennesker, der før havde mulighed for at forsyne sig selv med mad, tøj og bolig uden om pengeøkonomien, i dag er nødt til at arbejde for løn, for at få råd til det der før stod til rådighed gratis eller udelukkende ved egen arbejdskraft. Den internationale økonomi har ganske givet åbnet for en masse muligheder, gjort det muligt at leve for flere mennesker på en måde, der registreres som øget økonomisk velstand, øget økonomisk omsætning. Men et samlet regnskab, over hvor mange livsbetingelser og forringelser af det menneskelige liv, der kan forklares som direkte og uomtvisteligt resultat af økonomisk vækst, det er aldrig lavet. Sandsynligvis fordi det ville underminere grundlaget for den ideologi, der dominerer den sociale selvbeskrivelse på globalt plan fuldstændigt og endegyldigt. Forudsætningen for den økonomiske vækst grundlaget for de former for efterspørgsel på noget, der før var i overmål, og som derfor var gratis finder vi bl.a. i den økonomisk vækst selv. Stigningen i pengeøkonomisk omsætning skyldes på mange måder den økonomiske omsætning, der har fjernet livsbetingelser, ødelagt hvad der virkede naturligt uden om pengeøkonomien, hvorfor der nu må betales for det, der ellers var gratis. Den økonomiske vækst fører til mangel og er udtryk for større mangel, dårligere livsbetingelser, økologisk selvdestruktion. Væksten i BNP et og i det globale bruttoprodukt er langt fra det entydige mål for velstandsstigning, som det bliver fremstillet som i de fleste sammenhænge. Derfor kan man sige om den markedsfundamentalistiske ideologi, modernismen, at den lyver.

8 8 Den økonomiske rationalitet er også irrationel Den økonomiske rationalitet er langt fra kun hensigtsmæssig. For at se det, må den sættes ind i et bredere perspektiv, end den snævert pengeøkonomiske rationalitet, realitet. Alternativerne til pengeøkonomisk vækst findes i omverdenen til det pengeøkonomiske system. Alt det, der stadig findes i overmål, og som man ikke behøver betale for, det distribueres og fordeles uden om det kommunikationsmedie, som pengene er i sociologisk forstand. Endnu kan vi trække vejret uden at skulle betale for det. Grundvandet er ikke helt ødelagt over alt endnu, så det er endnu relativt billigt. Vi har stadig noget fritid og hinanden for os. Der findes en lang række af goder, som vi ikke behøver at betale for. Vi betaler ikke hinanden for en samtale. Internettet har endda skabt et gigantisk overbud af budskaber, som i en eller anden grad når ud til nogle endog meget specialiserede former for efterspørgsel takket være de store søgemaskiner. Det store sociale rum, som findes på internettet, bliver mere og mere mangfoldigt og differentieret. Udbuddet og efterspørgslen på budskaber møder her hinanden, uden at der er kommercielle interesser af betydning bag formuleringerne af dem. Udbuddet af former for social selvbeskrivelse er derfor blomstret op over de sidste år. Og især de mere vågne på nettet har mulighed for at se, hvor indsnævrende de kommercielle medier har virket på den sociale selvbeskrivelse, når de sammenligner de kommercielle mediers fremstillinger med de andre muligheder, der begynder at vise sig over alt på nettet. Pengenes funktion vil ikke forsvinde, og det er der heller ingen grund til. Men dyrkelsen af markedet som realitetsprincip, markedsideologien, vil med held kunne begrænses, i takt med at den sociale selvbeskrivelse holder op med at være betinget af, om budskabet sælger hos det særligt købedygtige segment af forbrugere, som de kommercielle medier lever af at servicere. I virkeligheden så ville kun et mindretal købe de budskaber, som de kommercielle medier lever af at sælge, uanset om de har råde eller ej. Resultatet af folketingsvalget d. 15/ afslørede, at et flertal af den danske befolkning ikke købte den siddende regerings og de kommercielle mediers budskab. Stik modsat opfordringerne som de kom fra alle de kommercielle medier inklusiv, DR og TV2 der har været under VKO s styring i næsten ti år så stemte et flertal af danskerne for et regimeskifte. Det kan til dels forklares med, at kommunikationen og den sociale selvbeskrivelse allerede er ved at glide de kommercielle medier af hænde. Derfor er der begrundet håb om, at vi i fremtiden i højere grad vil blive i stand til at forstå værdier og kvaliteter som andet og mere end prisens.

9 9 Finanskrise Det internationale pengemarked faldt i uge 38 til samme niveau, som det var på i slutningen af Kapitalværdierne imploderer over alt på jorden, og grundlaget for at fortsætte med at sætte penge i omløb forsvinder i takt med faldet i priserne på kapitalværdier. Staterne har siden 2007 og 2008 sat sig mere og mere i gæld for at redde den finansielle sektor verden over. USA, Japan og Europa har gennem de sidste 30 til 40 år levet højt på evnen til at belåne sine kapitalværdier, dvs. ved at udstede penge/lån fra de respektive nationalbanker med sikkerhed i nationale og nationalt ejede internationale kapitalværdier. Nu da disse værdier imploderer 3, står en masse kreditorer tilbage med nogle pålydende værdier, aktiver, tilgodehavender, som der ikke længere er dækning for. Alverdens kreditorer har aktiver, penge, der er krav på afbetalinger og betalinger af renter og rentes rente i fremtiden. Men disse aktiver forsvinder i takt med, at kapitalværdierne synker sammen på markedet. Banker og finansinstitutioner afskriver, eller fifler med regnskaberne ind til de alligevel må afskrive sine aktiver og dermed miste grundlaget for at låne penge hos nationalbankerne og hinanden. Likviditeten forsvinder ud af den finansielle sektor og resten af markedet. Og hvis staterne satser alt på at redde dette marked, ja så går de med i faldet. Den vestlige verden mister en del af den købekraft, der hidtil er blevet brugt på at importere. Og de asiatiske og latinamerikanske økonomier, som har levet på eksport, må omstille deres økonomi evt. til mere lokal handel i egen valuta og til bilaterale former for samhandel uden om den vestlige valuta. På et tidspunkt bliver den vestlige verden nødt til at ændre betingelserne for at sætte penge i verden. Frem for hele tiden at satse på det liberale marked, så kan staten genindtage rollen som den instans, der med nationalbanken kreerer købekraften, dvs. sætter penge i verden ved at betale de mennesker, der faktisk producerer for staten, hvad der er brug for af offentlige ydelser uden at sætte nogen i gæld. I dag sættes pengene primært i verden ved belåning af kapitalværdierne. Det kan ikke fortsætte. Inflationen i kapitalværdierne er standset, og uden inflation i kapitalværdierne kan pengene ikke sættes i verden som gældstiftelse med sikkerhed i kapitalværdierne. Men ind til videre satser den internationale og nationale politiske elite på, at det etablerede pengesystem kan reddes. Elitens råderum er dog næsten forsvundet i de første forsøg på at redde det marked, der skulle have været løsningen på alle problemerne, men som altså ikke kunne klare sig selv. Set her fra tagetagen på villavejen, hvor jeg bor, glimrer selverkendelsen og forståelsen for verdens sande tilstand ved sit fravær. Mvh. Steen Odense d. 25/9 3 Synker sammen.