Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/ Penge og priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser"

Transkript

1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/ Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4 Konklusion...6 Teksten her er en opsummering af nogle sammenhænge, som jeg har beskæftiget mig med i en del andre tekster over de sidste år. Man kan forfølge pointerne ved at gå de søgninger efter, som er lagt ind i de tre fodnoter til teksten, og ved at læse op i overensstemmelse med de anbefalinger, der knytter sig til konklusionen sidst i teksten her. Mine arbejder er tilgængelige på arbejdsforskning.dk, på ing.dk og i flere andre fora, hvor jeg har haft mulighed for at lægge mere dagsaktuelle kommentarer til den økonomiske udvikling ind. Hvis man læser op i artikelrækken, som jeg har lagt navn til på arbejdsforskning.dk; så vil man kunne se, hvordan finanskrisen var udslagsgivende for mine mange forskellige forsøg på at forstå pengeøkonomien. Forsøgene udfolder sig ud fra en særegen systemteoretisk indfaldsvinkel, inspireret af dagsaktuelle artikler fra verdenspressen på spansk, dansk, tysk og engelsk op gennem perioden fra og med 2008 til i dag. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

2 Prisen og markedet i klassisk forstand Prisen, som kan sættes på alt, hvad der udbydes på markedet, er ideelt set og i klassisk økonomisk forstand 1 resultat af udbud og efterspørgsel, dvs. resultat af en mekanisme, som med rette kan beskrives som selve kernen i den form for effektiv fordeling af de knappe ressourcer, som intet andet end det fri marked formår at præstere i ideel klassisk forstand. Idealet står for utopien, forestillingen om det optimale marked, en mere eller mindre realistisk en af slagsen. Men som verden af i dag tager sig ud, har beskrivelsen af markedet ikke ret meget med virkeligheden at gøre. Idealet svarer ikke til virkeligheden og virkeligheden svarer ikke til idealet, bl.a. på grund af bestræbelserne på at redde markedet, der hvor det svigter. Prismekanismen, prisdannelsen via udbud og efterspørgsel, udgør den hårde kerne i de klassiske økonomiske teoriers forklaring på, hvorfor markedet har ret, hvorfor markedet pr. automatik må føre til ligevægt, det som man forestiller sig som den optimale allokering og udnyttelse af de knappe ressourcer. Ligevægten viser sig her i den rigtige pris, hvor loven om udbud og efterspørgsel har fået lov til at herske, sætte prisen, via legitime markedsaktører. Den optimale investering, udnyttelse af de knappe ressourcer, vil indtræde produktivt og befordrende for væksten, der hvor markedet får lov at bestemme i overensstemmelse med sin iboende lovmæssighed, prismekanisme, som garanterer, at samfundet udvikler sig optimalt med hensyn til sine muligheder for økonomisk vækst og velstand. Det er utopien. Ideelt set, så har markedet ret, når bare det får lov. Det er hvad prisen og markedet handler om i klassisk forstand. Pengene i klassisk forstand Pengene er inden for utopien et neutralt byttemiddel 2, mål for værdi, som kun findes i begrænset mængde på markedet, hvorfor markedet selv kan sætte den rigtige pris på pengene via sin prismekanisme. Penge er som byttemiddel mål for værdi, de er bestandige, hvorfor de kan spares op og så er de en knap ressource, der altså fordeler sig via udbud og efterspørgsel på markedet, lige som andre ressourcer på markedet. Deres markedsværdi, prisen på penge, sat i penge, sætter deres markedsværdi (selvreference/inkluderende autopoiesis/moment af autark natur) som igen sikrer den decentrale forarbejdning af informationer, der er så karakteristisk for markedet, der hvor enhver aktør, ideel økonomisk rationel agent har mulighed for at handle på en måde, der ikke bare sikrer den for sig selv optimale anbringelse af sine knappe goder, men også den for hele samfundet optimale anbringelse af sine knappe goder (Vi taler stadig om utopien). 1 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=klassisk+og+neoklassisk+teori 2 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=penge+er+neutrale Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

3 Pengene kan spares op, anbringes sikkert af sine ejere. Men som penge har de ikke værdi på anden vis, end som betalingsmiddel, dvs. som det, der giver det økonomiske subjekt adkomst til markedets udbud af varer og ydelser. Pengene er derfor et gyldigt mål for markedets værdier. Markedsværdien er et validt udtryk for samfundets økonomiske værdier, fordi de ikke har værdi eller udgør et formål i sig selv (i utopisk forstand). Virkelighedens penge Virkelighedens penge sættes i verden som lån i de markedsværdier, dvs. markedsværdier som bl.a. også kommer til verden via pengeskabelsen selv 3. Virkelighedens penge er ubegrænsede, dvs. der er ingen grænse for, hvor mange der kan laves af dem. De skabes på markedet og har afgørende indflydelse på markedsværdierne. De udbydes og efterspørges på markedet. Udbuddet og efterspørgslen sætter sig igennem på en måde, der nu effektivt har sat prismekanismen ud af kraft, netop fordi pengene delvis absorberer sin egen købekraft, bestemmer sin egen udbudspris ved at rette sig mod sig selv på en måde, som slet ikke har noget med realøkonomiens udbud af varer og ydelser at gøre. 4 I systemteoretisk forstand beskriver Niklas Luhmann i Die Wirtschaft der Gesellschaft fra 1988, hvordan pengenes kredsløb er udtryk for det økonomiske systems selvreference, de begivenheder, betalinger, der autopoetisk opstår og lever lukket ved systemets selvskabte betingelser, hvor betalingen skaber forudsætningen for betalingens gentagelse (systemets basale selvreference). Han pointerer at denne selvreference lever parallelt med og betinger systemets fremmedreference, dvs. det at priserne refererer til andet og mere end betalingsmidlet selv. Menneskets behov beskrives som tilhørende det økonomiske systems omverden, hvorfra de teoretisk kan indoptages som garanten for sammenhæng mellem systemets selv- og fremmedreference. Jeg er inspireret af Luhmanns systemteori, men lægger vægt på det forhold, at et ganske bestemt incitament kommer til verden og fødes med pengene, hvorfor man må sige, at dette incitament er særskilt karakteriserer det økonomiske menneske til forskel fra mennesket i øvrigt, uanset hvordan man så i definerer mennesket eller anbringer det ontologisk/semantisk i forhold til det økonomiske system. Jeg har i en lidt længere tekst, som endnu ikke er offentliggjort, valgt at lægge hovedvægten på distinktionen mellem det incitament, som skabes med pengeøkonomien, og så de andre former for behov, som i Luhmanns teori figurerer som det, der sikrer foreningen af systemets selvreference med fremmedreference. Min pointe er, at den særskilte rationalitet, som knytter sig til omgangen med penge, ikke kan identificeres med en generelt nytteoptimerende rationalitet. Det økonomiske menneskes rationalitet er ikke nødvendigvis befordrende for forbrugerens behovstilfredsstillelse. På den måde skyder jeg en kile ind i den klassiske økonomis beskrivelse af den økonomiske rationalitet. Begrundelserne for den manglende identitet mellem den økonomiske rationalitet og dens almennyttighed knytter sig bl.a. til den måde, hvorpå pengene skabes og influerer prisdannelsen, skabelsen og fordelingen af købekraften. Disse aspekter kommer Luhmann ikke ind på, han nævner kun pengemultiplikatoren, som ikke fundamentalt redegør for det fænomen, som Schumpeter og Keynes beskrev fagøkonomisk forpligtende i begyndelsen af 1930 erne. Det fri markeds pengeskabelse har sat prismekanismen ud af kraft. Penge udstedes af den finansielle sektor på nationalt og internationalt plan. Hverken nationalbanker, national eller international lovgivning kontrollerer pengeskabelsen, som den udfolder sig på det fri marked via skyggebanker, det fri markeds uregulerede kreditmarkeder, udstederne af de kreditpenge, som udgør en overvældende del af verdens penge. 3 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=penge+money+geld+g%c3%a6ld 4 Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

4 EU-landenes stater har tilmed afskåret sig selv fra fx at finansiere sine evt. underskud på finanserne uden om det fri markeds endogent skabte penge. Staterne må ikke låne direkte af ECB eller de filialer af nationalbanker, hvis virke er bundet ind af ECB. Forskellene på de renter, som forskellige stater betaler inden for euroland, er derfor gigantiske, hvilket igen forstærker uligheden mellem taberlande og vinderlande, PIGS-landene og vindernationerne inden for fællesskabet. PIGS-landene betaler skyhøje renter til skaberne af kreditpenge på Eurodollarmarkedet, som har lov til både at lave kreditpenge selv og låne af ECB, der i øjeblikket erstatter markedets penge med sine base money. Skaberne af markedets endogene penge har aldrig betalt for egne penge, og får dem nu erstattet med det nærmeste, som denne verden kommer rigtige penge, nemlig nationalbankpenge. ECB s bebudede opkøb af lånebeviser vil med sin 1,1 billion Euro ikke komme til at gøre nogen stor forskel på hverken pengemængde eller priserne på penge på det globale pengemarked, hvor der i øjeblikket findes, hvad der svarer til 199 billioner US$ (Det er hvad Mc.Kinsey estimerer som verdens samlede gæld anno 2015). Mario Draghis bidrag til markedets endogent skabte penge vil være en dråbe i havet, lige som renteinstrumentet, centralbankens discount window for indlån og udlån har vist sig virkningsløst. Virkelighedens priser Realøkonomien og pengeøkonomien står på grund af pengeskabelsen i et prekært forhold til hverandre. De klassiske teorier nægter af dogmatiske grunde at se virkelighedens priser i øjnene, det faktum, at de gigantiske mængder af endogent skabte penge har ødelagt markedets prismekanisme, hvorfor der ikke længere er nogen entydig og funktionel forbindelse mellem markedspriserne og realøkonomien, hvad der dybest set heller aldrig har været. Forbindelse har der nok været, men relationen har aldrig været entydig. Pengene skabes og sættes i verden som lån i aktiver. De aktiver, der danner grundlag for belåning, henter i stor stil sin værdi via lånemekanismen. Dvs. kapitalværdier, finansiel kapital, lånebeviser, fordringer på produktet, udgør sammen med de mere grundlæggende kapitalværdier, fx jord og fysiske produktionsanlæg, arbejdskraft, energi m.m. det grundlag, som kan belånes, danne grundlag for udstedelse af kreditpenge. Og grundlaget for udstedelse af penge skifter derfor værdi med pengeudstedelsen selv i en lukket relation, der gør skabelsen af markedsværdien til en autark mekanisme. Det viser sig bl.a. i prisdannelsen på aktier og obligationer, sammen med det internationale pengemarkeds virtuelle kreditbeviser, priser på fremtidens penge. Det danske C20- indeks er pt. oppe over kurs 930, hvor det var nede omkring en tredjedel for mindre end 5 år siden. Disse udsving afslører med al mulig tydelighed, at prisdannelsen på kapitalværdi ikke står i nogen entydig relation til realøkonomisk produktiv kapacitet og omsætning. Samtidigt med, at mængden af penge aldrig har været større på det internationale pengemarked, så er det ikke muligt for almindelige mennesker og mindre produktive virksomheder at låne eller omlægge lån i øjeblikket. Den finansielle sektor er oversvømmet med fremmed købekraft og har ingen interesse i at låne ud, med mindre der er tale om de midler, som man skaber i selve låneprocessen. De midler, som fx realkreditinstitutterne i gamle dage (før liberaliseringen af kreditforeningerne i 1980 erne) var henvist til at benytte sig af, når de formidlede lån, nemlig allerede eksisterende penge på markedet, vil man ikke formidle videre som lån til almindelige lånere 5. Man vil kun foranstalte lån, som samtidigt finansieres af bankerne med skabelse af nye 5 I princippet er kreditforeningerne fortsat henvist til at låne allerede skabte penge ud, eller penge som skabes af andre institutter end kreditforeningerne selv, men i praksis sker långivningen over Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

5 kreditpenge, dvs. af de banker, der ejer de danske realkreditinstitutter. Men ejerne af realkreditinstitutter, bankerne, vil ikke betale for at låne ud, hvad de er tæt på at skulle, når de køber realkreditinstitutternes obligationer. Bankerne ønsker ikke at låne allerede eksisterende penge ud. De har over de sidste 40 år vænnet sig til, at det ikke er opsparede penge, som lånes ud, men nye endogent skabte penge. Og lige nu falder mængden af endogene penge på nationalt plan, dels via nationalbankens erstatning af disse med base money, dels via de ekstreme mængder af fremmed valuta, som oversvømmer det nationale marked. Danmark er, når privat, offentlig, erhvervslivets og den finansielle sektors egen gæld regnes sammen, den tredje mest forgældede nation i verden målt i relation til det nationale bruttoprodukt. DK skylder hvad der svarer til 5,35 gange det årlige BNP. Når folk betaler sine lån tilbage, så falder mængden af endogene penge, og dermed bankernes mulighed for at cleare fordringer på sig selv med fordringer på andre banker. Derfor lånes der kun meget beskedent ud til realøkonomien her i DK i øjeblikket, uanset at mængden af endogene såvel som base money er ekstrem. De klassiske økonomer identificerede realøkonomi med det, der kunne måles i penge, dvs. pengene blev betragtet som neutrale eller som en slags slør i forhold til realøkonomien. Pengene var her udelukkende det byttemiddel, der befordrede realøkonomiens udfoldelse. Men virkelighedens priser og penge er sit eget mål, både nu, men var det også i det nittende århundrede, hvor den klassiske fagøkonomi fandt sin form. Pengene skabes som penge med sig selv som formål. Det økonomiske subjekt, det økonomiske menneske, er primært opsat på at opnå et maksimum af fordringer på produktet, penge. Og det er meget lettere for indehaverne af kapitalværdierne at skabe prisstigninger på sine kapitalværdier via pengeskabelsen i samarbejde med den finansielle sekter, som selv er indehaver af store dele af verdens belånte aktiver, aktiver som sektoren har samlet op med sine hjemmelavede penge end det er at beskæftige sig med bidraget til produktet. Det er et fundamentalt faktum, som har ført til den skæve prisdannelse, hvor de relative priser ikke kan adskilles fra den absolutte pris, og hvor man af samme grund ikke kan tale om noget pengeøkonomisk sandt udtryk for den realøkonomiske udvikling. Problemet for den finansielle sektor er i øjeblikket, at verden har svært ved at leve op til sektorens fordringer på produktet. Skabelsen af købekraft og fordelingen af den er så skæv og dysfunktionel, så verden nu befinder sig i historiens største gældskrise. Verden kan ikke honorere sine kreditorer, der har 199 billioner US$ til gode. Nye penge skabes helt utilstrækkeligt af fx ECB i forhold til bestræbelserne på at kompensere for skyldnernes svigtende betalingsevne. Og det overordnede problem ligger i systemet, der består i selve den måde, som de salg af realkreditobligationer til kreditforeningernes ejere, som bestemmer hvornår kreditforeningen kan udstede et lån. Danske Bank bestemmer således hvornår Realkredit Danmark, og er ikke interesseret i at betale for at låne sine bankpenge ud, dem som skabes i låneprocessen. Renten er nu så lav eller i minus, så det ikke kan betale sig at lave penge. Og de penge, som er på markedet, vil man heller ikke låne ud. Se fx Rasmus Hougaard Nielsens kronik d. 20. december 2014 i Weekendavisen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

6 endogent skabte penge influerer på realøkonomien. Krisen søges løst med flere penge, skabelsen af penge, som har ført til krisen i første omgang. Det er en ond cirkel. Virkelighedens priser svarer ikke til noget. Verden er ikke blevet rigere af at sætte sig i gæld til sig selv. Gældskrisen kan tages som udtryk for, at markedet er blevet ødelagt af markedets egne penge. Konklusion Forståelsen for sammenhængen mellem pengeskabelsen og prismekanismen undergraver de klassiske teorier. Min personlige erfaring er, at de sammenhænge, som jeg kort har skitseret her, er tabu inden for den officielle forskning i økonomi, som da også kalder sig nyklassicistisk, nykeynesianisme m.m. De mere eller mindre hellige alliancer mellem fx den finansielle sektor og de uddannelsesinstitutioner, som skulle repræsentere toppen inden for fagøkonomien, står sammen om fælles økonomiske interesse i at lade sandheden om markedet gå under for den herskende udgave af markedet, især de aspekter, som har med pengeskabelse at gøre. Det er derfor, at man er nødt til at gå helt tilbage til verdensøkonomiens største, Joseph A. Schumpeter og John M. Keynes, sådan som disse beskrev pengene og pengeskabelsen i begyndelsen af 1930 erne, for at finde den fagøkonomiske begrebsdannelse, basis for en videnskabeligt forpligtende beskrivelse af sammenhængen. For at danne sig et billede af, hvor dysfunktionel den moderne pengeøkonomi er, må man også finde aktuelle tal og beviser for proportionerne fx via TJN (tax justice network) og læse mellem linierne, når man finder tallene for pengemængder og gæld, det internationale pengemarkeds transaktioner, osv. Bevægelsen Positive money, med den danske underafdeling Gode penge, har gjort budskabet om de endogene penges indflydelse på markedets bobleværdier til sin mærkesag. På deres platforme kan man også finde relevante tal og grafiske illustrationer af proportioner. Der findes altså talværdier og konkrete iagttagelser bag konklusionen, som er, at markedsværdien ikke længere er noget gyldigt udtryk for verdens værdier, økonomiske vækst eller sande tilstand. Mvh Steen, Odense d. 23/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt!

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Hvordan skal penge defineres? Er penge bare

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. august Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. juli 2010

Risk & Cash Management. 6. august Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. juli 2010 6. august 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. juli 2010 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen -side

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission

SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission 25. januar 2013 Meddelelse nr. 143 SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, VIDERESENDES ELLER DISTRIBUERES,

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2011 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver Status for HP Hedge ultimo januar 2011 I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Kilde: Egen produktion Afdelingen har i januar haft kurstab på sine lange

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! Identitet og værd Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/8 2013 Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er

Læs mere

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere