Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/ Penge og priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser"

Transkript

1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/ Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4 Konklusion...6 Teksten her er en opsummering af nogle sammenhænge, som jeg har beskæftiget mig med i en del andre tekster over de sidste år. Man kan forfølge pointerne ved at gå de søgninger efter, som er lagt ind i de tre fodnoter til teksten, og ved at læse op i overensstemmelse med de anbefalinger, der knytter sig til konklusionen sidst i teksten her. Mine arbejder er tilgængelige på arbejdsforskning.dk, på ing.dk og i flere andre fora, hvor jeg har haft mulighed for at lægge mere dagsaktuelle kommentarer til den økonomiske udvikling ind. Hvis man læser op i artikelrækken, som jeg har lagt navn til på arbejdsforskning.dk; så vil man kunne se, hvordan finanskrisen var udslagsgivende for mine mange forskellige forsøg på at forstå pengeøkonomien. Forsøgene udfolder sig ud fra en særegen systemteoretisk indfaldsvinkel, inspireret af dagsaktuelle artikler fra verdenspressen på spansk, dansk, tysk og engelsk op gennem perioden fra og med 2008 til i dag. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

2 Prisen og markedet i klassisk forstand Prisen, som kan sættes på alt, hvad der udbydes på markedet, er ideelt set og i klassisk økonomisk forstand 1 resultat af udbud og efterspørgsel, dvs. resultat af en mekanisme, som med rette kan beskrives som selve kernen i den form for effektiv fordeling af de knappe ressourcer, som intet andet end det fri marked formår at præstere i ideel klassisk forstand. Idealet står for utopien, forestillingen om det optimale marked, en mere eller mindre realistisk en af slagsen. Men som verden af i dag tager sig ud, har beskrivelsen af markedet ikke ret meget med virkeligheden at gøre. Idealet svarer ikke til virkeligheden og virkeligheden svarer ikke til idealet, bl.a. på grund af bestræbelserne på at redde markedet, der hvor det svigter. Prismekanismen, prisdannelsen via udbud og efterspørgsel, udgør den hårde kerne i de klassiske økonomiske teoriers forklaring på, hvorfor markedet har ret, hvorfor markedet pr. automatik må føre til ligevægt, det som man forestiller sig som den optimale allokering og udnyttelse af de knappe ressourcer. Ligevægten viser sig her i den rigtige pris, hvor loven om udbud og efterspørgsel har fået lov til at herske, sætte prisen, via legitime markedsaktører. Den optimale investering, udnyttelse af de knappe ressourcer, vil indtræde produktivt og befordrende for væksten, der hvor markedet får lov at bestemme i overensstemmelse med sin iboende lovmæssighed, prismekanisme, som garanterer, at samfundet udvikler sig optimalt med hensyn til sine muligheder for økonomisk vækst og velstand. Det er utopien. Ideelt set, så har markedet ret, når bare det får lov. Det er hvad prisen og markedet handler om i klassisk forstand. Pengene i klassisk forstand Pengene er inden for utopien et neutralt byttemiddel 2, mål for værdi, som kun findes i begrænset mængde på markedet, hvorfor markedet selv kan sætte den rigtige pris på pengene via sin prismekanisme. Penge er som byttemiddel mål for værdi, de er bestandige, hvorfor de kan spares op og så er de en knap ressource, der altså fordeler sig via udbud og efterspørgsel på markedet, lige som andre ressourcer på markedet. Deres markedsværdi, prisen på penge, sat i penge, sætter deres markedsværdi (selvreference/inkluderende autopoiesis/moment af autark natur) som igen sikrer den decentrale forarbejdning af informationer, der er så karakteristisk for markedet, der hvor enhver aktør, ideel økonomisk rationel agent har mulighed for at handle på en måde, der ikke bare sikrer den for sig selv optimale anbringelse af sine knappe goder, men også den for hele samfundet optimale anbringelse af sine knappe goder (Vi taler stadig om utopien). 1 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=klassisk+og+neoklassisk+teori 2 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=penge+er+neutrale Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

3 Pengene kan spares op, anbringes sikkert af sine ejere. Men som penge har de ikke værdi på anden vis, end som betalingsmiddel, dvs. som det, der giver det økonomiske subjekt adkomst til markedets udbud af varer og ydelser. Pengene er derfor et gyldigt mål for markedets værdier. Markedsværdien er et validt udtryk for samfundets økonomiske værdier, fordi de ikke har værdi eller udgør et formål i sig selv (i utopisk forstand). Virkelighedens penge Virkelighedens penge sættes i verden som lån i de markedsværdier, dvs. markedsværdier som bl.a. også kommer til verden via pengeskabelsen selv 3. Virkelighedens penge er ubegrænsede, dvs. der er ingen grænse for, hvor mange der kan laves af dem. De skabes på markedet og har afgørende indflydelse på markedsværdierne. De udbydes og efterspørges på markedet. Udbuddet og efterspørgslen sætter sig igennem på en måde, der nu effektivt har sat prismekanismen ud af kraft, netop fordi pengene delvis absorberer sin egen købekraft, bestemmer sin egen udbudspris ved at rette sig mod sig selv på en måde, som slet ikke har noget med realøkonomiens udbud af varer og ydelser at gøre. 4 I systemteoretisk forstand beskriver Niklas Luhmann i Die Wirtschaft der Gesellschaft fra 1988, hvordan pengenes kredsløb er udtryk for det økonomiske systems selvreference, de begivenheder, betalinger, der autopoetisk opstår og lever lukket ved systemets selvskabte betingelser, hvor betalingen skaber forudsætningen for betalingens gentagelse (systemets basale selvreference). Han pointerer at denne selvreference lever parallelt med og betinger systemets fremmedreference, dvs. det at priserne refererer til andet og mere end betalingsmidlet selv. Menneskets behov beskrives som tilhørende det økonomiske systems omverden, hvorfra de teoretisk kan indoptages som garanten for sammenhæng mellem systemets selv- og fremmedreference. Jeg er inspireret af Luhmanns systemteori, men lægger vægt på det forhold, at et ganske bestemt incitament kommer til verden og fødes med pengene, hvorfor man må sige, at dette incitament er særskilt karakteriserer det økonomiske menneske til forskel fra mennesket i øvrigt, uanset hvordan man så i definerer mennesket eller anbringer det ontologisk/semantisk i forhold til det økonomiske system. Jeg har i en lidt længere tekst, som endnu ikke er offentliggjort, valgt at lægge hovedvægten på distinktionen mellem det incitament, som skabes med pengeøkonomien, og så de andre former for behov, som i Luhmanns teori figurerer som det, der sikrer foreningen af systemets selvreference med fremmedreference. Min pointe er, at den særskilte rationalitet, som knytter sig til omgangen med penge, ikke kan identificeres med en generelt nytteoptimerende rationalitet. Det økonomiske menneskes rationalitet er ikke nødvendigvis befordrende for forbrugerens behovstilfredsstillelse. På den måde skyder jeg en kile ind i den klassiske økonomis beskrivelse af den økonomiske rationalitet. Begrundelserne for den manglende identitet mellem den økonomiske rationalitet og dens almennyttighed knytter sig bl.a. til den måde, hvorpå pengene skabes og influerer prisdannelsen, skabelsen og fordelingen af købekraften. Disse aspekter kommer Luhmann ikke ind på, han nævner kun pengemultiplikatoren, som ikke fundamentalt redegør for det fænomen, som Schumpeter og Keynes beskrev fagøkonomisk forpligtende i begyndelsen af 1930 erne. Det fri markeds pengeskabelse har sat prismekanismen ud af kraft. Penge udstedes af den finansielle sektor på nationalt og internationalt plan. Hverken nationalbanker, national eller international lovgivning kontrollerer pengeskabelsen, som den udfolder sig på det fri marked via skyggebanker, det fri markeds uregulerede kreditmarkeder, udstederne af de kreditpenge, som udgør en overvældende del af verdens penge. 3 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=penge+money+geld+g%c3%a6ld 4 Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

4 EU-landenes stater har tilmed afskåret sig selv fra fx at finansiere sine evt. underskud på finanserne uden om det fri markeds endogent skabte penge. Staterne må ikke låne direkte af ECB eller de filialer af nationalbanker, hvis virke er bundet ind af ECB. Forskellene på de renter, som forskellige stater betaler inden for euroland, er derfor gigantiske, hvilket igen forstærker uligheden mellem taberlande og vinderlande, PIGS-landene og vindernationerne inden for fællesskabet. PIGS-landene betaler skyhøje renter til skaberne af kreditpenge på Eurodollarmarkedet, som har lov til både at lave kreditpenge selv og låne af ECB, der i øjeblikket erstatter markedets penge med sine base money. Skaberne af markedets endogene penge har aldrig betalt for egne penge, og får dem nu erstattet med det nærmeste, som denne verden kommer rigtige penge, nemlig nationalbankpenge. ECB s bebudede opkøb af lånebeviser vil med sin 1,1 billion Euro ikke komme til at gøre nogen stor forskel på hverken pengemængde eller priserne på penge på det globale pengemarked, hvor der i øjeblikket findes, hvad der svarer til 199 billioner US$ (Det er hvad Mc.Kinsey estimerer som verdens samlede gæld anno 2015). Mario Draghis bidrag til markedets endogent skabte penge vil være en dråbe i havet, lige som renteinstrumentet, centralbankens discount window for indlån og udlån har vist sig virkningsløst. Virkelighedens priser Realøkonomien og pengeøkonomien står på grund af pengeskabelsen i et prekært forhold til hverandre. De klassiske teorier nægter af dogmatiske grunde at se virkelighedens priser i øjnene, det faktum, at de gigantiske mængder af endogent skabte penge har ødelagt markedets prismekanisme, hvorfor der ikke længere er nogen entydig og funktionel forbindelse mellem markedspriserne og realøkonomien, hvad der dybest set heller aldrig har været. Forbindelse har der nok været, men relationen har aldrig været entydig. Pengene skabes og sættes i verden som lån i aktiver. De aktiver, der danner grundlag for belåning, henter i stor stil sin værdi via lånemekanismen. Dvs. kapitalværdier, finansiel kapital, lånebeviser, fordringer på produktet, udgør sammen med de mere grundlæggende kapitalværdier, fx jord og fysiske produktionsanlæg, arbejdskraft, energi m.m. det grundlag, som kan belånes, danne grundlag for udstedelse af kreditpenge. Og grundlaget for udstedelse af penge skifter derfor værdi med pengeudstedelsen selv i en lukket relation, der gør skabelsen af markedsværdien til en autark mekanisme. Det viser sig bl.a. i prisdannelsen på aktier og obligationer, sammen med det internationale pengemarkeds virtuelle kreditbeviser, priser på fremtidens penge. Det danske C20- indeks er pt. oppe over kurs 930, hvor det var nede omkring en tredjedel for mindre end 5 år siden. Disse udsving afslører med al mulig tydelighed, at prisdannelsen på kapitalværdi ikke står i nogen entydig relation til realøkonomisk produktiv kapacitet og omsætning. Samtidigt med, at mængden af penge aldrig har været større på det internationale pengemarked, så er det ikke muligt for almindelige mennesker og mindre produktive virksomheder at låne eller omlægge lån i øjeblikket. Den finansielle sektor er oversvømmet med fremmed købekraft og har ingen interesse i at låne ud, med mindre der er tale om de midler, som man skaber i selve låneprocessen. De midler, som fx realkreditinstitutterne i gamle dage (før liberaliseringen af kreditforeningerne i 1980 erne) var henvist til at benytte sig af, når de formidlede lån, nemlig allerede eksisterende penge på markedet, vil man ikke formidle videre som lån til almindelige lånere 5. Man vil kun foranstalte lån, som samtidigt finansieres af bankerne med skabelse af nye 5 I princippet er kreditforeningerne fortsat henvist til at låne allerede skabte penge ud, eller penge som skabes af andre institutter end kreditforeningerne selv, men i praksis sker långivningen over Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

5 kreditpenge, dvs. af de banker, der ejer de danske realkreditinstitutter. Men ejerne af realkreditinstitutter, bankerne, vil ikke betale for at låne ud, hvad de er tæt på at skulle, når de køber realkreditinstitutternes obligationer. Bankerne ønsker ikke at låne allerede eksisterende penge ud. De har over de sidste 40 år vænnet sig til, at det ikke er opsparede penge, som lånes ud, men nye endogent skabte penge. Og lige nu falder mængden af endogene penge på nationalt plan, dels via nationalbankens erstatning af disse med base money, dels via de ekstreme mængder af fremmed valuta, som oversvømmer det nationale marked. Danmark er, når privat, offentlig, erhvervslivets og den finansielle sektors egen gæld regnes sammen, den tredje mest forgældede nation i verden målt i relation til det nationale bruttoprodukt. DK skylder hvad der svarer til 5,35 gange det årlige BNP. Når folk betaler sine lån tilbage, så falder mængden af endogene penge, og dermed bankernes mulighed for at cleare fordringer på sig selv med fordringer på andre banker. Derfor lånes der kun meget beskedent ud til realøkonomien her i DK i øjeblikket, uanset at mængden af endogene såvel som base money er ekstrem. De klassiske økonomer identificerede realøkonomi med det, der kunne måles i penge, dvs. pengene blev betragtet som neutrale eller som en slags slør i forhold til realøkonomien. Pengene var her udelukkende det byttemiddel, der befordrede realøkonomiens udfoldelse. Men virkelighedens priser og penge er sit eget mål, både nu, men var det også i det nittende århundrede, hvor den klassiske fagøkonomi fandt sin form. Pengene skabes som penge med sig selv som formål. Det økonomiske subjekt, det økonomiske menneske, er primært opsat på at opnå et maksimum af fordringer på produktet, penge. Og det er meget lettere for indehaverne af kapitalværdierne at skabe prisstigninger på sine kapitalværdier via pengeskabelsen i samarbejde med den finansielle sekter, som selv er indehaver af store dele af verdens belånte aktiver, aktiver som sektoren har samlet op med sine hjemmelavede penge end det er at beskæftige sig med bidraget til produktet. Det er et fundamentalt faktum, som har ført til den skæve prisdannelse, hvor de relative priser ikke kan adskilles fra den absolutte pris, og hvor man af samme grund ikke kan tale om noget pengeøkonomisk sandt udtryk for den realøkonomiske udvikling. Problemet for den finansielle sektor er i øjeblikket, at verden har svært ved at leve op til sektorens fordringer på produktet. Skabelsen af købekraft og fordelingen af den er så skæv og dysfunktionel, så verden nu befinder sig i historiens største gældskrise. Verden kan ikke honorere sine kreditorer, der har 199 billioner US$ til gode. Nye penge skabes helt utilstrækkeligt af fx ECB i forhold til bestræbelserne på at kompensere for skyldnernes svigtende betalingsevne. Og det overordnede problem ligger i systemet, der består i selve den måde, som de salg af realkreditobligationer til kreditforeningernes ejere, som bestemmer hvornår kreditforeningen kan udstede et lån. Danske Bank bestemmer således hvornår Realkredit Danmark, og er ikke interesseret i at betale for at låne sine bankpenge ud, dem som skabes i låneprocessen. Renten er nu så lav eller i minus, så det ikke kan betale sig at lave penge. Og de penge, som er på markedet, vil man heller ikke låne ud. Se fx Rasmus Hougaard Nielsens kronik d. 20. december 2014 i Weekendavisen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

6 endogent skabte penge influerer på realøkonomien. Krisen søges løst med flere penge, skabelsen af penge, som har ført til krisen i første omgang. Det er en ond cirkel. Virkelighedens priser svarer ikke til noget. Verden er ikke blevet rigere af at sætte sig i gæld til sig selv. Gældskrisen kan tages som udtryk for, at markedet er blevet ødelagt af markedets egne penge. Konklusion Forståelsen for sammenhængen mellem pengeskabelsen og prismekanismen undergraver de klassiske teorier. Min personlige erfaring er, at de sammenhænge, som jeg kort har skitseret her, er tabu inden for den officielle forskning i økonomi, som da også kalder sig nyklassicistisk, nykeynesianisme m.m. De mere eller mindre hellige alliancer mellem fx den finansielle sektor og de uddannelsesinstitutioner, som skulle repræsentere toppen inden for fagøkonomien, står sammen om fælles økonomiske interesse i at lade sandheden om markedet gå under for den herskende udgave af markedet, især de aspekter, som har med pengeskabelse at gøre. Det er derfor, at man er nødt til at gå helt tilbage til verdensøkonomiens største, Joseph A. Schumpeter og John M. Keynes, sådan som disse beskrev pengene og pengeskabelsen i begyndelsen af 1930 erne, for at finde den fagøkonomiske begrebsdannelse, basis for en videnskabeligt forpligtende beskrivelse af sammenhængen. For at danne sig et billede af, hvor dysfunktionel den moderne pengeøkonomi er, må man også finde aktuelle tal og beviser for proportionerne fx via TJN (tax justice network) og læse mellem linierne, når man finder tallene for pengemængder og gæld, det internationale pengemarkeds transaktioner, osv. Bevægelsen Positive money, med den danske underafdeling Gode penge, har gjort budskabet om de endogene penges indflydelse på markedets bobleværdier til sin mærkesag. På deres platforme kan man også finde relevante tal og grafiske illustrationer af proportioner. Der findes altså talværdier og konkrete iagttagelser bag konklusionen, som er, at markedsværdien ikke længere er noget gyldigt udtryk for verdens værdier, økonomiske vækst eller sande tilstand. Mvh Steen, Odense d. 23/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig http://ing.dk/debat/penge-magt-medier-religionskrig-174141 Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission

SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission 25. januar 2013 Meddelelse nr. 143 SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, VIDERESENDES ELLER DISTRIBUERES,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2011 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2011

Markedskommentar Orientering Q3 2011 Markedskommentar De finansielle markeder var gennem hele 3. kvartal meget urolige. Aktiemarkederne, over det meste af verden, faldt som følge af den efterhånden kroniske gældskrise i både Europa og USA

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både politisk og økonomisk magt for at få og udøve magt. Denne

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

PROGRAM FOR 2009. Undervisning, foredrag og debatoplæg

PROGRAM FOR 2009. Undervisning, foredrag og debatoplæg PROGRAM FOR 2009 Undervisning, foredrag og debatoplæg Undervisnings- og foredragstilbuddene i 2009 er nedenfor opdelt efter art og trin mht. forudsætninger i den pågældende målgruppe af personer. De her

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Et højt og sikkert afkast PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Tegningsperiode: 25. februar - 10. marts 2003 Innovation Op til 10% i årlig rente PLUS Invest tilbyder nu to nye obligationsprodukter,

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere