Penge af navn og af gavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Penge af navn og af gavn"

Transkript

1 Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv. Men i nedgangstider bliver forskellen mellem rigtige penge og fordringer på dem afgørende. Det er pengene, som gør forskellen, arbejdet. De formerer sig hysterisk som kreditpenge i opgangstider, og de forsvinder med nødvendighed igen i nedgangstider. Pengene er helt afgørende for forståelsen for de hysteriske bevægelser, som har karakteriseret pengeøkonomien fra tidernes morgen og frem til i dag, hvor gældsdeflationen er over os igen. Men inden for moderne økonomisk videnskab er det fortsat tabu at tale om penge. I de monetaristiske og neoklassiske ligevægtsmodeller er pengene nemlig helt uden teoretisk betydning for realøkonomien: Det økonomiske system beskrives inden for den fremherskende mainstream af højt betalte meningsdannere, dvs. markedsøkonomer som et urværk, der automatisk og af indre nødvendighed vil finde sin ligevægt, realiseret som den bedste af alle verdener. Selve det økonomiske system beskrives (ceteris paribus) ud fra en forestilling om det økonomiske menneskes rationalitet, hvor enhver værdi og økonomisk faktor figurerer i forhold til sin markedsværdi. Pengene er ideelt set et neutralt byttemiddel, mål for økonomisk værdi, der sat i priser (der kan sættes på alt) penge, står for og formidler realøkonomiens hændelser, den gnidningsløse allokering af økonomisk værdi. Alt har i økonomisk forstand sin markedsværdi, også pengene selv, der af samme årsag henter sin i markedsøkonomisk forstand legitime værdi internt i det økonomiske system via prismekanismen. De kun teoretiske og ideelle forudsætninger for reduktionen af pengenes betydning til det at være et neutralt medie, ligger i den urealistiske og yderst verdensfjerne rolle, som pengene har fået i netop kun teoretisk og ideel forstand. Teorien selv, de mere eller mindre klassiske ligevægtsmodeller, bygget op over León Walras formel, T x P = M x V 1, svarer ikke til noget. Teorien forudsætter gyldigheden af følgende antagelser, der altså figurerer implicit og eksplicit i de neoklassiske, neokeynesianske, monetaristiske mainstreammodellers teoribygning. Det hævdes, at: - penge tilføres markedet ude fra af nationalbankerne, - mængden af penge i markedet kan styres af/via nationalbankernes rentepolitik, lånepolitik og direkte markedsinterne operationer, - pengene har en markedsværdi, der bestemmes internt på markedet, på den måde at de passivt får sin værdi, fordi de som alle andre former for udbud på markedet har en værdi, der bestemmes af udbud og efterspørgsel 2, 1 T = Omsætning af varer og ydelser, erstattes normalt af Y (Bruttoproduktet). P = Pris. M = Pengemængde. V = Omsætningshastighed. 2 Walras egen position i forhold til pengenes rolle funktion er normalt fortrængt fra de mere moderne udlægninger af kvanitetsligningen, navnet på nævnte formel. Som Schumpeter gjorde opmærksom på, så indtog Walras en svært tilgængelig position, da han hævdede, at forudsætningen for, at pengemængdens omvendte proportionelle volumen i

2 - inflation og deflation følger af pengemængden som årsag, således at for mange penge fører til prisfald på penge (prisstigninger på varer og ydelser) og for få penge fører til prisstigninger på penge (prisfald på varer og ydelser). - prisstigninger på varer og ydelser forårsages af, at der er for mange penge på markedet, og prisfald på varer og ydelser forklares med, at der er tilført for få penge til markedet, hvorfor nationalbankernes eneste opgave er at sikre den nødvendige mængde af penge til markedet og forhindre, at der kommer for mange penge på markedet. Det antages altså i disse modeller, at nationalbankerne via statsmagten og lovgivningen har ret/magt/evne til at bestemme pengenes værdi, mangfoldighed (chartalism 3 ). Prisudviklingen og den finansielle sektor har udviklet sig meget siden indstiftelsen af det moderne samfund, hvor pengeøkonomien begyndte af få sin egen funktion. Men markedsøkonomerne har valgt at holde kikkerten for det blinde øje i forhold til pengenes funktion. De vil ikke se pengenes funktion, det at pengene ikke er neutrale. Mainstreamøkonomerne vil ikke se, hvordan pengene (kreditpengene, bankpengene) skabes internt i markedet af den finansielle sektor, som det der korrekt er blevet beskrevet som endogene penge. Forestillingen om det ideelle marked forhindrer markedsøkonomerne i at komme frem til en mere funktionel og i videnskabelig forstand sand forståelse for temaet for sin forskning 4. Det præger især de mere kommercielle og markedsideologiske medier og politikeres forståelse for markedet, der helt ukritisk overtager mainstreamøkonomernes pseudovidenskab. Den kritiske masse inden for fagøkonomien, medieverdenen og det politiske system er også overraskende svagt 5 repræsenteret. Markedsøkonomerne er enige med hinanden og hele den herskende orden inden for medieverdenen og det politiske system, samt, selvfølgelig, især den finansielle sektor, men især med alle dem, der særskilt har haft økonomisk fordel af de gigantiske prisstigninger, som vi har set over de sidste 40 år på både realkapital og finansiel kapital. Hvad er det, at denne enighed centrerer sig om! Jo, de heldige er enige om, at de sidste mange års prisstigninger på realkapital og finansiel kapital er udtryk for, at alle er blevet rigere, og om, at fald i priserne på deres værdier vil betyde, at alle igen bliver fattigere. forhold til priserne forudsatte udelukkelsen af muligheden for at give pengene en grænsenytteværdi. Markedets endogent skabte penge var en simpel uting for ham, som han erkendte eksistensen af, men som han mente skulle bekæmpes. 3 Den meget mere komplicerede diskussion om etableringen af betalingsmidlet penge, spørgsmål og ejendomsret, lovgivning, statens og andre myndigheders funktion og legitimitet udelades fra opmærksomheden. Hele diskussionen om magtrelationen mellem den finansielle sektor, det politiske system og de mere realøkonomiske produktionsfaktorer udelades helt til fordel for ophøjelsen af den abstrakte markedsværdi, som udspiller sig i det moderne samfund, hvor især den finansielle sektor sætter dagsordenen. 4 I Luhmannsk forstand er der tale om en ideologisk eller moralsk iagttagelsesform, altså en ikke lærevillig, men kontrafaktisk belærende iagttagelsesform. 5 Postkeynesianere er åbne for fænomenet endogene penge, og Hyman Minsky forklarer det kapitalistiske systems iboende mangel på stabilitet bl.a. med udgangspunkt i den rolle som kreditpengene, endogent skabte penge, bankpenge har i systemet. Men den traditionelle venstrefløjs kritik af det kapitalistiske system har ingen forståelse for pengeskabelsen. De forsøger lige som Karl Marx at beskrive realøkonomien gennem mediet penge, der fokuserede på pengene, som noget der højest kunne sløre blikket for realiteten, også selv om den marxistiske distinktion mellem netop bytteværdi og nytteværdi i den grad burde havde været en øjenåbner for det faktum, at markedsværdien ikke er identisk med forbrugerens erfaring af værdi.

3 Problemet er, at det ikke er helt rigtigt, hverken det første eller det sidste. Det var nemlig primært dem, der havde andel i de aktiver, som priserne steg på i opgangen, som blev rigere, og det er også primært dem, der bliver fattigere igen, når priserne falder på deres aktiver. Argumentet, for at det er en generel samfundspligt at holde de skabte værdier oppe, falder dog sammen i og med konstateringen af, at de sidste mange års prisstigninger på kapital og finansiel kapital aldrig har været til andres fordel, end dem der ejede dem! Der er tale om en velmotiveret, dvs. yderst økonomisk rationel og let gennemskuelig konstruktion, skabt med det formål at dække over den måde, som købekraften, pengene, skabes på uden om smålige hensyn til hvad der er produktivt og/eller lige frem skadeligt. Det kan godt være, at der er forskel på penge, penge af navn og gavn. Men af gavn, der er de penge, som skabes på markedet, og som kaldes kredit, gæld, fordringer på penge, fuldt ud lige så afgørende for dannelsen af de relative priser såvel som de absolutte priser, som nationalbankpenge, base Money, virkelige penge er! Banker, kreditforeninger (ejes af bankerne), skyggebanker, almindelige jurister og borgere kan frit skabe lånebeviser, udstede veksler, danne juridiske fordringer på sig selv og andre imellem, som kan bruges som betalingsmiddel. En fordring på en bank er lige så valid som betalingsmiddel som kongens mønt. En fordring på en krone, bogført internt i bankernes elektroniske skontrationssystem, clearingssystem, er for den almindelige borger lige så valid som betalingsmiddel, som en krone i hånden. Kreditpenge bruges som betalingsmiddel, når de finansierer køb af fx huse og jord. Så længe, at der er prisstigninger på sådanne aktiver, så stiger grundlaget for at belåne dem. Så længe, at der er stigende grundlag for belåning, så er der grundlag for udstedelse af kreditpenge, fordringer på penge, der i opgangstider fungerer lige så godt som betalingsmiddel, som de penge, disse fordringer er fordringer på. Det er helt umuligt at se bort fra, hvis man vil forstå hvordan købekraften opstår og fordeles i det nuværende økonomiske system. Pengene er på ingen måde neutrale. Og de er alt andet, end det, som mainstreamøkonomerne vil anerkende som penge. Kreditpengene, bankpengene, dvs. de endogent skabte penge er altafgørende for skabelsen og fordelingen af købekraft. Og det har ikke noget med produktion og indtjening at gøre. Det har mere med inflation i priserne på kapital at gøre. Kreditpenge fungerer som betalingsmiddel og de bruges i betalingen på en måde, som er afgørende for prisdannelsen, især på de aktiver, der danner grundlaget for udstedelse af kreditpenge, altså først og fremmest realkapital og finansiel kapital. Pengene skabes som kreditpenge på markedet. Prisdannelsen sker ikke uafhængig af markedets kreditpenge. Det er i korthed forklaringen på, at pengene, markedets kreditpenge ikke er neutrale i forhold til prisdannelsen på markedet. Der er forskel på penge. Det forhold, at kreditpenge ikke er nationalbankpenge, men fx kun fordringer på nationalbankpenge kan imidlertid ikke på forpligtende videnskabelig måde bruges som undskyldning for at se bort fra

4 det faktum, at finanssektoren og andre aktører på det fri marked skaber kreditpenge, og at disse er medvirkende faktor i prisdannelsen, fordi de virker som betalingsmiddel fuldt ud lige så meget, som mere rigtige penge. De forstyrrer den ligevægt, som mainstreamøkonomerne forsøger at fremmane for sit indre øje, når de holder kikkerten op for det blinde øje og taler om deres konstruktion af realøkonomien, renset for pengenes betydning. Det er også forkert, at beskrive de gigantiske prisstigninger, som vi har set i fx landbrugets aktiver over de sidste 40 år, som om de dækker over øget rigdom. Prisstigningerne er her lettere at forklare som inflation, for driftsøkonomien i landbruget er slet ikke fulgt med. Driftsøkonomien er blevet dårligere i perioden og prisfaldene på erhvervets aktiver, som vi har set de sidste 6 år, er kun det naturlige resultat af et frit marked, som slet ikke svarer til den beskrivelse, som mainstreamøkonomerne lever af at sælge i den herskende orden. Det kan ikke være en samfundspligt at holde disse kunstige værdier oppe, for de skulle aldrig have haft lov til at kommer der op, hvor de var. Når vi ser prisfald på landbrugets aktiver nu, så er det fordi hele den finansielle sektor og erhvervet selv lod sig selv og andre narre af fortællingen om, at markedet altid har ret og at penge er et neutralt byttemiddel, når det opstår lige ud af det blå som markedets egne kreditpenge, udstedt som lån i de fiktive værdier, som de bærer kunstigt oppe. Markedsværdien blev skabt som resultat af kreditpenge, bl.a. fordi de var medvirkende årsag til prisdannelsen på landbrugets kapitalværdier. Pengene blev her som alle andre steder i markedet udstedt af markedet på markedet som efterspørgsel på det udbud, der steg i pris som følge af pengene selv, kreditpengene, der fungerede som efterspørgsel, prisdannende efterspørgsel. Derfor kan man slet ikke sige, at pengene er neutrale i forhold til markedsværdiernes optur og heller ikke i deres nedtur igen. For der behøver ikke at være realøkonomisk dækning for markedsværdien, når markedets egne penge er på spil. Markedets værdi er en anden end markedsværdien. Markedsværdien svarer ikke til noget, netop fordi prismekanismen virker som et autarkt fænomen i forhold til realøkonomien, takket være markedets endogent skabte penge. Pengene skabes på markedet, påvirker markedsværdien, pumper den kunstigt op i opgangstider, hvor fx bønder, politikere og markedsøkonomer render rundt og påstår, at alle bliver rigere, når bare priserne stiger på deres belånte aktiver. Men det er ikke alle, der har haft fordel af prisstigningerne på belånte aktiver. Lønnen er faldet drastisk i fx Europa og USA over de sidste årtier, især for ufaglærte og uuddannede. Ressourcerne er blevet færre, miljøet er ødelagt, klimaet smadret og ikke mindst, så kan samfundet ikke længere forsørge den finansielle sektors fordringer på produktet. Alle disse værdier, fundamentale livsbetingelser, er blevet undermineret, forbrugt, omsat, som følge af de forgældedes bestræbelser på at servicere sine kreditorer, betale afdrag og renter på sin gæld. De virtuelle penge har afsløret sig som urealistiske fordringer i realøkonomien, og den økonomi, som gældspengene har skabt, har undermineret mange af livets betingelser.

5 Landbrugsbedrifterne og husholdningerne har ikke driftsøkonomi nok til at servicere de virtuelle fordringer på produktet, dvs. sin gæld, der er andres aktiver, penge. Og det landskab, som landbruget forvalter her til lands, ca. 62 % af det danske areal, er forarmet, fattigt, uproduktivt som aldrig før. Gældsbeviserne, fordringerne på penge, det virtuelle aspekt af disse penge, har afsløret sig med gældsdeflationen. Gældsbeviserne, pengene, fordringerne på en fremtid, der forsvinder i takt med skyldnernes forsøg på at honorere sine kreditorer, falder i takt med, at den fremtid forsvinder, som pengene, kreditpengene, er fordringer på. Forsøgene på at redde den finansielle sektor, VI bankpakker her til lands, en europæisk finanspagt, nationalbankernes opkøb af lånebeviser i USA, gratis udlån af kongens mønt til sektoren her til lands, ekspropriering af forbrugernes og det offentliges aktiver og salg til foræringspriser til kreditstifterne, en diskonto der stort set er nul i hele den vestlige verden, osv., det vidner alt sammen om, hvor meget det omgivende samfund vil ofre sig for at redde det fri markeds inflationsværdier! Lige meget hjælper det realøkonomien. Gældsdeflationen har meldt sig. Japan har haft gældsdeflation i 25 år. USA har kun beskeden økonomisk vækst, på trods af nationalbankens opkøb af den finansielle sektors giftige aktiver og den amerikanske stats udpumpninger af gigantbeløb i verdensøkonomien, en finansiel ubalance på akkumulerede 20 billioner US$. EU s gældskrise truer med at splitte den monetaristiske udgave af en monetær Eurounion ad. De sydeuropæiske lande kan ikke leve op til sine gældsforpligtelser, og Tyskland kæmper indædt for at bevare sine kreditpenges pålydende værdi. Vinderne har alt at tabe, men taberne har ikke mere. Det store spøgelse hedder altså gælds-deflation. Det er imidlertid det nødvendige resultat af den form for gælds-inflation, som den herskende orden har forvekslet med realøkonomisk vækst i snart 40 år under højtidelige mainstreamparoler om at bekæmpe inflationen. Dvs. virkelighedens økonomi er af egen indre drift endt op i den ekstreme uligevægt, som mainstreammodellerne ikke vil, kan eller tør se som resultat af deres højt besungne indre markeds indre nødvendighed. Den herskende orden har tilsyneladende held med at overbevise samfundet om, at det er nødvendigt at redde alle dem, som har levet på markedets kreditfinansierede bobleværdier, markedets uligevægt. Men den samme orden kan ikke blive forarget over, at østarbejdere går for ned til 40 kr. i timen i dansk landbrug, som på trods af subsidier, ekstremt lave renter og nu nærmest gratis arbejdskraft er ude af stand til at klare sig. Den herskende orden kan ikke finde ud af at indrømme, at hele den finansielle sektor, i ophøjet fællesskab med medier og politikere, har haft ufatteligt let ved at berige sig på bekostning af alt og alle dem, der må tjene pengene, helt modsat udstederne af pengene, kreditpengene, der kan nøjes med at lave pengene! De fundamentalt mest dovne individer i denne verden er dem, som laver pengene og lader alle andre arbejde for deres penge. I gamle dage hed det bankier, jøden, Rothschildfamilien. I dag er det den anonyme finansielle sektor, bankerne, som er kommet på finansloven og på centralbankernes overførsel, fordi de er systemisk vigtige, dvs. for store til at lade gå ned.

6 Der er ikke fri debat om pengene. Beskrivelsen af pengenes funktion er tabu. Det kan ikke betale sig for de heldige at tale højt om pengenes væsen. Det som Doven Roberterne på DR (Danmarks Radio = Dovne Robert, som på grund af den mentale dovenskab på kanalen helt urimeligt er blevet forvekslet med Robert Nielsen)) påstår, er så, at markedets inflationsværdier må bevares til fordel for alle, uanset hvor uproduktive inflationsværdierne er i hænderne på de få, som de tilhører. DR taler på de fås vegne, når man vil have alle til at identificere sig med deres værdier, fordi det er vejen frem i forsøget på, at få hele samfundet til at arbejde på at bevare de fås kunstigt oppustede værdier. Homo economicus fornægter sig ikke. Den professionelle italesættelse med DR (Danmarks Radio) i spidsen og DR (Dovne Robert, kanalens arketype af et hadeobjekt, dansker, overflødig forbruger, lønmodtager uden arbejdsmarked, potentiel selvstændigt tænkende mediebruger) som offeret for processen af rollerne som snyltere på og skabere af samfundets værdier, er let at gennemskue. Homo Economicus på DR 1 3, men især på DR2, fornægter sig ikke, uanset hvor lidt mentaliteten her har med race, nationalisme eller zionisme at gøre. Der er mange pudsigheder, statistisk påfaldende usandsynligheder at falde tilfældigt over, fx det, at 2 ud af 5 studieværter på DR2 s Deadline er jøder. Uanset hvordan kategorien jøde defineres, dvs. uanset om der ligger racistiske intentioner bag brugen af betegnelsen, eller om den bare bruges i betydning af social og personlig identitet, alene båret af den sociale og psykiske selvbeskrivelse selv, altså helt uden ontologiske eller metafysiske fordomme omkring biologiske eller racemæssige egenskaber så er det statistisk meget lidt sandsynligt, at 2 ud af 5 studieværter på DR2 Deadline skulle være jøder. I DR s DK er der 6000 jøder. Martin Krasnik og Adam Holm er to af dem. Der er ca. 5,5 millioner Danskere ifølge Danmarks statistik. Dvs. jøderne udgør mindre end en promille af befolkningen, men sidder på flere hundrede promiller af DR2-Deadlines poster som studieværter. Det får en til at spørge, om det først og fremmest er det at være jøde, der kvalificerer til jobbet i DR2 som den der stiller spørgsmålet. I bekræftende fald afhænger svaret af, om man er jøde, eller ej, om det er Krasnik, der spørger, eller Rasmussen! Hver femte københavner er alkoholiker, danskere er på lykkepiller og der er ikke et eneste virkeligt selvstændigt og kritisk medie tilbage i DK. Når man spørger danskerne, om de er de lykkeligste danskere i hele verden, så følger svaret af sig selv. For der er ikke andre. Mvh. Steen Ole Rasmussen, Odense d.5/

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig http://ing.dk/debat/penge-magt-medier-religionskrig-174141 Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både politisk og økonomisk magt for at få og udøve magt. Denne

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16

PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16 DANMARKS NATIONALBANK PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16 Præsentation af mig selv, Danmarks Nationalbank og Nationalbankens ITafdeling (1/2) Mig selv Rune Holmgaard Rathje Baggrund som IT-ingeniør

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere