Penge af navn og af gavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Penge af navn og af gavn"

Transkript

1 Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv. Men i nedgangstider bliver forskellen mellem rigtige penge og fordringer på dem afgørende. Det er pengene, som gør forskellen, arbejdet. De formerer sig hysterisk som kreditpenge i opgangstider, og de forsvinder med nødvendighed igen i nedgangstider. Pengene er helt afgørende for forståelsen for de hysteriske bevægelser, som har karakteriseret pengeøkonomien fra tidernes morgen og frem til i dag, hvor gældsdeflationen er over os igen. Men inden for moderne økonomisk videnskab er det fortsat tabu at tale om penge. I de monetaristiske og neoklassiske ligevægtsmodeller er pengene nemlig helt uden teoretisk betydning for realøkonomien: Det økonomiske system beskrives inden for den fremherskende mainstream af højt betalte meningsdannere, dvs. markedsøkonomer som et urværk, der automatisk og af indre nødvendighed vil finde sin ligevægt, realiseret som den bedste af alle verdener. Selve det økonomiske system beskrives (ceteris paribus) ud fra en forestilling om det økonomiske menneskes rationalitet, hvor enhver værdi og økonomisk faktor figurerer i forhold til sin markedsværdi. Pengene er ideelt set et neutralt byttemiddel, mål for økonomisk værdi, der sat i priser (der kan sættes på alt) penge, står for og formidler realøkonomiens hændelser, den gnidningsløse allokering af økonomisk værdi. Alt har i økonomisk forstand sin markedsværdi, også pengene selv, der af samme årsag henter sin i markedsøkonomisk forstand legitime værdi internt i det økonomiske system via prismekanismen. De kun teoretiske og ideelle forudsætninger for reduktionen af pengenes betydning til det at være et neutralt medie, ligger i den urealistiske og yderst verdensfjerne rolle, som pengene har fået i netop kun teoretisk og ideel forstand. Teorien selv, de mere eller mindre klassiske ligevægtsmodeller, bygget op over León Walras formel, T x P = M x V 1, svarer ikke til noget. Teorien forudsætter gyldigheden af følgende antagelser, der altså figurerer implicit og eksplicit i de neoklassiske, neokeynesianske, monetaristiske mainstreammodellers teoribygning. Det hævdes, at: - penge tilføres markedet ude fra af nationalbankerne, - mængden af penge i markedet kan styres af/via nationalbankernes rentepolitik, lånepolitik og direkte markedsinterne operationer, - pengene har en markedsværdi, der bestemmes internt på markedet, på den måde at de passivt får sin værdi, fordi de som alle andre former for udbud på markedet har en værdi, der bestemmes af udbud og efterspørgsel 2, 1 T = Omsætning af varer og ydelser, erstattes normalt af Y (Bruttoproduktet). P = Pris. M = Pengemængde. V = Omsætningshastighed. 2 Walras egen position i forhold til pengenes rolle funktion er normalt fortrængt fra de mere moderne udlægninger af kvanitetsligningen, navnet på nævnte formel. Som Schumpeter gjorde opmærksom på, så indtog Walras en svært tilgængelig position, da han hævdede, at forudsætningen for, at pengemængdens omvendte proportionelle volumen i

2 - inflation og deflation følger af pengemængden som årsag, således at for mange penge fører til prisfald på penge (prisstigninger på varer og ydelser) og for få penge fører til prisstigninger på penge (prisfald på varer og ydelser). - prisstigninger på varer og ydelser forårsages af, at der er for mange penge på markedet, og prisfald på varer og ydelser forklares med, at der er tilført for få penge til markedet, hvorfor nationalbankernes eneste opgave er at sikre den nødvendige mængde af penge til markedet og forhindre, at der kommer for mange penge på markedet. Det antages altså i disse modeller, at nationalbankerne via statsmagten og lovgivningen har ret/magt/evne til at bestemme pengenes værdi, mangfoldighed (chartalism 3 ). Prisudviklingen og den finansielle sektor har udviklet sig meget siden indstiftelsen af det moderne samfund, hvor pengeøkonomien begyndte af få sin egen funktion. Men markedsøkonomerne har valgt at holde kikkerten for det blinde øje i forhold til pengenes funktion. De vil ikke se pengenes funktion, det at pengene ikke er neutrale. Mainstreamøkonomerne vil ikke se, hvordan pengene (kreditpengene, bankpengene) skabes internt i markedet af den finansielle sektor, som det der korrekt er blevet beskrevet som endogene penge. Forestillingen om det ideelle marked forhindrer markedsøkonomerne i at komme frem til en mere funktionel og i videnskabelig forstand sand forståelse for temaet for sin forskning 4. Det præger især de mere kommercielle og markedsideologiske medier og politikeres forståelse for markedet, der helt ukritisk overtager mainstreamøkonomernes pseudovidenskab. Den kritiske masse inden for fagøkonomien, medieverdenen og det politiske system er også overraskende svagt 5 repræsenteret. Markedsøkonomerne er enige med hinanden og hele den herskende orden inden for medieverdenen og det politiske system, samt, selvfølgelig, især den finansielle sektor, men især med alle dem, der særskilt har haft økonomisk fordel af de gigantiske prisstigninger, som vi har set over de sidste 40 år på både realkapital og finansiel kapital. Hvad er det, at denne enighed centrerer sig om! Jo, de heldige er enige om, at de sidste mange års prisstigninger på realkapital og finansiel kapital er udtryk for, at alle er blevet rigere, og om, at fald i priserne på deres værdier vil betyde, at alle igen bliver fattigere. forhold til priserne forudsatte udelukkelsen af muligheden for at give pengene en grænsenytteværdi. Markedets endogent skabte penge var en simpel uting for ham, som han erkendte eksistensen af, men som han mente skulle bekæmpes. 3 Den meget mere komplicerede diskussion om etableringen af betalingsmidlet penge, spørgsmål og ejendomsret, lovgivning, statens og andre myndigheders funktion og legitimitet udelades fra opmærksomheden. Hele diskussionen om magtrelationen mellem den finansielle sektor, det politiske system og de mere realøkonomiske produktionsfaktorer udelades helt til fordel for ophøjelsen af den abstrakte markedsværdi, som udspiller sig i det moderne samfund, hvor især den finansielle sektor sætter dagsordenen. 4 I Luhmannsk forstand er der tale om en ideologisk eller moralsk iagttagelsesform, altså en ikke lærevillig, men kontrafaktisk belærende iagttagelsesform. 5 Postkeynesianere er åbne for fænomenet endogene penge, og Hyman Minsky forklarer det kapitalistiske systems iboende mangel på stabilitet bl.a. med udgangspunkt i den rolle som kreditpengene, endogent skabte penge, bankpenge har i systemet. Men den traditionelle venstrefløjs kritik af det kapitalistiske system har ingen forståelse for pengeskabelsen. De forsøger lige som Karl Marx at beskrive realøkonomien gennem mediet penge, der fokuserede på pengene, som noget der højest kunne sløre blikket for realiteten, også selv om den marxistiske distinktion mellem netop bytteværdi og nytteværdi i den grad burde havde været en øjenåbner for det faktum, at markedsværdien ikke er identisk med forbrugerens erfaring af værdi.

3 Problemet er, at det ikke er helt rigtigt, hverken det første eller det sidste. Det var nemlig primært dem, der havde andel i de aktiver, som priserne steg på i opgangen, som blev rigere, og det er også primært dem, der bliver fattigere igen, når priserne falder på deres aktiver. Argumentet, for at det er en generel samfundspligt at holde de skabte værdier oppe, falder dog sammen i og med konstateringen af, at de sidste mange års prisstigninger på kapital og finansiel kapital aldrig har været til andres fordel, end dem der ejede dem! Der er tale om en velmotiveret, dvs. yderst økonomisk rationel og let gennemskuelig konstruktion, skabt med det formål at dække over den måde, som købekraften, pengene, skabes på uden om smålige hensyn til hvad der er produktivt og/eller lige frem skadeligt. Det kan godt være, at der er forskel på penge, penge af navn og gavn. Men af gavn, der er de penge, som skabes på markedet, og som kaldes kredit, gæld, fordringer på penge, fuldt ud lige så afgørende for dannelsen af de relative priser såvel som de absolutte priser, som nationalbankpenge, base Money, virkelige penge er! Banker, kreditforeninger (ejes af bankerne), skyggebanker, almindelige jurister og borgere kan frit skabe lånebeviser, udstede veksler, danne juridiske fordringer på sig selv og andre imellem, som kan bruges som betalingsmiddel. En fordring på en bank er lige så valid som betalingsmiddel som kongens mønt. En fordring på en krone, bogført internt i bankernes elektroniske skontrationssystem, clearingssystem, er for den almindelige borger lige så valid som betalingsmiddel, som en krone i hånden. Kreditpenge bruges som betalingsmiddel, når de finansierer køb af fx huse og jord. Så længe, at der er prisstigninger på sådanne aktiver, så stiger grundlaget for at belåne dem. Så længe, at der er stigende grundlag for belåning, så er der grundlag for udstedelse af kreditpenge, fordringer på penge, der i opgangstider fungerer lige så godt som betalingsmiddel, som de penge, disse fordringer er fordringer på. Det er helt umuligt at se bort fra, hvis man vil forstå hvordan købekraften opstår og fordeles i det nuværende økonomiske system. Pengene er på ingen måde neutrale. Og de er alt andet, end det, som mainstreamøkonomerne vil anerkende som penge. Kreditpengene, bankpengene, dvs. de endogent skabte penge er altafgørende for skabelsen og fordelingen af købekraft. Og det har ikke noget med produktion og indtjening at gøre. Det har mere med inflation i priserne på kapital at gøre. Kreditpenge fungerer som betalingsmiddel og de bruges i betalingen på en måde, som er afgørende for prisdannelsen, især på de aktiver, der danner grundlaget for udstedelse af kreditpenge, altså først og fremmest realkapital og finansiel kapital. Pengene skabes som kreditpenge på markedet. Prisdannelsen sker ikke uafhængig af markedets kreditpenge. Det er i korthed forklaringen på, at pengene, markedets kreditpenge ikke er neutrale i forhold til prisdannelsen på markedet. Der er forskel på penge. Det forhold, at kreditpenge ikke er nationalbankpenge, men fx kun fordringer på nationalbankpenge kan imidlertid ikke på forpligtende videnskabelig måde bruges som undskyldning for at se bort fra

4 det faktum, at finanssektoren og andre aktører på det fri marked skaber kreditpenge, og at disse er medvirkende faktor i prisdannelsen, fordi de virker som betalingsmiddel fuldt ud lige så meget, som mere rigtige penge. De forstyrrer den ligevægt, som mainstreamøkonomerne forsøger at fremmane for sit indre øje, når de holder kikkerten op for det blinde øje og taler om deres konstruktion af realøkonomien, renset for pengenes betydning. Det er også forkert, at beskrive de gigantiske prisstigninger, som vi har set i fx landbrugets aktiver over de sidste 40 år, som om de dækker over øget rigdom. Prisstigningerne er her lettere at forklare som inflation, for driftsøkonomien i landbruget er slet ikke fulgt med. Driftsøkonomien er blevet dårligere i perioden og prisfaldene på erhvervets aktiver, som vi har set de sidste 6 år, er kun det naturlige resultat af et frit marked, som slet ikke svarer til den beskrivelse, som mainstreamøkonomerne lever af at sælge i den herskende orden. Det kan ikke være en samfundspligt at holde disse kunstige værdier oppe, for de skulle aldrig have haft lov til at kommer der op, hvor de var. Når vi ser prisfald på landbrugets aktiver nu, så er det fordi hele den finansielle sektor og erhvervet selv lod sig selv og andre narre af fortællingen om, at markedet altid har ret og at penge er et neutralt byttemiddel, når det opstår lige ud af det blå som markedets egne kreditpenge, udstedt som lån i de fiktive værdier, som de bærer kunstigt oppe. Markedsværdien blev skabt som resultat af kreditpenge, bl.a. fordi de var medvirkende årsag til prisdannelsen på landbrugets kapitalværdier. Pengene blev her som alle andre steder i markedet udstedt af markedet på markedet som efterspørgsel på det udbud, der steg i pris som følge af pengene selv, kreditpengene, der fungerede som efterspørgsel, prisdannende efterspørgsel. Derfor kan man slet ikke sige, at pengene er neutrale i forhold til markedsværdiernes optur og heller ikke i deres nedtur igen. For der behøver ikke at være realøkonomisk dækning for markedsværdien, når markedets egne penge er på spil. Markedets værdi er en anden end markedsværdien. Markedsværdien svarer ikke til noget, netop fordi prismekanismen virker som et autarkt fænomen i forhold til realøkonomien, takket være markedets endogent skabte penge. Pengene skabes på markedet, påvirker markedsværdien, pumper den kunstigt op i opgangstider, hvor fx bønder, politikere og markedsøkonomer render rundt og påstår, at alle bliver rigere, når bare priserne stiger på deres belånte aktiver. Men det er ikke alle, der har haft fordel af prisstigningerne på belånte aktiver. Lønnen er faldet drastisk i fx Europa og USA over de sidste årtier, især for ufaglærte og uuddannede. Ressourcerne er blevet færre, miljøet er ødelagt, klimaet smadret og ikke mindst, så kan samfundet ikke længere forsørge den finansielle sektors fordringer på produktet. Alle disse værdier, fundamentale livsbetingelser, er blevet undermineret, forbrugt, omsat, som følge af de forgældedes bestræbelser på at servicere sine kreditorer, betale afdrag og renter på sin gæld. De virtuelle penge har afsløret sig som urealistiske fordringer i realøkonomien, og den økonomi, som gældspengene har skabt, har undermineret mange af livets betingelser.

5 Landbrugsbedrifterne og husholdningerne har ikke driftsøkonomi nok til at servicere de virtuelle fordringer på produktet, dvs. sin gæld, der er andres aktiver, penge. Og det landskab, som landbruget forvalter her til lands, ca. 62 % af det danske areal, er forarmet, fattigt, uproduktivt som aldrig før. Gældsbeviserne, fordringerne på penge, det virtuelle aspekt af disse penge, har afsløret sig med gældsdeflationen. Gældsbeviserne, pengene, fordringerne på en fremtid, der forsvinder i takt med skyldnernes forsøg på at honorere sine kreditorer, falder i takt med, at den fremtid forsvinder, som pengene, kreditpengene, er fordringer på. Forsøgene på at redde den finansielle sektor, VI bankpakker her til lands, en europæisk finanspagt, nationalbankernes opkøb af lånebeviser i USA, gratis udlån af kongens mønt til sektoren her til lands, ekspropriering af forbrugernes og det offentliges aktiver og salg til foræringspriser til kreditstifterne, en diskonto der stort set er nul i hele den vestlige verden, osv., det vidner alt sammen om, hvor meget det omgivende samfund vil ofre sig for at redde det fri markeds inflationsværdier! Lige meget hjælper det realøkonomien. Gældsdeflationen har meldt sig. Japan har haft gældsdeflation i 25 år. USA har kun beskeden økonomisk vækst, på trods af nationalbankens opkøb af den finansielle sektors giftige aktiver og den amerikanske stats udpumpninger af gigantbeløb i verdensøkonomien, en finansiel ubalance på akkumulerede 20 billioner US$. EU s gældskrise truer med at splitte den monetaristiske udgave af en monetær Eurounion ad. De sydeuropæiske lande kan ikke leve op til sine gældsforpligtelser, og Tyskland kæmper indædt for at bevare sine kreditpenges pålydende værdi. Vinderne har alt at tabe, men taberne har ikke mere. Det store spøgelse hedder altså gælds-deflation. Det er imidlertid det nødvendige resultat af den form for gælds-inflation, som den herskende orden har forvekslet med realøkonomisk vækst i snart 40 år under højtidelige mainstreamparoler om at bekæmpe inflationen. Dvs. virkelighedens økonomi er af egen indre drift endt op i den ekstreme uligevægt, som mainstreammodellerne ikke vil, kan eller tør se som resultat af deres højt besungne indre markeds indre nødvendighed. Den herskende orden har tilsyneladende held med at overbevise samfundet om, at det er nødvendigt at redde alle dem, som har levet på markedets kreditfinansierede bobleværdier, markedets uligevægt. Men den samme orden kan ikke blive forarget over, at østarbejdere går for ned til 40 kr. i timen i dansk landbrug, som på trods af subsidier, ekstremt lave renter og nu nærmest gratis arbejdskraft er ude af stand til at klare sig. Den herskende orden kan ikke finde ud af at indrømme, at hele den finansielle sektor, i ophøjet fællesskab med medier og politikere, har haft ufatteligt let ved at berige sig på bekostning af alt og alle dem, der må tjene pengene, helt modsat udstederne af pengene, kreditpengene, der kan nøjes med at lave pengene! De fundamentalt mest dovne individer i denne verden er dem, som laver pengene og lader alle andre arbejde for deres penge. I gamle dage hed det bankier, jøden, Rothschildfamilien. I dag er det den anonyme finansielle sektor, bankerne, som er kommet på finansloven og på centralbankernes overførsel, fordi de er systemisk vigtige, dvs. for store til at lade gå ned.

6 Der er ikke fri debat om pengene. Beskrivelsen af pengenes funktion er tabu. Det kan ikke betale sig for de heldige at tale højt om pengenes væsen. Det som Doven Roberterne på DR (Danmarks Radio = Dovne Robert, som på grund af den mentale dovenskab på kanalen helt urimeligt er blevet forvekslet med Robert Nielsen)) påstår, er så, at markedets inflationsværdier må bevares til fordel for alle, uanset hvor uproduktive inflationsværdierne er i hænderne på de få, som de tilhører. DR taler på de fås vegne, når man vil have alle til at identificere sig med deres værdier, fordi det er vejen frem i forsøget på, at få hele samfundet til at arbejde på at bevare de fås kunstigt oppustede værdier. Homo economicus fornægter sig ikke. Den professionelle italesættelse med DR (Danmarks Radio) i spidsen og DR (Dovne Robert, kanalens arketype af et hadeobjekt, dansker, overflødig forbruger, lønmodtager uden arbejdsmarked, potentiel selvstændigt tænkende mediebruger) som offeret for processen af rollerne som snyltere på og skabere af samfundets værdier, er let at gennemskue. Homo Economicus på DR 1 3, men især på DR2, fornægter sig ikke, uanset hvor lidt mentaliteten her har med race, nationalisme eller zionisme at gøre. Der er mange pudsigheder, statistisk påfaldende usandsynligheder at falde tilfældigt over, fx det, at 2 ud af 5 studieværter på DR2 s Deadline er jøder. Uanset hvordan kategorien jøde defineres, dvs. uanset om der ligger racistiske intentioner bag brugen af betegnelsen, eller om den bare bruges i betydning af social og personlig identitet, alene båret af den sociale og psykiske selvbeskrivelse selv, altså helt uden ontologiske eller metafysiske fordomme omkring biologiske eller racemæssige egenskaber så er det statistisk meget lidt sandsynligt, at 2 ud af 5 studieværter på DR2 Deadline skulle være jøder. I DR s DK er der 6000 jøder. Martin Krasnik og Adam Holm er to af dem. Der er ca. 5,5 millioner Danskere ifølge Danmarks statistik. Dvs. jøderne udgør mindre end en promille af befolkningen, men sidder på flere hundrede promiller af DR2-Deadlines poster som studieværter. Det får en til at spørge, om det først og fremmest er det at være jøde, der kvalificerer til jobbet i DR2 som den der stiller spørgsmålet. I bekræftende fald afhænger svaret af, om man er jøde, eller ej, om det er Krasnik, der spørger, eller Rasmussen! Hver femte københavner er alkoholiker, danskere er på lykkepiller og der er ikke et eneste virkeligt selvstændigt og kritisk medie tilbage i DK. Når man spørger danskerne, om de er de lykkeligste danskere i hele verden, så følger svaret af sig selv. For der er ikke andre. Mvh. Steen Ole Rasmussen, Odense d.5/

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt!

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Hvordan skal penge defineres? Er penge bare

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer.

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 18-09-2015 - Yderligere bilag vedlagt) ERU Alm.del Bilag 7 Offentligt Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt Vi fremsender et yderligere forslag til nærmere drøftelse mellem dit parti og Kritiske Bankkunder. Simpel hovedregning (eller

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

KAN MAN KLIPPE HÅRET AF EN SKALDET?

KAN MAN KLIPPE HÅRET AF EN SKALDET? KAN MAN KLIPPE HÅRET AF EN SKALDET? KONTAKT Jens Schjerning Teamchef & Cheføkonom, HD-F Rådgiver og skribent Finansiel risikoafdækning og konvertering Konjunkturanalyser Specialist i tekniske analyser

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! Identitet og værd Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/8 2013 Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er

Læs mere

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm PENGE OG INFLATION: REPETITION Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk 3 centrale områder Information og markeder Incitamenter Mønstergenkendelse Kvotientrækker Opstår naturligt i forbindelse med tilbagediskontering af cash-flow

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere