Ældres ledighed voldsomt overdrevet

Transkript

1 2. MAJ ARBEJDSMARKED En tre år gammel regelændring gør, at 58- og 59-årige ledige fritages fra aktivering. Det har fået deres ledighedstal til at stige kunstigt. Ældres ledighed voldsomt overdrevet De officielle ledighedstal for ældre sidst i halvtredserne er voldsomt overdrevne: En analyse foretaget af ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda på baggrund af nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at den kraftige stigning i ledigheden blandt 58- og 59-årige i høj grad er kunstig. Den stigende ledighed skyldes nemlig hovedsageligt, at gruppen af 58- og 59- årige ikke bliver aktiveret i samme omfang som tidligere. Det hænger sammen med en ny regel fra 1999, der med arbejdsmarkedsrådenes godkendelse fritager de 58- og 59- årige fra den lovpligtige aktivering. Aktiverede tæller ikke med i den officielle ledighedsstatistik. Og når mange ældre derfor vælger aktiveringen fra, kommer de automatisk til at fylde op i ledighedstallene. For gruppen af 58-årige forklarer de nye regler og dermed skiftet fra aktive- Overdrevet stigning i 58- og 59-åriges ledighed Samlet ledighedsprocent for 58- og 59-årige årige Aktiverede 59-årige 14 Ledige Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Hele stigningen i 58-åriges ledighedsprocent - og langt det meste af stigningen blandt 59-årige - skyldes, at ledige i de aldre nu fritages for aktivering og derfor pludselig bliver registreret som ledige i stedet for som aktiverede (der ikke tæller med i ledighedstallet). ringsstatistikken til ledighedsstatistikken hele den vækst i ledigheden, som aldersgruppen har oplevet fra 1999 og til nu. Og for 59-årige forklarer regelændringen langt den overvejende del af gruppens vækst i ledigheden. Samlet ledighedsfald for 58-årige Umiddelbart ser ledighedsudviklingen alvorlig ud for den gruppe ældre, der nærmer sig efterlønsalderen på 60 år. For 58-årige er ledigheden fx steget fra 8 pct. i 1999 til et niveau på over 10 pct. i Og for 59-årige er ledigheden tilsyneladende steget dramatisk fra godt 9 pct. til over 15 pct. på bare tre år (de mørke felter i figuren). Ledighedstallene for 58- og 59-årige dækker imidlertid over, at mange i aldersgruppen har benyttet sig af muligheden for at slippe for at blive aktiveret i en sen alder og i stedet trække sig tilbage på dagpenge. Ser man derfor i stedet på den samlede ledighed - ledige og aktiverede - fortæller tallene en helt anden historie (samlet ledighed fremgår som hele søjler - lyse og mørke felter i figuren). Hvor ledighedstallet for 58-årige tilsyneladende steg markant, er der tværtimod tale om et lille fald i gruppens samlede ledighed på 0,4 procentpoint. Og godt nok er den samlede ledighed for 59-årige steget med to procent, men den tilsvarende stigning i den officielle statistik viste til gengæld en stigning på over seks procent. - anl ARBEJDSMARKED De fleste ældre ledige pensioneres af myndighederne, længe før de fylder 60 år. Side 2 KONTANTHJÆLP Kun én ud af ti ledige på kontanthjælp bliver henvist til jobsamtaler af AF. Side 4 ARBEJDSTID Det giver økonomisk stress og mere husligt arbejde at gå ned i arbejdstid. Side 5

2 2. MAJ 2002 SIDE 2 ARBEJDSMARKED Ældre ledige vælger i stigende grad aktivering fra. Det skyldes, at det kan betale sig at trække sig tilbage, når man er sidst i halvtredserne på vilkår, der overgår efterløn. Ældre på efterløn som 57-årige Stort set samtlige ældre, der bliver arbejdsløse i en høj alder, bliver med myndighedernes velsignelse pensioneret på fulde dagpenge allerede flere år før, at de når efterlønsalderen. De ældre får lov at takke nej til aktivering og vente i fred og ro på, at de som 60-årige kan forlade arbejdsmarkedet definitivt på efterløn. Det viser ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse på baggrund af nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Nogle ældre har givetvis svært ved at se meningen med at blive aktiveret i en sen alder, men ordningen svarer reelt til at fremrykke efterlønsalderen, siger professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus, Niels Westergård-Nielsen. Når de ældres nej til aktivering kan ske med myndighedernes velsignelse, er det i kraft af en regel indført med virkning fra 1. november Den giver 58-årige og 59-årige mulighed for at blive fritaget for aktivering, hvis det lokale arbejdsmarkedsråd siger god for det. Reglen og den udstrakte brug af den, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nu kan påvise, er i klokkeklar modstrid med VK-regeringens målsætning om at bringe flere ældre i arbejde - en målsætning, der er fremhævet i kommissoriet for regeringens store reformprojekt Flere i arbejde. Ældre vælger aktivering fra Aktiveringsprocent for årige Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Siden muligheden for at blive fritaget for aktivering blev indført 1. november 1999, er den andel af de 58-årige og 59-årige, der bliver aktiveret, styrtdykket. I 2001 var kun 1,3 pct. af de 59-årige i aktivering, hvor det få år før gjaldt over fem pct. Til sammenligning har aktiveringsandelen blandt årige - der ikke er omfattet af undtagelsesreglerne - ligget stabilt på samme niveau fra 1999 til ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Ældre slipper for aktivering Ifølge Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats kan 58- og 59-årige blive fritaget for pligten til at tage imod et aktiveringstilbud. Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der ud fra en vurdering af behovene på det regionale arbejdsmarked kan fastsætte retningslinier for fritagelse. AF foretager på baggrund af rådets retningslinier en individuel vurdering af, om pligten til aktivering skal fraviges. Professor: Hæv efterlønsalderen Efter ret og pligt - princippet har de 58- og 59-årige stadig mulighed for at bede om at blive aktiveret, men som vist i figuren er det kun en minoritet, der gør det. Flere AF-regioner bekræfter over for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at det lokale arbejdsmarkedsråds retningslinjer lader det være helt op til de ledige selv at vælge, hvorvidt de vil aktiveres eller forblive passivt forsørget. Og ifølge AF-regionerne vælger de ældre typisk det sidste. Udviklingen kan aflæses af aktiverings andelene for 58- og 59-årige, der efter reglens indførelse faldt med henholdsvis tre og fire procent fra 1999 til Til sammenligning var aktiveringsandelene stabile for de årige ledige, der ikke kan undtages fra aktivering. Problemet med, at ældre trækker sig tidligere tilbage, kan kun løses ved at hæve efterlønsalderen og dermed rykke tilbagetrækningsalderen op, siger Niels Westergård-Nielsen. Ifølge Niels Westergård-Nielsen bliver problemet større og større i takt med, at antallet af ældre i målgruppen vokser de kommende år. Ordningen vil helt klart forøge arbejdsstyrkeproblemet på sigt, og det vil gå ud over velfærden, siger Niels Westergård-Nielsen. Han pointerer, at der altid vil opstå denne type grænseproblemer, når man

3 2. MAJ 2002 SIDE 3 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: som i tilfældet med efterlønsordningen har en fast skæringsalder, hvorefter folk kan forlade arbejdsmarkedet. Ifølge professoren kan alle parter - lønmodtagere, arbejdsgivere, politikere og myndigheder - se det uhensigtsmæssige i at aktivere eller ansætte en person, der går på efterløn umiddelbart efter. Netop derfor er det nødvendigt, at efterlønsalderen bliver sat op, hvis man vil arbejdsstyrkeproblemet til livs, siger Niels Westergård-Nielsen. Mere attraktivt end efterløn Når ældre bliver pensionet før tid med myndighedernes velsignelse, sker det på fulde dagpenge, der er endnu højere end efterlønnen - og selv om reglen om undtagelse fra aktivering først gælder for 58- årige, kan man udnytte den aktiveringsfri dagpengeperiode på et år til at fremrykke sin pensionering helt til 57-årsalderen. Bliver man ledig som 57-årig, ser regnestykket sådan ud: En ledig 57-årig har i lighed med andre ledige mulighed for at få fulde dagpenge i fire år - svarende til kr. årligt. Til sammenligning får en person, der vælger at gå på efterløn som 60-årig, det, der svarer til 91 pct. af højeste dagpengesats - nemlig kr. årligt. Først når den 57-årige efter et års ledighed går fra dagpengeperioden og ind i aktivperioden - der for andre ledige er forbundet med pligt til aktivering - risikerer han at blive mødt med et krav om aktivering. Flere arbejdsmarkedsregioner oplyser imidlertid til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at det stort set ikke forekommer i praksis. De ældre ledige bliver kun afkrævet aktivering i de tilfælde, hvor de tilhører et såkaldt flaskehalsområde, hvor der regionalt er stor mangel på arbejdskraft. Efterlønnere en kostbar arbejdskraftreserve ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Hvis man vil have flere (ældre) til at blive på arbejdsmarkedet, må man sætte efterlønsalderen op. Det fornuftige forslag kommer fra professor i nationaløkonomi Niels Westergård-Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, i forbindelse med endnu en debat om velfærdsgodet efterløn. Hvad der ved indførelsen i 1979 var ment som et politisk initiativ, der skulle skabe plads til yngre generationer, har siden udviklet sig til et gode på linje med folkepensionen eller retten til gratis sundhedsydelser. Trods ændringerne i 1999 fortsætter antallet af efterlønsmodtagere med at stige, og i 2010 vil danskere være på efterløn. Den nuværende regering har samme mål som den forhenværende i forhold til at ville øge arbejdsstyrken betragteligt. Et mål, der er helt nødvendigt, hvis vor velfærdsudvikling skal kunne fastholdes. Men bryder man ikke det nuværende tilbagetrækningsmønster, er det yderst tvivlsomt, om målet nås. Med det pres, der er på arbejdsstyrken, burde man derfor betragte gruppen af efterlønsmodtagere, som en arbejdskraftreserve, - anl der umiddelbart kan genindtræde eller forblive på arbejdsmarkedet. Langt de fleste efterlønnere lader sig lokke af en økonomisk attraktiv ordning, hvor staten betaler for, at man ikke længere stiller sin arbejdskraft til rådighed. Det er uholdbart, at man i år må bruge 21 mia. kroner til udbetaling af efterløn. Flere forsøger at tegne et billede af, at efterlønnen bruges som en nødordning blandt ældre medarbejdere og arbejdsgivere, når en virksomhed skal indskrænke. Men det er et forkert billede. Langt de fleste går frivilligt på efterløn og ofte med den begrundelse, at man ønsker tid til andet end at arbejde. Det er forståeligt, men samfundsøkonomisk uansvarligt. Derfor vil forslaget om at hæve efterlønsalderen være et budskab til alle om, at man skal være længere tid på arbejdsmarkedet. Og det vil samtidig være en klar melding til arbejdsformidlingerne om, at de skal sørge for, at ældre ledige skal behandles som alle andre ledige med det sigte hurtigst muligt også at få ældre ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

4 2. MAJ 2002 SIDE 4 KONTANTHJÆLP To ud af tre kontanthjælpsmodtagere kommer ud på arbejdsmarkedet, når de bliver formidlet til job. AF tilbyder ikke job til ledige på kontanthjælp Når ledige på kontanthjælp henvises til jobsamtaler af AF, får de jobbet i to ud af tre tilfælde. Alligevel er det under hver tiende af de AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere, som AF henviser til job. Det fremgår af et notat fra Beskæftigelsesministeriet, der afslører, at kun ni pct. af de AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere henvises til job - og at AF s indsats og resultater svinger betydeligt fra region til region. I alt kontanthjælpsmodtagere er i dag tilmeldt AF. Regeringen har varslet en modernisering af aktiveringssystemet, der skal få alle kontanthjælpsmodtagere med ledighed som eneste problem i arbejde eller uddannelse. To ud af tre kommer i arbejde I alt blev kontanthjælpsmodtagere henvist til job af AF i og af dem fik de godt efterfølgende jobbet. Dermed er AF s formidling af job til ledige på kontanthjælp praktisk talt lige så effektiv som AF s formidling af job til ledige i dagpengesystemet - som konklusionen også var i en rapport, som Socialministeriet udgav i Resultaterne rokker ved forestillingen om, at kontanthjælpsmodtagere pr. definition er svagere end dagpengemodtagere - og får AF s indsats over for ledige på kontanthjælp til at fremstå som noget stedmoderlig. For selv i de mest ihærdige regioner henvises ikke engang hver femte Forskel på regional indsats for kontanthjælpsmodtagere Andel kontanthjælpsmodtagere henvist og ansat i 2000, pct Kbh Roskilde Storstrøm Fyn Ribe Ringkøbing Viborg Hele landet Ḟr.borg Vestsjælland Bornholm Sdr.jylland Vejle Århus Nordjylland Note: Den høje andel kontanthjælpsmodtagere ansat i formidlede job i København skyldes ifølge Beskæftigelsesministeriet, at en del job er besat uden registrering af henvisning i AF-systemet. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. På trods af, at ledige kontanthjælpsmodtageree kommer i job, når de bliver formidlet, henviser flere regioner kontanthjælpsmodtagere i begrænset omfang. kontanthjælpsmodtager til arbejde - og resultaterne af indsatsen varierer også betydeligt, viser de nye tal. Stor forskel mellem regioner Vejle, Roskilde og Frederiksborg henviser flest kontanthjælpsmodtagere - som vist med de mørke søjler i figuren. Færrest henvisninger finder man i Nordjylland, Vestsjælland og Storstrøm. På landsplan giver to ud tre henvisninger et positivt resultat, men som de lyse søjler i figuren viser, svinger udbyttet af henvisningerne også markant. Roskilde og Frederiksborg henviser fx mange ledige, men relativt få af dem får job. Størst succesrate har man som ledige i Ringkøbing, Vejle og på Bornholm. De store regionale forskelle i henvisninger og jobbesættelser skyldes givetvis flere forhold - herunder forskelle på, hvilke kvalifikationer virksomhederne efterspørger og antallet af jobåbninger. Ifølge Beskæftigelsesministeriet kan forklaringen dog også være, at AF prioriterer job til kontanthjælpsmodtagere forskelligt. AF har ifølge loven formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende inklusive kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem. Forskellen ligger i fokus Regionschef i AF-Vejle, Jens Bech Andersen, mener, at Vejles succes i høj grad skyldes en bevidst strategi: Vi sammenholder de lediges kvalifikationer med det, virksomhederne efterspørger. Vi gør ikke forskel på, om du er forsikret ledig eller kontanthjælpsmodtager. Det er kompetencerne, der tæller, hvis vi skal være troværdige over for virksomhederne, siger han. Ifølge arbejdsmarkedschef i AF-region Nordjylland, Flemming Søborg, skyldes det lave antal jobhenvisninger til kontanthjælpsmodtagere, at de fokuserer mest på forsikrede ledige: Vi har forholdvis mange forsikrede ledige, og dem har vi som institution størst forpligtelse overfor. Derfor er hovedparten af de ledige, vi henviser til job, forsikrede. - anl

5 2. MAJ 2002 SIDE 5 ARBEJDSTID Kortere arbejdstid fører bare til, at man påtager sig mere husligt arbejde, viser en ny stor svensk undersøgelse. Højst overraskende, siger dansk forsker. Usundt at gå på nedsat tid Ansatte, der ikke arbejder så meget, har mere sygefravær end ansatte med en normal arbejdsuge på omkring de 40 timer. Løsningen på problemer med højt sygefravær er derfor heller ikke at sænke arbejdstiden. Det er den overraskende konklusion i en ny svensk undersøgelse, der næsten får pustet lidt mening i den gamle vittighed om, at hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge. Undersøgelsen omfatter interview med personer i år udført af Statistika Centralbyrån, der er Sveriges pendant til Danmarks Statistik. Undersøgelsen er foretaget for den svenske arbejdsgiverorganisation Svenskt Näringsliv. Undersøgelsens hovedresultat er, at ansatte med en ordinær, dvs. skemalagt, arbejdstid på omkring 40 timer om ugen har lavere sygefravær end dem, der kun har en skemalagt arbejdstid på omkring 35 timer om ugen. En forkortning af arbejdstiden med fem timer om ugen får i gennemsnit sygefraværet til at stige med ca. to dage om året. Resulatet kan ikke forklares ved, at det er personer med dårligt helbred, der vælger at skrue arbejdstiden fem timer ned, fastslår undersøgelsen. Ifølge interviewene vælger denne gruppe typisk at reducere arbejdstiden endnu mere - til halv tid eller 75 pct. af den normale arbejdstid. Mere stress ved kortere arbejdstid Rapporten peger derimod på en række andre forklaringer på, at sygefraværet er højere for ansatte, der arbejder mindre. En af grundene er det økonomiske pres på familien, der følger af den lavere løn, der følger af den nedsatte arbejdstid. Herudover kan det også føre til stress, at arbejdsdagene bliver mere intensive, fordi der ikke er lige så meget tid på arbejdet, som hvis man havde en normal arbejdsdag. En undersøgelse af det svenske postvæsen i 1999 fra Karolinska Institutet viste, at de personer, der havde overarbejde på ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Alder, køn og geografi uden betydning De interview er gennemført i én arbejdsuge i år Svarene viser personernes fravær i løbet af ugen, deres normale arbejdstid og deres faktiske arbejdstid i ugen. I beregningerne tages der højde for forskellene i alder, køn og geografiske tilhørssted, så det er muligt at studere sammenhængen mellem arbejdstid og sygefravær, uden at resultatet bliver påvirket af forskellene. mere end 50 timer på et år, havde lavere sygefravær end andre. Den negative sammenhæng mellem arbejdstid og sygefravær underbygges også af, at arbejdsløse har betydeligt højere sygefravær end lønmodtagere. I 1999 stod arbejdsløse i Sverige for 22 pct. af omkostningerne til sygedagpenge, hvilket er en betydeligt højere andel end deres del af den samlede arbejdsstyrke. Mere husligt arbejde i stedet En forkortelse af arbejdstiden fører ofte til, at personerne intensiverer deres huslige arbejde i hjemmet, påpeger rapporten. Dermed får de ikke nødvendigvis mere fritid af at få en kortere arbejdsdag. Det skyldes dels, at man får mere tid til at udføre arbejdet i hjemmet, dels at man tjener færre penge til at betale andre for at udføre det huslige arbejde. En undersøgelse fra Yrkesmedicinska enheten ved Stockholms läns landsting underbygger dette. Den viste, at deltidsansatte havde sværest ved at kombinere arbejde og fritid - og at en af de vigtigste faktorer for menneskers velbefindende netop er at kunne kombinere de to ting. AMI: Overraskende resultat Resultatet er højst overraskende, siger Martin L. Nielsen, læge og forsker på Arbejdsmiljøinstituttet. Ifølge Martin Nielsen er det meget sandsynligt, at undersøgelsens resultater kan overføres til Danmark. -lil

6 2. MAJ 2002 SIDE 6 NOTA BENE Knap 10 pct. flere på førtidspension Efter tre kvartaler, hvor antallet af førtidspensionister er faldet støt, er antallet nu igen på vej op. I 4. kvartal 2001 blev der tilkendt nye førtidspensioner mod i samme kvartal året før. Dette svarer til en stigning på otte pct., viser nye tal fra Den Sociale Ankestyrelse. Sexchikane defineres i EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har indgået et forlig om et direktivforslag, hvori blandt andet sexuel chikane defineres. Det er første gang, at EU-lovgivningen definerer sexchikane, og konkret kan det betyde, at sexchikane skal defineres i dansk lovgivning. Blandt andet fastslås det i direktivet, at EU-landene skal beskytte medarbejdere mod afskedigelse i forbindelse med klager over forskelsbehandling. Direktivet skal, hvis det vedtages i den foreliggende form, implementeres i dansk ret senest i Fald i antallet af tilsyn Arbejdstilsynets samlede antal tilsyn med virksomhederne forventes at falde fra omkring tilsyn i år 2000 til omkring i 2002, udtalte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Samtidig har Arbejdstilsynet i 1999 indført en ny tilpasset tilsynsmetode, hvor dialogen med virksomhederne er i centrum. Antallet af tilpassede tilsyn forventes at stige med godt fra 2001 til tyske Green Cards uddelt På under to år har Tyskland importeret it-eksperter, primært indere. Dette svarer til 57,7 pct. af de i alt udbudte Green Cards. Det viser en opgørelse fra Bundesanstalt für Arbeit. De tyske Green Cards bliver uddelt til personer, der enten har en kandidateksamen fra en videregående uddannelse, god faglig ekspertise eller en årsindkomst på mindst euro. -lil