Mange ældre ledige står ikke til rådighed

Transkript

1 7. MARTS 02 4 RÅDIGHED Ældre dagpengemodtagere står generelt mindre til rådighed end de unge. De ældre foretrækker at gå på efterløn eller pension frem for at tiltræde i job. Mange ældre ledige står ikke til rådighed Lysten til at påtage sig et job falder med alderen: Ældre dagpengemodtagere er ikke i samme omfang som unge til rådighed for arbejdsmarkedet. Og selv om der er dokumenteret en positiv sammenhæng mellem aktiv jobsøgning og beskæftigelseschancer, svarer omkring halvdelen af de ældre, at de enten ikke søger job eller slet ikke ønsker at arbejde. Det viser en ny analyse af dagpengemodtageres rådighed i hele 01 opdelt på alder. Analysen er foretaget på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, AKU, der på baggrund af interview måler lediges såkaldte reelle rådighed. Dagpengemodtageres rådighed kvartal 01, pct År Kilde: Danmarks Statistik Dagpengemodtagernes rådighed falder med alderen årige er kun halvt så meget til rådighed årige. Ældre halvt så meget til rådighed Den reelle rådighed er vurderet ud fra, om de forskellige aldersgrupper kan svare positivt på, hvorvidt de vil have et job, om de har søgt aktivt inden for fire uger, og om de kan begynde på et nyt job inden for to uger. Kun fire ud af ti ældre i aldersgruppen år står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er kun halvt så mange som blandt årige, hvor mere end otte ud af kan svare ja til alle tre rådighedsspørgsmål. For dagpengemodtagere mellem år ligger rådigheden stabilt på et forholdsvis højt niveau. Tre ud af fire er i stand til at påtage sig et job. Derimod begynder det at knibe med at stå til rådighed, når man har rundet 50 år. Fire ud af ti årige står ikke reelt til rådighed for arbejde. At rådighed og aktiv jobsøgning nytter, fremgår af et stort forskningprojekt fra Rockwool Fonden Beskæftiget - ledig - på efterløn, der dokumenterer en klar positiv sammenhæng mellem rådighed, aktiv søgning og efterfølgende beskæftigelse. En anden tidligere undersøgelse har vist, at jobsøgningskurser er det mest effektive aktiveringsredskab til at få ledige i job. Endelig - og ikke mindst - forudsætter lovgivningen, at man står fuldt til rådighed for arbejde for at få udbetalt dagpenge (se boks på side 2). På vej på efterløn Afhængig af alder er der meget forskellige forklaringer på, hvorfor man ikke står til rådighed. Familiemæssige forpligtelser og uddannelsessøgning er med til at begrænse rå- LEDER Sagsbehandler-Danmark har passiviseret indvandrere, skriver Jørn Neergaard Larsen. Side 2 ARBEJDSMARKED SiD: Yngre fyres før ældre, fordi ældre er mere stabile, og yngre lettere får et nyt job. Side 3 ARBEJDSSTYRKE Overgangsydelsen virkede ikke: Ledigheden steg og faldt i modtakt med hensigten. Side 4

2 7. MARTS 02 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Praktikant: Lars Vismer Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: digheden blandt de yngre aldersklasser, men disse forklaringer står i langt mindre omfang i vejen for at ældre er til rådighed. Heller ikke sygdom tynger ældre nævneværdigt mere end yngre. Derimod angiver pct. i aldersgruppen år, at de søger pension eller efterløn som forklaring på, hvorfor de ikke kan påtage sig et job. For årige er det tilsvarende tal helt oppe på 40 pct. Mange ældre angiver også, at de helt har opgivet at finde arbejde. Hver tredje i alderen år og hver femte mellem år svarer, at de har opgivet at finde job. Blandt de helt unge i alderen år peger næsten 40 pct. på, at de enten søger eller starter på uddannelse som årsag til den manglende rådighed. For næste alderstrin (25-29 år) er det derimod i højere grad familiemæssige forpligtelser, der forhindrer, at man er til rådighed. - anl En ny integration A RBEJDSMARKEDS Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Så længe store grupper af flygtninge og indvandrere efter flere års ophold i Danmark stadig er uden for arbejdsstyrken frem for at være i arbejde eller i gang med en uddannelse, så er der noget galt. Det er uholdbart - for den enkelte og for samfundet. Fejlen består i klientgørelsen. At sagsbehandler-danmark passiviserer indvandrere og flygtninge i systemer, som selv ærkedanskere har svært ved at se dynamikken i. At der er tale om systemfejl understøttes af en nylig EU-undersøgelse, der viser, at Danmark i forhold til andre EU-lande har sværere ved at gøre indvandrere jobparate. Til gengæld er vi bedre end gennemsnittet til at få flygtninge og indvandrere i arbejde, når først de er en del af arbejdsstyrken. På et år har flere indvandrere fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Det bekræfter, at virksomhederne generelt er positive over for ansættelse af flygtninge og indvandrere, hvis ellers man er i stand til at tage et arbejde. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Krav om rådighed Ifølge Lov om arbejdsløshedsforsikring skal medlemmer af en a-kasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et medlem skal være tilmeldt og have kontakt med AF for at få dagpenge. Rådighedsforpligtelsen betyder, at man skal kunne påtage sig arbejde inden for ens fagområde. Har man været ledig i mere end tre måneder, skal man også påtage sig arbejde uden for ens fagområde. Det er a-kasserne, der skal undersøge og vurdere, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kasserne skal standse udbetaling af dagpenge, hvis et medlem ikke står til rådighed. Langt flere skal i arbejde. Flygtninge og indvandrere udgør knap 8 pct. af befolkningen, men modtager en tredjedel af al kontanthjælp. Det viser en af systemets utilsigtede skævheder. I et moderne, demokratisk samfund findes der ingen snuptagsløsninger. Alle muligheder skal prøves, hvis ikke flygtninge og indvandrere skal være fastlåst i det samme system generationer frem. Regeringen har med et integrationsudspil taget flere væsentlige skridt i retning af at sikre, at arbejdspladserne fremover kan deltage mere aktivt i integrationen. Arbejdsmarkedet er sat i fokus, hvilket giver arbejdsmarkedets parter en vigtig rolle og virksomhederne og virksomhedernes medarbejdere et stort medansvar. I de kommende måneder kan arbejdsmarkedets parter og kommunerne give deres bidrag til, hvordan integrationen kan forbedres. Det er en udfordring, der skal mødes positivt.

3 7. MARTS 02 SIDE 3 ARBEJDSMARKED Yngres bedre muligheder for at få et nyt job, er en af årsagerne til, at virksomheder ofte fyrer yngre før ældre, viser en ny SiD-undersøgelse. Ældre medarbejdere fyres sidst Ældre medarbejdere fyres sidst - og når de fyres, er det ikke alderen, der er det afgørende, fremgår det af en ny undersøgelse fra SiD. Medarbejdere med høj anciennitet fyres ofte som de sidste, og derfor er det typisk ældre ansatte, der springes over ved de store fyringsrunder, viser undersøgelsen. Den afkræfter dermed den udbredte forestilling om, at ældre medarbejdere i særlig grad må holde for, når virksomhederne reducerer. Tilsyneladende er der dog forskel på private og offentlige virksomheder. Undersøgelsen Sortering ved fyring er udarbejdet af konsulentfirmaet Kubix for SiD. Undersøgelsen er baseret på interview med ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter i fire private og en enkelt offentlig virksomhed, der gennemførte massefyringer i 01. Subjektive kriterier betyder meget Uddannelseskonsulent i SiD, Kai Andersen, forklarer, at det ikke er alder, der afgør, om man bliver fyret - og at meget få ældre i det hele taget bliver fyret. Birgit Hjermov, konsulent i Kubix, tilføjer: Før fyringsrunderne havde virksomhederne opstillet subjektive kriterier som lav fleksibilitet og samarbejdsevne som fyringsgrund, og det eneste objektive kriterium var højt sygefravær. I de konkrete afskedigelser viste det sig imidlertid, at kort anciennitet også havde betydning for nogle af fyringerne af yngre ansatte. Undersøgelsen bekræfter resultatet fra DA s ArbejdsMarkedsRapport 01, der i en stor undersøgelse heller ikke fandt, at alder havde betydning ved fyringer. Yngre kan nemmere få nyt job Men hvad er så afgørende? Ifølge Kai Andersen er det bl.a. jobmulighederne for de fyrede: Det har betydning for virksomhederne, at yngre ansatte nemmere kan få et nyt job, siger han. Ifølge rapporten begrunder virksomhederne desuden deres fyringer med, at de ældre er mere stabile, fordi de har lavere sygefravær, og fordi yngre ansatte ikke altid har lagt karrieren fast endnu. Anciennitet værdsættes Fyringer efter års anciennitet, pct < Kilde: Sortering ved fyring, SID. 02 Ansatte med høj anciennitet fyres sidst, hvilket som oftest vil være ensbetydende med, at de ældre medarbejdere bliver sprunget over ved større fyringsrunder. Uddannelsesniveauet havde også en betydning ved fyringerne, idet 29 pct. af de fyrede var ufaglærte, mens kun 7 pct. var funktionærer. I de tilfælde, hvor ældre ansatte er blevet fyret, kan det skyldes forhold som manglende kvalifikationer i form af fx efteruddannelse. Ældre ansatte har nemlig ofte smalle job, og det kan være et problem, hvis funktionen nedlægges, siger Kai Andersen. Birgit Hjermov tilføjer, at virksomhederne i nogle tilfælde fyrer deres unge ufaglærte ansatte for at give dem mulighed for at få uddannelse. Anderledes i det offentlige I den eneste offentlige virksomhed i undersøgelsen udgør ældre medarbejdere dog den største andel af de fyrede. En forklaring kan være, at ældre ansatte i den offentlige virksomhed er dyrere end yngre på grund af anciennitetslønnen, som private virksomheder ikke har, siger Kai Andersen. Birgit Hjermov tilføjer: Man gik ikke bevidst efter at fyre ældre i den offentlige virksomhed. Man vurderede, at fleksibilitet og initiativ var vigtigst for at løse de foranstående arbejdsopgaver. Og den holdning fandt man især var til stede hos de yngre af medarbejderne, siger Birgit Hjermov. År - lil

4 7. MARTS 02 SIDE 4 ARBEJDSSTYRKE Den mest markante effekt af overgangsydelsen var, at flere ældre kom på offentlig forsørgelse. Ledighedsprocenter i 1990 erne. Tilbagetrækning uden forventet effekt Ledighedsproblemer løses ikke ved hjælp af politiske snuptag, der trækker store persongrupper ud af arbejdsstyrken, viser en ny DA-analyse af overgangsydelsen foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Overgangsydelsen blev indført i 1992 med det formål at sænke ledigheden ved at trække ældre ledige ud af arbejdsstyrken og skabe flere åbninger til unge ledige på arbejdsmarkedet. Overgangsydelsen førte til, at i alderen år forlod arbejdsmarkedet permanent, men modsat, hvad man kunne forvente, fortsatte ledigheden med at stige, da ordningen blev åbnet, og faldt stadig støt, da man lukkede den. Forventet effekt udeblev Ledigheden for årige følger den samlede ledighedsudvikling i årene op til overgangsydelsens indførelse i Efter indgrebet fortsætter ledigheden imidlertid med at stige, hvor man skulle have forventet et fald (se figur). Først i 1994 knækker ledighedskurven for årige - blandt andet som følge af, at overgangsydelsen bliver udvidet til også at omfatte årige. I de næste to år og boomer antallet af personer på overgangsydelse. Det massive dræn af arbejdsstyrken og den samtidige positive beskæftigelsesudvikling fører til, at ordningen bliver afskaffet i Da havde perso- Overgangsydelse og ledighed 18 Ledige årige inkl. ledige på overgangsydelse Ledige årige 12 8 Samlet ledighed 6 4 Overgangsydelsen indføres Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledigheden stiger stadig lidt, da overgangsydelsen bliver introduceret i Til gengæld falder ledigheden markant, da ordningen boomer i Størst effekt er dog de mange flere på offentlig forsørgelse, som ses af forskellen mellem de to øverste kurver i figuren. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A sagde farvel Overgangsydelsen blev indført i forbindelse med Finansloven i 1992 i en periode med høj ledighed og dårlige beskæftigelsesmuligheder for ældre på arbejdsmarkedet. Formålet med ordningen var i første omgang at give ledige årige en mulighed for at sige nej til et arbejdstilbud og i stedet gå på overgangsydelse. Ydelsen svarede til ca. 80 pct. af højeste dagpenge. Ordningen blev udvidet i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen i 1994 til også at omfatte de årige. Overgangsydelsen blev afskaffet i Da havde over valgt at gå på overgangsydelse. ner trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet på overgangsydelse. Hvis man antager, at overgangsydelsesmodtagere i gennemsnit forlod arbejdsmarkedet som 55-årige for at gå på overgangsydelse, svarer det til et samlet arbejdsstyrketab på mandeår. Flere tusinde offentligt forsørgede Da man afskaffede overgangsydelsen skulle man ifølge ordningens egen logik forvente en stigning i åriges ledighed. Det skete imidlertid ikke. Ledigheden for ældre fortsatte med at falde. En udvikling, der også kunne være kommet overgangsydelsesmodtagerne til gode. I stedet rykkede de endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Positive konjunkturer og forbedrede strukturer på arbejdsmarkedet har deres del af forklaringen på ledighedsfaldet i 1990 erne. Det ændrer dog ikke på, at den mest iøjnefaldende effekt af overgangsydelsen er de mange flere årige på offentlig forsørgelse. Da man satte en prop i hullet i 1996 var tilgangen til ordningen oppe på personer om året. Siden er antallet af årige på overgangsydelse faldet i takt med, at de ældste har nået efterlønsalderen på 60 år. I 00 var der dog stadig personer på overgangsydelse. De sidste af dem går først på efterløn i 06. -anl

5 7. MARTS 02 SIDE 5 NOTA BENE EU-målsætninger overholdes ikke De nationale regeringer i EU lever ikke op til de fælles EU-målsætninger fra Lissabon-topmødet om at blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden, blandt andet med flere og bedre job i. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kun få EU-lande en overordnet strategi for beskæftigelsen, og når den økonomiske vækst samtidig er faldende, er det helt centralt, at der sker reformer på området, hvis EU-målsætningerne skal nås, konkluderes det i rapporten. Flere i fuldtidsbeskæftigelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget med fra 4. kvartal 00 til 4. kvartal 01, viser en arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik. Det er især kvinderne, der står for stigningen har nemlig fået fuldtidsarbejde. Samtidig er antallet af deltidsbeskæftigede faldet med i samme periode. Vejlederundersøgelse - tal og metode Som supplement til artiklen om vejledning i ArbejdsMarkedsPolitik Agenda 3/ 02 kan man nu på DA s internetsted se en printbar udgave af baggrundstallene for de enkelte kommuner og en udførlig beskrivelse af de registre og den metode, der er anvendt. Materialet findes på adressen under presse og baggrundsmateriale. Organisationer i fusion DA s medlemsorganisationer Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service og HORESTA har fusioneret og dermed dannet den næststørste erhvervsorganisation i Danmark - kun overgået af Dansk Industri. Den nye organisations lønsumsandel kommer til at udgøre i alt 17 pct. af den samlede lønsum på DAområdet. Til sammenligning udgør DI s lønsumsandel 49,23 pct færre jobs i industrien Beskæftigelsen falder fortsat i industrien. Fra 3. til 4. kvartal 01 er beskæftigelsen i industrien faldet med fuldtidspersoner, viser en beskæftigelsesopgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af beskæftigedes ATP-indbetalinger i 01 og er korrigeret for sæsonudsving. Dermed fortsætter industriens beskæftigelsesnedtur for 01. Beskæftigelsen steg i 1. kvartal 01, men er siden faldet med hele personer, viser opgørelsen. Ventetid øger SiD eres fravær SiD ere er generelt sjældnere i kontakt med sygehusvæsenet end gennemsnittet, viser et arbejdsnotat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til gengæld er SiD ere i gennemsnit pct. oftere i kontakt med sygehusvæsenet som følge af sygdomme i bevægeapparatet (arme, ben, ryg mv.) end andre. Ventetiden på behandling for sygdomme i bevægeapparatet er meget lang og sygefraværet derfor højt. Den gennemsnitlige ventetid på behandling er halvanden måned og hele tre måneder for de sygdomme, der kræver indlæggelse. Kvinder i hovedstadsregionen Kvinder i hovedstadsregionen arbejder markant mere end gennemsnittet, viser en arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik fra 01. Beskæftigelsesfrekven-sen for kvinder i hovedstadsregionen ligger på 75 pct. Det er næsten pct. højere end på Fyn (66,5 pct) og fem pct. højere end landsgennemsnittet. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder er højest i Ribe, Viborg, Ringkøbing og Viborg amter samt i hovedstadsregionen. Ribe amt topper med 78 pct. af befolkningen i beskæftigelse, mens Storstrøms amt ligger lavest - på 69 pct. Beskæftigelses-frekvensen for hele Danmark er steget én procent i 01 til nu 75 pct. - lil & lav