Efterløn i vejen for privat jobvækst

Transkript

1 2. FEBRUAR 23 3 BESKÆFTIGELSE Efterløn i vejen for privat jobvækst Hvis man i 1993 havde stoppet væksten i efterlønnen og den offentlige beskæftigelse, ville regeringen i dag stå med et økonomisk råderum på over 3 mia. kr., viser en ny ADAMkørsel. 1. personer Hvis antallet af efterlønnere og offentligt ansatte var blevet holdt i ro siden 1993, ville der i dag være oprettet ca flere job i den private sektor. Trods færre offentlige job ville beskæftigelsen samlet set være godt 75. højere i dag. Det ville have styrket den offentlige økonomi så kraftigt, at regeringen i dag ville stå med et ekstra økonomisk råderum på mere end 3 mia. kr. Det viser en beregning, Danmarks Statistik har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda på den økonomiske model ADAM, der også benyttes af regeringen. Ifølge modellen ville den arbejdskraft, der blev frigjort fra efterløn og offentlig beskæftigelse, have skabt en stor vækst i antallet af nye private job. Det ville give milliardbesparelser, fordi der på samme tid ville blive flere skatteydere og færre offentlige udgifter til lønninger og overførselsindkomster. Større arbejdsstyrke skaber private job Faktisk udvikling Efterløn og overgangsydelse Offentlig beskæft. Privat beskæft. Adam-beregning Efterløn og overgangsydelse Offentlig beskæft. Privat beskæft Ændring Kilde: Danmarks Statistik. I forhold til den faktiske udvikling siden 1993 ville den private beskæftigelse være steget med yderligere godt 135. personer, hvis efterlønnen og antallet af offentligt ansatte var blevet holdt i ro. Det ville have fordoblet periodens i forvejen store beskæftigelsesvækst, viser de nye beregninger på den økonomiske model ADAM. ADAM-modellen, som beregningerne er foretaget på, bygger på de seneste 5 års faktiske erfaringer fra dansk økonomi. Modellen kan på den baggrund fortælle, hvordan bl.a. arbejdsstyrke, beskæftigelse og offentlige finanser typisk udvikler sig i forhold til hinanden. Stadig 113. på efterløn I 1993 var 19. mennesker på efterløn og 4. på overgangsydelse. Frem til 22 er det samlede tal steget til over 18. personer. Den ene af de to kørsler, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået foretaget, viser imidlertid, hvordan økonomien havde reageret, hvis man i 1993 havde stoppet stigningen i antallet på efterløn. Det ville langt fra svare til at udfase eller afskaffe efterlønnen, da der altså fortsat antages at være 113. personer på en tidlig tilbagetrækningsordning. Men effekten ville være stor. Ifølge beregningerne ville de færre efterlønsmodtagere blive modsvaret af lige så mange nye private job, omkring 7. i 22. Effekten af helt at afskaffe efterlønsordningen vil selvsagt være endnu større. På grund af flere privat beskæftigede, og dermed flere skatteydere og færre på offentlig forsørgelse, ville et indgreb, der bremsede brugen af efterløn i 1993, have givet et overskud på de offentlige finanser i dag på ca. 15 mia. kr. Offentligt ansatte ville få private job Gevinsten ved at have holdt den offentlige beskæftigelse i ro siden 1993 havde SYGEFRAVÆR De svage bliver udstødt, hvis virksomheder skal offentliggøre fravær, siger professor. Side 3-4 RÅDIGHED Ingen ved, hvilke kommunerne der opfylder deres tilsyn med ledige på kontanthjælp. Side 5 SKÅNEJOB Selv om målgruppen er stor, bliver der kun oprettet få aftalebaserede skånejob. Side 6

2 2. FEBRUAR 23 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: været endnu større. I stedet lod man den vokse med 6. personer - uden at dette i øvrigt skyldtes flere ældre eller børn med behov for pasning/uddannelse. Ifølge beregningen ville de 6. personer i stedet for offentlig beskæftigelse have fundet job i den private sektor. De sparede lønudgifter til offentligt ansatte ville i kombination med større privat beskæftigelse have givet et ekstra økonomisk råderum på over 2 mia. kr. Samlet set ville de to indgreb i 1993 altså tilsammen have givet et ekstra økonomisk råderum i dag på et stykke over 3 mia. kr. - fla Behov for rettidig omhu ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Danmark bruger årligt omkring 11 milliarder kroner på uddannelse. Af de midler går en væsentlig del til grundskolen, og målt i udgifter per elev i OECD så har Danmark en af verdens dyreste grundskoler, mens der bruges relativt færre ressourcer på andre uddannelser. Sammenligner man resultaterne af den danske grundskole med grundskoler i andre lande, så står udbyttet ikke mål med udgifterne. Erfaringerne fra 8 erne viser, hvor svært det var at styre udgifterne til grundskolen. Trods faldende elevtal, nedlæggelse af skoler o.l., så steg gennemsnitsudgiften per elev en tendens, der desværre fortsatte op igennem 9 erne. Ser man på den demografiske udvikling, vil presset på de offentlige udgifter til uddannelse forstærkes i de kommende år, hvis ikke der sker en prioritering. Frem til 218 vil antallet af 6-14-årige falde, mens antallet af årige vil stige. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Om ADAM-beregningerne Der er foretaget to særskilte beregninger i forhold til et grundforløb, der svarer til den faktiske udvikling fra I den første beregning forudsættes antallet af personer på efterløn- og overgangsydelse at være uændret fra 1993, hvorefter modellen udregner de økonomiske effekter på bl.a. beskæftigelse, ledighed og offentlige finanser. I den anden beregning, hvor det i stedet er den offentlige beskæftigelse, der fastholdes, gennemføres endvidere supplerende skattelettelser for at korrigere for den finanspolitiske stramning, som følger af en uændret offentlig beskæftigelse i forhold til den faktiske udvikling. Beregningernes størrelse skal tages med et vist forbehold. Modellen bygger på den veldokumenterede sammenhæng, at øget arbejdsstyrke giver større beskæftigelse, men kan ikke tage højde for en række særlige forhold, der eventuelt gør sig gældende ved den aktuelt førte politik og under de aktuelle konjunkturforhold. Disse forhold kan, især på kort sigt, påvirke effekternes helt præcise størrelse og datering, men ikke niveauet for de langsigtede effekter. Det betyder flere elever i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, mens antallet af elever i grundskolen falder. For begge aldersgrupper knækker de demografiske kurver dog først fra 27. For at undgå en yderligere skævvridning af ressourcerne, skal det sikres, at udgifterne til grundskolen tilpasses elevtallet. Sker det ikke, vil de samlede offentlige udgifter til uddannelse komme under et enormt pres. Derfor er der behov for politiske initiativer i rette tid, der sikrer, at Danmark kan udvikle verdens bedste uddannelser. Og rette tid - det er nu.

3 2. FEBRUAR 23 SIDE 3 SYGEFRAVÆR Fleksjobbere har mere sygefravær end andre ansatte og generelt tegner en tredjedel af de ansatte sig for 81 pct. af det korte sygefravær. Fleksjobbere har mere sygefravær Personer i fleksjob har 5 pct. mere sygefravær end andre ansatte. I gennemsnit er en fleksjobber syg 15 arbejdsdage om året, mens andre ansatte i gennemsnit er syge 1 arbejdsdage om året. Det fremgår af en ny beregning, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet og Danmarks Statistik. Det er første gang, sygefraværet blandt personer i fleksjob belyses som et emne i sig selv - og tallene er ikke mindst aktuelle, fordi beskæftigelsesministeren for nylig foreslog at offentliggøre virksomheders sygefravær via internettet. Ministerens forslag skulle give virksomhederne et ekstra incitament til at bremse sygefraværet, men som beskrevet i artiklen på næste side, mener en ekspert i arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, at forslaget med stor sandsynlighed vil få den modsatte effekt og snarere vil begrænse arbejdsstyrken, fordi ansatte med højere sygefravær risikerer at blive stødt ud af arbejdsmarkedet. 18. fleksjobbere Det seneste år er antallet af fleksjobbere nået op på i alt 18. på det offentlige og private arbejdsmarked. De har tilsammen haft et sygefravær, der svarer til 1/3 af ansatte har 81 pct. af kort sygefravær Fordeling af kort sygefravær under 14 dage, pct. Lønmodtagere Antal dage i alt i 21 Andel af kort fravær, pct Kilde: DA ver 5 32 pct. af de privatansatte havde i 21 tilsammen 81 pct. af det korte sygefravær af under 14 dages varighed, mens en anden tredjedel af de ansatte intet fravær havde fuldtidspersoner. En fleksjobber er med andre ord sygemeldt i gennemsnit hver 15. arbejdsdag. Til sammenligning er alle beskæftigede (fleksjobbere medregnet) i gennemsnit syge hver 22. arbejdsdag. Det tal dækker over en forskel mellem det private og det offentlige arbejdsmarked, idet privatansatte er syge hver 25. arbejdsdag, mens kommunalt ansatte er sygemeldte hver 18. arbejdsdag. 1/3 af ansatte har 8 pct. af fraværet En anden ny beregning på baggrund af DA s FraværsStatistik viser, at sygefraværet også generelt er skævt fordelt mellem de beskæftigede. En mindre personskare tegner sig for langt størstedelen af det løbende korte sygefravær. Beregningerne viser således, at en tredjedel af medarbejderne på de private virksomheder i 21 tilsammen har 81 pct. af det korte sygefravær, der varer under 14 dage. En anden tredjedel af de ansatte har de sidste 19 pct. af sygefraværet, mens en tredjedel af de ansatte slet intet sygefravær har. Det korte sygefravær af under 14 dages varighed udgør ca. halvdelen af det samlede sygefravær på arbejdsmarkedet. Sygefravær har mange årsager Den skæve fordeling af sygefraværet betyder, ifølge Tage Søndergård Kristensen, at arbejdspladserne lettest vil kunne nedbringe deres fravær - i statistikken - ved at undlade at rekruttere eller fastholde medarbejdere og grupper med højere fravær end andre. I et sådant spil er det ikke kun fleksjobberne, der risikerer at komme i farezonen. Andre beregninger fortæller fx, at en anden gruppe som småbørnsforældre også har et kort sygefravær, der ligger over gennemsnittet. - fla

4 2. FEBRUAR 23 SIDE 4 SYGEFRAVÆR De skrøbelige vil blive udstødt fra arbejdsmarkedet, hvis virksomhedernes sygefravær skal ud på nettet, advarer professor i arbejdsmiljø. Ekspert: Statistik på nettet vil støde svage ud Det vil med stor sandsynlighed mindske arbejdsstyrken og støde flere svage ud af arbejdsmarkedet, hvis virksomhedernes sygefravær skal offentliggøres på internettet. Det mener professor i arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen. For nylig har beskæftigelsesministeren foreslået, at statistikker over sygefraværet på navngivne offentlige og private virksomheder offentliggøres på internettet. Forslaget skal give virksomhederne et ekstra incitament til at reducere sygefraværet - der på ét år koster det offentlige og de private virksomheder i alt 26 mia. kr. - og holder tilsammen 15. mennesker væk fra arbejdsmarkedet hele året. Ifølge professor i arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen er der imidlertid stor risiko for, at ministerens plan vil få den stik modsatte effekt - og selv vil begrænse arbejdsstyrken, fordi de svagere ansatte risikerer helt at blive udstødt fra arbejdsmarkedet: Den letteste måde at reducere fraværet vil være at skille sig af med de medarbejdere, der har højt sygefravær. Og den letteste måde at forebygge, at fraværet kommer til at stige, vil være at undgå at ansætte personer med helbredsproblemer. Det vil modarbejde målsætningen om et rummeligt arbejdsmarked, for desto mere rummeligt arbejdsmarkedet er, jo højere vil fraværet alt andet lige også være, siger han. Dansk sygefravær ikke højt i international målestok Sygedage i pct. af mulige arbejdsdage Norge Belgien Tyskland Sverige Finland Danmark UK Kilde: DA s ArbejdsMarkedsRapport 22. Ifølge professor i arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen hviler debatten om det danske sygefravær på de to forkerte antagelser, at det danske fravær skulle være højt sammemlignet med andre europæiske landes, og at sygefraværet optimalt set skal bringes ned på nul. Han understreger over for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at han udtaler sig for egen regning som ekspert i arbejdsmiljø - og ikke på vegne af Arbejdmiljøinstituttet under Beskæftigelsesministeriet, hvor han er ansat. Få ansatte har det meste fravær En analyse fra DA viser, at sygefraværet i dag er meget skævt fordelt på de beskæftigede. En tredjedel af de ansatte har således 81 pct. af det korterevarende sygefravær - og sygefraværet blandt de næsten 2. fleksjobbere er 5 pct. større end for andre ansatte (se side 3). Men selv om nogle ansatte har højt fravær, er det ikke nødvendigvis udtryk for et dårligt arbejdsmiljø på virksomheden, påpeger Tage Søndergård Kristensen, der derfor også mener, at det vil være meget svært at finde en standardmetode, der giver en rimelig registrering af fraværet: Lavt fravær er ofte en indikator på et godt arbejdsmiljø - men højt fravær kan blandt andet være udtryk for, at virksomhederne opfører sig socialt ansvarligt og ansætter mange med helbredsproblemer. Og det kan man ikke se på nettet! De socialt ansvarlige virksomheder vil dermed blive hængt ud, siger han. Ifølge Tage Søndergård Kristensen hviler hele debatten om det danske sygefravær på to forkerte antagelser: For det første er det forkert, at danskernes sygefravær er meget højt. Reelt er det i den lave ende, når man sammenligner med andre europæiske lande. For det andet er det forkert at tro, at fraværet optimalt set skal bringes ned til nul. Ingen af delene holder. Til gengæld er den danske udstødning fra arbejdsmarkedet meget høj, og det er her, man kan hente en øget arbejdsstyrke. Det afgørende paradoks er, at jo mere man jagter det høje fravær, desto større udstødning vil der være. Kampagnen for lavere sygefravær vil derfor med stor sandsynlighed mindske arbejdsstyrken, siger Tage Søndergård Kristensen. - fla

5 2. FEBRUAR 23 SIDE 5 RÅDIGHED 157 kommuner har ikke fulgt reglerne og meldt tilbage på AF s indberetninger i sager om kontanthjælpsmodtageres rådighed. Kommuner svigter rådighedsarbejde Kommunerne svigter deres pligt til at indberette afgørelser i rådighedssager. Det betyder, at der er stor usikkerhed om kvaliteten af kommunernes tilsyn med kontanthjælpsmodtageres rådighed. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at 6 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, som de skal for at få ydelse. Kommunernes mangelfulde indberetninger betyder, at ingen præcist ved i hvilke kommuner tilsynet med ledige svigter. I alt indberettede AF mere end 38. sager til kommunerne i 21, hvor der var tvivl om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun i ca. 4 pct. af sagerne fulgte kommunerne reglerne og underrettede Den Sociale Ankestyrelse om deres rådighedsafgørelse. Til sammenligning har a-kasserne meldt tilbage på op mod 9 pct. af alle AF s indberetninger for dagpengemodtagere. Det viser en DA-analyse af kommunernes og a-kassernes rådighedsvurderinger i sager, hvor AF har indberettet en negativ hændelse. En negativ hændelse optræder, når AF registrerer, at en ledig kontanthjælps- eller dagpengemodtager ikke tager imod et tilbud fra AF i form af fx en samtale eller et konkret jobtilbud. Analysen viser desuden, at 157 af alle landets kommuner overhovedet ikke har meldt tilbage på AF s indberetninger i rådighedssager i første halvår 21. Kun Så store er forskellene 5 Kommunernes og a-kassernes tilbagemeldinger og sanktioner, pct. 1 Ej tilbagemeldinger Tilbagemeldinger Kontanthjælpsmodtagermodtagere Dagpenge- (kommuner) (a-kasser) Kilde: Arbejdsdirektoratet og Den Sociale Ankestyrelse. Økonomiske konsekvenser Ingen øko.- konsekvenser Kontanthjælpsmodtagere (kommuner) Dagpengemodtagere (a-kasser) Kommunerne svigter deres pligt til at melde tilbage i sager, hvor der er tvivl om kontanthjælpsmodtageres rådighed. I de sager, hvor der er rådighedsproblemer, er det et fåtal, der bliver trukket i kontanthjælpen. 22 kommuner - mindre end hver tiende - har fulgt loven og meldt tilbage på samtlige indberetninger. Kommuner tager ikke arbejdet seriøst Ifølge Den Sociale Ankestyrelse er der to hovedforklaringer på kommunernes manglende tilbagemeldinger: For det første har en del kommuner ikke taget arbejdet med rådighedsstatistikken alvorligt. For det andet har der været problemer med underretningerne fra edb-systemet AMANDA til kommunerne, siger kontorchef Jan Henriksen. I Arbejdsdirektoratet, der har overtaget rådighedsstatistikken, har man øje på, at kommunernes indsats halter. Kontorchef Thomas Mølsted Jørgensen siger: Det er et stort problem, som vi naturligvis er opmærksomme på. Derfor er vi også i gang med at udvide rådighedsstilsynet med kommunerne. Første led i tilsynet er et benchmark og en praksisundersøgelse af kommunernes indsats på det her område, siger han. Kit Maegård, der er konsulent i KL s kontor for social- og arbejdsmarkedsforhold, erkender, at kommunerne ikke har gjort det godt nok på området, men mener desuden, at tallene er fejlbehæftede. En del af forklaringen på de manglende tilbagemeldinger skyldes fejl i kommunikationen mellem AF og kommunerne, siger hun og peger på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen er i færd med at gennemføre et projekt, der skal skabe en mere gnidningsløs elektronisk kommunikation mellem AF og kommunerne. Få sanktioner i kommunerne Af de godt 16. tilbagemeldinger fra kommunerne var der ifølge analysen rådighedsproblemer i mere end 8. sager. Ikke desto mindre førte kun 66 sager til, at kontanthjælpsmodtagere blev trukket i ydelse, selv om de altså ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Til sammenligning førte 75 pct. af alle sager i dagpengesystemet, hvor der var rådighedsproblemer, til økonomiske konsekvenser for de ledige. - anl

6 2. FEBRUAR 23 SIDE 6 SKÅNEJOB Aftalebaserede skånejob er ret sjældne, selv om de kan have store fordele for alle parter. Forsker opfordrer virksomhederne til at udarbejde lokale planer for brugen af job på særlige vilkår. Aftalebaserede skånejob bruges sjældent Aftalebaserede skånejob er en overset mulighed for at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne på det danske arbejdsmarked. Målgruppen burde ellers være stor, og jobtypen kan have fordele for både virksomheder og medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i en netop udgivet rapport Aftalebaserede skånejob fra Socialforskningsinstituttet, SFI. Aftalebaserede skånejob er målrettet til ansatte med en nedsat arbejdsevne (se boks), som er for raske til fleksjob, men for svage til job på almindelige vilkår. Aftalebaserede skånejob adskiller sig fra almindelige skånejob til førtidspensionister, ved at ansatte i aftalebaserede skånejob ofte arbejder fuld tid med afgrænsede opgaver og lavere løn. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Hvad er et aftalebaseret skånejob? Aftalebaserede skånejob er job på særlige vilkår uden løntilskud og rettet mod personer med en nedsat arbejdsevne. Det blev muligt at oprette jobbene efter, at de sociale kapitler kom ind i overenskomsterne i 1995, og jobbene aftales lokalt på arbejdspladserne. For at få fleksjob med løntilskud kræver det, at mulighederne for beskæftigelse i et aftalebaseret skånejob er udtømt, og for at få et almindeligt skånejob skal man være førtidspensionist. Fagforeningerne er relativt passive i forbindelse med oprettelsen af aftalebaserede skånejob, og nogle fagforbund modarbejder endda oprettelsen ved ikke at ville acceptere selv en mindre lønnedgang, viser undersøgelsen. Hvorfor er der så få skånejob? En tidligere undersøgelse fra SFI i 21 om Virksomhedernes sociale engagement viste, at der i 2 var 8.7 personer ansat i aftalebaserede skånejob efter de sociale kapitler, se boks. Ifølge seniorforsker Pernille Hohnen, der er SFI-rapportens forfatter, burde der imidlertid være mange flere aftalebaserede skånejob, end der er. Målgruppen af personer med mindre grader af nedsat arbejdsevne er nemlig stor, vurderer hun. En tidligere SFI-rapport har også vist, at over 3. med varierende grader af nedsat arbejdsevne i dag er ansat i helt ordinære job. Mange virksomheder er imidlertid ikke opmærksomme på muligheden for at oprette de særlige job og fagforeningerne modarbejder til tider, at de oprettes, viser hendes undersøgelse. Det er kommunerne, der opretter fleksjob, mens det er virksomhederne, der skal tage initiativ til aftalebaserede skånejob. Det kræver fx, at virksomhederne udarbejder procedurer for, hvornår de forskellige jobtyper kan bruges, og det er der ikke mange, der har gjort på nuværende tidspunkt, vurderer Pernille Hohnen. Fordele for virksomheder og ansatte Ifølge SFI-rapporten oplever ansatte i aftalebaserede skånejob, at de, i modsætning til ansatte i fleksjob, har en næsten normal position på arbejdspladsen, og at deres kolleger er af samme opfattelse, viser SFI s rapport. Af rapporten fremgår det også, at det i de fleste tilfælde er ledelsen på de enkelte virksomheder, der tager initiativ til oprettelsen af jobbene. Ifølge Pernille Hohnen er fordelene for virksomhederne blandt andet, at skånejobbene giver mulighed for at fastholde ansatte, der ellers var i fare for at blive afskediget. Fordelen for virksomhederne er, at de kan tilpasse skånejobbet til de lokale behov, at der som regel er en relativt stor lønnedgang, og at medarbejderne samtidig arbejder relativt længere end ansatte i fleksjob, siger Pernille Hohnen. Herudover er der den fordel i forhold til fleksjob, der er nyoprettede stillinger, at aftalebaserede skånejob som regel er en fortsættelse af et givet job inden for virksomhedens kerneydelser. Det giver mere fleksibilitet, og man får altså mulighed for at fastholde erfaren arbejdskraft på områder, der er centrale for virksomheden, siger hun. - lil

7 2. FEBRUAR 23 SIDE 7 NOTA BENE Kortuddannedes kompetencer øges Kortuddannedes kompetencer skal hurtigt kunne forbedres, så de kan sikres en tættere tilknytning til arbejdsmarkedets behov. Det er målet med den handlingsplan, undervisningsminister Ulla Tørnæs for nyligt offentliggjorde. Hovedpunkterne er øget information, rådgivning og vejledning, anerkendelse af kompetencer, samspil mellem uddannelsesprogrammer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt øget dansk- og læseundervisning. Planen har på forhånd fået opbakning fra SiD og KAD. Regelforenklinger i EU EU s regelværk skal reduceres med en tredjedel før udgangen af 25. Det fremgår af en handlingsplan, som EU- Kommissionen for nylig har fremlagt. Omkring 45 EU-love forventes at blive kasseret, fordi de er forældede, og samtidig skal eksisterende EU-love omskrives til et let forståeligt sprog. Formålet er, at forenkle EU-lovgivningen, så den bliver mere brugervenlig og ikke skaber unødige administrative byrder eller retsusikkerhed for borgere og virksomheder. Stigende ledighed i Storkøbenhavn Ledigheden i Storkøbenhavn har siden april 22 konstant været højere end samme tidspunkt 21. I november 22 var der ledige og aktiverede i Storkøbenhavn, og det er 3.9 flere end samme måned året tidligere. Det viser en ny arbejdsmarkedsredegørelse fra Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn. Rådet forventer, at ledigheden vil fortsætte med at stige gennem 23. Det betyder, at der i 4. kvartal 23 forventes at være ca. 44. ledige og aktiverede, hvilket svarer til godt fem pct. flere end året før. Lønomkostninger er steget 4,3 pct. Lønmodtagernes fortjeneste er steget med 4,3 pct. i gennemsnit pr. time fra 4. kvartal 21 til 4. kvartal 22. Årsstigningstakterne for arbejdere og funktionærer var henholdsvis 4,5 pct. og 4 pct. i 4. kvartal 22. Virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger steg med,1 pct.point fra 4. kvartal 21 til 4. kvartal 22. Lønudviklingen ligger dog væsentligt over udviklingen i udlandet, som aktuelt vokser med under 3 pct. på årsbasis. Massiv stigning i tysk arbejdsløshed Tyskland oplevede i januar 23 en massiv stigning i arbejdsløsheden, som på bare én måned steg med personer i forhold til december 22. En stor del af stigningen skyldes sæsonudsving, men den sæsonkorrigerede ledighed steg også med 62. personer i januar 23. Det viser tal fra Bundesanstalt für Arbeit, der også viser, at ledighedsproblemerne især er store i de nye delstater, hvor ledighedsprocenten steg fra 17,9 i december 22 til 19,5 i januar 23. Til sammenligning var ledighedsprocenten i de gamle delstater 8,8 i januar 23. -lil