Tilsynsrapport Randers Kommune. Randers Krisecenter. Uanmeldt tilsyn November 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Randers Krisecenter Uanmeldt tilsyn November

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Randers Krisecenter. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Randers Krisecenter er, at det er et relevant tilbud til målgruppen, hvor medarbejdernes faglighed og erfaring medvirker til at skabe tryghed og trivsel for kvinderne. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme med udgangspunkt i de 6 værdier; ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed, samt KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik) er velegnet til arbejdet med målgruppen. Gennem det pædagogiske arbejde opnår kvinden mestringstrategier, som sætter hende i stand til at leve et liv uden vold. Der tages desuden hånd om barnet og dets oplevelser i forbindelse med vold og opholdet på krisecentret. Opholdsplanerne for hver enkelt kvinde forholder sig til relevante forhold. Der foregår ugentlige opfølgninger, som dokumenteres i et journalsystem, hvormed indsatsen løbende tilpasses den enkelte kvindes udvikling og behov. Det er tilsynets, at kvinderne tilbydes en struktureret og forudsigelig hverdag med faste møder, samtaler og aktiviteter. Der foregår samtaler med kvinderne, ligesom der er særlige aktiviteter for børnene, som en del af det pædagogiske arbejde på stedet. Kvinderne er sikret indflydelse på fællesskabet gennem de ugentlige husmøder og morgensamlingerne. Der er desuden indflydelse på eget liv gennem samtaler med personalet. Randers Krisecenter har fokus på at skabe en god omgangsform og sprogbrug ved at kommunikere husets omgangsform og normer ud via velkomstfolderen. Tilsynet bemærker, at kvinderne oplever et behov for at velkomstfolderen oversættes, hvorfor tilsynet anbefaler, at det overvejes, om man kan oversætte de vigtigste informationer for derigennem at sikre den gode omgangsform yderligere. Tilsynet vurderer desuden, at kvinderne er sikret autonomi i forhold til at løse konflikter indbyrdes, men at personalet og leder gerne hjælper kvinderne med at løse eventuelle konflikter, ligesom der er fokus på at forebygge at indre uoverensstemmelser vokser sig store. Randers Krisecenter arbejder med relevante tiltag for at skabe mest mulig tryghed for kvinderne. Medvirkende til at skabe tryghed er blandt andet, at der er tale om uddannede og erfarne medarbejdere, som ved, hvordan de skal agere. Derudover er samarbejdet med Randers politi Taskforce en vigtig faktor for kvindernes tryghed. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er velfungerende, og sikres således gennem prioriteringen af god kommunikation. Der tages afsæt i værdierne om anerkendelse, tillid og respekt, hvilket bevirker, at medarbejderne vægter deres faglige forskellighed som en styrke. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, ligesom Randers Krisecenter er involveret i projekter, som kan medvirke til at udvikle medarbejderne yderligere. Der er relevante procedurer og retningslinjer, ligesom medarbejder og leder kan redegøre for procedurerne. Tilsynet noterer, at der er tvivl om, hvorvidt Krisecentret skal have egen intern procedure for magtanvendelse i forhold til børnene, og bemærker i den forbindelse, at leder har søgt viden hos tilgængelige kilder. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer matcher målgruppens behov. Det noteres, at Krisecentret vil etablere mere lys i den udvidede gårdhave, således at der skabes mere tryghed for kvinderne efter mørkets frembrud. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet noterer, at der er tvivl om, hvorvidt Krisecentret skal have egen intern procedure for magtanvendelse i forhold til børnene, og bemærker i den forbindelse, at leder har søgt viden hos tilgængelige kilder. Anbefalinger 1. Tilsynet bemærker, at kvinderne oplever et behov for, at velkomstfolderen oversættes, hvorfor tilsynet anbefaler, at det overvejes, om man kan oversætte de vigtigste informationer for derigennem at sikre den gode omgangsform yderligere. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Markedsgade 5, 8900 Randers Leder Hanne Willemoes Knudsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 109 Antal pladser og belægningsgrad 9 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr ,00 Målgruppebeskrivelse Randers Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold i et sikkert hus til kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 9 ansatte, heraf to socialrådgivere og fire pædagoger. Derudover er der et fast vikarteam med relevante forudsætninger for at arbejde med målgruppen. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 6. november 2012 kl

6 Deltagere i interviews Ledelse: Hanne Willemoes Knudsen, uddannet socialrådgiver, med flere efteruddannelser, herunder kognitiv alkoholmisbrugsbehandler, systemisk strukturel familieterapeut, systemiske strukturel supervisor, 2 årigt KRAP efteruddannelsesforløb med personalet. Derudover forventer leder at afslutte den offentlige diplomuddannelse i ledelse(dol), sommeren Medarbejdere: En administrativ medarbejder, ansat i 4 år En socialrådgiver, souschef, ansat i 6 år. Beboere: En beboer, der har været på Krisecentret i ca. 1. mdr. En beboer, der har været på Krisecentret i 3 uger En beboer, der har været på Krisecentret i 1 uge En beboer, der har været på Krisecentret i 2 mdr. En beboer, der har været på Krisecentret i 2½ mdr. BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Tilsynsførende Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE Forvaltning) Laura Nørskov Juul (Konsulent, cand.scient.pol.) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste uanmeldte tilsyn (november 2011) foretaget af BDO, blev der ikke givet anbefalinger til Krisecentret. Leder oplyser, at man har arbejdet videre med mange af de udviklingstiltag, der er beskrevet i tilsynsrapporten for 2011, samt at mange af disse er realiseret. De konkrete tilfælde vil blive beskrevet løbende i rapporten under de respektive temaer. Ellers giver leder udtryk for, at mange af tingene stadig er identisk med sidste års beskrivelser. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Krisecentret er placeret i en fire etagers byejendom nær Randers centrum. Stueetagen er indrettet med fælles køkken/alrum, hvor der er plads til, at børnene kan lege. Fra det fælles køkken/alrum er der udgang til en gårdhave, som netop er blevet udvidet, så der er mulighed for at skabe plads til både kvinder med børn og kvinder uden børn. Leder oplyser, at man i fremtiden skal have etableret lys i gårdhaven, da det kan være utrygt for kvinderne at gå ud med skraldeposen i mørket. I stueetagen er der desuden et terapirum, hvor 5

7 der foregår aktiviteter for både kvinder og børn, det er bl.a. her der holdes særlige aktiviteter for børnene (se mere under afsnit 3.3.1). Leder oplyser, at man er i gang med at indrette små nicher i gangen på vej til terapien, f.eks. så de ældre børn kan lave lektier i ro og mag. Første sal er indrettet med vagtværelse, fælles stue, kontorer (hvor der er live-feed fra husets videoovervågning). Der er aktivitetstavle, hvor ugens aktiviteter fremgår. Tilsynet observerer, at der både er fokus på fællesaktiviteter for både kvinder og børn og særlige aktiviteter kun for børnene. Leder fortæller, at man har fået lavet gennemgang til en lejlighed i den tilstødende bygning. Denne lejlighed bruges til samtaler med kvinderne. Grunden til, at det foregår i Stillezonen er bl.a. at der er egen separat indgang. Derfor bruges Stillezonen også til samarbejdsmøder. På anden og tredje sal er der hhv. fem og fire værelser til kvinderne samt fire badeværelser. Leder oplyser, at Miljø og Teknik afdelingen i Randers kommune havde besluttet, at taget på Krisecenteret skulle skiftes i efteråret 2012 og at de i den forbindelse ville betale ½ af renoveringen af det sidste badeværelse på 3 sal. Krisecenteret skulle betale den sidste del, hvilket stedet søgte og fik donationspenge til. Pga. dårlig økonomi i M&T blev udskiftningen af taget udsat, og derved også renoveringen af det sidste badeværelse. De øvrige badeværelser har fået foretaget en lettere renovering, hvilket er beskrevet i den sidste tilsynsrapport. Leder fortæller, at der bl.a. er dårlig lugt fra afløbene, hvilket tilsynet ligeledes observerede på nogle af badeværelserne. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at lugtgenerne handler om et badeværelse på 2. sal, og at hun samtidig har mindet beboerne om, at den dårlige afløbsforbindelse(som en VVS desværre ikke kan ændre på) ikke kan stoppes, men man kan minimere risikoen for, at sæberester og hår sætter sig fast, idet det medfører at afløbet stopper med deraf følgende lugtgener. En medarbejder giver udtryk for, at trods det, at værelserne ikke er særlig store, så fungerer de rigtig godt. Beboerne er enige i dette, de giver udtryk for, at de fysiske rammer er gode. Dog oplever beboerne, at der er ret koldt på badeværelserne, hvilket formentlig skyldes, at man forsøger at lufte ud for at mindske den dårlige lugt fra afløbene. I kælderen er der vaskerum, hvor kvinderne selv vasker tøj. Endelig fortæller leder, at man har etableret trådløst internet og kabel TV til beboerne på værelserne. Derudover observerer tilsynet, at Krisecentrets værdier hænger fremme overalt i huset. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer matcher målgruppens behov. Det noteres, at Krisecentret vil etablere mere lys i den udvidede gårdhave, således at der skabes mere tryghed for kvinderne efter mørkets frembrud. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Når det gælder den pædagogiske referenceramme, så oplyses det indledningsvist, at kvinderne betragtes som individuelle mennesker med hver deres behov. Derfor foretages der individuelle skøn og er ift. selve opholdet og indsatsen. Leder fortæller, at de 6 værdier ligger til grund for arbejdet. Man har arbejdet 6

8 med værdierne, hvor personalegruppen har været involveret i at beskrive, hvad der ligger bag hvert enkelt ord; ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed. Den pædagogiske referenceramme tager udgangspunkt i de 6 værdier, og søger gennem selverkendelse og motivation at udvikle den enkelte kvindes kompetencer og ressourcer, således at hun bliver i stand til at tage ansvar for ændring af voldsspiralen gennem mestringsstrategier. Dertil hører desuden, at der skabes en øget bevidsthed om eget behov og barnets behov, såfremt kvinden har et barn/børn. Dette opnås gennem en anerkendelse og respekt for de oplevelser kvinden har med i bagagen samtidig med, at medarbejderne italesætter overfor kvinden, at vold ikke er i orden. Tillige indgår der daglige rutiner og pligter som en del af den pædagogiske indsat, idet den løbende socialisering foregår ved madlavning, rengøring og deltagelse i fællesskabet. I forhold til børnene på Randers Krisecenter er der ansat en særlig børn- og ungepædagog. Dette sker som en anerkendelse af, at det ikke blot er kvinden, der har lidt skade af volden, men at barnet ligeledes kan/har lidt skade. Derfor søger man at få barnet til at fortælle om sine oplevelser både i familien og på Krisecentret. Konkret arbejdes der med børnene i grupper, hvor de er delt op efter alder. I grupperne kobles leg og aktiviteter med snak, hvor børnene har mulighed for at snakke med medarbejderne om det, de har behov for her og nu. Tilsynet observerer under rundgangen, at disse sessioner fremgår af aktivitetstavlen. Der er desuden musiksessioner til børnene, hvor der er mulighed for at synge, lege og spille musik, og derigennem udtrykke sig. Derudover foregår der et samarbejde mellem Randers Krisecenter og Familiehuset i Randers via Barnet i Centrum (BIC), således at der skabes en helhedsorienteret indsats for både kvinde og barn. Den pædagogiske referenceramme rummer desuden KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik), som sammen med de 6 værdier er kendetegnende ved arbejdet på Randers Krisecenter. Der anvendes særlige KRAP-skemaer i forhold til den enkelte kvindes behov. Randers Krisecenteret har været med i det landsdækkende projekt Vold i familien under Socialstyrelse. Deltagelsen gav bl.a. mulighed for at hele Krisecenterets personalegruppe inkl. leder fik en intensiv 2 årig efteruddannelse KRAP fra Viborg psykologcenter. Siden afslutningen er der blevet ansat en socialrådgiver. Hun er via personalet, leder og bogen KRAP samt KRAP materialet blevet introduceret for denne tilgang til arbejdet. Igennem satspuljemidlerne har man fået 4 timers psykologbistand til kvinderne, som supplement til indsatsen. Endelig oplyser leder, at man i har valgt at sætte fokus på sundhed, kost og motion. Konkret betyder det, at man vil samarbejde med sundhedsplejersker omkring børnene forståelse af sundhed, kost og motion, ligesom det på sigt også skal involvere kvinderne. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme med udgangspunkt i de 6 værdier; ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed, samt KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik) er velegnet til arbejdet med målgruppen. Gennem det pædagogiske arbejde opnår kvinden mestringstrategier, som sætter hende i stand til at leve et liv uden vold. Der tages desuden hånd om barnet og dets oplevelser i forbindelse med vold og opholdet på krisecentret. Derudover er det ligeledes tilsynets, at Krisecenteret har et fortløbende fokus på, at udvikle deres pædagogiske praksis, hvilket tilsynet anerkender. 7

9 3.3.2 Pædagogisk plan Det oplyses, at der udarbejdes en plan for opholdet, hvori det beskrives, hvad kvinden har brug for støtte til, hvordan støtten skal gives, og hvordan fremtiden skal se ud. Derefter foregår der en ugentlig opfølgning gennem samtaler med kvinden. Opfølgningen dokumenteres i et elektronisk journalsystem, hvor der føres overskrifter på samtalerne. Der sammensættes et team omkring hver enkelt kvinde, som består af en socialrådgiver og kontaktperson, og såfremt kvinden har et barn med, kobles der ligeledes en ungepædagog til teamet. Dette sikrer en fordeling af arbejdsopgaverne samt en helhedsorienteret indsats i forhold til kvindens behov. Kvinderne fortæller generelt, at de får den hjælp, de har brug for. En af kvinderne fortæller, at hun aktuelt er i gang med at udarbejde en plan for opholdet sammen med kontaktpersonen, mens en anden kvinde fortæller, at hun ikke har en plan for opholdet. Leder oplyser, at kvinderne som minimum har faste samtaler ved dels deres socialrådgiver og dels ved deres kontaktperson en gang ugentligt. Hvis kvinden har børn med er der også som minimum er mor/barn samtale ved børne- /ungepædagogen, en gang ugentligt. Derudover har børne-/ungepædagogen også individuelle samtaler med dels moderen og børnene. Endelig kan teamet vælge at have samtalerne sammen med beboerne. Leder oplyser desuden, at der en gang hver 14. dag er Brugerkonference i tre timer. Her tilrettelægger det social faglige personale og leder, på baggrund af familiens ønsker og personalets faglige er, hvordan der skal arbejdes i familien. Brugerkonferencen giver også mulighed for at personalet sammen med leder kan drøfte, hvorledes arbejdet påvirker dem og hvordan disse påvirkninger kan håndteres dels for at bevare en høj faglighed, men også for at belastningsgraden i arbejdet minimeres. Samme dag er der et personalemøde på to timer, hvor Krisecenterets sekretær deltager. På personalemøder med MED-status, deltager serviceassistenten også. Tilsynet vurderer, at opholdsplanerne for hver enkelt kvinde forholder sig til relevante forhold. Der foregår ugentlige opfølgninger, som dokumenteres i et journalsystem, hvormed indsatsen løbende tilpasses den enkelte kvindes udvikling og behov. Tilsynet har desuden noteret sig, at såfremt en kvinde har børn med på opholdet, så tilkobler tilbuddet en ungepædagog til teamet, hvilket sikrer en helhedsorienteret indsats. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter En medarbejder forklarer, at man gør meget ud af at hjælpe kvinderne til at få overblik over hverdagen. Dette gøres gennem ugeskemaer, da det kan virke overvældende for kvinderne at holde styr på alle aftaler. Derudover er der nogle faste rutiner i huset som f.eks. morgensamling tre gange om ugen, kl. 9. På morgensamlingerne får man talt om de daglige opgaver, og planlægger hvem der varetager hvilke opgaver. Derudover er der mulighed for at tale om de ting, der er behov for. Medarbejderen oplyser, at der er mødepligt, som den enkelte kvinde dog kan fritages fra, hvis hun har møder med kommunen el. lign. 8

10 Leder fortæller, at der er netværkscafé, som nu drives af frivillige i samarbejde med Krisecenteret. Netværkscafeen er hver 14 dag og det er både for Krisecenterets beboere og for fraflyttede beboere. Børneungepædagogen passer Krisecenterets beboeres børn, så møderne kan få voksenhyggetid alene. Der foregår både aktiviteter i huset og ude i byen. Derudover har biblioteket mange gode aktivitetstilbud. Krisecenteret vægter at støtte beoerne i at bruge de mange tilbud der er i byen, eks biblioteket.. Derfor er der lavet en aktivitetsmappe over de forskellige aktiviteter, heraf fremgår hvordan man kommer dertil, hvilken bus mv. Kvinderne fortæller, at der er et godt sammenhold, som dog, ifølge en kvinde, hænger sammen med, hvem der ellers bor i huset. F.eks. har nogle af kvinderne oplevet udfordringer, når der har været kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk i huset (se mere i afsnit 3.4.3). En af kvinderne giver udtryk for, at mandagene kan være stressende, hvilket man især kan mærke på børnene. Årsagen hertil er, at der er morgenmøde, rengøring og fælles aktiviteter ligesom flere af kvinderne har psykologsamtaler om mandagen. Kvinderne forklarer, at man har familieborde i det fælles køkken/alrum, hvilket foranlediger en drøftelse af fordele og ulemper ved denne ordning. En kvinde foreslår, at kvinderne uden børn fordeler sig i familierne og hjælper til ved måltidet. En anden kvinde giver udtryk for, at det er godt at have familiebordene, da det ofte er i spisesituationen, det er gået galt. Derfor har børnene brug for at blive trygge i denne situation igen. I weekender slår man bordene sammen og laver et fællesbord, hvilket man er enige om, fungerer. Leder forklarer efterfølgende, at familierne sidder hver for sig ved deres eget bord fordi genkendeligheden skaber tryghed for børnene og derudover er skyldes det en af, at det skaber mere ro og endelig, at mødrene taler med sine egne børn og ikke de øvrige voksne, når der spises. Det oplyses desuden, at personalet sidder med ved familiebordene og giver en ekstra hånd. Kvinderne fortæller, at de ved indflytningen blev informeret om rigtig mange ting, men de havde svært ved at kapere det, og havde behov for at snakke om, de ting, som de havde gennemgået. Derfor kunne de godt tænke sig, at der blev lagt mere vægt på en snak om det, der er sket, og vente lidt med de mange informationer. Der er samtalegrupper på Krisecentret, hvor kvinderne kan få vendt forskellige emner som angst, vrede og kommunikation. Krisecenterets Samtalegruppeforløb er et 8 mdr. intensiv gruppeforløb både for de kvinder, der bor på Krisecenteret, har boet der, og for kvinder, som ikke bor på Krisecenteret, og endelig kan kvinder, som stadig bor i et voldeligt parforhold visiteres til gruppen. Forløbet er et gratis tilbud til kvinder, der ikke er indskrevet på stedet. Det er et åbent gruppeforløb med optag 4 gange årligt. Der er to gruppeledere tilstede og de har relevant efteruddannelse for at kunne varetage opgaven. I løbet af ugen er der forskellige aktiviteter, der nævnes bl.a. mindfulness hver mandag, Disney-hygge med slik hver fredag. Derudover fortæller leder, at man har prioriteret særlige aktiviteter til børnene, hvor en af pædagogerne er tovholder. De særlige aktiviteter, som fungerer som en form for terapi, foregår som en anerkendelse af, at det ikke blot er kvinden, der er skadet, men barnet har også lidt skade, og har brug for hjælp. Det oplyses ligeledes, at der foregår et godt samarbejde med skolerne, hvor kvinderne oplever, at lærerne har forståelse for børnene og de behov, der følger med at være skadet. Leder oplyser, at der pt. kører et projekt Et godt liv under Mary-fonden, 9

11 hvor der er indsamlet særlig vigtig viden ift. den by, hvor Krisecenteret ligger. Disse informationer er samlet i en mappe. Den ene af Krisecenterets socialrådgiver har til opgave at udlevere og vise kvinderne mapperne, det gør hun oftest, når hun hver anden uge afholder socialrådgiveraften for kvinderne. Derudover er der endnu et projekt kaldet Råd til livet, som indebærer, at der hver anden torsdag eftermiddag er mulighed for at kvinderne kan få råd og vejledning af dels en jurist og dels en økonom, som kommer på Krisecenteret. Kvinderne slutter af med at fortælle, at der er nok aktiviteter, og at man i høj grad selv skal være opmærksom på at trække sig. Det er tilsynets, at kvinderne tilbydes en struktureret og forudsigelig hverdag med faste møder, samtaler og aktiviteter. Der foregår samtaler med kvinderne, ligesom der er særlige aktiviteter for børnene, som en del af det pædagogiske arbejde på stedet Indflydelse Det oplyses, at der holdes husmøde hver tirsdag aften, hvortil kvinderne har mødepligt. På husmødet laves næste uges madplan og dertilhørende indkøbsseddel, hvor kvinderne oplever god indflydelse. Derudover har man morgensamlinger, hvor der er mulighed for at afklare de små ting i hverdagen, som f.eks. hvis der er en, der har glemt noget. I værdierne observerer tilsynet, at frihed og selvbestemmelse er vigtigt for Krisecentret, hvilket kommer til udtryk, når kvinderne oplever at have indflydelse på relevante forhold i deres hverdag gennem samtaler med personalet. Kvinderne giver desuden udtryk for, at frihed og selvbestemmelse selvfølgelig foregår under hensynstagen til husets omgangsform og normer, som de oplever giver en tryg ramme (se mere under afsnit 3.4.4). Tilsynet vurderer, at kvinderne på Randers Krisecenter er sikret indflydelse på fællesskabet gennem de ugentlige husmøder og morgensamlingerne. Der er desuden indflydelse på eget liv gennem samtaler med personalet Omgangsform og sprogbrug Det er den generelle opfattelse, at der er en god omgangsform og sprogbrug på centret. En medarbejder forklarer, at man har skrevet lidt ned om husets omgangsform og normer i velkomstfolderen, som kvinderne får, når de ankommer til Krisecentret. Kvinderne giver udtryk for, at det er normen, at man hjælper hinanden. Når en ny kvinde ankommer til Krisecentret, hjælper en af de andre kvinder hende ind i de daglige rutiner med f.eks. indkøb og madlavning. Leder oplyser, at stedet kalder det beboermentor og hensigten er at de "gamle" beboer får en succesoplevelse af at opleve, at nye har brug for dem. Kvinderne peger på, at der tidligere har været sprogbarrierer (da Krisecentret også modtager kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk), som har vanskeliggjort det at hjælpe hinanden i huset. Ligeledes har sprogbarriererne også gjort det svært at kommunikere normen videre til disse kvinder. Kvinderne foreslår derfor, at man i højere grad søger at oversætte velkomstfolderen. Det oplyses, at morgensamlingerne oversættes, når der er kvinder, der ikke kan dansk. Leder fortæller i den faktuelle høringsproces, at man i tolkesamtaler gør en del ud af, at det særlige fra Velkommenhæftet bliver gennemgået, men at man ikke når det hele. Derudover oplyses det, at Velkommenhæftet består af 22 sider, som indeholder alle relevante 10

12 oplysninger om tilbud, sikkerhed osv. og at det er oversat på engelsk. En oversættelse til flere sprog vil være en for stor en udgift, dels fordi der er tale om mange forskellige sprog og dels fordi Velkommenhæftet løbende redigeres. Leder påpeger dog, at man kunne forsøge og evt. i et samarbejde med sprogskolen i Randers at få oversat nogle af de enkelte skemaer på flere sprog. Det oplyses, at der er en fin omgangstone og form, hvor man selv kan vælge fællesskabet til og fra, afhængig af, hvad man har behov for. Der kan sagtens opstå konflikter, som kvinderne selv skal kunne løse, og som personalet hjælper kvinderne at håndtere. Personalet stiller sig altid til rådighed for at hjælpe også med konflikter, det foregår dels i de individuelle samtaler og samtaler med de involverede kvinder. Endelig er der under de faste punkter på det ugentlige Husmøde fokus på stemningen beboerne imellem. Hensigten er at forebygge at mindre uoverensstemmelser eller misforståelser vokser sig store. Dog kan det hænde, at de implicerede parter kaldes til en samtale med leder, hvor man løser konflikten. Leder forklarer supplerende, hvor vigtigt det er at rumme og forstå frustrationerne både kvinderne imellem, men også at personalet skal kunne rumme og forstå kvinderne. Tilsynet vurderer, at Randers Krisecenter har fokus på at skabe en god omgangsform og sprogbrug ved at kommunikere husets omgangsform og normer ud via velkomstfolderen. Tilsynet bemærker, at kvinderne oplever et behov for at velkomstfolderen oversættes, hvorfor tilsynet anbefaler, at det overvejes, om man kan oversætte de vigtigste informationer for derigennem at sikre den gode omgangsform yderligere. Tilsynet vurderer desuden, at kvinderne er sikret autonomi i forhold til at løse konflikter indbyrdes, men at personalet og leder gerne hjælper kvinderne med at løse eventuelle konflikter, ligesom der er fokus på at forebygge at indre uoverensstemmelser vokser sig store Tryghed og trivsel Medarbejderen forklarer, at man har videoovervågning af hoveddøren samt gårdhaven med henblik på at sikre kvinderne mest mulig tryghed. Ligeledes forholder det sig sådan, at det altid er en medarbejder, der åbner døren, hvilket også er for at give kvinderne tryghed i hverdagen. Kvinderne giver udtryk for, at netop de fakta, at døren er låst, der ikke kommer nogen, som man ikke kender, samt at det altid er medarbejderne, der åbner døren, alle som en er medvirkende til at give dem tryghed i hverdagen. Derudover er døgnbemandingen også medvirkende til at skabe tryghed. Kvinderne fortæller, at det giver dem stor tryghed, at der er et godt og tæt samarbejde med politiet i form af Taskforce. I Taskforce oplever de at blive taget alvorlig, de mødes med respekt og anerkendelse for deres situation. Derudover peges der på, at den fysiske beliggenhed i forhold til politiet er et plus. Ydermere oplever kvinderne en stor tryghed i, at det er uddannet personale og erfarne medarbejdere, der hjælper dem videre, fremfor at det er frivillige hjælpere. Trygheden består bl.a. i, at personalet har lignende erfaringer at trække på, ligesom den nødvendige pædagogiske tilgang og forståelse for kvindens situation og børnenes situation er til stede. Der bruges dog frivillige i netværkscaféen, hvilket kvinderne ikke ser som et problem for trygheden snarere tværtimod. Det at lære nye at kende og etablere et netværk i en ny by bidrager til tryghed både under opholdet på Krisecentret og efter udflytningen fra Krisecentret. Endelig nævner kvinderne, at den faste struktur i dagligdagen samt det 11

13 faktum, at de ikke oplever et pres for at skulle væk fra Krisecentret hurtigst muligt, giver dem ro og tryghed. En kvinde udtaler, at hun har tiltro til, at det kan lykkes denne gang. Det er tilsynets, at Randers Krisecenter arbejder med flere relevante tiltag for at skabe mest mulig tryghed for kvinderne. Medvirkende til at skabe tryghed er blandt andet, at der er tale om uddannede og erfarne medarbejdere, som ved, hvordan de skal agere. Derudover er samarbejdet med Randers politi Taskforce en vigtig faktor for kvindernes tryghed. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne giver udtryk for, at der foregår et godt tværfagligt samarbejde, hvor de forskellige faggrupper bruger hinandens kompetencer i arbejdet. Der arbejdes i den forbindelse med kommunikationen, hvor man har fokus på at få talt om tingene, således at indsatsen målrettes. Dette sker f.eks. ved de daglige overlap, hvor man drøfter de daglige hændelser, og på fællesmøderne, hvor man kan koordinere indsatsen omkring den enkelte kvinde. Derudover holdes der personalemøde hver 14. dag. Ligeledes giver den administrative medarbejder udtryk for, at der er et godt samarbejde med fagpersonalet, som er åbne og gerne går i dialog. Det interne samarbejde er kendetegnet ved anerkendelse, tillid og respekt for hinanden. Der er fokus på relevant efteruddannelse på Randers Krisecenter. Personalet har f.eks. gennem Projekt vold i familien haft mulighed for en 2-årig efteruddannelse i KRAP. Ligeledes er en medarbejder i gang med en 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse, og en medarbejder er i gang med kurser i Mindfulness. Begge disse uddannelser er på baggrund af trepartsmidlerne i Randers Kommune. Leder er i gang med en diplomlederuddannelse. Der er desuden fast supervision til både personale og leder. Randers Krisecenter er desuden involveret i et projekt under Socialstyrelsen, hvor man fungerer som interventionscenter ved partnervold. Det betyder konkret, at hvis Østjyllands politik kaldes til husspektakler, skal politiet tilbyde familien at modtage hjælp fra medarbejderne. Der skal være møde i november 2012 for at aftale den videre gang i projektet, som kører i samarbejde med Århus Krisecenter og Landsorganisationen for Kvindekrisecenter. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er velfungerende, og dette sikres således gennem prioriteringen af god kommunikation. Der tages afsæt i værdierne om anerkendelse, tillid og respekt, hvilket bevirker, at medarbejderne vægter deres faglige forskellighed som en styrke. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, ligesom Randers Krisecenter er involveret i projekter, som kan medvirke til at udvikle medarbejderne yderligere Procedurer og retningslinjer I lighed med sidste års tilsyn forefindes der en proceduremappe, som indeholder relevante beskrivelser af procedurer og retningslinjer. 12

14 En medarbejder redegør for procedure omhandlende kvindernes indkøb via kontokort. Indkøbene gælder madindkøb, som planlægges på husmøde for en uge ad gangen. Det er medarbejderens indtryk, at ordningen fungerer efter hensigten. Leder giver udtryk for, at hun er i tvivl om, hvorvidt Krisecentret ikke også skal have en intern procedure for indberetning og håndtering af magtanvendelser i forhold til børnene. Leder har derfor henvendt sig til sin egen leder, samt til LOKK s (Landsorganisationen for Kvindekrisecentre) jurist, men afventer endnu svar fra vedkommende. Efter aftale med embedslægen i Region Midt opbevares beboerens medicin i en boks med deres værelsesnummer på i et aflåst arkivskab på kontorassistentens kontor. Personalet låser medicinen ud og ser, at beboerne tager den rigtige boks. Efter aftale med embedslægen er det beboernes eget ansvar at tage medicinen korrekt, ligesom hvis de var derhjemme. Årsagen til at det opbevares hos personalet er hensynet til børnene. Tilsynet observerer, at der hænger brandinstrukser rundt om i huset. Dertil oplyses desuden, at brandprocedurer og sikkerhedsprocedurer gennemgås ved hvert husmøde. Tilsynet vurderer, at der er relevante procedurer og retningslinjer, ligesom medarbejder og leder kan redegøre for procedurerne. Tilsynet noterer, at der er tvivl om, hvorvidt Krisecentret skal have egen intern procedure for magtanvendelse i forhold til børnene, og bemærker i den forbindelse, at leder har søgt viden hos tilgængelige kilder. 13

15 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 14

16 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 15

17 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 16