Tilsynsrapport Randers Kommune. Ladegården. Uanmeldt tilsyn Oktober 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Ladegården Uanmeldt tilsyn Oktober

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Ladegården. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Ladegården er, at tilbuddet er særdeles velegnet til målgruppen. Den overordnede pædagogiske referenceramme er ligeledes yderst relevant for målgruppen, ligesom tilsynet vurderer, at pædagogik og metode er forankret i medarbejdergruppen. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne stadig savner et dokumentationsredskab, der sikrer den røde tråd mellem handlinger og pædagogiske planer. I den forbindelse gentager tilsynet tidligere anbefaling om at udvikle et samlet dokumentationsredskab, som sikrer, at den røde tråd mellem handlinger og pædagogiske planer, samt at ledelsen udarbejder en handleplan for dette arbejde. Det er tilsynets, at beboerne inddrages i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan. Tilsynet bemærker, at der skal indføres EKJ-system som erstatning for PCD systemet, som medarbejderne oplever ikke er velfungerende. I forhold til hverdagen tilbydes beboerne god mulighed for at deltage i alsidige aktiviteter, der er afstemt beboernes enkelte behov. Beboerne har indflydelse på hverdagen igennem de formaliserede mødefora og dialog med medarbejderne. På Ladegården har beboerne generelt en respektfuld omgangsform og tone med hinanden. Ligeledes vurderer tilsynet, at medarbejderne besidder kompetencer og har redskaberne til at udrede eventuelle uoverensstemmelser mellem beboerne. Medarbejderne er opmærksomme på at skabe en ramme, hvor beboerne oplever tryghed og trives i. Dette bliver bekræftet af beboerne, der giver udtryk for at trives på stedet. Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne, og de er gode til at udnytte hinandens kompetencer. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterlyser øget fokus på det sundhedsfaglige/sygeplejefaglige område, da målgruppen rummer mange forskellige somatiske sygdomme, eks organsvigt. Endvidere noterer tilsynet, at medarbejderne udtrykker ønske om, at informationsniveauet fra ledelsen højnes og i den forbindelse anbefaler tilsynet, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne drøfter mulige tiltag, der sikrer et velfungerende informationsflow. Medarbejderne har kendskab til gældende retningslinjer og procedure ved magtanvendelse og medicinhåndtering. Tilsynet noterer, at brandvæsnet gerne vil komme og opdatere medarbejderne vedrørende procedure i tilfælde af brand. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der skal indføres EKJ-system som erstatning for PCD systemet, som medarbejderne oplever ikke er velfungerende. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterlyser øget fokus på det sundhedsfaglige/sygeplejefaglige område, da målgruppen rummer mange forskellige somatiske sygdomme, eks organsvigt. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne drøfter mulige tiltag, der sikrer et velfungerende informationsflow. 2. Tilsynet anbefaler, at der udvikles et samlet dokumentationsredskab, som sikrer den røde tråd mellem handlinger og pædagogiske planer, samt at ledelsen udarbejder en handleplan for dette arbejde. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Marienborgvej 8-10, 8900 Randers Leder Jan Hass Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85, 104 og 108. Antal pladser og belægningsgrad 44 pladser heraf 25 døgnpladser og 19 dagspladser, ifølge tilbudsportalen. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. Socialpædagogisk støtte 996,00 Oplevelsesaktiviteter 226,00 Længerevarende ophold 1.158,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, typisk på baggrund af misbrug, har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner. Antal ansatte og personalesammensætning 4

6 Personalegruppen består af pædagoger, sygeplejeske, social- og sundhedsassistenter og - hjælpere samt praktiske og administrativt personale. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg kl Deltagere i interviews Ledelse: Jan Hass var ikke til stede under tilsynet Medarbejdere: En sygeplejerske og psykoterapeut, ansat i 8 år Social- og sundhedsassistent og zoneterapeut, TR og aktivitetsmedarbejder, ansat i 9 år Beboere: Tilsynet talte med to beboere. BDO blev vist rundt på stedet af medarbejder. Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand. pæd., PD og socialpædagog) Laura Nørskov Juul (Konsulent, cand. scient. pol.) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste uanmeldte tilsyn (d. 29. september 2011) foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med at udvikle et samlet dokumentationsredskab i arbejdet med de pædagogiske handleplaner. Medarbejderen redegør for, at man stadig savner et samlet dokumentationsredskab, som sikrer en rød tråd mellem handlinger og pædagogiske planer med henblik på at øge sammenhængen mellem målsætning og handlingsstrategier for mål i praksis. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne fortsat savner et dokumentationsredskab, der sikrer den røde tråd mellem handlinger og pædagogiske planer. I den forbindelse gentager tilsynet tidligere anbefaling, om at udvikle et samlet dokumentationsredskab, som sikrer den røde tråd mellem handlinger og pædagogiske planer, samt at ledelsen udarbejder en handleplan for dette arbejde. 5

7 3.2 Fysiske rammer Botilbuddets fysiske rammer er indrettet til formålet og består af hovedbygningen samt de 6 nybyggede huse og fælleshus. Hovedbygningen er opdelt i 3 afdelinger med fælles lokaler, køkken samt lokaler til administration mv. Derudover er der et stort fælleslokale for alle beboere, hvor man kan samles til f.eks. landskampe eller lign. Det er medarbejderens oplevelse, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppens behov. Beboerne tilsynet taler med er tilfredse med deres bolig. Det er tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Den overordnede referenceramme har sit udgangspunkt i neuropædagogisk og kognitive tilgang. Der er en individuelt tilgang til beboerne. Medarbejderne redegør for, hvordan man ved hjælp af kognitiv metode herunder diamanten og forvandlingscirkler arbejder med den enkelte beboers selvforståelse. Dette ud fra den betragtning af at ens personlighed spiller sammen med ens handling og begge dele påvirkes af- og påvirker omverdenen. Der arbejdes individuelt med beboerens adfærd perspektiveret til misbruger. Man forsøger at sætte adfærden op i skemaer, fordele og ulemper og efterfølgende evaluere på indsatsen. Alle medarbejdere har en grunduddannelse i kognitiv tilgang, hvilket sikrer et fælles udgangspunkt for medarbejdergruppen. Medarbejderne fortæller, at Randers kommune tilbyder alle medarbejdere en neuropædagogisk uddannelse på 8 uger. Der er medarbejdere fra Ladegården, der har påbegyndt uddannelsen. Det er hensigten, at alle medarbejdere har været igennem uddannelse til næste efterår. Der udarbejdes allerede nu neuropædagogiske screeninger på beboerne med hjælp fra Ladegårdens supervisor; psykolog John Zeuthen. Medarbejderne tilkendegiver, at samarbejdet med supervisor er guld værd. Der lægges vægt på det positive i, at supervisor er udefrakommende. Supervisionen foregår i teams hver 14. dag. Medarbejderne har tilegnet sig viden om neuropædagogisk screening i praksis via samarbejdet med supervisor, og benytter screeningsmetoden til eksempelvis nyankomne beboere. Screeningen gennemgås altid efterfølgende med supervisor. Beboernes reaktioner/adfærd gennemgås ligeledes med supervisor. Medarbejderne italesætter supervisor John Zeuthen som deres pædagogiske leder. Medarbejderne understreger, at de også i arbejdet med beboerne vægter omsorg og pleje højt. Mange af beboerne er foruden deres misbrug ofte også fysisk/psykisk syge. Der er tilknyttet en psykiater til stedet, der dels støtter op om medarbejdernes indsats i forhold til den enkelte beboer, og dels arbejder direkte med beboeren. Tilsynet vurderer, at den overordnede referenceramme er yderst relevant for 6

8 målgruppen, ligesom tilsynet vurderer, at pædagogik og metode er forankret i medarbejdergruppen Pædagogisk plan Der udarbejdes handleplaner i hvert team. Der er teammøder hver 14. dag. Planerne deles med de øvrige teams, således at medarbejderne kan overtage og hjælpe hinanden i de respektive teams. Som opfølgning på målene i handleplanen føres journal. Der er døgnrapport, huskeliste og journal. I døgnrapporten noterer medarbejderne, når der sker ændringer, og skriver en henvisning til beboerens journal. Medarbejderne giver udtryk for, at det elektroniske system PCD er besværligt at navigere i, og savner en detaljeringsgrad. Medarbejderne forklarer og viser tilsynet, hvordan de skal igennem alle beskrivelser for at finde den konkrete information, som de har brug for. Systemet omtales som et sted, hvor alle informationer skrives ind. Medarbejderne ønsker større systematik, fx ved faneblade. Leder oplyser i den faktuelle høringsproces, at der er bestilt EKJ-system, og at der vil komme 3 kursusdage til indføring i systemet. EKJ vil blive lagt ind via Randers kommunes IT afdeling i februar måned. Adspurgt beboeren om vedkommes deltagelse i udarbejdelse af den pædagogiske handleplan, fortæller beboeren, at han har været inddraget og redegør for processen med sagsbehandlingen. Tilsynet gennemgår en plan hvor følgende fremgår; Status og opfølgning, herefter beskrivelse af helbred, sociale- netværk, ressourcer. Der er 3 beskrevne fokusområde, med få handleanvisninger. Det er tilsynets, at beboerne inddrages i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan. Jævnfør punkt 3.1, noterer tilsynet, at der savnes sammenhæng mellem målsætning og handlestrategier. Tilsynet bemærker, at der skal indføres EKJ-system som erstatning for PCD systemet, som medarbejderne oplever ikke er velfungerende. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne tilkendegiver, at det er deres oplevelse, at beboerne har det godt på stedet. Medarbejderne italesætter det som, at hvis de have familiemedlemmer, der havde behov for samme støtte, ville Ladegården være stedet, de anbefalede. Der foregår faste aktiviteter hver dag i form af formiddags- og aftenkaffe, samt fællesspisning enten som frokost eller aftensmad. I weekenderne tilbydes der flere kreative aktiviteter fx som biografaften eller græskarudskæring med efterfølgende madlavning, hvori græskar indgår som ingrediens. Medarbejderne oplyser, at en beboer laver mad til hele huset hver torsdag. I øvrigt varierer det meget, om beboerne kan bidrage til madlavningen, det er meget afhængig af beboerens dagsform. Medarbejderne forklarer, hvordan bare duften af mad(lavning) er med til at sansestimulere beboerne. Derudover er der tilbud om motion hver dag dels på stedet, hvor der er indkøbt forskellige fitnessredskaber og dels i SAM (samvær- aktiviteter- 7

9 motion), som er en forening, der er støttet af statens hjemløsepulje, hvor Ladegården deltager som én af Randers kommunes sociale institutioner. Her tilbydes forskellige motionsaktiviteter, som fx Zumba og fitnesstræning med instruktør. Derudover nævnes ugentlig bowling, svømning, tur i det blå og større arrangementer som golftur og tur til København. Beboeren betaler et symbolsk beløb for at deltage i aktiviteterne, da det ikke skal være det økonomiske, der afholder beboerne fra at deltage. En beboer har desuden foreslået, at man kan arrangere en tur til Lalandia. Det oplyses, at beboerne altid har mulighed for at foreslå aktiviteter/ture. Medarbejderne redegør for, hvordan motivationsaspektet i det socialpædagogiske arbejde vægtes højt fx ved, at medarbejderne er frontløberne; når medarbejderne brænder for noget, så følger beboerne med, forklarer medarbejderne. Beboerne får information om aktiviteterne via informationstavlen, der hænger i alle afdelinger. Mange af aktiviteterne tager afsæt i årstiden og traditioner i denne forbindelse. En beboer fortæller tilsynet, at han har en god hverdag, hvor han besøger sit lokale værtshus om formiddagen og ellers slapper af og hygger i sin lejlighed. Beboeren deltager i aftensmaden og laver mad en gang om ugen til alle beboere. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en god hverdag med mulighed for at deltage i alsidige aktiviteter, der er afstemt beboernes enkelte behov Indflydelse En beboer redegør for organisationen af beboerrådsmøde og husmøde. Der holdes beboerrådsmøde en gang om måneden med deltagelse af 3 beboerrepræsentanter (formand og 2 medlemmer) samt leder og medarbejderrepræsentant. Beboeren udtaler, at beboerrådsmødet fungerer upåklageligt, der bliver lyttet til beboernes ønsker og behov. Det oplyses, at alle beboere er velkomne på beboerrådsmødet. Der afholdes husmøde hver anden måned, hvor information fra beboerrådet, omgangsform og øvrig ris og ros drøftes. Beboerne i rækkehusene holder husmødet ca. 14. dag med den sociale vicevært. Aktivitetsmøde afholdes hver 3. måned, hvor beboerne formelt set kan byde ind med gode idéer. Dog oplyser medarbejderen, at beboerne altid kan komme med forslag til aktiviteter ved at henvende sig til aktivitetsmedarbejderen. På mødet bliver beboerne også informeret om aktivitetsbudgettet samt om kommende aktiviteter. Medarbejderne oplyser, at det varierer hvor mange input beboerne har til aktiviteter, og derfor er det nødvendigt, at de (medarbejderne) fungerer som inspirator for beboerne. Det er tilsynets, at beboerne har indflydelse på hverdagen, igennem de formaliserede mødefora og dialog med medarbejderne Omgangsform og sprogbrug Medarbejderne tilkendegiver, at overordnet set er der en fin omgangsform og tone mellem beboerne. Dette bliver bekræftet af de to beboere, som tilsynet taler med. Det kan forekomme, at nogle beboer kan have vanskeligt ved at omgås 8

10 hinanden. Beoerne kan til tider have besvær (grundet manglende overskud) med at udvise empati og tolerance overfor hinanden. Ofte kan det i situationen være svært at se egen andel i en konflikt. Medarbejderne har kompetencer i konflikthåndtering og indgår i dialog med beboerne omkring god opførelse. De håndterer beboerne forskelligt, fx afledning/afskærmning. Det oplyses, at flere beboere efterfølgende har forståelse og indsigt i deres andel af en konflikt, men næste gang det sker, så kan de ikke huske det. Medarbejderne oplever, at beboerne generelt er tolerante overfor medarbejderne og beboerne vægter en til en relation med medarbejderen. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt har en respektfuld omgangsform og tone med hinanden. Tilsynet vurderer, at medarbejderne besidder kompetencer og har redskaberne til at udrede uoverensstemmelser mellem beboerne Tryghed og trivsel Adspurgt medarbejderne, hvad der giver beboerne en tryghed og trivsel, oplyses det, at struktur og forudsigelighed er vigtige elementer. Det er vigtigt at forberede beboerne på de ting, der kommer til at ske. Eksempel er beboerne meget opmærksomme på, hvilke medarbejdere der kommer på arbejde. Der hænger tavler, hvor det fremgår hvilke medarbejdere der er, og kommer, på arbejde. arbejde. Eksempelvis oplever medarbejderne, at det påvirker beboerne, når der er vikarer. Det udtales, at der ikke skal meget til at vælte læsset for beboerne. De beboere, som tilsynet taler med, giver udtryk for at trives på stedet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er opmærksomme på at skabe en ramme, hvor beboerne oplever tryghed og trives i. Dette bliver bekræftet af beboerne, der giver udtryk for at trives på stedet. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne tilkendegiver, at der er et godt samarbejde. Der er åbenhed i medarbejdergruppen, hvor der er plads til at udfordre hinanden på det faglige. Man udnytter hinandens kompetencer. Fx underviser sygeplejersken resten af huset i faglige områder indenfor det sygeplejefaglige. Generelt har stedet fokus på sundhed og medicin, og sygeplejersken har titel af sundhedsambassadør på stedet. Medarbejderne finder, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Det understreges dog, at det er vigtigt for medarbejderne forsat at være klædt på til opgaven, hvorfor kurser er vigtige. Medarbejderne oplyser, at de gerne ville have mere fokus på det sundhedsfaglige/sygeplejefaglige, da målgruppen rummer meget syge mennesker med organsvigt etc. Det oplyses, at der afholdes teammøder hver 14. dag og personalemøde hver anden måned. Medarbejderne fortæller, at de har overlap hver morgen, hvor de klæder hinanden på til dagens opgaver samt får vendt dagens begivenheder. Derudover er der supervision fra ekstern supervisor (John 9

11 Zeuthen) (Jævnfør punkt 3.3.1). Medarbejderne udtrykker et ønske om, at informationsniveauet fra ledelsen højnes. Eksempelvis oplever medarbejderne, at personalemødet hver 2. måned, hvor ledelsen deltager, ikke er tilstrækkeligt. Teammøderne foregår forskudt af hinanden uden ledelse. Fx kunne medarbejderne godt bruge mere information omkring budgettet især da besparelser fylder meget. Medarbejderne savner gennemskuelighed i, hvordan budgettet prioriteres. Medarbejderne viser, at budgettet hænger fremme på opslagstavlen, men savner, at der tilknyttes ord/forklaring. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at der i 2013 vil blive planlagt flere personale- og infomøder, hvilket leder håber, vil forbedre informationsniveauet. Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne, og de er gode til at udnyttet hinandens kompetencer. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterlyser øget fokus på det sundhedsfaglige/sygeplejefaglige område, da målgruppen rummer mange forskellige somatiske sygdomme, eks organsvigt. Endvidere noterer tilsynet, at medarbejderne udtrykker ønske om, at informationsniveauet fra ledelsen højnes og anbefaler derfor, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne drøfter mulige tiltag, der sikrer et velfungerende informationsflow Procedurer og retningslinjer Medarbejderne er bekendte med de interne procedurer og retningslinjer for magtanvendelse. Temaer vedrørende magtanvendelser, der kan befinde sig i gråzoner, bliver drøftet på team- og personalemøder. Eksempelvis oplever medarbejder, at de kan komme i et dilemma, når de beder beboerne om at forlade fællesarealet, når de er meget berusede. I den konkrete situation vurderer medarbejderne ikke i forhold til promille, men i forhold til adfærd. Der forefindes procedurer for medicinhåndtering. Sundhedspersonalet doserer medicin. Sygeplejersken er i gang med at uddanne personalet igen i medicinhåndtering med henblik på, at alle bliver klædt ekstra godt på. Medarbejderne redegør for, hvordan proceduren er omkring brandalarm. Medarbejderne oplyser, at nogle beboere er bekendt med, hvordan man skal reagere ved alarm. En medarbejder fortæller, at brandvæsnet gerne vil komme og fortælle om procedurerne på et personalemøde. Leder oplyser i den faktuelle høringsproces, at pedellen løbende giver vejledning til personalet omkring brandinstruksen, og at systemet afprøves ca. 1 gang månedligt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til gældende retningslinjer og procedure ved magtanvendelse og medicinhåndtering. Tilsynet noterer, at brandvæsnet gerne vil komme og opdatere medarbejderne vedrørende procedure i tilfælde af brand. 10

12 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 11

13 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 12

14 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13