NYT FRA NYHAVN. Tema: Portaler Biblioteksledermødet 2000 Konference: Forandringsrum B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R

Transkript

1 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R N U M M E R 4. D E C E M B E R Å R G A N G BS Tema: Portaler Biblioteksledermødet 2000 Konference: Forandringsrum

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Ellen Warrer Bertelsen (red.) Vibeke Cranfield (red.sekr.) Herluf Henneberg Pedersen Naja Jacobsen John Jensen Foto: Tao Lytzen Redaktionen er afsluttet 18.december 2000 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside INDHOLD Håndholdt kamera 3 TEMA: PORTALER 4-15 Christian Sørbye Friis: Folkebibliotekerne og den kommunale borgerservice 4 bibliotek.dk i luften 7 Brugeren i fokus 9 DotBot 10 En portal til bibliotekernes musikformidling? 10 Adrian Price: Forskningsbibliotekerne mødes i DEF portalen 12 BIBLIOTEKSLEDERMØDET Biblioteksledermødet Temamøder: Kompetenceudvikling/ledelsesudvikling 21 Nye roller for forskningsbibliotekerne - to eksempler 23 Nye ydelser hvordan får vi pengene ind? 25 Folkebibliotekernes rolle i den offentlige informationsformidling 26 De små og mellemstore bibliotekers adgang til elektroniske ydelser 27 Videreudvikling af bibliotek.dk 30 RUF Det Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 32 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 33 Centralbibliotekspuljen 34 Tips- og lottomidler 35 Monica C.Madsen: Børnekulturkonsulenter: Stjernekastere fremfor tovholdere 36 Monica C.Madsen: Forandringslaboratorier på den fælles dagsorden 38 Statistikindsamling 2000 orienteringsmøder for folkebibliotekerne 41 Europæisk litteraturkonference 42 Årets bestandsindberetning til Biblioteksstyrelsen 43 Internationalt 44 bibliotek.dk blev åbnet på Biblioteksledermø - det 2000 den 31.oktober Publikationer 46 Personnyt 47

3 Kommentar: Jens Thorhauge Håndholdt kamera Der er en klar fremtidsretning i udmeldingerne fra Biblioteksstyrelsen, men fremtidsbillederne er filmet med håndholdt kamera, sommetider ryster billedet. Denne melding kom på Biblioteksstyrelsens ledermøde fra stadsbibliotekaren i Århus, Rolf Hapel, under debatten om min beretning. Jeg synes det er en præcis karakteristik. I dogmefilmene er det sjældent et mål at præsentere rystede billeder, men produktionsforholdene resulterer af og til i at det sker. Sådan forholder det sig også i Biblioteksstyrelsen. Vi stræber naturligvis efter i fremtidsrettede strategiske satsninger at være så langsigtede, konsistente og præcise som muligt. Men så snart vi forlader den helt overordnede målsætning om at etablere et sammenhængende, velfungerende nationalt hybridt bibliotekssystem så skilles vandene. For eksempel i spørgsmålet om virtuelle contra fysiske samkataloger eller i vurderingen af portaler som et hensigtsmæssigt redskab for brugeren til at finde de informationsressourcer han søger. I katalogspørgsmålet har Biblioteksstyrelsen for mere end to år siden meldt en strategi ud som vi siden har fulgt: I regi af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek arbejder vi med implementeringen af den virtuelle DEF-katalog der også blev demonstreret på ledermødet samtidig med at den fysiske samkatalog er forudsætningen for DanBib og bibliotek.dk. Det er umuligt at sige hvornår de virtuelle kataloger er gode og sikre nok til at man kan opgive den fysiske samkatalog andet end at det næppe vil ske inden for en overskuelig årrække. Portalspørgsmålet er endnu mere speget. I flere år har man i IT-fagpressen og efterhånden også i biblioteksfagpressen kunnet læse artikler der stiller spørgsmålstegn ved om portalen er den mest hensigtsmæssige måde at præsentere et spektrum af elektroniske informationsressourcer på. Dette spørgsmål trænger sig nu særdeles klart på Biblioteksstyrelsens dagsorden fordi der allerede i dag er en række e-tjenester der med fordel kan samles under én hat. En hurtigt arbejdende arbejdsgruppe har foreslået at folkebibliotekernes elektroniske ressourcer som biblioteksvagten.dk, Folkebibliotekernes Net Guide, DotBot, FIN- FO, Forfatternet osv, samles på web-adressen bibliotek.dk. Er det en fornuftig disposition hvis det er rigtigt at portalernes levetid er begrænset? Og skal det være en portal ovenpå det nuværende bibliotek.dk eller skal det være en integration i bibliotek.dk brugerfladen? Der er andre spørgsmål af den art: er det fornuftigt at investere i opbygning af en musikoverbygning med cd ere, hvis det meget snart bliver MP3 filer der er det helt dominerende musikmedie? Det bedste svar jeg kan give er: vi må vælge de løsninger vi kan håndtere og som på kort og mellemlangt sigt vil komme brugerne til gode. Det lange sigt er der ingen der kan udtale sig om. Vi fortsætter opbygningen af portaler både i DEF-regi og i forhold til en bredere bibliotek.dk-portal. Men vi konstruerer dem ikke for evigheden, for faktisk ved vi ikke hvornår der vil være andre løsninger som brugerne vil foretrække. Biblioteksstyrelsens politik har og vil fremover være at give tilskud til udvikling af de mest optimale IT-løsninger. Derfor puster vi selv til den ild der fortærer gårsdagens løsninger. Men det vilkår ser vi i øjnene uden at ryste på hånden. 3

4 Folkebibliotekerne og den kommunale borgerservice Lektor Christian Sørbye Fri i s, Roskilde Unive rs i t e t s c e n t e r På Biblioteksstyrelsens biblioteksledermøde den 1. november holdt lektor Christian Sørbye Friis et oplæg under temaet: Folkebibliotekernes rolle i den offentlige informationsformidling. Efterfølgende har vi opfordret Christian Sørbye Friis til at omsætte sit oplæg til en artikel. Fokus i Chr. Sørbye Friis artikel er folkebibliotekerne og den kommunale forvaltning, men overvejelserne i forbindelse med en adgang for borgeren til de kommunale ydelser kan også bruges i andre sammenhænge. Gennem de sidste 20 år har de danske kommunale forvaltninger undergået en omfattende modernisering. Systemerne er ikke længere så byrokratiske. Personalet er mere serviceorienteret. Brugerne har fået indflydelse på institutionerne. Men vi har også fået en mere fragmenteret og opsplittet forvaltning hvor de enkelte enheder er mere selvstændige end tidligere. Det er ikke nødvendigvis blevet nemmere for den enkelte bruger at overskue forvaltningen. Slutresultatet er en offentlig forvaltning, der på trods af mange gode intentioner har svært ved at levere en sammenhængende service til brugerne. I samme periode har informationsteknologien gjort sit indtog i kommunerne. I dag taler vi om call-centre, digital sagsbehandling og hjemmesider på Internet. Teknologien er på dagsordenen i alle dele af forvaltningen. Det er moderne at indføre IT. Hvordan hænger moderniseringen af forvaltningerne sammen med indførslen af IT? Ikke godt, vil jeg hævde. De to processer er ikke koordineret og udvikles efter hver sin egen indre logik: IT-logikken og Forvaltningslogikken. Der er behov for at samtænke den teknologiske udvikling med den forvaltningsmæssige. Det kan man meget passende gøre ved at sætte borgeren i centrum. Elektroniske serviceydelser med borgeren i centrum Når man gør det, ser man for eksempel på, hvilke behov borgerne kan have for elektroniske serviceydelser fra forvaltningerne. Nogle af disse behov eller forventninger er: Serviceydelserne skal være omfattende. Borgerne vil have elektronisk adgang til alle services - ikke bare smagsprøver. Serviceydelserne skal være integrerede på tværs af forvaltningsenheder og sektorer. Borgeren er ligeglad om servicen leveres af amtet, kommunen eller en privat virksomhed. Services skal være nemt tilgængelige. Det vil sige, at de skal være brugervenligt designet og til at forstå for alle. Services skal leveres hurtigt. Når vi henvender os elektronisk til for valtningen forventer vi hurtigere svartider og sagsbehandling. Services skal leveres 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, året rundt. Det elektroniske rådhus er ikke lukket. Services skal være reelt elektroniske. Hvis forvaltning en for eksempel viser en blanket på sin hjemmeside, så skal den kunne udfyldes elektronisk. Disse forventninger og behov kan man sammenfatte i et enkelt begreb: One Stop Government (OSG). Begrebet One-Stop signalerer en forvaltning som elektronisk gør alt for at indrette sig efter brugerens behov, så alle brugerens transaktioner kan gennemføres gennem en enkelt kontakt - personligt, telefonisk, via Internet eller på andre måder. OSG-brugere skal ikke stilles om og forklare deres problem igen og igen. OSG-services er nemt tilgængelige, personlige, hurtige og omfattende. OSG indebærer for eksempel: Et stop for forvaltnings hjemmesider, der er designet ligesom forvaltningens organisationsstruktur Et imødekommende design - signalet skal være: Hvad kan vi hjælpe dig med? Hvad er dit behov? Nem adgang til relevante informationer og services. Hurtige svartider på elektroniske henvendelser. Alle blanketter skal kunne udfyldes elektronisk. Vi er ikke i mål endnu Hvorfor er det ikke sådan i dag ret mange steder? Hvorfor er det stadig sådan at de fleste kommuner ikke har særlig veludviklede strategier eller visioner for den elektroniske borgerbetjening i fremtiden? 4

5 Portaler I en nylig europæisk undersøgelse af OSG-projekter i Europa fandt vi at en af de væsentligste barrierer for udviklingen af elektroniske services med borgeren i centrum var mangelfuldt samarbejde mellem myndighederne. Amtet kan ikke samarbejde med kommunen, kommunens forvaltninger samarbejder slet ikke, og man kan overhovedet ikke samarbejde med de private servicevirksomheder, der leverer offentligt finansierede services - i hvert fald kan man ikke samarbejde om at dele data med hinanden. Dette er IKKE et økonomisk problem, det er et kulturelt, institutionelt problem. Myndighederne er nødt til at samarbejde og dele data og information med hinanden, hvis de reelt ønsker at sætte borgeren i centrum. Og nogen må tage initiativet. Andre væsentlige hurdler var den manglende juridiske regulering af digital signatur og kryptering, de personlige kompetencer hos de involverede medarbejdere og den politiske opbakning til projekterne. Og naturligvis - som altid de økonomiske resurser der var tilgængelige. Men det ser faktisk ikke ud, som om økonomien for alvor er en væsentlig barriere for realiseringen af de cirka 100 projekter, vi undersøgte. Folkebibliotekernes rolle Jeg mener at folkebibliotekerne er eller bør være centrale aktører i den kommunale udvikling af elektroniske services til borgerne. Hvorfor? Først og fremmest fordi bibliotekerne allerede har omfattende erfaringer med elektroniske serviceydelser, der er direkte rettet mod brugerne. Seneste eksempel på dette er Godt gået, i øvrigt! Ydermere fordi mange bibliotekarer faktisk besidder en helt central kompetence i udviklingen af disse services. Bibliotekarer kan styre viden og information - og den kompetence er der i allerhøjeste grad behov for. Det drejer sig om hele det store og voksende område, der hedder Knowledge Management. Naturligvis er dette ikke en udviklingsproces der kan gennemløbes lynhurtigt. De byrokratiske strukturer ændres kun langsomt. De, der går forrest, vil også hurtigt mærke, at det er en udvikling, der ikke kan styres centralt - de enkelte lokale aktører skal overbevises om nødvendigheden af samarbejdet. Og der skal tænkes visionært. Udviklingen i de kommende år vil være præget af følgende tendenser: Der vil blive etableret helt nye former for arbejdsdeling og organisationsstrukturer i kommunerne. Borgerbutikken kan sagtens ligge på biblioteket! Vi vil gå fra den hierarkiske og centraliserede styring af informationer hen imod netværkssamarbejder og deling af informationsresurser på tværs af traditionelle forvaltningsstrukturer. Hvad angår teknologien vil vi se en bevægelse fra fokuseringen på de interne administrative edb-systemer over imod de eksterne, borgerrettede servicesystemer. I kommunen vil der blive etableret datafællesskaber mellem de enkelte dele af forvaltningen og dens institutioner, hvor det afgørende spørgsmål i udformningen af de nye services hele tiden vil være: Hvad er borgernes behov? Det, vi borgere har behov for, er altså lokale netværkssamarbejder i kommunen omkring strategier og mål for elektroniske serviceydelser, der sætter borgernes og virksomhedernes servicebehov i centrum. Dette er for mig at se den bedste måde at skabe sammenhæng imellem den forvaltningsmæssige udvikling og den teknologiske udvikling på. Sætter vi ikke borgernes behov i centrum, risikerer vi en udvikling hvor teknologien blindt bliver indført i forvaltningen uden at nogen egentlig har spekuleret over hvorfor. Man kan læse mere om dette forskningsprojekt på 1) 2) Et godt eksempel på en kommune, der har sat borgernes behov i centrum for udviklingen af deres hjemmesider er Frederikshavn Kommune ( der for nylig er tildelt prisen som Bedste Kommunale Hjemmeside 2000 (Se Bedst På Nettet på 5

6

7 Portaler bibliotek.dk i luften Leif A n d re s e n Der er tale om en verdenspremiere - hverken mere eller mindre, sagde kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, da hun på biblioteksledermødet den 31. oktober 2000 klippede snoren over for adgang til bibliotek.dk. Danmark er det første land i verden, hvor brugerne har fri adgang til alle landets offentlige bibliotekers materialer på én gang, via den samme portal på nettet. Starten på bibliotek.dk har været ganske fredsommelig, hvilket er med velberåd hu. Der blev udsendt en pressemeddelelse, men ikke ført en egentlig kampagne. Det kommer senere. Denne nye service til borgerne kræver forskellige justeringer i bibliotekerne som har kunnet ske uden et massivt pres. Endvidere har der som forventet og næsten planlagt været forskellige startproblemer med bi-bliotek.dk. De har ikke været store, men det er helt naturligt at f o r s kellige mindre fejl og uhensigtsmæssigheder først opdages når der er kommet rigtige brugere på. Det skal dog også nævnes at nogle problemer lokaliseret under bibliotekspersonalets test først er blevet løst efter åbningen af bibliotek.dk. Det vigtigste er en forbedret match af samme udgave, således at princippet om en udgave en post vist for publikum kommer en hel del tættere på. Endvidere kan nævnes: Afpudsning af visformater Folkebiblioteksfilialer skal også vises som resultat af en søgning på hele væsenet. Engelsksproget brugergrænseflade Rettelse af mindre registerfejl Forsøg med kryptering af e-post med bestillinger til et lokalt bibliotek Præsentation af bibliotek.dk statistik på DBC s hjemmeside. Der er endvidere sket en justering af startbilledet i bibliotek.dk, således at der umiddelbart kan søges på alt materiale bortset fra tidsskriftsartikler. Det lokale bibliotek er også bibliotek.dk For den enkelte bruger er bibliotek.dk en port til informa- 7

8 tion og adgang til materiale på alle landets offentlige biblioteker. Det er også i denne port at brugeren skal hente den nødvendige hjælp. Der opbygges ikke en central support-funktion over for brugerne det er det lokale henholdsvis folke- og forskningsbibliotek som over for brugeren yder support på bibliotek.dk. DBC s hotline yder bibliotekerne support på bibliotek.dk på linie med DanBib-support, mens der ikke er support til bibliotek.dk-brugere fra hverken DBC eller Biblioteksstyrelsen. For brugeren er mulighederne i bibliotek.dk afhængig af hans/hendes bibliotek. Derfor har bibliotekerne udfyldt en lang række parametre i den såkaldte VIP-base. Det er fortsat hvert enkelt bibliotek som bestemmer serviceniveauet herunder f.eks. forskelligt serviceniveau over for ansatte og studerende ved en uddannelsesinstitutions bibliotek og ek-sterne brugere. Eller udlån af video til kommunens egne borgere, men ikke til borgere fra andre kommuner. bibliotek.dk betyder nye muligheder Der kommer mange ændringer i kølvandet på bibliotek.dk. Nogle af dem er oplagte, men der er næppe nogen som nu er i stand til at overskue dem alle. Udfra en uformel rundspørge kort efter åbningen kan der her nævnes nogle af dem: For den almindelige biblioteksbruger kommer den udenlandske litteratur tættere på. I bibliotek.dk kan man umiddelbart se alt hvad der er anskaffet på offentlige danske biblioteker og vil dermed kunne bliver fristet til at bestille flere titler, og det er en af flere faktorer, som har medført et stigende antal fjernlånsbestillinger fra folkebibliotekerne til forskningsbibliotekerne. Der kommer nye brugere til. Det gælder f.eks. biblioteksfremmede Internetbrugere som nu pludselig opdager at deres lokale folkebibliotek har andet end børnebøger. Da nye titler kommer i bibliotek.dk samtidig med de kommer i DanBib, betyder det at de er synlige for publikum før eventuel anskaffelse er besluttet. Allerede få dage efter åbningen kunne et bibliotek fortælle at de havde besluttet at købe nogle titler som de ellers ikke havde forventet at anskaffe, udfra bestillinger fra bibliotek.dk. Brugerne har kun i begrænset omfang opdaget muligheden for at bestille tidsskriftsartikler. Problemet her er bl.a. på samme tid at synliggøre en service (som ikke alle biblioteker tilbyder!) og undgå at den forvirrer. Det er blevet endnu mere vigtigt at folkebibliotekernes h- m a r kering og forskningsbibl i o t e ke rnes tilsvarende afmærkning af Udlånes ikke svarer til de faktiske forhold. Derved kan mange forgæves bestillingsforsøg undgås. Derfor skal lyde en opfordring til at markere poster på bøger i håndbogssamling mv. som Udlånes ikke ved indberetning til DanBib. Fra stort set alle forespurgte biblioteker kom der udsagn om begejstrede reaktioner fra publikum. Fra en helt anden kant er der også kommet en positiv reaktion. En Internetportal med pensumlister med tilhørende lister over udbydere (med priser) begyndte få dage efter åbningen at linke til bibliotek.dk for de enkelte titler. Dvs. at brugeren for en enkelt titel får en liste over boghandlere med priser, eventuelt brugt-bøger udbudt samt et link til bibliotek.dk, som bringer brugeren direkte til muligheden for at bestille. Det er et glimrende eksempel på at bibliotek.dk bringer nye muligheder med sig. En vigtig ting er at man med bibliotek.dk ikke er bundet til en bestemt arbejdsgang. Nok er bibliotek.dk en portal til bibliotekernes samlinger, men muren er fuld af huller. Alle andre portaler kan linke direkte i bibliotek.dk, så en bruger af f.eks. en portal om hesteavl kan linkes direkte fra en oversigt over hestebøger til at kunne bestille en bestemt titel i bibliotek.dk. 8

9 Portaler Brugeren i fokus Jonna Holmga a rd Larsen og Rubina F. A f z a l Arbejdsgruppen til etablering af fælles folkebiblioteksindgang til bibliotekernes elektroniske ressourcer har afleveret sin rapport til Biblioteksstyrelsen og den bliver nu behandlet internt. Denne artikel resumerer kort rapportens anbefalinger. Portaler er i øjenhøjde med brugeren! Portaler er baseret på gårsdagens IT-løsninger! Der er ikke mangel på hverken dystre eller begejstrede forudsigelser når talen falder på bibliotekernes forkærlighed for at udvikle portaler. Nogle vil måske udbryde endnu én men ikke desto mindre anbefaler en arbejdsgruppe, nedsat af Biblioteksstyrelsen, at udvikle en folkebiblioteksportal under domænenavnet: bibliotek.dk, for at skabe en enkel tilgang for folkebiblioteksbrugeren til bibliotekernes ydelser. Anbefalingen er at folkebiblioteksportalen skal understøtte de nettjenester der udvikles i bibliotekerne, og sikre en værdiberigelse af disse ved at samle dem i en fælles ramme og lægge tværgående services (f.eks. tværgående søgefunktioner) ovenpå. Det indebærer at eksisterende og nye biblioteksydelser på Internettet udvikles i et samspil med det samarbejdende biblioteksvæsen. Målsætningen er at gøre opmærksom på de tilbud som netop folkebibliotekerne kan levere på en overskuelig måde, men som kræver en klar profil for at kunne slå igennem støjen fra kommercielle konkurrenter. Strategien er at knytte folkebibliotekerne sammen i et samlet dansk folkebiblioteksvæsen med en klar profil udadtil, uden at forhindre det enkelte biblioteks lokale profilering. Rapporten er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. 9

10 En portal til bibliotekernes musikformidling? C h a rlotte C. Pe d e rs e n Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000 bliver formidling og udlån af musikbærende materialer og andre nye medier obligatorisk for folkebibliotekerne fra 1. januar Den umiddelbare reaktion fra borgere, udlånsbibliotekarer og musikbibliotekarer har været glæde, overraskelse og det var på tide -reaktioner. Der forestår nu en forberedelsesfase hvor de biblioteker der ikke har samlinger af musikcd er og cd-rom er, kvalificerer sig til materialevalg og materialehåndtering af disse medier. Som økonomisk støtte til forberedelsen har Biblioteksstyrelsen afsat en pulje under de særlige udviklingsmidler hvor der gives til opbygning af nye mediesamlinger og udgivet Musik på biblioteker. En cd-samling er ikke bare en cd-samling Så er den hellige grav vel forvaret. Det kunne man fristes til at mene. Det er dog ikke muligt at yde en professionel rådgivning og musikformidling alene ved at stille en samling cd er til rådighed. Med indkøbet af cd er vil følge flere musikspørgsmål. Det vil stille nye krav til referencearbejdet. En musikbiblioteksportal med web-adgang til de mest anvendte referenceværker, registranter, biografiske opslagsværker og om muligt webadgang til væsentlige leksika og håndbøger vil være et velkomment hjælpemiddel. Det vil også være en lettelse at få én elektronisk adgang til de mest anvendte musikreferenceværktøjer, frem for at skulle søge dels på nettet dels i trykte kilder. Ikke mindst vil det være en væsentlig service over for borgerne. Distribution af musikbærende filer via nettet Når vi nu har nævnt anvendelsen af Internettet og portalløsningen vedrørende referenceværktøjer, ligger det lige for også at overveje om ikke også bibliotekerne kunne distribuere og formidle eksempelvis MP3-filer og realaudiofiler. At det kan lade sig gøre at tilgængeliggøre musikbærende materiale, for så vidt materialet ikke er ophavsretsligt beskyttet, har man fået eksemplificeret med projektet Dansk Lydhistorie. Biblioteksverdenens særlige indsats på dette område kunne have at gøre med aktiviteter som systematisering, emnes ø g n i n g s v æ r k t ø j e r, dokumentation, kvalitetsvurdering i materialevalget og ikke-kommerciel vejledning, samt en lang række andre services. Det virtuelle musikbibliotek I forbindelse med DEF projektet er startet Det virtuelle Musikbibliotek. De musikressoucer der beskrives og stilles til rådighed i dette regi, er først og fremmest rettet mod musikforskningen og musiklivet. I Det virtuelle Musikbibliotek beskrives de musikressourcer der stilles til rådighed af danske forskningsbiblioteker og Dansk Musik Informations Center. Musikressourcer skal i denne sammenhæng forstås i bredeste forstand: noder, manuskripter, håndbøger, fonogrammer mv. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Dansk Musik Informations Center, Syddansk Universitetsbibliotek og Dansk BiblioteksCenter. I forslaget om en mere alment tilgængelig, folkebiblioteksrelevant portal er det vigtigt at indtænke afgrænsning til og samarbejde med Det Virtuelle Musikbibliotek. Arbejdsgruppen vedrørende netbårne musikressourcer Et meget vigtigt element i biblioteks-portal-projekter, er at samle ressourcer inden for et område på ét sted, fremfor at folkebiblioteker og forskningsbiblioteker fordeler sig med et større antal decentrale linksamlinger der kun har det lokale tilhørsforhold at de er lokalt produceret. De fælles ressourcer udnyttes måske bedst af et eller to fælles musiknetsteder som alle biblioteker leverer inddata til. Og som alle biblioteker så bruger som led i referencearbejdet (ligesom vi som fast procedure bruger DanBib/bibliotek.dk, når det drejer sig om trykte materialer). 10

11 Portaler DotBot Bente Buchhave Som led i udforskningen af mulighederne har Biblioteksstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe der skal afklare hvorledes etablering og formidling af netbårne musikressourcer kan ske i det samarbejdende biblioteksvæsen. I arbejdsgruppen sidder en række af biblioteksverdenens eksperter i musikformidling. Formålet er at have en god og tilgængelig løsning klar inden de nye mediesamlinger bliver obligatoriske i Alle landets centralbiblioteker samt Frederiksberg og Københavns Kommunes Biblioteker samarbejder om DotBot Dit børnebibliotek på nettet, og ambitionen er at udvikle en børneprofil for det virtuelle folkebibliotek. DotBot er derfor ikke blot en børneudgave af Folkebibliotekernes Netguide. Børnene skal gerne opleve det virtuelle bibliotek som en vigtig indgang til Internettet og projektgruppen har beskrevet formålet på følgende vis: Det er vores mål, at børnebibliotekernes fællesside, bliver den side som børn og unge automatisk slår op på, når de har brug for hjælp, inspiration eller en god oplevelse. DotBot er en samling emneordnede links til relevante hjemmesider, men det er også en udvidet bogcafé, hvor børn anmelder, fortæller, quizzer og introducerer egne links. Bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet er lagt til grund for udvælgelsen, der er foretaget af ca. 50 erfarne bibliotekarer fra hele landet. De har anvendt hverdagens erfaringer fra mødet med børnene i folkebibliotekerne: vurderet anvendelighed i forhold til opgaveskrivning og fritidsbrug kombineret med børnenes formodede interesse. Bibliotekarerne har også lagt vægt på at medtage de links som barnet ikke umiddelbart selv finder. DotBot er et virtuelt bibliotek for børn, men det fungerer også som et laboratorium for bibliotekarer der på tværs af kommuner og landsdele inddrager erfaringer fra det fysiske bibliotek og udvikler nye metoder i det virtuelle bibliotek. Projektgruppen udtrykker det på følgende vis: Det vi får er et værktøj, vi kan bruge i det daglige, en netguide, som afspejler vores faglige ekspertise og som fungerer som udstillingsvindue for samtlige danske folkebiblioteker, her har vi muligheden for at blive kompetenceudviklet samtidigt med vi udfører et stykke praktisk arbejde, der må forventes snart at være en naturlig del af vores almindelige arbejdsopgaver. 11

12 Udvikling af DEFPortal og fagportaler Forskningsbibliotekerne mødes i DEFPortalen A d rian Pri c e, we b - redaktør for DEFPo rt a l e n I løbet af 2000 har der været intens aktivitet omkring udvikling af DEF portalprojekter og aktivitetsniveauet ser ud til at fortsætte uformindsket i Det er også nødvendigt hvis DEF tjenester skal udvikle sig til at være et væsentligt bidrag til dækning af forskernes informationsbehov. Ordet portal er ved at være et begreb som er kendt og bruges af alle, men der synes at være mange meget forskellige definitioner og eksempler på hvad begrebet henviser til. Hvad er så en portal i DEF sammenhæng? DEFPortalen DEFPortalen kan defineres som en grænseflade der vil give bru g e rne en sammenhængende adgang til DEF tjenester. DEF tjenester er nu DEF Vejviser, de fem fagportaler som er under udvikling og de nye som skal igangsættes i 2001, og DEF Katalog der vil give mulighed for samsøgning i de 12 store forskningsbibliotekers bibliotekskataloger. Man hører tit at forskerne også er interesseret i søgninger i store informationsmængder - og det er alle efterhånden vant til med de store Internet søgemaskiner. DEFPortalen vil give brugerne adgang til samsøgning i alle DEF tjenester hvis det ønskes. Men det skal samtidig også være muligt for brugerne at vælge de tjenester de vil søge i og benytte, f.eks. ud fra deres faglige interesse. En bruger der er interesseret i f.eks. klavermusik, vil måske foretrække at søge direkte i Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM), en af de fem DEF fagportaler under udvikling. At kombinere en søgning i flere fagportaler efter eget valg, vil også være relevant for mange emner som går på tværs af fagportalerne, og vil tilbydes fra DEFPortalens grænseflade: en søgning om f.eks. de økonomiske aspekter af vindenergi, kunne foretages i DEF fagportalerne, Energiportalen og BIZ*I*Gate, eller en søgning om musikterapi kunne foretages i DVM og fagportalen Klinisk Information. DEF Vejviser ( DEF Vejviseren åbnede i oktober Vejviseren giver adgang til ressourcerne som findes på forskningsbibliotekernes websider samt en oversigt over deres hjemmesider og bibliotekskataloger. Ressourcerne udvælges og beskri- ves af bibliotekerne selv, men samtidig bliver de 12 store forskningsbibliotekers websider indekseret i fuldtekst af en robot. Med i Vejviseren er nu de 12 store forskningsbiblioteker samt 15 mellemstore og mindre biblioteker, og flere kommer til. De store biblioteker er selvfølgelig en vigtig kilde til information, men samtidig bliver det spændende at se hvordan ressourcer fra de mindre, og oftest mere specialiserede, biblioteker kan formidles i Vejviseren. DEF Vejviseren vil utvivlsomt ændre karakter og udvikle sig i løbet af F.eks. skal Vejviserens relation til fagportalerne klarlægges, fælles ressourcer, som f.eks. elektroniske tidsskrifter, skal formidles på en mere tilgængelig måde og adgang til almindelig vejviserinformation om bibliotekerne skal forbedres. DEF s 26 emnegrupper ( w w w. d e f. d k / l i s t e r / nye e m n e r. h t m ) Til klassificering af ressourcer i Vejviseren anvendes et system bestående af 26 overordnede emnegrupper fordelt mellem 4 hovedgrupper: almene emner, humanistiske fag, samfundsfag og teknik og naturvidenskaber. Fagportalerne anvender også de 26 emnegrupper, dog har de selvfølgelig et behov for emnesystemer på et meget mere detaljeret niveau og som afspejler deres emneområder. DEF fagportaler Beslutningen om at igangsætte fem fagportaler blev truffet i slutningen af 1999 og udviklingen gik for alvor i gang i begyndelsen af En fagportal, som kan defineres som en emneafgrænset database over netbaserede ressourcer, er et relativt nyt arbejdsområde i Danmark, og etablering af tjenesterne har nok for de fleste deltagere været mere krævende end forventet. Krævende både tidsmæssigt, men ikke mindst også med hensyn til indføring af nye arbejdsopgaver, nye samarbejdsformer og det er også et nyt arbejdsområde for bibliotekerne. Det er for tidligt at give en detaljeret beskrivelse af de fem fagportaler, deres indhold og hvordan de bruges, men der kan gives en kort beskrivelse af de fem fagportaler som skal gå i luften i begyndelsen af 2001 samt links til den interne dokumentation der er et vigtigt element i ethvert projektarbejde: 12

13 Portaler Klinisk Information Fagportalen er et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Syddansk Unive r s i- tetsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Psykiatrisk Videncenter, Århus Universitet, Jordemoderskolen i Aalborg, Sygeplejeskolen i Århus, Ergo- og Fysioterapeutskolen i København, Viborg Sygehus og Faggruppen for Medicinsk Information. Danmarks Jordbrugsforskning Flakkebjerg. I den første fase af projektet er indholdet koncentreret om at beskrive webressourcer inden for emneområdet. Links: Projekthjemmeside: Kvalitets kriteria: kvali.htm Emnedækning er klinisk information for læger, forskere, sygeplejersker og andet plejepersonale og omfatter beskrivelser af webressourcer og tidsskriftartikler i fuldtekst. I modsætning til de andre fagportaler indsamles og beskrives webressourcer af en decentral linksamler gruppe fordelt over fagportalens 31 emnegrupper. Links: Projekthjemmeside: Metadata format: Referater/metadataSamlet.pdf Kvalitets (selektions) kriteria: klinfo/referater/kvalitetskriterier.pdf Energiportalen Energiportalen er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek, Risø Bibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek. Energiportalen satser på at medtage de vigtigste internationale ressourcer inden for energiteknologi og at dække det danske energiområde. Udover webressourcer vil der komme adgang til den danske nationallicens på Energy Technology Data Exchange (finansieret af Energistyrelsen) som før kun har været tilgængelig via en række danske forskningsbibliotekers netværk, og Nordic Energy Index fra Risø Bibliotek. Food-i en vejviser til fødevarer og ernæring Food-i fagportal dækker et stort emneområde faktisk hele jord til bord spektrummet plus ernæring. Fagportalen er et samarbejde mellem Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek og BIZ*I*Gate Gatewayen til erhvervsøkonomiske informationsressourcer BIZ*I*Gate er et fagportalsamarbejde mellem Handelshøjskolens Bibliotek i Århus og København, Syddansk Universitetsbibliotek og Danmarks Statistiks Bibliotek. Emneområdet for BIZ*I*Gate er også stort og omfatter ressourcer inden for erhvervsøkonomi og statistik. Links: Projekthjemmeside: Katalogiseringsmanual: Redaktionsgruppenkatalogiseringsmanual.htm Kvalitets (selektions) kriteria: bizigate/redaktionsgruppenkvalitetskriterier.htm Det Virtuelle Musikbibliotek DVM DVM dækker dansk musik og danske og udenlandske musikressourcer. Institutioner involveret i projektet er: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Dansk BiblioteksCenter og Dansk Musik Informations Center (MIC). Indholdet vil med tiden sprede sig over f.eks. webressourcer, musiksamlinger, musikspecialer, noder, litteratur, digitalisering af Dansk Musik Tidsskrift og en samkatalog over de deltagende bibliotekers kataloger. Links: Projekthjemmeside: Metadata format: index.htm Kvalitets (selektions) kriteria: profil/udv.htm 13

14 En samlet oversigt over fagportalernes metadataformat kan ses på: Egne løsninger, samme udgangspunkt Fagportalerne arbejder alle på egne løsninger baseret på emneområdet, brugerbehov, informationskilder osv., men disse løsninger er baseret på et sæt fælles spørgsmål som er ens for alle og som alle skal tage stilling til i udviklingsarbejdet. F.eks. fastlæggelse af metadataformatet, anvendelse af forskellige sprog, spørgsmål vedrørende en fuldtekstindeksering af websider (såkaldt harvesting af ressourcerne), valg, anvendelsen og eventuel udvikling af klassifikation og/eller browsing systemer, behov for international kontakt, markedsføring, organisationen bag fagportalen og brugerinvolvering i både opbygning og evaluering af fagportalen. Det er hvordan disse spørgsmål besvares af den enkelte fagportal der giver hver fagportal sit særpræg. Portalredaktionen ( Til DEFPortalen er der knyttet en fast redaktion. Den første opgave for redaktionen var etablering af DEF Vejviser og fastlæggelse af DEF metadataformatet. Metadataformatet er nødvendigt, da det er grundlaget for fastholdelse af interoperabilitet mellem DEF tjenesterne, en forudsætning hvis disse tjenester, i forskellige konstellationer som kan bestemmes af brugerne, skal danne en distribueret, virtuel database. Redaktionen har i 2000 arbejdet mest med fagportalerne og en udvidelse af metadataformatet med fagportalers specielle behov, f.eks. behovet for andre ressourcetyper og emnefelter. En anden vigtig opgave har været etablering af et sæt kvalitetskriteria (www. d e ff. d k / fa g p o rt a l e r / k va l i- tet_forslag.html), som alle fagportaler kunne enes om og overholde. Disse kvalitetskriteria gælder to områder: (1) service kvalitet, som omhandler en fagportal som helhed, dvs. at check af links i databaserne skal foretages jævnligt, at websteder beskrevet i fagportalerne skal kontrolleres med jævne mellemrum, og (2) selektionskriteria, at valg af ressourcer til en fagportal først skal vurderes, før de medtages i databasen. Videreudvikling Når fagportalerne åbner i januar 2001, vil de være tilgængelige som link fra DEF Vejviseren samt via egen webadresse. Nogle måneder senere vil grænsefladen til DEF Portalen være på plads, hvorefter brugeren kan samsøge på tværs af Vejviseren og fagportalerne. Efterhånden som nye fagportaler og andre DEF tjenester kommer til, vil de kobles til DEFPortalen. 14

15 15 Portaler

16

17 Biblioteksledermødet 2000 Biblioteksledermødet 2000 Biblioteksstyrelsens biblioteksledermøde havde i år temaet: Mod en ny standard for biblioteksvirksomhed. Ca. 270 deltog i mødet der fandt sted på Hotel Nyborg Strand fra den 31. oktober til den 1. november. Mødet blev indledt med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens åbning af bibliotek.dk hvorefter direktør Jens Thorhauge holdt oplæg. For at sikre at så mange forskellige synspunkter som muligt kunne komme frem i den efterfølgende debat kommenterede et panel bestående af repræsentanter for fire forskellige bibliotekstyper oplægget. Jens Thorhauges oplæg tog udgangspunkt i vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed der nu danner platform for en lang række aktiviteter og initiativer fra Biblioteksstyrelsens side og som også er en udfordring til landets biblioteksledere om omstilling og nytænkning og nye former for samarbejde. Jens Thorhauge orienterede om nogle af de aktiviteter, som Biblioteksstyrelsen følger op med for at styrke og inspirere til implementeringen af loven. Det drejer sig først og fremmest om det særlige udviklingsprogram der er iværksat med forøgelsen af folkebibliotekernes udviklingspulje for med 20 mio. kr. Den særlige udviklingspulje skal bruges til: - støtte til opbygning af nye mediesamlinger i primært mindre folkebiblioteker - programmer for kompetenceudvikling af folkebibliotekernes personale over hele landet - støtte til udvikling af nye ydelser - støtte til lederudvikling. Herudover forbereder styrelsen - en samlet udgivelse af lov, bekendtgørelse samt lovens vej gennem Folketinget inklusive Kulturudvalgets spørgsmål til og svar fra kulturministeren (se side 46) - en møderække i kommuneforeningsregi landet over om Lov om biblioteksvirksomhed i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening 17

18 - udgivelser efter behov i form af vejledninger og Råd og vink. Under forberedelse er en Råd og vink om tværkommunalt samarbejde og en vejledning om hvad et reglement bør indeholde. Informationskampagne om bibliotek.dk I foråret 2001 vil Biblioteksstyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekslederforeningen, HK, Bibliotekarforbundet og Dansk BiblioteksCenter iværksætte en større informationskampagne over for offentligheden. Brugeren sættes i stigende omfang i centrum og det skal synliggøres, pointerede Jens Thorhauge: - Vi giver flere og bedre muligheder for brugerens adgang til biblioteket i kraft af bibliotek.dk, portaler, elektronisk bestilling og ydelser som Biblioteksvagten og Folkebibliotekernes Netguide. Men disse serviceforbedringer er kun i startfasen. Vi skal sikre en fortsat udvikling af de elektroniske ydelser og et generelt højt kvalitetsniveau på alle områder. Det kan blandt andet ske ved at styrke samarbejdet både mellem kommuner og mellem biblioteket og de forskellige brugergrupper. På forskningsbiblioteksområdet er udfordringen et tættere samspil med moderinstitutionerne. Bibliotekerne skal udvikle deres netværkssamarbejde, om nye ydelser ligesom tendensen bør gå mod større systemsamarbejder. Også udvikling af nye ydelser kan ske i et samarbejde. Disse nye ydelser kan f.eks. være kurser/læring, konsulentydelser, hjemmesidevedligeholdelse, ekspresservice mod betaling. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er nu i fuld gang med at realisere sin vision, fastslog Jens Thorhauge. Den nuværende portal udvides fra de 12 store forskningsbiblioteker til også at omfatte 22 mindre biblioteker. Fem fagportaler går i drift i begyndelsen af januar 2001 og der er etableret et indkøbssamarbejde mellem 75 biblioteker om licenser. Ved hjælp af 15 fælles licenser er der nu tegnet adgang til mere end 5000 tidsskrifttitler i fuld tekst. Brugerne er også her i centrum, fremhævede Jens Thorhauge: - Succesen er afhængig af at der over for brugerne skabes en velfungerende portal og at der skabes adgang til væsentlige kataloger. Retrokonverteringsprojekterne fortsætter i en bred vifte af biblioteker. Jens Thorhauge noterede at vigtige opgaver fremover bliver en målrettet markedsføring af DEF over for brugerne samt en afklaring af den fremtidige organisation af DEF, som også kan kaldes fremtidens e-bibliotek. I forhold hertil meldte Biblioteksstyrelsen på ledermødet klart ud: Vi finder at en model hvorefter Biblioteksstyrelsen er sekretariat for et tværsektorielt e-bibliotek er den rigtige, sagde Jens Thorhauge. Der bør værre en styregruppe og et bredere interessent-forum suppleret med nødvendige arbejdsgrupper. Centralbibliotekerne Centralbibliotekerne og deres fremtidige struktur og opgaver er en anden stor opgave efter vedtagelsen af loven, og Jens Thorhauge kunne oplyse at centralbibliotekskontrakterne forhandles på plads inden årets udgang og træder i kraft fra 1. januar 2001 for perioden Derefter vil Biblioteksstyrelsen arbejde på et udspil til en ny struktur. Problemet er klart at der er flere opgaver end der er ressourcer på cb-området. Der er naturligvis fortsat brug for materialesupplering, men den må organiseres anderledes end i dag - sandsynligvis med færre overbygningsenheder således at der bliver ressourcer til det samlede brede spektrum af ydelser der reelt binder biblioteksvæsenet sammen, sagde Jens Thorhauge. Børnekultur I forhold til målgruppen børn har Biblioteksstyrelsen i det forløbne år igangsat flere aktiviteter med henblik på at virkeliggøre intentionerne i kulturministerens børnekulturpolitiske redegørelse. Jens Thorhauge nævnte bl.a. initiativer 18

19 Biblioteksledermødet 2000 der sammen skal fungere som modeludvikling for folkebibliotekernes rolle i det amtslige og lokale kulturliv for og med børn. Paneldebat Debatten viste at der ikke var noget samlet og entydigt budskab fra bibliotekerne - dertil er deres vilkår for forskellige. Der var dog markeringer på følgende områder: Det kom tydeligt frem at de små biblioteker har hårdt brug for støtte og det gælder både folke- og forskningsbiblioteker. Birgitte Haugbøl, Nyborg Bibliotek gav udtryk for at det ville blive vanskeligt at leve op til forventningerne om den øgede egenfinansiering og om etablering af bredere samarbejder med andre kommuner. Evaluering af ledermødet 2000 Formålet med det årlige biblioteksledermøde er at informere om Biblioteksstyrelsens aktuelle planer. Men mødet skal også være et forum for debat, især om de udfordringer biblioteksverdenen står overfor og det bør endvidere være et rum hvor nye videregående indsatsområder vendes. Fra Biblioteksstyrelsens side udtrykte Jens Thorhauge tilfredshed med den model der blev afprøvet på mødet, hvor biblioteksledere fra fire forskellige bibliotekstyper i et panel kommenterede BS oplæg. - Evalueringen af dette års ledermøde har bekræftet opfattelsen af at der er et bredt ønske om mere debat, samtidig med at det erkendes at det er vanskeligt i så stor en forsamling. I lyset af de betingelser virkede paneldebatten som en brugbar model. De mindre forskningsbibliotekers repræsentant, Alice Nørhede, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek gav klar tilslutning til et forskningsbibliotekssamarbejde hvor Biblioteksstyrelsen fortsat er sekretariat for det elektroniske bibliotek. Hun efterlyste en konsulentmodel, gerne som den der benyttes i arbejdet med de børnekulturpolitiske projekter hvor der er regelmæssige møder i et netværk. Vibeke Cranfield / Ellen Warrer Bertelsen Biblioteksstyrelsen må ikke styre for meget og ikke tage initiativet fra bibliotekerne, sagde Niels Mark fra Statsbiblioteket. Jens Thorhauge replicerede, at det heller ikke er Biblioteksstyrelsens hensigt. Tværtimod er det meningen i et samspil med bibliotekerne at prioritere og fremme bæredygtige initiativer samt at sikre en samlet hensigtsmæssig koordinering heraf. Rolf Hapel fra Århus Kommunes Biblioteker så gerne skarpere fremtidsvisioner. Dette vil blive imødekommet når det gælder strukturen for et fremtidigt samarbejde om elektroniske ressourcer efter DEF-projektet i justeringen af centralbiblioteksstrukturen, bemærkede Jens Thorhauge i sit svar. Jens Thorhauges dias fra Biblioteksledermødet 2000 kan læses på 19

20 Temamøder

21 Biblioteksledermødet 2000 Den 1. november blev der tilbudt fem temamøder hvor man havde mulighed for at deltage i to. I det efterfølgende refereres de fem temamøder. Kompetenceudvikling/ ledelsesudvikling Professor Steen Hildebrandt holdt et foredrag om udviklingstendenserne i offentlige institutioner, og de konsekvenser det har for organiseringen af arbejdet og for lederens rolle. Han fremhævede det pres der er på offentlige institutioner for at gennemføre effektivisering og i stadig stigende grad fungere på konkurrencelignende vilkår. Steen Hildebrandt mente at det er nødvendigt at forholde sig pragmatisk til denne udvikling og overvinde de fordomme vedrørende ledelse og effektivitet der stadig findes mange steder i den offentlige sektor. Effektivitet og ledelsesresistens Effektivitetsforbedringer i en offentlig institution kræver at man importerer nye ledelsesforståelser. Disse bør, ifølge Steen Hildebrandt, ikke ukritisk hentes fra den private sektor, men bør skabes inden for den enkelte institution eller det enkelte fagområde, idet man søger inspiration både i den private sektor og i de dele af den offentlige sektor hvor man har en høj grad af effektivitet. Kravene om effektivitet er en understrøm i den offentlige sektor, som bl.a kommer til udtryk i den virksomhedsgørelse der har præget store dele af den offentlige sektor i en del år. Steen Hildebrandt mente ikke at dette ubetinget er en positiv udvikling, men han konstaterede at det er et faktum og mente at man må forholde sig pragmatisk til denne udvikling. Han fremhævede at det er vigtigt at forstå denne understrøm, fordi den skaber et pres på offentlige institutioner som ledelsen er nødt til at forholde sig til. Mange offentlige institutioner har ondt i ledelsen. De er præget af dårlige administratorer der er blevet forvekslet med ledere i mange år. Men ledelse er ikke administration, problemet er at ledere administrerer, fordi de ikke ved hvad de ellers skal lave. Offentlige lederes arbejdsvilkår Ledelse skal gøres legitimt. Der skal udvikles et eget ledelsessprog og en ledelseskultur tilpasset institutionerne, således at det bliver meningsfuldt at tale om ledelse og at praktisere den effektivt. 21

22 Steen Hildebrandt pegede på en række faktorer som er centrale for de nye ledelsesformer: Kvalitet Brugerbehov og produkt/ydelse Effektivitet Ressourceindsats. Med udgangspunkt i resultaterne fra den sidste undersøgelse Det Danske Ledelsesbarometer har foretaget gav han en beskrivelse af de faktorer der fokuseres på blandt offentlige ledere: Kvalitetsudvikling- og styring Ny Løn Mål- og resultatstyring Kompetenceudvikling Ansættelse af kvalificerede medarbejdere. De offentlige institutioner er kendetegnet ved at ledelsesformerne har helt andre betingelser end i den private sektor. Således har de offentlige institutioner en bredere kreds af interessenter. Disse omfatter: Brugere/kunder Politikere/lovgivere Medarbejdere Bestyrelse/politisk ledelse Konkurrenter. Organisationsformerne i det offentlige er i forandring. Organisationerne er ofte kendetegnede ved at være mere høje end flade, og den enkelte leder har derfor et stadig større span of control (ansvars-/indflydelsesområde). Samtidig er organisationerne kendetegnede ved en høj grad af dekoncentreret beslutningskompetence, arbejdet udføres i stigende grad i medbestemmende grupper, og projektorganisering vinder voksende udbredelse. Organiseringen af institutionerne præges af et stigende behov for at tage hensyn til eksterne interessenter, og institutionerne indgår ofte i netværk med disse eksterne interessenter. Ifølge Steen Hildebrandt kan fremtidens offentlige leder beskrives som: Strateg/visionsskaber Kvalitetsudvikler Værdiskaber Målstyrer Formidler. Det kræver omstilling at nå dertil, idet drivkraften kravet om effektivitet stadig opfattes meget negativt i mange dele af den offentlige sektor. Han fremhævede imidlertid at omstillingen er nødvendig, idet nogle af de organisationsformer vi benytter i dag er nogen vi har med fra industrisamfundet, og de hæmmer kompetenceudviklingen. Desuden er der et udviklingspres, fordi mange politikere mener at der stadig er luft (slack eller spild) i den offentlige sektor, og de vil derfor vedblive at presse på. Nye ledelsesformer Der er ifølge Steen Hildebrandt to hovedtyper af ledelsestænkning. I den første udøves ledelse gennem dialog, samarbejde, motivation, respekt, holdninger og værdier. Den anden lægger vægt på regler, direktiver, overvågning, kontrol og ordrer. Det er den første type der er relevant i dag. Steen Hildebrandt fremhævede en indsigt fra psykologien, nemlig at hvis vi vil behandle mennesker ens, må vi behandle dem forskelligt. Dette er et paradoks også for traditionel ledelsestænkning. Derfor må den nye ledelse være målrettet og individuel, i sidste ende kan man tænke sig individualiserede personalepolitikker. Steen Hildebrandt understregede at det er nødvendigt at have tid til at lede. Der skal være tid til selvrefleksion, og til at lederen udformer visioner. I modsat fald er der risiko for at lederen kører med næsen nede i sporet uden at opdage at hun kører i det forkerte spor, fordi udviklingen har skiftet spor. Lederen bør med Hildebrandts ord være en indsigtsfuld pilgrim snarere end en skråsikker turist. Han ønskede at ledere overvejer hvilke begreber de har om ledelse, hvor de begreber kommer fra, hvad de siger noget om, og hvor gamle disse begreber er. Som et eksempel på udvikling af nye begreber om ledelse nævnte han, at man nu kunne skrive om management og inddrage kærlighed (se Niels Åkerstrøm & Asmund Born, Kærlighed og omstilling, mpp/seminar.shtml) - noget der ville have været utænkeligt for nogle år siden, og at der er blevet introduceret en mere uortodoks sprogbrug (se eksempelvis Jonas Ridderstrale & Kjell Nordström, Funky Business: Talent Makes Capital Dance). 22