NYT FRA NYHAVN. Tema: Portaler Biblioteksledermødet 2000 Konference: Forandringsrum B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA NYHAVN. Tema: Portaler Biblioteksledermødet 2000 Konference: Forandringsrum B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R"

Transkript

1 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R N U M M E R 4. D E C E M B E R Å R G A N G BS Tema: Portaler Biblioteksledermødet 2000 Konference: Forandringsrum

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Ellen Warrer Bertelsen (red.) Vibeke Cranfield (red.sekr.) Herluf Henneberg Pedersen Naja Jacobsen John Jensen Foto: Tao Lytzen Redaktionen er afsluttet 18.december 2000 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside INDHOLD Håndholdt kamera 3 TEMA: PORTALER 4-15 Christian Sørbye Friis: Folkebibliotekerne og den kommunale borgerservice 4 bibliotek.dk i luften 7 Brugeren i fokus 9 DotBot 10 En portal til bibliotekernes musikformidling? 10 Adrian Price: Forskningsbibliotekerne mødes i DEF portalen 12 BIBLIOTEKSLEDERMØDET Biblioteksledermødet Temamøder: Kompetenceudvikling/ledelsesudvikling 21 Nye roller for forskningsbibliotekerne - to eksempler 23 Nye ydelser hvordan får vi pengene ind? 25 Folkebibliotekernes rolle i den offentlige informationsformidling 26 De små og mellemstore bibliotekers adgang til elektroniske ydelser 27 Videreudvikling af bibliotek.dk 30 RUF Det Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 32 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 33 Centralbibliotekspuljen 34 Tips- og lottomidler 35 Monica C.Madsen: Børnekulturkonsulenter: Stjernekastere fremfor tovholdere 36 Monica C.Madsen: Forandringslaboratorier på den fælles dagsorden 38 Statistikindsamling 2000 orienteringsmøder for folkebibliotekerne 41 Europæisk litteraturkonference 42 Årets bestandsindberetning til Biblioteksstyrelsen 43 Internationalt 44 bibliotek.dk blev åbnet på Biblioteksledermø - det 2000 den 31.oktober Publikationer 46 Personnyt 47

3 Kommentar: Jens Thorhauge Håndholdt kamera Der er en klar fremtidsretning i udmeldingerne fra Biblioteksstyrelsen, men fremtidsbillederne er filmet med håndholdt kamera, sommetider ryster billedet. Denne melding kom på Biblioteksstyrelsens ledermøde fra stadsbibliotekaren i Århus, Rolf Hapel, under debatten om min beretning. Jeg synes det er en præcis karakteristik. I dogmefilmene er det sjældent et mål at præsentere rystede billeder, men produktionsforholdene resulterer af og til i at det sker. Sådan forholder det sig også i Biblioteksstyrelsen. Vi stræber naturligvis efter i fremtidsrettede strategiske satsninger at være så langsigtede, konsistente og præcise som muligt. Men så snart vi forlader den helt overordnede målsætning om at etablere et sammenhængende, velfungerende nationalt hybridt bibliotekssystem så skilles vandene. For eksempel i spørgsmålet om virtuelle contra fysiske samkataloger eller i vurderingen af portaler som et hensigtsmæssigt redskab for brugeren til at finde de informationsressourcer han søger. I katalogspørgsmålet har Biblioteksstyrelsen for mere end to år siden meldt en strategi ud som vi siden har fulgt: I regi af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek arbejder vi med implementeringen af den virtuelle DEF-katalog der også blev demonstreret på ledermødet samtidig med at den fysiske samkatalog er forudsætningen for DanBib og bibliotek.dk. Det er umuligt at sige hvornår de virtuelle kataloger er gode og sikre nok til at man kan opgive den fysiske samkatalog andet end at det næppe vil ske inden for en overskuelig årrække. Portalspørgsmålet er endnu mere speget. I flere år har man i IT-fagpressen og efterhånden også i biblioteksfagpressen kunnet læse artikler der stiller spørgsmålstegn ved om portalen er den mest hensigtsmæssige måde at præsentere et spektrum af elektroniske informationsressourcer på. Dette spørgsmål trænger sig nu særdeles klart på Biblioteksstyrelsens dagsorden fordi der allerede i dag er en række e-tjenester der med fordel kan samles under én hat. En hurtigt arbejdende arbejdsgruppe har foreslået at folkebibliotekernes elektroniske ressourcer som biblioteksvagten.dk, Folkebibliotekernes Net Guide, DotBot, FIN- FO, Forfatternet osv, samles på web-adressen bibliotek.dk. Er det en fornuftig disposition hvis det er rigtigt at portalernes levetid er begrænset? Og skal det være en portal ovenpå det nuværende bibliotek.dk eller skal det være en integration i bibliotek.dk brugerfladen? Der er andre spørgsmål af den art: er det fornuftigt at investere i opbygning af en musikoverbygning med cd ere, hvis det meget snart bliver MP3 filer der er det helt dominerende musikmedie? Det bedste svar jeg kan give er: vi må vælge de løsninger vi kan håndtere og som på kort og mellemlangt sigt vil komme brugerne til gode. Det lange sigt er der ingen der kan udtale sig om. Vi fortsætter opbygningen af portaler både i DEF-regi og i forhold til en bredere bibliotek.dk-portal. Men vi konstruerer dem ikke for evigheden, for faktisk ved vi ikke hvornår der vil være andre løsninger som brugerne vil foretrække. Biblioteksstyrelsens politik har og vil fremover være at give tilskud til udvikling af de mest optimale IT-løsninger. Derfor puster vi selv til den ild der fortærer gårsdagens løsninger. Men det vilkår ser vi i øjnene uden at ryste på hånden. 3

4 Folkebibliotekerne og den kommunale borgerservice Lektor Christian Sørbye Fri i s, Roskilde Unive rs i t e t s c e n t e r På Biblioteksstyrelsens biblioteksledermøde den 1. november holdt lektor Christian Sørbye Friis et oplæg under temaet: Folkebibliotekernes rolle i den offentlige informationsformidling. Efterfølgende har vi opfordret Christian Sørbye Friis til at omsætte sit oplæg til en artikel. Fokus i Chr. Sørbye Friis artikel er folkebibliotekerne og den kommunale forvaltning, men overvejelserne i forbindelse med en adgang for borgeren til de kommunale ydelser kan også bruges i andre sammenhænge. Gennem de sidste 20 år har de danske kommunale forvaltninger undergået en omfattende modernisering. Systemerne er ikke længere så byrokratiske. Personalet er mere serviceorienteret. Brugerne har fået indflydelse på institutionerne. Men vi har også fået en mere fragmenteret og opsplittet forvaltning hvor de enkelte enheder er mere selvstændige end tidligere. Det er ikke nødvendigvis blevet nemmere for den enkelte bruger at overskue forvaltningen. Slutresultatet er en offentlig forvaltning, der på trods af mange gode intentioner har svært ved at levere en sammenhængende service til brugerne. I samme periode har informationsteknologien gjort sit indtog i kommunerne. I dag taler vi om call-centre, digital sagsbehandling og hjemmesider på Internet. Teknologien er på dagsordenen i alle dele af forvaltningen. Det er moderne at indføre IT. Hvordan hænger moderniseringen af forvaltningerne sammen med indførslen af IT? Ikke godt, vil jeg hævde. De to processer er ikke koordineret og udvikles efter hver sin egen indre logik: IT-logikken og Forvaltningslogikken. Der er behov for at samtænke den teknologiske udvikling med den forvaltningsmæssige. Det kan man meget passende gøre ved at sætte borgeren i centrum. Elektroniske serviceydelser med borgeren i centrum Når man gør det, ser man for eksempel på, hvilke behov borgerne kan have for elektroniske serviceydelser fra forvaltningerne. Nogle af disse behov eller forventninger er: Serviceydelserne skal være omfattende. Borgerne vil have elektronisk adgang til alle services - ikke bare smagsprøver. Serviceydelserne skal være integrerede på tværs af forvaltningsenheder og sektorer. Borgeren er ligeglad om servicen leveres af amtet, kommunen eller en privat virksomhed. Services skal være nemt tilgængelige. Det vil sige, at de skal være brugervenligt designet og til at forstå for alle. Services skal leveres hurtigt. Når vi henvender os elektronisk til for valtningen forventer vi hurtigere svartider og sagsbehandling. Services skal leveres 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, året rundt. Det elektroniske rådhus er ikke lukket. Services skal være reelt elektroniske. Hvis forvaltning en for eksempel viser en blanket på sin hjemmeside, så skal den kunne udfyldes elektronisk. Disse forventninger og behov kan man sammenfatte i et enkelt begreb: One Stop Government (OSG). Begrebet One-Stop signalerer en forvaltning som elektronisk gør alt for at indrette sig efter brugerens behov, så alle brugerens transaktioner kan gennemføres gennem en enkelt kontakt - personligt, telefonisk, via Internet eller på andre måder. OSG-brugere skal ikke stilles om og forklare deres problem igen og igen. OSG-services er nemt tilgængelige, personlige, hurtige og omfattende. OSG indebærer for eksempel: Et stop for forvaltnings hjemmesider, der er designet ligesom forvaltningens organisationsstruktur Et imødekommende design - signalet skal være: Hvad kan vi hjælpe dig med? Hvad er dit behov? Nem adgang til relevante informationer og services. Hurtige svartider på elektroniske henvendelser. Alle blanketter skal kunne udfyldes elektronisk. Vi er ikke i mål endnu Hvorfor er det ikke sådan i dag ret mange steder? Hvorfor er det stadig sådan at de fleste kommuner ikke har særlig veludviklede strategier eller visioner for den elektroniske borgerbetjening i fremtiden? 4

5 Portaler I en nylig europæisk undersøgelse af OSG-projekter i Europa fandt vi at en af de væsentligste barrierer for udviklingen af elektroniske services med borgeren i centrum var mangelfuldt samarbejde mellem myndighederne. Amtet kan ikke samarbejde med kommunen, kommunens forvaltninger samarbejder slet ikke, og man kan overhovedet ikke samarbejde med de private servicevirksomheder, der leverer offentligt finansierede services - i hvert fald kan man ikke samarbejde om at dele data med hinanden. Dette er IKKE et økonomisk problem, det er et kulturelt, institutionelt problem. Myndighederne er nødt til at samarbejde og dele data og information med hinanden, hvis de reelt ønsker at sætte borgeren i centrum. Og nogen må tage initiativet. Andre væsentlige hurdler var den manglende juridiske regulering af digital signatur og kryptering, de personlige kompetencer hos de involverede medarbejdere og den politiske opbakning til projekterne. Og naturligvis - som altid de økonomiske resurser der var tilgængelige. Men det ser faktisk ikke ud, som om økonomien for alvor er en væsentlig barriere for realiseringen af de cirka 100 projekter, vi undersøgte. Folkebibliotekernes rolle Jeg mener at folkebibliotekerne er eller bør være centrale aktører i den kommunale udvikling af elektroniske services til borgerne. Hvorfor? Først og fremmest fordi bibliotekerne allerede har omfattende erfaringer med elektroniske serviceydelser, der er direkte rettet mod brugerne. Seneste eksempel på dette er Godt gået, i øvrigt! Ydermere fordi mange bibliotekarer faktisk besidder en helt central kompetence i udviklingen af disse services. Bibliotekarer kan styre viden og information - og den kompetence er der i allerhøjeste grad behov for. Det drejer sig om hele det store og voksende område, der hedder Knowledge Management. Naturligvis er dette ikke en udviklingsproces der kan gennemløbes lynhurtigt. De byrokratiske strukturer ændres kun langsomt. De, der går forrest, vil også hurtigt mærke, at det er en udvikling, der ikke kan styres centralt - de enkelte lokale aktører skal overbevises om nødvendigheden af samarbejdet. Og der skal tænkes visionært. Udviklingen i de kommende år vil være præget af følgende tendenser: Der vil blive etableret helt nye former for arbejdsdeling og organisationsstrukturer i kommunerne. Borgerbutikken kan sagtens ligge på biblioteket! Vi vil gå fra den hierarkiske og centraliserede styring af informationer hen imod netværkssamarbejder og deling af informationsresurser på tværs af traditionelle forvaltningsstrukturer. Hvad angår teknologien vil vi se en bevægelse fra fokuseringen på de interne administrative edb-systemer over imod de eksterne, borgerrettede servicesystemer. I kommunen vil der blive etableret datafællesskaber mellem de enkelte dele af forvaltningen og dens institutioner, hvor det afgørende spørgsmål i udformningen af de nye services hele tiden vil være: Hvad er borgernes behov? Det, vi borgere har behov for, er altså lokale netværkssamarbejder i kommunen omkring strategier og mål for elektroniske serviceydelser, der sætter borgernes og virksomhedernes servicebehov i centrum. Dette er for mig at se den bedste måde at skabe sammenhæng imellem den forvaltningsmæssige udvikling og den teknologiske udvikling på. Sætter vi ikke borgernes behov i centrum, risikerer vi en udvikling hvor teknologien blindt bliver indført i forvaltningen uden at nogen egentlig har spekuleret over hvorfor. Man kan læse mere om dette forskningsprojekt på 1) 2) Et godt eksempel på en kommune, der har sat borgernes behov i centrum for udviklingen af deres hjemmesider er Frederikshavn Kommune ( der for nylig er tildelt prisen som Bedste Kommunale Hjemmeside 2000 (Se Bedst På Nettet på 5

6

7 Portaler bibliotek.dk i luften Leif A n d re s e n Der er tale om en verdenspremiere - hverken mere eller mindre, sagde kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, da hun på biblioteksledermødet den 31. oktober 2000 klippede snoren over for adgang til bibliotek.dk. Danmark er det første land i verden, hvor brugerne har fri adgang til alle landets offentlige bibliotekers materialer på én gang, via den samme portal på nettet. Starten på bibliotek.dk har været ganske fredsommelig, hvilket er med velberåd hu. Der blev udsendt en pressemeddelelse, men ikke ført en egentlig kampagne. Det kommer senere. Denne nye service til borgerne kræver forskellige justeringer i bibliotekerne som har kunnet ske uden et massivt pres. Endvidere har der som forventet og næsten planlagt været forskellige startproblemer med bi-bliotek.dk. De har ikke været store, men det er helt naturligt at f o r s kellige mindre fejl og uhensigtsmæssigheder først opdages når der er kommet rigtige brugere på. Det skal dog også nævnes at nogle problemer lokaliseret under bibliotekspersonalets test først er blevet løst efter åbningen af bibliotek.dk. Det vigtigste er en forbedret match af samme udgave, således at princippet om en udgave en post vist for publikum kommer en hel del tættere på. Endvidere kan nævnes: Afpudsning af visformater Folkebiblioteksfilialer skal også vises som resultat af en søgning på hele væsenet. Engelsksproget brugergrænseflade Rettelse af mindre registerfejl Forsøg med kryptering af e-post med bestillinger til et lokalt bibliotek Præsentation af bibliotek.dk statistik på DBC s hjemmeside. Der er endvidere sket en justering af startbilledet i bibliotek.dk, således at der umiddelbart kan søges på alt materiale bortset fra tidsskriftsartikler. Det lokale bibliotek er også bibliotek.dk For den enkelte bruger er bibliotek.dk en port til informa- 7

8 tion og adgang til materiale på alle landets offentlige biblioteker. Det er også i denne port at brugeren skal hente den nødvendige hjælp. Der opbygges ikke en central support-funktion over for brugerne det er det lokale henholdsvis folke- og forskningsbibliotek som over for brugeren yder support på bibliotek.dk. DBC s hotline yder bibliotekerne support på bibliotek.dk på linie med DanBib-support, mens der ikke er support til bibliotek.dk-brugere fra hverken DBC eller Biblioteksstyrelsen. For brugeren er mulighederne i bibliotek.dk afhængig af hans/hendes bibliotek. Derfor har bibliotekerne udfyldt en lang række parametre i den såkaldte VIP-base. Det er fortsat hvert enkelt bibliotek som bestemmer serviceniveauet herunder f.eks. forskelligt serviceniveau over for ansatte og studerende ved en uddannelsesinstitutions bibliotek og ek-sterne brugere. Eller udlån af video til kommunens egne borgere, men ikke til borgere fra andre kommuner. bibliotek.dk betyder nye muligheder Der kommer mange ændringer i kølvandet på bibliotek.dk. Nogle af dem er oplagte, men der er næppe nogen som nu er i stand til at overskue dem alle. Udfra en uformel rundspørge kort efter åbningen kan der her nævnes nogle af dem: For den almindelige biblioteksbruger kommer den udenlandske litteratur tættere på. I bibliotek.dk kan man umiddelbart se alt hvad der er anskaffet på offentlige danske biblioteker og vil dermed kunne bliver fristet til at bestille flere titler, og det er en af flere faktorer, som har medført et stigende antal fjernlånsbestillinger fra folkebibliotekerne til forskningsbibliotekerne. Der kommer nye brugere til. Det gælder f.eks. biblioteksfremmede Internetbrugere som nu pludselig opdager at deres lokale folkebibliotek har andet end børnebøger. Da nye titler kommer i bibliotek.dk samtidig med de kommer i DanBib, betyder det at de er synlige for publikum før eventuel anskaffelse er besluttet. Allerede få dage efter åbningen kunne et bibliotek fortælle at de havde besluttet at købe nogle titler som de ellers ikke havde forventet at anskaffe, udfra bestillinger fra bibliotek.dk. Brugerne har kun i begrænset omfang opdaget muligheden for at bestille tidsskriftsartikler. Problemet her er bl.a. på samme tid at synliggøre en service (som ikke alle biblioteker tilbyder!) og undgå at den forvirrer. Det er blevet endnu mere vigtigt at folkebibliotekernes h- m a r kering og forskningsbibl i o t e ke rnes tilsvarende afmærkning af Udlånes ikke svarer til de faktiske forhold. Derved kan mange forgæves bestillingsforsøg undgås. Derfor skal lyde en opfordring til at markere poster på bøger i håndbogssamling mv. som Udlånes ikke ved indberetning til DanBib. Fra stort set alle forespurgte biblioteker kom der udsagn om begejstrede reaktioner fra publikum. Fra en helt anden kant er der også kommet en positiv reaktion. En Internetportal med pensumlister med tilhørende lister over udbydere (med priser) begyndte få dage efter åbningen at linke til bibliotek.dk for de enkelte titler. Dvs. at brugeren for en enkelt titel får en liste over boghandlere med priser, eventuelt brugt-bøger udbudt samt et link til bibliotek.dk, som bringer brugeren direkte til muligheden for at bestille. Det er et glimrende eksempel på at bibliotek.dk bringer nye muligheder med sig. En vigtig ting er at man med bibliotek.dk ikke er bundet til en bestemt arbejdsgang. Nok er bibliotek.dk en portal til bibliotekernes samlinger, men muren er fuld af huller. Alle andre portaler kan linke direkte i bibliotek.dk, så en bruger af f.eks. en portal om hesteavl kan linkes direkte fra en oversigt over hestebøger til at kunne bestille en bestemt titel i bibliotek.dk. 8

9 Portaler Brugeren i fokus Jonna Holmga a rd Larsen og Rubina F. A f z a l Arbejdsgruppen til etablering af fælles folkebiblioteksindgang til bibliotekernes elektroniske ressourcer har afleveret sin rapport til Biblioteksstyrelsen og den bliver nu behandlet internt. Denne artikel resumerer kort rapportens anbefalinger. Portaler er i øjenhøjde med brugeren! Portaler er baseret på gårsdagens IT-løsninger! Der er ikke mangel på hverken dystre eller begejstrede forudsigelser når talen falder på bibliotekernes forkærlighed for at udvikle portaler. Nogle vil måske udbryde endnu én men ikke desto mindre anbefaler en arbejdsgruppe, nedsat af Biblioteksstyrelsen, at udvikle en folkebiblioteksportal under domænenavnet: bibliotek.dk, for at skabe en enkel tilgang for folkebiblioteksbrugeren til bibliotekernes ydelser. Anbefalingen er at folkebiblioteksportalen skal understøtte de nettjenester der udvikles i bibliotekerne, og sikre en værdiberigelse af disse ved at samle dem i en fælles ramme og lægge tværgående services (f.eks. tværgående søgefunktioner) ovenpå. Det indebærer at eksisterende og nye biblioteksydelser på Internettet udvikles i et samspil med det samarbejdende biblioteksvæsen. Målsætningen er at gøre opmærksom på de tilbud som netop folkebibliotekerne kan levere på en overskuelig måde, men som kræver en klar profil for at kunne slå igennem støjen fra kommercielle konkurrenter. Strategien er at knytte folkebibliotekerne sammen i et samlet dansk folkebiblioteksvæsen med en klar profil udadtil, uden at forhindre det enkelte biblioteks lokale profilering. Rapporten er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. 9

10 En portal til bibliotekernes musikformidling? C h a rlotte C. Pe d e rs e n Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000 bliver formidling og udlån af musikbærende materialer og andre nye medier obligatorisk for folkebibliotekerne fra 1. januar Den umiddelbare reaktion fra borgere, udlånsbibliotekarer og musikbibliotekarer har været glæde, overraskelse og det var på tide -reaktioner. Der forestår nu en forberedelsesfase hvor de biblioteker der ikke har samlinger af musikcd er og cd-rom er, kvalificerer sig til materialevalg og materialehåndtering af disse medier. Som økonomisk støtte til forberedelsen har Biblioteksstyrelsen afsat en pulje under de særlige udviklingsmidler hvor der gives til opbygning af nye mediesamlinger og udgivet Musik på biblioteker. En cd-samling er ikke bare en cd-samling Så er den hellige grav vel forvaret. Det kunne man fristes til at mene. Det er dog ikke muligt at yde en professionel rådgivning og musikformidling alene ved at stille en samling cd er til rådighed. Med indkøbet af cd er vil følge flere musikspørgsmål. Det vil stille nye krav til referencearbejdet. En musikbiblioteksportal med web-adgang til de mest anvendte referenceværker, registranter, biografiske opslagsværker og om muligt webadgang til væsentlige leksika og håndbøger vil være et velkomment hjælpemiddel. Det vil også være en lettelse at få én elektronisk adgang til de mest anvendte musikreferenceværktøjer, frem for at skulle søge dels på nettet dels i trykte kilder. Ikke mindst vil det være en væsentlig service over for borgerne. Distribution af musikbærende filer via nettet Når vi nu har nævnt anvendelsen af Internettet og portalløsningen vedrørende referenceværktøjer, ligger det lige for også at overveje om ikke også bibliotekerne kunne distribuere og formidle eksempelvis MP3-filer og realaudiofiler. At det kan lade sig gøre at tilgængeliggøre musikbærende materiale, for så vidt materialet ikke er ophavsretsligt beskyttet, har man fået eksemplificeret med projektet Dansk Lydhistorie. Biblioteksverdenens særlige indsats på dette område kunne have at gøre med aktiviteter som systematisering, emnes ø g n i n g s v æ r k t ø j e r, dokumentation, kvalitetsvurdering i materialevalget og ikke-kommerciel vejledning, samt en lang række andre services. Det virtuelle musikbibliotek I forbindelse med DEF projektet er startet Det virtuelle Musikbibliotek. De musikressoucer der beskrives og stilles til rådighed i dette regi, er først og fremmest rettet mod musikforskningen og musiklivet. I Det virtuelle Musikbibliotek beskrives de musikressourcer der stilles til rådighed af danske forskningsbiblioteker og Dansk Musik Informations Center. Musikressourcer skal i denne sammenhæng forstås i bredeste forstand: noder, manuskripter, håndbøger, fonogrammer mv. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Dansk Musik Informations Center, Syddansk Universitetsbibliotek og Dansk BiblioteksCenter. I forslaget om en mere alment tilgængelig, folkebiblioteksrelevant portal er det vigtigt at indtænke afgrænsning til og samarbejde med Det Virtuelle Musikbibliotek. Arbejdsgruppen vedrørende netbårne musikressourcer Et meget vigtigt element i biblioteks-portal-projekter, er at samle ressourcer inden for et område på ét sted, fremfor at folkebiblioteker og forskningsbiblioteker fordeler sig med et større antal decentrale linksamlinger der kun har det lokale tilhørsforhold at de er lokalt produceret. De fælles ressourcer udnyttes måske bedst af et eller to fælles musiknetsteder som alle biblioteker leverer inddata til. Og som alle biblioteker så bruger som led i referencearbejdet (ligesom vi som fast procedure bruger DanBib/bibliotek.dk, når det drejer sig om trykte materialer). 10

11 Portaler DotBot Bente Buchhave Som led i udforskningen af mulighederne har Biblioteksstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe der skal afklare hvorledes etablering og formidling af netbårne musikressourcer kan ske i det samarbejdende biblioteksvæsen. I arbejdsgruppen sidder en række af biblioteksverdenens eksperter i musikformidling. Formålet er at have en god og tilgængelig løsning klar inden de nye mediesamlinger bliver obligatoriske i Alle landets centralbiblioteker samt Frederiksberg og Københavns Kommunes Biblioteker samarbejder om DotBot Dit børnebibliotek på nettet, og ambitionen er at udvikle en børneprofil for det virtuelle folkebibliotek. DotBot er derfor ikke blot en børneudgave af Folkebibliotekernes Netguide. Børnene skal gerne opleve det virtuelle bibliotek som en vigtig indgang til Internettet og projektgruppen har beskrevet formålet på følgende vis: Det er vores mål, at børnebibliotekernes fællesside, bliver den side som børn og unge automatisk slår op på, når de har brug for hjælp, inspiration eller en god oplevelse. DotBot er en samling emneordnede links til relevante hjemmesider, men det er også en udvidet bogcafé, hvor børn anmelder, fortæller, quizzer og introducerer egne links. Bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet er lagt til grund for udvælgelsen, der er foretaget af ca. 50 erfarne bibliotekarer fra hele landet. De har anvendt hverdagens erfaringer fra mødet med børnene i folkebibliotekerne: vurderet anvendelighed i forhold til opgaveskrivning og fritidsbrug kombineret med børnenes formodede interesse. Bibliotekarerne har også lagt vægt på at medtage de links som barnet ikke umiddelbart selv finder. DotBot er et virtuelt bibliotek for børn, men det fungerer også som et laboratorium for bibliotekarer der på tværs af kommuner og landsdele inddrager erfaringer fra det fysiske bibliotek og udvikler nye metoder i det virtuelle bibliotek. Projektgruppen udtrykker det på følgende vis: Det vi får er et værktøj, vi kan bruge i det daglige, en netguide, som afspejler vores faglige ekspertise og som fungerer som udstillingsvindue for samtlige danske folkebiblioteker, her har vi muligheden for at blive kompetenceudviklet samtidigt med vi udfører et stykke praktisk arbejde, der må forventes snart at være en naturlig del af vores almindelige arbejdsopgaver. 11

12 Udvikling af DEFPortal og fagportaler Forskningsbibliotekerne mødes i DEFPortalen A d rian Pri c e, we b - redaktør for DEFPo rt a l e n I løbet af 2000 har der været intens aktivitet omkring udvikling af DEF portalprojekter og aktivitetsniveauet ser ud til at fortsætte uformindsket i Det er også nødvendigt hvis DEF tjenester skal udvikle sig til at være et væsentligt bidrag til dækning af forskernes informationsbehov. Ordet portal er ved at være et begreb som er kendt og bruges af alle, men der synes at være mange meget forskellige definitioner og eksempler på hvad begrebet henviser til. Hvad er så en portal i DEF sammenhæng? DEFPortalen DEFPortalen kan defineres som en grænseflade der vil give bru g e rne en sammenhængende adgang til DEF tjenester. DEF tjenester er nu DEF Vejviser, de fem fagportaler som er under udvikling og de nye som skal igangsættes i 2001, og DEF Katalog der vil give mulighed for samsøgning i de 12 store forskningsbibliotekers bibliotekskataloger. Man hører tit at forskerne også er interesseret i søgninger i store informationsmængder - og det er alle efterhånden vant til med de store Internet søgemaskiner. DEFPortalen vil give brugerne adgang til samsøgning i alle DEF tjenester hvis det ønskes. Men det skal samtidig også være muligt for brugerne at vælge de tjenester de vil søge i og benytte, f.eks. ud fra deres faglige interesse. En bruger der er interesseret i f.eks. klavermusik, vil måske foretrække at søge direkte i Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM), en af de fem DEF fagportaler under udvikling. At kombinere en søgning i flere fagportaler efter eget valg, vil også være relevant for mange emner som går på tværs af fagportalerne, og vil tilbydes fra DEFPortalens grænseflade: en søgning om f.eks. de økonomiske aspekter af vindenergi, kunne foretages i DEF fagportalerne, Energiportalen og BIZ*I*Gate, eller en søgning om musikterapi kunne foretages i DVM og fagportalen Klinisk Information. DEF Vejviser (www.deff.dk) DEF Vejviseren åbnede i oktober Vejviseren giver adgang til ressourcerne som findes på forskningsbibliotekernes websider samt en oversigt over deres hjemmesider og bibliotekskataloger. Ressourcerne udvælges og beskri- ves af bibliotekerne selv, men samtidig bliver de 12 store forskningsbibliotekers websider indekseret i fuldtekst af en robot. Med i Vejviseren er nu de 12 store forskningsbiblioteker samt 15 mellemstore og mindre biblioteker, og flere kommer til. De store biblioteker er selvfølgelig en vigtig kilde til information, men samtidig bliver det spændende at se hvordan ressourcer fra de mindre, og oftest mere specialiserede, biblioteker kan formidles i Vejviseren. DEF Vejviseren vil utvivlsomt ændre karakter og udvikle sig i løbet af F.eks. skal Vejviserens relation til fagportalerne klarlægges, fælles ressourcer, som f.eks. elektroniske tidsskrifter, skal formidles på en mere tilgængelig måde og adgang til almindelig vejviserinformation om bibliotekerne skal forbedres. DEF s 26 emnegrupper ( w w w. d e f. d k / l i s t e r / nye e m n e r. h t m ) Til klassificering af ressourcer i Vejviseren anvendes et system bestående af 26 overordnede emnegrupper fordelt mellem 4 hovedgrupper: almene emner, humanistiske fag, samfundsfag og teknik og naturvidenskaber. Fagportalerne anvender også de 26 emnegrupper, dog har de selvfølgelig et behov for emnesystemer på et meget mere detaljeret niveau og som afspejler deres emneområder. DEF fagportaler Beslutningen om at igangsætte fem fagportaler blev truffet i slutningen af 1999 og udviklingen gik for alvor i gang i begyndelsen af En fagportal, som kan defineres som en emneafgrænset database over netbaserede ressourcer, er et relativt nyt arbejdsområde i Danmark, og etablering af tjenesterne har nok for de fleste deltagere været mere krævende end forventet. Krævende både tidsmæssigt, men ikke mindst også med hensyn til indføring af nye arbejdsopgaver, nye samarbejdsformer og det er også et nyt arbejdsområde for bibliotekerne. Det er for tidligt at give en detaljeret beskrivelse af de fem fagportaler, deres indhold og hvordan de bruges, men der kan gives en kort beskrivelse af de fem fagportaler som skal gå i luften i begyndelsen af 2001 samt links til den interne dokumentation der er et vigtigt element i ethvert projektarbejde: 12

13 Portaler Klinisk Information Fagportalen er et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Syddansk Unive r s i- tetsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Psykiatrisk Videncenter, Århus Universitet, Jordemoderskolen i Aalborg, Sygeplejeskolen i Århus, Ergo- og Fysioterapeutskolen i København, Viborg Sygehus og Faggruppen for Medicinsk Information. Danmarks Jordbrugsforskning Flakkebjerg. I den første fase af projektet er indholdet koncentreret om at beskrive webressourcer inden for emneområdet. Links: Projekthjemmeside: Kvalitets kriteria: kvali.htm Emnedækning er klinisk information for læger, forskere, sygeplejersker og andet plejepersonale og omfatter beskrivelser af webressourcer og tidsskriftartikler i fuldtekst. I modsætning til de andre fagportaler indsamles og beskrives webressourcer af en decentral linksamler gruppe fordelt over fagportalens 31 emnegrupper. Links: Projekthjemmeside: Metadata format: Referater/metadataSamlet.pdf Kvalitets (selektions) kriteria: klinfo/referater/kvalitetskriterier.pdf Energiportalen Energiportalen er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek, Risø Bibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek. Energiportalen satser på at medtage de vigtigste internationale ressourcer inden for energiteknologi og at dække det danske energiområde. Udover webressourcer vil der komme adgang til den danske nationallicens på Energy Technology Data Exchange (finansieret af Energistyrelsen) som før kun har været tilgængelig via en række danske forskningsbibliotekers netværk, og Nordic Energy Index fra Risø Bibliotek. Food-i en vejviser til fødevarer og ernæring Food-i fagportal dækker et stort emneområde faktisk hele jord til bord spektrummet plus ernæring. Fagportalen er et samarbejde mellem Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek og BIZ*I*Gate Gatewayen til erhvervsøkonomiske informationsressourcer BIZ*I*Gate er et fagportalsamarbejde mellem Handelshøjskolens Bibliotek i Århus og København, Syddansk Universitetsbibliotek og Danmarks Statistiks Bibliotek. Emneområdet for BIZ*I*Gate er også stort og omfatter ressourcer inden for erhvervsøkonomi og statistik. Links: Projekthjemmeside: Katalogiseringsmanual: Redaktionsgruppenkatalogiseringsmanual.htm Kvalitets (selektions) kriteria: bizigate/redaktionsgruppenkvalitetskriterier.htm Det Virtuelle Musikbibliotek DVM DVM dækker dansk musik og danske og udenlandske musikressourcer. Institutioner involveret i projektet er: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Dansk BiblioteksCenter og Dansk Musik Informations Center (MIC). Indholdet vil med tiden sprede sig over f.eks. webressourcer, musiksamlinger, musikspecialer, noder, litteratur, digitalisering af Dansk Musik Tidsskrift og en samkatalog over de deltagende bibliotekers kataloger. Links: Projekthjemmeside: Metadata format: index.htm Kvalitets (selektions) kriteria: profil/udv.htm 13

14 En samlet oversigt over fagportalernes metadataformat kan ses på: Egne løsninger, samme udgangspunkt Fagportalerne arbejder alle på egne løsninger baseret på emneområdet, brugerbehov, informationskilder osv., men disse løsninger er baseret på et sæt fælles spørgsmål som er ens for alle og som alle skal tage stilling til i udviklingsarbejdet. F.eks. fastlæggelse af metadataformatet, anvendelse af forskellige sprog, spørgsmål vedrørende en fuldtekstindeksering af websider (såkaldt harvesting af ressourcerne), valg, anvendelsen og eventuel udvikling af klassifikation og/eller browsing systemer, behov for international kontakt, markedsføring, organisationen bag fagportalen og brugerinvolvering i både opbygning og evaluering af fagportalen. Det er hvordan disse spørgsmål besvares af den enkelte fagportal der giver hver fagportal sit særpræg. Portalredaktionen (www.deff.dk/admin.html) Til DEFPortalen er der knyttet en fast redaktion. Den første opgave for redaktionen var etablering af DEF Vejviser og fastlæggelse af DEF metadataformatet. Metadataformatet er nødvendigt, da det er grundlaget for fastholdelse af interoperabilitet mellem DEF tjenesterne, en forudsætning hvis disse tjenester, i forskellige konstellationer som kan bestemmes af brugerne, skal danne en distribueret, virtuel database. Redaktionen har i 2000 arbejdet mest med fagportalerne og en udvidelse af metadataformatet med fagportalers specielle behov, f.eks. behovet for andre ressourcetyper og emnefelter. En anden vigtig opgave har været etablering af et sæt kvalitetskriteria (www. d e ff. d k / fa g p o rt a l e r / k va l i- tet_forslag.html), som alle fagportaler kunne enes om og overholde. Disse kvalitetskriteria gælder to områder: (1) service kvalitet, som omhandler en fagportal som helhed, dvs. at check af links i databaserne skal foretages jævnligt, at websteder beskrevet i fagportalerne skal kontrolleres med jævne mellemrum, og (2) selektionskriteria, at valg af ressourcer til en fagportal først skal vurderes, før de medtages i databasen. Videreudvikling Når fagportalerne åbner i januar 2001, vil de være tilgængelige som link fra DEF Vejviseren samt via egen webadresse. Nogle måneder senere vil grænsefladen til DEF Portalen være på plads, hvorefter brugeren kan samsøge på tværs af Vejviseren og fagportalerne. Efterhånden som nye fagportaler og andre DEF tjenester kommer til, vil de kobles til DEFPortalen. 14

15 15 Portaler

16

17 Biblioteksledermødet 2000 Biblioteksledermødet 2000 Biblioteksstyrelsens biblioteksledermøde havde i år temaet: Mod en ny standard for biblioteksvirksomhed. Ca. 270 deltog i mødet der fandt sted på Hotel Nyborg Strand fra den 31. oktober til den 1. november. Mødet blev indledt med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens åbning af bibliotek.dk hvorefter direktør Jens Thorhauge holdt oplæg. For at sikre at så mange forskellige synspunkter som muligt kunne komme frem i den efterfølgende debat kommenterede et panel bestående af repræsentanter for fire forskellige bibliotekstyper oplægget. Jens Thorhauges oplæg tog udgangspunkt i vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed der nu danner platform for en lang række aktiviteter og initiativer fra Biblioteksstyrelsens side og som også er en udfordring til landets biblioteksledere om omstilling og nytænkning og nye former for samarbejde. Jens Thorhauge orienterede om nogle af de aktiviteter, som Biblioteksstyrelsen følger op med for at styrke og inspirere til implementeringen af loven. Det drejer sig først og fremmest om det særlige udviklingsprogram der er iværksat med forøgelsen af folkebibliotekernes udviklingspulje for med 20 mio. kr. Den særlige udviklingspulje skal bruges til: - støtte til opbygning af nye mediesamlinger i primært mindre folkebiblioteker - programmer for kompetenceudvikling af folkebibliotekernes personale over hele landet - støtte til udvikling af nye ydelser - støtte til lederudvikling. Herudover forbereder styrelsen - en samlet udgivelse af lov, bekendtgørelse samt lovens vej gennem Folketinget inklusive Kulturudvalgets spørgsmål til og svar fra kulturministeren (se side 46) - en møderække i kommuneforeningsregi landet over om Lov om biblioteksvirksomhed i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening 17

18 - udgivelser efter behov i form af vejledninger og Råd og vink. Under forberedelse er en Råd og vink om tværkommunalt samarbejde og en vejledning om hvad et reglement bør indeholde. Informationskampagne om bibliotek.dk I foråret 2001 vil Biblioteksstyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekslederforeningen, HK, Bibliotekarforbundet og Dansk BiblioteksCenter iværksætte en større informationskampagne over for offentligheden. Brugeren sættes i stigende omfang i centrum og det skal synliggøres, pointerede Jens Thorhauge: - Vi giver flere og bedre muligheder for brugerens adgang til biblioteket i kraft af bibliotek.dk, portaler, elektronisk bestilling og ydelser som Biblioteksvagten og Folkebibliotekernes Netguide. Men disse serviceforbedringer er kun i startfasen. Vi skal sikre en fortsat udvikling af de elektroniske ydelser og et generelt højt kvalitetsniveau på alle områder. Det kan blandt andet ske ved at styrke samarbejdet både mellem kommuner og mellem biblioteket og de forskellige brugergrupper. På forskningsbiblioteksområdet er udfordringen et tættere samspil med moderinstitutionerne. Bibliotekerne skal udvikle deres netværkssamarbejde, om nye ydelser ligesom tendensen bør gå mod større systemsamarbejder. Også udvikling af nye ydelser kan ske i et samarbejde. Disse nye ydelser kan f.eks. være kurser/læring, konsulentydelser, hjemmesidevedligeholdelse, ekspresservice mod betaling. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er nu i fuld gang med at realisere sin vision, fastslog Jens Thorhauge. Den nuværende portal udvides fra de 12 store forskningsbiblioteker til også at omfatte 22 mindre biblioteker. Fem fagportaler går i drift i begyndelsen af januar 2001 og der er etableret et indkøbssamarbejde mellem 75 biblioteker om licenser. Ved hjælp af 15 fælles licenser er der nu tegnet adgang til mere end 5000 tidsskrifttitler i fuld tekst. Brugerne er også her i centrum, fremhævede Jens Thorhauge: - Succesen er afhængig af at der over for brugerne skabes en velfungerende portal og at der skabes adgang til væsentlige kataloger. Retrokonverteringsprojekterne fortsætter i en bred vifte af biblioteker. Jens Thorhauge noterede at vigtige opgaver fremover bliver en målrettet markedsføring af DEF over for brugerne samt en afklaring af den fremtidige organisation af DEF, som også kan kaldes fremtidens e-bibliotek. I forhold hertil meldte Biblioteksstyrelsen på ledermødet klart ud: Vi finder at en model hvorefter Biblioteksstyrelsen er sekretariat for et tværsektorielt e-bibliotek er den rigtige, sagde Jens Thorhauge. Der bør værre en styregruppe og et bredere interessent-forum suppleret med nødvendige arbejdsgrupper. Centralbibliotekerne Centralbibliotekerne og deres fremtidige struktur og opgaver er en anden stor opgave efter vedtagelsen af loven, og Jens Thorhauge kunne oplyse at centralbibliotekskontrakterne forhandles på plads inden årets udgang og træder i kraft fra 1. januar 2001 for perioden Derefter vil Biblioteksstyrelsen arbejde på et udspil til en ny struktur. Problemet er klart at der er flere opgaver end der er ressourcer på cb-området. Der er naturligvis fortsat brug for materialesupplering, men den må organiseres anderledes end i dag - sandsynligvis med færre overbygningsenheder således at der bliver ressourcer til det samlede brede spektrum af ydelser der reelt binder biblioteksvæsenet sammen, sagde Jens Thorhauge. Børnekultur I forhold til målgruppen børn har Biblioteksstyrelsen i det forløbne år igangsat flere aktiviteter med henblik på at virkeliggøre intentionerne i kulturministerens børnekulturpolitiske redegørelse. Jens Thorhauge nævnte bl.a. initiativer 18

19 Biblioteksledermødet 2000 der sammen skal fungere som modeludvikling for folkebibliotekernes rolle i det amtslige og lokale kulturliv for og med børn. Paneldebat Debatten viste at der ikke var noget samlet og entydigt budskab fra bibliotekerne - dertil er deres vilkår for forskellige. Der var dog markeringer på følgende områder: Det kom tydeligt frem at de små biblioteker har hårdt brug for støtte og det gælder både folke- og forskningsbiblioteker. Birgitte Haugbøl, Nyborg Bibliotek gav udtryk for at det ville blive vanskeligt at leve op til forventningerne om den øgede egenfinansiering og om etablering af bredere samarbejder med andre kommuner. Evaluering af ledermødet 2000 Formålet med det årlige biblioteksledermøde er at informere om Biblioteksstyrelsens aktuelle planer. Men mødet skal også være et forum for debat, især om de udfordringer biblioteksverdenen står overfor og det bør endvidere være et rum hvor nye videregående indsatsområder vendes. Fra Biblioteksstyrelsens side udtrykte Jens Thorhauge tilfredshed med den model der blev afprøvet på mødet, hvor biblioteksledere fra fire forskellige bibliotekstyper i et panel kommenterede BS oplæg. - Evalueringen af dette års ledermøde har bekræftet opfattelsen af at der er et bredt ønske om mere debat, samtidig med at det erkendes at det er vanskeligt i så stor en forsamling. I lyset af de betingelser virkede paneldebatten som en brugbar model. De mindre forskningsbibliotekers repræsentant, Alice Nørhede, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek gav klar tilslutning til et forskningsbibliotekssamarbejde hvor Biblioteksstyrelsen fortsat er sekretariat for det elektroniske bibliotek. Hun efterlyste en konsulentmodel, gerne som den der benyttes i arbejdet med de børnekulturpolitiske projekter hvor der er regelmæssige møder i et netværk. Vibeke Cranfield / Ellen Warrer Bertelsen Biblioteksstyrelsen må ikke styre for meget og ikke tage initiativet fra bibliotekerne, sagde Niels Mark fra Statsbiblioteket. Jens Thorhauge replicerede, at det heller ikke er Biblioteksstyrelsens hensigt. Tværtimod er det meningen i et samspil med bibliotekerne at prioritere og fremme bæredygtige initiativer samt at sikre en samlet hensigtsmæssig koordinering heraf. Rolf Hapel fra Århus Kommunes Biblioteker så gerne skarpere fremtidsvisioner. Dette vil blive imødekommet når det gælder strukturen for et fremtidigt samarbejde om elektroniske ressourcer efter DEF-projektet i justeringen af centralbiblioteksstrukturen, bemærkede Jens Thorhauge i sit svar. Jens Thorhauges dias fra Biblioteksledermødet 2000 kan læses på 19

20 Temamøder

21 Biblioteksledermødet 2000 Den 1. november blev der tilbudt fem temamøder hvor man havde mulighed for at deltage i to. I det efterfølgende refereres de fem temamøder. Kompetenceudvikling/ ledelsesudvikling Professor Steen Hildebrandt holdt et foredrag om udviklingstendenserne i offentlige institutioner, og de konsekvenser det har for organiseringen af arbejdet og for lederens rolle. Han fremhævede det pres der er på offentlige institutioner for at gennemføre effektivisering og i stadig stigende grad fungere på konkurrencelignende vilkår. Steen Hildebrandt mente at det er nødvendigt at forholde sig pragmatisk til denne udvikling og overvinde de fordomme vedrørende ledelse og effektivitet der stadig findes mange steder i den offentlige sektor. Effektivitet og ledelsesresistens Effektivitetsforbedringer i en offentlig institution kræver at man importerer nye ledelsesforståelser. Disse bør, ifølge Steen Hildebrandt, ikke ukritisk hentes fra den private sektor, men bør skabes inden for den enkelte institution eller det enkelte fagområde, idet man søger inspiration både i den private sektor og i de dele af den offentlige sektor hvor man har en høj grad af effektivitet. Kravene om effektivitet er en understrøm i den offentlige sektor, som bl.a kommer til udtryk i den virksomhedsgørelse der har præget store dele af den offentlige sektor i en del år. Steen Hildebrandt mente ikke at dette ubetinget er en positiv udvikling, men han konstaterede at det er et faktum og mente at man må forholde sig pragmatisk til denne udvikling. Han fremhævede at det er vigtigt at forstå denne understrøm, fordi den skaber et pres på offentlige institutioner som ledelsen er nødt til at forholde sig til. Mange offentlige institutioner har ondt i ledelsen. De er præget af dårlige administratorer der er blevet forvekslet med ledere i mange år. Men ledelse er ikke administration, problemet er at ledere administrerer, fordi de ikke ved hvad de ellers skal lave. Offentlige lederes arbejdsvilkår Ledelse skal gøres legitimt. Der skal udvikles et eget ledelsessprog og en ledelseskultur tilpasset institutionerne, således at det bliver meningsfuldt at tale om ledelse og at praktisere den effektivt. 21

22 Steen Hildebrandt pegede på en række faktorer som er centrale for de nye ledelsesformer: Kvalitet Brugerbehov og produkt/ydelse Effektivitet Ressourceindsats. Med udgangspunkt i resultaterne fra den sidste undersøgelse Det Danske Ledelsesbarometer har foretaget gav han en beskrivelse af de faktorer der fokuseres på blandt offentlige ledere: Kvalitetsudvikling- og styring Ny Løn Mål- og resultatstyring Kompetenceudvikling Ansættelse af kvalificerede medarbejdere. De offentlige institutioner er kendetegnet ved at ledelsesformerne har helt andre betingelser end i den private sektor. Således har de offentlige institutioner en bredere kreds af interessenter. Disse omfatter: Brugere/kunder Politikere/lovgivere Medarbejdere Bestyrelse/politisk ledelse Konkurrenter. Organisationsformerne i det offentlige er i forandring. Organisationerne er ofte kendetegnede ved at være mere høje end flade, og den enkelte leder har derfor et stadig større span of control (ansvars-/indflydelsesområde). Samtidig er organisationerne kendetegnede ved en høj grad af dekoncentreret beslutningskompetence, arbejdet udføres i stigende grad i medbestemmende grupper, og projektorganisering vinder voksende udbredelse. Organiseringen af institutionerne præges af et stigende behov for at tage hensyn til eksterne interessenter, og institutionerne indgår ofte i netværk med disse eksterne interessenter. Ifølge Steen Hildebrandt kan fremtidens offentlige leder beskrives som: Strateg/visionsskaber Kvalitetsudvikler Værdiskaber Målstyrer Formidler. Det kræver omstilling at nå dertil, idet drivkraften kravet om effektivitet stadig opfattes meget negativt i mange dele af den offentlige sektor. Han fremhævede imidlertid at omstillingen er nødvendig, idet nogle af de organisationsformer vi benytter i dag er nogen vi har med fra industrisamfundet, og de hæmmer kompetenceudviklingen. Desuden er der et udviklingspres, fordi mange politikere mener at der stadig er luft (slack eller spild) i den offentlige sektor, og de vil derfor vedblive at presse på. Nye ledelsesformer Der er ifølge Steen Hildebrandt to hovedtyper af ledelsestænkning. I den første udøves ledelse gennem dialog, samarbejde, motivation, respekt, holdninger og værdier. Den anden lægger vægt på regler, direktiver, overvågning, kontrol og ordrer. Det er den første type der er relevant i dag. Steen Hildebrandt fremhævede en indsigt fra psykologien, nemlig at hvis vi vil behandle mennesker ens, må vi behandle dem forskelligt. Dette er et paradoks også for traditionel ledelsestænkning. Derfor må den nye ledelse være målrettet og individuel, i sidste ende kan man tænke sig individualiserede personalepolitikker. Steen Hildebrandt understregede at det er nødvendigt at have tid til at lede. Der skal være tid til selvrefleksion, og til at lederen udformer visioner. I modsat fald er der risiko for at lederen kører med næsen nede i sporet uden at opdage at hun kører i det forkerte spor, fordi udviklingen har skiftet spor. Lederen bør med Hildebrandts ord være en indsigtsfuld pilgrim snarere end en skråsikker turist. Han ønskede at ledere overvejer hvilke begreber de har om ledelse, hvor de begreber kommer fra, hvad de siger noget om, og hvor gamle disse begreber er. Som et eksempel på udvikling af nye begreber om ledelse nævnte han, at man nu kunne skrive om management og inddrage kærlighed (se Niels Åkerstrøm & Asmund Born, Kærlighed og omstilling, mpp/seminar.shtml) - noget der ville have været utænkeligt for nogle år siden, og at der er blevet introduceret en mere uortodoks sprogbrug (se eksempelvis Jonas Ridderstrale & Kjell Nordström, Funky Business: Talent Makes Capital Dance). 22

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Nye organisations og institutionsmodeller

Nye organisations og institutionsmodeller Nye organisations og institutionsmodeller Temamøde Biblioteksledermødet d. 10. november 2011 Præsentation 1993 2005 områdeleder på Statsbiblioteket 2005 bibliotekschef i Vejle Forskelle/ligheder i udviklingen

Læs mere

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 hvorfor DDB? hvad er DDB? økonomi organisation centralbibliotekernes rolle licenser, netbiblioteker og apps CMS hvorfor DDB? fælles udviklingskraft og udviklingsmiljø

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det faglige Netværk Gentofte Centralbibliotek 2004

Det faglige Netværk Gentofte Centralbibliotek 2004 Gentofte Centralbibliotek 2004 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Arbejdsgruppen... 3 2 Det faglige Netværk... 4 2.1 Formål, mål og succeskriterier... 4 2.2 Model for det faglige netværk i Frederiksborg og Københavns

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. Kontrakt 2015-16 Biblioteket Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager og Bogbus Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Indstilling. Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer til andre kommuner. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer til andre kommuner. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 15. oktober 2008 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål BIBLIOTEKSSTYRELSEN Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål Kriterier og vejledning VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 17 BS Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

AFTALE om adgang til salg via www.bibliotek.dk

AFTALE om adgang til salg via www.bibliotek.dk AFTALE om adgang til salg via www.bibliotek.dk 1. Parter Dansk BiblioteksCenter as Tempovej 7-11 2750 Ballerup (herefter DBC ) og ( herefter Forhandleren ) har dags dato indgået denne aftale (herefter

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i Styrelsen for Bibliotek og Mediers fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF møde nr. 11 Tid: Fredag d.

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Beretning for CB-regnskab 2002

Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks beretning for CB-R2002 Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks overordnede målsætning for udviklingskontraktperioden 2002 var at videreudvikle de regionale støttefunktioner

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere