Trafikstyrelsens Årsrapport (37)

Transkript

1 Trafikstyrelsens Årsrapport (37)

2 Indhold Trafikstyrelsens Årsrapport Indhold Beretning Indledning Om Trafikstyrelsen Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Opgaver og ressourcer Udgiftsbaserede hovedkonti Forventninger til det kommende år Målrapportering Mål og resultater Uddybende analyser og vurderinger af årets resultat Regnskab Trafikstyrelsen Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapital Opfølgning på likviditetsordning Opfølgning på lønsumsloftet Bevillingsregnskab Påtegning Bilag Trafikstyrelsen Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Regnskabsmæssige forklaringer til Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti (37)

3 1. Beretning 1.1 Indledning Året der gik Trafikstyrelsen har i 2012 haft fokus på at optimere organisationen og opgavevaretagelsen for derved at høste effektiviseringsgevinster og faglige synergieffekter. Der er fulgt op på de initiativer, der er igangsat for, at styrelsen frem mod 2015 reducerer sine årlige bruttoomkostninger med ca. 42 mio. kr., som led i regeringens målsætning om en mere effektiv administration i staten. Styrelsen er godt på vej i forhold til at nå målsætningen og kan samtidig konstatere, at der samtidig er en positiv udvikling i brugernes tilfredshed med styrelsen. Pr. 1. september 2012 blev ansvaret for opgaver vedrørende forberedelse, indgåelse og opfølgning i forhold til kontrakter på jernbane- og færgeområdet, herunder bl.a. Kystbanekontrakten samt 8 årsværk flyttet fra Trafikstyrelsen til Transportministeriets departement Læsevejledning Trafikstyrelsens årsrapport 2012 er struktureret i 3 hoveddele: Beretning, målrapportering og regnskab. Derudover indeholder årsrapporten påtegning, opgørelse af resultatopfyldelse og bilag. I beretningen (afsnit 1), målrapporteringen (afsnit 2) og regnskabet (afsnit 3) præsenteres Trafikstyrelsens økonomiske hovedtal, faglige resultater og regnskab. Efter påtegnelsesbladet (afsnit 4) og en opgørelse for Trafikstyrelsens resultatopfyldelse (afsnit 5) følger bilagene med angivelse af noter vedr. Trafikstyrelsens regnskab (afsnit 6). Trafikstyrelsens årsrapport 2012 omfatter jf. tabel 1 alle hovedkonti på Finansloven 2012, som styrelsen er ansvarlig for. Tabel 1: Hovedkonti under Trafikstyrelsens virksomhed (CVR-nr ) Hovedkonto Bevillingstyper Regnskabsprincip Trafikstyrelsen (Driftsbev.) omkostningsbaseret Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) omkostningsbaseret Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S (Anden bev.) udgiftsbaseret Jernbanenævnet (Driftsbev.) omkostningsbaseret Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) udgiftsbaseret Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) udgiftsbaseret Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Buspuljer (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) udgiftsbaseret HyperCard (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Støtte til initiativer vedr. biobrændstoffer (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Lufthavnsdrift (Driftsbev.) omkostningsbaseret Note: Ansvaret for følgende hovedkonti er pr. 1/ flyttet fra Trafikstyrelsen til Transportministeriets departement: Indkøb af jernbanetrafik, Midt- og Vestjylland Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm Samfundsbegrundede overfarter Vederlag for færgebetjening af Bornholm Statslige aktiver vedr. Bornholm 3 (37)

4 1.2 Om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på vej, bane og i luften. Styrelsens opgaveportefølje favner bredt, hvilket betyder, at Trafikstyrelsen har en tæt daglig kontakt med mange transportvirksomheder, deres medarbejdere samt borgerne i Danmark. Det er Trafikstyrelsens mission at skabe rammer for attraktiv transport på vej, bane og i luften. Trafikstyrelsen skal regulere og udvikle rammevilkårene for transportområdet, mens det er transportvirksomhederne, der konkret leverer mobiliteten og har ansvar for sikkerheden og grøn transport. Trafikstyrelsens vision er sikkert og grønt fremad. Det betyder, at Trafikstyrelsen arbejder for at fremme mobiliteten ved særligt at understøtte, at transportvirksomhederne er: Effektive - tilbyder kunderne attraktive ydelser til konkurrencedygtige priser Innovative - skaber nye og bedre produkter og ydelser Sikre - tilbyder passagerer, kunder og samfund en høj sikkerhed Grønne - leverer mobilitet for mindst mulig klimapåvirkning 1.3 Årets faglige resultater Trafikstyrelsen har i 2012 i forhold til resultatkontrakten med Transportministeriets departement opnået 81 point ud af i alt 100 mulige point. Trafikstyrelsen finder denne målopfyldelse tilfredsstillende. For en detaljeret oversigt over resultatkravsopfyldelsen henvises til bilag 5 samt afsnit 2, hvor der er uddybende analyser af årets faglige resultater. Tabel 2: Oversigt over Trafikstyrelsens resultatkravsopfyldelse i 2012 Produkter/mål Resultatkrav i alt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Resultatkravsopfyldelse (point/ maks. point) Sikker jernbane i vækst ,5/12 Mere sikre biler /12 Sikker, civil luftfart /12 Reduktion af transportsektorens CO2 udledning /12 Skabe lige og fair konkurrencevilkår og lette byrder /18 Vækst i kollektiv trafik 1 1 5/5 Hurtigere, bedre, billigere /17 Koncernfælles resultatkrav ,5/10 I alt /100 4 (37)

5 1.4 Årets økonomiske resultater I det efterfølgende redegøres, jf. tabel 3, for årets økonomiske resultater for Trafikstyrelsens omkostningsbaserede bevillinger. Tabel 3: Trafikstyrelsens økonomiske hoved - og nøgletal Hovedtal Mio. kr. R2010 R2011 R2012 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -379,8-433,5-406,5 - Heraf indtægtsført bevilling -164,4-165,2-141,7 - Heraf eksterne indtægter -215,4-268,3-264,8 - Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 341,9 429,8 350,0 - Heraf løn 198,1 220,7 173,7 - Heraf afskrivninger 16,9 13,7 10,0 - Heraf øvrige omkostninger ,4 166,3 Resultat af ordinære drift -37,9-3,7-56,5 Resultat før finansielle poster -7,5 28,5-20,8 Årets resultat -6,4 31,4-18,3 Balance Anlægsaktiver 66,6 67,7 56,6 Omsætningsaktiver 186,6 149,2 90,0 Egenkapital 73,1 42,1 60,6 Langfristet gæld 51,3 51,3 56,0 Kortfristet gæld 117,8 90,1 80,7 Lånerammen 84,2 84,2 86,2 Træk på lånerammen 51,0 51,3 56,6 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 60,9 % 60,9 % 65,7 % Negativ udsvingsrate 4,0 1,9 3,2 Overskudsgrad 1,7 % -7,2 % 4,5 % Bevillingsandel 43,3 % 38,1 % 34,9 % Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (hele t.kr.) Lønomkostningsandel 52,2 % 50,9 % 42,7 % Lønsumsloft 98,6 91,1 170,6 Lønforbrug inden for lønsumsloftet 86,2 94,4 156,1 Note: Fortegnene for overskudgrad er vendt om i forhold til 2011-årsrapporten, så overskudgraden vedrørende 2012-resultatet viser en positiv overskudgrad. Trafikstyrelsen har i 2012 et overskud på 18,3 mio. kr., hvilket giver en overskudsgrad på 4,5 pct. Overskuddet videreføres som en del af Trafikstyrelsens samlede opsparing, hvilket ses i den negative udsvingsrate, som stiger fra 1,9 til 3,2. Trafikstyrelsens udnyttelse af lånerammen er i ,7 pct., hvilket er en mindre stigning på 4,7 procentpoint i forhold til udnyttelsen ultimo 2011, hvilket hovedsageligt skyldes større renoveringsopgaver og indkøb af materiel på Bornholms Lufthavn. Trafikstyrelsen har i 2012 en bevillingsandel på 34,9 pct. Bevillingsgraden er faldende som en konsekvens af den faldende bevilling på finansloven på 23,5 mio. kr. eller 14,2 pct. mellem 2011 og Trafikstyrelsen har i 2012 (inklusive Jernbanenævnet og Bornholm Lufthavn) et årsværksforbrug på 331 årsværk, hvilket i forhold til 2011 er en reduktion på 32 årsværk. Reduktionen skyldes primært de personalereduktioner, som blev foretaget i Trafikstyrelsen i løbet af (37)

6 Den gennemsnitlige årsværkspris i 2012 er kr., hvilket i forhold 2011 er et fald på kr. eller 13,6 pct. Det skyldes bl.a., at Trafikstyrelsen som en bevidst strategi løbende har rekrutteret medarbejdere med en lavere løn end de medarbejdere, der har forladt Trafikstyrelsen. 1.5 Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt I den efterfølgende tabel 4 vises Trafikstyrelsens ressourceforbrug fordelt på hovedopgaver: Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Indtægtsførtbevilling Opgave (beløb i kr.) Øvrige Omkostninger Andel af årets i alt Indtægter inkl. overhead overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -47,9-2,0 48,8-1,1 Kollektiv trafik -16,2-5,0 17,1-4,1 Udbud og kontrakter -8,8 0,0 8,8 0,0 Sikkerhed og interoperabilitet jernbanen 0,0-10,4 19,4 9,0 Bilteknik -15,5 0,0 12,5-3,0 Center for grøn transport -10,0 0,0 7,8-2,2 Syn og omsyn af køretøjer 0,0-32,1 31,0-1,1 Erhvervstransport -9,9 0,0 7,5-2,4 Posttilsyn 0,0-0,8 2,8 2,0 Erstatningsfastsættelse -1,3 0,0 1,1-0,2 Civil Luftfart -14,4 0,0 11,6-2,8 Lufttrafiktjeneste Danmark 0,7-114,4 110,7-3,0 Tilsyn med civil luftfart 1,8-86,1 75,4-8,9 Administration af chaufføruddannelse 1,9-8,8 6,1-0,8 Bornholms Lufthavn -22,1-10,3 32,5 0,1 Jernbanenævnet 0,0-2,0 2,2 0,2 I alt -141,7-271,9 395,3-18,3 Hovedopgavernes andel af årets overskud er forklaret i afsnit 3.7 og afsnit (37)

7 Redegørelse for reservation (reserveret bevilling) Trafikstyrelsens reservation er fra 2011 til 2012 faldet fra 13,5 mio. kr. til 10,2 mio. kr. Dvs. et fald på 3,3 mio. kr. Tabel 5: Trafikstyrelsens reservationer (mio. kr.) Mio. kr. Produkt/opgave Reserveret år Reservation Primo 2012 Forbrug 2012 Reservation Ultimo 2012 Forventet afsluttet Kollektiv trafik Trafikplan ,0 1,0 0,0 Screening af ny bane til Billund ,8 0,8 0,0 Jernbanesikkerhed Signalprogrammet ,8 0,8 0,0 København Ringsted ,2 0,2 0,0 Bilteknik E-Call ,6 0,2 9, Udvikling af ,5 0,0 0, Erhvervstransport Fjernbusordningen ,3 0,3 0,0 Center for grøn transport Overvågning af CO2 udslip fra varebiler ,3 0,0 0, Trafikstyrelsen har i 2012 anvendt reservationerne fra 2011 til Trafikplanen, Screening af ny bane til Billund, Signalprogrammet, København-Ringsted og Fjernbusordningen. Der er endvidere i 2012 anvendt 0,2 mio. kr. af reservationen til E-call. Den resterende reservation forventes anvendt i Reservationerne til udvikling af Bilviden.dk og Overvågning af CO2 udslip fra varebiler er ikke anvendt i 2012; de forventes ligeledes anvendt i (37)

8 1.6 Udgiftsbaserede hovedkonti Bevilling og forbrug for de udgiftsbaserede konti, som Trafikstyrelsen administrerer, fremgår af nedenstående tabel 6. Regnskabsmæssige forklaringer til de udgiftsbaserede konti fremgår af bilagsafsnit 6.4. Tabel 6: Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti Bevilling (mio. kr.) Regnskab (mio. kr.) Betalingsordning for lokomotivfører-uddannelsen Udgifter 77,7 7,2 (reservationsbev.) Indtægter 77,7 6, Fratrådte tjenestemænd i Post Udgifter 24,4 21,7 Danmark A/S (anden bev.) Indtægter Trafikstyrelsens tilskudspulje Udgifter 0 0 (reservationsbev.) Indtægter Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer Udgifter - - Indtægter 13,0 3, Investeringstilskud m.v. vedrørende Udgifter 103,1 103,1 Privatbanerne og Lille Nord (anlægs- bev.) Indtægter Takstnedsættelse i den kollektive trafik (reservationsbev.) Buspuljer (reservationsbev.) Rabatter til bestemte passagergrupper på fjernbusruterne (anden bev.) Hypercard (reservationsbev.) Støtte til initiativer vedr. Biobrændstoffer (reservationsbev.) Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (reservationsbev.) Udgifter 129,7 129,7 Indtægter - - Udgifter -8,4-10,9 Indtægter - Udgifter 17,4 19,1 Indtægter - - Udgifter 201,5 287,2 Indtægter - - Udgifter 0,0 0,0 Indtægter - - Udgifter 19,1 55,0 Indtægter Lufttrafiktjeneste (resevationsbev.) Udgifter 80,2 84,2 Indtægter 52,9 71, Tilskud til Odense og Sønderborg Udgifter 5,1 4,9 Lufthavne (reservationsbev.) Indtægter - - Note: Ansvaret for følgende hovedkonti er pr. 1/ flyttet fra Trafikstyrelsen til Transportministeriets departement: Indkøb af jernbanetrafik, Midt- og Vestjylland Indkøb af jernbanetrafik, Helsingør-Peberholm Samfundsbegrundede overfarter Vederlag for færgebetjening af Bornholm Statslige aktiver vedr. Bornholm 1.7 Forventninger til det kommende år Trafikstyrelsen vil fortsat regulere og udvikle rammevilkårene for transportområdet på vej, bane og i luften, således at virksomhederne kan levere sikker og grøn transport og mobilitet. Trafikstyrelsen har i 2013 bl.a. fokus på i åben dialog med transportvirksomhederne, borgerne og det øvrige samfund: At bidrage til velfungerende markeder inden for jernbane, luftfart og vejtrafikområdet med det sigte at øge effektivitet og innovation i transportvirksomhederne, herunder bidrage til at reducere CO2-udledningen. At al regulering skal give mest mulig mobilitet, trafiksikkerhed og/eller miljøeffekt set i forhold til de byrder, som reguleringen også indebærer for virksomhederne og samfundet. Trafikstyrelsen vil særligt forsøge at påvirke det internationale arbejde, hvor 8 (37)

9 det har stor dansk interesse, ligesom detailregulering og danske særregler skal minimeres og vejledningsindsatsen styrkes. At tage udgangspunkt i risikovurderinger med henblik på at opnå mest mulig trafiksikkerhed og/eller miljøeffekt for tilsynsindsatsen, herunder understøtte transportvirksomhedernes selvforvaltning og egen læring ved tillidsbaseret tilsyn, så de kontinuerligt kan forvalte deres ansvar. At levere digitale selvbetjeningsløsninger, der sikrer virksomhederne og borgerne service 24/7. De konkrete arbejdsopgaver i 2013 omfatter bl.a.: Ændre luftfartsloven, så der kan fastsættes en ny og mere hensigtsmæssig model for finansiering af tilsynet med luftfarten gennem opkrævning af et safety bidrag hos luftfartsselskaberne for alle afrejsende passagerer fra danske lufthavne. Deltage i arbejdet med behandlingen af 4. jernbanepakke i EU-regi. Pakken omfatter ændring af bl.a. sikkerheds- og interoperabilitetsdirektivet og har til hensigt at indføre yderligere fælles standarder og godkendelser mv. Bidrage til at færdiggøre cabotageudvalgets analyse samt implementere de evt. initiativer, der måtte blive besluttet. Varetage sekretariatsfunktionen i persontransportudvalget, som vil komme med anbefalinger, der kan munde ud i ændring af taxilovgivningen. Gennemgå postlovgivningen for at sikre befordringspligten i en tid med et fortsat vigende brevmarked. Følge op på brugerundersøgelsen fra 2012 med henblik på løbende at afstemme styrelsens relation, service og kvalitet med brugerne. Have generelt fokus på at tilpasse styrelsens opgavevaretagelse til de kommende års faldende bevillinger. 9 (37)

10 2. Målrapportering 2.1. Mål og resultater Trafikstyrelsens resultatkontrakt for 2012 indeholder 23 resultatkrav, hvoraf 14 er opfyldt, 6 er delvist opfyldt, mens 3 ikke er opfyldt, jf. afsnit 1 samt afsnit 5. Trafikstyrelsen vurderer målopfyldelsen som tilfredsstillende Uddybende analyser og vurderinger af årets resultat Indledningsvist afrapporteres der på de resultatkrav, der ikke er opfyldt, men som ikke vurderes at have en karakter og væsentlighed til at indgå i de øvrige uddybende analyser: Krav 5.1 Revision af taxiområdet Det forberedende arbejde med revision af taxiområdet har ændret væsentligt karakter i løbet af Det ændrede indholdsmæssige set-up betyder, at analysearbejdet først forventes færdigt i løbet af Resultatkravet er delvist opfyldt Budgetoverholdelse Forskellen mellem Trafikstyrelsens endelige regnskab og årsprognose afgivet ved 3. kvartal 2012 viser afvigelser ud over de fastsatte grænseværdier for mer- og mindreforbrug for 11 ud af 15 hovedkonti. Der henvises i øvrigt til årsrapportens øvrige forklaringer til Trafikstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti. Resultatkravet er ikke opfyldt. Krav Etnisk ligestilling Trafikstyrelsens andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt medarbejderne ligger i 2012 på 3,0 pct. Dette er et fald på 1,1 procentpoint sammenlignet med 2011, hvor Trafikstyrelsen lå på 4,1 pct. Resultatkravet er ikke opfyldt. Krav Sygefravær Trafikstyrelsens samlede gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder (inklusive langtidssygefravær på mere end 14 dage) er i ,2 dage. Eksklusiv langtidssygefravær er gennemsnittet 3,9 dage pr. medarbejder. Trafikstyrelsen har fokus på at nedbringe sygefraværet, og udviklingen går i en positiv retning. Resultatkravet på maksimalt 6 sygefraværsdage om året er ikke opfyldt. I de følgende afsnit behandles målopfyldelsen på 4 udvalgte strategiske områder i uddybende analyser Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed I dette afsnit analyseres Trafikstyrelsens tilsynsarbejde 2012 på tværs af transportformerne og omfatter således afrapportering af resultatkrav 1.1 Tilsyn med jernbaneområdet, 2.1 Tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne, 2.2 Effekt af køretøjsteknik, 3.1 Tilsyn med luftfartsområdet, 5.2 Vognmandsområdet samt 5.3 Tilsynsstrategi på postområdet. 10 (37)

11 Tilsynsvirksomheden 2012 og udviklingen i sikkerheden I nedenstående tabel er aktiviteten i Trafikstyrelsens samlede tilsynsvirksomhed i 2012 opgjort. Trafikstyrelsen har i alle tilfælde gennemført tilsyn i henhold til de opstillede planer og måltal. Tabel 7: Oversigt over Trafikstyrelsens samlede tilsynsvirksomhed 2012 Antal gennemførte Tilsynsområde tilsyn Jernbaneområdet Måltal fra resultatkontrakten Systemtilsyn Anvendte auditdage 154 dage 110 dage Inspektioner Vejtransportområdet Tilsyn med Syns- og omsynsvirksomheder Tilsyn med energimærkning af køretøjer 76 - Vejkantskontroller (i samarbejde med Rigspolitiet) Tilsyn ved firmaadresser Tilsyn med vognmandsvirksomheder (stikprøvekontroller) Luftfartsområdet Tilsyn med flyvepladser og luftfartstjenester Tilsyn med uddannelsesvirksomheder Tilsyn på området for operative tilladelser Tilsyn på området for security/farligt gods Tilsyn på øvrige områder Postområdet Tilsyn med postvirksomheder 8 - Resultaterne af Trafikstyrelsens tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne viser at: 99,7 pct. af alle nysynede køretøjer er uden oversete, alvorlige, færdselssikkerhedsmæssige fejl (krav 99 pct.). 90,0 pct. af alle nysynede køretøjer er uden oversete, tekniske fejl (krav 90 pct.). 89,3 pct. af alle syn har et korrekt tilsynsresultat (krav 90 pct.) Det tredje kvalitetsmål er således ikke fuldt opfyldt, men når man sammenligner resultatet med 2011, er der sket en positiv udvikling i opfyldelsen af målet fra 87 pct. i 2011 til 89,3 pct Trafikstyrelsens tilsyn med virksomhederne har til hensigt at fastholde og forbedre sikkerheden inden for alle tre transportformer. Nedenstående figur 1 viser en overordnet positiv udvikling i sikkerheden på en række nøgleparametre. 11 (37)

12 Figur 1: Udviklingen i trafiksikkerheden Noter: Tallene for trafikdræbte på vej er foreløbige tal (kilde: Vejdirektoratet). Flyhavarier er opgjort inkl. fatale havarier. Der har i 2012 været ét fatalt havari med 1 dræbt. Tal for 2012 på baneområdet er først klar medio Væsentlige personulykker på bane er opgjort efter en metode, hvor dræbte og alvorligt tilskadekomne er vægtet forskelligt. Udvikling af tilsynsvirksomheden Trafikstyrelsen arbejder med at udvikle sin tilsynspraksis på tværs af transportformerne - god praksis fra ét område anvendes til at forbedre praksis på et andet. Dermed sikres helhedstænkning, løbende læring og metodeudvikling, der skal gøre tilsynsarbejdet mere målrettet og effektivt på tværs af transportformerne. Det er også som led i at udvikle en strategi, der skal basere sig på risikobaseret tilsyn og i højere grad koncentrere sig om at måle på effekten af tilsynsindsatsen. Udviklingen stiller samtidig krav til, at reguleringsgrundlaget bevæger sig i en retning med mindre fokus på detailregulering. Som led i dette arbejde er Trafikstyrelsen i 2012 blevet enige med Transportministeriets departement om at harmonisere planlægningen og afrapportering af tilsyn på luftfart og jernbaneområdet. En årlig fælles sikkerhedsrapport vil bl.a. sikre en mere helstøbt fremstilling af sikkerhedstilstanden på transportområderne. Sikkerhedskonferencen 2012 Som noget nyt var Trafikstyrelsens årlige sikkerhedskonference i 2012 udvidet til både at omfatte jernbane- og luftfartsområdet. Mere end 300 branchefolk var samlet for at drøfte og videndele om sikkerheden på jernbane og luftfart. På trods af forskelle i grad af detailregulering, godkendelsesprocesser, markedsforhold mv. var konferencens oplæg, paneldebatter og workshops med til at sætte fokus på de fælles udfordringer, der er på jernbane- og luftfartsområdet. Begge brancher er præget af stærk international regulering, et kritisk samspil mellem operatører og infrastruktur, samt krav om at sikkerhedsledelsen er virksomhedernes ansvar. Udvikling af tilsynsmetoder på øvrige tilsynsområder 12 (37)

13 Trafikstyrelsen har i 2012 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opstillet mål og målemetoder for, hvordan køretøjsteknik bidrager til øget trafiksikkerhed. Dette har resulteret i en rapport om Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed en manual, der er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside. På vognmandsområdet har Trafikstyrelsens tilsyn over de seneste år også bevæget sig i retning af en mere målrettet og risikobaseret tilsynspraksis. Der er i 2012 ført tilsyn med virksomhederne med udgangspunkt i en række specifikke forhold, herunder overtrædelser i forbindelse med vejkantskontroller, gennemgang af køre- hviletidsbestemmelser mv. De foreløbige erfaringer viser, at denne model har en effekt i forhold til at rette fokus mod vognmænd med forkert adfærd. På postområdet har Trafikstyrelsen i 2012 implementeret en ny tilsynsstrategi, som sikrer en løbende overvågning af postområdet og tilsyn med konkrete postvirksomheder, herunder Post Danmark samt de aktuelt 8 øvrige godkendte postvirksomheder. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at alle 6 resultatkrav er opfyldt med undtagelse af krav 2.1 Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder, som er delvist opfyldt Kollektiv trafik Afsnittet vedrører Trafikstyrelsens arbejde i relation til resultatkrav 6.1 Strategiske analyser og resultatkrav 1.2 Sikkerhedsmål for letbaner. Strategiske analyser Trafikstyrelsen er den nærmeste rådgiver for Transportministeriets departement vedrørende strategiske analyser og oplæg om jernbanetrafikken og den øvrige kollektive trafik. De strategiske analyser kortlægger fremtidens trafikale udfordringer og løsningsmuligheder bl.a. set i forhold til udviklingen i passagertrafik, kapacitet og trængsel mv. I 2012 har Trafikstyrelsen afsluttet: Analyse af en baneforbindelse Århus-Galten-Silkeborg Analyse af en baneforbindelse til Billund Lufthavn Analyse af kapacitet på kombiterminalen i Padborg Trafikstyrelsen har endvidere i 2012 udarbejdet analyse af stationsbetjeningen på Vestfyn, der bl.a. belyser potentialet ved en ny station i Erritsø, og indgået i arbejde vedrørende Esbjerg Nærbane, hvor der bl.a. peges på en ny station i Jerne. Begge analyser vil indgå i den samlede analyse af stationsstrukturen i Danmark, som forventes offentliggjort i løbet af Herudover er igangsat en række analyser, som Trafikstyrelsen forventer at afslutte i 2013: Kapacitetsbehov på København Hovedbanegård Baneplan for Østjylland Kattegat analyse Sammenhængende kollektivt net i hovedstadsområdet De gennemførte analyser i 2012 er alle udarbejdet i henhold til tidsplanen og inden for budgettet. Transportministeriets departement har udtrykt tilfredshed med analysernes faglige kvalitet. På den baggrund vurderes resultatkravet opfyldt. 13 (37)

14 Trafikplanen for den statslige jernbane Trafikstyrelsen har i oktober 2012 sendt trafikplanen for den statslige jernbane i høring 1 hos trafikselskaber, kommuner, regioner, togoperatører og infrastrukturforvaltere. I de senere år er der vedtaget en lang række større og mindre anlægsprojekter inden for jernbanen og den øvrige kollektive trafik. Eksempelvis Signalprogrammet, Femern Bæltforbindelsen, ny bane mellem København og Ringsted, elektrificering, Metrocityring, letbaner m.fl. Disse initiativer giver nye udviklingsmuligheder for den danske jernbane og betyder, at de senere års betydelige vækst i den kollektive trafik forventes at fortsætte fremover. Trafikplanen giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt helt ned på stationsniveau. De sidste høringssvar blev modtaget 7/ Trafikplanen for den statslige jernbane er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside 7/ Letbaner Der vil i de kommende år blive etableret flere letbaner i Danmark, f.eks. i Aarhus, langs Ring 3 i hovedstadsområdet samt evt. i andre større byer (Odense og Aalborg). Letbaner er en ny transportform i Danmark. Det er ligesom de gamle sporvogne en hybrid mellem konventionel jernbane og bustrafik. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med projekterne bistå med afklaring af en række problemstillinger, som er fælles eller beslægtede for letbaneaktørerne. Trafikstyrelsen har derfor i 2012 sammen med branchen etableret et Letbaneforum, hvor problemstillinger vedrørende letbaner behandles. Forummet bygger oven på det godkendelsesarbejde 3, der vil foregå bilateralt mellem Trafikstyrelsen og det konkrete letbaneprojekt. Det er besluttet, at Trafikstyrelsen skal fastlægge et generisk sikkerhedsmål 4 blandet trafik. Formålet er: for letbaner i 1 Som omtalt i Trafikstyrelsens årsrapport 2011 skal der ifølge 8 i Lov om trafikselskaber mindst hvert fjerde år udarbejdes en statslig trafikplan. Trafikplanen skal redegøre for statens overvejelser og prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. 2 Trafikplanen indgår ikke i Trafikstyrelsens resultatkontrakt 2012, men vurderes at være et væsentligt resultat at medtage i årsrapporten. 3 Trafikstyrelsen skal ligesom ved konventionel jernbane godkende letbaner og letbanernes fysiske anlæg, før de kan tages i brug. Ligeledes skal den operatør, som har ansvar for trafikken, opnå et certifikat og en tilladelse fra Trafikstyrelsen, før en letbane kan sættes i drift. På tilsvarende vis skal den infrastrukturforvalter, som skal vedligeholde letbanens infrastruktur, indhente en godkendelse og en tilladelse fra Trafikstyrelsen. 4 Sikkerhedsmålet for letbaner skal etableres som et særskilt sikkerhedsmål, uafhængigt af sikkerhedsmålet for den konventionelle jernbane og sikkerhedsmålet for vejtrafikken. 14 (37)

15 At give de kommende letbaner en indikation af det forventede sikkerhedsniveau At sikre, at letbaner i Danmark får et sikkerhedsniveau, der er sammenligneligt med niveauet i beslægtede lande At have en reference for opgørelse af det realiserede sikkerhedsniveau, når letbanerne er gået i drift. Trafikstyrelsen har i 2012 fremlagt forslag til et sikkerhedsmål for letbaner i blandet trafik, som blev sendt i høring i december Det har imidlertid vist sig, at datagrundlaget, som sikkerhedsmålet er udviklet på baggrund af, ikke har været tilstrækkeligt kvalitetssikret. Det endelige sikkerhedsmål vil derfor først blive fastlagt i 1. halvår af I den forbindelse vil Letbaneforum blive inddraget i processen. De igangværende letbaneprojekter har i efteråret 2012 oplyst, at forsinkelsen ikke vurderes at have betydning for dem. På den baggrund vurderes resultatkrav 1.2 delvist opfyldt Effekt af initiativer om grøn transport Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport udmønter midler til en række projekter og kampagner, der omhandler adfærdsændringer, teknologiske demonstrationsprojekter samt forsøg med alternative drivmidler. På baggrund af den indhentede viden udarbejdes der bl.a. oplæg til Transportministeriets departement om den fremtidige indsats for reduktion af transportsektorens CO2-udledning. Trafikstyrelsen har i 2012 arbejdet med at dokumentere effekten af initiativerne om grøn transport. Dokumentationen viser, at: 1. Udviklingen i nye bilers brændstofforbrug forventes fortsat at falde i 2012 i forhold til Danske forhold indberettes til Kommissionen ultimo februar 2013, men en samlet, foreløbig opgørelse kan først ventes i maj Kendskabet til energieffektive køreråd er steget fra 69 pct. i 2011 til 72 pct. (mål 72 pct.) i Antallet af kursister på KørGrønt-kursus er steget fra 266 i 2011 til kursister (mål 1.000) i Antallet af certificerede grønne transportvirksomheder og grønne kommuner er ved udgangen af (mål 20). 5. Taxiflådens CO2-udledning er i 2012 faldet med 800 tons i forhold til 2011 (der foreligger først tal for om dette er opfyldt ved udgangen af 1. kvartal 2013). Resultatkravet vurderes delvist opfyldt, idet delkrav 4 ikke er opfyldt, og endelig dokumentation for delkrav 1 og 5 først foreligger på et senere tidspunkt En åben og dialogorienteret Trafikstyrelse Denne analyse omfatter resultatkravene 7.1 En åben og dialogskabende Trafikstyrelse og 7.2 Én indgang til Trafikstyrelsen. Som regulerings- og tilsynsmyndighed lægger Trafikstyrelsen stor vægt på et konstruktivt samarbejde og en åben dialog med styrelsens kunder og brugere. Et bredt udsnit af Trafikstyrelsens brugere og interessenter har medvirket i Trafikstyrelsens brugerundersøgelse 2012, som blev gennemført af konsulentfirmaet Epinion. 15 (37)

16 Undersøgelsen viser, at der overordnet er en betydelig tilfredshed med relationen til Trafikstyrelsen. Tilfredsheden er størst blandt de brugere, som har en omfangsrig og tæt relation til styrelsen, mens tilfredsheden er mindre udbredt hos de brugergrupper, der har en mindre omfangsrig og mere lavfrekvent kontakt til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen vil fremadrettet fortsætte den åbne og dialogbaserede linje og vil anvende brugerundersøgelsen til løbende at afstemme styrelsens relation, service og kvalitet med brugerne. Som led i en forbedret og mere effektiv kundebetjening har Trafikstyrelsen i 2012 implementeret en ny kanalstrategi med én indgang for kundehenvendelser (Kundecentret). Den nye kanalstrategi har medvirket til, at: Kundecentret besvarer ca. 70 pct. af alle telefoniske henvendelser. Trafikstyrelsen yder en højere grad af aktiv service 5, hvilket er dokumenteret i en telefonserviceundersøgelse gennemført i efteråret 2012 af konsulentfirmaet Telemind. 31 ud af 36 virksomheder/brancheorganisationer mv. oplever en hurtig og effektiv kundebetjening (kvalitative interviews), jf. brugerundersøgelsen ovenfor. Ca. 71 pct. af Trafikstyrelsens adspurgte brugere oplever en hurtig og effektiv kundebetjening (kvantitative interviews), jf. brugerundersøgelsen ovenfor. 76 pct. af de adspurgte brugerne udtrykker tilfredshed med Trafikstyrelsens telefonbetjening, jf. telefonserviceundersøgelsen Målet om, at henholdsvis 80 pct. af Trafikstyrelsens kunder/brugere opfatter Trafikstyrelsen som en åben og dialogskabende styrelse og oplever en hurtig og effektiv kundebetjening er ikke opfyldt i Trafikstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående resultater, at de 2 resultatkrav er delvist opfyldt. 3. Regnskab Trafikstyrelsen 3.1. Anvendt regnskabspraksis Trafikstyrelsen er resultatet af en fusion af Statens Luftfartsvæsen (SLV) og Trafikstyrelsen (TS) ultimo Regnskabsåret 2012 er det første år, hvor Trafikstyrelsen har et samlet regnskab. Trafikstyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning ( Det samlede regnskab har videreført den anvendte regnskabspraksis fra de to tidligere regnskaber. Det betyder, at SLV s dispensation til at anvende en afskrivningsperiode for bygninger på 30 år frem for 50 år er videreført. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO s (FN- luftfarts organisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne. 5 AKTIV service betyder, at brugeren kun behøver at ringe én gang til Trafikstyrelsen for at få klaret sit ærinde. Hermed reduceres antallet af genkald, hvilket er særdeles ressourcebesparende. 16 (37)

17 Feriepengeforpligtigelse og hensættelsen til merarbejde er beregnet på baggrund af medarbejdernes feriesaldo og opsparede merarbejdstimer, jf. Trafikstyrelsens tidsregistreringssystem samt en gennemsnitlig timepris. Regnskabstallene i tabellerne er hentet fra SKS. Dog kan enkelte tabeller pga. regnskabssammenlægningen ikke afstemmes med SKS. Disse tabeller er markeret med en note Resultatopgørelse Den efterfølgende resultatopgørelse indeholder indtægter og omkostninger for Trafikstyrelsens omkostningsbaserede hovedkonti, jf. tabel 1 Trafikstyrelsens 2012-indtægter udgør 413,6 mio. kr., mens omkostningerne udgør 395,3 mio. kr., hvilket giver et overskud på 18,3 mio. kr 6. I 2011 var Trafikstyrelsens årsresultat et underskud på 31,4 mio. kr. Trafikstyrelsen har i 2012 haft betydeligt lavere personaleomkostninger (et fald på 47,0 mio. kr. eller 21 pct. i f.t. 2011). Det skyldes bl.a. den store personalereduktion, der blev foretaget i 2011, herunder hensættelsen i 2011 til opsagte tjenestemænd, overflytningen af trafikkontraktområdet til departementet i 2012 samt at styrelsens forpligtelser til skyldig ferie og over/merarbejde mv. er faldet i Derudover er Trafikstyrelsens årsværkspris faldet, idet styrelsen generelt ansætter medarbejdere med en lavere gennemsnitsløn end tidligere. Andre ordinære driftsomkostninger er faldet med på 25,2 mio. kr. eller 14 pct. ift Det skyldes, at 2011 var præget af mange engangsomkostninger vedr. nyt domicil og sammenlægning af IT mv. Også indtægterne er faldet fra 2011 til Det drejer sig primært om en reduktion i bevillingen på 23,5 mio. kr. eller 14 pct. I forhold til 2011-regnskabet er der i 2012-regnskabet desuden større ændringer i Andre driftsposter - det gælder såvel omkostninger som indtægter. Det skyldes et ændret bogføringsprincip i forbindelse med Trafikstyrelsens interne omkostningsfordeling. Disse ændringer har dog ingen resultatvirkning. 6 Trafikstyrelsen er efter regnskabets afslutning blevet opmærksom på, at nettoomkostninger svarende til 0,3 mio. der rettelig hører hjemme i 2012 ved en fejl er bogført Såfremt disse var bogført i 2012 havde Trafikstyrelsens overskud været på 18,0 mio. kr. 17 (37)

18 Tabel 8: Resultatopgørelse i 2012 Note Resultatopgørelse (mio. kr.) Bevilling A. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -160,3-138,5-130,5 Reserveret af indeværende års bevilling 3,5 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -8,4-3,2 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -165,2-141,7-130,5 Salg af varer og tjenesteydelser -12,3-12,2-13,1 Tilskud til egen drift -0,1-0,5 0,0 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 0,0 Gebyrer -255,9-252,1-236,9 Ordinære driftsindtægter i alt -433,5-406,5-380,5 B. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Husleje 21,0 17,1 13,6 Forbrugsomkostninger i alt 21,0 17,1 13,6 Personaleomkostninger Lønninger 231,5 208,6 Pension 33,8 31,0 Lønrefusion -62,9-62,3 Andre personaleomkostninger 18,2-3,7 Personaleomkostninger i alt 220,7 173,7 202,6 Andre ordinære driftsomkostninger 174,4 149,2 116,7 Af- og nedskrivninger 13,7 10,0 10,8 Ordinære driftsomkostninger i alt 429,8 350,0 343,7 C. Resultat af ordinær drift (A+B) -3,7-56,5-36,8 D. Andre driftsposter Andre driftsindtægter -157,8-6,3-9,8 Andre driftsomkostninger 190,1 41,9 44,0 E. Resultat før finansielle poster (C+D) 28,5-20,8-2,6 F. Finansielle poster Finansielle indtægter -0,4 0,1 0,0 Finansielle omkostninger 2,9 3,0 2,6 G. Resultat før ekstraordinære poster(e+f) 31,0-17,8 0,0 1 H. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter -0,7-0,9 0,0 Ekstraordinære omkostninger 1,1 0,3 0,0 Årets resultat (G+H) 31,4-18,3 0,0 Bemærk: Af lønrefusionerne på 62,3 mio. kr. vedrører de 58,4 mio. kr. refusion fra udlånte tjenestemænd 18 (37)

19 Tabel 9: Resultatdisponering Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -18,3 Disponeringer i alt -18, Balancen Trafikstyrelsen har ved udgangen af 2012 aktiver og passiver for 226,9 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til balancen ultimo 2011 på 9,9 mio. kr. Tabel 10: Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) A. Anlægsaktiver A. Egenkapital 2 I. Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 14,5 14,5 Færdiggjorte udviklingsprojekter 13,6 14,1 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter, 1,2 1,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 licenser mv. 0,0 0,0 Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 Udviklingsprojekter under opførelse 4,9 4,6 Overført overskud 27,6 46,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 19,8 19,7 Egenkapital i alt 42,1 60,6 3 II. Materielle anlægsaktiver B. Hensatte forpligtelser Grunde, arealer og bygninger 13,7 17,1 5 Hensatte forpligtelser i alt 33,5 29,6 Infrastruktur 6,1 8,5 C. Gæld Produktionsanlæg og maskiner 5,1 7,1 I. Langfristede gældsposter Transportmateriel 2,1 1,5 FF4 Langfristet gæld 51,3 56,0 Inventar og IT udstyr 1,7 1,9 FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 Igangværende arbejder for egen 4,7 0,9 Donationer 0,0 0,0 regning 0,0 0,0 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 33,4 36,9 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 III. Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld i alt 51,3 56,0 Statsforskrivning 14,5 14,5 II. Kortfristede gældsposter Finansielle anlægsaktiver i alt 14,5 14,5 Leverandører af varer og Anlægsaktiver i alt (I+II+III) 67,7 71,1 tjenesteydelser 51,2 35,2 B. Omsætningsaktiver 6 Anden kortfristet gæld -11,3 5,8 I. Varebeholdninger i alt 0,0 0,0 Skyldige feriepenge 25,8 20,4 4 II. Tilgodehavender i alt 96,2 90,0 Igangværende arbejder for 10,8 9,0 III. Værdipapirer i alt 0,0 0,0 fremmed regning IV. Likvide beholdninger Reserveret bevilling 13,4 10,2 FF5 Uforrentet konto 65,3 27,8 Periodeafgrænsningsposter 0,1 0,1 FF7 Finansieringskonto -11,8 38,0 Kortfristet gæld i alt 90,1 80,7 Andre likvider -0,4 0,0 Gæld i alt (I+II) 141,4 136,8 Likvide beholdninger i alt 53,1 65,8 Passiver i alt (A+B+C) 217,0 226,9 B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV) 149,2 155,8 Aktiver i alt (A + B) 217,0 226,9 Bemærk: Balance 2011 er identisk med balance 2011 i årsrapporten for På aktiv-siden kan stigningen forklares med, at omsætningsaktiverne er vokset med 6,5 mio. kr., og at anlægsaktiverne er vokset med 3,4 mio. kr. Stigningen i omsætningsaktiverne er sammensat af et fald i tilgodehavenderne på 6,2 mio. kr. og en stigning i de likvide beholdninger på 12,7 mio. kr. Ændringen i de likvide beholdninger er 19 (37)

20 sammensat af fald i på den uforrentede konto (FF5) 7, som er en konsekvens af en nyopgørelse af FF5, som blev foretaget efter 2011-regnskabets afslutning. Som det fremgår af afsnit 3.5 er der efter afslutningen af 2012 regnskabet udarbejdet en tilsvarende opgørelse. Derudover er saldoen for den almindelige finansieringskonto (FF7), som er den konto Trafikstyrelsen anvender i forbindelse med alle ind- og udbetalinger positiv ultimo 2012, hvorimod den ultimo 2011 havde en negativ saldo. Ændringen er dels en konsekvens af det forbedrede resultat samt det forhold, at FF7 i 2012 ikke har finansieret udbetaling af løn til fratrådte tjenestemænd i Post- Danmark, idet Trafikstyrelsen i 2012 har overført likviditet fra den udgiftsbaserede bogføringskreds til den omkostningsbaserede bogføringskreds. Stigningen i anlægsaktiverne sker hovedsageligt på de materielle anlægsaktiver og relaterer sig til fx større renoveringsarbejder samt indkøb af nyt materiel på Bornholms Lufthavn. Udviklingen i anlægsmassen ses i note 2 og 3. På passiv-siden sker de største ændringer på egenkapitalen og de kortfristede gældsposter, mens der er mindre ændringer på hensatte forpligtigelser og den langfristede gæld. Ændringerne i egenkapitalen skyldes primært årets resultat, idet egenkapitalen opskrives som følge af overskuddet på 18,3 mio. kr. Denne opskrivning modsvares delvis af en nedskrivning af den kortfristede gæld på 9,3 mio. kr., som hovedsageligt skyldes et fald i leverandørgælden, en opskrivning af anden kortfristet gæld, en nedskrivning af posten vedrørende skyldige feriepenge samt en nedskrivning af den reserverede bevilling. I forhold til udviklingen i posten anden kortfristet gæld skal det bemærkes, at saldoen ultimo 2011 var påvirket af det forhold, at bogføringskredsen i 2011 leverede likviditet til betalingen af rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd i Post Danmark, hvilket ikke er tilfældet i Derudover er der i forhold til ultimo 2011 sket en nedskrivning af Trafikstyrelsens gæld i forhold til dels fleks/merarbejde (note 6), dels skyldige feriepenge. 7 Den uforrentede konto opgøres på baggrund af Trafikstyrelsens hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiver samt kortfristet og langfristet gæld. 20 (37)

21 3.4 Egenkapital Trafikstyrelsens egenkapital er i 2012 forøget med 18,5 mio. kr., jf. note under tabel 11a Ultimo 2012 udgør egenkapitalen 60,6 mio. kr. Tabel 11a: Egenkapitalen Egenkapital primo året (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo -14,5-14,5 +Ændring i reguleret egenkapital 0,0 0,0 Reguleret egenkapital ultimo -14,5-14,5 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændring i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo -58,6-27,6 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse -0,5 +Regulering af det overførte overskud 0,1-0,1 +Overført fra årets resultat 31,4-18,3 -Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 -Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo -27,6-46,0 Egenkapital ultimo året -42,1-60,6 Bemærk: Primo 2012 stemmer ikke med ultimo Dette skyldes dels ændring af opstillingen i SKS, dels primoregulering af det overførte overskud fra Færdselsstyrelsen. Note: Egenkapitalen forhøjes med 18,5 mio. kr. hvilket er 0,2 mio. kr. højere end årets resultat. Det skyldes en fejl i egenkapitalen i 2011 som der korrigeres for i 2012, jf. Trafikstyrelsens årsrapport Korrektionen kan ses under regulering af de overførte overskud og vedrører kr. Beløbet er bogført på egenkapitalen i marts 2012 og derfor viser bevillingsafregningen 42,2 mio. kr. Men pr 31/ var den altså 42,1 mio. kr. I nedenstående tabel er Trafikstyrelsens overførte overskud udspecificeret. Tabel 11b: Udspecificeret overført overskud på , og Mio kr. Primo 2012 Primo 2013 Egenkapital i alt 42,1 60,6 Startkapital 14,5 14,5 Overskud bundet i gebyrordninger: Jernbanenævnet 3,2 3, Lufthavnsdrift 2,8 2, Overskud fra gebyrer syn og omsyn af bilkørertøjer 12,6 13, Overskud fra indtægter på adm. Chaufføruddannelsen 3,0 3, Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM -1,9 1, Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart -3,4 5, Overskud fra gebyrer på posttilsyn 1,3-0, Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner 0,0 0,0 Overført overskud i øvrigt ( fri opsparing ) 10,0 17,0 21 (37)

22 3.5 Opfølgning på likviditetsordning Trafikstyrelsen har i 2012 udnyttet lånerammen med 65,7 pct. og har dermed ikke overskredet lånerammen, jf. tabel 12. Tabel 12: Udnyttelse af låneramme. Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2012 Anlægsaktiver pr. 31. dec ,6 Låneramme på FL12 86,2 Udnyttelsesgrad i procent 65,7 Det skal bemærkes, at saldoen på FF4-konto (langfristet gæld) udgør 56,0 mio. kr., mens værdien af anlægsaktiverne udgør 56,6 mio. kr. Differencen på 0,6 mio. kr. skyldes anlægsposteringer foretaget efter 31. december Der er i overensstemmelse med gældende praksis flyttet likviditet i forhold til denne difference inden udgangen af 1. kvartal 2013 På den uforrentede FF5-konto er der primo 2013 flyttet likviditet i forhold til balancen ultimo På baggrund af balancen ultimo 2012 er saldoen på den uforrentede konto opgjort til 20,4 mio. kr., hvorfor der er flyttet 7,4 mio. kr. fra den uforrentede konto (FF5) til finansieringskontoen (FF7). 3.6 Opfølgning på lønsumsloftet Tabellen nedenfor viser Trafikstyrelsens lønsumsloft samt forbrug af lønsum i Tabel 13: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto/mio.kr (Trafikstyrelsens driftsbevilling) (Jernbanenævnet) (Lufthavnsdrift) I alt Lønsumsloft FL 171,5 3,0 12,0 186,5 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 155,6 3,0 12,0 170,6 Lønforbrug under lønsumsloft 143,1 1,6 11,4 156,1 Difference (mindreforbrug) 12,5 1,4 0,6 14,5 Akk. uudnyttet lønsumsloft ult ,7-0,2 0 52,5 Akk. uudnyttet lønsumsloft ult ,2 1,2 0,6 67,0 Trafikstyrelsen har i 2012 på alle relevante hovedkonti holdt sig inden for lønsumsloftet. Det betyder, at Trafikstyrelsens ultimo 2012 har en uudnyttet opsparing af lønsum, som kan videreføres til følgende år. 22 (37)

23 3.7 Bevillingsregnskab Tabel 14: Bevillingsregnskab for (Trafikstyrelsens driftsbevilling), Udlånte tjenestemænd, (Jernbanenævnet) og (Lufthavnsdrift - Bornholms Lufthavn) Bevillingsregnskab (mio. kr.) Regnskab 2011 Budget 2012 (FL+TB) Regnskab 2012 Difference Budget Trafikstyrelsen 1) Nettoudgiftsbevilling 119,8 116,4 116,4 0,0 106,1 Nettoforbrug af reservation 4,5 0,0 3,2-3,2 0,0 Indtægter 417,6 234,2 259,6-25,4 245,0 Udgifter 572,5 350,6 360,6-10,0 351,1 Årets resultat -30,6 0,0 18,6-18,6 0, Udlånte tjenestemænd Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter Årets resultat 0,6 0,0-0,1 0,1 0, Jernbanenævn Nettoudgiftsbevilling 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 4,0 2,0 2,0 4,0 Udgifter 3,1 4,0 2,2 1,8 4,0 Årets resultat -1,1 0,0-0,2 0,2 0, Bornholm Nettoudgiftsbevilling 22,1 22,1 0,0 24,4 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 10,1 10,3-0,2 10,8 Udgifter 32,2 32,5-0,3 35,2 Årets resultat 0,0 0,0-0,1 0,1 0, SLV (indgår under og på FL12) Nettoudgiftsbevilling 38,5 0,0 Nettoforbrug af reservation 0,4 0,0 Indtægter 9,7 0,0 Udgifter 47,6 0,0 Årets resultat 1,0 0,0 Note 1: Regnskab 2011 for (Trafikstyrelsens driftsbevilling) er inkl (Adm. af chaufførudd.) og (gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart og ATM-regulering) er Trafikstyrelsens driftsbevilling, hvor der i 2012 var et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 18,6 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt følgende: Indtægtsført reserveret bevilling på 3,2 mio. kr. vedrørende Trafikplan (1,0 mio. kr.), Ny bane til Billund (0,8 mio. kr.), Signalprogrammet (0,8 mio. kr.), Fjernbusordningen (0,3 mio. kr.), København Ringsted (0,2 mio. kr.), og ecall (0,1 mio. kr.). Merindtægter i forhold til den forudsatte bevilling på i alt ca. 25 mio. kr. som primært relaterer sig til underkontoen vedrørende Lufttrafiktjeneste Danmark, hvor der i bevillingen ikke er indregnet, at Trafikstyrelsen i 2012 har modtaget indtægterne fra En route costbasen i relation til Eurocontrol bidraget. Denne merindtægt medfører en tilsvarende merudgift, som er hovedforklaringen på merforbruget i forhold bevillingen på hovedkontoen på 10,0 mio. kr indeholder Trafikstyrelsens indtægter og udgifter i relation til Jernbanenævnet. Hovedkonto viser et merforbrug i forhold til bevillingen på 0,2 mio. kr. som er sammensat er mindreindtægter på 2 mio. kr. som følge af afgifterne til finansiering af nævnet først blev indført pr , samt tilsvarende mindreudgifter pga. lavere aktivitetsniveau. Underskuddet finansieres af hovedkontoens opsparing 23 (37)

24 indeholder indtægter og udgifter i relation til Trafikstyrelsens drift af Bornholms Lufthavn. Kontoen udviser et merforbrug i forhold til bevillingen på 0,1 mio. kr., som finansieres af hovedkontoens opsparing. 24 (37)

25 4. Påtegning Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen, samt Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 21. januar Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Trafikstyrelsens virksomhed (CVRnr ) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Trafikstyrelsen (Driftsbev.) Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S (Anden bev.) Jernbanenævnet (Driftsbev.) Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) Buspuljer (Reservationsbev.) Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) HyperCard (Reservationsbev.) Støtte til initiativer vedr. biobrændstoffer (Reservationsbev.) Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) Lufthavnsdrift (Driftsbev.) Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af årsrapporten. 25 (37)