Trafikstyrelsens Årsrapport (36)

Transkript

1 Trafikstyrelsens Årsrapport (36)

2 Indhold Trafikstyrelsens Årsrapport Indhold Indledning Læsevejledning Påtegning Beretning Om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsens økonomiske virksomhed Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt Uddybende oplysninger Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyser og vurderinger af årets resultat Redegørelse for reservation Forventninger til de(t) kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Resultatdisponering Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Balancen Egenkapitalen Likviditet og låneramme (36)

3 4.6 Opfølgning på lønsumsloftet Bevillingsregnskab Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag Noter til balancen Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed (36)

4 1. Indledning 1.1 Læsevejledning Trafikstyrelsens årsrapport 2014 er struktureret i 2 hoveddele: Beretning og regnskab. Derudover indeholder årsrapporten påtegning og bilag. Efter påtegningsbladet (afsnit 2) følger beretningen (afsnit 3) og regnskabet (afsnit 4). Her præsenteres Trafikstyrelsens økonomiske hovedtal, faglige resultater og regnskab. Herefter følger bilagene (afsnit 5) med angivelse af noter vedr. Trafikstyrelsens regnskab m.m. Trafikstyrelsens årsrapport 2014 omfatter jf. tabel 1 alle hovedkonti på finansloven 2014, som styrelsen er ansvarlig for. 4 (36)

5 2. Påtegning Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Trafikstyrelsens virksomhed (CVRnr ) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Trafikstyrelsen (Driftsbev.) Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S (Anden bev.) Jernbanenævnet (Driftsbev.) Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.) Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) Ungdomskort (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.) Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) Lufthavnsdrift (Driftsbev.) Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af årsrapporten. 5 (36)

6 3. Beretning 3.1 Om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på vej, bane og i luften samt på post- og havneområdet. Styrelsens opgaveportefølje favner bredt, hvilket betyder, at Trafikstyrelsen har en direkte og indirekte kontakt med mange virksomheder og deres medarbejdere samt den enkelte trafikant i Danmark. Et velfungerende og sammenhængende transportsystem sikrer mobilitet for den enkelte, og gør det let at komme på arbejde og kombinere arbejds- og fritidslivet. Samtidig er det en forudsætning for et moderne samfund, hvor der skabes vækst og arbejdspladser. Det er Trafikstyrelsens mission at skabe rammer for attraktiv transport på vej, bane og i luften. Det indebærer, at Trafikstyrelsen skal udvikle rammebetingelser, mens det er transportvirksomhederne, der konkret leverer mobiliteten og har ansvar for sikkerheden. Gode rammebetingelser er en væsentlig faktor for at skabe grundlag for et tilgængeligt, pålideligt, sammenhængende og åbent transportmarked, der bidrager til at øge transportvirksomhedernes evne til at levere konkurrencedygtig transport og efterlever samfundets behov. Trafikstyrelsens vision er Sikkert og grønt fremad. Det betyder, at Trafikstyrelsen arbejder for at fremme mobiliteten ved særligt at understøtte, at transportvirksomhederne er: Effektive, dvs. tilbyder kunderne attraktive ydelser til konkurrencedygtige priser - eller leverer den mest hensigtsmæssige kollektive trafik for offentlige tilskudsmidler Innovative, dvs. skaber nye og bedre produkter og ydelser i takt med teknologiudviklingen og stigende international konkurrence Sikre, dvs. kan tilbyde passagerer, kunder og samfund en høj sikkerhed Grønne, dvs. leverer mobilitet for mindst mulig luft-, støj- og klimapåvirkning. I nedenstående tabel A ses en oversigt over de hovedkonti, som årsrapporten aflægges for. Tabel A: Hovedkonti under Trafikstyrelsens virksomhed (CVR-nr ) Hovedkonto Bevillingstyper Regnskabsprincip Trafikstyrelsen (Driftsbev.) omkostningsbaseret Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) omkostningsbaseret Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S (Anden bev.) udgiftsbaseret Jernbanenævnet (Driftsbev.) omkostningsbaseret Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) udgiftsbaseret Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) udgiftsbaseret Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) udgiftsbaseret Ungdomskort (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) udgiftsbaseret Lufthavnsdrift (Driftsbev.) omkostningsbaseret 6 (36)

7 3.2 Trafikstyrelsens økonomiske virksomhed Trafikstyrelsens økonomiske virksomhed omfatter udover de omkostningsbaserede driftsbevillinger en række større udgiftsbaserede ordninger samt en mindre anlægsbevilling, jf. tabel 1. Tabel 1: Trafikstyrelsens omfang fordelt på drift, adm. ordninger og anlæg Hovedkonto navn Mio kr. Bevilling Regnskab Udgifter 398,2 384,6 Drift Indtægter 283,6 301,1 Administrerede ordninger mv. Anlæg I alt Udgifter 895,4 714,0 Indtægter 104,7 103,9 Udgifter 104,2 105,2 Indtægter - - Udgifter 1397,8 1203,8 Indtægter 388,3 405,0 Størstedelen af driften vedrører Trafikstyrelsen, jf. tabel 1a Tabel 1a: Trafikstyrelsens drift Hovedkonto navn Mio kr. Bevilling Regnskab Udgifter 357,7 345, Trafikstyrelsen Indtægter 268,1 282, Udlånte Tjenestemænd Jernbanenævnet Lufthavnsdrift Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 4,1 3,9 Indtægter 4,0 4,3 Udgifter 36,4 35,6 Indtægter 11,5 14,4 I nedenstående tabel 1b ses bevilling og regnskab for administrerede ordninger og anlæg, som bl.a. omfatter forvaltning af tilskud mv. 7 (36)

8 Tabel 1b: Trafikstyrelsens administrerede ordninger og anlæg Hovedkonto navn (og bevillingstype) Mio kr. Bevilling Regnskab Betalingsordning for lokomotivfører-uddannelsen Udgifter 27,5 9,9 (reservationsbev.) Indtægter 27,5 9, Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S (anden bev.) Udgifter 1,1 1,1 Indtægter - - Udgifter - 4,7 Indtægter Trafikstyrelsens tilskudspulje (reservationsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (anden bev.) Udgifter Investeringstilskud m.v. vedrørende Privatbanerne og Lille Nord (anlægsbev.) Indtægter 25,0 32,9* Udgifter 104,2 105,2 Indtægter Takstnedsættelse i den kollektive Udgifter 396,1 246,7 trafik (reservationsbev.) Indtægter - Udgifter 63,9 10, Buspuljer (reservationsbev.) Indtægter Rabatter til bestemte passagergrupper Udgifter 24,1 19,9 på fjernbusruterne (anden bev.) Indtægter Ungdomskort (reservationsbev.) Udgifter 306,9 338,5 Indtægter - - Udgifter 6,1 6, Puljer til den kollektive trafik mv. (reservationsbev.) Indtægter Initiativer til nedsættelse af Udgifter -16,0-17,1 transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (reservationsbev.) Indtægter Lufttrafiktjeneste (resevationsbev.) Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (reservationsbev.) Note: * Disse indtægter tilfalder statskassen. Udgifter 80,4 88,2 Indtægter 52,2 61,1 Udgifter 5,3 5,1 Indtægter Årets faglige resultater Trafikstyrelsen har i 2014 i forhold til resultatkontrakten med Transportministeriets departement opnået 74,5 point ud af i alt 100 mulige point. Trafikstyrelsen finder denne målopfyldelse tilfredsstillende. Trafikstyrelsen har i 2014: Bidraget til at fastholde/forbedre sikkerheden inden for alle 3 transportformer var et af de bedste år i historien for trafiksikkerheden på vejene. Fremgangen skyldes indsatser på en række områder, og der finder et godt samarbejde sted mellem Vejdirektoratet, Politiet, Rådet for Sikker Trafik og Trafikstyrelsen. Arbejdet med en række lovrevisioner og lovforberedende arbejder både nationalt og i EU-regi. Bl.a. udkast til revision af jernbaneloven, udkast til lovforslag om ændring af gods- og buskørselslovene og ændring af Lov om trafikselskaber. Arbejdet med initiativer til regelforenkling, herunder sanering af en række bekendtgørelser på luftfartsområdet og implementering af initiativer på vejtransportområdet. Fortsat arbejdet i henhold til planen for implementering af cabotageinitiativer samt udarbejdet redegørelse om social dumping (regelshopping) indenfor luftfart Gennemført tilsyn i henhold til de opstillede planer og måltal Sikret borgerrettet information om kvalitet af bilsyn ved indførelsen og kommunikation af Smiley-ordning Haft fokus på en effektiv opgavevaretagelse ved optimering af processer og organisation og god performance hos ledere og medarbejdere Stået i spidsen for arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om civile droner 8 (36)

9 Bidraget med strategiske analyser til brug for kortlægning af fremtidens trafikale udfordringer og løsningsmuligheder samt deltaget i styregruppen for Togfond anlægsprojekterne Overtaget opgaver i relation til havneområdet, og styrelsen har sikret en robust varetagelse af opgaverne. For en deltaljeret oversigt over resultatkravsopfyldelsen og uddybende analyser henvises til afsnit Årets økonomiske resultater Tabel 2 Trafikstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal Mio. kr Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -406,5-386,9-411,2 - Heraf indtægtsført bevilling -141,7-125,9-110,9 - Heraf eksterne indtægter -264,8-261,0-300,4 - Heraf øvrige indtægter 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger 350,0 327,1 345,8 - Heraf løn 173,7 178,3 182,2 - Heraf afskrivninger 10,0 10,2 10,0 - Heraf øvrige omkostninger 166,3 138,6 153,6 Resultat af ordinære drift -56,5-59,7-65,4 Resultat før finansielle poster -20,8-11,8-33,9 Årets resultat -18,3-7,5-31,0 Balance Anlægsaktiver 71,1 73,4 71,6 Omsætningsaktiver 155,8 143,3 176,5 Egenkapital 60,6 68,0 99,1 Langfristet gæld 56,0 55,3 56,5 Kortfristet gæld 80,7 79,3 83,3 Lånerammen 86,2 81,2 81,2 Træk på lånerammen 56,6 58,8 57,0 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 65,7% 72,5% 70,2% Negativ udsvingsrate 3,2 3,7 5,8 Overskudsgrad 4,5% 1,9% 7,5% Bevillingsandel 34,9% 32,5% 27,0% Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (hele t.kr.) Lønomkostningsandel 42,7% 46,1% 44,3% Lønsumsloft 170,6 188,1 188,4 Lønforbrug 171,0 174,9 177,1 Note: Årsværksprisen for Trafikstyrelsen er kunstig lav, idet der er medregnet tilbageførte hensættelser på konto 18.76, hvor til udgiften på konto 44 ikke er medregnet. Årsværksprisen er korrigeret i forhold til årsrapporterne for 2012 og 2013, idet konto 44 ikke skal indgå i beregningerne. Trafikstyrelsen havde i de tidligere årsrapporter indregnet konto 44. Note: Lønforbruget er opgjort inklusiv indtægtsdækket virksomhed. Lønforbruget er korrigeret i forhold til årsrapporterne for 2012 og 2013 for at sikre sammenlignelighed. 9 (36)

10 Trafikstyrelsen har i 2014 et overskud på 31,0 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 7,5 pct. Overskuddet videreføres som en del af Trafikstyrelsens samlede opsparing, som ultimo 2014 udgør 84,5 mio. kr. Overskuddene vedrørende de brugerfinansierede områder føres via kravet om balance i ordningerne tilbage til brugerne i de kommende år. Ultimo 2014 har Trafikstyrelsen en udnyttelse af lånerammen på 70,2 pct., hvilket er et fald på 2,3 procentpoint i forhold til ultimo Det skyldes et mindre fald i den samlede anlægsmasse på 1,8 mio. kr. Trafikstyrelsens bevillingsandel i 2014 udgør 27 pct., hvilket er et fald på 5,5 procentpoint i forhold til Faldet skyldes en stigning i Trafikstyrelsens indtægter kombineret med et fald i bevillingen. Indtægtsstigningen relaterer sig til Trafikstyrelsens indtægter fra gebyrer og afgifter mens bevillingsfaldet bl.a. skyldes overførsel af 12 mio. kr. til Vejdirektoratets vintertjeneste samtidig med, at bevillingen i 2013 indeholdt en etårig bevilling på 12,7 mio. kr. til en lokomotivfører simulator. Trafikstyrelsen samlede årsværksforbrug i 2014 (inklusiv Jernbanenævnet og Bornholms Lufthavn) udgør 341, hvilket er 19 årsværk flere end i Forøgelsen skyldes bl.a. en omlægning af lønstrukturen, for en række medarbejde, hvor man er gået fra faste funktionsrådighedstilæg, som ikke påvirker årsværkforbruget, til plustidsaftaler, som påvirker årsværksforbruget. Dertil kommer det yderligere årsværksforbrug som følge af at Trafikstyrelsen i 2014 har overtaget opgaver fra Kystdirektoratet. Endelig er der tilført årsværk til opgaveløsningen i Trafikstyrelsen særligt på luftfartsområdet. Den gennemsnitlige årsværkspris i 2014 er kr., hvilket i forhold til 2013 er et fald på kr. Faldet skyldes bl.a. den ændrede lønstruktur, som genererer årsværk uden yderligere lønomkostninger. Samtidig har Trafikstyrelsen i 2014 haft årsværk uden lønomkostninger som følge af hensættelser i 2013 til medarbejdere, som har været fritstillet i Opgaver og ressourcer I tabel 3 og tabel 3a vises Trafikstyrelsens ressourceforbrug fordelt på hhv. hovedopgaver og hovedkonti på finansloven: Skematisk oversigt Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Indtægtsført Opgave (beløb i mio. kr.) bevilling i alt Øvrige indtægter Omkostninger inkl. overhead Andel af årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -36,0-1,4 37,3-0,1 Trafiksikkerhed -29,7-156,0 176,0-9,7 Mobilitet -14,0-128,7 127,3-15,5 Grøn transport -6,1 0,0 4,5-1,6 Jernbanenævnet -0,1-4,3 3,9-0,5 Bornholms Lufthavn -24,9-14,4 35,6-3,7 I alt -110,9-304,8 384,6-31,0 Note: Der er foretaget en manuel opgørelse. Det skal bemærkes, at i forhold til årsrapporten for 2013 er Trafiksikkerhed for luftfart, jernbanen og vejtransport lagt sammen i 2014 i overensstemmelse med finansloven for (36)

11 Tabel3a: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens hovedkonti på finansloven Hovedkonto (beløb i mio. kr.) Indtægtsført bevilling i alt Øvrige indtægter Omkostninger inkl. overhead Andel af årets overskud Almindelig virksomhed -92,8-5,2 102,8 4, Taksationskommissioner -1,3 0,0 1,0-0, Lufttrafiktjeneste Danmark (ATM) Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart Gebyrfinansieret tilsyn med posttilsyn Gebyrfinansieret opgaver m.v. med chaufføruddannelsen Gebyrfinansieret opgaver m.v. med jernbaner Beslutningsgrundlag ifm. Forbedring af den kollektive trafik Analyser, forundersøgelser mv. i regi af Togfonden DK Bilsyn (Indtægtsdækket virksomhed) 2,9-125,5 108,5-14,1 7,3-96,8 75,2-14,5 0,0-2,2 1,2-0,9 0,0-8,0 5,9-2,1 0,0-18,7 16,6-2,2-0,2 0,0 0,2 0,0-1,7 0,0 1,7 0,0 0,0-29,7 32,0 2, Udlånte tjenestemænd 0,0 0,0 0,0 0, Jernbanenævnet -0,1-4,3 3,9-0, Bornholms Lufthavn -24,9-14,4 35,6-3,7 I alt -110,9-304,8 384,6-31, Uddybende oplysninger Hovedopgavernes andel af årets overskud er forklaret i afsnit 4.7 bevillingsregnskabet og afsnit 5.3 gebyrfinansieret virksomhed Målrapportering Dette afsnit indeholder en overordnet afrapportering på Trafikstyrelsens resultatkontrakt og en uddybende analyse af udvalgte resultatkrav. Trafikstyrelsens resultatkontrakt for 2014 indeholder 18 resultatkrav, hvoraf 8 er opfyldt, 9 er delvist opfyldt, og 1 ikke er opfyldt. Trafikstyrelsen vurderer målopfyldelsen som tilfredsstillende. 11 (36)

12 3.6.1 Skematisk oversigt Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Resultatkrav 2014 Max point Resultatkravsopfyldelse Effektive regler Tildelt point 1.1 Regulering og regelforenkling Indflydelse på EU s lovgivningsproces 5 3 Sikker jernbane i vækst 2.1 Tilsyn med jernbane området Sikre køretøjer 3.1 Risikobaseret tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder Kvalitet af syn 8 5 Sikker civil luftfart 4.1 Implementering af tilsynsstrategi og praksis Tilsyn med luftfartsområdet 8 5 Transportmarkeder med lige og fair konkurrencevilkår 5.1 Markedsudvikling Takstfastsættelse og udvikling for Københavns 4 4 Lufthavn 5.3 Godskorridor Vækst i kollektiv trafik 6.1 Strategiske analyser Opfølgning på trafikkontrakter Forskningsbaseret myndighedsbetjening 3 3 Reduktion af transportsektorens CO2-udledning 7.1 Initiativer til fremme af grøn transport Køreplan for udfasning af fossile brændstoffer på transportområdet Kundebetjening 5 2,5 8.1 Performance og forbedring af Trafikstyrelsens 4 4 hjemmeside 8.2 Ministerbetjening Budgetoverholdelse 4 0 Sum total: , Uddybende analyser og vurderinger af årets resultat Ét resultatkrav er ikke opfyldt. Det er resultatkrav 8.3 Budgetoverholdelse, hvor forskellen mellem det endelige regnskab og årsprognosen afgivet ved 3. kvartal 2014 ikke har overholdt den fastsatte indikatorgrænse. Der har været et mindreforbrug på hovedkonto (Trafikstyrelsen) og hovedkonto (Lufthavnsdrift). For hovedkonto skyldes mindreforbruget fortrinsvist ikke forbrugte midler til IT projekter, mens mindreforbruget på hovedkonto hovedsageligt skyldes flere indtægter end budgetteret på Bornholms Lufthavns handling-opgaver. Trafikstyrelsen arbejder til stadighed med at forbedre prognosesikkerheden. For resultatkrav 1.2 om indflydelse på EU s lovgivningsproces, 5.1 om markedsudvikling og 6.2 om opfølgning på trafikkontrakter har departementet udtrykt manglende tilfredshed med kvaliteten af Trafikstyrelsens arbejde i enkelte tilfælde, hvorfor kravene er delvist opfyldt. 12 (36)

13 For resultatkrav 7.2 vedr. køreplan for udfasning af fossile brændstoffer på transportområdet, gælder at Trafikstyrelsen har bidraget til projektet i henhold til den aftalte arbejdsplan, herunder deltaget i arbejdsgruppemøder og styregruppemøder, men at kravet ikke er fuldt opfyldt, da der ikke er afholdt en konference om køreplanen, som fordret i kravet. I de følgende afsnit behandles målopfyldelsen på udvalgte væsentlige og strategiske områder i uddybende analyser. Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed Trafikstyrelsens arbejde med godkendelser og tilsyn skal understøtte transportvirksomhedernes selvforvaltning og egen læring, tage udgangspunkt i risikovurderinger, og sikre en effektiv, gennemsigtig og forudsigelig myndighedsbehandling. Trafikstyrelsens tilsynsproduktion for jernbane- og luftfartsområdet er specifikt indeholdt i resultatkontraktens resultatkrav 2.1 og 4.2, men tilsynsvirksomheden gælder også en række yderligere områder, som er indeholdt i nedenstående tabel. Trafikstyrelsen har samlet set gennemført tilsyn i henhold til de opstillede planer og måltal, jf. nedenstående tabel 5. Der er i 2014 gennemført flere tilsyn på safety-området på hhv. luftfart og jernbane og der er ligeledes foretaget flere vejkantskontroller end planlagt. Tabel 4a: Oversigt over Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed 2014 Tilsynsområde Antal gennemførte tilsyn Luftfartsområdet (tilsyn i alt excl. security) Tilsyn med flyvepladser og luftfartstjenester Tilsyn med uddannelsesvirksomheder 60 - Tilsyn på området for operative tilladelser Tilsyn på teknisk områder Tilsyn diverse 50 - Tilsyn på området for security (manddage) 188, Jernbaneområdet Systemtilsyn Anvendte auditdage Inspektioner (antal timer) Vejtransportområdet Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder Tilsyn med energimærkning af køretøjer 81 - Vejkantskontroller/tungvognkontroller (i samarbejde med Rigs- Måltal fra resultatkontrakten politiet) Tilsyn ved firmaadresser 74 - Tilsyn med vognmandsvirksomheder: bus og gods (stikprøvekontroller) Resultatkrav 3.1 Risikobaseret tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder Efter en årrække med fremgang i resultatet vedrørende oversete tekniske fejl samt korrekte synsresultater for nysynede køretøjer vendte udviklingen i Der er i 2014 gennemført en række tiltag med henblik på at udvikle tilsynet med synsvirksomheder, så det har maksimal sikkerhedseffekt med minimal gene for bilejere og synsvirksomheder. Trafikstyrelsen indførte d. 1. januar 2014 som forsøg et pointsystem til vurdering af synsvirksomheders adfærd under syn. Pointsystemet gør bedømmelser af fejl mere ensartet, gennemsigtigt og retfærdigt. Trafikstyrelsens sanktioner afhænger direkte af pointsummen. 13 (36)

14 Efter yderligere dialog og evaluering med branchen blev pointsystemet sat endeligt i drift foråret 2014, og styrelsens tilsynsprocesser er justeret i forhold hertil. Den 26. august indførtes en ny Smiley-ordning for synshaller. Den enkelte synshal bliver tildelt smileys på baggrund af Trafikstyrelsens tilsyn. På den måde kan borgerne se, hvordan de enkelte synshaller er blevet vurderet, før der køres til syn. Trafikstyrelsen foretog fra d. 1. december 2014 en test af et elektronisk system til udtagning af køretøjer til kontrol efter syn. IT-systemet kan udtage køretøjer i et bestemt område ud fra valgte parametre, hvormed der opnås en mere effektiv tilsynsindsats. Systemet er indført den 1. januar 2015 for alle synsvirksomheder. Kravet er delvist opfyldt. Der udestår at blive udarbejdet en tilsynsstrategi, der giver det overordnede mål for tilsynet med syns- og omsynsvirksomhederne. Denne udarbejdes i Resultatkrav 3.2 Kvalitet af syn Resultaterne af Trafikstyrelsens tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne viser at: 100 pct. af nysynede køretøjer er uden oversete, alvorlige færdselssikkerhedsmæssige fejl (krav 99 pct.); 90,5 pct. er uden oversete tekniske fejl (krav 90 pct.), og 89,5 pct. af de nysynede køretøjer har fået det korrekte synsresultat (krav 90 pct.). Der er sket en forbedring af de resultater, der særligt var målet for indsatsen i 2014, og resultatet vedrørende oversete tekniske fejl samt korrekte synsresultater for nysynede køretøjer er tilfredsstillende. Målet for korrekt synsresultat for nysynede køretøjer er derimod ikke opfyldt. Trafikstyrelsen har over året iværksat initiativer med henblik på at forbedre resultatet, herunder et analysearbejde af en række data, som vil danne grundlag for eventuelle initiativer til yderligere forbedringer af kvaliteten af syn. Samlet set for de 3 parametre, er resultatet af Trafikstyrelsens tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder dog det bedste resultat i de sidste 5 år. Kravet er delvist opfyldt. Resultatkrav 4.1 Implementering af tilsynsstrategi og praksis Der er i 2014 gennemført et arbejde med at implementere tilsynsstrategien på luftfartsområdet, som blev udarbejdet i Den overordnede målsætning er, at Trafikstyrelsen understøtter de danske luftfartsvirksomheders evne til at håndtere egne sikkerhedsrisici, og at tilsynsarbejdet sker på en transparent og ensartet måde. Det betyder, at virksomhedernes egne safety management systemer skal styrkes, mens detailtilsyn skal mindskes, i det omfang internationale regler tillader. De vigtigste elementer i 2014 har været: Der er udarbejdet en generisk model for risikobaseret planlægning og evaluering af tilsyn, som afprøves i 3 fagområder i Den udviklede model indebærer, at virksomheder kategoriseres i tre forskellige virksomhedsprofiler. Virksomhedsprofilerne bestemmer omfanget og karakteren af det tilsyn, virksomheden får. Udviklingsarbejdet er ikke kommet så langt som planlagt, især på grund af omprioritering af ressourcer til driftsområderne. Der er udarbejdet en tværgående procedure for reaktioner og sanktioner ved afvigelser ved tilsyn. Herved er det transparent for virksomhederne, hvad der sker, hvis man ik- 14 (36)

15 ke følger de angivne frister og afgørelser. Proceduren er afprøvet i et par konkrete situationer. For at øge transparensen skal de procedurer, der afspejler tilsynsforløbet, offentliggøres. Offentliggørelse af procedurer og checklister forventes først at ske ultimo marts Offentliggørelsen er således ikke sket i 2014, som fordret i resultatkravet. Ensartethed i tilsynsarbejdet har været efterspurgt af branchen. Den er forsøgt øget ved generel efteruddannelse, øget antal tilsynsbesøg med to inspektører, aftalt rotation af inspektører mellem tilsynsobjekter og løbende interne opfølgningsmøder i fagområderne, hvor tilsynsresultaterne kalibreres mellem inspektørerne. Kravet er delvist opfyldt. Resultatkrav 4.2 Tilsyn med luftfartsområdet I Trafikstyrelens Sikkerhedsrapport for 2013 (udgivet ultimo 2014) giver styrelsen en status på og analyse af flysikkerheden. Rapporten konkluderer at både den danske og internationale kommercielle luftfart har været meget sikker. Der er gennemført 598 tilsyn i 2014 på safetyområdet. Dermed er målet på de oprindeligt planlagte 521 tilsyn opfyldt. Det forøgede antal tilsyn skyldes bl.a. løbende ændringer i virksomhederne, som fordrer et tilsyn. Sådanne ændringer kan ikke indgå i en tilsynsplanlægning. For securityområdet gælder, at der er udført 189 manddage svarende til godt 85 pct. af det planlagte mål på 220 dage. Årsagen til nedjusteringen af forbrugte manddage er dels prioriteringen af en særlig handlingsplan på securityområdet, dels en stor medarbejderudskiftning og vakancer på inspektørområdet. Der er i 2015 tilført ressourcer til området og der er etableret en re-organisering der gennem klart definerede opgaver og ansvar skal sikre stabilitet på området. Kravet er delvist opfyldt. Resultatkrav 5.1 Markedsudvikling Trafikstyrelsen arbejder for at understøtte lige konkurrencevilkår inden for jernbane, luftfart og vejtrafikområdet. I 2014 har styrelsen således gennemført et stort arbejde med henblik på at implementere planen for cabotageinitiativer. Planen for cabotageinitiativer er fulgt, herunder ændring af godskørselsbekendtgørelsen i maj, behandling af rapporter fra Kommissionen, forberedelse af samråd mv. Social dumping i luftfarten har også været et stort emne i Trafikstyrelsen har været formand for en arbejdsgruppe om dette emne, med deltagelse af luftfartsselskaber, lufthavne, personaleorganisationer, interesseorganisationer og andre ministerier. Arbejdsgruppen har udarbejdet en omfattende redegørelse, der blev afleveret til Rådet for Dansk luftfart i april Der er i redegørelsen identificeret en række konkrete forslag mod social dumping i luftfarten, som der efterfølgende er blevet arbejdet videre med. Blandt andet har Trafikstyrelsen medvirket til at EASA har iværksat kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvorvidt de sikkerhedsmæssige regler modsvarer udviklingen i retning af mere fragmenterede virksomhedskonstruktioner og besætningskulturer. EASA har nedsat en arbejdsgruppe om emnet, hvori Trafikstyrelsen deltager. Redegørelsen er i en engelsk version fremsendt til EU Kommissionen samt samtlige medlemslande. Trafikstyrelsen har præsenteret redegørelsen ved flere lejligheder, bl.a. i markedskomi- 15 (36)

16 teen i EU den 5. december 2014, hvor der var udbredt anerkendelse fra de øvrige stater og EU Kommissionen af den danske rapport. Kravet er fuldt opfyldt. Resultatkrav 6.1 Strategiske analyser Trafikstyrelsen er nærmeste rådgiver for Transportministeriets departement vedrørende strategiske analyser og oplæg om jernbanetrafikken og den øvrige kollektive trafik. De strategiske analyser kortlægger fremtidens trafikale udfordringer og løsningsmuligheder, herunder forslag til nye baneanlæg og køreplaner mv. Trafikstyrelsen benytter sig i vidt omfang af eksterne rådgivere, ligesom arbejdet med trafikmodelkørsler sker i tæt samarbejde med DTU Transport, der faciliteter Landstrafikmodellen. I 2014 har Trafikstyrelsen udarbejdet en række analyser, bl.a.: analyse af et sammenhængende kollektivt net, med knudepunkter i Ny Ellebjerg og Glostrup analyser vedr. Aarhus-Galten-Silkeborg godsanalyse analyse af Esbjerg Nærbane bidrag til Kattegatanalyse i samarbejde med Vejdirektoratet. Trafikstyrelsen har derudover bidraget til kommissorium for automatiske S-tog i hovedstadsområdet, og indgår i det videre arbejde i Trafikstyrelsen indgår i styregruppen for Togfond anlægsprojekterne, samt i de arbejdsgrupper som Vejdirektoratet har nedsat vedr. VVM på Vestfyn og for Vejle fjord-broen. Trafikstyrelsen har efter aftale med Vejdirektoratet stået for en generel information om Togfonden og Timemodellen på borgermøder for de nævnte projekter. Kravet er fuldt opfyldt. Resultatkrav 8.2 Ministerbetjening Trafikstyrelsen har i 2014 behandlet i alt 520 ministersager, hvoraf 13 har overskredet fristen, svarende til en opfyldelsesgrad på 97,5 pct. I de tilfælde, hvor tidsfristen var overskredet, er der primært tale om kortvarige tidsoverskridelser. Transportministeriets departement har i enkelte tilfælde udtrykt manglende tilfredshed med kvaliteten af besvarelserne, hvorfor kravet samlet er delvist opfyldt. 16 (36)

17 3.7 Redegørelse for reservation Trafikstyrelsens reservation er fra 2013 til 2014 steget fra 21,3 mio. kr. til 25,0 mio. kr., jf. tabel 5. Tabel 5: Trafikstyrelsens reservationer (mio. kr.) Mio. kr. Reserveret år Reservation Primo 2014 Produkt/opgave Trafiksikkerhed Ny bevilling 2014 Forbrug 2014 Reservation ultimo 2014 Tilbageført Forventet afsluttet Simulator til lokoføreruddannelsen ,7 0,2 12, E-Call ,8 1,8 6, Udvikling af Godkendelsesordning for SCR-systemer Kampagne mod højresvingsulykke Mobilitet Ny bane Aarhus- Galten - Silkeborg Analyse af fremme af gods på banen Grundlag ifm. forbedringer af den koll. trafik Center for grøn transport Overvågning af CO2 udslip fra varebiler ,5 0,0 0,5 0, ,0 0,9 0,1 0, ,0 3,9 0,2 3, ,0 2,0 1,3 0, ,0 1,0 0,4 0, ,0 1,0 0,2 0, ,3 0,0 0,3 0,0 I alt 21,3 8,8 4,2 0,8 25,0 Note: På Godkendelsesordning for SCR-systemer har der i 2014 været et forbrug på ca kr. Ved en fejl er der ved reservationen angivet et forbrug på ca kr. Stigningen i reservationerne på i alt 3,7 mio. kr. fra primo 2014 til ultimo 2014 skyldes primært nye reservationer, der kommer fra bevillingsmidler givet i 2014, der først bruges i 2015 og Reservationerne til bilviden.dk og CO2 udslip fra varebiler er tilbageført, da aktiviteterne henholdsvis skal aktiveres og ikke gennemføres, som det tidligere var forventet. 3.8 Forventninger til de(t) kommende år Trafikstyrelsen har en række tværgående strategiske indsatsområder for de(t) kommende år. Indsatsområderne går på tværs af styrelsens arbejde med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på vej, bane og i luften samt på post- og havneområdet. Trafikstyrelsen arbejder - i åben dialog med transportvirksomheder og borgere - for, at styrelsens indsats har dokumenteret effekt Alle skal opleve sikker drift, kvalitet, effektivitet og klar kommunikation i kontakten med Trafikstyrelsen Trafikstyrelsens regulering samt godkendelses- og tilsynsmetoder skal til stadighed udvikles, så de matcher den teknologiske og markedsmæssige udvikling på transportområdet. Hertil kommer indsatsområder for hhv. regulering, godkendelse og tilsyn samt planlægning og markedsudvikling. 17 (36)

18 I 2015 vil Trafikstyrelsen bl.a. fortsat bidrage til at sikre dansk indflydelse på EU s lovgivningsproces på transportområdet ved proaktivt at påvirke lovgivningsprocessen med danske holdninger. Det gælder bl.a. på erhvervstransportområdet, hvor social dumping er prioriteret og på jernbaneområdet, hvor det fælleseuropæisk togkontrol- og kommunikationssystem (European Rail Traffic Management System) er på dagsordenen. På luftfartsområdet vil Trafikstyrelsen bl.a. bidrage til dagsordenen om social dumping og regelshopping, passagerrettigheder og regulering af droner. Trafikstyrelsen har i de seneste år udarbejdet flerårige tilsynsstrategier på jernbaneog luftfartområdet. Det sker med henblik på at harmonisere tilsynsplanlægning og udmøntningen af styrelsens fastsatte principper for tilsyn på tværs af transportformerne herunder metoder for risikovurderinger og udvælgelse af tilsynsemner. Tilsynsplanerne skal fokusere indsatsen, hvor den er mest nødvendig og giver størst værdi. I 2015 vil Trafikstyrelsen udarbejde en overordnet tilsynsstrategi, der omfatter det markedsrelaterede tilsyn i forhold til erhvervstransport, luftfart og post. 18 (36)

19 4. Regnskab 4.1 Anvendt regnskabspraksis Trafikstyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets økonomiske administrative vejledning ( Trafikstyrelsens bygninger på Bornholms Lufthavn afskrives over 30 år fremfor 50 år som er standard i de statslige regler. Trafikstyrelsen fik godkendt denne afvigelse fra de statslige regler i forbindelse med etableringen af den oprindelige åbningsbalance i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskaber. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO s (FN s luftfartsorganisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne Feriepengeforpligtigelse og hensættelse til merarbejde og fleks er beregnet på baggrund af medarbejdernes feriesaldi og opsparede merarbejdstimer, jf. Trafikstyrelsens tidsregistreringssystem og gennemsnitlig timepris for henholdsvis chefer (kun i forhold til ferie) og medarbejdere i Trafikstyrelsens centre. Trafikstyrelsen hensætter også beløb til den særlige feriegodtgørelse som udbetales i Trafikstyrelsens regnskab indeholder en udgift til forventede tab på debitorer. Denne post er opgjort skønsmæssigt på baggrund af Trafikstyrelsens forventninger. Det forventede tab på debitorer er bogført på konto 2295 med en modpost på aktivsiden, som en reduktion af Trafikstyrelsens tilgodehavender. I forhold til ATM (Lufttrafiktjeneste, Danmark) fastlægges indtægterne i en costbase baseret på et forventet antal overflyvninger i dansk luftrum (såkaldte serviceenheder) og en pris pr. overflyvning (serviceenhedsraten). Hvis indtægterne afviger fra costbasen som følge af flere eller færre serviceenheder, har Trafikstyrelsen en forpligtigelse/ret til i det næstfølgende år (år N+2) at korrigere costbasen og derved reducere/øge servicehedsraten. Trafikstyrelsens regnskab indeholder ikke en værdiansættelse af rettigheden/forpligtigelsen til i år N+2 at korrigere costbasen på ATM som følge af, at det faktiske antal serviceenheder afviger fra antallet i costbasen. 4.2 Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Trafikstyrelsen havde i 2014 indtægter på i alt 415,7 mio. kr. og omkostningerne på i alt 384,6 mio. kr., hvilket resulterer i et overskud på 31,0 mio. kr., jf. tabel 6. I 2013 havde Trafikstyrelsen et overskud på 7,5 mio. kr. Indtægter I forhold til 2013 er Trafikstyrelsens indtægter vokset med 19,7 mio. kr. svarende til 5,0 pct. Stigningen i indtægter skyldes altovervejende en stigning i gebyr- og afgiftsindtægter på 39,0 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 16 pct. Stigningen i gebyrer- og afgiftsindtægterne vedrører hovedsageligt indtægterne fra Eurocontrol vedr. ATM-området samt indtægter fra gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart. Vedrørende sidstnævnte skyldes merindtægterne i forhold til 2013 primært, at safety-bidraget er opkrævet hele 2014, mens det alene havde halvårsvirkning i 2013, hvor det blev indført i forbindelse med gebyr- og afgiftsreformen på 19 (36)

20 området. Desuden var indtægterne i 2013 reduceret på grund af tilbagebetaling af årsgebyrer som følge af samme reform. Overskud på gebyr- og afgiftsordninger skal tilbageføres til brugerne inden for samme område, således at der inden for en periode dannes balance i de enkelte ordninger. Indtægtsført bevilling er faldet 15,0 mio. kr. eller 12 pct. fra 2013 til Faldet skyldes modsatrettede forhold, hvor de væsentligste fremgår af det efterfølgende: 2014 bevillingen er i forhold til 2013 bevillingen reduceres pga. følgende: Bevillingen til lokomotivførersimulator som indgik i 2013 med 12,7 mio. kr. Overførsel af bevilling til vintertjeneste i Vejdirektoratet i 2014 (12,0 mio. kr.) Samtidig er bevillingen forhøjet mellem 2013 og 2014 pga. følgende forhold: Tilførsel af bevilling i 2014 i forbindelse med overtagelse af opgaver fra Kystdirektoratet (3,9 mio. kr.) Mindre reservering af bevilling i 2014 i forhold til 2013 (7,3 mio. kr.) Omkostninger Trafikstyrelsens omkostninger er i forhold til 2013 faldet med 3,9 mio. kr. svarende til 1 pct. Faldet i omkostninger i 2014 er resultatet af en række modsatrettede forhold, hvor de mest væsentlige er følgende: Et fald i Andre driftsomkostninger (19,8 mio. kr.), som primært skyldes, at Trafikstyrelsens regnskab i 2014 ikke i samme omfang som i 2013 er belastet af tab på debitorer samt tab i forbindelse med skrotning af anlæg. Den store omkostning vedrørende debitorer i 2013 skyldes, at Trafikstyrelsen i 2013 iværksatte en gennemgående oprydning i debitormassen. Dertil kommer, at den forventede udgift til tab på udenlandske debitorer vedrørende safety-bidraget, som Trafikstyrelsen optog på regnskabet i 2013, viste sig at være for stor. En stigning i Andre ordinære driftsomkostninger (10,3 mio. kr.) af teknisk karakter. Det drejer sig primært om, at der i 2013 regnskabet er tilbageført hensættelser vedrørende tilbagebetaling af forudbetalte årsgebyrer i forbindelse med gebyrreformen i Trafikstyrelsen havde i 2012 hensat 8,2 mio. kr. til at finansiere dette i Tilbagebetalingen blev i stedet foretaget som en reduktion af indtægter, som beskrevet ovenfor. En stigning i husleje udgifterne (4,7 mio. kr.), som skyldes, at der i 2013 kun er bogført 3 kvartalers husleje, jf. Trafikstyrelsens årsrapport for 2013 Stigning i personaleomkostninger, som vedrører overtagelse af opgaver fra Kystdirektoratet (3,9 mio.kr.) Trafikstyrelsens ekstraordinære omkostninger er fra 2013 til 2014 reduceret (2,8 mio. kr.) Størstedelen af udgifterne i 2013 var en engangsudgift på 2,1 mio. kr. som følge af en erstatningssag. Trafikstyrelsen har i 2014 ikke haft sager af denne type. 20 (36)

21 Tabel 6: Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (mio. kr.) Bevilling A. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -136,9-114,6-132,8 Reserveret af indeværende års bevilling 12,7 6,6 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -1,7-2,8 Indtægtsført bevilling i alt -125,9-110,9-132,8 Salg af varer og tjenesteydelser -15,8-16,0-12,6 Tilskud til egen drift -0,3-0,4 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 Gebyrer -245,0-283,9-266,8 Ordinære driftsindtægter i alt -386,9-411,2-412,2 B. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 Husleje 10,6 15,3 14,1 Forbrugsomkostninger i alt 10,6 15,3 14,1 Personaleomkostninger Lønninger 198,9 198,0 192,3 Pension 29,5 29,8 Lønrefusion -51,7-45,1 1 Andre personaleomkostninger 1,5-0,5 Personaleomkostninger i alt 178,3 182,2 192,3 Andre ordinære driftsomkostninger 128,0 138,3 108,4 Af- og nedskrivninger 10,2 10,0 8,0 Ordinære driftsomkostninger i alt 327,1 345,8 322,8 C. Resultat af ordinær drift (A+B) -59,7-65,4-89,4 D. Andre driftsposter Andre driftsindtægter -7,8-4,4-1,8 Andre driftsomkostninger 55,8 36,0 88,3 E. Resultat før finansielle poster (C+D) -11,8-33,9-2,9 F. Finansielle poster Finansielle indtægter -0,8 0,0 Finansielle omkostninger 2,8 2,9 2,9 G. Resultat før ekstraordinære poster(e+f) -9,8-31,0 0,0 H. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter -0,5 0,0 Ekstraordinære omkostninger 2,8 0,0 Årets resultat (G+H) -7,5-31,0 0,0 Note: Af lønrefusionerne i 2014 på 45,1 mio. kr. vedrører 41,0 mio. kr. udlånte tjenestemænd. I 2013 udgjorde refusionerne vedrørende udlånte tjenestemænd 47,2 mio. kr. af de samlede 51,7 mio. kr. Altså er Trafikstyrelsens øvrige lønrefusioner faldet med 0,3 mio. kr Resultatdisponering Tabel 7: Resultatdisponering Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -31,0 Disponeringer i alt -31,0 Note: Der er i 2014 en afvigelse på 605 kr. mellem årets resultat og resultatdisponeringen. Det skyldes korrektionen af den difference som opstår i 2013 som følge af at der blev bogført poster efter resultatdisponeringen. 21 (36)

22 4.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Nedenstående tabel B viser de hensættelser fra ultimo 2013 som Trafikstyrelsen i 2014 har tilbageført med udgiftsvirkning på mere end 0,1 mio. kr. Tabel B: Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Hensættelser (mio kr.) 3,1 Forklaring Åremål Bemærkninger Der er i 2014 indtægtsført 0,4 mio. kr. ifb. med fratrædelser af medarbejdere på åremålskontrakter. 4.3 Balancen Trafikstyrelsen har ved udgangen af 2014 aktiver og passiver for i alt 248,0 mio. kr., jf. tabel 8. Balancens værdi er i løbet af 2014 steget med 31,4 mio. kr. Tabel 8: Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) A. Anlægsaktiver A. Egenkapital 4 I. Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 14,5 14,5 Færdiggjorte udviklingsprojekter 15,0 12,5 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter, 1,6 0,7 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 licenser mv. Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 Udviklingsprojekter under opførelse 0,4 1,2 Overført overskud 53,5 84,5 Immaterielle anlægsaktiver i alt 16,9 14,4 Egenkapital i alt 68,0 99,1 5 II. Materielle anlægsaktiver B. Hensatte forpligtelser Grunde, arealer og bygninger 16,5 20,2 7 Hensatte forpligtelser i alt 14,0 9,1 Infrastruktur 8,5 7,2 C. Gæld Produktionsanlæg og maskiner 7,1 7,3 I. Langfristede gældsposter Transportmateriel 1,5 4,4 FF4 Langfristet gæld 55,3 56,5 Inventar og IT udstyr 1,4 0,9 FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 Igangværende arbejder for egen 6,8 2,6 Donationer 0,0 0,0 regning Prioritetsgæld 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 41,9 42,6 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 III. Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld i alt 55,3 56,5 Statsforskrivning 14,5 14,5 II. Kortfristede gældsposter Finansielle anlægsaktiver i alt 14,5 14,5 Leverandører af varer og Anlægsaktiver i alt (I+II+III) 73,4 71,6 tjenesteydelser 22,7 22,9 B. Omsætningsaktiver 8 Anden kortfristet gæld 4,6 2,1 I. Varebeholdninger i alt 0,0 0,0 Skyldige feriepenge 22,5 24,0 6 II. Tilgodehavender i alt 63,8 61,2 Igangværende arbejder for 8,2 8,7 III. Periodeafgrænsningsposter 3,6 fremmed regning IV. Værdipapirer i alt 0,0 0,0 Reserveret bevilling 21,3 25,0 V. Likvide beholdninger Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,7 FF5 Uforrentet konto 20,4 29,5 Kortfristet gæld i alt 79,3 83,3 FF7 Finansieringskonto 59,1 82,2 Gæld i alt (I+II) 134,6 139,9 Andre likvider 0,0 0,0 Passiver i alt (A+B+C) 216,6 248,0 Likvide beholdninger i alt 79,5 111,7 B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV) 143,3 176,5 Aktiver i alt (A + B) 216,6 248,0 På aktiv-siden er der tale om følgende større modsatrettede ændringer i forhold til ultimo En stigning i Trafikstyrelsens omsætningsaktiver på 33,2 mio. kr., som hovedsageligt skyldes en stigning i de likvide beholdninger på 32,2 mio. kr. kombineret med en stig- 22 (36)

23 ning i periodeafgrænsningsposterne på 3,6 mio. kr. og et fald i Trafikstyrelsens tilgodehavender på 2,6 mio. kr. Faldet i Trafikstyrelsens tilgodehavender er resultatet af Trafikstyrelsens oprydning i debitormassen, som er blevet foretaget i perioden 2013 til Debitormassen (se note 3) ultimo 2014 er således 10,5 mio. kr. lavere end ultimo Det skyldes primært et stort fald i antallet af dubiøse debitorer, som et resultat af, at de dubiøse debitorer er overført til SKAT til inddrivelse. Et fald i værdien af Trafikstyrelsens anlægsaktiver på 1,8 mio. kr., som udelukkende vedrører de immaterielle anlægsaktiver. På passiv-siden er der tale om følgende større modsatrettede ændringer i forhold til ultimo 2013 En stigning i overført overskud på 31,0 mio. kr. svarende til resultatet i 2014 Et fald i de hensatte forpligtigelser på 4,9 mio. kr., som skyldes, at hensættelsen til rådighedsløn er reduceret. Hensættelsen til rådighedsløn vil blive afviklet i En stigning i den korfristede gæld på 4,0 mio. kr., som primært skyldes, at den reserverede bevilling i Trafikstyrelsen er øget med 3,7 mio. kr., jf. afsnit 3.7 om reserveret bevilling. 4.4 Egenkapitalen Trafikstyrelsens egenkapital er i 2014 forøget med 31,0 mio. kr. svarende til årets resultat. Ultimo 2014 udgør Trafikstyrelsens egenkapital 99,1 mio. kr. Tabel 9: Egenkapitalen Egenkapital primo året (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo -14,5-14,5 +Ændring i reguleret egenkapital 0,0 0,0 Reguleret egenkapital ultimo -14,5-14,5 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændring i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo -46,0-53,5 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse +Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 +Overført fra årets resultat -7,5-31,0 -Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 -Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo -53,5-84,5 Egenkapital ultimo året -68,0-99,1 23 (36)

24 Tabel 9a viser Trafikstyrelsens egenkapital fordelt på startkapital, bundet opsparing og fri opsparing. Tabel 9a: Fordeling af egenkapital Mio kr. Primo 2014 Primo 2015 Egenkapital i alt 68,0 99,1 - Heraf startkapital 14,5 14,5 - Heraf bundet opsparing i fx gebyrordninger: Jernbanenævnet 2,0 2, Lufthavnsdrift 6,2 9, Overskud fra gebyrer syn og omsyn af bilkøretøjer 9,8 9, Overskud fra indtægter på adm. af chaufføruddannelsen 6,6 8, Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM 6,2 20, Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart -15,0-0, Overskud fra gebyrer på posttilsyn 0,4 1, Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner 4,6 6,7 - Heraf overført overskud i øvrigt 32,7 25,9 Afsnit 5.2 Indtægtsdækket virksomhed og afsnit 5.3 Gebyrfinansieret virksomhed indeholder en opdeling af opsparingen på afgifter og gebyrer for relevante konti. 4.5 Likviditet og låneramme Trafikstyrelsen har i 2014 en udnyttelsesgrad af lånerammen på 70,2 pct. Lånerammeudnyttelsen er faldet med 2,3 pct. point i forhold til Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2014 Anlægsaktiver pr. 31. dec ,0 Låneramme på FL14 81,2 Udnyttelsesgrad i procent 70,2 Saldoen på FF4-kontoen (den langfristede gæld) udgør 56,5 mio. kr., mens værdien af anlægsaktiverne udgør 57,0 mio. kr. Forskellen på 0,5 mio. kr. skyldes anlægsposteringer, som er foretaget efter den 31. december Der er i januar 2015 flyttet likviditet i forhold til denne forskel. Den uforrentede FF5-konto, som skal svare til værdien af de hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld, er primo 2015 opgjort på baggrund af balancen ulti- 24 (36)

25 mo 2014, hvorefter saldoen skal udgøre 27,7 mio. kr. Der er derfor flyttet 1,8 mio. kr. fra finansieringskontoen (FF7) til den uforrentede konto (FF5). 4.6 Opfølgning på lønsumsloftet Tabel 11 viser Trafikstyrelsens lønsumsloft samt forbrug i Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto/mio.kr (Trafikstyrelsens driftsbevilling) (Jernbanenævnet) (Lufthavnsdrift) I alt Lønsumsloft FL 167,1 3,0 12,1 182,2 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 173,3 3,0 12,1 188,4 Lønforbrug under lønsumsloft 144,6 2,7 12,7 160,0 Difference (mindreforbrug) 28,7 0,3-0,6 28,4 Akk. uudnyttet lønsum ultimo 2013 Akk. uudnyttet lønsum ultimo ,1 1,7 0,5 97,2 123,7 2,0-0,1 125,6 Ultimo 2014 har Trafikstyrelsen akkumuleret uudnyttet lønsum på 125,6 mio. kr., som fordeler sig på hovedkontiene, jf. ovenstående tabel 11. Den uudnyttede lønsum videreføres til de kommende år. Der kan være underskud ved de enkelte konti, når blot der samlet set ikke er underskud. 25 (36)