Globalisering, WTO og dansk mejeribrug

Transkript

1 Globalisering, WTO og dansk mejeribrug Mælkeproduktion i en globaliseret verden Søren E. Frandsen

2 Globalisering og WTO International handel og WTO forhandlinger: ét blandt flere elementer i globaliseringen Den internationale handel er vokset gennem flere årtier bl.a. fordi en række lavlønslande i langt større omfang end tidligere deltager i den internationale handel Stigende velstand og voksende befolkninger

3 Globaliseringens muligheder Svaret på den stigende konkurrence er ikke defensive argumenter for at bevare støtten men fortsat fokusering på effektivitet, produktudvikling og anvendelse af de nye teknologiske muligheder som bio-, nano-, informations- og kommunikationsteknologien WTO: økonomisk vækst understøttes bedst af, at handlen afvikles på vilkår, der betyder at varer og tjenesteydelser produceres netop dér, hvor pris og kvalitet er den rigtige WTO: En friere verdenshandel rummer langt flere muligheder end trusler også for dansk mejeribrug

4 WTO forhandlingerne Hong Kong December 2005 Enighed om fælles sluterklæring og ramme for videre forhandling Landene er kommet tættere på hinanden dyb skepsis i u-lande Undgik et ødelæggende sammenbrud 30. april 2006: Forhandlinger om grundliggende regler afsluttes 31. juli 2006: Deadline for angivelse af aftalens gennemførelse Ultimo 2006: Tekniske detaljer færdiggøres

5 I. Eksportstøtte Sluttidspunkt: Eksportstøtte skal være afviklet ultimo 2013 Progressivitet: Substantiel nedskæring midtvejs i perioden Parallelitet: Alle former for eksportstøtte er omfattet

6 II. Indenlandsk støtte Tre bånd for reduktion af den handelsforvridende støtte Reduktionen skal ske lineært og med en %, der stiger opad i båndene EU skal placeres i det øverste bånd, USA og Japan i næste Enighed om at der skal udarbejdes discipliner for at sikre en effektiv reduktion af den samlede handelsforvridende støtte Kriterierne for støtte i grønne boks skal revurderes for at sikre ingen eller minimal forvridning af handlen

7 II. Indenlandsk støtte Samlet støttereduktion tre bånd Støtte > 60 mia. $ 70-80% 10 < støtte < 60 mia. $ 53-75% Støtte < 10 mia. $ 31-70% De minimis støtte (fortsat uenighed vedr. u-lande) Reduktion 50-80% Blå boks (uenighed om teknik vedr. begrænsninger) En vis konvergens enighed om at begrænse Gul boks (AMS) 3 kategorier (ikke fuld enighed om bånd) AMS > 25 mia. $ 70-83% 12/15 < AMS < 25 mia. $ 60-70% AMS < 0-12/15 mia. $ 37-60%

8 Smuthuller 1: Indenlandsk støtte Bunden og faktisk indenlandsk støtte (AMS, mio. ) Bunden støtte fra sidste runde Faktisk støtte 2001 Faktisk støtte efter reform EU USA Total AMS er et mål for samlet forvridende produktionsstøtte (gul boks), der skal reduceres. Hertil kommer de minimis og delvis afkoblede støtteordninger under produktionsbegrænsede foranstaltninger (blå boks), der tilsammen udgør indenlandsk støtte i alt (der også skal reduceres tilsvarende) (samlet støtte = gul+blå+de minimis)

9 Smuthuller 1: Indenlandsk støtte Bunden og faktisk indenlandsk støtte (AMS, mio. ) % Bunden støtte fra sidste runde Faktisk støtte % (-11,3 mia. ) EU USA -53 % (5,3 mia. )

10 Smuthuller 1: Indenlandsk støtte men AMS indeholder også markedsprisstøtte Bunden støtte fra sidste runde Faktisk støtte EU -0 % (0 mio. ) USA -40 % (4 mia. )

11 Smuthuller 1 Bunden og faktisk indenlandsk støtte (AMS, mio. ) Reduktioner i den bundne indenlandske støtte vil således kun i få lande føre til reelle reduktioner i den nuværende faktiske støtte og EU skal formentlig ikke ved % reduktionskrav ændre i den nuværende direkte støtte

12 III. Told og markedsadgang Niveaudelt tilgang (langt fra enighed) Inddelt i 4 kategorier højeste satser reduceres mest Ikke enighed om bånd og reduktioner Nogle forkaster ideen om maximale satser, andre % Følsomme og særlige produkter (lang fra enighed) Forslag: 1% til 15% af landbrugsprodukterne Særlig og differentieret behandling Arbejdshypotese: fire niveauer for reduktioner for u-landene Enighed om mindre reduktioner

13 Smuthuller 2: Told Bundne og faktiske toldsatser (landbrug), % Luft I-lande U-lande Fattigste u-lande EU USA Mercosur SSA-LDC

14 Smuthuller 2: Told Bundne og faktiske toldsatser (mejeriprodukter), % 600 Smør Ost Mælkekonserves Japan Norge Saudi Arabien Japan Norge Saudi Arabien Japan Norge Saudi Arabien Bundne toldsatser Faktisk anvendte

15 Smuthuller 2: Told Bundne og faktiske toldsatser Reduktioner i de bundne toldsatser vil således ikke altid føre til tilsvarende reduktioner i de faktiske satser og dermed til en øget markedsadgang

16 bånd 1 bånd 2 bånd 3 bånd 4 USA forslag G20 forslag EU forslag 0 Bånd : 0-20 Bånd: 0-20 Bånd: 0-30 Bånd: Bånd: Bånd: Bånd: Bånd: Bånd: Bånd: > 60 Bånd: > 75 Bånd: > 90 III. Told og markedsadgang Forslag vedr. båndinterval og reduktioner

17 EU toldsats på import af ost Nuværende og forslag til nye bundne toldsatser Nye bundne EU forslag = Nye bundne G20 forslag = Nye bundne USA forslag = USA Japan Norge Saudi Arabien bunden i dag anvendt i dag

18 Told på dansk eksport af ost Nuværende og forslag til nye bundne toldsatser 1000 log skala, procent Nye bundne EU forslag = Nye bundne G20 forslag = Nye bundne USA forslag = 1 USA Japan Norge Saudi Arabien bunden i dag anvendt i dag

19 Told på dansk eksport af smør Nuværende og forslag til nye bundne toldsatser 1000 log skala, procent Nye bundne EU forslag = Nye bundne G20 forslag = Nye bundne USA forslag = 1 USA Japan Norge Saudi Arabien bunden i dag anvendt i dag

20 Gevinster fuld liberalisering Globale gevinster udgør godt 1800 mia. kr. årligt 560 mia. kr. tilfalder de fattige lande 32 mio. færre, der lever i ekstrem fattigdom 4 gange større end årlige udviklingsbistand fra rige til fattige lande 1150 mia. kr. forklares af landbrugsliberaliseringer 1000 mia. kr. forklares af de rigere landes liberaliseringer 93 % forklares af øget markedsadgang 2 % forklares af fjernelse af eksportstøtten 5 % forklares af reduktion i den indenlandske støtte

21 Et WTO scenario Eksportsubsidier fases helt ud Bunden indenlandsk støtte EU og USA -75% Reduktion i bundne toldsatser I-lande: t < 15% -45% 15% < t < 90% -70% t > 90% -75% U-lande: t < 20% -35% 20% < t < 60% -40% 60% < t > 120% -50% t > 120% -60% Reduktion i told for ikke-landbrugsprodukter -50/-33/0%

22 Gevinster af en WTO aftale globale indkomstgevinster på 575 mia. kr. ca. 2,5 mio. færre, der lever for 1 $ eller mindre pr. dag Realindkomsten i EU25: +190 mia. kr. pr. år (0,3 %) Konsekvenser for europæisk landbrug: Værditilvæksten: -15 % Produktionen: -0,3 % Beskæftigelsen: -2,8 %

23 Smuthuller 3 De følsomme produkter Mindre reduktioner for blot 2% af landbrugsprodukterne da reduceres gevinsterne med 75% og gevinsterne for udviklingslandene forsvinder helt fordi mindre (eller slet ingen) reduktioner i udviklingslandene megen luft mellem bundne og anvendte toldsatser i u-lande

24 Analysens konklusioner Store økonomiske gevinster på spil i forhandlingerne U-landene kan vinde betydeligt: Antal fattige kan falde med 32 mio. mennesker (5%) ved fuld liberalisering Det er fortsat på landbrugsområdet, hvor største reformbehov Disciplinering af indenlandsk støtte er vigtig men øget markedsadgang er afgørende Store reduktioner i direkte støtte er nødvendig for at nå reelle fald Selv med -75% er det kun 2-4 lande, som skal reducere støtten

25 Analysens konklusioner Meget store reduktioner i bundne toldsatser er nødvendige for at øge markedsadgangen Selv med meget store reduktioner i toldsatserne vil der nås relativt lidt, hvis lempelige vilkår for de følsomme produkter Med 2% undtagelser (-15 %) reduceres gevinsten med 75% Med den meget store forskel mellem forhandlede satser og faktisk told indebærer at u-landene kun skal gennemføre få reduktioner At få liberaliseringer for andre varer og tjenester vil forøge gevinsterne mærkbart og særligt i udviklingslandene

26 Udsigterne for dansk mejeribrug De økonomiske udsigter for dansk mælkeproduktion er behæftet med nogen usikkerhed navnlig på lidt længere sigt Usikkerhedsfaktorer: Den kommende WTO-aftale samt de konsekvenser, aftalen vil kunne få, for afsætningspriserne og hermed på kvægbrugets indtjening samt ikke mindst på ejendomspriserne Størrelsen af den nye afkoblede støtte efter 2012 men også af den fremtidige rente

27 Værdien af betalingsrettigheder Grundforløb (uændret støtte): Udbetalingen fra betalingsrettighederne, herunder gradueringen, forbliver uændret regnet i løbende kroner - fra og med 2012 (støtten realt set falder i takt med inflationen) Scenario 1 (gradvis udfasning): Den afkoblede støtte udfases i form af en forøgelse af gradueringen med 2 pct. point om året fra og med 2013, (fuldt afviklet i 2060) Scenario 2 (afvikling): Den afkoblede støtte afvikles fuldstændigt fra og med 2013 Grundforløb stemmer nogenlunde overens med landmændenes aktuelle forventninger Scenarierne er udtryk for mulige skift i landmændenes forventninger.

28 Konsekvenser for Nutidsværdien af betalingsrettighederne? Værdien af ejendommen, kvoten og rettighederne? Den forventede markedsværdi af rettighederne? Værdien af den faste ejendom som følge af reformen?

29 Malkekvægbrug, 2 helårsarbejdere og derover Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik: - Dyrket areal, inkl. brak på 107 ha - 95 malkekøer i gennemsnit pr. bedrift - Handelsværdi af fast ejendom+mælkekvote=16 mio. kr./ bedrift - Heraf jord = 2,9 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift. - Handelsværdi pr. ha. = kr. pr. ha. Forudsætning ved følgende beregninger: Nominel kalkulationsrente på 6 % p.a. før skat

30 Nutidsværdi af betalingsrettigheder for malkekvægbrug med 2 helårsarbejdere og derover kr. pr. stk./ha Uændret støtte Uændret støtte: 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. pr. bedrift

31 Nutidsværdi af betalingsrettigheder for malkekvægbrug med 2 helårsarbejdere og derover kr. pr. stk./ha Uændret støtte Gradvis udfasning Uændret støtte: 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. pr. bedrift Gradvis udfasning: 4,7 mio. kr. 4,0 mio. kr. 3,1 mio. kr. pr. bedrift

32 Nutidsværdi af betalingsrettigheder for malkekvægbrug med 2 helårsarbejdere og derover kr. pr. stk./ha Uændret støtte Gradvis udfasning Afvikling Uændret støtte: 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. pr. bedrift Gradvis udfasning: 4,7 mio. kr. 4,0 mio. kr. 3,1 mio. kr. pr. bedrift Afvikling (2013): 2,0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. pr. bedrift

33 Forventet fald i værdien af fast ejendom, mælkekvoter og betalingsrettigheder kr. pr. ha Gradvis udfasning Afvikling Gradvis udfasning: 1,4 mio. kr. 2,2 mio. kr. 3,0 mio. kr. pr. bedrift Afvikling (2013): 4,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. 6,1 mio. kr. pr. bedrift Forudsættes den afkoblede støtte uændret efter 2012 (og afspejlet i nuværende ejendoms- og kvotepriser) antages reformen ikke at påvirke den samlede værdi af landbrugskapitalen.

34 Værditab i landbrugskapitalen Kontant handelsværdi af fast landbrugsejendom, inkl. stuehuse, samt handelsværdien af mælkekvoter for de pågældende bedrifter udgjorde i 1. halvår 2004 ca kr. pr. ha landbrugsjord Værditabet i 2006 de to scenarier svarer til hhv. 9 og 25 %

35 Betalingsrettighedernes forventede markedsværdi for malkekvægbrug med 2 helårsarbejdere og derover kr. pr. stk. / ha ekskl. udtagningsrettigheder Uændret støtte Uændret støtte: 3,9 mio. kr. 3,9 mio. kr. 3,9 mio. kr. pr. bedrift Markedsprisen ligger væsentligt under nutidsværdien - kun en del af afkoblede støtte kapitaliseres i betalingsrettighederne - resten kapitaliseres i landbrugsjorden

36 Betalingsrettighedernes forventede markedsværdi for malkekvægbrug med 2 helårsarbejdere og derover kr. pr. stk. / ha ekskl. udtagningsrettigheder Uændret støtte Gradvis udfasning Uændret støtte: 3,9 mio. kr. 3,9 mio. kr. 3,9 mio. kr. pr. bedrift Gradvis udfasning: 3,3 mio. kr. 2,9 mio. kr. 2,5 mio. kr. pr. bedrift

37 Betalingsrettighedernes forventede markedsværdi for malkekvægbrug med 2 helårsarbejdere og derover kr. pr. stk. / ha ekskl. udtagningsrettigheder Uændret støtte Gradvis udfasning Afvikling Uændret støtte: 3,9 mio. kr. 3,9 mio. kr. 3,9 mio. kr. pr. bedrift Gradvis udfasning: 3,3 mio. kr. 2,9 mio. kr. 2,5 mio. kr. pr. bedrift Afvikling (2013): 1,3 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. pr. bedrift

38 Betalingsrettighedernes markedsværdi Markedsprisen vil således i høj grad afhænge af forventningerne til - varigheden og - størrelsen af afkoblede støtte hvorfor det er vanskeligt at sige mere præcist på hvilket niveau markedspriserne kommer til at ligge i 2006 og frem.

39 Forventet fald i værdien af fast ejendom som følge af reformen, kr. pr. ha Uændret støtte Uændret støtte: 1,7 mio. kr. 1,7 mio. kr. 1,7 mio. kr. pr. bedrift Forudsættes reformen ikke at påvirke den samlede værdi af landbrugskapitalen er der i grundforløbet alene tale om en omfordeling af værdien af landbrugskapitalen

40 Forventet fald i værdien af fast ejendom som følge af reformen, kr. pr. ha Uændret støtte Gradvis udfasning Uændret støtte: 1,7 mio. kr. 1,7 mio. kr. 1,7 mio. kr. pr. bedrift Gradvis udfasning: 2,4 mio. kr. 2,8 mio. kr. 3,3 mio. kr. pr. bedrift Scenarier: Omfordeling plus reduktion sfa. udfasning / afvikling

41 Forventet fald i værdien af fast ejendom som følge af reformen, kr. pr. ha Uændret støtte Gradvis udfasning Afvikling Uændret støtte: 1,7 mio. kr. 1,7 mio. kr. 1,7 mio. kr. pr. bedrift Gradvis udfasning: 2,4 mio. kr. 2,8 mio. kr. 3,3 mio. kr. pr. bedrift Afvikling (2013): 3,1 mio. kr. 3,8 mio. kr. 3,8 mio. kr. pr. bedrift Scenarier: Omfordeling plus reduktion sfa. udfasning / afvikling

42 Konklusioner Beregninger er illustrative og behæftet med usikkerhed men en gradvis udfasning af afkoblede støtte vil indebære betydelige fald i værdien af landbrugskapitalen i løbet af få år Den samlede markedsværdi af betalingsrettigheder vil i høj grad afhænge af forventninger til størrelse og varighed af den afkoblede støtte Uanset forventningerne vil markedsværdien komme til at ligge væsentlig under nutidsværdien kun en del af støtten kapitaliseres i rettighederne Landbrugsaktivernes handelsværdi vil afhænge af mange andre forhold en den afkoblede støtte (prisstøtte og rente)

43 Prisen på landbrugsejendomme synes meget høje 250 Kontantpriser er steget med 154 % siden Den reale stigning udgør knap 100 % Nettoafkast af kapitalen store udsving omk kr. pr. ha uden trend Forpagtningsafgiften minus ejendomsskatter vokset fra ca til ca kr. pr. ha - nogenlunde svarende til inflationen Markant lavere realrente i perioden Ejendomspriser, 1995 = 100 Forbrugerpriser, 1995 = Nettoafkast, kr. pr. ha1) Forpagtningsafgift, kr. pr. ha

44 Aktuelle ejendomspriser er baseret på forventninger om, at den afkoblede støtte bevares på et nogenlunde uændret niveau også efter 2012 og de må samtidig være baseret på en forventning om, at renten forbliver på det nuværende lave niveau Hvis det viser sig, at forventninger ikke indfries, må man forudse faldende priser på landbrugsejendomme.

45 Renteforøgelse på 1 % point Nedgangen i værdien af fast landbrugsejendom og betalingsrettigheder sfa. en forøgelse af den nominelle og den reale kalkulationsrente med 1 pct. point fra hhv. 6 pct. og 3 pct. Nuværende situation (før renteforøgelse): Kr. pr. ha. Kontantværdi af fast ejendom og bet.rettigheder, 1. halvår Heraf nutidsværdi af betalingsrettigheder Kontantværdi af fast ejendom - bet. rettigheders nutidsværdi

46 Renteforøgelse på 1 % point Nedgangen i værdien af fast landbrugsejendom og betalingsrettigheder sfa. en forøgelse af den nominelle og den reale kalkulationsrente med 1 pct. point fra hhv. 6 pct. og 3 pct. Nuværende situation (før renteforøgelse): Kr. pr. ha. Kontantværdi af fast ejendom og bet.rettigheder, 1. halvår Heraf nutidsværdi af betalingsrettigheder Kontantværdi af fast ejendom - bet. rettigheders nutidsværdi % Efter renteforøgelse: Kontantværdi af fast ejendom - bet. rettighedernes nutidsværdi Nutidsværdi af betalingsrettigheder Samlet kontantværdi af fast ejendom og betalingsrettigheder % -22 %