Refinansiering i krisetider. Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg. Betalingsstandsning hvad så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refinansiering i krisetider. Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg. Betalingsstandsning hvad så?"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 01/2009 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Refinansiering i krisetider Genforhandling af lånevilkår eller refinansiering af lån kan blive vanskeligt for selv de mest stabile virksomheder. Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg Faldende markedsværdi og stram kredit- og udlånspolitik øger risikoen for fjendtlige overtagelsesforsøg hvordan kan et selskab beskytte sig? Betalingsstandsning hvad så? Betalingsstandsning: hvad, hvorfor og hvordan?

2 Indholdsfortegnelse Nicolai Horten Partner Afdelingsleder Side 4 Corporate Fokus: Refinansiering i krisetider Genforhandling af lånevilkår eller refinansiering af lån kan blive vanskeligt for selv de mest stabile virksomheder. Leder Velkommen til årets første udgave af Corporate Newsletter. I denne udgave af Corporate Newsletter har vi endnu engang valgt at fokusere på den aktuelle finanskrise. Udsigten til en kommende periode med økonomisk lavkonjunktur betyder, at mange virksomheder tvinges til i endnu højere grad at sætte fokus på den økonomiske styring. I den forbindelse er budgettering og løbende opfølgning, styring af likviditet og arbejdskapital samt kontrol med omkostningerne blandt de vigtigste indsatsområder men herudover skal virksomhedernes ledelse for at styre virksomheden sikkert gennem krisen holde sig orienteret om emner, som i dag er mere aktuelle end tilfældet var for mindre et år siden. Emner som f.eks. refinansiering i krisetider, krisestyring og afskedigelser, betalingsstandsning og kapitaltab behandles i dette nummer af Corporate Newsletter. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten afgav den 26. november 2008 deres omfattende betænkning. Betænkningen rummer væsentlige ændringer og behandles også i dette nummer. Styr sikkert gennem krisen Mange virksomheder oplever i disse tider effekten af den finansielle krise på nærmeste hold. Hvad er virksomhedens navigationsmuligheder i krisetider og hvordan kan ledelsen styre virksomheden sikkert gennem krisen? Download Hortens white paper om kriseledelse på horten.dk/kriseguide. Af interne nyheder kan nævnes, at allerede på dette tidligere tidspunkt af året er Horten blevet styrket med tiltrædelsen af to nye partnere, Mikkel Fritsch og Torben Steffensen. Mikkel Fritsch er tilknyttet Corporate og skal primært stå for udbygning og ledelse af afdelingens faggruppe, Bank- og finansiering. Mikkel Fritsch kommer fra en stilling som chefjurist hos SEB (Danmark) og har tidligere været ansat i Gorrissen Federspiel Kierkegaard. Torben Steffensen er tilknyttet afdelingen for fast ejendom og har stor erfaring, særligt indenfor entrepriseret. Torben Steffensen kommer fra en stilling som partner i Johan Schlüter og har udover fast ejendom tillige stor erfaring med immaterialret. Du er i øvrigt altid velkommen til at tjekke vores hjemmeside for aktuelle juridiske nyheder. God læselyst. Nicolai Horten, leder af corporateafdelingen. Side 8 Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg Faldende markedsværdi og stram kredit- og udlånspolitik øger risikoen for fjendtlige overtagelsesforsøg hvordan kan et selskab beskytte sig? Side 10 Offentlige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme De nye ejendomsvurderinger forventes offentliggjort i nær fremtid. Spørgsmålet er, om ejendomsvurderingen er faldet i samme omfang som markedsværdien? Side 12 Betalingsstandsning hvad så? Betalingsstandsning: hvad, hvorfor og hvordan? Side 14 Modernisering af selskabsretten En status Nyt lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren forventes fremsat primo marts. Side 17 Pligt til at informere om CSR Ændring af regnskabsloven forpligter større virksomheder til at redegøre for CSR i ledelsesberetningen. Side 18 Corporate Governance: opdatering af anbefalingerne for god selskabsledelse Side 20 Ny dom om leasing af kopimaskiner Kontraktbinding trods misforhold mellem betalingsforpligtelse og værdi af det leasede. Side 22 Kapitaltab i aktieselskaber og anpartsselskaber Ledelsens reaktionspligt og erstatningsansvar i tabssituationer. Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten CVR nr: Ved Stranden København K Tlf.: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Medredaktør: Sofus Thestrup, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 27. februar Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X Side 24 Korte nyheder på skatteområdet Side 26 Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet Side 27 Nyansatte jurister SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE

3 Mikkel Fritsch Juniorpartner CORPORATE FOKUS Refinansiering i krisetider Finanskrisen har medført, at mange virksomheder har svært ved at overholde de aftalte lånevilkår, herunder særligt de finansielle covenants. Endvidere vil en stor del af de danske virksomheders lånepakker udløbe inden for de næste par år. Der er således et stigende antal danske virksomheder, der skal genforhandle deres lånevilkår eller have refinansieret deres lån. I øjeblikket vil selv de mest stabile virksomheder finde det vanskeligt at låne penge hos danske og udenlandske banker med henblik på at refinansiere eksisterende gæld. Og dette sker på et tidspunkt, hvor virksomhedernes indtjening er faldende, og bankerne samtidig forsøger at nedbringe deres egne balancer. Vanskeligere at opnå refinansiering I krisetider er der stigende risiko for, at virksomheder kommer i en situation, hvor de ikke kan opfylde eksisterende lånebetingelser, således at der opstår en misligholdelse af låneaftalen. En stor del af de danske virksomheders lånepakker udløber inden for de næste par år, og et stort antal virksomheder vil således være tvunget til at opnå refinansiering i dagens og den nærmeste fremtids usikre lånemarked. Alt tyder på, at det danske finansmarked i den kommende tid vil være præget af stor usikkerhed. Likviditet er en knap ressource, og risikovilligheden hos bankerne er på et lavere niveau end tidligere. Bankernes udlånspolitik må derfor forventes fortsat at være meget konservativ og i høj grad selektiv, og rentemarginalerne vil fortsat være på et højere niveau end tidligere. Nationalbanken har nylig offentliggjort en undersøgelse af bankernes udlån, og hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at der i 4. kvartal 2008 er sket en væsentlig stramning i pengeinstitutternes udlånspolitik, og at yderligere stramninger må forventes i den kommende tid. Mange virksomheder vil i den kommende tid derfor ikke opnå den finansiering og de finansieringsvilkår, som de forventer. Dette gælder vel at mærke også robuste og veldrevne virksomheder. Det er således altafgørende, at virksomhederne gør sig tilstrækkelig klart, at der med de nye tilstande på det finansielle marked kræves et betydeligt større og grundigere hjemmearbejde for at opnå refinansiering. Vær beredt Undgå misligholdelse - Kend dine eksisterende lånevilkår I dagens lånemarked er det helt afgørende, at du som låntager har et indgående kendskab til dine eksisterende lånedokumenter. Det er umagen værd at gøre alt for at undgå misligholdelse, da du ikke længere kan forvente, at bankernes hidtidige fleksibilitet vil forsætte i forbindelse med eksempelvis en teknisk misligholdelse af de finansielle covenants (det vil sige krav til virksomhedens nøgletal, som skal være overholdt i hele lånets løbetid). De finansielle nøgletal kan blandt andet omfatte låneratioen (udtrykt som den samlede gæld i forhold til egenkapitalen), gældsdækningsgraden (cash flow i forhold til gældsamortiseringer), rentedækningsgraden (EBITDA i forhold til netto renteudgifter) samt begrænsninger i anlægsinvesteringer. Formålet med de finansielle covenants er at måle virksomhedens performance og dermed få en indikation af dens økonomiske situation. Såfremt disse covenants overskrides, får banken dels en tidlig advarsel om virksomhedens økonomiske vanskeligheder, dels en række handlemuligheder i henhold til låneaftalen. Som udgangspunkt vil banken kunne opsige låneaftalen i forbindelse med en manglende efterlevelse af de finansielle covenants. Formen og indholdet kan variere betydeligt, men grundlæggende søger de finansielle covenants at teste låntagerens solvens og likviditet. I forbindelse med gennemgangen af de eksisterende finansielle covenants bør du foretage en stresstest af, hvilken betydning en eventuel nedgang i virksomhedens indtjening og/eller en nedjustering i værdien af virksomhedens aktiver måtte have for efterlevelsen af de aftalte finansielle covenants. En anden årsag til at mange virksomheder er nødsaget til at refinansiere deres gæld i det nuværende lånemarked er, at deres lånepakke udløber. Du bør derfor undersøge, hvornår virksomhedens lån udløber. Hvis virksomhedens lån udløber inden for de næste 24 måneder, bør du allerede nu starte med at overveje virksomhedens muligheder for at opnå refinansiering ved at tage kontakt til virksomhedens eksisterende bankrelationer. Bevar en god kontakt til bankerne Det er vigtigt, at virksomheden har en løbende dialog med bankerne, hvilket dels giver bankerne indsigt i virksomhedens forhold, dels giver virksomheden en mulighed for at vurdere bankernes tillid til virksomheden. Du bør sørge for løbende at give bankerne al relevant information, så snart den er til rådighed, herunder særligt regnskaber og budgetter. Da det kan være svært at forudse, hvilke banker, der er i stand til eller indstillet på at deltage i refinansieringen, kan det endvidere være nødvendigt, at du bevarer kontakten til en bred kreds af banker. SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS

4 Du bør i god tid planlægge en strategi for virksomhedens refinansiering. I den forbindelse bør du lave en analyse af følgende: - Hvor er virksomheden om tre fem år og hvad er virk- somhedens behov for fremmedkapital i denne periode? - Hvilke bankrelationer og bankservices har virksomheden behov for? - Er den eksisterende kommunikationsplan med bankerne tilstrækkelig? Hold styr på virksomhedens gæld Når en nedgangsperiode er på vej, er det nødvendigt som virksomhed at tage afgørende skridt for at opnå en forståelse af situationen. Hvis du forbereder virksomheden på nedgangsperioden, maksimeres de forhåndenværende muligheder. Det gør det muligt for de mest velforberedte at klare sig igennem dårlige tider. Ved ikke at have en effektiv gældsstyring på plads, bliver låntagning ofte enten umulig eller unødvendigt dyr. At skaffe den rigtige og nødvendige kapital i krisetider kræver et indgående markedskendskab og en betydelig indsats. Du bør derfor overveje at inddrage virksomhedens finansielle rådgivere for at analysere virksomhedens finansieringsbehov, finansieringsmuligheder og gældstruktur, herunder risikoen for ikke at opnå refinansiering, og hvad stigende rente- og valutaomkostninger kan have af betydning for virksomheden. Hvis banken ikke stiller den fornødne fremmedkapital til rådighed i forbindelse med en refinansiering, er det endvidere afgørende, at virksomheden har en beredskabsplan for, hvordan den skal agere for at bevare sin kerneforretning. Planen bør først og fremmest forholde sig til, hvilke tiltag virksomheden skal iværksætte, hvis den ikke kan refinansiere sin gæld eller dele heraf. Overvej alle muligheder Hvis virksomheden står overfor at skulle refinansiere sin lånepakke, bør du grundigt gennemgå alle virksomhedens muligheder. Genforhandling eller refinansiering Har virksomheden misligholdt de finansielle covenants, og bankerne på den baggrund har indkaldt til krisemøde, bør du i første omgang overveje, om banken vil være indstillet på at give virksomheden en waiver (det vil sige at banken frafalder deres ret til at opsige lånearrangementet). Såfremt banken ikke er indstillet herpå, bør du overveje muligheden for at genforhandle enkelte vilkår i låneaftalen. Det kunne eksempelvis komme på tale at justere enkelte af de finansielle covenants, som ikke kan efterleves mod betaling af en højere rente til bankerne. I dagens lånemarked er der tendens til, at bankerne opsiger hele lånepakken for derefter at indgå en ny låneaftale med virksomheden med strammere vilkår, herunder en højere rentemarginal og en mere aggressiv feestruktur. Krisetilpasning af kapitalstruktur, likviditet og omkostninger I krisetider er der et større behov for, at du er opmærksom på virksomhedens kapitalstruktur, pengestrømme og omkostninger. Du bør foretage en analyse eventuelt i samarbejde med dine finansielle rådgivere af virksomhedens nuværende kapitalstruktur for at afdække, om der er behov for at få tilpasset denne til en mere konservativ kapitalstruktur med relativt mere egenkapital i forhold til gæld. Disse overvejelser skal understøttes af analyser og beregninger af blandt andet risiko og gældskapacitet baseret på virksomhedens strategiplan og budgetter i forhold til virksomhedens muligheder for at opnå fremmedkapital. En model kunne være at anvende likviditet til ekstraordinært at afdrage på gæld frem for at videreudvikle forretningen. Der er særligt brug for at have stærk fokus på likviditeten og hele tiden være forudseende med likviditetsbehovet. Du bør arbejde professionelt med likviditetsbudgetter og inddrage bankerne i forløbet så tidligt som muligt, hvis situationen spidser til. Med henblik på at optimere virksomhedens likviditets- og omkostningsstyring, bør du overveje følgende tiltag: - Fokusér på virksomhedens pengestrøm frem for på indtjening - Tilpas lagerbeholdning til aktuelt aktivitetsniveau - Nedbring kapitalbinding, eksempelvis gennem frasalg og sale and lease back - Centralisér betalingsfunktionen, så der kan optimeres på tværs af koncernen - Betalingsfrister for leverandører og kunder bør genforhandles - Vurdér de enkelte forretningsområders lønsomhed - Fjern urentable produkter og ophæv urentable kundeforhold - Genovervej organisationsformen for at mindske omkostninger - Overvej nye strategier for at mindske omkostninger til leverancer Alternative finansieringsmuligheder Da det i det nuværende lånemarked kan vise sig at blive svært for nogle virksomheder at få refinansieret deres gæld udelukkende af bankerne, kan det blive nødvendigt at overveje alternative finansieringsformer. Du bør derfor tidligt i forløbet undersøge, om virksomheden har mulighed for at hente finansiering fra alternative kilder. Dette kunne eksempelvis være optagelse af lån hos udenlandske banker og hedge fonde, udstedelse af erhvervsobligationer, finansiering via leasing- og factoringselskaber eller optagelse af koncernlån. Endvidere kunne virksomheden overveje at opnå finansiering i form af egenkapital via virksomhedens eksisterende aktionærer eller via nye investorer, herunder via venture- og kapitalfonde. Mødet med bankerne Mange virksomheder vil i den kommende tid opleve, at tidligere tiders fleksibilitet fra bankernes side er forsvundet. Dette vil især kunne mærkes i forbindelse med forhandling af vilkår i den nye lånepakke. Virksomhederne må regne med at skulle agere under stramme finansielle covenants, høje renter og provisioner og at skulle stille betydelige sikkerheder for lånearrangementet. Tag kontakt til bankerne i god tid, da det nemt kan tage mellem 1 2 måneder at få gennemført refinansieringsprocessen med bankerne. Nøgleordet før mødet med bankerne er forberedelse. Når virksomheden står over for at skulle skaffe refinansiering, skal du tilrettelægge en proces, der leder frem til et klart budskab til bankerne. Du bør foretage en bankmæssig kreditvurdering af virksomhedens væsentlige finansielle nøgletal med henblik på at opnå en god forhandlingsposition med bankerne. I præsentationen for bankerne skal du sørge for, at finansieringsbehovet er præcist beskrevet og veldokumenteret, og at virksomhedens samlede økonomi er grundigt forklaret også i et fremadrettet perspektiv. De gældende forhold på finansmarkedet stiller større krav end hidtil til virksomhederne om at kunne etablere og forklare den rigtige struktur og om at fokusere præsentationen af deres forretningsplan på lige præcis de parametre, der er vigtige for bankerne. Forud for mødet med bankerne bør du blandt andet have afklaret følgende spørgsmål: - Hvordan skal finansieringsstrukturen se ud? - Hvor mange banker skal deltage? - Har virksomheden aktiver, som kan tjene til sikkerhed til fordel for bankerne? - Hvem og hvor mange skal være låntager(e)? - Hvor stor en del af lånepakken skal være uopsigelig? I den endelige forhandling med bankerne skal du være opmærksom på, at rentemarginalens størrelse naturligvis er vigtig, men at de øvrige betingelser og vilkår kan betyde lige så meget. Eksempelvis skal du sikre virksomheden bedst muligt mod, at et lån, der i princippet er uopsigeligt fra bankernes side, i realiteten viser sig at være opsigeligt. Overordnet set gælder det om at opnå mindst mulige låneomkostninger og størst mulig driftsmæssig fleksibilitet. Allerede inden forhandlingen af term sheet et, bør du derfor involvere dine rådgivere, da disse kan være behjælpelige med at fastlægge den mest optimale finansieringsstruktur samt sikre virksomhedens retsstilling. Afslutning Så hvis du har gæld, der forfalder inden for det næste år, eller du forventer, at dine finansielle covenants kommer under et vist pres, er det virkelig vigtigt i dette usikre og uforudsigelige finansmarked - ikke at tage noget for givet - at investere i dine bankrelationer, - og vigtigst af alt: være beredt og agere tidligt rettidig omhu kan være afgørende for virksomhedens overlevelse. Har du spørgsmål til artiklen eller i forbindelse med en refinansiering, er du velkommen til at kontakte advokat Mikkel Fritsch, SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Corporate fokus SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/corporate fokus

5 Jakob Korneup Partner Ivan Vijay Thygesen Advokatfuldmægtig Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg Finanskrisen har medført et turbulent aktiemarked, der har resulteret i store fald i markedsværdien af mange selskabers aktier. Samtidig er bankernes kredit- og udlånspolitik strammet, hvilket har medført en større risiko for fjendtlige overtagelsesforsøg end tidligere. Nedenfor er skitseret forskellige forsvarsforanstaltninger, som et selskab kan iværksætte for at beskytte sig mod en fjendtlig overtagelse. Finanskrisens betydning for fjendtlige overtagelser Et helt eller delvist salg af et selskabs aktier sker oftest uden, at det giver anledning til bekymring i ledelsen eller hos de øvrige aktionærer i selskabet. Men af og til opkøbes aktier i et selskab af personer i strid med ledelsens eller visse aktionærgruppers interesser en såkaldt fjendtlig overtagelse. Risikoen for fjendtlige overtagelser er mest aktuel for selskaber, hvis aktier er noterede og udbydes til offentligheden via Fondsbørsen eller First North, men også selskaber, hvis aktier kun sælges ved direkte handel mellem sælger og køber, er i risikozonen. bør både tage stilling til, hvilke forebyggende og konkrete foranstaltninger, der skal iværksættes ved et fjendtligt overtagelsesforsøg. Der er en bred palet af defensive foranstaltninger til rådighed for et selskab, der vil beskytte sig imod en fjendtlig overtagelse. Disse overtagelsesværn spænder fra ikke-juridiske foranstaltninger som samarbejdsnægtelse til vedtægtsbestemmelser, som sikrer kontrollen med magtforholdene i selskabet. Nogle foranstaltninger kan iværksættes af ledelsen på egen hånd, mens andre kræver tilslutning fra selskabets aktionærer. Ikke-juridiske foranstaltninger Et tiltag, som kan mindske incitamentet til en fjendtlig overtagelse, er en ændring af markedets vurdering af selskabet, således at der er bedre overensstemmelse mellem markedsværdien af selskabets aktier og den reelle værdi. Dette kan eksempelvis ske ved en øget markedsføring af selskabet eventuelt i form af road shows overfor nuværende aktionærer, nye investorer og analytikere. Dette kan også ske ved en ændret regnskabspraksis, der bedre afspejler de reelle værdier i selskabet eller ved en tilpasning af selskabets kapital til det aktuelle aktivitets- niveau, således at der ikke i selskabet findes en skjult eller passiv kapital, som kan realiseres ved en fjendtlig overtagelse. Et enkelt middel, som kan benyttes, er samarbejdsuvillighed. Hvis selskabet nægter at samarbejde, vil den potentielle køber ikke kunne få adgang til kritisk information om selskabet eller mulighed for at gennemføre en due diligence undersøgelse. Usikkerheden ved ikke at kunne få bekræftet, om der er en økonomisk gevinst ved erhvervelse af selskabet, kan afholde en køber fra at gennemføre en fjendtlig virksomhedsovertagelse. Hvis en overtagelse er uundgåelig er en sidste mulighed for at undgå en fjendtlig overtagelse at arbejde aktivt for at etablere en venligtsindet overtagelse ved at tage kontakt til investorer til hvem, selskabet har tillid for derved at få indflydelse på, hvem der overtager selskabet. Kontraktlige forpligtelser der udløses ved en overtagelse En umiddelbart ugunstig aftalebestemmelse kan være et effektivt værn mod en fjendtlig overtagelse. En klausul i store kontrakter, låneaftaler mv., der indebærer negative virkninger for selskabet, hvis kontrollen med selskabet ændres de såkaldte poison pills kan gøre det mindre interessant at erhverve selskabet. Det kan eksempelvis være bestemmelser om betaling af konventionalbod, eller at særligt lukrative kontrakter ophører ved et kontrolskifte. En anden mulighed med samme effekt er en aftale med tredjemand, der får ret til at erhverve særligt værdifulde dele af selskabet ved et kontrolskifte, et såkaldt crown jewel defense. Ofte anvendt er ligeledes aftaler, som sikrer direktøren et større beløb ved et skifte i kontrollen med selskabet, en såkaldt golden parachute. aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeretsdifferentiering, omsættelighedsbegrænsninger og bemyndigelse til bestyrelsen til kapitaludvidelse. Selskabets vedtægter kan kun ændres af generalforsamlingen med kvalificeret flertal, hvorfor aktionærernes medvirken er en forudsætning for at indføre sådanne overtagelsesværn. Et hyppigt anvendt overtagelsesværn er en vedtægtsbestemt opdeling af selskabets aktier i aktieklasser med forskellig stemmevægt (A- og B-aktier). Herved kan kontrollen med selskabet placeres i den stemmetunge aktieklasse hos en eller flere aktionærer, der ikke nødvendigvis tillige skal eje en større del af aktiekapitalen for at bevare kontrollen med selskabet. Meget udbredt er også vedtægtsbestemte omsættelighedsbegrænsninger i form af forkøbsret, samtykkeklausuler og ejerloft. På den måde kan selskabet sikre sig, at magtforholdet i selskabet ikke forrykkes uden ledelsens og/eller aktionærernes medvirken. Vedtægtsbestemte omsættelighedsbegrænsninger kan dog kun i begrænset omfang anvendes for aktier, der handles på Fondsbørsen og First North, da disse aktier skal være frit omsættelige. Der er dog ikke noget til hinder for at indføre omsættelighedsbegrænsninger i aktionæroverenskomster, men for noterede aktier er det ofte i praksis en ikke anvendelig mulighed på grund af spredningen af aktier på mange forskellige aktionærer. Et alternativ til omsættelighedsbegrænsninger er defensive kapitaludvidelser. En simpel kapitalforhøjelse til markedskurs kan forhindre en fjendtlig overtagelse, da det stiller yderligere krav til den kapital, der skal rejses for at opnå kontrol med selskabet. Mest effektiv er en defensiv kapitalforhøjelse, hvis den er rettet mod en venligtsindet aktionær eller tredjemand. Det er muligt at give bestyrelsen en stående bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen, således at den kan handle hurtigt, hvis selskabet bliver udsat for et fjendtligt overtagelses- forsøg. Selskabets opkøb af egne aktier kan ligeledes udgøre et værn mod en fjendtlig overtagelse, idet et opkøb hæver aktiekursen og nedbringer antallet af aktier på det frie marked. Selskabet må dog højst erhverve 10 % egne aktier og kun efter bemyndigelse til bestyrelsen fra generalforsamlingen. En særlig variant er aftaler mellem selskabet og en eller flere venligtsindede parter om deres opkøb af selskabets aktier ved et fjendtligt overtagelsesforsøg, såkaldte white knights. En samlet strategi Som skitseret ovenfor er der en lang række foranstaltninger, som i større eller mindre grad kan beskytte selskabet imod fjendtlige overtagelsesforsøg. Det vigtigste værn for et selskab er imidlertid udarbejdelsen af en samlet strategi til imødegåelse af en fjendtlig overtagelse. Udover en stillingtagen til hvilke forebyggende værn, der skal etableres, bør der tages stilling til hvilke konkrete foranstaltninger, der skal iværksættes, den dag selskabet bliver udsat for et fjendtligt overtagelsesforsøg. Traditionelt har der ikke været mange fjendtlige overtagelser i Danmark, men finanskrisen har skabt et klima, som kan danne grobund for flere fjendtlige overtagelser. Der kan være mange grunde til en fjendtlig overtagelse, men ofte er det en forudsætning, at markedsværdien af selskabets aktier anses for at være mindre end selskabets reelle værdi. Finanskrisen har medført massive fald på aktier, hvorved markedsværdien af aktierne i mange selskaber er mindsket til et niveau, hvor den reelle værdi af selskaberne i hvert fald ikke er mindre end markedsværdien af aktierne. Samtidig er flere banker så pressede på grund af finanskrisen, at de forsøger at hente lån hjem fra selskaber i en situation, hvor det er vanskeligt at finde ny finansiering (nødvendigt at skaffe ny kapital og/eller tvangssalg af hovedaktionær). En lang række selskaber, noterede såvel som unoterede, er således potentielle mål for en fjendtlig overtagelse. Selskaber, som ikke vil løbe risikoen for en fjendtlig overtagelse, Fælles for disse bestemmelser er, at de ikke lægger nogen aktuelle bånd på selskabet, samtidig med at det gøres uattraktivt at erhverve selskabet ved en fjendtlig overtagelse. Der skal dog udvises omhu ved udformningen af sådanne bestemmelser, idet det ellers kan medføre problemer ved en eventuel fremtidig strukturtilpasning eller ved salg af selskabet. Foranstaltninger, som kræver generalforsamlingens medvirken Vedtægterne er det primære middel til at fastlægge selskabets struktur. I vedtægterne kan eksempelvis etableres overtagelsesværn ved opdeling af Hvilken strategi, der er den bedste, er afhængig af det konkrete selskab, men et selskabs strategi bør fastlægges under hensyn til selskabets struktur og udvikling, da etablering af overtagelsesværn kan hæmme et selskabs mulighed for tilpasning af struktur og ejerforholdene til de udfordringer og muligheder, en virksomhed løbende stilles overfor. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jacob Kornerup eller advokatfuldmægtig Ivan Vijay Thygesen, SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Forsvar mod fjendtlige overtagelsesforsøg

6 Michael Neumann Partner Thomas Krucov Jensen Juniorpartner Offentlige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme Den 1. oktober 2008 blev der fastsat nye ejendomsvurderinger for alle erhvervsejendomme. Vurderingerne forventes offentliggjort i nær fremtid. Efter en række fede år med kraftigt stigende ejendomspriser vendte markedet for erhvervsejendomme i 2007 og 2008 med stærkt faldende ejendomspriser til følge. En tendens, som er blevet forstærket af finanskrisen og af boomet i antallet af konkurser og tvangsauktioner af både erhvervsejendomme og beboelsesejendomme. Det bliver derfor spændende at følge, om de nye ejendomsvurderinger er faldet i samme kraftige omfang som ejendomspriserne. Efter vores erfaring og opfattelse vil det næppe være tilfældet. De offentlige ejendomsvurderinger, hvor ejendomsværdi, grundværdi og ofte dækningsafgiftspligtig forskelsværdi fastsættes, har ofte væsentlige retsvirkninger og økonomisk betydning, herunder betydning for diverse betydelige skatter og afgifter. Dette kan selvfølgelig påvirke de årlige driftsudgifter for ejendommene negativt, og dermed tillige påvirke ejendommenes markedsværdi. Ejendomme kan derfor falde i markedsværdi som følge af stigninger i ejendomsværdien og eller grundværdien (hvilket lyder absurd, men er en realitet). Selv om der måtte være lejere i ejendommene, som efter lejekontrakterne skal betale stigninger i skatter og afgifter, begrænser sådanne stigninger ofte afkastet til ejer, særligt hvor der er vanskeligheder med udlejning/risiko for tomgang. Vi vil derfor anbefale at gennemgå og vurdere de nye ejendomsvurderinger nøje. En væsentlig del af denne gennemgang er at få afklaret de helt rigtige vurderingsforudsætninger, så blandt andre de involverede myndigheder har de korrekte relevante oplysninger og dokumenter til brug for værdiansættelserne. Undersøgelserne og overvejelserne forbundet hermed kan være af juridisk, teknisk, regnskabsmæssig og/eller forretningsmæssig karakter og kan som udgangspunkt ikke være grundige nok, men skal naturligvis altid omkostningsmæssigt stå i rimeligt forhold til væsentligheden af de undersøgte forhold. Blandt andet bør følgende undersøges og overvejes: - Beliggenhed, omgivelser og infrastruktur - Planlægningsforhold - Adgangsforhold - Forhold vedrørende grundarealet (jordforurening, særlige jordbundsforhold m.v.) - Miljøbeskyttelsesmæssige forhold - Eventuelle ejerlejlighedsforhold - Vandforsyningsmæssige forhold - Bebyggelsen/bygningsmassen, herunder koordinering af tekniske undersøgelser m.v., fastlæggelse af vedligeholdelsestilstand, alternative anvendelsesmuligheder, fastlæggelse af korrekte etagearealer fordelt på lovlig anvendelse m.v., bebyggelsens placering og omfang, afklaring af forhold vedrørende ibrugtagningstilladelser, og varmeforsyning m.v. - Afgrænsning af hvad der skal/ikke skal med i vurderingen (for eksempel af tilbehør) - Afgrænsning og indholdet af relevante/ikke relevante byrder og rettigheder, herunder servitutter og af, hvad der er sædvanlige lejeaftaler (de, som skal lægges til grund ved vurderingen) - Driftsøkonomi - Ejendomsskatter og afgifter, herunder afgrænsning af hvad der måtte være dækningsafgiftspligtigt eller fritaget herfor - Prisovervejelser, stedfundne sammenlignelige salg m.v. SKATs ejendomsvurdering (alle ansættelserne) kan ved indgivelse af klage til SKAT påklages til vurderingsankenævnet som anden instans og Landsskatteretten som tredje instans. Herefter kan Landsskatterettens afgørelse indbringes for de almindelige domstole. Vær opmærksom på de i ejendomsvurderingen angivne klagefrister, som skal overholdes. En klage skal være skriftlig og begrundet, det vil sige, at du skal oplyse, hvad du er uenig i og hvorfor. Klage over vurderingen pr. 1. oktober 2008 skal sendes til SKAT senest den 1. juli Efter de nuværende regler er der i de højere instanser (for Landsskatteretten og domstolene) mindst 50 % og i visse tilfælde 100 % omkostningsdækning af diverse nærmere bestemte sagsomkostninger ved sagsbehandlingen, herunder advokatomkostninger. Derimod gives der efter de nuværende regler ikke omkostningsdækning, herunder for advokatudgifter, i klagesagerne for SKAT og vurderingsankenævn. Skattekommissionens forslag (som nu skal drøftes og behandles af Folketinget) indebærer dog, at selskaber m.fl., som betaler selskabsskat, udelukkes fra at modtage omkostningsdækning i forbindelse med sager mod SKAT (hverken 50 % eller 100 % dækning bliver således mulig). Omkostningerne bliver derimod fradragsberettigede. Uanset mulighederne for omkostningsdækning vil vi anbefale, at de nævnte undersøgelser og overvejelser foretages så hurtigt som muligt, således at de respektive instanser har et fyldestgørende grundlag at træffe afgørelse på baggrund af. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Thomas Krucov Jensen, eller Michael Neumann SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Offentlige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Offentlige ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme

7 Betalingsstandsning - hvad så? Denne meddelelse modtager en del leverandører og andre samarbejdspartnere for tiden, når de rykker for betaling. Hvad er en betalingsstandsning? hvad er formålet med den? og hvordan skal man forholde sig som kreditor? Hvad indebærer en betalingsstandsning? Betalingsstandsning betyder i al enkelhed, at alle usikrede kreditorer sættes på pause. Gæld, der er opstået før anmeldelsen af betalingsstandsning, må ikke betales, og ingen kreditorer kan foretage udlæg eller søge deres krav inddrevet på anden måde. Betalingsstandsning er ikke i sig selv nogen kreditorordning; der sker ingen sanering af gælden. Men betalingsstandsningen skaber ro til arbejdet med at finde en mere varig løsning på virksomhedens økonomiske problemer, f.eks. en tvangsakkord, generel aftale om betalingshenstand (moratorium) eller hvis ingen anden løsning er mulig en konkurs. Hvordan standser man betalinger? Betalingsstandsning er reguleret af kapitel 2 i konkursloven. Forudsætningen for en betalingsstandsning efter konkurslovens regler er, at skyldner anmelder betalingsstandsningen til den skifteret, som virksomheden hører under. Anmeldelsen er ikke gyldig, medmindre skyldner også foreslår en person (som hovedregel en advokat) som tilsyn under betalingsstandsningen, og den pågældende erklærer at være villig til at lade sig beskikke som tilsyn. Det er kun skyldner, der kan anmelde betalingsstandsning. Kreditor kan ikke påtvinge en skyldner betalingsstandsning på samme måde, som en kreditor kan begære en skyldner konkurs. Dette skyldes, at skyldner fortsat kan disponere over sine aktiver, f.eks. virksomheden, under betalingsstandsningen. Betalingsstandsning kræver derfor skyldners aktive medvirken. Dispositionsretten er dog underlagt visse begrænsninger og kontrolleres af det udpegede tilsyn. Begrebet stille betalingsstandsning dækker over en betalingsstandsning, der ikke er anmeldt til skifteretten, og hvor der derfor ikke er et tilsyn, der fører kontrol. Det betyder også, at de beskyttelsesmekanismer, konkursloven indeholder for blandt andre kreditorer under en betalingsstandsning, ikke finder anvendelse. Piya Mukherjee Associeret partner Forløbet af betalingsstandsningen Som nævnt indledes betalingsstandsningen med en anmeldelse til skifteretten, der noterer anmeldelsen og beskikker den advokat, skyldner har foreslået, som tilsyn. Skifteretten fastsætter et møde, der skal afholdes senest tre uger efter anmeldelsen. Alle kreditorer indkaldes til dette møde, hvor skifteretten tager stilling til, om betalingsstandsningen skal fortsætte. Tilsynet skal udsende en orientering til alle kendte kreditorer inden én uge efter anmeldelsen. Denne orientering skal indeholde en redegørelse for årsagen til og formålet med betalingsstandsningen, skyldners seneste regnskab, oversigt over aktiver og passiver samt en liste over alle kreditorer. Tilsynet indkalder også til mødet i skifteretten. Endelig opfordrer tilsynet alle kreditorer til at anmelde deres krav overfor tilsynet. På kreditormødet uddyber tilsynet formålet med betalingsstandsningen, og skifteretten beslutter på den baggrund, om betalingsstandsningen skal fortsætte. Hvis ingen kreditorer er mødt eller kreditorerne ikke har væsentlige indsigelser, og hvis tilsynet anbefaler en fortsættelse, vil skifteretten normalt forlænge betalingsstandsningen med tre måneder. Tilsynet skal orientere kreditorerne om udfaldet af kreditormødet inden én uge. Når forlængelsen er ved at være udløbet, kan skyldner bede skifteretten om at tillade, at betalingsstandsningen fortsætter i en yderligere periode typisk tre måneder. Hvis tilsynet støtter dette, vil skifteretten som regel imødekomme anmodningen. Betalingsstandsningen kan på denne måde forlænges nogle gange, men kan ikke samlet vare mere end ét år. Betalingsstandsningen kan når som helst ophøre ved skyldnerens tilbagekaldelse, eller hvis betalingsstandsningen udløber uden at være begæret forlænget. Skifteretten kan også bestemme, at betalingsstandsningen skal ophøre, hvis den savner et rimeligt formål eller skyldner ikke samarbejder loyalt. Skyldners virksomhed Som hovedregel vil driften i skyldners virksomhed fortsætte under betalingsstandsningen. Hvis formålet er en ren afvikling af virksomheden, er betalingsstandsningen ikke det rette instrument konkurs vil i givet fald være mere velegnet. Tilsynet skal godkende, at driften fortsætter. Hvis der påtænkes salg af skyldners virksomhed eller dele heraf, skal kreditorerne forinden høres. Denne høring foregår ved, at tilsynet udsender en orientering til kreditorerne, hvori der redegøres for den påtænkte disposition. Hvis ingen kreditorer gør indsigelse inden én uge, kan dispositionen gennemføres. Hvis kreditorer, der samlet set repræsenterer minimum 1/4 af den samlede (usikrede) kreditormasse, gør indsigelser inden én uge, skal tilsynet indkalde alle kreditorerne til et møde, hvor der skal stemmes om, hvorvidt dispositionen skal gennemføres eller ej. Valget foregår så efter simpelt flertal blandt de fremmødte efter størrelsen af deres respektive krav. Betalingsstandsningen set fra kreditors perspektiv Spørgsmål: Skifteretten har udpeget skyldners faste advokat som tilsyn. Det er jeg ikke helt tryg ved kan jeg gøre noget ved det? Svar: Den advokat, som skyldner bringer i forslag som tilsyn, skal skriftligt erklære, at han/hun opfylder de habilitetskrav, der stilles i konkursloven. Skyldners faste advokat vil oftest ikke opfylde disse habilitetskrav. Hvis du som kreditor er utryg ved tilsynet, skal du møde op til kreditormødet og fremføre indsigelsen mod tilsynet overfor skifteretten. Skifteretten har mulighed for at bestemme, at tilsynet skal udskiftes, hvis der rejses tvivl om tilsynets habilitet. Spørgsmål: Skyldner har bedt mig fortsat levere varer under betalingsstandsningen. Hvad risikerer jeg ved det? Svar: For det første skal du sikre dig, at ordren er godkendt af tilsynet. Bed om tilsynets skriftlige bekræftelse på det. Hvis din kunde senere går konkurs, og du har leveret på kredit under betalingsstandsningen, er dit krav fortrinsstillet (konkurslovens 94) og rangerer lige efter omkostningerne ved konkursbehandlingen, men før lønmodtagerkrav. Det er dog langt fra sikkert, at der vil blive dækning til dit fortrinsberettigede krav, så du bør sikre dig ved enten at kræve forudbetaling eller kontant betaling ved levering. Hvis dette ikke er muligt, kan du overveje at kræve transport i den betaling, der forventes fra kunden. Spørgsmål: Mit krav er sikret ved pant. Kan jeg ikke tage skridt til at realisere mit pant? Svar: Betalingsstandsningen omfatter som udgangspunkt ikke kreditorer, hvis krav er sikret ved pant eller lignende. Hvis dit krav er sikret ved pant, kan du uanset betalingsstandsningen foretage alle sædvanlige skridt for at realisere pantet. Hvis pantet er vigtigt for skyldner, kan skifteretten dog bestemme, at realisation af pantet ikke kan ske under betalingsstandsningen. Det forudsætter dog, at løbende ydelser på det krav, der er sikret ved pantet, betales til forfaldstid. Hvis der f.eks. er tale om 1/4 årlige eller 1/2 årlige betalinger, kan skifteretten bestemme, at der løbende (f.eks. hver måned) opspares til betalingen ved indbetaling af et nærmere fastsat beløb på en særskilt, hertil oprettet konto. Herved formindskes kreditors kreditrisiko. Spørgsmål: Jeg kender nogen, der kunne være interesseret i at købe skyldners virksomhed. Hvad gør jeg? Svar: Tilsynet vil som regel være meget interesseret i at få så mange bud på banen som overhovedet muligt. Hvis du kender nogle muligt interesserede, bør du gøre tilsynet opmærksom herpå gerne skriftligt. Spørgsmål: Jeg synes ikke, at der er nogen fremdrift overhovedet. Hvis det hele ender med en konkurs, vil jeg hellere have, at det sker nu frem for om et halvt år. Svar: Hvis du ikke synes, at der er fremdrift nok, eller hvis du ikke bliver informeret tilstrækkeligt, skal du rette henvendelse til tilsynet. Hvis dette ikke hjælper, kan du kontakte skifteretten, der vil pålægge tilsynet at give en redegørelse. Det er i sidste instans skifteretten, der bestemmer, om en betalingsstandsning skal fortsætte, og derfor er det vigtigt for skifteretten at få meldinger fra kreditorerne. Betalingsstandsning afskærer dig heller ikke fra at indgive en konkursbegæring. Skifteretten vil dog som oftest udsætte behandlingen af konkursbegæringen, hvis der i øvrigt synes at være realistiske muligheder for, at der kan findes en samlet løsning under betalingsstandsningen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Piya Mukherjee, SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/betalingsstandsning SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/betalingsstandsning

8 Niels Løber Junior partner Nuværende begreber: A/S og ApS Aktionærer og anpartshavere Aktie og anpart Aktionærfortegnelse og anpartsfortegnelse Aktiebrev Nye begreber: Kapitalselskab Kapitalejer Kapitalandel Ejerbog Ejerbevis Formålet med sammenlægningen har ifølge betænkningen navnlig været at fjerne de elementer af tvivl, som dereguleringen af anpartsselskaber i anpartsselskabsloven fra 1996 gav anledning til. Udvalget har i betænkningen præciseret bestyrelsens opgaver i den gældende danske ledelsesmodel uden at der dog som sådan er påtænkt en ændring, hverken i opgavernes indhold eller ansvarsgrundlag. Modernisering af selskabsretten En status Den omfattende betænkning afgivet af Udvalget til Modernisering af Selskabsretten (Betænkning nr af 26. november 2008) danner grundlag for et lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren, som forventes fremsat i starten af marts måned. Denne artikel vil gennemgå nogle af de væsentligste elementer og ændringer indeholdt i betænkningen. Modernisering og fleksibilitet Udvalget, der blev nedsat af økonomi- og erhvervsministeren i 2006, har haft til opgave at foreslå en modernisering og forenkling af den samlede selskabsregulering for aktie- og anpartsselskaber. Som led i denne opgave fik udvalget som kommissorium at gennemgå dansk selskabslovgivning for at - modernisere og forenkle indhold og sprogbrug - skabe større fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds situation og behov - lempe overflødige krav, blandt andet som følge af (over)implementering af EU-direktiver - fremtidssikre i relation til den teknologiske udvikling, nye EU-tiltag mv. - skabe større åbenhed. Overordnet set har udvalget haft to centrale forhold for øje i det omfattende arbejde med revisionen af selskabslovgivningen. For det første har udvalget ikke ønsket at stille strengere krav til danske kapitalselskaber end de krav, der stilles til selskaber i de øvrige europæiske lande medmindre der har været tungtvejende grunde herfor. For det andet har udvalget haft som udgangspunkt, at i øvrigt velfungerende regler ikke bør ændres. Anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven = lov om kapitalselskaber Udvalgets forslag til den nye selskabslov lægger op til en omfattende strukturel ændring, idet de to eksisterende selskabslove, aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, samles i én lov om kapitalselskaber. Med sammenlægningen af de to love introduceres en række nye begreber: Aktieselskaber og anpartsselskaber betegnes samlet som kapitalselskaber. Aktionærer og anpartshavere betegnes samlet som kapitalejere. Aktionærfortegnelse og anpartshaverfortegnelse betegnes ejerbrev. Aktiebrev betegnes ejerbevis. Aktiekapital og indskudskapital betegnes samlet som grundkapital. Kapitalkrav og indbetaling Udvalgets formentlig mest omdiskuterede forslag er fjernelsen af det eksisterende kapitalkrav for anpartsselskaber på kr. Fremover vil anpartsselskaber kunne stiftes med en selskabskapital på 1 kr. Kapitalkravet på kr. for aktieselskabet fastholdes derimod. Udvalget har her lagt afgørende vægt på, at de foreslåede regler om minimumskapitalen og indbetaling heraf ikke er udtryk for en lempelse af kravet om, at selskabets ledelse skal sikre, at selskabet har den nødvendige driftskapital. Udvalget har endvidere foreslået, at der i kapitalselskaber med en grundkapital på minimum kr. alene skal være krav om kontant indbetaling af 25 % af den samlede grundkapital. For anpartsselskaber med en grundkapital under kr. vil der ikke være krav om indbetaling af kapitalen. Selskabets ledelse kan til enhver tid kræve indbetaling af den udestående grundkapital fra kapitalejerne med en frist på mellem to og fire uger. Hermed har udvalget både søgt at skabe fleksibilitet i kapitalstrukturen og samtidig tilvejebragt en rimelig sikkerhed for kreditorerne. Selskabets ledelse I dag skal aktieselskaber ledes af en bestyrelse og en direktion. I anparts- selskaber kan ledelsen derimod bestå af en direktion, en bestyrelse eller både og. Forslaget indebærer, at ledelsesmodeller, der i dag kendes i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, skal kunne anvendes i danske kapitalselskaber. Udvalget foreslår, at kapitalselskaber vil kunne vælge mellem følgende ledelsesmodeller: - Bestyrelse og direktion (den gældende danske ledelsesmodel) - Tilsynsråd og direktion (tysk ledelsesmodel) - Direktion dog kun for anpartsselskaber medmindre anpartsselskabet er underlagt regler om medarbejderrepræsentation (angelsaksisk ledelsesmodel) Ifølge udvalgets overvejelser vil et tilsynsråd skulle overvåge ledelsen af selskabet, mens direktionen leder selskabet. Tilsynsrådet er alene tiltænkt en kontrollerende funktion og skal således ikke forestå den overordnede, strategiske ledelse, som bestyrelsen varetager efter den nuværende danske model. Tilsynsrådet skal ifølge forslaget ikke kunne tegne selskabet og ikke instruere direktionen, men alene ansætte og afskedige denne. I anpartsselskaber vil det ifølge forslaget fortsat være muligt at have et ledelsesorgan med en direktion, men den nugældende valgfrihed mellem bestyrelse og direktion vil ikke blive videreført. Selvfinansiering og aktionærlån tillades indenfor de frie reserver De nugældende regler om forbud mod selvfinansiering og aktionærlån har været genstand for megen diskussion i såvel praksis som teori. Det foreslås i udkastet, at danske kapitalselskaber fremover kan selvfinansiere erhvervelse af aktier i selskabet indenfor de grænser, der opstilles i Kapitaldirektivet. Selvfinansieringen skal dog ske indenfor selskabets frie reserver og skal være på markedsvilkår. Beslutningen om at stille selvfinansiering til rådighed ved købet skal godkendes af selskabets generalforsamling med samme majoritet som kræves til vedtægtsændringer. Ledelsen er også (fortsat) forpligtet til, at påse, at selskabet efter at have ydet selvfinansiering stadig har det fornødne kapitalberedskab til selskabets drift. Hvis forslaget vedtages uændret, vil det fremover være tilladt, at selskaber yder lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer på samme betingelser, som udvalget mener, bør gælde for lovlig selvfinansiering. SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Modernisering af selskabsretten En status SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Modernisering af selskabsretten En status

9 Søren Hornbæk Svendsen Partner Marie Bockhahn Advokat Pligt til at informere om CSR Ifølge udvalgets overvejelser skal en række betingelser være opfyldt for, at selskaber lovligt kan yde aktionærlån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer: - lånet sker på ledelsens ansvar - lånet sker på rimelige markedsbetingelser, især hvad angår rente, sikkerhedsstillelse og vurdering af kreditværdighed - lånet skal på forhånd godkendes af generalforsamlingen med sædvanlig vedtægtsmajoritet og på grundlag af ledelsens skriftlige, offentliggjorte redegørelse om betingelser og risici - lånet skal ydes inden for rammerne af selskabets frie reserver, der kan udloddes som udbytte - selskabet skal på balancen opføre en bunden reserve svarende til den sammenlagte finansielle bistand Udvalget har som noget nyt foreslået, at generalforsamlingen kan beslutte, at koncernrepræsentanterne i bestyrelsen kan vælges blandt og af medarbejderne i det danske moderselskabs udenlandske datter- selskaber. Generalforsamlingen får derved mulighed for at sammensætte bestyrelsen med medarbejdere fra udenlandske koncernselskaber ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for selskabet. Sprog Under henvisning til den stigende internationalisering har udvalget lagt op til en langt mere fleksibel ordning med hensyn til selskabets anvendelse af fremmedsprog i dokumenter, på bestyrelsesmøder og på generalforsamlinger. Ifølge forslaget kan vedtægterne nu indeholde bestemmelse om, at koncernsproget er engelsk, således at bestyrelsesmøder og generalforsamlinger afholdes på engelsk. Større virksomheder er fra 1. januar 2009 forpligtet til i ledelsesberetningen at redegøre for, hvordan de forholder sig til corporate social responsibility (CSR). Det følger af en ny ændring af årsregnskabsloven. Loven har til formål at tilskynde de ca største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Det stigende internationale fokus på CSR er således nu blevet en endnu mere synlig og integreret del af dansk erhvervsliv. Ved CSR forstås virksomheders frivillige integration af hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold m.v. i virksomhedens forretningsstrategi - uden at virksomheden er lovgivningsmæssigt forpligtet hertil. Med ændringen af årsregnskabsloven indføres et krav om, at de omfattede virksomheder skal oplyse om deres CSR-politik, og hvordan virksomheden omsætter denne politik til praksis. Virksomheden skal endvidere angive, hvad der er opnået inden for CSR i det pågældende regnskabsår, og eventuelt hvad forventningerne er til arbejdet med CSR fremover. Den enkelte virksomhed vælger selv om og hvordan, den ønsker at integrere samfundsmæssige hensyn i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter. Virksomheden kan derfor også vælge at rapportere, at den intet gør inden for CSR. Har du spørgsmål til artiklen eller de nye regler i årsregnskabsloven, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Hornbæk Svendsen, eller advokat Marie Bockhahn, Oplysningen om ydede aktionærlån skal fremgå af selskabets årsrapport. Udvalget foreslår den praksis ændret, som tidligere har afskåret ikke- EU/EØS-moderselskaber fra at modtage moderselskabslån. Udenlandske selskaber beliggende i f.eks. USA, og som er moderselskab til et dansk aktie- eller anpartsselskab, skal efter forslaget sidestilles med EU/EØS-moderselskaber. Dette indebærer, at moderselskaber, der ikke tidligere har kunnet modtage et moderselskabslån, nu i visse tilfælde vil blive omfattet af bestemmelsen, og dermed vil kunne opnå moderselskabslån (som fortsat kan gives inden for både de frie og bundne reserver). Det videre forløb Økonomi- og Erhvervsministeren har oplyst, at ministeren forventer at fremsætte et lovforslag i starten af marts måned på grundlag af udvalgets anbefalinger. Loven forventes at træde i kraft 1. januar Har du spørgsmål til artiklen eller til indholdet og konsekvenserne af udvalgets udkast, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Løber, Fleksibel medarbejderrepræsentation Udvalget har i vidt omfang valgt at videreføre de gældende regler om medarbejderrepræsentation, dog med den ændring, at det fremover ved aftale mellem ledelse og medarbejdere bliver muligt at fravige en række af de eksisterende regler, f.eks. procedureregler. SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Modernisering af selskabsretten En status SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/PLIGT TIL AT INFORMERE OM CSR

10 Lise Lotte Hjerrild Partner Sofus Thestrup Advokatfuldmægtig Corporate Governance: opdatering af anbefalingerne for god selskabsledelse Den 10. december 2008 opdaterede Komitéen for god Selskabsledelse afsnit III. (åbenhed og gennemsigtighed) og V. (bestyrelsens sammensætning) i Anbefalinger for god selskabsledelse. De nye anbefalinger foreskriver blandt andet mangfoldighed i bestyrelserne særligt i relation til køn og alder. Anbefalingerne retter sig først og fremmest mod selskaber noteret på et reguleret marked og selskaber, der sigter mod en sådan notering, men tjener i høj grad også til inspiration for andre selskaber. I foråret 2008 blev Komitéen for god selskabsledelse sat i gang med at udtænke nye anbefalinger for god selskabsledelse, der kunne medvirke til at øge kvindeandelen i bestyrelserne. Dette arbejde har således været medvirkende til den seneste opdatering af anbefalingerne, som er beskrevet nedenfor. III. Åbenhed og gennemsigtighed Åbenhed og gennemsigtighed er væsentlige forudsætninger for, at selskabets aktionærer og øvrige interessenter kan vurdere og forholde sig til selskabet og medvirke til et konstruktivt samspil med selskabet. Komitéen anbefaler derfor blandt andet, at bestyrelsen tager stilling til om det er formålstjenligt at give uddybende ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten. Som eksempler på uddybende ikke-finansielle oplysninger om selskabet angives: - udvikling og vedligeholdelse af interne vidensressourcer - mangfoldighed, herunder blandt andet i relation til køn og alder, i bestyrelse, direktion og virksomheden som helhed - etiske og sociale ansvar - arbejdsmiljø Nyt i anbefalingerne er den specifikke henvisning til mangfoldighed og uddybningen af dette begreb. V. Bestyrelsens sammensætning Det er væsentligt, at bestyrelsen er sammensat således, at den effektivt og fremadrettet kan varetage sine ledelsesmæssige opgaver. Bestyrelsen må løbende vurdere om sammensætningen og medlemmernes kompetencer enkeltvis og samlet afspejler de krav, selskabets situation og forhold stiller. Det anbefales, at dette sker ved: - at bestyrelsen ved vurderingen af dens sammensætning tager hensyn til mangfoldighed i relation til blandt andet køn og alder, - at bestyrelsen sikrer en formel, grundig og gennemsigtig proces for dens udvælgelse og indstilling af kandidater, - at bestyrelsen sammen med indkaldelsen til den generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen er på dagsordenen udsender en beskrivelse af de opstillede bestyrelseskandidaters baggrund med oplysning om bestyrelseskandidaternes øvrige direktions- og bestyrelsesposter i såvel danske som udenlandske selskaber samt krævende organisationsopgaver, - at der i beskrivelsen gives oplysning om de rekrutteringskriterier, bestyrelsen har fastlagt, herunder de krav til professionelle kvalifikationer, international erfaring, uddannelsesmæssig baggrund m.v., som det er væsentligt at have repræsenteret i bestyrelsen, og at der sikres selskabets aktionærer mulighed for at drøfte rekrutteringskriterierne på generalforsamlingen, - at der i beskrivelsen gives oplysning om bestyrelsens vurdering af dens sammensætning, herunder med hensyn til mangfoldighed, samt at der gives selskabets aktionærer mulighed for at drøfte bestyrelsens sammensætning på generalforsamlingen, og - at bestyrelsen årligt i ledelsesberetningen redegør for dens sammensætning, herunder for dens mangfoldighed, samt for de enkelte medlemmers eventuelle særlige kompetencer. Nyt i Komitéens anbefalinger om den løbende vurdering af bestyrelsens sammensætning og medlemmernes kompetencer er således også her den specifikke henvisning til mangfoldighed og uddybningen af dette begreb. Komitéen har placeret ansvaret for at sikre mangfoldigheden hos virksomhederne selv, og de nye retningslinjer dikterer ikke kvoter, som f.eks. i Norge, men anbefaler til gengæld virksomhederne fremover at sikre mangfoldigheden i bestyrelserne, og åbent at rapportere om deres overvejelser om en bred sammensætning i den årlige ledelsesberetning. Som led i Corporate Governance udviklingen i Danmark er der tale om frivillighed efter følg eller forklar princippet, idet mangfoldighed nu er et led i den relevante kompetenceidentifikation. Se de gældende anbefalinger for god selskabsledelse på Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild, eller advokatfuldmægtig Sofus Thestrup, SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Corporate Governance SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/Corporate Governance

11 Peter E.P. Gregersen Advokat Ny dom om leasing af kopimaskiner Vestre Landsret har for nylig afsagt dom i en sag om leasing af kopimaskiner, hvor Vestre Landsret fandt, at kunden var bundet af de indgåede leasingkontrakter, uanset at det var klart, at der var et særdeles betydeligt misforhold mellem værdien af de leasede kopimaskiner og de ydelser på ca. 2,5 millioner kr., som kunden skulle betale i henhold til leasingkontrakterne. Baggrund for sagen og sneboldeffekten Et revisionsfirma havde i årene 2002 til 2004 indgået en række leasingaftaler med et leasingselskab. Leasingaftalerne var kommet i stand ved, at en konsulent fra en leverandør af kopimaskiner havde kontaktet revisionsfirmaet, på hvilken baggrund der blev indgået en række leasingkontrakter, som efterfølgende blev overdraget til leasingselskabet. Der blev i perioden indgået ca. ti leasingkontrakter, hvoraf hovedparten imidlertid var ændringer af eksisterende kontrakter, således at der på tidspunktet for retssagen var tre gældende leasingkontrakter, der tilsammen indeholdt en forpligtelse for revisionsfirmaet til at betale ca. 2,5 million kr. til leasingselskabet. Det i øjenfaldende ved denne sag var, at det var utvivlsomt, at nyværdien af de to kopimaskiner, der var omfattet af leasingkontrakterne, var få hundredetusinde, og at der således var et betydeligt misforhold mellem værdien af de leasede kopimaskiner og revisionsfirmaets betalingsforpligtelse. Det er vigtigt for forståelsen af, hvordan leasingkontrakter, der omfatter kopimaskiner til en så begrænset nyværdi, kan medføre en forpligtelse til betaling af ca. 2,5 million kr., at man forstår, hvordan det forholder sig, når en leasingkontrakt ophører, og der indgås en ny leasingkontrakt. I praksis sker der det, at leverandøren af nye kopimaskiner kontakter leasingselskabet og modtager et tilbud på, hvad det vil koste at indfri leasingkontrakten før tid. Herefter betaler leverandøren leasingselskabet det opgjorte beløb, der i al væsentlighed svarer til leasingselskabets fulde fortjeneste for hele den periode, den ophørende leasingkontrakt var indgået for. Leverandøren sælger herefter de nye kopimaskiner, der er omfattet af en ny kontrakt, til leasingselskabet. Til salgsprisen for de nye maskiner lægges det beløb, leverandøren netop har betalt til leasingselskabet for at indfri den gamle leasingkontrakt. Denne fremgangsmåde betyder, at hver gang der indgås en sådan ny leasingkontrakt på baggrund af en indfriet, tidligere kontrakt, betaler kunden (i dette tilfælde revisionsfirmaet) for den fulde finansiering både af de kopimaskiner, der var omfattet af den gamle kontrakt (og som leverandøren har taget tilbage), og af de kopimaskiner, der er omfattet af den nye leasingkontrakt (den såkaldte sneboldeffekt ). Det er på denne måde, at kundens betalingsforpligtelse for nye kopimaskiner med en beskeden nyprisværdi, der er omfattet af en ny leasingkontrakt, kan stige voldsomt. I den foreliggende Vestre Landsrets sag drejede det sig altså om udgifter i størrelsesordenen 2,5 millioner kr. Nærmere om sagen og parternes krav Under retssagen kom det frem, at revisionsfirmaet ved indgåelsen af de enkelte leasingkontrakter havde fået oplyst, at leasingkontrakterne var indgået for en længere periode end det af IT Brancheforeningen anbefalede. I hovedparten af leasingkontrakterne var det endvidere oplyst, at der var medfinansieret indfrielse af tidligere leasingkontrakter, ligesom det udtrykkelig var anført, med hvilket beløb denne indfrielse var sket. Det fremgik endvidere af leasingkontrakterne, at kontrakterne var uopsigelige i hele aftaleperioden. Endvidere var der redegjort for beregningen af, hvad revisionsfirmaet skulle betale, såfremt revisionsfirmaet ønskede at komme ud af kontrakten før udløb, eller i øvrigt måtte have misligholdt sine betalingsforpligtelser med det resultat, at leasingkontrakterne blev ophævet. I denne sag blev revisionsfirmaet netop opmærksom på størrelsen af betalingerne i henhold til leasingkontrakterne, hvorefter revisionsfirmaet ophørte med at betale til leasingselskabet. Dette medførte, at leasingselskabet ophævede leasingkontrakterne og krævede betaling af ca. 2,5 millioner. kr. i henhold til leasingkontrakternes bestemmelse om misligholdelse. Revisionsfirmaet påstod sig frifundet for kravet og krævede i øvrigt, at et eventuelt krav mod revisionsfirmaet i givet fald skulle betales af leverandøren. Kravet overfor leverandøren blev støttet på, at leverandøren angiveligt havde vildledt revisionsfirmaet om, at der kunne opnås besparelser ved at indgå nye leasingkontrakter. Revisionsfirmaet gjorde videre gældende, at leverandøren havde oplyst, at revisionsfirmaet til enhver tid kunne komme ud af leasingkontrakterne, hvilket netop ikke var tilfældet. Vestre Landsrets dom Vestre Landsret gav leasingselskabet medhold i sit krav på ca. 2,5 millioner kr. mod revisionsfirmaet. Retten lagde vægt på, at det i leasingkontrakterne og et andet fremlagt dokument udtrykkeligt var anført, at leasingkontrakterne var uopsigelige, og at indfrielsen af tidligere leasingkontrakter med udtrykkelig angivelse af indfrielsesbeløbet var medfinansieret i nye leasingkontrakter. Det lykkedes ikke for revisionsfirmaet at bevise, at leverandøren havde vildledt dem med hensyn til opnåelse af besparelser eller, at leverandøren havde oplyst, at de kunne udtræde af tidligere leasingkontrakter uden at restgælden indgik i de nye leasingkontrakter. Leverandøren blev derfor frifundet for revisionsfirmaets krav om regres. Dommen er anket til Højesteret. Konklusion og anbefaling Ovennævnte sag viser, at domstolene ikke vil fritage en leasingkunde for sine kontraktlige forpligtelser, selvom de måtte forekomme urimelige, hvis vilkårene i leasingkontrakterne er klare, og hvis leasingkunden forstod eller burde have forstået - disse vilkår. Det har i Vestre Landsrets dom utvivlsomt spillet ind, at leasingkunderne var erfarne revisorer, der havde modtaget klare oplysninger om medfinansieringen af gamle leasingkontrakter (med angivelse af beløbet) og leasingkontrakternes uopsigelighed (uden at kunne bevise, at anden aftale var indgået). Det må derfor anbefales, at enhver, der påtænker at indgå en leasingkontrakt, nøje gennemgår vilkårene herfor og i øvrigt sikrer sig, at der er et rimeligt forhold mellem udstyrets værdi og den samlede betalingsforpligtelse, og at udstyret ikke (teknologisk) forældes inden udløbet af leasingkontrakten. Leasingkontrakter bør af sidstnævnte årsag næppe have en længere løbetid end tre til fire år. Det er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at stort set enhver leasing- kontrakt er uopsigelig, og at det vil medføre en betydelig betalingsforpligtelse at bringe den til ophør før udløb. Såfremt en leasingkunde får oplyst, at kontrakterne kan opsiges uden betaling, må denne oplysning sikres skriftligt og tiltrædes af leasingselskabet, der i så fald er bundet af et sådant vilkår. Har du spørgsmål til artiklen eller til indgåelse af leasingkontrakter, er du velkommen til at kontakte advokat Peter E. P. Gregersen, SIDE 20 CORPORATE NEWSLETTER/Ny dom om leasing af kopimaskiner SIDE 21 CORPORATE NEWSLETTER/Ny dom om leasing af kopimaskiner

12 Lise Lotte Hjerrild Partner Anne Jacobsen Advokatfuldmægtig Kapitaltab i aktieselskaber og anpartsselskaber Den finansielle krise giver anledning til en forringelse af mange selskabers økonomiske stilling. Med reglerne om kapitaltab i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven følger en pligt for et selskabs ledelse til at reagere, når halvdelen eller mere af selskabets kapital er tabt. Et selskabs ledelse (selskabets bestyrelse eller, hvis selskabet ikke har en bestyrelse, selskabets direktion) har pligt til at tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Hvis ledelsen i løbet af et regnskabsår eller i forbindelse med udarbejdelse af selskabets årsrapport konstaterer et tab på halvdelen eller mere af selskabets aktie- eller anpartskapital, er der en pligt til at indkalde til generalforsamling, således at denne afholdes inden seks måneder efter tabet er sket, jf. aktieselskabslovens 69a og anpartsselskabslovens 52. Fristen løber fra det faktiske tab og ikke fra tidspunktet for konstatering af tabet. Hvis tabet konstateres i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, kan kapitaltabet behandles på den ordinære generalforsamling. I andre tilfælde må der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. Baggrunden for tabet er irrelevant. At selskabets ledelse har en reaktionspligt, når halvdelen af aktie- eller anpartskapitalen er tabt, skal forstås således, at selskabets egenkapital skal være mindre, end hvad der svarer til 50 % af selskabets aktiekapital respektive anpartskapital. En særlig pligt til at være opmærksom på økonomisk tilbagegang gælder i de tilfælde, hvor seneste årsrapport udviste et underskud, der kunne indikere en nærliggende risiko for tab af 50 % eller mere af kapitalen det følgende år. Reglerne om reaktionspligten fra ledelsens side var før 1. april 2006 forskellige afhængig af, om der var tale om et aktieselskab eller et anpartsselskab. Før ændringen var reglerne for anpartsselskaber strengere end reglerne for aktieselskaber, eftersom grænsen for reaktionspligten indtrådte allerede ved et tab af anpartskapitalen på 40 %, og reaktionen skulle desuden føre til en genopretning af selskabets kapital eller alternativt opløsning af selskabet. Reglerne er dog nu ens for de to selskabsformer. Den reaktionspligt, der følger af aktieselskabslovens 69a og anpartsselskabslovens 52, indebærer, at ledelsen på generalforsamlingen skal redegøre for selskabets økonomiske stilling overfor henholdsvis aktionærerne og anpartshaverne og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes. Det er således ikke et krav, at der på generalforsamlingen træffes beslutning om en konkret reaktion på tabet. Såfremt det findes forsvarligt, kan selskabet fortsætte driften uden kapitalændringer. Generalforsamlingen kan nøjes med at tage ledelsens underretning og redegørelse om selskabets kapital til efterretning. Følgende mulige reaktioner bør dog overvejes: - Fortsættelse af selskabets drift uden ændringer - Realisation af aktiver - Kapitalforhøjelse - Kapitalnedsættelse evt. kapitalnedsættelse med efterfølgende kapitalforhøjelse - Opløsning af selskabet Det bemærkes, at der ikke er pligt til at opstille særskilt regnskab til indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med kapitaltabet. Styrelsen skal i øvrigt kun orienteres om eventuelle anmeldelsespligtige beslutninger som kapitalændringer, men altså ikke om generalforsamlingens afholdelse som sådan. Selvom selskabets ledelse ikke reagerer og indkalder til generalforsamling og endvidere informerer aktionærerne / anpartshaverne om kapitaltabet, vil dette ikke automatisk medføre, at selskabet tvangsopløses af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at ledelsen pådrager sig ansvar. Ledelsen vil dog kunne ifalde erstatningsansvar over for aktionærer og anpartshavere for manglende konstatering af et tab, der burde være opdaget og manglende reaktion på et tab, efter en almindelig culpabedømmelse, hvis der kan konstateres et økonomisk tab, jf. aktieselskabslovens 140 og anpartsselskabslovens 80a. Ledelsen vil desuden kunne ifalde strafansvar i form af bøde i henhold til aktie selskabslovens 161, stk. 1 og anpartsselskabslovens 80, stk. 1. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild, eller advokatfuldmægtig Anne Jacobsen, SIDE 22 CORPORATE NEWSLETTER/Kapitaltab i aktieselskaber og anpartsselskaber SIDE 23 CORPORATE NEWSLETTER/Kapitaltab i aktieselskaber og anpartsselskaber

13 Nicolai Thorsted Partner Luise Høj Rasmussen Advokat Sanne Camilla Jensen Advokatfuldmægtig Korte nyheder på skatteområdet Nyt lovforslag medfører ændret sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier og giver udvidet mulighed for personers fradrag for tab Skatteministeren genfremsatte den 13. november 2008 et lovforslag, der blandt andet ændrer sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier. Ændringen medfører, at begrebet børsnoteret bliver erstattet af begrebet optaget til handel på et reguleret marked og begrebet noteret erstattes af begrebet optaget til handel. Da begrebet reguleret marked omfatter flere markedspladser end begrebet fondsbørs, og da begrebet optaget til handel omfatter flere aktier m.v. end begrebet notering, vil vedtagelse af lovforslaget resultere i, at flere aktier end i dag vil være omfattet af de særlige regler, der gælder for børsnoterede aktier. Ligeledes indeholder lovforslaget en udvidet mulighed for personers fradrag for tab på aktier. Efter de nugældende regler kan personers tab på børsnoterede aktier alene modregnes i udbytter og gevinster fra aktier, der tillige er børsnoterede. Lovforslaget indebærer, at personer som udgangspunkt vil kunne fradrage tab på alle slags aktier i aktieindkomsten i tabsåret. Det er dog en betingelse, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af den pågældende aktie, optaget til handel på et reguleret marked. SKAT skal have modtaget denne meddelelse inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien er erhvervet. De ændrede regler vedrørende personers fradrag for tab har, hvis lovforslaget vedtages, virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. Ændring af udbytteloft efter skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Folketing vedtog den 5. januar 2009 et lovforslag, der blandt andet medfører en ændring af udbytteloftet efter skattefrie omstruktureringer. Formålet med ændringen er at sikre, at det erhvervede selskab ikke tømmes for værdier, således at selskabet først modtager skattefrit udbytte/skattefrie aktieavancer for derefter at videreudlodde disse til det erhvervende selskab. I henhold til aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven vil henholdsvis en aktieombytning, en spaltning og en tilførsel af aktiver foretaget uden tilladelse fra SKAT være at anse som en afståelse af aktier i det erhvervede selskab, hvis det erhvervende selskab i en 3-årig periode regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Den hidtidigt gældende regel indebar, at det erhvervede selskab kunne udlodde hele sit ordinære resultat efter årsrapporten, herunder skattefrie udbytteindtægter og skattefrie aktieavancer, som det erhvervede selskab selv havde modtaget. Ændringen indebærer, at der fortsat vil kunne ske udlodning af det udloddende selskabs ordinære resultat, men med fradrag af eventuelle skattefrie udbytteindtægter og aktieavancer, som selskabet har modtaget. Den nye regel rammer koncerner med et mellemliggende holdingselskab (der er indskudt i en ny ejerstruktur med et personligt holdingselskab til hver aktionær i toppen) hårdt. I det omfang det mellemliggende holdingselskab modtager skattefrit udbytte fra driftsselskabet, reducerer det mod- tagne udbyttebeløb størrelsen af det udbytte, der kan videreudloddes til de overliggende holdingselskaber. I det mellemliggende holdingselskab vil det ordinære resultat ofte svare til driftsselskabets ordinære resultat. Hvis driftsselskabet udlodder hele sit overskud til det mellemliggende holdingselskab, vil det mellemliggende holdingselskabs udlodningsmulighed blive reduceret til 0 kr., idet det modtagne skattefri udbytte udligner hele det ordinære resultat. Ligeledes præciseres det med lovændringen, at udbyttebegrænsningen, i tilfælde af skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri omstrukturering i det erhvervede eller erhvervende selskab, videreføres til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Ændringerne har virkning for udbytte, der udloddes den 3. december 2008 eller senere. Nye retningslinjer for opgørelse af momsgrundlaget i kantiner Kantinemomsen er med virkning fra 1. januar 2009 blevet genindført. Af SKATs første meddelelse herom fremgik det, at en virksomhed ved anvendelse af en af de foreslåede ordninger til opgørelse af momsgrundlaget for salg af kantineydelser ikke samtidig skal betale udtagningsmoms af de kantineydelser, virksomheden anvender til udtagningspligtige formål, herunder gratis bespisning af forretningsforbindelser. EF-Domstolen har dog i en konkret sag udtalt, at gratis levering af kantineydelser i forbindelse med bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler ikke er omfattet af reglerne om udtagningspligt. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor bespisningen er af streng erhvervsmæssig karakter. Ligeledes er bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når virksomhedens behov f.eks. behovet for at sikre, at møder forløber sammenhængende gør det nødvendigt, ikke omfattet af reglerne om udtagningspligt. SKAT har som følge heraf udsendt en ny meddelelse, hvoraf det fremgår, at virksomheden, i det omfang kantineydelser anvendes til formål, der ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning, kan foretage en reduktion af momsgrundlaget. Reduktionen kan ske med samme andel, som virksomheden i det forudgående regnskabsår leverede gratis kantineydelser til de nævnte formål. For nystartede virksomhed gælder det, at der må foretages et velbegrundet skøn. Herefter skal virksomheden regulere momsgrundlaget i overensstemmelse med regnskabsårets faktiske andel af gratis leverede kantineydelser til formål, for hvilke der ikke skal betales udtagningsmoms. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted, advokat Luise Høj Rasmussen, advokatfuldmægtig Sanne Camilla Jensen, eller advokatfuldmægtig Anne Jacobsen, SIDE 24 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet SIDE 25 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet

14 Mikkel Fritsch Juniorpartner Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Jonas Hansen Advokatfuldmægtig Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet Advokat Hans Christian Pape Partner i corporateafdelingen Selskabsret og M&A Advokat Torben Steffensen Parter i Fast ejendom Entrepriseret, ophavsret og konfliktløsning Advokat Mikkel Fritsch Juniorpartner i corporateafdelingen Bank- og finansieringsret Offentliggørelse af overtagelsestilbud I henhold til værdipapirhandelslovens 32, stk. 3, samt 4, stk. 2 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud skal beslutning om fremsættelse af overtagelsestilbud straks offentliggøres. I en konkret sag blev aftale om fremsættelse af overtagelsestilbud underskrevet den 21. april Fremsættelsen var betinget af en specifik senere begivenheds indtræden. Beslutningen blev først offentliggjort den 30. april Beslutningen blev således offentliggjort for sent. Det forhold, at beslutningen var betinget betød efter Finanstilsynets opfattelse ikke, at beslutningen ikke var truffet. Det var Finanstilsynets vurdering, at hvis en meddelelse om fremsættelse af et overtagelsestilbud indeholder oplysninger om eventuelle betingelser for at fremsætte tilbuddet, vil meddelelsen ikke være vildledende for markedet. Finanstilsynet valgte således ved afgørelse af 3. november 2008 at politianmelde selskabet for overtrædelse af pligten til at offentliggøre et overtagelsestilbud. Udbud af værdipapirer til offentligheden prospektpligt Ifølge værdipapirhandelslovens 44, stk. 1, skal der ved udbud af værdipapirer til offentligheden på mellem og EUR foreligge et godkendt prospekt. Ved udbud af værdipapirer til offentligheden menes, at henvendelse sker til 100 eller flere personer. Finanstilsynet fandt, at det forhold, at der kun udbydes 90 aktier ikke betyder, at udbuddet er undtaget fra prospektpligten. Da oplysningerne var tilgængelige på selskabets hjemmeside, var udbuddet offentligt tilgængeligt og således rettet til langt flere end 100 personer. Finanstilsynet valgte derfor ved afgørelse af 3. november 2008 at politianmelde selskabet for overtrædelse af pligten til at offentliggøre prospekt. Vildledende markedsføring I Finanstilsynets afgørelse af 20. november 2008 blev det bestemt, at det er i strid med 43 i lov om finansiel markedsføring at anvende udsagn om, at der ikke er risiko ved at indskyde penge i et pengeinstitut, da der nu er statsgaranti. Det bestemtes endvidere i Finanstilsynets afgørelse af 10. november 2008, at det er vildledende markedsføring i henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 4, når en andelskasse i sin markedsføring af lånefinansieret pensionsopsparing reklamerede med, at der var tale om en helt risikofri investering. I samme sag fandt tilsynet det endvidere vildledende at opstille et beregningseksempel for produktet, der var baseret på et enkelt år, når der var tale om en ordning med en løbetid på ti år. Berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger Der gælder i 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed et forbud for ansatte i og visse andre personer med tæt tilknytning til finansielle virksomheder mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med under udøvelsen af deres hverv. Forbuddet fortolkes normalt strengt. Finanstilsynet fandt ved afgørelse af 15. december 2008, at der er tale om berettiget videregivelse, når medlemmer af en reguleret markedsplads videregiver oplysninger om specifikke kundehandler til operatøren af det regulerede marked som led i den markedsovervågningsforpligtelse, denne er pålagt, jf. værdipapirhandelslovens 18. Det er endvidere berettiget, når medlemmer af en alternativ markedsplads videregiver oplysninger om specifikke kundehandler til det alternative marked som led i den markedsovervågningsforpligtelse, denne er pålagt, jf. værdipapirhandelslovens 40, nr. 6. Fortolkningsbidrag til bekendtgørelse om revisionsudvalg Finanstilsynet kom den 15. januar 2009 med en række fortolkningsbidrag til den ny bekendtgørelse om revisionsudvalg nr af 22. december 2008 om revisionsudvalg. Tilsynets fortolkningsbidrag kan læses på: Finanstilsynets fortolkning af placeringsgrænserne ved investeringer omfattet af garantiordning etableret med lov om finansiel stabilitet Finanstilsynet fortolker i en afgørelse af 27. januar i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. (LIS). Finanstilsynets fortolkning er, at obligationer udstedt af danske banker, som udløber den 1. oktober 2010, er omfattet af LIS 93, stk. 1, nr. 4, litra a. Hermed kan en forening eller en afdeling placere op til 35 % af formuen i den pågældende obligation. Endvidere fortolkes LIS 96 således, at reglen om, at højst 20 % af formuen kan anbringes som indskud i et kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern, skal overholdes. I 2008 blev Horten mange dygtige og engagerede medarbejdere rigere. Efter en vellykket integration med advokatfirmaet Westergaard & Alstrøm i sommer og en række partneroptagelser af interessante og kompetente profiler, kunne vi sidst på året byde velkommen til Hans Christian Pape som ny partner inden for corporate/m&a. Og væksten er fortsat ind i det nye år. Vi tog hul på 2009 med endnu en udvidelse af vores stærke partnerkreds med Torben Steffensen og Mikkel Fritsch, der styrker Horten inden for henholdsvis entrepriseret, ophavsret og tvistløsning samt på bank- og finansieringsområdet. Hans Christian Pape, partner Hans Christian Pape rådgiver danske og internationale virksomheder om alle forhold inden for corporate/commercial og har særlig ekspertise på transaktionsområdet. Hans Christian Pape har bred kommerciel indsigt og flere års praktisk erfaring som både ekstern advokat og direktør i dansk og internationalt erhvervsliv. Hans Christian Pape er indtrådt i Hortens partnerkreds pr. 1. oktober 2008 og er tilknyttet corporateafdelingen. Torben Steffensen, partner Torben Steffensen er specialiseret i entrepriseret og immaterialret - herunder særligt ophavsret. Torben Steffensen er en erfaren procesadvokat og har ført et stort antal betydende retssager inden for sine specialer for nogle af de største danske og internationale virksomheder. Torben Steffensen er tilknyttet Hortens afdeling for fast ejendom. Mikkel Fritsch, juniorpartner Mikkel Fritsch er ny leder af Hortens bank- og finansieringsretsgruppe. Han har betydelig erfaring på bank- og finansieringsområdet og bistår danske og udenlandske klienter med en stærk kombination af juridisk faglighed og værdifuld indsigt og erfaring fra den anden side af bordet fra sin tid som chefjurist i Skandinaviska Enskilda Banken. Mikkel Fritsch er tilknyttet Hortens corporateafdeling. SIDE 26 CORPORATE NEWSLETTER/Principielle afgørelser SIDE 27 CORPORATE NEWSLETTER/NYANSATTE JURISTER

15 Horten er et full-service advokatfirma med specialeområder, der dækker hele det erhvervsjuridiske og offentlige område, og mange års erfaring som rådgiver for danske og internationale klienter. Horten har et bredt internationalt netværk og samarbejder med det globale advokatfirma DLA Piper. Firmaets kontor er centralt beliggende i København og er blandt de største advokatkontorer i Danmark med 190 medarbejdere, heraf 95 jurister. Du kan også læse Corporate Newsletter på vores hjemmeside. Via får du direkte adgang til at læse nye og gamle udgaver af nyhedsmagasinet. Årets fire udgivelser bliver publiceret som nyheder på forsiden af horten.dk, så du ved, hvornår Corporate Newsletter er udkommet. Horten Ved Stranden 18, boks København K Tlf Fax:

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S CVR-nr. 30557751 K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling Skjern Bank A/S

Ekstraordinær generalforsamling Skjern Bank A/S Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 29. oktober 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 18/2012 Ekstraordinær generalforsamling Skjern Bank A/S Skjern Bank afholder ekstraordinær generalforsamling

Læs mere

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER BERLIN IV A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Berlin IV A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte i ejendomme, herunder ved ejerskab af aktier (kapitalandele)

Læs mere

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Vedtægt Udgave april 2011

Vedtægt Udgave april 2011 Vedtægt Udgave april 2011 Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Bankens navn er Alm. Brand Bank A/S. 1 Banken driver tillige virksomhed under binavnene SJL-banken a/s (Alm. Brand Bank A/S) og Ledernes

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Vedtægter for PenSam Holding A/S

Vedtægter for PenSam Holding A/S Vedtægter for PenSam Holding A/S 2 Vedtægter for PenSam Holding A/S Kapitel I - Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Holding A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard UDKAST 07.05 VEDTÆGTER FOR Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. 129431-Jesper Bierregaard 2 af 8 1 NAVN 1.1 Selskabets navn er Klejtrup Udvikling ApS. 2 FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med

Læs mere

VEDTÆGTER. For. European Wind Investment A/S CVR-nr. 31088658 KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. European Wind Investment A/S CVR-nr. 31088658 KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For European Wind Investment A/S CVR-nr. 31088658 KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer. Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet

Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer. Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet 1 Plan for indlæg Grundtankerne bag den nye selskabslov Loven

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

VEDTÆGTER. for PANDORA A/S. CVR-nr. 28 50 51 16

VEDTÆGTER. for PANDORA A/S. CVR-nr. 28 50 51 16 VEDTÆGTER for PANDORA A/S CVR-nr. 28 50 51 16 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er PANDORA A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med anlægsinvestering, finansiering, industri, handel og

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1 VEDTÆGTER BERLIN HIGH END A/S CVR-nr. 29 19 56 92 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn... 3 2. Formål... 3 3. Selskabets kapital... 3 4. Selskabets aktier... 4 5. Generalforsamling, kompetence, sted og indkaldelse...

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Ny selskabslov (A/S og ApS) Oversigt over ændringer Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af B-aktier

Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af B-aktier Side 1 af 5 24. november 2015 Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af B-aktier i Auriga Industries A/S (cvr. nr. 34629218) Finlandsgade 14 8200 Aarhus N Danmark Dette Tilbagekøbstilbud er ikke rettet

Læs mere

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38 Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS Horten Advokat Jim Øksnebjerg Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166742 VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Vedtægt Udgave 30. november 2009 Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Bankens navn er Alm. Brand Bank A/S. 1 Banken driver tillige virksomhed under binavnene SJL-banken a/s (Alm. Brand Bank A/S) og

Læs mere

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Københavns Kommune. 3.

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Ordinær generalforsamling i Nordicom A/S

Ordinær generalforsamling i Nordicom A/S Ordinær generalforsamling i Nordicom A/S I henhold til vedtægternes punkt 6.2 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Nordicom A/S onsdag, den 29. april 2015, kl. 16.00 Generalforsamlingen afholdes

Læs mere

Den veltilrettelagte generalforsamling. Niels Kornerup, partner

Den veltilrettelagte generalforsamling. Niels Kornerup, partner Den veltilrettelagte generalforsamling Niels Kornerup, partner Den veltilrettelagte generalforsamling Overordnet fire faser 1. Forberedelse 2. Indkaldelse 3. Afholdelse 4. Opfølgning 2 Regulering Selskabsloven

Læs mere

S T I F T E L S E S D O K U M E N T

S T I F T E L S E S D O K U M E N T ADVOKATFIRMAET DRACHMANN Torvet 15, 4800 Nykøbing F. Telefon 54845090 - Fax 54845099 E-mail drachmann@drachmann.com J.nr.: MJ-10838-37 S T I F T E L S E S D O K U M E N T Undertegnede Foreningen Idestrup

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Forslag fra bestyrelsen:

Forslag fra bestyrelsen: Forslag fra bestyrelsen: Bemyndigelse til at lade banken erhverve egne aktier Bestyrelsen er indtil næste ordinære generalforsamling bemyndiget til, at erhverve egne aktier for op til 10 % af bankens aktiekapital,

Læs mere

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk 6653-0001 Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS Undertegnede stifter Langeland Forsyning NS Vågebjergvej

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter Roskilde Bank A/S

Vedtægter Roskilde Bank A/S Vedtægter Roskilde Bank A/S Side 2 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Roskilde Bank A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne: Benløse Sparekasse A/S Den

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

2. juli 2014 kl. 12.00

2. juli 2014 kl. 12.00 Til aktionærerne i Access Small Cap A/S København, 13. juni 2014 Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Access Small Cap A/S. Den ekstraordinære generalforsamling finder sted

Læs mere

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S.

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S. Nasdaq Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 19 / 2015 Aarhus, 21. december 2015 CVR. nr. 29 24 64 91 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S (CVR.nr. 29 24 64 91) Torsdag

Læs mere

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 UDKAST VEDTÆGTER FOR Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] C V R

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indhold 1. Ledelsesændringer... 2 1.1. Bestyrelse og tilsynsråd... 3 1.2. Direktion... 3 2. Revisorændringer...

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling, der afholdes Dagsorden

Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, (Selskabet) indkalder herved til ordinær generalforsamling, der afholdes Dagsorden Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling, der afholdes 24. januar 2013 kl. 17.00 Stamholmen 70, 2650 Hvidovre Dagsorden 1. Ledelsens

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter for. Landic Property Bonds I A/S

Vedtægter for. Landic Property Bonds I A/S Vedtægter for Landic Property Bonds I A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Landic Property Bonds I A/S Selskabets binavn er Keops EjendomsObligationer I A/S (Landic Property Bonds

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Viborg Håndbold Klub A/S

V E D T Æ G T E R. Viborg Håndbold Klub A/S V E D T Æ G T E R FOR Viborg Håndbold Klub A/S CVR-nr. 21 44 14 06 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1.1. Selskabets navn er Viborg Håndbold Klub A/S. 1.2. Binavne skal være følgende: Viborg HK A/S (Viborg

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater Præsentation af den nye selskabslov Formuepleje seminar februar 2010 Holst, Advokater 1. Introduktion Dagens program: 1. Introduktion 2. Stiftelse 3. Kapitalandele, ejerbog og ejerregister 4. Ledelse 5.

Læs mere

VEDTÆGTER VISITSYDSJÆLLAND-MØN A/S 1. NAVN. 1.1 Selskabets navn er VisitSydsjælland-Møn A/S. 1.2 Selskabets binavne er [INDSÆT].

VEDTÆGTER VISITSYDSJÆLLAND-MØN A/S 1. NAVN. 1.1 Selskabets navn er VisitSydsjælland-Møn A/S. 1.2 Selskabets binavne er [INDSÆT]. Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 164329 VEDTÆGTER VISITSYDSJÆLLAND-MØN A/S 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er VisitSydsjælland-Møn A/S.

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Side 2 Kapitalselskabets ledelse m.v. Reglerne om kapitalselskabets ledelse er ændret indenfor følgende områder: Valg af ledelsesstruktur,

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Til aktionærerne i Mermaid A/S (CVR-nr. 25 49 38 77) Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes:

Til aktionærerne i Mermaid A/S (CVR-nr. 25 49 38 77) Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes: Til aktionærerne i Mermaid A/S (CVR-nr. 25 49 38 77) Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Den ekstraordinære generalforsamling afholdes: Fredag den 3. juli 2015 kl. 11.00 på selskabets adresse

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial

News & Updates Corporate/Commercial 1 Ændringer i bl.a. selskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2014 2 Lovforslag indeholdende præcisering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen 3 Ny ordning vedrørende notarbekræftelser

Læs mere

HOLBÆK SERVICE A/S. Vedtægter. 19. december 2013

HOLBÆK SERVICE A/S. Vedtægter. 19. december 2013 1 HOLBÆK SERVICE A/S Vedtægter 19. december 2013 VEDTÆGTER FOR HOLBÆK SERVICE A/S CVR-NR. 33 03 28 38 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Holbæk Service A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Holbæk Kommune.

Læs mere

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31.3.2010 GKJ - NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Kolonne 1 angiver de gældende bestemmelser i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009) og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse

Læs mere

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. **

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. ** AKTIONÆROVERENSKOMST I Samsø Havvind A/S CVR-nr. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 SELSKABETS FORMÅL 2 2.0 SELSKABETS LEDELSE 2 3.0 PARTERNES ARBEJDE FOR SELSKABET 2 4.0 NYE AKTIONÆRER 3 5.0 STEMMERET 3 6.0 SALG

Læs mere