1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025"

Transkript

1 Indhold 1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025 Demografiske data 2. Folkeskolereformen en status Regeringsudspil: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Udspil fra KL: En skole til fremtiden 3. Fremtidens dagtilbud Debatoplæg: Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion Læring Fremtidens dagtilbud 5 temaer til drøftelse 4. Fremtidens senior- og handicapservice Dagsordenspunkt: Fremtidens ældrepleje; Kommissorium for projekt: Fremtidens ældreservice i Rebild Kommune Målhierarki for projektet Milepæle og tidsplan for projektet

2 Aldersfordeling 2012 og år år år år år Pct Pct år 3 5 år 0 2 år

3 200 Udvikling i aldersfordelingen Indeks år år

4 Hele Kommunen fordelt på skoledistrikt Indeks Bavnebakkeskolen Bakkehusene Haverslev/Ravnkilde Karensmindeskolen Suldrup skole Skørping Skole Sortebakkeskolen, Nørager Terndrup Skole Ukendte adresser Øster Hornum Skole

5 200 Bavnebakkeskolen fordelt på alder Indeks 140 Bavnebakkeskolen 0 16 år Bavnebakkeskolen år Bavnebakkeskolen

6 125 Bakkehusene fordelt på alder Indeks Bakkehusene 0 16 år Bakkehusene år Bakkehusene

7 170 Haverslev/Ravnkilde fordelt på alder Indeks Haverslev/Ravnkilde 0 16 år Haverslev/Ravnkilde år Haverslev/Ravnkilde

8 280 Karensmindeskolen fordelt på alder Indeks Karensmindeskolen 0 16 år Karensmindeskolen år Karensmindeskolen

9 160 Suldrup skole fordelt på alder Indeks Suldrup Skole 0 16 år Suldrup Skole år Suldrup Skole

10 220 Skørping skole fordelt på alder Indeks Skørping Skole 0 16 år Skørping Skole år Skørping Skole

11 140 Sortebakkeskolen fordelt på alder Indeks Sortebakkeskolen, Nørager 0 16 år Sortebakkeskolen, Nørager år Sortebakkeskolen, Nørager

12 200 Terndrup skole fordelt på alder Indeks 140 Terndrup Skole 0 16 år Terndrup Skole år Terndrup Skole

13 220 Øster Hornum skole fordelt på alder Indeks Øster Hornum Skole 0 16 år Øster Hornum Skole år Øster HornumSkole

14 Hvordan skaber vi de rammer der skal til for at tiltrække nye borgere og skabe nye arbejdspladser? Statistik, data og forskelligt materiale som inspiration til og afsæt for en god debat.

15 Befolkningsfremskrivning Antal borgere i Rebild Kommune: 2011: : En samlet tilvækst på 1,9 %

16 Sammenligning Befolkningstilvækst i procent

17 Demografisk udvikling Grafen viser den demografiske udvikling for Rebild Kommune. Grafen er baseret på de faktiske tal fra og en prognose fra Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 4.

18 Indbyggere i landsbyer Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 13.

19 Udvikling af befolkningen på tre områdetyper Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 5.

20 Bymønster i kommunen Fra: Rebild Kommune på vej! Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21, side 11.

21 Grunde til salg marts 2013

22 Ud i naturen

23 Kløverstier i Øster Hornum

24 Pendlere Beskæftigede personer efter område, pendling 2011 Rebild Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) ,3 % af alle beskæftigede (der bor i kommunen pendler ud for at arbejde i andre kommuner. Ud af de personer, der har beskæftigelse i Rebild Kommune, indpendler personer det svarer til 41 %. Kilde: Danmarks statistik Statistikbanken.dk

25 Arbejdspladser i Rebild Kommune Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk

26 Beskæftigede med arbejdssted i Rebild Kommune efter brancher A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Kommunikation, Forlag, IT mv K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Rådgivning, forskning og erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhedsvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk

27 Virksomhedsstruktur 23. Antallet af arbejdssteder i Rebild fordelt efter antallet af beskæftigede i 2009 Antal Antal Danmarks statistik - statistikbanken. Dk Virksomhedsstrukturen er domineret af mange små virksomheder med under 5 ansatte Der er 923 virksomheder med mere end en ansat i kommunen 49 pct. af disse (450) har 2-4 ansatte Der er få store virksomheder. Kun 34 arbejdssteder eller 3,7 pct. har over 50 ansatte. Det begrænsede antal betyder, at der er behov for en høj samarbejdsgrad med de store virksomheder. Der kan være et uudnyttet potentiale for samarbejde med de mange små virksomheder. Det må forventes at kræve en særlig strategi og en stor indsats at udløse dette potentiale. Fra: Fakta-ark: Rebild Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 2012

28 Kompetenceudfordringer for Himmerland Konklusion fra Oplandsrapport 2012 Generelt set oplever virksomhederne i Himmerland ikke pt. problemer med at rekruttere arbejdskraft, og de forventer heller ikke, at det bliver vanskeligt inden for de næste fem år. Flere virksomheder tilkendegiver, at de har en relativt central placering tæt på motorvej og større byer som Aalborg og Aarhus Enkelte virksomheder fremhæver, at det fremover måske kan blive en udfordring at få tilstrækkeligt med ingeniører. På kompetencesiden er det især kompetencer inden for innovation og procesoptimering, der efterspørges nu og fremover. Der er således brug for medarbejdere, der kan bygge bro mellem avanceret højteknologisk udvikling og effektiv produktion. Fra: Oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland, side 15. Region Nordjylland

29 Virksomhederne efterspørger Fra: Oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland, side 9. Region Nordjylland

30 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012

31

32 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

33

34 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre folkeskole vision og udfordringer....7 Samlet løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning...39 Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed En fælles opgave...53

35

36 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 7 En endnu bedre folkeskole vision og udfordringer Danmark har en god folkeskole. Men vi skal udvikle folkeskolen, så den bliver endnu bedre. Det er regeringens mål, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Alle børn i folkeskolen skal have en god undervisning, hvor det enkelte barns muligheder og evner bliver udviklet mest muligt. Og folkeskolen skal lægge fundamentet for, at 95 pct. af alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har Danmark brug for et løft af folkeskolen, så alle børn bliver dygtigere. Børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet. Den skal vi opmuntre gennem alle skoleår. Vision for en endnu bedre folkeskole Det er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Folkeskolen skal også udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en skole indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Alle børn har lyst til at lære, og lærerne har lyst til at undervise børnene. Med det udgangspunkt skal vi udvikle folkeskolen. Grundlaget lægges allerede i børnenes første år. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes naturlige lyst til at lære og gennem legende læringsaktiviteter skabe en mere glidende overgang til folkeskolen. Udfordringer: Børnene lærer ikke nok i skolen Vi kan være stolte af vores folkeskole. Gennem næsten 200 år har den været en vigtig drivkraft i det danske samfunds udvikling. Men den danske folkeskole står også med store udfordringer: Mange elever lærer ikke nok gennem deres skoletid. Det store flertal af børn klarer sig godt i skolen. Men de kan blive endnu dygtigere. Det er nødvendigt. For samfundet, arbejdsmarkedet og den globale verden stiller stadig større krav til os alle sammen. Mange børn har det svært i folkeskolen. Knap hver sjette elev forlader skolen uden at kunne læse godt nok. Hver sjette Folkeskolens faglige hovedudfordringer For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever. Kilder OECD (2010): PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do: Student Performance in Reading, Mathematics and Science (vol. I). EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

37 8 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen elev har ikke de helt basale færdigheder i matematik. Det betyder, at der i en klasse i gennemsnit sidder tre eller fire elever, som ender med ikke at få det udbytte af folkeskolen, som de skal have. Og børn med forældre med få års uddannelse klarer sig væsentligt dårligere end børn med forældre, der har en videregående uddannelse. Det er langt fra godt nok, når så mange børn og unge har dårlige færdigheder i grundlæggende fag som dansk og matematik. Det er en barriere for at lære andre fag i skolen. Det er en barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det er i det hele taget en barriere for at kunne håndtere mange forhold på arbejdspladsen og i hverdagen. Der er også børn, der har let ved at lære. Dem skal folkeskolen også udfordre, så deres talenter bliver udviklet fuldt ud. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Dygtighed smitter, og et løft af de fagligt stærkeste vil gavne alle elever. Dagens folkeskole har også andre udfordringer. Det kniber med at fastholde børnenes motivation og glæde ved at gå i skole gennem hele skoleforløbet. Og mange skoleklasser oplever uro og larm, der forstyrrer undervisningen. Det er problemer, der både kan gå ud over børnenes trivsel i folkeskolen og de faglige resultater. Regeringen finder det derfor afgørende, at der sker et løft af folkeskolen. Et løft, der samtidigt bør bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, herunder at folkeskolen er god til forberede eleverne til at være samfundsborgere og til at deltage i demokratiske processer mv. Styrker i den danske folkeskole Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere. Danske elever er gode til at forstå og deltage i demokratiske processer. Både elever og lærere oplever en god debatkultur og et godt socialt klima på skolen. I en international undersøgelse ligger Danmark i top, når det gælder klassens debatklima. Forældre har grundlæggende stor tillid til lærere. Skolelærere hører til blandt de mest troværdige faggrupper. Kilder Danmarks Pædagogiske Universitet (2010): ICCS 2009, Internationale hovedresultater, Gallup/Kommunerners Landsforening (2007): Resultat fra gallupundersøgelse foretaget for KL i 2007, Radius/Epinion (2012): Troværdighedsundersøgelse 2012.

38 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 9

39

40 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 11 Samlet løft af folkeskolen I de seneste ti år har folkeskolen taget flere skridt i den rigtige retning. Der er gennemført en række ændringer af folkeskoleloven. Der er blandt andet sat øget fokus på undervisningen i de yngste klasser, og det har givet mærkbare forbedringer. Men der er brug for et stort og grundlæggende løft af skolen, så vores børn kan blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Et løft, hvor vi ikke blot gør lidt mere af det samme, men også gør tingene på en ny og bedre måde. Og hvor folkeskolen herefter får en reformpause, så folkeskolen ikke fortsat år efter år bliver pålagt nye og omfattende regelændringer. Og hvor der i stedet kan fokuseres på at gennemføre et samlet løft af folkeskolen. Kun ved et kvalitetsløft af folkeskolen kan vi sikre, at alle børn får de helt centrale, faglige færdigheder, og at alle børn får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad. Mange bidrager til udviklingen af folkeskolen. Lærere yder en værdifuld indsats med deres store faglige kunnen og engagement og er omdrejningspunktet for en bedre skole. Mange forældre tager aktivt og interesseret del i deres børns skolegang. Kommunalbestyrelserne har stort fokus på kvaliteten af skolerne i deres kommuner. Og i Folketinget har man blandt andet i år aftalt en reform, som gør læreruddannelsen fagligt stærkere og mere attraktiv. Et samlet kvalitetsløft af folkeskolen forudsætter, at alle bidrager: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalbestyrelser og Folketinget. Alle skal tage ejerskab, så vi løfter folkeskolen i fællesskab. Regeringen ønsker en løbende dialog med folkeskolens centrale parter, som sikrer, at alle bliver inddraget i udviklingen af folkeskolen. Alle børn skal blive dygtigere Regeringen vil give folkeskolen et kvalitetsløft, der skal være til gavn for alle børn: De børn, der klarer sig fint, men som kan blive endnu dygtigere. De børn, der har det svært i skolen, og som i dag ikke får færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og de børn, der er meget dygtige, og som skal have yderligere udfordringer. De unges kvalifikationer forbedres år for år i verden omkring os. Det danske samfund stiller også stadig større krav om en god uddannelse. Folkeskolen skal følge med udviklingen både i verden omkring os og herhjemme i Danmark. Og den skal mere end det: Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund. Tre klare mål for folkeskolens udvikling Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

41 12 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Et samlet løft Regeringen vil løfte kvaliteten i folkeskolen gennem en flerstrenget indsats: Fagligt løft og en mere spændende og aktiv skoledag til børnene Børnene skal være mere sammen med lærerne og have mere og bedre undervisning i dansk og matematik og andre fag. Børnene skal have en mere levende skole, hvor de sammen med lærere og pædagoger som noget nyt har spændende aktivitetstimer, der blandt andet skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Børnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse. Et løft af folkeskolen mere og bedre undervisning Regeringen vil løfte folkeskolen ved mere og bedre undervisning. Mere undervisning i form af flere timer i dansk, matematik, engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik og valgfag. Bedre og mere moderne undervisning gennem blandt andet: Nye aktivitetstimer, der understøtter og supplerer undervisningen, og gør dagen mere spændende og afvekslende. Udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen. Der skal være bedre lokale muligheder for, at to voksne kan indgå i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Det vil give børnene en tættere voksenkontakt. Kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere Lærere, pædagoger og skoleledere skal markant have styrket og målrettet deres efteruddannelse. Lærerne skal have endnu bedre kompetencer til at undervise i deres fag. Det er regeringens mål, at eleverne i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til efteruddannelse af lærere og af pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen. Lærerne skal have bedre adgang til viden om, hvilke undervisningsmetoder der virker, så de kan yde en moderne undervisning af høj kvalitet. Klare mål og mere lokal frihed Alle lærere, pædagoger, elever, skoleledere, kommuner mv. skal arbejde efter klare nationale mål for folkeskolen, så alle trækker i samme retning og udvikler folkeskolen år efter år. Kommunerne og skolerne skal have større frihed til at tilrettelægge den daglige undervisning og aktiviteter på skolerne. Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Styrket efteruddannelse af lærerne og pædagogerne i folkeskolen. Øget fokus på ledelse og styrket efteruddannelse af skolelederne. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. Nyt korps af læringskonsulenter, der rådgiver kommuner og folkeskoler om kvalitetsudvikling. Klare mål for folkeskolens udvikling. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

42 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 13 Hovedelementerne i regeringens udspil til et løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Børnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse. Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Alle børn skal bevæge sig hver dag. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse. Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik. Valgfag fra 7. klasse. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel. En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser. Inklusion en folkeskole med plads til alle. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Forbedrede karriereveje for lærere. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling for ledere. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen. Nyt råd for børns læring. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

43 14 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag, der skaber en bedre skole Børnenes mere sammenhængende skoledag betyder, at deres skolegang fra børnehaveklasse til og med 9. klasse udvides med mange timer, der skal bruges til mere og bedre undervisning, og til nye aktivitetstimer, der skal gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med, at mange børn med den sammenhængende skoledag vil tilbringe færre timer i fritidsordninger eller klubtilbud. Det er et af hovedelementerne i løftet af folkeskolen: Ved at flytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbud over i skolen får børnene en mere sammenhængende og spændende skoledag. På den måde opnår vi flere positive ting på én gang: Børnene vil opleve en skole, hvor de både får mere undervisning og nye aktivitetstimer. Aktivitetstimerne skal blandt andet underbygge og supplere undervisningen med fagligt understøttende aktiviteter fx i form af praktiske projektforløb om faglige temaer, øvelser, leg-og-læring og lektiehjælp. Denne kombination af undervisning og aktiviteter skal fremme børnenes faglige udvikling. En sammenhængende skoledag med undervisning og aktivitetstimer vil samtidigt betyde, at skoledagen bliver mere afvekslende og spændende. Det kan øge børnenes trivsel i skolen og deres motivation til at lære. Hertil kommer, at de børn, som i dag ikke benytter sig af fritidstilbuddene, også vil være omfattet af de nye aktivitetstimer i skolen. Det giver en større inklusion blandt andet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der vil fortsat være god tid til fritids- og sportsaktiviteter, når skoledagen er slut. For børn i børnehaveklassen og til og med 3. klasse vil skoledagen typisk slutte kl. 14. Børn i klasse vil typisk have fri fra kl. 15. Og de ældste børn vil normalt få fri fra skole omkring kl Børnene vil i deres skoledag få mere tid til fysisk bevægelse og motion. Ud over at fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling vil det understøtte indlæringen og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne. Børnene vil få bedre tid til at arbejde med fælles projekter og temaer, der kan fremme deres alsidige udvikling, herunder deres sociale og personlige udvikling. Det vil udvikle børnenes evne til at samarbejde med andre og give dem sociale kompetencer, som de også skal bruge senere i deres voksenliv.

44

45 En sammenhængende skoledag for Jasmin i 1. klasse Et eksempel Jasmin går i 1. klasse. Når hun vågner mandag morgen, glæder hun sig til at komme i skole, hvor hun skal starte med at fortælle om sin weekend. Hver mandag mødes alle 1. klasseeleverne i den første halve time, hvor de synger, inden det i dag er Jasmins tur til at fortælle. Efter morgensamling skal Jasmin have matematik, hvor klassen skal lære at lægge tal sammen. Jasmins lærer er god til at gøre undervisningen sjov. I dag har de en masse klodser i forskellige farver, som de bruger til at regne med. Før frokost har Jasmin dansk. Klassen har venskab som tema for tiden både i dansk, engelsk og i klassens tid. I dansk skal de skrive ord og sætninger, som de synes siger noget om at være en god ven. De starter med at finde på nogle ord sammen, som læreren skriver på klassens interaktive tavle. Ordene gemmes, så eleverne selv kan hente dem frem på deres egen computer derhjemme. Derefter skal de selv skrive hele sætninger ned. Frokostpausen er lang, så de når både at spise og komme ud at lege. Legepatruljen organiserer forskellige lege i skolegården. Alle skal vælge en leg, hvor de får bevæget sig. Jasmin vælger kongeløber sammen med nogle af de andre piger fra klassen. Efter frokost fortsætter klassen med dansk, hvor Jasmin kommer i en gruppe, der skal samarbejde om at vise tre forskellige ord om venskaber gennem et lille skuespil. Inden Jasmin får fri, har hun aktivitetstime, hvor alle elever fra indskolingen er opdelt i hold, der laver forskellige aktiviteter. I starten af 1. klasse havde Jasmin nogle udfordringer med at koble bogstaver og lyde. Jasmin har derfor hver mandag aktivitetstime med andre elever i indskolingen, der har lignende læseudfordringer. På den måde kan hun forbedre sine læsekompetencer uden at gå glip af danskundervisningen i klassen. Og det er også rart at lære nogle af de andre elever bedre at kende. Jasmins forældre kan allerede mærke fremgang, når de læser med hende om aftenen.

46

47

48 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 19 En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med kvalitetstid, der styrker undervisningen og gør skolen mere levende. En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter 1. Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. 2. Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Alle børn skal bevæge sig hver dag. 3. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. 4. Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse. Mere og bedre undervisning i de praktiske/ musiske fag og i natur/teknik. Valgfag fra 7. klasse. 5. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel. En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser. Inklusion en folkeskole med plads til alle. Det handler både om mere tid og om bedre kvalitet. Det er en ny måde at indrette en skoledag på. Regeringen foreslår en sammenhængende og aktiv skoledag med mere og bedre undervisning og med mere tid til forskellige aktiviteter. På den måde får eleverne en mere levende og moderne skoledag. Regeringen foreslår, at en skoleuge kommer til at bestå af 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse 35 timer for 4. til 6. klasse 37 timer for 7. til 9. klasse. Det svarer til en gennemsnitlig skoledag på henholdsvis 6, 7 og 7,4 timer (inkl. pauser). Den sammenhængende skoledag giver mulighed for flere undervisningstimer i dansk og matematik og andre fag. Det vil styrke elevernes faglige færdigheder. Regeringen foreslår, at ca. 1/5 af den ekstra skoletid bliver brugt til flere undervisningstimer. Det vil øge undervisningen over et helt skoleforløb med 800 ekstra undervisningslektioner set i forhold til i dag. Det giver mulighed for at øge antallet af undervisningslektioner på alle klassetrin fra 1. til 9. klasse: 1 lektion om ugen for klasse 3 lektioner om ugen for klasse 4 lektioner om ugen i 7. klasse 2 lektioner om ugen for klasse. I dag har de fleste skoler et skoleår, der består af 200 skoledage. Det skal der ikke ændres ved. De ekstra timer skal især bruges til at styrke undervisningen i dansk og matematik med flere timer. Men der er

49 20 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Et løft af folkeskolen: Mere undervisning og mere tid til aktiviteter Nuværende vejledende timetal Mere undervisning Aktivitetstimer Bh 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl Anm. Figuren viser timetallet i den sammenhængende skoledag inklusiv pauser. Den samlede tid er i figuren opdelt på de nuværende vejledende timetal, ekstra undervisningstimer og de nye aktivitetstimer. Et løft af folkeskolen: Flere timer pr. skoleuge til mere undervisning og flere aktiviteter Bh 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Antal timer* om ugen før løft 18,3 21,1 21,8 24,5 24,5 25,4 25,7 26,6 30,3 28,4 Antal timer* om ugen efter løft 30,0 30,0 30,0 30,0 35,0 35,0 35,0 37,0 37,0 37,0 Ekstra timer á 60 minutter 11,7 8,9 8,2 5,5 10,5 9,6 9,3 10,4 6,8 8,6 Den ekstra tid skal bruges til: Ekstra undervisningslektioner á 45 minutter** Aktivitetstimer i lektioner á 45 minutter** 12,7 8,7 8,0 5,0 8,4 7,4 7,2 7,4 5,4 7,4 *Timer á 60 minutter - opgjort inklusiv pauser. Antal timer om ugen før løft er opgjort ud fra det vejledende timetal. ** Den ekstra tid til undervisningslektioner og aktivitetstimer er opgjort i antal lektioner á 45 minutter. Lektionerne er eksklusiv pauser.

50 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 21 også behov for at styrke undervisningen i de praktiske/ musiske fag, natur/teknik, engelsk og valgfag. For at forny folkeskolen foreslår regeringen, at hovedparten af den udvidede, sammenhængende skoledag skal bruges til aktivitetstimer. Det er timer, der ikke har samme karakter som de normale, faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel.

51 22 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 1. Mere og bedre undervisning i dansk og matematik Dansk og matematik er de to grundlæggende fag i folkeskolen. De er forudsætningen for, at eleverne klarer sig godt i skolens øvrige fag. Og gode færdigheder i dansk og matematik er afgørende for, at eleverne senere kan gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet og i hverdagen. Mere undervisning i dansk og matematik Undervisningen i dansk og matematik er i de seneste år blevet styrket i de yngste klasser, blandt andet med flere timer. Det har haft en mærkbar effekt. Nu er tiden kommet til en styrkelse af dansk- og matematikundervisningen på de øvrige klassetrin, så vi fastholder og styrker det faglige løft og sikrer, at alle elever kommer med. Fremskridt i dansk og matematik i de yngste klasser I de seneste år er danske elever i indskolingen blevet markant bedre til at læse. I dag læser elever i 3. klasse lige så godt, som de tidligere gjorde i 4. klasse. Og deres læseresultater er nu meget bedre end det europæiske gennemsnit. Danske elever i 4. klasse skønnes at have rykket deres færdigheder i matematik med det, der svarer til et helt klassetrin, sammenlignet med danske 4. klasseelevers færdigheder i Det viser den internationale undersøgelse TIMSS af 4. klasseelevers præstationer i matematik og naturfag i 37 lande og regioner. Til gengæld har de danske elevers faglige niveau på mellemtrinnet og i udskolingen ikke fulgt samme positive udvikling som i indskolingen. Samlet set ligger de danske skoleelevers niveau i dansk og matematik omkring gennemsnittet sammenlignet med andre OECD-lande, når de forlader folkeskolen. Det har de gjort de sidste ti år. Skolerådets formandskab skriver i sin beretning for 2011, at hvis der tages højde for, at danske elever i gennemsnit har bedre uddannede forældre end elever i de fleste andre OECD-lande, er de danske elever noget under OECD-gennemsnittet i læsning og matematik. Der er derfor behov for at styrke indsatsen fra klasse. Kilder Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) 2006, Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) 2007, Programme for International Student Assessment (PISA) Regeringen foreslår derfor, at undervisningen for alle elever i klasse: udvides med 1 lektion om ugen i dansk, så eleverne fremover har 7 lektioner om ugen, udvides med 1 lektion om ugen i matematik, så eleverne fremover har 5 lektioner om ugen. Det betyder, at 60 pct. af den tid, som undervisningstimerne skal udvides med, anvendes til de to grundlæggende fag. Bedre undervisning i dansk og matematik Ud over det øgede antal lektioner i dansk og matematik skal kvaliteten i undervisningen i fagene styrkes. Det er regeringens mål, at alle børn skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader 2. klasse, og det faglige fokus skal fastholdes hele vejen gennem skolen. Derfor skal der opstilles mere præcise faglige mål for, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig i dansk og matematik på de enkelte klassetrin. Undervisningen i dansk og matematik skal samtidigt forbedres ved en styrket efteruddannelse af lærerne. Målet er, at lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Eleverne skal være mere aktive i timerne. Mange elever har brug for at få tingene i hænderne for at lære. For at hæve kvaliteten i dansk- og matematiktimerne vil regeringen også afsætte midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der udfordrer alle børn. Blandt andet ved mere anvendelse af it som en integreret del af undervisningen. Og fx ved i de ældste klasser at bruge matematik til løsning af praktiske opgaver som fx privatøkonomi, så det skaber mere mening for eleverne. Der skal også udvikles nye værktøjer til at kortlægge elevernes færdigheder i dansk og matematik som fx test til ordblindhed og talblindhed. Resultaterne af projektet skal løbende formidles til kommuner og skoler gennem et nyt korps af læringskonsulenter.

52 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Aktivitetstimer skal give en bedre og mere aktiv skoledag Regeringen ønsker, at skoledagen skal være mere spændende, afvekslende og levende. Derfor foreslår regeringen, at eleverne i den sammenhængende skoledag skal have en ny type timer aktivitetstimer. Aktivitetstimerne skal med deres form og indhold forny folkeskolen og præge den måde, eleverne oplever den enkelte skoledag på. Aktivitetstimerne skal primært indeholde: Fagligt understøttende aktiviteter, der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring. Fx i form af praktiske projektforløb om faglige temaer, øvelser og lektiehjælp. I de yngste klasser desuden ved en kombination af leg og læring. Motion og bevægelse, der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration. Eleverne skal have motion og bevægelse hver dag. Aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige udvikling. Det kan for eksempel være udvikling af elevernes samarbejdsevner. I de ældste klasser kan det blandt andet være besøg på virksomheder og ungdomsuddannelser, som kan forberede de unge på deres videre uddannelsesforløb. Regeringen foreslår, at eleverne i den sammenhængende skoledag skal have mange nye aktivitetstimer. Ca. 13 aktivitetstimer om ugen i børnehaveklassen og ca. 5-9 aktivitetstimer om ugen i klasse. Den sammenhængende skoledag vil typisk slutte kl. 14 for elever i børnehaveklassen og til og med 3. klasse, kl. 15 for elever i klasse og kl. ca for de ældste elever. Der vil således fortsat være god tid til fritidsaktiviteter, når skoledagen er slut. Skolerne skal sikre sig, at kvaliteten i aktivitetsstimerne er høj, og at aktivitetstimerne i vidt omfang indgår i et konstruktivt samspil med undervisningen. Regeringen foreslår, at kommuner og skoler får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold. Alle skoler skal dog tilbyde Eksempler på hvad aktivitetstimerne i den sammenhængende skoledag kan anvendes til: Fagligt understøttende aktiviteter Aktivitetstimerne skal ses i forlængelse af de faglige timer. Aktivitetstimerne kan anvendes til, at eleverne øver sig og træner de ting, de har lært i undervisningen. Timerne kan fx anvendes til praktiske projektforløb, hvor eleverne arbejder med at omsætte teori til praksis. Det kan fx være ved at lave mindre filmklip, der forklarer matematikken for kammeraterne eller ved at bygge et lille drivhus. I de yngste klasser kan aktivitetstimerne bruges til leg, der også understøtter indlæringen. Timerne kan også anvendes til lektiehjælp, hvor eleverne fx får tilbudt hjælp til de svære regnestykker. Lektiehjælpen kan også være særligt tilrettelagte forløb rettet mod elever med fx læse-, stave- eller matematikvanskeligheder. Aktivitetstimerne giver også mulighed for at bringe omverdenen ind i skolen, så eleverne kan relatere viden fra konkrete fag til praksis i det omgivende samfund. Det kan blandt andet være ved at have udeskole, hvor eleverne fx indsamler spiselige råvarer i naturen, som efterfølgende anvendes i hjemkundskab, eller besøg på et autoværksted, hvor eleverne stilles praktiske opgaver. Motion og bevægelse Det vil være oplagt at anvende aktivitetstimerne til daglig motion og bevægelse. Det kan enten være traditionelle fysiske aktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, eller aktiviteter, der understøtter elevernes faglige læring fx bogstavkrig, orddart, dramatisering af historie mv. Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne eleverne i en sportsdisciplin. Elevernes alsidige udvikling Aktivitetstimerne kan også bruges til at understøtte elevernes alsidige udvikling. I sådanne timer kan der fx arbejdes med klassens interne relationer, mobning og skolens undervisningsmiljø generelt. Det kan fx være elevmægling og andre elev-til-elevaktiviteter. Det kan også afholdes udviklingssamtaler mellem voksen og elev om elevens personlige, sociale og faglige udvikling. I de ældste klasser vil aktivitetstimerne også kunne anvendes til at arbejde med elevernes uddannelsesparathed. Der kan etableres mentorordninger, hvor elever fra udskolingen får en mentor i form af en elev på en ungdomsuddannelse. Eleverne kan fx besøge virksomheder og uddannelsessteder, og de kan forberedes på voksenlivet ved at møde praktiske problemstillinger, som de vil møde som voksne. Det kan være overvejelser om tilrettelæggelse af privatøkonomien, forståelse af forsikringer, betaling af regninger etc.

53 24 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

54 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 25 lektiehjælp i aktivitetstimerne. Og skolerne forpligtes til at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag. Det kan enten ske i aktivitetstimerne eller på anden måde. Det vil fremme elevernes sundhed og fysiske udvikling og understøtte, at der er ro og koncentration i timerne. Regeringen ser gerne et endnu tættere samarbejde mellem folkeskolen og forenings- og idrætslivet. Skolerne skal kunne benytte de former for holddannelser og samværsformer, der passer bedst til de forskellige typer af aktiviteter. Timerne vil fx kunne anvendes på tværs af klasser og årgange. Længden af aktivitetstimer kan desuden variere fra fx 10 minutter til en hel skoledag afhængig af den planlagte aktivitet. Aktivitetstimerne kan både varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Pædagoger kan for eksempel spille en særlig rolle i forhold til relationsarbejde, alsidig udvikling og fysisk udfoldelse. På den måde bringes der nye, værdifulde kompetencer i spil i løbet af skoledagen, og sammen med lærerne kan pædagogerne skabe bedre rammer for et sammenhængende børneliv. Det er op til de enkelte kommuner, hvordan samarbejdet skal ske. Det kan blandt andet afhænge af, hvilket konkret indhold man vil give aktivitetstimerne på de enkelte klassetrin. For at understøtte kvaliteten af aktivitetstimerne iværksættes et udviklingsprojekt, der skal give skolerne kvalificeret viden om, hvordan aktivitetstimerne kan anvendes, så de bedst understøtter elevernes læring, motivation og trivsel.

55 26 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 3. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen Regeringen foreslår, at kommunerne får mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte antallet af ugentlige aktivitetstimer for en eller flere klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder for de yngste klasser børnehaveklasser og klasser og for klasser med helt særlige behov. Dispensationen kan gives til de yngste klasser, hvis det vurderes, at de faglige mål, elevernes trivsel og alsidige udvikling samlet set bedre kan fremmes ved at benytte to voksne i undervisningen end ved en længere skoledag. For de øvrige klassetrin skal der være tale om helt særlige behov, hvis der skal gøres brug af dispensationen til to voksne i klassen. To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Det kan give bedre mulighed for at tage hånd om den enkelte elev. Eleverne får en kortere skoledag, men opnår til gengæld en tættere voksenkontakt.

56 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Styrkelse af engelsk, de praktiske/ musiske fag, natur/teknik og valgfag Mere og bedre undervisning i hovedfagene dansk og matematik er grundlaget for, at alle børn kan blive dygtigere. Men der skal også ske et løft i en række andre fag. Regeringen foreslår, at det vejledende timetal øges for en række fag: Engelsk indføres allerede i 1. og 2. klasse med 1 lektion om ugen. Udvalgte praktiske/musiske fag udvides i 3. og 6. klasse med 1 lektion om ugen. De praktiske/musiske fag omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt. Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen. Valgfag starter allerede i 7. klasse med 2 lektioner om ugen. Engelsk allerede fra 1. klasse Når man skal begå sig i en global verden og følge med på blandt andet internettet, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Jo tidligere børnene lærer et fremmedsprog, desto lettere har de ved at beherske det. Løft af folkeskolen: Flere undervisningslektioner fordelt på klassetrin og fag Fag Løft 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ekstra lektioner Dansk Før Efter Matematik Før Efter Natur/teknik Før Efter Engelsk Før Efter Valgfag Før Efter Praktiske/musiske fag* Før Efter Anm. Tiden i skemaet er angivet i lektioner á 45 minutter, og pauserne er ikke inkluderet. For de nugældende antal lektioner er der tale om vejledende timer. Tabellen omfatter kun de fag, hvor timetallet ændres. Tallene summer derfor ikke til antallet af lektioner på en skoleuge. * Praktiske/musiske fag omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt. Kilder Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 og efterfølgende skoleår.

57

58 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 29 Og langt de fleste børn møder allerede engelsk i en meget tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Regeringen foreslår derfor, at undervisningen i engelsk, som i dag starter i 3. klasse med to lektioner om ugen, rykkes frem, så det vejledende timetal for engelsk er 1 lektion om ugen både i 1. og 2. klasse. Regeringen foreslår også, at internationaliseringen i folkeskolen styrkes ved at give kommunerne adgang til at oprette internationale linjer og internationale grundskoler. Flere og bedre timer i de praktiske/ musiske fag De praktiske/musiske fag skal være gennemgående fag i børnenes skolegang, så de kan bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag. Fagene skal fx tydeliggøre, at det, eleverne lærer i skolen, kan omsættes til praktiske og anvendelige ting. Og fagene skal bidrage til at motivere og engagere eleverne og fremme deres kreativitet. Regeringen foreslår, at det vejledende timetal for de praktiske/musiske fag, som omfatter idræt, sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og musik øges med én lektion om ugen i 3. og 6. klasse. Regeringen vil endvidere ændre fagene sløjd og håndarbejde til et nyt fælles fag håndværk og design. For at bidrage til at hæve kvaliteten i både de praktiske/ musiske fag og i folkeskolens øvrige fag igangsættes en række forsøg, der skal afdække effekterne af praktiskorienterede læringsformer både i relation til dansk og matematik og til at understøtte andre fag som fx de praktiske/ musiske fag. Flere og bedre timer i natur/teknik De naturfaglige fag giver eleverne vigtig og brugbar viden om naturen og miljøet, om hvordan dyr og mennesker fungerer, og om hvordan maskiner og robotter virker. Natur og teknik er et vigtigt dannelsesområde for alle elever både for at klare sig i dagligdagen og af hensyn til videre uddannelse uanset om man vil være læge, ingeniør eller mekaniker, håndværker eller social- og sundhedshjælper. Regeringen foreslår derfor at udvide det vejledende timetal for natur/teknik i klasse fra 2 til 3 lektioner om ugen. Herudover kan en del af aktivitetstimerne anvendes til at kombinere naturfag med leg og med ekskursioner til virksomheder og videnskabsparker for børn og unge. Valgfag fra 7. klasse Valgfag bidrager til at give eleverne indblik i en række nye fag og afprøve andre interesser, som fx kan være nyttige for deres valg af videre uddannelse. De kan samtidigt være med til at fastholde elevernes motivation og interesse for at lære. I dag har eleverne i 8. og 9. klasse mulighed for mindst 2 lektioner om ugen i valgfag fx medier, fransk, sløjd, hjemkundskab og motorlære. Regeringen foreslår, at valgfag indføres fra 7. klasse. Der foreslås et vejledende timetal på 2 lektioner om ugen i valgfag i 7. klasse, og at det ikke længere vil være valgfrit for eleverne at deltage i valgfagsundervisningen. Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag. Fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation.

59 En sammenhængende skoledag for Mathias i 4. klasse Et eksempel Mathias går i 4. klasse og deltager aktivt i undervisningen. Mathias er særlig glad for, at han kan se, at det, han laver i skolen, kan bruges i den virkelige verden, som når hans klasse på tværs af fagene matematik og håndværk og design har beregnet og bygget en kompostbeholder i skolegården. Så giver matematikken god mening for Mathias. I dag er det onsdag, men ikke en helt almindelig en af slagsen. To gange om måneden har 4. klasserne udeskole, hvilket betyder, at hele skoledagen foregår udenfor. De er mange elever, men der er også flere lærere, og Kristian, der er pædagog, er med dem hele dagen. Dagen starter med, at Søren deres lærer i natur/teknik fortæller om, hvor mange spiselige ting der egentlig er i den danske natur. Bagefter skal eleverne i hold samle råvarer ind, som de kan bruge til at lave mad. De skal både i skoven og må bruge skolens køkkenhave. De går frem og tilbage fra skoven det gør de tit, og det giver god frisk luft og mulighed for at få rørt sig. Da de kommer tilbage, skal de tænde bål og lave mad i gryder over bålet. Deres hjemkundskabslærer har sørget for lidt ekstra ingredienser. Alt det grønne affald fra de indsamlede planter samles ind og kommes i kompostbeholderen. Eleverne skal senere undersøge, hvad der sker med affaldet nede i kompostbeholderen. Mens de spiser, snakker de om, hvor den mad, de har derhjemme i køleskabet, kommer fra. Efter de har spist og holdt pause, skal Mathias og hans klassekammerater have matematik i skoven. De skal afprøve forskellige simple metoder til at finde højden på et træ, og de skal finde ud af en smart måde at tælle alle træerne i skoven på.

60

61 32 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Regeringen foreslår en række andre tiltag, der skal medvirke til et løft af folkeskolen: Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Anvendelse af it skal styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Den skal samtidig understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen og muliggøre en bedre udnyttelse af ressourcerne i folkeskolen. For at fremme anvendelsen af it i folkeskolen har regeringen afsat en pulje på i alt 500 mio. kr. i perioden Puljen skal især bidrage til at øge anvendelsen af it og sikre bedre brug af digitale læremidler i folkeskolen. Regeringen har som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indgået aftale med KL om, at kommunerne frem mod 2014 skal sikre den nødvendige infrastruktur, herunder blandt andet stabilt trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet og adgang til en computer for de elever, der ikke selv kan medbringe en. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver imidlertid også, at it ikke ses isoleret, men som en integreret del af undervisningen. Regeringen vil derfor sikre, at digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen tænkes ind i alle fag og øvrige aktiviteter i folkeskolen. Regeringen vil desuden over en årrække sikre øget brug af it i forbindelse med afgangsprøverne. Det kan blandt andet være gennem selvrettende skriftlige digitale prøver i udvalgte fag. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel For at styrke inddragelsen af forældre og elever i udviklingen af skolen foreslår regeringen, at det nye korps af læringskonsulenter skal formidle god praksis for, hvordan forældre og elever kan være med til at udvikle folkeskolen og understøtte en sammenhængende skoledag. Det kan fx være konkrete metoder og redskaber i forhold til tilrettelæggelse af skolebestyrelses- og skole-hjemsamarbejde og særlige indsatser i forhold til at engagere udsatte familier positivt i børnenes skolegang. Elevernes evne til at deltage aktivt i undervisningen og bidrage til at skabe et godt undervisningsmiljø på skolen skal styrkes ved at formidle viden og erfaringer om, hvordan elever kan inddrages i planlægning og gennemførelse af undervisning og sociale aktiviteter. Og ved at ruste lærerne til at bruge engagerende undervisningsmetoder. Desuden skal elevernes medansvar over for deres kammerater og fælles læring øges ved at styrke elev-til-elevaktiviteter, mentorordninger og elevrådgivning. Ro i klassen, gode kammeratskaber og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære. Samtidig er det en forudsætning for, at lærerne har ro til at kunne lære fra sig. Regeringen foreslår, at det bliver ét af de nationale måltal for folkeskolen at forbedre børnenes trivsel i folkeskolen. Og at det samtidig skal være et centralt element i kommunernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på de enkelte skoler. Desuden skal skolerne have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel, så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Inddragelse af forældre og elever Forældrenes aktive deltagelse i barnets læring og opbakning til skolen har en helt central betydning for elevernes læring og faglige resultater. Aktiv inddragelse af eleverne har indflydelse på elevernes motivation, trivsel og udbytte af undervisning. Der er gode erfaringer med elev-til-elev lektiecafeer, hvor elever hjælper kammerater, der er fagligt udfordret. Dette styrker elevernes sociale og faglige kompetencer samt trivslen på skolen.

62 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 33 En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser Det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Danmark er både et videns- og produktionssamfund, og vi har brug for både erhvervsfagligt og gymnasialt uddannede unge, som tilsammen kan bidrage med en bred vifte af kompetencer. For at nå dette mål skal eleverne i folkeskolen være bedre forberedte til deres ungdomsuddannelse både i forhold til valg af ungdomsuddannelse og evnerne til at gennemføre den. Det kræver blandt andet et langt mere målrettet arbejde med elevernes uddannelsesparathed, så alle elever ved afslutningen af 9. klasse er parate til videre uddannelse. Regeringen foreslår, at der skal lægges større vægt på klare, objektive kriterier for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Regeringen foreslår endvidere, at eleverne skal have en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Det giver mulighed for, at lærere og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) systematisk kan tage hånd om elever, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate og har brug for at udvikle deres kompetencer. Det kan både være de personlige, sociale og faglige kompetencer. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed

63

64 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 35 og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at aktivitetstimerne kan indeholde uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Folkeskolens afgangsprøver skal afspejle, at 9. klasse ikke blot er afslutningen på folkeskolen, men også begyndelsen på videre uddannelse. Prøverne har betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvilken indsats eleverne lægger i fagene. Regeringen foreslår derfor, at afgangsprøverne får et mere virkelighedsnært fokus og en moderne form, hvor brug af it, gruppeprøver samt tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver fylder mere. Regeringen foreslår også, at afgangsprøverne skifter navn til 9. klasseprøver for at understrege, at der ikke er tale om afslutningen på et uddannelsesforløb. Med de flere timer i en sammenhængende skoledag bliver der desuden bedre tid til at samarbejde med både ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv, særligt på de ældste klassetrin. Aktivitetstimerne i de ældste klasser kan blandt andet bruges til at forberede de unges videre uddannelsesforløb. Det kan være gennem besøg på erhvervsskoler, gymnasier og virksomheder, mentorordning, hvor elever fra ungdomsuddannelser taler med folkeskoleelever om deres erfaringer, kortere praktikophold mv. Regeringens forslag til et løft af folkeskolen er rettet mod børnehaveklassen og til og med 9. klasse og skal blandt andet sikre, at flere elever går ud af 9. klasse med kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen vil i forbindelse med arbejdet med 95 pct.- målsætningen og et kommende forslag til fleksuddannelse have fokus på overgange til ungdomsuddannelse og gennemførelsen heraf. Inklusion en folkeskole med plads til alle Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Regeringen har indgået en aftale med landets kommuner om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Den sammenhængende skoledag vil skabe bedre rammer for, at skolerne kan tilrettelægge skoledagen, så den udfordrer både fagligt stærke og svage elever og elever med særlige vanskeligheder. Skoledagen skal give alle elever den nødvendige støtte samtidig med, at fællesskabet med kammeraterne fastholdes. Der vil dog stadig være specialtilbud til de elever, hvis behov ikke kan imødekommes indenfor den sammenhængende skoledag i den almindelige folkeskole. Inklusion - en omstilling af folkeskolen Folkeskolen udskiller alt for mange elever fra den almindelige undervisning. I den seneste årrække har antallet af elever, der er henvist til specialundervisning, været kraftigt stigende. Udgifterne til specialtilbud har været stigende og udgør ifølge den seneste samlede opgørelse ca. 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Udviklingen skal ses i lyset af, at der ikke er dokumentation for, at elever, som udskilles til specialskoler og specialklasser, klarer sig bedre fagligt, end de ville have gjort i den almindelige folkeskole. Alle børn skal blive dygtigere gennem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes, og den enkelte får støtte sammen med sine kammerater. For at løse denne udfordring er der iværksat en række initiativer, der skal understøtte kommunernes omstilling: Ny lovgivning om en inkluderende folkeskole. Regeringen har gennemført en lovændring om øget inklusion med en ny afgrænsning af specialundervisningen, der skaber mere fleksible rammer for skolernes tilrettelæggelse af den inkluderende undervisning. Opfølgning på omstillingen til øget inklusion. Regeringen og KL er enige om, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges fra 94,4 pct. i dag til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015, og at elevernes faglige niveau og trivsel fastholdes eller styrkes. Inklusionsudvikling. Regeringen har etableret et nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, der skal hjælpe kommunerne med en helhedsorienteret og fagligt forsvarlig omstilling af inklusionsindsatsen. Nationalt Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Regeringen har oprettet et nyt ressourcecenter for inklusion og specialundervisning for at understøtte og kvalificere kommunernes omstilling til øget inklusion ved at stille viden til rådighed til fagpersoner i og omkring folkeskolen. Informations- og holdningskampagner målrettet forældre og elever. Regeringen støtter to kampagner, som skal skabe dialog lokalt om, hvordan der kan sikres en fagligt stærk folkeskole for alle. Følgegruppen for Inklusion. Børne- og undervisningsministeren har etableret en følgegruppe for inklusion i folkeskolen, der skal sikre opbakning og dialog blandt centrale parter til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Puljen til it til fagligt svage elever og elever med særlige behov. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat midler til udvikling af nye digitale læringsformer og pædagogik til inklusion samt til at fremme anvendelse af it-baserede redskaber for at styrke undervisningsdifferentiering.

65 En sammenhængende skoledag for Frederik i 8. klasse Et eksempel Frederik i 8. klasse får en bedre start på dagen, hvis den starter med et ordentligt måltid. Han er derfor glad for skolens morgenmadsordning for udskolingsklasserne. Han er også glad for, at han selv er med til at vælge nogle af de fag, der skal stå på skoleskemaet. Han har valgt et innovationstema med valgfag, der både indeholder design, produktion og branding/markedsføring. Frederik er blevet mere interesseret i danskundervisningen, efter at han kan se, hvor stor en betydning fortællingen har for et produkt. Det er torsdag i dag, og skoledagen slutter af med, at han skal besøge det lokale handelsgymnasium gennem den mentorordning, som skolen har. Men inden da skal han have fysik/kemi, biologi og matematik. Fagene er for en periode slået sammen, da klassen har tema om sundhed og alkohol. De skal blandt andet beregne vægt, volumen og alkoholprocenter af forskellige drikke, tale om optagelse i kroppen, forskelle på kvinder og mænd og deres forbrænding osv. De skal også beregne reaktionstiders betydning for bremselængder, og så skal der sættes gæringsprocesser i gang, som klassen samler data fra og senere bearbejder på computeren. Inden Frederik skal besøge handelsgymnasiet, er der en times lektiehjælp, hvor Frederik noget af tiden skal have en kort snak med sin klasselærer. For en måned siden fik han en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering, hvor han fik besked på at arbejde med at kunne løse sine opgaver mere selvstændigt. Hans klasselærer vil komme med et forslag til, hvordan de sammen kan sikre en positiv udvikling for Frederik, så han er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse, når tiden kommer dertil. Frederik cykler hen til handelsgymnasiet. Det giver point i skolens cykelkonkurrence, hvor alle elever konkurrerer med hinanden om, hvem der kører flest kilometer. Alle resultater samles digitalt, og overbygningsklasserne på skolen skiftes til at fremstille den ugentlige statistik på computer. Han skal tilbage til skolen bagefter. Han spiller på skolens baskethold, som træner hver tirsdag og torsdag efter almindelig skoletid. Det er fedt, at de har fået en ny træner, som spiller på 1. holdet i den lokale klub.

66

67

68 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 39 Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Lærerne og skolelederne er drivkraften i folkeskolen. Dygtige lærere og skoleledere har afgørende betydning for elevernes resultater. Derfor skal folkeskolens udvikling bygge på en stærk faglighed blandt skolens professionelle. De skal have de bedste forudsætninger og stærke kompetencer for at undervise eleverne og for at lede folkeskolen. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning 1. Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. 2. Forbedrede karriereveje for lærere. 3. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling for ledere. Lærere, pædagoger og skoleledere skal løfte folkeskolen Regeringens forslag til et løft af folkeskolen skal gøre eleverne dygtigere. Folkeskolens lærere er nøglen til at gennemføre et fagligt løft. Lærernes dygtighed og engagement er helt afgørende for, at eleverne får god undervisning. Samtidig er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger med til at skabe øget fokus på trivsel, kvalitet i skole-hjem-samarbejdet og bedre muligheder for at inkludere alle elever. Folkeskolens ledere har også en meget vigtig rolle i at løfte folkeskolen. Blandt andet ved at give retning for skolens arbejde, ved at udøve pædagogisk ledelse, der styrker medarbejdernes undervisning, og ved at skabe et miljø på skolerne, hvor elever og medarbejdere trives, og hvor der er et stærkt samarbejde mellem hjem og skole. Med løftet af folkeskolen kommer der også færre regler og mere frihed til skolerne og dermed et større ledelsesrum, som skal udfyldes. Derfor vil regeringen styrke lærernes, pædagogernes og ledernes kompetencer med en række initiativer. 4. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. 5. Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen. 6. Nyt råd for børns læring.

69 40 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 1. Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger Regeringen vil som led i løftet af folkeskolen styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Regeringen ønsker, at lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Lærerne, som har en faglig fordybelse i faget, vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet. Regeringens mål er derfor, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven og indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Regeringen vil drøfte den konkrete operationalisering og implementering af målsætningen om kompetencedækning med KL i de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi for Med målet sætter regeringen fokus på, at lærernes faglige kompetence og løbende faglige udvikling er central for elevernes læring. Og på, at kommunerne og skolerne systematisk skal arbejde hermed. Regeringen vil samtidigt bidrage med i alt 1 mia. kr. i , som skal lægges oveni kommunernes nuværende efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det statslige bidrag fordeles med 600 mio. kr. i og 400 mio. kr. i Midlerne skal medfinansiere kommunernes udgifter til opkvalificering af lærere og til opkvalificering af pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen. I regeringens drøftelse med KL om målsætningen om kompetencedækning vil blandt andet indgå, hvordan regeringen og KL i fællesskab kan følge op på målsætningen, og hvordan kommunerne får lagt planer for en målrettet opkvalificeringsindsats, herunder løbende faglig opdatering. Der vil også indgå muligheden for lokal fleksibilitet i forhold til målsætningen, hvis der i enkelte kommuner og skoler er helt særlige udfordringer. Som grundlag for kompetenceløftet vil regeringen sammen med KL kortlægge og analysere den nuværende efteruddannelsesindsats i kommunerne og udarbejde en status for kompetencedækningen. Analysen skal samtidig belyse mulighederne for målretning af efteruddannelsen af lærerne, der blandt andet tager udgangspunkt i lærernes faglige kernekompetencer, nye læringsformer i folkeskolen og behovet for it-understøttelse af indlæringen i folkeskolen. Reform af læreruddannelsen Regeringen indgik den 1. juni 2012 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse. Målet er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov. Hensigten er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetence i, så eleverne i folkeskolen i højere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet. Nogle af hovedelementerne i reformen er: Der skal stilles højere krav til både de lærerstuderende og til underviserne på læreruddannelsen. Den nuværende detailregulering af, hvad den studerende skal igennem, afløses af styring via mål for, hvad den studerende skal kunne. Hensigten er at sikre, at læreruddannelsen løbende kan tilpasse sig folkeskolens fagrække uden at der først skal gennemføres lovændringer. De studerende skal som norm have tre undervisningsfag, heraf enten dansk eller matematik. Målet er, at folkeskolens lærere underviser i fag, som de har undervisningskompetence i. Lærernes grundfaglighed skal styrkes markant. Lærernes kompetencer i forhold til at bruge it som pædagogisk redskab styrkes. Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen. Blandt andet indføres karakter ved bedømmelse af praktikken og krav om større praksisforankring af professionsbachelorprojektet. Der indføres en ny model for adgang og optag på læreruddannelsen, som baseres på en centralt fastsat optagelseskvotient kombineret med optagelsessamtaler. Undervisningen på læreruddannelsen skal i langt højere grad baseres på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Reform af pædagoguddannelsen er på vej Pædagoguddannelsen skal fornys, så pædagogerne bliver endnu dygtigere til at understøtte børns leg og læring lige fra vuggestue og børnehave til folkeskolen, SFO en, fritidshjemmet og klubben, hvor de forskellige pædagogiske fagligheder skal bringes i spil sammen med andre professioner.

70 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Forbedrede karriereveje for lærere Vi skal fastholde dygtige lærere i folkeskolen og være bedre til at bruge deres kompetencer. Regeringen foreslår derfor, at der i folkeskolen skal være mere spændende og udviklende karrieremuligheder for lærerne. Folkeskolen skal være en moderne arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Udviklingen af folkeskolens kvalitet hænger tæt sammen med fokus på undervisningsopgaven som en attraktiv karrierevej. Samtidig skal andre karrieremuligheder i folkeskolen udvikles og synliggøres. Regeringen vil derfor invitere KL og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om, hvordan der kan skabes bedre karrieremuligheder. Forbedrede karriereveje kan for eksempel bestå af, at skolelærere, der har opbygget særligt stærke kompetencer inden for et bestemt område, i endnu højere grad kan fungere som faglige fyrtårne, vejledere, samarbejdspartnere for læringskonsulenterne mv. Det er også tanken, at de dygtigste lærere skal indgå i det nye korps af læringskonsulenter, så de kan understøtte det nationale løft af folkeskolen.

71 42 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 3. Styrket efteruddannelse af ledere Den praktiske gennemførelse af løftet af folkeskolen vil give lederne på skolerne og i kommunerne en meget stor opgave. Den sammenhængende skoledag er en ny måde at tilrettelægge skolen på og medfører en markant ændring i kommunernes og skoleledernes rolle i folkeskolen. Succesfuld realisering af løftet af folkeskolen afhænger i høj grad af kommunalbestyrelsernes og skoleledernes evne til at lede forandringer og få det bedste ud af de nye rammer og muligheder. Alle erfaringer viser, at succesfuld forandring forudsætter tydelig og kompetent ledelse. Skolerådets formandskab har i sin beretning fra 2012 anbefalet, at skolelederne i deres pædagogiske ledelsesopgave fokuserer mere på at forbedre selve undervisningen, herunder det professionelle samarbejde mellem skolens medarbejdere. Det indebærer blandt andet, at skolelederen sætter mål og en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde og sikrer målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Regeringen foreslår, at der afsættes yderligere i alt 60 mio. kr. i til et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere og kommunale forvaltningsledere med fokus på pædagogisk ledelse og den faktiske realisering af initiativerne i løftet af folkeskolen. Kompetenceudviklingen skal blandt andet målrettes til: Ledernes konkrete opgaver og udfordringer i forhold til planlægningen af en sammenhængende skoledag, En styrkelse af skoleledernes pædagogiske ledelse, En opkvalificering af ledere og forvaltningschefer til at styre gennem mål og evalueringer og at anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål.

72 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 43

73 44 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 4. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder Regeringen har afsat 320 mio. kr. årligt i til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder lærer- og pædagoguddannelserne. 268 mio. kr. skal anvendes på professionshøjskolerne, hvor de blandt andet skal styrke grund- og efteruddannelsen for lærere og pædagoger og dermed undervisningen i folkeskolen. Med de nye midler har professionshøjskolerne fået en ny og mere klar opgave og bedre muligheder for at opbygge viden i relation til folkeskolen. Professionshøjskolerne skal i samarbejde med folkeskoler og universiteter udvikle og formidle den viden, som er nødvendig for at møde folkeskolens udfordringer. I den forbindelse skal der blandt andet sikres en tættere dialog med folkeskolerne som aftagere af viden. Der vil blive etableret et nyt forum, der skal sikre en bedre effekt og koordinering af udviklings- og forskningsaktiviteterne i relation til uddannelsesområdet, herunder til folkeskolen. 5. Etablering af korps af læringskonsulenter Regeringen foreslår, at der oprettes et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter, som skal tilbyde de enkelte kommuner og folkeskoler rådgivning om kvalitetsudviklingen. Korpset skal blandt andet bestå af dygtige lærere og skoleledere. Læringskonsulenterne skal sparre med ledelsen og være med til at sprede gode metoder, værktøjer og viden, så de inspirerer lærerne på skolerne til at gøre mere af det, der virker. Læringskonsulenterne skal yde en rådgivning, der er tilpasset de enkelte skolers behov. Skoler med store udfordringer kan for eksempel have behov for særlige rådgivningsforløb og hjælp til at genoprette kvaliteten, mens de mest velfungerende skoler for eksempel kan have behov for rådgivning på særlige indsatsområder som for eksempel styrket lærersamarbejde. Læringskonsulentkorpset skal etableres ved en sammenlægning og en udvidelse af den nuværende fagkonsulentordning, Tosprogs-Taskforcen og Inklusionsudvikling i Ministeriet for Børn og Undervisning. Den faktiske gennemførelse er afgørende for et løft af folkeskolen Når nye metoder og redskaber skal gennemføres ved ny lovgivning, er det typisk en udfordring at få tingene ændret ude i den praktiske verden. Det er ikke usædvanligt, at store ændringer i praksis kan støde på vanskeligheder, der forsinker eller ligefrem forhindrer gennemførelsen og måske også betyder, at vigtige kvalitetstiltag ikke får deres fulde virkning. I forbindelse med implementeringen af ny praksis i folkeskolen er det derfor vigtigt, at der ikke kun fokuseres på selve lovgivningen eller kvalitetsudviklingsredskabet. Der skal også fokus på at klæde de aktører på, der skal gennemføre og anvende tingene i praksis. Derfor skal et løft af folkeskolen hjælpes på vej af rådgivning og vejledning blandt andet fra et nyt korps af læringskonsulenter. 6. Nyt råd for børns læring Der er behov for at se børnenes læring fra 0-16 år i en sammenhæng. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes lyst til at lære, og der skal være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og folkeskole. Regeringen foreslår, at det nuværende skoleråd udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og omdøbes til Råd for Børns Læring.

74

75 46 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

76 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 47 Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Den danske folkeskole er en del af en stærk dansk tradition for lokalt selvstyre. Den tradition vil regeringen bygge videre på. Det afgørende for en god folkeskole er ikke regler for, hvordan kommunerne og skolerne tilrettelægger indsatsen. Det afgørende er, at alle folkeskoler giver eleverne de færdigheder, de skal have, og at eleverne trives godt i skolerne. Derfor skal vi have mindre detailregulering og styre mindre på processer og mere på mål og resultater. Regeringen vil opstille få, nationale mål og give øget frihed til kommunerne og skolerne til at opfylde målene. Vi skal vise folkeskolen tillid. 1. Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling Der er behov for få, klare nationale mål for folkeskolens udvikling, som kan sætte en klar fælles retning og et højt ambitionsniveau for alles arbejde med udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Internationale erfaringer viser, at skolesystemer, der opsætter få, klare udviklingsmål, forbedrer deres resultater mest. Det skyldes, at klare mål skaber en fælles retning for arbejdet med kvalitetsudviklingen på alle niveauer. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed 1. Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling. 2. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler. Skolerådets formandskab har i sin beretning for 2012 blandt andet anbefalet, at der formuleres nogle få, klare og ambitiøse politiske udviklingsmål, som er fælles for hele folkeskolen. Og at der løbende bliver fulgt op på, om der sker fremskridt i forhold til at nå målene. Anbefalingerne fra Skolerådets formandskab bygger blandt andet på positive er-faringer fra Ontario i Canada, hvor man har opnået markant forbedrede resultater ved blandt andet at sætte få, klare nationale mål for folkeskolen og knytte konkrete måltal til målene. Regeringen foreslår tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre mål afspejler regeringens overordnede vision for folkeskolen. Målene harmonerer med de mål, som er opstillet for Ny Nordisk Skole og drøftet med partnerskabet for folkeskolen. De tre nationale mål skal supplere regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Nationale mål giver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Regeringen har opstillet operative måltal for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Måltallene er klare, enkle og målbare. I kommunerne skal de nationale mål og de operative måltal danne grundlag for dialogen med skolerne og mellem skoleleder og skolens medarbejdere om udvikling af kva-

77 48 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Tre nationale mål for folkeskolens udvikling 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. To måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges. liteten og resultatopfølgning. Med udgangspunkt i data og viden om resultater skal der hvert år følges op på kvaliteten og realiseringen af måltallene. Som støtte til kommunernes og skolernes arbejde med opfølgning på måltallene og kvalitetsudvikling stilles der supplerende indikatorer til rådighed for kommunerne, herunder hvor stor en andel af skolens elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelserne kan supplere de nationale mål med lokale udviklingsmål, hvis de ønsker det. Det kan fx være lokale udviklingsmål i forhold til skoler, som har særlige kvalitetsproblemer, eller skoler, der har høj kvalitet, og som skal udfordres yderligere. Kommuner og skoleledere skal have redskaber til at følge kvalitetsudviklingen. Den kvalitetsrapport, som kommunalbestyrelsen i dag skal udarbejde én gang om året for kommunens skoler, skal forenkles og opdateres. Og regeringen vil i samarbejde med KL udvikle et it-baseret Samarbejdet om Ny Nordisk Skole Regeringen har lanceret initiativet Ny Nordisk Skole som et understøttende perspektiv til et løft af folkeskolen. Formålet med Ny Nordisk Skole er at styrke pædagoger, lærere og lederes arbejde med læring, så alle børnene lærer mest muligt. Ny Nordisk Skole tager ligesom udspillet til et løft af folkeskolen udgangspunkt i, at praksissen på dagtilbudsområdet og i uddannelsessystemet skal bygge på viden om det, vi ved, der virker. I Ny Nordisk Skole samarbejder folkeskoler med dagtilbud, ungdomsuddannelser og fritidstilbud i netværk om at styrke kvaliteten og skabe øget sammenhæng i tilbud til børn og unge fra 0 til 18 år. Lærere, pædagoger, undervisere på ungdomsuddannelser m.fl. bruger hinanden til at blive klogere på egen og hinandens praksis og til at dele viden om, hvad der virker. Ny Nordisk Skole skal underbygge effekten af løftet af folkeskolen ved at sikre de professionelles ejerskab til målet og forpligte alle på tværs af faggrupper og institutionsområder - til at arbejde sammen om at nå målet om, at alle børn lærer mest muligt uanset social baggrund. ledelsesværktøj baseret på eksisterende data, som stilles til rådighed på en brugervenlig måde på folkeskoleområdet. Ledelsesværktøjet skal give brugerne på forskellige niveauer en nem, samlet adgang til data og målrettede resultatindikatorer. De opstillede måltal vil ikke føre til yderligere offentliggørelse af testresultater, da adgangen til data ligesom i dag vil være målrettet de enkelte brugergrupper og være begrænset til de indikatorer, som er nødvendige for at understøtte kvalitetsudviklingen på det givne niveau. På baggrund af de nationale mål og de operative måltal skal regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter hvert år have en dialog om folkeskolens resultater, og om der er behov for justeringer af indsatsen. Det skal ske på basis af en årlig statusredegørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Regeringen vil også ændre det nuværende statslige kvalitetstilsyn, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet skal således primært have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde.

78 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Regeringen vil give kommunerne større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højere grad styres efter fælles mål og mindre efter regler og procedurekrav. Ufleksible regler hindrer skolerne i at anvende skolens ressourcer på den bedste måde. Der er blandt andet en række statslige regler, der i dag afskærer skolerne fra fleksible samarbejdsformer med andre skoler, dagtilbud og biblioteker. Sådanne regler er med til at indskrænke ledelsesrummet i kommunerne og for den enkelte skoleleder. Resultatet er, at kommuner og ledere må bruge uforholdsmæssig megen tid på formelle processer og forhindres i at anvende skolens ressourcer på den bedste måde. I en undersøgelse fra 2011 af ledelsesvilkår for danske skoleledere mente 61 pct. af lederne, at den statslige og kommunale regulering af skolernes arbejde var unødigt bureaukratisk. Derfor vil regeringen fjerne en række af de statslige regler på folkeskoleområdet for at styrke det lokale ledelsesrum i kommunerne og på de enkelte skoler. Flere af forenklingerne vil også give større frihed til lærerne. Regeringen foreslår på den baggrund en forenkling af en række statslige regler: Forenkling af elevplanerne med udgangspunkt i en evaluering i 2013 af de igangsatte forsøg i medfør af udfordringsretten med elevplaner i 56 kommuner. Det kunne ske ved at opretholde de årlige, skriftlige elevplaner i dansk, matematik, engelsk og evt. andre kernefag, men herudover give den enkelte skole adgang til selv at vurdere ud fra en helhedsvurdering af eleven, hvilke andre fag det er væsentligt at udarbejde skriftlige elevplaner i. Forenkling af Fælles Mål, der blandt andet indeholder mål for undervisningen i de enkelte fag og angiver trinmål for, hvad der skal læres på de enkelte klassetrin. Fælles Mål for dansk og matematik skal forenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for resten af fagrækken ligeledes blive forenklet inden skolestart Enklere styring af timetallet for folkeskolen. De eksisterende minimumstimetal for de tre fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag) vil blive afskaffet. Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab. Det nuværende krav om afholdelse af et møde forud for fritagelse skal ophæves. Forenkling af afgangsprøver. Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at vurdere muligheden for færre og bedre prøver med mindre censur herunder i forhold til målet, om at lærerne skal være mest muligt sammen med eleverne. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid. Loftet over timetallet i indskolingen på 7 timer afskaffes og erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 40 timer. Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne. Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud. Der skal være bedre mulighed for kommunerne for at etablere fælles ledelse mellem flere mindre folkeskoler og mellem mindre skoler og dagtilbud. Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser. Kommunalbestyrelserne får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser og mere frihed til at fastlægge deres sammensætning. Den fremtidige styring af timetallet i folkeskolen Der fastlægges minimumsregler på hvert klassetrin for skoleugens længde, det samlede antal årlige undervisningstimer og antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik. Der vil herudover blive fastlagt vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Kommunerne kan give skoler dispensation til at konvertere aktivitetstimer til to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Det vil for de pågældende elever indebære en kortere skoleuge end for de øvrige elever.

79 50 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere. Alle klasser skal fortsat have en klasselærer, men skolerne skal have frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen og ansvaret for løsningen af klasselæreropgaven skal varetages. Bestemmelsen om, at klasselæreropgaven tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen af opgaven ophæves. Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne. Herudover vil regeringen give kommuner og skoler helt nye frihedsgrader på en række områder: De nye aktivitetstimer skal ikke være underlagt de traditionelle regler for undervisningstimerne i folkeskolen. Kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold. Timerne skal også kunne anvendes på tværs af klasser og årgange og ikke være omfattet af reglerne om holddannelse. Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen på klassetrin. Kommunerne skal have adgang til at anvende pædagoger i undervisningen på klassetrin. Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Mulighed for flere valgfag. Kommunalbestyrelserne skal have adgang til at godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Godkendte frikommuneforsøg på folkeskoleområdet Regeringen har godkendt en række frikommuneforsøg, som giver kommunerne friere rammer. Syv kommuner har indtil videre fået godkendt frikommuneforsøg på folkeskoleområdet (Odense, Fredensborg, Gentofte/Gladsaxe, Vejle, Viborg, Vesthimmerland og Odsherred). Blandt de godkendte forsøg er: Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer Fleksible regler for holddannelse Målrettet anvendelse af elevplaner Samdrift af folkeskole og dagtilbud Virksomhedspraktik i 7. klasse.

80 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 51

81

82 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 53 En fælles opgave Et løft af folkeskolen forudsætter, at alle bidrager: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalbestyrelser og Folketinget. Når vi skal nytænke folkeskolen, er der brug for, at alle tager ejerskab til ændringerne. Vi skal løfte i fællesskab. Regeringen vil invitere den brede kreds af partier i folkeskoleforligskredsen til forhandlinger om vores udspil. Desuden vil regeringen videreføre det partnerskab for folkeskolen, som blev etableret i foråret Regeringen vil invitere partnerskabet til dialog om, hvordan udspillets målsætninger og initiativer kan gennemføres i praksis. Sigtet er at vedtage den nødvendige lovgivning i 2013, så den kan få virkning fra skoleåret 2014/15. Regeringen vil drøfte med partierne, hvordan et løft af folkeskolen kan opnås ved omprioritering og nytænkning, så pengene til folkeskolen bruges bedre. Danmark bruger i dag 39 mia. kr. til folkeskolen om året, hvilket svarer til ca kr. pr. elev. Det gør os til ét af de lande i OECD, som bruger flest penge på hver elev. Herudover anvender vi i dag ca. 4½ mia. kr. til skolefritidsordninger (SFO). Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid. KL har forud for overenskomstforhandlingerne i 2013 meldt ud, at kommunerne anser den nuværende arbejdstidsaftale for at være en barriere for bedre ledelsesprioritering og dermed bedre resultater i folkeskolen. Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid. Regeringen foreslår også en række forenklinger i reglerne for folkeskolen. Det vil give kommuner og skoler større frihed og frigøre ressourcer, som de i stedet kan anvende til at styrke folkeskolen. Regeringen vil samtidigt prioritere flere ressourcer til folkeskolen i alt ca. 4 mia. kr. ekstra i perioden Heraf målretter regeringen i alt 1 mia. kr. i til et kompetenceløft for lærere og pædagoger. Der er også afsat ½ mia. kr. i perioden til styrket anvendelse af it i folkeskolen. Pengene skal især bidrage til øget anvendelse og bedre brug af digitale læremidler i folkeskolen. I er der endvidere afsat 320 mio. kr. om året til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier og forskning i professionsfagene. Pengene skal blandt andet styrke læreruddannelsen og pædagoguddannelsen og undervisningen i folkeskolen. Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen. Der vil ikke blive stillet krav til, at frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag. Den sammenhængende skoledag vil desuden indebære færre udgifter til fritidsordninger og klubtilbud, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides, og aktiviteter flytter fra fritidstilbuddene over i skolen. Det vil frigøre midler til et løft af folkeskolen.

83

84 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 2012/2013 : 8 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal København K Tlf.: ISBN Elektronisk publikation Design e-types & India Foto Stig Stasig Fotografi Tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Web Publikationen kan hentes på

85

86 En skole til fremtiden December 2012 KL s mål og ambitioner for en bedre folkeskole Der er grund til at være stolt af vores folkeskole. Men der skal skabes en endnu bedre skole. Næsten hver 6. elev forlader 9. klasse uden basale færdigheder, og er dermed ikke i stand til at tage en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Og de tosprogede drenge klarer sig dårligere i dag end for fem år siden. Det er på den baggrund, at KL nu ønsker at tage radikalt fat på at lave en bedre skole, hvor kvaliteten er styrket hele vejen rundt. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og dermed bliver dygtigere. Det handler om investering i børnene og de unges fremtid. Og i et større perspektiv handler det om Danmarks konkurrenceevne og globale position. Alle elever skal have mere ud af folkeskolens undervisning Folkeskolen skal forandres og omstilles. Skoledagen skal være længere med flere timer til bl.a. dansk, matematik og engelsk. Men øget timetal er ikke nok i sig selv. Skoledagen skal være længere, fordi der skal være muligheder for at organisere elevernes læring på mange forskellige måder. Undervisningen skal udfordre og motivere alle elever og inkludere leg og bevægelse. Det skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære Folkeskolen skal sætte tydeligere mål for det faglige indhold. Læringsmål for grundlæggende færdigheder og kundskaber i fag som fx dansk, matematik og engelsk skal hjælpe lærere og elever, så de ved, hvad de arbejder hen mod. Og forældrene skal kunne følge med i deres børns udvikling og læring. Eleverne skal have hyppige samtaler med deres lærer om resultater Folkeskolen skal sikre, at alle elever både de som har vanskeligt ved at lære og de, der har nemt ved det lærer mere. Det vil kræve, at elevernes

87 faglige fremskridt og indsats bliver fulgt tæt, fx ved hyppige opfølgningssamtaler mellem lærer og elev om elevernes faglige og personlige fremskridt. Lærerne skal arbejde tæt sammen og blive endnu dygtigere Lærerne skal være mere tilstede på skolen og fx forberede sig og blive dygtigere sammen. Lærerne skal bruge it til at understøtte og motivere eleve r- nes læring. Lærerne skal arbejde mod at gøre skolen bedre for hver dag. De skal bruge relevant faglig og pædagogisk viden til at udvikle skolen. Og professionshøjskolernes ressourcer skal anvendes i praksis på skolerne. Skolens ledere skal lede den nye skole frem Lederne skal have fokus på, at alle elever når så gode resultater som muligt. Det betyder, at lærernes arbejde skal udvikles, så der ikke skelnes skarpt mellem forberedelse, undervisning og opfølgning. Lederne har ret og pligt til at sætte mål for skolens resultater og praksis og følge op over for lærere og pædagoger. Lederne skal gå foran i forpligtende samarbejder med dagtilbud og ungdomsuddannelser om at skabe gode læringsmiljøer for alle børn. It skal understøtte en ny skole Elever og lærere skal bruge it til at undervise og lære på mange forskellige måder. It motiverer eleverne, bl.a. fordi virkelige og aktuelle temaer kan bringes i spil i læring og undervisning. Eleverne bør have adgang til egne læringsforløb, så de kan træne og arbejde selv og sammen med andre. Lærerne skal samarbejde med kolleger om at udvikle it-understøttet læring. Lærernes opfølgning på elevernes udvikling bør foregå digitalt, så elever og forældre kan følge med. 2

88 KL s ambitioner for lærernes arbejdstilrettelæggelse For at nå i mål med en bedre folkeskole, er det nødvendigt at ændre lærernes arbejdstidsregler. KL ønsker, at arbejdstidsreglerne skal sætte gode rammer for udvikling og fornyelse i folkeskolen. Sådan er det ikke i dag. Lærerne er i dag den eneste medarbejdergruppe, hvor centrale regler fastlægger, hvor meget tid der skal anvendes til bestemte arbejdsopgaver og kræver, at kommunerne skal indgå yderligere aftaler lokalt med Lærerforeningen om, hvordan lærerne anvender arbejdstiden. Fx skal det aftales, hvor meget arbejdstid, der kan anvendes til undervisning. Det er dybt indgribende i den almindelige ledelse, og det spænder ben for skolernes muligheder for at udvikle og forny arbejdet. KL ønsker at gøre op med den særlige anakronisme, der betyder, at arbejdstilrettelæggelsen i folkeskolen skal aftales med den lokale kreds af lærerforeningen. Arbejdstidsreglerne skal sætte den ydre ramme om arbejdstiden, ligesom for andre medarbejdere KL ønsker, at arbejdstidsreglerne skal sætte den ydre ramme om arbejdstiden, ligesom det er tilfældet for andre medarbejdergrupper, fx den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid Arbejdstidsreglerne skal ikke regulere, hvad arbejdstiden anvendes til Ingen andre medarbejdergrupper har regler, hvor det er aftalt med fagforeningen, hvad arbejdstiden kan anvendes til KL s ønske er i den forstand, at arbejdstidsreguleringen for lærerne normaliseres. Arbejdstiden skal effektiviseres Det handler om at bruge arbejdstiden rigtigt fx til mere undervisning og samvær med eleverne Der skal være plads til at foretage reelle, lokale prioriteringer i folkeskolen Lærerne skal ikke arbejde mere, lærerne skal have plads til at arbejde på nye måder Arbejdstiden skal bruges til de aktiviteter, der forbedrer elevernes resultater Det skal være muligt at prioritere lærernes arbejdstid til lige netop de aktiviteter og opgaver, der forbedrer elevernes resultater Det skal fx være muligt, at lærerne underviser i en større del af deres arbejdstid og tilbringer mere tid sammen med eleverne om nye, motiverende aktiviteter, der forbedrer elevernes resultater 3

89 Der skal være plads til ledelse Der skal være plads til, at ledelsen i folkeskolen fastlægger, hvordan ressourcerne anvendes, ligesom det er tilfældet for ledere på alle andre arbejdspladser Det er ledelsen, der har ansvar for, at ressourcerne lærernes arbejdstid bruges til netop de rigtige opgaver og aktiviteter, nemlig dem, som er nødvendige for at nå i mål med en bedre folkeskole Ledelsen skal i dialog med lærerne løbende tilrettelægge og prioritere arbejdstiden alt efter opgavernes omfang, lærernes erfaring, kompetencer og præferencer, ligesom det sker på alle andre arbejdspladser Der skal være plads til at udvikle det moderne lærerarbejde Lærerne skal have mulighed for mere samarbejde med kollegerne på skolen om undervisningen og læringsaktiviteterne Lærerne skal have mulighed for mere samvær med eleverne og dialog om elevens læringsmål, progression og indsats. Lærernes arbejde skal kunne tilrettelægges på helt nye måder, afhængig af de konkrete lokale behov, og hvor de nye muligheder, som digitaliseringen giver, anvendes Lærere, der underviser i matematik kan fx have fælles gavn af de undervisningsforløb, der er forberedt for matematik i fx indskolingen. Det vil betyde, at lærerne i fællesskab diskuterer, hvordan de kan organisere undervisningen for at nå de faglige mål for elevernes læring. Og digitaliseringen vil betyde, at de forberedte forløb bliver tilgængelige for både elever og lærere. 4

90 Barrierer og fakta vedr. lærernes arbejdstidsregler December 2012 I dette papir er en samling af KL s syn på, hvorfor de gældende arbejdstidsregler er en barriere for en bedre folkeskole. Synspunkterne er bl.a. fremført i medierne i den seneste tid. Det er lærerne og lederne i folkeskolen, der er afgørende for kvaliteten i folkeskolen ikke arbejdstidsreglerne Det er ikke arbejdstidsreglerne, der skaber kvalitet i folkeskolen. Det er derimod indsatsen fra de dygtige og engagerede lærere og ledere i folkeskolen, der er afgørende for kvaliteten i folkeskolen, dvs. for elevernes resultater. Forskning viser, at øget samvær mellem lærer og elev som anvendes til undervisning og dialog og feedback om elevens læringsmål er afgørende for undervisningen. 1 Derfor er det problematisk, at de gældende arbejdstidsregler indebærer begrænsninger for lærernes og elevernes samvær. Lærernes arbejdstidsaftale er en barriere for mere tid mellem elev og lærer Som den eneste faggruppe arbejder lærerne under en arbejdstidsaftale, hvor den enkelte kommune skal aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, hvor meget tid der skal anvendes til forskellige arbejdsopgaver. Det vil sige, at det er lagt fast i aftaler, hvor meget lærerne maksimalt kan undervise og hvor meget arbejdstid lærerne i kommunen skal bruge på opgaver i tilknytning til hver undervisningstime, herunder lærernes forberedelsestid. 1 Kilde: Mads Hermansen og Frans Ørsted Andersen

91 Lærernes arbejdstid er dermed låst fast i kasser af tid, som er ens for alle lærere og som kun kan bruges til bestemte formål. Det svarer til, at det skulle aftales med Dansk Sygeplejeråd, hvor meget arbejdstid en sygeplejerske må bruge sammen med patienterne. Alle lærere i kommunen får dermed den samme mængde arbejdstid til hver undervisningstime, uanset den konkrete undervisningsopgave som læreren står over for, faget der undervises i, klassetrinnet der undervises på, lærerens erfaring, kompetencer og effektivitet mv. Fx skal der afsættes lige så meget arbejdstid til at varetage 6 idrætstimer som 6 dansktimer i 9. klasse, selvom dansktimerne klart kræver mere arbejde fx retning af stile, opgaver og diktater, mens der ingen skriftlige afleveringer er i idræt. De nuværende arbejdstidsregler skaber en ineffektiv anvendelse af arbejdstiden Den erfarne lærer, som udelukkende underviser i fysik og har gjort dette i 25 år, er underlagt samme maksimum for, hvor mange timer han må undervise, som den yngre og mere uerfarne lærer, der står med ansvar for at undervise i flere forskellige fag. Det forhindrer kommunerne/den enkelte skoleleder i at kunne prioritere arbejdstiden efter de ressourcer og kompetencer, den enkelte lærer har. Når en lærer giver 1 times pædagogisk støtte til en elev, så skal der betales for forberedelsestid til læreren. Det skal der ikke, hvis det er en pædagog, der yder den samme støtte til den samme elev. Lærerne skal stadig forberede sig til undervisningen også under en ny form for arbejdstilrettelæggelse Selvfølgelig skal lærerne stadig have mulighed for at forberede sig til de forskellige aktiviteter. Men forberedelsen skal tilrettelægges på den enkelte skole under hensyn til de behov, der er blandt eleverne, og under hensyn til de ressourcer og kompetencer, som lærerne har og ikke ud fra standardiserede decimaler i en aftale. For lærernes betydning for elevernes læring kan ikke reduceres til et spørgsmål om tid til forberedelse i decimaler. For denne form for opgørelse af forberedelsestiden hænger slet ikke sammen med den måde, som lærerne i virkeligheden forbereder sig på. Danmarks Lærerforening bruger argumentet om, at lærerne har mindre end 2 minutter pr. elev pr. lektion til at forberede undervisningen. Men det er jo ikke sådan, at læreren sætter sig og bruger 2 min. på at forberede en lektion for Emil. Og herefter bruger 2 min. på at forberede den samme time for Emils klassekammerat Mathilde. Og igen 2 min. på at forberede den tredje klassekammerat Astrid 2

92 osv. Forberedelsen af undervisningen i en klasse sker jo ikke elev for elev, lektion for lektion, opgjort i minutter. Lærerne bruger under halvdelen af deres arbejdstid på at undervise En undersøgelse som KL har gennemført i 35 af landets kommuner viser, at lærerne i folkeskolen i gennemsnit underviser 39,6 procent af deres disponible nettoarbejdstid. I forhold til en ugentlig norm på 37 timer udgør undervisningen altså 14,7 timer om ugen, dvs. 2,9 timer om dagen. På grund af skoleferier er arbejdet typisk fordelt på 200 skoledage/ 40 uger om året med en gennemsnitlig ugentlig norm på 42 timer, hvorved undervisning i gennemsnit udgør 16,3 timer om ugen eller 3 timer og 16 minutter om dagen. Det er ikke rigtigt, at en lærer i snit underviser lektioner om ugen KL s analyse af arbejdstiden for lærere i 35 kommuner viser, at lærerne i gennemsnit underviser 21,8 lektioner om ugen, svarende til 16,3 klokketimer om ugen i 40 uger om året. 2 Danmarks Lærerforening hævder, at en lærer i snit underviser lektioner om ugen. Men faktum er, at kun 3 procent af lærerne underviser 25 ugentlige lektioner og derover. Kun 2 promille underviser 26 ugentlige lektioner. Resten af arbejdstiden anvendes især til forberedelse, møder, teamsamarbejde, pauser, efteruddannelse, skole-hjemsamarbejde, skolebibliotek, mødevirksomhed for alle lærere med mere. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune på, hvor meget lærerne underviser, og også blandt de enkelte skoler i én kommune, hvor det svinger mellem 1 og 4 lektioner om ugen per lærer. Lærere under 30 år underviser mest. Gennemsnitligt underviser de unge lærere 2 lektioner mere om ugen end deres kolleger mellem 50 og 59 år, og 4 lektioner mere om ugen end lærere, der er fyldt 60 år. Det er ikke korrekt, at kommunerne bare kan bede lærerne undervise lektioner om ugen. De gældende arbejdstidsregler sætter et loft for, hvor meget lærerne må undervise. Et loft, der i praksis indebærer, at lærerne i gennemsnit kun underviser i knap 40 pct. af arbejdstiden. Og et loft, der indebærer, at der ikke er kommuner, hvor lærerne underviser mere end 22,7 lektioner om ugen gennemsnitligt, svarende til godt 41 pct. af arbejdstiden kommuner har deltaget i projektet, hvor analysen har omfattet lærere på 450 skoler. 3

93 Og ved siden af det loft for undervisningen, som reglerne sætter, så er der samtidig en række opgaver ved siden af undervisningen, som kommunerne har pligt til, at lærerne deltager i. Det er fx møder i pædagogisk råd, som er lovpligtige. Det er medarbejderudviklingssamtaler for lærerne, og det er fx lærernes varetagelse af tillidserhverv som fx tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Alt kan ikke lade sig gøre inden for de gældende arbejdstidsregler Danmarks Lærerforening hævder, at da alt for så vidt kan lade sig gøre inden for den gældende arbejdstidsaftale, så er der ikke behov for nye arbejdstidsregler. Men der er behov for nye regler. For det er alt for dyrt at realisere mere undervisning og øget kvalitet inden for de regler, vi har i da. For som reglerne er i dag, så er anvendelsen af lærernes arbejdstid låst fast. Hvis eleverne skal have mere undervisning og tid sammen med lærerne, så koster det i dag helt urimelige summer, fordi hver lærer kun kan være sammen med eleverne i mindre end halvdelen af deres arbejdstid. Det handler ikke om, at lærerne ikke gerne vil undervise. For undersøgelser af, hvad der giver lærerne arbejdsglæde viser, at lærerne helst vil bruge arbejdstiden til at undervise og være sammen med eleverne og fx bruge mindre tid på at sidde i møder. 3 De nuværende arbejdstidsregler favoriserer lærere over 60 år Lærernes arbejdstidsregler medfører en såkaldt 60-årsregl, der giver lærere, der er fyldt 60 år, 175 timers ekstraordinær betalt frihed om året. Det svarer til ca. 4½ uge. 60-årsreglen betyder, at de lærere, der har mest erfaring, automatisk har 4,5 uges ekstra skattefinansieret frihed om året. Denne fridagsordning er unik for 60-årige lærere i uddannelsessektoren og kendes ikke fra andre områder i den offentlige sektor. En 60 årig lærer i dag er oftest frisk og aktiv og kan ikke sammenlignes med en 60 årig på tidspunktet for reglens tilblivelse, ved afslutningen af 1. verdenskrig. 3 Danmarks Lærerforening, 2009: Lærernes arbejdsglæde 4

94 Rapport om KL s strategiprojekt om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid København, 4. december 2012

95 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid alle kommuner Indhold 1. Indledning Sammenfatning Den disponible arbejdstid Lærernes undervisningsandel Undervisningsprocenten Gennemsnitlig ugentlig undervisningstid Undervisning og lokalaftale Spredningen i lærernes undervisningstid Skolestørrelse og undervisning Undervisningsandelen på 10.-klasseskoler Undervisningsandelen på specialskoler Opgaver ved siden af undervisningen Opgaver i tilknytning til undervisningen Andre opgaver Nøgletal Datagrundlag og metode Den disponible nettoarbejdstid Datagrundlag Data om lærernes arbejdstid Kvalitetssikringsprocedure Lokale aftaler om arbejdstid

96 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Stevns Kommune november Indledning KL har i 2011 og 2012 gennemført et partnerskab om mere effektiv brug af lærernes arbejdstid. Formålet med partnerskabet har været: At afdække hvor meget af lærernes arbejdstid der er planlagt anvendt til undervisning i skoleåret 2011/2012. Undersøgelsen laves både på skoleniveau og for kommunen under ét. At afdække om der er forskelle mellem den faktiske undervisningstid og den undervisningstid, som der evt. måtte være forudsat i kommunens budget. At sammenligne anvendelsen af lærernes arbejdstid mellem kommunerne og mellem skolerne i den enkelte kommune. At skaffe fælles viden om potentialet for at få mere undervisning for pengene inden for de gældende arbejdstidsaftaler. Følgende 35 kommuner har deltaget i projektet, hvor analysen har omfattet lærere på 450 skoler: o Albertslund o Ballerup o Egedal o Favrskov o Fredensborg o Frederiksberg o Gladsaxe o Glostrup o Guldborgsund 1 o Haderslev o Halsnæs o Helsingør o Herning o Holbæk o Horsens o Høje-Taastrup o Hørsholm o Kalundborg o Kerteminde o Middelfart o Odsherred 1 Guldborgssund deltager for skoleåret

97 o Randers o Rødovre o Skanderborg o Slagelse o Solrød o Sorø o Stevns o Struer o Tønder o Vallensbæk o Varde o Vesthimmerland o Viborg o Vordingborg I forhold til kommunernes valg af lokalaftale fordeler partnerskabskommunerne sig med ca. 1/3 på hver af de tre typer af lokalaftaler. Lokalaftale Antal lærere* Antal kommuner Partnerskabskommuner Partnerskabskommuner i pct. A-08-aftaler % KTO-aftaler % A-05-aftaler % Kommuner i alt % Note: *Antal lærere i partnerskabet I denne rapport kan du læse mere om analyserne af lærernes arbejdstid i de 35 kommuner. 2. Sammenfatning Resultatet af partnerskabsprojektet om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Lærernes undervisningsandel udgør gennemsnitligt 653 timer pr. lærer, svarende til 39,6 % af den disponible nettoarbejdstid. Gennemsnittet dækker dog over en betydelig variation. I den kommune, hvor lærerne underviser mest, ligger niveauet to ugentlige lektioner højere pr. lærer end den kommune, hvor lærerne underviser mindst. Der er ikke nævneværdig sammenhæng mellem skolestørrelse og lærernes undervisningsandel, og på specialskoler underviser lærerne næsten lige så meget som på almindelige folkeskoler. Derimod er lærernes undervisningsandel mindre på 10. klasseskoler end på almindelige folkeskoler, og variationen er også noget større. 4

98 På de 10 skoler, hvor lærerne bruger den største andel af deres arbejdstid på undervisning, læser lærerne i gennemsnit 3,7 lektioner mere om ugen 2 end på de 10 skole, hvor lærerne underviser i den mindste del af deres arbejdstid. Ca. 2/3 af alle lærere har et omfang af undervisning, der ligger i intervallet 20 til 24,9 lektioner om ugen, og gennemsnittet for alle lærere er 21,8 lektioner om ugen. 30 % af lærerne har dog færre end 20 ugentlige lektioner, og mindre end 3 % har et lektionstimetal på 25 eller derover. I analysen fremgår det, at der synes at være en sammenhæng mellem valg af lokalaftale og hvor meget lærerne underviser. Gennemsnittet for kommuner som følger den ny Arbejdstidsaftale 2008, er således lavere end gennemsnittet af alle kommuner. Kommuner der følger Arbejdstidsaftalen 2005, eller har indgået en aftale i henhold til Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, har således en højere gennemsnitlig undervisningsandel. I gennemsnit anvender lærerne 994 timer, eller 60,4 % af den disponible nettoarbejdstid på arbejdsopgaver, som ligger ved siden af undervisningen, ekskl. tid til feriefridage og aldersreduktion. Analyser af den tid, der bruges ved siden af undervisningen, viser i øvrigt, at der er ganske stor forskel fra kommune til kommune på det tidsforbrug pr. lærer, der bruges på de mange forskellige typer af opgaver, funktioner og hverv, jf. rapportens kapitel 5. Endelig viser analysen af kommunernes ressourcetildelingsmodeller sammenholdt med den konkrete udmøntning af ressourcen, at omfanget af undervisningstid pr. klasse varierer med op til % fra den kommune med det højeste undervisningstimetal pr. klasse, til den kommune der har det laveste. Det skyldes helt overvejende forskelle i det kommunale service og i mindre grad prioriteringen af lærernes arbejdstid. 3. Den disponible arbejdstid Af bemærkningerne til lærernes arbejdstidsaftale fremgår det, at arbejdstiden i et skoleår udgør timer for fuldtidsansatte, inkl. ferie og søgnehelligdage. Arbejdstiden svarer gennemsnitligt til 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. arbejdsdag 3. For lærere gælder, at arbejdet maksimalt kan planlægges på 209 dage. Afhængig af hvordan søgnehelligdagene falder, er der for andre personalegrupper mellem 226 og 229 arbejdsdage i et skoleår. Det betyder, at lærere skal lægge flere timer pr. mødedag for at opfylde den fulde arbejdstid. Planlægges arbejdet med 40 uger skal der fx i gennemsnit arbejdes 42 timer pr. uge. 2 I årlige timer udgør forskellen i gennemsnit på de 10 skoler med hhv. mindst og mest undervisning 110 timer pr. lærer. 3 Se 2 med bemærkning i Arbejdstidsaftale

99 Analysen viser, at den gennemsnitlige nettoarbejdstid for lærere i partnerskabskommunerne udgjorde 1.681,6 timer i skoleåret Tabel 3-1. Udmøntningen af den gennemsnitlige arbejdstid 4 Timer pr. lærer: Bruttoarbejdstid 1.924,0 Ferie- og søgnehelligdage -242,4 Nettoarbejdstid 1.681,6 Feriefridage -15,6 Aldersreduktion -23,3 Planlagt overtid 3,6 Den disponible nettoarbejdstid 1.646,3 Forhold som omfanget af planlagt overtid, lærernes aldersfordeling og deres individuelle valg af hvordan de ønsker at afvikle den 6. ferieuge påvirker altså den disponible nettoarbejdstid. Gennemsnittet på dækker en spredning fra timer pr. lærer i Albertslund Kommune til timer pr. lærer i Vordingborg Kommune. Fokuserer man tilsvarende på spredningen i den disponible nettoarbejdstid i den enkelte kommune, bliver variationen endnu større. Det samlede gennemsnit på timer dækker således en spredning fra timer 5 til timer 6. Det er baggrunden for, at KL i analysen af lærernes undervisningsandel vurderer omfanget af undervisning i forhold til den disponible nettoarbejdstid. 4. Lærernes undervisningsandel Den gennemsnitlige undervisningsandel for lærerne i de 34 kommuner, hvor der foreligger data fra skoleåret udgør 653 timer, og på opgaver ved siden af undervisningen anvendes 994 timer, ekskl. timer til feriefridage og aldersreduktion. Gennemsnittet dækker over en stor spredning mellem de ca. 450 skoler, som har været omfattet af partnerskabsprojektet. Spredningen mellem de 10 skole, hvor lærerne underviser mindst og de 10 skoler, hvor lærerne underviser mest, er således på 110 timer om året, svarende til 3,7 ugentlige undervisningslektioner pr. lærer. 4 Alle partnerskabskommuner, ekskl. Guldborgsund Kommune, hvor analysen er foretaget på baggrund af skoleårets planlægning Agersø Skole, Slagelse Kommune. 6 Arnborg Skole, Herning Kommune. 6

100 Der er naturligvis tale om absolutte yderpunkter i analysen, men det er sædvanligt, at der i samme kommune er en spredning i lærernes undervisningstid på to ugentlige lektioner pr. lærer. Tabel 4-1. Undervisning og øvrig tid i pct. af nettotid i kommunerne for skoleår 2011/2012 Kommuner Nettotimer Undervisning Undervisning (%) Andet Andet (%) Stevns ,2 % ,8 % Vordingborg ,9 % ,1 % Randers ,2 % ,8 % Kerteminde ,9 % ,1 % Helsingør ,5 % ,5 % Tønder ,2 % ,8 % Frederiksberg ,2 % ,8 % Middelfart ,9 % ,1 % Vesthimmerland ,0 % ,0 % Holbæk ,0 % ,0 % Haderslev ,1 % ,9 % Viborg ,8 % ,2 % Høje-Taastrup ,6 % ,4 % Kalundborg ,8 % ,2 % Fredensborg ,2 % ,8 % Hørsholm ,2 % ,8 % Glostrup ,8 % ,2 % Gladsaxe ,5 % ,5 % Slagelse ,4 % ,6 % Egedal ,3 % ,7 % Struer ,4 % ,6 % Skanderborg ,3 % ,7 % Favrskov ,5 % ,5 % Rødovre ,4 % ,6 % Sorø ,2 % ,8 % Vallensbæk ,3 % ,7 % Horsens ,4 % ,6 % Halsnæs ,1 % ,9 % Albertslund ,5 % ,5 % Herning ,7 % ,3 % Varde ,3 % ,7 % Ballerup ,6 % ,4 % Odsherred ,2 % ,8 % Solrød ,9 % ,1 % Gennemsnit ,6 % ,4 % 7

101 Guldborgsund Kommune indgår i partnerskabet, men der er her analyseret på data fra skoleåret , hvorfor kommunen er holdt ude af analysen af planlægningen af lærernes arbejdstid i skoleåret For Guldborgsund Kommune gælder dog følgende for skoleåret : Tabel 4-2: Undervisning og øvrig tid i pct. af nettotiden i Guldborgsund Kommune Kommuner Nettotimer Undervisning Undervisning (%) Andet Andet (%) Guldborgsund ,6 % ,4 % Hvis Guldborgsund Kommune medregnes ved opgørelsen af den gennemsnitlige undervisningstid, falder denne fra 652,7 til 651,6 timer pr. lærer, mens undervisningsprocenten uændret vil ligge på 39,6 % Undervisningsprocenten Procentvis udgør undervisningen 39,6 % af den disponible nettoarbejdstid, og opgaver ved siden af undervisningen udgør 60,4 %. Undervisningsprocenten svinger dog fra 37,9 % til 41,2 % fra den kommune, bruger mindst tid på at undervise, til den kommune, hvor lærerne bruger mest tid på undervisningen, jf. afsnit 4.4. Sammenligner man skolerne på tværs af kommunerne er spredningen for normalskoler mellem 33,6 % og 42,6 % Gennemsnitlig ugentlig undervisningstid I forhold til den gennemsnitlige ugenorm på 37 timer udgør undervisningen 7 14,4 timer, og i forhold til den gennemsnitlige dagsnorm på 7,4 timer udgør undervisningen 2,9 timer. Den resterende del af lærernes arbejdstid 8 anvendes hhv. på opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Vurderes det gennemsnitlige undervisningstimetal alene på grundlag af 200 skoledage bliver gennemsnittet naturligvis højere. 16,3 timer i forhold til en ugenorm på 42 timer, og 3,4 timer i forhold til en gennemsnitlig skoledag på 8,4 timer. 7 Beregnet med udgangspunkt i et skoleår med 227 arbejdsdage, dvs. antallet af arbejdsdage i året ekskl. fem ugers ferie. 8 22,6 time om ugen og 4,5 time om dagen. 8

102 4.3. Undervisning og lokalaftale I forhold til lærernes undervisningsandel er der tale om en vis differentiering i forhold til type af lokalaftale. Mellem kommuner på A-08-aftaler og kommuner på andre typer af lokalaftaler er der en forskel i lærernes undervisningsandel på timer pr. lærer, hvilket næsten svarer til en halv ugentlig undervisningslektion pr. lærer, jf. tabel 4-3. Tabel 4-3. Den gennemsnitlige undervisningsandel og typer af lokalaftaler Kommuner: Nettotimer Undervisning Undervisning (%) Andet Andet (%) A-08-kommuner ,4 % ,6 % KTO-kommuner ,0 % ,0 % A-05-kommuner ,3 % ,7 % Kommunegennemsnit ,6 % ,4 % Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer 9 er uændret i fase to af partnerskabet, sammenlignet med resultatet fra første runde af partnerskabet, som blev afrapporteret på Kommunaløkonomisk Forum i Århus den 11. januar Gennemsnittet dækker dog over en lille stigning i det gennemsnitlige undervisningstimetal i kommuner med en A-08-aftale, men tendensen har ikke ændret sig. Kommuner med A-08-aftaler har som gennemsnit en lavere undervisningsandel end de otte partnerskabskommuner, som enten har indgået en lokal KTO-arbejdstidsaftale, eller bruger den gamle A-05-aftale. Ingen af de tre kommuner, som har den højeste undervisningsandel har således indgået en lokal A-08-aftale, jf. tabel 4-1. Ca. 1/3 af A-08-kommunerne har dog en undervisningsandel, som er på 40 % eller derover, hvilket illustrerer, at det også med denne type af lokalaftale er muligt at opnå en relativ høj undervisningsprocent. Det handler mere om lokalaftalens indhold og omfanget af arbejdstid, der bindes på opgaver ved siden af undervisningen Spredningen i lærernes undervisningstid Der er ikke kun forskelle i hvor meget lærerne underviser fra kommune til kommune og fra skole til skole kommuner = 652,6 timer pr. lærer mod 34 kommuner = 652,7 timer pr. lærer. 9

103 Der er også en stor variation mellem de enkelte lærere. Det viser resultatet af en delanalyse af den planlagte arbejdstid for lærere i kommuner, som har været med i partnerskabsprojektet. To ud af tre lærere underviser mellem 20 og 24,9 lektioner om ugen. Den sidste tredjedel af lærerne har enten færre eller flere lektioner. Tre ud af ti lærere underviser færre end 20 ugentlige lektioner. Tre ud af hundrede lærerne har et lektionstimetal på 25 og derover. I diskussionen om lærernes arbejdstid fremføres det ofte fra Danmarks Lærerforening, at en lærer som udgangspunkt underviser lektioner om ugen. Analysen viser dog, at det det ingen praktisk betydning har for lærernes reelle undervisningstid. Figur 4-1. Den procentvise spredning i lærernes lektionstimetal 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% Lærere i procent 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Mindre end 10 Fra 10-14,9 Fra 15-17,9 Fra 18-19,90 Fra 20-21,9 Fra 22-23,9 Fra 24-24,9 Fra 25 _ 25,9 26 og mere Ugentlige lektioner En delanalyse i ni af partnerskabskommunerne omfattende lærere viser, at lærernes undervisningsandel falder i takt med stigende alder. En lærer under 30 år har gennemsnitligt to ugentlige undervisningslektioner mere end lærere i aldersintervallet 50 og 59 år. For lærere, der er 60 år og derover, er forskellen den dobbelte, nemlig fire ugentlige lektioner mindre i forhold til de unge lærere under 30 år. 10

104 Figur 4-2. Alder og undervisningstid Ugentlige lektioner Op til 29 år år år år 60 år og derover Lærernes alder Der er flere forhold, der kan forklare dette fænomen. For det første at varetagelse af særlige funktioner og hverv udgør en større andel af lærernes arbejdstid jo ældre lærerne er. Derudover opnår lærere ret til aldersreduktion, når de fylder 60 år. En strammere prioritering af lærernes arbejdstid vil derfor få den virkning, at de ældre lærere med de mange særlige funktioner og hverv vil komme til at bruge mere tid på undervisning Skolestørrelse og undervisning Analysen af lærernes arbejdstid har omfattet 449 skoler i de kommuner, som har deltaget i partnerskabsprojektet. Heraf er de 414 skoler almindelige folkeskoler, dvs. fødeskoler og overbygningsskoler med normal -og specialklasser. Ser man på den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer på de 10 skoler, hvor lærerne underviser mest i forhold til de 10 skoler, hvor lærerne underviser mindst, er der en forskel på 110 timer pr. lærer. Det svarer til 3,7 ugentlige lektioner pr. lærer. Der ses dog ikke at være nogen klar sammenhæng mellem skolestørrelse og den gennemsnitlige undervisningsandel, men variationen mellem skoler med en lav og en høj undervisningsandel er størst på de mindste skoler. De skoler der har den største spredning i undervisningsandelen, og hvor både den laveste og højeste undervisningsandel findes, er skoler med under 20 årsværk. Spredningen er mindst for de største skoler med 50 årsværk og derover jf. tabel

105 Tabel 4-4: Gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer i forhold til skolestørrelse: Antal Mindst Gennemsnitlig Mest Skolestørrelse Skoler undervisning undervisning undervisning Mindre end 10 årsværk Fra 10 årsværk og under Fra 20 årsværk og under Fra 35 årsværk og under årsværk og derover Gennemsnit For de små skoler gælder, at fordelingen af skolens opgaver på lærere og ledelse har indflydelse på sammensætningen af lærernes opgaver, og dermed på undervisningsprocenten. Eksempelvis forekommer det, at skolens leder varetager skolebibliotekarfunktionen. På de små skoler båndlægger visse opgaver og funktioner relativt mere tid pr. lærer, fx hvervet som tillidsrepræsentant, tidsforbruget til deltagelse i skolebestyrelsesmøder etc. Det skal understreges, at man ikke ud fra skolens undervisningsandel kan slutte, om eleverne får mere eller mindre undervisning. Dette beror først og fremmest på skolens samlede ressourcetildeling. Et parameter som man kan vurderer dette ud fra, er forholdstallet mellem antallet af lærere og elever i kommunen og på den enkelte skole, jf. rapportens afsnit Undervisningsandelen på 10.-klasseskoler For selvstændige 10.-klasseskoler gælder, at undervisningsandelen ligger lavere end for almindelige overbygningsskoler. Det skyldes, at folkeskolens afgangsprøver binder relativt flere ressourcer på en selvstændig 10.-klasseskole end på en almindelig folkeskole, hvor kun elever på 9. og evt. 10.-klassetrin går op til eksamen. Variationen i lærernes undervisningstid skolerne imellem er størst blandt 10.- klasseskolerne sammenlignet med de almindelige folkeskoler. Spredningen i lærernes undervisningsandel er på op mod 40 % fra den skole, hvor der undervises mindst til den skole, hvor der undervises mest. 12

106 Figur 4-3: Undervisning på 10. klasseskoler 41,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% Der er som hovedregel kun en 10. klasseskole i samme kommune, og derfor vil det for den enkelte kommune være vanskeligt at vurdere, om ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt, og om man får nok undervisning for pengene. Det samme gælder specialskoler, som behandles i næste afsnit Undervisningsandelen på specialskoler Analysen af lærernes arbejdstid har omfattet 20 specialskoler i de kommuner, som har deltaget i partnerskabsprojektet. Nogle kommuner har en specialskole, mens fx Ballerup har tre specialskoler. Figur 4-4: Undervisning på specialskoler 43,0% 41,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% Ballerup Ballerup Rødovre Fredensborg Haderslev Herning Slagelse Ballerup Slagelse Viborg Odsherred Viborg Slagelse Frederiksberg Gladsaxe Vesthimmerland Horsens Randers Horsens Haderslev Gennemsnit 13

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere