ARBEJDSMILJØFORHOLD BLANDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMILJØFORHOLD BLANDT"

Transkript

1 AMI rapport 59 / FOR-SOSU rapport 2 ARBEJDSMILJØFORHOLD BLANDT SOCIAL OG SUNDHEDSPERSONALE PÅ ÆLDREOMRÅDET ET LITTERATURSTUDIE Anne Faber Hansen Åse Marie Hansen Annie Høgh Pete Kines Bente Schibye Arbejdsmiljøinstituttet, København AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

2 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 2

3 Arbejdsmiljøforhold blandt social og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie Rapporten har bidrag fra følgende forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet: Cand. pharm.ph.d. Åse Marie Hansen Cand. scient. Anne Faber Hansen Cand. psych. Annie Høgh Cand. psych., Ph.D. Pete Kines Lic. scient. Bente Schibye Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og assistenter (FOR-SOSU) 3 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

4 AMI rapport nr. 59 Arbejdsforhold blandt social og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie Anne Faber Hansen Åse Marie Hansen Annie Høgh Pete Kines Bente Schibye Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: Tryk: DTKommunikation A/S København 2004 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e post: Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra sosu Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Ramsingsvej Valby Tlf: Fax: e post: Hjemmeside: AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...7 Resumé...8 Summary Kapitel 1: Indledning FOR SOSU s baggrund Det fysiske arbejdsmiljø Arbejdsopgaver og deres fordeling over arbejdsdagen Betydningen af samspillet mellem fysisk og psykosocial eksponering for opståen af bevægeapparatsbesvær Formålet med denne rapport Søgekriterier Metodebeskrivelse Kapitel 2: Psykosocialt arbejdsmiljø i ældreplejen Resumé Indledning Metode Resultater Delkonklusion Roller i hjemmeplejen Delkonklusion Diskussion og konklusion Anbefalinger Kapitel 3: Fysiologiske reaktioner på det psykosociale arbejdsmiljø Resumé Resultater Diskussion Kapitel 4. Arbejdsstillinger Resumé Baggrund Diskussion Delkonklusion Kapitel 5: Mekanisk belastning Resumé Indledning Hvor meget er for meget? NIOSH modellen Diskussion Interventioner Hjælpemidler Pludselige belastninger Delkonklusion Kapitel 6: Kredsløbsbelastning Resumé Indledning Krav til energiomsætning og kredsløb Diskussion og delkonklusion AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

6 Kapitel 7: Forebyggelse af SOSU rygarbejdsulykker i forbindelse med personhåndtering i ældrepleje...56 Resumé...56 Indledning...56 Metode...57 Definition på en ulykke...58 Litteraturgennemgang et helhedssyn...58 Ældrepleje i hjemmepleje og plejehjem voksende sektorer...59 Arbejdsmiljø for hjemmepleje og plejehjemspersonale...59 Forekomsten af rygarbejdsulykker i hjemmeplejen og på plejehjem...59 Risikofaktorer for rygarbejdsulykker i hjemmeplejen og på plejehjem...60 Beskyttende faktorer mod rygarbejdsulykker i hjemmeplejen og på plejehjem...62 Elementer af programmer til forebyggelse af rygarbejdsulykker...62 Hindringer for interventioner vedr. forebyggelse af rygarbejdsulykker...63 Klientforflytningsparadoks...64 Anbefalinger mht. forebyggelse af rygarbejdsulykker i hjemmeplejen og på plejehjem...65 Konklusioner vedrørende interventioner mht. at forebygge rygarbejdsulykker blandt plejepersonale i hjemmepleje og plejehjem...67 Kapitel 8: Vold og trusler på arbejdspladsen...71 Resumé...71 Indledning...71 Metode...72 Resultater...72 Interventionsstudier...74 Diskussion...79 Konklusioner...79 Anbefalinger...79 Kapitel 9: Konklusioner og anbefalinger...80 Konklusioner...80 Anbefalinger...82 Referencer...83 Appendikser...91 Appendiks til Kapitel 2 Psykosocialt arbejdsmiljø...92 Appendiks til Kapitel 3 Fysiologiske reaktioner på det psykosociale arbejdsmiljø...96 Appendiks til Kapitel 4 Arbejdsstillinger Appendiks til Kapitel 5 Mekanisk belastning Appendiks til Kapitel 6 Kredsløbsbelastning Appendiks til Kapitel 7 Forebyggelse af rygarbejdsulykker i forbindelse med personhåndtering i ældrepleje Appendiks til Kapitel 8 Vold og trusler AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 6

7 FORORD En af de første opgaver i Arbejdsmiljøinstituttets fireårige forskningsprogram Fastholdelse og rekruttering af social og sundhedshjælpere og assistenter (FOR SOSU) har været at skaffe og sammenfatte videnskabelig viden om social og sundhedshjælpere og assistenters (SOSU ers) arbejds og helbreds forhold. Det er der kommet tre rapporter ud af. Tilsammen beskriver de tre rapporter den viden, der i dag findes om belastninger i arbejde, helbred og uddannelsesforhold. Denne rapport beskriver eksponeringer ved arbejdet som SOSU. De to øvrige rapporter er: Rapport om SOSU hjælpere og assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse af Ellen Bøtker Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Litteraturgennemgang helbredsforhold SOSU af Johan Hviid Andersen og Poul Frost, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus. Denne rapport tager afsæt i en Forskningsrapport fra 1998 af Jensen m.fl.: Personhåndtering Arbejdsmiljø og helbred, og har primært fokus på SOSU er indenfor ældreområdet. Rapporten kan læses på tre niveauer. 1. Man kan nøjes med at læse resuméer forrest i hvert kapitel. Med denne model håber vi at henvende os til alle interesserede. 2. Man kan læse kapitlerne fra start til slut og få mere detaljeret viden. Hermed henvender vi os især til arbejdsmiljøprofessionelle. 3. Endelig har vi i et appendiks til næsten alle kapitler skrevet resuméer til udvalgte referencer, der er gennemgået i rapporten, og med dette henvender vi os primært til andre forskere. Det er således vores håb, at rapporten vil kunne bruges i arbejdsmiljøarbejdet blandt SOSU er. De ansatte på FOR SOSU programmet takkes for deres indsats i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Specielt takkes projektforsker Hanne Giver, senior forsker Nils Fallentin, programchef Hanne Christensen og professorerne Gisela Sjøgaard og Tage Søndergård Kristensen for inspiration og konstruktiv kritik. Bibliotekarerne på AMI s bibliotek Elizabeth Bengtsen, Rikke Nilsson, Elisabeth Frederiksen og Birgitte Helm Nør takkes for det store litteratursøgningsarbejde. De eksterne lektører sygeplejerske Annette Wethje, Dansk Sygeplejeråd og ledende overlæge, professor, dr. med. Jens Peter Bonde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Kommunehospital, takkes for konstruktiv kritik af rapporten. Palle Ørbæk Direktør for Arbejdsmiljøinstituttet 7 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

8 RESUMÉ Formålet med denne rapport er at tilvejebringe og opdatere den forskningsbaserede viden om fysiske og psykosociale arbejdsmiljøforhold, ulykker, vold og trusler hos Social og Sundhedshjælpere og assistenter (SOSU er) på plejehjem og i hjemmeplejen. Rapporten dækker perioden fra 1992 til Danske undersøgelser giver et blandet billede af SOSU ers psykosociale arbejdsmiljø. Kun enkelte temaer går igen i de forskellige undersøgelser, f.eks. at arbejdet opleves meningsfyldt, men også at der er følelsesmæssige krav i arbejdet. Nogle SOSU er oplever, at der mangler tid til f.eks. omsorg for klienterne, og at der kan opstå modstridende krav fra ledelse og klienter. SOSU ers arbejde er varieret, men indebærer ofte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med ryggen i akavede stillinger og/eller med armene løftet frem foran kroppen. Enkelte nyere studier peger på, at ansatte med høj anciennitet udvikler hensigtsmæssige og tidsbesparende arbejdsstrategier. Forflytningsprocesser, som foregår under kontrollerede forhold, må betragtes som velundersøgte og kan groft inddeles i tre niveauer fra lav til høj belastning, alt efter om bevægelsen af klienten foregår som en rulning, en vandret forflytning eller et løft. De største rygbelastninger kan mindskes, hvis korrekt teknik anvendes. Der kan opstå ekstremt høje rygbelastninger, når der under en personhåndtering opstår en uventet hændelse. Kroppens kredsløbsbelastning under plejearbejde er generelt betragtet middel og acceptabel. Det er dog vigtigt at være opmærksom på den relative belastning af plejearbejdet, da arbejdet er hårdere, hvis man er kvinde/ældre/overvægtig/i dårlig fysisk form eller har en kombination af flere af de nævnte faktorer. Det er således forholdet mellem arbejdets kredsløbsmæssige krav og personens kredsløbsmæssige kapacitet, der er afgørende for, om arbejdet giver en acceptabel eller en uacceptabelt høj kredsløbsbelastning. Der findes både skadesrisici og forebyggelsesfaktorer for rygarbejdsulykker hos SOSU er på mange niveauer: på samfundsniveau, i organisationen, afdelingen, miljøet, teknikken, hos de ansatte selv, klienterne og klienternes familie. Hidtidig forskning har fokuseret på miljøet, teknikken og de ansatte selv. Fremtidig ulykkesforskning bør derfor have fokus på bl.a. kommunikationen mellem SOSU og klient, og tilstræbe at SOSU en får mulighed for at stimulere klientens autonomi og derved gensidigt spille en mere aktiv og skadesforebyggende rolle. Virkningerne af ulykkesinterventionerne bør fokusere på proaktive målinger og sikkerhedsvurderinger som f.eks. observationer af løft og forflytninger af klienter, frem for alene at måle antallet og alvoren af ulykker. Der er ofte mange forskellige faktorer involveret, når SOSU er udsættes for vold eller trusler. Disse faktorer er relateret til både den måde arbejdet er organiseret på, f.eks. at arbejde fuld tid med klienter, og til selve situationen, f.eks. ved morgentoilette eller medicingivning. Også individuelle faktorer hos både den ansatte og klienten kan have en betydning. Det ser ud til, at yngre medarbejdere AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 8

9 med lav anciennitet har en øget risiko, og ligeledes det at arbejde med klienter med demens, eller klienter, som har udvist voldelig adfærd tidligere. Én risikofaktor udløser dog sjældent alene vold eller trusler mod den ansatte. Litteraturgennemgangen tegner et billede af en jobgruppe, der på den ene side har høje fysiske og psykosociale krav i arbejdet samt høj risiko for ulykker, vold og trusler, men også har et afvekslende og meningsfyldt arbejde. Anbefalingerne lægger op til, at der er brug for en samlet undersøgelse af, hvilken betydning samfundsmæssige, organisatoriske, ledelsesmæssige og individuelle faktorer har for SOSU ers fysiske og psykosociale arbejdsmiljø, og hvilken betydning disse faktorer har for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i både hjemmeplejen og på plejehjem. 9 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

10 SUMMARY The purpose of this report is to acquire and up date the existing scientific knowledge regarding physical and psychosocial working environment conditions, accidents, violence and threats among health care assistants in nursing homes and the home care sector. The report covers the period from 1992 until Danish studies provide varying descriptions of health care assistants psychosocial working environment. Some topics recur in the studies, such as experiencing work as meaningful yet also as having many emotional demands. Some health care assistants experience that they do not have sufficient time, e.g. to care for their clients, and that conflicting demands from management and clients may arise. Health care work varies greatly and often implies inappropriate working postures, such as with the back in awkward positions and/or with the arms lifted in front of the body. Some recent studies indicate that employees with high seniority develop appropriate and timesaving working strategies. The research into client handling processes under controlled conditions must be considered as thoroughly examined, and can roughly be divided into three exposure levels, from low to high strain, depending on whether the patient is being rolled, moved in a horizontal position or lifted. Most back strain can be reduced if correct transfer techniques are used. Extremely high back strain may occur when an unexpected event occurs during a client handling process. Strain to the body s circulatory system during health care work is medium and acceptable. However, it is important to be aware of the relative exposure of health care work, as it can be unacceptably high if the health care assistant is female, elderly, overweight, in poor physical condition, or characterized by a combination of two or more of these factors. It is thus the relationship between the work demands on the circulatory system and the capacity of the health care assistant that is crucial for whether the work has an acceptably or an unacceptably high circulatory strain. The literature with respect to the analysis and prevention of back injuries among health care assistants suggests a need for identifying risk factors and preventive measurements in society, the organization, department, environment, technology, and among the employees, clients and the clients families. Previous research has focused on environmental, technical and health care assistant factors. Future accident and safety research should include a focus on communication between health care assistants and clients, and try to make it possible for health care assistants to stimulate the autonomy of the client, thereby mutually playing a more active and injury preventive role. The effects of interventions should focus on proactive measurements and safety evaluations, e.g. observing client lift and transfer, instead of solely focusing on the number and seriousness of injuries. Many factors are involved when health care assistants are exposed to violence or threats. These factors are related to both the structure of work organization, e.g. full time client contact, and to the actual situation where the violence occurs, e.g. AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 10

11 during bathroom visits or while giving medic ine. It appears that there are increased risks for young workers with low seniority, as well as for workers working with dement clients or clients with a history of violent behaviour. However, one risk factor alone seldom instigates violence or threats towards workers. The literature survey describes a job group which, on one hand is characterized by high physical and psychosocial work demands and a high risk of accidents, violence and threats; and on the other hand, a job that is characterized by being both varied and meaningful. The recommendations suggest a need for research on the importance of societal, organizational, management, and individual factors for the health care assistants physical and psychosocial working environment. This includes the need for research into the significance of these factors with respect to recruiting and retaining health care assistants in home care services and nursing homes. 11 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

12 KAPITEL 1: INDLEDNING Af Anne Faber Hansen, Åse Marie Hansen, Annie Høgh, Pete Kines og Bente Schibye. Denne rapport er udarbejdet som første del af arbejdsmiljøinstituttets fireårige forskningsprogram ( ): Fastholdelse og rekruttering af social og sundhedshjælpere og assistenter (FOR SOSU) og er én af tre sammen fatninger af den forskningsbaserede viden om social og sundhedshjælpere og assistenters (SOSU ers) arbejds og helbredsforhold. De to øvrige rapporter er: Rapport om SOSU hjælpere og assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse 106 og Litteraturgennemgang helbredsforhold SOSU 1. FOR SOSU s baggrund I området arbejde med mennesker ligger arbejdet især indenfor tre omdrejningspunkter: manuelt arbejde (de praktiske opgaver), mentalt arbejde (planlægning og stadige omprioriteringer) og emotionelt arbejde (engagement i andres problemer) 116. En række specielle forhold knytter sig således til arbejdet indenfor social og sundhedssektoren. Sektoren er overordnet karakteriseret ved en uheldig kombination af høj fysisk belastning og uhensigtsmæssige psyko sociale arbejdsmiljøforhold, høj forekomst af bevægeapparatsbesvær, langvarigt sygefravær, høj ulykkesforekomst og store rekrutterings og fastholdelses problemer 1;106. En stor del af de ansatte i sektoren ofte med relativt korte uddannelser har derfor et arbejdsmiljø, hvor en høj fysisk belastning optræder side om side med en overvægt af de negative psykosociale aspekter, der kan forekomme ved arbejdet med mennesker. Arbejdsulykker I Beskæftigelsesministeriets handlingsplan Rent arbejdsmiljø år 2005 handler visionerne om en reduktion af arbejdsulykker/ skader, herunder skader som følge af tunge løft 4. I perioden anmeldte branchegruppen hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, som beskæftiger mange SOSU er, næsten dobbelt så mange arbejdsulykker per ansatte som i alle brancher tilsammen. Branchen stod nemlig for omkring 11% af anmeldte arbejdsulykker, men kun 6,4% af beskæftigelsen. Omkring 39% af branchens anmeldte ulykker består af uhensigtsmæssige bevægelser, f.eks. i forbindelse med tunge løft og forflytning af klienter. I forhold til anmeldte arbejdsbetingede lidelser står branchen for ca. 8,5% af anmeldelserne, hvilket giver branchen en 30% højere risiko for arbejdsbetingede lidelser end niveauet i alle brancher tilsammen. Hoveddiagnosen for branchen var bevægeapparatslidelser (59%) efterfulgt af psykiske lidelser (17%) og hudsygdomme (15%) 6;7. Det psykiske arbejdsmiljø Første del af AMIs undersøgelse af udbrændthed, arbejdsmiljø og motivation (PUMA) viser, at det psykiske arbejdsmiljø generelt set er dårligere i jobgrupper, hvor man arbejder med mennesker sammenlignet med et repræsentativt udsnit af danskere på arbejdsmarkedet. Både i form af et højt arbejdspres og høje følelsesmæssige krav samt i form af mangel på indflydelse, udviklingsmulig heder og forudsigelighed. Mangel på disse elementer i arbejdet er kilde til stress og dårlig trivsel. Undersøgelsen viste også, at der er store forskelle i AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 12

13 udbrændthed mellem de forskellige faggrupper, der arbejder med mennesker, men også mellem faggrupper, der arbejder forskellige steder i Danmark. F.eks. fandt man, at social og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere i en hjemmepleje i hovedstadsområdet tilsyneladende var mere udbrændte både i forhold til arbejdsrelateret udbrændthed a (Figur 1.1) og klientrelateret udbrændthed b end i en hjemmepleje i provinsen (Figur 1.2). De havde også et dårligere psykisk arbejdsmiljø end i en tilsvarende hjemmepleje i provinsen 13. Figurerne er hentet fra AMIs pjece om Arbejdsmiljø i sygehussektoren Fokus på arbejdsfysiologiske og psykosociale forhold. Figur 1.1. Arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen går fra point. Jo højere score, jo mere udbrændt. Figur 1.2. Klientrelateret udbrændthed. Skalaen går fra point. Jo højere score, jo mere udbrændt. a Arbejdsrelateret udbrændthed handler om udmattelse og træthed relateret til arbejdssituationen. b Klientrelateret udbrændthed handler om udmattelse og frustration af arbejdet med klienter (patienter, klienter, indsatte m.m.) 13 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

14 En anden af Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) fra 2000 (for beskrivelse af NAK 15 ) viser, at social og sundhedshjælpere i hjemmeplejen, sygeplejersker, lærere og pædagoger er hyppigere udsat for vold, trusler om vold og sexchikane end både kvinder i arbejde og 'alle i arbejde' (se Tabel 1.1). Af Tabel 1.1 fremgår bl.a. at 1/5 (19,9%) af SOSU erne i undersøgelsen har været udsat for vold indenfor det sidste år og mere end 1/4 (27,2%) for trusler om vold. Tabel 1.1. Årlig forekomst (i procent af antal ansatte) af vold, trusler og sexchikane blandt kvindelige sygeplejersker, social og sundhedshjælpere, lærere og pædagoger i daginstitutioner Social og sundheds hjælpere Syge plejersker Lære re Pæda goger i daginsti tution Generelt kvinder i arbejde Generelt alle i arbejde (n = 151) (n = 116) (n = 122) (n = 119) (n = 2876) (n=5766) Vo ld 19.9 % 11.2 % 6,6% 6,1 % 3,3 % 2,2 % Trusler om vold Sex chikane 27.2 % 20.7 % 10,7% 9,5 % 7,0 % 6,4 % 9.3 % 6.9 % 1,6% 2,6 % 3,1 % 1,7 % Det fysiske arbejdsmiljø Ansatte i social og sundhedssektoren, specielt SOSU er er i deres arbejde eksponeret for høje fysiske krav. Akavede, roterede og flekterede arbejdsstillinger forekommer ofte, når klienter løftes, forflyttes og plejes, og rengøring udføres ofte på dårligt tilgængelige arealer 82;106;119. Mange af disse krav, som indgår i SOSU ers arbejde, er i epidemiologiske studier identificeret som generelle arbejdsrelaterede risikofaktorer for lænderygbesvær, f.eks. tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tungt fysisk arbejde, samt personhåndtering som selvstændig faktor 75;86;114. De epidemiologiske fund understøttes af specifikke undersøgelser. Observationsundersøgelser viser stor hyppighed af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (se kapitel 4). Laboratorieundersøgelser understøtter, at rygbelastningerne ofte er for høje under personhåndtering (se kapitel 5), mens kredsløbsbelastningen oftest er acceptabel (se kapitel 6). Arbejdsopgaver og plejetyngde (tiden med klienter) og dermed den samlede eksponering afhænger af, i hvilket regi arbejdet foregår 82;84. Arbejdsopgaver og deres fordeling over arbejdsdagen Aronsson, Torgén et al. gennemførte i 1994 en meget detaljeret undersøgelse af fysisk arbejdsbelastning, fysisk kapacitet, selvvurderet fysisk anstrengelse og helbred hos 20 kvindelige, svenske, fuldtidsansatte hjemmehjælpere i aldersgruppen år 119. Ti var ansat i beskyttede boliger og 10 i klientens eget hjem. De arbejdsprocesser, der blev identificeret og kortlagt ses i Tabel 1.2. Alle deltagere blev registreret gennem en hel arbejdsdag med observationer, skridttælling og pulsmålinger. AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 14

15 Tabel 1.2. Procentvis fordeling af arbejdstiden på arbejdsopgaver Median og percentil i procent af den observerede arbejdstid af forskellige arbejdsopgaver i løbet af en dag hos SOSU er i hjemmehjælpen (n=10) og SOSU er i beskyttet bolig (n=10) 9. Hjemmehjælp Beskyttet bolig *Rangnr. Median (%) 25 75% *Rangnr. Median (%) 25 75% p værdi Gangtid mellem arbejdsopgaver Madlavning, opvask og oprydning Ærinder ude af huset Socialt samvær med klienten/aktivering , , , ,483 Rengøring ,186 Personlig hjælp (f.eks. påklædning) Arbejdsplanlæg ning og møder , ,610 Tøjvask ,892 Sengeredning ,209 Pauser (excl. frokostpause) Løft og bæring af byrder over 5 kg , ,736 Administrative opgaver ,106 * Rangnr. = Opgaver opstillet efter t idsforbrug, f.eks. er den opgave man bruger mest tid på nummereret 1. Overordnet adskilte arbejdet i de to grupper sig fra hinanden ved, at de som var i klienternes eget hjem arbejdede alene og derfor ikke kunne tilkalde hurtig hjælp til tunge opgaver. Desuden arbejdede gruppen i klientens eget hjem mere med madlavning, opvask og oprydning, rengøring og ærinder ud af huset (i alt 39% af arbejdstiden), mens de i de beskyttede boliger brugte mere tid på socialt samvær med klienten/aktivering og personlig hjælp (16 % af arbejdstiden). Forfatterne forklarer forskellene ved, at de to grupper af beboeres ressourcer er forskellige. Beboere, som bor i eget hjem, kan oftere selv klare personlig hygiejne og kan selv bevæge sig rundt, så de har mest behov for hjælp til rengøring og 15 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

16 madlavning, indkøb og tøjvask. Beboere i beskyttede boliger er ofte svært kronisk syge og er for en stor del sengeliggende og skal derfor have hjælp til det meste. Antallet af beboerkontakter adskilte sig i de to grupper. Hjemmehjælperne, som arbejdede i beboernes eget hjem, havde færre, men længerevarende beboerkontakter end de, der arbejdede i beskyttede boliger. Et eksempel på to dagbogsregistreringer angav 5 klientkontakter á ca. 1 times varighed ved arbejde i beboerens eget hjem og 13 beboerkontakter på mellem 5 og 45 minutters varighed ved arbejde i beskyttet bolig. Tilsvarende danske data findes, men er endnu ikke opgjort. Opgaverne og deres fordeling synes dog at være sammenlignelige med danske forhold. En undersøgelse af 6 hjemmepleje enheder i Københavns Kommune foretaget af CASA 20 angiver tilsvarende opgaver. Dog foregik transporten mellem beboerne almindeligvis på cykel, hvilket muligvis reducerer andelen af arbejdstid brugt på transport i forhold til gang. Endvidere viste den københavnske undersøgelse, at man ved de særligt tunge opgaver kunne planlægge at være 2 medarbejdere til stede. Undersøgelserne giver formentlig ikke noget fyldestgørende billede af, hvordan forholdene er i danske hjemmeplejer og på plejehjem i dag. Den svenske undersøgelse er 10 år gammel, og opgaver og deres fordeling kan have ændret sig meget siden. Der er i de senere år sket meget store organisatoriske ændringer indenfor især hjemmeplejen, såsom f.eks. udlicitering af indkøb og rengøring som gør, at billedet af en SOSU s arbejde helt kan have ændret karakter. Den danske undersøgelse er ny, men har ikke fokus på fordelingen af arbejdstid på opgaver. Betydningen af samspillet mellem fysisk og psykosocial eksponering for opståen af bevægeapparatsbesvær En forståelse for samspillet mellem fysisk eksponering, psykosociale og organisatoriske aspekter af arbejdet samt individuelle fysiske og psykosociale karakteristika er nødvendig for at forklare den høje forekomst af arbejds relaterede bevægeapparatsygdomme indenfor social og sundhedssektoren. Herudover er manglende social støtte fra kollegaer og ledere, lav jobtilfredshed, monotont arbejde og høje krav i arbejdet psykosociale risikofaktorer for lænderygsbesvær 24;74. Det er endvidere vist, at tilstedeværelsen af psykiske og fysiske påvirkninger i kombination øger risikoen for lænderygbesvær yderligere 118. Om SOSU ers arbejde foregår i private hjem, beskyttede boliger eller på sygehusene, har yderligere vist sig at have betydning for forekomsten af lænderygbesvær 115;119. National Research Council i USA har præsenteret en model, hvor anlæggelse af et helhedssyn er centralt i tilgangen til problemerne 98. Sandsynligheden for opståen af bevægeapparatsbesvær vokser markant i krydsfeltet mellem uhensigtsmæssig mekanisk (fysisk) eksponering, uhensigtsmæssige psykosociale arbejdsmiljøforhold og visse individfaktorer (se Fig. 1.3.) AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 16

17 Sandsynlighed for tab af arbejdsevne Psykosocial akse Mekanisk akse Psykologiske kar a kteristi ka Mekanisk eks ponering Bredere social e, økonomiske og kult urelle forhol d Fysiologiske kar a kteristi ka Fysiologisk akse Figur 1.3. Model for risikofaktorer for tab af arbejdsevne ud fra et helhedssyn En række forskellige forklaringer er blevet foreslået med henblik på nærmere at forklare den association mellem psykosociale arbejdspladsfaktorer og bevægeapparatlidelser, som er fundet i flere epidemiologiske studier 74. Psykosociale faktorer i arbejdet kan have en direkte effekt på den fysiske (biomekaniske) belastning og ulykkesrisiko ved at forårsage ændringer i arbejdsstillinger, bevægelser og kraftanvendelse. Psykosociale faktorer i arbejdet kan udløse specifikke fysiologiske reaktioner, f.eks. øget muskelspænding eller forandret hormonsekretion, som med tiden kan medføre organforandringer og udvikling af bevægeapparatssymptomer og/eller påvirke smerteoplevelse og symptomrapportering. Psykosociale faktorer kan forandre individets evne til at håndtere symptomer og dermed påvirke rapporteringen af bevægeapparatssymptomer. Den fundne association mellem psykosociale faktorer i arbejdet og muskelrelaterede symptomer kan skyldes forstyrrende faktorer (konfounding) fra fysiske faktorer i arbejdet, fordi psykosociale og fysiske risikofaktorer ofte er tæt relaterede. 17 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

18 Formålet med denne rapport Formålet med denne rapport er at tilvejebringe og opdatere viden om fysiske og psykosociale arbejdsmiljøforhold hos SOSU er på plejehjem og i hjemmeplejen eller hos ansatte, der har tilsvarende jobfunktioner. Rapporten indeholder også viden om ulykker, vold og trusler i branchen. Søgekriterier Der er lavet en systematisk søgning efter nationale og internationale studier om fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold samt ulykker, vold og trusler blandt SOSU er. Der er søgt i de internationale databaser: arbline, EMBASE, ERIC, Medline, Psych INFO, Social SciSearch og sociological abstracts, samt i to nationale databaser danbib og dandok. Der er søgt på følgende emneord: auxiliary nurse(s), home care service(s), home care service worker, home/care/worker(s), home/helper(s), assistant/nurse(s), nurses/assistant(s), nurses aides, health/care/worker(s), nurses/orderly, staff, personnel, og kombinationer heraf. Denne søgning gav ialt 2517 referencer. Desuden blev der udført en supplerende søgning med emneordene: physiology, physiological response, hormones, biomarkers, physical capacity ( ies), observation method(s) og biomechanis(s) i de naturvidenskabelige databaser, hvilket gav yderligere 458 referencer. De søgekriterier, der er anvendt er: 1. søgeperioden er afgrænset til perioden i enkelte emneord er udeladt af søgningen: allergy, AIDS, hepatitis, infections, guideline(s) 3. ordet worker er udeladt Den systematiske litteratursøgning er suppleret med referencer fundet i anvendte artiklers litteraturlister, samt fra relevante tidsskrifter i Metodebeskrivelse For at kunne inkluderes i herværende rapport skal litteraturen være fra den vestlige verden eller fra kulturer, hvor der er sammenlignelig sundheds og sygeplejekultur og tradition, dvs. de primære sprogområder: dansk, svensk, norsk og engelsk. Studierne skal være originale videnskabelige artikler (pilotstudier, abstrakts og breve inkluderes ikke) og danske forskningsrapporter. Studiernes relevans, valg og størrelse af studiepopulation, studiernes design, relevante eksponeringsmål og målemetoder indgår i forfatternes vurdering. AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 18

19 KAPITEL 2: PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN Af Annie Høgh Resumé En gennemgang af både international og nyere dansk forskningslitteratur viser, at de fleste SOSU er oplever mening i arbejdet, men også at der er både følelses mæssige krav forbundet med deres arbejde og krav om at skjule følelser. Nogle SOSU er oplever tidspres i arbejdet, herunder at der ofte mangler tid til omsorg overfor klienterne. Der er mange steder sket en opsplitning af arbejdet i delelementer, og der er forskellige måder at organisere arbejdet på, selv indenfor samme kommune. Nogle SOSU er oplever modstridende krav fra ledelse og klienter. Nogle har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og tildeling af klienter andre har ikke. Kolleger kan være en støtte eller det modsatte, f.eks. afhængig af formelle og uformelle arbejdsgange på deres arbejdsplads. En af undersøgelserne viste desuden, at den måde hjemmehjælperne opfatter deres arbejdsrolle på afhænger af, hvornår de er begyndt at arbejde indenfor dette felt. En anden undersøgelse konkluderede, at SOSU er er aktivt handlende personer, som gennem deres coping strategier er med til at skabe det psykosociale arbejdsmiljø de arbejder i. Der er behov for undersøgelser, der søger at skabe et samlet overblik over hvilke psykosociale arbejdsvilkår, der er specifikke for arbejdet i ældreplejen, og hvilke der er generelle. Der er også behov for viden om hvilke problemer, der er særlige for området, og hvor stor en rolle disse forhold spiller for medarbejdernes trivsel og helbred, samt for fastholdelse af medarbejdere og for rekruttering til området. Indledning I dette kapitel har vi valgt at fokusere på nyere danske forskningsrapporter om psykiske arbejdsmiljøfaktorer i ældreplejen fra 2000 og frem. Den internationale forskningslitteratur er gennemgået i en Ph.D. afhandling fra , og omtales i denne indledning sammen med resultater om hjemmehjælpernes psykosociale arbejdsmiljø fra Arbejdsmiljøinstituttets psykosociale arbejdsmiljøundersøgelse fra 1997 c. I den internationale forskningslitteratur er tidspres en faktor, som nævnes i flest undersøgelser af det psykosociale arbejdsmiljø i ældreplejen. Det er ikke mængden af opgaver, der giver en oplevelse af tidspres, men derimod især det følelsesmæssige samspil med klienterne omkring arbejdsopgaverne. Dette samspil kan både være berigende og krævende. Klienter, der er plejekrævende pga. deres helbred forbindes ikke med krav, tværtimod kan opfyldelsen af plejebehov bidrage til arbejdstilfredshed. Derimod kan klienter eller pårørende, der er besværlige ved f.eks. at være respektløse, at ville kontrollere arbejdet, eller som er vredladne eller spydige, være en belastning for personalet og påvirke c se instituttets hjemmeside: 19 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

20 deres arbejdsmiljø. Manglende indflydelse på ressourcetildelingen i det daglige arbejde kan indebære ressourceknaphed, hvilket kan afspejle sig i tidspres. Medarbejderne får ofte en form for stødpudefunktion mellem administrationen og klienterne, hvor de bliver konfronteret med udækkede pleje og kontaktbehov samt med eventuelle klager uden at have indflydelse på ressourcetildelingen i arbejdet. Plejearbejde er også ofte kendetegnet ved, at medarbejderne har begrænset indflydelse på de overordnede rammer for arbejdet, men omvendt har stor indflydelse på kontakten med klienterne, der er kendetegnet ved en begrænset ledelsesmæssig overvågning. Den internationale litteratur viser også, at der er forskel på de psykiske arbejdsmiljøfaktorer ved arbejde på plejehjem og arbejde, der foregår i klientens hjem. Hjemmehjælp er karakteriseret ved et begrænset antal daglige kontakter, frihed til at imødekomme klienternes behov samt kontinuitet i samarbejdet med faste klienter, hvilket giver mulighed for at udvikle nære klientkontakter. Derimod er arbejdet på plejehjem karakteriseret ved mange kontakter af kortere varighed, opdelte og afgrænsede opgaver, kontakt med mange klienter samt sociale situationer med flere klienter. På plejehjem forekommer omrokeringer i højere grad end i hjemmeplejen. Til gengæld er social støtte fra kolleger i højere grad muligt i dagligdagen end i hjemmeplejen, hvor hjemmehjælperne ofte arbejder alene. Omsorgen for klienterne er et fælles ansvar på et plejehjem, hvorimod hjemmehjælperne ofte må tage et individuelt ansvar 67. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af danskernes psykosociale arbejdsmiljø fra viste, at hjemmehjælpere sammenlignet med andre jobgrupper (middelværdi = 50) angav at have en højere grad af følelsesmæssige (emotionelle) krav. Det er de krav, der stilles til medarbejderne om at kunne leve sig ind i andres situation og vise forståelse og medfølelse. De havde også større krav om at skjule følelser i deres arbejde. Hjemmehjælperes arbejde er karakteriseret af en tæt kontakt med klienter og pårørende, og de kan derfor ofte blive stillet i følelsesmæssigt vanskelige situationer (Figur 2.1). Figur 2.1. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer for hjemmehjælpere. AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 20

21 De grønne søjler angiver, at hjemmehjælperne ligger bedre end gennemsnittet, de røde søjler, at de ligger dårligere og de gule, at de ligger på niveau med gennemsnittet. Hjemmehjælperne havde flere rollekonflikter (Figur 2.1) end andre jobgrupper. Det handler dels om, at der stilles modstridende krav til medarbejderne (f.eks. kan der være forskellige forventninger fra organisationen og fra klienten), dels om konflikter af faglig eller etisk art, hvor krav fra omgivelserne kan komme i konflikt med personens egne normer og værdier. Hjemmehjælperne angav også at have lavere frihedsgrader end gennemsnittet i deres arbejde (Figur 2.2). Det drejer f.eks. om, hvorvidt man selv kan bestemme, hvornår man vil tage pauser, kan gå et privat ærinde eller gå hen til en kollega for at snakke. Hjemmehjælperne havde også en lavere forudsigelighed i deres arbejde, dvs. at de ikke i tilstrækkelig grad får informationer om kommende omstruktureringer, ny teknologi og nye vigtige arbejdsopgaver i god tid. Desuden havde de færre sociale relationer end andre, hvilket afspejler, at de ofte arbejder alene. På den positive side angav de at have mere social støtte, god ledelseskvalitet og feedback (Figur 2.2) samt færre kvantitative krav, som handler om, hvor meget man har at lave og hvor meget tid, man har at lave det i (Figur 2.1). Figur 2.2. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer for hjemmehjælpere. De grønne søjler angiver, at hjemmehjælperne ligger bedre end gennemsnittet, de røde søjler, at de ligger dårligere og de gule, at de ligger på niveau med gennemsnittet. Denne undersøgelse er efterhånden en del år gammel og afspejler muligvis ikke virkeligheden for hjemmehjælpere i AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

22 Metode I dette kapitel har vi valgt at fokusere på nyere dansk forskningslitteratur fra og med 2000, som beskæftiger sig med danske forhold for SOSU er i hjemmeplejen og på plejehjem. Derfor blev der udelukkende søgt litteratur i de danske data baser DANBIB og DANDOK, hos Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og i referencelister i de anvendte rapporter. Vi søgte bredt på forsk ningslitteratur om arbejdsmiljø for denne gruppe. Kapitlet rummer ikke en udtømmende gennemgang af alle resultater fra undersøgelserne, men kun dem, som omhandler psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Kun en enkelt undersøgelse inddrog ansatte på plejehjem 67. For detaljer og andre resultater henvises der til de enkelte rapporter. Resultater Psykisk arbejdsmiljø i forskellige hjemmeplejer og på et enkelt plejehjem. De danske undersøgelsesresultater er ikke så forskellige fra de udenlandske. Også her er tidspres en gennemgående faktor sammen med en oplevelse af, f.eks. at være stillet overfor modstridende krav fra organisation og fra klienter/pårørende, et gennemgående tema i rapporterne. Man kan dog ikke umiddelbart sammenligne undersøgelserne, da de fleste bygger på kvalitative interview med små grupper af personale i forskellige hjemmeplejer, som ikke er repræsentative for SOSU er som sådan. Der kan dog uddrages temaer i forbindelse med SOSU ernes psykosociale arbejdsmiljø, som går igen i de flere undersøgelser. Disse kan inddeles i individuelle 20;67;117;124 og organisatoriske faktorer 20;67;78;117;124 : Individuelle faktorer: mening i arbejdet høje følelsesmæssige krav krav om at skjule følelser rollekonflikter modstridende krav fra organisation og klienter/pårørende konflikter med kolleger Organisatoriske faktorer: tidspres / tilstrækkelig tid stor arbejdsbyrde manglende tid til omsorg overfor klienterne opsplitning af arbejdet i delelementer modstridende arbejdsmetoder mellem sygeplejersker og SOSU er forskellige måder at organisere arbejdet på, selv indenfor samme kommune uklarhed i organisationen nogle har støtte og opbakning fra ledelsen andre har ikke nogle har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og tildeling af klienter andre har ikke kolleger kan være en støtte eller det modsatte, f.eks. afhængig af formelle og uformelle arbejdsgange nogle har et frit og selvstændigt arbejde andre har ikke AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 22

23 Nogle af disse faktorer kan man kalde arbejdsvilkår indenfor områder, hvor man arbejder med mennesker, f.eks. at der er følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser. Disse krav kan man ikke gøre så meget ved, i stedet kan man sørge for, at medarbejderne kan håndtere disse krav, således at de ikke bliver en belastning i arbejdet, f.eks. sørge for at der er mulighed for social støtte og supervision fra ledelse og kolleger. Andre faktorer hører under de arbejdsbetingelser, som man kan gøre noget ved, f.eks. tidspres, stor arbejdsbyrde, manglende støtte og supervision, uklarhed i organisationen m.m. Det er også værd at bemærke, at SOSU erne oplever mening i deres arbejde. En interviewundersøgelse af mestrings strategier (coping strategier) i forbindelse med omsorgsarbejde viste, at relationen mellem klient og medarbejder ofte direkte eller indirekte bidrog til de stressfyldte situationer, som de interviewede beskrev fra deres hverdag i en hjemmepleje og et plejehjem. F.eks. at skulle forvalte vrede og irritation, at tage ansvar for klienterne og skabe kontinuitet i relationen, være professionel og sætte grænser, selv at søge støtte og opbakning hos kolleger og ledelse m.m. (se Tabel 2.1). Forfatteren fremhæver, at plejemedarbejdere er aktivt handlende personer, hvis coping strategier afspejler en hensigt med handlingerne. Han fremhæver også, at plejemedarbejderne gennem deres bevidste handlinger selv er med til at skabe det psykosociale arbejdsmiljø, som de må forholde sig til 67. Delkonklus ion En række temaer går igen i de forskellige undersøgelser af SOSU ers psykosociale arbejdsmiljø. På den positive side oplever SOSU er, at der er mening i deres arbejde. Nogle har støtte og opbakning fra kolleger og ledelse samt indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde. På den negative side ser det ud til, at en del SOSU er ikke har støtte og indflydelse. Nogle SOSU er oplever tidspres i arbejdet, herunder at der ofte mangler tid til omsorg overfor klienterne. Der er mange steder sket en opsplitning af arbejdet i delelementer, og der er forskellige måder at organisere arbejdet på, selv indenfor samme kommune. Nogle SOSU er oplever modstridende krav fra ledelse og klienter. SOSU er er samtidig aktivt handlende personer, som gennem deres coping strategier også er med til at skabe det psykosociale arbejdsmiljø de arbejder i. Roller i hjemmeplejen En historisk gennemgang af hjemmeplejen tyder på, at der er tre typer arbejds roller for hjemmehjælpere, som hænger sammen med, hvornår de ansatte er startet som hjemmehjælpere 53;54. Disse arbejdsroller udviklede sig i forhold til de krav, der blev stillet til hjemmehjælperne fra hjemmehjælpen blev etableret til i dag. I 1958 blev hjemmehjælpen indført som en mulighed for, at kommunerne kunne tilbyde varig hjemmehjælp til ældre, således at de kunne forblive længst muligt i eget hjem, samtidig med at samfundet kunne spare penge ved at behovet for pladser på plejehjem og sygehuse blev begrænset. De fleste hjemmehjælpere var i starten husmødre, som havde erfaringer fra egen husholdning, som de kunne bruge i hjemmehjælpen, og det krævede ikke en formaliseret uddannelse. Husmoderrollen var en funktionsbestemt arbejdsrolle, og arbejdet bar præg af en personlig kontakt med egne klienter. Hjemmehjælperne kom hos klienterne 23 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

24 flere gange om ugen og delte kun klienterne ved sygdom. Arbejdet blev ledet fra et centralt kontor og tildelt i tid. Klienten kunne til en vis grad selv disponere over tiden og bestemme, hvad den skulle bruges til. En ny rolle opstod i 70 erne, da kravene til hjemmehjælperne voksede, og deres rolle blev mere specifik og professionel, så de ikke længere blot kunne betragtes som husmødre. En omsorgsprofessionel rolle, som blev etableret gennem personlig og professionel erfaring. Et syv ugers kursus kvalificerede dem til arbejdet. Hjemmehjælperne blev mere professionelle i deres tilgang til arbejdet, hvor de skulle være i stand til at vurdere deres rolle i forhold til den enkelte klients behov. Hjemmehjælpen blev integreret med hjemmeplejen, og man gik væk fra den individuelt styrede hjemmehjælp og over til gruppestyring. I nogle distrikter var hjemmehjælpen organiseret i selvstyrende grupper, som var ansvarlige for et helt distrikt. Hjemmehjælperne blev inddraget i en mere bevidst planlægning, og de skulle nu også være med til at aktivere klienterne 53;54. Endnu en rolle opstod i 90 erne, nemlig den arbejdstekniske rolle. Hjemmehjælpen skulle nu handle om effektivitet, kvalitet og konkurrence, og nye computerbaserede administrationsprogrammer skulle holde styr på hjemmehjælpen. De hjemmehjælpere, som startede i 90 erne var ofte et bredere uddannet yngre personale, som blev rekrutteret fra social og sundhedsskolerne, eller de var vikarer, f.eks. studerende med fritidsjob. Arbejdet blev betragtet som en servicefunktion, som skulle læres og som ikke stillede krav om en nærmere stillingtagen og identifikation 53;54. Delkonklus ion Denne historiske gennemgang af arbejdsroller i hjemmeplejen afspejler, at det er et område med mange (og stadige) omorganiseringer og omstruktureringer, som har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø i hjemmeplejen. At hjemme hjælperne definerer eller oplever deres roller forskelligt kan både være en berigelse og en belastning for det psykosociale arbejdsmiljø afhængig af, om de formår at bruge de forskellige tilgange til arbejdet konstruktivt og i samarbejde, eller om det er med til at skabe konflikter mellem medarbejderne og med ledelsen. Diskussion og konklusion Rapporterne afspejler, at de er udarbejdet med hver sit fokus, og de viser, at hjemmeplejearbejde kan være organiseret forskelligt, selv inden for samme kommune. Alle undersøgelserne beskæftiger sig med en eller to plejeenheder og en enkelt med plejepersonalets coping strategier på et plejehjem. Derfor kan der ikke drages generelle konklusioner om SOSU ers psykosociale arbejdsmiljø gennem disse undersøgelser. De faktorer, der nævnes oftest i de danske undersøgelser, ligner meget de faktorer, der blev trukket frem i de internationale undersøgelser som f.eks.: tidspres, arbejdets organisering og ledelsens betydning for SOSU ernes psykiske arbejdsmiljø. AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 24

25 Tabel 2.1. Litteraturoversigt over SOSU ers psykosociale arbejdsmiljø. (Se også appendiks 2.) Kilde Formål Population Metode Resultater/konklusion Christiansen, Ipsen, Klausen, Lund & Eskesen Dan mark At skabe en større viden om sammenhængen mellem på den ene side omstillinger i hjemmeplejen og medarbe jdernes syn herpå. Et ønske om at få indblik i personalets syn på arbejdet i hjemmeplejen samt deres overvejelser o m fremtiden SOSU ass.: 5% SOSU hjælp: 41% Hjemmehjælp.: 32% Sygehjælpere: 3% Sygeplejersker: 12% Kontor/adm.: 5% Uoplyst: 2% N = 483 fastansatte, må nedslønnede (svar % 82) = 82% Alder: < 30: 17,3% 30 39: 25,2% 40 49: 28,2% 50 59: 26,3% 60 +: 3% Tværsnit: Spørgeskema undersøgelse i 6 af 22 hjemmeplejeenheder i én ko mmune Overensstemmelse mellem ideal for h jemmeplejearbejdet og virkeligheden for ½ af dem, som har prioriteret følgende højt: at have et arbejde, der passer til personen at arbejde og fritid/familie kan forenes et godt fagligt samarbejde med kolleger i faggruppen at have indflydelse på tilrettelæggelse af det daglige arbejde at have et frit og selvstændigt arbejde at have et meningsfyldt arbejde Der var dårlig overensstemmelse mellem ideal og virkelighed for kvaliteter, der handler om dynamik på arbejdspladsen og udvikling af arbejdet: information, ledelse, muligheder for at lære nyt, medbestemmelse, hvorvidt arbejdspladsen er præget af nytænkning og initiativ Tilfredshed blandt hjemmehjælperne: yde det, man er uddannet til: 65% Fuglsang 2000/ ;54 Dan mark At undersøge handlingsrummet for en fleksibel og interaktiv arbejdsmodel indenfor velfærdsstaten Afdelingsledere, to afsnitsledere, nogle gruppeledere, hjemmehjæ lpere, nogle konsulenter tilknyttet hjemmehjælpen Casestudie: Observationer Interview Hjemmehjælperne har forskellige arbejdsroller afhængig af i hvilken historisk periode, de er begyndt at arbejde i hjemmeplejen. Ipsen, Christiansen, Klausen, Lund, & Eskesen Dan mark At gå tættere på, hvilke ændringer i arbejdet der især opleves som vigtige Hvordan denne oplevelse påvirker arbejdet og medarbe jderne 6 hjemmeplejeledere 4 sygeplejersker 5 hjemmehjælpere eller SOSU assistenter Interview (semi strukturerede dialoger) Indføring af Bestil og Udfør Modellen (BUM) medførte for SOSU er: - en oplevelse af at have mindre tid til arbejdet - en opsplitning af arbejdet i delelementer - en forringet service og kvalitet i arbejdet Problemer med visitering af arbejdet: - der tildeles oftest for lidt tid, i enkelte tilfælde for meget - der mangler tid til omsorg og kontakt med brugeren 25 AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2

26 Kilde Formål Population Metode Resultater/konklusion - tung proces at få tildelt mere tid - for lidt kontakt og dialog mellem visitator og hjemmehjælper til f.eks. formidling af viden om hvilke behov brugeren har - manglende udnyttelse af hjælpernes faglighed og erfaring Gonge Dan mark At beskrive stress som en ubalance mellem indre og/ eller ydre krav overfor plejepersonaletsressourcer At identificere kognitive og adfærdsmæssige coping strategier 10 sygehjælpere med mindst 5 års erfaring fra en mindre landko mmune. 5 fra hjemmeple jen og 5 fra plejehjem Semistrukturerede interview, der blev optaget på bånd, overført til Cd ro m og analyseret vha. software programmet KIT. Fænomenologisk metode blev anvendt i analysen Stressfyldte situationer: - krævende aspekter ved klienter, der (evt. ufrivilligt) overskrider plejerens ressourcer - organisatoriske begrænsninger der er uforenelige med idealer for god pleje - for lidt tid til ekstra klienter, når kolleger sygemeldes o m morgenen i hjemmeple jen - udækket behov for støtte fra ledere - modstridende arbejdsmetoder melle m sygeplejersker og sygehjælpere - konflikter med kolleger Coping strategier: - forvaltning af vrede og irritation - udøvelse af mental kontrol - trække på erfaring i jobbet - skabe kontinuitet i relation til klienten - give klienterne den tid de har brug for - identifikat ion med klienterne samarbejde med klienterne - afvige fra regler eller støtte sig til regler - professionel grænsesætning sætte egne grænser - acceptere ansvar for klienter - søge social støtte hos kolleger eller overordnet - involvere ydre autoriteter AMI rapport 59/FOR-SOSU rapport 2 26

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Fysiske belastninger i plejearbejdet

Fysiske belastninger i plejearbejdet Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen - en fagligt udfordrende og kompleks cocktail Trekantsamarbejdet i hjemmeplejen er en kompleks størrelse, fordi samspillet mellem borger, pårørende og personale

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelser Handicaphjælpere Århus Kommune Helbredsundersøgelser af Handicaphjælpere Århus Kommune Sundhedsstaben Bo Schou Jensen Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Resume og konklusion...

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Omsorg, anerkendelse og tillid!

Omsorg, anerkendelse og tillid! Omsorg, anerkendelse og tillid! Resultater fra VIPS Projektet. 15.09.2008 FTF s Arbejdsseminar, Slagelse Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Virksomheders Indsats for et bedre PSykisk arbejdsmiljø Formål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere