CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE"

Transkript

1 FINAL REPORT CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE SUPPLERENDE UDREDNING OM BAGGRUND FOR OG KONSEKVENSER AF ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER JANUAR 2015 UDARBEJDET FOR: FEMERN A/S AF: COWI A/S

2 2/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING ANSVARLIG REDAKTØR: COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Danmark Projektchef: Anne Eiby, COWI Citeres som: COWI 2015 CO2-udledninger fra en fast Femern Bælt-forbindelse Supplerende Udredning om baggrund for og konsekvenser af ændrede forudsætninger Rapport no. E6TC0301 Rapport: 23 sider JANUAR 2015 ISBN FEMERN A/S 2015 Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 3/23 INDHOLD 1 Ikke-teknisk resume 4 2 Baggrund Alternativer i VVM-undersøgelsen 9 3 Forudsætninger for CO₂-beregninger i VVMredegørelsen 10 4 Ændrede forudsætninger for CO₂-beregninger i forhold til VVM-redegørelsen Ændring i antal afgange Rødby-Puttgarden Indførelse af hybridteknologi på færger Energioptimering af færger og indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden Nye krav til rensning af udledninger fra skibstrafik, herunder færger Ændrede emissionsfaktorer for personbiler Biobrændstof i benzin og diesel Biogas som erstatning for benzin og diesel Ændrede emissionsfaktorer for elproduktion Større andel af elbiler Ændret trafikprognose 15 5 Nye CO₂-beregninger for syv scenarier Scenarie 1: Ændring i antal afgange Rødby- Puttgarden Scenarie 2: Indførelse af hybridteknologi på færgerne ved Rødby Puttgarden og Gedser- Rostock Scenarie 3: Generel energioptimering af alle færger og indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden Scenarie 4: Ændrede emissionsfaktorer for personbiler Scenarie 5: Ændrede emissionsfaktorer for elproduktion Scenarie 6: Større andel af elbiler Scenarie 7: Ændret trafikanalyse Opsummering på scenarier 19 6 Konklusion 21 7 Referencer 21

4 4/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 1 Ikke-teknisk resume I VVM-redegørelsen (Femern A/S 2013a og b) for den faste Femern Bælt-forbindelse blev det vurderet, at den faste forbindelse ville indebære en CO₂-reduktion påknapt tons om året. Dette skal ses i forhold til en situation, hvor forbindelsen ikke bliver bygget, og hvor færger stadig sejler mellem Rødby og Puttgarden (det såkaldte 0-alternativ). Beregningerne blev lavet for år 2025 og under antagelse af, at færgedriften ville ophøre ved en fast forbindelse (hovedforslaget). Teknologisk udvikling og nye politiske målsætninger VVM-undersøgelsen blev gennemført over en fireårig periode med start i 2009, hvor grundlaget for og omfanget af undersøgelsen blev fastlagt ved en såkaldt VVM-scoping. Siden er der sket en teknologisk udvikling, ligesom nye politiske målsætninger er kommet til. Scandlines har i VVM-høringen fremført, at de beregninger, der blev præsenteret i VVM-redegørelsen, ikke afspejler den faktiske udvikling for færgerne. Der er bl.a. indført ny teknologi på færgerne (hybridteknologi), ligesom der har været andre udviklingstendenser end forudsat. Som konsekvens heraf er CO₂-reduktionen som følge af etablering af en fast forbindelse overvurderet. Af disse årsager har Femern A/S bedt COWI om at udarbejde dette notat med nye analyser og vurderinger på grundlag af den faktiske udvikling. Antagelser som udgangspunkt Da VVM-undersøgelsens omfang og metoder blev fastlagt i scopingen, var det ikke muligt at få præcise oplysninger fra Scandlines om eksempelvis færgernes brændstofforbrug. Rederiet var heller ikke i 2009 indstillet på at give oplysninger om deres forventninger til teknologisk udvikling af færgerne. Derfor måtte COWI basere sine beregninger på tilnærmede forudsætninger, som blev valgt bl.a. med bistand fra en en anerkendt dansk specialist inden for udledninger fra skibsfart. Her blev det blandt andet antaget, at Scandlines færger ville overholde de strammede internationale krav til udledninger, der forventes indført i nær fremtid. COWI antog også, på grundlag af information offentliggjort af Scandlines, at rederiet på overfarten mellem Gedser og Rostock ville indføre de såkaldte LNG-færger, der benytter flydende naturgas som brændstof, og som derfor har lavere CO₂udledning end ved dieseldrift. Ændrede forudsætninger og nye beregninger Siden har Scandlines satset mere på hybridteknologi end LNG-teknologi. Scandlines har således nu oplyst, at de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarten alle har fået installeret hybridteknologi i løbet af 2013 og 2014 (Scandlines pressemedelelse 2014a). Ved hybridteknologi drives skibets motorer af en kombination af dieselolie og genopladelige litiumbatterier. Dette er en af de ændrede forudsætninger, som vi har regnet på. Som nævnt var det ikke muligt i forbindelse med VVM-scopingen at få oplysninger fra Scandlines om deres planer for teknologisk ændring af færgerne. Eftersom

5 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 5/23 færgernes forventede levetid er ca. 30 år, antog vi derfor i sin tid, at rederiet i en situation uden fast forbindelse fortsat ville benytte samme type færger i 0-alternativet år Vi indlagde dog en forudsætning om, at de nuværende færgers kapacitet ville blive udvidet gennem en ombygning af færgerne for at kunne møde et behov baseret på en forventet trafikvækst. På grundlag af de nye oplysninger fra Scandlines er der foretaget en beregning for et scenarie (scenarie 2), der indregner indførelse af hybridteknologi på færgerne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. 1. Beregningerne i scenarie 2 viser, at CO₂udledningen fra færgerne reduceres med ca tons pr. år i forhold til beregningerne i VVM-undersøgelsen. Det svarer til, at den samlede årlige reduktion i CO₂-udledning som følge af en fast forbindelse bliver godt ton CO₂. Endvidere er der foretaget en beregning for et scenarie (scenarie 3), der indregner en generel energioptimering på alle færger på de tre overfarter (Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Trelleborg-Rostock) samtidig med, at der på færgerne på Rødby-Puttgarden er indført hybridteknologi. Det vil betyde en reduktion af CO₂udledningen med ca tons pr. år i forhold til beregningerne i VVMredegørelsen. Det svarer til, at den samlede årlige reduktion i CO₂-udledning som følge af en fast forbindelse bliver knapt ton CO₂. Antallet af færgeoverfarter mellem Rødby og Puttgarden har de senere år været en smule lavere end antaget i VVM-undersøgelsen. Derfor har vi også her lavet en ny beregning (scenarie 1), som dog kun giver en ganske lille reduktion af CO₂udledningen. COWI har endvidere set på, hvad det betyder, at Scandlines på færgerne installerer rensesystemer, som sørger for, at svovlindholdet i udledningen af forurerende stoffer til luften ikke er for højt. Denne teknologi har dog den konsekvens, at færgerne skal bruge mere brændstof og derfor også udleder mere CO₂. Alternativt kan raffinaderierne fjerne svovl fra brændstoffet ved at benytte en energikrævende teknologi. På den baggrund kan man ikke entydigt sige, hvilken metode der giver den laveste CO₂-udledning. Under alle omstændigheder er effekten kun ganske lille, og derfor er der ikke gennemført særskilte beregninger af den. Den faktiske teknologiske udvikling i personbilers brændstofforbrug er desuden sket hurtigere end antaget i VVM-undersøgelsen. Derudover er antallet af små biler med lav CO₂-udledning som følge af afgiftsnedsættelse på små biler i Danmark steget mere end tidligere antaget. Begge dele betyder, at VVM-undersøgelsens beregninger af CO₂-udledning fra personbiler er lidt for høje, og at fordelene ved en fast forbindelse frem for færgedrift alt andet lige bliver lidt større end antaget i 1 Ifølge Scandlines pressemedelelse 2014b indføres der også hybridteknologi og scrubbersystem på de to nye og større færger, der efter planerne indsættes på Gedser-Rostock i efteråret Vi har vurderet, at den reduktion i brændstofforbruget, der opnås ved indførelse af hybridteknologi, er af samme størrelsesorden som den reduktion i brændstofforbruget, der kunne opnås ved anvendelse af LNG-teknologi, som blev indregnet i VVMundersøgelsen.

6 6/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING VVM-undersøgelsen (scenarie 4). Dette på trods af, at bilerne med en fast forbindelse faktisk skal køre flere kilometer, end når de bliver transporteret over Femern Bælt med færge. I VVM-undersøgelsen var der regnet på, hvad det betyder, at tog i fremtiden vil være eldrevne, og at elproduktionen mere og mere baseres på vedvarende energi. Der er imidlertid sket en udvikling, som gør, at Energistyrelsens prognoser for CO₂-udledninger fra elproduktion bliver endnu lavere end forventet på tidspunktet for VVM-undersøgelsen. Vores nye beregninger (scenarie 5) viser da også, at CO₂udledningen bliver lidt lavere, end VVM-redegørelsen konkluderede. Det gælder både i den situation, hvor den faste forbindelse etableres, og færgedriften hører op, og i den modsatte situation, hvor færgedriften fortsætter uden etablering af en fast forbindelse. Med regeringens klimaplan er der opstillet en politisk målsætning om at øge andelen af elbiler i den danske bilpark. Baseret på dette er et optimistisk bud, at 15 procent af bilparken i influensområdet er elbiler i Når andelen af elbiler stiger, falder den gennemsnitlige CO₂-udledning fra den samlede bilpark. Det vil sige, at i forhold til det, der blev konkluderet i VVM-redegørelsen, er fordelen ved en situation med fast forbindelse og uden færgedrift større end situationen med fortsat færgedrift uden fast forbindelse (scenarie 6). Regeringens klimaplan indebærer endvidere planer om at blande mere biobrændstof i benzin og diesel. Imidlertid forventes det kun at medføre en ubetydelig reduktion af CO₂-udledningen i 2025, og effekten er så lille, at vi ikke har regnet særskilt på den. Endelig kan man forestille sig, at biogas på mellemlangt sigt vil blive brugt som erstatning for benzin og diesel. Biogas vil formentlig primært blive brugt til kollektiv persontransport og eventuelt til lastbiler, der i et lokalområde kører med eksempelvis dagrenovation. Med andre ord forventer man ikke, at biogas vil blive brugt i større omfang til længere køreture eller i personbiler, og derfor har vi heller ikke regnet særskilt på det. I 2014 blev trafikprognoserne for en etablering af en fast forbindelse opdateret. Hidtil var vurderingerne baseret på trafikprognoser fra Scenarie 7 giver en overslagsmæssig vurdering af, hvordan og i hvilken størrelsesorden de nye trafikprognoser påvirker CO₂-beregningerne. I overslaget er medtaget de forhold, som antages at have størst betydning, nemlig henholdsvis færgerne og personbiltrafikken. I Scandlines høringssvar til udkast af anlægslov for en fast Femern Bælt-forbindelse af 28/ er det nævnt, at Scandlines ser et betydeligt potentiale i 100 % batteridrevne færger, som de arbejder videre på at udvikle. Fuld batteridrift på færgerne er ikke medtaget i de nye beregninger, da der endnu ikke foreligger en fuld analyse af de teknologiske og økonomiske forudsætninger og konsekvenser. Konklusion på nye beregninger Nogle af de nye beregninger viser, at gevinsten ved at etablere en fast Femern Bælt-forbindelse er mindre, end det fremgik af VVM-redegørelsen. Til gengæld

7 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 7/23 trækker andre beregninger i den modsatte retning og viser, at gevinsten er større end antaget. Den største enkelteffekt (scenarie 3) opnås, hvis man antager, at der både sker en generel energioptimering af færgerne på alle de tre overfarter, og at der indføres hybridteknologi på færgerne Rødby-Puttgarden. I dette tilfælde vil reduktionen i CO₂-udledningen ved en fast forbindelse i forhold til fortsat færgedrift være 21 procent lavere, end det blev beregnet i VVM-undersøgelsen. Man kan også vælge at antage, at samtlige de beregnede teknologiske tiltag (scenarie 3-6) indføres (scenarie 2 er en variant af 3). Her viser beregningerne, at forskellen mellem en situation med færger og uden fast forbindelse og en situation med fast forbindelse uden færger vil være, at CO₂ -- besparelsen bliver lige godt 19 procent mindre CO₂ om året, end VVM-redegørelsen viste. Det er således korrekt, at såfremt der gennemføres tiltag til at energioptimere samtlige færger, der sejler i korridoren, vil det have indflydelse på resultatet af CO 2- beregningerne. Det gælder selvfølgelig også, når der sker en teknologisk udvikling for de øvrige transportformer. Ovennævnte beregninger tager alle udgangspunkt i trafikprognoserne fra De opdaterede trafikprognoser fra 2014, som forudsiger mindre trafik i 0-alternativet i 2025 over Rødby-Puttgarden, betyder, at der vurderes at være behov for mindre færger med lavere kapacitet i 0-alternativet end hidtil antaget. Det vil også sige, at færgernes CO₂-udledning vil være mindre per tur. Overslagsberegningen viser, at det på årsbasis giver en mindre CO₂-udledning på ca ton fra færgerne i 0-alternativet i forhold til tidligere antaget. Med de opdaterede trafikprognoser fra 2014 spares altså mindre CO₂ end hidtil antaget ved at indstille færgedriften i forbindelse med etablering af en fast forbindelse. Med de opdaterede trafikprognoser fra 2014, som forudsiger mere trafik over Storebælt og mindre trafik over Rødby Puttgarden i 0-alternativet i 2025 end hidtil antaget, kommer der en større stigning (større trafikspring) i antallet af biler over den faste Femern Bælt-forbindelse end tidligere antaget, når denne etableres. Det skyldes, at den faste Femern Bælt-forbindelse i den nye trafikprognose antages at være et mere attraktivt alternativ til turen over Storebælt, end færgerne antages at være. Det betyder kort sagt, at flere biler end hidtil antaget kører færre kilometre på grund af den kortere rute. Det vil sige, at den samlede stigning i trafikarbejdet for personbiler ved etableringen af en fast Femern Bælt-forbindelse bliver mindre end hidtil antaget. Det vil medføre, at personbilerne i forhold til tidligere antagelser giver anledning til udledning af ca ton mindre CO₂, når der kommer en fast forbindelse. Dermed viser den overslagsmæssige beregning med de nye trafikprognoser, at den samlede ændring i CO₂ går fra ca ton til ca ton. Det svarer til et fald på ca. 4 procent. COWIs samlede konklusion er følgende:

8 8/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING Beregningerne i VVM-undersøgelsen af færgernes og de øvrige trafikformers CO₂-udledninger var det bedste bud under de givne forudsætninger og med de oplysninger, som forelå på daværende tidspunkt, herunder trafikprognoserne fra De nye forudsætninger for færgernes fremtidige energiforbrug ændrer ikke ved, at beregningerne viser, at der vil blive tale om en væsentlig besparelse i CO 2-udledning i driftsfasen ved at etablere en fast forbindelse, nemlig knap tons CO₂ i 2025 (denne beregning baserer sig på trafikberegninger fra 2003). De nye trafikprognoser fra 2014 giver ændringer i resultatet af beregningerne af de samlede CO₂-emissioner, men på grundlag af et overslag vurderer vi, at VVM-undersøgelsens konklusioner ikke ændres væsentligt. 2 Baggrund Rederiet Scandlines har i forbindelse med bl.a. den offentlige høring om VVMredegørelsen rejst nogle spørgsmål til dele af de CO₂-beregninger, COWI har udarbejdet for Femern A/S i forbindelse med VVM-undersøgelsen af den faste Femern Bælt-forbindelse. Efter Scandlines' opfattelse viser beregningerne for driftsfasen et for højt CO₂bidrag fra rederiets færger, fordi der ikke tages højde for, at færgerne som følge af teknologiske forbedringer frem mod 2025 vil opnå en forbedret energieffektivitet. På den baggrund har Femern A/S bedt COWI om at gennemføre supplerende analyser og vurderinger af forhold, som har ændret sig, siden de første CO₂beregninger blev udarbejdet. Formålet er at finde ud af, om der er sket ændringer, som giver anledning til at justere konklusionen på CO₂-beregningen præsenteret i VVM-redegørelsen for en fast Femern Bælt-forbindelse (Femern A/S 2013a). Konkret har COWI analyseret og vurderet følgende forhold: Ændring i antal afgange Rødby-Puttgarden Indførelse af hybridteknologi på færger Generel energioptimering af alle færger på de tre relevante overfarter og yderligere indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden overfarten Nye krav til rensning af udledninger fra færger Ændrede emissionsfaktorer for personbiler Biobrændstof i benzin og diesel Biogas som erstatning for benzin og diesel Ændrede emissionsfaktorer for elproduktion Større andel af elbiler Ny trafikprognose (FTC 2014).

9 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 9/ Alternativer i VVM-undersøgelsen Af hensyn til forståelsen af dette notat skitserer vi her de fremtidssituationer også kaldet alternativer som er omdrejningspunkt i VVM-redegørelsen og derfor også i dette notat. I VVM-undersøgelser fremskrives vurderingerne typisk til det år, hvor et givet projekt er gennemført og kørt ind. I denne VVM-undersøgelser for den faste Femern Bælt-forbindelse (kyst-kyst) (Femern 2013a og b) er beregningsåret for alternativer sat til år I VVM-redegørelsener der således udført beregninger af udledningen af CO 2 i år 2025 for følgende tre alternativer: Femern Bælt-forbindelsen bliver ikke anlagt, og færgeoverfart Rødbyhavn Puttgarden fortsætter (0-alternativet) Færgedriften er indstillet, og sænketunnelen er eneste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden Færgedriften forsætter med det nuværende antal afgange og færger med samme kapacitet som i 2012, og personbiltrafikken er fordelt ligeligt på henholdsvis færge og tunnel, mens tung trafik og togtrafikken udelukkende benytter tunnelen. I dette notat forholder vi os kun til de til de to første alternativer, som er beskrevet i lidt flere detaljer nedenfor. 0-alternativet I 0-alternativet er den samlede udledning af CO 2 beregnet på baggrund af trafikprognosen (FTC 2003) for året 2025 i en situation, hvor den faste forbindelse ikke er etableret. Det vil sige, at togtrafikken afvikles på det nuværende jernbanenet, færgerne sejler, og biltrafikken afvikles på det nuværende vejnet (inkl. færger). I det omfang, data og viden har været tilgængelig, er der taget hensyn til en udvikling i energieffektivitet for de forskellige transportformer. Alternativ med fast forbindelse og uden færgedrift Rødby-Puttgarden I dette alternativ er det antaget, at færgetrafikken Rødby-Puttgarden ophører, og at trafikken afvikles via den faste forbindelse. Herved vil der ske en ændring i de nuværende trafikmønstre som beskrevet i trafikprognosen (FTC 2003). Et af hovedelementerne i dette alternativ er, at godstogtrafikken og den tunge lastbiltrafik til og fra Skandinavien også kan afvikles via den faste Femern Bælt-forbindelse. Det vil medføre et fald i udledningen af CO 2, fordi godstogstrafikken ikke længere er nødt til at køre via Fyn og Jylland for at komme til Tyskland. Et andet hovedelement er, at de personbiler, som skal over Femern Bælt, skal køre flere kilometer, nemlig gennem tunnelen. Herudover forventes et trafikspring, hvilket vil sige, at der vil ske en stigning i det forventede samlede antal kørte kilometer, primært for personbiler, som beskrevet i (FTC 2003). Dette giver en øget udledning af CO₂ fra personbiler, når der etableres en fast forbindelse.

10 10/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 3 Forudsætninger for CO₂-beregninger i VVMredegørelsen I dette afsnit beskriver vi de forudsætninger, som lå til grund for COWIs CO₂beregninger for trafikken med bil og færge over Femern Bælt, da VVMredegørelsen blev udarbejdet. Beregningerne blev sat i gang i 2008 og færdiggjort i I beregningerne blev der indarbejdet forudsætninger om de forventede teknologiske tiltag og lovmæssige krav, som det var muligt at skaffe belæg for på beregningstidspunktet. For færgernes vedkommende drejer det sig eksempelvis om følgende forudsætninger: Fremtidige emissionskrav for SOx: Vi indarbejdede fremtidige emissionskrav gældende for skibe, der sejler i de såkaldte emissionskontrolområder for SOx (SECA). SECA-områder er en slags miljøzone til søs, og Østersøen har status som SECA-område. Konkret handler det om, at grænseværdien for svovl i brændstoffer i 2015 bliver reduceret til 0,1 procent i SECA-områder. Emissionskontrolområde for NO X: Vi tog i vores beregninger hensyn til, at Østersøen med stor sandsynlighed bliver emissionskontrolområde for NO X (NECA), og at Scandlines' færger vil tilpasse sig dette - også selvom det kun gælder for nye færger. Det betyder, at vi i beregningerne reducerede NO X- udledningen med 80 procent i forhold til udledningen på tidspunktet for VVM-redegørelsen. Scandlines' planer om LNG-færger: Vi tog også hensyn til, at Scandlines i 2010 havde planer om at indsætte LNG-færger på overfarten mellem Gedser og Rostock i Oplysningen stammer fra en præsentation, som Scandlines gav ved et møde i Skibsteknisk Forening (H.O.H. Kristensen 2010). På den baggrund valgte vi at regne med de emissionsfaktorer, som Scandlines forventede i forhold til nye færger. LNG-færgerne blev imidlertid ikke indført i 2012, og så vidt vi erfarer, har Scandlines lagt teknologien på hylden til fordel for hybridteknologi (Søfart 2014b). I forhold til de allerede gennemførte beregninger er det vores umiddelbare vurdering, at den besparelse, som vi forudsatte for LNG-færger, kan sammenlignes med den besparelse, som Scandlines vil opnå med hybridteknologi. For at kvalificere forudsætningerne for VVM-undersøgelsens CO₂-beregninger for færgerne kontaktede vi i 2009 Scandlines for at få mere præcise oplysninger om deres planer for teknologisk udvikling af færgerne. Et indledende møde mellem Scandlines og COWI blev afholdt den 25. september 2009, og efterfølgende sendte COWI dels en rapport fra 2005 om konsekvenser for udledninger ved etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse (Transport- og Energiministeriet 2005), dels et mødereferat med en liste over de informationer, som ville være ønskelige i forhold til at udarbejde så præcise og reelle beregninger som muligt. I samme referat gjorde COWI opmærksom på, at COWI ville basere beregningerne på ekspertvurderinger og internationale standarder, hvis Scandlines ikke leverede de ønskede oplysninger.

11 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 11/23 Scandlines svarede den 4. november 2009, at virksomheden ikke kunne levere oplysninger om brændstofforbrug, da det blev betragtet som en forretningshemmelighed. Hvad angik virksomhedens planer for opgradering af færger, lød svaret, at der endnu ikke var besluttet noget. Eftersom færger har en forventet levetid på 30 år, blev forudsætningen for CO₂beregningerne i 0-alternativet derfor, at de eksisterende færger også ville være i drift i Dog indregnede vi som forudsætning, at Scandlines ville udbygge færgernes kapacitet for på den måde at imødekomme forventningen om øget trafikmængde. Herudover var basis et faktisk brændstofforbrug fra Med disse antagelser fravalgte vi som en forudsætning for 0-alternativet, at Scandlines ville indsætte nye og mere brændstofforbrugende hurtigfærger på ruterne over Femern Bælt, hvilket ellers ses på lignende overfarter såsom Rønne-Ystad og Odden-Århus. Forudsætningerne blev valgt med bistand fra Hans Otto Holmegaard Kristensen, som på daværende tidspunkt var tilknyttet DTU som seniorforsker. Han arbejdede på sagen som selvstændig konsulent, og ikke i sin egenskab af seniorforsker på DTU. Han blev valgt som samarbejdspartner, fordi han havde været med til at udarbejde de tidligere analyser (Transport- og Energiministeriet 2005), og ikke mindst fordi han var og er en af Danmarks førende eksperter inden for udledninger fra skibsfart. Hans Otto Holmegaard Kristensen udarbejdede i den forbindelse et notat om færgernes emissioner. Dette notat dannede grundlag for beregningerne (H.O.H. Kristensen 2010). 4 Ændrede forudsætninger for CO₂-beregninger i forhold til VVM-redegørelsen I dette afsnit gennemgår vi de forudsætninger, som har ændret sig siden udarbejdelse af VVM-redegørelsen, og som kan have større eller mindre indflydelse på de CO₂-beregninger, der blev udarbejdet på det tidspunkt. 4.1 Ændring i antal afgange Rødby-Puttgarden CO₂-beregningerne i VVM-redegørelsen blev baseret på en antagelse om 48 færgeafgange i døgnet fra hver havn det vil sige to afgange pr. time døgnet rundt 355* dage om året (*heri er der taget højde for dage, hvor normal sejlplan ikke holdes og dage med dårligt vejr, hvor der ikke sejles). Det er lidt højere, end hvad der faktisk har vist sig at være tilfældet de seneste år 2. Det reelle antal afgange svarer nærmere til 46 afgange i døgnet 355 dage om året. Derfor er dette tal brugt som udgangspunkt for de beregninger, der præsenteres i scenarie 1. 2 Baseret på gennemgang af aktuelle sejlplaner.

12 12/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 4.2 Indførelse af hybridteknologi på færger Scandlines har i 2013 indført hybridteknologi på M/F Prinsesse Benedikte og har i 2014 indført samme teknologi på virksomhedens øvrige passagerfærger på overfarten Rødby-Puttgarden (Søfartsteknik 2014 og Scandlines pressemedelelse 2014a). Hybridteknologien kombinerer dieselelektrisk drift med ren batteridrift. Ved at supplere med batteridrift kan man lade skibsmotorerne køre med optimal belastning hele tiden. Når der er brug for mindre energi, end motorerne leverer, lades batteriet op. Når der er brug for mere energi, end motorerne kan levere, suppleres der med energi fra batterierne. Det betyder, at motorerne kan køre en større del af tiden ved en mere optimal belastning. Med hybridteknologi kommer motorerne til at arbejde med højere belastning, mens skibet ligger i havn, hvor den oplader batteriet. Det vil alt andet lige give større emisison og mere støj, mens skibet ligger i havn. På den anden side vil der være en mere ren forbrænding, når motorerne arbejder ved optimal belastning under sejlads. Ifølge Scandlines (Søfartsteknik 2014) resulterer denne teknologi i en 15 procents reduktion af energiforbruget på overfarten Rødby-Puttgarden. Siemens, som har leveret batteriteknologien, oplyser, at de 15 procent er beregnet ud fra de erfaringer, der har været med anvendelse af færgen, siden august 2013 (Personlig kontakt til Siemens). I en norsk undersøgelse skønnes det, at fiskekuttere kan spare ca. en tredjedel af deres brændstofforbrug med denne teknologi (Gemini 2014). Potentialet for besparelser på fiskekuttere vil dog være større end for færger, fordi kutterne en forholdsvis stor del af tiden ligger stille med motoren i tomgang, hvor effektiviteten af motoren derfor er ringe. Endelig har Miljøstyrelsen i en rapport fra 2013 vurderet, at der kan spares ca. 12 procent af energiforbruget på overfarten Spodsbjerg Tårs ved indførelse af hybridteknologi (Miljøstyrelsen 2013). På baggrund af overstående referencer må det formodes, at der kan opnås en besparelse på 15 procent ved brug af hybridteknologi, som Scandlines hævder. Hvis der skal opnås nøjagtige resultater, kræver det adgang til mere præcise data om færgernes faktiske brændstofforbrug. Ifølge Scandlines' præsentation af teknologien (Søfartsteknik 2014) er der antaget en batterilevetid på mindst 10 år. Batteriproducenten Corvus har ansvaret for bortskaffelse af de brugte batterier efter endt levetid. En søgning på nettet har ikke resulteret i data, som giver anledning til stor bekymring i forhold til produktion og bortskaffelse af litiumbatterier. Indførelse af hybridteknologi på Scandlines' færger og betydningen for CO₂udledning er beskrevet i scenarie 2.

13 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 13/ Energioptimering af færger og indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden I VVM-redegørelsen for den faste Femern Bælt-forbindelse var udgangspunktet for beregningerne de eksisterende færger og et faktisk brændstofforbrug fra 2003 (H.O.H. Kristensen 2010). Derudover blev der for 0-alternativet forudsat en færgelevetid på 30 år og dermed også en fortsat drift af de eksisterende færger. Dog var der indlagt en forudsætning om, at færgernes kapacitet ville blive udvidet for at imødekomme en forventet trafikstigning. I lyset af de seneste års udvikling og fokus på energibesparelser og minimering af brændstofforbrug samt naturligvis indvendingerne fra Scandlines er der gennemført nye beregninger, som tager højde for konsekvenserne af en mulig generel energioptimering af færgerne på alle tre relevante overfarter og yderligere for indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden overfarten. I scenarie 3 nedenfor har vi derfor indlagt den optimistiske forudsætning, at der udover en 15 procents besparelse i brændstofforbruget gennem indførelse af hybridteknologi på de færger, der besejler Rødby-Puttgarden, er sket en forbedring på 10 procent i brændstofforbruget på alle overfarter og færger. 4.4 Nye krav til rensning af udledninger fra skibstrafik, herunder færger Scandlines skal efterleve krav til SO₂-udledning i internationalt farvand. Kravene stilles af IMO (International Maritime Organisation) og gælder i sårbare hav- og kystområder de såkaldte Emission Control Areas (ECA). Kravene skærpes pr. 1. januar 2015, således at svovlindholdet i brændstof ikke må være over 0,1 procent, medmindre der er indført emissionsbegrænsende foranstaltninger. Kravet kan efterleves ved enten at anvende olie med et lavt svovlindhold eller ved at installere et såkaldt SO₂-scrubbersystem, som renser udledningen for svovl. Scandlines har allerede indført scrubbersystem på M/F Prinsesse Benedikte. Drift af et SO₂-scrubbersystem vil betyde en forøgelse af brændstofforbruget og således medføre en tilsvarende øget udledning af CO₂. Idet alternativet er at bruge en olie med et lavt svovlindhold, hvor der har været brugt energi til at fjerne svovl på raffinaderierne, er konklusionen imidlertid ikke entydigt, at et SO₂-scrubbersystem giver anledning til en større CO₂-udledning. Faktisk peger undersøgelser på, at raffinaderiernes energiforbrug til at fjerne svovl fra olien er større end energiforbruget til en SO₂-scrubber ombord på et skib (Miljøstyrelsen 2012). Eftersom kravet om at reducere SO₂-udledning kun har ringe betydning for den samlede CO₂-udledning, er der ikke udført konkrete beregninger, og emnet er ikke beskrevet som et særskilt scenarie. 4.5 Ændrede emissionsfaktorer for personbiler I VVM-redegørelsens CO₂-beregninger for trafik blev der anvendt CO₂emissionsfaktorer for personbiler, som var baseret på TEMA-modellen. Siden den seneste opdatering af TEMA i 2010 er den teknologiske udvikling af bilers brænd-

14 14/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING stofforbrug imidlertid gået hurtigere end antaget i modellen. Det betyder, at emissionsfaktorerne i de beregninger, der blev foretaget i VVM-undersøgelsen, var for høje, fordi udviklingen har medført lavere emissionsfaktorer for biler. Derudover er salget af små biler vokset kraftigt i de senere år på grund af en afgiftsnedsættelse i Danmark. Små biler har et lavere brændstofforbrug per km og lavere CO₂-udledning. Vi har på den baggrund revideret emissionsfaktorerne for personbiler og gennemført nye beregninger, hvor de reviderede emissionsfaktorer indgår. Beregningerne af, hvordan lavere emissionsfaktorer for personbiler påvirker CO₂udledningerne, er præsenteret i scenarie Biobrændstof i benzin og diesel Regeringens klimaplan indeholder kun få konkrete målsætninger på transportområdet frem til Den eneste er, at man regner med at opfylde VE-direktivet (VE = vedvarende energi) fra EU om at anvende mindst 10 procent vedvarende energi i transportsektoren. Det forventes dels at ske ved større udbredelse af elbiler og dels ved øget iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel frem mod Der iblandes i dag 7 procent i diesel og 5 procent i benzin. Iblanding af 7 procent biobrændstoffer i benzin og diesel vil imidlertid kun reducere CO₂-udledningerne ubetydeligt. Ifølge de seneste baggrundsdata til Energistyrelsens rapport om alternative drivmidler har en dieseldreven bil med ren biodiesel kun ca. 4 procent lavere CO₂-udledning sammenlignet med en personbil med almindelig diesel. Det skyldes, at der går meget energi til at frembringe biobrændstof. Det betyder, at 7 procent iblanding giver en reduktion på ca. 0,3 procent CO₂udledning. På den baggrund har vi valgt ikke at behandle denne effekt i et særskilt scenarie. 4.7 Biogas som erstatning for benzin og diesel Et af de vigtige midler til at reducere CO₂-udledninger i transportsektoren på mellemlangt sigt vil antagelig være biogas. Biogas forventes imidlertid først og fremmest at blive anvendt i kollektiv persontransport og eventuelt i lokal distributionskørsel, renovation og lignende med lastbiler. Derimod forventes det ikke, at biogas vil blive anvendt i større omfang på længere ture eller i personbiler, og derfor er emnet ikke behandlet i et særskilt scenarie. 4.8 Ændrede emissionsfaktorer for elproduktion I takt med, at elproduktionen baserer sig på en større og større andel af vedvarende energi, falder CO₂-udledningen pr. kwh. I beregningerne i VVM-redegørelsen blev det antaget, at al togdrift både passagertog og godstog - ville ske med eldrevne tog. Beregningerne tog udgangspunkt i emissionsfaktorer for tog fra TEMA 2010, som er baseret på en gennemsnitlig energiproduktion for 2010.

15 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 15/23 Energistyrelsens officielle forventninger til CO₂-udledninger fra elproduktion er nu, at der vil ske en markant større reduktion frem mod 2025, end det var forventningen i 2010 og i VVM-redegørelsen. Derfor har vi i dette notat regnet på et scenarie baseret på CO₂-emissionsfaktorer fra elproduktion for Faktorerne stammer fra de seneste prognoser fra Energistyrelsen (Energistyrelsen 2013b). Resultatet af beregningerne er præsenteret i scenarie Større andel af elbiler Ifølge regeringens klimaplan skal elbiler på langt sigt spille en rolle i forbindelse med reduktion af fossile brændstoffer i transportsektoren. Det er dog stadig meget usikkert, hvor stor andelen af elbiler i den samlede danske bilpark kan forventes at blive i I 2014 kører der ca elbiler på vejene ud af en samlet bilpark på biler i Danmark (Concito 2013). Det svarer til 0,07 procent af den samlede bilpark. Ifølge en prognose udarbejdet for Energistyrelsen i 2011 vil der i 2020 køre cirka elbiler i Danmark ud af en forventet bilpark på samlet personbiler (Ingeniøren 2011). Elbiler vil i så fald udgøre knapt 5 procent af den samlede bestand af personbiler. I en analyse fra 2010 vurderer Trafikstyrelsen, at der i 2020 vil køre mellem knapt og helt op til knapt elbiler under mere optimistiske forudsætninger - dvs. mellem cirka 2 procent og godt 11 procent af bilparken (Trafikstyrelsen 2010). En analyse fra Dansk Energi og DONG fra 2013 opererer med op til elbiler i 2030 (Dansk Energi 2013), hvilket er ca. 16 procent af bilparken. I scenarie 6 præsenterer vi beregningerne af et optimistisk scenarie, hvor andelen af elbiler antages at være 15 procent i Ændret trafikprognose Femern A/S har fået lavet en revideret trafikanalyse for influensområdet (FTC 2014). COWI har foretaget en indledende overslagsmæssig vurdering af, hvad det betyder for CO₂-beregningerne. Det er her antaget, at ændring i færgestørrelse samt mindre trafikarbejde og ændret rutevalg for personbiler har den største indflydelse på CO₂ beregningerne. Derfor er kun disse medtaget i vurderingen. Hvis der er behov for yderligere detaljering af analyserne, skal der bruges specifikke beregninger af ændring i trafikarbejdet for de forskellige transportformer jf. de nye trafikprognoser. Trafikmængden, der transporteres over Rødby-Puttgarden, er i 0-alternativet mindsket i forhold til tidligere analyser jf. FTC's nye analyse (FTC 2014). For personbiler er antallet faldet med ca. 15 procent, for busser 40 procent og for lastbiler 5 procent. Det betyder, at de færger, der sejler i 2025 (0-alternativet) kan antages at være mindre og have lavere kapacitet end hidtil antaget. Endvidere er det i de nye trafikanalyser antaget, at trafikspringet ved idriftsættelse af en fast forbindelse bliver større end tidligere forudsat. Det skyldes blandt andet, at der i 0-alternativet kører flere biler over Storebælt, og at der er færre biler, som

16 16/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING tager færgerne over Femern Bælt end tidligere antaget. Det er i trafikprognosen antaget, at når Femern Bælt-forbindelsen åbner, vil flere biler køre over Femern Bælt i stedet for Storebælt. I henhold til trafikprognosen (Femern 2014) betyder det, at en personbil i gennemsnit kører ca. 140 km kortere. 5 Nye CO₂-beregninger for syv scenarier Nedenfor præsenterer vi syv scenarier med resultatet af de nye beregninger, som vi har gennemført baseret på ovennævnte ændrede forudsætninger. Der er regnet på, hvorvidt de nye forudsætninger giver en ændring i CO₂-udledning fra færgerne, og på, hvordan en eventuel ændring påvirker den samlede ændring i CO₂-udledning fra alle transportformer i Endelig er der regnet på, hvor stor forskellen er mellem resultaterne i VVM-redegørelsen og resultaterne i nærværende notat i forhold til den samlede ændring i CO₂-udledning. 5.1 Scenarie 1: Ændring i antal afgange Rødby- Puttgarden I scenarie 1 har COWI gennemført nye beregninger af CO₂-udledning fra færger, hvor der er taget højde for et lavere antal afgange end det antal, som blev forudsat i beregningen i VVM-redegørelsen. For 0-alternativet, det vil sige en situation uden en fast forbindelse i 2025 og med fortsat færgedrift, viser de nye beregninger, at den ændrede forudsætning giver anledning til en mindre udledning fra færgedriften end beregnet i VVM-redegørelsen. Det ændrede antal afgange betyder således, at forskellen mellem udledningen i 0- alternativet og ved en fast forbindelse bliver ca ton/år mindre, end beregningen i VVM-redegørelsen viste. Det svarer til, at det lavere antal færgeafgange bidrager til at den samlede ændring i CO₂-udledning bliver ca. 3 procent mindre end i VVM-redegørelsen. Se også Tabel Scenarie 2: Indførelse af hybridteknologi på færgerne ved Rødby Puttgarden og Gedser-Rostock I scenarie 2 har vi foretaget en ny beregning af CO₂-udledning fra færger, hvor der er taget højde for indførelse af hybridteknologi på færgerne over Rødby-Puttgarden, der medfører et lavere forbrug af brændstof. Beregningerne er baseret på en antagelse om, at hybridteknologi giver en reduktion i brændstofforbruget på 15 procent. Det betyder, at CO₂-udledningen fra færgerne over Rødby-Puttgarden i 0-alternativet, det vil sige uden en fast forbindelse i 2025 og med fortsat færgedrift, alt andet lige reduceres med 15 procent i forhold til de udledninger, der er beregnet i VVMredegørelsen. Ifølge en pressemedelelse fra Scandlines (Scandlines 2014b) indføres der også hybridteknologi og scrubbersystem på de to nye og større færger, der efter planerne indsættes på Gedser-Rostock i efteråret Vi har vurderet, at den reduktion i

17 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 17/23 brændstofforbruget, der opnås ved indførelse af hybridteknologi, er af samme størrelsesorden som den reduktion i brændstofforbruget, der kunne opnås ved anvendelse af LNG-teknologi. Sidstnævnte er allerede er indregnet i VVM-redegørelsen. Indførelse af hybridteknologi betyder således, at forskellen mellem udledningen i 0-alternativet og ved en fast forbindelse samlet set bliver ca tons mindre pr. år, end beregningen i VVM-redegørelsen viste. Det svarer til, at forskellen i de samlede udledninger fra alle relevante transportmidler bliver ca. 12 procent mindre i forhold til beregningen i VVM-redegørelsen. Se også Tabel Scenarie 3: Generel energioptimering af alle færger og indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden I scenarie 3 er CO₂-udledningen fra færger beregnet på et grundlag, hvor der er taget hensyn til en potentiel generel energioptimering på alle færger på de tre overfarter, der indgår i beregningerne. Det vil sige Rødby-Puttgarden, Trelleborg-Rostock og Gedser-Rostock. Endvidere er det forudsat, at der er indført hybridteknologi på Rødby-Puttgarden. Denne generelle energioptimering er anslået at betyde et 10 procent mindre brændstofforbrug, og det er forudsat, at den har fundet sted forud for indførelse af hybridteknologi på overfarten Rødby-Puttgarden. En generel energioptimering på alle færger samt indførelse af hybridteknologi på Rødby-Puttgarden betyder, at forskellen mellem udledningen i 0-alternativet og udledningen ved en fast forbindelse bliver ca tons mindre pr. år, end beregningen i VVM-redegørelsen viste. Det svarer til en reduktion på ca. 21 procent. Se også Tabel Scenarie 4: Ændrede emissionsfaktorer for personbiler En fast forbindelse vil indebære, at der skal køres flere personbilkilometer. Dels på grund af ændret rutevalg og trafikspring og dels på grund af, at bilerne skal køre gennem tunnelen, når de ikke mere transporteres med færge over Femern Bælt. Som følge deraf viser beregningerne, at der vil ske en stigning af den samlede udledning af CO₂ fra personbiler. I scenarie 4 har vi udført en beregning af CO₂-udledning fra personbiler, hvor vi har taget højde for de nye emissionsfaktorer, som på grund af mindre brændstofforbrug i nye biler er lavere end de emissionsfaktorer, der blev brugt i forbindelse med beregningerne til VVM-redegørelsen. Reduktionen i udledningen fra personbilerne medfører, at den ekstra CO₂emission, der kommer fra personbilerne med den faste forbindelse, reduceres. Ændrede emissionsfaktorer for personbiler betyder derfor, at forskellen (reduktionen) mellem udledningen i 0-alternativet og ved en fast forbindelse bliver knap tons større pr. år, end beregningen i VVM-redegørelsen viste. Det svarer til ca. 1 procent. Se også Tabel 2.

18 18/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 5.5 Scenarie 5: Ændrede emissionsfaktorer for elproduktion I scenarie 5 har vi gennemført beregninger af ændringer i emissionsfaktorer for elproduktionen, hvor vi antager, at andelen af vedvarende energi vil være større og dermed give anledning til mindre CO₂-udledning per kwh. Dette har indflydelse på udledningerne fra den eldrevne togdrift, hvor den faste forbindelse vil indebære en samlet reduktion af CO₂-udledninger fra togdrift. Det skyldes, at godstog vil køre færre kilometer, fordi de efter åbningen af en fast forbindelse kan køre over Femern Bælt, hvor de tidligere måtte køre over Storebælt for at komme fra Skandinavien til Tyskland. Med en reduceret emissionsfaktor bliver denne besparelse imidlertid mindre end angivet i VVM-redegørelsen. Ændring i emissionsfaktor for energiproduktion betyder således, at forskellen mellem udledningen i 0-alternativet og ved en fast forbindelse bliver ca. 800 tons mindre pr. år, end beregningen i VVM-redegørelsen viste. Det svarer til ca. 0,4 procent. Se også Tabel Scenarie 6: Større andel af elbiler I scenarie 6 har vi gennemført beregninger med en antagelse om, at 15 procent af bilparken i influensområdet er elbiler. Ifølge Energistyrelsen 3 har en nyregistreret elbil et specifikt energiforbrug på omkring 1,9 km/mj svarende til 6,84 km/kwh eller 0,1462 kwh/km. Andre kilder angiver et gennemsnit på 0,163 kwh/km 4. Sidstnævnte lægges til grund. I 2025 forventes elproduktion at ske med en gennemsnitlig CO₂ emissionsfaktor på 146 g / kwh, men dog 157 g / kwh inklusiv ledningstab, hvor sidstnævnte lægges til grund. Dette giver specifikke CO₂-udledninger på 25,59 g/km for en elbil. Med elbiler sænkes den gennemsnitlige emissionsfaktor for den samlede bilpark, og den lavere emissionsfaktor fra biler betyder, at forskellen i CO₂-udledning mellem den faste forbindelse og 0-alternativet bliver større, end beregningerne i VVMredegørelsen viste. En antagelse om 15 procent elbiler i bilparken betyder således, at forskellen mellem udledningen i 0-alternativet og ved en fast forbindelse bliver ca tons større pr. år, end beregningen i VVM-redegørelsen viste. Det svarer til knapt 2 procent. Se også Tabel 2. 3 FAKTAARK ELBILER, Energistyrelsen 16. december COPERT/HEBFA

19 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING 19/ Scenarie 7: Ændret trafikanalyse Emissionen fra færgerne over Rødby-Puttgarden er beregnet på basis af en antagelse om, at færgerne holder nogenlunde samme belægningsgrad over årene. Det vil sige, at hvis trafikmængden ændrer sig, ændres færgernes kapacitet tilsvarende. Det vil også sige, at stiger trafikmængden, stiger færgernes brændstofforbrug og dermed CO₂-udledning per tur og vice versa. Som det er redegjort for i afsnit 4.10, viser trafikprognoserne (FTC 2014), at trafikmængden, som i 2025 (0-alternativet) forventes at tage en færge over Rødby-Puttgarden, er mindre, end hidtil antaget. Antallet af personsbilækvivalenter i 0-alternativet er faldet med ca. 10 procent i forhold til tidligere. Det vil også sige, at færgerne - og dermed også deres CO₂-udledning per tur - forventes at blive mindre i 0- alternativet end tidligere antaget. Samlet set giver det en mindre CO₂-udledning på årsbasis på ca ton fra færgerne i 0-alternativet i forhold til tidligere antaget. Personbilerne vil med de nye trafikberegninger med en fast forbindelse - jf. afsnit 4.10 få en mindre stigning i trafikarbejdet end tidligere antaget. Der vil være et større antal biler der ændrer rutevalg og derved kører over den faste forbindelse over Femeren Bælt (større trafikspring end tidligere) i stedet for at køre over Storebælt. Men de vil til gengæld skulle køre en kortere afstand. Det betyder, at personbilerne i forhold til tidligere giver anledning til udledning af ca ton CO₂ mindre end hidtil antaget, når der kommer en fast forbindelse. Den overslagsmæssige beregning med de nye trafikprognoser betyder, at den samlede ændring i CO₂ går fra ca ton til ca ton, hvilket svarer til et fald på ca. 4 procent. 5.8 Opsummering på scenarier Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan de syv scenarier påvirker den samlede CO₂-beregning, og hvad scenarierne betyder for bidraget fra færgerne mellem Rødby-Puttgarden isoleret set. Scenarierne kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet scenarie 7 er beregnet med den nye trafikprognose, og de øvrige er beregnet med de tidligere trafiktal.

20 20/23 SUPPLERENDE UDREDNING VEDR. CO₂-UDLEDNING Tabel 1 Beregning af forskel i CO₂-udledning (ton/år) fra 0-alternativet, hvor Femern Bælt kun kan krydses med færger, og fra alternativet uden færger Rødby-Puttgarden og med en fast forbindelse i 2025 dels for færgerne alene dels for den samlede trafik i influensområdet. Negativt tal i de to øverste rækker betyder, at CO₂-udledningen mindskes som følge af en fast forbindelse. Scenarier VVM Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5 Scenarie 6 Scenarie 3-6 Scenarie 7 Alternativ uden færger og med fast forbindelse Ændring i antal afgange Rødby-Puttgarden Indførelse af hybridteknologi på færger Generel energioptimering og indførelse af hybridteknologi Ændrede emissionsfaktorer for personbiler Ændrede emissionsfaktorer for energiproduktion Større andel af elbiler i den danske bilpark Overslag af virkning af nye trafiktal Besparelse i CO₂-udledning fra færgeoverfart Rødby-Puttgarden ved fast forbindelse (ton/år) Besparelse i CO₂-udledning i influensområdet fra lastbiler, personbiler, færgeoverfart Rødby- Puttgarden og fra to andre færgeoverfarter Ændring i CO₂- udledning (%) fra al trafik i influensområdet i forhold til samlet beregning i VVM (negativt tal udtrykker, at ændringen er blevet mindre end i VVM) ,5 1,

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda Agenda - vi har 3 budskaber i dag Miljølovkrav 2015 - vi har investeret et stort beløb

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

2 Forudsætninger for beregninger

2 Forudsætninger for beregninger Notat Projekt: Femer bælt 99 Sag: Til: Miljøberegninger for Femer bælt projekt Trafikministeriet Fra: Morten Steen Petersen, Goran Jovicic 18 maj 2000 1 Indledning Dette notat beskriver udvalgte miljøeffekter

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere