Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås?"

Transkript

1

2 Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt elever i 9. klasse Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen 2006

3 Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt elever i 9. klasse Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed, København, april 2006 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Michael Malling Oplag: 200 ISBN Rapporten kan købes ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Øster Farimagsgade 5 A, København K Telefon , Telefax

4 Forord Denne rapport beskriver unges egne meninger om, hvorfor nogle børn behandles dårligt af voksne, og hvad man kan gøre for at forhindre vold og overgreb mod børn. Knap unge, der i 2002 gik i 9. klasse har besvaret disse to spørgsmål. Spørgsmålene indgik i den undersøgelse af unges trivsel og deres risiko for seksuelle og fysiske overgreb, som Statens Institut for Folkesundhed foretog i foråret 2002 blandt et landsrepræsentativt udsnit af danske 9. klasses elever. Resultaterne er siden indgået i Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. De har også været basis for Minister for Ligestillings oplysningskampagner om en kønsrettet forebyggelse af risikoadfærd blandt unge. I 9. klasses undersøgelsen havde de unge mulighed for i fritekst at give deres egne bud på årsager til overgreb på børn, og hvordan overgreb kan forebygges. Disse svar er ikke tidligere analyseret i en større sammenhæng. De unges svar, i alt knap besvarelser, er nu blevet gennemlæst og kategoriseret, således at det har været muligt at analysere svarene i forhold til de unges baggrund og til, hvad de selv har oplevet af vold og seksuelle overgreb. De unge peger på mange forskellige tiltag over for overgreb mod børn og unge. Nogle er i overensstemmelse med planlagte og gennemførte initiativer i Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, mens andre er mere vidtrækkende og bærer præg af unges indsigt i mange voksnes afmagt og uforstand over for deres børn. En stor tak rettes til de unge, der har deltaget i undersøgelsen, og som har fortalt om deres egne og jævnaldrendes erfaringer om dårlig behandling af børn og ud fra dette fremsat en række værdifulde forslag til en bedre hverdag for børn og unge i Danmark. Helsefonden takkes for økonomisk støtte, der har muliggjort fordybelsen i de unges svar og sammenskrivningen af resultaterne i nærværende rapport. Undersøgelsen er gennemført af speciallæge Karin Helweg-Larsen, Statens institut for Folkesundhed og lektor, cand.psyk. Helmer Bøving Larsen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, der begge stod bag 9. klasses undersøgelsen. Mette Madsen Forskningsleder 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse Baggrund... 7 Formål klasses undersøgelsen i Deltagere...11 Metodevalg Undersøgelsens spørgsmål Dataanalyser Metodeovervejelser Resultater Hvem besvarer spørgsmålene Kategorier af svar...20 Hvorfor behandler voksne børn dårligt?...23 Hvad kan man gøre for at undgå, at voksne behandler børn dårligt Hvorfor overgreb, og hvad kan forhindre det? Familieforhold Etnicitet De unges egne erfaringer om overgreb...39 Seksuelle overgreb...40 Vold mod mor...43 Konflikter i hjemmet...44 Selv udsat for fysisk vold Sammenfatning...49 Perspektiver Forebyggelse af senfølger Retssager Den fremtidige indsats Referencer Udvalgte svar på spørgsmålet: Hvad mener du er de vigtigste årsager til, at nogle børn bliver behandlet dårligt af voksne? Udvalgte besvarelser på spørgsmålet: Hvordan mener du selv, at børn bedst beskyttes mod overgreb og vold?...69 Spørgsmålene i 9. klasses undersøgelsen

7 6

8 Baggrund Der er i disse år fokus på de mulige årsager til, at ikke alle unge i Danmark trives optimalt. I foråret 2002 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en befolkningsundersøgelse blandt et landsrepræsentativt udsnit af 9. klasses elever i Danmark. Undersøgelsen havde fokus på de unges trivsel og stillede ud over spørgsmål om deres sociale forhold, sundhedsadfærd og livsstil, også spørgsmål om tidlige seksuelle erfaringer, seksuelle overgreb og oplevet fysisk vold som mulige risikofaktorer for mistrivsel. Der har siden slutningen af 1990erne været stor opmærksomhed på børns og unges risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb og vold i og uden for familien og på overgrebenes betydning for unges udvikling. En tværministeriel arbejdsgruppe om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn påpegede i 2000 behovet for viden om omfanget og karakteren af problemet og foreslog derfor, at der blev gennemført en befolkningsundersøgelse blandt unge for at skaffe viden om det aktuelle omfang og art af seksuelle overgreb på børn under den seksuelle lavalder. Med økonomisk støtte fra Socialministeriet igennem satspuljemidlerne lykkedes det at gennemføre en sådan undersøgelse. Det overordnede formål var at få kendskab til unges egne erfaringer med og personlige indstilling til både seksuelle og fysiske overgreb. Undersøgelsen blev med baggrund i erfaringerne fra en pilotundersøgelse i 2001 gennemført i 2002 blandt 11% af landets 9. klasses elever. En række af undersøgelsens resultater er tidligere publiceret i rapporter og tidsskrifter (Helweg-Larsen 2002; Helweg-Larsen et al. 2003; Helweg-Larsen & Larsen 2004; Helweg- Larsen & Larsen Et hovedresultat er, at en relativ stor andel af unge i Danmark har tidlige seksuelle erfaringer, som er i strid med dansk lov, der definerer ethvert seksuelt forhold med et barn under 15 år som strafbart. Det var oplevet af knap 16% af pigerne og 8% af drengene. Men det er en meget lavere andel af de unge, der selv vurderer, at de har været udsat for et seksuelt overgreb, 4,5% af pigerne og 1,1% af drengene. Der er således blandt unge en relativ høj forekomst af tidlige seksuelle erfaringer med ældre personer, og de unge har en stor tolerance over for sådanne erfaringer. De oplever dem ikke som seksuelle overgreb. Men uafhængigt af de unges egen vurdering af den seksuelle erfarings karakter, dvs. om de opfattede det som et overgreb eller ej, var der markante sammenhænge mellem tidlige seksuelle erfaringer og alvorlige trivselsproblemer (Larsen & Helweg- Larsen 2003). Vi fandt også, at der er forskelle kønnene i mellem og også mellem forskellige etniske grupper (Mortensen et al. 2004). Undersøgelsen påviste, at ca. 10% af de unge har oplevet alvorlig vold i deres familie, de rapporterede overvejende vold mod deres moder. I alt 10% af de unge havde inden for det seneste år selv været udsat for fysisk vold, og 3% havde oplevet en vold, som de fandt temmelig slem eller værre (Minister for Ligestilling 2004). Børn som har svært ved at tale med deres forældre om problemer, som har været vidne til vold mod moderen i deres hjem, eller som er vokset op med andre voksne end deres biologiske forældre, har større risiko for at opleve 7

9 seksuelle overgreb end børn, der ikke har disse erfaringer (Helweg-Larsen & Larsen 2006). Der er ikke tidligere indhentet tilsvarende detaljerede oplysninger om omfanget og karakteren af denne type risikofaktorer for dårlig trivsel blandt unge. Det er meget sandsynligt, at seksuelle og fysiske overgreb vil kunne påvirke den unges trivsel, men det kan formodes, at såvel kvaliteten af den unges nære netværk, dvs. forholdet til familie, skole, kammerater og fritidsinteresser, som den hjælp der ydes af professionelle, har betydning for om et overgreb sætter varige spor, og at disse faktorer også kan beskytte mod overgreb. Forudsætningen for en effektiv forebyggelse af vold mod unge og seksuelle overgreb i barndom og ungdom er, at der vælges en strategi, som er baseret på en solid viden om problemstillingerne og ikke hviler på mytedannelser og formodninger. Der har således været fremsat mange påstande om risikofaktorer for overgreb, uden at de unge selv var blevet hørt om deres mening om problemstillingen. Det er vigtigt i planlægningen af en tidssvarende forebyggende indsats at medinddrage de unges egne erfaringer og deres syn på, hvorfor voksne behandler børn og unge dårligt, og deres forslag til hvad man kan gøre for at forebygge voksnes overgreb på børn og vold mellem unge indbyrdes. I 9. klasses undersøgelsen, som er basis for nærværende rapport, blev de unge bedt om at besvare to åbne spørgsmål om, hvorfor overgrebene sker, og hvad der kan forhindre dem. Det har knap unge givet svar på i form af fritekstbesvarelser, hvor de har haft mulighed for at fremsætte deres egen mening. Vi har analyseret disse kvalitative data og kombineret dem med kvantitative data om de unges hverdag, tidlige seksuelle erfaringer og udsættelse for seksuelle og fysiske overgreb. Derved har vi kunnet vurdere sammenhænge mellem de unges syn på og forståelse af voksnes overgreb på børn, deres egen opvækst og egen udsættelse for seksuelle og fysiske overgreb. Vi har således haft mulighed for at vurdere, hvorvidt der blandt unge i Danmark er generelle holdninger til voksnes overgreb på børn, eller om de unge, der selv har oplevet overgreb, peger på særlige risikofaktorer for overgreb og foreslår særlige tiltag over for overgreb mod børn. Så vidt det er os bekendt, er der ikke tidligere gennemført tilsvarende analyser, der kombinerer kvantitative og kvalitative data. Men en række undersøgelser har vurderet omfanget af vold mod børn i og uden for familien, blandt andet skolebørnsundersøgelsen i Finland i slutningen af 1980erne (Sariola & Uutela 1992), og resultater fra en fortløbende undersøgelse i New Zealand peger på betydningen af selvoplevet vold i barndom og ungdom som en alvorlig risikofaktor for senere at udøve vold (Fergusson & Lynskey 1997). Også andre undersøgelser har påpeget betydningen af at forebygge vold og andre overgreb i barndommen med henblik på at undgå antisocial og aggressiv adfærd som voksen (Pollock et al. 1990). Senest er det påpeget af Børnerådet og det danske Center for Menneskerettigheder, at der også i Danmark er et stort behov for at opgradere skoleundervisning om børns rettigheder og betydningen af voldelig adfærd for børns og unges udvikling. Som det vil fremgå af denne rapport, har mange unge spontant en tilsvarende indsigt og anbefaler derfor tidlig undervisning af børn og unge i forståelse af, hvad der er normal adfærd baseret på respekt mellem voksne og børn. 8

10 Formål Nærværende projekt har således taget sigte mod at udnytte en del af de ikke tidligere analyserede data i 9. klasses undersøgelsen med det overordnede formål at bidrage til en effektiv forebyggelse af fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Projektet har haft en række delmål: At beskrive unges egen vurdering af mekanismerne bag vold og seksuelle overgreb At afgrænse hvilke former for forebyggelse, som foreslås af de unge At vurdere sammenhænge mellem unges egen opfattelse af mekanismerne bag vold og seksuelle overgreb og deres egne erfaringer om overgreb. Vi har søgt at sammenligne de unges svar på, hvad der kan gøres for at undgå overgreb på børn, med Regeringens Handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Handlingsplanen blev vedtaget i 2003 og rummer forslag til forebyggelse af overgreb, til sagsbehandling ved mistanke om misbrug af et barn, til retsforfølgning, støtte til barnet og familien samt indsats over for gerningsmændene (Justitsministeriet & Socialministeriet 2003). 9

11 10

12 9. klasses undersøgelsen i 2002 I foråret 2002 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en landsdækkende undersøgelse i folkeskolens 9. klasse. Der blev anvendt en nyudviklet computerbaseret spørgeteknik, som tog hensyn til, at der blev spurgt om følsomme emner. Undersøgelsen blev gennemført i en repræsentativ stikprøve af 9. klasser fordelt over hele landet. Der deltog i alt elever, svarende til alle elever der var til stede i klasserne på tidspunktet for undersøgelsen. Undersøgelsen er den første danske undersøgelse af de unges egne oplevelser af seksuelle og fysiske overgreb i barndommen. Ved at anvende audio-visuel computerbesvarelse, hvor spørgsmålene både blev præsenteret på skærmen og i hovedtelefoner, blev det sikret, at også unge med læse- og forståelsesbesvær kunne deltage. Modellen sikrede desuden optimal anonymitet, og at de unge undervejs flere gange fik at vide, at deres deltagelse var frivillig og betinget af deres eget informerede samtykke. Vi havde i en pilotundersøgelse vurderet de mulige etiske, retslige og praktiske problemer, der er knyttet til en undersøgelse blandt unge, der ikke er personligt myndige. Det blev derved afklaret, at det var muligt at gennemføre undersøgelsen på grundlag af de unges eget informerede samtykke og med accept fra de enkelte skolers skolebestyrelser, men at der ikke var et krav om individuelt forældresamtykke. Dette er væsentligt, idet det derved blev sikret en høj elevdeltagelse, og at elever, som måske var i særlige risikogrupper, ikke blev udelukket fra undersøgelsen. Disse problemstillinger blev beskrevet inden undersøgelsens start (Helweg- Larsen et al. 2004; Helweg-Larsen & Boving- Larsen 2003). De deltagende elever havde mulighed for telefonisk at kontakte en psykolog, hvis spørgsmålene gav anledning til uro og ængstelse, og til efterfølgende samtale efter behov. Ud af de svarpersoner var der kun to som henvendte sig til psykologen. En rundspørge blandt skolerne bekræftede yderligere, at der ikke havde været utilsigtede reaktioner blandt eleverne i forbindelse med undersøgelsen. I nærværende projekt indgår der en kombination af en kvalitativ vurdering af fritekstbesvarelser og en kvantitativ analyse af de bagvedliggende data om svarpersonernes levevilkår, livsstil, seksuelle erfaringer og oplevelser af fysiske og seksuelle overgreb. Deltagere Et tilfældigt landsrepræsentativt udvalg af skoler med 9. klasses elever blev udvalgt af Socialforskningsinstituttet og kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen. I alt 61 skoler angav at de ikke kunne afse tid til deltagelse, 78 skoler besvarede ikke henvendelsen og to skoler ønskede ikke at deltage pga. undersøgelsens karakter. De 183 deltagende skoler havde i alt elever i 9. klasser. På undersøgelsestidspunktet var 86% af eleverne tilstede i klassen og alle deltog i undersøgelsen. Årsagen til fraværet, 14%, er ikke kendt, men svarer i størrelse til det almindelige sygefravær inden for klassetrinet. 11

13 Hovedparten af de elever i undersøgelsen var 15 år, 73%, og 24% var 16 år, resten var 17 år. Der deltog drenge og piger. I alt 94% af de unge besvarede spørgsmålene om seksuelle erfaringer, og hovedparten også alle spørgsmål om fysisk vold mod dem selv, deres far og mor, og om konflikter i hjemmet. interviewpersonerne, hvorved dataindsamlingsmetoden bliver fuldstændig ensartet. Ved personlige interviews vil interviewere derimod være forskellige, hvad angår køn, alder og personlighed, hvorved der opstår større usikkerhed om, dels hvor meget de interviewede vil afsløre om sig selv til den pågældende interviewer, dels hvor sammenlignelige forudsætningerne for svarene er (Williams et al. 2000). Metodevalg I de seneste år er der udviklet flere forskellige programmer til computerbaseret selvinterviewing (CASI). Det er påvist, at metoden er velegnet til at vurdere sundheds- og risikoadfærd blandt unge (Helweg-Larsen et al. 2004; Watson et al. 2001). I slutningen af 1980erne blev metoden anvendt i en undersøgelse af selvmordsrisiko blandt unge hospitalspatienter, og de unge rapporterede, at de besvarede spørgsmålene mere ærligt end i et personligt interview (Levine et al. 1989). Der er en række indlysende fordele ved en computeradministreret interviewmetode. Spørgsmålene kan besvares i hver enkelt svarpersons eget tempo - computeren venter, indtil personen er parat til at trykke på computerknappen. Personen kan bruge tid på at overveje de spørgsmål, der kræver eftertanke og undlade at bruge mere tid end nødvendigt på de spørgsmål, der relativt let lader sig besvare. Computermetoden tilbyder anonymitet i langt højere grad, end det er muligt med personlige interviews. Individet kan føle sig mere fri til at besvare spørgsmål om følsomme private forhold, idet man ikke her har samme følelse af at afsløre socialt upassende eller pinlige egenskaber eller adfærdsformer. Metoden er desuden karakteriseret ved, at computeren fungerer nøjagtig på samme måde over for alle Den aktuelle undersøgelse blev gennemført ved brug af computere, der præsenterede spørgsmålene med tekst på skærmen og samtidig understøttede forståelsen gennem oplæsning af spørgsmålene i hovedtelefoner, der var forbundet med computeren. Hovedtelefonerne kan beskytte svarpersonen mod forstyrrelser udefra, idet stemmen i hovedtelefonen ofte skaber fornemmelsen af et lukket rum og en personliggjort interaktion mellem interviewpersonen og computeren (Lessler & O'Reilly 1997). Ud over en forbedring af den enkelte svarpersons forståelse af spørgsmålene indebærer metoden tillige en række andre fordele. Oplæsningen af spørgsmålet kan gentages, hvis det ønskes. Det kan øge kvaliteten af besvarelserne blandt personer med begrænsede læsefærdigheder. Undersøgelsens spørgsmål I undersøgelsen indgik der 8 temaer, personlige og familiemæssige baggrundsdata, sociale relationer, skolegang, fritidsaktiviteter, sundhedsadfærd, helbred og trivsel, inklusive spørgsmål om psykiske problemer, seksuelle erfaringer, herunder oplevelse af seksuelle overgreb og oplevet fysisk vold i og uden for familien og oplysninger om, hvorledes konflikter i familien tackles. Tabel 1 viser temaerne og spørgsmålene om baggrundsfaktorer. 12

14 Tabel 1. Undersøgelsens oplysninger om baggrundsfaktorer og trivsel Temaer Emner Eksempler på spørgsmål Den unge selv og familien Skolegang Fritid, sociale kontakter, belastende oplevelser Sundhedsvaner Helbred Alder, køn, fødeland, forældres fødeland, forældre samboende, samboende med andre voksne end forældre, søskende Skoleskift, årsag til skoleskift, lide at gå i skole, fagligt skoleniveau, samvær med skolekammerater, mobning Fritidsinteresser og job, samvær med kammerater, kontakt med familie ved problemer, belastende oplevelser det sidste år Tobaksrygning, alkoholindtag, motion, betydningen af ens egen indsats for et godt helbred Selvvurderet helbred, sygdom sidste 2 uger, psykiske problemer Hvem bor du med lige nu? (gerne flere svar): Bor med begge forældre Bor på skift med den ene og den anden forældre Bor med min mors nye mand/kæreste Er du nogensinde blevet mobbet i skolen? Hvor foregik mobningen typisk: I klassen, gymnastiksal, frikvarter, uden for skolen Hvor tit er du sammen med klassekammerater eller venner efter skoletid? Mere end 4 gange/uge 2-3 gange/uge 1 gang/uge aldrig/næsten aldrig Hvor ofte dyrker du hård motion? Hver dag Ikke dagligt, men mindst én gang/uge Mindre end én gang/uge Hvis du har været syg inden for de sidste 2 uger, hvor alvorlig var din sygdom? Indlagt på hospital Undersøgt af læge Behandlet med medicin Fravær fra skole Har du inden for det sidste år haft perioder på mindst to uger hvor du har: følt dig trist, melankolsk eller deprimeret næsten hver dag tabt interessen for de fleste ting, du normalt kan lide haft svært ved at falde i søvn om natten haft dårlig appetit eller madlede følt dig meget nervøs haft angstanfald haft mareridt følt at alting var uoverkommeligt Seksuelle overgreb blev belyst ud fra en bred vifte af spørgsmål, hvor det overordnede spørgsmål var om svarpersonen har haft seksuelle erfaringer inden 15-års alderen med en person, der er meget ældre end svarpersonen. Erfaringerne kan opdeles på handlinger uden fysisk kontakt, med fysisk kontakt men uden forsøg på eller gennemført samleje, og forsøgt eller fuldbyrdet samleje. Såfremt svarpersonen har haft sådanne erfaringer blev der efterfølgende spurgt ind til den mest alvorlige erfaring med oplysning om bl.a. egen alder ved første kontakt, den ældre persons/krænkerens alder og relation til barnet/den unge samt den unges egen vurdering dengang og nu af den pågældende erfaring i forhold til, om det oplevedes og opleves som et seksuelt overgreb eller ej. Spørgsmålene omfattede oplysninger om evt. trusler, voldsanvendelse og betaling i forbindelse med overgrebet, og om den unge følte at overgrebet havde haft betydning for forholdet til forældre, skole og kammerater. Det blev også oplyst, om overgrebet var forblevet en hemmelighed, eller om den unge havde talt med andre herom, evt. med politianmeldelse til følge. 13

15 I to åbne spørgsmål blev eleven bedt om at skrive sin egen mening om, hvad der er årsagen til at nogle børn bliver behandlet dårligt af voksne, og hvordan man kan undgå det. Dataanalyser Når eleven havde besvaret spørgsmålene, blev data automatisk indlæst i et regneark og derfra transformeret mhp. statistiske analyser. Fritekstbesvarelserne er kodet i forhold til forskellige kategorier af besvarelser, hvilket muliggør at analysere forskellige kategorier af udsagn i forhold til de øvrige data, og derved blandt andet belyse sammenhænge mellem svar og tidligere oplevelser af overgreb og sociale relationer. 14

16 Metodeovervejelser Når man søger at skaffe sig viden om virkningen af seksuelle overgreb, er der i princippet tre indfaldsvinkler, man kan benytte. Man kan søge at fremskaffe: personer, der har taget psykisk skade af overgrebene, samt være præget af erfaringer med de mere alvorlige tilfælde af seksuelle overgreb med deraf følgende psykologiske problemer. 1) Beretninger fra enkeltpersoner, der har været udsat for seksuelle overgreb 2) Opgørelser fra klinikker der behandler ofre for seksuelle overgreb 3) Repræsentative befolkningsundersøgelser, hvor et stort antal tilfældigt udvalgte personer besvarer spørgeskemaer om deres eventuelle seksuelle overgrebserfaringer. Alle tre metoder har deres fordele og ulemper: Beretninger fra enkeltpersoner, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan illustrere hvad de har været udsat for og belyse, hvorledes overgrebene har været med til at skade deres velbefindende, tilpasning og livskvalitet. Men beretningerne kan ikke bruges til at belyse forekomsten af seksuelle overgreb i befolkningen, eller hvorvidt personens oplevelser er typiske for seksuelle overgreb mod børn. Endvidere kan beretningen være påvirket af personens holdninger og værdier, når personen søger at finde mening i det, der er overgået hende/ham. Opgørelser fra klinikker, der behandler ofre for seksuelle overgreb kan sammenfatte hvad der er fælles for de klienter de møder i modsætning til den enkelte persons beretning om sit særlige tilfælde. Men de professionelle behandleres erfaringer kan være præget af, at de møder Repræsentative befolkningsundersøgelser af seksuelle overgreb kan belyse hyppigheden og arten af seksuelle overgreb i befolkningen og finde de faktorer, der adskiller de børn, som udsættes for overgreb, og dem der ikke udsættes for overgreb. Ligeledes kan sådanne undersøgelser belyse de psykiske konsekvenser på kort og langt sigt i relation til de overgreb, børnene har været udsat for, og børnenes øvrige opvækstbetingelser. Men undersøgelserne reducerer nødvendigvis det enkelte offers oplevelser til statistiske abstraktioner. Man er som regel nødt til at vælge en af disse tre undersøgelsesmetoder. De første to undersøgelsesmetoder kaldes ofte kvalitative, mens den sidste kaldes kvantitativ. Ofte opfattes de to metoder som hinandens modsætninger, hvilket ikke altid har været gavnligt. Kvalitative metoder foretrækkes af nogle med den begrundelse, at man derved får en mere dybtgående forståelse af det fænomen, der skal undersøges. Men da metoden ofte forudsætter langvarige og kostbare undersøgelser, må man af tidsmæssige og økonomiske årsager som regel nøjes med et lille antal interviewpersoner. Det er udmærket, hvis man som nævnt søger at opnå en forståelse af det fænomen, der skal undersøges, men ikke tilstrækkeligt, hvis man tillige ønsker at teste hypoteser, f.eks. hvilke faktorer, der øger risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb. 15

17 I undersøgelsen Unges Trivsel år 2002 blev den kvantitative metode valgt ud fra ønsket om en repræsentativ stikprøve, således at resultaterne af undersøgelsen kunne bruges til at belyse den aktuelle omfang og karakteren af seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark. Men samtidig gav undersøgelsesmetoden, som beskrevet, mulighed for at indsamle kvalitative data i form af frie besvarelser fra de unge. Foruden de på forhånd definerede svarkategorier var der, som nævnt, to åbne spørgsmål, hvor eleven blev bedt om at skrive sin egen mening om, hvad der er de vigtigste årsager til at nogle børn bliver behandlet dårligt af voksne, og hvordan beskyttes børn bedst mod overgreb og vold. Her dukkede en tom tekstside frem på skærmen, hvor der var (næsten) ubegrænsede muligheder for at skrive fritekst. Den eneste begrænsning var, at hele spørgeundersøgelsen skulle overstås inden for de 45 minutter, en skolelektion normalt varer. På denne måde blev undersøgelsen en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af et repræsentativt udsnit af unge i Danmark år Så vidt vides, er det den eneste undersøgelse af sin art, hvor disse to metoder er blevet kombineret på en så stor befolkningsgruppe. Formålet med de to relativt åbne spørgsmål var at søge viden om danske unges egen mening om og holdning til disse vigtige samfundsproblemer. Ordet var frit, og håbet var også, at de unge, der levede under vanskelige forhold, ville benytte sig af muligheden for anonymt at fortælle om eventuelle overgrebsoplevelser af den ene eller anden art. Et andet formål var at undersøge, om man kunne se et mønster i svarene. Spørgeskemametoden gav mulighed for at sammenholde fritekstbesvarelserne med oplysninger om svarpersonen, såsom køn, etnicitet, skoleoplevelser, eventuelle egne overgrebserfaringer m.v. Man kunne først og fremmest forestille sig, at eventuelle overgrebsoplevelser ville afspejle sig i besvarelserne, men på forskellig måde. Nogle ville måske ikke svare, fordi de stadig var overvældet af de ubehagelige oplevelser, andre ville måske netop benytte sig af lejligheden til anonymt at give udtryk for deres følelser over for det, de havde været igennem. Det store flertal af unge, som ikke har været udsat for seksuelle overgreb, ville til gengæld måske kunne bidrage med holdningstilkendegivelser og eventuelt konstruktive løsningsforslag. Inddelingen og analysen af fritekstbesvarelserne foregik på følgende måde: Undersøgelsens to forfattere læste og kategoriserede uafhængig af hinanden de knap fritekstbesvarelser af de to spørgsmål, altså i alt blev ca små fristile læst og kategoriseret. Bagefter blev de to forskellige kategoriseringer sammenlignet og justeret på baggrund af afklarende drøftelser. Den første kategori var selvfølgelig, om den unge har svaret eller ej. Manglende svar kunne eksempelvis bestå i, at feltet ikke var udfyldt, at vedkommende skriver ved ikke, eller - som en del havde gjort blot skrevet en lang række spørgsmålstegn. En del svarede, blot ikke på det stillede spørgsmål, eller de nøjedes med at tage afstand fra overgreb eller omvendt gav de udtryk for, at de accepterede vold mod børn. De egentlige besvarelser kunne derefter indledningsvis kategoriseres udfra, om ansvaret blev lagt på de voksne eller på børnene. Hvis ansvaret blev lagt på de voksne, kunne besvarelserne endvidere kategoriseres udfra, om der 16

18 blev søgt efter årsager til de voksnes adfærd eller ej. Og hvis ansvaret blev lagt på børnene, kunne man ligeledes inddele besvarelserne efter, hvad de unge mener kan virke provokerende eller udfordrende på de voksne. Endelig var der de besvarelser, hvor ansvaret blev ligeligt fordelt mellem forældrene og børnene, og de besvarelser, der anlagde et mere overordnet samfundsperspektiv på fænomenet, typisk at den sociale arv gør sig gældende på den ene eller anden måde. I det følgende vil besvarelserne dels blive beskrevet ud fra disse temaer, dels søgt analyseret ud fra hvem der svarer eller ikke svarer, og hvem der svarer hvad. Bagest i rapporten bringer vi et udvalg af de unges svar. 17

19 18

20 Resultater Hvem besvarer spørgsmålene? De fleste unge (82,2%) besvarede spørgsmålet om, hvorfor voksne behandler børn dårligt. Der var statistisk signifikant tendenser til at: - pigerne oftere svarede end drengene (83,6% mod 80,8%, p=0,004). - unge hvis mor er født i Danmark oftere svarer end unge hvis mor ikke er født i Danmark (83,0% mod 76,5%, p= 0,000 - unge der kan lide at gå i skole svarer oftere end unge der ikke så godt kan lide at gå i skole (virkeligt godt 84,5%, godt 83,0%, nogenlunde 80,4%, ikke så godt 79,6%, p=0,001) - unge der synes de klarer sig godt fagligt i skolen svarer oftere end unge der ikke synes de klarer sig så godt i skolen (virkeligt godt 86,8%, godt 83,3%, nogenlunde 79,0%, ikke så godt 72,9%, p=0,000) - unge der angiver at de nogensinde er blevet mobbet i skolen svarer oftere end unge der angiver at de aldrig er blev et mobbet i skolen (84,9% mod 82,5%, p=0,004) - unge der svarer ja eller måske til at man kan gøre noget for sit eget helbred svarer oftere end unge der svarer nej eller ved ikke til spørgsmålet (82,5% mod 65,1%, p=0,000) - unge der har været udsat for kritik og/eller vold fra forældrenes side svarer oftere end unge, der ikke har oplevet dette (86,8% mod 77,1%, p=0,000) - unge der svarer ja eller måske til at de har været udsat for seksuelle overgreb, svarer oftere end unge, der ikke mener de har været udsat for seksuelle overgreb (90.3% mod 83,7% p=0,023) - unge der oplever sig meget ængstelige og triste, svarer oftere end unge, der oplever dette i mindre grad på spørgsmålene; 85,3% mod 82,4%, p=0,013) - unge der har oplevet mere end to traumatiske begivenheder inden for det sidste år, (svarende til 13,8%) svarer oftere end unge, der ikke har oplevet så mange traumatiske begivenheder (85,7% mod 81,7% p=0,004). 19

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt 6.000 elever i 9. klasse

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Unges Trivsel År 2002

Unges Trivsel År 2002 Unges Trivsel År 2002 EN UNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ SEKSUELLE OVERGREB i BARNDOMMEN KARIN HELWEG-LARSEN HELMER BØVING LARSEN FORORD 3 Unges Trivsel År 2002 Karin Helweg-Larsen Helmer Bøving Larsen Copyright

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives.

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Elevernes psykiske undervisningsmiljø Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø:

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere