Borgere i virksomhedssamfundet. Indledning. Ann Westenholz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgere i virksomhedssamfundet. Indledning. Ann Westenholz"

Transkript

1 Tidsskrift for arbejdsliv nr. 3, 1999, s Ann Westenholz Borgere i virksomhedssamfundet Tiltrædelsesforelæsning om i 'Participative ledelsesformer og strategiprocesser', 12. marts 1999, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København. I forelæsningen argumenterer Ann Westenholz for, at udviklingen af medarbejdernes deltagelse i ledelsen af det danske arbejdsliv er en kompleks proces, hvor tre forskellige spor er blevet dannet på forskellige tidspunkter i det 20. århundrede. De tre spor, som alle eksisterer i dag, er kollektive forhandlinger, med-ledelse og sam-organisering. Denne udvikling har hun analyseret ved hjælp af forskellige teorier, som meningsfyldt kan inddeles i to hovedperspektiver: et realist og et social konstruktivistisk perspektiv. Indledning Når jeg fortæller, at jeg har fået et forskningsprofessorat inden for området Participative ledelsesformer og strategiprocesser lyder det ofte: Hvad handler det om? og jeg har for vane at svare: Det har noget med demokrati på arbejdspladsen at gøre. Det lyder straks mere velkendt, men samtidig er det forbundet med den hage, at velkendte budskaber ofte sættes i bås i forhold til spørgerens måde at opfatte virkeligheden på. Nogle reagerer f.eks. ved at spørge, om det ikke var sådan noget man talte om i 70 erne, men som er gået af mode i vore nyliberale tider, hvor individualiseringen er i højsædet. Andre spørger til, om forskningsområdet dækker det samme som begrebet empowerment - et managementværktøj, der skal sikre, at medarbejderne knyttes til virksomheden og motiveres til at yde deres bedste. Og endnu andre udviser en vis fortørnelse over, at jeg benytter en politologisk metafor på et emne inden for erhvervsøkonomien. Deres fortørnelse bygger på, at de mener, jeg herved sammenblander analyserne af demokratiske samfund og erhvervsvirksomheder, som de mener er styret af vidt forskellige institutionelle logikker. Jeg er ikke begejstret for nogle af disse reaktioner, som enten sætter spørgsmålstegn ved aktualiteten af det genstandsområde, som jeg mener er interessant at beskæftige sig med, eller ved de teorier, jeg benytter mig af til at forstå udviklingen af medarbejdernes deltagelse i ledelsen af virksomhederne i Danmark. Derfor er der god grund til at forsøge at præcisere, hvad jeg lægger i dette forskningsområde. Det vil jeg gøre ved først at fortælle om udviklingstendenser i medarbejdernes deltagelsen i ledelsen af arbejdslivet i Danmark op gennem dette århundrede. Derefter vil jeg komme ind på to teoretiske paradigmer, der bliver anvendt til at forstå udviklingen med. 1

2 Udviklingstendenser i medarbejdernes deltagelse i ledelsen af danske virksomheder Udvikling af medarbejderes deltagelse i ledelsen af det danske arbejdsliv er en kompleks proces, hvor tre forskellige spor er blevet dannet på forskellige tidspunkter gennem det 20. århundrede. Inden for hvert spor er der på forskellig vis sket en modificering og omtolkning af de ledelsesroller, som den enkelte medarbejder og arbejdsgiver spiller i arbejdslivet. Dagens arbejdsliv kan derfor ikke alene beskrives som et traditionelt arbejdsmarked, hvor arbejdere og arbejdsgivere henholdsvis sælger og køber arbejdskraft, og hvor arbejdsgivere har retten til at lede og fordele arbejdet. Arbejdslivet må også beskrives ved hjælp af bl.a. tre spor, der sætter scenen for medarbejderes og lederes gensidige roller i ledelsen af arbejdslivet. De tre spor også kaldet systemer er : kollektive forhandlinger (collective bargaing) med-ledelse (co-management) sam-organisering Første spor: et kollektivt forhandlingssystem Organiseringen af den danske arbejderbevægelse går tilbage til 1870 erne og skete først og fremmest gennem strejker. Frem mod århundredeskiftet skete der en centralisering af arbejderbevægelsen, og fagforbundene blev etableret som et svar på arbejdsgivernes omfattende lockouter. Efter en lang og bitter arbejdskonflikt indgik arbejdsmarkedets parter inden for jernindustrien det såkaldte September forlig i 1899, hvor de accepterede hinanden som legitime forhandlingsparter. Forliget stadfæstede arbejdernes organisationsret, og arbejderne blev gennem deres organisationer garanteret indflydelse på løn- og arbejdsvilkår. Samtidig blev arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet på virksomhederne stadfæstet. Strejkerne, lockouterne og Septemberforliget ændrede ikke grundlæggende på lønarbejderens rolle som sælgere af arbejdskraft og arbejdsgiverens rolle som køber heraf, men magtrelationen mellem de to roller blev dog modificeret gennem etableringen af kollektive aktører for hhv. lønarbejdere og arbejdsgivere. Siden 2. verdenskrig er udviklingen i det danske forhandlingssystem gået i retning af stadig større vægt på decentrale forhandlinger i den enkelte virksomhed mellem tillidsmænd og ledelse (som supplement til de centrale forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger). Samtidig er flere emner blevet inddraget i forhandlingerne. Der eksisterer dog ikke nøjagtige opgørelser over dette. Forhandlingssystemet er, selv om det er gammelt, fortsat et væsentligt spor i det danske arbejdsmarked. Således er to ud af tre medarbejdere ansat i virksomheder (private og offentlige), hvor forhandlingssystemet fungerer. Andet spor: med-ledelsessystem Forestillingen om, at medarbejderne deltager i ledelsen af virksomheden går tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor dele af den danske arbejderbevægelse blev inspireret af den internationale arbejderbevægelses navne som Lasalle og Louis Blanc. Ideen slog dog ikke igennem den- 2

3 gang, men den fik en renæssance omkring 1. verdenskrig, hvor først englænderne og siden tyskerne udviklede den. I Danmark fremsatte Socialdemokratiet forslag om at oprette samarbejdsudvalg, men det blev afvist af højrefløjen i Rigsdagen. Først efter 2. verdenskrig slog ideen igennem, idet arbejdsmarkedets parter blev enige om inden for deres område at indgå en aftale om etablering af samarbejdsudvalg i først omgang kun på det private område, men aftalen kom nogle år senere til også at gælde inden for det offentlige. Aftalerne indeholder en sondring mellem medindflydelse og medbestemmelse. Medindflydelse indebærer, at ledelsen giver samarbejdsudvalget gode muligheder for at udveksle synspunkter og forslag, der herefter indgår i grundlaget for ledelsens beslutninger. At være medbestemmende forudsætter derimod en forpligtelse for begge parter til at stræbe efter at nå til enighed, ligesom enighed om principperne medfører et medansvar for både ledelsen og tillidsrepræsentanterne, der forpligter sig til at sørge for, at de aftalte principper bliver anvendt i konkrete tilfælde. Ifølge de sidste opgørelser er der samarbejdsudvalg på ca. 85% af de virksomheder, der ifølge aftalen kan oprette sådanne udvalg. I 1974 fik vi i Danmark yderligere en lov om medarbejderrepræsentation i selskabers bestyrelse. Ud over at det er bemærkelsesværdigt, at ordningen blev etableret ved lov og ikke gennem en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, som der har været tradition for i Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at loven nu omfatter alle virksomheder i Danmark over en vis størrelse (50 medarbejdere i perioden Fra 1989 er grænsen sat ned til 35 medarbejdere) og ikke kun de virksomheder, der har overenskomst. Det er også bemærkelsesværdigt, at det er medarbejderne på alle virksomheder (over en vis størrelse) og ikke kun medarbejderne på virksomheder med en overenskomst der tager stilling til, hvorvidt de vil have repræsentanter i virksomhedens bestyrelse. Og det er samtlige medarbejdere på virksomheden uanset om de er organiserede eller ej - der kan vælge repræsentanter til bestyrelsen, og de er alle valgbare. Dvs. at linjen til de organiserede parter på arbejdsmarkedet formelt set er klippet over. I dag er ca. 60% medarbejderne ansat i virksomheder, der har medarbejdervalgte i bestyrelsen. Tredje spor: sam-organisering I den sidste del af det tyvende århundrede er det blevet langt vanskeligere at lede en virksomhed ved hjælp af hierarkiske former, bl.a. på grund af udvikling af videnstunge produkter, hvor viden bliver udviklet konkret blandt medarbejderne, når de uformelt kontakter hinanden for at løse nye problemer, som de ikke kan finde løsningen på i lærebøgerne. Lederne i sådanne produktioner er ikke dem, der først får færden af noget nyt, og de kan derfor ikke styre efter gamle metoder, men må, for at virksomheden kan lære, åbne op for, at medarbejderne bliver involveret i de processer, hvor viden konstrueres. En amerikansk kollega Barley (1998) kalder disse for communities of practice. Det er karakteristisk, at denne form for viden, der skabes under stor usikkerhed, bliver konkret og ikke abstrakt; kontekstuel og ikke universel. Etableringen af de delvist selvstyrende arbejdsgrupper i jernindustrien, som fandt sted i begyndelsen af 1970 erne, ser jeg som nogle første spæde tegn på dannelsen af sådanne communities of practice i Danmark. Siden har disse spæde tegn spredt sig til andre job- og virksomhedstyper. Det interessante er imidlertid, at der er tendens til mere markante dannelser af communities of practice, hvor eksperter temporært kontakter hinanden og mobiliserer netværk uafhængig af den virksomhed, hvori de formelt er ansat. En sådan udvikling vil umiddelbart skabe et dilemma for virksomheden. På den ene side vil virksomheden være interesseret i, at de enkelte medarbejdere 3

4 udvikler viden om nye produkter, på den anden side vil virksomheden ikke være interesseret i, at dens medarbejdere lækker informationer til konkurrerende virksomheder. Barley diskuterer desuden nogle andre væsentlige taget-for-givet antagelser om arbejdslivet, som han ikke mener, har hold i de udviklingstendenser, vi står over for. Han argumenterer for, at de forestillinger, vi hidtil har haft med hensyn til tid og sted for arbejdet, er under forandring. Således er skellet mellem arbejdstid og fritid ikke længere så skarpt i mange jobs. Udviskningen af den skarpe forskel mellem de to 'tider' skyldes også, at den fysiske placering ikke længere afgrænser arbejdspladsen, som den gjorde tidligere. IT har bl.a. betydet, at man kan sidde hjemme ved computeren og koble sig op til folk, der arbejder på den anden side af jorden. Antallet af virtuelle medarbejdere må antages at stige i de kommende år. Dette skyldes ikke alene IT, men også en markant outsourcing fra virksomheder af arbejdskraften. I stedet for at ansætte folk laver virksomheder midlertidige kontrakter med dem. Antallet af 'løsarbejdere' er i stigning. De må fortløbende etablere og skabe netværk for at overleve. Der er også en stigende tendens til, at man ikke er ansat så mange år i samme virksomhed, som man tidligere var. I Silicon Valley i Californien skifter ingeniørerne arbejdsgiver hvert andet år i snit. Vi kan kalde sådanne arbejdere for 'zappere' mellem virksomhederne eller en form for nomader. Hvorvidt disse nye udviklingstendenser med rimelighed kan beskrives inden for samme spor er et empirisk spørgsmål, som ikke kan afgøres på nuværende tidspunkt. Det, der synes at være fælles for dem, er, at det enkelte menneske i stigende grad kommer til at indgå i midlertidige og spredte arbejdsfællesskaber. Når jeg har kaldt dette tredje spor for sam-organisering skyldes det, at organisationen eller virksomheden ikke længere kan tages som en given ramme, der styrer produktionen. I stedet for sker der en fortløbende organisering, hvor mennesker skaber og indgår i nye produktionsfællesskaber. Om og hvordan dette kan foregå på demokratisk vis, må fremtiden vise. De tre spor eksisterer alle i Danmark i dag Jeg har bevidst benyttet begrebet spor og ikke faser til at beskrive udviklingstendenser i medarbejdernes deltagelse i ledelsen af virksomhederne. Begrebet fase får én til at tænke på, at noget bliver skabt og afviklet igen. Hvis der er tale om en fase, så har fænomenet selvsagt haft sin periode. Sådan mener jeg ikke, det forholder sig med de tre spor i arbejdslivet. Selv om de er født på forskellige tidspunkter i det 19. og 20. århundrede betyder det ikke, at det ældste kollektive forhandlingssystem nødvendigvis er forældet, eller at med-ledelsessystemet er ved at blive det. Men deres betydning og vægt i det samlede billede af reguleringen af arbejdslivet har ændret sig. Som institutioner er de robuste i den forstand, at de på hver deres måde forsøger at tilpasse sig udfordringer i arbejdslivet, der groft kan karakteriseres ved ny teknologi og globaliseringstendenser. For det kollektive forhandlingssystem har det betydet en mere decentraliseret struktur, hvor tillidsmændene ude på virksomhederne er kommet til at spille en stigende rolle, samtidig med at deres rolle har ændret sig fra mere klassisk interessevaretagelse til i dag at skulle medvirke til definitionen af nye problemer. For med-ledelsessystemet betyder det, at de medarbejdervalgte i bestyrelsen har været inde i en proces, hvor de i dag ikke kun er med til at udnytte virksomhedens muligheder på markedet, men også til at udforske dem. Jeg vil ikke her komme nærmere ind på, hvordan de tre spor er flettet ind i hinanden, og hvordan den enkelte medarbejders dagligdag er flettet ind i de tre spor. 4

5 Teoretiske paradigmer til forståelse af udviklingstendenserne Jeg vil nu gå over til den anden del af forelæsningen, hvor jeg vil komme ind på to teoretiske paradigmer, som anvendes af forskere og praktikere til at forstå de udviklingstendenser, jeg kort har skitseret i det forrige. Der er udviklet mange teorier om medarbejdernes deltagelse i ledelsen af arbejdslivet, men de kan meningsfuldt inddeles i to hovedtyper, idet der bag alle teorierne ligger to forskellige sæt af grundlæggende antagelser om den sociale virkeligheds beskaffenhed og om hvilken logik, der ligger til grund for social adfærd. Realist perspektiv Social konstruktivistisk perspektiv Realist perspektiv Forskere, som anvender et realist perspektiv i deres analyser, har en a priori antagelse om, at det er muligt at foretage en klar analytisk adskillelse mellem det enkelte menneskes subjektive opfattelse af virkeligheden og den objektive virkelighed. Ligeledes forestiller man sig, at det enkelte menneske er en velafgrænset enhed, der har en kerne - en identitet og interesser - som kan tages for naturgivne. Menneskets omgivelser tages også for givne som en objektiv størrelse. I forskersprog kaldes sådanne naturgivne fænomener for eksogene variable: forskerne mener ikke, det er nødvendigt at beskæftige sig med objektiviteten af sådanne variable. Den menneskelige adfærd og de sociale institutioner ses som et resultat af individuel og kollektiv interessevaretagelse og politiske kampe mellem interessegrupper og der er bl.a. udviklet forskellige varianter af rational choice- og spil-teorier såvel som politiske teorier til at begribe denne form for adfærd, der grundlæggende forstås som udtryk for, at social adfærd følger en instrumentel, rationel logik. Når man i forskningen af arbejdslivet anvender et realist perspektiv, så argumenterer forskeren f.eks. for, at arbejdsmarkedets parter er institutioner, som er etableret for at varetage medlemmernes interesser. I takt med at medlemmernes behov og omgivelserne ændrer sig, er det også nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter ændrer sig for effektivt at varetage medlemmernes interesser på nye måder. Således kan man f.eks. argumentere for, at det er nødvendigt at decentralisere beslutningerne til tillidsmændene og lederne på de enkelte virksomheder som følge af erhvervsvilkårene, der i dag antages at være mere turbulente og komplekse end tidligere. Inden for et realist perspektiv ser man også medarbejdernes stigende orientering mod den virksomhed, hvor de er ansat, som et udtryk for, at den enkelte medarbejder i stigende omfang er afhængig af virksomhedens ressourcer til at tilfredsstille sine interesser - nogle interesser som med industrialiseringens og velfærdsstatens udvikling i stigende grad ikke længere alene menes at være funderet i materielle behov, men også i behov for socialt samvær og selvrealiserende opgaver. Den tættere tilknytning til virksomheden bliver således forstået som en instrumentel og rationel kobling, hvor det kan betale sig for medarbejderen og også for virksomheden - lokalt at bytte ydelser. 5

6 Og endelig analyseres de nye spredte og midlertidige arbejdsfællesskaber som en byttehandel mellem individer, der fortløbende indgår midlertidige kontrakter med hinanden ud fra, hvad der kan betale sig for individet. Jeg kunne nævne mange andre analyser af udviklingen af medarbejdernes deltagelse i ledelsen af arbejdslivet, der alle henter deres grundlæggende forklaringskraft i et realistisk perspektiv, men det vil jeg her lade ligge, idet den dagsorden, jeg ønsker at sætte for forskningsprofessoratet, henter sin forklaringskraft inden for det andet teoretiske paradigme det social konstruktivistiske. Social konstruktivistisk paradigme Forskere, som arbejder inden for et social konstruktivistisk paradigme, har en grundlæggende antagelse om, at social adfærd og de valg, som mennesker træffer, er indlejret i den sociale kontekst, hvori de befinder sig eller sagt på en anden måde, så foregår der fortløbende en social konstruktion af virkeligheden, hvor mennesker i fællesskab giver mening til det, der sker med dem og omkring dem, og hvor de gennem denne meningsskabelse sætter dagsordenen for den sociale virkelighed. Det foregår gennem social konstruktion af kognitive begreber, typificeringer og sammenhænge mellem forskellige fænomener, som man antager eksisterer. Hvor en forsker, som anvender et realist paradigme, antager at social adfærd kan forstås ved hjælp af en instrumentel, rationel logik, så vil en forsker, der anvender et social konstruktivistisk paradigme, gå ud fra, at social adfærd først og fremmest må forstås som meningsfuld. Mennesker følger og skaber en meningslogik. Inden for det social konstruktivistiske paradigme er der gennem flere år blevet arbejdet med forskellige kontroverser, hvor jeg især vil pege på to. Den ene drejer sig om, hvorvidt den menneskelige adfærd alene må forstås som et socialt bestemt fænomen, hvor menneskets adfærd kan sammenlignes med en marionet eller en rollespiller, hvor replikkerne og adfærden er bestemt af det sociale - eller om der også er plads til, at rollespilleren har en betydning i udviklingen af de sociale konstruktioner. Spørgsmålet er, om der findes en slags aktør i et social konstruktivistisk paradigme. Den anden kontrovers drejer sig om, hvorvidt sociale konstruktioner skabes på makro niveauet eller på mikro niveauet. Inden for ny-institutionel teori har der været en tendens til at mene, at sociale konstruktioner var et makro-fænomen, hvor forskellige koncepter f.eks. en idé om en bestemt ledelsesforms hensigtsmæssighed spredte sig fra samfundet til enkeltvirksomheder og enkeltpersoner gennem isomorfe processer, bl.a. ved at man efterlignede hinanden. Alternativt hertil har andre argumenteret for, at sociale konstruktioner finder sted på mikroniveauet i forhandlinger mellem enkeltpersoner, og herfra spreder det sig til hele samfundet. Denne kontrovers omtales også sommetider som et spørgsmål, om udvikling foregår ved hjælp af top-down eller bottom-up processer. Når man omtaler dette som kontroverser, skyldes det, at der har været tendens til at se dem som teoretiske modsætninger: enten styres adfærd af strukturer eller af aktører enten styres adfærd af makroniveauet eller af mikroniveauet. Hvad jeg vil argumenterer for er, at det er hensigtsmæssigt at opløse modsætningsforestillingerne, hvilket jeg vil illustrere ved hjælp af et eksempel hentet fra den forskning, jeg sammen med min kollega Søren Christensen - har været in- 6

7 volveret i de sidste tre-fire år, som handler om, hvordan medarbejdervalgte i virksomhedens bestyrelse socialt konstrueres og handler som borgere i virksomhedssamfundet. Når jeg omtaler medarbejdervalgte som 'borgere i virksomhedssamfundet' refererer jeg til, at de identificerer sig med virksomhedens langsigtede overlevelse. De henter deres identitet som 'ansat i virksomheden', og de mener at medarbejdernes interesser er knyttet til, at de beskæftiger sig med trusler og muligheder i virksomhedens markedssituation. At medarbejdervalgte er blevet 'borgere i virksomhedssamfundet' betyder ikke, at de har opgivet at repræsenterer medarbejdernes interesser i bestyrelsen, men betydningen af interesserne har ændret sig, hvilket jeg kommer tilbage til om lidt. For at illustrere dette borgerbegreb vil jeg citerer to medarbejdervalgte. Den ene siger: Jeg brænder for den her virksomhed. Jeg vil så gerne have, at den skal klare det hele. Så vil man ligesom gerne være med, hvor det sker. og den anden fortæller: Min rolle i bestyrelsen er klart at drive den her virksomhed og bevare de her arbejdspladser. Det er meget overordnet. Jeg har været med i sager, hvor det er kommet til at koste folk en ansættelse. Men det mener jeg egentlig, at man er nødt til en gang imellem. Man er nødt til at skulle tåle at få fingrene ned i snavset for at få lov til at være med til at tage de beslutninger og det ansvar, der hører med. Man kan godt blive mødt med kritik af kollegerne, indtil de får forklaringen på, at det kan jo ikke nytte noget, at jeg sidder her og kæmper for at bevare en medarbejder, hvis det betyder, at der er 275, der bliver arbejdsløse. Det forstår de godt. Medarbejdervalgte i bestyrelsen kan ikke uden videre betragtes som naturgivne borgere i virksomheden. Ej heller kan en medarbejdervalgt naturgivent betragtes som en fagforeningsaktør. I stedet for argumenterer jeg for, at medarbejdervalgtes identitet dannes i en social konstruktionsproces, hvor de på den ene side tilskrives betydning som borgere i virksomheden af deres omgivelser samtidig med, at de begynder at agere som virksomhedsaktører og tilskriver sig selv en sådan betydning. Sociale konstruktionsprocesser er politiske, idet der blandt deltagerne foregår kampe om, hvordan man skal forstå, hvilken identitet individet bør tilskrives. I sådanne kampe trækker deltagerne ofte på forskellige institutionelle logikker (kognitive strukturer/referencerammer), som de anvender på situationen for at konkretisere den, og kampen kommer til at stå om, hvilken institutionel logik, som er gældende og passende som den naturlige beskrivelse af virkeligheden. Disse politiske kampe foregår på mange forskellige niveauer i samfundet niveauer der ofte er sammenflettede, idet de påvirker hinanden. I de analyser, vi har foretaget, peges på især to institutionelle logikker, som har haft betydning for den historiske udvikling af medarbejdervalgte som 'borgere i virksomheden'. Den ene er en kapitalisme logik, som bl.a. består i en praksis og en virkelighedsopfattelse af, at ledelsesretten legitimt ligger hos ejerne af virksomheden og deres ansatte ledelse. Den anden er en demokrati logik, der bl.a. består i en praksis og en virkelighedsopfattelse af, at de, der deltager i virksom- 7

8 hedens produktion - dvs. også medarbejderne - legitimt har ret til at deltage i ledelsen af virksomheden. Står et individ fast forankret i f.eks. kapitalisme logikken, vil anvendelsen af en demokrati logik på ledelsesretten i virksomheden opleves som naturstridig og ufornuftig, og individet vil sætte sig imod denne anvendelse ikke fordi det strider mod individets interesser, men fordi det strider mod, hvad individet mener er en naturlig, rigtig og meningsfuld forståelse af virkeligheden. Figur 1: Social konstruktivistisk analyse af medarbejdervalgte som borgere i virksomheden Institutionelle Aktører: Makro Kapitalisme logik og demokrati logik Mikro International National Arbejdsmarkedsparter Virksomhed Bestyrelse De politiske processer og kampe om, hvilken af disse to institutionelle logikker, der skal gælde for ledelsesretten i virksomhederne, har udspillet sig på mange sammenflettede niveauer nationalt såvel som internationalt. Når vi i dag kan identificere medarbejdervalgte, hvis identitet kan beskrives som 'borgere i virksomheden' er det således et fænomen, hvis fremvækst er et resultat af et samspil af politiske processer på mange niveauer mellem mennesker, der abonnerer på henholdsvis en kapitalisme og en demokrati logik. For det første kan de politiske processer identificeres på den internationale scene, hvor Danmark historisk har ligget i krydsfeltet mellem en angelsaksisk bevægelse, som er bærer af en kapitalisme logik og en centraleuropæisk, der i højere grad er bærer af en demokrati logik. Spændingerne mellem de to logikker præger også EU i dag. På den nationale scene har aktører på forskellig vis trukket på de strømninger, som er kommet fra udlandet, i de politiske processer, som har fundet sted internt i Danmark. De politiske processer i Danmark er dernæst foregået i forbindelse med love og aftalers indgåelse, hvor Folketingets (rigsdagens) partier og arbejdsmarkedsparter har kæmpet om, hvilken logik det var naturligt at anvende, og hvilken som var naturstridig. Her har vi hæftet os ved, at arbejdsmarkedets parter - uanset hvem der er tale om historisk er spundet ind i en kapitalisme logik, som følge af indholdet af Septemberforliget fra 1899, som tildeler ledelsesretten til kapitalejerne. Derfor har arbejdsmarkedets parter haft svært ved at få en aftale igennem, der bygger 8

9 på en demokrati logik. Det har betydet, at Folketinget er blevet brugt til at fremme en demokratisering af arbejdslivet i form af loven om medarbejdervalgte til virksomhedernes bestyrelse. I forbindelse med lovens vedtagelse ser vi i Folketinget også politiske processer udspille sig, som paradoksalt nok forløber på den måde, at højrefløjen, som traditionelt betragter virksomheder ud fra en kapitalisme logik, lader sig overtale til at gå ind for loven. Det sker ifølge vores fortolkning ikke fordi højrefløjen kan se sin interesse i det, men fordi Danmark netop var indtrådt i EF, hvilket højrefløjen havde været stærk fortaler for. Og i EF havde man i flere lande noget, der lignede loven. Så det var vanskeligt at tale imod en sådan vedtagelse i hvert fald med det argument, at det var naturstridigt. For det tredje er der foregået politiske processer internt i fagbevægelsen i forbindelse med udmøntningen af love og aftaler og i udformningen af de kurser, som fagbevægelsen har udviklet til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Fagbevægelsen har i dette arbejde stået over for en ny udfordring med bl.a. udformningen af kursernes indhold, og man har her set sig rundt i Danmark for at finde folk, der kunne komme med bidrag. Inspiration har man bl.a. hentet på handelshøjskoler, hvilket har medført en import af strategisk tænkning i kurserne. For det fjerde har virksomhederne været skueplads for politiske processer, hvor medarbejderne efter at loven blev vedtaget har skullet tage stilling til, om de synes det er meningsfyldt at vælge repræsentanter til bestyrelsen. Modstanden mod at anvende en demokrati logik til at forstå, hvad det vil sige at lede en virksomhed på fornuftig vis, er ikke kun kommet fra nogle virksomhedsledere, men også fra nogle medarbejdere, som ikke har fundet det naturligt, at de skal være med til at lede arbejdet. Og forsvaret for at anvende en demokrati logik er ikke kun kommet fra en del af medarbejderne, men også fra en del virksomhedsejere/ledere. Og for det femte er der i forbindelse med konkrete beslutninger i bestyrelsen foregået politiske processer mellem virksomhedsledere og medarbejdervalgte om, hvilken betydning de medarbejdervalgte har som beslutningstagere. I disse processer vil man kunne finde fortalere for en kapitalisme logik både hos virksomhedslederne og de medarbejdervalgte, lige såvel som der kan findes fortalere for en demokrati logik hos begge grupper. Det er på dette niveau, at vi konkret kan observere den sociale konstruktion af medarbejdervalgte som 'borgere i virksomhedssamfundet', hvor de tildeles betydning af de andre beslutningstagere, og hvor de træder i karakter som virksomhedsstrategiske aktører. På dette konkrete plan er de medarbejdervalgte sammen med kapitalens repræsentanter i stigende grad gennem de sidste år blevet involveret i store strategiske beslutninger, der er karakteriseret af kontekstuel usikkerhed og flertydighed. Det væsentligste beslutningsproblem for bestyrelsen i sådanne situationer er ikke, at der er mangel på informationer. Problemet består snarere i, at der er for mange informationer til rådighed, og at de kan stykkes sammen på mange forskellige måder (scenarier kaldes det også). Der er derfor ikke så meget brug for flere informationer og rationelle beslutningsprocedurer, hvor bestyrelsen forøger at aflæse virkeligheden. Hvad der er brug for er, at bestyrelsen skaber én virkelighedsforståelse. Det gør den ved at danne et meningsfyldt mønster, som den så er villig til at kæmpe for bliver realiseret. Når den har succes, er den i stand til at begejstre virksomhedens interessenter på en sådan måde, at de er villige til at slutte om omkring det skabte virkelighedsbillede. Sådanne processer kaldes på engelsk for enactment, og det vil jeg bruge her, da vi ikke har et godt ord på dansk for disse processer. Først når bestyrelsen har besluttet sig til, hvordan virkeligheden ser ud, kan medlem- 9

10 merne igen montere deres forskellige interesser på en meningsfuld måde, idet de nu kan forsøge at konkretisere, hvilke konsekvenser en beslutning vil have for deres interesser. Hvad jeg her argumenterer for er, at bestyrelsen i stigende grad gennem de sidste år er blevet tildelt en rolle i ledelsen af virksomhederne, som går ud på at skabe virkeligheden, og at dens succes med dette forehavende afhænger af, at den optræder som én samlet enhed. Der ligger således et institutionelt pres på kapitalens repræsentanter til at tildele de medarbejdervalgte en rolle som ligeværdige parter i denne skabelsesproces, samtidig med, at der ligger et institutionelt pres på de medarbejdervalgte til at gå med ind i disse skabelsesprocesser, hvor traditionelle rationelle interessevaretagelsesprocedurer ikke slår til. Når sådanne konkrete processer lykkes, afvikles kapitalisme logikken, og demokrati logikken, kommer til at præge arbejdet i bestyrelsen. Som afslutning på denne analyse, vil jeg gerne understrege, at når medarbejdervalgte i stigende udstrækning konstrueres som 'borgere i virksomhedssamfundet' på basis af en demokrati logik, så betyder det samtidig, at de medarbejdervalgte orienterer sig mod at anvende en markeds logik, når de forsøger at forstå virksomhedens relationer til omgivelserne: De konstrueres socialt som borgere i virksomheden gennem en demokrati logik, men som borgere er de socialt med til at konstruere virkeligheden ud fra en markeds logik. Afslutning I forelæsningen har jeg tegnet et billede at forskningsområdet Participative ledelsesformer og strategiprocesser, der kan illustreres ved hjælp af denne oversigt. Figur 2: Oversigt over forskningsområdet Participative ledelsesformer og strategiprocesser Tre spor vedrørende medarbejderdeltagelse i ledelsen af arbejdslivet Teorietiske paradigmer Kollektive forhandlinger Med-ledelse Sam-organisering Realist byttehandel mellem lønarbejdere og arbejdsgivere byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed byttehandel mellem individer Social konstruktivist 'medlem af fagforening og arbejdsgiverforening' 'borger i virksomheden' 'medlem af communities of practice' 10

11 Vi ser her de tre spor for medarbejderdeltagelse i ledelsen af arbejdslivet, som er dannet på forskellige tidspunkter gennem dette århundrede. Alle tre spor spiller en rolle for ledelsen af danske virksomheder i dag, og der ligger inden for alle tre og især i grænsefladerne mellem dem spændende forskningsproblemer, som venter på at blive udfoldet. På den lodrette akse har vi de to teoretiske paradigmer, som benyttes til at forstå de tre spor og grænsefladerne imellem dem. Realist paradigmet er nok det, der hidtil har været anvendt mest flittigt af forskere, men der er efter min mening en tendens til, at det social konstruktivistiske paradigme er ved at vinde frem. I sådanne brydningsperioder kan der internt i forskerverdenen opstå kampe om, hvilket paradigme som er bedst. Med den viden vi har i dag, vil jeg anbefale en pluralistisk tilgang til brydningerne, hvor begge paradigmer får mulighed for at videreudvikle sig. For mit eget vedkommende har min forskning hidtil været koncentreret i med-ledelses sporet, og inden for det har jeg i stigende grad forsøgt at anvende og udvikle det social konstruktivistiske paradigme. Det sidste vil jeg fortsætte med de næste tre år, men jeg kommer antageligt til at lægge større vægt på at studere det tredje spor, dvs. forsøge at forstå, hvordan medlemmer af praktiske arbejdsfællesskaber dannes, og hvordan de sam-organiserer med hinanden. Litteratur, som har inspireret: Barley, Stephen R. & Kunda, Gideon (1998): Bringing Work Back In. Paper presented at the SCANCOR Conference Future of Organizations, Stanford, USA, September. Christensen, Søren og Kreiner, Kristian (1991): Projektledelse i løst koblede systemer, - ledelse og læring i en ufuldkommen verden. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Christensen, Søren og Westenholz, Ann (red.) 1999: Medarbejdervalgte i danske virksomheder fra lønarbejder til borger i virksomhedssamfundet, København, Handelshøjskolens Forlag. Dimaggio, Paul J. & Powell, Walter W. (1991): The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality, i Walter W. Powell & Paul J. DiMaggio (eds.) The New Institutionalism in Organizational Analysis,Chicago, The University of Chicago Press. Friedland, Roger & Alford, Robert R. (1991): Bringing Society Back In: Symbols, Practices, and Institutional Contradictions, i Walter W. Powell & Paul J. DiMaggio (eds.)the New Institutionalism in Organizational Analysis, Chicago, University of Chicago Press. Knudsen, Herman (1995): Employee Participation in Europe, London, Sage Publications. March, James G. (1991): Exploration and Exploitation in Organizational Learning, Organization Science, 2, Scheuer, Steen (1996): Fælles aftale eller egen konkrakt i arbejdslivet, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 11

12 Scott, Richard W. (1995): Institutions and Organizations, Thousand Oaks, Sage Publications. Selznick, Philip (1969): Laws, Societies, and Industrial Justice, New York, Russell Sage. Weick, Karl E. (1995): Sensemaking in Organizations, Thousand Oaks, Sage Publications. Westenholz, Ann (1990): Demokrati på arbejdspladsen, i H. Roed-Thorsen (red.): Artikler til Organisationsteori, Bind I: Struktur, København, Samfundslitteratur. Westenholz, Ann (1994): Modeller af arbejdspladsdemokrati efter 2. verdenskrig. Fra et logiktil et paradoksperspektiv med fokus på det organisatoriske niveau. Doktorafhandling, Handelshøjskolen i København. Ann Westenholz er forskningsprofessor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København. 12

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Samarbejde med nye briller

Samarbejde med nye briller Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Institutionalisering af medarbejdervalgte i danske virksomhedsbestyrelser og den sociale konstruktion af bestyrelsen som praktisk strategisk aktør 1

Institutionalisering af medarbejdervalgte i danske virksomhedsbestyrelser og den sociale konstruktion af bestyrelsen som praktisk strategisk aktør 1 Søren Christensen og Ann Westenholz Institutionalisering af medarbejdervalgte i danske virksomhedsbestyrelser og den sociale konstruktion af bestyrelsen som praktisk strategisk aktør 1 Hvorfor vedtog Folketinget

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU

ARBEJDSMILJØ - ET VILDT PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU Arbejdsmiljø - et "vildt" problem? HVAD HAR VI LOVET? Kort beskrivelse af workshop Workshoppen indledes med et oplæg (Klaus T. Nielsen) som diskuterer

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere