Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier

Transkript

1 Ansøgningsskema til Frsøg med helhedsrienterede indsatser fr udsatte familier Ansøger Kmmune Silkebrg Kmmune Prjektansvarlig enhed Jbcenter Silkebrg, Drewsensvej 60, 8600 Silkebrg Navn g titel på prjektansvarlig Jbcenterchef Jørgen Haunstrup Telefnnummer på prjektansvarlig Mailadresse til prjektansvarlig JrgenKristianSkvhus.Haunstrup@silkebrg.dk Krt beskrivelse af prjektet Giv en krt beskrivelse af prjektet, herunder: Prjektets frmål Prjektet i Silkebrg Kmmune skal sikre, at der sættes ind verfr hele familiens prblemer med henblik på, at familien kan få hverdagen, øknmien g familielivet til at hænge sammen, så både frældre g børn kan få større g mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Prjektet har i den sammenhæng gså et langsigtet frmål m at bryde en negativ scial arv ved at påvirke familiemønstre g frældrenes adfærd, så de kan fungere sm rllemdeller, der skaber psitive frandringer fr de næste generatiner. Silkebrg Kmmune vil sikre, at ressurcerne samles mkring familiernes behv g skabe en mere sammenhængende g enkel krdinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne. Der skal skabes mdeller, sm skaber fleksibilitet i det tværgående samarbejde g i inddragelsen af familien, hvr kmmunen tilpasser sig familiens muligheder g hverdag, g ikke mvendt. Et gennemsyrende princip i prjektet er et klart fkus på familiernes udviklingsptentialer g at ejerskabet til egen situatin g udvikling lægges ud i familierne. Frældrene skal mødes med klare frventninger, sm stilles under hensyntagen til de ressurcer g udfrdringer, sm frældrene står med m at fungere sm aktive medbrgere. Prjektet i Silkebrg Kmmune har derudver fire særlige indfaldsvinkler: 1. Ud ver at prjektets målgruppe skal leve p til puljehavers mindstekrav, tages der udgangpunkt i udsatte familier fra gegrafiske udkantsmråder i kmmunen, frdi disse familier har særlige barrierer ift. at få tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Barrierene be- 1

2 står f.eks. i større afstand g manglende transprtmuligheder til de virksmheder eller uddannelsesinstitutiner, hvr det er muligt at få fdfæste. Den manglende frbindelse til arbejdsmarkedet øver indflydelse på, hvrvidt familierne har verskud g verblik til at få familien til at fungere på sund g udviklende vis. Knkret vil det være svært verkmmeligt fr frældrene at tilbyde børnene et sundt g udviklende liv. Prjektet bliver i den frbindelse kblet tæt med igangværende nærmiljøprjekter i Silkebrg Kmmune, idet indsatserne i nærmiljøprjekterne vil kunne understøtte resultatpnåelsen i dette prjekt. Dels et nærmiljøprjekt i den nrdlige del af kmmunen (Thrningmrådet), dels et nærmiljøprjekt i den sydlige del af kmmunen (Bryrupmrådet). Nærmiljøprjekterne har til frmål at aktivere lkale ressurcer g øge trivsel, lighed i sundhed g skabe øget beskæftigelses- g uddannelsesparathed blandt brgerne i mråderne, hvrfr der er gde muligheder fr at skabe synergi med nærværende prjekt. 2. Der skabes et tæt samarbejde med lkale virksmheder m at løfte et knkret scialt medansvar g hjælpe familierne med f.eks. målrettede virksmhedsfrløb, mentrstøtte til frældrene g fritidsjb til børnene. Kmmunen har et velfungerende g bredt samarbejde med lkale virksmheder, sm gerne vil bidrage til nye beskæftigelsesmuligheder. Silkebrg Kmmune har strt fkus på at understøtte udviklingen af scialøknmiske virksmheder, sm gså kan være en gd beskæftigelsesmulighed fr brgere med sammensatte prblemer g behv fr særlig fleksibilitet/skånebehv. 3. Der bygges på de mange ressurcer i de lkale civilsamfund. Frivillige freninger sciale freninger, idrætsfreninger, aktivt medbrgerskab mv. - inviteres ind i prjektet fr at støtte p m familiernes inklusin i de lkale fællesskaber g fr at tilbyde ikke mindst børnene nye sammenhænge, hvr de kan udvikle sig g skabe sciale handlingskmpetencer. 4. Prjektet arbejder med en samlet familieplan, sm skal favne de lvhjelmede handleplaner g herunder sikre de nødvendige udredninger, sm skal krdineres g fremmes i et tværfagligt samarbejde. Der indsættes en case manager, sm skal sikre, at familiens g særligt frældrenes ptentiale fr empwerment fremtræder g bliver en bære- g levedygtig kmpetence ved hjælp af de metder, der anvendes i prjektet, f.eks. familierådslagning, virksmhedsmentrer g tværfaglige teams. 2

3 Knkrete prjektmål: Silkebrg Kmmunes prjekt har følgende prjektmål: At familierne plever g knstituerer sig med øget mestring af egen trivsel g sundhed At gøre frældrene selvledende g få familien til at bruge de handlemuligheder, der skabes ved at sparre med det private netværk; familie, venner, naber, frældre i sklen mv. At familierne plever stabil bligsituatin, øknmi mv. At børnene pnår stabil gang i daginstitutiner, skle g anden uddannelse At børnene har venner, fritidsinteresser g fritidsjb At den helhedsrienterede indsats medvirker til at frebygge en frværret mistrivsel g sm følge heraf anbringelser af børn uden fr hjemmet At familierne plever tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet At frældrene i prjektet får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet At frældrene, sm betydningsfulde vksne, viser en rllemdel i at være tilknyttet arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet g bryder en negativ scial arv på krtere sigt g i de næste generatiner At 40 pct. af frældrene, sm ved indvisitering står uden jb eller uddannelse, afsluttes til jb eller uddannelse inden fr prjektperiden. At familierne udvikler sig sm aktive medbrgere i lkalsamfundet g bidrager til at lkalsamfundet sm helhed udvikler sig psitivt At familierne plever større tilhørsfrhld g netværksdannelse i deres lkalmråde At kmmunens samarbejde med lkale virksmheder g civilsamfundet mkring udsatte familier øges markant At familiernes psitive udvikling bidrager til værdiskabelse i lkalmråderne, sm dermed udvikler sig sm bæredygtige lkalsamfund - fra udkant til attraktivt sted at b, leve g arbejde. At familierne plever sammenhængende, tværfaglig g gennemskuelig hjælp 3

4 At det tværgående samarbejde mellem de kmmunale systemer styrkes, mderniseres g frenkles, både på det plitiske, ledelsesmæssige g faglige niveau At der til hver familie indsættes en case manager til at styre den samlende indsats At metder, der bruges i prjektet, er brgerinddragende g frankret i evidens/bedste viden Samfundsøknmi At kmmunens udgifter til ffentlig frsørgelse til de medvirkende familier i prjektperiden falder med 40 %. Prjektrganisatinen 1) Beskrivelse af prjektrganisatinen Giv en beskrivelse af prjektrganisatinen, herunder Prjektejer: Jbcenterchef Jørgen Hanstrup g nedenstående styregruppe Styregruppe: Ansvarlig fr prjektets rammer, retning g ressurcer. Fr at sikre et helhedsrienteret fkus samt sikre kmpetence til at kunne træffe beslutninger på tværs, sammensættes styregruppen af følgende ledelsesrepræsentanter: Jbcenterchef Jørgen Haunstrup (frmand fr styregruppen) Leder af Familiesektinen, Lne Baggersgaard Petersen Leder af Scialsektinen, Maj-Britt Vejby Olesen Leder af Kntanthjælpsafdelingen, Ann Tversted Leder af Familierådgivningen, Tiril Ertresvåg Bertelsen Styregruppen betjenes af prjektlederen Følgegruppe: Fr at sikre prjektet de bedst mulige frudsætninger fr pbakning, medejerskab, samarbejde g psitive frstyrrelser nedsættes en følgegruppe med centrale interessenter, herunder: Erhvervslivet g faglige rganisatiner (udpeges af LBR Silkebrg) Frivilligsektren g freningsliv (udpeges af FrivilligCenter Silkebrg samt DGI Silkebrg) Daginstitutins- g sklemrådet, sundhedsplejen, PPR, Familiecentret, Ungecentret (udpeges af Børne- g Familieafdelingen) 4

5 Scialmrådet (udpeges af Jb- g Brgerserviceafdelingen samt Handicap- g Psykiatriafdelingen) Ungdmmens Uddannelsesvejledning (udpeges af Jbcentret) Sundhedsmrådet (udpeges af Jb- g Brgerserviceafdelingen samt Sundheds- g Omsrgsafdelingen) Kmmunens nærmiljøprjekter (udpeges af Sundheds- g Omsrgsafdelingen) Der indgår herudver yderligere interessenter i følgegruppen, f.eks. fra bligfreninger, integratinsmrådet, praktiserende læger mv., Sammensætningen af følgegruppen bliver tilrettelagt dynamisk alt efter prjektets behv g udvikling samt gegrafiske placering. Prjektleder: Der ansættes en fuldtids prjektleder. Prjektlederens rlle, ansvar g pgaver er nærmere beskrevet i det nedenstående afsnit m, hvrdan prjektet lever p til de centrale elementer i den helhedsrienterede familie indsats. Prjektgruppe/case managere: Prjektlederen g 5 case managere udgør en matrix-prjektgruppe, der løbende drøfter, krdinerer g afklarer de nødvendige faglige g daglige samarbejdsmæssige frhld i prjektet. Prjektgruppen er løbende i tæt dialg med hinanden mhp at erfaringsudveksle mkring muligheder, barrierer g resultater i indsatsen. Dette kan være i relatin til den knkrete familie eller i samarbejdsrelatinerne med virksmheder, uddannelsesinstitutiner, frivillige mv. Case managerne vil sm nget af det første i samarbejde med familien sikre, at der udarbejdes en skabeln fr familieplanen, således at den indehlder samtlige handleplaner med aktiviteter, mål g tidsangivelse samt med hvilken kadence, der skal følges p på familiens mål g udvikling. Yderligere beskrivelse af prjektlederens g case managernes rlle findes længere nede i ansøgningen. Målgruppen fr prjektet (Se kravspecifikatin g prjektbeskrivelse fr inspiratin) Antal familier i målgruppen sm kmmunen frventer 50 familier løbende er med i prjektet: Heriblandt antal brgere på kntanthjælp: 80 1) Karakteristik af målgruppen Giv en samlet karakteristik af den målgruppe, sm prjektet skal arbejde med Målgruppen generelt er udsatte familier med kmplekse g sammensatte prblemer. Familierne er fte kendetegnet ved mistrivsel, dårligt helbred, misbrug, manglende tilknytning til jb, skle g 5

6 uddannelse, øknmiske prblemer/gæld, ustabile g dårlige bligfrhld mv. Familierne kan have str skepsis g mistillid til de ffentlige systemer. Familierne har kntakt med/sager i mindst t frskellige faglige enheder/afdelinger i det kmmunale system g dermed gså kntakt med flere frskellige sagsbehandlere g medarbejdere. En helhedsrienteret indsats kræver tæt samspil mellem flere frskellige kmmunale afdelinger g tilbud, sundhedssystemet samt andre eksterne parter (virksmheder, frivillige, freninger mv.) Nærværende prjekt har derudver et særligt fkus på udsatte familier bsat i gegrafiske udkantsmråder af Silkebrg Kmmune. Bsætningen i disse mråder skyldes bl.a. billigere bliger. De gegrafiske mråder kan have en selvfrstærkende effekt i relatin til familiens manglende eller begrænsede udvikling samt manglende tilknytning til jb eller uddannelse. Familien kan indtage en psitin, hvr de lever isleret med ganske få stimuli/frstyrrelser fra det mgivende samfund. Med andre rd kan familierne være ekspneret fr en række begrænsende, men gså selvfrstærkende mekanismer, sm f.eks.: Begrænset kendskab til naber g ingen/meget begrænset frankring i lkalsamfundets fællesskaber i øvrigt. Relativt langt til arbejdspladser g uddannelsessteder sammenhldt med et relativt begrænset net af kllektive transprtmuligheder. Det er måske nemmere at lade børnene blive hjemme fra dagtilbuddet, frdi det tager tid, er bøvlet eller frhldsvist dyrt at kmme til dagtilbuddet. Karakteristika fr frældre i prjektet: Har hjemmebende børn sm kan være mfattet af franstaltninger. Det er dg ikke et krav, at børnene skal have franstaltninger, da prjektet gså har et frebyggende sigte, hvr der med tidlig indsats sættes fkus på at kunne undgå franstaltninger fr børnene af hensyn til både familierne g samfundsøknmien. Mindst én g fte begge - frældre er ffentligt frsørgede gennem længerevarende tid på kntanthjælp eller ressurcefrløbsydelse. Der kan gså være tale m, at en frælder ikke mdtager kntanthjælp pga. samlivsreglerne g den gensidige frsørgelsespligt. Karakteristika fr de ældste børn/unge: Mistrivsel. Har fte en ustabil tilknytning til deres skle/uddannelse. Mangler et stærkt netværk af familie, venner g kammerater. Udeblivelse af insisterende vksne sm resulterer i manglende 6

7 selvværd. Kan have et misbrug g begå kriminalitet. Grænseløs verskridende adfærd. Oplever ikke at mverdenen har brug fr dem. Karakteristika fr de mindste børn: Mistrivsel pga. frældrenes g familiens kmplekse prblemstillinger. Ustabil gang i daginstitutiner g skle. Mangler et stærkt netværk af familie, venner g kammerater. Manglende struktur i hjemmet, de basale behv sm søvn, kst, stimuli i frm af kntakt, berøring, dialg, respns fra frældrene er utilstrækkelig eller næsten fraværende. Manglende eller begrænset kærlig msrgsfulde vksne. Fravær af tydelige frældre, sm tilbyder dem en relatin, sm børnene kan udvikle sig i. 2) Visitatin Beskriv hvrdan prjektet vil screene g visitere familierne til prjektet, herunder visitatinskriterier, samt hvrdan prjektet vil sikre den løbende visitatin. 7

8 Trin 1: Familier på kntanthjælp Familier, hvr en eller begge ægtefæller er på kntanthjælp. Familie defineret sm vksne med frsøgerpligt. Sted: Kntanthjælpsafdelingen Trin 2: Familier på kntanthjælp med aktive sager i Familierådgivningen Sammen med nøglemedarbejdere i Familiesektinen fretages en vurdering af, hvilke familier fra Kriterie 1 gruppen, der har en eller flere aktive sager i Familierådgivningen g hvilke af disse, der tilhører målgruppen fr prjektet. Sted: Familierådgivningen Trin 3: Familier på kntanthjælp, sm ikke har aktive sager i Familierådgivningen Sammen med nøglemedarbejdere fra Kntanthjælpsafdelingen (g Familiesektinen) vurderes det, m der er grundlag fr at screene familier på kntanthjælp, sm IKKE har aktive sager i Familierådgivningen, men sm det vurderes er i risik fr at få dette. Sted: Kntanthjælpsafdelingen Trin 4: Supplerende afdækning af de screenede familier De identificerede familier undersøges nærmere mhp. m de har aktive sager i scialsektinen, sundhedsfafdelingen, samt handicap g psykiatri. Sted: På tværs af afdelinger Trin 1: Familier der er på kntanthjælp g bsiddende i udkanten af Silkebrg Kmmune. Det frudsættes, at når der er tale m en familie, er der gså tale m vksne med frsørgerpligt. Disse identificeres via Kntanthjælpsafdelingen ud fra infrmatin m, hvrvidt en eller begge frældre er på kntanthjælp. 8

9 Kriterier i screeningen hvr flg. kriterier indgår i en reflekteret drøftelse; Kmpleksitetens mfang i familien Kntanthjælpsperidens varighed Hvad er frhistrien ift. arbejdsmarkedstilknytning frinden kntanthjælp - en længere peride på verførselsindkmst eks. dagpenge, sygedagpenge verførselsindkmst Uddannelsesdrpper, gentagende påbegyndelse på en eller flere uddannelser g hvr pågældende systematisk drpper ud. Enlig frsørger, sm kan have en særlig sårbarhed Trin 2: Familier med børn med aktive sager i Familierådgivningen En aktiv sag i Familierådgivningen er børn i udsatte psitiner. Følgende parametre har betydning i denne sammenhæng: Børnenes trivsel, sundhed, dagtilbud, skle, uddannelse, familiefrhld, fritidsfrhld g venskaber, udvikling g adfærd. Sammen med nøglemedarbejdere i Familiesektinen fretages en vurdering af, hvilke familier, der ptentielt tilhører målgruppen fr prjektet. Dette vil være med afsæt i den sammenhængende børne-g ungeplitiks målgruppe 4 g 5. Trin 3: Familier på kntanthjælp g bsiddende i udkanten af Silkebrg Kmmune, sm IKKE har aktive sager i familierådgivningen Fr at identificere familier, der har børn i udsatte psitiner, g sm ikke er kendte i Familierådgivningen, vurderes det sammen med nøglemedarbejdere i Kntanthjælpsafdelingen, m der er grundlag fr at udtage familier, der mdtager kntanthjælp, men sm ikke har aktive sager i Familierådgivningen. Udvælgelseskriterierne vil basere sig på iagttagelser, sm nøglemedarbejdere har gjrt sig i kntakten med frældrene eller på anden vis. Iagttagelserne vil relatere sig til frhld sm eksempelvis: børnenes trivsel, sundhed, dagtilbud, skle, uddannelse, familiefrhld, fritidsfrhld g venskaber, udvikling g adfærd kblet med frældrenes prblematikker sm ses, italesættes frtællinger, eller er kendte. Trin 4: De identificerede familier undersøges nu nærmere mhp.m de har aktive sager i Scialsektinen, sundhedsafdelingen eller Handicap g Psykiatri Frmålet er at afdække yderligere kmpleksitet mkring målgruppen af familier til prjektet g fr at sikre, at familierne er mfattet af prjektets målgruppe ved at have sm minimum 2 sager 9

10 på tværs af sektinerne. Visitatin Afslutningsvis behandles gruppen af sager med henblik på at færdiggøre g tage endelig stilling til, hvilke familier der visiteres til prjektet. Den endelige indvisitering frestås af et visitatinsteam bestående af prjektgruppen inkl. prjektleder, en sundhedsplejerske, sundhedskrdinatren samt sagsbehandlere fra jbcentret g familierådgivningen. Det pririteres, at visitatinsgruppen er repræsenteret ved samtlige case managers den første gang, der visiteres til prjektet, idet der her skal lægges et samlet niveau fr, hvilke udsatte familier, der tilbydes at blive en del af prjektet. Det er ligeledes her det vurderes, m der er basis g ptentiale fr at udtage Bryrup g Thrning sm udkantsmråder, eller m kncentratinen er mere plagt i andre udkantsmråder. Når visitatinen er gennemført, vil de 50 visiterede familier blive kntaktet af deres primære rådgiver mhp. at undersøge m familierne er interesserede i at deltage i prjektet sm tilbud. Frmålet med at lave denne grundige screening g visitering g knkrete gennemgang i afdelingerne er dels at sikre, at de udsatte familier får tilbuddet m den helhedsrienteret indsats, sm prjektet tilbyder, men gså fr at sikre, at de respektive afdelinger får kendskab til prjektet g at prjektet allerede fra start bliver frankret i afdelingerne. Dette vil blandt andet betyde, at afdelingerne vil være pmærksmme på prjektet g identificere mulige familier, sm er udsatte g på kntanthjælp, så snart de igen står med en familie, sm pfylder disse kriterier. Sikring af den løbende visitatin Case managerne deltager løbende i afdelingernes teammøder, hvr de kan identificere nye kandidater til prjektet. Derudver afhlder prjektleder g case managerne ugentligt teammøde, hvr der samles p på, hvrvidt der skal ske yderligere visitatin til prjektet, hvrefter man gentager den tidligere beskrevne screenings- g visitatinsprcedure. Beskrivelse af hvrdan prjektet lever p til de centrale elementer i den helhedsrienterede familieindsats (Se kravspecifikatin g prjektbeskrivelse fr inspiratin) Organisering af en helhedsrienteret indsats 1) Enstrenget frankring på alle niveauer i rganisatinen Beskriv hvilken prces der i prjektets pstart tænkes gennemført fr at sikre en tværgående plitisk frankring af prjektet, herunder de nødvendige beslutninger, hvilket fagudvalg der 10

11 skal inddrages samt en tids- g prcesplan fr frankringen med hensyntagen til det frestående kmmunalvalg g ny knstituering af plitiske udvalg. Silkebrg Kmmune vil sikre en klar, tværgående plitisk frankring af prjektet. I december 2013 har Børne- g Ungeudvalget, Scialudvalget g Arbejdsmarkedsudvalget på deres rdinære møder derfr drøftet g tilkendegivet pbakning til, at der indsendes en ansøgning fra Silkebrg Kmmune. Såfremt Silkebrg Kmmune får tilsagn m støtte fra puljen, bliver de plitiske fagudvalg i den nye valgperide (Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- g Ungeudvalget, Ældre- g Scialudvalget samt Sundheds- g Frebyggelsesudvalget) snarest muligt rienteret g anmdet m frtsat at bidrage til at sikre prjektets frankring g priritering på tværs af kmmunens rganisatin. Det plitiske system skal desuden medvirke til at åbne døre ud til eksterne samarbejdsparter i erhvervsliv, freningsliv mv. Beskriv hvrdan prjektet vil sikre frankring i alle led af kmmunens eksisterende administrative praksis, samt etablere fælles administrativ ledelse. Styregruppe: Den fælles administrative ledelse varetages af prjektets styregruppe, der består af ledere med driftsansvar fra de centrale mråder i kmmunen ift. dette prjekts frmål g målgruppe; beskæftigelsesmrådet, familiemrådet, uddannelsesmrådet g scialmrådet. Den knkrete sammensætning af styregruppen er beskrevet tidligere. Styregruppen sikrer fremdriften, at prjektet har tydelige rammer, at der er fælles retning g understøtter at prjektleder g case managere har adgang til ressurcer i alle dele af rganisatinen. Gruppen sikrer desuden en tæt kbling til det plitiske niveau mhp løbende plitisk rientering g priritering af prjektet. Prjektleder: Fr at sikre prjektet de bedst mulige frudsætninger fr fremdrift g fkus ansættes en prjektleder på fuld tid. Prjektlederen er mellemledet mellem styregruppen g den daglige drift g varetager den faglige ledelse af de 5 case managere, der ansættes i prjektet. Prjektlederen har derudver en vifte af pgaver, der er beskrevet nedenfr. Case manager team/prjektgruppe: Til prjektet ansættes fem case managere, der sammen med prjektlederen udgør et team/en prjektgruppe. Case managerne rekrutteres fra frskellige afdelinger i kmmunen fr at sikre tværfaglig fkus g fagekspertise. Case managerne ledes fagligt af prjektlederen g får et fysisk g fagligt fællesskab på Jbcentret, men persnaleledelsen g den ansættelsesmæssige base er i deres respektive mderafdelinger. Dette skal dels sikre, at case managernes 11

12 erfaringer g viden glider hurtigt ind i de respektive fagenheder, g at case manager teamet ikke bliver et internt system i systemet. Teamets g case managernes rlle er beskrevet uddybende andetsteds i ansøgningen. Visitatinsteam: Prjektgruppen udgør sammen med repræsentanter fra sundhedsplejen, sagsbehandlere fra Jbcentret, familierådgivere g sundhedsfaglig knsulent et visitatinsteam, sm visiterer familier til prjektet. Teamet kan fleksibelt inddrage andre relevante fagpersner alt efter behv g med hensyn til at skabe den mest enkle g smidige visitering. Visitatinsprcedure mv. er beskrevet andetsteds i ansøgningen. 2) Èn prjektleder Beskriv hvrdan prjektet vil sikre en fast prjektleder, hvr denne er frankret, samt hvilke ansvarsmråder, pgaver mv. Silkebrg Kmmune pririterer en beslutningsdygtig, handlekraftig g faglig stærk prjektleder meget højt fr at give prjektet tyngde g drive. Derfr bliver der ansat en fuldtids-prjektleder i hele prjektperiden med ansvar fr at: knkretisere rammer, metder, tidsplan mv. fr prjektet i tæt dialg med puljehaver, prjektejer g styregruppe sikre at prjektet hurtigt får mmentum g har løbende priritering i hele prjektperiden varetager med reference til Jbcenterchefen/styregruppen den daglige g faglige ledelse af prjektet g case managerne sikre at der løbende er 50 familier inkluderet i prjektet, herunder sikre ptagelse af nye familier, hvis ngle familier vælger frivilligt at frlade prjektet skabe, igangsætte g betjene prjektrganisatinen g sikre frankring fra det plitiske til det ledelsesmæssige g faglige niveau skabe et tæt g gensidigt frpligtigende samarbejde mellem alle relevante fagafdelinger i kmmunen sikre et tæt g gensidigt frpligtigende samarbejde med de eksterne samarbejdsparter sm f.eks. virksmheder, frivillige freninger, bligfreninger mv. sikre balancen mellem at fasthlde beslutninger g fretage nødvendige tilpasninger g videreudviklinger af prjektet undervejs sikre den løbende mnitrering, dkumentatin mv. af familiernes prgressin g de øknmiske effekter, herunder gennem webbaseret registreringsværktøj, øknmiværktøj g investeringsmdel udviklet til puljen 12

13 sikre selvevaluering, videndeling g frmidling af prjektet i såvel Silkebrg Kmmune sm på tværs af deltagende frsøgskmmuner, til puljehaver g i andre relevante sammenhænge. Tværfaglighed i udredning g indsats 1) Metdefastlæggelse Beskriv hvilke metder prjektet vil anvende fr at skabe helhedsrienteret familieindsats. Silkebrg Kmmune vil sikre tværfaglig g helhedsrienteret udredning g indsats ved at kmbinere en vifte af metder g tilbud, der sammensættes alt efter familiernes behv, frudsætninger g muligheder. Viften består af både familiefaglige, scialfaglige g beskæftigelsesfaglige tilgange g metder. Knkrete metder, sm vil blive anvendt i prjektet i de enkelte familier, vil være følgende: Case manager-metden Kendt fr at være en metde, der har sit kerneelement ved at udsatte persner g her udsatte familier - får tilknyttet en persn, en case manager, sm skal bistå udsatte familier med kmplekse prblemer g sm har behv fr flere frskellige indsatser g dermed flere handleplaner. Det kan være familier, hvr frældrene f.eks. har psykiske, fysiske, sciale prblemer i et mfang, der gør, at de ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, ligesm de ikke frmår at give børnene et sundt g udviklende liv. Case managerens primære pgave er at skabe verblik ver g sammenhæng i den udsatte families behv fr støtte g behandling g ver de tilbud, der allerede er iværksat. Et sådant verblik er til gavn g glæde fr den familie, det sker i samarbejde med, men gså i relatin til de mange frskellige afdelinger, der er invlveret i indsatserne ver fr familien. Vksenudreningsmetden - VUM Den helhedsrienterede indsats fr de udsatte familier, sm case manager sigter md, understøttes i Silkebrg Kmmune af en helhedsrienteret udredning, indsatsplanlægning g pfølgning med udgangspunkt i vksenudredningsmetden (VUM). VUM er udviklet i fællesskab mellem Scial-Børne g Integratinsministeriet g KL. VUM bruges sm afsæt fr 141 i lv m scial service. I Silkebrg Kmmune er det et mål i 2014, at VUM bliver til på baggrund af principperne fra den anerkendte scialfaglige analyse. 13

14 Virksmhedspraktik De beskæftigelsesfremmende indsatser spiller en vigtig rlle i viften af de samlede indsatser fr familierne, da det langsigtede prjektmål er at hjælpe familierne til jb, uddannelse g dermed hel eller delvis selvfrsørgelse. Silkebrg Kmmune samarbejder tæt med en lang række lkale virksmheder m virksmhedsrettede frløb, gså fr udsatte kntanthjælpsmdtagere. I 2014 tre-dbles antallet af virksmhedscentre i Silkebrg Kmmune, g da virksmhedscentre er gdt rustet til at støtte brgere på kntanthjælp med kmplekse prblemstillinger, vil det bidrage til at udvide muligheden fr målrettede beskæftigelsestilbud fr dette prjekts målgruppe. Et vigtigt led i virksmhedsfrløbene er brug af mentrer fra virksmheden, sm beskrives nedenfr. Virksmhedsmentr Virksmhedsmentrer er medarbejdere på virksmheder, der har været gennem et særligt uddannelsesfrløb g er særlig parate til at indsluse g supprtere gruppen af kntantshjælpsmdtagere i de enkelte virksmheder. Virksmhedsmentrerne har til pgave at inkludere kntanthjælpsmdtagere, så de får en psitiv plevelse af det at gå på jb. Knkret kan mentrerne f.eks. intrducere til pgaver, skabe kntakt til klleger, hjælpe med at strukturere arbejdsdagen, snakke med brgeren m persnlig fremtning g sprgbrug på en arbejdsplads, transprtere brgeren til g fra arbejdet sv. Virksmhedsmentrer agerer således rllemdeller samt ressurcepersner, sm viser familierne, hvrdan en almindelig hverdag med arbejde kan se ud g sm hjælper med at rydde barrierer fr at indtræde på arbejdsmarkedet af vejen. Virksmhedsmentrerne vil være i tæt dialg med de pågældende frældre/brgere samt case manager. Erfaringer med virksmhedsmentrer er gde, da de er klleger til kntanthjælpsmdtageren g dermed inkluderes pågældende i virksmheden, g kntanthjælpsmdtageren får allerede den vej igennem alliancer ind i virksmheden. Virksmhedsmentrerne vil gså have til pgave at støtte unge, sm får fritidsjb på virksmhederne g gså uden fr virksmhedsmentrernes arbejdsplads. Dette fr at understøtte, at de unge får den læring, der er i at have et fritidsjb i relatin til scialisering, fremmøde, fremtning mv. Dette fr at kunne spejle sig i en rllemdel i relatin til frventning g krav fra en arbejdsplads, når man sm ung har fritidsjb, g hvr der ikke er sparring g støtte at få fra frældrene i denne sammenhæng, grundet frældrenes manglende eller spradiske tilknytning til arbejdsmarkedet g måske helt uden erfaring med at være i et arbejdsfrhld. 14

15 Jbcentret tilbyder virksmhederne g mentrer nødvendig intrduktin, uddannelse, kmpetenceudvikling g netværk, så de har frudsætninger fr at kunne løfte den støttende pgave ift. brgere med kmplekse udfrdringer g inspirere hinanden på tværs m mentrrllen. Tværfaglige teams: Frmålet med at etablere tværfaglige teams er at samle en række kmpetencer g ressurcer mkring familien. Det er fagprfessinelle aktører, sm familien er i kntakt med g sm på frskellig vis har en betydningsfuld rlle i frhld til familien. De tværfaglige teams samles med familien med henblik på at krdinere de frskellige indsatser g sikre at f.eks. 2 franstaltninger ikke har den samme pgave i familien - eksempelvis vil en familiebehandler g en bstøtte-funktin kunne have de samme pgaver i relatin til familien men hvr de er bevilget efter t frskellige lvgivninger. Inddrag nu herunder Signs f Safety Inddrag nu ( herunder Sign g Safety, er en metde til brug fr gennemførelse af de tværfaglige møder. Dagsrden fr møderne bliver udviklet i samarbejde med frældre g evt. barn eller den unge. Herved sikres der ejerskab fra familien i relatin til, at mødet er vedkmmende fr familien, g der lægges p til, at familien er hvedpersn i mødet g i egen sag. Metden er løsningsfkuseret, hvrfr der arbejdes knkret med det, der er muligt at gøre i familien i relatin til deres udfrdringer (bekymringer fra frældre/barn eller det prfessinelle netværk). Familien er med til at bestemme, hvem der skal inviteres til møde, hvrfr der i høj grad lægges p til, at det private netværk er repræsenteret, så der er mulighed fr, at de kan blive inddraget g hjælpe familien, hvr det er muligt, fremfr det pr autmatik er kmmunen, der skal løse familiens pgaver. Case manager vil være pmærksm på, at tværfaglige aktører g evt. fageksperter ligeledes bliver inviteret til mødet. Når mødet påbegyndes intrducerer case manager til mødefrmen g sprgbrug fr at sikre, at der er fremdrift g fkus på, at der handles på, det der kan ændres, g at de aftaler der indgås bliver løst af dem, der melder sig på pgaven. Metden er anvendelig ved f.eks. den børnefaglige undersøgelse 50 i lv m scial service, ved udfærdigelse af handleplanen 140 i lv m scial service, ved pfølgning på handleplan, i det tværgående samarbejde mellem afdelinger, hvr der er flere handleplaner i spil sm f.eks. fra sundhedsplejen, daginstitutinen mv. En metde, sm kan krdinere arbejdet i tværfaglige team, hvr familien inddrages på mtiverende g vedkmmende vis. 15

16 Frinden et inddrag nu møde, hvr Signs f Safety bruges, vil der i ngle situatiner blive gennemført en børnesamtale, sm vil tage udgangspunkt i de tre huse, hvr barnet taler ud fra, hvad der er virker, drømme, g hvad der bekymrer barnet. Jf. Familierådslagning En metde sm inddrager familien g familiens netværk. Familierådslagning inddrager barnet, den unge, familien g netværket, så familien selv kan tage ansvar i frhld til barnets, den unges eller familiens prblemer. I en familierådslagning bliver familien aktivt inddraget g pfrdret til at kmme med relevante g realistiske frslag til, hvad der er den bedste løsning fr barnet eller den unge i fremtiden. Det betyder ikke, at familien har ansvaret alene. Sektinerne g andre prfessinelle kan gså samtidigt bidrage til løsningen. Frmålet med rådslagningen er at diskutere g lægge en plan fr, hvad der skal frandres eller ske fr, at barnet, den unge eller familien kan få det bedre. Fagpersnerne deltager ikke i den del af mødet, hvr familien vervejer svar på spørgsmålene til rådslagningen g lægger planer fr barnet eller den unge. En uafhængig samrdner hjælper familien med at planlægge g gennemføre selve rådslagningen. Familierådgivningen, jbcentret eller case manager skal tage stilling til familiens plan,g gdkende den, såfremt det ikke strider md barnets eller den unges bedste. Familierådslagningen skal tilrettelægges ud fra et børneperspektiv, så børnene g de unge støttes i at deltage. Metdernes anvendelse i prjektet Generelt arbejdes der med en vifte af faglige metder på tværs af familie, scial g arbejdsmarked, hvr sammensætningen tilpasses den enkelte familie. Fr at skabe indsigt i, hvrdan metderne frventes anvendt g frenet i en familieplan, følger der hermed en beskrivelse i relatin til, hvrdan msætteligheden er i familierne. Prjektet pnår i visitatinen at få afdækket flere af de mange tværgående ffentlige instanser, der har kntakt til familien. Når en familie får tilbud m at være med i prjektet (fra myndighed eller case manager), vil der blive etableret et førstemøde, hvr case manager sammen med familien g eventuelle allerede invlverede franstaltninger får skabt et verblik ver de mange handleplaner, der er i familien, men gså de mange aktive aktører, der er på banen. Når der er skabt et verblik ver aktører g handleplaner samt tilhørende mål, vil der blive etableret et fælles møde, hvr mål fra handleplanerne vil blive pririteret, så der er knsensus mellem alle mål, aktiviteter g handleplaner. Dette møde vil blive gennemført sm inddragende netværksmøde, hvr metder sm Signs f Safety g evt. de tre huse vil være en mulighed 16

17 at gøre brug af. Familien vil gennemgående blive inddraget g være aktive i deres egne møder g valg af mål, ud fra den verbevisning, at skal der skabes en ændringsadfærd, skal familien sm eksperter på eget liv, være hvedaktør. I denne sammenhæng vil der blive taget højde fr, hvilke udredninger, der freligger, g hvilke der skal indhentes, fr at få alle persner i familien bliver belyst på bedst mulige vis i verensstemmelse med, hvad frmålet tilsiger, men gså fr at sikre prjektets frmål. Virksmhedsmentrer vil være et aktiv i prjektet, da det er her, frældrene vil få knstruktiv sparring g supprt i relatin til det at være i g udvikle sig i et arbejdsfrhld. Virksmhedsmentrerne indtræder sm ressurcepersner i en arbejdssfære, sm giver en anden psitin fr frældrene, end hvis det er case manager. Virksmhedsmentrerne kan tilbyde frældrene en psitiv identitet sm arbejdstagere. Dvs. udviklingsrelatinen er gående md et arbejdsfrhld med henblik på en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, g hvr situatinen dvs. arbejdsfrhldet gerne skulle blive stabil g permanent. Når frældrene pnår en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, vil case manager ikke længere være tilstede i samme mfang, g i denne vergangsfase vil virksmhedsmentrerne kunne være en gd hjælp, da frældrene har ngen at gå til, hvis der pstår behv fr støtte, gde råd sv. Virksmhedsmentrerne kan gså inviteres med til eksempelvis tværfaglige møder, g er gså særdeles relevante i eksempelvis familierådslagning, når pgaven er gående på en udfrdring, sm kan true tilknytningen til arbejdsmarkedet. Virksmhedsmanageren differentierer sig fra case manager ved at have et virksmhedsafsæt g ikke en ekspertise, sm er funderet i det ffentlige system. Case manager g virksmhedsmanager kmplimenterer hinanden men har hvert sit afsæt, sm er betydningsfulde fr hele familiens udvikling. Case managers pgave: At have 10 familier ad gangen. At hlde møde hjemme hs familien en gang m ugen være back up fr familien g være let tilgængelig. At sikre udredning, planlægning, krdinering, være stemme fr familien i samarbejdet med samarbejdspartnere men samtidig skabe en platfrm fr, at den udsatte familie udvikler kmpetencen til selv at tale g handle på egen situatin g udfrdringer, følge p på aftaler g handlinger i samarbejdet med familien. Opgaverne i familien handler blandt andet m supprt, sparring, psamling på dagsmål/ugemål, knflikthåndtering, kmmunikatin, struktur på dagen g ugen, legeaftaler, fritidsaktiviteter, persnlig hygiejne. Case manager får en delegeret myndighedsfunktin, således at der hurtigt kan bevilges en 17

18 evt. udredning eller bevilges arbejdstøj, sikkerhedssk, kntingent til freningsaktiviteter g lignende. At inddrage virksmhedsmentr i familien g krdinere med denne. At være bindeled g krdinatr mellem de mange tværfaglige aktører. At mødes med hele teamet mkring familien en gang m måneden hyppigheden vil være størst i starten af frløbet. At være mødeleder på inddragende netværksmøde, hvr Signs f Safety anvendes. At fremme, understøtte g gøre familierne selvledende g selvstændige. At sikre prgressin i franstaltningernes leverancer. Dvs. case manager kan være insisterende på at resultaterne fremmes (resultatdkumentatin g prgressin men særligt med begrundelse m den hyppige pfølgning en gang m måneden) Redegør g begrund valget af metder. Med venstående metder skabes der en platfrm med ptentiale fr empwerment. Endvidere vil det være kendetegnende, at afsættet fr Silkebrg Kmmunes tilgang til familier er anerkendende g hjemmehørende i den systemiske tænkning, hvrfr sprget ligeledes skaber virkeligheden. At arbejde systemisk i relatin til familierne giver familierne en praksis g plevelse, hvrdan de selv åbner g lukker fr muligheder, ved at pleve at gå i dialg med mgivelserne eller systemerne. Uanset m det er i privat eller ffentlig regi. Metderne vil blive bragt i anvendelse i relatin til msætningen af de mange handleplaner, der skal frenes i de enkelte familier g med respekt fr de enkelte familiers udviklingsptentiale herunder timing. I Silkebrg Kmmune har Familiesektinen erfaring med at arbejde fkuseret med inddragende metder, hvr barnet, den unge g frældrene - dvs. familien sm helhed - får en psitin sm eksperter på eget liv. Det betyder, at familierne bliver mødt med anerkendelse g et menneskesyn, hvr Silkebrg Kmmune sm system trr på, at frandringer i familiernes liv initieres, når familierne plever at have værdi. Det er de enkelte familiemedlemmers mtivatin, sm er frudsætning fr frandringer. Inddrag nu sm kncept g metde er anbefalet af Scialstyrelsen. Metden giver familien, uanset m det er frældrene eller barnet, en psitin, hvr de bliver inddraget g er aktive i egen sag. I Silkebrg Kmmune har Familiesektinen haft gd erfaring med at bruge metderne herfra, dels i relatin til børnenes handleplan efter 140 i lv m scial service g dels sm 18

19 verliggeren, når der er arbejdet med flere handleplaner, sm er reguleret i frskellige lvgivninger i relatin til et barn eller flerbørnsfamilier. Familiesektinen i Silkebrg Kmmune har pt. erfaring med at gøre det i samarbejdet med blandt andet sundhedsplejen, daginstitutinerne g sklerne. Frsøget i prjektet består nu i at frankre metden, så den bliver anvendt i tværfagligt samarbejde, hvr der er mange handleplaner, udredninger, aktiviteter g mål. Metden viser sig at være knstruktiv, frdi familierne g det private netværk bliver inddraget på aktiv vis, men gså frdi der bliver skabt synlighed g frståelse de mange tværfaglige aktører imellem knsensus m hvilke mål, der arbejdes med. Alle bidrager i prcessen g hører de samme frtællinger. Alle deltagere i de inddragende netværksmøder plever en frpligtethed på anden vis. Alle hører g verværer indgåelsen g pririteringen af de samme aftaler, hvilket virker stærkt på alle parter g intentinerne fr at indfri målene med fremdrift er til stede, eftersm metden appellerer til handling. Familierådslagning har mange fællesnævnere med Signs f Safety. Den stre frskel er, at den fregår i familieregi g dermed understøtter familien g netværket i at bidrage g mdtage i frening, hvilket styrker deltagerne i familierådslagningens relatiner, men gså de enkeltes selvværd. Der findes dkumentatin fr, at virksmhedsrettede tilbud generelt set er et relativt effektivt redskab til at hjælpe ledige i arbejde (f.eks. Arbejdsmarkedsstyrelsen, Udredningsarbejdet m løntilskud g virksmhedspraktik evidensntat m effekten af en virksmhedsrettet indsats, 2. juli 2012.) Den knkrete evidens fr virksmhedspraktik fr de ikkearbejdsmarkedsparate ledige er ikke helt så klar, bl.a. frdi der endnu er få undersøgelser. En del litteratur anbefaler imidlertid brugen af virksmhedsrettede tilbud, herunder praktik, gså til gruppen af udsatte ledige (f.eks. NewInsight, En effektiv beskæftigelsesindsats fr udsatte brgere, 2013). Silkebrg Kmmunes egen erfaring er ligeledes, at ikkearbejdsmarkedsparate/udsatte ledige fte prfiterer af virksmhedspraktik, når frløbet tilrettelægges med klare målsætninger fr den ledige g aftaler med virksmhederne, løbende pfølgning g er kblet med understøttende elementer sm f.eks. virksmhedsmentr eller scialfaglige indsatser, sm er centrale tilbud i dette prjekt. Beskriv hvrdan de valgte metder understøtter inddragelse af relevante fageksperter. Case manager afdækker i samarbejde med familien g teamet mkring familien, ved brug af Sign f Safety, m familien er udredt tilstrækkelig, g m der er hindringer, sm skal ryddes af 19

20 vejen fr, at der kan arbejdes knkret med de mål, der er sat p i handleplanerne. I afdækning af genstandsfeltet vil der kmme viden frem m, hvrvidt der er behv fr at udrede yderligere g dermed inddrage relevante fageksperter. Er der tilstrækkelig udredninger, vil case manager frinden mødet i samarbejde med familien have inviteret relevante fageksperter mhp. at de vil kunne belyse, hvad der er muligt fr familien. I den anledning vil Sign f Safety sm metde knkret kunne understøtte, at frskellige handlemuligheder udfldes g med det klare frmål, at familien frmulerer, hvrdan de ser en plan fr, hvrdan der skal arbejdes hen md et mål, g hvilke handlinger, der skal understøtte dette g meget med fkus på, hvad der skal til, g hvem der bakker p m dette. Case manager vil til enhver tid i tværfaglig kntekst kunne inddrage en fagekspert i frløbet med familien, således at det er viden, der bliver inddraget i frløbet g ikke persnlige sandhedsregimer, der bliver afgørende fr, hvrvidt der er prgressin i en sag. Ved brug af familierådslagning i et frløb, vil der gså til hver en tid kunne inddrages en fagekspert i frløbet igen med det frmål at få knkret viden g data at arbejde ud fra, g dermed kunne krdinere g planlægge en indsats. Familierådslagning frventes at blive en metde, sm familien bliver frtrlig med at håndtere, da det frventes at være en af de metder, der vil blive bragt i spil sm en sikkerhedsfranstaltning, når frældrene får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En metde sm en del af familiens handlekmpetence. Hvilke kmpetencer der vil være til rådighed i prjektet samt hvrdan det sikres, at eventuelle øvrige nødvendige kmpetencer tilvejebringes. De tværfaglige kmpetencer vil være til rådighed fra Scialsektinen, Jbcentret, Brgerservice, Udførersektinen, Familierådgivningen, Familiecentret, Ungecentret, Handicap g Psykiatri, Sundhed g Omsrg, Skleafdelingen (PPR) g andre af kmmunens afdelinger g enheder. Dette er muligt, da prjektlederen har adgang til ressurcer på tværs af afdelingerne i Silkebrg Kmmune. Øvrige fagkmpetencer, sm vil kunne tilvejebringes udefra, vil f.eks. være den reginale sundhedskrdinatr, psyklgbistand, psykiater g speciallæger. Den reginale sundhedskrdinatr har et knstruktivt samarbejde med Jbcentret g Scialsektinen, sm det er i dag. Sundhedskrdinatren vil blive købt ind i relatin til visitering af familier til prjektet. Ligesm sundhedskrdinatren vil kunne deltage i Sign f Safety mø- 20

21 derne, familierådslagning eller i det daglige samarbejde mellem familien g case manager. Sundhedskrdinatren har en viden, sm er anvendelig i relatin til frældrene, hvr der kan være barrierer fr at indtræde på arbejdsmarkedet grundet fysisk, psykisk sygdm, misbrugsprblemer mv. I adskillige situatiner har Silkebrg kmmune en frventning m, at det vil være til gavn fr familierne at samarbejdet med sundhedskrdinatren pririteres højt. Inddragelse af civilsamfund, netværk g virksmheder 1) Inddragelsen af civilsamfund, netværk g virksmheder Beskriv hvrdan prjektet vil inddrage fx idrætsrganisatiner, sciale freninger mv. Civilsamfundet vil blandt andet blive inddraget via de kntakter g sciale aktiviteter samt netværk, sm nærmiljøprjekterne har skabt. Eksempelvis vil der kunne blive taget kntakt til sciale grupper sm f.eks. pigegruppe i en afgrænset aldersgruppe, hvis der er en udsat familie, hvr datteren har brug fr at være en del af en gruppe, hvr de kan mødes m et fælles genstandsfelt sm f.eks. vervægt, det at være skilsmissebarn mv. eksempelvis med supprt af frivillige freninger. Dette vil gså kunne give en sidegevinst ved at der udvikles venskaber fr de unge, sm så vil lære spillereglerne i relatin til det at være en del af et venskab. Prjektet har fået tilkendegivelse fra DGI m at medvirke til at understøtte udsatte familiers tilknytning g deltagelse i freningslivet. DGI er villige til, i relatin til de gegrafiske mråder, at bidrage med et understøttende freningsinitiativ, hvr der ydes en særlig indsats fr prjekts målgruppe. Knkret nævner DGI, at de er villige til f.eks. at etablere et samarbejde med daginstitutiner, SFO g sklen mhp at gøre det muligt, at udsatte børn knyttes til freningsaktiviteter gså med frankring fr øje. DGI har et prjekt i sin vrden, hvr de supplerer nærværende prjekts frmål g frankring. DGI har givet frhåndstilsagn til at udvikle et samarbejde med familierne, sm følge af implementering af nærværende prjekt. Frivillighedscentret i Silkebrg har ligeledes tilkendegivet, at de bakker p m et samarbejde i udkantsmråder, hvr der er udviklingsptentiale. Dette vil ligeledes være en givende fr lkalmrådet, at de frivillige rganisatiner bidrager, da et resultat heraf vil være medvirkende til, at de deltagende familier plever g ser værdien i at indgå i frpligtende samarbejder. Dette vil kunne fremme aktivt medbrgerskab på sigt. Beskriv hvrdan prjekterne via et samarbejde/partnerskab med virksmheder aktivt kan medvirke til etablere fritidsjb til børnene i familierne. 21

22 Silkebrg Kmmune har gennem Jbcenter Silkebrg et tæt, dagligt samarbejde med en lang række virksmheder, bl.a. i frm af virksmhedscentre g partnerskabsvirksmheder. På det strategiske niveau er Silkebrg Kmmune sm rganisatin en del af ErhvervSilkebrg, der er medlemsfrening fr en str del af virksmhederne i kmmunen. Gennem ErhvervSilkebrg g daglige samarbejdsvirksmheder vil Silkebrg Kmmune sikre etablering af fritidsjb til børnene. Fritidsjbsene skabes i de mråder af kmmunen, hvrfra der rekrutteres familier til prjektet. Arbejde med én familieplan 1) Familieplanen Beskriv hvrdan prjektet vil sikre en fælles tværgående udredning g samlet famileplan. Herunder anvendelse af familieplanen sm værktøj i den helhedsrienterede indsats. Det er case managerens pgave g ansvar at udarbejde en fælles familieplan i samarbejde med familien g det tværfaglige team. Familieplanen skal ligge til grund fr iværksættelsen af den helhedsrienterede indsats g give familien samt case manager verblik ver de mange aktiviteter, sm familien skal deltage i på tværs af beskæftigelse-, uddannelses-, familie-, scial g sundhedsmrådet. Familieplanen er verliggeren på samtlige familiemedlemmers handleplaner herunder udredninger, sm fremgår af de sektrspecifikke lvgivninger. Case manager skal sikre, at alle de aftaler g aktiviteter, der er i familieplanen, alle er udmøntet i de lvgivningsmæssige sektrspecifikke planer; sm jbplaner, handleplaner, behandlingsplaner, uddannelsesplaner men gså i relatin til handleplaner, sm er udfærdiget i frhld til børnene eksempelvis i daginstitutiner, elevplaner fra sklen, sundhedsplejen mv. Det er case managers pgave at sikre, at aktiviteterne i familieplanen effektueres sm aftalt internt i kmmunen sm i familien. Det er ligeledes case managers ansvar at alle invlverede fagpersner g faggrupper er infrmeret m, hvilken case manager, der er tilknyttet den enkelte familie, g at de har kendskab til familieplanen via de lkale jurnalsystemer. Case manager skal sikre en systematisk gennemgang i familieplanen af samtlige aktiviteter i familien. Hver enkelt aktivitet i familieplanen skal indehlde en beskrivelse af tilbuddet, startg slutdat, antal timer pr uge mv. Case manager skal følge p på målene i familiens udvikling, herunder kadencen. Denne pgave kan case manager selv varetage eller sikre sig, at evt. myndighedsrådgiveren frestår pgaven eller at det sker i samarbejde. 22

23 Samfundsøknmiske gevinster 1) Opgørelse af samfundsøknmiske gevinster Beskriv hvrdan prjektet løbende vil sikre pfølgning på de øknmiske gevinster der skabes fr de enkelte familie g fr indsatsen sm helhed ved brug af de udviklede øknmiværktøj. Prjektet skal gøre brug af den allerede udviklede investeringsmdel (se prjektbeskrivelsen). I ansøgningen skal beskrives, hvrdan prjektet vil anvende mdellen g hvem der har ansvaret fr, at der bliver gjrt brug af mdellen? Silkebrg Kmmune ser meget psitivt på, at der er udviklet redskaber til at dkumentere de øknmiske gevinster ved en mere tværgående g sammenhængende indsats. Dette vil bidrage til at skabe læring m effekter både i Silkebrg g på landsplan, sm kan bruges i den videre udvikling af en helhedsrienteret indsats. Opgaven med løbende pfølgning af øknmiske gevinster gennem øknmiværktøj g investeringsmdel frankres hs prjektlederen, der får administrativ g øknmifaglig pbakning gennem øknmimedarbejdere i hhv. Børne- g Familieafdelingen g Jb- g Brgerserviceafdelingen. Prjektlederen får ansvar fr at tage imd den prcesstøtte, der tilbydes af puljehaver i frbindelse med de udviklede værktøjer til at følge øknmien. Mnitrering g videndeling (Se kravspecifikatin g prjektbeskrivelse fr inspiratin) 1) Beskrivelse af den interne mnitrering af prjektet Giv en beskrivelse af mnitreringen i prjektet, herunder hvem der påtænkes at være ansvarlig fr den løbende registrering g mnitrering Silkebrg Kmmune vil meget gerne indgå i færdigudviklingen af registreringsværktøjer fr at understøtte, at værktøjerne er målrettede g praktisk håndterbare. Prjektlederen er verrdnet ansvarlig fr registrering g mnitrering af familiernes prgressin g ift. øknmi g fr at sikre, at Silkebrg Kmmune lever p til puljehavers frventninger g bruger de redskaber, der stilles til rådighed fr frsøgskmmunerne. Case managerne sikrer, at der sker de nødvendige registreringer fr den enkelte familie/de enkelte familiemedlemmer. Prjektleder g case managere får back-up fra administrative g øknmiske medarbejdere i Børne- g Familieafdelingen g Jb- g Brgerserviceafdelingen. 23

24 2) Erfaringspsamling g videndeling Beskriv hvrdan prjektet vil arbejde med videndeling g frmidling af prjektets resultater. Silkebrg Kmmune vil meget gerne bidrage aktivt til videnpsamling, videndeling g frmidling mkring prjektet g frventer at kunne prfitere af det tværgående samarbejde, der bliver etableret med de andre frsøgskmmuner. Silkebrg vil - med prjektlederen, sm ansvarlig - sikre en systematisk g dkumenteret erfaringspsamling g frmidling af prjektresultater. I den frbindelse bliver der samlet p på erfaringer, resultater g hvad der virker ift. bl.a.: Mtivatin, inddragelse g ansvarliggørelse af familierne Anvendte faglige metder g tilbud Tværgående rganiserings- g samarbejdsfrmer Samarbejde med virksmheder Samarbejde med civilsamfund Familiernes øknmi g samfundsøknmi Erfaringer g resultater frmidles løbende til aktører i både Silkebrg Kmmune g andre kmmuner. Internt vil prjektet få eget website på kmmunens intranet g prjektledere g case managere sikrer, at erfaringer g resultater frmidles videre til mderafdelingerne g daglige samarbejdsparter, så erfaringerne frplanter sig ud i kmmunens rganisatin g hs samarbejdsparter. Det kan f.eks. ske på teammøder, temadage, samarbejdsmøder mv. Fr at fasthlde den plitiske frankring mdtager de plitiske fagudvalg mdtager en rientering en gang hvert halve år. Eksternt sikrer prjektlederen, at Silkebrg Kmmune stiller sig aktivt g bidragende til rådighed fr den videndeling (interview, skriftligt materiale, knference mv.), sm puljehaver stiller frventning m, at prjektkmmunerne deltager i. Herudver vil kmmunen af egen drift frmidle prjektet løbende. Fr at nå så bredt ud til alle relevante målgrupper g interessenter sm muligt, herunder brgere, andre kmmuner, frsknings- g vidensinstitutiner sv., bliver der frmidlet gennem flere frskellige kmmunikatinskanaler: Knferencer, temadage, fagblade, pjecer, hjemmeside, facebk g evt. andre sciale medier. Evaluering af prjektet 24