Aktieavancebeskatningslovens 36 og 36A

Transkript

1 Juridisk institut Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud Forfattere: Sofie W. Mikkelsen SM67329 Helle Staal HS64234 Vejleder: Jesper Bierregaard Aktieavancebeskatningslovens 36 og 36A Den skattemæssige behandling af skattefri aktieombytning med og uden tilladelse Århus Universitet Handelshøjskolen i Århus Januar 2009

2 Summary The Danish minister for Taxation presented in December 2006 a new law proposal about the tax - free exchanges of shares. The main purpose of the improvement of the law was to introduce a more suitable taxation of the companies. The new law proposal also intended to minimize the differences from the Danish rules to the European. In the remarks to the proposal it follows that the law was designed to make it quicker for the companies to follow the competitive challenges, which can influence on the company s structure. The new law came into effect in April 2007 and as a result taxfree exchange of shares now can happen with and without permission from SKAT. Earlier it was necessary for the companies to apply for permission for a tax free exchange of shares. When using the permission rules the tax centre examined how the companies wants to reorganize and, that the application for the non-taxable exchange of shares are based on legitimate business reasons; otherwise the tax authorities could refuse the application. The main purpose with the exchange of shares is that it is not based on tax evasion or tax-avoidance. The application system is very complex and time- consuming for the companies. If the company s chooses, to make a tax- free exchange of shares without permission, the company will be included by some defense rules, the so-called objective rules. The defense rules are to prevent that the exchange of shares without permission really is used to tax-avoidance, and to avoid the law for taxations profits of shares. The defense rules are built up so that they take care of the same considerations as those found in the permission system. Some of the objective rules are very stringent, but they were as previously mentioned to bed the same assumption as with permission. Two of the objective terms are a "return limit" the next 3 years after the reorganization and changes in the "purchase time" on shares in the reorganization companies. If the tax centre finds out that the companies have not meet this terms the reorganization will be taxable.

3 As a result of the new legislation the companies no longer need to obtain permission from the taxation authorities, therefore they will be able to save administrations as well as resources at the same times as the rules allows them to faster and easier adjusting the concern structure for the development of the market. The interaction between the Danish legislation and the EU judicial rules are not entirely in agreement. The new legislation about tax free exchange of shares is restricted so the reorganization can only take place in Denmark. By that the Danish tax authorities will not miss any tax revenue because of reorganization with companies who is not obliged to pay taxes in Denmark. The restriction is not legal according to the European Union s Treaty but the Danish tax authorities do not see it as a problem such as e.g. Advokatrådet does. The main purpose of this thesis is to analyze the fiscal aspects of tax free exchange of shares with and without permission. Focus will be at the Danish as well as the EU judicial rules. The thesis begins with a description of the motives for changes in the company structure and other circumstances which prospects a tax-free exchange of shares. This will lead to a description of the conditions under which companies and shareholders in Denmark can use the possibilities of a tax free exchange of shares with and without permission. Furthermore the thesis will include estimation on situations were companies and shareholders are likely to use the rules for carrying through the exchange of shares by applying for permission, and in which situations companies and shareholders are more likely to use the objective provisions for carrying through exchange of shares without permission. Because of differences in the Danish and EU judicial rule sets there have been cases where the Danish legislation is against the EU judicial, which is latest seen in the Kofoed case. Here it clearly appears that the Danish law isn t in agreement whit the EUs judicial requirements. This situation gives an extremely interesting approach to the future development of legal usages and this aspect will be included in the thesis. In order to gain a better analysis of the development of the Danish legislation within tax - free

4 exchange of shares with and without permission, there is also conducted an empirical study. The purpose of the empirical study is to get points of view among treasures and account experts on the Kofoed case. Finally the thesis will give its bid on how the Kofoed case will influence the development of the legislating of tax free exchange of shares with and without permission from SKAT.

5 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring samt forkortelser Metodeovervejelser Selskabsstruktur Selskabsretlige motiver Begrænset hæftelse Selskabsstruktur Skattemæssige aspekter Skattefrit udbytte Sambeskatning Generationsskifte eller overdragelse til tredjemand Virksomhedsoverdragelse Skattepligtig aktieombytning Fysiske personer Udbytte og skattefri aktieavance Skattefri aktieombytning med tilladelse Objektive betingelser Flertalsombytninger & Helejerskabsombytninger Vederlaget for de ombyttede aktier Frister for gennemførelse af ombytningen Subjektive betingelser Forretningsmæssigt begrundet års ejertid SKAT s tilladelsespraksis Opsummering af tilladelseskravet Udbytte Konsekvenser af en aktieombytning med tilladelse Retsvirkninger for aktionæren og for det erhvervende selskab Oplysninger til SKAT og anmeldelse af ændrede vilkår Skattefri aktieombytning uden tilladelse Værnsreglerne Vederlaget for de ombyttede aktier Udbytte... 43

6 5.1.3 Fradragsbegrænsning Konsekvenser af en aktieombytning uden tilladelse Retsvirkninger for aktionæren Retsvirkninger for det erhvervende selskab Oplysninger til Skat Udenlandske selskaber Lovforslag Høringssvar til lovforslag L Efterfølgende tilladelse Anmodninger om bindende svar Ombytning efter Aktieavancebeskatningslovens 36 eller 36A EU retten Fusionsdirektivet Aktieavancebeskatningsloven 36A, stk Leur-Bloem sagen Sagens problemstilling Leur-Bloem sagen i relation til danske forhold Efterfølgende afståelse af aktier i holdingselskabet Efterfølgende afståelse af aktier i datterselskaber Efterfølgende ændringer i datterselskabets kapitalforhold Ændringer i forholdet mellem aktieklasser eller aktionærerne indbyrdes Udlodninger Omstrukturering efter Fusionsdirektivets forstand Øvrige forhold Kofoed sagen C-321/ Landsskatterettens kendelse EF Domstolen: Generaladvokatens forslag til afgørelsen EF Domstolens afgørelse i sagen C 321/ Skatteministerens udtalelse til Folketingets skatteudvalg Skatteministeriets bekræftende genmæle Diskussion omkring Kofoed sagen samt den danske lovgivning Michael Nørremark Søren Friis Hansen Søren Jesper Hansen Søren Næsborg Jensen Michael Serup Jeppe R. Stokholm... 80

7 8.2 Opsummering artikler Empirisk undersøgelse Konsekvenser af Kofoed dommen Konklusion Belysning af subjektive og objektive betingelser Belysning af EU retslige forhold Litteraturfortegnelse Bilag

8 1 Indledning Mange virksomheder har i de seneste år oplevet stigende konkurrence og omskiftelige markedsforhold. Der sker konstant forandringer i virksomhederne og markedsvilkår, men også i det samfund virksomhederne opererer i. Omstruktureringer anvendes i stort omfang i det danske erhvervsliv, netop for at styrke virksomhederne blandt andet igennem risikoafgrænsning eller opdeling af aktiviteter således at virksomhederne sikre deres overlevelse på længere sigt. De forretningsmæssige dispositioner kan være begrundet med et generationsskifte eller der kan være tale om skatte udskydelse eller omgåelse af skattelovgivningen. Omstruktureringer kan ske via fusion, spaltning, tilførsel af aktiver samt igennem en aktieombytningen, samtidig kan omstruktureringerne ske skattepligtige eller skattefrit. For at sikre at danske virksomheder kan opretholde en konkurrencemæssig og herunder en fordelagtig virksomhedsstruktur udarbejder myndighederne løbende lovforslag som skal hjælpe virksomhederne i at bevare deres konkurrence evne. Et af tiltagene var L110 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove, som er udarbejdet for at lette den administrative byrde for de danske selskaber. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at forslaget skal gøre det hurtigere for selskaberne at følge de konkurrencemæssige udfordringer, der kan få indflydelse på selskabets struktur. Dette er blandt andet sket ved at indsætte en ny regel i 36A i aktieavancebeskatningsloven (ABL), hvor det centrale for at gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse er, at der ikke nødvendigvis skal foreligge en behørig forretningsmæssig begrundelse 1. Lovforslaget blev endeligt vedtaget den 18. april 2007 og loven kan benyttes ved omstruktureringer, der har fusions-, spaltnings-, tilførsels- eller ombytningsdato den. 1. januar 2007 eller senere 2. På grund af den stigende globalisering påvirkes virksomhederne også af verden omkring. Specielt spiller de EU retslige forhold ind omkring udviklingen af de danske reg- 1 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. side Lov nr. 343 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove Side 1 af 100

9 ler for omstrukturering og herunder aktieombytning. Igennem årene er flere af EU direktiverne implementeret i den danske skattelovgivning. Implementering er sket med henblik for at skabe en harmonisering af de europæiske retsforhold. Et af direktiverne er fusionsbeskatningsdirektivet fra 1990, hvilket har og stadig influerer på den danske skattelovgivning. Fusionsdirektivet 90/434/EØF omhandler fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning, disse er implementeret i dansk lovgivning i henholdsvis fusionsskatteloven og aktieavancebeskatningsloven. Sammenspillet mellem den danske lovgivning og EU retten harmonerer dog ikke altid, hvilket senest er set med Kofoed sagen. Her fremgår det tydeligt, at den danske lov ikke er i overensstemmelse med de EU retslige bestemmelser. Det bliver derfor interessant at følge, hvorledes danske virksomheder i fremtiden vælger at gennemføre omstruktureringer, og i hvilke situationer de vælger at benytte omstrukturering henholdsvis med og uden tilladelse fra skattemyndighederne. 1.1 Problemformulering Med de nye muligheder for skattefri aktieombytning uden tilladelse er det lovens hensigt at skabe forenkling og administrative lettelser for aktionærer og selskaber. Loven blev, som tidligere nævnt, vedtaget 18. april 2007 og der er derfor ikke mange domsafgørelser, hvor aktieombytning uden tilladelse har fundet sted. Hovedformålet med denne afhandling er at analysere de skattemæssige aspekter der er i forhold til skattefri aktieombytning med og uden tilladelse herunder de danske og de EU fællesskabsretlige regler. Hovedformål med afhandlingen vil blive præciseret i yderligere tre punkter: - Belysning af de skattemæssige aspekter og anvendelse af de subjektive betingelser i forbindelse med skattefri aktieombytning Formålet med afhandlingen er at belyse de skattemæssige aspekter ved en skattefri aktieombytning med og uden tilladelse. Afhandlingen ønsker dybdegående at belyse den skattefrie omstruktureringsmodel aktieombytning, der er relevant i en modningsproces til enten et salg til en uafhængig tredjemand eller til en nærtstående part. Analysen vil Side 2 af 100

10 ligeledes indeholde en grundig diskussion af de objektive og subjektive betingelser, som skattemyndighederne kræver for at anvende regelsættet. - Belysning af de skattemæssige aspekter og anvendelse af de objektive betingelser i forbindelse med skattefri aktieombytning Indførelsen af ABL 36A, har givet større muligheder for at udarbejde mere fleksible selskabs konstruktioner, som kan hjælpe virksomhederne til at sikre deres konkurrenceevne på længere sigt. Konsekvenserne af disse ændringer vil blive vurderet, og de nye muligheder vil blive diskuteret og perspektiveret til omstrukturering af virksomheden. Derfor anvendes den retspraksis, som skattemyndighederne udøver på området, specielt er de forretningsmæssige begrundelser i fokus. Skattemyndighederne vurderer, om der kan gives tilladelse ud fra de forretningsmæssige begrundelser eller om selskabernes hensigt er at begå skatteunddragelse. - Belysning af de EU retslige forhold, herunder konsekvenserne af Kofoed dommen Desuden vil afhandlingen komme ind på de EU retslige forhold herunder betydningen for ABL 36A stk. 10 samt Leur-Bloem sagen og hvilke konsekvenser denne dom har haft for dansk lovgivning. Afslutningsvis vil afhandlingen beskæftige sig med en dybdegående analyse af Kofoed sagen både fra en national synsvinkel men også ud fra et EU retslige perspektiv. Fageksperter har kommenteret Kofoed sagen og problematikken vedrørende de nye muligheder for aktieombytning. Der vil blive udarbejdet en debat ud fra artikler samt udsendt spørgsmål til fageksperter. 1.2 Afgrænsning I problemformuleringen har vi præciseret hvad afhandlingen omfatter af hensyn til afhandlingens overskuelig. Ligeledes er der fortaget afgrænsninger, disse er foretaget ud fra væsentlighed, relevans samt afhandlingens omfang. Omstrukturering kan som tidligere nævnt ske i form af fusion, spaltning, tilførsel af aktier samt igennem en aktieombytning. Denne afhandling afgrænser sig fra at gå i detaljer med fusion, spaltning samt tilførsel af aktier, i det hovedformålet med afhandlingen er at skabe en grundlæggende forståelse for aktieombytning med og uden tilladelse. Side 3 af 100

11 Det er et bevist valg at fravælge de andre omstruktureringsmodeller eftersom afhandlingens omfang er begrænset. Konsekvensen heraf er at det samlede overblik over mulighederne for skattefri omstrukturering ikke bliver belyst. Afhandlingen vil kort berøre emnerne skattepligtige aktieombytning samt sambeskatning. Bestemmelser for disse områder vil kort blive gennemgået i afhandlingen, da de har relevans for ombytninger. Henset til afhandlings omfang er disse områder ikke yderligere uddybet. Resultatet af denne afgrænsning er at fordelene ved sambeskatning ikke belyses fuldt ud og at aktieavancebeskatningslovens bestemmelser ikke bliver tilbundsgående gennemlyst. Afhandlingen ville ikke kommentere de selskabsretlige konsekvenser ved omstruktureringen, da dette er et helt emne for sig at selv. Derfor vil dette kun blive kommenteret, hvis der er nødvendigt for forståeligheden af resten af afhandlingen. Ligeledes inddrages problematikker omkring værdiansættelse af virksomheder ved aktieombytninger ikke. Ligeledes afgrænser afhandlingen sig fra at kommentere de mere bløde faktorer i forbindelse med en aktieombytning. Hermed menes eksempelvis de mere ledelsesmæssige problemstillinger samt revisors rådgivningsrolle, disse problemstillinger er ikke desto mindre meget signifikante, men vil kun blive kort nævnt igennem afhandlingen. Afslutningsvis afgrænser afhandlingen sig fra at anvende litteratur udarbejdet efter den. 1. november Begrebsafklaring samt forkortelser For at skabe et bedre overblik igennem afhandlingen angiver nedenstående de relevante begreber samt forkortelser som anvendes i afhandlingen. ABL Aktieavancebeskatningsloven, LBKG nr FUL Fusionsskatteloven, LBKG, nr SEL Selskabsskatteloven LBKG nr Side 4 af 100

12 Fusionsdirektivet I afhandlingen anvendes Fusionsdirektivet 90/434/EØF, dette kaldes også i fusionsbeskatningsdirektivet i Folketinget og af SKAT. L110/L110A Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.). Fremsat af skatteministeren den 13. december 2006, og vedtaget ved lov nr. 343 af 18. april Lovforslaget blev senere opdelt i to dele hvor L110A beskæftigede sig med skattefrie omstruktureringer. L23 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. Skatteministeren har den 26. august 2008 sendt lovforslag om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove i høring. Erhvervet selskab / Er det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel Ombyttet selskab ved ombytning af aktier eller anparter 3. Erhvervende selskab Er det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter 4. Vederlagsaktier Herved forstås aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne i det erhvervede selskab modtager som betaling/vederlag i forbindelse med aktieombytningen. Skatteunddragelse Herved opnås en skattefordel, som på den ene side ikke er strafbart (svig), men som på den anden side heller ikke ville kunne opretholdes i relation til en skattemæssig ligning af transaktionen 5. 3 Fusionsdirektivet Artikel 2, stk. 1, litra g 4 Fusionsdirektivet Artikel 2, stk. 1, litra h 5 Begreberne er ikke entydigt defineret i dansk lovgivning, men fortolkningen er inspireret af beskrivelserne af begreberne i afsnit Aktieombytning og uegentlig fusion af Bent Ramskov Side 5 af 100

13 Skatteundgåelse Herved opnås en skattefordel ved udnyttelse af skattereglerne, hvorved skatten af en given transaktion undgås tidsubegrænset eller begrænset. 1.4 Metodeovervejelser Eftersom afhandlingen er skrevet inden for skatteretten, vil afhandlingen bære præg af at være udarbejdet ud fra en retsdogmatisk metode. Afhandlingen blev udarbejdet ved at studere sekundære materialer i form af love, cirkulærer, vejledninger, faglitteratur samt artikler. Den sekundære litteratur uddyber efter vores mening ikke udviklingen i anvendelsen af bestemmelserne i ABL 36 og 36A. Derfor vælges det at udvide desk research med en field research. Field researchen tager udgangspunkt en empirisk undersøgelse af holdninger blandt udvalgte skatte og regnskabseksperter. Disse er udvalgt på baggrund af deres beskæftigelse indenfor omstruktureringsområdet. Den kvalitative analyse vil illustrere udviklingen af praktisk anvendelse af de nye objektive bestemmelser set forhold til de subjektive bestemmelser ved aktieombytning. I forbindelse med den empiriske undersøgelse blev der kontaktet seks fageksperter, heraf responderede tre. På trods af kun halvdelen svarede findes besvarelserne at være repræsentative, valide og at tilføre afhandlingen værdi. Disse besvarelser er behandlet i afsnit 9. Fokusområdet er som nævnt skattefri aktieombytning med og uden tilladelse og derfor anvendes hovedsageligt loven bekendtgørelsen nr som omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelses af aktier. Ved behandling af et juridisk emne som skattefri aktieombytning anvendes først og fremmest aktieavancebeskatningsloven herunder specielt paragraf 36 samt 36A. For at skabe en større forståelse for lovteksten kan lovforslaget med fordel ofte anvendes, dette hjælper oftest med at klarificere eventuelle uklarheder i lovteksten. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget blev dette sendt til høring i erhvervslivet. Disse høringssvar er ligeledes med til at skabe en god forståelse for hvordan loven vil påvirke virksomhedernes påtænkte aktieombytninger. Ligeledes vil den pågældende retspraksis være relevant for at illustrere lovtekstens anvendelsesområde. Side 6 af 100

14 Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud Det EU retlige aspekt spiller ligeledes en rolle i aktieombytning uden tilladelse og der- en større og for vil Fusionsdirektivet 90/434/EØF også blive anvendt. EU retten spiller større rolle i den danske lovgivning efter som harmonisering af konkurrencevilkårene er i fokus. Samtidig er det medtaget netop fordi der kan stilles spørgsmål ved om reglerne i ABL 36A, stk. 10 er i strid med EU s frihedsrettigheder. Denne paragraf gør det ikke muligt at benytte sig af reglerne om aktieombytning uden tilladelse, ved specielle om- Til sidst vil der være en perspektivering af de nye regler og en opsamling på om der er stændigheder i forhold til aktionærer og selskaber hjemmehørende i udlandet. udsigt til at der vil ske anvendelse af reglerne. Efter perspektiveringen følger konklusio- nen. Af nedenstående figur ses, hvordan afhandlingen er disponeret og opbygget. Indledning Kapitel 1 Problemformulering Afgrænsning Dansk Lovgivning Kapitel 2 Selskabsstruktur Kapitel 3 Skattepligtig aktieombytning Kapitel 4 Aktieombytning med tilladelse Kaptiel 5 Aktieombytning uden tilladelse EU Lovgivning Kapitel 6 Eu Retten Fusionsdirektivet Kofoed Sagen Kapitel 7 Oprids af Kofoed sag Kapitel 8 Diskussion artikler / lovgivning Kapitel 9 Empitisk undersøgelse Kapitel 10 Konsekvenser af Kofoed sagen Afslutning Kapitel 11 Konklusion Figur 1-1, Afhandlingens struktur, egen tilvirkning Side 7 af 100

15 2 Selskabsstruktur En én gang etableret virksomhed - eller selskabsstruktur vil sjældent være hensigtsmæssigt igennem hele selskabets levetid. Dels vil der være forskellige krav til virksomheden alt efter hvilket stadie virksomheden befinder sig på. Ligeledes er der en naturlig udvikling i samfundet som er med til at ændre driftsmulighederne for selskabet. Derfor vil der være et behov for at virksomheden tilpasser sin struktur fx i form af en omdannelse af en personlig drevet virksomhed til et selskab for risikoafdækning og øget fokus på konkurrenceforhold. Et naturligt led i planlægning af en virksomheds fremtid, vil være overvejelser omkring strukturen i virksomheden. Omstruktureringen er ikke bare et nyttigt værktøj ved eksempelvis generationsskifte og risikoafdækning, men i nogle tilfælde en nødvendighed for at opnå den ønskede ejerstruktur. Det virksomhedsstrukturen bør tage udgangspunkt i er de forretningsmæssige aspekter, herunder overvejelser af civil og selskabsretlig karakter. Først herefter bør de skatteretslige konsekvenser inddrages i overvejelserne omkring virksomhedsstrukturen. Dette betyder ligeledes, at der ikke er standard løsninger, der egner sig i alle situationer, men at strukturen baseres på en konkret vurdering for virksomheden 6. Der kan være forskellige motiver bag ønsket om at fortage en omstrukturering af en virksomhed, således at der skabes en koncernstruktur. Aktieombytning er som tidligere nævnt en metode til at opnå denne struktur og derved at opnå en holdingstruktur med de fordele der knytter sig hertil. Motiverne bag omstrukturering af selskaber vil blive gennemgået i de følgende afsnit. 2.1 Selskabsretlige motiver Virksomheder bør i relation til strukturen udarbejde analyser af virksomheden og hvilket potentialer der findes i virksomheden. Herunder en klarlæggelse af virksomhedens generelle branchemæssige forhold, blandt andet bør selskaberne identificere de væsentligste nuværende og fremtidige konkurrenter. Samtidig bør de sikre den nødvendig kapitalbehov i form af egenkapital og fremmedkapital, ligeledes bør virksomhedens vig- 6 Generationsskift, omstrukturering, Serup. Side 417 Side 8 af 100

16 tigste risici afdækkes herunder følsomhed overfor markedsændringer, hvorved sikres et realistisk synspunkt på virksomhedens fremtidige konkurrencedygtighed 7. De selskabsretlige motiver til koncerndannelse kan opdeles i to, hæftelsesform samt strukturhensynet. Den begrænsede hæftelse er konkret og objektiv, mens strukturhensynet er mere overordnet og diffust Begrænset hæftelse Et andet relevant synspunkt er hvorledes selskabsdeltagerne hæfter, dette sender et stærkt signal til selskabets kreditorer og for selskabets forretningsmæssige troværdighed. Hæftelsesformerne følger de enkelte selskabsformer og vil kort blive gennemgået i det efterfølgende afsnit. De personlige virksomheder herunder interessent - og kommanditselskaber er kendetegnet ved personlig hæftelse, der som udgangspunkt gælder ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Aktie- og anpartsselskaberne er karakteriseret ved at selskabsdeltagerne ikke hæfter personligt for selskabets gældsforpligtelser men derimod kun med den i selskabet indskudte kapital 8. Det sker dog ofte at kreditgivere forlanger selvskyldnerkautioner af selskabets aktionær, og derved forsvinder den begrænsede hæftelse. I henhold til den begrænsede hæftelse er der dog situationer, hvor selskabsdeltagerne ikke kan bibeholde denne hæftelse, dette kaldes ansvarsgennembrud 9. Der er her tale om at aktionærerne disponerer på en sådan måde, at deres handlinger i forhold til selskabets kreditorer kan betegnes som ansvarspådragende, og kreditorerne derfor har mulighed for at gøre kravet gældende direkte hos den pågældende aktionær. Dette ansvarsgennembrud hører dog til sjældenhederne og udgangspunktet er derfor at hvert retssubjekt alene hæfter for de forpligtelser, de har påtaget sig. Hæftelsesaspektets betydning for selskabsformen må bero på en konkret vurdering af hvorledes den fremtidige tilslutning af kreditor forventes at være. Kreditorerne vil være delt op i forskellige klasser, de først prioriterede, er de grundlæggende finansieringskre- 7 Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side 20 Side 9 af 100

17 ditorer dvs. kreditorer som er med til at finansiere anlægsmateriale samt yde de generelle driftskreditter. Herefter kommer de almindelige driftskreditorer, i denne kategori hører leverandør, ansatte samt SKAT under, til sidst kommer de særlige driftskreditorer hvor eksempelvis kunder med erstatningskrav mod virksomheden høre ind 10. I praktisk vil de grundlæggende finansieringskreditorer ved de personlige virksomheder kræve at virksomhedsejeren påtager sig en kautionsforpligtelse for selskabets gæld overfor de pågældende kreditorer. Derfor er det nødvendigt nøje at overveje selskabsstrukturen eftersom en personlig ejet virksomhed, hvor ejeren har påtaget sig kautionsforpligtelserne for den største del af virksomhedens gæld, om der egentlig er en tilbageværende hæftelse for selskabet. Dette afhænger selvfølgelig af kreditorsammensætningen, men derfor anbefales det i almindelighed af virksomhederne bør drives i form af et aktie- eller et anpartsselskab Selskabsstruktur Det strukturmæssige hensyn er som tidligere nævnt mere diffust og skal ses i sammenhæng med selskabets strukturelle indretning. Ved det strukturelle hensyn forstås enten etablering af nye strukturer eller ændringer af en bestående struktur. De fleste virksomheder gennemgår en livscyklus startende med en etableringsfase efterfulgt af en udviklingsfase og afslutter med en afviklingsfase. Udviklingsfasen kan variere meget og på nogle gamle og velrenommerede virksomheder ses en udviklingsfase på over 100 år 12, et eksempel herpå er Carlsberg A/S. Derfor etableres der typisk en holdingstruktur i form af et moderselskab, der ejer forskellige datterselskaber. Fordelen ved en sådan holdningsstruktur er, at skabe et bedre overblik over koncernen for både ejerne, men også for de ansatte. Ved at anvende en sådan koncernstruktur skabes der også en bedre mulighed for at opnå større handlefrihed. Handlefriheden skal ses i form af de skattemæssig fordele men også de hæftelsesmæssige hensyn spiller en positiv rolle. Et andet hensyn selskabsstrukturen bidrager til, er muligheden for at yde lovlige aktionærlån jf. Aktieselskabsloven (AL) 115A og 10 Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Eksempelvis Carlsberg A/S og Rederiet Mærsk Side 10 af 100

18 Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud Anpartsselskabsloven (APL) 50 stk. 1, imellem de enkelte selskaber, dette kan dog først ske, når koncern definitionen er opfyldt jfr. AL 2 samt APL 3. Aktionær Aktionær Holding Selskab A Selskab A Figur 2.1 selskabsstruktur efter skattefri aktieombytning efter Aktieavancebeskatningslovens 36, egen til- virkning. Men de strukturelle hensynn ved holdingdannelse er væsentlige og er som oftest baseret på de forretningsmæssige overvejelser. Derfor anvendes ofte skattefri aktieombytning til denne strukturændring. 2.2 Skattemæssige aspekter De skattemæssige aspekter spiller ligeledes en væsentlig rolle ved koncerndannelsen, der åbnes nemlig op for mulighederne for skattefri datterselskabsudbytte, skattefri ak- af, at kon- tieavance samt sambeskatning 13. Disse udspringer alle som en følgevirkning cernforholdet etableres. Der er selvfølgelig også relevante skattemæssige aspekter i forhave den samme hold til en personlig virksomhed blandt andet vil fysiske personer ikke mulighed for at modtage skattefrie udbytter jf. Personskatteloven (PSL) 4A, nr Skattefrit udbytte En grundlæggende skattemæssig fordel ved anvendelse af en koncernstruktur er som tidligere nævnt muligheden for løbende udlodningen af egenkapital, det er selvfølgelig en forudsætning at udlodningen ikke er til skade for selskabets drift. Når egenkapitalen udloddes på denne måde til moderselskabet vil den udloddede del af egenkapitalen ikke kunne hæfte for den fremtidige drift i datterselskabet 14. Der er dog visse betingelser for at et dansk moderselskab kan modtage udbytte fra et dansk datterselskab skattefrit, disse betingelser fremgår af Selskabsskatteloven (SEL) 13 stk. 1 nr. 2. En forudsætning for at udbytte kan ske skattefrit til moderselskabet er, at moderselskabet har ejet mindst Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side 431 Side 11 af 100

19 % af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for denne periode skal udbytte tidspunktet ligge. Det vil sige, at det er en forudsætning at moderselskabet har en kvalificeret aktiebesiddelse samt at moderselskabet opfylder en kvalificeret ejertid. Ligeledes er det en betingelse, at datterselskabet er hjemhørende i Danmark. Moderselskabets kvalificerede aktiebesiddelse er fastsat til mindst 10 % af kapitalen i det udbyttegivende selskab. Aktiebesiddelsen opgøres på grundlag af kapitalværdien af moderselskabets aktier i forhold til kapitalværdien af den registrerede aktiekapital i datterselskabet. I modsætning til betingelserne i ABL 36 om skattefri aktieombytning hvor der stilles det ene krav at det erhvervende selskab skal opnå ejerskab til flertallet af stemmerne i datterselskabet. Kan der således opnås tilladelse til skattefri aktieombytning selvom moderselskabet ikke efterfølgende opfylder betingelserne for skattefri datterselskabs udbytte 15. Bestemmelserne i SEL 13 stk. 1 nr. 2 skal altså fortolkes sådan at moderselskabet skal eje mindst 10 % af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, det vil sige tidspunktet hvor beslutningen vedtages på generalforsamling. I relation til den kvalificeret ejertid var det som tidligere nævnt en betingelse at moderselskabet skal opretholde den kvalificerede aktiebesiddelse i mindst et helt år, inden for hvilket udbyttet modtages. Ejertidskravet behøves ikke være opfyldt på udlodningstidspunktet, men kan efterfølgende opfyldes. Hvis moderselskabet ikke har været i besiddelse af mindst 10 % af aktiekapitalen i mindst et år på udlodningstidspunktet er det dog en forudsætning for at undgå beskatning af udbyttet at selskabet afgiver en erklæring om, at det vil opretholde en aktie besiddelse på mindst 10 % i en sammenhængende periode på mindst er år 16. Det afgørende er ikke om moderselskabet i den pågældende etårs periode har ejet de aktier der gav udbytte, men blot at selskabet har ejet mindst 10 % af aktiekapitalen. Ligeledes vil udbytte på aktier der er købt i perioden inden udlodningens tidspunkt være omfattet af skattefriheden selvfølgelig såfremt de grundlæggende betingelser er opfyldt Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side 436 Side 12 af 100

20 Den skattemæssige fordel ved holdingstrukturen ligger blandt andet i, at den skattefrie udlodning af datterselskabets egenkapital giver mulighed for at flytte frie midler fra datterselskabet til moderselskabet uden nogle skattemæssige konsekvenser 18. Herved kan man sikre kapitalen fra datterselskabernes eventuelle kreditorer. Dette er i særdeleshed interessant i de tilfælde hvor driftsselskabets aktiviteter ikke er forbundet med en uvæsentlig risiko. Som tidligere nævnt har fysiske personer ikke samme mulighed for at anvende den skattefrie udbytte politik, ejer en fysisk person aktierne beskattes udbyttet som udgangspunkt som aktieindkomst. Se endvidere afsnit 3. Aktieombytning forekommer som tidligere nævnt ofte i forbindelse med omstrukturering eller salg til tredjemand. Igennem en koncernstruktur skabes der en større handlefrihed. Midlerne fra det skattefrie udbytte kan placeres rundt om i koncernen alt efter aktionærmajoritetens ønske. Midlerne anbringes i en form for skattemæssig neutralitet og dette må givetvis have en væsentlig betydning for selskaberne jf. reglerne om skattefrit tilskud fra moderselskabet til datterselskaber i SEL 31D. For det andet giver udlodningen af det skattefrie udbytte mulighed for skattemæssig neutralitet for selskabets aktionærer. Dette ses blandt andet ved, at et selskab som ejes af to aktionærer som har etableret deres ejerskab igennem to holdingselskaber, har mulighed for at udlodde overskydende midler fra datterselskabet til de to holdingselskaber. Figur 2.22 Driftsselskab ejet af 2 holdingselskaber hvor aktionærerne selv har mulighed for at bestemme størrelse af udbytteudlodningen til privat sfæren, egen tilvirkning. 18 Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side 23 Side 13 af 100

21 Igennem deres ejerskab i holdingselskaber har aktionærerne 100 % råderet over udbytte og de kan selv bestemme hvor meget der skal udloddes i form af udbytte til privatsfæren, hvor der selvfølgelig vil ske en beskatning. Denne form for udlodningspolitik har en karakter af skatteudskydelse, idet aktionæren selv har mulighed for at bestemme beskatningstidspunktet af aktieindkomsten. En anden fordel ved denne udlodningspolitik set ud fra en mere forretningsorienteret synsvinkel er, at selskabet herved kan risikosikre overskud i datterselskabet. Hvis virksomheden eksempelvis er etableret i et holdingselskab har selskabet mulighed for at sikre sig likviditetsmæssigt men også egenkapitalmæssigt. Samtidig har aktionærerne også den mulighed at de hver især kan tilgodese deres egne interesser og investeringer uafhængigt af hinanden Sambeskatning Som udgangspunkt beskattes ethvert selskab, juridiske personer samt fysiske personer hver for sig, der findes imidlertid undtagelser til denne hovedregel. En undtagelse er blandt andet reglerne omkring national sambeskatning jf. SEL 31 stk. 1 hvor koncernforbundene selskaber og foreninger skal sambeskattes. For sambeskattede selskaber opgøres der en samlet sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab opgjort efter de almindelige regler med de undtagelser der er for sambeskattede selskaber jf. SEL 31 stk. 2, 1 pkt.. Derfor er en væsentlig koncernretslig virkning, de fordele koncernforbundne selskaber har igennem sambeskatningsreglerne. Sambeskatningen reglerne giver selskaberne mulighed for at et underskud i et af selskaberne kan udnyttes i de øvrige selskabers positive indkomst. Fordelen ved sambeskatningen er således, at den samlede skattebetaling i underskudsåret minimeres. For at forhindre, at udenlandske selskaber kan opnå fradrag for et dansk selskabs underskud, er der blevet indsat et andet punkt under SEL 31 stk.2. Denne bestemmelse sikrer at underskuddet kun kan modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjemland forhindrer at underskuddet medregnes i beregningen af selskabets indkomstopgørelse. Selskaberne har naturligvis mulighed for at anvende reglerne for international sambeskatning, hvorved et eventuelt samlet underskud, uanset reglerne i SEL 31 stk. 2, 2 pkt., kan modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst. 19 Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side 23 Side 14 af 100

22 Bestemmelserne for sambeskatning blev i 2005 ændret helt og i den daværende nybestemmelse stod der, at der kun er sambeskatning med et selskab, mens der er koncernforbindelse 20. I forbindelse med de nye regler omkring skattefri omstrukturering med og uden tilladelse, blev der justeret i sambeskatningsreglerne, herunder SEL 31 stk. 3. Nu fremgår det af SEL 31 stk. 3, at koncernerne skal være opmærksomme på, at skifter de i løbet af indkomståret koncernforbindelsen, sambeskattes selskabet kun med koncernen indtil det tidspunkt, hvor købekoncernen opnår kontrol med det købte selskab. Efter det tidspunkt sambeskattes det købte selskab resten af året med købekoncernen. Ændringerne i SEL 31 gælder som nævnt for skattefrie omstruktureringer med og uden tilladelse og de virker for selskaber, der erhverves eller stiftes i indkomståret og frem. Ændringer i reglerne påvirker ligeledes skattefri aktieombytning. Hvis der ved aktieombytningen etableres et nyt ultimativt holdingselskab, og hvor moderselskabet spaltes skal der i visse tilfælde ikke udarbejdes delårsopgørelser. Hvis der ligeledes indsættes et nyt ultimativt moderselskab i koncernen, vil det heller ikke resultere i at der kræves delårsopgørelser. Det sker under en forudsætning om, at der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse med de andre selskaber. Vedtages en sådan aktieombytning den 1. maj anses koncernetablering for sket den 1. januar, hvorved delårsopgørelse undgås. Ændringen af sambeskatningsreglerne ændrer ikke på det nye selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne i det ombyttede selskab. Disse vil være anskaffet på ombytningstidspunktet, og tre-års-ejerperioden for skattefrit aktiesalg skal løbe fra denne dato ikke fra indkomstårets begyndelse Generationsskifte eller overdragelse til tredjemand Med henblik på generationsskifte eller salg til tredjemand kan etableringen af en koncernstruktur som tidligere nævnt være særdeles fordelagtigt. Ved at omstrukturere selskabet således, at selskabet ejes af et moderselskab og ikke en fysisk person, kan driftsselskabet sælges skattefrit jf. ABL 4 stk. 6. Denne skattefrie avance forudsætter dog at aktier i driftsselskabet har været i moderselskabets besiddelse i mere end 3 år. Som det er tilfælde med udbytte, kan det vælges at lade midlerne fra salget af driftsselskabet 20 Susanne Kjær, Nye regler om skattefrie omstruktureringer og sambeskatning i forbindelse hermed 21 Susanne Kjær, Nye regler om skattefrie omstruktureringer og sambeskatning i forbindelse hermed 22 Susanne Kjær, Nye regler om skattefrie omstruktureringer og sambeskatning i forbindelse hermed Side 15 af 100

23 blive i moderselskabet, og lade renterne af midlerne beskattes til den lavere selskabsbeskatning på 25 pct. Det selskabsretlige motiv, vedrørende risikobegrænsningen, kombineret med de skattemæssige overvejelser gør, at det ved en skattefri virksomhedsomdannelse er mere fordelagtigt at danne en koncern. Ved et selskabs skattefrie virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelsesloven (VOL) kan der opstå en negativ anskaffelsessum på aktiverne opgjort efter fusionsskatteloven (FUL) 15d, stk. 4 jf. (VOL) 4, stk. 2. Hvis selskabet efterfølgende går konkurs, vil aktionærerne skulle beskattes af denne negative anskaffelsessum selvom aktiverne reelt ikke har nogen værdi. Men igennem en koncernstruktur vil moderselskabet eje aktiverne i driftsselskabet og en eventuel konkurs vil ikke påvirke moderselskabet og derfor heller ikke aktionærerne Virksomhedsoverdragelse Udover de gennemgåede motiver og fordele ved at danne en holdingstruktur kan en fremtidig virksomhedsoverdragelse ligeledes være et argument for omstrukturering. Dette kan være fordelagtigt både for virksomhedsejeren, men også for køberen. Ejerens fordel består som tidligere nævnt i, at han igennem denne holdingstruktur kan sælge alle aktierne eller anparterne i driftsselskabet skattefrit efter en ejer tid på 3 år. Derved pålægges ejeren ikke en stor skattemæssige byrde ved salgstidspunktet. Hvis der ikke havde været tale om en holdingstruktur, men derimod, at selskabet havde været ejet af en fysisk person ville han være blevet beskattet af en eventuel fortjeneste som kapitalindkomst eller aktieindkomst 24. Men holdingstrukturen kan ligeledes være fordelagtigt for køberen af selskabet. Her er fremgangsmåden denne, at den interesserede køber opretter et selskab, herefter køber det nyoprettede selskab aktierne i driftsselskabet. Den selskabsstruktur består altså i, at det er holdingselskabet der 100 % ejer driftsselskabet. 23 Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side Gennemgås nærmere i afsnit 2 Side 16 af 100

24 Figur 2.33 Køber stifter et holdingselskab, som køber driftsselskabet af sælgers holdingselskab, egen tilvirkning. Fordelen ved denne konstruktion er, at finansieringen lettes hvis køberen havde været en fysisk person, som havde købt selskabet for lånte midler, skal både afdrag samt renter af lånet tilbagebetales af midler overført fra selskabet. Dette vil ske i form af løn eller udbytte og dette vil føre til et marginalt tab for køberen. Køberens løn beskattes med op til 63 % mens udbytte beskattes fra mellem 28, 43 til 45 %, fradraget for renter på lånet vil derimod kun have en værdi omkring 33 %. Derfor vil en overdragelse i denne form stille store krav til de likvide midler i selskabet. Igennem holdingstrukturen og det nystiftede selskab løses disse problemer. Det nye selskab vil selvfølgelig stadig skulle betale renter og afdrag på lånet, men disse kan nu overføres skattefrit som udbytte. Renteudgifter resulterer i, at holdingselskabet får et fradragsberettiget tab, dette kan igennem den tvungne nationale sambeskatning af koncernen jf. SEL 31 modregnes i datterselskabets skattepligtige indkomst. Ifølge LL 15 kan et underskud fremføres uendeligt. Side 17 af 100

25 3 Skattepligtig aktieombytning Som tidligere nævnt kan der etableres en koncern efter reglerne om aktieombytning 25. Aktieombytningen sker ved enten en skattefri eller en skattepligtig model. For at selskaberne kan anvende den skattefrie model er der en række krav, de skal opfylde. Disse vil nærmere blive gennemgået i afsnit 4 som omhandler den skattefrie aktieombytningen. Aktieombytningen tager som hovedregel udgangspunkt i beskatning af aktionæren efter aktieavancebeskatningslovens regler, i det der er tale om en almindelig afståelse af aktier. Det kan vedrøre aktier i et selskab med aktier i et andet selskab eller ombytning af aktier i samme selskab, men med andre rettigheder. Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab sidestilles ikke som salg, hvis aktierne i realiteten er identiske Fysiske personer Helt grundlæggende opgøres den skattepligtige indkomst efter statsskatteloven (SL) 4 6, denne gælder for såvel fysiske personer som selskaber. Reglerne for fysiske personer er yderligere detaljeret i personskatteloven, her fremgår det, at den almindelig skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler jf. PSL 1 men af hensyn til skatteberegningen skal indkomsten derforuden opgøres i en personlig-, en kapital-, en aktie- og en CFC indkomst jfr. PSL 2. Aktieindkomsten omfatter almindelig aktieudbytte, udbytte ved salg til det udstedende selskab, visse udlodninger fra udloddende investeringsforeninger samt skattepligtig fortjeneste på aktier 27. Det er som tidligere nævnt ABL der regulerer fortjenesten ved afståelse af aktier, reglerne i loven er udtømmende og derfor beskattes aktier mv. ikke efter reglerne i SL 4-6. I forbindelse med beskatningen af det løbende driftsresultat er der ingen forskel i forhold til drift af personlige virksomheder i virksomhedsordningen og driften i aktie og anpartsselskaber, begge former bliver beskattet med 25 % af virksomhedsindkomsten 28. Derimod er der væsentlige forskelle på den skattemæssige belastning af de løbende hævninger fra virksomheden til privatformuen. Hæves der midler fra virksomhedsskatteordningen, udløses der personbeskatning efter hæve rækkefølgen, samt af indestående 25 Etableringen kan ligeledes ske ved tilførsel af aktier - afgrænsning 26 Lærebogen om indkomst skat, Michelsen, Askholt mfl.. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side 424 Side 18 af 100

26 opsparet overskud, mens hævninger fra aktie- og anpartsselskaber kan have beskaffenhed af dels løn, der kan fradrages i selskabets indkomst, dels udbytte som beskattes forholdsvis lempeligt dog uden fradragsret Udbytte og skattefri aktieavance Aktieafkast kan fremkomme i to hovedformer, den ene er hvor afkastet består i udbytte eller enkeltstående udlodninger, mens den anden hovedform forekommer som en fortjeneste ved salg af aktier. Aktieudbytte fra danske selskaber beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst er lig med udbytte samt avance ved salg af aktier. Som tidligere nævnt har fysiske personer ikke samme mulighed for at anvende den skattefrie udbyttepolitik. Ejer en fysisk person aktierne beskattes udbyttet som udgangspunkt som aktieindkomst jfr. PSL 4A. Det betyder, at hvis der flyttes midler fra et datterselskab til et moderselskab og dette moderselskab er ejet af en fysisk person, så kan denne person, altså aktionæren, ikke råde over midlerne til privat anvendelse 30. Udbyttet kan ikke udloddes skattefrit, men beskattes efter reglerne i ABL. Selskabsloven indeholder ligeledes et forbud mod aktionærlån jf. AL 115 og skal midler ud til det privatforbrug, skal udbyttet først udloddes fra moderselskabet og videre ud til privatsfæren med beskatning til følge 31. Beskatning ved afståelse af aktier for fysiske personer reguleres ligeledes af ABL, og som udgangspunkt er afståelsen af aktie undergivet beskatning. Gevinster fra noterede og unoterede aktier beskattes med henholdsvis 28, 43 eller 45 % alt efter hvor store beløb der er tale om. Tidligere har der også været en ejertidsregel på 3 år for fysiske personer, hvor gevinster på aktier ikke beskattes, hvis de havde været ejet i mere end 3 år. Men efter den nye aktieavancebeskatningslov trådte i kraft 1. januar 2006 er der ikke længere skattefri aktieavance for fysiske personer. Der er dog stadig visse overgangsregler, som kan bevirke 29 Generationsskifte, omstrukturering, Serup. Side Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side 23 Side 19 af 100

27 at der stadig er mulighed for en lille skattefri aktieavance, hvis aktierne var i beholdning pr. 31. december 2005 og de ikke oversteg et beløb på kr. per person 32. Derfor spiller den skattefrie aktieavance kun ind i forhold til hovedaktionærens ejertid af et selskab. Hvis en fysisk person har drevet virksomhed i selskabsform i en årrække og ønsker at afvikle disse besiddelser inden for en overskuelig tidshorisont, altså en 3-4 år ude i fremtiden, vil hovedaktionæren have en interesse i at danne en holdingstruktur, således at salget af driftsselskabet kan ske skattefrit. Den fysiske person, altså hovedaktionæren kommer naturligvis ikke til at råde over de indkommende midler, men midlerne bliver placeret i moderselskabet, hvor de eventuelt kan bruges til andre mere passive investeringsformer. Ved en sådan strukturering har den fysiske person 100 % kontrol over hvornår en eventuel beskatning skal udløses, idet han selv kan disponere over hvor meget der skal udloddes i udbyttet år for år. Ved en stor aktieavance opnået ved et salg af et driftsselskab har en fysisk person derved mulighed for at udskyde beskatningen over en årrække. Principielt opnår moderselskabet herved et rentefrit lån svarende til skatteudskydelse på henholdsvis 28 eller 43 % jf. PSL 8A Revisor Manual 08:02, side Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov, Side 24 Side 20 af 100

28 4 Skattefri aktieombytning med tilladelse Tidligere var skattefri aktieombytning med tilladelse den eneste mulighed for at ombytte efter reglerne ABL 13. I 1995 blev lovgivningen ændret og ABL 36 med kravet om ansøgning om tilladelse til ombytning indført i lovgivningen. I 2007 blev ABL 36A med fokus på de objektive betingelser, og intet krav om ansøgning om tilladelse til aktieombytning tilføjet lovgivningen. Når der er tale om aktieombytningen kan reglerne i ABL 36 og 36A findes anvendt, hvorved ombytningen ikke udløser beskatning på ombytningstidspunktet, men først når aktierne afstås af holdingselskabet, holdingselskabet likvideres eller går konkurs 34. Den nye aktieavancebeskatningslov som trådte i kraft den 1. januar 2006 har betydning for beskatningen af fysiske personers avancer på aktier. Skattemyndighederne foretog ved hver enkelt aktieombytning i Danmark en vurdering af om en tilladelse kunne gives med baggrund i den enkelte ansøgning. Dette skabte en del problemer inden for området, idet det teoretisk kunne give forskellige vurderinger på samme ansøgning af forskellige afdelinger hos SKAT. Det er derfor særdeles vigtigt for ikke mindst skatteyderen men også skattemyndighederne at praksis er fast samt at der ikke sker afvigelser, som i længden vil true virksomhedernes anvendelse af reglerne. Ligeledes spiller det tidsmæssige aspekt ind i ansøgning om tilladelse til en skattefri aktieombytning. Ansøgningen skal udarbejdes, indsendes og skattemyndighederne skal have tid til at behandle ansøgningen. Ansøgningen skal være godt udarbejdet således at virksomhederne er forholdsvis sikre på at tilladelsen gives, da de andre omstruktureringsmodeller ellers ville være at foretrække. Skattemyndighederne vurderer tilladelsen ud fra den forretningsmæssige begrundelse og hovedformålet med aktieombytningen må således ikke være skatteundgåelse eller skatteunddragelse 35. For at opnå tilladelse til at fortage en skattefri aktieombytning skal virksomhederne opfylde en række objektive krav samt en række subjektive betingelser, disse er også kendt som tilladelseskravene. Det er således de subjektive betingelser i forbindelse med aktie- 34 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side 184 Side 21 af 100

29 ombytningen som giver anledning til problemer i forbindelse med ansøgningerne. Virksomhederne kan derfor i praksis have svært ved at vurdere om det er fordelagtigt at anvende skattefri aktieombytning med tilladelse, dels på grund af det tipsperspektiv der ligger i en ansøgning samt de vurderingsvanskeligheder der eksisterer i praksis. 4.1 Objektive betingelser Reglerne for skattefri aktieombytning med tilladelse tager sit grundlag i ABL 36, tidligere ABL 13. Denne bestemmelse giver adgang til, at aktionærer kan undgå aktieavancebeskatning ved ombytning af aktier, der kan beskattes efter reglerne i FUL 9 og 11 og derved succedere i anskaffelsessummen for de eksisterende aktier. De objektive betingelser for anvendelsen af ABL 36 er ligeledes angivet i ligningsvejledningens S.G Denne vejledning har 10 punkter der præciserer de objektive betingelser for anvendelse af ABL 36. De væsentligste af disse vil blive gennemgået i nedenstående afsnit. ABL 36 indeholder to forskellige regelsæt nemlig skattefri aktieombytning igennem en flertalsombytning samt en ombytningen igennem en uegentlig fusion også kaldt en helejerskabsombytning 36. En grundlæggende forudsætning for at få adgang til en skattefri aktieombytning med tilladelse er dog, at aktionæren er skattepligtig i Danmark af fortjeneste eller tab ved afståelsen af aktier jfr. ABL 1, stk. 4. Definitionen på en skattefri aktieombytning fremgår af ABL 36 stk. 2 og her fremgår det, at en skattefri aktieombytning med tilladelse giver adgang til, at et selskab skattefrit kan erhverve aktier i et andet selskab, hvis aktionærer i det erhvervede selskab modtager aktier i erhvervende selskab til en værdi svarende til værdien af erhvervede selskab med en eventuel kontant udligningssum og det erhvervende selskab opnår stemmeflertallet i det erhvervede selskab. Aktieavancebeskatningsloven giver derved aktionærer mulighed for at ombytte aktier i et selskab til aktier i et andet selskab uden om den normale avancebeskatning. Resultatet er, at aktionærerne succederer i de oprindelige anskaffelsessummer samt anskaffel- 36 Generationsskifte- omstrukturering, Serup. Side 480 Side 22 af 100

30 sestidspunkter, der var inden aktieombytningen. Succession er dog betinget af visse materielle krav, som er angivet i ABL 36 stk. 2,3 og 4, disse skal være opfyldt før der kan opnås tilladelse fra skattemyndigheder Flertalsombytninger & Helejerskabsombytninger I definitionen på en skattefri aktieombytning fremkommer det materielle krav om flertalsombytninger, hvor det tydelig fremgår, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det andet selskab. Tilsvarende gælder, hvis selskabet allerede har flertal, så skal der blot erhverves yderligere aktier 37. Det afgørende er, at der ved selve aktieombytningen opnås flertallet af stemmerne og ikke i kraft af tidligere, samtidige eller senere erhvervelser. Såfremt det erhvervende selskab ikke opnår stemme flertal ved ombytningen, kan en skattefri ombytning stadig ske, dette kræver blot, at selskabet inden ombytningen får købt de nødvendige aktier forud for selve ombytningen 38. Ligeledes vil aktionæroverenskomster samt lignende aftaler kunne få betydning for vurdering om der reelt foreligger en stemmeindflydelse 39. Det er derfor af stor væsentlighed, at der opnås stemmemajoritet eftersom ombytningen ellers ikke kan anvende succession, hvilket resulterer i en skattepligt ombytning. Kravet til stemmemajoritet har resulteret i flere sager både inden for joint ventures men også i forbindelse med aktionæroverenskomster 40. Helejerskabsombytninger som fremgår af ABL 36 stk. 3 er ikke udsprunget af EU forhold som ABL 36 stk. 1 og 2, men er derimod en national tilføjelse til bestemmelserne om aktieombytning. Ved en helejerskabsombytning skal et selskab erhverve hele aktiekapitalen i et andet selskab eller hvis selskabet i forvejen ejer aktier i et andet selskab erhverv resten af aktiekapitalen i det andet selskab for at kunne anvende bestemmelsen. Helejerskabsombytninger anvendes især i de tilfælde hvor stk. 2 ikke kan anvendes, da der er tale om selskaber der ikke opfylder betingelserne efter ABL 36 stk. 1. Det vil sige, at stk. 3 anvendes i de tilfælde hvor et eller begge selskaber enten ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i Fusionsdirektivet eller hvis der er tale 37 ABL 36 stk Generationsskifte- omstrukturering, Serup side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. side TfS LR, TfS LSR samt TfS LSR Side 23 af 100

31 om et selskab uden for EU, og som ikke kan sammenholdes med et dansk aktie- eller anpartsselskab 41. Der kan godt foretages aktieombytning fra to helejede selskaber til et holding på samme tid, betingelsen er, at der foretages en kapitaludvidelse svarende til værdien af aktierne i de helejede selskaber. Hvis aktionæren der ombytter sine aktier fra det/de erhvervede virksomheder har aktier i det erhvervende selskab i forvejen, skal det ske ved en kapitaludvidelse svarende til handelsværdien af de erhvervede aktier 42. Forskellen mellem flertalsombytninger og helejerskabsombytninger er altså, at flertalsombytninger bygger på stemmemajoriteten, mens helejerskabsombytninger alene baseres på kapitalandelene i selskabet. De to metoder overlapper dog hinanden i flere situationer og der henvises i øvrigt til afsnit 2 for at illustrere de forskellige konstruktioner i etablering af en holdingstruktur Vederlaget for de ombyttede aktier En af betingelserne for at gennemføre en skattefri aktieombytning med tilladelse efter ABL 36 stk. 2 og 3 er, at vederlaget for de ombyttede aktier sker i form af ejerandel, det vil sige, i aktier eller anparter i det erhvervede selskab samt delvis i form af kontanter 43. Der er dog en væsentlig forskel på de to former for vederlæggelse og deres effekt på beskatningsforholdet. Hvis aktierne modtages som vederlag for aktier i det indskydende selskab, sker der en succession i erhvervelsestidspunktet samt i anskaffelsessum for de ombyttede aktier jfr. FUL 11. Hvis aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab anses aktierne for afhændet af selskabsdeltageren til tredjemand, og der sker en beskatning efter de almindelige regler i ABL 44. Kontanter som vederlag for aktier resulterer i almindelighed til en realisationsbeskatning efter ABL og aktionæren i det erhvervede selskab skal ligeledes beskattes efter de 41 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side FUL 9 Side 24 af 100

32 øvrige regler i ABL, hvis han får en kontant udligningssum udover aktier i det erhvervende selskab, da anses denne udligningssum ligeledes som afståelse til tredjemand 45. Ligeledes er der ikke noget krav om at eventuel kontantvederlæggelse skal ske i samme forhold til hver aktionær. Der må derimod ikke ske en forskydning i rettigheder og formueforhold mellem aktionærerne 46. I henhold til kontant udligningssum vil dette blive uddybet i afsnittet vedrørende Kofoed sagen, her er problemstillingen kort, om udloddet udbytte umiddelbart efter aktieombytningen kan anses som værende kontant udligningssum, der beskattes efter de øvrige regler i ABL 47. Før 1. juli 2002 kunne der maksimalt foretages en kontant vederlæggelse på 10 % af aktiernes pålydende værdi, dette krav har ikke været gældende de sidste 6 år Frister for gennemførelse af ombytningen Som det fremgår af ABL 36 stk. 4 skal en skattefri aktieombytning med tilladelse være gennemført inden for en 6 måneders periode. Det vil sige, at vederlaget skal modtages senest 6 måneder efter ombytningsdagen. Dette gælder både for ombytninger i henhold til ABL 36 stk. 1 og 3. Ved nystiftede selskaber kan der være nogle vanskeligheder forbundet med at foretage den værdiansættelse, der skal ske i forbindelse med fastsættelse af vederlaget. Derfor anvendes ofte reguleringsklausuler, hvorved vederlaget fastsættes efter virksomhedens fremtidige resultater, omsætning m.m.. I den forbindelse er det muligt at få dispensation, ligeledes gives der også dispensationsadgang ved masseombytninger samt ved generelle tilladelser der ikke er tilendebragt efter de 6 måneder 49. Fristen for gennemførelse af ombytning er i de fleste ombytninger ikke noget problem, da det ofte er en eller få aktionærer som ombytter aktier. Men i tilfælde af en bred akti- 45 FUL 9 46 TfS LR 47 SKM DEP 48 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side 176 Side 25 af 100

33 onærkreds samt ved problemer med værdiansættelsen af aktiverne kan tidsfristen være svært at overholde. Ifølge ABL 36, stk. 4 er det heller ikke muligt at gennemføre en aktieombytning med tilbagevirkende kraft. Dette udledes af det generelle princip omkring retserhvervelsestidspunktet, og for at opnå en tilbagevirkende kraft er det nødvendigt med en særskilt hjemmel. En sådan hjemmel findes inden for fusioner, samt spaltninger, men ikke inden for aktieombytning. 4.2 Subjektive betingelser I forbindelse med omstruktureringen og aktieombytningen er der en række subjektive betingelser som SKAT vurderer efter, i forhold til at afgive tilladelse til skattefri aktieombytning. Som hovedregel vil en tilladelse blive afgivet såfremt aktieombytningen er begrundet med en forsvarlig økonomisk betragtning og at hovedformålet ikke er skatteunddragelse eller undgåelse. Skattemyndighedernes vurdering skal behandles for hver enkelt aktieombytning, hvilket som tidligere nævnt har store tidsmæssige konsekvenser, men som selvfølgelig også kræver enorme ressourcer for SKAT. Eftersom den subjektive vurdering samt tilladelse afhænger af forskellige medarbejdere ved SKAT er det nødvendigt med klare retningslinjer både for medarbejderen, men også for skatteyderen. Det anbefales derfor, at ansøgningen udarbejdes omhyggeligt og med nøje beskrivelser af baggrunden for aktieombytningen, samt formålet med denne 50. Ligningsvejledningen udleder, at hvis det ikke er muligt for deltagerne i en skattefri aktieombytning at sandsynliggøre, at de fremlagte forretningsmæssige årsager til ombytningen er reelle, samtidigt med der er skattemæssige fordele ved ombytningen, antager SKAT den holdning, at der er tale om at skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene og kan derfor ikke give tilladelse til skattefri aktieombytning. Nedenstående afsnit vil komme ind på begrebet forsvarlige økonomiske betragtninger samt nogle af de mest gængse begrundelser for en aktieombytning. 50 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side 184 Side 26 af 100

34 4.2.1 Forretningsmæssigt begrundet Den forretningsmæssige begrundelse gør sig ikke kun gældende ved aktieombytning men også ved de øvrige former for omstrukturering. Selvfølgelig vil der ligge et skattemæssigt aspekt i aktieombytning, men denne må ikke overskygge den forretningsmæssige begrundelse. For at sikre skatteforvaltningens vurdering af om begrundelsen er forretningsmæssig stilles der et vist krav om konkretisering i relation til at den forretningsmæssige begrundelse er godtgjort 51. I relation til det EU retslige aspekt, som vil blive nærmere gennemgået i et efterfølgende afsnit, spiller Fusionsdirektivet ligeledes ind. Udgangspunktet med dette direktiv er netop at sikre, at selskaberne i de forskellige medlemslande har ret til at gennemføre en skattefri aktieombytning 52. EU angiver i Fusionsdirektivets Artikel 11 eksempler på hvad EU anser for at være gyldige forretningsmæssige begrundelser: Hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle spaltning, tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier eller et SE's eller SCE's flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller skatteundgåelse; forholder det sig sådan, at en af de i Artikel 1 nævnte transaktioner ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Det vil sige at en skattefri aktieombytning kun kan tillades, såfremt den hovedsagligt gennemføres ud fra forretningsmæssige begrundelser. De efterfølgende afsnit illustrerer nogle af de formål, som anvendes som forretningsmæssig begrundelse i forbindelse med en aktieombytning Omstrukturering Omstrukturering inden for koncerner er en af de dispositioner som er gyldig forretningsmæssig begrundelse, det er dog en forudsætning at hovedformålet ikke er skatte- 51 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Fusionsdirektivet Artikel 11 Side 27 af 100

35 unddragelse eller skatteundgåelse. 53 Ligeledes fremgår det af Fusionsdirektivet at omstrukturering kan anvendes som en direkte begrundelse jf. Artikel 11, stk. 1, litra a. Desuden kan det specificeres, at det forretningsmæssige begreb ikke udelukkende relateres sig til selskabernes aktiviteter, men også aktionærernes egne forhold er relevante i forbindelse med tilladelsen. I det omfang aktionærernes forhold har betydning for den forretningsmæssige udvikling i selskabet, vil det være forretningsmæssigt begrundet 54. En aktieombytning resulterer i, at aktierne i det erhvervede selskab skifter ejer, hvilket ikke vedrører de driftmæssige aktiviteter. I henhold til Artikel 11 i Fusionsdirektivet fremgår det, at der er tale om aktiviteterne i det erhvervede selskab, det vil med andre ord sige selskabets driftmæssige aktiviteter. Derfor bør en omstrukturering som anvendes som forretningsmæssige begrundelse være yderlige uddybet igennem konkrete planer eller igennem yderlige forandring i koncernstrukturen Rationalisering Rationaliseringer er ligeledes omtalt i Fusionsdirektivet, som en anden gyldig og forsvarlig forretningsmæssig begrundelse. Som ved omstrukturering må det formodes, at der med begrebet aktiviteterne, menes de driftmæssige aktiviteter, hvilket ikke er forhold som ændrer sig igennem en aktieombytning. Derfor må rationalisering i forbindelse med en forretningsmæssig begrundelse have større relevans i de tilfælde hvor man ønsker at spalte et selskab, hvorved forretningsområderne kan udskilles og der igennem optimere, samt fokusere på disse. Rationalisering, som forretningsmæssig begrundelse i forbindelse med en aktieombytning, vil ikke være videre relevant, medmindre selskabet har konkrete planer om at gennemføre en aktieombytning efterfulgt af en spaltning eller fusion Generationsskifte planer Generationsskifte kan ske igennem forskellige omstruktureringsmodeller og herunder aktieombytning og formålet med et generationsskifte er at sikre virksomhedens eksistens. En forudsætning for at anvende generationsskifte som en forretningsmæssig be- 53 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side 192 Side 28 af 100

36 grundelse forudsætter dog, at aktieombytningen er begrundet med et ønske om at videreføre virksomheden 55. I henhold til aktieombytning er generationsskifte et ofte anvendt begreb, hvilket skal ses i forhold til selskabsstrukturen. Som tidligere gennemgået er holdingstrukturen en meget anvendelig metode til at overdragelse af datterselskaber. Opbygningen tillader at føre frie reserver op i holding selskabet skattefrit, og der igennem at slanke driftsselskabet. Denne opbygning har naturligvis et element af skatteudskydelse i sig på grund af den skattefrie udbytteudlodning. Men ved at slanke driftsselskabet er det ofte nemmere for nye aktionærer at betale for aktier i selskabet. Hvilket i forbindelse med et generationsskifte er en fordel fordi familien eller medarbejdere har mulighed for at indtræde i virksomheden og videreføre den. Hvis denne metode er eneste mulighed for en overtagelse, må den kunne forsvares som værende en forsvarlig forretningsmæssig begrundelse, hvilket også er at se i diverse afgørelser fra SKAT 56. Ligningsvejledningen kommenterer ligeledes på generationsskifte i forbindelse med en skattefri aktieombytning: Ved vurderingen af, om tilladelse til skattefri aktieombytning kan gives, lægges der bl.a. vægt på, om ombytningen vil lette et eventuelt generationsskifte f.eks. i den situation, hvor den nuværende ejer nærmer sig pensionsalderen, og det er hensigten, at dennes børn eller betroede medarbejdere inden for en årrække skal overtage driften. Der ses i den forbindelse bl.a. på, om ombytningen kun tilgodeser aktionærernes interesser, eller om den også tilgodeser selskabernes interesser. Generationsskifte udgør rent terminologisk som udgangspunkt en forretningsmæssig begrundelse i fusionsskattelovens forstand, jf. TfS DEP. Men EF-domstolens krav om en konkret helhedsvurdering, jf. præmis 41 og 42 i Leur-Bloem dommen (C28/95), sammenholdt med sagens faktiske forhold i øvrigt kan bevirke, at det angivne generationsskifte ikke tillægges afgørende betydning ved vurderingen af, om tilladelse til skattefri aktieombytning kan gives. 55 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Aktieombytning og uegentlig fusion, Ramskov. Side 147 Side 29 af 100

37 Ligningsvejledningen støtter ligeledes op omkring at generationsskifte er en forretningsmæssig begrundelse. Ligeledes fremgår det, at såfremt generationsskifte ligges til grund for at gennemføre en aktieombytning er det nødvendigt at præmisserne for generationsskiftet tilgodeser forholdene for de involverede selskaber og derved ikke kun aktionærernes interesser. Dette virker mere konsistent med begrebet forretningsmæssigt begrundet. Ved hovedsagligt at tilgodese forholdene for selskaberne, favoriseres de gamle aktionærer ikke, og derfor formodes motivet bag omstruktureringen, ikke at være skatteundgåelse eller skatteunddragelse Risikoafvejning Virksomhederne er som tidligere nævnt undergivet forskellige markedsvilkår og disse ændrer sig løbende, derfor er der altid forskellige former for risici forbundet med at drive virksomhed. Risikoen afhænger selvfølgelig af hvilken type virksomhed der er tale om, samt hvilken branche virksomheden befinder sig i. Et af formålene med at ansøge om tilladelse til at gennemføre en skattefri aktieombytning kan derfor være for at foretage en hæftelsesbegrænsning. Denne begrundelse vil som oftest være angivet sammen med andre motiver, samt i forbindelse med et generationsskifte eller etablering af en koncernstruktur 57. Ved eksempelvis at skabe en holdingstruktur vil driftsselskabs kreditorer være afskåret fra at søge sig fyldestgjort i de midler, der udloddes til holding selskabet års ejertid Det sidste emne, som vil bliver gennemgået vedrørende gennemgangen af forsvarlige økonomiske betragtninger, er ejertidskravet på en minimum 3 års periode, som det erhvervende selskab agter at overholde. Selskabet skal tilkendegive, at det ikke vil afstå vederlagsaktierne i fx en 3 års periode efter ombytningen. SKAT s vejledning til aktieombytning tilkendegiver: Oplysning om, at de ved ombytningen erhvervede aktier i datterselskabet ikke vil blive afhændet i en periode af en vis varighed, eksempelvis 3 år, efter ombytningen, skaber som udgangspunkt en formodning for, at formålet med ombytningen ikke er skatteundgåelse eller unddragelse. 57 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side 188 samt TfS LSR Side 30 af 100

38 Det vil sige, at et selskab i ansøgningen om tilladelse til aktieombytning skal tilkendegive om det har til hensigt at beholde de erhvervede aktier i en vis varighed. Denne hensigt med at beholde aktierne i mere end 3 år har derfor til formål at understøtte de forsvarlige økonomiske betragtninger, som ellers ligger til grund for ansøgningen SKAT s tilladelsespraksis SKAT s praksis for at give tilladelse til aktieombytning, efter de regler der blev indført med ABL 36, har været mere eller mindre lempelig siden indførslen. Det ses af praksis og domsafgørelser at, i perioden fra 2001 til 2008 har SKAT ført en meget varieret tilladelsespolitik. I det følgende afsnit gennemgås kort udvalgte domme hvor SKAT s og landsskatterettens tilladelsespolitik belyses Frisørdommen, TfS Frisørsagen omhandler en ansøgning om skattefri aktieombytning af et selskab, hvor det i ansøgningen var anført, at den påtænkte aktieombytning ville blive gennemført ved stiftelse af et nyt holdingselskab, med aktievederlæggelser og ingen kontant udligningssum. Formålet med aktieombytningen var på sigt at afhænde en del af aktierne i datterselskabet, men afhændelsen ville først ske efter mindst 3 års ejertid og samtidig beholde avancen i moderselskabet. Derudover lagde selskabet til grund, at ombytningen ville medføre kreditorbeskyttelse, da overskydende likviditet kunne udloddes til det fremtidige moderselskab. Der blev ikke givet tilladelse til skattefri aktieombytning og landsskatteretten stadfæstede SKAT s afslag. Afslaget blev begrundet med, at: Retten finder ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at transaktionen [ ]har som hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen ved afståelse af aktierne i B A/S med deraf følgende skattebesparelse. Det bemærkes, at det på sigt er hensigten at afhænde en del af aktierne i selskabet, og at den omstændighed, at holdingselskabet vil bevare ejerandelen i det fremtidige datterselskab i mindst 3 år, sammenholdt med det oplyste om formålet i øvrigt, ikke på det foreliggende giver grundlag for at antage, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse Med afgørelsen ligger SKAT op til en snæver betragtning af tilladelsessystemet der anvender fusionsdirektivets Artikel 11, stk. 1, litra a, om skatteundgåelse som afslagsbegrundelse. På baggrund af at der i begrundelserne i ansøgningen er angivet en betragt- Side 31 af 100

39 ning om at opnå skattemæssige besparelser ved aktieoverragelse, og forretningsmæssige og økonomiske forsvarlige betragtninger er savnet i ansøgningen. At der i ansøgningen er angivet opnåelse af kreditorbeskyttelse, idet fri likviditet kan udloddes til moderselskabet, er det i afgørelsen angivet, at denne naturlige begrundelse for en holdingstruktur ikke i sig selv er nok til at bære en tilladelse igennem. Selvom bibeholdelse af en konstruktion i 3 år taler for, at der ikke er tale om skattespekulation, fremhæver landsskatteretten at 3 års uændret konstruktion ikke i sig selv er nok til at oppebære en tilladelse, da det vil blive målt op imod de øvrige formål med ombytningen To passive norske selskaber, TfS Hovedformålet med ansøgningen om tilladelse til aktieombytning var at opnå en hensigtsmæssig holdingstruktur med de norske selskaber A og B der søgtes ombyttet til et eksisterende dansk holding. Eneste aktiver i de norske selskaber var likvide midler. Landsskatteretten stadfæstede SKAT s afslag på tilladelse til aktieombytning med henvisning til at:..findes aktieombytningen at måtte anses at have som et hovedformål at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen ved en likvidation af de to selskaber med deraf følgende skattebesparelse. Det bemærkes, at det allerede på tidspunktet for aktieombytningen er hensigten, at de to norske selskaber skal likvideres, og at den omstændighed, at selskaberne eventuelt først likvideres 3 år efter aktieombytningen, ikke giver grundlag for en ændret bedømmelse af sagen Faderen og to døtre, TfS Sagen om faderen og hans to døtre drejer sig om en anpartshaver der ejede 55 % af anparterne i et holdingselskab, som igen ejede 100 % af aktierne i et selskab, hvis aktiviteter bestod af handel og produktion. De resterende anparter ejede hans to døtre. Holdingselskabet havde ingen aktiviteter ud over at eje kapitalandele i datterselskabet. Anpartshaveren ønskede tilladelse til skattefrit at ombytte sine anparter i det oprindelige holdingselskab med anparter i et nystiftet holdingselskab, hvor ejer forholdet i det eksisterende selskab skulle forblive med 55 %, 22,5 % og 22,5 %. Begrundelse for den skattefrie omstrukturering var ønsket om, at starte nye aktiviteter op i det nye holdingselskab, herudover også muligheden for investeringer i forbindelse med formuepleje eksempelvis i øvrige værdipapirer med den eventuelle overskudslikviditet, der måtte opstå. De øvrige anpartshavere, i det eksisterende holding selskab, ønskede ikke at deltage i denne Side 32 af 100

40 del, men ville fortsætte drifts- og holding selskab som hidtil. Den skattefrie ombytning af anparter ønskedes gennemført for at gøre koncernen klar til et generationsskifte, idet ansøgeren nærmede sig pensionsalderen, og det var meningen, at døtrene skulle overtage driftsselskabet inden for en årrække. Dette skulle dog ikke foregå indenfor de første 3 år, idet ansøgeren havde til hensigt, at opretholde den ønskede ejerstruktur i minimum 3 år. De anførte forretningsmæssige begrundelser til trods, afsagde Landsskatteretten en kendelse, der stadfæstede det afslag, som blev givet af Told- og Skatteregionen. Som begrundelse for kendelsen anførte Landskatteretten følgende: Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri anpartsombytning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Retten finder i stedet, at hovedformålet med transaktionen har været at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen med deraf følgende skattebesparelse. Landsskatteretten har herved bl.a. henset til, at den planlagte omstrukturering ikke forbedrer parternes stilling i forbindelse med et eventuelt generationsskifte, ligesom omstruktureringen ikke findes at tjene koncernens erhvervsmæssige interesser. Told- og skatteregionens afslag af 2. november 2001 på tilladelse til skattefri anpartsombytning efter aktieavancebeskatningslovens 13, stk. 1 og 2, findes herefter ikke at være i strid med fusionsdirektivets Artikel 11, stk. 1, litra a. Det påklagede afslag stadfæstes. Det ses heraf at landsskatteretten ikke finder anpartsombytningen tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrundet. Her ligger Landsskatteretten til grund, at ombytningen er i aktionærernes interesse, ikke selskabets Forkøbsretsaftalen, TfS I sagen om forkøbsretsaftalen var ansøger direktør og ene anpartshaver i et selskab, der som hovedaktivitet drev virksomhed med udlejning og montering af scener til koncerter m.m. Inden ansøgningen om tilladelse til skattefri ombytning af anparterne, havde selskabet frasolgt en del af sine aktiviteter, ca. 1/3, til et andet selskab ejet af tredjemand. Der blev i forbindelse hermed indgået en samarbejdsaftale med denne tredje- Side 33 af 100

41 mand, og samtidigt også en forkøbsretsaftale, som gav selskabet ejet af tredjemand forkøbsret til de resterende aktiviteter i ansøgerens selskab. Anmodningen om skattefri ombytning blev afvist af Told- og skatteregionen, da de mente, at ansøgningen ikke indeholdt tilstrækkelige forsvarlige begrundelser. Landsskatteretten stadfæstede Toldog skatteregionens afslag, og fremførte følgende til begrundelse heraf: Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri aktieombytning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Retten finder i stedet, at hovedformålet med transaktionen har været at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen med deraf følgende skattebesparelse. Landsskatteretten har herved henset til, at selskabet i regnskabsåret 1999/2000 allerede havde afstået en del af udlejningsvirksomheden til C A/S, samt at selskabet i forbindelse hermed indgik en samarbejdsaftale med C A/S og en aftale om forkøbsret til den resterende del af selskabets erhvervsmæssige aktivitet. Told- og skatteregionens afslag af 27. september 2001 på tilladelse til skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens 13, stk. 1 og 2, findes herefter ikke at være i strid med fusionsdirektivets Artikel 11, stk. 1, litra a. Det påklagede afslag stadfæstes. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at begrundelsen for den ønskede ombytning tager afsæt i forsvarlige forretningsmæssige begrundelser, selv med begrundelser, så som risikoafgrænsning i forbindelse med at isolere overskudskapital i holdingselskabet, samt hensigten med at udskille aktiviteter i særskilte selskaber for at minimere den driftsmæssige risiko Vognmandssagen, TfS ØLR I SKM ØLR hvor Østre Landsret behandlede hvorvidt en tilladelse til skattefri aktieombytning var afslået med rette. I sagen var den oprindelige ansøgning begrundet med: - Minimering af driftsrisiko - Forberedelse til generationsskifte - Muligheden for stiftelse af yderligere datterselskaber i fremtiden - 3 års fastholdelse af det fremtidige holdingselskabs fulde ejerandel Side 34 af 100

42 Alle begrundelserne har forsvarlige økonomiske betragtninger som baggrund, men i sagen havde ansøgeren ikke begrundet, konkretiseret eller dokumenteret sine hensigter i tilstrækkeligt omfang. Landsretten kom frem til en afgørelse, hvor de stadfæster landsskatterettens dom med begrundelse om, at afslaget ikke var i strid med fusionsbeskatningsdirektivet og fortolkningen heraf i Leur-Bloem sagen. Argumentationen og øvrige konkretiseringer af forhold omkring den enkelte situation, er det, som skal bære en tilladelse igennem. Den administrative praksis skal lægges til grund for, at tilladelse skal gives til aktieombytningen, mener Advokat Michael Serup, der førte sagen i Østre Landsret. Dette afvistes selvom SKAT erkendte, at der var flere afgørelser efter landsskatterettens kendelse i 2002, hvor der har været en periode med en lempet administrativ praksis i skatteregionerne Autolakerer, TfS En yderligere betydelig sag om SKAT s behandling af hovedformål er Autolakerer sagen 58, hvor Skatteministeriet har taget til bekræftende genmæle i sagen. A drev personlig virksomhed som autolakerer og overdrog som led i et generationsskifte ideelle andele til sine medarbejdere B og C, hvorefter virksomheden pr. 1. januar 2003 blev omdannet efter virksomhedsomdannelsesloven. Parterne ønskede at stifte et fælles holdingselskab, som efterfølgende skulle spaltes, så hver part ville besidde sin ejerandel i driftsselskabet via sit eget holdingselskab. Der blev allerede inden virksomhedsomdannelsen indgået en konkretiseret generationsskifteaftale, der fastlagde vilkårene for omdannelse til selskab og efterfølgende etablering af personlige holdingselskaber. A fik en negativ anskaffelsessum på aktierne. I aftalen kunne parterne hver for sig kræve, at A gennem delvis og trinvis indløsning af sit holdingselskabs aktiebesiddelse skulle lade sin ejerandel reducere til 1/3 i takt indtjeningen i driftsselskabet tillod det. SKAT gav afslag på tilladelse, idet at A s negative anskaffelsessum på vederlagsaktierne sammen med den aftalte indløsningsmulighed indebar, at aktieombytningen ikke havde et sådant forretningsmæssigt formål som forudsat i aktieavancebeskatningslovens og fusionsskattelovens forstand. Afslaget 58 Michael Serup, Skatteundgåelse som et hovedformål, TfS Side 35 af 100

43 blev derfor afgivet med det grundlag at hovedformålet var at sikre A skattefrihed i forbindelse med generationsskiftet til B og C, altså skatteunddragelse som et hovedformål. A gjorde derimod gældende overfor SKAT og Landsskatteretten, at aktierne i driftsselskabet kunne overdrages til B og C med skattemæssig succession efter ABL 35 (medarbejdersuccession), hvilket alligevel ville give A skattefrihed ved generationsskiftet. Derfor ønskede A, at Skatteministeriet skulle redegøre for, hvilken konkret skattemæssig fordel, Skatteministeriet mente, at A ville opnå ved den ønskede generationsskiftemodel, som ikke ville opnås ved en direkte successionsoverdragelse og hvilken skattemæssig fordel A ville få ved at foretage aktieombytningen og den efterfølgende spaltningen i stedet for successionsoverdragelsen. Ved at anvende aktieombytningsmodellen til generationsskiftet ville A være i en skattemæssigt dårligere position end hvis ABL 35 blev anvendt, men B og C ville have en bedre mulighed for at finansiere generationsskiftet, hvis holdingstrukturen kunne oprettes. Michael Serup kommenterer derfor i sin Artikel, at både omstruktureringen på baggrund af generationsskifte og den medfølgende risikobegrænsningen i forhold til den løbende drift, befandt sig fusionsdirektivets kerneanvendelsesområde. Sagen blev berammet til domsforhandling, men Skatteministeriet anerkendte inden at afslaget fra SKAT var ugyldig og ansøgerne havde krav på en tilladelse til aktieombytningen. Michael Serup kommenterer yderligere at: Det ville have været sædvanligt, at Skatteministeriet herefter blot havde ladet sagen ligge med henvisning til, at der var tale om en konkret vurdering ud fra sagens omstændigheder. Skatteministeriet lod derimod ikke sagen ligge, men kommenterer i TfS 2008, 46 at autolakerer sagen har givet anledning til, at Skatteministeriet har haft nogle helt principielle overvejelser omkring skatteundgåelsesklausulen. Ministeriets retsopfattelse i forhold til formålsfortolkningen er i kommentaren, som følger: Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke kan nægtes tilladelse til at gennemføre skattefrie selskabsmæssige omstruktureringer, hvis blot parterne ved beslutningen om Side 36 af 100

44 transaktionens gennemførelse har lagt vægt på, at den giver mulighed for at undgå eller udskyde en beskatning. Der må i den henseende lægges vægt på fusionsskattedirektivets grundlæggende formål, nemlig at de i direktivet omhandlede transaktioner skal kunne gennemføres, uden at det udløser en kapitalgevinstbeskatning, når transaktionerne er forretningsmæssigt velbegrundede. En formålsfortolkning fører derfor til, at skatteundgåelse kun kan anses for at være et af hovedformålene med en omstrukturering, hvis hensynet til at opnå en skattemæssig fordel reelt har været den væsentligste årsag til ønsket om at gennemføre den pågældende selskabsmæssige omstrukturering. Den omstændighed, at der lovgivningsmæssigt var givet mulighed for at gennemføre en aktieoverdragelse, som den omhandlede, uden nogen faktisk skattebetaling, underbyggede efter ministeriets opfattelse, at skatteundgåelse ikke kunne anses for hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen. Michael Serup kommenterer herefter i TfS 2008,21 at Skatteministeriets kommentar giver et væsentligt bidrag til SKAT s fortolkning af begrebet Hovedformålet med omdannelsen. Ud fra Skatteministeriets kommentarer er det nu sandsynliggjort, at SKAT ikke længere kan afvise en tilladelse til aktieombytning hvis skatteundgåelse ikke er det primære eller hovedformålet med omdannelsen. En tilladelse vil heller ikke kunne afvises hvis skatteundgåelse er et af flere sidestillede formål med en omdannelse. Serup mener, at denne ændrede opfattelse eller nye fortolkning af Fusionsdirektivets Artikel 11, stk. 1 litra a fra Skatteministeriet gør, at ligningsvejledningens beskrivelse af de subjektive betingelser for tilladelse ikke længere er gældende og bør omskrives til denne nye praksis. Denne kommentar menes også at give anledning til at tidligere afslag på aktieombytning vil blive genoptaget. 4.3 Opsummering af tilladelseskravet De subjektive krav anvendes af SKAT til at fortage en korrekt vurdering af ansøgningerne om tilladelse til at gennemføre en skattefri aktieombytning, kan gives. Tilladelseskravene er med til at sikre, at SKAT får afvist de dispositioner hvor hovedformålet med ombytningen er at foretage skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Ved indsendelse af anmodningen er det derfor vigtig, at ansøgningen er professionelt udarbejdet og argumenterer for de forretningsmæssige begrundelser, der ligger til grund for den konkrete disposition. Side 37 af 100

45 Argumenterne er ganske enkelt nødvendige for at få tilladelsen til ombytningen. De hyppigst anvendte argumenter kan oplistes således: Omstrukturering Rationalisering Risikobegrænsning Generationsskifte Det er endvidere ikke nok at angive ovenstående argumenter i en ansøgning, som en slags forudsætning og dermed forvente, at tilladelsen bliver givet. Det udslagsgivende er argumentationen for de enkelte forretningsmæssige begrundelser. Konkretisering af ansøgningerne er således nøglen til en god anmodning om tilladelse. Gennemgangen af udvalgte domme fra det seneste årti viser, at der har været en meget markant tilladelsespolitik fra SKAT s side, hvor skatteunddragelse, som et af hovedformålene i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til gennemførsel af aktieombytning efter de subjektive betingelser i ABL 36, har medført et afslag på tilladelsen. Yderligere har især kriteriet om forretningsmæssig begrundelse til en ombytning i flere tilfælde medført, at SKAT ikke har givet tilladelse. Denne praksis fra SKAT s side forventes ændret på baggrund af Autolakerer dommen, som ovenover nævnt, medførte en kommentering fra Skatteministeriet, der konkluderede, at hvis skatteunddragelse ikke var selve hovedformålet, men en af flere sidestillede formål med ombytningen, vil dette ikke medføre en manglende tilladelse. 4.4 Udbytte Der er ingen udbyttebegrænsning mellem datter og moderselskab, når der foretages aktieombytning efter ABL 36 dog skal der indsendes anmeldelse om ændring af vilkårene, der ligger til baggrund for tilladelsen, hvis moderselskabet udlodder udbytter, der er større end årets resultat. Udlodning af udbytte følger de almindelige bestemmelser i SEL. 4.5 Konsekvenser af en aktieombytning med tilladelse Som gennemgået i de ovenstående afsnit kan ønsket om en skattefri aktieombytning være begrundet med forskellige forhold. Men fordelen med en aktieombytning er, at der Side 38 af 100

46 kan foretages en udskydelse af skatten, således at likviditeten kan forblive i virksomheden. Nedenstående afsnit vil gennemgå retsvirkninger for henholdsvis aktionæren samt det erhvervende selskab Retsvirkninger for aktionæren og for det erhvervende selskab Ved en skattefri aktieombytning med tilladelse vil aktionæren ikke blive beskattet af de ombyttede aktier, idet der opnås fuld succession på aktierne. Dette gælder både i anskaffelsessum som anskaffelsestidspunktet, men også anskaffelsesintention 59. Ud over aktier kan aktionæren ligeledes modtage et kontant vederlag, dette vil han blive beskattet af i henhold til de almindelige regler i FUL 9 og ABL. Det erhvervende selskab anses for at have erhvervet aktierne i det erhvervede selskab til anskaffelsessummen på ombytningstidspunktet. Ellers gælder der ikke særlige regler hvilket jo skyldes aktieombytning Oplysninger til SKAT og anmeldelse af ændrede vilkår Ansøgningen om tilladelse til skattefri aktieombytning skal indsendes til det skattekompetencecenter, hvor den primære drift eller det mest økonomisk betydende selskab er hjemmehørende. Ifølge ABL 36, stk. 4 skal ombytningen have fundet sted inden 6 måneder fra ombytningsdagen, skattemyndighederne kan give dispensation fra fristen. Hvis der indenfor de første tre år efter aktieombytningen sker væsentlige ændringer i forhold til hvad skattemyndighederne har afgivet tilladelse på baggrund af skal der indsendes en anmeldelse af dette. Skattemyndigheder vurderer herefter om tilladelsen stadigt kan opretholdes eller om aktieombytningen efter de ændrede vilkår er blevet skattepligtig. Anmeldelse af de vilkår vil blive gennemgået under afsnittet 6.2 om Leur- Bloem sagen, da denne sag var med til at ændre den danske retspraksis. 59 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side 213 Side 39 af 100

47 5 Skattefri aktieombytning uden tilladelse Der er som tidligere nævnt sket en væsentlig nyskabelse med ABL 36A, da der ved lov nr. 343 af 18. april 2007 er indsat mulighed for at gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse. Formålet med reguleringen er, at give selskaber og koncerner en mere enkelt adgang til en skattefri omstrukturering. Ved at selskaber ikke længere behøver at indhente tilladelse fra skattemyndighederne vil der kunne spares administration samt ressourcer samtidig med at reglerne giver selskaberne mulighed for lettere og hurtigere at tilpasse koncernstrukturen til udvikling i markedet. Ændringen af loven indebærer ligeledes, at selskaberne får samme vilkår til skattefri omstrukturering, som mange af deres europæiske konkurrenter har. Set i forhold til ABL 36, hvor skatteforvaltningernes tilladelse er baseret på, at der skal foreligge en behørig forretningsmæssig begrundelse, der er igennem ABL 36A nu mulighed for at gennemføre en skattefri aktieombytning, uden at den nødvendigvis er forretningsmæssigt begrundet 61. Under forarbejdet til loven præciserede Skatteministeren, at der ikke stilles et krav om at aktieombytningen skulle ske på et forretningsmæssigt grundlag. Alligevel sikrer betingelserne samt konsekvenserne ved at anvende ABL 36A, at aktierne i det erhvervede selskab beholdes i en periode på minimum 3 år. Herved er der overensstemmelse med skatteforvaltningens praksis, da ABL 36 tager udgangspunkt i, at aktieombytningen er forretningsmæssigt begrundet, netop fordi der efterfølgende ikke sker et hurtigt salg af aktierne i det erhvervede selskab 62. De selskaber, som har mulighed for at anvende reglerne om skattefri aktieombytning fremgår af ABL 36A, stk. 1. Gennemførelsen kan ske, når både det erhvervende og det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, denne er defineret i Artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som svarer til aktie- eller anpartsselskaber i lande uden for EU. Aktieombytning uden tilladelse kan benyttes af de samme selskaber, som kan benytte sig af reglerne med tilladelse. Betingelserne for aktieombytning uden tilladelse svarer til betingelserne med tilladelse, det vil sige at hverken det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatning her i landet må betragtes som en transparent enhed 63. Ligeledes skal betingelserne om, at der skal være tale 61 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. Side ABL 36, stk. 1, 5 pkt. Side 40 af 100

48 om en transaktion efter jf. ABL 36, stk. 2 være opfyldt for at lave en aktieombytning. Det er altså en betingelse, at aktieombytningen sker for at opnå eller få yderligere flertal i det andet selskab. Vælger selskabet, at fortage en skattefri aktieombytningen uden tilladelse, vil selskabet blive omfattet af værnsregler 64. Værnsreglerne skal forhindre, at aktieombytning uden tilladelse reelt bliver benyttede til skatteundgåelse ved at afstå aktier skattefrit og derved undgå aktieavancebeskatningen. Udformningen af værnsreglerne er, at de varetager de samme hensyn, som findes i tilladelsessystemet. Værnsreglerne vil nærmere blive uddybet i nedenstående afsnit. 5.1 Værnsreglerne For at forhindre at selskabernes motiv til omstrukturering er skatteundgåelse, er der udformet værnsregler. De er udarbejdet, så det ikke er interessant for selskaber at anvende adgang til en skattefri aktieombytning, hvis hovedformålet netop er en skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Efter det objektive omstruktureringssystem er der ikke mulighed for at nægte tilladelse eller stille vilkår, derfor omfattes en omstrukturering uden tilladelse af værnsregler Vederlaget for de ombyttede aktier Det erhvervende selskab udsteder vederlagsaktier til aktionærerne i det erhvervede selskab som vederlag for aktierne i det ombyttede selskab. ABL 36A, stk. 1 fremsætter som betingelse for at gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at vederlaget for de ombyttede akter sker i form af ejerandele i det erhvervede selskab eller delvis i form af kontanter jf. ABL 36, stk. 1, 3 pkt. Det fremgår derimod ikke af ABL 36A, stk. 2 om vederlaget kan vederlægges i form af kontanter, men det må formodes, at ombytningen kan ske ved delvis kontant vederlag samt aktier ved ombytningen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre ved det forhold, at aktionærer ved ombytningen kan vederlægges i kontanter, idet stk. 2 netop henviser til FUL 9, som omhandler beskatning af kontant vederlag Vejledning af om Objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber 65 Generationsskifte, Halling-Overgaard mfl. side 219 Side 41 af 100

49 Ligeledes forskriver ABL 36A, stk. 3, at værdien af vederlagsaktierne, samt en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier. Er dette opfyldt, kan selskaberne benytte sig af reglerne uden tilladelse i ABL 36A, stk. 1. En gennemgående regel er, at anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne skal være omstruktureringstidspunktet, det vil sige tidspunktet for aktieombytningen. Med andre ord er der altså tale om det tidspunkt, hvor der erhverves ret til de aktier der tildeles eller overdrages som led i den pågældende aktieombytning 66. Bestemmelsen skal være med til at hindre, at der sker formueforrykkelser mellem aktionærerne ved aktieombytning. Det kunne være i et tilfælde, hvor en far ombytter aktier i sit selskab med aktier i sønnens selskab, men hvor der ikke sker vederlæggelse i samme forhold 67. Det vil betyde, at sønnens selskab har fået tilført ekstra værdier uden at betale for dem og der er sket en formueforrykkelse mellem far og søn, da de efter aktieombytningen ikke har den samme værdifordeling som før. Sådanne situationer skal ABL 36A, stk. 3 være med til at forhindre ved at kræve at vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Figur 5-1, Ombytning hvor der sker formueforrykkelse mellem aktionærerne, egen tilvirkning. Ligeledes fastsættes det, at anskaffelsessummen for vederlagsaktier svarer til anskaffelsessummen for de ombyttede aktier, herved vil der opstå en avance i tilfælde af salg. Virkning bliver at et salg af vederlagsaktiver inden for en 3 år periode vil udløse be- 66 Vejledning af om Objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber 67 Susanne Kjær, Nye regler om skattefrie omstruktureringer og sambeskatning i forbindelse hermed Side 42 af 100