Høring Budget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høring Budget 2016-2019"

Transkript

1 Høring Budget

2 Generelt

3 Grenaa den 17. september 2015 Hørningssvar fra medarbejdersiden områdeudvalg administration angående budget 2016 Baggrund for dette hørningssvar er at, der afsat en besparelsespulje for 2016 på kr. 3 mill. Denne pulje er for tiden unavngiven. Medarbejdersiden i områdeudvalget for administrationen finder den udmeldte besparelsespulje der er unavngivet for administrationen på kr. 3 mill. betænkelig. Såfremt der vælges at, gennemføre en besparelse på medarbejderstaben i administrationen, vil medarbejdersiden henlede opmærksomheden på det undgåligt vil medføre en forringelse af serviceniveau. Det vil give et øget pres på arbejdsmiljøet. Det fremgår af arbejdsmiljørapporterne fra afdelingerne at, arbejdsopgaver og ressourcerne dertil, ikke er lige vægte. Der er mange komplicerede opgaver og et stadigt voksende dokumentationskrav, hvilket medfører øget tidsforbrug. Det bør bemærkes at, Arbejdstilsynet har givet påbud i flere områder, på grund af en for stor arbejdsbelastningen. Eventuelle besparelser, som måtte medføre serviceforringelse eller øge arbejdspresset, må det politiske niveau tage ansvaret for og orientere borgerne i Norddjurs Kommune om at, sådanne beslutninger kan give negative konsekvenser.

4 Kære politikkere i Norddjurs kommune. Nu må nok være nok!! For år tilbage havde vi også denne kamp, da overbygningen på Rougsøskolen i Ørsted blev lukket og eleverne blev overflyttet til Allingåbroskolen, dog kun for en periode på 4 år. Så havde I kære politikkere besluttet, at nu skulle eleverne lige transporteres lidt længere nemlig til Auning. Trods mange protester blev dette gennemført og efter en hel del ombygningsrod og klasser uden fast klasseværelse begyndte der endelig efter 2 år at falde ro over feltet. Så kom lige lærerstrejken og den nye skolereform og dette skabte rod, kaos, panik og frustrerede elever og lærer. Skolereformen blev en realitet og startede, men hvilken omvæltning både for elever og lærer. På Auning skole skabte det en massiv lærerflugt, hvilket kunne mærkes på eleverne og på skoledagen, hvor der dagligt var masser af vikarer, som gjorde deres bedste for at støtte eleverne. Nu skriver vi så september 2015 og et nyt skoleår er startet op med den nye skolereforms andet år, nu skal det hele til at fungerer og køre på skinner, sidste år var kun en indkøringsperiode. Smæk efter kun 1 månedsskolegang kommer næste lussing fra borgmester Jan Petersen, nu skal bl.a alt støttevejledning, ekstra timelærer og 10. klassecenter nedlækkes på Auning skole, så har vi igen usikkerheden på skolen. Hvornår bliver nok, nok? Vi bor i Ørsted og har været igennem tur til Allingåbroskolen med vores datter for 7 år siden, nu har vi så 2 drenge på Auning skole, de går i henholdsvis 8. kl og 10. kl. Begge drenge har udviklet sig ved skoleskiftet og er blomstret op. Det eneste minus er dog busturen. De tager hjemmefra ved 7.23 tiden, og den yngste er hjemme igen hverdag ved tiden. Den ældste tager afsted ved 7.23 tiden og er hjemme ved tiden ( De fleste dage har han fri kl 13, og venter derefter 1 time på at komme hjem ) Den ældste af drenge valgte 10. klasse i Auning, fordi han var i tvivl om, hvilken retning han vil gå og for at forbedre karakterne, inden fremtiden gælder. Bare på den måned, som er gået siden skolestarten efter sommerferien, er han blomstret op og er nu på vej. Han er modnet utrolig på den måned, og har taget det ansvar på sig som skolen, lærerne og ikke mindst vi, som forældre forventede ham, for at han kan få skabt et godt udgangspunkt for fremtiden. Dette har lærerne i udskolingen på Auning skole haft en stor andel i. Den tiltro og det ansvar de giver eleverne, er med til at udvikle dem og inspirerer dem. Da han skulle træffe valget for fremtiden, valgte han at tage 10. klasse i Auning, dette faldt naturligt for ham, da han jo havde 7., 8. og 9. kl på Auning skolen. På intet tidspunkt lokkede 10. klassecenter i Grenaa ham. Han fravalgte nemlig denne mulighed pga. tiden i bus. Hvis han havde valgt Grenaa, skulle han med bus først fra Ørsted, så skifte i Auning og det samme når han skulle hjem og ofte ville bussen ikke passe, så der ville blive en masse ventetid i Grenaaa eller Auning. Hvis der IKKE havde været muligheden for 10. klasse i Auning, havde vores søn taget 10 klasse i Randers eller skulle have startet på en uddannelse, som han egentligt ikke var sikker på, at det var det han ville.

5 Han ville ALDRIG have taget 10. klasse i Grenaa, og det samme gælder for vores yngste søn, hvis han også vil tage 10. klasse, og 10. klasse nedlægges i Auning, bliver det i Randers denne tages. Det er håbløst, at komme fra denne del af kommunen til Grenaa og derfor vendes næse automatisk mod Randers. Hvis man kigger på billedet over skoleområderne i Norddjurs kommune vil det da være fuldstændigt tåbeligt ikke at tilbyde i 10 klasse i Vest området, det er et område der geografisk er et meget større skoleområde end i Øst. Det kan godt være, at der bor flere i Øst, men når nu færrer søger i 10. klasse må det jo være, fordi f lere søger på efterskole, taget på gymnasiet/ HHx eller er gået gang med en uddannelse. Når man kan se, at der igennemsnit er godt 40 tilmeldt i 10. klassei Auning, og at søgningen mod Grenaa er faldende skal man måske kigge på årsagen i Øst og ikke dræb e en succes i Vest. Som vi ser det, er politikkerne i Norddjurs Kommune i gang med en afvikling af befolkningen og unges muligheder i Vest, i stedet for udvikling Det er også den bemærkning man hører ude i området. Nu er folk så ved at blive noget bekymret for fremtiden for børnene her i vores område, hvilket jo hører op på et tidspunkt for med de skolelukninger i truer med pt affolkes området lige så stille, og folk søger mod Auning og Randers og bosætter sig der Grenaa er jo udkantsområdet for os inde i landet. I går hørte jeg en mor udtale, at deres børn IKKE skal gennem alle de skift, så de er allerede ved at kigge skolemulighederne i Randers. Måske er det på tiden, at politikkerne i Norddjurs kommune bevæger sig ud til lokalbefolkningen og begynder at finde ud af, hvad der sker udenfor rådhusets 4 vægge og finde ud af, at der altså findes unge mennesker også gerne vil have en fremtid, selvom de bor vest for Grenaa og 65 km fra hovedstaden. I behøver ikke kun vise Jer, når I inviteres til større arrangementer, hvor I kan få lidt omtale. I må også gerne komme, som I er, nemlig ganske almindelige mennesker, der viser empati og forståelse for dem, som har valgt Jer ind i kommunalpolitik. Nu er nok, nok lad nu skole området få ro! Med venlig hilsen Heidi og John Jacobsen Tingparken Ørsted

6 Til kommunalbestyrelsen Dato: 18. September 2015 Ældrerådets høringssvar til budget 2016 og overslagsårene Dette høringssvar tager afsæt i økonomiudvalgets beslutningsprotokol fra mødet den 26. august 2015 og borgmesterens budgetforslag T 704 Ældremilliarden Ældrerådet noterer med beklagelse, at ændrede regler har formindsket kommunens andel fra 8,2 mio. kroner til 6,6 mio. kroner. Samtidig anerkender ældrerådet, at beløbet fortsat i kommunens budget skal anvendes på sundheds- og omsorgsområdet. Ældrerådet vil meget kraftigt opfordre til, at de opnåede forbedringer på området i 2014 og 2015 bevares. Navnlig lægger ældrerådet vægt på at beholde de medarbejdere, som skaber liv i plejecentrene og aktivitetscentrene, og som arbejder med at bekæmpe ensomhed. Omprioriteringsbidraget Regeringen har besluttet, at alle kommuner skal skære 1% på budgettet i Pengene sendes til staten, som returnerer 12,5 mio. kroner til Norddjurs Kommune. Det anføres, at beløbet fortrinsvis skal anvendes til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. Ældrerådet deltager gerne i en drøftelse om anvendelsen. Selvbetjening, Ørsted Bibliotek Ældrerådet finder, det er et ualmindelig dårligt forslag. Det vil yderligere medvirke til at svække områdets kulturliv. På biblioteket er der rigtig mange møder, sammenkomster og arrangementer med stor opbakning fra lokalsamfundet. Dertil kommer, at det efter ældrerådets opfattelse vil være til støtte for medarbejderne i borgerservice, når de har ekspeditioner i Ørsted mandag og tirsdag, at der også er levende mennesker som er ansatte i Ørsted Bibliotek. Rehabilitering Det er vigtigt at fastholde borgernes ret til hjælp og bistand, når det er nødvendigt for selvværd og livskvalitet. Der er allerede opnået en betydelig reduktion af personaletimer i sundhed og omsorg ved hjælp af rehabilitering og velfærdsteknologi. Der er muligvis yderligere besparelser at indhente. Dog

7 forekommer et slutmål på at spare 5 mio. kroner som yderst risikabelt. Ældrerådet vil med stor opmærksomhed følge udviklingen på området og om nødvendigt råbe vagt i gevær. Velfærdsteknologi Færre hænder flere robotter. Så sparer vi en halv til halvanden million! Ældrerådet må fastholde, at ethvert tilbud om et hjælpemiddel sker på borgerens præmisser og er udgiftsneutralt også til driften. Netværksrehabilitering Af alle de fremsatte spareforslag er dette dog det mest katastrofale. Tænk blot på, hvilke aktiviteter de to medarbejdere har sat i gang. Det er fuldstændig ubegribeligt, at den vellykkede indsats for at bekæmpe ensomhed og kedsomhed nu skal lægges i ruiner ved et forslag om at reducere eller helt at fjerne midlerne. Ældrerådet forventer, at forslaget fjernes, og at aktiviteterne derfor kan fortsætte. Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro Plejecenter Bakkely i Gjesing lukkede i Det var trist, men gav dog mening. At lukke det velfungerende Rougsøcenter er derimod meningsløst. Halvdelen af de omkring 25 daglige brugere kommer fra selve Allingåbro. Det betyder, at de holder sig i gang ved at cykle og gå fra bolig til arbejde. Det giver liv i byen og medvirker til at forbedre deres sundhed. Prøv at aflægge besøg og få en fornemmelse af det liv, som leves i huset. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Forslaget er udmærket, men kræver øget opmærksomhed om de borgere, som vanskeligt kan komme dertil. Anlægsbudgettet Ældrerådet ønsker på ny at gøre opmærksom på behovet for en samlingsstue for beboerne i de to afdelinger i østfløjen på Farsøhthus i Allingåbro. Ønsket har været fremsat i flere år, uden at der er kommet noget ud af det. Ældrerådet foreslår derfor, at der i 2016 træffes politisk beslutning om at sætte gang i en udredning af mulighederne for en løsning, og at der afsættes én million kroner på anlægsbudgettet i

8 Andre emner vedr. budget 2016 (drift) Afløsning og aflastning (servicelovens 84) Familier, som er ramt af en alvorlig sygdom som for eksempel demens, har hårdt brug for bedre hjælp. Kommunens demenspolitik lover faktisk at yde denne hjælp. Afløsning er en skal-opgave, som foregår i borgerens hjem. Aflastning er en kan-opgave, som foregår uden for borgerens hjem. Ældrerådet foreslår, at der afsættes 0,6 mio. kroner til en forbedret kvalitetsstandard på området. Ældrerådets driftsbudget Ældrerådet henleder opmærksomheden på det tidligere fremsendte forslag til budget for rådets virksomhed eksklusiv mødediæter på i alt kroner i P 701 Frivilligkonsulent gøres permanent Ældrerådet anbefaler forslaget. Konsulenten gør et fortrinligt arbejde til gavn også for kommunens ældre borgere. Med venlig hilsen Ældrerådet i Norddjurs Kommune 3

9 Specialklasselærere og -pædagoger AKT- og inklusionsvejledere Auning Skole D. 16/ Økonomiudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Borgmesterens budgetforslag fra specialklasselærere og -pædagoger på Auning Skole I Specialklasserækkerne på Auning Skole har vi i løbet af de sidste 10 år oplevet en væsentlig nednormering. I 2005, hvor vi var Amtslige specialklasser var der 4-5 elever i hver klasse. I alle timer var der en lærer og en pædagog tilknyttet klassen. I dag er der i vores specialklasser 7,33 elev i gennemsnit, og der er enkelte timer, hvor læreren har klassen alene. Sidste skoleår oplevede vi flere længerevarende sygemeldinger blandt personalet i specialklasserne. Sygemeldingerne skyldtes bl.a. et stort arbejdspres i kraft af mindre forberedelsestid, et større arbejdspres grundet den lavere normering over tid i specialklasserne, og at vi oplever, at de elever, vi nu har i specialklasserne, har større udfordringer end tidligere. At eleverne har større udfordringer end tidligere øger endvidere vores behov for videreuddannelse fx i forhold til autisme og angst. En besparelse pr elev på > pr elev 1 vil fortsætte nednormeringen i specialklasserne. Vi er bekymrede for igen at se personale, der bliver sygemeldte, med store udgifter til følge, og elever der ikke får den tryghed og stabilitet, der er brug for. En besparelse kan også få den konsekvens, at der ikke bliver råd til kursusforløb for lærere og pædagoger i specialklasserne, og at vi igen bliver nødt til at visitere flere elever til mere vidtgående specialundervisning i Djurslands Skolens specialklasser også med større udgifter til følge. Vi er bekymrede for at en besparelse på henholdsvis specialundervisningen og antallet af elever der modtager specialundervisningen kan blive en dyr løsning. Lukning af 10. klassecenter på Auning Skole har konsekvenser for elever med særlige behov og elever i specialklasserne. I Specialklasserne arbejder vi målrettet på, at de elever der kan, går til FP9 i så mange fag som muligt. Da vi havde tilbud om 10. klasse i specialklasserne, havde eleverne mulighed for at gå til FP9 i de fag de evt. ikke bestod i første omgang og i de fag, det ikke var muligt at forberede dem til, mens de gik i 9.kl. Lukning af 10. klasse i specialklasserne 1 Borgmesterens budgetforslag til 1. behandling, s. 3

10 har lagt et større pres på vores specialklasseelever i forhold til FP9 og i forhold til, at de ikke har 10. klasse som et ekstra år til at kunne blive uddannelsesparate. Vi har så målrettet vores inklusionsindsats, træning i at tage den almindelige skolebus m.v., i forhold til de bedste af vores ældste elever og fordi 10. klasserne på Auning Skole ligger lige ved siden af vores ældste specialklasser, har 4 elever kunnet indgå i den almene 10. klasse i dette skoleår. Disse elever bruger fortsat deres kendte voksne i specialklasserne, de kan køre med de skolebusser, de kender, og de kan fortsætte i trygge rammer, hvor de samtidigt bliver kraftigt udfordrede. Med et 10. klassestilbud på Auning Skole, er der større chance for, at flere af eleverne fra specialklasserne kan blive uddannelsesparate. Vores vurdering af de konkrete elever er, at måske én af de fire elever, vil være fortsat i 10. klasse i Grenå. De andre vil så i stedet have været i gang med afklarende forløb på produktionshøjskolerne, EGU eller andet specialiseret tilbud. Vi har et kompetent 10. klassecenter på Auning Skole, der magter at inkludere elever med særlige behov. En lukning af dette vil derfor få konsekvenser for elever fra specialklasserne. På Auning skole har vi tre inklusionsvejledere og fem AKT-vejledere. Disse vejledere har for de fleste vedkomne denne opgave ved siden af almindelige undervisningsopgaver. Inklusions og AKT-vejlederne arbejder med forebyggende indsatser i forhold til trivsel, antimobning og inklusion af elever med særlige behov både med udgangspunkt i elever i almenklasserne, hvor vi arbejder på at undgå eksklusion til specialklasser, og elever fra specialklasserne, som er inkluderet i almenklasserne. Ideelt set arbejdede disse vejledere primært med inklusionsindsatser og forbyggende arbejde, men i praksis overtager brandslukning og mange akutte problemstillinger ofte en stor del af vejledernes tid. I kraft af, at der de senere år er blevet visiteret færre elever til specialklasser, har der været et stigende behov for at vejledere med specifik viden om elever med særlige behov, kan vejlede lærere og pædagoger i almenklasserne. Dette har vi på Auning Skole gjort en stor indsats for, ved at prioritere flere timer til fx inklusionsvejledere. Vi arbejder målrettet på at skabe kvalitet i inklusionen, så den enkelte elev er socialt, fagligt og fysisk inkluderet. Inklusion kræver meget mere end blot at være til stede i en almenklasse. Vi arbejder målrettet på, at vores vejledere skal arbejde forbyggende og mindre indgribende. Når vi kan læse, at antallet af elever, der skal modtage specialundervisning, skal reduceres 2, bliver vi stærkt bekymrede. Det vil betyde, at der vil blive brug for endnu flere timer til indgribende arbejde og vejledning i almenundervisningen, hvilket vi ikke kan se, hvor vi skal finde timer til. Lærerne i almenklasserne kommer til at bruge endnu mere tid på børn med særlige behov tid der kommer til at gå fra en heldigvis stor gruppe af børn, der gerne vil undervises og lære. Vi er bekymrede for, at vi kommer til at arbejde mindre forebyggende og mere indgribende, hvis antallet af elever, der skal modtage specialundervisning reduceres. På vegne af lærere og pædagoger i specialklasserne, AKT og Inklusionsvejledere. 2 Borgmesterens budgetforslag til 1. behandling, s. 3

11 Koordinator for specialklasserne og inklusionsvejleder Marie Fuglsang Brouer

12 HØRINGSSVAR TIL BM401 i budgetudkast (vedr. Ørsted Bibliotek): Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! I Ørsted er vi så heldige at have et ualmindeligt velfungerende bibliotek! Bibliotekets virke er udadvendt og aktivt, og det kan vi takke et meget fagligt kompetent og imødekommende personale for. Her henvender borgerne sig, når de har brug for assistance. Det være sig bogudvalg, læserådgivning, mødelokaler, børn og voksne med læsevanskeligheder, social kontakt, kulturelle arrangementer, strikkecafé, foredrag, ferieaktiviteter for børn, IT-assistance i forhold til det offentlige, oprettelse af personlige e-bokse osv. osv. Personalet på Ørsted Bibliotek løser altså mange samfundsmæssige opgaver og dermed mange af hverdagens problemer i Ørsted og opland - og er på det nærmeste blevet en uundværlig kulturinstitution. Biblioteket kan sammenlignes med både at være det forsamlingshus, som Ørsted ellers ikke har, og det kan sammenlignes med at være et decideret kulturhus! Størrelsesmæssigt ikke som Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, men for os i Ørsted er biblioteket i hvert fald lige så vigtigt som et kulturhus. Nu ønsker borgmesteren at fjerne hele bemandingen på Ørsted Bibliotek i ét snuptag i budgetforslaget for Det vil være ganske katastrofalt for bylivet. Det sociale liv i Ørsted er de senere år styrket markant ved tilblivelsen af Ørsted Kro, der er opstået alene ved frivillige kræfter. Også her har et levende Ørsted Bibliotek bidraget til at fastholde og udvikle det sociale liv i byen gennem et rigtig godt samarbejde. Biblioteket er et kolossalt aktiv, der er med til at tilgodese alle aldersklasser. Også for mange af byens børn og unge vil det være ulykkeligt at fjerne bemandingen! Børnene og de unge oplever netop det åbne og bemandede bibliotek som et fristed, hvor de kan socialisere sig, samt finde ro, fordybelse og viden tillige med sjove og spændende aktiviteter. Desværre er det meget nærliggende at tro, at hvis bemandingen på Ørsted Bibliotek spares helt væk fra 2016, så er næste skridt utvivlsomt en decideret nedlæggelse af biblioteket. Og sådan noget kan pludselig gå stærkt! I Norddjurs kommune er der i forvejen langt til alting. Fra hele den nordvestlige del af kommunen vil der blive MEGET længere til nærmeste bibliotek, hvis Ørsted nedlægges! Vi foreslår, at forslaget om at spare hele bemandingen væk på Ørsted Bibliotek trækkes tilbage. Det drejer sig i budgetforslag om en besparelse på det første år og de efterfølgende år. Disse beløb MÅ kunne findes andet sted over fire år. Om ikke andet kan man finde pengene ved at behandle alle biblioteker i kommunen ens og ikke kun ramme ét af dem! Spar LIDT bemanding på alle fem biblioteker i stedet for AL bemanding på det ene! Ingen af kommunens øvrige fire biblioteker - Auning, Ørum, Anholt eller Grenaa skal bidrage med besparelser overhovedet i det foreliggende budgetforslag... Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! Venlig hilsen Lillian Jensen, Østerbakken 40, Ørsted samt nedenstående 39 borgere:

13

14

15

16 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 17. september 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Forslag til budget Fællesbestyrelsen og MED-udvalget for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi anerkender, at det er en stor opgave at sætte et budget for 2016 sammen. Der er væsentlige udfordringer på udgiftssiden. Imidlertid er det meget vanskeligt at finde en sammenhæng mellem de forskellige gode indsatser, der er sat i værk på skole- og dagtilbudsområdet og flere af besparelsesforslagene. Der er f.eks. opsat mål og iværksat indsatser for sprog- og læsevejledning med henblik på at forbedre læseniveauet for vores elever. Der er fremskridt i kommunen, men der er fortsat plads til forbedringer, og via skolereformen er vi forpligtet til, at vores elever bliver så dygtige, de kan. Vi måles på resultaterne. Af hensyn til eleverne er det et skridt tilbage at reducere resursen til specialundervisning og til læsecentret på skoleområdet og til sprogindsatsen i kommunens dagtilbud. Reduktion specialundervisning: Vi anerkender differencen i udregningen mellem Norddjurs Kommunes udgift til specialundervisning og andre sammenlignelige kommuner. Samtidig kan der stilles en masse spørgsmål til selve udregningen, da den ikke umiddelbart er tilgængelig. Er selve udregningen foretaget efter de samme kriterier? Hvilken kvalitet ligger der i specialundervisningen i vores sammenligningskommuner? Hvilke resultater opnår Norddjurs i forhold til de sammenlignelige kommuner? Antallet af elever, der modtager specialundervisning, skal reduceres. Betyder det, at der i de nuværende visitationer tages for mange hensyn til eleverne, eller betyder det, at almenklassernes lærere skal være dygtigere? Prisen pr. specialundervisningsplads skal reduceres. Vil det mindske kvaliteten i indholdet, eller hvordan skal det finde sted? Elever visiteres til specialtilbud. Det foregår på baggrund af undersøgelser og vurderinger foretaget af kompetente fagpersoner. Specialtilbuddenes kompetencer er netop placeret i specialtilbuddene, og vi kan ikke forvente, at opgaven kan løses på distriktsskolen. Det betyder, at vi kan være nødt til at anvende almenmidler for at give specialeleverne det nødvendige tilbud, hvorved besparelsen rammer almenskolen. For at undgå negative konsekvenser for såvel specialelever som elever i almenskolen stiller det store krav til en god udmøntning af den foreslåede besparelse. Halvering af det centrale læsecenter: Det foreslås, at den centrale del af læsecentret lukkes, mens de decentrale læsecentre består i deres nuværende form. Med tanke på, hvor afgørende betydning læsning er for indlæring, så kan vi ikke tilslutte os dette forslag. Det vil få stor, negativ indflydelse på lærernes mulighed for sparring og kompetenceudvikling indenfor læse-segmentet. Muligheden for at kollegial sparring, inspiration og refleksion med spidskompetente kolleger i læsecentret, mhp. at videreudvikle Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

17 Allingåbro Børneby den didaktiske tilgang i undervisningen, amputeres. Det kan øge risikoen for fastlåst og stigmatiseret tilgang til læsevejledning/undervisning i klasserne. Med besparelsen risikerer vi at miste hårdt tilkæmpede spidskompetencer på området. Dagtilbudspulje Det foreslås, at den nuværende dagtilbudspulje til en særlig sprogindsats i vores dagtilbud fjernes fra Dette forekommer uforståeligt, da sprogindsatsen giver god mening i sammenhæng med den førskoleindsats, der skal være med til bl.a. at løfte læringsniveauet for vores børn. Lukning af 10. klassecenter på Auning skole: En lukning af 10. klasse på Auning skole vil reelt fratage elever i den vestlige del af kommunen muligheden for at vælge 10. klasse til. Elever som netop kan have både fagligt og socialt behov for netop et sidste år i folkeskolen mhp. at øge deres parathed til et uddannelsesforløb. Og det er netop konsekvensen i elevhøjde vi opponerer mod. Auning Skole har formået at levere et tilbud, som er attraktivt for vores unge. Det bør fastholdes. Prisfremskrivning: Vi vil igen i år pege på den skjulte besparelse, der er følgen af, at resursen til materialer, varer, vand, varme og el er fastfrosset, idet der ikke finder en prisfremskrivning sted. Den manglende prisfremskrivning er en gentagelse af de sidste mange år, hvilket naturligvis medfører en udhuling af budgettet. Men hvor skal pengene komme fra, hvis vi ikke vil spare? I budgetforslaget nævnes, at der oprindeligt er afsat en pulje på 10 mio. kr. til budgetudvidelser. Vi anbefaler, at disse penge bruges på at undgå besparelser på kerneområder i stedet for at afsætte dem til ikke nærmere definerede områder. Norddjurs Kommune har særdeles mange og spændende udviklingsområder på skole- og dagtilbudsområdet. Imidlertid er økonomien angiveligt nu sådan, at der ikke er råd dertil. Derfor anbefaler vi, at energien og økonomien bruges på at styrke kerneområderne frem for at igangsætte nye initiativer. Vi har forståelse for at budgetprocessen er forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned, men det bør ikke have den følge som tilfældet er i nærværende budgetforslag, at det for bestyrelser og MED-udvalg i mange tilfælde ikke er muligt at læse nærmere angivelse af udmøntningen af besparelsesforslagene. På Fællesbestyrelsens og MED-udvalgets vegne Jonna Madsen Konst. formand for Fællesbestyrelsen Maria F. Qvist-Rasmussen Næstformand i MED-udvalget Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

18 Hørings brev skrevet af Malene Luxhøj: Mor til barn i 10A Auning Skole ABSOLUT ET KLART NEJ, TIL AT LUKKE AUNING SKOLES 10. KLASSER. Det er en skandale, at man overhovedet tænker på at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. Auning Skole rummer alle de ting børn/unge kan tænke sig. Noget vi kan være stolte af, i Norddjurs Kommune, at have muligheden for 10. Klasse på Auning Skole. Hvad tilbyder Auning Skole i STOR tilfredshed : - MODENHED I TRYGGE RAMMER, SOM ER MEGET VIGTIG FOR DEN UNGES UDVIKLING - VIRKELIG PROFESSIONELLE LÆRER-TEAMS - SPÆNDENDE PROJEKTER - ANDERLEDES UNDERVISNING MED TEMAER - SKOLEN HAR DYB KENDSKAB TIL HVER ENKEL ELEV GENNEM ELEVERNES SKOLEGANG 9-10ÅR - SKOLEN HAR GJORT VIRKELIG MEGET UD AF RYSTE SAMMEN TUR - AUNING SKOLE, ER SÅ STOR EN SKOLE, AT DER SKAL VÆRE EN 10. KLASSE MULIGHED FOR DE UNGE - AUNING SKOLE HAR UDVIST EN KÆMPE ÅBENHED, FOR ELEVER MED EVT. PSYKISKE LIDELSER, ANDRE LIDELSER, ALDRIG HAR SKOLEN SVIGTET. - AUNING SKOLE ER KLÆDT PÅ, TIL AT UDVIKLE DISSE UNGE MENNESKER, MED ELEVEN I 100% FOKUS Det giver ingen mening at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. - DET GIVER INGEN MENING, AT FLYTTE ELEVERNE TIL GRENÅ. INGEN ØNSKER AT KOMME TIL GRENÅ. DELS DEN LANGE TRANSPORT MEN OGSÅ DE TRYGGE RAMMER FJERNER MAN. - MAN KAN SELVFØLGELIG IKKE STOPPE TO 10. KLASSER I ET ALLEREDE PÅBEGYNDT FORLØB. DET ER PÅ INGEN MÅDE BØRNENES/DE UNGES TARV. DESUDEN FULDSTÆNDIG UACCEPTABELT - HISTORIKKEN VISER, AT DER HVERT ÅR ER CA. 40 UNGE, SOM SØGER 10. KLASSE PÅ AUNING SKOLE. - HVORFOR SKAL EN SÅ VELFUNGERENDE AUNING SKOLE, SÅ SKØNNE ELEVER, FYLDE 10. KLASSERNE OP I GRENÅ? GRENÅ UDE I INGENMANDSLAND - GRENÅ ER IKKE VERDENS NAVLE. JOW, DEM DER BOR I GRENÅ SYNES DET. MEN DET ER DET IKKE FOR OS FRA AUNING. - HVORFOR FLYTTE TRYGHEDEN FRA DE UNGE MENNESKER, OG KUN KIGGE PÅ TAL? - DET ER PÅ INGEN MÅDE RIMELIGT, AT GLEMME ALT HVAD DER HEDDER KAMMERATER, TRIVSEL SAMT FRITIDSINTERESSER. Jeg, Malene Luxhøj vil her i mit høringsbrev, gøre 100% klart, hvad det vil sige, at være tilknyttet en så god skole, som Auning Skole. Jeg er Mor til et barn med skizotypi. Skolen har under hele forløbet været der. Det gælder lige fra tilbud om hjemmeundervisning, til særlige behov til mit barn, som

19 Auning Skole har klaret på meget professionel vis. En tryghed man både som elev såvel som forældre trygt kan se fungerer. Det er simpelthen utilgiveligt, og fuldstændig uacceptabelt at man overhovedet tænker på at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. Hvor i alt dette, tænker man på eleverne? Deres hverdag? Deres liv? Deres valg? Der er en grund til de har valgt Auning Skole 10. Klasse. Der er flere grunde. Eleverne føler sig stadig i trygge rammer, inden videreuddannelsen står for døren. En parathed, der er vigtig at udføre i trygge rammer. Lad dog de unge få lov til at mærke sig selv, inden det næste skridt, i ro og fred. Eleverne i 10. Klasse har deres eget bo-sted helt for sig selv i dejlige lokaler. Deres verden. Det er meget vigtigt, at give dem den ro, både i forbindelse med at udvikle sig vokse blive mere moden, men da bestemt også på det faglige grundlag. Jeg kender rigtig mange unge mennesker, der gennem tiden har valgt 10. Klasse på Auning Skole, alle giver klart udtryk for, arj det var et læreridt og godt skoleår Hvorfor dog ødelægge det?! Kan det virkelig være rimeligt, at begrænse disse skønne unge menneskers valg, ud i et nyt kapitel som ingen af dem er klar til? Stjæle deres fritid i en bus? En fritid de normalt har kunnet bruge til lektier, socialt samvær med vennerne, fritidsinteresser. Jeg har meget svært ved at se, nogen som helst form for gevinst ved at lukke 10. Klasserne. Jeg kan ikke få øje på en eneste grund. Hvis de elever der har valgt 10. Klasse på Auning Skole, havde haft gå-på-mod til at starte op nyt sted, og hvis de elever havde været klar til det, havde de ikke ønsket sig 10. Klasse på Auning Skole. Så var de allerede hoppet ud i videreuddannelsen. Luk dog for pokker øjnene op, det er slet ikke så svært at se. Når man møder 10. Klasserne på Auning Skole, så møder man en familie. Sammenhold og gode relationer til hinanden. Det er da ikke de unges tarv, at ødelægge det, og da slet ikke i et allerede påbegyndt skoleår. Jeg har simpelthen ikke ord for hvad jeg tænker. Men respekt for de unge mennesker, det viser man i hvert fald ikke. Man viser ej heller respekt for andre byer, der også ligger i Norddjurs Kommune. Man tror KUN der findes et liv i Grenå. Grenå er for os, vejen før afgrunden Det er med stor glæde at se, hvordan eleverne selv kæmper for deres nuværende klasser. Det viser at Auning Skole har formet unge selvstændige mennesker, som VIL DET HER De tror på det de har valgt, og selvfølgelig skal de det. Eleverne har taget så mange initiativer, de viser vilje, mod, at jeg helt klart kan sige: det er skandaløst at kaste rundt med unge mennesker på den måde det er simpelthen så beskidt en måde at behandle unge mennesker på!! Hvis det er måden frem, Norddjurs Kommune/politikere ønsker at ødelægge det for de unge i 10. Klasse på Auning Skole, at ødelægge de trygge rammer og dejlige vilkår man har på Auning Skole, så kan jeg KUN sige for min egen del; så har jeg tabt ALT for den her kommune. ALT. Man lukker ikke for noget der er en succes. SÅ GLEM DET, 10. KLASSERNE PÅ AUNING SKOLE FORBLIVE 10. KLASSER PÅ AUNING SKOLE.. DER ER ALT FOR MANGE VIGTIGE TING, DER ER GLEMT I DENNE OVERVEJELSE PINLIGT..NÅR MAN HAR MED MENNESKER AT GØRE!!! UNGE MENNESKER, DER SKAL FORME DERES FREMTID TAGE TILLØB. DISSE UNGE MENNESKER TABES PÅ GULVET HVEM VIL STÅ FREM I LYSET OG TILSTÅ DET ER MAN SKYLD I???? Med venlig hilsen Malene Luxhøj (Mor til barn i 10A)

20 Derfor 10 kl. på Auning Skole Nedlæggelse af 10 kl. på Auning Skole??? 10 kl. er for de fleste elever et tænke år knap så stresset år. Nogle bruger også 10 kl. til at samle op på nogle områder hvor de gerne vil forbedre sig rent karaktermæssig. 10 kl. træner eleverne til at blive uddannelse - klar og vælge den rigtige vej. Auning Skole ligger meget centralt kort gå/transporttid for de fleste elever hvilket har stor betydning for rigtige mange. Elever og lære kender i de fleste tilfælde hinanden i forvejen hvilket giver trygge rammer. Hvis 10 kl. lukkes på Auning skole kunne som beskrevet herunder ske. Hvis ikke 10 kl. på Auning Skole Hvis ikke 10 kl. er der nok for mange der springer ud i en uddannelse der måske ikke er den rigtige for den enkelte elev. Hvis ikke 10 kl. vil mange måske starte(dem der har karakter til) på gymnasiet uden at have mål med det. Til dem som ikke kan klare adgangskravene hvad med dem så er de tvunget til at tage til Grenå!!!!!!!!!!!!! Med venlig hilsen Annette Priergaard Megan s mor 10a

21 Vi kan kun sige at vores Mads er utrolig glad for at gå i 10 klasse i Auning. Skulle han til Grenå i stedet, ville han skulle skifte bus 3 gange, og det ville gi lang transporttid, og vi bor da kun i Ørsted. Tænk så på dem der bor i Holbæk eller Udby. Vores valg ville helt klart være, den anden vej privatskole i Randers, eller efterskole Det giver da absolut heller ingen mening at ligge det hele i Grenå, hvis det endeligt skulle samles, så gør det da midt i kommunen. For os er det et helt klart NO-GO. Og vi er rystet over det er kommet på banen. Vi vil gerne have flere tilflyttere til området, ja det smadrer vi så total ved dette Vi står altid klar til forsvarer vores holdninger, hvis dette skulle blive nødvendigt!!!! Med venlig hilsen Tina Krause Mouridsen & Peter Serup Mouridsen (Mads 10b) Østerbakken Ørsted

22 Selvfølgelig skal Auning skole have 10 klasse, også fremover. Tilbage > i 1988 var jeg selv så heldig at det stadig var muligt at gennemføre > 10 klasse i Auning, et år jeg havde brug for, for at modnes og > motiveres til uddannelse, forbedre mit boglige niveau, og især et år i > kendte rammer hvor jeg fik overskud, og mod på virkelig at træde frem > og vise hvem jeg var. > > Dengang var det helt naturligt at det var en mulighed, med 10 klasse i > vante rammer, vi modnedes og fandt vores hylder videre i livet. > Hvorfor skal vores dejlige unge mennnesker så sparkes ud idag, i > heldigste fald til nye lærere og ukendte rammer, med en urimelig lang > bustur. MEN, i værste fald, og meget sandsynligt for en del af > elverne, til resten af et skole år uden undervisning eller opfølgning, > et år som de derved taber fuldstændig på gulvet. Og det i en tid hvor > der er så meget fokus på uddannelse, og vores unge der skal dygtiggøre > sig og helst ikke bruge tid på sabbat år osv! > > Personligt har jeg været så heldig at være med som forældre på 10 > klassernes fælles tur til Friedrichstadt i 2. uge af dette skoleår. Og > det var fedt på sidelinjen at se et professionelt lærer team, som fik > sammensat eleverne på tværs i grupperne til forskellige opgaver, men > samtidig gav plads til hygge og samvær, så eleverne kom hjem efter 4 > dage, med en god fælles oplevelse fra turen. > > Jeg er sikker på at også dette års elever fra 10 klasse glæder sig til > et år på Auning skole hvor de får, og allerede har, et spændende > anderledes skoleskema, der giver dem mulighed for at prøve nye sider > af sig selv. Hvor de selv har mulighed for at bidrage til hvad året > skal bruges til, og hvor de hver især i trygge og kendte rammer, med > godt sammentømret Klasse, kan fokusere på de prøver og eksamener der > kommer resten af skoleåret, i Auning. > > Hvad der er sparet er tjent, holder ikke denne gang, hvis bare en af > vores unge tabes på gulvet i dette latterlige spareforslag, vil det > blive betydeligt dyrere for kommunen, en kontanthjælpsmodtager mere > til kommunen fremfor en glad skatteyder som fik mulighed for at > fuldføre sin folkeskole? > > Henrik Markmann Jensen > Far til Vic Markmann Jensen, Auning.

23 Jeg syntes at det er en dum ide at lukke 10 kl på Auning skole, hvis de unge skal til at bruge tid på transport til Randers eller Grenå,vil det gå ud over ders fritidsaktivtet, venskaber og familie livet. Det hele vil gå op i transport og lektier. Har selv en der går i 10 kl på Auning skole, og det er hun glad for. Men venlig hilsen Heidi Thomassen mor til Julie 10b

24 Jeg vil gerne som forældre til datter i 10. klasse på Auning Skole komme med begrundelse hvorfor jeg syntes det er meget dårlig idé at lukke denne: Vores børn bliver en lukning tvunget til at køre i bussen 2 timer frem og tilbage til Grenaa. De skal STÅ op i bussen hele vejen fra Auning og til Grenaa, og der skal nu betales for et buskort (som nogle ikke har penge til). Det kan ikke være rigtigt, at man skal til at betale for et 10. klasses år! Denne lukning vil helt klart betyde, at mange unge mennesker vælger 10. klasse fra på den bekostning. Hvorfor vælge noget fra som gør, at vores unge bliver helt klar til deres videregående uddannelser og være skyld i at mange af dem bukker under for det pres? 10. klasse er rigtig godt, dels til de unge som ikke er helt klar over hvad de vil, men også til dem som vil forbedre karakterer, og finde sig selv inden de skal videre. Det gør, at mange af de unge får mere ro på sig selv, og at de er mere parate. Derfor skal 10. klasse på Auning Skole IKKE lukkes! Det er noget som fungerer så godt for vores unge mennesker! Tænk jer godt om inden i ØDELÆGGER det for dem. Find pengene et andet sted - det burde kunne lade sig gøre! Det er ikke rimeligt, at de skal bruge 4 timer mindst på transport frem og tilbage (nogen endnu mere) og det vil kun gøre, at de er ukoncentreret, og ikke får det ud af 10. klasse de skal. Vores anden datter valgte også 10. klasse på Auning skole. Det var det bedste år som gjorde, at hun dels fandt sig selv, men også fik forbedret en del på de enkelte fag. De vokser med 10. klasse og bliver klar til deres videre skolegang, så lad være med at tage det valg fra dem! Med venlig hilsen, Sussi Henriksen (mor til 10. klasses elev på Auning Skole)

25 Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Skolebestyrelsen på Kattegatskolen har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil. Besparelser: 1) Ikke udmøntet besparelsespulje: Vi undrer os over, at denne besparelsespulje ikke er præciseret, så vi kan komme med input i høringsfasen 2) Lukning af 10. klassecenter Auning Der er muligvis penge at spare ved at lukke 10. klassecenter Auning på kort sigt. Vi synes, det sender nogle forkerte signaler om kommunens holdning til lokalområderne og de unge mennesker, der bor der. En lukning kan meget vel være medføre, at flere af kommunens unge tidligt vender interessen væk fra Norddjurs Kommune, og det står i kontrast til kommunens fokus omkring bosætning. Giv kommunens unge gode tilbud hvor de bor, og vær på den måde med til at gøre kommunen attraktiv for alle aldersgrupper. 3) Reduktion specialundervisning: Det er vores holdning at inklusion er rigtigt og vigtigt, forstået på den måde, at den enkelte elev får det rigtige tilbud til lige netop ham eller hende! Der skal være penge til at hjælpe de elever, der har behov for det. Hvis man sparer på de elever, der har brug for hjælp, får man øgede udgifter senere. Og man vil ikke kunne opnå de resultater, der forventes fra både national og lokal side. Erhvervsuddannelserne stiller karakterkrav! Der er elever i Norddjurs Kommune, der har brug for ekstra hjælp for at kunne leve op til de krav. Hvorfor gøre det sværere for de elever at få hjælp? Samtidig vil man etablere en 14 dages camp for 9. klasses elever, der har brug for hjælp til at klare adgangskravene. Det virker som om man tager med den ene hånd og giver med den anden, De elever, der er i specialtilbud er alle visiteret via PPR og Visitationsudvalget. Der er således sket en saglig og faglig proces, der har resulteret i en placering i et eksternt specialtilbud. Skal der ændres i denne proces, så der ikke længere visiteres så mange? I indeværende år er der indlagt en forventet besparelse opnået på baggrund af ansættelse af specialvejledere. Hvilke tiltag er der planer om at tage, så vi hjælpes med opgaven lokalt at inkludere flere? Vores erfaring er, at der dels skal kompetenceudvikling til og dels være Afdeling: Åboulevarden Grenaa

26 varme hænder til at tage sig af børn med særlige behov. Det er svært at se, hvorledes der skal blive råd til at investere i kompetenceudvikling og have det rette antal hænder til at inkludere flere. Nøgletallene tilsiger, at Norddjurs Kommune ligger meget højt i ressourceforbrug på dette felt. Men er der foretaget en dybtgående analyse af, hvorfor det forholder sig sådan? Vi frygter lidt, at baggrunden for beslutningen er regneark uden dybere overvejelser. 4) Central læsecenter: På Kattegatskolen har elever, vi har sendt på læsecenteret, profiteret af det intensive forløb, de har fået der. Vi beklager derfor forslaget om lukning. Vi kan ikke lokalt løfte opgaven på samme niveau medmindre vi tilføres ressourcer. Det forekommer også besynderligt, at forslaget stilles i en tid, hvor et af effektmålene for folkeskolereformen er, at eleverne skal klare sig bedre i dansk. B/U har netop behandlet en rapport om intensive forløb for ikke-uddannelsesparate elever. Det forekommer ligeledes besynderligt, at man med den ene hånd foreslår lukning af et tilbud, der netop rummer de elementer, der er beskrevet i denne rapport og så foreslår oprettelse af et nyt tilbud? Men med lukning af Læsecenteret bliver der selvfølgelig større behov for et intensivt forløb i udskolingen. 5) Skolebiblioteksområdet: På Kattegatskolen har vi til stadighed reduceret på skolebiblioteksområdet, samtidig med at fokus flytter sig fra bogudlån til andre medier, ikke it. Reduceringen har både været af nød og ud fra ønsket om at leve op til kommunens ønsker og forslag til det pædagogiske læringscenter (PLC). Til orientering kan vi oplyse, at vi bruger 14 ugentlige lektioner på Åboulevarden og 16 på Skolebakken til skolebiblioteket. Som i afsnittene om specialundervisning og læsecenteret: hvis eleverne skal blive bedre til at læse, kræver det ressourcer, de skal have den hjælp, de har brug for af kvalificeret personale. De skal gives de rigtige tilbud og de skal introduceres til de gode tekster og bøger. Der er også et kulturelt aspekt; den danske kanon, de store forfattere, den gode litteratur og de spændende fagbøger. Elevernes dannelse fremmes af et godt skolebibliotek! I ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet gives der ikke en særskilt tildeling til skolebiblioteket. Der gives som udgangspunkt et beløb pr. elev + de faste omkostninger + grundbeløb til de mindste skoler. Skal vi forestå forslaget således, at der skal ændres i ressourcetildelingsmodellen, så de store skole får minus grundbeløb? Gennemføres forslaget bliver vi dels nødt til at skære i alle funktionerne i PLC, og vi kan ikke opfylde Norddjurs Kommunes ambitioner om niveauet for faglige vejledere på skolerne. Vi er dog i tvivl om forslagets ordlyd skal tages for pålydende, at det er skolebiblioteket forstået i traditionel forstand, der skal bære besparelsen. Er det tilfældet vil al hjælp til udlån fra uddannede skolebibliotekarer være en saga blot på Kattegatskolen. Endelig undrer det os at de store skoler skal bære en så stor besparelse alene. Om serviceniveauet er større på de store skole sammenlignet med de små, skal vi ikke kunne sige, men alt andet lige er behovet for åbningstimer større, jo flere elever og klasser, der er på skolen. 2

27 6) Fritidspas Som en skole med store socio-økonomiske udfordringer, tillige med mange elever af anden etnisk herkomst end dansk, har mange af vore elever nydt godt af fritidspassene. Vi vil kraftigt opfordre til at man genovervejer den besparelse, for ikke at marginalisere store grupper af børn, der har behov for hjælp til fritidsaktiviteter. 7) Sundhedsplejen Vi undrer os over at man nu finder det forsvarligt at gå fra 4 årgange til 3, når man i 2014 gik fra 3 til 4. Hvad er der sket med børnenes sundhedstilstand på de 2 år? Er den så markant forbedret, at det forebyggende arbejde kan reduceres med 25 %? Igen er man ved at skyde sig selv i foden for øjeblikkelige små besparelser, i stedet for at fokusere på langtidseffekten af et godt sundhedssystem. 8) Elevmægling Som der står i teksten, har formålet været at afsætte midler til styrkelse af den forebyggende indsats blandt unge. Vi har på Kattegatskolen gået aktivt ind i arbejdet med at sikre vore børn og unge så god og tryg en skolehverdag som muligt, og finder at en besparelse på dette vigtige område er en stor fejl. Er der andre muligheder for at finde besparelser? Vi oplever budgetoplægget som værende temmelig langt fra de visioner og ambitioner, der udtrykkes politisk fra Børne- og Ungeområdet. Tidlig indsats, inklusion, mere og bedre læring i skolerne, styrkelse af faglige vejledere på skolerne der er ikke meget i budgettet, der trækker den vej tværtimod vil besparelserne direkte forhindre opfyldelsen af ambitionerne. Børne- og Ungeområdet i Norddjurs Kommune er udfordret af et faldende børnetal det er derfor naturligt, at udgifterne skal mindskes. Men kan man opnå besparelser på måder, der ikke på samme måde som de foreslåede, kolliderer med ambitionerne og visionerne? Vi vil pege på: Skolestruktur: Norddjurs Kommune har problemer med den strukturelle balance i budgettet så var det måske en idé at kigge på strukturer? Udgiften pr elev i Norddjurs Kommune stiger på trods af et faldende børnetal. Årsagen er, at hver skole tildeles et beløb til faste udgifter bygninger, rengøring, pedel, ledelse etc. uafhængig af børnetal. Dette betyder, at disse faste udgifter æder en stadig stigende del af kagen med det resultat at serviceniveauet falder på alle skoler. Måske er der forhold i skolestrukturen, der kan ændres, så man på den måde kan finde varige besparelser på området; besparelser, der ikke forringer hverdagen endnu mere. 3

28 Centrale vejledere: Vi oplever, at der i de foregående år er sket en centralisering i kommunen, hvor der er blevet ansat en del konsulenter og vejledere i forvaltningen. I økonomisk betrængte tider ser vi hellere at hænderne er ude på skolen i den daglige undervisning, end der er en stor mængde rådgivende konsulenter og vejledere siddende på forvaltningen. Budgetudvidelser: Der er udvidelsesforslag i budgettet: Skoletjeneste Gl. Estrup, Kattegatcenteret, Skaterhal. Vi synes det er gode ting, men skal man bruge penge på udvidelse af disse områder, når man samtidig skærer ned på skoletilbuddet, sundhedstilbuddet og vore børns trivsel. Det synes vi ikke! Drop de udvidelser! Desuden kan vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at der allerede findes en skaterhal i kommunen. Godt nok ikke i Grenaa, men i et lokalområde, Trustrup/Lyngby. Husk lokalområderne! Til allersidst vil vi udtrykke undren over den detailstyring udsendte forslag til budget 2016 er udtryk for. VI har ikke problemer med at kommunalbestyrelsen tager deres opgave med at få budgettet til at hænge sammen alvorligt, men det udsendte forslag ændrer med et slag på den politik, man hidtil har haft i kommunen med mål- og rammestyring. Og det er en ændring, der ikke har været varslet. Med hvilken grund laver man en så omfattende ændring i tildelingsmodellen til skolerne? Er det udtryk for mistillid til distrikts- og skoleledere? Er andre kommunale institutioner udsat for samme ændring i tildelingsmodel? på skolebestyrelsens vegne Svend Janerka 4

29 Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 MED-udvalget på Kattegatskolen har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil. Besparelser: 1) Ikke udmøntet besparelsespulje: Vi undrer os over, at denne besparelsespulje ikke er præciseret, så vi kan komme med input i høringsfasen. Samt at budgettet som helhed mangler at tage højde for prisfremskrivning, altså en indirekte ekstrabesparelse. 2) Reduktion specialundervisning: Det er vores holdning, at inklusion er rigtigt og vigtigt, forstået på den måde at den enkelte elev får det rigtige tilbud til lige netop ham eller hende! Der skal være penge til at hjælpe de elever, der har behov for det. Hvis man sparer på de elever, der har brug for hjælp, får man øgede udgifter senere. Og man vil ikke kunne opnå de resultater, der forventes fra både national og lokal side. Erhvervsuddannelserne stiller karakterkrav! Der er elever i Norddjurs Kommune, der har brug for ekstra hjælp for at kunne leve op til de krav. Hvorfor gøre det sværere for de elever at få hjælp. Samtidig vil man etablere en 14 dages camp for 9. klasses elever, der har brug for hjælp til at klare adgangskravene. Det virker som om man tager med den ene hånd og giver med den anden, Elever, der er i specialtilbud, er alle visiteret via PPR og Visitationsudvalget. Der er således sket en saglig og faglig proces, der har resulteret i en placering i et eksternt specialtilbud. Skal der ændres i denne proces, så der ikke længere visiteres så mange? I indeværende år er der indlagt en forventet besparelse opnået på baggrund af ansættelse af specialvejledere. Hvilke tiltag er der planer om at tage, så vi hjælpes med opgaven lokalt at inkludere flere. Vores erfaring er, at der dels skal kompetenceudvikling til og dels være varme hænder til at tage sig af børn med særlige behov. Det er svært at se, hvorledes der skal blive råd til at investere i kompetenceudvikling og have det rette antal hænder til at inkludere flere. Afdeling: Åboulevarden Grenaa

30 Nøgletallene tilsiger, at Norddjurs Kommune ligger meget højt i ressourceforbrug på dette felt. Men er der foretaget en dybtgående analyse af, hvorfor det forholder sig sådan? Special- og inklusionsvejlederne burde give en vurdering af inklusionen på de enkelte skoler. Vi frygter lidt, at baggrunden for beslutningen er regneark uden dybere overvejelser. 3) Central læsecenter: På Kattegatskolen har elever, vi har sendt på læsecenteret, profiteret af det intensive forløb de har fået der. Vi beklager derfor forslaget om lukning. Vi kan ikke lokalt løfte opgaven på samme niveau medmindre vi tilføres ressourcer. Det forekommer også besynderligt, at forslaget stilles i en tid, hvor et af effektmålene for folkeskolereformen er, at eleverne skal klare sig bedre i dansk. B og U har netop behandlet en rapport om intensive forløb for ikke-uddannelsesparate elever. Det forekommer ligeledes besynderligt, at man med den ene hånd foreslår lukning af et tilbud, der netop rummer de elementer, der er beskrevet i denne rapport og så foreslår oprettelse af et nyt tilbud? Men med lukning af Læsecenteret bliver der selvfølgelig større behov for et intensivt forløb i udskolingen. 4) Skolebiblioteksområdet: På Kattegatskolen har vi til stadighed reduceret på skolebiblioteksområdet, samtidig med at fokus flytter sig fra bogudlån til andre medier, ikke mindst it. Reduceringen har både været af nød og ud fra ønsket om at leve op til kommunens ønsker og forslag til det pædagogiske læringscenter (PLC). Til orientering kan vi oplyse, at vi bruger 14 ugentlige lektioner på Åboulevarden og 16 på Skolebakken til skolebiblioteket. Som i afsnittene om specialundervisning og læsecenteret: hvis eleverne skal blive bedre til at læse, kræver det ressourcer, de skal have den hjælp, de har brug for af kvalificeret personale. De skal gives de rigtige tilbud og de skal introduceres til gode tekster og bøger. Der er også det kulturelle aspekt; den danske kanon, de store forfattere, den gode litteratur og de spændende fagbøger. Elevernes dannelse fremmes af et godt skolebibliotek! I ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet gives der ikke en særskilt tildeling til skolebiblioteket. Der gives som udgangspunkt et beløb pr. elev + de faste omkostninger + grundbeløb til de mindste skoler. Skal vi forestå forslaget således, at der skal ændres i ressourcetildelingsmodellen, så de store skole får minus grundbeløb? Gennemføres forslaget bliver vi dels nødt til at skære i alle funktionerne i PLC, og vi kan ikke opfylde Norddjurs Kommunes ambitioner om niveauet for faglige vejledere på skolerne. Vi er dog i tvivl om forslagets ordlyd skal tages for pålydende, at det er skolebiblioteket forstået i traditionel forstand, der skal bære besparelsen. Er det tilfældet vil al hjælp til udlån fra uddannede skolebibliotekarer være en saga blot på Kattegatskolen. Endelig undrer det os, at de store skoler skal bære en så stor besparelse alene. Om serviceniveauet er større på de store skole sammenlignet med de små, skal vi ikke kunne sige, men alt andet lige er behovet for åbningstimer større, jo flere elever og klasser, der er på skolen. 5) Fritidspas Som en skole med store socio-økonomiske udfordringer, tillige med mange elever af anden etnisk herkomst end dansk, har mange af vore elever nydt godt af fritidspassene. Vi vil kraftigt 2

31 opfordre til, at man genovervejer den besparelse, for ikke at marginalisere store grupper af børn, der har behov for hjælp til fritidsaktiviteter. 6) Sundhedsplejen Vi undrer os over at man nu finder det forsvarligt at gå fra 4 årgange til 3, når man i 2014 gik fra 3 til 4. Hvad er der sket med børnenes sundhedstilstand på de 2 år? Er den så markant forbedret at det forebyggende arbejde kan reduceres med 25 %? Igen er man ved at skyde sig selv i foden for øjeblikkelige små besparelser, i stedet for at fokusere på langtidseffekten af et godt sundhedssystem. Skolernes individuelle behov for sundhedspleje burde vurderes i stedet for at skære alle over en kam. Modtagerelevernes behov for sundhedspleje er noget anderledes end børn, der har været i det danske sundhedssystem siden fødslen. 7) Elevmægling Som der står i teksten, har formålet været at afsætte midler til styrkelse af den forebyggende indsats blandt unge. Vi har på Kattegatskolen gået aktivt ind i arbejdet med at sikre vore børn og unge så god og tryg en skolehverdag som muligt, og finder at en besparelse på dette vigtige område er en stor fejl. Er effekten målt af de tidligere afsatte midler? Hvorfor stoppe en proces, mens den stadig kører? Er der andre muligheder for at finde besparelser? Vi oplever budgetoplægget som værende temmelig langt fra de visioner og ambitioner, der udtrykkes politisk fra Børne- og Ungeområdet. Tidlig indsats, inklusion, mere og bedre læring i skolerne, styrkelse af faglige vejledere på skolerne der er ikke meget i budgettet, der trækker den vej tværtimod vil besparelserne direkte forhindre opfyldelsen af ambitionerne. Børne- og Ungeområdet i Norddjurs Kommune er udfordret af et faldende børnetal det er derfor naturligt, at udgifterne skal mindskes. Men kan man opnå besparelser på måder, der ikke på samme måde som de foreslåede, kolliderer med ambitionerne og visionerne? Vi vil pege på: Skolestruktur: Norddjurs Kommune har problemer med den strukturelle balance i budgettet så var det måske en idé at kigge på strukturer? Udgiften pr elev i Norddjurs Kommune stiger på trods af et faldende børnetal. Årsagen er, at hver skole tildeles et beløb til faste udgifter bygninger, rengøring, pedel, ledelse etc. uafhængig af børnetal. Dette betyder, at disse faste udgifter æder en stadig stigende del af kagen med det resultat at serviceniveauet falder på alle skoler. Måske er der forhold i skolestrukturen, der kan ændres, så man på den måde kan finde varige besparelser på området; besparelser, der ikke forringer hverdagen endnu mere. Centrale vejledere: Vi ved, at der i de foregående år er sket en centralisering i kommunen, hvor der er blevet ansat en del konsulenter og vejledere i forvaltningen. I økonomisk betrængte tider ser vi hellere at hænderne er ude på skolen i den daglige undervisning, end der er en stor mængde rådgivende konsulenter og vejledere. 3

32 Til allersidst vil vi udtrykke undren over den detailstyring udsendte forslag til budget 2016 er udtryk for. Vi har ikke problemer med at kommunalbestyrelsen tager deres opgave med at få budgettet til at hænge sammen alvorligt, men det udsendte forslag ændrer med et slag på den politik, man hidtil har haft i kommunen med mål- og rammestyring. Og det er en ændring der ikke har været varslet. Med hvilken grund laver man en så omfattende ændring i tildelingsmodellen til skolerne? Er det udtryk for mistillid til distrikts- og skoleledere? Er andre kommunale institutioner udsat for samme ændring i tildelingsmodel? på vegne af MED-udvalget Alice Sørensen Tr og næstformand MED Allan Vestrup skoleleder og formand MED 4

33 Djurs Lærerforening Danmarks Lærerforening - Kreds 134 Kolind den 17. september 2015 /LB Til Norddjurs Kommune Djurs Lærerforenings høringssvar til budget 2016 Med fokus på kvaliteten i undervisningstilbuddet på skolerne, herunder også konsekvenserne for lærernes arbejdsmiljø, ønsker Djurs Lærerforening at udtale følgende: Vi er klar over, at det bestemt ikke kan være en let opgave at lægge et kommunalt budget, når der pludseligt mellem KL og den ny regering bliver aftalt et omprioriteringsbidrag, som så kraftigt påvirker kommunens budgetovervejelser. Men vi vil alligevel tale for, at besparelser på skoleområdet ikke gennemføres. Folkeskolen i Norddjurs Kommune er i gang med implementeringen af den gennemgribende skolereform og inklusionsreform, som blev vedtaget under den tidligere regering. Dette, kombineret med den omfattende omstrukturering af medarbejdernes arbejdstid, betyder, at der er gang i en særdeles kompleks og omfattende omstrukturering ude på skoler og i børnebyer. Det presser medarbejderne. Og det kan ikke undgå også at have betydning for elevernes skolehverdag. Hvis noget, kalder de store omlægninger nærmere på tilførsel af midler end yderligere besparelser! Kommunalbestyrelsen er sikkert enig i folkeskolereformens mål: At alle elever skal blive så dygtige, som de kan At vi skal mindske betydningen af social baggrund Og at vi skal øge elevernes trivsel De foreslåede besparelser vil betyde, at de opstillede mål bliver endnu vanskeligere at nå, end allerede konstateret efter år ét, for et i forvejen presset personale. Der er fortsat et bekymrende højt sygefravær blandt lærere i Norddjurs Kommune. Et sygefravær, som betyder stort gennemtræk af kortere eller længere vikar-ansættelser. Dette styrker hverken den generelle kvalitet af undervisningstilbuddet til eleverne, eller muligheden for samtlige medarbejdere for at lykkes med opgaven! Der er taget kommunalt initiativ til at sænke sygefraværet, men med de foreslået besparelser vil arbejdsmiljøet komme under yderligere pres. Vi forudser desværre et højere sygefravær såfremt skruerne strammes yderligere. Manglende prisfremskrivning: Igen i år er der ingen prisfremskrivninger. Det giver en besparelse på ca. 10 mio. kr. Djurs Lærerforening Kreds 134 Ebdrupvej Kolind

34 Besparelsen på specialundervisningen: I budget 2015 blev der også indlagt besparelser på specialundervisningen fra 2016 og frem. Derfor bliver besparelsen i budget 2016 større end angivet i borgmesterforslaget. Besparelsen forudsætter, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, falder. Med det øgede inklusionspres vil vi absolut betvivle dette! Vi oplever, at inklusion af specialelever i almindelige klasser er en vanskelig opgave. Det kræver stor faglig viden og en særlig målrettet indsats for såvel de inkluderede elever som overfor klassernes øvrige elever og samtlige forældre, hvis inklusionen skal lykkedes. Denne indsats kræver tid, og TID, indenfor rammen af den fastlagte arbejdstid, er absolut en mangelvare, når man holder den normerede tid op mod den mængde af opgaver, som pt. forventes løst af medarbejderne! Desuden er det ikke sikkert, at det er de elever med størst behov for specialundervisning, der får tilbuddet, da dette fuldstændig afhænger af den enkelte skoles økonomi. Vi anbefaler, at der i stedet tages initiativ til at sikre, at alle elever stilles lige og får det rette skoletilbud. Det er ikke kun medarbejderen på gulvet, der skal holde for med besparelser. Her tænkes på besparelserne på konsulentbistand i skoleforvaltningen. Set fra vores standpunkt, er der netop nu absolut ikke brug for flere nye tiltag på skolerne. Der er brug for ro og tid til fordybelse i de reformer og projekter, som kommunalbestyrelsen i samarbejde med skoleforvaltningen allerede har indført og igangsat. På vegne af Djurs Lærerforening Lisbeth Bøwes Kredsformand 2

35 Til Kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune 18. september 2015 Skbst/høringbudget16 Høringssvar fra Djurslandsskolens bestyrelse vedrørende budget Skolebestyrelsen på Djurslandsskolen takker for lejligheden til at afgive høringssvar vedrørende det 1. behandlede budgetudkast for i Norddjurs kommune. Der er tre elementer i budgetforslaget, som vi ønsker at knytte kommentarer til: 1. Reduktion specialundervisning Skolebestyrelsen anerkender, at Norddjurs kommune skal finde besparelser i budgettet. Den foreslåede besparelse på kr for hver elev, som modtager specialundervisning, finder vi dog problematisk af flere årsager. Norddjurs kommune ønsker at reducere antallet af specialunderviste elever, da kommunen ligger højt i forhold til andre kommuner på dette punkt. Det kan derfor se ud som en modsætning til dette ønske, at man nedsætter taksten med kr for elever, som henvises til specialundervisning. Vi synes desuden, at det ser mærkeligt ud, at man vil reducere på omkostningen for elever, der allerede er henviste til en specialskole. Os bekendt er Djurslandsskolens grundtakster ikke dyrere end hos sammenlignelige specialskoler. En nedsættelse af taksten til Djurslandsskolen på kr pr elev vil alt andet lige gælde for skolens samlede elevtal uanset, hvilken kommune, de kommer fra, og dermed for skolen betyde en serviceforringelse på 1.36 mio kr, svarende til ca. tre stillinger blandt det pædagogiske personale. 2. Buskørsel til specialskoler Det foreslås at indlicitere skolebuskørslen, og dermed knytte planlægning og drift af denne tættere på Djurslandsskolen. I udgangspunktet ser vi gerne en bedre og mere fleksibel skolebuskørsel for vores børn. Vi er derfor generelt positivt stemt overfor tanken om indlicitering. Vi beder dog om, at man foretager en grundig analyse af Djurslandsskolens behov for kørsel herunder husker at medtage omkostninger knyttet til enekørsel af elever,

36 som ikke kan klare at blive transporterede med den ordinære rutekørsel i busser med 16 pladser. Vi kender konkret til, at man har eget busselskab på Dybkær specialskole i Silkeborg, hvor man er glade for ordningen og, hvor man har mere end 25 års erfaring med driften. Vi vil stærkt opfordre til, at man tidligt kontakter denne skole mhp på at få indblik i deres erfaringer og konkrete løsninger. Fx ved vi allerede, at man her er gået bort fra at kombinere kørsel med andre gøremål eksempelvis at lade pædagog medhjælpere og pedeller være chauffører også. Hvis de på Dybkær ikke synes, at dette fungerer, kan det fx være interessant for os at kende deres begrundelser, når man nu italesætter denne kombination, som et væsentligt argument for indlicitering. Det er endvidere en forudsætning, at Djurslandsskolen med ny kørselsordning ikke længere selv har brug for at have køretøjer til rådighed til kørsel i skoletid og i sfo/klub. Vi synes, at det vil være fint at kunne kombinere anvendelsen af busserne til skolekørsel, men vi er i tvivl, om dette vil kunne dække alle kørselsbehov på skolen. Vi ved således, at Dybkær specialskole har måttet opretholde et par mindre busser til denne kørsel. 3. Om- og tilbygning samt renovering af bygninger til Djurslandsskolen Der er i det foreliggende budgetudkast foretaget omfattende ændringer af de planer for omog tilbygning, som blev vedtaget i budgettet. Skolebestyrelsen ser i de nye forslag gode argumenter for at samle Fjellerup og Stenvad afdelingerne i Fjellerup gamle skole, hvor Fjellerup afdelingen allerede befinder sig og, hvor vi har gode forbindelser til lokalbefolkning og har fortrolighed med omgivelserne i det hele taget. Vi kan også fint følge forslaget om, at flytte Damgården til Voldby skole. Her er gode faciliteter for idræt og sport. Her kan indrettes de nødvendige faglokaler. Skolen er i ét plan, hvilket letter adgangsforholdene for elever i kørestole betydeligt. Vi har dog også følgende kommentarer til de ændrede planer: - I præmisserne for at samle Fjellerup og Stenvad i Fjellerup gamle skole står, at dette kan gøres for en samlet anlægssum på kr. 4,5 mio. Hvilket er en besparelse på 10 mio kr. i forhold til de beregnede omkostninger ved at flytte til Voldby skole. Argumenterne for, at denne nedsættelse er mulig, begrundes med, at Fjellerup gamle skole har nok kvm til at dække det nuværende forbrug af kvm samlet for afdelingerne. Desuden, at bygningerne er i god stand. - Vi har meget svært ved at se, at man vil kunne renovere de eksisterende kvm til forventet 8 undervisningsområder, faglokaler samt eneprojekter, som forudsat i Voldby løsningen for 4,5 mio kr. På Fjellerup gamle skole er der rigtignok mange kvm, men mange af disse er gangarealer. Huset er således allerede presset for plads og skal nu, efter den nye plan også rumme alle elever fra Stenvad afdelingen. For at tilgodese børn med autisme eller ADHDs behov for små, overskuelige samt afskærmede enheder, er der brug klare adskillelser mellem undervisningsenheder og fx med døre ud fra de enkelte

37 enheder. Vi vil derfor opfordre til, at man foretager en grundig analyse af afdelingernes behov for lokaler i Fjellerup og herunder åbner for, at planen også indeholder nybygning af i hvert fald to undervisningsområder. - Vi noterer os, at hele anlægsperioden er forskudt et år ud i overslagsårene. Det finder vi uheldigt, da man på fx på Damgården har elever (nogle svært fysisk handicappede), og personale, der opholder sig i midlertidige pavilloner. En nødløsning, der fungerer i det daglige, fordi alle involverede har forventning om en snarlig forbedring/udflytning. Tilsvarende kan siges om forholdene i Stenvad, hvor det også kan være vanskeligt at identificere sig med en skole. Processen er desuden allerede åbnet med byggemøder og drøftelser blandt personale. En byggeproces af denne størrelse kræver omhyggelig planlægning og samler en masse energi, som skal have fremdrift for at kunne holdes oppe. Vi havde derfor gerne set, at man fastholdt processen med det nugældende tidsperspektiv. Måske bliver vi også urolige for, at planerne med en udskydelse skal overleve en budgetproces mere i 2016? Med venlig hilsen Malene Kapper Formand for skolebestyrelsen

38 Biblioteket i Ørsted Hej! Jeg er en ung pige på 19 år, som henvender sig til jer med mine veninder ang. budgetforslaget om at gøre Ørsted biblotek til en selvbetjeningsdisk. Biblioteket er blevet et samlingsted for spændende foredrag (har været til ca. 6 af dem, jeg har fundet interessant) både for gamle, samt unge. Biblioteket er et sted jeg henvender mig ved før ferier, store skoleopgaver (Jeg har en SRP kørende, hvor jeg har lånt en del bøger med hjem for at samle en masse relevant information) og der må jeg indrømme jeg finder det utrolig praktisk at have bibliotekarer som kan hjælpe og guide mig på den rigtige måde. Disse bibliotekarer har kendt mig siden jeg har været helt bette, og er ligeledes yderst relevante ift. når jeg vil låne bøger til ferier - de ved hvad jeg kan li' og er utrolig gode til at sige at dénne vil være lige mig - og det er sikkert ikke kun mig, der oplever denne utrolige dejlige nærvær når jeg befinder mig på biblioteket. Det vil ramme et helt lokalt samfund - ikke kun gamle samt unge - at fjerne dette personale og lave det op til en selvbetjeningsdisk - der sker så meget udover det på dette fantastiske sted at I vil ødelægge det for så mange. Der er så meget I har lukket i denne by, i bliver ved med at dræne de små samfund og dræne udkantsdanmark - det kan da umuligt være jeres ønske? Hvorfor skære et sted, hvor ressourcerne er så små, men til så meget gavn og glæde? Hilsen tre yderst frustrerede piger.

39 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening 14. september 2015 Udtalelse til det kommunale budget 2016 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening ønsker at udtale følgende til det fremlagte budgetforslag for Norddjurs Kommune for 2016: Vi finder det meget bekymrende, at Ørsted Bibliotek indskrænkes til udelukkende at være et selvbetjeningsbibliotek. Det kan i høj grad være fornuftigt at indføre selvbetjening i bibliotekerne men ikke udelukkende. Vi finder det helt nødvendigt at fastholde en begrænset almindelig betjent åbningstid, så de borgere, som har behov for hjælp til at låne bøger m.m., stadig kan få den hjælp. Det er i høj grad de ældre borgere, som vil blive ramt hårdt af den foreslåede omlægning. Der er også en del børn, som kommer på biblioteket efter skoletid for at bruge bibliotekets computere. Vi tænker ikke, at de fortsat kan gøre det under den nye ordning uden tilsyn. Det er måske mest dem, som ikke har IT-adgang derhjemme, og som dermed fratages en kompenserende mulighed, så må vi altså konstatere, at det er de svagest stillede, som rammes mest. I øvrigt har de fleste børn brug for hjælp og vejledning til at finde det materiale, der lige netop passer deres interesse og niveau. Det vil således være en alvorlig svækkelse af deres muligheder, hvis ikke der er personlig betjening. Ørsted Bibliotek danner også rammen om mange kulturelle aktiviteter. Det handler både om foredrag, oplæsning, børneteater og meget andet, som biblioteket selv arrangerer, og det handler om et stort udbud af kulturarrangementer, som Folkeuniversitetet står for. Disse arrangementer er velbesøgte, og vi ved fra tilflyttere, at de mange forskelligartede tilbud har været med i deres overvejelser, da de valgte at flytte til Ørsted. Vi har fulgt med i debatten om Udkantsdanmark, og hvor megen fokus der er på nødvendigheden af at styrke disse områder. Derfor undrer det os meget, at dele af en så relativt lille kommune som Norddjurs tænkes yderligere svækket. Det ser ud til, at det udelukkende er Ørsted Bibliotek, der skal holde for i denne besparelsesrunde. Vi mener, at det vil være mere rimeligt at brede besparelsen ud over alle bibliotekerne, så alle afdelingerne får såvel betjente som selvbetjente åbningstider.

40 Vi håber, kommunalbestyrelsen vil tage denne indsigelse alvorligt. Det er en opfordring til at undgå en yderligere skævvridning mellem land og by i vores kommune. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på et par andre forhold, som bidrager til denne skævvridning: 1. Kommunale anlægsarbejder er i de senere år blevet puljet sammen så projekterne er blevet så omfattende, at de skal i EU-udbud. Det betyder, at de kræver et så stort mandskab, at de små håndværksmestre ude i landområderne ikke kan magte opgaverne. Det betyder, at det bliver sværere og sværere for disse mindre firmaer at overleve. Det betyder igen en svækkelse af lokalsamfundene, hvis de ikke længere har disse håndværkere til rådighed. 2. Indkøbsaftaler, som er indgået for at opnå besparelser lyder jo særdeles fornuftige, men lige nu arbejdes der f.eks. på at lave en indkøbsaftale for fødevarer. Det vil fjerne en meget væsentlig handel med dagligvarer fra købmændene ude i lokalsamfundene, og disse forretninger vil dermed blive truet på deres eksistens (flere arbejdsløse færre skattekroner i kommunekassen). Vi er naturligvis opmærksomme på, at nogle af de her nævnte forhold ikke udelukkende reguleres af kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er både landspolitiske og EU regler, som er med i det, men vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at gå videre med indsigelserne imod forhold, som svækker landområderne ikke mindst fordi hele Norddjurs Kommune i den store sammenhæng er et landområde. Det er jo meget klart, at de fleste af de håndværksvirksomheder, der kan klare de store opgaver og de fleste af de leverandører, som kan påtage sig leverancer på de kommunale indkøbsaftaler, er virksomheder, der hører til i de større byer som Århus og Randers. Vi, der bor i Norddjurs Kommune, er derfor i høj grad i samme båd alle sammen, og derfor må vi stå sammen mod den omsiggribende generelle tendens til usynligt og langsomt at kvæle lokalsamfundene. Venlig hilsen Ørsted Borger- og Handelsstandsforening

41 Høringssvar vedrørende budget 2016 Afsender Medarbejdersiden Hovedudvalg Den 17.september 2015 Vi finder det positivt at der er øje for tiltag til at øge indtægterne. Det er en stor knast i forslaget at der ikke er afsat midler til prisfremskrivning. Således udhules institutionernes budgetter og forringer mulighederne for at opretholde serviceniveauet. Vi opfordrer til at der afsættes midler den almindelige prisfremskrivning. På seneste HMU møde drøftede vi arbejdsmiljørapporterne fra samtlige områder. På alle områder var medarbejderne presset på tid til opgaven. Derfor har vi svært ved at se hvordan besparelserne ikke får indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø. De arbejdsmiljømæssige konsekvenser er ikke beskrevet i spareforslagene. Spareforslag vil betyde service forringelser, og det er jer politikere der skal fortælle borgene i Norddjurs om forringelserne, inden besparelsen sættes i værk. Som repræsentanter i HMU varetager vi alle medarbejdernes interesser i organisationen. Derfor henleder vi opmærksomheden på høringssvar fra de forskellige område MED. På vegne af Medarbejdersiden i Hovedudvalget Ellen Birthe Christensen Næstformand

42 Forbedring af indeklima. Med - udvalget i Job og virksomhedsservice har følgende bemærkninger til budget Da der gennem flere år har været problemer med indeklimaet i form af luftgener i Administrationsbygningen, Torvet 3, Grenaa anbefaler Med - udvalget, at der i budget 2016 afsættes midler til at afdække og afhjælpe indeklimaet. Luftgenerne påvirker i stigende omfang arbejdsmiljøet i hele bygningen. Alice Krog, Afd.chef Job og virksomhedsservice. Økonomiudvalget Generelt

43 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 16. september 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til oplæg til budget for MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til budget 2016 i møde d. 9. september 2015 og bestyrelsen har behandlet det i mailkorrespondance, og udtaler fælles følgende: De overordnede budgetforudsætninger er vanskelige for os at forholde os til, men vi har dog følgende bemærkninger: - Det er nogle meget alvorlige rammebesparelser, som er lagt ind i budgetoplægget. Vi kan ikke vide, hvordan det bliver udmøntet endnu, men det vil blive et meget alvorligt indhug i vore overordnede rammer. - Samtidigt virker det noget provokerende at man afsætter en pulje på 10 mill. til budgetudvidelser, altså nye tiltag, som man vil sætte i værk. Vi skærer i basisydelserne til børnene samtidigt med, at vi formentligt ud fra udviklingspuljen skal ansætte flere konsulenter og vejledere til at styre de nye tiltag. - Det ligger i det tekniske budget, at man vil forsætte med at fremskrive lønbudgetterne men ikke driftsbudgetterne. Det finder vi stærkt bekymrende ikke mindst fordi det efterhånden er mange år vel omkring 10 hvor man på denne måde har indskrænket budgettet hvert år med 1-3 % afhængigt af inflationen. Det er altså samlet en reduktion på anslået 20 %. Det er meget mærkbart, at vi kan købe færre og færre undervisningsmidler, for de er bestemt heller ikke blevet billigere med årene. De har mindst fulgt den generelle prisudvikling. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

44 Til de konkret nævnte områder, som foreslås reduceret har vi følgende bemærkninger: - Specialundervisningsområdet foreslås beskåret voldsomt ud over de allerede vedtagne reduktioner i forhold til Kattegatskolens aftrapning af ekstra ressourcer. Det er umuligt ud fra den foreliggende beskrivelse at gennemskue hvor voldsomt, det bliver, men da baggrunden for forslaget igen er de kommunale nøgletal, så bliver det nødvendigvis alvorligt, da disse tal stadig forekommer uforståeligt høje og man har ikke på noget tidspunkt gjort sig ulejlighed med at analysere dem så grundigt, at man har fundet en forklaring. - En lukning af 10. klasses tilbuddet i vest (Auning) vil helt klart sende en stor del af denne gruppe elever til Randers og ikke til Grenå. Der er geografisk meget længere til Grenå (fra vores område ca. dobbelt så langt), og Randers har herudover mange flere forskellige attraktive muligheder. - Lukningen af læsecenteret i Grenå kan virke fornuftig, hvis ellers de decentrale tilbud kan fastholde den kvalitet, som vi har været vant til. Det kan nok ikke undgås at koste på kvaliteten i tilbuddet til vore læsesvage elever. - De ekstra midler til dagtilbuddene forslås besparet. Disse ekstra midler har givet sprogindsatsen et kraftigt løft, og det vil helt klart have konsekvenser at indskrænke denne indsats. Igen rammer det de svageste af børnene. - Forslaget om indskrænkningen på skolebiblioteksområdet kan kun forundre. Vi troede, at den slags beslutninger var placeret under den enkelte aftaleholders kompetence. En sådan detaljeorienteret overordnet beslutning er et angreb på hele aftalemodellen. - Reduktionen i sundhedsplejen opfatter vi ligeledes som en forringelse af tilbuddet til de svageste elever. Ud over disse bemærkninger til skole- og dagpasningsområdet vil vi ikke undlade at beklage forslaget om at gøre Ørsted Bibliotek helt selvbetjent. Vi har svært ved at forstå, at denne besparelse ikke kan spredes ud over alle bibliotekerne i kommunen, så man kan fastholde et vist serviceniveau også i Ørsted. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

45 Udkast til høringssvar for budget Høringssvar fra medarbejderne i områdeudvalget på social området. Høringssvar til budget Områdeudvalg på social området har afholdt møde den og drøftet budgettet og har følgende kommentarer til høringsmaterialet. Administrativ stilling på socialområdet. Vi frygter at en besparelse på 30 timer på administrationen vil give følgevirkninger i forhold til lederne og personalet på institutionerne, hvilket i sidste ende også vil have stor betydning for borgerne og deres pårørende. Når presset øges i administrationen, bliver kvaliteten af det arbejdet fra administrationen forringet, fejlmargen bliver større, hvilket kan give økonomiske konskvenser. Ved en besparelse på 30 timer vil arbejdspresset blive øget væsentligt, og vil på sigt give følgevirkninger på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet på vores område er meget presset, medarbejderne er meget presset på tid, til at udfører de opgaver der ligger ude ved dem. Derved for vi svært ved at se, at besparelserne ikke får en indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø. Og er dermed med til at forringe vores muligheder for at opretholde vores serviceniveau. Lukning af Rougsø center. Vi er bekymret for, at besparelsen vil være med til at give personalereduktioner. Samt medvirkende til at borgernes tilbud vil blive forringet med de vilkår der bliver ved at sætte denne besparelse ind. Det giver os en bekymring for om de tre andre stedet kan bibeholde de sundhedsfremmende tiltag der er sat i værk, og er med til at give borgerne en bedre livskvalitet Manglende prisfremskrivning. Den manglende prisfremskrivning er en årlig besparelse der er med til at udhule vores budget. Over en årrække bliver det til en betydelig besparelse på områderne, der i forvejen er presset til det yderste. Og er med til at forringe mulighederne for at opretholde serviceniveauet. Ekstra pladser Børnecenter. Vi ser det som et positivt tiltager kan værende til at opbygge den faglighed udvikling og samarbejde der skal til for at varetage disse brugere som har et stort behov for at kunne komme videre med deres liv, i det omfang de kan. På vegne af medarbejderne Område Med på social området Næstformand Hanne Helt Kevy Sendt fra min ipad

46 Økonomiudvalget

47 Grenaa den 17. september 2015 Hørningssvar fra medarbejdersiden områdeudvalg administration angående budget 2016 Baggrund for dette hørningssvar er at, der afsat en besparelsespulje for 2016 på kr. 3 mill. Denne pulje er for tiden unavngiven. Medarbejdersiden i områdeudvalget for administrationen finder den udmeldte besparelsespulje der er unavngivet for administrationen på kr. 3 mill. betænkelig. Såfremt der vælges at, gennemføre en besparelse på medarbejderstaben i administrationen, vil medarbejdersiden henlede opmærksomheden på det undgåligt vil medføre en forringelse af serviceniveau. Det vil give et øget pres på arbejdsmiljøet. Det fremgår af arbejdsmiljørapporterne fra afdelingerne at, arbejdsopgaver og ressourcerne dertil, ikke er lige vægte. Der er mange komplicerede opgaver og et stadigt voksende dokumentationskrav, hvilket medfører øget tidsforbrug. Det bør bemærkes at, Arbejdstilsynet har givet påbud i flere områder, på grund af en for stor arbejdsbelastningen. Eventuelle besparelser, som måtte medføre serviceforringelse eller øge arbejdspresset, må det politiske niveau tage ansvaret for og orientere borgerne i Norddjurs Kommune om at, sådanne beslutninger kan give negative konsekvenser.

48 Til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune 17. september 2015 Kollektiv Trafik Råd i Norddjurs høringssvar til budgetforslag 2016 Kollektiv Trafik Råd (KTR) finder det positivt, at der er afsat 6 mio. kr. til letbanestationerne i Norddjurs i 2017, da KTR finder det afgørende, at det nye standsningssted ved Hessel og forbedringerne på Grenaa Station og Trustrup står færdige og klar når letbanen åbner i efteråret Ligeledes er det positivt at der er indarbejdet forbedringer af flextur og af Grenaa bybus i driftsbudgettet for Til gengæld finder KTR det meget uheldigt, at der ikke afsættes midler til bus-knudepunktet i Auning og til venteterminal ved Anholt-færgen. Norddjurs Kommune søgte og fik bevilget 2.6 mio. til medfinansiering fra Statens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder til disse 2 projekter i juni Bus-knudepunktet i Auning vil medvirke til at få en større sammenhængskraft mellem transportformer den vestlige del af kommunen og skabe en bedre tilgang til både Randers og Aarhus gennem styrkelse af busruterne. Etableringen af knudepunktet, er en del af den strategiske indsats for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, også uden for de fremtidige letbanebyer. Ved at skabe et knudepunkt i Auning, med hyppige og hurtige busruter på akserne Allingåbro-Hornslet/Grenaa-Randers, er det intentionen at udbrede letbane-effekten til hele Djursland. Samtidig er det meningen, at knudepunktet indgår som en del af områdefornyelsen i Auning, og vil være afgørende for at skabe sammenhæng på tværs af Vestergade i Auning. I 2017 når letbanen åbner, vil et nyt bybussystem i Grenaa samtidig blive i gangsat, hvor bybussen vil korrespondere med letbanens ankomst og afgangstider til og fra havnen. Så det vil være meget væsentligt at der etableres gode pendler faciliteter ved Anholtfærgen. Begge projekter understøtter samtidigt arbejdet med at forbedre den kollektive trafik og er indarbejdet i mobilitetsprojektet på Djursland. Med venlig hilsen Erik laursen Formand Kollektiv Trafik Råd Norddjurs Kommune

49 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 18. september 2015 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. budgetforslag Til Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens- og MED-udvalgets høringssvar vedrørende budgetforslag Bestyrelsen og MED-udvalget har drøftet budgetforslag og har følgende kommentarer: Generelle bemærkninger Bestyrelse og MED-udvalg har tidligere år rost budgetforslaget for at være godt gennemarbejdet og tydeligt. I år oplever vi, at vi har haft en meget kort høringsfrist og samtidig, at materialet er ugennemsigtigt med hensyn til besparelsernes udmøntning. Af høringsmaterialet kan vi læse noget, men der er også meget, vi ikke kan læse, f.eks. hvordan udmøntes besparelsen på specialområdet? Bestyrelse og MED-udvalg oplever det som et demokratisk problematisk, at processen er så kort og ugennemsigtig. Vi oplever det problematisk, at kun SF har sendt ændringsforslag ud sammen med høringsmaterialet. Vi kan altså ikke se andre ændringsforslag, selvom nogle politikere i Økonomiudvalget tager forbehold overfor budgetforslagets indhold, og vi undrer os over, at politikerne få timer før høringsfristen begynder at kommentere på borgmesterens udspil til budget. Hvorfor er det ikke sendt ud umiddelbart efter borgmesterens udsendte materiale? Det virker, som om besparelserne bærer præg af udtræk af et givent øjebliksbillede, og der herudfra er foreslået en besparelse altså ud fra dette øjebliksbillede, ikke ud fra hvad der er budgettet, men ud fra hvad der er brugt på et givent tidspunkt. Der kan ikke ud fra givne øjebliksbilleder drages den konklusion, at det ser ud til, at der er tildelt for meget til dette eller hint område, så der kan vi spare. Der kan være mange gode grunde til, at det på et givet tidspunkt af året kan se ud, som det gør. Aftaleenhederne er underlagt budgetansvar inden for en rammestyring, hvor det inden for budgettet er muligt at bruge mere på en konto, hvis aftaleenheden tilsvarende bruger 1

50 mindre på en anden konto, bare vi overholder rammen. Det er inden for denne aftale, aftaleenhederne arbejder. Vi oplever, at budgetudspillet piller ved præmisserne for denne rammestyring, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved forslaget omkring skolebiblioteksområdet. Det er ikke i orden at pille ved rammestyringens præmisser. Ingen løn- og prisfremskrivning Den manglende prisfremskrivning gør budgettet ugennemsigtig og svarer til en skjult besparelse i Norddjurs Kommune på ca. 10 mio. kr. Hvad betyder dette for Folkeskolen? Folkeskolereformen har medført længere skoledage og flere undervisningslektioner, nye fag og nye materialer til f.eks. understøttende undervisning, udstyr til ekstra aktiviteter pga. motion og bevægelse, begynderengelsk i 1.- og 2. klasse, tysk i 5.- og 6. klasse, madkundskab med et nyt indhold, kreativ design mm. I foråret 2014 blev der tilført skolerne et beløb til implementering af Folkeskolereformen, et beløb som ikke dækkede de ekstraudgifter, skolerne havde og vil få med implementeringen af Folkeskolereformen. Når der ikke sker en prisfremskrivning på driftsbudgettet, bliver det vanskeligere at leve op til intentionerne i Folkeskolereformen. Dette gælder også for dagtilbudsdelen og generelt for alle områder i kommunen. Manglende prisfremskrivning de sidste mange år har medført at aftaleenhedernes købekraft bliver reduceret hvert år. Bestyrelse og MED-udvalg oplever det som et paradoks, at der kun er fuld lønfremskrivning, men ingen prisfremskrivning. Derfor foreslås det, at der på budget 2016 som et minimum afsættes midler til prisfremskrivning på materialeområdet. Besparelser på specialundervisningsområdet Over de seneste år er der blevet sparet meget på specialundervisningsområdet. I budget 2015 blev det besluttet, at der blev afsat ekstra midler til Kattegatskolen: 2015: 5,00 mio. kr. 2016: 3,75 mio. kr. 2017: 2,50 mio. kr. 2018: 1,25 mio. kr. Beløbet fremkom ved en reduktion af midler til specialundervisning på de andre skoler. 2

51 Ligeledes blev det besluttet i budget 2015, at der de efterfølgende år skulle ske yderligere besparelser på specialundervisningsområdet: 2016: 0,5 mio. kr. 2017: 1,5 mio. kr. 2018: 2,5 mio. kr. Dette afstedkommer nogle spørgsmål: Er besparelsen i 2016: 0,875 mio. eller 1,375 mio.(incl. de 0,5 mio., som foreslået sidste år) eller 5,125 mio.? (incl. de 3,75 mio. som er afsat til Kattegatskolen) 2017: 2,975 mio, eller 4,475 mio. (incl. de 1,5 mio., som foreslået sidste år) eller 6,975 mio.? (incl. de 2,5 mio. som er afsat til Kattegatskolen) 2018: 5,075 mio. eller 7,575 mio. (incl. de 2,5 mio., som foreslået sidste år) eller 8,825 mio.? (incl. de 1,25 mio. som er afsat til Kattegatskolen) Som bestyrelse og MED-udvalg er det ikke rimeligt, at vi sidder med en usikkerhed omkring det at læse materialet. Vi frygter, at det er de med fed markerede tal herover og ikke blot det, der fremgår af høringsmaterialet. Forslaget med besparelse på specialområdet er yderligere utydeligt omkring følgende: Gælder besparelsen kun på specialklasserne? Er det kun på almenskolerne? Eller er det på begge områder besparelsen skal udmøntes? Alle børn får ikke lige vilkår i Norddjurs Kommune Når børn tilbydes et specialpædagogisk tilbud, sker det på baggrund af en faglig visitation via PPR. Når rammen reduceres, får det den konsekvens, at nogle af de børn, som i dag visiteres af PPR må få at vide, at de er visiteret, men der er ikke økonomi til, at de starter i et specialpædagogisk tilbud. Det har den konsekvens, at de børn, der visiteres, medens der er økonomi til det, kan blive optaget, medens de børn, som visiteres i løbet/sidst på året ikke kan optages, da puljen er brugt. Det har altså en stor grad af tilfældighed over sig og er ikke fair over for de sidste. Dette er ikke lige vilkår for kommunens borgere. Hvis besparelsen på specialundervisningsområdet afstedkommer en reduktion af de netop udmøntede KORA-midler pr , som skulle være med til at inkludere flere børn i almenundervisningen, så er det en direkte besparelse på almenskoleundervisningen. Det vil betyde, at der vil ske en reduktion af specialvejledere og AKT-personale ude i klasserne. Den enkelte lærer ude i klasserne får dermed langt vanskeligere vilkår for at inkludere støttekrævende børn. 3

52 Af materialet fremgår det, at Norddjurs kommunes udgift til specialundervisning i 2015 pr årig er kr. højere end gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland og ca kr. højere end Norddjurs Kommunes sammenligningskommuner. Derfor foreslås taksten for børn visiteret til specialpædagogiske tilbud reduceret med henholdsvis 2016/17: kr. 2017/18: kr. 2018/19: kr. 2019/20: kr. Besparelsen skal opnås ved at reducere antallet af elever, der visiteres til et specialpædagogisk tilbud og ved at reducere prisen pr. plads i kommunens specialundervisningstilbud. Dette gør det billigere at sende et barn i et specialpædagogisk tilbud for en skole. Det har dog den effekt, at der i det specialpædagogiske tilbud bliver færre ressourcer, og dermed dårligere kvalitet i det specialpædagogiske tilbud, da det vil afstedkomme reduceringer i personalet eller dårligere normering. Vi oplever, at de børn som i dag visiteres til vores specialpædagogiske tilbud er mere krævende, end de var for nogle år siden. En del af de børn, vi i dag modtager i vores specialklasser, blev tidligere visiteret til Djurslandsskolen. Ovennævnte er blot nogle af de spørgsmål høringsmaterialet lægger op til. Der er lagt en besparelsesramme, som vi har svært ved at gennemskue størrelsen af, og vi har svært ved at gennemskue indholdet. Læsecenter Der er lagt op til en besparelse på Norddjurs Kommunes Læsecenter, en halvering ved at fjerne den centrale del med de intensive kursuser. Intensiv og målrettet undervisning, der kickstarter børn med læsevanskeligheder en fundamental forudsætning for videre læring. Et af målene med Læsecenteret har været at være med til at reducere andelen af børn med læse- og skrivevanskeligheder. Dette set i lyset af Folkeskolereformen At alle elever skal blive så dygtige som de kan og andelen af svage elever skal reduceres gør at Læsecenteret har en vigtig funktion, som ikke kun kan klares med rådgivning og vejledning af medarbejderne ude på skolerne. Vi oplever at have gode erfaringer med Læsecenteret og en besparelse her bør kun gennemføres, hvis der foreligger evidens for, at den intensive undervisnings effekt ikke kan dokumenteres. Dagtilbudspulje Det undrer bestyrelse og MED-udvalg, at der foreslås en reduktion på 1,0 mio. på sprogindsatsen i dagtilbudsdelen med virkning fra 2017, når der samtidig er rapporter, der dokumenterer, at tidlig indsats i dagtilbuddet har effekt for børnenes videre indlæring. Vi når lige at komme i gang i 2015 og 16, for så at nedprioritere indsatsen allerede i

53 En øget sprogindsats er et godt fundament for børnenes læsning og er med til at skabe en rød tråd i børnenes læring i børnebyen. En intensiv sprogindsats giver god mening i forhold til Folkeskolereformens intentioner. Ekstra pladser på Børnecenteret Vi undrer os over hvordan en flytning af sundhedsplejens aktiviteter fra Trekanten til ledige lokaler på Åboulevarden kan give en driftsbesparelse på 1,0 mio. kr., når der samtidig etableres nye pladser på Norddjurs Børnecenter. At der foreslås flere pladser må være udtryk for, at der er behov for det. Flere af de børn, der bor på Børnecenteret går i vores specialpædagogiske tilbud, så vores umiddelbare tanke er, at hvis der er behov for at oprette ekstra pladser på Børnecenteret, så afstedkommer dette flere visitationer til specialklasserne. Skoleområdets udviklingspulje Når der skal spares på mange områder på de decentrale enheder, er vi af den opfattelse, at der nødvendigvis også skal spares på forvaltningsniveau - også selvom konsulenterne udfører et stort og værdifuldt arbejde. Anlægspulje Midt i en spare tid oplever vi det positivt, at der også tænkes tanker for at tiltrække nye borgere og unge studerende til Norddjurs kommune. Derfor bakker vi op omkring forslaget om etablering af en skaterbane til de unge mennesker i Grenaa. Vi undrer os dog over logikken i, at pengene findes på besparelser ved fritidspasordningen og elevmæglingen. Therma har netop fået en stor ordre, hvor der skabes arbejde til flere hundrede mennesker over de næste mange år. Vi og Norddjurs kommune har en forventning om, at det giver bosætning i kommunen, og at en del vil bosætte sig på de nye byggegrunde bag ved Hessel, som ligger i Børneby Mølles distrikt. Børneby Mølle er og vil være et attraktivt alternativ til at gå på en stor skole for en del familier, pga. dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og specialtilbud, som er samlet i en overskuelig enhed i lokalområdet. Forældre til børn i Børneby Mølle giver udtryk for, at Børneby Mølle for dem er et bevidst valg, der giver en overskuelig og sammenhængende opvækst. Hold fingrene væk fra vores dejlige Børneby Sådan har bestyrelse og MED-udvalg tidligere skrevet i høringssvar, og det mener vi. MED-udvalg og bestyrelse bakker op om borgmesterens forslag til budget 2016 mht. børnebyerne og den røde tråd i barnets liv. 5

54 Vi har fungeret som børneby siden 2005, og har rigtig meget at byde ind med i forhold til dagplejebørn, vuggestuebørn, børnehavebørn, skolebørn og børn med specielle behov. Vi får mange positive tilkendegivelser fra forældre, som er meget glade for børnebytanken og glade for Børneby Mølle. Dette betyder også, at vi har en aktiv Støtteforening, som gør et stort arbejde til gavn for børn, forældre og personale i Børneby Mølle. Vi har en særdeles velfungerende specialklasserække, hvor børnene er integrerede i almenskolens klasser. Dette skaber samarbejde mellem lærere og pædagoger i almenskolen, specialklasserne, SFO og dagtilbud. Et samarbejde som skaber en høj faglighed hos lærere og pædagoger i hele børnebyen. At mindre enheder har mindre faglighed end store skoler og børnehaver - er vi ikke enige i. Børnebyen ser og følger barnet og forældrene over en lang periode, fra 0 13 år. Det afstedkommer, at der kan ske en hurtig hjælpende- og forebyggende indsats, hvilket på den lange bane er en besparelse for kommunen. I Børneby Møller tør vi godt bryste os af at have en særdeles høj grad af integration af børn fra specialklasserne i almenskolen, ca. 25 % af børnene i specialklasserne er integreret i et eller flere fag i almenskolen. Hvert år udskrives ca. 2 3 børn, der har gået i specialklasserne, fra almenskolen videre til overbygningsskolen. Tal som kan bekræftes af kommunens psykologer. En væsentlig forudsætning for at det fungerer så godt for børnene med specielle behov er de fysiske rammer. Børneby Mølle har gode fysiske rammer med adgang ud i det fri fra klasserne, specialklasserne ligger ikke oppe på 2. sal, og vi har gode udenoms arealer. En anden væsentlig faktor er, at grupperne i specialklasserne er med til alle begivenheder i Børnebyen, og at Børnebyen har en overskuelig størrelse. Det, at vi ikke er en stor enhed, gør det nemmere at integrere specialbørnene i almenskolen. En vigtig dimension når man arbejder med børn og voksne er: Hvordan er de faglige resultater? Hvordan lykkes inklusionen? Spørgsmålet om hvor besparelser skal findes, må ikke bare være af økonomisk art lavet i et regneark uden fornemmelse for, at dette handler om mennesker og indsatsens langsigtede påvirkning på livskvalitet og kommunens økonomi. Vi er af den klare opfattelse, at det specialpædagogiske arbejde, der gøres i specialklasserne, og at inklusionen lykkes så godt, er med til at forebygge meget dyre anbringelser. Børneby Mølle var pioner vedr. etableringen af børnebyer i Norddjurs kommune og viser gode resultater på trods af, at Børneby Mølle ikke har fået de samme midler til etableringen, som de andre børnebyer har fået. 6

55 Bestyrelsen har tidligere sendt ansøgning ind på anlægspuljen på kr., for at få opdateret så helt basale ting som toilet- og soveforhold til børnene i dagtilbudsdelen. Bestyrelsen forventer, at der afsættes kr. til dette på budget Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand På MED-udvalgets vegne Erik Vedelsbo Falk formand Michael Aagaard Laursen næstformand 7

56 Kære politikkere i Norddjurs kommune. Nu må nok være nok!! For år tilbage havde vi også denne kamp, da overbygningen på Rougsøskolen i Ørsted blev lukket og eleverne blev overflyttet til Allingåbroskolen, dog kun for en periode på 4 år. Så havde I kære politikkere besluttet, at nu skulle eleverne lige transporteres lidt længere nemlig til Auning. Trods mange protester blev dette gennemført og efter en hel del ombygningsrod og klasser uden fast klasseværelse begyndte der endelig efter 2 år at falde ro over feltet. Så kom lige lærerstrejken og den nye skolereform og dette skabte rod, kaos, panik og frustrerede elever og lærer. Skolereformen blev en realitet og startede, men hvilken omvæltning både for elever og lærer. På Auning skole skabte det en massiv lærerflugt, hvilket kunne mærkes på eleverne og på skoledagen, hvor der dagligt var masser af vikarer, som gjorde deres bedste for at støtte eleverne. Nu skriver vi så september 2015 og et nyt skoleår er startet op med den nye skolereforms andet år, nu skal det hele til at fungerer og køre på skinner, sidste år var kun en indkøringsperiode. Smæk efter kun 1 månedsskolegang kommer næste lussing fra borgmester Jan Petersen, nu skal bl.a alt støttevejledning, ekstra timelærer og 10. klassecenter nedlækkes på Auning skole, så har vi igen usikkerheden på skolen. Hvornår bliver nok, nok? Vi bor i Ørsted og har været igennem tur til Allingåbroskolen med vores datter for 7 år siden, nu har vi så 2 drenge på Auning skole, de går i henholdsvis 8. kl og 10. kl. Begge drenge har udviklet sig ved skoleskiftet og er blomstret op. Det eneste minus er dog busturen. De tager hjemmefra ved 7.23 tiden, og den yngste er hjemme igen hverdag ved tiden. Den ældste tager afsted ved 7.23 tiden og er hjemme ved tiden ( De fleste dage har han fri kl 13, og venter derefter 1 time på at komme hjem ) Den ældste af drenge valgte 10. klasse i Auning, fordi han var i tvivl om, hvilken retning han vil gå og for at forbedre karakterne, inden fremtiden gælder. Bare på den måned, som er gået siden skolestarten efter sommerferien, er han blomstret op og er nu på vej. Han er modnet utrolig på den måned, og har taget det ansvar på sig som skolen, lærerne og ikke mindst vi, som forældre forventede ham, for at han kan få skabt et godt udgangspunkt for fremtiden. Dette har lærerne i udskolingen på Auning skole haft en stor andel i. Den tiltro og det ansvar de giver eleverne, er med til at udvikle dem og inspirerer dem. Da han skulle træffe valget for fremtiden, valgte han at tage 10. klasse i Auning, dette faldt naturligt for ham, da han jo havde 7., 8. og 9. kl på Auning skolen. På intet tidspunkt lokkede 10. klassecenter i Grenaa ham. Han fravalgte nemlig denne mulighed pga. tiden i bus. Hvis han havde valgt Grenaa, skulle han med bus først fra Ørsted, så skifte i Auning og det samme når han skulle hjem og ofte ville bussen ikke passe, så der ville blive en masse ventetid i Grenaaa eller Auning. Hvis der IKKE havde været muligheden for 10. klasse i Auning, havde vores søn taget 10 klasse i Randers eller skulle have startet på en uddannelse, som han egentligt ikke var sikker på, at det var det han ville.

57 Han ville ALDRIG have taget 10. klasse i Grenaa, og det samme gælder for vores yngste søn, hvis han også vil tage 10. klasse, og 10. klasse nedlægges i Auning, bliver det i Randers denne tages. Det er håbløst, at komme fra denne del af kommunen til Grenaa og derfor vendes næse automatisk mod Randers. Hvis man kigger på billedet over skoleområderne i Norddjurs kommune vil det da være fuldstændigt tåbeligt ikke at tilbyde i 10 klasse i Vest området, det er et område der geografisk er et meget større skoleområde end i Øst. Det kan godt være, at der bor flere i Øst, men når nu færrer søger i 10. klasse må det jo være, fordi f lere søger på efterskole, taget på gymnasiet/ HHx eller er gået gang med en uddannelse. Når man kan se, at der igennemsnit er godt 40 tilmeldt i 10. klassei Auning, og at søgningen mod Grenaa er faldende skal man måske kigge på årsagen i Øst og ikke dræb e en succes i Vest. Som vi ser det, er politikkerne i Norddjurs Kommune i gang med en afvikling af befolkningen og unges muligheder i Vest, i stedet for udvikling Det er også den bemærkning man hører ude i området. Nu er folk så ved at blive noget bekymret for fremtiden for børnene her i vores område, hvilket jo hører op på et tidspunkt for med de skolelukninger i truer med pt affolkes området lige så stille, og folk søger mod Auning og Randers og bosætter sig der Grenaa er jo udkantsområdet for os inde i landet. I går hørte jeg en mor udtale, at deres børn IKKE skal gennem alle de skift, så de er allerede ved at kigge skolemulighederne i Randers. Måske er det på tiden, at politikkerne i Norddjurs kommune bevæger sig ud til lokalbefolkningen og begynder at finde ud af, hvad der sker udenfor rådhusets 4 vægge og finde ud af, at der altså findes unge mennesker også gerne vil have en fremtid, selvom de bor vest for Grenaa og 65 km fra hovedstaden. I behøver ikke kun vise Jer, når I inviteres til større arrangementer, hvor I kan få lidt omtale. I må også gerne komme, som I er, nemlig ganske almindelige mennesker, der viser empati og forståelse for dem, som har valgt Jer ind i kommunalpolitik. Nu er nok, nok lad nu skole området få ro! Med venlig hilsen Heidi og John Jacobsen Tingparken Ørsted

58 Auning skole Jeg er mor til 2 børn på Auning skole og frygter i den grad konsekvenserne af de foreslåede besparelser på Auning skole. Allerede nu mangler der hænder til inklusionsbørnene, så det går udover alle børn og personale. Personalet virker slidte og har meget sygefravær. Flere forældre har løst aktuelle problemer ved at sende deres børn på andre skoler, herunder også private. Hvis en friskole formår at starte op i Auning, vil der være masseflugt fra Auning skole på grund af stigende utilfredshed. Hvis 10. Klasse lukkes på Auning skole, vil de unge der vil gå i 10. ikke søge mod Grenå men mod Randers. Er der så sparet penge? Lad nu Auning skole være, så det arbejde der er i gang med at skabe en god skole kan gennemføres. Ann Bennekou Sørensen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

59 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 18. september 2015 Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Vi er på 10. klasse-center Djursland meget fokuseret på, at et år i 10. klasse er sidste led i processen i forhold til at unge bliver uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. I den forbindelse vil skolebestyrelsen på 10. Klasse-Center Djursland gerne udtrykke bekymring omkring nogle af de besparelser, som ligger i høringsmaterialet. Vi har igennem de seneste år oplevet en stigning i antallet af unge, der af såvel faglige som personlige grunde står med store udfordringer i deres kamp med at blive uddannelsesparate. Set i det lys går vores bekymringer på: Reduktion af specialundervisning. Dette kunne få den konsekvens, at flere unge i årene fremover vil stå med store udfordringer efter endt grundskoleforløb. Store udfordringer, som vil gøre det svært for de unge at se deres plads i uddannelsessystemet - og derved finde motivationen og viljen til fortsat uddannelse. Central Læsecenter. De kraftige nedskæringer på dette område kan skabe store udfordringer for de elever, som i dag har stor gavn af at blive introduceret til og ikke mindst lære at bruge teknikker og digitale hjælpemidler. Vi oplever på 10. Klasse-Center Djursland flere elever i dag, der kommer med den bagrund og derfor kan fokusere på fortsat læring og mulighed for også fagligt at blive uddannelsesparate. Reduktion af fritidspas-ordningen og fjernelse af pulje til elevmægling. Vi oplever, at en del af de unge, der kæmper med at blive uddannelsesparate, har udfordringer på de personlige kompetencer. Vi frygter, at nogle af disse, som kunne have gavn af ovennævnte, vil blive yderligere udfordret med disse besparelser. Som det fremgår af ovenstående, er der ikke tvivl om, at vi i bestyrelsen på 10. Klasse-Center Djursland anser det for meget vigtigt, at unge på Djursland i fremtiden kan vælge 10. klasses tilbud, hvor de kan finde tryghed, de rette udfordringer og ikke mindst motivation og mod til på egen vilje at tage fat og benytte denne sidste chance. For mange af disse unge er et 10. klasseforløb vejen til uddannelsesparathed og vil derfor være det, der skal til, for at de unge efterfølgende kan starte på en ungdomsuddannelse. MED-Udvalget ved 10. Klasse-Center Djursland kan tilslutte sig ovenstående synspunkter. Med venlig hilsen Heine Schultz Peter Albrechtsen Alan Rønde Skolebestyrelsesformand Næstformand MED-udvalget Konstitueret skoleleder Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé DK Grenaa

60 Til kommunalbestyrelsen Dato: 18. September 2015 Ældrerådets høringssvar til budget 2016 og overslagsårene Dette høringssvar tager afsæt i økonomiudvalgets beslutningsprotokol fra mødet den 26. august 2015 og borgmesterens budgetforslag T 704 Ældremilliarden Ældrerådet noterer med beklagelse, at ændrede regler har formindsket kommunens andel fra 8,2 mio. kroner til 6,6 mio. kroner. Samtidig anerkender ældrerådet, at beløbet fortsat i kommunens budget skal anvendes på sundheds- og omsorgsområdet. Ældrerådet vil meget kraftigt opfordre til, at de opnåede forbedringer på området i 2014 og 2015 bevares. Navnlig lægger ældrerådet vægt på at beholde de medarbejdere, som skaber liv i plejecentrene og aktivitetscentrene, og som arbejder med at bekæmpe ensomhed. Omprioriteringsbidraget Regeringen har besluttet, at alle kommuner skal skære 1% på budgettet i Pengene sendes til staten, som returnerer 12,5 mio. kroner til Norddjurs Kommune. Det anføres, at beløbet fortrinsvis skal anvendes til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. Ældrerådet deltager gerne i en drøftelse om anvendelsen. Selvbetjening, Ørsted Bibliotek Ældrerådet finder, det er et ualmindelig dårligt forslag. Det vil yderligere medvirke til at svække områdets kulturliv. På biblioteket er der rigtig mange møder, sammenkomster og arrangementer med stor opbakning fra lokalsamfundet. Dertil kommer, at det efter ældrerådets opfattelse vil være til støtte for medarbejderne i borgerservice, når de har ekspeditioner i Ørsted mandag og tirsdag, at der også er levende mennesker som er ansatte i Ørsted Bibliotek. Rehabilitering Det er vigtigt at fastholde borgernes ret til hjælp og bistand, når det er nødvendigt for selvværd og livskvalitet. Der er allerede opnået en betydelig reduktion af personaletimer i sundhed og omsorg ved hjælp af rehabilitering og velfærdsteknologi. Der er muligvis yderligere besparelser at indhente. Dog

61 forekommer et slutmål på at spare 5 mio. kroner som yderst risikabelt. Ældrerådet vil med stor opmærksomhed følge udviklingen på området og om nødvendigt råbe vagt i gevær. Velfærdsteknologi Færre hænder flere robotter. Så sparer vi en halv til halvanden million! Ældrerådet må fastholde, at ethvert tilbud om et hjælpemiddel sker på borgerens præmisser og er udgiftsneutralt også til driften. Netværksrehabilitering Af alle de fremsatte spareforslag er dette dog det mest katastrofale. Tænk blot på, hvilke aktiviteter de to medarbejdere har sat i gang. Det er fuldstændig ubegribeligt, at den vellykkede indsats for at bekæmpe ensomhed og kedsomhed nu skal lægges i ruiner ved et forslag om at reducere eller helt at fjerne midlerne. Ældrerådet forventer, at forslaget fjernes, og at aktiviteterne derfor kan fortsætte. Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro Plejecenter Bakkely i Gjesing lukkede i Det var trist, men gav dog mening. At lukke det velfungerende Rougsøcenter er derimod meningsløst. Halvdelen af de omkring 25 daglige brugere kommer fra selve Allingåbro. Det betyder, at de holder sig i gang ved at cykle og gå fra bolig til arbejde. Det giver liv i byen og medvirker til at forbedre deres sundhed. Prøv at aflægge besøg og få en fornemmelse af det liv, som leves i huset. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Forslaget er udmærket, men kræver øget opmærksomhed om de borgere, som vanskeligt kan komme dertil. Anlægsbudgettet Ældrerådet ønsker på ny at gøre opmærksom på behovet for en samlingsstue for beboerne i de to afdelinger i østfløjen på Farsøhthus i Allingåbro. Ønsket har været fremsat i flere år, uden at der er kommet noget ud af det. Ældrerådet foreslår derfor, at der i 2016 træffes politisk beslutning om at sætte gang i en udredning af mulighederne for en løsning, og at der afsættes én million kroner på anlægsbudgettet i

62 Andre emner vedr. budget 2016 (drift) Afløsning og aflastning (servicelovens 84) Familier, som er ramt af en alvorlig sygdom som for eksempel demens, har hårdt brug for bedre hjælp. Kommunens demenspolitik lover faktisk at yde denne hjælp. Afløsning er en skal-opgave, som foregår i borgerens hjem. Aflastning er en kan-opgave, som foregår uden for borgerens hjem. Ældrerådet foreslår, at der afsættes 0,6 mio. kroner til en forbedret kvalitetsstandard på området. Ældrerådets driftsbudget Ældrerådet henleder opmærksomheden på det tidligere fremsendte forslag til budget for rådets virksomhed eksklusiv mødediæter på i alt kroner i P 701 Frivilligkonsulent gøres permanent Ældrerådet anbefaler forslaget. Konsulenten gør et fortrinligt arbejde til gavn også for kommunens ældre borgere. Med venlig hilsen Ældrerådet i Norddjurs Kommune 3

63 kan det virkelig passe?? Kan det virkelig være rigtig, at I tror, at ved at lukke 10. Klasse i Auning vil der automatisk komme flere til Grenaa? Alle vil søge mod Randers i sidste ende, og det er jo heller ikke det I ønsker. Jeg har selv gået på 10. Klasse i Auning, og det resulterede I at jeg kom ud med 12 taller i engelsk og tysk, og 10 i dansk, hvilket er mellem 2-3 karakterer højere end i 9. Klasse. Jeg synes, at det er så dumt, at I vælger at spare på dette område. Der er så mange, som er trætte af forslaget, og jeg håber virkelig, at I trækker det I jer igen. Jeg ville gerne på IB ude i Grenaa da jeg blev færdig med 10 her i sommers. Men jeg skulle sidde i bus 1 time og 30 minutter hver vej... Det resulterede I at jeg først var hjemme 18:30 hver dag, fordi busturen var så dødsyg. Det burde man ikke byde nogle som helst, og da slet ikke børn, som ikke kan lide at køre i bus. I 10. Klasse i Auning havde vi et enormt godt sammenhold, og vi var på så mange hyggelige ture, som jeg VED at Grenaa ikke var på. Vi havde nogle stykker fra klassen, som flygtede fra Grenaa og kom ud til os, fordi undervisningen var intet værd derude. Der var ingen udfordring. Lærerne var ligeglade. Jeg håber virkelig, at dette bliver taget seriøst, så alle kan blive glade. Først sender I alle skoler i omegnen til Auning, og nu vil I nedlægge muligheden for, at alle de unge, som går på skolen, skal rejse endnu længere for at få en 10. Klasse??? Hvor smart synes I egentlig selv det er?? I tænker på pengene, og ikke på dem, som det rent faktisk går ud over. Den eneste måde I ville kunne se, at det er det værste I hidtil er kommet op med, er da at I skulle prøve det selv. Det er nok de færreste af jer, som står op klokken 05:30 om morgenen, for at nå en bus klokken 07:00, for først at skulle møde i skole klokken 08:35, være der til klokken 16:00, for at sidde i bus til klokken 17:30, også kan begynde at lave lektier, og tænke på at "slappe af" inden man kan starte forfra. Hvad med de elever, som møder trætte og udmattede i skole? Lad være med at tænk, at de bare kan gå tidligere i seng. Det er simpelthen for inkompetent. Jeg håber I alle overvejer en ekstra gang, hvor åndssvag jeres forslag er, og jeg håber der er nogen derude, som læser dette, og vil tage hånd om sagen, på sådan måde at alle unge i Auning ikke skal rejse den enormt lange rejse, også skal de endda selv betale for et buskort... Hvad er meningen?? Camilla Damsgaard Jensen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

64 Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar fra Auning Skoles MED-udvalg vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Sdr. Fælledvej Auning Tlf / Budget 2016 konsekvenserne af de forslåede besparelser som planlægges vedtaget i Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse d. 7. oktober 2015: MED-udvalget på Auning Skole er med baggrund i de planlagte besparelser nødt til at gøre politikere, forældre og lokalbefolkning opmærksom på, hvad der er ved at ske på folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune. MED-udvalget på Auning Skole finder processen med Budget 2016 besparelser m.m. kritisabel på den måde, at høringsfristen er så kort, at bestyrelser og MED-udvalg har svært ved at nå at sætte sig ind i de faktiske forhold. Det skal derudover bemærkes, at de foreslåede besparelser er så utydelige for den almindelige borger, at man kan tvivle på, at de politikere, der skal træffe beslutningerne egentlig er klar over, hvad der er på spil. Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde: At det bliver endnu sværere at visitere børn med særlige behov til en specialklasse. At ressourcerne til at inkludere børn med særlige behov i almen klasserne vil blive beskåret kraftigt, så der på Auning Skole ikke længere vil være tilstrækkelig økonomi til at have inklusionsvejledere, AKT-vejledere og støttepersoner, som kan understøtte den daglige indsats i almen klasserne. At lærerne vil få flere støttekrævende børn ind i klasserne, og de vil komme til at stå mere alene med den store og krævende inklusionsopgave, der er på Auning Skole. At besparelserne måske vil ramme så hårdt, at vi fremadrettet ender med at være nødsaget til at visitere elever til mere vidtgående tilbud (f.eks. Djurslandsskolen), og det vil hverken være en billigere løsning totalt eller i tråd med den kommunale politik om inklusion!

65 Der er også lagt op til, at de store skoler herunder Auning Skole skal beskæres betydeligt på skolebiblioteksområdet, og det vil betyde: At Auning Skole må reducere kraftigt på skolens Pædagogiske Læringscenter (PLC) Auning Skole er ellers inden for det seneste år blevet anerkendt for at have udviklet en eksemplarisk model for fremtidens pædagogiske læringscenter, hvor læringsaktiviteter, læringsmaterialer og læringsindsatser m.m. koordineres og professionaliseres af en kompetent læringsvejleder. At Auning Skole ikke længere vil kunne tilbyde elever/klasser betjening og vejledning på skolebiblioteket. At lærerne ikke længere kan søge professionel faglig vejledning hos en læringsvejleder, der har den nyeste viden om materialer, læringsaktiviteter og læringsforløb til gavn for elever på alle årgange. Der er i forslaget til besparelser også lagt op til en lukning af 10. klasse på Auning Skole og det vil betyde: At elever i den vestlige del af Norddjurs Kommune reelt set ikke har et 10. klassestilbud som nu. Eleverne fra Auning, Allingåbro, Vivild, Ørsted og hele oplandet omkring disse byer skal fremover tage den lange tur enten til Grenå eller Randers, hvis de vil gå i 10. klasse. Det vil for nogle elever betyde en meget lang transporttid, og det vil sikkert få en del elever til at droppe 10. klasse som det kvalificerende og personlighedsudviklende skoleår, der for mange medvirker til, at de klarer sig bedre, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Auning Skole har gennem flere år haft to 10. klasser (ca. 40 elever), og selvom der til skoleåret 2015/2016 var konkurrence fra 10. klasse EUD, så var søgningen til Auning Skole den samme det fortæller en tydelig historie om, at 10. klasse i Auning har sin eksistensberettigelse. Der er konstant et antal elever, der søger til 10. klasse i Auning, fordi det imødekommer det behov som elever i den vestlige del af Norddjurs Kommune har. Auning Skole ikke oplevet den samme nedgang i antallet af elever, som man til dette skoleår har oplevet på 10. klassescentret i Grenå. Tværtimod er elevsøgningen til 10. klasse i Auning konstant. Hvis man tror, at man ved at lukke 10. klasse på Auning Skole kan fylde 10. klassescentret i Grenå op igen, så tager man alvorligt fejl! Den gruppe af elever, som vælger 10. klasse i Auning vil med andre ord ikke automatisk flytte til Grenå. Det politiske mål med denne besparelse er tydeligvis også, at eleverne ved ikke at have dette tilbud er nødsaget til at vælge noget andet, som ikke belaster kommunens

66 økonomi og dette andet kan for en stor del af disse elever være forbundet med usikkerhed og risiko fordi at de tvinges ud på uddannelsesmæssigt dybt vand. Flere uafklarede elever vil dermed føle sig tvunget til at påbegynde en ungdomsuddannelse tidligere, end de havde tænkt sig. Det kan for nogle gøre opstarten på en ungdomsuddannelse til et vanskeligt projekt, hvor der er risiko for at droppe ud. Dette vil for nogle unge mennesker resultere i nederlag og personlig krise. Der vil så efterfølgende være et kommunalt behov for at samle disse unge mennesker op igen og hjælpe dem i gang med forskellige aktiverings- eller uddannelsesopkvalificerende aktiviteter. Sagt med andre ord så skal der ikke ret mange fejlslagne unge mennesker og udgifter i den forbindelse til at opveje det relativt lave beløb, som kommunen sparer ved lukning af 10. klasse. Det forventes i beregningerne, at kommunen i 2016 vil spare kr ,- og i årene derefter vil spare kr ,- på en lukning af 10. klasse i Auning. Det er et relativt lille beløb, der hurtigt kan overhales af udgifter til at samle unge mennesker op, når de er droppet ud af en ungdomsuddannelse på grund af manglende modenhed eller parathed. Der er med borgmesterens forslag til besparelser på skoleområdet lagt op til store generelle besparelser på den økonomiske ramme, som Auning Skole har til at lave skole for. Det vil medføre, at Auning Skole fremover kun vil have ressourcer til at sætte én lærer på hver klasse, og at der derudover vil blive skåret kraftigt ned på ressourcepersoner, vejledere m.m. altså den gruppe af medarbejdere som i det daglige vejleder og medvirker til kvalificering af den indsats, der foregår ude i klasserne - og det vil betyde: At Auning Skole vil fremover have færre ressourcer til at gennemføre de store og ambitiøse projekter, der nationalt og lokalt kræves af skolen her kan nævnes: Den fortsatte implementering af Folkeskolereformen med alle de nye tiltag, der følger med den ambitiøse plan for fremtidens folkeskole. Kompetenceudvikling og implementering af Synlig Læring / målstyret undervisning der skal medvirke til, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Indsatsen i forhold til at forbedre elevernes faglige standpunkter herunder arbejde mere kvalificeret med de Nationale Tests og andre tests og vurderinger, som med den

67 rette opfølgning kan give lærerne ny viden og dermed flere handlemuligheder i forhold til den enkelte elevs læring. Denne viden genereres og udvikles i høj grad i samarbejde med de faglige vejledere, læringsvejleder m.fl. altså den gruppe af medarbejdere som besparelserne vil tvinge skolen til at skære kraftigt ned på! Vi er som skole gennem en årrække blevet "pålagt at uddanne resourcepersoner - læsevejleder, matematikvejleder, sprogvejleder, naturfagsvejleder, medievejleder osv. Nu risikerer vi, at vi er nødt til at spare dem væk, inden vi når at høste de faglige frugter af den ret store investering, hvis læringscenteret bliver kraftigt beskåret. Det er en underlig zigzag-kurs og spild af mange gode ressourcer. På Auning Skole arbejdes der i øjeblikket på at skabe stabilitet i medarbejdergruppen efter en meget turbulent tid med lærerflugt og stort sygefravær i medarbejdergruppen. Det siger sig selv, at hvis der skæres betydeligt i medarbejderstaben som følge af de foreslåede besparelser, så vil det ikke ligefrem bidrage til den positive udvikling, som Auning Skole i øjeblikket kæmper sig til. Med færre lærere/pædagoger til at klare den samlede opgave, vil presset på den enkelte medarbejder blive større og risikoen for et endnu mere presset arbejdsmiljø vil være betydelig. Det kan medføre sygefravær, lærerskift og en ustabil skolehverdag for elever, klasser og årgange ikke lige det som hverken elever, forældre eller skolen ønsker for den fremtidige udvikling! Der er lagt op til en besparelse på Norddjurs Kommunes Læsecenter ja, faktisk en halvering af denne indsats og det vil betyde: At den indsats der er påkrævet overfor elever med læse-skrive-vanskeligheder vil blive reduceret, og der vil med så kraftige nedskæringer på dette område forsvinde vigtige og nødvendige kompetencer. Det vil betyde et farvel til dygtige medarbejdere, der lige nu medvirker til at alle skoler i Norddjurs Kommune kan give elever med særlige behov på læseområdet håb om en positiv udvikling. Set i forhold til de mange overordnede målsætninger om at gøre alle elever dygtige og uddannelsesparate, så er denne nedskæring en alvorlig forringelse. Afsluttende kommentarer fra MED-udvalget på Auning Skole: MED-udvalget på Auning Skole vil afslutningsvis råbe politikere, forældre og borgere i Norddjurs Kommune op og sige det så tydeligt, at alle kan forstå det, at de planlagte besparelser på skoleområdet vil medføre betydelige serviceforringelser på skoleområdet. Vi oplever budgetoplægget som værende temmelig langt fra de visioner og ambitioner, der udtrykkes politisk fra Børne- og Ungeområdet.

68 Tidlig indsats, inklusion, mere og bedre læring i skolerne, styrkelse af faglige vejledere på skolerne der er ikke meget i budgettet, der trækker den vej tværtimod vil besparelserne direkte forhindre opfyldelsen af ambitionerne. MED-udvalget, Auning Skole Anita Gammelgaard Pedersen Næstformand, MED-udvalget

69 Enslevgården P404 Efter at have set forvaltningens udmærkede indstilling til Enslevgården, har vi som en af brugerne yderligere kommentarer. Enslevgården bliver anvendt såvel om vinteren, som om sommeren. Det er dog primært i sommerhalvåret, at de udendørs faciliteter mest benyttes. Måske falder det umiddelbart for nogle, at inddrage Enslevgårdens område i den omkringliggende golfbane, men netop samspillet mellem de forskellige brugere af stedet giver en lidt speciel sammenhørighed, som evt. godt kan udvides til flere og andre aktiviteter. Som en slags "ide katalog" for andre udendørs aktiviteter omkring Enselvgården, kan der nævnes, A: spejderliv B: tømmerflådebygning og sejlads C:Kondibane med svære fysiske udfordringer som telefonpælekast, træklatring, tårnspring, vandgrav m.m. D: Kursuslokaler og areal for stenhugning/slibning, pilefletning og motorsavs skulpturfremstilling E: Jagt & lystfisker museum F: Vikingelandsby og vikingeskibe langs åen. Sportsfiskerforeningen for Grenå og omegn har altid benyttet Enselvgården meget. Foreningen er bl.a. ansvarlig for de statslige åle og ørredudsætninger på Djursland, og som udgangspunkt for udsætningerne anvendes Enslevgården. I øvrigt benyttes stedet også i andre sammenhænge ved foreningens forskellige former for fiskepleje og klubaktiviteter. Foruden at benytte Enslevgården som lager og klublokale, har Sportsfiskerforeningens juniorafd. stor fornøjelse af gården, åen og de tilhørende shelters. Juniorafdelingen afholder ca. 20 årlige arrangementer med gården som udgangspunkt. I øvrigt bruger enkelte andre junior fiskeklubber i Jylland også Enselvgården, når de afholder fiske week-ends til Djursland. Sportsfiskerforeningen ser derfor gerne, at Enslevgården bliver tildelt nogle midler, så den igen kan komme til og fremstå, som et aktuelt brugervenligt fritidsområde i kommunen. Venligst Juniorleder Christian Rygård og Vandplejefmd. Gerhard Brandt Jørgensen. Gerhard Brandt Jørgensen Økonomiudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

70 HØRINGSSVAR TIL BM401 i budgetudkast (vedr. Ørsted Bibliotek): Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! I Ørsted er vi så heldige at have et ualmindeligt velfungerende bibliotek! Bibliotekets virke er udadvendt og aktivt, og det kan vi takke et meget fagligt kompetent og imødekommende personale for. Her henvender borgerne sig, når de har brug for assistance. Det være sig bogudvalg, læserådgivning, mødelokaler, børn og voksne med læsevanskeligheder, social kontakt, kulturelle arrangementer, strikkecafé, foredrag, ferieaktiviteter for børn, IT-assistance i forhold til det offentlige, oprettelse af personlige e-bokse osv. osv. Personalet på Ørsted Bibliotek løser altså mange samfundsmæssige opgaver og dermed mange af hverdagens problemer i Ørsted og opland - og er på det nærmeste blevet en uundværlig kulturinstitution. Biblioteket kan sammenlignes med både at være det forsamlingshus, som Ørsted ellers ikke har, og det kan sammenlignes med at være et decideret kulturhus! Størrelsesmæssigt ikke som Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, men for os i Ørsted er biblioteket i hvert fald lige så vigtigt som et kulturhus. Nu ønsker borgmesteren at fjerne hele bemandingen på Ørsted Bibliotek i ét snuptag i budgetforslaget for Det vil være ganske katastrofalt for bylivet. Det sociale liv i Ørsted er de senere år styrket markant ved tilblivelsen af Ørsted Kro, der er opstået alene ved frivillige kræfter. Også her har et levende Ørsted Bibliotek bidraget til at fastholde og udvikle det sociale liv i byen gennem et rigtig godt samarbejde. Biblioteket er et kolossalt aktiv, der er med til at tilgodese alle aldersklasser. Også for mange af byens børn og unge vil det være ulykkeligt at fjerne bemandingen! Børnene og de unge oplever netop det åbne og bemandede bibliotek som et fristed, hvor de kan socialisere sig, samt finde ro, fordybelse og viden tillige med sjove og spændende aktiviteter. Desværre er det meget nærliggende at tro, at hvis bemandingen på Ørsted Bibliotek spares helt væk fra 2016, så er næste skridt utvivlsomt en decideret nedlæggelse af biblioteket. Og sådan noget kan pludselig gå stærkt! I Norddjurs kommune er der i forvejen langt til alting. Fra hele den nordvestlige del af kommunen vil der blive MEGET længere til nærmeste bibliotek, hvis Ørsted nedlægges! Vi foreslår, at forslaget om at spare hele bemandingen væk på Ørsted Bibliotek trækkes tilbage. Det drejer sig i budgetforslag om en besparelse på det første år og de efterfølgende år. Disse beløb MÅ kunne findes andet sted over fire år. Om ikke andet kan man finde pengene ved at behandle alle biblioteker i kommunen ens og ikke kun ramme ét af dem! Spar LIDT bemanding på alle fem biblioteker i stedet for AL bemanding på det ene! Ingen af kommunens øvrige fire biblioteker - Auning, Ørum, Anholt eller Grenaa skal bidrage med besparelser overhovedet i det foreliggende budgetforslag... Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! Venlig hilsen Lillian Jensen, Østerbakken 40, Ørsted samt nedenstående 39 borgere:

71

72

73

74 17/9/2015 Høringsvar til budgetforslag De forslåede besparelser på special undervisningen, er jeg i den grad imod! I gør det endnu sværere at visitere børn med behov for det til specialklasse. I vil desuden spare på støtte til børn i behov, i de alm. Klasser! Lærerne vil få flere støttekrævende børn i klasserne. Det er et rent selvmål og i gør livet surt for rigtig mange børn. Samt alle omkring dem, Lærere og forældre i første omgang. Hvorfor ikke forbygge i stedet? Det ender med at det bliver meget dyrere i sidste ende. De unge ender med at skulle have mere hjælp! De vil gå ned i flæng med stress, angst og div. psykiske diagnoser. Oveni vil I få forældre og lærere der vil blive presset, stresset og evt. få en depression, Og til sidst ender på overførselsindkomst. Hvor er det så lige der er sparet? Jeg ser hele denne spare-øvelse (som det jo er, ikke?) som et fallit. Hvor er visionen? Vores børn er det råstof der former fremtidens drømme for kommende generationer, Specielt i en udkantskommune. Hvad vil det nytte hvis ungerne flytter fra kommunen med den værste folkeskole, lige så snart de tror de kan flyve men reelt har stækkede vinger? Mvh. Fra en mor som selv har en datter i special klasse. Winnie Åkesson, Østergade 55a, 8963 Auning

75 Faglige vejledere AKT- og inklusionsvejledere LæringsCentret, Auning Skole D. 14/ Økonomiudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar fra de faglige vejledere og AKT- og inklusionsvejledere i LæringsCentret på Auning Skole vedr. Borgmesterens budgetforslag Det er med stor forundring og bekymring, vi i LæringsCentret på Auning Skole modtog Borgmesterens budgetforslag Vi forundres og bekymres fordi: det ud fra vores syn og dagligdag er en forældet tankegang overhovedet at tale om skolebiblioteksområdet, som det er beskrevet i budgetforslaget. Vi har på Auning Skole over de seneste fem år gennemgået en stor udvikling under overskriften Fra skolebibliotek til LæringsCenter. Vi har lagt mange kræfter og ressourcer i visionsarbejdet og forberedelserne hen imod LæringsCentret - bl.a. har vi kasseret op imod halvdelen af vores bibliotek for at gøre plads for nye læringsaktiviteter, -former og -muligheder, vi har omorganiseret os med kun en skolebibliotekar tilbage, der nu som læringsvejleder og koordinator har fået mange nye funktioner og som arbejder tæt sammen med vores pædagogiske it-vejleder i dagligdagen, vi har omlagt al traditionel bibliotekstid til decideret undervisning på LæringsCentret, der forlænger elevernes almene fag, og vi har udvidet LæringsCentret til at omfatte samtlige skolens 20 vejledere og alle deres funktioner. Undervisningsministeriets nye Bekendtgørelse om folkeskolens læringscentre trådte i kraft i august en bekendtgørelse, der gør op med den traditionelle skolebibliotekstænkning og ligger fuldstændig i tråd med den vision og det arbejde, vi i forvejen var i gang med på Auning Skole: At skabe et moderne læringscenter som skolens centrale platform for alle elevernes læring og udvikling, for personalets undervisning og pædagogiske aktiviteter, for ledelsens skoleudvikling - et kraftcenter for hele skolen. 1

76 budgetforslaget tillader sig at pege på specifikke funktioner og områder på specifikke skoler: de store skolers biblioteker 1, når skolernes tildeling af ressourcer ellers blot er en ramme, som skolerne decentralt forvalter. Dette betyder reelt, at Auning Skole med budgetforslaget straffes for inden for egen råderet at have prioriteret midler og ressourcer i udviklingen af et moderne og eksemplarisk læringscenter, der opfylder den nye lovgivning, modsat de små skoler der tilsyneladende ikke følger denne udvikling, og som i forvejen har langt flere kroner pr. elev til rådighed. Det er langt fra rimeligt! Auning Skoles LæringsCenter flere gange er blevet anerkendt for og fremhævet som en eksemplarisk model for fremtidens læringscentre, og Norddjurs Kommune nu spænder ben for vores fortsatte udvikling af denne roste, lovbestemte og helt nødvendige læringsog udviklingsplatform for både elever og pædagogisk personale. I stedet for at skære drastisk i midlerne til de læringscentre, der er i vækst, og dermed dræbe deres udvikling og potentiale for alle kommunens læringscentre, burde samtlige elever og undervisere på kommunens folkeskoler gives mulighed for og lige adgang til moderne læringscentre i lighed med det, vi har udviklet i Auning. det at kunne opfylde den nye lovgivning og bekendtgørelse på området samt vores egen vision om via LæringsCentret at skabe det bedste læringstilbud til alle vores elever kræver ressourcer og opbakning, der nu fra kommunal side ønskes fjernet. Samtidig er vi i LæringsCentret på Auning Skole allerede underlagt store besparelser, idet vi fx betjener vores nuværende ca. 850 elever på det samme undervisningstimetal, som vi tidligere havde til rådighed til ca. 450 elever. det fortsat at have et skolebibliotek - altså en bogsamling som en lille del af det moderne læringscenter - er et helt nødvendigt tilbud, når vi ønsker at fremme vores elevers læsning! En elev i fx 6. klasse skal i gennemsnit læse 3000 sider 2 i løbet af det ene skoleår for at blive dygtigere til at læse. De mange sider skal komme et sted fra, og det er IKKE nok, at der i byen findes et folkebibliotek, eller at der er adgang til e-litteratur. Eleverne skal have umiddelbar her-og-nu-adgang til et bredt udvalg af frilæsning, men også et udvalg indkøbt med særligt fokus på læseindlæring - især de svage læsere skal fanges i nuet af en kompetent vejleder, der har et godt kendskab til den enkelte elev og et indgående kendskab til bogsamlingen, for at fremme læseudvikling og undgå bogdropning. Læringsvejlederen har fokus på den nyeste viden om læsning og litteratur samtidig med den enkelte elevs niveau og faglige ståsted i både indkøb/valg af materialer og i sin vejledning af eleverne - denne ekspertise må ikke gå tabt! Derudover er et bredt udvalg af trykt faglitteratur og undervisning i brugen heraf et helt nødvendigt tilbud, når vi ønsker at gøre vores elever uddannelsesparate og studieklare - de kan ikke nøjes med at gå på nettet eller vente på at få materialer hjem, når de står midt i en læringsproces og har brug for ny 1 Borgmesterens budgetforslag til 1. behandling, s. 4 2 Handleplan for læsning, s. 16 2

77 viden, og de skal op gennem hele deres skolegang lære, at Google ikke er hverken det bedste eller eneste udgangspunkt for at søge ny, studierelevant viden. Auning Skole har langt flere diagnosticerede ordblinde elever end gennemsnittet på både kommunalt og landsplan - ca. 15 %. LæringsCentrets nye organisering skaber de optimale forudsætninger for at støtte op om disse særligt udsatte elever med udgangspunkt i centrets læringstilpassede bogsamling og storteam af vejledere, bl.a. pædagogisk itvejleder, læsevejledere, læringsvejleder, læselærere og inklusionsvejledere, der arbejder tæt sammen i en koordineret indsats, så de ordblinde elever får det bedste grundlag for at blive så dygtige, de kan, til at læse og skrive. Med borgmesterens budgetforslag afskæres de mange ordblinde elever på Auning Skole denne særlige indsats, hvilket uværgerligt vil forringe deres muligheder for at lære at læse. LæringsCentrets vejledere via deres tætte og tværfaglige samarbejde i det nye storteam med basis i det nye LæringsCenter - afløseren for skolebiblioteket - nu har fået langt bedre muligheder for at arbejde forebyggende og foregribende gennem iværksættelse af læringsfremmende tilbud til elever og pædagogiske personaler frem for som tidligere at aflaste og brandslukke akut og ende i indgribende indsatser med meget større udgifter til følge. Vi i LæringsCentret på Auning Skole opfordrer kraftigt borgmesteren og kommunens øvrige politikere til at tænke jer grundigt om, at undgå kortsigtede besparelser og i stedet at satse på læringscentrene som langsigtede, forebyggende og udviklende indsatser i forhold til, at alle kommunens elever skal blive så dygtige, som de kan. I er meget velkomne til at besøge os for med egne øjne at se og høre, hvor vigtigt et kraftcenter LæringsCentret er. I må ikke at skære ned på vores område, så fem års udviklingsarbejde går tabt, og vi ikke længere kan udføre vores arbejde, men i stedet fremhæve Auning Skoles LæringsCenter som eksemplarisk model for den videre udvikling af læringscentre i kommunen. Det moderne læringscenter som spydspidsområde i udviklingen af Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune kan være den forankrende platform for alle elevers og pædagogiske personalers læring og undervisning og for skolernes udvikling, ligesom Norddjurs Kommune via stærke, målrettede læringscentre på alle skoler vil kunne profilere sig markant udadtil på skoleområdet. På vegne af alle vejledere i LæringsCentret, Auning Skole Koordinator for de faglige vejledere og læringsvejleder Camilla Storm Koordinator for AKT og inklusion og inklusionsvejleder Tina Vind 3

78 Høringssvar vedr. budgetforslag Børneby Mølles Støtteforening synes, at det er meget ærgerligt, at der så sent i budgetforhandlingsperioden foreslås så drastiske forslag som skolelukninger fra folk fra Venstre og Borgerlisten, så der ikke bliver tid til en ordentlig belysning af dette. Børneby Mølle sikrer en positiv udvikling for barnet, da det er en enhed. Vi oplever, at der allerede i dagtilbuddet 0 6 år bliver lavet tidlige indsatser, der gavner barnet videre i skoledelen pga. den daglige tætte kontakt personalet imellem. Og at tro at det giver mere kvalitet, bare fordi man går på en stor byskole, tror vi ikke på. Børn fra en lille skole kan altså godt blive Danmarks klogeste i paratviden, som Børneby Mølles 6. klasse blev i foråret Vi er flere forældre, der bevidst har valgt Børneby Mølle, bl.a. fordi det er en lille enhed, der kan rumme børn med særlige behov, og vi oplever at almenskolen og specialklasserne drager stor nytte af hinanden i det daglige både blandt børn og personale. Støtteforeningen oplever at der er meget stor opbakning til arrangementer i og omkring Børnebyen, og vi er meget glade for Børneby Mølle, og det tilbud den står for. Det er ærgerligt at foreslå lukning af en velfungerende enhed, så lad være med det. Børneby Mølles Støtteforening.

79 Besparelser på Auning Skole Jeg har netop været til forældremøde i 1. klasse på Auning Skole. Elever forlader klassen i timerne uden grund (vi snakker om 1. klasse!!) og ingen kan forklare hvordan det er kommet så vidt. Eleverne har ikke nået det i lærebogen som de skal. Lærebogen skal være færdig til efterårsferien er ikke realistisk ifølge læreren, som ikke har brugt lærebogen så meget, da eleverne synes at bogen er kedelig. Nu må I tænke jer rigtig godt om inden I skærer i ressourcerne så der kun kan sættes en lærer på hver klasse. Det er virkelig problematisk med inklusion både for de mange som kan lære at gå i skole og de få som altid vil have udfordringer i en almindelig klasse. Det er børnene som bliver taberne. Bitten Pedersen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

80 Høringssvar budget 2016 vedrørende forslag om lukning af Rougsøcentret. 16. september 2015 Det fremgår af byrådets forslag til budget 2016, at Rougsøcentret foreslås lukket. Det fremgår endvidere at de 34 brugere skal overflyttes til aktivitetscentrene ved Auning, Ørsted og Gl. Estrupgruppen. Bruger- og Pårørenderådet ved Centervej mener, at forslaget medfører en meget stor ændring for de pågældende 34 brugeres hverdag. De har følt sig glade og trygge ved de gode omgivelser, gode lokaler, super personale og gode kammerater, der har været ved Rougsø Centret. Flere af brugerne kommer fra Centervej og nogle har benyttet aktivitetstilbuddet på Rougsø Centret igennem mange år, hvor de også har benyttet sig af klubben ved Rougsø Centret. Disse ret svært handicappede bruger blev meget kede af oplysningen om, at byrådet påtænker en lukning, og den store usikkerhed en flytning til andet sted, andet personale og andre kammerater vil medføre. Flere har efterspurgt, hvad der sker med klubvirksomheden på Rougsø Centret, hvis forslaget gennemføres. I dag er der ikke ret mange brugere, som bliver kørt til Rougsø Centeret i Allingåbro. En flytning af disse brugere til andre aktivitetscentre vil medføre en yderligere transportudgift for kommunen, idet flere skal køres. I følge kommunens oplæg er der 4 aktivitetscentre i den vestlige del af kommunen inklusiv Gl. Estrup-gruppen. Vi mener kun der er 3, idet Gl Estrup-gruppen er en del af Rougsøcentret. Vi mener byrådet skal tage forslaget om lukning af Rougsø Centeret af bordet, idet det vil give utrygge handicappede brugere, som i forvejen er dem, som har det sværest i vores samfund. Vi mener ikke handicapområdet i Norddjurs Kommune kan klare flere besparelser, hvis de handicappede stadigt skal have et anstændigt liv med en god livskvalitet. Hvis der er spørgsmål står jeg selvfølgelig til rådighed på tlf / Med venlig hilsen Asger Laustsen Formand for Bruger- og Handicaprådet ved Centervej i Auning Økonomiudvalget Voksen - og plejeudvalget

81 Hørings brev skrevet af Malene Luxhøj: Mor til barn i 10A Auning Skole ABSOLUT ET KLART NEJ, TIL AT LUKKE AUNING SKOLES 10. KLASSER. Det er en skandale, at man overhovedet tænker på at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. Auning Skole rummer alle de ting børn/unge kan tænke sig. Noget vi kan være stolte af, i Norddjurs Kommune, at have muligheden for 10. Klasse på Auning Skole. Hvad tilbyder Auning Skole i STOR tilfredshed : - MODENHED I TRYGGE RAMMER, SOM ER MEGET VIGTIG FOR DEN UNGES UDVIKLING - VIRKELIG PROFESSIONELLE LÆRER-TEAMS - SPÆNDENDE PROJEKTER - ANDERLEDES UNDERVISNING MED TEMAER - SKOLEN HAR DYB KENDSKAB TIL HVER ENKEL ELEV GENNEM ELEVERNES SKOLEGANG 9-10ÅR - SKOLEN HAR GJORT VIRKELIG MEGET UD AF RYSTE SAMMEN TUR - AUNING SKOLE, ER SÅ STOR EN SKOLE, AT DER SKAL VÆRE EN 10. KLASSE MULIGHED FOR DE UNGE - AUNING SKOLE HAR UDVIST EN KÆMPE ÅBENHED, FOR ELEVER MED EVT. PSYKISKE LIDELSER, ANDRE LIDELSER, ALDRIG HAR SKOLEN SVIGTET. - AUNING SKOLE ER KLÆDT PÅ, TIL AT UDVIKLE DISSE UNGE MENNESKER, MED ELEVEN I 100% FOKUS Det giver ingen mening at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. - DET GIVER INGEN MENING, AT FLYTTE ELEVERNE TIL GRENÅ. INGEN ØNSKER AT KOMME TIL GRENÅ. DELS DEN LANGE TRANSPORT MEN OGSÅ DE TRYGGE RAMMER FJERNER MAN. - MAN KAN SELVFØLGELIG IKKE STOPPE TO 10. KLASSER I ET ALLEREDE PÅBEGYNDT FORLØB. DET ER PÅ INGEN MÅDE BØRNENES/DE UNGES TARV. DESUDEN FULDSTÆNDIG UACCEPTABELT - HISTORIKKEN VISER, AT DER HVERT ÅR ER CA. 40 UNGE, SOM SØGER 10. KLASSE PÅ AUNING SKOLE. - HVORFOR SKAL EN SÅ VELFUNGERENDE AUNING SKOLE, SÅ SKØNNE ELEVER, FYLDE 10. KLASSERNE OP I GRENÅ? GRENÅ UDE I INGENMANDSLAND - GRENÅ ER IKKE VERDENS NAVLE. JOW, DEM DER BOR I GRENÅ SYNES DET. MEN DET ER DET IKKE FOR OS FRA AUNING. - HVORFOR FLYTTE TRYGHEDEN FRA DE UNGE MENNESKER, OG KUN KIGGE PÅ TAL? - DET ER PÅ INGEN MÅDE RIMELIGT, AT GLEMME ALT HVAD DER HEDDER KAMMERATER, TRIVSEL SAMT FRITIDSINTERESSER. Jeg, Malene Luxhøj vil her i mit høringsbrev, gøre 100% klart, hvad det vil sige, at være tilknyttet en så god skole, som Auning Skole. Jeg er Mor til et barn med skizotypi. Skolen har under hele forløbet været der. Det gælder lige fra tilbud om hjemmeundervisning, til særlige behov til mit barn, som

82 Auning Skole har klaret på meget professionel vis. En tryghed man både som elev såvel som forældre trygt kan se fungerer. Det er simpelthen utilgiveligt, og fuldstændig uacceptabelt at man overhovedet tænker på at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. Hvor i alt dette, tænker man på eleverne? Deres hverdag? Deres liv? Deres valg? Der er en grund til de har valgt Auning Skole 10. Klasse. Der er flere grunde. Eleverne føler sig stadig i trygge rammer, inden videreuddannelsen står for døren. En parathed, der er vigtig at udføre i trygge rammer. Lad dog de unge få lov til at mærke sig selv, inden det næste skridt, i ro og fred. Eleverne i 10. Klasse har deres eget bo-sted helt for sig selv i dejlige lokaler. Deres verden. Det er meget vigtigt, at give dem den ro, både i forbindelse med at udvikle sig vokse blive mere moden, men da bestemt også på det faglige grundlag. Jeg kender rigtig mange unge mennesker, der gennem tiden har valgt 10. Klasse på Auning Skole, alle giver klart udtryk for, arj det var et læreridt og godt skoleår Hvorfor dog ødelægge det?! Kan det virkelig være rimeligt, at begrænse disse skønne unge menneskers valg, ud i et nyt kapitel som ingen af dem er klar til? Stjæle deres fritid i en bus? En fritid de normalt har kunnet bruge til lektier, socialt samvær med vennerne, fritidsinteresser. Jeg har meget svært ved at se, nogen som helst form for gevinst ved at lukke 10. Klasserne. Jeg kan ikke få øje på en eneste grund. Hvis de elever der har valgt 10. Klasse på Auning Skole, havde haft gå-på-mod til at starte op nyt sted, og hvis de elever havde været klar til det, havde de ikke ønsket sig 10. Klasse på Auning Skole. Så var de allerede hoppet ud i videreuddannelsen. Luk dog for pokker øjnene op, det er slet ikke så svært at se. Når man møder 10. Klasserne på Auning Skole, så møder man en familie. Sammenhold og gode relationer til hinanden. Det er da ikke de unges tarv, at ødelægge det, og da slet ikke i et allerede påbegyndt skoleår. Jeg har simpelthen ikke ord for hvad jeg tænker. Men respekt for de unge mennesker, det viser man i hvert fald ikke. Man viser ej heller respekt for andre byer, der også ligger i Norddjurs Kommune. Man tror KUN der findes et liv i Grenå. Grenå er for os, vejen før afgrunden Det er med stor glæde at se, hvordan eleverne selv kæmper for deres nuværende klasser. Det viser at Auning Skole har formet unge selvstændige mennesker, som VIL DET HER De tror på det de har valgt, og selvfølgelig skal de det. Eleverne har taget så mange initiativer, de viser vilje, mod, at jeg helt klart kan sige: det er skandaløst at kaste rundt med unge mennesker på den måde det er simpelthen så beskidt en måde at behandle unge mennesker på!! Hvis det er måden frem, Norddjurs Kommune/politikere ønsker at ødelægge det for de unge i 10. Klasse på Auning Skole, at ødelægge de trygge rammer og dejlige vilkår man har på Auning Skole, så kan jeg KUN sige for min egen del; så har jeg tabt ALT for den her kommune. ALT. Man lukker ikke for noget der er en succes. SÅ GLEM DET, 10. KLASSERNE PÅ AUNING SKOLE FORBLIVE 10. KLASSER PÅ AUNING SKOLE.. DER ER ALT FOR MANGE VIGTIGE TING, DER ER GLEMT I DENNE OVERVEJELSE PINLIGT..NÅR MAN HAR MED MENNESKER AT GØRE!!! UNGE MENNESKER, DER SKAL FORME DERES FREMTID TAGE TILLØB. DISSE UNGE MENNESKER TABES PÅ GULVET HVEM VIL STÅ FREM I LYSET OG TILSTÅ DET ER MAN SKYLD I???? Med venlig hilsen Malene Luxhøj (Mor til barn i 10A)

83 Derfor 10 kl. på Auning Skole Nedlæggelse af 10 kl. på Auning Skole??? 10 kl. er for de fleste elever et tænke år knap så stresset år. Nogle bruger også 10 kl. til at samle op på nogle områder hvor de gerne vil forbedre sig rent karaktermæssig. 10 kl. træner eleverne til at blive uddannelse - klar og vælge den rigtige vej. Auning Skole ligger meget centralt kort gå/transporttid for de fleste elever hvilket har stor betydning for rigtige mange. Elever og lære kender i de fleste tilfælde hinanden i forvejen hvilket giver trygge rammer. Hvis 10 kl. lukkes på Auning skole kunne som beskrevet herunder ske. Hvis ikke 10 kl. på Auning Skole Hvis ikke 10 kl. er der nok for mange der springer ud i en uddannelse der måske ikke er den rigtige for den enkelte elev. Hvis ikke 10 kl. vil mange måske starte(dem der har karakter til) på gymnasiet uden at have mål med det. Til dem som ikke kan klare adgangskravene hvad med dem så er de tvunget til at tage til Grenå!!!!!!!!!!!!! Med venlig hilsen Annette Priergaard Megan s mor 10a

84 Vi kan kun sige at vores Mads er utrolig glad for at gå i 10 klasse i Auning. Skulle han til Grenå i stedet, ville han skulle skifte bus 3 gange, og det ville gi lang transporttid, og vi bor da kun i Ørsted. Tænk så på dem der bor i Holbæk eller Udby. Vores valg ville helt klart være, den anden vej privatskole i Randers, eller efterskole Det giver da absolut heller ingen mening at ligge det hele i Grenå, hvis det endeligt skulle samles, så gør det da midt i kommunen. For os er det et helt klart NO-GO. Og vi er rystet over det er kommet på banen. Vi vil gerne have flere tilflyttere til området, ja det smadrer vi så total ved dette Vi står altid klar til forsvarer vores holdninger, hvis dette skulle blive nødvendigt!!!! Med venlig hilsen Tina Krause Mouridsen & Peter Serup Mouridsen (Mads 10b) Østerbakken Ørsted

85 Selvfølgelig skal Auning skole have 10 klasse, også fremover. Tilbage > i 1988 var jeg selv så heldig at det stadig var muligt at gennemføre > 10 klasse i Auning, et år jeg havde brug for, for at modnes og > motiveres til uddannelse, forbedre mit boglige niveau, og især et år i > kendte rammer hvor jeg fik overskud, og mod på virkelig at træde frem > og vise hvem jeg var. > > Dengang var det helt naturligt at det var en mulighed, med 10 klasse i > vante rammer, vi modnedes og fandt vores hylder videre i livet. > Hvorfor skal vores dejlige unge mennnesker så sparkes ud idag, i > heldigste fald til nye lærere og ukendte rammer, med en urimelig lang > bustur. MEN, i værste fald, og meget sandsynligt for en del af > elverne, til resten af et skole år uden undervisning eller opfølgning, > et år som de derved taber fuldstændig på gulvet. Og det i en tid hvor > der er så meget fokus på uddannelse, og vores unge der skal dygtiggøre > sig og helst ikke bruge tid på sabbat år osv! > > Personligt har jeg været så heldig at være med som forældre på 10 > klassernes fælles tur til Friedrichstadt i 2. uge af dette skoleår. Og > det var fedt på sidelinjen at se et professionelt lærer team, som fik > sammensat eleverne på tværs i grupperne til forskellige opgaver, men > samtidig gav plads til hygge og samvær, så eleverne kom hjem efter 4 > dage, med en god fælles oplevelse fra turen. > > Jeg er sikker på at også dette års elever fra 10 klasse glæder sig til > et år på Auning skole hvor de får, og allerede har, et spændende > anderledes skoleskema, der giver dem mulighed for at prøve nye sider > af sig selv. Hvor de selv har mulighed for at bidrage til hvad året > skal bruges til, og hvor de hver især i trygge og kendte rammer, med > godt sammentømret Klasse, kan fokusere på de prøver og eksamener der > kommer resten af skoleåret, i Auning. > > Hvad der er sparet er tjent, holder ikke denne gang, hvis bare en af > vores unge tabes på gulvet i dette latterlige spareforslag, vil det > blive betydeligt dyrere for kommunen, en kontanthjælpsmodtager mere > til kommunen fremfor en glad skatteyder som fik mulighed for at > fuldføre sin folkeskole? > > Henrik Markmann Jensen > Far til Vic Markmann Jensen, Auning.

86 Jeg syntes at det er en dum ide at lukke 10 kl på Auning skole, hvis de unge skal til at bruge tid på transport til Randers eller Grenå,vil det gå ud over ders fritidsaktivtet, venskaber og familie livet. Det hele vil gå op i transport og lektier. Har selv en der går i 10 kl på Auning skole, og det er hun glad for. Men venlig hilsen Heidi Thomassen mor til Julie 10b

87 Jeg vil gerne som forældre til datter i 10. klasse på Auning Skole komme med begrundelse hvorfor jeg syntes det er meget dårlig idé at lukke denne: Vores børn bliver en lukning tvunget til at køre i bussen 2 timer frem og tilbage til Grenaa. De skal STÅ op i bussen hele vejen fra Auning og til Grenaa, og der skal nu betales for et buskort (som nogle ikke har penge til). Det kan ikke være rigtigt, at man skal til at betale for et 10. klasses år! Denne lukning vil helt klart betyde, at mange unge mennesker vælger 10. klasse fra på den bekostning. Hvorfor vælge noget fra som gør, at vores unge bliver helt klar til deres videregående uddannelser og være skyld i at mange af dem bukker under for det pres? 10. klasse er rigtig godt, dels til de unge som ikke er helt klar over hvad de vil, men også til dem som vil forbedre karakterer, og finde sig selv inden de skal videre. Det gør, at mange af de unge får mere ro på sig selv, og at de er mere parate. Derfor skal 10. klasse på Auning Skole IKKE lukkes! Det er noget som fungerer så godt for vores unge mennesker! Tænk jer godt om inden i ØDELÆGGER det for dem. Find pengene et andet sted - det burde kunne lade sig gøre! Det er ikke rimeligt, at de skal bruge 4 timer mindst på transport frem og tilbage (nogen endnu mere) og det vil kun gøre, at de er ukoncentreret, og ikke får det ud af 10. klasse de skal. Vores anden datter valgte også 10. klasse på Auning skole. Det var det bedste år som gjorde, at hun dels fandt sig selv, men også fik forbedret en del på de enkelte fag. De vokser med 10. klasse og bliver klar til deres videre skolegang, så lad være med at tage det valg fra dem! Med venlig hilsen, Sussi Henriksen (mor til 10. klasses elev på Auning Skole)

88 Lukning af 10. kl. i Auning, nej tak Drop lukning af 10. kl. i Auning En reduktion af 10. Klasser i Auning med det til følge, at sende elever er ud på en transport til Grenå er da helt uacceptabelt. Transporttiden er en ting, en anden er den forringelse man pålægger Auning skole som sammen med idrætscenter og handelsstandsforening er væsentlige spydspidser i en opretholdelse og udvideelse af aktivitesniveau i byen. Dette sammenholdt med den vedtagne byfornyelse er vigtige signaler til mulige tilflyttere og må ikke forringes. Dette spareforslag må være en ommer. Mvh Anders Madsen, Dyrbyvej 9, 8963 Auning Anders Madsen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

89 Læsekursus skal bevares fordi: Læsekursusforløb er værd at bibeholde fordi: Der er evidens for god effekt af intensive kurser. Jeg har set mange elever, der har fået stort udbytte både ved læsning og skrivning, men allervigtigst har fået et personligt løft. Langt de fleste har fået øget selvtillid og selvstændighed, og de har fået mod på nye udfordringer. De får større tro på, at de kan og har samme muligheder som deres klassekammerater, føler sig uafhængighed af andres oplæsning. Altså får en positiv selvopfattelse som igen har effekt på deres læring. Derudover er det rigtig vigtigt, at det boost eleverne har fået bliver fulgt op løbende af den gode sparring ude på skolerne, som læsekursus også udbyder. De har ekspertisen og samler hele tiden nye gode erfaringer i arbejdet med læsesvage elever, som de tager med ud i klasserummet. Anette Schmidt Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

90 Nordisk Engineering ApS Norddjurs Kommune Att.: Økonomiudvalget Kirkestien Allingåbro Dato: 17. september 2015 Høringssvar vedrørende betjeningsløst Ørsted bibliotek. Det er med stor bekymring, at borgere i lokalområdet må konstatere, at vi igen og endnu engang skal udsættes for et skub ud i mørket. Denne gang er det bibliotekets vigtige funktion som står for skud med forslag om selvbetjening. Bibliotekarer tjener ikke kun som kassemedarbejder, men de er en meget vigtig brik i tværfagligt samarbejde. Vi kan påstå at de skaffer arbejdspladser for lokalbefolkningen. Man har fjernet overbygningen i vores skole, naturligvis med hensyn til de faldende børnetal. Lokalområdet har i flere hundrede år leveret personale til ansvarsfulde job i hele Danmark. Her nævnes bl.a.: Automobil sektor. Læger Professorer f.eks. på Risø, Århus Universitet, m. fl. Administrerende direktører i landsdækkende engrovirksomheder.. Bestyrelses formand i Randers Amtsavis. Dygtige iværksættere inden for Håndværksfirmaer. Direktionsmedlemmer i bankbestyrelser. Ingeniører og arkitekter. Ledende personer inden for landbrugsorganisationerne. Ørsted Telte. Lige netop biblioteket er noget af det mest aktive vi har vi dette område. Og hvordan skal vores børn/unge få adgang til fagligt materiale til brug i deres uddannelse, når de går i skole i f.eks. Grenaa og Auning. De kan ikke gå på biblioteket i disse byer, for så kan de ikke komme med bussen til Ørsted. Vi skal på det kraftigste appellere til, at kommunen undlader at gøre Ørsted Biblioteket til et selvbetjenings Bibliotek. Med venlig hilsen Søren Krogh Nordisk Engineering ApS Nordisk Engineering ApS Tlf.: Skyttevej Ørsted CVR.nr.:

91 Høringssvar fra medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Høringssvar til budget : Områdeudvalg for skole- og dagtilbud har afholdt møde den og har drøftet budget og har følgende kommentarer til høringsmaterialet. Specialundervisning I budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at spare på specialundervisningen. Når den besparelse lægges sammen med forslaget i budget 2016 vil det betyde en kraftig reduktion i midlerne til specialundervisningen. År 2016 År 2017 År 2018 År 2019 Budget ,500 kr. 2,975 kr. 5,075 kr. Budget ,875 kr. 1,500 kr. 2,500 kr. 7,175 kr. I alt 1,375 kr. 4,475 kr. 7,575 kr. 7,175 kr. (Tabellen er i mio. kr.) Der ud over blev der fjernet 5 mio. kr. til Kattegatpuljen i Hvis besparelsen fordeles over årene, som den afskrives, bliver beløbene hævet med 1,25 mio. kr. i I 2017 med 2,5 mio. kr. og i 2018 med 1,25 mio. kr. Der bliver således fjernet 12,175 mio. kr. til specialundervisning, når budget 2019 er gennemført. Det er svært at gennemskue materialet, da vi ikke ved, hvad en specialklasseelev koster. Hvor er det, at Norddjurs kommune er dyrere end de sammenlignelige kommuner? Vi kan heller ikke se, hvordan besparelsen skal udmøntes. Men det vil komme til at have konsekvenser for normeringen i specialklasserne og have indflydelse på, hvordan inklusionen vil blive fremadrettet. Personalet både i alm. skolen, på specialklasserne og på Djurslandsskolen skal løbe stærkere og rumme flere børn med svære problemstillinger. Dette vil betyde et ringere arbejdsmiljø for medarbejderne. Vi frygter også for vores professionalisme. Der er ingen skoler, der visiterer børn til specialundervisning, hvis det ikke er nødvendigt. Læsecentret At halvere udgiften til læsecentret og dermed lukning af et specialtilbud til børn med særlige læsevanskeligheder vil komme til at påvirke servicen overfor disse børn. Vi frygter, at der vil gå specifik viden og faglig sparring tabt for hele Norddjurs kommune. Det vil være svært for den enkelte lærer og skole at løfte opgaven. Manglende prisfremskrivning Igen i år er der ingen prisfremskrivninger. Det er en besparelse på 10 mio. kr. Skole og dagtilbudsområdet er et område, hvor der hele tiden kommer nye læringsmaterialer. Det er svært, at blive ved med at kunne købe materialer til forskellige læringsstile samt digitale læringsmidler, når budgettet udhules hvert år. Folkeskolereformen lægger op til mange forskellige læringsstile, understøttende undervisning samt motion og bevægelse. Det er svært, at kunne gøre dette uden

92 ordentlige undervisningsmaterialer. Pengene bliver mindre hvert år. Dels pga. besparelsen men også pga. inflationen. Udviklingspulje: Skoleområdets udviklingspulje nedlægges. Det vil betyde mindre kompetenceudvikling af ledere og personale. Der er stadigvæk brug for den til, at kunne implementere nye opgaver. Nedlæggelsen af udviklingspuljen vil være en udgift, der således bliver lagt ud på de enkelte enheder. Skolebiblioteksområdet: Område MED undrer sig over at kommunalbestyrelsen, og blander sig dermed i aftaleenhedernes decentrale midler. Dagtilbudspuljen: Puljen var tænkt som en udvidelse af serviceniveauet. Besparelsen vil betyde at serviceniveauet vil falde til udgangspunktet år Der er brugt mange ressourcer på at uddanne personale. Der er desuden udarbejdet en rapport, som er positiv over for puljen. Område MED frygter at indsatsen vil forsætte på lavt blus med svære vilkår. På sigt vil vi ende med udgangspunktet i år Bus kørsel til specialskoler og ekstra pladser på børnecentret Vi støtter op om de påtænkte besparelser på disse to områder, da det giver god mening, og er med til at forbedrer servicen. På vegne af medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Michael Aagaard Laursen Næstformand

93 Biblioteket i Ørsted Det er ikke rimeligt at man vil have et ubemandet bibliotek i Ørsted. Borgere i Udbyhøj får meget langt til det nærmeste bibliotek, unge på ungdomsuddannelser får ikke mulighed for at få nogen hjælp til deres opgaver når de først er kommet herud, og de kan ikke blive inde i storbyerne og benyttes deres tilbud for, hvordan skal de så komme hjem. Buskørsel herude er på et minimum.tænk på de ældre mennesker, der skal have hjælp til deres digitale postkasse, Hvis der SKAL spares, er det så ikke muligt at alle bibliotekerne i kommunen bidrager. De ansvarlige i kommunen bør være interesseret i at Ørsted forbliver en aktiv by, så nye borgere vil bosætte sig. Kommunen bør sørge for at der ikke bliver områder i Norddjurs der bliver mere udkantsdanmark. Merete Merete Hvid Økonomiudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

94 Høringssvar fra Ansatte på Norddjurs Læsecenter. Den besparelse der er sat i spil for Læsecentret vil skære direkte i vores maskinrum. Det maskinrum, hvor vi har muligheden for i praksis at afprøve det sidste nye i forbindelse med at inkludere ordblinde og læsesvage elever. Vi kan afprøve hvilke programmer, it-programmer og måder at gøre tingene på, der fungerer og specielt hvilke og hvad der IKKE fungerer. For os er hold med læsesvage og ordblinde elever et rigtigt og godt sted at afprøve disse muligheder. En konsultativ funktion med besøg ved den enkelte elev i en klasse vil ikke give os den mulighed. Derudover arbejder vi meget med den enkelte elevs selverkendelse af, hvilke problemer et læsehandicap giver i dagligdagen. Vi ser mange ordblinde og læsesvage, der har meldt sig helt ud af undervisningen på trods af at de er normalt begavede. De kan bare ikke læse og så kan de jo ikke noget, hvorfor de melder sig ud. Det kræver meget af den enkelte elev i den proces, og vores erfaring er, at den lykkes bedst i et fremmed miljø med andre, der har de samme vanskeligheder. I forhold til at opkvalificere os lærere på Læsecentret har vi to muligheder. 1. diverse kurser og diplomuddannelser, som jo selvfølgelig giver en teoretisk ballast. 2. at have fingrene i bolledejen, forstået som at have vore egne elever, der skal undervises. Dette giver helt klart rigtig meget i forhold til at kunne rådgive i praksis. En af vore nuværende arbejdsopgaver er ligeledes, at vi skal medvirke til opkvalificering af de enkelte lærere på skolerne i forhold til at kunne inkludere disse elever. Denne opkvalificering sker dels gennem tilbageslusning af de elever, vi har haft på vore hold, dels gennem konsultativ bistand. Med et ændret grundlag for vore muligheder for at erfare, hvad der virker, vil denne opgave blive meget vanskeliggjort og kvaliteten vil helt klart falde. Den forslåede besparelse vil gå ud over vore muligheder for fagligt at være opdateret på, hvad der virker. Den forslåede besparelse vil ligeledes gå ud over inklusionen af ordblinde og læsesvage elever. Lærerne ved Norddjurs Læsecenter Birgitte Bønding, Nina Vilain og Rasmus Mauritzen

95

96 Norddjurs Kommune Grenaa, den 17. september Høringssvar vedr. budget Juniorklubberne Vedr. politikerspørgsmål Lukning af juniorklubber er det oplyst følgende indmeldte primo 2015: Grenaa juniorklub: 55 børn Enggården i Grenaa: 35 børn Ørum juniorklub: 22 børn Fristedet i Auning: 11 børn Ørsted juniorklub: 21 børn UngNorddjurs kan oplyse at antallet af indmeldte pr. 15/ er følgende: Grenaa juniorklub: 70 børn Grenaa Enggården: 48 børn Ørum juniorklub: 16 børn Fristedet i Auning: 16 børn Ørsted juniorklub: 15 børn Det står beskrevet at behovet for juniorklub må forventes at være væsentlig mindre fremover. Hvis man kigge på ovenstående tal er denne forventning pt ikke til stede Klubberne har pr. dags dato 21 flere indmeldte end for et halv år siden! Ligeledes skal der henledes opmærksomhed på at juniorklubber for en del forespørgsler om benyttelse af tilbuddet fra de sidst ankommet flygtninge! Vedr. politikerspørgsmål Udvidelse af åbningstiden i juniorklubberne er udgiften for dette udregnet til kr. Dette tal er ikke et UngNorddjurs kan genkende derimod mener UngNorddjurs at det kan gøres for kr. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand

97 Djurs Lærerforening Danmarks Lærerforening - Kreds 134 Kolind den 17. september 2015 /LB Til Norddjurs Kommune Djurs Lærerforenings høringssvar til budget 2016 Med fokus på kvaliteten i undervisningstilbuddet på skolerne, herunder også konsekvenserne for lærernes arbejdsmiljø, ønsker Djurs Lærerforening at udtale følgende: Vi er klar over, at det bestemt ikke kan være en let opgave at lægge et kommunalt budget, når der pludseligt mellem KL og den ny regering bliver aftalt et omprioriteringsbidrag, som så kraftigt påvirker kommunens budgetovervejelser. Men vi vil alligevel tale for, at besparelser på skoleområdet ikke gennemføres. Folkeskolen i Norddjurs Kommune er i gang med implementeringen af den gennemgribende skolereform og inklusionsreform, som blev vedtaget under den tidligere regering. Dette, kombineret med den omfattende omstrukturering af medarbejdernes arbejdstid, betyder, at der er gang i en særdeles kompleks og omfattende omstrukturering ude på skoler og i børnebyer. Det presser medarbejderne. Og det kan ikke undgå også at have betydning for elevernes skolehverdag. Hvis noget, kalder de store omlægninger nærmere på tilførsel af midler end yderligere besparelser! Kommunalbestyrelsen er sikkert enig i folkeskolereformens mål: At alle elever skal blive så dygtige, som de kan At vi skal mindske betydningen af social baggrund Og at vi skal øge elevernes trivsel De foreslåede besparelser vil betyde, at de opstillede mål bliver endnu vanskeligere at nå, end allerede konstateret efter år ét, for et i forvejen presset personale. Der er fortsat et bekymrende højt sygefravær blandt lærere i Norddjurs Kommune. Et sygefravær, som betyder stort gennemtræk af kortere eller længere vikar-ansættelser. Dette styrker hverken den generelle kvalitet af undervisningstilbuddet til eleverne, eller muligheden for samtlige medarbejdere for at lykkes med opgaven! Der er taget kommunalt initiativ til at sænke sygefraværet, men med de foreslået besparelser vil arbejdsmiljøet komme under yderligere pres. Vi forudser desværre et højere sygefravær såfremt skruerne strammes yderligere. Manglende prisfremskrivning: Igen i år er der ingen prisfremskrivninger. Det giver en besparelse på ca. 10 mio. kr. Djurs Lærerforening Kreds 134 Ebdrupvej Kolind

98 Besparelsen på specialundervisningen: I budget 2015 blev der også indlagt besparelser på specialundervisningen fra 2016 og frem. Derfor bliver besparelsen i budget 2016 større end angivet i borgmesterforslaget. Besparelsen forudsætter, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, falder. Med det øgede inklusionspres vil vi absolut betvivle dette! Vi oplever, at inklusion af specialelever i almindelige klasser er en vanskelig opgave. Det kræver stor faglig viden og en særlig målrettet indsats for såvel de inkluderede elever som overfor klassernes øvrige elever og samtlige forældre, hvis inklusionen skal lykkedes. Denne indsats kræver tid, og TID, indenfor rammen af den fastlagte arbejdstid, er absolut en mangelvare, når man holder den normerede tid op mod den mængde af opgaver, som pt. forventes løst af medarbejderne! Desuden er det ikke sikkert, at det er de elever med størst behov for specialundervisning, der får tilbuddet, da dette fuldstændig afhænger af den enkelte skoles økonomi. Vi anbefaler, at der i stedet tages initiativ til at sikre, at alle elever stilles lige og får det rette skoletilbud. Det er ikke kun medarbejderen på gulvet, der skal holde for med besparelser. Her tænkes på besparelserne på konsulentbistand i skoleforvaltningen. Set fra vores standpunkt, er der netop nu absolut ikke brug for flere nye tiltag på skolerne. Der er brug for ro og tid til fordybelse i de reformer og projekter, som kommunalbestyrelsen i samarbejde med skoleforvaltningen allerede har indført og igangsat. På vegne af Djurs Lærerforening Lisbeth Bøwes Kredsformand 2

99 Lokal Med Udvalg Vej og Park B-sidens høringssvar til Budget 2016 for Vej- og Park. Lokal Med udvalget er glade for, at vi denne gang undgår al snak om udlicitering for vores arbejdsområder. Til gengæld er vi ærgerlige over, hvis vi ikke kan undgå serviceforringelser / besparelser. Vi har tidligere taget vores del og mere til, men er dog bevidste om, at vi sikkert heller ikke denne gang går ramt forbi, men hvis det berører driften i vej- og park, så vil vi gerne selv, være med til at se, om vi på nogen som helst måde kan være kreative for at undgå personale fyringer og minimere vinterfyringer. Vi beder jer også tænke over hele aktiveringsdelen, hvor vi også er en vigtig samarbejdspartner. Desuden er der områder, hvor vi også har private entreprenører ind over, eksempel vis på vinterbekæmpelse og rabatklipning. En besparelse på 1 million til næste år og årene efter på 2 million vil slå hårdt, set i betragtning af, at vi er et forholdsvis lille budgetområde, og at organisationen i forvejen er trimmet. Vi er udmærket klar over, at asfalt eller blomsterbede ikke har den store politiske bevågenhed, da asfalt ikke råber op og blomster bar visner hen. Hvis vi ikke skulle komme med i beslutningsprocessen beder vi om, i politikere fortæller os og borgerne, hvad det er, vi ikke skal lave fremadrettet. Vi kan ikke sige andet end, at vi trods alt ikke håber det slår så hårdt igennem på mandskabssiden, og at vi altid er villige til en dialog. Med venlig hilsen. B-siden Vej- og Park. Ole Andersen Økonomiudvalget Miljø - og teknikudvalget

100 Læsekursus på Vestre Skole Efter at have haft 2 børn på læsekursus på Vestre Skole og set udbyttet heraf, håber jeg ikke at læsekurset bliver nedlagt eller stærkt reduceret. Det har været et rigtig godt forløb, at blive taget ud af klassen og få den professionelle hjælp der er behov for. Det er vigtigt, med en tidlig indsats, så barnet bliver hjulpet på bedste vis. Det giver også barnet styrke, at være sammen med andre børn der har samme vanskeligheder, hvilket ikke altid opnås i den almindelige klasse, hvor man skiller sig ud. Vores ældste dreng gik på læsekursus i 4. klasse og kom herefter tilbage i 5. klasse med de hjælpemidler og støtte der nu gives til ordblinde. Han vendte tilbage til klassen med en masse teknikker, programmer og redskaber til, hvordan han skulle følge den almindelige undervisning. Dette lykkedes og efter år på efterskole for unge med læse- og skrivevanskeligheder er han nu startet på gymnasiet - også med IT rygsækken. Den grundlæggende og koncentrerede indsats der blev gjort på læsekurset har styrket ham til at nå dertil i dag. Vores datter gik også på læsekursus i 4. klasse og har ligeledes fået den optimale hjælp til at mindske problemerne ved at have læsevanskeligheder. Hun klarer sig fint i 7. klasse ved hjælp af IT rygsækken. Denne mulighed som læsekursus giver, at hjælpe børn som har læse-/skrive- /regnevanskeligheder og nogle endda mistet troen på sig selv, er et super tilbud og rigtig godt givet ud i sidste ende. Der kan ved hjælp af en tidlig og kvalificeret indsats reddes/hjælpes rigtig mange børn - det har læsekursus på Vestre Skole bevist gennem mange år. Lotte Vogel Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

101 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening 14. september 2015 Udtalelse til det kommunale budget 2016 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening ønsker at udtale følgende til det fremlagte budgetforslag for Norddjurs Kommune for 2016: Vi finder det meget bekymrende, at Ørsted Bibliotek indskrænkes til udelukkende at være et selvbetjeningsbibliotek. Det kan i høj grad være fornuftigt at indføre selvbetjening i bibliotekerne men ikke udelukkende. Vi finder det helt nødvendigt at fastholde en begrænset almindelig betjent åbningstid, så de borgere, som har behov for hjælp til at låne bøger m.m., stadig kan få den hjælp. Det er i høj grad de ældre borgere, som vil blive ramt hårdt af den foreslåede omlægning. Der er også en del børn, som kommer på biblioteket efter skoletid for at bruge bibliotekets computere. Vi tænker ikke, at de fortsat kan gøre det under den nye ordning uden tilsyn. Det er måske mest dem, som ikke har IT-adgang derhjemme, og som dermed fratages en kompenserende mulighed, så må vi altså konstatere, at det er de svagest stillede, som rammes mest. I øvrigt har de fleste børn brug for hjælp og vejledning til at finde det materiale, der lige netop passer deres interesse og niveau. Det vil således være en alvorlig svækkelse af deres muligheder, hvis ikke der er personlig betjening. Ørsted Bibliotek danner også rammen om mange kulturelle aktiviteter. Det handler både om foredrag, oplæsning, børneteater og meget andet, som biblioteket selv arrangerer, og det handler om et stort udbud af kulturarrangementer, som Folkeuniversitetet står for. Disse arrangementer er velbesøgte, og vi ved fra tilflyttere, at de mange forskelligartede tilbud har været med i deres overvejelser, da de valgte at flytte til Ørsted. Vi har fulgt med i debatten om Udkantsdanmark, og hvor megen fokus der er på nødvendigheden af at styrke disse områder. Derfor undrer det os meget, at dele af en så relativt lille kommune som Norddjurs tænkes yderligere svækket. Det ser ud til, at det udelukkende er Ørsted Bibliotek, der skal holde for i denne besparelsesrunde. Vi mener, at det vil være mere rimeligt at brede besparelsen ud over alle bibliotekerne, så alle afdelingerne får såvel betjente som selvbetjente åbningstider.

102 Vi håber, kommunalbestyrelsen vil tage denne indsigelse alvorligt. Det er en opfordring til at undgå en yderligere skævvridning mellem land og by i vores kommune. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på et par andre forhold, som bidrager til denne skævvridning: 1. Kommunale anlægsarbejder er i de senere år blevet puljet sammen så projekterne er blevet så omfattende, at de skal i EU-udbud. Det betyder, at de kræver et så stort mandskab, at de små håndværksmestre ude i landområderne ikke kan magte opgaverne. Det betyder, at det bliver sværere og sværere for disse mindre firmaer at overleve. Det betyder igen en svækkelse af lokalsamfundene, hvis de ikke længere har disse håndværkere til rådighed. 2. Indkøbsaftaler, som er indgået for at opnå besparelser lyder jo særdeles fornuftige, men lige nu arbejdes der f.eks. på at lave en indkøbsaftale for fødevarer. Det vil fjerne en meget væsentlig handel med dagligvarer fra købmændene ude i lokalsamfundene, og disse forretninger vil dermed blive truet på deres eksistens (flere arbejdsløse færre skattekroner i kommunekassen). Vi er naturligvis opmærksomme på, at nogle af de her nævnte forhold ikke udelukkende reguleres af kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er både landspolitiske og EU regler, som er med i det, men vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at gå videre med indsigelserne imod forhold, som svækker landområderne ikke mindst fordi hele Norddjurs Kommune i den store sammenhæng er et landområde. Det er jo meget klart, at de fleste af de håndværksvirksomheder, der kan klare de store opgaver og de fleste af de leverandører, som kan påtage sig leverancer på de kommunale indkøbsaftaler, er virksomheder, der hører til i de større byer som Århus og Randers. Vi, der bor i Norddjurs Kommune, er derfor i høj grad i samme båd alle sammen, og derfor må vi stå sammen mod den omsiggribende generelle tendens til usynligt og langsomt at kvæle lokalsamfundene. Venlig hilsen Ørsted Borger- og Handelsstandsforening

103 Vedr. forslaget om nedlæggelse af betjeningen på Ørsted Bibliotek Ørsted er kendt som landsbyen, der ikke vil dø. Det har manifesteret sig ved et bredt samarbejde mellem foreninger og interessegrupper i byen med mange synlige resultater, der er kendt ikke bare i lokalområdet, men bredt omkring i landet. Ørsted fremhæves som et godt eksempel på, hvad man selv kan gøre for at skabe og udvikle det gode liv i landsbyerne. Selv kulturministeren har været på banen og fremhævet Ørsted som et skoleeksempel på initiativ og fremsyn. Ørsted Bibliotek er en væsentlig medspiller i dette nye liv i Ørsted og lokalområdet. Biblioteket er det naturlige omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Det være sig de funktioner, der er knyttet til et bibliotek, som at formidle kulturel virksomhed i form af udlån af bøger, film, musik osv., men også at tilbyde kulturelle aktiviteter for alle aldersgrupper. Mange af aktiviteterne arrangeres og afvikles af et dygtigt og inspirerende personale, andre i samarbejde med lokale foreninger, som f. eks. Gigtforeningen og Rougsø Folkeuniversitet. Rougsø Folkeuniversitet har gennem de senere år haft et fremragende samarbejde med biblioteket, dels med egne foredrag, dels med foredrag sammen med biblioteket. Biblioteket er dermed hjemsted for og grundlaget for, at Rougsø Folkeuniversitet kan fungere. Samarbejdet med bibliotekspersonalet er til gensidig inspiration for foredragsvirksomheden, og tilslutningen viser, at der er behov for foredragene i vores område. Vi ser derfor med stor bekymring på forslaget om at nedlægge betjeningen af Ørsted Bibliotek. Et bibliotek uden nogen form for betjening er dysfunktionelt, og vil med tiden nedlægge sig selv. Det vil gå ud over den kulturelle aktivitet i vores del af kommunen, både for almindelige lånere og for deltagere i foredragene. Det vil derfor være en katastrofe for Ørsted og omegnen at afskaffe betjeningen, blot for at opnå en minimal besparelse på et stort kommunalt budget. Vi vil derfor anmode om, at forslaget ikke gennemføres. Som almindelig bruger og For Rougsø Folkeuniversitet Erik Sorth Østerbakken 26 Ørsted

104 Høringssvar vedrørende budget 2016 Afsender Medarbejdersiden Hovedudvalg Den 17.september 2015 Vi finder det positivt at der er øje for tiltag til at øge indtægterne. Det er en stor knast i forslaget at der ikke er afsat midler til prisfremskrivning. Således udhules institutionernes budgetter og forringer mulighederne for at opretholde serviceniveauet. Vi opfordrer til at der afsættes midler den almindelige prisfremskrivning. På seneste HMU møde drøftede vi arbejdsmiljørapporterne fra samtlige områder. På alle områder var medarbejderne presset på tid til opgaven. Derfor har vi svært ved at se hvordan besparelserne ikke får indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø. De arbejdsmiljømæssige konsekvenser er ikke beskrevet i spareforslagene. Spareforslag vil betyde service forringelser, og det er jer politikere der skal fortælle borgene i Norddjurs om forringelserne, inden besparelsen sættes i værk. Som repræsentanter i HMU varetager vi alle medarbejdernes interesser i organisationen. Derfor henleder vi opmærksomheden på høringssvar fra de forskellige område MED. På vegne af Medarbejdersiden i Hovedudvalget Ellen Birthe Christensen Næstformand

105 Forslag vedr. ny tilbygning til UngNorddjurs lokaler på Overbrovej 50a i Ørum Ungdomsskolecenteret i midten af kommunen Baggrund: UngNorddjurs lokaler i Ørum består af en nyere aktivitetsbygning på 400 m 2 fra 1984, samt et tidligere cementstøberi med tilhørende bolig af ældre oprindelse. Aktivitetsbygningen rummer i dag ungdomsskoleklub, juniorklub samt en række ungdomsskolehold og et mindre kontor. Bygningen fungerer perfekt til formålet, og lever op til alle krav i forhold til brandsikkerhed, energi-niveau mv. Det tidligere cementstøberi rummer i dag en række faglokaler til ungdomsskoleundervisning. Bygningerne er desværre i meget dårlig stand, og er indstillet til nedrivning, da de, bogstaveligt talt, er ved at falde fra hinanden. Desuden er der ingen isolering i bygningerne og kloakeringen er ligeledes brudt sammen, så toiletterne kan ikke benyttes. Lokalerne i Ørum bruges til en lang række af tilbud, aktiviteter, hold, arrangementer mv.: Ungdomsskoleklub og juniorklub - Træværksted, musiklokale, lydstudie og videostudie Almen ungdomsskole undervisning og hold - 1. hjælp og knallertkøreskole Møder, kurser og events Aktivitetsniveauet lægger naturligvis stort pres på det nuværende antal lokaler, samtidig med at der er et behov og ønske om at udvide det nuværende aktivitetsniveau. Eftersom det gamle cementstøberi m. tilhørende bolig er indstillet til nedrivning, er det, jf. ovenstående, meget vigtigt, at der tænkes på nye lokalemuligheder, da den eksisterende aktivitets-bygning ikke kan rumme alle aktiviteter der foregår på nuværende tidspunkt. Forslag: En forlængelse af den nuværende aktivitetsbygning i samme bredde - hen over det til den tid nedrevne cementstøberi - på ca. 16 meter vil give en tilbygning på ca. 250 m 2. Hermed vil det nuværende aktivitetsniveau kunne rummes, og ungdomsskolevirksomheden i den midterste del af kommunen vil være fremtidssikret. Erfaringer viser, at man med fordel kan samle ungdomsskolevirksomhed i unge-centre, idet der en tendens til en langt større og stadigt stigende tilslutning til de steder, hvor man har samlet flere aktiviteter og tilbud under samme tag. Samtidig giver unge-centre større frihed til projekter, der forløber over tid, og hvor lokaler vil være okkuperet over en længere periode. Ligeledes giver unge-centre mulighed for, at de unge kan sætte deres eget præg på stedet, og dermed give et større engagement og ejerskab, hvilket er en central del af vores demokratiske indsats. Det vil yderligere bevirke, at området i midten af kommunen får et ungecenter på samme niveau som i Øst og Vest.

106 Forslag til budgetudvidelse ift. åbningstiden i juniorklubberne Baggrund: Norddjurs kommune besluttede i 2014, at juniorklubtilbuddet under skolereformen skal støtte op om elevernes trivsel og læring ud fra de 3 nationale, opstillede mål. Det betyder at juniorklubberne skal arbejde systematisk med følgende emner i hverdagen (jf. kommunalbestyrelses godkendte forslag fra Arbejdsgruppe 6): Alsidig, personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog og andre udtryksformer Sundhed og livsstil Natur og naturfænomener Demokratisk dannelse It, medier og kommunikation. Pr. 1. august 2014 blev den samlende åbningstid i juniorklubberne reduceret med 40 % - fra 25 timer til 15 timer pr. uge. Forslag: En budgetudvidelse på 5 timer/uge pr. klub ift. åbningstid vil kunne styrke arbejdet med skolereformen og den forebyggende og tidlige indsats i Norddjurs kommune. Styrke arbejdet med skolereformen: Mere tid med børnene i klub pr. dag: Fordybelsesaktiviteter over længere tid fagligt og praktisk muliggøres. Det betyder, at den støttende læring inden for en anvendelsesorienteret og legende ramme kan nås, og at juniorklubberne derved får mulighed for at understøtte den fagfaglige læring i skolen på optimal vis. Flere aktiviteter med børnene i klub pr. dag: Flere og mere alsidige aktiviteter i dagligdagen vil betyde, at juniorklubtilbuddet kan ramme bredere og dermed motivere og stimulere flere forskellige evner og færdigheder. Det vil give mulighed og plads til børnenes selvvalgte aktiviteter, og ikke kun obligatoriske aktiviteter. Det betyder også, at den støttende læring får flere strenge at spille på og nemmere ved at leve op til målsætningen vedr. de 7 forskellige emner, der skal arbejdes systematisk med i hverdagen. Det vil særligt have betydning for de sårbare, udsatte og truede børn, der har brug for tid og anderledes læringstilgange. Styrkelse af trivselsarbejdet: I juniorklubregi ligger et stærkt fokus på det enkelte barns trivsel gennem træning i sociale og personlige kompetencer. En styrkelse af det systematiske trivselsarbejde og den tidlige, forebyggende indsats vil medføre en styrkelse af tidlig opsporing, tværfaglig koordinering, forældresamarbejdet, den nødvendige, hurtige og konsekvente handleparathed samt tryg og grundig overgangspraksis mellem de forskellige kommunale tilbud. Styrke arbejdet med den forebyggende og tidlige indsats: Juniorklubberne vil ligeledes kunne varetage det systematiske og strukturerede, pædagogiske arbejde på styrket vis. Der vil bl.a. give bedre tid til det pædagogiske arbejde omkring trivselsskemaer til tidlig opsporing, Børne Udviklings Samtaler, brobygningsarbejde til foreningslivet samt trivselsindsatser på netværksniveau (skole, hjem, familierådgivning, osv.).

107 Forbedring af indeklima. Med - udvalget i Job og virksomhedsservice har følgende bemærkninger til budget Da der gennem flere år har været problemer med indeklimaet i form af luftgener i Administrationsbygningen, Torvet 3, Grenaa anbefaler Med - udvalget, at der i budget 2016 afsættes midler til at afdække og afhjælpe indeklimaet. Luftgenerne påvirker i stigende omfang arbejdsmiljøet i hele bygningen. Alice Krog, Afd.chef Job og virksomhedsservice. Økonomiudvalget Generelt

108

109

110

111 Høringssvar vedr. budget 2016 Drift Pavillonen er et kulturelt samlingspunkt, der sigter mod at blive regionalt spillested, hvor igennem den rytmiske musiks udvikling styrkes. Vi arbejder bl.a. på: At udvikle lokale talenter inden for alle genrer, i samarbejde med andre lokale aktører. At blive udnævnt til Regionalt Spillested pr. 1/ Denne nye status vil betyde et yderligere driftstilskud fra staten i størrelsesordenen 1 mio. kr. årligt i de fire udpegningsår. At gentænke anvendelsen af huset, herunder implementering af Norddjurs Kulturskole, etablering af flere musik-øvelokaler, og etablering af en mindre lokalscene med fokus på talentudvikling. Der opfordres til at understøtte denne udvikling i Pavillonen, både i 2016 og i overslagsårene. Anlæg Det foreslås, at der afsættes et rådighedsbeløb i de kommende budgetår på i alt 12 mio. kr., der gennem en gentænkning af huset anvendes til: Renovering og ombygning af huset, så det fremstår moderne og tidssvarende, og integrerer de tre parter i bygningskomplekset, herunder et åbent fælles administrationsområde Etablering af musikøvelokaler, der tilgodeser behov hos både Kulturskolen og private musikere/talenter Skabelse af et naturligt samlingspunkt i huset med bl.a. en åben scene/lokalscene, og et tilhørende attraktivt cafémiljø, der egner sig til talentoptræden, primært for de prioriterede genrer. Det fælles samlingspunkt er efter bestyrelsens mening afgørende for husets videre udvikling, i tæt samspil med en lang række lokale kulturaktører. Der foreslås endvidere, at der afsættes midler i 2016 til forundersøgelse og projektering. Med venlig hilsen Pavillonens bestyrelse Lars Chalmer Rasmussen Formand Kulturhuset Pavillonen Kærvej Grenaa Tlf

112 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 16. september 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til oplæg til budget for MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til budget 2016 i møde d. 9. september 2015 og bestyrelsen har behandlet det i mailkorrespondance, og udtaler fælles følgende: De overordnede budgetforudsætninger er vanskelige for os at forholde os til, men vi har dog følgende bemærkninger: - Det er nogle meget alvorlige rammebesparelser, som er lagt ind i budgetoplægget. Vi kan ikke vide, hvordan det bliver udmøntet endnu, men det vil blive et meget alvorligt indhug i vore overordnede rammer. - Samtidigt virker det noget provokerende at man afsætter en pulje på 10 mill. til budgetudvidelser, altså nye tiltag, som man vil sætte i værk. Vi skærer i basisydelserne til børnene samtidigt med, at vi formentligt ud fra udviklingspuljen skal ansætte flere konsulenter og vejledere til at styre de nye tiltag. - Det ligger i det tekniske budget, at man vil forsætte med at fremskrive lønbudgetterne men ikke driftsbudgetterne. Det finder vi stærkt bekymrende ikke mindst fordi det efterhånden er mange år vel omkring 10 hvor man på denne måde har indskrænket budgettet hvert år med 1-3 % afhængigt af inflationen. Det er altså samlet en reduktion på anslået 20 %. Det er meget mærkbart, at vi kan købe færre og færre undervisningsmidler, for de er bestemt heller ikke blevet billigere med årene. De har mindst fulgt den generelle prisudvikling. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

113 Til de konkret nævnte områder, som foreslås reduceret har vi følgende bemærkninger: - Specialundervisningsområdet foreslås beskåret voldsomt ud over de allerede vedtagne reduktioner i forhold til Kattegatskolens aftrapning af ekstra ressourcer. Det er umuligt ud fra den foreliggende beskrivelse at gennemskue hvor voldsomt, det bliver, men da baggrunden for forslaget igen er de kommunale nøgletal, så bliver det nødvendigvis alvorligt, da disse tal stadig forekommer uforståeligt høje og man har ikke på noget tidspunkt gjort sig ulejlighed med at analysere dem så grundigt, at man har fundet en forklaring. - En lukning af 10. klasses tilbuddet i vest (Auning) vil helt klart sende en stor del af denne gruppe elever til Randers og ikke til Grenå. Der er geografisk meget længere til Grenå (fra vores område ca. dobbelt så langt), og Randers har herudover mange flere forskellige attraktive muligheder. - Lukningen af læsecenteret i Grenå kan virke fornuftig, hvis ellers de decentrale tilbud kan fastholde den kvalitet, som vi har været vant til. Det kan nok ikke undgås at koste på kvaliteten i tilbuddet til vore læsesvage elever. - De ekstra midler til dagtilbuddene forslås besparet. Disse ekstra midler har givet sprogindsatsen et kraftigt løft, og det vil helt klart have konsekvenser at indskrænke denne indsats. Igen rammer det de svageste af børnene. - Forslaget om indskrænkningen på skolebiblioteksområdet kan kun forundre. Vi troede, at den slags beslutninger var placeret under den enkelte aftaleholders kompetence. En sådan detaljeorienteret overordnet beslutning er et angreb på hele aftalemodellen. - Reduktionen i sundhedsplejen opfatter vi ligeledes som en forringelse af tilbuddet til de svageste elever. Ud over disse bemærkninger til skole- og dagpasningsområdet vil vi ikke undlade at beklage forslaget om at gøre Ørsted Bibliotek helt selvbetjent. Vi har svært ved at forstå, at denne besparelse ikke kan spredes ud over alle bibliotekerne i kommunen, så man kan fastholde et vist serviceniveau også i Ørsted. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

114 Norddjurs Kommune Grenaa, den 16. september Høringssvar vedr. budget Elevmægling UngNorddjurs bestyrelse og MED-udvalg ser med bekymring på, at det vurderes, at elevmæglingsordningen skal ophøre i kommende budget. Dette gøres ud fra følgende betragtninger: Børne og ungdomsudvalget har d. 28/ godkendt forslaget til SSP forebyggelsesplan og SSP læseplan. Deri er beskrevet elevmægling som fast indsats. Indsatsen har både på kort og lang sigt en kriminalitets- og misbrugsforebyggende effekt. Ordningen har kun kørt i ét år. Prøveperioden på de 3 år er derfor endnu ikke udløbet, skønt det vil være naturligt ved den slags indsatser, at de forløber over hele prøveperioden. Erfaringer har vist, at det kan konkluderes, at der for børn, som har indgået i elevmægling, er opnået en øget oplevelse af medbestemmelse, anerkendelse og øget ansvarlighed i håndtering af egne konflikter. Det, der primært opnås ved elevmægling på skolerne, er: o At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. o At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. o Til en vis grad at opøve handlekompetence. o At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. Et ensartet forløb for alle børn i en årgang, der samtidig har en positiv effekt på ovenstående, vil være rigtig svært at gøre bedre og billigere. Al forskning peger på, at reduktioner inden for det præventive område vil medføre flere udgifter i socialt regi. Med andre ord står reduktionen i skærende kontrast til den SSP forebyggelsesplan, der ligger for Norddjurs Kommune. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand

115 Norddjurs Kommune Grenaa, den 16. september Høringssvar vedr. budget Fritidspasordning UngNorddjurs bestyrelse og MED-udvalg ser med stor bekymring på, at der reduceres i bevillingen til Fritidspas i kommende budget. Dette gøres ud fra følgende betragtninger: Fritidspas har gennem hele projektperioden vist sin berettigelse. Her har i alt 409 børn og unge modtaget fritidsvejledning med fritidspas. Heraf har 247 børn været stærkt udsatte. Efter 1 år er 64% af børnene fortsat fritidsaktive, og mange af dem skønnes ikke at ville være kommet i gang uden muligheden for fritidsvejledning med fritidspas. I forhold til integration har Fritidspas også vist sin berettigelse. 77 børn med anden etnisk baggrund end dansk har deltaget i projektet. Blandt disse børn er der efter et år stadig 79 %, der er fastholdt i en aktivitet. Ifølge en undersøgelse udarbejdet i Esbjerg i 2014, Aktiv Fritid, vil der skulle sættes mere omkostningstunge foranstaltninger istedet, hvis Fritidspas ikke fandtes. Med en reduktion af tilbuddet som i forvejen blev barberet helt ind til benet i forankringen vil der ikke kunne uddeles ret mange fritidspas (omkring 20 om året)! Fritidspas med fritidsvejledning i Norddjurs Kommune giver også en kriminalitets- og misbrugsforebyggende effekt. Dette skyldes primært, at fritidslivet kan samle op på de børn og unge, som ikke nødvendigvis trives i skolen og hjemmet, og give dem gode oplevelser, tryghed, et indhold i livet samt styrke deres sociale relationer, hvilket er en nødvendighed for at fravælge risikoadfærd. Ved en reduktion af tilbuddet vil effekten på dette område være begrænset, da der vil være færre børn og unge inde over fremadrettet. Fritidspas er taget godt imod i foreningslivet i Norddjurs kommune. Helt op til 45 foreninger i kommunen har nydt godt af ordningen, og disse foreninger har fået input og er blevet klædt ekstra godt på til at rumme børn og unge i fritidspas. Ved en reduktion af tilbuddet vil der ikke være tid til at samarbejde med foreningslivet. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand MED-udvalget

116 Norddjurs Kommune Grenaa, den 16. september Høringssvar vedr. budget Mængdereguleringer UngNorddjurs bestyrelse og MED-udvalg ser forsat med stor bekymring på, at der reduceres i UngNorddjurs budget i forbindelse med udmøntning af mængdereguleringerne. Dette gøres ud fra følgende betragtninger: Mængdereguleringerne har her i 2015 nået et niveau på ca. 1,0 million, som i budget 2016 vil vokse med ca kr. Herved er der sket en reduktion af budgettet på ca kr. over de sidste 4 år. I forvejen sker der fortløbende indirekte besparelser ved den manglende prisregulering på materiale- og varekøbsdelen af UngNorddjurs budget. UngNorddjurs har effektiviseret og omstruktureret for at imødegå besparelsen hidtil på trods af, at tilslutningen til vores aktiviteter har været uændret eller svagt stigende. Dette er ikke længere muligt, hvorfor UngNorddjurs fremadrettet er nødsaget til at nedlukke dele af vores tilbud, så vi kan imødekomme besparelsen. Der skal gøres opmærksom på, at UngNorddjurs løfter opgaver, som ikke er budgetsat. Disse vil fremadrettet blive nedprioriteret. Et eksempel på en sådan opgave er koordinator for Norddjurs Fælles Elevråd. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand MED-udvalget

117 Arbejdsmarkedsudvalget

118 Ørsted Bibliotek Vedrørende selvbetjening på Ørsted Bibliotek vil det lokale MED-udvalg i Borgerservice og Udbetaling henlede opmærksomheden på Borgerservicefunktionen på Ørsted Bibliotek. Forvaltningen arbejder pt. på et oplæg til politisk behandling vedrørende den fremtidige Borgerservicefunktion på Ørsted Bibliotek. Hvis resultatet bliver, at Borgerservice fremadrettet skal være til stede for personlig betjening på biblioteket i administrationens åbningstid, så har det betydning for bemandingen i Borgerservice, at der i samme tidsrum er biblioteksmedarbejdere til stede vedrørende servicering af borgere med spørgsmål til biblioteket. Lokalt MED-udvalg i Borgerservice og Udbetaling v/tonny Olsen Arbejdsmarkedsudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

119 Tidlig indsats og integration. Høringssvar vedr. forslag til besparelser på budget. 1. I forbindelse med at målgruppens borgere ofte har været på offentlig forsørgelse i en længere periode, samt ofte har komplekse problemer primært af psykisk karakter, vil det være nødvendigt at investere på flere forskellige indsatsområder, for at bringe dem ud i hel eller delvis selvforsørgelse. F.eks Mentor Beskyttet beskæftigelse i en overgangsperiode, f.eks i socioøkonomisk virksomhed. Opdyrkelse af afledte opgaver som kan varetages af personer med problemer i.f.t. At være sammen med andre Nedsat kognitivt niveau Stof eller alkoholproblemer Koncentrations og hukommelsesproblemer Temperaments problemer 2. Bedre brug af interne ressourcer. 3. Udvidet samarbejde med a-kasser, fagforeninger, virksomheder og egen læge. 4. Proaktivitet/ efterspørgsel i.f.t. arbejdsmarkedet efter afledte arbejdsopgaver. 5. Investering i at gøre arbejdspladsen mere attraktiv, således at man forhindrer stor personaleudskiftning. Cornelia, Hanne H. Jannie, Anna-lise

120 Børne- og ungdomsudvalget

121 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 18. september 2015 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. budgetforslag Til Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens- og MED-udvalgets høringssvar vedrørende budgetforslag Bestyrelsen og MED-udvalget har drøftet budgetforslag og har følgende kommentarer: Generelle bemærkninger Bestyrelse og MED-udvalg har tidligere år rost budgetforslaget for at være godt gennemarbejdet og tydeligt. I år oplever vi, at vi har haft en meget kort høringsfrist og samtidig, at materialet er ugennemsigtigt med hensyn til besparelsernes udmøntning. Af høringsmaterialet kan vi læse noget, men der er også meget, vi ikke kan læse, f.eks. hvordan udmøntes besparelsen på specialområdet? Bestyrelse og MED-udvalg oplever det som et demokratisk problematisk, at processen er så kort og ugennemsigtig. Vi oplever det problematisk, at kun SF har sendt ændringsforslag ud sammen med høringsmaterialet. Vi kan altså ikke se andre ændringsforslag, selvom nogle politikere i Økonomiudvalget tager forbehold overfor budgetforslagets indhold, og vi undrer os over, at politikerne få timer før høringsfristen begynder at kommentere på borgmesterens udspil til budget. Hvorfor er det ikke sendt ud umiddelbart efter borgmesterens udsendte materiale? Det virker, som om besparelserne bærer præg af udtræk af et givent øjebliksbillede, og der herudfra er foreslået en besparelse altså ud fra dette øjebliksbillede, ikke ud fra hvad der er budgettet, men ud fra hvad der er brugt på et givent tidspunkt. Der kan ikke ud fra givne øjebliksbilleder drages den konklusion, at det ser ud til, at der er tildelt for meget til dette eller hint område, så der kan vi spare. Der kan være mange gode grunde til, at det på et givet tidspunkt af året kan se ud, som det gør. Aftaleenhederne er underlagt budgetansvar inden for en rammestyring, hvor det inden for budgettet er muligt at bruge mere på en konto, hvis aftaleenheden tilsvarende bruger 1

122 mindre på en anden konto, bare vi overholder rammen. Det er inden for denne aftale, aftaleenhederne arbejder. Vi oplever, at budgetudspillet piller ved præmisserne for denne rammestyring, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved forslaget omkring skolebiblioteksområdet. Det er ikke i orden at pille ved rammestyringens præmisser. Ingen løn- og prisfremskrivning Den manglende prisfremskrivning gør budgettet ugennemsigtig og svarer til en skjult besparelse i Norddjurs Kommune på ca. 10 mio. kr. Hvad betyder dette for Folkeskolen? Folkeskolereformen har medført længere skoledage og flere undervisningslektioner, nye fag og nye materialer til f.eks. understøttende undervisning, udstyr til ekstra aktiviteter pga. motion og bevægelse, begynderengelsk i 1.- og 2. klasse, tysk i 5.- og 6. klasse, madkundskab med et nyt indhold, kreativ design mm. I foråret 2014 blev der tilført skolerne et beløb til implementering af Folkeskolereformen, et beløb som ikke dækkede de ekstraudgifter, skolerne havde og vil få med implementeringen af Folkeskolereformen. Når der ikke sker en prisfremskrivning på driftsbudgettet, bliver det vanskeligere at leve op til intentionerne i Folkeskolereformen. Dette gælder også for dagtilbudsdelen og generelt for alle områder i kommunen. Manglende prisfremskrivning de sidste mange år har medført at aftaleenhedernes købekraft bliver reduceret hvert år. Bestyrelse og MED-udvalg oplever det som et paradoks, at der kun er fuld lønfremskrivning, men ingen prisfremskrivning. Derfor foreslås det, at der på budget 2016 som et minimum afsættes midler til prisfremskrivning på materialeområdet. Besparelser på specialundervisningsområdet Over de seneste år er der blevet sparet meget på specialundervisningsområdet. I budget 2015 blev det besluttet, at der blev afsat ekstra midler til Kattegatskolen: 2015: 5,00 mio. kr. 2016: 3,75 mio. kr. 2017: 2,50 mio. kr. 2018: 1,25 mio. kr. Beløbet fremkom ved en reduktion af midler til specialundervisning på de andre skoler. 2

123 Ligeledes blev det besluttet i budget 2015, at der de efterfølgende år skulle ske yderligere besparelser på specialundervisningsområdet: 2016: 0,5 mio. kr. 2017: 1,5 mio. kr. 2018: 2,5 mio. kr. Dette afstedkommer nogle spørgsmål: Er besparelsen i 2016: 0,875 mio. eller 1,375 mio.(incl. de 0,5 mio., som foreslået sidste år) eller 5,125 mio.? (incl. de 3,75 mio. som er afsat til Kattegatskolen) 2017: 2,975 mio, eller 4,475 mio. (incl. de 1,5 mio., som foreslået sidste år) eller 6,975 mio.? (incl. de 2,5 mio. som er afsat til Kattegatskolen) 2018: 5,075 mio. eller 7,575 mio. (incl. de 2,5 mio., som foreslået sidste år) eller 8,825 mio.? (incl. de 1,25 mio. som er afsat til Kattegatskolen) Som bestyrelse og MED-udvalg er det ikke rimeligt, at vi sidder med en usikkerhed omkring det at læse materialet. Vi frygter, at det er de med fed markerede tal herover og ikke blot det, der fremgår af høringsmaterialet. Forslaget med besparelse på specialområdet er yderligere utydeligt omkring følgende: Gælder besparelsen kun på specialklasserne? Er det kun på almenskolerne? Eller er det på begge områder besparelsen skal udmøntes? Alle børn får ikke lige vilkår i Norddjurs Kommune Når børn tilbydes et specialpædagogisk tilbud, sker det på baggrund af en faglig visitation via PPR. Når rammen reduceres, får det den konsekvens, at nogle af de børn, som i dag visiteres af PPR må få at vide, at de er visiteret, men der er ikke økonomi til, at de starter i et specialpædagogisk tilbud. Det har den konsekvens, at de børn, der visiteres, medens der er økonomi til det, kan blive optaget, medens de børn, som visiteres i løbet/sidst på året ikke kan optages, da puljen er brugt. Det har altså en stor grad af tilfældighed over sig og er ikke fair over for de sidste. Dette er ikke lige vilkår for kommunens borgere. Hvis besparelsen på specialundervisningsområdet afstedkommer en reduktion af de netop udmøntede KORA-midler pr , som skulle være med til at inkludere flere børn i almenundervisningen, så er det en direkte besparelse på almenskoleundervisningen. Det vil betyde, at der vil ske en reduktion af specialvejledere og AKT-personale ude i klasserne. Den enkelte lærer ude i klasserne får dermed langt vanskeligere vilkår for at inkludere støttekrævende børn. 3

124 Af materialet fremgår det, at Norddjurs kommunes udgift til specialundervisning i 2015 pr årig er kr. højere end gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland og ca kr. højere end Norddjurs Kommunes sammenligningskommuner. Derfor foreslås taksten for børn visiteret til specialpædagogiske tilbud reduceret med henholdsvis 2016/17: kr. 2017/18: kr. 2018/19: kr. 2019/20: kr. Besparelsen skal opnås ved at reducere antallet af elever, der visiteres til et specialpædagogisk tilbud og ved at reducere prisen pr. plads i kommunens specialundervisningstilbud. Dette gør det billigere at sende et barn i et specialpædagogisk tilbud for en skole. Det har dog den effekt, at der i det specialpædagogiske tilbud bliver færre ressourcer, og dermed dårligere kvalitet i det specialpædagogiske tilbud, da det vil afstedkomme reduceringer i personalet eller dårligere normering. Vi oplever, at de børn som i dag visiteres til vores specialpædagogiske tilbud er mere krævende, end de var for nogle år siden. En del af de børn, vi i dag modtager i vores specialklasser, blev tidligere visiteret til Djurslandsskolen. Ovennævnte er blot nogle af de spørgsmål høringsmaterialet lægger op til. Der er lagt en besparelsesramme, som vi har svært ved at gennemskue størrelsen af, og vi har svært ved at gennemskue indholdet. Læsecenter Der er lagt op til en besparelse på Norddjurs Kommunes Læsecenter, en halvering ved at fjerne den centrale del med de intensive kursuser. Intensiv og målrettet undervisning, der kickstarter børn med læsevanskeligheder en fundamental forudsætning for videre læring. Et af målene med Læsecenteret har været at være med til at reducere andelen af børn med læse- og skrivevanskeligheder. Dette set i lyset af Folkeskolereformen At alle elever skal blive så dygtige som de kan og andelen af svage elever skal reduceres gør at Læsecenteret har en vigtig funktion, som ikke kun kan klares med rådgivning og vejledning af medarbejderne ude på skolerne. Vi oplever at have gode erfaringer med Læsecenteret og en besparelse her bør kun gennemføres, hvis der foreligger evidens for, at den intensive undervisnings effekt ikke kan dokumenteres. Dagtilbudspulje Det undrer bestyrelse og MED-udvalg, at der foreslås en reduktion på 1,0 mio. på sprogindsatsen i dagtilbudsdelen med virkning fra 2017, når der samtidig er rapporter, der dokumenterer, at tidlig indsats i dagtilbuddet har effekt for børnenes videre indlæring. Vi når lige at komme i gang i 2015 og 16, for så at nedprioritere indsatsen allerede i

125 En øget sprogindsats er et godt fundament for børnenes læsning og er med til at skabe en rød tråd i børnenes læring i børnebyen. En intensiv sprogindsats giver god mening i forhold til Folkeskolereformens intentioner. Ekstra pladser på Børnecenteret Vi undrer os over hvordan en flytning af sundhedsplejens aktiviteter fra Trekanten til ledige lokaler på Åboulevarden kan give en driftsbesparelse på 1,0 mio. kr., når der samtidig etableres nye pladser på Norddjurs Børnecenter. At der foreslås flere pladser må være udtryk for, at der er behov for det. Flere af de børn, der bor på Børnecenteret går i vores specialpædagogiske tilbud, så vores umiddelbare tanke er, at hvis der er behov for at oprette ekstra pladser på Børnecenteret, så afstedkommer dette flere visitationer til specialklasserne. Skoleområdets udviklingspulje Når der skal spares på mange områder på de decentrale enheder, er vi af den opfattelse, at der nødvendigvis også skal spares på forvaltningsniveau - også selvom konsulenterne udfører et stort og værdifuldt arbejde. Anlægspulje Midt i en spare tid oplever vi det positivt, at der også tænkes tanker for at tiltrække nye borgere og unge studerende til Norddjurs kommune. Derfor bakker vi op omkring forslaget om etablering af en skaterbane til de unge mennesker i Grenaa. Vi undrer os dog over logikken i, at pengene findes på besparelser ved fritidspasordningen og elevmæglingen. Therma har netop fået en stor ordre, hvor der skabes arbejde til flere hundrede mennesker over de næste mange år. Vi og Norddjurs kommune har en forventning om, at det giver bosætning i kommunen, og at en del vil bosætte sig på de nye byggegrunde bag ved Hessel, som ligger i Børneby Mølles distrikt. Børneby Mølle er og vil være et attraktivt alternativ til at gå på en stor skole for en del familier, pga. dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og specialtilbud, som er samlet i en overskuelig enhed i lokalområdet. Forældre til børn i Børneby Mølle giver udtryk for, at Børneby Mølle for dem er et bevidst valg, der giver en overskuelig og sammenhængende opvækst. Hold fingrene væk fra vores dejlige Børneby Sådan har bestyrelse og MED-udvalg tidligere skrevet i høringssvar, og det mener vi. MED-udvalg og bestyrelse bakker op om borgmesterens forslag til budget 2016 mht. børnebyerne og den røde tråd i barnets liv. 5

126 Vi har fungeret som børneby siden 2005, og har rigtig meget at byde ind med i forhold til dagplejebørn, vuggestuebørn, børnehavebørn, skolebørn og børn med specielle behov. Vi får mange positive tilkendegivelser fra forældre, som er meget glade for børnebytanken og glade for Børneby Mølle. Dette betyder også, at vi har en aktiv Støtteforening, som gør et stort arbejde til gavn for børn, forældre og personale i Børneby Mølle. Vi har en særdeles velfungerende specialklasserække, hvor børnene er integrerede i almenskolens klasser. Dette skaber samarbejde mellem lærere og pædagoger i almenskolen, specialklasserne, SFO og dagtilbud. Et samarbejde som skaber en høj faglighed hos lærere og pædagoger i hele børnebyen. At mindre enheder har mindre faglighed end store skoler og børnehaver - er vi ikke enige i. Børnebyen ser og følger barnet og forældrene over en lang periode, fra 0 13 år. Det afstedkommer, at der kan ske en hurtig hjælpende- og forebyggende indsats, hvilket på den lange bane er en besparelse for kommunen. I Børneby Møller tør vi godt bryste os af at have en særdeles høj grad af integration af børn fra specialklasserne i almenskolen, ca. 25 % af børnene i specialklasserne er integreret i et eller flere fag i almenskolen. Hvert år udskrives ca. 2 3 børn, der har gået i specialklasserne, fra almenskolen videre til overbygningsskolen. Tal som kan bekræftes af kommunens psykologer. En væsentlig forudsætning for at det fungerer så godt for børnene med specielle behov er de fysiske rammer. Børneby Mølle har gode fysiske rammer med adgang ud i det fri fra klasserne, specialklasserne ligger ikke oppe på 2. sal, og vi har gode udenoms arealer. En anden væsentlig faktor er, at grupperne i specialklasserne er med til alle begivenheder i Børnebyen, og at Børnebyen har en overskuelig størrelse. Det, at vi ikke er en stor enhed, gør det nemmere at integrere specialbørnene i almenskolen. En vigtig dimension når man arbejder med børn og voksne er: Hvordan er de faglige resultater? Hvordan lykkes inklusionen? Spørgsmålet om hvor besparelser skal findes, må ikke bare være af økonomisk art lavet i et regneark uden fornemmelse for, at dette handler om mennesker og indsatsens langsigtede påvirkning på livskvalitet og kommunens økonomi. Vi er af den klare opfattelse, at det specialpædagogiske arbejde, der gøres i specialklasserne, og at inklusionen lykkes så godt, er med til at forebygge meget dyre anbringelser. Børneby Mølle var pioner vedr. etableringen af børnebyer i Norddjurs kommune og viser gode resultater på trods af, at Børneby Mølle ikke har fået de samme midler til etableringen, som de andre børnebyer har fået. 6

127 Bestyrelsen har tidligere sendt ansøgning ind på anlægspuljen på kr., for at få opdateret så helt basale ting som toilet- og soveforhold til børnene i dagtilbudsdelen. Bestyrelsen forventer, at der afsættes kr. til dette på budget Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand På MED-udvalgets vegne Erik Vedelsbo Falk formand Michael Aagaard Laursen næstformand 7

128 Kære politikkere i Norddjurs kommune. Nu må nok være nok!! For år tilbage havde vi også denne kamp, da overbygningen på Rougsøskolen i Ørsted blev lukket og eleverne blev overflyttet til Allingåbroskolen, dog kun for en periode på 4 år. Så havde I kære politikkere besluttet, at nu skulle eleverne lige transporteres lidt længere nemlig til Auning. Trods mange protester blev dette gennemført og efter en hel del ombygningsrod og klasser uden fast klasseværelse begyndte der endelig efter 2 år at falde ro over feltet. Så kom lige lærerstrejken og den nye skolereform og dette skabte rod, kaos, panik og frustrerede elever og lærer. Skolereformen blev en realitet og startede, men hvilken omvæltning både for elever og lærer. På Auning skole skabte det en massiv lærerflugt, hvilket kunne mærkes på eleverne og på skoledagen, hvor der dagligt var masser af vikarer, som gjorde deres bedste for at støtte eleverne. Nu skriver vi så september 2015 og et nyt skoleår er startet op med den nye skolereforms andet år, nu skal det hele til at fungerer og køre på skinner, sidste år var kun en indkøringsperiode. Smæk efter kun 1 månedsskolegang kommer næste lussing fra borgmester Jan Petersen, nu skal bl.a alt støttevejledning, ekstra timelærer og 10. klassecenter nedlækkes på Auning skole, så har vi igen usikkerheden på skolen. Hvornår bliver nok, nok? Vi bor i Ørsted og har været igennem tur til Allingåbroskolen med vores datter for 7 år siden, nu har vi så 2 drenge på Auning skole, de går i henholdsvis 8. kl og 10. kl. Begge drenge har udviklet sig ved skoleskiftet og er blomstret op. Det eneste minus er dog busturen. De tager hjemmefra ved 7.23 tiden, og den yngste er hjemme igen hverdag ved tiden. Den ældste tager afsted ved 7.23 tiden og er hjemme ved tiden ( De fleste dage har han fri kl 13, og venter derefter 1 time på at komme hjem ) Den ældste af drenge valgte 10. klasse i Auning, fordi han var i tvivl om, hvilken retning han vil gå og for at forbedre karakterne, inden fremtiden gælder. Bare på den måned, som er gået siden skolestarten efter sommerferien, er han blomstret op og er nu på vej. Han er modnet utrolig på den måned, og har taget det ansvar på sig som skolen, lærerne og ikke mindst vi, som forældre forventede ham, for at han kan få skabt et godt udgangspunkt for fremtiden. Dette har lærerne i udskolingen på Auning skole haft en stor andel i. Den tiltro og det ansvar de giver eleverne, er med til at udvikle dem og inspirerer dem. Da han skulle træffe valget for fremtiden, valgte han at tage 10. klasse i Auning, dette faldt naturligt for ham, da han jo havde 7., 8. og 9. kl på Auning skolen. På intet tidspunkt lokkede 10. klassecenter i Grenaa ham. Han fravalgte nemlig denne mulighed pga. tiden i bus. Hvis han havde valgt Grenaa, skulle han med bus først fra Ørsted, så skifte i Auning og det samme når han skulle hjem og ofte ville bussen ikke passe, så der ville blive en masse ventetid i Grenaaa eller Auning. Hvis der IKKE havde været muligheden for 10. klasse i Auning, havde vores søn taget 10 klasse i Randers eller skulle have startet på en uddannelse, som han egentligt ikke var sikker på, at det var det han ville.

129 Han ville ALDRIG have taget 10. klasse i Grenaa, og det samme gælder for vores yngste søn, hvis han også vil tage 10. klasse, og 10. klasse nedlægges i Auning, bliver det i Randers denne tages. Det er håbløst, at komme fra denne del af kommunen til Grenaa og derfor vendes næse automatisk mod Randers. Hvis man kigger på billedet over skoleområderne i Norddjurs kommune vil det da være fuldstændigt tåbeligt ikke at tilbyde i 10 klasse i Vest området, det er et område der geografisk er et meget større skoleområde end i Øst. Det kan godt være, at der bor flere i Øst, men når nu færrer søger i 10. klasse må det jo være, fordi f lere søger på efterskole, taget på gymnasiet/ HHx eller er gået gang med en uddannelse. Når man kan se, at der igennemsnit er godt 40 tilmeldt i 10. klassei Auning, og at søgningen mod Grenaa er faldende skal man måske kigge på årsagen i Øst og ikke dræb e en succes i Vest. Som vi ser det, er politikkerne i Norddjurs Kommune i gang med en afvikling af befolkningen og unges muligheder i Vest, i stedet for udvikling Det er også den bemærkning man hører ude i området. Nu er folk så ved at blive noget bekymret for fremtiden for børnene her i vores område, hvilket jo hører op på et tidspunkt for med de skolelukninger i truer med pt affolkes området lige så stille, og folk søger mod Auning og Randers og bosætter sig der Grenaa er jo udkantsområdet for os inde i landet. I går hørte jeg en mor udtale, at deres børn IKKE skal gennem alle de skift, så de er allerede ved at kigge skolemulighederne i Randers. Måske er det på tiden, at politikkerne i Norddjurs kommune bevæger sig ud til lokalbefolkningen og begynder at finde ud af, hvad der sker udenfor rådhusets 4 vægge og finde ud af, at der altså findes unge mennesker også gerne vil have en fremtid, selvom de bor vest for Grenaa og 65 km fra hovedstaden. I behøver ikke kun vise Jer, når I inviteres til større arrangementer, hvor I kan få lidt omtale. I må også gerne komme, som I er, nemlig ganske almindelige mennesker, der viser empati og forståelse for dem, som har valgt Jer ind i kommunalpolitik. Nu er nok, nok lad nu skole området få ro! Med venlig hilsen Heidi og John Jacobsen Tingparken Ørsted

130 Auning skole Jeg er mor til 2 børn på Auning skole og frygter i den grad konsekvenserne af de foreslåede besparelser på Auning skole. Allerede nu mangler der hænder til inklusionsbørnene, så det går udover alle børn og personale. Personalet virker slidte og har meget sygefravær. Flere forældre har løst aktuelle problemer ved at sende deres børn på andre skoler, herunder også private. Hvis en friskole formår at starte op i Auning, vil der være masseflugt fra Auning skole på grund af stigende utilfredshed. Hvis 10. Klasse lukkes på Auning skole, vil de unge der vil gå i 10. ikke søge mod Grenå men mod Randers. Er der så sparet penge? Lad nu Auning skole være, så det arbejde der er i gang med at skabe en god skole kan gennemføres. Ann Bennekou Sørensen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

131 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 18. september 2015 Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Vi er på 10. klasse-center Djursland meget fokuseret på, at et år i 10. klasse er sidste led i processen i forhold til at unge bliver uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. I den forbindelse vil skolebestyrelsen på 10. Klasse-Center Djursland gerne udtrykke bekymring omkring nogle af de besparelser, som ligger i høringsmaterialet. Vi har igennem de seneste år oplevet en stigning i antallet af unge, der af såvel faglige som personlige grunde står med store udfordringer i deres kamp med at blive uddannelsesparate. Set i det lys går vores bekymringer på: Reduktion af specialundervisning. Dette kunne få den konsekvens, at flere unge i årene fremover vil stå med store udfordringer efter endt grundskoleforløb. Store udfordringer, som vil gøre det svært for de unge at se deres plads i uddannelsessystemet - og derved finde motivationen og viljen til fortsat uddannelse. Central Læsecenter. De kraftige nedskæringer på dette område kan skabe store udfordringer for de elever, som i dag har stor gavn af at blive introduceret til og ikke mindst lære at bruge teknikker og digitale hjælpemidler. Vi oplever på 10. Klasse-Center Djursland flere elever i dag, der kommer med den bagrund og derfor kan fokusere på fortsat læring og mulighed for også fagligt at blive uddannelsesparate. Reduktion af fritidspas-ordningen og fjernelse af pulje til elevmægling. Vi oplever, at en del af de unge, der kæmper med at blive uddannelsesparate, har udfordringer på de personlige kompetencer. Vi frygter, at nogle af disse, som kunne have gavn af ovennævnte, vil blive yderligere udfordret med disse besparelser. Som det fremgår af ovenstående, er der ikke tvivl om, at vi i bestyrelsen på 10. Klasse-Center Djursland anser det for meget vigtigt, at unge på Djursland i fremtiden kan vælge 10. klasses tilbud, hvor de kan finde tryghed, de rette udfordringer og ikke mindst motivation og mod til på egen vilje at tage fat og benytte denne sidste chance. For mange af disse unge er et 10. klasseforløb vejen til uddannelsesparathed og vil derfor være det, der skal til, for at de unge efterfølgende kan starte på en ungdomsuddannelse. MED-Udvalget ved 10. Klasse-Center Djursland kan tilslutte sig ovenstående synspunkter. Med venlig hilsen Heine Schultz Peter Albrechtsen Alan Rønde Skolebestyrelsesformand Næstformand MED-udvalget Konstitueret skoleleder Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé DK Grenaa

132 Jeg må på det kraftigste bede jer politikere om at revurdere ang. Lukning af Allingåbroskolen og lukning af 10. klasse på Auning Skole. Når det kommer til prioritering af Norddjurs Kommunes politikere, hersker der ingen tvivl om hvor folk kommer fra, og hvad de helst ser bevaret. Det har længe spekuleret mig, hvorfor vi i Norddjurs Kommune pludselig har råd til at lave samtlige veje, når vi hele tiden skal sparer. Men hvis alle børn skal til og køre i bus for at køre helt ud i bunden af kommune (læs: Grenaa) hvor man faktisk ikke kan komme længere ud. Ja så forstår man da godt at vejene skal være klar, til alle de busser. At lukker Allingåbro skolen, ville ødelægge en kæmpe del af byen. Stille og roligt ville Allingåbro ebbe ud. Det er synd og skam at lukke en by ned, der har potentiale til så mange ting. Vi formår år på år at få besøgende til Motorfestival. Vi er utrolig mange familier der værner om vores foreninger. Vi værner om vores lokale skole, fordi ikke alle børn kan magte kæmpe skoler, med lange transporttider. Der på sigt resultere i, at børnene ikke har tid til vores idrætsforening. Hvad med vores flotte nye børneby som har samlet både vuggestue, børnehave og skole i et? Hvis i nedlægger skolen, har alle de penge været spild. At lukke 10. klasse i Auning, hvor der ikke er fald i antal elever. Hjælper ikke på Grenå 10. Klasse Center, hvor antal elever faktisk er faldende. Enten dropper vores børn 10. klasse selvom de måske ikke var modnet nok, selvom de måske havde brug for 10 klasse. Det resultere blot i at vores børn hopper med begge ben i en ungdoms uddannelse, de slet ikke ønsker. Hvorefter de dropper ud og koster samfundet endnu flere penge. Eller også vælger de Randers. Jeg kan ikke forstille mig, at vores unge har godt af at skifte skole to gange, blot for at de kan få 10. klasse med. I deres unge år hvor de i forvejen har nok, at skulle forholde sig til. Med den lange transporttid har de hverken tid til fritidsinteresser eller fritidsjob. Fritidsjob der lærer vores unge mennesker utrolig meget, om ansvar og at tjene sine penge selv. Værdier der på sigt skaber et rigt samfund. Jeg er udmærket klar over der skal spares, men på vores fremtid? På vores børns trivsel? Er det virkelig det bedste i kan komme op med? I alt det lukning er der overhovedet ikke tænkt på vores børn, deres trivsel, deres resultater. Der er kun tænkt på at alt i Norddjurs Kommune skal forgå i Grenaa. Hvis i lukker alt ned i vest Norddjurs så ender det bare med at Norddjurs Kommune mister en stor del af deres borgere. Borger der bidrager til at ligge penge i Kommunen.

133 Børneby Glesborg D. 16. september 2015 Høringssvar vedr. budget Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Norddjurs Kommunes budget for 2016 og overslagsårene. Bestyrelsen og MED-udvalget i Børneby Glesborg har i år oplevet hele processen omkring budget 2016, som værende meget hektisk dels pga. den meget korte høringsperiode og dels pga., at flere af de foreslåede besparelser kun er beskrevet i overordnede vendinger f.eks. vedr. besparelsen på specialundervisning. Herudover er det meget vanskeligt, at forholde sig til et budgetforslag, hvori der indgår en ikke specificeret besparelsespulje på kr. indenfor driftsområdet samt en ikke specificeret udvidelsespulje på kr. Bestyrelsen og MED-udvalget i Børneby Glesborg indstiller til, at nedenstående foreslåede besparelser købes tilbage /finansieres af den uspecificerede udvidelsespulje. BM301 Reduktion - specialundervisning. Det fremgår desværre ikke klart af budgetforslaget, hvordan politikerne forestiller sig, at denne besparelse skal udmøntes i praksis. Men man kan have en formodning om, at det måske skyldes, at man endnu ikke er kommet dertil i overvejelserne, og dermed heller ikke har gennemtænkt de fatale konsekvenser en sådan beslutning vil få ikke kun for det enkelte barn med specialundervisningsbehov men også for hele almenområdet. Hvis man vælger endnu engang at spare på specialundervisningen, vil det på Glesborg Skole betyde: at vores inklusionsfremmende lokale tiltag Inklusionsgruppen muligvis ikke kan fortsætte. Her er pt. tilknyttet 5 elever, som alle på forskellig vis og i forskelligt omfang har behov for at lære forskellige strategier i en mindre kontekst for på sigt at kunne indgå i større grad i almenundervisningen og samtidig undgå visitation til et eksternt specialundervisningstilbud. at der vil blive flere elever med særlige behov i almenklasserne, som læreren i endnu højere grad kommer til at stå alene med. at vi måske bliver tvunget til at henvise flere elever til eksterne specialundervisningstilbud, fordi vi simpelthen ikke har ressourcer til at inkludere disse elever lokalt.

134 BM303 Central Læsecenter. Det er med meget stor bekymring og undren, at vi noterer os dette besparelsesforslag. Via det centrale Læsecenter er det netop lykkedes os i Norddjurs Kommune, at samle ekspertviden indenfor læsning, som kommer alle skoler og elever med behov herfor til gode. Hvis man lukker den centrale del af Læsecentrets indsatser, vil det medføre: at de mange elever, som får et ekstra læseløft, netop fordi de også opholder sig fysisk på Læsecentret og dermed ikke skal forholde sig til andet end at blive dygtigere til at læse, - så ikke bliver så dygtige, som de kunne blive. at vores særlige fokus på at højne elevernes faglige niveau i Norddjurs Kommune i bl.a. dansk, får sværere vilkår. BM304 Dagtilbudspulje udløber. Det er vores oplevelse, at det ekstra fokus på at gøre alle børn og elever i Norddjurs Kommune så dygtige som muligt, hænger rigtig godt sammen med, at der afsættes ekstra midler til dagtilbuddene målrettet en særlig sprogindsats. Hvis man fjerner denne dagtilbudspulje, vil der blive mindre tid til arbejdet med den særlige sprogindsats i de enkelte dagtilbud, hvilket igen vil medføre, at den positive udvikling, vi ser ift. børnenes sproglige udvikling, sandsynligvis ikke vil fortsætte, ligesom vi sandsynligvis heller ikke vil nå at se en blivende positiv effekt ift. elevernes læring i skolen og resultaterne i de nationale tests. BM307 Skolebiblioteksområdet. Det er med meget stor undren, at vi noterer os dette besparelsesforslag. Indtil nu har aftaleholderne, i samarbejde med det lokale MED-udvalg og bestyrelsen, haft ret og pligt til at lægge et budget indenfor de økonomiske rammer, som den enkelte aftaleenhed er blevet tildelt. At gennemføre besparelser på den foreslåede måde havde vi godt nok ikke lige set komme. Gad vide hvilket område man fra centralt hold næste gang vil undersøge skolernes økonomiske og pædagogiske prioriteter indenfor for herefter at gennemføre besparelser overfor de skoler, som efter lokale forhold har vurderet, at der i den bestemte periode har været brug for en særlig økonomisk og pædagogisk indsats indenfor lige netop dette område. Manglende prisfremskrivning. Den lidt mere skjulte besparelse der ligger i, at man endnu engang vælger ikke at prisfremskrive driftsbudgetterne, rammer ligeledes institutionerne hårdt. Da denne besparelse er foretaget ganske automatisk gennem de sidste mange år, er det efterhånden blevet en meget mærkbar reduktion og vi kan således år for år købe færre og færre undervisningsmidler. BM308, BM309 og BM310. Vi tager disse besparelsesforslag til efterretning, når den økonomiske situation er, som den er i Norddjurs Kommune. Dog kan vi ikke undlade at gøre opmærksom på, hvor mange timer medlemmer af MED-udvalg og bestyrelser tilsammen har brugt i forbindelse med udarbejdelse af diverse høringssvar indenfor lige netop disse områder. Det er pokkers ærgerligt at bruge så megen energi og kommunale lønkroner på at iværksætte nye eller anderledes tiltag, for så efterfølgende bare at spare det hele væk igen. Mads Nikolajsens forslag om opnormering i daginstitutioner. Mads Nikolajsen har fuldstændig ret i, at der er stor brug for opnormering i Norddjurs Kommunes daginstitutioner. Lad os give et eksempel: Da børneby-strukturen blev indført i

135 Norddjurs Kommune, var et af argumenterne, at der skulle være færre ledere (til gengæld skulle de være ledere på fuldtid) og disse ledertimer skulle veksles til flere varme hænder til børn. Situationen er lige pt., at vores leder for de 2 daginstitutioner + dagplejerne, ved siden af sine ledelsesopgaver, indgår i det faste arbejdsskema i vuggestuen med ca. 10 ugentlige timer for, at børnehavens arbejdsplan bare hænger nogenlunde sammen. Der er med andre ord meget hårdt brug for opnormeringer i dagtilbuddene. Det er vores oplevelse, at det både er en nødvendig og en god investering som vil komme såvel børnene som Norddjurs Kommune til gode på den lange bane. Forslag vedr. merindskrivningspuljen i daginstitutionerne. MED-udvalget og bestyrelsen opfordrer endvidere til, at man genovervejer problematikken vedr. tildeling af merindskrivningspuljen. Da det kun er selve merindskrivningspuljen som er konstant, ændres beløbet pr. merindskrivningspoint mange gange i løbet af året alt efter, hvor mange merindskrivningspoints der er i alt i kommunen. For de børnehaver, heriblandt Glesborg Børnehave, som får en forholdsvis stor procentdel af lønkronerne tildelt via merindskrivningspuljen, har det ret store konsekvenser, når dette beløb mindskes. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg Gitte Zacher Sørensen Næstformand i MED-udvalget

136 kan det virkelig passe?? Kan det virkelig være rigtig, at I tror, at ved at lukke 10. Klasse i Auning vil der automatisk komme flere til Grenaa? Alle vil søge mod Randers i sidste ende, og det er jo heller ikke det I ønsker. Jeg har selv gået på 10. Klasse i Auning, og det resulterede I at jeg kom ud med 12 taller i engelsk og tysk, og 10 i dansk, hvilket er mellem 2-3 karakterer højere end i 9. Klasse. Jeg synes, at det er så dumt, at I vælger at spare på dette område. Der er så mange, som er trætte af forslaget, og jeg håber virkelig, at I trækker det I jer igen. Jeg ville gerne på IB ude i Grenaa da jeg blev færdig med 10 her i sommers. Men jeg skulle sidde i bus 1 time og 30 minutter hver vej... Det resulterede I at jeg først var hjemme 18:30 hver dag, fordi busturen var så dødsyg. Det burde man ikke byde nogle som helst, og da slet ikke børn, som ikke kan lide at køre i bus. I 10. Klasse i Auning havde vi et enormt godt sammenhold, og vi var på så mange hyggelige ture, som jeg VED at Grenaa ikke var på. Vi havde nogle stykker fra klassen, som flygtede fra Grenaa og kom ud til os, fordi undervisningen var intet værd derude. Der var ingen udfordring. Lærerne var ligeglade. Jeg håber virkelig, at dette bliver taget seriøst, så alle kan blive glade. Først sender I alle skoler i omegnen til Auning, og nu vil I nedlægge muligheden for, at alle de unge, som går på skolen, skal rejse endnu længere for at få en 10. Klasse??? Hvor smart synes I egentlig selv det er?? I tænker på pengene, og ikke på dem, som det rent faktisk går ud over. Den eneste måde I ville kunne se, at det er det værste I hidtil er kommet op med, er da at I skulle prøve det selv. Det er nok de færreste af jer, som står op klokken 05:30 om morgenen, for at nå en bus klokken 07:00, for først at skulle møde i skole klokken 08:35, være der til klokken 16:00, for at sidde i bus til klokken 17:30, også kan begynde at lave lektier, og tænke på at "slappe af" inden man kan starte forfra. Hvad med de elever, som møder trætte og udmattede i skole? Lad være med at tænk, at de bare kan gå tidligere i seng. Det er simpelthen for inkompetent. Jeg håber I alle overvejer en ekstra gang, hvor åndssvag jeres forslag er, og jeg håber der er nogen derude, som læser dette, og vil tage hånd om sagen, på sådan måde at alle unge i Auning ikke skal rejse den enormt lange rejse, også skal de endda selv betale for et buskort... Hvad er meningen?? Camilla Damsgaard Jensen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

137 Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar fra Auning Skoles MED-udvalg vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Sdr. Fælledvej Auning Tlf / Budget 2016 konsekvenserne af de forslåede besparelser som planlægges vedtaget i Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse d. 7. oktober 2015: MED-udvalget på Auning Skole er med baggrund i de planlagte besparelser nødt til at gøre politikere, forældre og lokalbefolkning opmærksom på, hvad der er ved at ske på folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune. MED-udvalget på Auning Skole finder processen med Budget 2016 besparelser m.m. kritisabel på den måde, at høringsfristen er så kort, at bestyrelser og MED-udvalg har svært ved at nå at sætte sig ind i de faktiske forhold. Det skal derudover bemærkes, at de foreslåede besparelser er så utydelige for den almindelige borger, at man kan tvivle på, at de politikere, der skal træffe beslutningerne egentlig er klar over, hvad der er på spil. Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde: At det bliver endnu sværere at visitere børn med særlige behov til en specialklasse. At ressourcerne til at inkludere børn med særlige behov i almen klasserne vil blive beskåret kraftigt, så der på Auning Skole ikke længere vil være tilstrækkelig økonomi til at have inklusionsvejledere, AKT-vejledere og støttepersoner, som kan understøtte den daglige indsats i almen klasserne. At lærerne vil få flere støttekrævende børn ind i klasserne, og de vil komme til at stå mere alene med den store og krævende inklusionsopgave, der er på Auning Skole. At besparelserne måske vil ramme så hårdt, at vi fremadrettet ender med at være nødsaget til at visitere elever til mere vidtgående tilbud (f.eks. Djurslandsskolen), og det vil hverken være en billigere løsning totalt eller i tråd med den kommunale politik om inklusion!

138 Der er også lagt op til, at de store skoler herunder Auning Skole skal beskæres betydeligt på skolebiblioteksområdet, og det vil betyde: At Auning Skole må reducere kraftigt på skolens Pædagogiske Læringscenter (PLC) Auning Skole er ellers inden for det seneste år blevet anerkendt for at have udviklet en eksemplarisk model for fremtidens pædagogiske læringscenter, hvor læringsaktiviteter, læringsmaterialer og læringsindsatser m.m. koordineres og professionaliseres af en kompetent læringsvejleder. At Auning Skole ikke længere vil kunne tilbyde elever/klasser betjening og vejledning på skolebiblioteket. At lærerne ikke længere kan søge professionel faglig vejledning hos en læringsvejleder, der har den nyeste viden om materialer, læringsaktiviteter og læringsforløb til gavn for elever på alle årgange. Der er i forslaget til besparelser også lagt op til en lukning af 10. klasse på Auning Skole og det vil betyde: At elever i den vestlige del af Norddjurs Kommune reelt set ikke har et 10. klassestilbud som nu. Eleverne fra Auning, Allingåbro, Vivild, Ørsted og hele oplandet omkring disse byer skal fremover tage den lange tur enten til Grenå eller Randers, hvis de vil gå i 10. klasse. Det vil for nogle elever betyde en meget lang transporttid, og det vil sikkert få en del elever til at droppe 10. klasse som det kvalificerende og personlighedsudviklende skoleår, der for mange medvirker til, at de klarer sig bedre, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Auning Skole har gennem flere år haft to 10. klasser (ca. 40 elever), og selvom der til skoleåret 2015/2016 var konkurrence fra 10. klasse EUD, så var søgningen til Auning Skole den samme det fortæller en tydelig historie om, at 10. klasse i Auning har sin eksistensberettigelse. Der er konstant et antal elever, der søger til 10. klasse i Auning, fordi det imødekommer det behov som elever i den vestlige del af Norddjurs Kommune har. Auning Skole ikke oplevet den samme nedgang i antallet af elever, som man til dette skoleår har oplevet på 10. klassescentret i Grenå. Tværtimod er elevsøgningen til 10. klasse i Auning konstant. Hvis man tror, at man ved at lukke 10. klasse på Auning Skole kan fylde 10. klassescentret i Grenå op igen, så tager man alvorligt fejl! Den gruppe af elever, som vælger 10. klasse i Auning vil med andre ord ikke automatisk flytte til Grenå. Det politiske mål med denne besparelse er tydeligvis også, at eleverne ved ikke at have dette tilbud er nødsaget til at vælge noget andet, som ikke belaster kommunens

139 økonomi og dette andet kan for en stor del af disse elever være forbundet med usikkerhed og risiko fordi at de tvinges ud på uddannelsesmæssigt dybt vand. Flere uafklarede elever vil dermed føle sig tvunget til at påbegynde en ungdomsuddannelse tidligere, end de havde tænkt sig. Det kan for nogle gøre opstarten på en ungdomsuddannelse til et vanskeligt projekt, hvor der er risiko for at droppe ud. Dette vil for nogle unge mennesker resultere i nederlag og personlig krise. Der vil så efterfølgende være et kommunalt behov for at samle disse unge mennesker op igen og hjælpe dem i gang med forskellige aktiverings- eller uddannelsesopkvalificerende aktiviteter. Sagt med andre ord så skal der ikke ret mange fejlslagne unge mennesker og udgifter i den forbindelse til at opveje det relativt lave beløb, som kommunen sparer ved lukning af 10. klasse. Det forventes i beregningerne, at kommunen i 2016 vil spare kr ,- og i årene derefter vil spare kr ,- på en lukning af 10. klasse i Auning. Det er et relativt lille beløb, der hurtigt kan overhales af udgifter til at samle unge mennesker op, når de er droppet ud af en ungdomsuddannelse på grund af manglende modenhed eller parathed. Der er med borgmesterens forslag til besparelser på skoleområdet lagt op til store generelle besparelser på den økonomiske ramme, som Auning Skole har til at lave skole for. Det vil medføre, at Auning Skole fremover kun vil have ressourcer til at sætte én lærer på hver klasse, og at der derudover vil blive skåret kraftigt ned på ressourcepersoner, vejledere m.m. altså den gruppe af medarbejdere som i det daglige vejleder og medvirker til kvalificering af den indsats, der foregår ude i klasserne - og det vil betyde: At Auning Skole vil fremover have færre ressourcer til at gennemføre de store og ambitiøse projekter, der nationalt og lokalt kræves af skolen her kan nævnes: Den fortsatte implementering af Folkeskolereformen med alle de nye tiltag, der følger med den ambitiøse plan for fremtidens folkeskole. Kompetenceudvikling og implementering af Synlig Læring / målstyret undervisning der skal medvirke til, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Indsatsen i forhold til at forbedre elevernes faglige standpunkter herunder arbejde mere kvalificeret med de Nationale Tests og andre tests og vurderinger, som med den

140 rette opfølgning kan give lærerne ny viden og dermed flere handlemuligheder i forhold til den enkelte elevs læring. Denne viden genereres og udvikles i høj grad i samarbejde med de faglige vejledere, læringsvejleder m.fl. altså den gruppe af medarbejdere som besparelserne vil tvinge skolen til at skære kraftigt ned på! Vi er som skole gennem en årrække blevet "pålagt at uddanne resourcepersoner - læsevejleder, matematikvejleder, sprogvejleder, naturfagsvejleder, medievejleder osv. Nu risikerer vi, at vi er nødt til at spare dem væk, inden vi når at høste de faglige frugter af den ret store investering, hvis læringscenteret bliver kraftigt beskåret. Det er en underlig zigzag-kurs og spild af mange gode ressourcer. På Auning Skole arbejdes der i øjeblikket på at skabe stabilitet i medarbejdergruppen efter en meget turbulent tid med lærerflugt og stort sygefravær i medarbejdergruppen. Det siger sig selv, at hvis der skæres betydeligt i medarbejderstaben som følge af de foreslåede besparelser, så vil det ikke ligefrem bidrage til den positive udvikling, som Auning Skole i øjeblikket kæmper sig til. Med færre lærere/pædagoger til at klare den samlede opgave, vil presset på den enkelte medarbejder blive større og risikoen for et endnu mere presset arbejdsmiljø vil være betydelig. Det kan medføre sygefravær, lærerskift og en ustabil skolehverdag for elever, klasser og årgange ikke lige det som hverken elever, forældre eller skolen ønsker for den fremtidige udvikling! Der er lagt op til en besparelse på Norddjurs Kommunes Læsecenter ja, faktisk en halvering af denne indsats og det vil betyde: At den indsats der er påkrævet overfor elever med læse-skrive-vanskeligheder vil blive reduceret, og der vil med så kraftige nedskæringer på dette område forsvinde vigtige og nødvendige kompetencer. Det vil betyde et farvel til dygtige medarbejdere, der lige nu medvirker til at alle skoler i Norddjurs Kommune kan give elever med særlige behov på læseområdet håb om en positiv udvikling. Set i forhold til de mange overordnede målsætninger om at gøre alle elever dygtige og uddannelsesparate, så er denne nedskæring en alvorlig forringelse. Afsluttende kommentarer fra MED-udvalget på Auning Skole: MED-udvalget på Auning Skole vil afslutningsvis råbe politikere, forældre og borgere i Norddjurs Kommune op og sige det så tydeligt, at alle kan forstå det, at de planlagte besparelser på skoleområdet vil medføre betydelige serviceforringelser på skoleområdet. Vi oplever budgetoplægget som værende temmelig langt fra de visioner og ambitioner, der udtrykkes politisk fra Børne- og Ungeområdet.

141 Tidlig indsats, inklusion, mere og bedre læring i skolerne, styrkelse af faglige vejledere på skolerne der er ikke meget i budgettet, der trækker den vej tværtimod vil besparelserne direkte forhindre opfyldelsen af ambitionerne. MED-udvalget, Auning Skole Anita Gammelgaard Pedersen Næstformand, MED-udvalget

142 HØRINGSSVAR TIL BM401 i budgetudkast (vedr. Ørsted Bibliotek): Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! I Ørsted er vi så heldige at have et ualmindeligt velfungerende bibliotek! Bibliotekets virke er udadvendt og aktivt, og det kan vi takke et meget fagligt kompetent og imødekommende personale for. Her henvender borgerne sig, når de har brug for assistance. Det være sig bogudvalg, læserådgivning, mødelokaler, børn og voksne med læsevanskeligheder, social kontakt, kulturelle arrangementer, strikkecafé, foredrag, ferieaktiviteter for børn, IT-assistance i forhold til det offentlige, oprettelse af personlige e-bokse osv. osv. Personalet på Ørsted Bibliotek løser altså mange samfundsmæssige opgaver og dermed mange af hverdagens problemer i Ørsted og opland - og er på det nærmeste blevet en uundværlig kulturinstitution. Biblioteket kan sammenlignes med både at være det forsamlingshus, som Ørsted ellers ikke har, og det kan sammenlignes med at være et decideret kulturhus! Størrelsesmæssigt ikke som Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, men for os i Ørsted er biblioteket i hvert fald lige så vigtigt som et kulturhus. Nu ønsker borgmesteren at fjerne hele bemandingen på Ørsted Bibliotek i ét snuptag i budgetforslaget for Det vil være ganske katastrofalt for bylivet. Det sociale liv i Ørsted er de senere år styrket markant ved tilblivelsen af Ørsted Kro, der er opstået alene ved frivillige kræfter. Også her har et levende Ørsted Bibliotek bidraget til at fastholde og udvikle det sociale liv i byen gennem et rigtig godt samarbejde. Biblioteket er et kolossalt aktiv, der er med til at tilgodese alle aldersklasser. Også for mange af byens børn og unge vil det være ulykkeligt at fjerne bemandingen! Børnene og de unge oplever netop det åbne og bemandede bibliotek som et fristed, hvor de kan socialisere sig, samt finde ro, fordybelse og viden tillige med sjove og spændende aktiviteter. Desværre er det meget nærliggende at tro, at hvis bemandingen på Ørsted Bibliotek spares helt væk fra 2016, så er næste skridt utvivlsomt en decideret nedlæggelse af biblioteket. Og sådan noget kan pludselig gå stærkt! I Norddjurs kommune er der i forvejen langt til alting. Fra hele den nordvestlige del af kommunen vil der blive MEGET længere til nærmeste bibliotek, hvis Ørsted nedlægges! Vi foreslår, at forslaget om at spare hele bemandingen væk på Ørsted Bibliotek trækkes tilbage. Det drejer sig i budgetforslag om en besparelse på det første år og de efterfølgende år. Disse beløb MÅ kunne findes andet sted over fire år. Om ikke andet kan man finde pengene ved at behandle alle biblioteker i kommunen ens og ikke kun ramme ét af dem! Spar LIDT bemanding på alle fem biblioteker i stedet for AL bemanding på det ene! Ingen af kommunens øvrige fire biblioteker - Auning, Ørum, Anholt eller Grenaa skal bidrage med besparelser overhovedet i det foreliggende budgetforslag... Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! Venlig hilsen Lillian Jensen, Østerbakken 40, Ørsted samt nedenstående 39 borgere:

143

144

145

146 17/9/2015 Høringsvar til budgetforslag De forslåede besparelser på special undervisningen, er jeg i den grad imod! I gør det endnu sværere at visitere børn med behov for det til specialklasse. I vil desuden spare på støtte til børn i behov, i de alm. Klasser! Lærerne vil få flere støttekrævende børn i klasserne. Det er et rent selvmål og i gør livet surt for rigtig mange børn. Samt alle omkring dem, Lærere og forældre i første omgang. Hvorfor ikke forbygge i stedet? Det ender med at det bliver meget dyrere i sidste ende. De unge ender med at skulle have mere hjælp! De vil gå ned i flæng med stress, angst og div. psykiske diagnoser. Oveni vil I få forældre og lærere der vil blive presset, stresset og evt. få en depression, Og til sidst ender på overførselsindkomst. Hvor er det så lige der er sparet? Jeg ser hele denne spare-øvelse (som det jo er, ikke?) som et fallit. Hvor er visionen? Vores børn er det råstof der former fremtidens drømme for kommende generationer, Specielt i en udkantskommune. Hvad vil det nytte hvis ungerne flytter fra kommunen med den værste folkeskole, lige så snart de tror de kan flyve men reelt har stækkede vinger? Mvh. Fra en mor som selv har en datter i special klasse. Winnie Åkesson, Østergade 55a, 8963 Auning

147 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 17. september 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Forslag til budget Fællesbestyrelsen og MED-udvalget for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi anerkender, at det er en stor opgave at sætte et budget for 2016 sammen. Der er væsentlige udfordringer på udgiftssiden. Imidlertid er det meget vanskeligt at finde en sammenhæng mellem de forskellige gode indsatser, der er sat i værk på skole- og dagtilbudsområdet og flere af besparelsesforslagene. Der er f.eks. opsat mål og iværksat indsatser for sprog- og læsevejledning med henblik på at forbedre læseniveauet for vores elever. Der er fremskridt i kommunen, men der er fortsat plads til forbedringer, og via skolereformen er vi forpligtet til, at vores elever bliver så dygtige, de kan. Vi måles på resultaterne. Af hensyn til eleverne er det et skridt tilbage at reducere resursen til specialundervisning og til læsecentret på skoleområdet og til sprogindsatsen i kommunens dagtilbud. Reduktion specialundervisning: Vi anerkender differencen i udregningen mellem Norddjurs Kommunes udgift til specialundervisning og andre sammenlignelige kommuner. Samtidig kan der stilles en masse spørgsmål til selve udregningen, da den ikke umiddelbart er tilgængelig. Er selve udregningen foretaget efter de samme kriterier? Hvilken kvalitet ligger der i specialundervisningen i vores sammenligningskommuner? Hvilke resultater opnår Norddjurs i forhold til de sammenlignelige kommuner? Antallet af elever, der modtager specialundervisning, skal reduceres. Betyder det, at der i de nuværende visitationer tages for mange hensyn til eleverne, eller betyder det, at almenklassernes lærere skal være dygtigere? Prisen pr. specialundervisningsplads skal reduceres. Vil det mindske kvaliteten i indholdet, eller hvordan skal det finde sted? Elever visiteres til specialtilbud. Det foregår på baggrund af undersøgelser og vurderinger foretaget af kompetente fagpersoner. Specialtilbuddenes kompetencer er netop placeret i specialtilbuddene, og vi kan ikke forvente, at opgaven kan løses på distriktsskolen. Det betyder, at vi kan være nødt til at anvende almenmidler for at give specialeleverne det nødvendige tilbud, hvorved besparelsen rammer almenskolen. For at undgå negative konsekvenser for såvel specialelever som elever i almenskolen stiller det store krav til en god udmøntning af den foreslåede besparelse. Halvering af det centrale læsecenter: Det foreslås, at den centrale del af læsecentret lukkes, mens de decentrale læsecentre består i deres nuværende form. Med tanke på, hvor afgørende betydning læsning er for indlæring, så kan vi ikke tilslutte os dette forslag. Det vil få stor, negativ indflydelse på lærernes mulighed for sparring og kompetenceudvikling indenfor læse-segmentet. Muligheden for at kollegial sparring, inspiration og refleksion med spidskompetente kolleger i læsecentret, mhp. at videreudvikle Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

148 Allingåbro Børneby den didaktiske tilgang i undervisningen, amputeres. Det kan øge risikoen for fastlåst og stigmatiseret tilgang til læsevejledning/undervisning i klasserne. Med besparelsen risikerer vi at miste hårdt tilkæmpede spidskompetencer på området. Dagtilbudspulje Det foreslås, at den nuværende dagtilbudspulje til en særlig sprogindsats i vores dagtilbud fjernes fra Dette forekommer uforståeligt, da sprogindsatsen giver god mening i sammenhæng med den førskoleindsats, der skal være med til bl.a. at løfte læringsniveauet for vores børn. Lukning af 10. klassecenter på Auning skole: En lukning af 10. klasse på Auning skole vil reelt fratage elever i den vestlige del af kommunen muligheden for at vælge 10. klasse til. Elever som netop kan have både fagligt og socialt behov for netop et sidste år i folkeskolen mhp. at øge deres parathed til et uddannelsesforløb. Og det er netop konsekvensen i elevhøjde vi opponerer mod. Auning Skole har formået at levere et tilbud, som er attraktivt for vores unge. Det bør fastholdes. Prisfremskrivning: Vi vil igen i år pege på den skjulte besparelse, der er følgen af, at resursen til materialer, varer, vand, varme og el er fastfrosset, idet der ikke finder en prisfremskrivning sted. Den manglende prisfremskrivning er en gentagelse af de sidste mange år, hvilket naturligvis medfører en udhuling af budgettet. Men hvor skal pengene komme fra, hvis vi ikke vil spare? I budgetforslaget nævnes, at der oprindeligt er afsat en pulje på 10 mio. kr. til budgetudvidelser. Vi anbefaler, at disse penge bruges på at undgå besparelser på kerneområder i stedet for at afsætte dem til ikke nærmere definerede områder. Norddjurs Kommune har særdeles mange og spændende udviklingsområder på skole- og dagtilbudsområdet. Imidlertid er økonomien angiveligt nu sådan, at der ikke er råd dertil. Derfor anbefaler vi, at energien og økonomien bruges på at styrke kerneområderne frem for at igangsætte nye initiativer. Vi har forståelse for at budgetprocessen er forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned, men det bør ikke have den følge som tilfældet er i nærværende budgetforslag, at det for bestyrelser og MED-udvalg i mange tilfælde ikke er muligt at læse nærmere angivelse af udmøntningen af besparelsesforslagene. På Fællesbestyrelsens og MED-udvalgets vegne Jonna Madsen Konst. formand for Fællesbestyrelsen Maria F. Qvist-Rasmussen Næstformand i MED-udvalget Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

149 Faglige vejledere AKT- og inklusionsvejledere LæringsCentret, Auning Skole D. 14/ Økonomiudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar fra de faglige vejledere og AKT- og inklusionsvejledere i LæringsCentret på Auning Skole vedr. Borgmesterens budgetforslag Det er med stor forundring og bekymring, vi i LæringsCentret på Auning Skole modtog Borgmesterens budgetforslag Vi forundres og bekymres fordi: det ud fra vores syn og dagligdag er en forældet tankegang overhovedet at tale om skolebiblioteksområdet, som det er beskrevet i budgetforslaget. Vi har på Auning Skole over de seneste fem år gennemgået en stor udvikling under overskriften Fra skolebibliotek til LæringsCenter. Vi har lagt mange kræfter og ressourcer i visionsarbejdet og forberedelserne hen imod LæringsCentret - bl.a. har vi kasseret op imod halvdelen af vores bibliotek for at gøre plads for nye læringsaktiviteter, -former og -muligheder, vi har omorganiseret os med kun en skolebibliotekar tilbage, der nu som læringsvejleder og koordinator har fået mange nye funktioner og som arbejder tæt sammen med vores pædagogiske it-vejleder i dagligdagen, vi har omlagt al traditionel bibliotekstid til decideret undervisning på LæringsCentret, der forlænger elevernes almene fag, og vi har udvidet LæringsCentret til at omfatte samtlige skolens 20 vejledere og alle deres funktioner. Undervisningsministeriets nye Bekendtgørelse om folkeskolens læringscentre trådte i kraft i august en bekendtgørelse, der gør op med den traditionelle skolebibliotekstænkning og ligger fuldstændig i tråd med den vision og det arbejde, vi i forvejen var i gang med på Auning Skole: At skabe et moderne læringscenter som skolens centrale platform for alle elevernes læring og udvikling, for personalets undervisning og pædagogiske aktiviteter, for ledelsens skoleudvikling - et kraftcenter for hele skolen. 1

150 budgetforslaget tillader sig at pege på specifikke funktioner og områder på specifikke skoler: de store skolers biblioteker 1, når skolernes tildeling af ressourcer ellers blot er en ramme, som skolerne decentralt forvalter. Dette betyder reelt, at Auning Skole med budgetforslaget straffes for inden for egen råderet at have prioriteret midler og ressourcer i udviklingen af et moderne og eksemplarisk læringscenter, der opfylder den nye lovgivning, modsat de små skoler der tilsyneladende ikke følger denne udvikling, og som i forvejen har langt flere kroner pr. elev til rådighed. Det er langt fra rimeligt! Auning Skoles LæringsCenter flere gange er blevet anerkendt for og fremhævet som en eksemplarisk model for fremtidens læringscentre, og Norddjurs Kommune nu spænder ben for vores fortsatte udvikling af denne roste, lovbestemte og helt nødvendige læringsog udviklingsplatform for både elever og pædagogisk personale. I stedet for at skære drastisk i midlerne til de læringscentre, der er i vækst, og dermed dræbe deres udvikling og potentiale for alle kommunens læringscentre, burde samtlige elever og undervisere på kommunens folkeskoler gives mulighed for og lige adgang til moderne læringscentre i lighed med det, vi har udviklet i Auning. det at kunne opfylde den nye lovgivning og bekendtgørelse på området samt vores egen vision om via LæringsCentret at skabe det bedste læringstilbud til alle vores elever kræver ressourcer og opbakning, der nu fra kommunal side ønskes fjernet. Samtidig er vi i LæringsCentret på Auning Skole allerede underlagt store besparelser, idet vi fx betjener vores nuværende ca. 850 elever på det samme undervisningstimetal, som vi tidligere havde til rådighed til ca. 450 elever. det fortsat at have et skolebibliotek - altså en bogsamling som en lille del af det moderne læringscenter - er et helt nødvendigt tilbud, når vi ønsker at fremme vores elevers læsning! En elev i fx 6. klasse skal i gennemsnit læse 3000 sider 2 i løbet af det ene skoleår for at blive dygtigere til at læse. De mange sider skal komme et sted fra, og det er IKKE nok, at der i byen findes et folkebibliotek, eller at der er adgang til e-litteratur. Eleverne skal have umiddelbar her-og-nu-adgang til et bredt udvalg af frilæsning, men også et udvalg indkøbt med særligt fokus på læseindlæring - især de svage læsere skal fanges i nuet af en kompetent vejleder, der har et godt kendskab til den enkelte elev og et indgående kendskab til bogsamlingen, for at fremme læseudvikling og undgå bogdropning. Læringsvejlederen har fokus på den nyeste viden om læsning og litteratur samtidig med den enkelte elevs niveau og faglige ståsted i både indkøb/valg af materialer og i sin vejledning af eleverne - denne ekspertise må ikke gå tabt! Derudover er et bredt udvalg af trykt faglitteratur og undervisning i brugen heraf et helt nødvendigt tilbud, når vi ønsker at gøre vores elever uddannelsesparate og studieklare - de kan ikke nøjes med at gå på nettet eller vente på at få materialer hjem, når de står midt i en læringsproces og har brug for ny 1 Borgmesterens budgetforslag til 1. behandling, s. 4 2 Handleplan for læsning, s. 16 2

151 viden, og de skal op gennem hele deres skolegang lære, at Google ikke er hverken det bedste eller eneste udgangspunkt for at søge ny, studierelevant viden. Auning Skole har langt flere diagnosticerede ordblinde elever end gennemsnittet på både kommunalt og landsplan - ca. 15 %. LæringsCentrets nye organisering skaber de optimale forudsætninger for at støtte op om disse særligt udsatte elever med udgangspunkt i centrets læringstilpassede bogsamling og storteam af vejledere, bl.a. pædagogisk itvejleder, læsevejledere, læringsvejleder, læselærere og inklusionsvejledere, der arbejder tæt sammen i en koordineret indsats, så de ordblinde elever får det bedste grundlag for at blive så dygtige, de kan, til at læse og skrive. Med borgmesterens budgetforslag afskæres de mange ordblinde elever på Auning Skole denne særlige indsats, hvilket uværgerligt vil forringe deres muligheder for at lære at læse. LæringsCentrets vejledere via deres tætte og tværfaglige samarbejde i det nye storteam med basis i det nye LæringsCenter - afløseren for skolebiblioteket - nu har fået langt bedre muligheder for at arbejde forebyggende og foregribende gennem iværksættelse af læringsfremmende tilbud til elever og pædagogiske personaler frem for som tidligere at aflaste og brandslukke akut og ende i indgribende indsatser med meget større udgifter til følge. Vi i LæringsCentret på Auning Skole opfordrer kraftigt borgmesteren og kommunens øvrige politikere til at tænke jer grundigt om, at undgå kortsigtede besparelser og i stedet at satse på læringscentrene som langsigtede, forebyggende og udviklende indsatser i forhold til, at alle kommunens elever skal blive så dygtige, som de kan. I er meget velkomne til at besøge os for med egne øjne at se og høre, hvor vigtigt et kraftcenter LæringsCentret er. I må ikke at skære ned på vores område, så fem års udviklingsarbejde går tabt, og vi ikke længere kan udføre vores arbejde, men i stedet fremhæve Auning Skoles LæringsCenter som eksemplarisk model for den videre udvikling af læringscentre i kommunen. Det moderne læringscenter som spydspidsområde i udviklingen af Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune kan være den forankrende platform for alle elevers og pædagogiske personalers læring og undervisning og for skolernes udvikling, ligesom Norddjurs Kommune via stærke, målrettede læringscentre på alle skoler vil kunne profilere sig markant udadtil på skoleområdet. På vegne af alle vejledere i LæringsCentret, Auning Skole Koordinator for de faglige vejledere og læringsvejleder Camilla Storm Koordinator for AKT og inklusion og inklusionsvejleder Tina Vind 3

152 Høringssvar vedr. budgetforslag Børneby Mølles Støtteforening synes, at det er meget ærgerligt, at der så sent i budgetforhandlingsperioden foreslås så drastiske forslag som skolelukninger fra folk fra Venstre og Borgerlisten, så der ikke bliver tid til en ordentlig belysning af dette. Børneby Mølle sikrer en positiv udvikling for barnet, da det er en enhed. Vi oplever, at der allerede i dagtilbuddet 0 6 år bliver lavet tidlige indsatser, der gavner barnet videre i skoledelen pga. den daglige tætte kontakt personalet imellem. Og at tro at det giver mere kvalitet, bare fordi man går på en stor byskole, tror vi ikke på. Børn fra en lille skole kan altså godt blive Danmarks klogeste i paratviden, som Børneby Mølles 6. klasse blev i foråret Vi er flere forældre, der bevidst har valgt Børneby Mølle, bl.a. fordi det er en lille enhed, der kan rumme børn med særlige behov, og vi oplever at almenskolen og specialklasserne drager stor nytte af hinanden i det daglige både blandt børn og personale. Støtteforeningen oplever at der er meget stor opbakning til arrangementer i og omkring Børnebyen, og vi er meget glade for Børneby Mølle, og det tilbud den står for. Det er ærgerligt at foreslå lukning af en velfungerende enhed, så lad være med det. Børneby Mølles Støtteforening.

153 Besparelser på Auning Skole Jeg har netop været til forældremøde i 1. klasse på Auning Skole. Elever forlader klassen i timerne uden grund (vi snakker om 1. klasse!!) og ingen kan forklare hvordan det er kommet så vidt. Eleverne har ikke nået det i lærebogen som de skal. Lærebogen skal være færdig til efterårsferien er ikke realistisk ifølge læreren, som ikke har brugt lærebogen så meget, da eleverne synes at bogen er kedelig. Nu må I tænke jer rigtig godt om inden I skærer i ressourcerne så der kun kan sættes en lærer på hver klasse. Det er virkelig problematisk med inklusion både for de mange som kan lære at gå i skole og de få som altid vil have udfordringer i en almindelig klasse. Det er børnene som bliver taberne. Bitten Pedersen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

154 Høringssvar Bestyrelse 17. september 2015 Høringssvar vedrørende det kommunale budget Toubro børnebys bestyrelse ønsker at udtale følgende: Reduktion specialundervisning En uspecificeret besparelse på specialområdet er svær at give et høringssvar på, og hvis det eksempelvis betyder en besparelse i KORA midlerne, mener vi igen, at overskriften er misvisende. Økonomisk er hver enhed rammestyret, og KORA midlerne indgår som et element i denne ramme. En besparelse på KORA midlerne vil ramme bredt i hver enkelt enhed, og den vil i lige så høj grad ramme almenområdet som specialområdet. Besparelse på skolebiblioteksområdet Der er umiddelbart to fundamentale problemstillinger ved, at man indskriver en besparelse på biblioteksområdet på de store skoler. 1. Den ledelsesmæssige struktur man har valgt for skole- og dagtilbudsområdet giver en række rettigheder og forpligtelser til ledelsen på hver enhed. Det betyder, at ledelsen på hvert sted, har til opgave, at fordele ressourcerne så de giver mest mulig læring og passer bedst muligt ind i den kultur der er på det enkelte sted. Den struktur forkaster man med dette forslag. 2. Den økonomiske struktur man har valgt for skole- og dagtilbudsområdet, betyder at vi er rammestyret. Vi får ikke særskilte midler til bibliotek, skolebøger, studieture, bygningsvedligehold, lektioner osv. Aftaleholder får en økonomisk ramme indenfor hvilken han eller hun skal fordele midlerne. Denne struktur forkastes ligeledes. Enten er I forpligtet til at forkaste den økonomiske og ledelsesmæssige struktur vi har på skolerne i Norddjurs og overgå til detailstyring, så I specifikt kan udmønte en besparelse på biblioteksområdet hvis det er det I ønsker politisk, eller også skal i være bevidste om, at en besparelse på biblioteksområde ikke nødvendigvis bliver en besparelse på biblioteksområdet. Det er op til den enkelte aftaleholder, at fordele midlerne. Så bliver det bare en reduktion af budgettet for de store skoler. Central læsecenter Der er i forslaget lagt op til, at der næsten skal ske en halvering af det centrale læsecenter. Vi har haft flere elever gennem årene, der har haft enorm stor gavn af forløbet på læsecenteret, og det virker selvmodsigende, at vi i øjeblikket kæmper hårdt for at hæve

155 Høringssvar Bestyrelse kommunens niveau i læse- og staveprøverne samt i de Nationale tests, og så samtidig afskærer de svageste af vores elever, en mulighed for at få et særdeles tiltrængt læseløft. Det er en opgave vi ikke kan løfte på de enkelte skoler. Reduktion i sundhedsplejen Det virker ligeledes selvmodsigende, at vi i kommunen har arbejdet hårdt på tidlig opsporing og tidlig indsats for socialt udsatte børn et arbejde hvor sundhedsplejen spiller en vital rolle og samtidig reducerer vi deres budget med en betydelig del. Det arbejde sundhedsplejen udfører, er værdifuldt i forhold til de mål og behov vi har som kommune og deres samarbejde og sparring med dagtilbud og skoler er uvurderligt. Vi frygter, at en reduktion i sundhedsplejen vil ramme hårdt og vil ramme bredt. Manglende prisfremskrivning Igen kan det undre, at vi år efter år, blindt kører grønthøsteren tværs igennem kommunen på denne her måde. Vi mener, at det er udemokratisk og ansvarsforflygtigende. I er valgt af borgerne i kommunen, til at træffe beslutninger vedrørende budgettet. De beslutninger kan af og til være svære, men vi som borgere vil respektere dem, fordi de er velovervejede og velbegrundede. Det gør sig imidlertid ikke gældende for den manglende prisfremskrivning. Skolestruktur Vi anerkender, at vores høringssvar i høj grad modsiger de besparelsesforslag der er fremlagt, og man foranlediges til at spørge: Hvor skal pengene så komme fra? Vores bedste forslag er, at vi laver en gennemgribende ændring i skolestrukturen i kommunen. Vi har flere skoler under 150 elever, og en skolestrukturdebat er derfor under alle omstændigheder forestående. Der er, efter vores bedste overbevisning, betydelige penge at spare på ledelse, bygningsvedligehold, administration og drift. Jeanette Hvidbak Formand Bestyrelsen

156 Hørings brev skrevet af Malene Luxhøj: Mor til barn i 10A Auning Skole ABSOLUT ET KLART NEJ, TIL AT LUKKE AUNING SKOLES 10. KLASSER. Det er en skandale, at man overhovedet tænker på at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. Auning Skole rummer alle de ting børn/unge kan tænke sig. Noget vi kan være stolte af, i Norddjurs Kommune, at have muligheden for 10. Klasse på Auning Skole. Hvad tilbyder Auning Skole i STOR tilfredshed : - MODENHED I TRYGGE RAMMER, SOM ER MEGET VIGTIG FOR DEN UNGES UDVIKLING - VIRKELIG PROFESSIONELLE LÆRER-TEAMS - SPÆNDENDE PROJEKTER - ANDERLEDES UNDERVISNING MED TEMAER - SKOLEN HAR DYB KENDSKAB TIL HVER ENKEL ELEV GENNEM ELEVERNES SKOLEGANG 9-10ÅR - SKOLEN HAR GJORT VIRKELIG MEGET UD AF RYSTE SAMMEN TUR - AUNING SKOLE, ER SÅ STOR EN SKOLE, AT DER SKAL VÆRE EN 10. KLASSE MULIGHED FOR DE UNGE - AUNING SKOLE HAR UDVIST EN KÆMPE ÅBENHED, FOR ELEVER MED EVT. PSYKISKE LIDELSER, ANDRE LIDELSER, ALDRIG HAR SKOLEN SVIGTET. - AUNING SKOLE ER KLÆDT PÅ, TIL AT UDVIKLE DISSE UNGE MENNESKER, MED ELEVEN I 100% FOKUS Det giver ingen mening at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. - DET GIVER INGEN MENING, AT FLYTTE ELEVERNE TIL GRENÅ. INGEN ØNSKER AT KOMME TIL GRENÅ. DELS DEN LANGE TRANSPORT MEN OGSÅ DE TRYGGE RAMMER FJERNER MAN. - MAN KAN SELVFØLGELIG IKKE STOPPE TO 10. KLASSER I ET ALLEREDE PÅBEGYNDT FORLØB. DET ER PÅ INGEN MÅDE BØRNENES/DE UNGES TARV. DESUDEN FULDSTÆNDIG UACCEPTABELT - HISTORIKKEN VISER, AT DER HVERT ÅR ER CA. 40 UNGE, SOM SØGER 10. KLASSE PÅ AUNING SKOLE. - HVORFOR SKAL EN SÅ VELFUNGERENDE AUNING SKOLE, SÅ SKØNNE ELEVER, FYLDE 10. KLASSERNE OP I GRENÅ? GRENÅ UDE I INGENMANDSLAND - GRENÅ ER IKKE VERDENS NAVLE. JOW, DEM DER BOR I GRENÅ SYNES DET. MEN DET ER DET IKKE FOR OS FRA AUNING. - HVORFOR FLYTTE TRYGHEDEN FRA DE UNGE MENNESKER, OG KUN KIGGE PÅ TAL? - DET ER PÅ INGEN MÅDE RIMELIGT, AT GLEMME ALT HVAD DER HEDDER KAMMERATER, TRIVSEL SAMT FRITIDSINTERESSER. Jeg, Malene Luxhøj vil her i mit høringsbrev, gøre 100% klart, hvad det vil sige, at være tilknyttet en så god skole, som Auning Skole. Jeg er Mor til et barn med skizotypi. Skolen har under hele forløbet været der. Det gælder lige fra tilbud om hjemmeundervisning, til særlige behov til mit barn, som

157 Auning Skole har klaret på meget professionel vis. En tryghed man både som elev såvel som forældre trygt kan se fungerer. Det er simpelthen utilgiveligt, og fuldstændig uacceptabelt at man overhovedet tænker på at lukke 10. Klasserne på Auning Skole. Hvor i alt dette, tænker man på eleverne? Deres hverdag? Deres liv? Deres valg? Der er en grund til de har valgt Auning Skole 10. Klasse. Der er flere grunde. Eleverne føler sig stadig i trygge rammer, inden videreuddannelsen står for døren. En parathed, der er vigtig at udføre i trygge rammer. Lad dog de unge få lov til at mærke sig selv, inden det næste skridt, i ro og fred. Eleverne i 10. Klasse har deres eget bo-sted helt for sig selv i dejlige lokaler. Deres verden. Det er meget vigtigt, at give dem den ro, både i forbindelse med at udvikle sig vokse blive mere moden, men da bestemt også på det faglige grundlag. Jeg kender rigtig mange unge mennesker, der gennem tiden har valgt 10. Klasse på Auning Skole, alle giver klart udtryk for, arj det var et læreridt og godt skoleår Hvorfor dog ødelægge det?! Kan det virkelig være rimeligt, at begrænse disse skønne unge menneskers valg, ud i et nyt kapitel som ingen af dem er klar til? Stjæle deres fritid i en bus? En fritid de normalt har kunnet bruge til lektier, socialt samvær med vennerne, fritidsinteresser. Jeg har meget svært ved at se, nogen som helst form for gevinst ved at lukke 10. Klasserne. Jeg kan ikke få øje på en eneste grund. Hvis de elever der har valgt 10. Klasse på Auning Skole, havde haft gå-på-mod til at starte op nyt sted, og hvis de elever havde været klar til det, havde de ikke ønsket sig 10. Klasse på Auning Skole. Så var de allerede hoppet ud i videreuddannelsen. Luk dog for pokker øjnene op, det er slet ikke så svært at se. Når man møder 10. Klasserne på Auning Skole, så møder man en familie. Sammenhold og gode relationer til hinanden. Det er da ikke de unges tarv, at ødelægge det, og da slet ikke i et allerede påbegyndt skoleår. Jeg har simpelthen ikke ord for hvad jeg tænker. Men respekt for de unge mennesker, det viser man i hvert fald ikke. Man viser ej heller respekt for andre byer, der også ligger i Norddjurs Kommune. Man tror KUN der findes et liv i Grenå. Grenå er for os, vejen før afgrunden Det er med stor glæde at se, hvordan eleverne selv kæmper for deres nuværende klasser. Det viser at Auning Skole har formet unge selvstændige mennesker, som VIL DET HER De tror på det de har valgt, og selvfølgelig skal de det. Eleverne har taget så mange initiativer, de viser vilje, mod, at jeg helt klart kan sige: det er skandaløst at kaste rundt med unge mennesker på den måde det er simpelthen så beskidt en måde at behandle unge mennesker på!! Hvis det er måden frem, Norddjurs Kommune/politikere ønsker at ødelægge det for de unge i 10. Klasse på Auning Skole, at ødelægge de trygge rammer og dejlige vilkår man har på Auning Skole, så kan jeg KUN sige for min egen del; så har jeg tabt ALT for den her kommune. ALT. Man lukker ikke for noget der er en succes. SÅ GLEM DET, 10. KLASSERNE PÅ AUNING SKOLE FORBLIVE 10. KLASSER PÅ AUNING SKOLE.. DER ER ALT FOR MANGE VIGTIGE TING, DER ER GLEMT I DENNE OVERVEJELSE PINLIGT..NÅR MAN HAR MED MENNESKER AT GØRE!!! UNGE MENNESKER, DER SKAL FORME DERES FREMTID TAGE TILLØB. DISSE UNGE MENNESKER TABES PÅ GULVET HVEM VIL STÅ FREM I LYSET OG TILSTÅ DET ER MAN SKYLD I???? Med venlig hilsen Malene Luxhøj (Mor til barn i 10A)

158 Derfor 10 kl. på Auning Skole Nedlæggelse af 10 kl. på Auning Skole??? 10 kl. er for de fleste elever et tænke år knap så stresset år. Nogle bruger også 10 kl. til at samle op på nogle områder hvor de gerne vil forbedre sig rent karaktermæssig. 10 kl. træner eleverne til at blive uddannelse - klar og vælge den rigtige vej. Auning Skole ligger meget centralt kort gå/transporttid for de fleste elever hvilket har stor betydning for rigtige mange. Elever og lære kender i de fleste tilfælde hinanden i forvejen hvilket giver trygge rammer. Hvis 10 kl. lukkes på Auning skole kunne som beskrevet herunder ske. Hvis ikke 10 kl. på Auning Skole Hvis ikke 10 kl. er der nok for mange der springer ud i en uddannelse der måske ikke er den rigtige for den enkelte elev. Hvis ikke 10 kl. vil mange måske starte(dem der har karakter til) på gymnasiet uden at have mål med det. Til dem som ikke kan klare adgangskravene hvad med dem så er de tvunget til at tage til Grenå!!!!!!!!!!!!! Med venlig hilsen Annette Priergaard Megan s mor 10a

159 Vi kan kun sige at vores Mads er utrolig glad for at gå i 10 klasse i Auning. Skulle han til Grenå i stedet, ville han skulle skifte bus 3 gange, og det ville gi lang transporttid, og vi bor da kun i Ørsted. Tænk så på dem der bor i Holbæk eller Udby. Vores valg ville helt klart være, den anden vej privatskole i Randers, eller efterskole Det giver da absolut heller ingen mening at ligge det hele i Grenå, hvis det endeligt skulle samles, så gør det da midt i kommunen. For os er det et helt klart NO-GO. Og vi er rystet over det er kommet på banen. Vi vil gerne have flere tilflyttere til området, ja det smadrer vi så total ved dette Vi står altid klar til forsvarer vores holdninger, hvis dette skulle blive nødvendigt!!!! Med venlig hilsen Tina Krause Mouridsen & Peter Serup Mouridsen (Mads 10b) Østerbakken Ørsted

160 Selvfølgelig skal Auning skole have 10 klasse, også fremover. Tilbage > i 1988 var jeg selv så heldig at det stadig var muligt at gennemføre > 10 klasse i Auning, et år jeg havde brug for, for at modnes og > motiveres til uddannelse, forbedre mit boglige niveau, og især et år i > kendte rammer hvor jeg fik overskud, og mod på virkelig at træde frem > og vise hvem jeg var. > > Dengang var det helt naturligt at det var en mulighed, med 10 klasse i > vante rammer, vi modnedes og fandt vores hylder videre i livet. > Hvorfor skal vores dejlige unge mennnesker så sparkes ud idag, i > heldigste fald til nye lærere og ukendte rammer, med en urimelig lang > bustur. MEN, i værste fald, og meget sandsynligt for en del af > elverne, til resten af et skole år uden undervisning eller opfølgning, > et år som de derved taber fuldstændig på gulvet. Og det i en tid hvor > der er så meget fokus på uddannelse, og vores unge der skal dygtiggøre > sig og helst ikke bruge tid på sabbat år osv! > > Personligt har jeg været så heldig at være med som forældre på 10 > klassernes fælles tur til Friedrichstadt i 2. uge af dette skoleår. Og > det var fedt på sidelinjen at se et professionelt lærer team, som fik > sammensat eleverne på tværs i grupperne til forskellige opgaver, men > samtidig gav plads til hygge og samvær, så eleverne kom hjem efter 4 > dage, med en god fælles oplevelse fra turen. > > Jeg er sikker på at også dette års elever fra 10 klasse glæder sig til > et år på Auning skole hvor de får, og allerede har, et spændende > anderledes skoleskema, der giver dem mulighed for at prøve nye sider > af sig selv. Hvor de selv har mulighed for at bidrage til hvad året > skal bruges til, og hvor de hver især i trygge og kendte rammer, med > godt sammentømret Klasse, kan fokusere på de prøver og eksamener der > kommer resten af skoleåret, i Auning. > > Hvad der er sparet er tjent, holder ikke denne gang, hvis bare en af > vores unge tabes på gulvet i dette latterlige spareforslag, vil det > blive betydeligt dyrere for kommunen, en kontanthjælpsmodtager mere > til kommunen fremfor en glad skatteyder som fik mulighed for at > fuldføre sin folkeskole? > > Henrik Markmann Jensen > Far til Vic Markmann Jensen, Auning.

161 Jeg syntes at det er en dum ide at lukke 10 kl på Auning skole, hvis de unge skal til at bruge tid på transport til Randers eller Grenå,vil det gå ud over ders fritidsaktivtet, venskaber og familie livet. Det hele vil gå op i transport og lektier. Har selv en der går i 10 kl på Auning skole, og det er hun glad for. Men venlig hilsen Heidi Thomassen mor til Julie 10b

162 Jeg vil gerne som forældre til datter i 10. klasse på Auning Skole komme med begrundelse hvorfor jeg syntes det er meget dårlig idé at lukke denne: Vores børn bliver en lukning tvunget til at køre i bussen 2 timer frem og tilbage til Grenaa. De skal STÅ op i bussen hele vejen fra Auning og til Grenaa, og der skal nu betales for et buskort (som nogle ikke har penge til). Det kan ikke være rigtigt, at man skal til at betale for et 10. klasses år! Denne lukning vil helt klart betyde, at mange unge mennesker vælger 10. klasse fra på den bekostning. Hvorfor vælge noget fra som gør, at vores unge bliver helt klar til deres videregående uddannelser og være skyld i at mange af dem bukker under for det pres? 10. klasse er rigtig godt, dels til de unge som ikke er helt klar over hvad de vil, men også til dem som vil forbedre karakterer, og finde sig selv inden de skal videre. Det gør, at mange af de unge får mere ro på sig selv, og at de er mere parate. Derfor skal 10. klasse på Auning Skole IKKE lukkes! Det er noget som fungerer så godt for vores unge mennesker! Tænk jer godt om inden i ØDELÆGGER det for dem. Find pengene et andet sted - det burde kunne lade sig gøre! Det er ikke rimeligt, at de skal bruge 4 timer mindst på transport frem og tilbage (nogen endnu mere) og det vil kun gøre, at de er ukoncentreret, og ikke får det ud af 10. klasse de skal. Vores anden datter valgte også 10. klasse på Auning skole. Det var det bedste år som gjorde, at hun dels fandt sig selv, men også fik forbedret en del på de enkelte fag. De vokser med 10. klasse og bliver klar til deres videre skolegang, så lad være med at tage det valg fra dem! Med venlig hilsen, Sussi Henriksen (mor til 10. klasses elev på Auning Skole)

163 Auning den 16. sept 15 Til Børne og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. lukning af 10. klasse på Auning skole I materialet vedrørende budget for gøres det gældende, at man ved at lukke 10. klasse i Auning vil få et bæredygtigt fælles 10. klasse Center i Øst/ Grenå. Det mest oplagte argument mod dette er, at det er forsøgt før uden succes. Faktisk var succesen så begrænset, at man måtte rulle ordningen tilbage og genetablere 10. klasse på Auning skole. I 10. klasse på Auning skole har vi pt 38 elever, elever fra Auning Skoles distrikt og fra nabokommunerne. Elevtallet er stabilt, til trods for EUD 10 har Auning Skole holdt søgningen til 10. klasse konstant, - modsat Grenå. Men det skal eleverne i Auning så bøde for? For at eleverne i øst kan få et bæredygtigt 10. klasses center? Område Auning er et af de få områder i Norddjurs Kommune, hvor befolkningstallet er stigende. Auning Skole er kommunens største skole, det giver derfor god mening, at Auning skole har et 10. klasses tilbud. Da kommunalbestyrelsen i sin tid nedlagde overbygningen i Allingåbro, blev det tydeligt tilkendegivet fra politisk hold, at der skulle etableres et 10. klassecenter i hver ende at kommunen. De 38 elever i 10. klasse i Auning vil rejse til Center 10 i Grenå, hvis 10. klasse i Auning skole lukkes, kalkuleres der med fra politisk hold, men der, mener vi, tager I fejl. Norddjurs er en stor kommune, det er et vilkår. Som kommunalbestyrelsesmedlemmer er I forpligtede på at sikre en balance for kommunens borgere. Hvis I vælger at lukke 10. klasse i Auning, svigter I en stor gruppe børn og unge i vest. Logistik og tid betyder meget for alle i dag. Har I selv mange kollegaer, der bruger 3-4 timer på transport hver dag? Hvis man bor i Voer, Hevring, Vivild eller Fausing, rejser man allerede nu 2 timer med bus hver dag for at komme i skole i Auning. De unge mennesker vil naturligt søge derhen, hvor de får mest tid tilovers til venner, arbejde, fritidsinteresser og familie. Mange af eleverne i 10. klasse kommer fra den nordlige del af vest, de elever har allerede haft et skoleskifte, da de rykkede fra fødeskolerne til Auning. De har ikke brug for endnu et skift. Eleverne i 10. klasse går der af forskellige årsager: Nogle går i 10. for at kvalificere sig til optag på en ungdomsuddannelse, - det gør man godt i kendte rammer på Auning Skole. Eleverne kender de faglige vejledere, de kender huset og reglerne, - der er ro til, at det centrale er en faglig opkvalificering.

164 Andre elever går i 10., fordi de skal modnes, de er ikke parate til at starte på en ungdomsuddannelse og bruger året på at afklare uddannelsesvalg, de øver sig i at tage ordet, tage ansvar, møde til tiden, tage ud på praktik mm. En gruppe elever kommer fra skolens specialklasser, de skifter altså fra en lille specialklasse til en almen klasse med 20 elever, og det går rigtig godt. Eleverne går til prøve og starter for størstedelens vedkommende på en ungdomsuddannelse. Det skyldes i høj grad det gode samarbejde med skolens vejledere, lærerne i specialklasserne og team klasse i Auning har et bredt samarbejde lokalt, det lokale samfund inddrages i høj grad i arbejdet omkring 10. klasse. Lige nu er 10. klasse ved at etablere en stor udstilling på Landbrugsmuseet Gammel Estrup. Udstillingen åbner på Kulturnatten den 9. oktober og kører frem til jul. Man kan godt kalde 10. klasse på Auning Skole for en institution i sig selv med en godt og solidt ry. Folk i vest kender 10. klasse for dens traditioner, for lærerteamet i tiende og for succesen med at gøre elever uddannelsesparate. Vi får langt størstedelen af eleverne videre på en ungdomsuddannelse. Flere elever får gennem forløb i 10. klasse bygget bro og skabt lokale kontakter, der senere giver lærerpladser og jobs. Der er evidens for at unge, der har gået i 10. klasse, i større grad gennemfører en ungdomsuddannelse. Samtidig viser et forsøg i Region Syddanmark at unge, der studerer nærområderne, i højere grad gennemfører skolegangen. Kigger vi i borgmesterens sparekatalog, er der en stor del af besparelserne, der rammer Auning Skole. Med de svære forhold Auning Skole har arbejdet under de sidste år, som lærerflugt grundet lov 409, lederskifte, stort sygefravær og før det fusion, finder vi det faktisk uanstændigt, at I som ansvarlige politikere, kan overveje at smide ovennævnte besparelser oven i hatten på engagerede ledere og medarbejdere på Auning Skole. Med venlig hilsen Klaus Schlüter, Pia Pors, Tove Lachmi og Thor Iburg Christensen På vegne af lærerne i udskolingen på Auning Skole

165 Høringssvar til Budget Toubro Børneby den 17. september 2015 Toubro Børnebys MED udvalg har på MED møde den 14. sept drøftet budgetforslaget. Medarbejdersiden udtaler følgende til budgetforslag 2016: For os at se hænger de foreslåede besparelser, der netop vil ramme de fagligt og/eller socialt svage elever hårdest, ikke sammen med folkeskolereformens tre overordnede mål. Måler med skolereformen er: At alle elever bliver så dygtige de kan At mindske betydningen af social baggrund At øge elevernes trivsel Med besparelser på specialområdet, på sundhedsplejen, på læsecentret og med udløbet af dagtilbudspuljen, er det netop de svageste børn, der rammes. Når ekspertise, som den lærerne på Læsecentret har, spares væk, forsvinder der viden. Lærere i almenskolen har ikke nødvendigvis sammen viden. Det vil kræve ressourcer og efteruddannelse af lærere i almenskolen, at opnå samme høje ekspertniveau på skolerne, som Læsecentret har nu; og dermed give de læsesvage elever samme gode undervisningstilbud, som de får nu. Ifølge delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats, er der brug for indsatser på flere områder end sprog i dagtilbuddene. Vi er kede af at udløbet af dagtilbudspuljen ikke er erstattet med et udvidelsesforslag, der kunne bibeholde udviklingen af det arbejde, der er igangsat. Medarbejderne føler at det arbejder, de har gjort for at igangsætte sprogarbejde i børnehave og dagpleje, vil bliver tabt på gulvet, når brede besparelser rammer børnebyen. Dette vil komme til at påvirke arbejdsmiljøet negativt. For at børnene bliver så dygtige som de kan, og senere i deres skoleforløb kan opnå karakteren 02 i dansk og matematik, er det den tidligere indsats, der er nødvendig. At spare over en bred kam på specialundervisningen vil i realiteten betyde færre penge til enhederne. Det får indvirkning på alle elever og på alt personale i børnebyen. Specielt vil arbejdsmiljøet komme under endnu større pres, end det allerede er af en stor skolereform og de mange nye kommunale tiltag. At vi ikke vil kunne levere den kvalitet i vores arbejde, som vi er uddannede til, er en stor belastning for den enkelte medarbejder og for det fælles arbejdsmiljø i børnebyen. Med de foreslåede besparelser forudser vi en tydelig kvalitetsforringelse i skole- og dagpasningstilbuddene, og et endnu mere presset arbejdsmiljø med flere sygemeldinger som følge. Vores spørgsmål til kommunalbestyrelsen er nu: Er det den skole og det dagpasningstilbud I ønsker i jeres kommune? Med venlig hilsen Medarbejderne i Toubro Børnebys MED udvalg

166 Lukning af 10. kl. i Auning, nej tak Drop lukning af 10. kl. i Auning En reduktion af 10. Klasser i Auning med det til følge, at sende elever er ud på en transport til Grenå er da helt uacceptabelt. Transporttiden er en ting, en anden er den forringelse man pålægger Auning skole som sammen med idrætscenter og handelsstandsforening er væsentlige spydspidser i en opretholdelse og udvideelse af aktivitesniveau i byen. Dette sammenholdt med den vedtagne byfornyelse er vigtige signaler til mulige tilflyttere og må ikke forringes. Dette spareforslag må være en ommer. Mvh Anders Madsen, Dyrbyvej 9, 8963 Auning Anders Madsen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

167 Til Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. budgetforslag Personalesiden af Skole- og Dagtilbudsafdelingens MED-udvalg har forholdt sig til nærværende budgetforslag for perioden og har følgende opmærksomhedspunkter: Reduktion på specialundervisning: Vi finder det uheldigt, at der lægges op til endnu en besparelse, som kommer oveni de allerede vedtagne, og som truer med yderligere at udhule almenskolerne og specialtilbuddenes muligheder for at imødekomme pædagogiske psykologiske anbefalinger, som PPR s medarbejdere afgiver. PPR er en uvildig enhed, som bl.a. rådgiver omkring specialundervisningstiltag, som skal øge børnenes muligheder for inklusion gennem udvikling af læringsmiljøet. Børnenes trivsel og læring er afhængig af, at der er en tilstrækkelig og kvalificeret indsats omkring dem. Vi finder det også uheldigt, at der ikke er lagt en plan for, hvordan reduktionen skal foretages, samtidigt med at der opretholdes en saglig og faglig proces omkring vurdering af specialundervisningsbehovet for den enkelte elev. Der er i forvejen sat skibe i søen i forhold til øgede inklusionsmuligheder. Skibe som behøver tid og ro til at blive implementeret, og som i sig selv rummer krav om besparelser på sigt. Centralt læsecenter: Det er med beklagelse, at vi kan konstatere, at det foreslås, at den centrale del af Læsecentret lukkes. Det er her den særlige ekspertise udvikles gennem en vekselvirkning mellem teori og praksis, og det er her, at ordblinde elever får den helt specialiserede undervisning på det rette tidspunkt (på Læsecentret i 3. klasse) både i forhold til faglig udvikling, selvforståelse og motivation, så problemerne ikke vokser sig større gennem skoletiden. Det kræver en specialiseret kompetence at følge med i udviklingen indenfor læseforskning og teknologiudvikling; Læsecentret er netop bindeleddet mellem denne viden og praksis på området. Derfor er det en særlig ressource for skolen. I de centrale forløb, hvor holdperioden allerede er afkortet, fokuseres i forvejen på opkvalificering af hjemskolens egne muligheder for at inkludere eleven. Med den nye ordblindetest, der kom i foråret, er der fornyet fokus på de elever, der oplever skriftsprogsvanskeligheder, og skolerne står lige nu og skal være særligt opmærksomme på handleplaner og indsatser efter ordblindetesten. Skolernes læsevejledere er ikke nødvendigvis eksperter i læsevanskeligheder, men har en mere generel viden om læseindsatser, og det kan derfor blive svært for skolerne selvstændigt at sammensætte tilsvarende indsatser lokalt. En halvering af tilbuddet vil ikke kun betyde, at elever ikke kan komme på centrale læsehold, men det vil betyde en halvering i ekspertise fra Læsecentret og dermed for muligheden for opkvalificering på skolerne. Dagtilbudspulje udløber: Vi beklager, at den fine satsning på sprogindsatsen på småbørnsområdet, med puljens udløb desværre ikke kan afløses af endnu et projekt til styrkelse af børnenes læringsmiljøer. Dette især, fordi der netop er udarbejdet en rapport på området, som anviser nogle væsentlige indsatspunkter på dagtilbudsområdet. Samling af tilbud om åben rådgivning: Det er en interessant tanke at kigge undersøgende på, om de eksisterende fora for åben rådgivning kan samtænkes på den ene eller anden måde. På PPR findes der dog ikke noget formaliseret og centralt forum

168 Til Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune for åben rådgivning, hvorfor det er svært at tænke sig ind i det. Med andre ord: har det noget med PPR at gøre? Skolebiblioteksområdet/læringscentrene: Med det netop udsendte bekendtgørelse, som stiller læringscentrene i centrum for skolernes pædagogiske praksis, forudser vi, at det kommer til at skade implementeringen og kvaliteten af skolernes indsats på det pædagogiske område. Indsatsen fra skolernes korps af ressourcepersoner, som arbejder mhp. læring, trivsel og inklusion, udgår herfra. Vi ønsker endvidere at stille spørgsmålstegn ved, om skolernes serviceniveau ikke må være forskelligt på dette område, og at stille modspørgsmålet om ikke vi bør bevare det høje niveau, der, hvor det er muligt? Skoleområdets udviklingspulje: Der er, i budgetforslaget, lagt op til en væsentlig reduktion i de centrale puljer til konsulentbistand i skoledagtilbudsafdelingen. Dette beklager vi meget, set i lyset af de implementeringsprocesser puljen hidtil har medfinansieret, og som på denne måde ikke har belastet institutionernes daglige økonomi helt så meget som ellers, og som derfor har kunnet få en overordnet prioritet. Disse fælles implementeringsprocesser og fælles fokus bliver svære at undvære i forhold til nye, fælles fokuspunkter på skoledagtilbudsområdet. Alt i alt bemærker vi en udvanding i forhold til skole- og dagtilbudsområdets beredskab i forhold til at skabe inklusion, trivsel og faglig udvikling for børnene. Er det virkelig det, vi vil? Mvh. Personalesiden af MED-udvalget for Skole- og Dagtilbudsafdelingen

169 Læsekursus skal bevares fordi: Læsekursusforløb er værd at bibeholde fordi: Der er evidens for god effekt af intensive kurser. Jeg har set mange elever, der har fået stort udbytte både ved læsning og skrivning, men allervigtigst har fået et personligt løft. Langt de fleste har fået øget selvtillid og selvstændighed, og de har fået mod på nye udfordringer. De får større tro på, at de kan og har samme muligheder som deres klassekammerater, føler sig uafhængighed af andres oplæsning. Altså får en positiv selvopfattelse som igen har effekt på deres læring. Derudover er det rigtig vigtigt, at det boost eleverne har fået bliver fulgt op løbende af den gode sparring ude på skolerne, som læsekursus også udbyder. De har ekspertisen og samler hele tiden nye gode erfaringer i arbejdet med læsesvage elever, som de tager med ud i klasserummet. Anette Schmidt Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

170 Til Kommunalbestyrelsen D. 17/ Høringssvar til budget Bestyrelsen har gennemlæst og drøftet det udsendte materiale med stor interesse og bekymring. Vi anerkender at Norddjurs Kommune har brug for at kigge budgettet grundigt igennem for at få det hele til at hænge sammen også i årene fremover. Men set fra vores område og skole er der naturligvis visse af forslagene og prioriteringerne, vi finder yderst uheldige. - Vi kan forstå, at der endnu en gang ikke bliver fremskrivninger på driftsbudgettet. Dette er efterhånden blevet en fast del af besparelserne på budgettet. Men desværre også en besparelse der er meget mærkbar, da vores købekraft gennem årene er blevet voldsomt reduceret. - Igen i år er der forslag om en besparelse på specialundervisningen. Vi får ofte at vide, at Norddjurs Kommune har store udgifter på dette område i forhold til sammenligningskommuner. Hvorfor har Norddjurs Kommune disse store udgifter? Er det ikke en idé at lave en ordentlig analyse af området, fremfor besparelser der virker til at ramme lidt tilfældigt og uklart? Vi frygter med forslaget, at de tilbud der gives i specialenhederne vil blive forringet, samtidigt med at besparelserne kan ramme almenområdet hjemme på skolerne. Vi vil gerne inklusionen på Vestre Skole og arbejder seriøst med den. Desværre har de økonomiske forhold de sidste par år, mod alle vores forventninger, gjort det sværere. Vi ønsker at udvikle os til inklusion og dernæst spare, fremfor at spare os til inklusion og derved ødelægge udviklingen. Vi må endnu en gang gentage, at på en stor skole som Vestre Skole, har vi brug for specialviden tæt på og med en stor grad af fleksibilitet. Dette opnår vi bedst ved at have vores egne veluddannede medarbejdere. Dette ved vi har en større effekt end med centrale vejledere, der bruger en stor del af deres tid væk fra børn og undervisere. - Et besparelsesforslag, der undrer os meget, er forslaget om at spare på skolebiblioteksområdet på de store skoler. Skolebiblioteket er i dag en del af PLC (Det pædagogiske læringscenter) som også omfatter vores vejledere og hvis samlede opgave er at forøge læringen blandt eleverne. Et område med stort kommunalt fokus. Vi får ikke særskilte midler til skolebiblioteksområdet i vores ressourcetildeling og det er derfor op til den enkelte skole selv at prioritere området. Tlf.: Vestergade Grenaa

171 Medmindre man fra politisk side kommer med en detaljeret kvalitetsstandard for området, kan besparelsen med baggrund i de store kommunale indsatser med læring i stedet give en besparelse på undervisningen. - Vi har flere gange rost kommunalbestyrelsen for fastsættelsen af taksten på SFO i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Vi kan se ud af budgetmaterialet, at der er lagt op til en væsentlig prisstigning på SFO-taksten. Dette er ikke heldigt og kan især medføre, at de mere socialt udsatte børn kan blive meldt ud. - Der er også et besparelsesforslag om halvering af Læsecentrets ressourcer, hvilket vil medføre en nedlæggelse af de faste intensive kurser. De elever vi har sendt på Læsecentret gennem årene er alle vendt tilbage med en stor fremgang og en øget tiltro til egne evner. Det kan virke lidt paradoksalt, at man vil nedlægge intensive kurser for klasses elever og til gengæld oprette intensive kurser for ikke uddannelsesparate elever i 9. klasse. Skal vi ikke satse på forebyggelse? Hvis kurserne nedlægges, kan vi også frygte for personalets kompetenceudvikling. Det er i høj grad gennem det intensive arbejde med eleverne på kurset, at personalet har opnået den viden og praksiserfaring der kommer til gavn, når de er ude at vejlede. Dette må ikke gå tabt. - På Vestre Skole sætter vi stor pris på den økonomiske rammestyring og de muligheder den giver. Med flere af de forslag, der er til besparelser, ser vi mere en retning mod detailstyring. Dette er en uheldig sammenblanding. Enten har vi rammestyring eller også skal der laves en generel omlægning til detailstyring. De forslag, der er til besparelser inden for skoleområdet, vil medføre en generel serviceforringelse. Vi frygter, at man inden for kort tid ser skoler stå i samme situation, som vi gjorde for få år siden med lukningen af Voldby Skole. En situation hvor der ikke er de pædagogiske og økonomiske vilkår til at drive en skole, og forældrene og bestyrelsen dermed selv tvinges til at lukke skolen. Frem for dette scenarie opfordrer vi til en god og saglig debat om en holdbar fremtidig skolestruktur. - På Vestre Skole har vi stort ønske om varme hænder frem for kolde hænder. Vi kan se i budgetmaterialet, at Norddjurs i forhold til sammenligningskommunerne ligger højt på administration. Faktisk er niveauet steget gennem de sidste 6 år. Her bør være et stort potentiale for besparelser. - Fra bestyrelsens side undrer man sig over nedskæringerne på varme hænder kontra en evt. prioritering af afskaffelsen af byggesagsgebyrer. Kan det være rigtigt? Tlf.: Vestergade Grenaa

172 I forhold til fremtidige budgetter har vi følgende ønsker til Vestre Skole: 1) Et nyt madkundskabslokale til erstatning for to nedslidte og forældede lokaler. 2) Et godt trådløst netværk. Det nuværende er ustabilt og dækker ikke behovet. 3) Et nyt lokale til Håndværk og Design som erstatning for de nuværende lokaler til sløjd og håndarbejde. Bjørn Johansen Jacob Hørlyk Maria Bjerregaard Næstformand, Bestyrelsen Formand, Lokal-MED Næstformand, Lokal-MED Tlf.: Vestergade Grenaa

173 Allingåbroskolen! Jeg er i bund og grund godt rystet over, at vi stadig skal finde penge til diverse områder og ydermere Norddjurs Kommunes motto: Vi skal spare. Der i forvejen tryk på diverse institutioner her i kommunen, hvor der de fleste steder kæmper med at overholde budget med alt for lidt personale. Jeg behøver ikke uddybe, hvem det rammer i sidste ende. Hvis vi levede i en perfekt verden, ja, så så tingene anderledes ud... Jeg er faktisk dybt bekymret for den udvikling, der har været i kommunen de senere år. Hvis I vælger at lukke 10. klasse på Auning skole og samtidig lukke Allingåbroskolen, så er I med på politikkertendensen her i landet: affolke yderområderne. Hvis I vælger at lukke Allingåbroskolen skal I tage ansvaret for, at byen dør ud. Vores børn er med til at skabe liv i byen, og vi har en utrolig god forældreopbakning. Vi har valgt at bo her, fordi skolen har den størrelse den har, og fordi vi gerne vil bakke op omkring foreningsliv også. Dertil har vi nogle utrolig kompetente og dygtige medarbejdere på skolen, som gør deres ypperste for at skabe stabile, lærerige og trygge rammer for vores børn. Vores børn trives i de rammer, da det er en lille skole med plads til den enkeltes trivsel og behov. Jeg frygter, at I vil vælge Auning skole til vores børn og så er mit næste spørgsmål: HVOR? Nååå, I lukker 10. klasse ned, så er der plads til børnene fra Allingåbro... Nej, for guds skyld! Eller skal disse børn også fragtes til Grenaa, da byen synes konstant at blive fremhævet som Norddjurs navle. For ikke at nævne det antal penge I har brugt på, at samle Institutionerne på skolens område, så vi har fået Børnebyen... til hvilket formål, hvis I vælger at lukke skolen?? Spildt penge!! Hvis I lukker skolen, er I også automatisk med til at ødelægge foreningslivet. Børnene skal fragtes frem og tilbage i busser, og med den nye skolereforms time-skema, bliver det tidsmæssigt yderligere presset, hvilket jo automatisk rammer fritidsaktiviteterne. Enhver ved at børn er med til at skabe liv i "landsbylivet". Hvis skolen bliver lukket, hvem flytter så hertil? Hvem vil ikke vælge Auning fremfor? Som bliver valgt i forvejen, da vi kun kan tilbyde op til 6. klasse, hvilket også er mig en gåde, men selvfølgelig endnu en del af en spareplan, som netop har gjort følgende: at vi ikke ser de store børn/teenagere i bybilledet, hvor er de? Hvilket bekræfter det jeg har skrevet! Et område I kunne kigge nærmere på, ville være slukning af gadelygterne i vores by? Tændt om dagen(kl 11, tit og ofte), slukket om natten??? Få det reguleret, garantere der kunne spares en god sjat!! Jeg kunne sagtens fortsætte, jeg vil dog slutte af med at sige: Hvis I vælger at lukke Allingåbroskolen, så lukker I ned for den tredje største by i kommunen, og skaber ikke rammerne for at lokke flere hertil. Ja, nemlig, det er ikke alle som gerne vil bo i Grenaa eller Auning, der er en stor del af os som stortrives i enten Ørsted, Vivild, Ørum m.fl. og ikke mindst Allingåbro. Vi har valgt at bo her, fordi vi er af den mening, det er bedst for vores børn! Hvorfor ødelægge det? Det er jo også vores kommune, vi har også noget at skulle have sagt!!! Lise-Lotte Møgelbjerg Nielsen Børne - og ungdomsudvalget

174 Høringssvar vedr. BM306: Samling af tilbud for åben rådgivning. Familiehuset og Sundhedsplejens MED-udvalg takker for muligheden for at afgive høringssvar. Indledningsvist vil vi nævne, at det er vanskeligt at forholde sig til forslaget, da vi finder formuleringen særdeles utydelig og uigennemsigtig. Det kunne have været ønskeligt, at det var bedre beskrevet, hvordan man ønsker samling af tilbuddet om åben anonym rådgivning, hvilke tilbud i Familiehuset, PPR og Myndighedsafdelingen man ønsker en bedre sammenhæng mellem, og endeligt hvor besparelsen skal findes i budgettet. I Familiehuset har vi omkring 300 henvendelser om åben anonym rådgivning om året. Disse 300 familier henvender sig i nogle tilfælde på eget initiativ til Familiehuset, men en stor del bliver i høj grad også anbefalet at tage kontakt til Familiehuset via egen læge, sundhedsplejen, lærere, pædagoger og myndighedsafdelingen. Åben anonym rådgivning er en unik mulighed for at iværksætte en tidlig indsats for de pågældende familier. Alle henvendelser bliver behandlet indenfor en uge, og rådgivningsforløbet varetages af de behandlere, som har særlige kompetencer i forhold til det problem, der søges rådgivning til. Efter det blev besluttet i 2011, at der skulle etableres fælles ledelse og større grad af samarbejde mellem Familiehuset og Sundhedsplejen skal det nævnes, at den tidlige opsporing og tidlige indsats i åben rådgivning er blevet yderligere styrket i forhold til håndteringen af efterfødselsreaktioner. Derudover kan udfordringerne, som familierne står med, kan eksempelvis være bekymring for børnenes trivsel og udvikling, mobning i skolen, ensomhed, triste tanker, angst, søvnløshed, hovedpine, mavepine eller andet fysisk ubehag, skræmmende oplevelser som barnet eller den unge har været udsat for og ikke kan slippe og lign., konflikter i hjemmet, uenighed om opdragelse, parforholdsproblemer som påvirker børnene, skilsmisserelaterede problemstillinger, samkvem samt vanskeligheder i samarbejdet med skole eller institution. De fleste problemstillinger bliver afhjulpet via samtalerne i åben anonym rådgivning. Hvis problemet ikke bliver løst har vi dernæst mulighed for at henvise familier videre til Familiehuset åbne gruppetilbud eller guide videre til PPR eller en rådgiver i myndighedsafdelingen. Vi kan undre os over, at man ønsker en samling af et tilbud for åben rådgivning, da vi tænker, at tilbuddet i forvejen fungerer yderst tilfredsstillende og får talrige positive tilkendegivelser fra borgerne. Desuden oplever vi allerede en stor grad af sammenhæng mellem Familiehuse og myndighedsafdelingen. Familiehusets ydelser generelt, herunder de åbne tilbud og gruppetilbud, bliver jo netop iværksat og justeret til på baggrund af myndighedsafdelingens efterspørgsel og er et vigtigt element, når man taler tidlig indsats og tidlig opsporing. Som nævnt tænker vi, at man med forslag BM306 vil ændre på et tilbud, som virker, har en stor grad af sammenhæng og er blevet udviklet over lang tid. Desuden må vi endnu engang understrege, at man ikke kan læse i forslaget, hvorfra besparelsen skal hentes. Vi sætter spørgsmålstegn ved hvordan politikerne skal have mulighed for at træffe en relevant beslutning ift. dette forslag, der er så upræcist beskrevet. Med venlig hilsen MED-udvalg Familiehuset og Sundhedsplejen

175 Høringssvar vedr. BM 305 Ekstra pladser til Børnecenter samt BMA 301 (anlægsbudget) Tak for muligheden for at indgive høringssvar. I Familiehuset og Sundhedsplejen værdsætter vi Norddjurs Kommunes værdiggrundlag Åbenhed, Ligeværdighed og Dialog. Det er med stor forundring at MED-udvalget erfarer at der i forbindelse med det stillede forslag; at Norddjurs Børnecenter skal oprette pladser forudsætter, at Familiehuset og Sundhedsplejens nuværende aktiviteter skal flyttes til ledige lokaler i vuggestuen Åboulevarden. Vi undrer os over indholdet i dette forslag, fordi vi for ca. 2 år siden første gang gav udtryk for at vi godt kunne ønske os lokalerne på Åboulevarden, når de engang blev tomme. Dette ønske havde og har vi, da vi har et stort behov for yderligere lokaler til gennemførelse af ydelsen støttet samvær. Ydelsen støttet samvær har i gennem årene været støt stigende, da flere og flere børn anbringes uden for hjemmet i Norddjurs Kommune. Til dette formål alene finder vi lokalerne og beliggenheden ideel. Lokalerne på Åboulevarden er væsentlig mindre end vores nuværende lokaler på Trekanten. Vi finder det er af betydning i denne proces, at kommunens borgere og politikere har kendskab til hvor mange forskellige ydelser Familiehuset og Sundhedsplejen har i lokalerne på Trekanten. Familiehusets dagbehandlingstilbud: Dagbehandlingstilbuddet er et tilbud for sårbare gravide, spæd- og småbørnsfamilier i alderen 0-1½ år. Foranstaltningen har til formål at søge at forebygge anbringelser af spædbørn. Foranstaltningen er sammensat af tre ydelser: gruppetilbud, familiebehandling og støtte i eget hjem. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne. Familiehusets døgnophold: Når der er familier i døgnophold er dagbehandlingstilbuddet en fuldt integreret del af døgnforanstaltningen. Døgnforanstaltningen, som kan rumme 2 familier ad gangen med op til 7 personer, er aktuelt under re-godkendelse betinget af disse vilkår (ved Social Tilsyn Midt). Det kan nævnes, at myndighedsafdelingen i 2015 har henvist 5 familier svarende til et beløb på 1.6 mio. kr. og det forventes at stige til 2. mio. kr. inden året er omme. Sundhedsplejerskeklinikker: Der er to velfungerende klinikker i lokalerne, og det vil være nødvendigt at genetablere disse, da de to klinikker, der er i Sundhedshuset ikke kan dække behovet i den østlige del af kommunen. Mødregruppe/ gravide sårbare unge (SEL 11): Denne gruppe er et samarbejde mellem Familiehuset og Sundhedsplejen. Der er stor efterspørgsel om pladserne i gruppen og ofte er der venteliste. Gruppen kan have 8-10 unge mødre/ gravide. Kontorfaciliteter: Kontorfaciliteterne anvendes af 8 faste personaler, vikarer ved døgnophold samt 8 familiekonsulenter inden for integrationsområdet. Ovenstående aktiviteter ved Familiehuset og Sundhedsplejen vil fortsat kræve tilsvarende fysiske faciliteter. Efter udsendelsen af høringsmaterialet den 9/ udsendes der den 14/ de stillede spørgsmål fra politikere og forvaltningens svar. I dette materiale kan vi så læse, at det har været tiltænkt, at vores døgnpladser skulle forblive på Trekanten, men efterfølgende er dette ikke længere gældende. Et forvaltningssvar der tilsyneladende er udarbejdet uden inddragelse af Familiehuset. MED-udvalget oplever at disse udmeldinger har skabt forvirring og undren. Hvorvidt der er en sammenhæng mellem dette og det anlægsbudget BMA 301, der er tilknyttet forslaget vides ikke. Aktuelt rummer Åboulevardens lokaler en vuggestue, der er indrettet til dette formål. Lokalerne på Åboulevarden fremstår meget nedslidte, og der synes at være et stort renoverings- og ombygnings behov i forhold til Familiehusets- og Sundhedsplejens nuværende aktiviteter.

176 I forslaget beskrives det, at der er et anlægsbudget på kr. hvorfor hovedparten af anlægsudgiften vil dække renovering af de lokalerne på den tidligere daginstitution som Familiehuset skal flytte ind i. Det vil sige, at det er et stramt anlægsbudget, der skal deles med Norddjurs Børnecenter ud fra en fordelingsnøgle, som ikke er nærmere præciseret. Et ønske om et lokale til støttet samvær er således endt med et forslag om at flytte samtlige af Familiehusets og Sundhedsplejens aktiviteter fra Trekanten til en væsentlig mindre, meget renoveringskrævende bygning med et urealistisk lavt anlægsbudget. Med venlig hilsen MED- udvalget Familiehuset & Sundhedsplejen.

177 Høringssvar vedr. BM309: reduktion i sundhedsplejen. Familiehuset og Sundhedsplejens MED-udvalg takker for muligheden for at afgive høringssvar. Skolesundhedsplejen er et alment tilbud, hvor alle børn på de udvalgte årgange undersøges, har en samtale med en sundhedsplejerske og modtager sundhedsundervisning på klassen. Sundhedsplejersken har dermed, som den eneste faggruppe, der møder ALLE børn, en unik mulighed for tidlig opsporing og indsats ift. sundheds- og trivselsproblematikker. Tilbuddet i skolesundhedsplejen i Norddjurs består for nuværende, udover de to lovpligtige indsatser i indskolingen (0.klasse), og udskolingen (8.klasse), af en indsats på 2. årgang og på 5. årgang. Et tilbud, der på ingen måde lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger (ind- og udskolingsundersøgelser, samtaler på yderligere tre klassetrin samt sundhedspædagogiske tiltag på de resterende klassetrin ). For et år siden fik vi tilført midler til at udvikle en indsats på 2. klassetrin. En indsats vi har brugt meget tid og mange ressourcer på at udvikle, og som knapt er fuldt ud implementeret. Vi var netop begyndt at opspore børn i mistrivsel på baggrund af denne indsats. Der kan være tale om børn med ensomhed, angst, lavt selvværd, samt børn udsat for mobning og børn, der er berørt af en skilsmisseproblematik. Derudover opsporer vi overvægtige børn på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er gået alvorligt ud over deres selvværd / selvbillede. En tidlig indsats mod overvægt vil på kort sigt forebygge mobning, psykiske problemer og give barnet et liv på lige fod med andre, og på lang sigt vil det forebygge bekostelige livsstilssygdomme og talrige indlæggelser. Fjernes denne indsats allerede nu, vil der igen være et stort slip mellem sundhedsplejerskeindsatsen fra 0. til 5. klasse, og det er dokumenteret, at vi på 5. klassetrin opsporer et stigende antal børn i mistrivsel. Fjernes indsatsen på 5. årgang, vil der være et stort slip mellem 2. og 8. årgang. Det er desuden på 5. årgang at vi ser børnene i forbindelse med pubertetsundervisning, og drøfter de store udviklingsmæssige omvæltninger for børnene, herunder grænsesætning og forebyggelse af seksuelle overgreb. Der er stor efterspørgsel fra børn, forældre og lærere ift. oplysning og vejledning på 5. klassetrin. Sundhedsplejen oplever i øvrigt en stigende efterspørgsel fra børn, forældre og skolens personale, samt øvrige tværfaglige samarbejdspartnere. En reduktion i sundhedsplejen vil desuden betyde mindre tilstedeværelsestid på skolerne og mindre tilgængelighed. En reduktion vil også gå ud over det tværfaglige samarbejde, som jf. politikker på området, ønskes styrket. En reduktion i sundhedsplejen vil også få konsekvenser når/hvis budgettet bliver vedtaget med Boråsmodellen (jf. erfaringer fra Herning og Horsens ), der indeholder en særlig indsats for de 0-10 årige. Ifølge denne model får rådgiverne en lavere sagsnormering og kan derfor lave en tættere og hyppigere opfølgning, som også er tværfaglig, hvor sundhedsplejen / Familiehuset og PPR er væsentlige aktører. En reduktion vil også her forringe vore muligheder for at bidrage til dette samarbejde. Samlet set efterlader dette forslag et indtryk af, at man med den ene hånd det ene år opprioriterer et område, for dernæst med den anden hånd det andet år at skære ydelsen væk igen uden at få mulighed for at se opprioriteringens fulde effekt. Med venlig hilsen Med-udvalg Familiehuset og Sundhedsplejen

178 Høringssvar til Budget Toubro Børnebys MED udvalg har på MED møde den 14. sept drøftet budgetforslaget. Medarbejdersiden udtaler følgende til budgetforslag 2016: Regeringens mål med skolereformen er: At alle elever bliver så dygtige de kan At mindske betydningen af social baggrund At øge elevernes trivsel For os at se hænger de foreslåede besparelser, der netop vil ramme de fagligt og/eller socialt svage elever hårdest, ikke sammen med folkeskolereformens tre overordnede mål. Med besparelser på specialområdet, på sundhedsplejen, på læsecentret og udløbet af dagtilbudspuljen, er det netop de svageste børn, der rammes. Når ekspertise, som den lærerne på Læsecentret har, spares væk, forsvinder der viden. Lærere i almenskolen har ikke nødvendigvis sammen viden. Det vil kræve ressourcer og efteruddannelse af lærere i almenskolen, at opnå samme høje ekspertniveau på skolerne, som Læsecentret har nu; og dermed give de læsesvage elever samme gode undervisningstilbud, som de får nu. Ifølge delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats, er der brug for indsatser på flere områder end sprog i dagtilbuddene. Vi er kede af at udløbet af dagtilbudspuljen ikke er erstattet med et udvidelsesforslag, der kunne bibeholde udviklingen af det arbejde, der er igangsat. Medarbejderne føler at det arbejder, de har gjort for at igangsætte sprogarbejde i børnehave og dagpleje, vil bliver tabt på gulvet, når brede besparelser rammer børnebyen. Dette påvirker igen arbejdsmiljøet. For at børnene bliver så dygtige som de kan, og senere i deres skoleforløb kan opnå karakteren 02 i dansk og matematik, er det den tidligere indsats, der er nødvendig. At spare over en bred kam på specialundervisningen vil i realiteten betyde færre penge til enhederne. Det får indvirkning på alle elever og på alt personale i børnebyen. Specielt vil arbejdsmiljøet komme under endnu større pres, end det allerede er af en stor skolereform og de mange nye kommunale tiltag. At vi ikke vil kunne levere den kvalitet i vores arbejde, som vi er uddannede til, er en stor belastning for den enkelte medarbejder og for det fælles arbejdsmiljø på i børnebyen. Med de foreslåede besparelser forudser vi en tydelig kvalitetsforringelse i skole- og dagpasningstilbuddene, og et endnu mere presset arbejdsmiljø med flere sygemeldinger som følge. Vores spørgsmål til kommunalbestyrelsen er nu: Er det den skole og det dagpasningstilbud I ønsker i jeres kommune? Med venlig hilsen Medarbejderne i Toubro Børnebys MED udvalg

179 Norddjurs Kommunale Tandpleje Høringssvar fra LMU-udvalg, Norddjurs Kommunale Tandpleje vedrørende det af Økonomiudvalget stillede budgetforslag - Budget Vedrørende: Mængderegulering som model til reduktion af tandplejens budget. Norddjurs Kommune har i samarbejde med Boelplan fået udarbejdet en befolkningsprognose for Den viser, at der fortsat er et faldende børnetal i aldersgruppen 0-17 årige. På baggrund heraf er det vurderet, at Norddjurs Kommunale Tandplejes budget kan tilpasses og dermed reduceres, samtidig med at serviceniveauet fastholdes. Denne opfattelse deler Tandplejens LMU ikke. Ved fortsat at justere kommende års budgetter efter fremskrivning (i.e. negative) af antal af børn 0-17 år er, efter vores opfattelse, en alt for forenklet metode at tilpasse et budget. Det giver ingen mening isoleret betragtet. Tandplejen står efter LMU s opfattelse overfor to store udfordringer: 1) Nuværende klinikstruktur ses som en hindring for at modernisere tandplejen og imødekomme tidens krav. 2) Antallet af særligt sårbare patientgrupper, som får tilbudt henholdsvis specialtandpleje og omsorgstandpleje, er i stigning. Disse borgere er en meget ressourcekrævende patientgruppe ikke kun i tidsforbrug men også i behandlingstyper og meget dyre materialer. Fortsat at lægge en mængderegulerings-metode til grund for en budgettilpasning har ressourcemæssige konsekvenser vist med følgende eksempel: Et lille barn på tre år kommer til et tandlægebesøg forestået af en klinikassistent. En fagperson som fuldt ud kan varetage opgaven. Dette barn sammenholdes efter mængderegulerings-princippet med eksempelvis en typisk specialtandplejepatient, som enten bliver henvist til en meget dyr behandling i den Regionale Specialtandpleje ofte under narkose, eller til at gå til tandlæge hos os i den Kommunale Specialtandpleje: Et typisk behandlingsforløb er her måske over fem til ti besøg, og såvel en tandlæge og op mod to klinikassistenter er nødvendige. Udgiftsmæssigt kan det sagtens betyde udgiftsforskel i forholdet 1:20. Eksempel: Tidsforbrug / gennemsnitligt Personale Småbarnsundersøgelse, 3 årig min. en gang årligt Klinikassistent eller tandplejer Specialtandplejepatient min. årligt Tandlæger som udgangspunkt assisteret af klinikassistent. Tandplejer assisteret af klinikassistent Til tider narkosebehandling At vægte et lille barn lige op med en meget ressourcekrævende patient er ikke rimeligt. Det giver ingen mening at reducere efter en simpel gange-metode og samtidigt ikke inddrage de ressourcekrævende patientgrupper i regnestykket.

180 Hvis ikke tandplejen langsomt skal udsultes og dens eksistens trues, er det i sammenhæng med ovenstående på tide at begynde at overveje en anden organisering. Her tænkes på sammenlægning af de efterhånden relativt små tandklinikker, der lige nu samlet set udgør tandplejen og spredt på fire adresser. Tandplejens nuværende politisk besluttede organisering gør det vanskeligt at opretholde driften på sigt, hvis der alene beskæres i de økonomiske ressourcer efter negative børnetal men ikke samtidig ses på mulighederne for opretholdelse af en rimelig drift. Der kræves - alt andet lige - på disse forholdsvis små enheder et komplet klinikudstyr med alt hvad det indebærer og oftest meget dyrt udstyr. Herunder vedligehold, årlige serviceeftersyn af alle tandlægestole, røntgenudstyr, personlift, vandkvalitetstest, et utal af forskellige og absolut nødvendige maskiner til rengøring og sterilisation af instrumenter etc. etc. Som situationen og organiseringen er nu, skal tandplejen som oftest hver gang indkøbe fire gange af hvert. Såfremt man påbegyndte at tænke sammenlægning af klinikker til en kommende storklinik kunne man opnå mere fleksibel daglig drift og på sigt spare penge til udstyr. Desuden afhjælpe udfordringer med korttidsvarende sygefravær blandt personalet i en vis grad, da man ville kunne dække ind af det øvrige personale, som var i huset. Som det er nu, er det meget vanskeligt. Tandplejens medarbejdere har gennem længere tid efterspurgt at få flere daglige kolleger dels at sparre med dels at dække hinanden ind under korttidssygefravær. Rekruttering og fastholdelse af især tandlæger og gerne tandlæger med nogen erfaring er efterhånden blevet mere end vanskeligt. Der kan måske være tale om, at det mentalt føles som længere afstand fra fx Aarhus til Grenaa end i modsatte retning. Man kan med en storklinik få mulighed for at samle flere discipliner indenfor tandbehandling på enkeltbehandlere, som herved særligt dygtiggør sig indenfor et specifikt felt fx rodbehandling og kirurgi. Desuden at samle tilbuddet til brugere af specialtandpleje og omsorgstandpleje og indrette klinikken hensigtsmæssigt i stedet for, at de skal benytte tandklinikker og venterum beliggende på/ved kommunens skoler oprindeligt tiltænkt børn og unge. Der vil selvfølgelig blive tale om ekstraordinære udgifter til etablering af en kommende storklinik; men meget af inventaret har tandplejen jo allerede fra de eksisterende klinikker. Efter LMU s opfattelse er et høringssvar dog ikke en passende platform til at gå i detaljer med fordele og ulemper i forhold til storklinikdrift. Det kræver absolut meget omfattende og detaljeret analysearbejde at få et overblik over så stor en opgave. Mange kommuner over hele Danmark har allerede tænkt disse tanker og samlet selv store kommunale tandplejer under ét tag. Disse har gjort sig mange erfaringer i processen. Erfaringer vi i Norddjurs kunne trække på, hvis det skulle blive aktuelt. LMU vil med dette høringssvar og i positiv ånd opfordre det politiske niveau at overveje, hvordan man i fremtiden tænker sig tandplejen organiseret. Med venlig hilsen LMU Tandplejen September 2015

181 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. Norddjurs kommunes budgetforslag Vi har behandlet forslaget til budgettet for og har følgende kommentarer: Det tekniske budget Ved reguleringen af det tekniske budget foreslås det, at man vil fortsætte med at fremskrive lønbudgetterne men ikke driftsbudgetterne. Vi har efterhånden oplevet denne skjulte besparelse flere gange og eftersom vi oplever, at beskæftigelses- og undervisningsmaterialer mv. er steget, begynder den manglende fremskrivning at blive problematisk. Skolebiblioteksområdet Forslaget om indskrænkningen på skolebiblioteksområdet kan kun forundre. Vi troede, at den slags beslutninger var placeret under den enkelte aftaleholders kompetence. En sådan detaljeorienteret overordnet beslutning er et angreb på hele aftalemodellen. Reduktion specialundervisning Reduktion af ressourcen til specialundervisning vil betyde en kvalitetsforringelse for hele almenskolen. Det vil betyde at inklusionen af elever med særlige behov i klasserne skal klares med færre ressourcer. Vi vil få færre muligheder for at iværksætte støttetiltag som holddeling med 2 lærere eller med 1 lærer og 1 pædagog, eller med 1 undervisningsassistent i klassen eller med vejledning fra 1 akt-vejleder og andre faglige vejledere. Dette vil ramme alle elever i klassen, men også ramme medarbejdere, da arbejdsmiljøet vil påvirkes negativt. I værste tilfælde påvirkes sygefraværet negativt blandt medarbejdere, der bliver arbejdsmæssigt presset, hvilket vil betyde en øget belastning på skolens ressourcer. Ressourcetildelingen til specialklassetilbuddene foreslås reduceret yderligere, og vi frygter, hvordan vi kan skabe et kvalificeret tilbud for disse børn fremadrettet. Den øgede inklusion i almenskolen har medført, at vi på Langhøjskolen oplever, at vores specialelever generelt har større personlige og sociale udfordringer end tidligere. Skoleopstarten af en ny visiteret specialelev kræver en meget intensiv indsats af medarbejderne i specialafdelingen i 3-12 måneder, da de nyvisiterede elever ofte er ekstrem nederlagspræget både fagligt, personligt og socialt. Det er en meget ressourcekrævende opgave at opbygge de nyvisiterede elevers tillid til skolen, lærere/pædagoger og klassekammerater. En reduktion af ressourcetildelingsbeløbet til specialklassetilbuddene vil medføre, at det bliver endnu sværere at skabe læring og trivsel for eleverne i vores specialtilbud. Det er MEGET sårbare børn, som betaler prisen. Dagtilbudspulje udløber Dagtilbudspuljen foreslås besparet fra udgangen af Disse ekstra midler har givet sprogindsatsen et kraftigt løft, og det vil helt klart have konsekvenser at indskrænke denne indsats. Ligeledes er der for nylig besluttet i den nye kvalitetsstandard for sprog og sprogstimulering, at alle børn skal testes frem til Besparelsen vil medføre, at man fjerner ressourcen til at gennemføre opgaven. Såfremt det fastholdes at fjerne midlerne og fastholde opgaven, vil det medføre en generel nednormering i dagtilbuddet og dermed i nærværet med børnene. Vi undrer os over denne besparelse, eftersom kommunen for nyligt har lavet et analysearbejde, der tydeliggør vigtigheden af tidlig indsats for barnets udvikling. Ligeledes har vi set den positive effekt af den intensive sprogindsats de sidste år. Hvis vi skal fortsætte med den intensive sprogindsats og sprogvurdering af alle børn uden tilførelse af ressourcer, - hvad er det, så vi skal skære ned på?

182 Lukning 10. klassecenter Auning Vi synes, at det er en ærgerlig udvikling for Norddjurs Kommunes unge mennesker i den vestlige del af kommunen, at de ikke får muligheden for at vælge et attraktivt 10. klasses tilbud tæt på nærmiljø og lokalområde. B og U forvaltningens tal viser, at det i høj grad er unge fra de 3 børnebyer i vest, der søger 10. kl. i Auning. For de unge vil den meget lange bustur til og fra 10. kl centeret i Grenå klart forringe deres muligheder for at deltage i lokale fritidstilbud. Det bekymrer os, da mange undersøgelser viser, at deltagelse i idræts- og kulturlivet spiller en væsentlig rolle for unges sociale og personlige udvikling både som menneske og som samfundsborger. En lukning af 10. klasses tilbuddet i vest (Auning) vil formodentlig sende en meget stor del af denne gruppe elever ud af Norddjurs kommune og til Randers. Det vil belaste familierne i den vestlige del af kommune med en skoletransportudgift på ca kr. for et 10. kl år til en ung. Vi er bekymret for, at en del af de sårbare unge, som ikke er uddannelsesparate efter 9. kl., heller ikke får gennemført et 10. kl. forløb og bliver gjort uddannelsesparate. Dette kan komme til at koste samfundet senere, samt have store menneskelige omkostninger for de unge der ikke kommer i gang med en uddannelse. Reduktioner Lukningen af læsecenteret i Grenå, reduktionen i sundhedsplejen og på fritidspasset opfatter vi ligeledes som forringelser af tilbuddet til de svageste elever. Dagtilbudsbyggeriet i Vivild børneby Vi ser med glæde frem til, at dagtilbudsbyggeriet nu bliver realiseret, så Vivild børnebys aktiviteter samles på samme matrikel med de pædagogiske og økonomiske fordele det giver. Vi har dog et stort ønske om, at der i budget 2016 afsættes anlægsmidler til koblingen (orangeriet) mellem dagtilbudsbyggeriet og skolen. På vegne af Fællesbestyrelsen Vivild Børneby Med-udvalget Vivild børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand Anni Hovmann Nielsen Næstformand i MED

183 Høringssvar fra medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Høringssvar til budget : Områdeudvalg for skole- og dagtilbud har afholdt møde den og har drøftet budget og har følgende kommentarer til høringsmaterialet. Specialundervisning I budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at spare på specialundervisningen. Når den besparelse lægges sammen med forslaget i budget 2016 vil det betyde en kraftig reduktion i midlerne til specialundervisningen. År 2016 År 2017 År 2018 År 2019 Budget ,500 kr. 2,975 kr. 5,075 kr. Budget ,875 kr. 1,500 kr. 2,500 kr. 7,175 kr. I alt 1,375 kr. 4,475 kr. 7,575 kr. 7,175 kr. (Tabellen er i mio. kr.) Der ud over blev der fjernet 5 mio. kr. til Kattegatpuljen i Hvis besparelsen fordeles over årene, som den afskrives, bliver beløbene hævet med 1,25 mio. kr. i I 2017 med 2,5 mio. kr. og i 2018 med 1,25 mio. kr. Der bliver således fjernet 12,175 mio. kr. til specialundervisning, når budget 2019 er gennemført. Det er svært at gennemskue materialet, da vi ikke ved, hvad en specialklasseelev koster. Hvor er det, at Norddjurs kommune er dyrere end de sammenlignelige kommuner? Vi kan heller ikke se, hvordan besparelsen skal udmøntes. Men det vil komme til at have konsekvenser for normeringen i specialklasserne og have indflydelse på, hvordan inklusionen vil blive fremadrettet. Personalet både i alm. skolen, på specialklasserne og på Djurslandsskolen skal løbe stærkere og rumme flere børn med svære problemstillinger. Dette vil betyde et ringere arbejdsmiljø for medarbejderne. Vi frygter også for vores professionalisme. Der er ingen skoler, der visiterer børn til specialundervisning, hvis det ikke er nødvendigt. Læsecentret At halvere udgiften til læsecentret og dermed lukning af et specialtilbud til børn med særlige læsevanskeligheder vil komme til at påvirke servicen overfor disse børn. Vi frygter, at der vil gå specifik viden og faglig sparring tabt for hele Norddjurs kommune. Det vil være svært for den enkelte lærer og skole at løfte opgaven. Manglende prisfremskrivning Igen i år er der ingen prisfremskrivninger. Det er en besparelse på 10 mio. kr. Skole og dagtilbudsområdet er et område, hvor der hele tiden kommer nye læringsmaterialer. Det er svært, at blive ved med at kunne købe materialer til forskellige læringsstile samt digitale læringsmidler, når budgettet udhules hvert år. Folkeskolereformen lægger op til mange forskellige læringsstile, understøttende undervisning samt motion og bevægelse. Det er svært, at kunne gøre dette uden

184 ordentlige undervisningsmaterialer. Pengene bliver mindre hvert år. Dels pga. besparelsen men også pga. inflationen. Udviklingspulje: Skoleområdets udviklingspulje nedlægges. Det vil betyde mindre kompetenceudvikling af ledere og personale. Der er stadigvæk brug for den til, at kunne implementere nye opgaver. Nedlæggelsen af udviklingspuljen vil være en udgift, der således bliver lagt ud på de enkelte enheder. Skolebiblioteksområdet: Område MED undrer sig over at kommunalbestyrelsen, og blander sig dermed i aftaleenhedernes decentrale midler. Dagtilbudspuljen: Puljen var tænkt som en udvidelse af serviceniveauet. Besparelsen vil betyde at serviceniveauet vil falde til udgangspunktet år Der er brugt mange ressourcer på at uddanne personale. Der er desuden udarbejdet en rapport, som er positiv over for puljen. Område MED frygter at indsatsen vil forsætte på lavt blus med svære vilkår. På sigt vil vi ende med udgangspunktet i år Bus kørsel til specialskoler og ekstra pladser på børnecentret Vi støtter op om de påtænkte besparelser på disse to områder, da det giver god mening, og er med til at forbedrer servicen. På vegne af medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Michael Aagaard Laursen Næstformand

185 Høringssvar fra Ansatte på Norddjurs Læsecenter. Den besparelse der er sat i spil for Læsecentret vil skære direkte i vores maskinrum. Det maskinrum, hvor vi har muligheden for i praksis at afprøve det sidste nye i forbindelse med at inkludere ordblinde og læsesvage elever. Vi kan afprøve hvilke programmer, it-programmer og måder at gøre tingene på, der fungerer og specielt hvilke og hvad der IKKE fungerer. For os er hold med læsesvage og ordblinde elever et rigtigt og godt sted at afprøve disse muligheder. En konsultativ funktion med besøg ved den enkelte elev i en klasse vil ikke give os den mulighed. Derudover arbejder vi meget med den enkelte elevs selverkendelse af, hvilke problemer et læsehandicap giver i dagligdagen. Vi ser mange ordblinde og læsesvage, der har meldt sig helt ud af undervisningen på trods af at de er normalt begavede. De kan bare ikke læse og så kan de jo ikke noget, hvorfor de melder sig ud. Det kræver meget af den enkelte elev i den proces, og vores erfaring er, at den lykkes bedst i et fremmed miljø med andre, der har de samme vanskeligheder. I forhold til at opkvalificere os lærere på Læsecentret har vi to muligheder. 1. diverse kurser og diplomuddannelser, som jo selvfølgelig giver en teoretisk ballast. 2. at have fingrene i bolledejen, forstået som at have vore egne elever, der skal undervises. Dette giver helt klart rigtig meget i forhold til at kunne rådgive i praksis. En af vore nuværende arbejdsopgaver er ligeledes, at vi skal medvirke til opkvalificering af de enkelte lærere på skolerne i forhold til at kunne inkludere disse elever. Denne opkvalificering sker dels gennem tilbageslusning af de elever, vi har haft på vore hold, dels gennem konsultativ bistand. Med et ændret grundlag for vore muligheder for at erfare, hvad der virker, vil denne opgave blive meget vanskeliggjort og kvaliteten vil helt klart falde. Den forslåede besparelse vil gå ud over vore muligheder for fagligt at være opdateret på, hvad der virker. Den forslåede besparelse vil ligeledes gå ud over inklusionen af ordblinde og læsesvage elever. Lærerne ved Norddjurs Læsecenter Birgitte Bønding, Nina Vilain og Rasmus Mauritzen

186

187 Norddjurs Kommune Grenaa, den 17. september Høringssvar vedr. budget Juniorklubberne Vedr. politikerspørgsmål Lukning af juniorklubber er det oplyst følgende indmeldte primo 2015: Grenaa juniorklub: 55 børn Enggården i Grenaa: 35 børn Ørum juniorklub: 22 børn Fristedet i Auning: 11 børn Ørsted juniorklub: 21 børn UngNorddjurs kan oplyse at antallet af indmeldte pr. 15/ er følgende: Grenaa juniorklub: 70 børn Grenaa Enggården: 48 børn Ørum juniorklub: 16 børn Fristedet i Auning: 16 børn Ørsted juniorklub: 15 børn Det står beskrevet at behovet for juniorklub må forventes at være væsentlig mindre fremover. Hvis man kigge på ovenstående tal er denne forventning pt ikke til stede Klubberne har pr. dags dato 21 flere indmeldte end for et halv år siden! Ligeledes skal der henledes opmærksomhed på at juniorklubber for en del forespørgsler om benyttelse af tilbuddet fra de sidst ankommet flygtninge! Vedr. politikerspørgsmål Udvidelse af åbningstiden i juniorklubberne er udgiften for dette udregnet til kr. Dette tal er ikke et UngNorddjurs kan genkende derimod mener UngNorddjurs at det kan gøres for kr. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand

188 Djurs Lærerforening Danmarks Lærerforening - Kreds 134 Kolind den 17. september 2015 /LB Til Norddjurs Kommune Djurs Lærerforenings høringssvar til budget 2016 Med fokus på kvaliteten i undervisningstilbuddet på skolerne, herunder også konsekvenserne for lærernes arbejdsmiljø, ønsker Djurs Lærerforening at udtale følgende: Vi er klar over, at det bestemt ikke kan være en let opgave at lægge et kommunalt budget, når der pludseligt mellem KL og den ny regering bliver aftalt et omprioriteringsbidrag, som så kraftigt påvirker kommunens budgetovervejelser. Men vi vil alligevel tale for, at besparelser på skoleområdet ikke gennemføres. Folkeskolen i Norddjurs Kommune er i gang med implementeringen af den gennemgribende skolereform og inklusionsreform, som blev vedtaget under den tidligere regering. Dette, kombineret med den omfattende omstrukturering af medarbejdernes arbejdstid, betyder, at der er gang i en særdeles kompleks og omfattende omstrukturering ude på skoler og i børnebyer. Det presser medarbejderne. Og det kan ikke undgå også at have betydning for elevernes skolehverdag. Hvis noget, kalder de store omlægninger nærmere på tilførsel af midler end yderligere besparelser! Kommunalbestyrelsen er sikkert enig i folkeskolereformens mål: At alle elever skal blive så dygtige, som de kan At vi skal mindske betydningen af social baggrund Og at vi skal øge elevernes trivsel De foreslåede besparelser vil betyde, at de opstillede mål bliver endnu vanskeligere at nå, end allerede konstateret efter år ét, for et i forvejen presset personale. Der er fortsat et bekymrende højt sygefravær blandt lærere i Norddjurs Kommune. Et sygefravær, som betyder stort gennemtræk af kortere eller længere vikar-ansættelser. Dette styrker hverken den generelle kvalitet af undervisningstilbuddet til eleverne, eller muligheden for samtlige medarbejdere for at lykkes med opgaven! Der er taget kommunalt initiativ til at sænke sygefraværet, men med de foreslået besparelser vil arbejdsmiljøet komme under yderligere pres. Vi forudser desværre et højere sygefravær såfremt skruerne strammes yderligere. Manglende prisfremskrivning: Igen i år er der ingen prisfremskrivninger. Det giver en besparelse på ca. 10 mio. kr. Djurs Lærerforening Kreds 134 Ebdrupvej Kolind

189 Besparelsen på specialundervisningen: I budget 2015 blev der også indlagt besparelser på specialundervisningen fra 2016 og frem. Derfor bliver besparelsen i budget 2016 større end angivet i borgmesterforslaget. Besparelsen forudsætter, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, falder. Med det øgede inklusionspres vil vi absolut betvivle dette! Vi oplever, at inklusion af specialelever i almindelige klasser er en vanskelig opgave. Det kræver stor faglig viden og en særlig målrettet indsats for såvel de inkluderede elever som overfor klassernes øvrige elever og samtlige forældre, hvis inklusionen skal lykkedes. Denne indsats kræver tid, og TID, indenfor rammen af den fastlagte arbejdstid, er absolut en mangelvare, når man holder den normerede tid op mod den mængde af opgaver, som pt. forventes løst af medarbejderne! Desuden er det ikke sikkert, at det er de elever med størst behov for specialundervisning, der får tilbuddet, da dette fuldstændig afhænger af den enkelte skoles økonomi. Vi anbefaler, at der i stedet tages initiativ til at sikre, at alle elever stilles lige og får det rette skoletilbud. Det er ikke kun medarbejderen på gulvet, der skal holde for med besparelser. Her tænkes på besparelserne på konsulentbistand i skoleforvaltningen. Set fra vores standpunkt, er der netop nu absolut ikke brug for flere nye tiltag på skolerne. Der er brug for ro og tid til fordybelse i de reformer og projekter, som kommunalbestyrelsen i samarbejde med skoleforvaltningen allerede har indført og igangsat. På vegne af Djurs Lærerforening Lisbeth Bøwes Kredsformand 2

190 Lukning af 10. klassecenter i Auning Jeg er rystet over at læse, at I nu vil fjerne 10. klasse i Auning, efter I for få år siden fjernede overbygningen i Allingåbro og flyttede den til netop Auning! Skal vi regne med, at vores børn om få år skal gå i 7. klasse i Grenå og ikke i Auning? Er det den vej I vil? Jeg kan på ingen måde forestille mig et ungt menneske/en familie vælge 10. klasse i Grenå, når langt de fleste har den halve afstand, både fysisk og tidmæssigt, til Randers. 10. klasse skal modne de unge mennesker, der ikke er helt klar til at ramme den virkelige verden endnu. Hvis mine børn vælger at tage 10. klasse, vil de skulle med bus til Auning og efterfølgende bus til Grenå. Det vil med de nuværende skoletimer betyde, at de skal droppe alle fritidsinteresser og alt samvær med deres kammerater. Man kan tvivle på, om I der tager beslutningerne selv har børn, eller i det mindste kan huske, hvor vigtig fritiden var da I var børn/unge. Hvis udviklingen på skoleområdet fortsætter ad den sti, I lægger nu, ender I med at skubbe alle ressourcestærke familier ud af kommunen, eller børnene på privatskoler i Randers. Er det ikke meningen, at vi alle skal støtte op om folkeskolerne? Mange forældre arbejder allerede udenfor kommunen, så hvis børnene alligevel skal skifte skole og ikke have tid til deres kammerater, vil det være nærliggende at flytte, så børnene i det mindste kan have fritid. I en kommune der er så fysisk stor som Norddjurs, er man simpelthen nødt til at have tilbud til de unge i begge ender af kommunen. Ellers er der en reel risiko for, at de familier der har et valg, vil vælge Norddjurs fra. Jeg er selv tilflytter, hvis jeg stod nu og skulle flytte, ville jeg ikke flytte til Norddjurs alene på grund af den usikkerhed, der konstant er omkring skolerne. Børn og unge bliver nedprioriteret gang på gang. Det gælder både 10. klasse og specialundervisning. Som forælder (til indtil videre velfungerende børn uden specielle behov) læser jeg, at hvis ens barn ikke kan følge med i den normale undervisning og er klar til at komme på en videregående- eller ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er man ikke velkommen i Norddjurs. Er det sådan, I vil fremstå? Husk nu, at det er vores alle sammens fremtid I er i gang med at ødelægge med alt for lange transporttider og endnu mere begrænsede muligheder for fritidsaktiviteter end de lange skoledage giver nu! Er det virkelig den lille besparelse værd? Mit gæt er absolut NEJ!

191 Auning, 16. september 2015 Høringssvar fra medarbejderne i MED udvalget på Auning skole til budget 2016 I en tid efter fusion, reform osv mener vi: At det er helt galt at nedlægge 10 kl. på Auning skole - luk ikke en succes! Giv også de unge i denne ende af kommunen en reel mulighed for at gå i 10. klasse. At det er helt galt i en tid med store inklusionsopgaver - og de problemer der heraf følger - at skære i specialundervisningen Ikke nok med at man budgetterer med en besparelse på i Dertil kommer de besparelser, der blev besluttet på buget 2015, og som gælder de næste 3 år. Besparelser på henholdsvis 0,5 millioner kr. i 2016 (effekt af ansættelse af specialvejledere) og ekstrabevilling til Kattegatskolen, som tages fra de fælles KORA midler på 3,75 mio. kr. i 2016, hvilket reelt set betyder en besparelse på At det er helt galt - i en tid, hvor eleverne skal blive så dygtige som muligt - at skære i Læringscenteret, herunder lærernes mulighed for at søge hjælp hos faglige vejledere. Vi kan se, at man i Norddjurs nu har ændret praksis og har valgt at blande sig i skolernes lokale driftsbudget fremfor at lade skolerne selv vælge, hvordan de bedst muligt løser opgaverne. Vi kan godt være i tvivl om, hvor godt politikerne er klædt på til at tage en sådan beslutning, da der lige præcist på dette område på Auning skole gennem de sidste par år er brugt mange ressourcer på at kvalificere hele læringscenteret, som knytter sig til det, man i gamle dage ville benævne skolebibliotek. At der igen i år heller ikke er fremskrevet priser på andet end løn. Dette er i sig selv en stor besparelse på skolerne, og en besparelse, der reelt set ikke fremgår tydeligt af budgettet. Medarbejderrepræsentanterne i MED udvalget på Auning skole

192 Læsekursus på Vestre Skole Efter at have haft 2 børn på læsekursus på Vestre Skole og set udbyttet heraf, håber jeg ikke at læsekurset bliver nedlagt eller stærkt reduceret. Det har været et rigtig godt forløb, at blive taget ud af klassen og få den professionelle hjælp der er behov for. Det er vigtigt, med en tidlig indsats, så barnet bliver hjulpet på bedste vis. Det giver også barnet styrke, at være sammen med andre børn der har samme vanskeligheder, hvilket ikke altid opnås i den almindelige klasse, hvor man skiller sig ud. Vores ældste dreng gik på læsekursus i 4. klasse og kom herefter tilbage i 5. klasse med de hjælpemidler og støtte der nu gives til ordblinde. Han vendte tilbage til klassen med en masse teknikker, programmer og redskaber til, hvordan han skulle følge den almindelige undervisning. Dette lykkedes og efter år på efterskole for unge med læse- og skrivevanskeligheder er han nu startet på gymnasiet - også med IT rygsækken. Den grundlæggende og koncentrerede indsats der blev gjort på læsekurset har styrket ham til at nå dertil i dag. Vores datter gik også på læsekursus i 4. klasse og har ligeledes fået den optimale hjælp til at mindske problemerne ved at have læsevanskeligheder. Hun klarer sig fint i 7. klasse ved hjælp af IT rygsækken. Denne mulighed som læsekursus giver, at hjælpe børn som har læse-/skrive- /regnevanskeligheder og nogle endda mistet troen på sig selv, er et super tilbud og rigtig godt givet ud i sidste ende. Der kan ved hjælp af en tidlig og kvalificeret indsats reddes/hjælpes rigtig mange børn - det har læsekursus på Vestre Skole bevist gennem mange år. Lotte Vogel Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget

193 Auning Til Børne og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. lukning af 10.klasse på Auning skole At lukke 10. klasse på Auning Skole, er en rigtig dårlig idé! Det kommer ikke til at påvirke os, da det jo først vil blive fra næste år af men lad os forestille sig, at det gjorde. Hvis 10. klasse på Auning Skole blev lukket, og flyttet til Grenaa vil det betyde at vi nu skulle til at bruge to timer på transport frem og tilbage (det vil sige fire timer hver dag, som med sikkerhed vil blive meget trættende i længden) En stor del af os i 10. klasse kommer fra andre skoler dvs. vi bor meget spredt, og har i forvejen lang transporttid inden vi når Auning. Den lange transporttid vil også betyde, at vi vil møde trætte og udmattede op til undervisningen, og så ikke få noget ud af det. Det vil derfor også betyde, at vi skulle til at købe et buskort (som ikke alle har penge til), og derfor skulle til at betale for et 10. klasses år hvilket ikke kan være rigtigt! Det her år er til for at man kan finde sig selv, måske forbedre karakterer, afklare hvilken ungdomsuddannelse man vil på, og blive helt parat til at komme videre. Hvis man skal kunne nå det på det her ene år, så gør man det altså bedst i trygge og vante rammer. At lukke 10. klasse på Auning Skole og flytte det til Grenaa, ville betyde at vi ville komme til at bruge det meste af tiden på at falde til og lære stedet og menneskerne at kende. Dermed spilde tiden. Pga. den lange transporttid vil elever fra Auning og omegn med sikkerhed vælge 10. klasse i Randers i stedet for Grenaa, eller så tage direkte på en ungdomsuddannelse (som nogle måske ikke ville være klar til). Vi synes 10. klasse er et rigtig godt tilbud, og fordi der netop ER det her tilbud tæt på os, så kan vi blive helt klar til vores ungdomsuddannelse. Som forskning også viser, så er der færre elever som springer fra deres ungdomsuddannelse, som kommer fra en 10. klasse. Tænk over, hvem jeres valg går udover, bare fordi I vil spare penge og her kan vi jo også lige nævne, at 10.klasse har været forsøgt lukket en gang før, men da det var en dårlig løsning fik Auning 10.klasse tilbage igen. Hvis I er interesseret i parate og selvsikre unge mennesker, som møder glad og friske op til undervisningen, og som derfor kan blive klar til deres ungdomsuddannelse så beholder Auning Skole 10. klasse.

194 Med venlig hilsen, Line Grønning, Anne Nielsen, Magnus Brix og Sofie Petersen På vegne af 10. klasse på Auning Skole

195 Biblioteket i Ørsted Hej! Jeg er en ung pige på 19 år, som henvender sig til jer med mine veninder ang. budgetforslaget om at gøre Ørsted biblotek til en selvbetjeningsdisk. Biblioteket er blevet et samlingsted for spændende foredrag (har været til ca. 6 af dem, jeg har fundet interessant) både for gamle, samt unge. Biblioteket er et sted jeg henvender mig ved før ferier, store skoleopgaver (Jeg har en SRP kørende, hvor jeg har lånt en del bøger med hjem for at samle en masse relevant information) og der må jeg indrømme jeg finder det utrolig praktisk at have bibliotekarer som kan hjælpe og guide mig på den rigtige måde. Disse bibliotekarer har kendt mig siden jeg har været helt bette, og er ligeledes yderst relevante ift. når jeg vil låne bøger til ferier - de ved hvad jeg kan li' og er utrolig gode til at sige at dénne vil være lige mig - og det er sikkert ikke kun mig, der oplever denne utrolige dejlige nærvær når jeg befinder mig på biblioteket. Det vil ramme et helt lokalt samfund - ikke kun gamle samt unge - at fjerne dette personale og lave det op til en selvbetjeningsdisk - der sker så meget udover det på dette fantastiske sted at I vil ødelægge det for så mange. Der er så meget I har lukket i denne by, i bliver ved med at dræne de små samfund og dræne udkantsdanmark - det kan da umuligt være jeres ønske? Hvorfor skære et sted, hvor ressourcerne er så små, men til så meget gavn og glæde? Hilsen tre yderst frustrerede piger.

196 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening 14. september 2015 Udtalelse til det kommunale budget 2016 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening ønsker at udtale følgende til det fremlagte budgetforslag for Norddjurs Kommune for 2016: Vi finder det meget bekymrende, at Ørsted Bibliotek indskrænkes til udelukkende at være et selvbetjeningsbibliotek. Det kan i høj grad være fornuftigt at indføre selvbetjening i bibliotekerne men ikke udelukkende. Vi finder det helt nødvendigt at fastholde en begrænset almindelig betjent åbningstid, så de borgere, som har behov for hjælp til at låne bøger m.m., stadig kan få den hjælp. Det er i høj grad de ældre borgere, som vil blive ramt hårdt af den foreslåede omlægning. Der er også en del børn, som kommer på biblioteket efter skoletid for at bruge bibliotekets computere. Vi tænker ikke, at de fortsat kan gøre det under den nye ordning uden tilsyn. Det er måske mest dem, som ikke har IT-adgang derhjemme, og som dermed fratages en kompenserende mulighed, så må vi altså konstatere, at det er de svagest stillede, som rammes mest. I øvrigt har de fleste børn brug for hjælp og vejledning til at finde det materiale, der lige netop passer deres interesse og niveau. Det vil således være en alvorlig svækkelse af deres muligheder, hvis ikke der er personlig betjening. Ørsted Bibliotek danner også rammen om mange kulturelle aktiviteter. Det handler både om foredrag, oplæsning, børneteater og meget andet, som biblioteket selv arrangerer, og det handler om et stort udbud af kulturarrangementer, som Folkeuniversitetet står for. Disse arrangementer er velbesøgte, og vi ved fra tilflyttere, at de mange forskelligartede tilbud har været med i deres overvejelser, da de valgte at flytte til Ørsted. Vi har fulgt med i debatten om Udkantsdanmark, og hvor megen fokus der er på nødvendigheden af at styrke disse områder. Derfor undrer det os meget, at dele af en så relativt lille kommune som Norddjurs tænkes yderligere svækket. Det ser ud til, at det udelukkende er Ørsted Bibliotek, der skal holde for i denne besparelsesrunde. Vi mener, at det vil være mere rimeligt at brede besparelsen ud over alle bibliotekerne, så alle afdelingerne får såvel betjente som selvbetjente åbningstider.

197 Vi håber, kommunalbestyrelsen vil tage denne indsigelse alvorligt. Det er en opfordring til at undgå en yderligere skævvridning mellem land og by i vores kommune. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på et par andre forhold, som bidrager til denne skævvridning: 1. Kommunale anlægsarbejder er i de senere år blevet puljet sammen så projekterne er blevet så omfattende, at de skal i EU-udbud. Det betyder, at de kræver et så stort mandskab, at de små håndværksmestre ude i landområderne ikke kan magte opgaverne. Det betyder, at det bliver sværere og sværere for disse mindre firmaer at overleve. Det betyder igen en svækkelse af lokalsamfundene, hvis de ikke længere har disse håndværkere til rådighed. 2. Indkøbsaftaler, som er indgået for at opnå besparelser lyder jo særdeles fornuftige, men lige nu arbejdes der f.eks. på at lave en indkøbsaftale for fødevarer. Det vil fjerne en meget væsentlig handel med dagligvarer fra købmændene ude i lokalsamfundene, og disse forretninger vil dermed blive truet på deres eksistens (flere arbejdsløse færre skattekroner i kommunekassen). Vi er naturligvis opmærksomme på, at nogle af de her nævnte forhold ikke udelukkende reguleres af kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er både landspolitiske og EU regler, som er med i det, men vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at gå videre med indsigelserne imod forhold, som svækker landområderne ikke mindst fordi hele Norddjurs Kommune i den store sammenhæng er et landområde. Det er jo meget klart, at de fleste af de håndværksvirksomheder, der kan klare de store opgaver og de fleste af de leverandører, som kan påtage sig leverancer på de kommunale indkøbsaftaler, er virksomheder, der hører til i de større byer som Århus og Randers. Vi, der bor i Norddjurs Kommune, er derfor i høj grad i samme båd alle sammen, og derfor må vi stå sammen mod den omsiggribende generelle tendens til usynligt og langsomt at kvæle lokalsamfundene. Venlig hilsen Ørsted Borger- og Handelsstandsforening

198 Derfor skal Læsecenteret bevares i sin nuværende struktur Som forældre til en søn med læsevanskeligheder håber vi, at denne deling af vores oplevelser og vores søns udbytte, af 7 måneders skolegang på Læsecenteret på Vestre Skole, kan påvirke, at den nuværende struktur IKKE ændres. Nuværende struktur skal bibeholdes fordi: - Et koncentreret forløb giver virkelig udbytte, vores søn er blevet en markant bedre læser og fået så meget mere selvtillid. Denne selvtillid er guld værd både fagligt og socialt. - Mindre hold og med jævnaldrende der har samme faglige udfordringer, giver tættere sammenhold og nære venskaber. Dette har givet vores søn mod på at deltage aktivt i timerne ved bl.a at markere sig. Han har fået en ny "rolle" i klassen, og er ikke bare den stille dreng længere. - Lærerne på Læsecenteret giver vejledning og hjælp til brug af It hjælpeværktøj i hverdagen. Dette er der IKKE tid til i den almindelig skole, og ej har de daglige lærer kendskab til It'ens mangfoldigheder, som CD-ord m.v. Vores søn har stor gavn af it-hjælpemidlerne i forhold til at læse, men også i forhold til at skrive længere tekster. - Ekspert viden er samlet under et tag, hvilket gør at lærerne dagligt kan sparre med hinanden. Dette kommer eleverne til gode ved, at der hurtigt tages hånd om specifikke problemer. Vi kan fortsætte med flere gode ting vores søn har fået med fra Læsecenteret, og håber virkelig andre børn med lignende udfordringer, kan tilbydes dette. Ikke engang køreturen fra udkants Ørsted til Grenå kan trække ned i gode periode på Læsecenteret! Ivan & Kirsten Skipper, forældre til Jeppe der har gået på Læsecenteret Børne - og ungdomsudvalget

199 Ørum, den 14/ Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Bestyrelsen og MED-udvalget i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil. Besparelser: 1) Manglende prisfremskrivning: Vi orker næsten ikke at påpege dette længere, idet det efterhånden er 5-6. år i træk, der ikke fremskrives i forhold til prisudvikling. Enhver kan regne ud, at med så mange års manglende prisfremskrivning er købekraften til varer reduceret til % af, hvad det reelt burde være. 2) Reduktion specialundervisning: Vi deler ønsket om at reducere udgiften til dette område. Det er vores grundholdning, at så mange som muligt får et skoletilbud i almenområdet. Men hvad er planen så for at opnå sparemålet??? De elever, der er i specialtilbud er alle visiteret via PPR og Visitationsudvalget. Der er således pågået en saglig og faglig proces, der har resulteret i en placering i et eksternt specialtilbud. Skal der ændres i denne proces, så der ikke længere visiteres så mange? I indeværende år er der indlagt en forventet besparelse opnået på baggrund af ansættelse af specialvejledere. Hvilke tiltag er der så nu planer om at tage, så vi hjælpes med opgaven lokalt at inkludere flere. Vores erfaring er, at der dels skal kompetenceudvikling til og dels være varme hænder til at tage sig af børn med særlige behov. Det er svært at se, hvorledes der skal blive råd til at investere i kompetenceudvikling og have det rette antal hænder til at inkludere flere. Det fremgår ikke at forslaget, hvordan besparelsen konkret skal opnås. Hvis man f.eks. vælger at reducere KORA-beløbet til den enkelte skole og pengene så ikke slår til ja så bliver det reelt en besparelse på normalundervisningen. Nøgletallene tilsiger, at Norddjurs Kommune ligger meget højt i ressourceforbrug på dette felt. Men er der foretaget en dybtgående analyse af, hvorfor det forholder sig sådan??? Vi frygter lidt, at baggrunden for beslutningen er regneark uden dybere overvejelser. 3) Central læsecenter: I Ørum har vi haft mange elever, der har profiteret af det intensive forløb i Grenå. Vi beklager derfor forslaget om lukning. Man skal være klar over, at vi ikke lokalt kan løfte opgaven på samme niveau medmindre vi tilføres ressourcer. Det forekommer også besynderligt, at forslaget stilles i en tid, hvor et af effektmålene for folkeskolereformen er, at eleverne skal klare sig bedre i dansk. B og U har netop behandlet en rapport om intensive forløb for ikke-uddannelsesparate elever. Det forekommer ligeledes besynderligt, at man med den ene hånd foreslår lukning af et tilbud, der netop rummer de elementer, der er be-

200 skrevet i denne rapport og så foreslår oprettelse af et nyt tilbud???? Men med lukning af Læsecenteret bliver der selvfølgelig det mere behov for et intensivt forløb i udskolingen. Man kan også frygte for, at kvaliteten af de lokale tilbud falder, når Læsecentrets folk ikke selv længere gennemfører centrale kurser. Det er bl.a. via disse erfaringer, at de bringer kompetencer ud lokalt. 4) Dagtilbudspulje udløber: Igen vækker det undren, at der arbejdes med rapporter om en fokuseret indsats i dagpasningen og så foreslår man besparelser på sprogindsatsen. Det harmonerer også dårligt med ønsket om øget læring i dansk i skolen. Sprog er dog en væsentlig forudsætning for læsning. 5) Skolebiblioteksområdet: På Ørum Skole som vi ikke ved tæller som en stor skole i dette forslag har vi afsat ressourcer til, at årgangene fra 0-6. årgang har en ugentlig tid på biblioteket. Derudover betjener vi Djurslandsskolen. Eleverne på 7-9. årgang klarer sig med selvbetjening. Vi har således i år 15 bemandede åbningstimer på biblioteket, hvoraf de 8 er betalt af Djurslandsskolen. Ørum Skoles egne ca. 350 elever har således 7 åbningstimer med bemanding det svarer til 50 elever pr. time. Det er lidt svært at forestille sig, at serviceniveauet er mindre på de små skoler?? I ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet gives der ikke en særskilt tildeling til skolebiblioteket. Der gives som udgangspunkt et beløb pr. elev + de faste omkostninger + grundbeløb til de mindste skoler. Skal vi forestå forslaget således, at der skal ændres i ressourcetildelingsmodellen, så de store skoler får minus grundbeløb??? I forvejen er vi lokalt ved at nedprioritere ressourcen til den traditionelle skolebiblioteksbetjening for at kunne løft de opgaver den nye bekendtgørelse om Pædagogisk læringscenter og politikken om faglige vejledere i Norddjurs Kommune stiller. Gennemføres forslaget bliver vi dels nødt til at skære i den traditionelle skolebiblioteksbetjening og vi kan ikke opfylde Norddjurs Kommunes ambitioner om niveauet for faglige vejledere på skolerne. Langt de fleste ressourcer går i forvejen til at opfylde Folkeskolelovens krav om klassekvotienter og minimumstimetal. Tager man af disse ressourcer ja så går det ud over de funktioner, der ikke er decideret lovkrav om. Udvidelser: Vi vil gerne anerkende, at der er afsat midler til en skaterbane i Grenå på trods af kommunens trængte økonomi. Det er en vovet, men også fremsynet, strategi at satse på de unge i og omkring Grenå med etablering af ungdomsboliger i det gamle dampvæveri og miljøet omkring arresten. VidenDjurs via ITuddannelser og Grenå Gymnasium via IB gør et stort stykke arbejde for at trække unge udefra til området. Vi håber på, at det på sigt vil kaste nye arbejdspladser og bosætning af sig. Alternative besparelsesforslag Administration: Da kommunalreformen blev søsat i 2007 var en af begrundelserne Mindre administration, flere varme hænder. For os at se er det gået stik modsat der er blevet stadig flere ansat på forvaltningsniveau og stadig færre på de decentrale enheder. I den tid Norddjurs kommune har eksisteret er der på centralt niveau opbygget et konsulent/vejlederkorps, der dækker IT, Synlig Læring, Specialvejledning, dagtilbudsområdet, Matematikvejledning, pædagogisk udvikling, kompetenceudvikling. Alle sammen kompetente personer, der løser relevante opgaver med vejledning og coaching af frontpersonalet der er bare ikke så mange tilbage at coache og vejlede. Generelt på Børn- og Ungeområdet reguleres tildelingerne på baggrund af børnetal måske var det tiden, at det samme skete på administrationsområdet. På bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Kaare Christensen Karsten Refsgaard Bodil Kondrup Formand for bestyrelsen Distriktsleder Næstformand MED-udvalget

201 Hørings svar vedr. nedlæggelse af 10 klasse i auning Jeg kan ikke se det skal være nødvendigt at nedlægge 10 klasse. i auning. Det kommer til at koste en masse elever det sidste meget modnende år, inden de skal på videregående uddannelse. Der vil blive massivt frafald, da tiden frem og tilbage til skolen vil blive alt for lang. Oven i en i forvejen alt for lang skoledag. De unge bliver frataget muligheden for idræt/ social samvær,og muligheden for fritids arbejde. ( og muligheden for skoletræthed bliver markant større). De der så tvinges videre på videregående uddannelse, uden at vide hvad de vil, kan ske at hoppe fra uddannelsen fordi de ikke er modne nok, eller slet ikke skulle have været i den retning.(giver lige så store problemer). Men når nu det kniber med at samle 10 klasse i grenå, kan man vel flytte 10 klasse til auning/ allingåbro, hvor tilbuddet altid har fungeret fint. DER SKAL IKKE LUKKES MERE NED I DENNE ENDE AF KOMUNEN. mvh Brian Sørensen (Nørager) (3 børn bliver sendt til randers i skole, hvis tingene ændres til det værre herude) Brian Ask Sørensen Børne - og ungdomsudvalget

202 Høringssvar angående kommunens forslag til Budget Som mor til en elev i Auning skoles 10. klasse skriver jeg hermed min kommentar til kommunens forslag om at nedlægge 10. klasse på Auning skole. Min søn skulle for ½ år siden vælge, hvad han ville efter 9. klasse. En 9. klasse han var i gang med i specialklasse A5 på Auning skole, samt en del inklusionstimer i en almindelig 9. klasse - som han også havde været inkluderet i året før med stor succes - hvilket var det helt rigtige sted for ham at slutte den almindelige folkeskole af med. At han kunne slutte af med succes, kan han dog ikke takke kommunens skolepolitik for, da han igennem sin skoletid er blevet smidt fra den ene specialskole efter den anden, da kommunen gang på gang har valgt at spare på de svage = lukke specialskoler (ikke altid gennemtænkt og slet ikke i barnets tarv). Heldigvis kunne vi hjemme finde ressourcer til at hjælpe ham rent fagligt og socialt. At tage en beslutning om fremtiden lå ikke lige til højrebenet, da han ikke vidste, hvad han egentlig gerne vil efter folkeskolen. Til sidst stod valget mellem 10. klasse i Grenaa med mange nye muligheder, men også lutter nye ansigter både hos elever og lærere, nye rammer og en daglig bustur mellem Auning og Grenaa - og så var der 10. klasse i Auning med den tryghed der lå i at kende rammerne, have ansigt og kendskab til nogle af lærerne og eleverne, samt en kort afstand mellem skole og hjem, forskellige nye muligheder i skoleskemaet. Han havde sat mange + er og - er op mod hinanden, havde brugt uddannelsesmessen i efteråret til at søge indsigt i de to steders muligheder det tog ham rigtig lang tid. Til sidst faldt valget på Auning, for samtidig ville det også være det første år, hvor han skolemæssigt skulle stå på egne ben, hvor der ingen pædagog var til at samle op på de ting, som skete i løbet af dagen. Det samme valgte 3 andre specialklasseelever fra Auning skole, og det giver dem nu mulighed for at få en bedre start på en ungdomsuddannelse, end hvis de var gået direkte videre på en sådan. At nedlægge Auning skole har 1 gang vist sig at være et flop, da unge fra vestenden af kommunen ikke er interesseret i at tage turen til Grenaa for at gå i 10. klasse. De vælger Randers eller Syddjurs kommune i stedet for, er det det I ønsker for jeres borgere? At de skal rejse ud af kommunen allerede i en alder af 16 år? Ønsker I, at de skal på usikre ben starte en ungdomsuddannelse f.eks. gymnasiet op (typisk i Randers frem for Grenaa), før end de er parate dertil? Det vil på sigt blive dyrere for kommunen, da flere vil falde fra og sejle rundt i systemet i stedet for at få den lidt langsommere start, som de har brug for, og det handler ikke kun om elever fra specialklasser. For med de forringelser I også overvejer at sætte i værk i forhold til inklusion af elever over i almenundervisningen, så vil det blive endnu sværere for en elev med både generelle og specifikke problemstillinger at kunne honorere regeringens plan

203 om at få så mange unge som muligt i gang med en ungdomsuddannelse og videre i uddannelsessystemet, da de ikke har haft mulighed for at prøve af og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at skulle navigere rundt uden for specialklassernes rammer. Det er vanvittigt at tro, at det vil kunne lade sig gøre. Og i den sidste ende vil det igen komme til at koste mere, end at lade dem få muligheden for at flyve fra reden på vinger der kan bære. De bliver ikke nødvendigvis dem, der flyver højest, men de vil kunne holde sig oppe uden de store støtteordninger. Skal man sætte det op rent økonomisk i forhold til jeres beregninger, så skal ikke ret mange unge mennesker droppe ungdomsuddanelsen og udgifter i den forbindelse til at opveje det relativt lave beløb, som kommunen sparer ved lukning af 10. klasse. Det forventes i beregningerne, at kommunen i 2016 vil spare kr , og i årene derefter vil spare kr , på en lukning af 10. klasse i Auning. Det er et relativt lille beløb, der hurtigt kan overhales af udgifter til at samle unge mennesker op, når de er droppet ud af en ungdomsuddannelse, fordi I hellere ville spare lidt hist og pist. Tag ansvar for de usikre unge både i almen og specialregi, giv dem en håndsrækning til at få den uddannelse, som vil kunne sikre dem et godt liv, et liv hvor de kan klare sig selv, fordi de kom afsted i de rammer, som de havde brug for. 10. klasse er et godt tilbud, som har haft et stabilt elevtal i mange år, og som giver eleverne mere end bare faglige udfordringer. De har lærere, som udfordrer dem til at tage stilling til deres eget liv, lærere som VIL deres elever. Med venlig hilsen Birgitte Brix

204 Forslag vedr. ny tilbygning til UngNorddjurs lokaler på Overbrovej 50a i Ørum Ungdomsskolecenteret i midten af kommunen Baggrund: UngNorddjurs lokaler i Ørum består af en nyere aktivitetsbygning på 400 m 2 fra 1984, samt et tidligere cementstøberi med tilhørende bolig af ældre oprindelse. Aktivitetsbygningen rummer i dag ungdomsskoleklub, juniorklub samt en række ungdomsskolehold og et mindre kontor. Bygningen fungerer perfekt til formålet, og lever op til alle krav i forhold til brandsikkerhed, energi-niveau mv. Det tidligere cementstøberi rummer i dag en række faglokaler til ungdomsskoleundervisning. Bygningerne er desværre i meget dårlig stand, og er indstillet til nedrivning, da de, bogstaveligt talt, er ved at falde fra hinanden. Desuden er der ingen isolering i bygningerne og kloakeringen er ligeledes brudt sammen, så toiletterne kan ikke benyttes. Lokalerne i Ørum bruges til en lang række af tilbud, aktiviteter, hold, arrangementer mv.: Ungdomsskoleklub og juniorklub - Træværksted, musiklokale, lydstudie og videostudie Almen ungdomsskole undervisning og hold - 1. hjælp og knallertkøreskole Møder, kurser og events Aktivitetsniveauet lægger naturligvis stort pres på det nuværende antal lokaler, samtidig med at der er et behov og ønske om at udvide det nuværende aktivitetsniveau. Eftersom det gamle cementstøberi m. tilhørende bolig er indstillet til nedrivning, er det, jf. ovenstående, meget vigtigt, at der tænkes på nye lokalemuligheder, da den eksisterende aktivitets-bygning ikke kan rumme alle aktiviteter der foregår på nuværende tidspunkt. Forslag: En forlængelse af den nuværende aktivitetsbygning i samme bredde - hen over det til den tid nedrevne cementstøberi - på ca. 16 meter vil give en tilbygning på ca. 250 m 2. Hermed vil det nuværende aktivitetsniveau kunne rummes, og ungdomsskolevirksomheden i den midterste del af kommunen vil være fremtidssikret. Erfaringer viser, at man med fordel kan samle ungdomsskolevirksomhed i unge-centre, idet der en tendens til en langt større og stadigt stigende tilslutning til de steder, hvor man har samlet flere aktiviteter og tilbud under samme tag. Samtidig giver unge-centre større frihed til projekter, der forløber over tid, og hvor lokaler vil være okkuperet over en længere periode. Ligeledes giver unge-centre mulighed for, at de unge kan sætte deres eget præg på stedet, og dermed give et større engagement og ejerskab, hvilket er en central del af vores demokratiske indsats. Det vil yderligere bevirke, at området i midten af kommunen får et ungecenter på samme niveau som i Øst og Vest.

205 Forslag til budgetudvidelse ift. åbningstiden i juniorklubberne Baggrund: Norddjurs kommune besluttede i 2014, at juniorklubtilbuddet under skolereformen skal støtte op om elevernes trivsel og læring ud fra de 3 nationale, opstillede mål. Det betyder at juniorklubberne skal arbejde systematisk med følgende emner i hverdagen (jf. kommunalbestyrelses godkendte forslag fra Arbejdsgruppe 6): Alsidig, personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog og andre udtryksformer Sundhed og livsstil Natur og naturfænomener Demokratisk dannelse It, medier og kommunikation. Pr. 1. august 2014 blev den samlende åbningstid i juniorklubberne reduceret med 40 % - fra 25 timer til 15 timer pr. uge. Forslag: En budgetudvidelse på 5 timer/uge pr. klub ift. åbningstid vil kunne styrke arbejdet med skolereformen og den forebyggende og tidlige indsats i Norddjurs kommune. Styrke arbejdet med skolereformen: Mere tid med børnene i klub pr. dag: Fordybelsesaktiviteter over længere tid fagligt og praktisk muliggøres. Det betyder, at den støttende læring inden for en anvendelsesorienteret og legende ramme kan nås, og at juniorklubberne derved får mulighed for at understøtte den fagfaglige læring i skolen på optimal vis. Flere aktiviteter med børnene i klub pr. dag: Flere og mere alsidige aktiviteter i dagligdagen vil betyde, at juniorklubtilbuddet kan ramme bredere og dermed motivere og stimulere flere forskellige evner og færdigheder. Det vil give mulighed og plads til børnenes selvvalgte aktiviteter, og ikke kun obligatoriske aktiviteter. Det betyder også, at den støttende læring får flere strenge at spille på og nemmere ved at leve op til målsætningen vedr. de 7 forskellige emner, der skal arbejdes systematisk med i hverdagen. Det vil særligt have betydning for de sårbare, udsatte og truede børn, der har brug for tid og anderledes læringstilgange. Styrkelse af trivselsarbejdet: I juniorklubregi ligger et stærkt fokus på det enkelte barns trivsel gennem træning i sociale og personlige kompetencer. En styrkelse af det systematiske trivselsarbejde og den tidlige, forebyggende indsats vil medføre en styrkelse af tidlig opsporing, tværfaglig koordinering, forældresamarbejdet, den nødvendige, hurtige og konsekvente handleparathed samt tryg og grundig overgangspraksis mellem de forskellige kommunale tilbud. Styrke arbejdet med den forebyggende og tidlige indsats: Juniorklubberne vil ligeledes kunne varetage det systematiske og strukturerede, pædagogiske arbejde på styrket vis. Der vil bl.a. give bedre tid til det pædagogiske arbejde omkring trivselsskemaer til tidlig opsporing, Børne Udviklings Samtaler, brobygningsarbejde til foreningslivet samt trivselsindsatser på netværksniveau (skole, hjem, familierådgivning, osv.).

206 Auning Til Børne og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. lukning af 10.klasse på Auning skole At i vil lukke 10.klasse på Auning Skole vil jeg mene, er en rigtig rigtig dårlig ide. Jeg kan ikke rigtig se hvad for nogen argumenter i har der skulle være for at lukke det ned? Hvis det er for at samle det hele et sted, kan jeg ikke helt følge jer. Man kan så sige, at det ikke kommer til at betyde noget for mig men alligevel hvis det var mig kunne jeg komme med en del grunde til i ikke skal lukke 10énde ned her i Auning: Det ville for det første betyde at min transport tid ville være meget lang hverdag - Der ville endda være nogen som har meget længere transport tid en mig. (Det er der ingen som holder til i længden - vil i selv kunne holde til det?) Det vil sige at for at komme i skole skal jeg for det første meget tidligt op om morgen, jeg skal bruge det meste af min dag i en bus til og fra skole, jeg skal ydere mere købe et buskort. Det at man skal til at betale for at komme i skole, tror jeg kan blive et stort problem for mange (jeg mener så heller ikke det er fair at man så skal betale for at komme hen til en gratis skole ) For det er altså heller ikke alle der har penge at sætte til side til det? Jeg tror helt ærligt at hvis i gør alvor af det her, kommer det til at gøre mere skade end gavn for os unge og jer selv. Lige nu har vi unge tilbuddet om enten at tage 10énde her eller i Grenaa, men hvis i samler det hele et sted er det ikke længere et tilbud. Så er det det man kalder tvang! Det her år handler om at finde sig selv, og blive mere klar på at starte en uddannelse bagefter. Men hvad helvede hjælper det hvis man ikke føler sig tryg der hvor man er!

207 Hvis man skal starte helt forfra (fks i Grenaa) og ikke føler sig tryg, mener jeg slet ikke man får det ud af det her år som er meningen. Så bruger man i stedet tiden på at finde sig til rette det nye sted Dermed er året spildt. Det handler også rigtig meget om at vi unge skal blive mere klar og mere sikker i vores valg For hvad nytter det hvis vi vælger en uddannelse bare for at holde os selv i gang? Vi er nød til at følge vores drømme, og ikke gøre ting af tvang, som de i har i tankerne. Måske er der så nogle unge som vælger at starte på sin uddannelse i stedet for at tage 10énde. Men hvis de havde tænkt sig at gå 10énde, for at fks finde dem selv, blive mere klar og måske forbedre deres karakterer - Kan det at de begynder på en uddannelse tidligere end forventet, gøre opstarten på en uddannelsen vanskelig, og det øger også risikoen for at de dropper ret hurtigt ud igen især hvis de ikke er klar til at tage en uddannelse. Jeg tog 10énde klasse for at finde mig selv igen, finde ud af om det er nu er pædagog jeg skal være, forbedre mine karakterer. Men også fordi jeg gerne vil på Hf næste år. Men hvis nu jeg ikke havde haft muligheden for at tage 10énde her, så ved jeg helt ærligt ikke om jeg havde taget 10énde klasse overhovedet. Det vil jo så betyde at jeg ikke havde haft chancen for at komme på Hf og udleve min drøm. Det vil betyde jeg skulle ud og finde en anden udannelse Altså en ny drøm. Jeg kan jo også lige nævne at 10.klasse har været forsøgt lukket en gang før, men da det var en dårlig løsning fik Auning 10.klasse tilbage igen. Helt ærligt hvorfor gøre samme fejl to gange?? Måske skulle i bruge noget tid på at tænke over hvem jeres valg går ud over? Anne Nicoline Aslak Nielsen Centervej Auning

208 Allingåbro Børneby Til Børne- og Ungdomsudvalget d. 12. maj 2015 Norddjurs Kommune Budget 2016: Færdselssikkerhed ved Allingåbro Børneby: Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby anmoder Børne- og Ungdomsudvalget om at medtage en række emner vedr. færdselssikkerhed ved Allingåbro Børneby i budget Da børnebyen ligger midt i byen, færdes mange gående, cyklende og kørende trafikanter i og ved den hver dag. Som forældre til børn i alle afdelinger af Allingåbro Børneby er vi meget opmærksomme på, at det på talrige steder i og ved børnebyen er risikabelt at færdes. Derfor beder vi udvalget om budgetmidler i 2016 til at etablere/forbedre: Afmærkninger: Opdeling af busholdepladsen: etablering af opdeling (refleksstriber) af, hvor busser, biler og gående må befinde sig i forhold til hinanden Adgangsvejen til det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret (den er tillige adgangsvej for personale til andetsteds beliggende parkeringspladser): den er smal, og uden skiltning for vigepligt, hvor forældrevejen og personalevejen mødes. Da den ikke levner hverken plads eller sikkerhed til gående og cyklende trafikanter anmodes om en ingen adgang for cyklende og gående trafikanter -skiltning. Afmærkning: det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret mangler afmærkning af, hvor gående må befinde sig Belysning: Store dele ved børnebyen er præget af mangelfuld belysning med deraf følgende usikkerhed for alle trafikanter. Det drejer sig bl.a. om: Hele busholdepladsen med adgangene til skole og skolegård Nedgangen til Boldspilsalen Adgangsvejen til det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret Vestsiden af dette nye parkeringsområde ved børnecentret Adgangsvejen/indkørslen til SFO Adgang over skolegården Lamperne ved indgangene til den ældste del af skolen Det ligger Fællesbestyrelsen uhyre stærkt på sinde, at ovennævnte forhold forbedres, så vores børn trygt kan komme til og fra børnebyen. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

209

210

211

212 Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar fra Auning Skoles bestyrelse vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Sdr. Fælledvej Auning Tlf / Budget 2016 konsekvenserne af de forslåede besparelser som planlægges vedtaget i Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse d. 7. oktober 2015: Skolebestyrelsen på Auning Skole er med baggrund i de planlagte besparelser nødt til at gøre politikere, forældre og lokalbefolkning opmærksom på, hvad der er ved at ske på folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune. Skolebestyrelsen på Auning Skole finder processen med Budget 2016 besparelser m.m. kritisabel på den måde, at høringsfristen er så kort, at bestyrelser og MED-udvalg har svært ved at nå at sætte sig ind i de faktiske forhold. Det skal derudover bemærkes, at de foreslåede besparelser er så utydelige for den almindelige borger, at man kan tvivle på, at de politikere, der skal træffe beslutningerne egentlig er klar over, hvad der er på spil. Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde: At det bliver endnu sværere at visitere børn med særlige behov til en specialklasse. At ressourcerne til at inkludere børn med særlige behov i almen klasserne vil blive beskåret kraftigt, så der på Auning Skole ikke længere vil være tilstrækkelig økonomi til at have inklusionsvejledere, AKT-vejledere og støttepersoner, som kan understøtte den daglige indsats i almen klasserne. At lærerne vil få flere støttekrævende børn ind i klasserne, og de vil komme til at stå mere alene med den store og krævende inklusionsopgave, der er på Auning Skole. At besparelserne måske vil ramme så hårdt, at vi fremadrettet ender med at være nødsaget til at visitere elever til mere vidtgående tilbud (f.eks. Djurslandsskolen), og det vil hverken være en billigere løsning totalt eller i tråd med den kommunale politik om inklusion!

213 Der er også lagt op til, at de store skoler herunder Auning Skole skal beskæres betydeligt på skolebiblioteksområdet, og det vil betyde: At Auning Skole må reducere kraftigt på skolens Pædagogiske Læringscenter (PLC) Auning Skole er ellers inden for det seneste år blevet anerkendt for at have udviklet en eksemplarisk model for fremtidens pædagogiske læringscenter, hvor læringsaktiviteter, læringsmaterialer og læringsindsatser m.m. koordineres og professionaliseres af en kompetent læringsvejleder. At Auning Skole ikke længere vil kunne tilbyde elever/klasser betjening og vejledning på skolebiblioteket. At lærerne ikke længere kan søge professionel faglig vejledning hos en læringsvejleder, der har den nyeste viden om materialer, læringsaktiviteter og læringsforløb til gavn for elever på alle årgange. Der er i forslaget til besparelser også lagt op til en lukning af 10. klasse på Auning Skole og det vil betyde: At elever i den vestlige del af Norddjurs Kommune reelt set ikke har et 10. klassestilbud som nu. Eleverne fra Auning, Allingåbro, Vivild, Ørsted og hele oplandet omkring disse byer skal fremover tage den lange tur enten til Grenå eller Randers, hvis de vil gå i 10. klasse. Det vil for nogle elever betyde en meget lang transporttid, og det vil sikkert få en del elever til at droppe 10. klasse som det kvalificerende og personlighedsudviklende skoleår, der for mange medvirker til, at de klarer sig bedre, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Auning Skole har gennem flere år haft to 10. klasser (ca. 40 elever), og selvom der til skoleåret 2015/2016 var konkurrence fra 10. klasse EUD, så var søgningen til Auning Skole den samme det fortæller en tydelig historie om, at 10. klasse i Auning har sin eksistensberettigelse. Der er konstant et antal elever, der søger til 10. klasse i Auning, fordi det imødekommer det behov som elever i den vestlige del af Norddjurs Kommune har. Auning Skole ikke oplevet den samme nedgang i antallet af elever, som man til dette skoleår har oplevet på 10. klassescentret i Grenå. Tværtimod er elevsøgningen til 10. klasse i Auning konstant. Hvis man tror, at man ved at lukke 10. klasse på Auning Skole kan fylde 10. klassescentret i Grenå op igen, så tager man alvorligt fejl! Den gruppe af elever, som vælger 10. klasse i Auning vil med andre ord ikke automatisk flytte til Grenå. Det politiske mål med denne besparelse er tydeligvis også, at eleverne ved ikke at have dette tilbud er nødsaget til at vælge noget andet, som ikke belaster kommunens

214 økonomi og dette andet kan for en stor del af disse elever være forbundet med usikkerhed og risiko fordi at de tvinges ud på uddannelsesmæssigt dybt vand. Flere uafklarede elever vil dermed føle sig tvunget til at påbegynde en ungdomsuddannelse tidligere, end de havde tænkt sig. Det kan for nogle gøre opstarten på en ungdomsuddannelse til et vanskeligt projekt, hvor der er risiko for at droppe ud. Dette vil for nogle unge mennesker resultere i nederlag og personlig krise. Der vil så efterfølgende være et kommunalt behov for at samle disse unge mennesker op igen og hjælpe dem i gang med forskellige aktiverings- eller uddannelsesopkvalificerende aktiviteter. Sagt med andre ord så skal der ikke ret mange fejlslagne unge mennesker og udgifter i den forbindelse til at opveje det relativt lave beløb, som kommunen sparer ved lukning af 10. klasse. Det forventes i beregningerne, at kommunen i 2016 vil spare kr ,- og i årene derefter vil spare kr ,- på en lukning af 10. klasse i Auning. Det er et relativt lille beløb, der hurtigt kan overhales af udgifter til at samle unge mennesker op, når de er droppet ud af en ungdomsuddannelse på grund af manglende modenhed eller parathed. Der er tidligere gjort forsøg på at nedlægge 10. klasse i Auning. Det endte med at være så dårlig en løsning, at Auning Skole fik 10. klasse tilbage. Hvorfor lave den samme fejl to gange? Der er med borgmesterens forslag til besparelser på skoleområdet lagt op til store generelle besparelser på den økonomiske ramme, som Auning Skole har til at lave skole for. Det vil medføre, at Auning Skole fremover kun vil have ressourcer til at sætte én lærer på hver klasse, og at der derudover vil blive skåret kraftigt ned på ressourcepersoner, vejledere m.m. altså den gruppe af medarbejdere som i det daglige vejleder og medvirker til kvalificering af den indsats, der foregår ude i klasserne - og det vil betyde: At Auning Skole vil fremover have færre ressourcer til at gennemføre de store og ambitiøse projekter, der nationalt og lokalt kræves af skolen her kan nævnes: Den fortsatte implementering af Folkeskolereformen med alle de nye tiltag, der følger med den ambitiøse plan for fremtidens folkeskole. Kompetenceudvikling og implementering af Synlig Læring / målstyret undervisning der skal medvirke til, at alle elever bliver så dygtige, de kan.

215 Indsatsen i forhold til at forbedre elevernes faglige standpunkter herunder arbejde mere kvalificeret med de Nationale Tests og andre tests og vurderinger, som med den rette opfølgning kan give lærerne ny viden og dermed flere handlemuligheder i forhold til den enkelte elevs læring. Denne viden genereres og udvikles i høj grad i samarbejde med de faglige vejledere, læringsvejleder m.fl. altså den gruppe af medarbejdere som besparelserne vil tvinge skolen til at skære kraftigt ned på! Vi er som skole gennem en årrække blevet "pålagt at uddanne resourcepersoner - læsevejleder, matematikvejleder, sprogvejleder, naturfagsvejleder, medievejleder osv. Nu risikerer vi, at vi er nødt til at spare dem væk, inden vi når at høste de faglige frugter af den ret store investering, hvis læringscenteret bliver kraftigt beskåret. Det er en underlig zigzag-kurs og spild af mange gode ressourcer. På Auning Skole arbejdes der i øjeblikket på at skabe stabilitet i medarbejdergruppen efter en meget turbulent tid med lærerflugt og stort sygefravær i medarbejdergruppen. Det siger sig selv, at hvis der skæres betydeligt i medarbejderstaben som følge af de foreslåede besparelser, så vil det ikke ligefrem bidrage til den positive udvikling, som Auning Skole i øjeblikket kæmper sig til. Med færre lærere/pædagoger til at klare den samlede opgave, vil presset på den enkelte medarbejder blive større og risikoen for et endnu mere presset arbejdsmiljø vil være betydelig. Det kan medføre sygefravær, lærerskift og en ustabil skolehverdag for elever, klasser og årgange ikke lige det som hverken elever, forældre eller skolen ønsker for den fremtidige udvikling! Der er lagt op til en besparelse på Norddjurs Kommunes Læsecenter ja, faktisk en halvering af denne indsats og det vil betyde: At den indsats der er påkrævet overfor elever med læse-skrive-vanskeligheder vil blive reduceret, og der vil med så kraftige nedskæringer på dette område forsvinde vigtige og nødvendige kompetencer. Det vil betyde et farvel til dygtige medarbejdere, der lige nu medvirker til at alle skoler i Norddjurs Kommune kan give elever med særlige behov på læseområdet håb om en positiv udvikling. Set i forhold til de mange overordnede målsætninger om at gøre alle elever dygtige og uddannelsesparate, så er denne nedskæring en alvorlig forringelse.

216 Afsluttende kommentarer fra skolebestyrelsen på Auning Skole: Skolebestyrelsen på Auning Skole vil afslutningsvis råbe politikere, forældre og borgere i Norddjurs Kommune op og sige det så tydeligt, at alle kan forstå det, at de planlagte besparelser på skoleområdet vil medføre betydelige serviceforringelser på skoleområdet. Vi oplever budgetoplægget som værende temmelig langt fra de visioner og ambitioner, der udtrykkes politisk fra Børne- og Ungeområdet. Tidlig indsats, inklusion, mere og bedre læring i skolerne, styrkelse af faglige vejledere på skolerne der er ikke meget i budgettet, der trækker den vej tværtimod vil besparelserne direkte forhindre opfyldelsen af ambitionerne. Dit barns skole vil fremover få dårligere betingelser for at lave en skole med kvalitet og faglig stolthed i opgaveudførelsen, og beslutningen træffes lige nu af de ansvarlige folkevalgte politikere. Det er nu, der kan gøre indsigelser, og nu at beslutningstagerne skal sætte sig ordentligt ind i, hvad de er i færd med at gøre ved skoleområdet i Norddjurs Kommune. Når beslutningen om de planlagte besparelser er vedtaget, så må alle elever, forældre og ansatte på eksempelvis Auning Skole acceptere nye forringede betingelser for at løse den vigtigste opgave i kommunalt regi at give vores børn den bedste uddannelse og start på livet! Når man gerne vil undgå besparelser på bestemte områder, så kan man selvfølgelig afkræves et svar på, hvor man alternativt kan finde de nødvendige økonomiske besparelser og det vil vi som skolebestyrelsen på Auning Skole også gerne give vores bud på. Norddjurs Kommune har problemer med den strukturelle balance i budgettet så var det måske en idé at kigge på strukturer? Udgiften pr. elev i Norddjurs Kommune stiger på trods af et faldende børnetal. Årsagen er, at hver skole tildeles et beløb til faste udgifter bygninger, rengøring, pedel, ledelse etc. uafhængig af børnetal. Dette betyder, at disse faste udgifter æder en stadig stigende del af kagen med det resultat at serviceniveauet falder på alle skoler. Lad være med fortsat at udsulte de store skoler, som i virkeligheden har mulighederne for at løse de komplekse målsætninger og udfordringer på folkeskoleområdet men tag fat på det, der virkelig vil kunne medføre holdbare løsninger! Der er i Norddjurs Kommune stor forskel på, hvad en elev reelt koster på en stor skole og på en lille skole altså bør man kigge på, hvad man er nødt til at tilføre de små skoler med relativt få elever, for at få det til at løbe rundt!

217 Det bør være i alles interesse, at folkeskolerne i Norddjurs Kommune kan levere kvalitet og holdbare løsninger, og så er man som kommunal beslutningstager nødt til at forholde sig til skolestrukturen og den skæve fordeling af økonomiske midler, der finder sted når man ikke vil/tør tage fat på det! Den økonomiske pulje som man har til rådighed på skoleområdet i Norddjurs Kommune, er man nødt til at anvende på en måde, så det sikrer bedst mulig kvalitet for alle skolebørn i kommunen og når nogle enheder bliver for små, så handler det ikke om, at lærere, pædagoger og ledere ikke er dygtige nok, men der er ganske enkelt ikke økonomi til at kunne levere den skole, som vi ønsker og når de store skoler igen og igen skal holde for og beskæres i urimelig grad i forhold til antal elever og opgaver så kan vi heller ikke her levere den skole, som vi gerne vil. I Norddjurs Kommune har man lige nu placeret sig mellem to stole hvad angår skolestruktur og det giver dårlige betingelser for såvel små som store skoler! Tag nu fat på den nødvendige skolestrukturdebat, og giv lærere, pædagoger og ledere på vores skoler ordentlige betingelser for at levere den skole, som deres faglighed og engagement giver dem mulighed for at skabe med de rette betingelser. Skolebestyrelsen, Auning Skole Tom B. Rasmussen Skolebestyrelsesformand

218 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 16. september 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til oplæg til budget for MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til budget 2016 i møde d. 9. september 2015 og bestyrelsen har behandlet det i mailkorrespondance, og udtaler fælles følgende: De overordnede budgetforudsætninger er vanskelige for os at forholde os til, men vi har dog følgende bemærkninger: - Det er nogle meget alvorlige rammebesparelser, som er lagt ind i budgetoplægget. Vi kan ikke vide, hvordan det bliver udmøntet endnu, men det vil blive et meget alvorligt indhug i vore overordnede rammer. - Samtidigt virker det noget provokerende at man afsætter en pulje på 10 mill. til budgetudvidelser, altså nye tiltag, som man vil sætte i værk. Vi skærer i basisydelserne til børnene samtidigt med, at vi formentligt ud fra udviklingspuljen skal ansætte flere konsulenter og vejledere til at styre de nye tiltag. - Det ligger i det tekniske budget, at man vil forsætte med at fremskrive lønbudgetterne men ikke driftsbudgetterne. Det finder vi stærkt bekymrende ikke mindst fordi det efterhånden er mange år vel omkring 10 hvor man på denne måde har indskrænket budgettet hvert år med 1-3 % afhængigt af inflationen. Det er altså samlet en reduktion på anslået 20 %. Det er meget mærkbart, at vi kan købe færre og færre undervisningsmidler, for de er bestemt heller ikke blevet billigere med årene. De har mindst fulgt den generelle prisudvikling. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

219 Til de konkret nævnte områder, som foreslås reduceret har vi følgende bemærkninger: - Specialundervisningsområdet foreslås beskåret voldsomt ud over de allerede vedtagne reduktioner i forhold til Kattegatskolens aftrapning af ekstra ressourcer. Det er umuligt ud fra den foreliggende beskrivelse at gennemskue hvor voldsomt, det bliver, men da baggrunden for forslaget igen er de kommunale nøgletal, så bliver det nødvendigvis alvorligt, da disse tal stadig forekommer uforståeligt høje og man har ikke på noget tidspunkt gjort sig ulejlighed med at analysere dem så grundigt, at man har fundet en forklaring. - En lukning af 10. klasses tilbuddet i vest (Auning) vil helt klart sende en stor del af denne gruppe elever til Randers og ikke til Grenå. Der er geografisk meget længere til Grenå (fra vores område ca. dobbelt så langt), og Randers har herudover mange flere forskellige attraktive muligheder. - Lukningen af læsecenteret i Grenå kan virke fornuftig, hvis ellers de decentrale tilbud kan fastholde den kvalitet, som vi har været vant til. Det kan nok ikke undgås at koste på kvaliteten i tilbuddet til vore læsesvage elever. - De ekstra midler til dagtilbuddene forslås besparet. Disse ekstra midler har givet sprogindsatsen et kraftigt løft, og det vil helt klart have konsekvenser at indskrænke denne indsats. Igen rammer det de svageste af børnene. - Forslaget om indskrænkningen på skolebiblioteksområdet kan kun forundre. Vi troede, at den slags beslutninger var placeret under den enkelte aftaleholders kompetence. En sådan detaljeorienteret overordnet beslutning er et angreb på hele aftalemodellen. - Reduktionen i sundhedsplejen opfatter vi ligeledes som en forringelse af tilbuddet til de svageste elever. Ud over disse bemærkninger til skole- og dagpasningsområdet vil vi ikke undlade at beklage forslaget om at gøre Ørsted Bibliotek helt selvbetjent. Vi har svært ved at forstå, at denne besparelse ikke kan spredes ud over alle bibliotekerne i kommunen, så man kan fastholde et vist serviceniveau også i Ørsted. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

220 Norddjurs Kommune Grenaa, den 16. september Høringssvar vedr. budget Elevmægling UngNorddjurs bestyrelse og MED-udvalg ser med bekymring på, at det vurderes, at elevmæglingsordningen skal ophøre i kommende budget. Dette gøres ud fra følgende betragtninger: Børne og ungdomsudvalget har d. 28/ godkendt forslaget til SSP forebyggelsesplan og SSP læseplan. Deri er beskrevet elevmægling som fast indsats. Indsatsen har både på kort og lang sigt en kriminalitets- og misbrugsforebyggende effekt. Ordningen har kun kørt i ét år. Prøveperioden på de 3 år er derfor endnu ikke udløbet, skønt det vil være naturligt ved den slags indsatser, at de forløber over hele prøveperioden. Erfaringer har vist, at det kan konkluderes, at der for børn, som har indgået i elevmægling, er opnået en øget oplevelse af medbestemmelse, anerkendelse og øget ansvarlighed i håndtering af egne konflikter. Det, der primært opnås ved elevmægling på skolerne, er: o At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. o At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. o Til en vis grad at opøve handlekompetence. o At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. Et ensartet forløb for alle børn i en årgang, der samtidig har en positiv effekt på ovenstående, vil være rigtig svært at gøre bedre og billigere. Al forskning peger på, at reduktioner inden for det præventive område vil medføre flere udgifter i socialt regi. Med andre ord står reduktionen i skærende kontrast til den SSP forebyggelsesplan, der ligger for Norddjurs Kommune. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand

221 Norddjurs Kommune Grenaa, den 16. september Høringssvar vedr. budget Fritidspasordning UngNorddjurs bestyrelse og MED-udvalg ser med stor bekymring på, at der reduceres i bevillingen til Fritidspas i kommende budget. Dette gøres ud fra følgende betragtninger: Fritidspas har gennem hele projektperioden vist sin berettigelse. Her har i alt 409 børn og unge modtaget fritidsvejledning med fritidspas. Heraf har 247 børn været stærkt udsatte. Efter 1 år er 64% af børnene fortsat fritidsaktive, og mange af dem skønnes ikke at ville være kommet i gang uden muligheden for fritidsvejledning med fritidspas. I forhold til integration har Fritidspas også vist sin berettigelse. 77 børn med anden etnisk baggrund end dansk har deltaget i projektet. Blandt disse børn er der efter et år stadig 79 %, der er fastholdt i en aktivitet. Ifølge en undersøgelse udarbejdet i Esbjerg i 2014, Aktiv Fritid, vil der skulle sættes mere omkostningstunge foranstaltninger istedet, hvis Fritidspas ikke fandtes. Med en reduktion af tilbuddet som i forvejen blev barberet helt ind til benet i forankringen vil der ikke kunne uddeles ret mange fritidspas (omkring 20 om året)! Fritidspas med fritidsvejledning i Norddjurs Kommune giver også en kriminalitets- og misbrugsforebyggende effekt. Dette skyldes primært, at fritidslivet kan samle op på de børn og unge, som ikke nødvendigvis trives i skolen og hjemmet, og give dem gode oplevelser, tryghed, et indhold i livet samt styrke deres sociale relationer, hvilket er en nødvendighed for at fravælge risikoadfærd. Ved en reduktion af tilbuddet vil effekten på dette område være begrænset, da der vil være færre børn og unge inde over fremadrettet. Fritidspas er taget godt imod i foreningslivet i Norddjurs kommune. Helt op til 45 foreninger i kommunen har nydt godt af ordningen, og disse foreninger har fået input og er blevet klædt ekstra godt på til at rumme børn og unge i fritidspas. Ved en reduktion af tilbuddet vil der ikke være tid til at samarbejde med foreningslivet. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand MED-udvalget

222 Norddjurs Kommune Grenaa, den 16. september Høringssvar vedr. budget Mængdereguleringer UngNorddjurs bestyrelse og MED-udvalg ser forsat med stor bekymring på, at der reduceres i UngNorddjurs budget i forbindelse med udmøntning af mængdereguleringerne. Dette gøres ud fra følgende betragtninger: Mængdereguleringerne har her i 2015 nået et niveau på ca. 1,0 million, som i budget 2016 vil vokse med ca kr. Herved er der sket en reduktion af budgettet på ca kr. over de sidste 4 år. I forvejen sker der fortløbende indirekte besparelser ved den manglende prisregulering på materiale- og varekøbsdelen af UngNorddjurs budget. UngNorddjurs har effektiviseret og omstruktureret for at imødegå besparelsen hidtil på trods af, at tilslutningen til vores aktiviteter har været uændret eller svagt stigende. Dette er ikke længere muligt, hvorfor UngNorddjurs fremadrettet er nødsaget til at nedlukke dele af vores tilbud, så vi kan imødekomme besparelsen. Der skal gøres opmærksom på, at UngNorddjurs løfter opgaver, som ikke er budgetsat. Disse vil fremadrettet blive nedprioriteret. Et eksempel på en sådan opgave er koordinator for Norddjurs Fælles Elevråd. På vegne af bestyrelsen Niels Basballe Formand På vegne af lokal MED-udvalg Hanne Bang Næstformand MED-udvalget

223 Forslag til Budget 2016 indsendt. Indsendt af:: Ann Bennekou Sørensen Overskrift:: Auning skole Vælg relevante udvalgsområde (flere valg mulige):: Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget Dit forslag:: Jeg er mor til 2 børn på Auning skole og frygter i den grad konsekvenserne af de foreslåede besparelser på Auning skole. Allerede nu mangler der hænder til inklusionsbørnene, så det går udover alle børn og personale. Personalet virker slidte og har meget sygefravær. Flere forældre har løst aktuelle problemer ved at sende deres børn på andre skoler, herunder også private. Hvis en friskole formår at starte op i Auning, vil der være masseflugt fra Auning skole på grund af stigende utilfredshed. Hvis 10. Klasse lukkes på Auning skole, vil de unge der vil gå i 10. ikke søge mod Grenå men mod Randers. Er der så sparet penge? Lad nu Auning skole være, så det arbejde der er i gang med at skabe en god skole kan gennemføres. Vedhæft evt. fil::

224 Kultur- og udviklingsudvalget

225 18.september 2015 Høringssvar Ørsted Bibliotek Hermed en protest mod, at kommunalbestyrelsen skærer ned på biblioteket i Ørsted og gør det ubemandet. Det bliver et stort tab for demokratiet og kulturen, som slet ikke opvejes af de meget få penge, der spares. Jeg regner med, at bestyrelsesmedlemmerne er bekendte med Norddjurs Bibliotekers meget fyldige program også for borgerne i Ørsted og omegn. Og jeg regner med, at de mange forskellige brugere af biblioteket fremhæver de mange fine arrangementer for det lokale samfund. Desuden at de fremhæver, at muligheden for at reservere og hente bøger, at få hjælp til IT, at have let adgang til borgerservice med meget mere forsvinder. Personlig hjælp til at finde de rigtige bøger til uddannelse, til selvstudier, til glæde, viden og udvikling. Det er i forvejen underprivilegerede mennesker I vil gøre fattigere på demokratiske muligheder og kulturelle oplevelser. Børn og unge, ældre, mennesker uden egne transportmidler (der er skåret på busser, dagpenge, kontanthjælp, hjælp til ældre, institutioner for børn og unge, skoler etc. igennem alt for mange år) og mennesker med en skrabet økonomi, mennesker med nedsat funktionsevne og alle os andre, som er glade for biblioteket, dets arrangementer og de muligheder vi har for at møde alle mulige mennesker i forskellige sammenhænge. Jeg citerer en opgave af Cecilia Dybris Marini, tidligere bruger af biblioteket i Ørsted, som tilbragte et semester med at skrive om bibliotekers rolle. Nutidens og fremtidens bibliotek er et kulturhus der også rummer information, viden og det sociale 1. Biblioteket tænker på tværs af institutionsgrænsen og det er en del af byen - forskellige interessefællesskaber skal kunne bruge det og biblioteket skal derfor gå i dialog med brugerne 2. Det må være et mål og ønske, at den passive biblioteksbruger skal erstattes af brugere med forventning om tilgængelig viden i aktive brugerflader på alle slags medier 3. Formidlingen skal prioriteres højt. (Og det kan den jo kun blive, når der er engagerede mennesker ansat Anja Dybris). 1 Skot-Hansen, biblioteksstyrelsen, 15 2 bib og borgerservice, 10 3 birkebæk, Politiken,

226 Biblioteket er et demokratisk hus, for alle kan deltage i arrangementer, og alle er velkomne, også til at være medlem, altså få et lånerkort. Det er også folkeligt, for her findes kulturen i mange udtryk og former. Fremtidens kulturhus og bibliotek kan indeholde meget forskelligt og med alle de nævnte foretagender under samme tag, er det interessant om borgerens deltagelse vil sætte præg på dynamikken og udviklingen.. Det nye skal findes i hvordan bibliotekerne formidler: hvordan medarbejderne formulerer og praktiserer deres reach-out strategi, hvordan de formidler deres budskab og holder selve det fysiske bibliotek i live, så vi som borgere også synes, biblioteket har en nødvendighed som hus og funktion nu, hvor de fleste lån kan ordnes på nettet. (min understregning) Biblioteket får flere og flere sociale og kulturelle opgaver ved siden af deres gamle funktioner 4. Og det møder et ønske om at kulturen skal formidles bredere ud end til kernebrugeren. Derfor vil fremtidens bibliotek involvere de kommende brugere 5 og gøre det til et hus for borgerne. Inddragelse af borgere:.. Livslang læring og fællesskab. Mangfoldighed, samarbejde og netværk. Oplevelser og kultur. Brobygger mellem borger, teknologi og viden.. Demokrati Som resultat af vores demokratiske styreform og tilvænning til demokratiet over mange årtier, er det blevet vigtigt for den enkelte at føle sig som en del af fællesskabet 6. Mennesker finder således ståsted ved at kommunikere med andre i fællesskabet, fordi man ikke længere selv er centrum i et kommunikationssamfund, hvor internettet bliver en mere og mere udefinerbar størrelse 7. 4 de jydske smagsdommere, 31 5 Århus kommune, 7 6 de jydske smagsdommere, 9 7 de jydske smagsdommere, 10

227 Samfundet kan ikke bestå uden en form for fællesskab der skabes enten spontant af individer, der ønsker at interagere i verden og med hinanden, eller som de store organiserede fællesskaber hvis rammer er bestemt på forhånd, og som borgerne kan deltage i 8. Biblioteket skaber altså rum for nye og ukendte fællesskaber gennem de arrangementer det tilbyder. På biblioteket er alle lige og velkomne, (min understregning) så hvis man som sådan kan tale om klasser blandt brugerne, er det her muligt at møde forskellige klasser. I hvert fald kan man have mulighed for at deltage i aktiviteter sammen med mennesker fra alle aldersgrupper og etniciteter. Derfor mener jeg, at I gør os borgere i Ørsted fattigere på demokrati, fællesskaber, viden og kultur, hvis I vil skære de ansatte på Ørsted bibliotek væk. Med venlig hilsen Anja Dybris Bondhøjvej 19 A 8950 Ørsted de jydske smagsdommere, 9

228 Til kommunalbestyrelsen Dato: 18. September 2015 Ældrerådets høringssvar til budget 2016 og overslagsårene Dette høringssvar tager afsæt i økonomiudvalgets beslutningsprotokol fra mødet den 26. august 2015 og borgmesterens budgetforslag T 704 Ældremilliarden Ældrerådet noterer med beklagelse, at ændrede regler har formindsket kommunens andel fra 8,2 mio. kroner til 6,6 mio. kroner. Samtidig anerkender ældrerådet, at beløbet fortsat i kommunens budget skal anvendes på sundheds- og omsorgsområdet. Ældrerådet vil meget kraftigt opfordre til, at de opnåede forbedringer på området i 2014 og 2015 bevares. Navnlig lægger ældrerådet vægt på at beholde de medarbejdere, som skaber liv i plejecentrene og aktivitetscentrene, og som arbejder med at bekæmpe ensomhed. Omprioriteringsbidraget Regeringen har besluttet, at alle kommuner skal skære 1% på budgettet i Pengene sendes til staten, som returnerer 12,5 mio. kroner til Norddjurs Kommune. Det anføres, at beløbet fortrinsvis skal anvendes til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. Ældrerådet deltager gerne i en drøftelse om anvendelsen. Selvbetjening, Ørsted Bibliotek Ældrerådet finder, det er et ualmindelig dårligt forslag. Det vil yderligere medvirke til at svække områdets kulturliv. På biblioteket er der rigtig mange møder, sammenkomster og arrangementer med stor opbakning fra lokalsamfundet. Dertil kommer, at det efter ældrerådets opfattelse vil være til støtte for medarbejderne i borgerservice, når de har ekspeditioner i Ørsted mandag og tirsdag, at der også er levende mennesker som er ansatte i Ørsted Bibliotek. Rehabilitering Det er vigtigt at fastholde borgernes ret til hjælp og bistand, når det er nødvendigt for selvværd og livskvalitet. Der er allerede opnået en betydelig reduktion af personaletimer i sundhed og omsorg ved hjælp af rehabilitering og velfærdsteknologi. Der er muligvis yderligere besparelser at indhente. Dog

229 forekommer et slutmål på at spare 5 mio. kroner som yderst risikabelt. Ældrerådet vil med stor opmærksomhed følge udviklingen på området og om nødvendigt råbe vagt i gevær. Velfærdsteknologi Færre hænder flere robotter. Så sparer vi en halv til halvanden million! Ældrerådet må fastholde, at ethvert tilbud om et hjælpemiddel sker på borgerens præmisser og er udgiftsneutralt også til driften. Netværksrehabilitering Af alle de fremsatte spareforslag er dette dog det mest katastrofale. Tænk blot på, hvilke aktiviteter de to medarbejdere har sat i gang. Det er fuldstændig ubegribeligt, at den vellykkede indsats for at bekæmpe ensomhed og kedsomhed nu skal lægges i ruiner ved et forslag om at reducere eller helt at fjerne midlerne. Ældrerådet forventer, at forslaget fjernes, og at aktiviteterne derfor kan fortsætte. Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro Plejecenter Bakkely i Gjesing lukkede i Det var trist, men gav dog mening. At lukke det velfungerende Rougsøcenter er derimod meningsløst. Halvdelen af de omkring 25 daglige brugere kommer fra selve Allingåbro. Det betyder, at de holder sig i gang ved at cykle og gå fra bolig til arbejde. Det giver liv i byen og medvirker til at forbedre deres sundhed. Prøv at aflægge besøg og få en fornemmelse af det liv, som leves i huset. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Forslaget er udmærket, men kræver øget opmærksomhed om de borgere, som vanskeligt kan komme dertil. Anlægsbudgettet Ældrerådet ønsker på ny at gøre opmærksom på behovet for en samlingsstue for beboerne i de to afdelinger i østfløjen på Farsøhthus i Allingåbro. Ønsket har været fremsat i flere år, uden at der er kommet noget ud af det. Ældrerådet foreslår derfor, at der i 2016 træffes politisk beslutning om at sætte gang i en udredning af mulighederne for en løsning, og at der afsættes én million kroner på anlægsbudgettet i

230 Andre emner vedr. budget 2016 (drift) Afløsning og aflastning (servicelovens 84) Familier, som er ramt af en alvorlig sygdom som for eksempel demens, har hårdt brug for bedre hjælp. Kommunens demenspolitik lover faktisk at yde denne hjælp. Afløsning er en skal-opgave, som foregår i borgerens hjem. Aflastning er en kan-opgave, som foregår uden for borgerens hjem. Ældrerådet foreslår, at der afsættes 0,6 mio. kroner til en forbedret kvalitetsstandard på området. Ældrerådets driftsbudget Ældrerådet henleder opmærksomheden på det tidligere fremsendte forslag til budget for rådets virksomhed eksklusiv mødediæter på i alt kroner i P 701 Frivilligkonsulent gøres permanent Ældrerådet anbefaler forslaget. Konsulenten gør et fortrinligt arbejde til gavn også for kommunens ældre borgere. Med venlig hilsen Ældrerådet i Norddjurs Kommune 3

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245 Enslevgården P404 Efter at have set forvaltningens udmærkede indstilling til Enslevgården, har vi som en af brugerne yderligere kommentarer. Enslevgården bliver anvendt såvel om vinteren, som om sommeren. Det er dog primært i sommerhalvåret, at de udendørs faciliteter mest benyttes. Måske falder det umiddelbart for nogle, at inddrage Enslevgårdens område i den omkringliggende golfbane, men netop samspillet mellem de forskellige brugere af stedet giver en lidt speciel sammenhørighed, som evt. godt kan udvides til flere og andre aktiviteter. Som en slags "ide katalog" for andre udendørs aktiviteter omkring Enselvgården, kan der nævnes, A: spejderliv B: tømmerflådebygning og sejlads C:Kondibane med svære fysiske udfordringer som telefonpælekast, træklatring, tårnspring, vandgrav m.m. D: Kursuslokaler og areal for stenhugning/slibning, pilefletning og motorsavs skulpturfremstilling E: Jagt & lystfisker museum F: Vikingelandsby og vikingeskibe langs åen. Sportsfiskerforeningen for Grenå og omegn har altid benyttet Enselvgården meget. Foreningen er bl.a. ansvarlig for de statslige åle og ørredudsætninger på Djursland, og som udgangspunkt for udsætningerne anvendes Enslevgården. I øvrigt benyttes stedet også i andre sammenhænge ved foreningens forskellige former for fiskepleje og klubaktiviteter. Foruden at benytte Enslevgården som lager og klublokale, har Sportsfiskerforeningens juniorafd. stor fornøjelse af gården, åen og de tilhørende shelters. Juniorafdelingen afholder ca. 20 årlige arrangementer med gården som udgangspunkt. I øvrigt bruger enkelte andre junior fiskeklubber i Jylland også Enselvgården, når de afholder fiske week-ends til Djursland. Sportsfiskerforeningen ser derfor gerne, at Enslevgården bliver tildelt nogle midler, så den igen kan komme til og fremstå, som et aktuelt brugervenligt fritidsområde i kommunen. Venligst Juniorleder Christian Rygård og Vandplejefmd. Gerhard Brandt Jørgensen. Gerhard Brandt Jørgensen Økonomiudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

246 HØRINGSSVAR TIL BM401 i budgetudkast (vedr. Ørsted Bibliotek): Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! I Ørsted er vi så heldige at have et ualmindeligt velfungerende bibliotek! Bibliotekets virke er udadvendt og aktivt, og det kan vi takke et meget fagligt kompetent og imødekommende personale for. Her henvender borgerne sig, når de har brug for assistance. Det være sig bogudvalg, læserådgivning, mødelokaler, børn og voksne med læsevanskeligheder, social kontakt, kulturelle arrangementer, strikkecafé, foredrag, ferieaktiviteter for børn, IT-assistance i forhold til det offentlige, oprettelse af personlige e-bokse osv. osv. Personalet på Ørsted Bibliotek løser altså mange samfundsmæssige opgaver og dermed mange af hverdagens problemer i Ørsted og opland - og er på det nærmeste blevet en uundværlig kulturinstitution. Biblioteket kan sammenlignes med både at være det forsamlingshus, som Ørsted ellers ikke har, og det kan sammenlignes med at være et decideret kulturhus! Størrelsesmæssigt ikke som Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, men for os i Ørsted er biblioteket i hvert fald lige så vigtigt som et kulturhus. Nu ønsker borgmesteren at fjerne hele bemandingen på Ørsted Bibliotek i ét snuptag i budgetforslaget for Det vil være ganske katastrofalt for bylivet. Det sociale liv i Ørsted er de senere år styrket markant ved tilblivelsen af Ørsted Kro, der er opstået alene ved frivillige kræfter. Også her har et levende Ørsted Bibliotek bidraget til at fastholde og udvikle det sociale liv i byen gennem et rigtig godt samarbejde. Biblioteket er et kolossalt aktiv, der er med til at tilgodese alle aldersklasser. Også for mange af byens børn og unge vil det være ulykkeligt at fjerne bemandingen! Børnene og de unge oplever netop det åbne og bemandede bibliotek som et fristed, hvor de kan socialisere sig, samt finde ro, fordybelse og viden tillige med sjove og spændende aktiviteter. Desværre er det meget nærliggende at tro, at hvis bemandingen på Ørsted Bibliotek spares helt væk fra 2016, så er næste skridt utvivlsomt en decideret nedlæggelse af biblioteket. Og sådan noget kan pludselig gå stærkt! I Norddjurs kommune er der i forvejen langt til alting. Fra hele den nordvestlige del af kommunen vil der blive MEGET længere til nærmeste bibliotek, hvis Ørsted nedlægges! Vi foreslår, at forslaget om at spare hele bemandingen væk på Ørsted Bibliotek trækkes tilbage. Det drejer sig i budgetforslag om en besparelse på det første år og de efterfølgende år. Disse beløb MÅ kunne findes andet sted over fire år. Om ikke andet kan man finde pengene ved at behandle alle biblioteker i kommunen ens og ikke kun ramme ét af dem! Spar LIDT bemanding på alle fem biblioteker i stedet for AL bemanding på det ene! Ingen af kommunens øvrige fire biblioteker - Auning, Ørum, Anholt eller Grenaa skal bidrage med besparelser overhovedet i det foreliggende budgetforslag... Bevar bemandingen på Ørsted Bibliotek tag ikke håbet fra os! Venlig hilsen Lillian Jensen, Østerbakken 40, Ørsted samt nedenstående 39 borgere:

247

248

249

250 Ørsted den 17.september 2015 HØRINGSSVAR OM ØRSTED BIBLIOTEK: Kommunen bevilger penge med den ene hånd og tager så Ørsted Bibliotek med den anden -Hvornår skal vi på biblioteket? Det spørger børnebørn fra hele landet om, hver gang de kommer til Ørsted. Fordi det er det mest hyggelige og bedste bibliotek, vi nogensiden har været på. Ikke fordi, det er udenbys børn, der skal afgøre fremtiden for Ørsted Bibliotek, men fordi deres udsagn dækker det, borgerne i Ørsted og omegn mener. Vi er selvfølgelig meget glade for den støtte, som Norddjurs Kommune har givet i den senere tid til Ørsted til bl.a. det grønne område Bag Kroen, omgivelserne omkring søen i Tangkæret og senest til indretning af et offentligt toilet i baghuset til Ørsted Kro. Derfor kommer det som et chock for beboerne i Ørsted, at kommunen i budgetforslaget for med den anden hånd vil reducere vores dejlige og uundværlige bibliotek til selvbetjenings-bibliotek. (Hvor vigtigt biblioteket er, fremgår af en række andre høringssvar.) Det er mere end svært at se, hvordan det hænger sammen. Altså, at man giver med den ene hånd og tager med den anden. Ikke mindst, fordi det eneste bibliotek, som budgetforslaget vil spare på, er Ørsted. Det gør jo unægtelig mere ondt at ville spare det hele på et bibliotek med kun 3 ansatte. Hvis der overhovedet skal spares på biblioteker - og det mener vi ikke, der skal - var det vel mere rimeligt at brede besparelsen ud på alle biblioteker i stedet for at koncentrere den på et af de mindste. Det ville mærkes meget mindre. Svært er det også at forstå, at der netop skal spares her i den vestlige del af kommunen. Borgmester Jan Petersen har flere gange sagt, at det er vigtigt for kommunen at bakke op om den vestlige del, altså i Ørsted-området. Men det er jo ikke kun fra København, der bliver centraliseret. Vi bor jo i en udkantskommune, men kommunen er jo selv med til med dette forslag at gøre den vestlige del af kommunen til endnu mere udkant i en udkantskommune. De mange aktiviteter her båret af frivillige - er til gavn for hele kommunen. F.eks. er der i resten af aktiviteter på Ørsted Bibliotek og lige så mange i de første måneder i starten af 2016.

251 I en udsendelse i Danmarks Radio i denne uge blev det også fastslået, at biblioteksbetjeningen er med til at bevare sammenhængskraften i forhold til bosætningen. I en undersøgelse fra Videnscenter for Folkeoplysning med udgangspunkt i Ørsted - blev det også i denne uge dokumenteret, at de mange funktioner og institutioner, som landsbyen har, er af meget stor betydning for både de nuværende beboere og de kommende. Indtil nu har Ørsted da også fået 4 nye familer, der er flyttet til området både på grund af de mange aktiviteter, som vi er blevet kendt for og på grund af de mange fritids- og kultur muligheder. Bl.a., at vi har et velfungerende bibliotek. Interessant er det at se på, hvordan Norddjurs ligger i forhold til andre såkaldte virkelige udkantsområder med udgifter pr.indbygger til bibliotekerne. Vi ligger i forvejen aller nederst. I gennemsnit er udgifterne til bibliotekerne i hele landet på 449 kr.pr.indbygger. Norddjurs bruger 401 kr. Helsingør giver mest, nemlig 831 kr. pr. indbygger. Listen over udkants-områder, der ligger højere end Norddjurs med biblioteksudgifter ser sådan ud: Guldborgsund 576 kr., Ærø 495, Hjørring 493, Samsø 482, Mariager Fjord 462, Lemvig 460, Struer 459, Thisted 458, Langeland 453, Lolland 450, Læsø 445, Norddjurs 401. Og nabokommunen Syddjurs med 372 kr. Så lad os fastholde det nuværende niveau i Norddjurs uden nedskæringer på biblioteket i Ørsted og udvikle kommunen i fællesskab! Med venlig hilsen Henning Studstrup og Flemming Seiersen 8950 Ørsted.

252 Lukning af 10. kl. i Auning, nej tak Drop lukning af 10. kl. i Auning En reduktion af 10. Klasser i Auning med det til følge, at sende elever er ud på en transport til Grenå er da helt uacceptabelt. Transporttiden er en ting, en anden er den forringelse man pålægger Auning skole som sammen med idrætscenter og handelsstandsforening er væsentlige spydspidser i en opretholdelse og udvideelse af aktivitesniveau i byen. Dette sammenholdt med den vedtagne byfornyelse er vigtige signaler til mulige tilflyttere og må ikke forringes. Dette spareforslag må være en ommer. Mvh Anders Madsen, Dyrbyvej 9, 8963 Auning Anders Madsen Økonomiudvalget Børne - og ungdomsudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

266

267 PC AdRy69T SEPBARCODE 0U4 f/i/^f?b^o, V. M'l 201^- y Jo 5/2/ 3y, MF^O MU^r F^FFL^/r/vi/F^^ ^é MEF Ff/^M^ L(/KKEVE BUFFMFSTI ^Bf\/Fm^ Lcy/i'A'^c,^ f=/f^ per ME^er koa/$ lil/fa/sfr, - vi Hfli R i VBA/ f&sb/a'pel^f BRSLfl(;Br Stadionparken 27 --y, Ållingiåbro ' ^'^

268 Biblioteket i Ørsted Det er ikke rimeligt at man vil have et ubemandet bibliotek i Ørsted. Borgere i Udbyhøj får meget langt til det nærmeste bibliotek, unge på ungdomsuddannelser får ikke mulighed for at få nogen hjælp til deres opgaver når de først er kommet herud, og de kan ikke blive inde i storbyerne og benyttes deres tilbud for, hvordan skal de så komme hjem. Buskørsel herude er på et minimum.tænk på de ældre mennesker, der skal have hjælp til deres digitale postkasse, Hvis der SKAL spares, er det så ikke muligt at alle bibliotekerne i kommunen bidrager. De ansvarlige i kommunen bør være interesseret i at Ørsted forbliver en aktiv by, så nye borgere vil bosætte sig. Kommunen bør sørge for at der ikke bliver områder i Norddjurs der bliver mere udkantsdanmark. Merete Merete Hvid Økonomiudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

269 Djurs Lærerforening Danmarks Lærerforening - Kreds 134 Kolind den 17. september 2015 /LB Til Norddjurs Kommune Djurs Lærerforenings høringssvar til budget 2016 Med fokus på kvaliteten i undervisningstilbuddet på skolerne, herunder også konsekvenserne for lærernes arbejdsmiljø, ønsker Djurs Lærerforening at udtale følgende: Vi er klar over, at det bestemt ikke kan være en let opgave at lægge et kommunalt budget, når der pludseligt mellem KL og den ny regering bliver aftalt et omprioriteringsbidrag, som så kraftigt påvirker kommunens budgetovervejelser. Men vi vil alligevel tale for, at besparelser på skoleområdet ikke gennemføres. Folkeskolen i Norddjurs Kommune er i gang med implementeringen af den gennemgribende skolereform og inklusionsreform, som blev vedtaget under den tidligere regering. Dette, kombineret med den omfattende omstrukturering af medarbejdernes arbejdstid, betyder, at der er gang i en særdeles kompleks og omfattende omstrukturering ude på skoler og i børnebyer. Det presser medarbejderne. Og det kan ikke undgå også at have betydning for elevernes skolehverdag. Hvis noget, kalder de store omlægninger nærmere på tilførsel af midler end yderligere besparelser! Kommunalbestyrelsen er sikkert enig i folkeskolereformens mål: At alle elever skal blive så dygtige, som de kan At vi skal mindske betydningen af social baggrund Og at vi skal øge elevernes trivsel De foreslåede besparelser vil betyde, at de opstillede mål bliver endnu vanskeligere at nå, end allerede konstateret efter år ét, for et i forvejen presset personale. Der er fortsat et bekymrende højt sygefravær blandt lærere i Norddjurs Kommune. Et sygefravær, som betyder stort gennemtræk af kortere eller længere vikar-ansættelser. Dette styrker hverken den generelle kvalitet af undervisningstilbuddet til eleverne, eller muligheden for samtlige medarbejdere for at lykkes med opgaven! Der er taget kommunalt initiativ til at sænke sygefraværet, men med de foreslået besparelser vil arbejdsmiljøet komme under yderligere pres. Vi forudser desværre et højere sygefravær såfremt skruerne strammes yderligere. Manglende prisfremskrivning: Igen i år er der ingen prisfremskrivninger. Det giver en besparelse på ca. 10 mio. kr. Djurs Lærerforening Kreds 134 Ebdrupvej Kolind

270 Besparelsen på specialundervisningen: I budget 2015 blev der også indlagt besparelser på specialundervisningen fra 2016 og frem. Derfor bliver besparelsen i budget 2016 større end angivet i borgmesterforslaget. Besparelsen forudsætter, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, falder. Med det øgede inklusionspres vil vi absolut betvivle dette! Vi oplever, at inklusion af specialelever i almindelige klasser er en vanskelig opgave. Det kræver stor faglig viden og en særlig målrettet indsats for såvel de inkluderede elever som overfor klassernes øvrige elever og samtlige forældre, hvis inklusionen skal lykkedes. Denne indsats kræver tid, og TID, indenfor rammen af den fastlagte arbejdstid, er absolut en mangelvare, når man holder den normerede tid op mod den mængde af opgaver, som pt. forventes løst af medarbejderne! Desuden er det ikke sikkert, at det er de elever med størst behov for specialundervisning, der får tilbuddet, da dette fuldstændig afhænger af den enkelte skoles økonomi. Vi anbefaler, at der i stedet tages initiativ til at sikre, at alle elever stilles lige og får det rette skoletilbud. Det er ikke kun medarbejderen på gulvet, der skal holde for med besparelser. Her tænkes på besparelserne på konsulentbistand i skoleforvaltningen. Set fra vores standpunkt, er der netop nu absolut ikke brug for flere nye tiltag på skolerne. Der er brug for ro og tid til fordybelse i de reformer og projekter, som kommunalbestyrelsen i samarbejde med skoleforvaltningen allerede har indført og igangsat. På vegne af Djurs Lærerforening Lisbeth Bøwes Kredsformand 2

271

272

273

274

275

276

277

278

279 Bevar betjeningen på Ørsted Bibliotek På læseklubbens vegne skal jeg hermed udtrykke ønsket om at bevare betjeningen på Ørsted Bibliotek. Vi mødes hver måned i bibliotekets mødelokale og taler om en bog. Læseklubben blev for flere år siden dannet på initiativ af en bibliotekar og har betydet meget for os. Det nødvendige antal eksemplarer af bogen til næste møde skaffes hjem og ligger klar til os sammen med anmeldelser og forfatterbiografi, når vi kommer. I øvrigt benytter vi alle regelmæssigt biblioteket både i udlånstiden og til forskellige arrangementer, hvor vi møder folk, som har noget på hjerte,både frivillige og professionelle foredragsholdere. Der er kunstudstillinger,koncerter, bogcaféer, håndarbejdskurser, børnearrangementer m.m. Bland brugerne er både grupper af handicappede, skoleklasser og enkeltpersoner, hvoraf temmelig mange har brug for hjælp - både med teknikken og med at finde viden. Det betyder også meget med betjeningens hjælp til styring af lyd og billede på aftenerne med musikhistorie, hvor vi er rigtig mange deltagere. Kort sagt: Det ville ødelægge meget at ændre et lille, velfungerende "kulturhus" til en selvbetjent bogsamling. På læseklubbens vegne. Poul Nørlem Poul Nørlem på vegne af læseklubben på Ørsted Bibliotek Kultur - og udviklingsudvalget

280 Høringssvar vedrørende betjeningsløst Ørsted Bibliotek d Det vil få store konsekvenser for lokalområdet, hvis forslaget om et helt betjeningsløst Ørsted Bibliotek gennemføres. Ørsted Bibliotek er i øjeblikket et velfungerende kulturhus med visioner for læring, dannelse og oplevelser. Uden betjening vil biblioteket fremover komme til at fungere mere som blot en lagerhal. En af de store opgaver, som det hele tiden fremhæves bibliotekerne skal løse, er at hjælpe de mange, der stadig er meget usikre over for digitaliseringen. Der er derfor et stort behov for, at der rent faktisk er personale, der står klar til og er uddannet til at hjælpe. Det vil der ikke være med et betjeningsløst bibliotek. Personalet på Ørsted Bibliotek giver personlig betjening til alle lokalområdets institutioner. Ud over skole og børnehave drejer det sig om institutioner for udviklingshæmmede, handicappede og andre ressourcesvage borgere. Mange børn, unge og andre uddannelsessøgende bruger det betjente bibliotek, når de skal have hjælp til skoleopgaver og mange af dem spørger også om professionel hjælp til lystlæsning en hel del har også brug for hjælp til at finde læsetræningsmaterialer. Mange ældre vil også blive ramt af det betjeningsløse bibliotek, da de ofte efterspørger hjælp, men alle borgere har jævnligt brug for hjælp til helt almindelig udlån, aflevering og reservering. Specielt børn og ældre har en begrænset bevægelsesradius, de vil derfor ikke kunne bruge andre biblioteker i kommunen. Man kan også frygte, at flere børn ikke længere får lov til selv at gå på biblioteket af deres forældre, når der ikke er personale på stedet. Ørsted Bibliotek har mange lokale samarbejdspartnere og denne synergieffekt går tabt med et betjeningsløst bibliotek. Ørsted Bibliotek har omkring 60 arrangementer om året arrangementer for både børn og voksne. Derudover bruges biblioteket også til forskellige udstillinger. Også dette forsvinder ved et betjeningsløst bibliotek. Personalet frygter at et betjeningsløst bibliotek på sigt bliver et lukket bibliotek og dermed fraskærer man mange fra den lige og frie adgang til information. Personalerepræsentanterne i Norddjurs Bibliotekers MED-udvalg : Susie Rømer Louise Skaarup Kaja Glaeser Doris H. Frandsen Lise-Lotte Andersen

281 Høringssvar Budget 2016 Kultur og Udvikling Oplysningsråd Nord vil hermed udtrykke stor glæde over, at det i 2015 lykkedes at bringe tilskudsprocenten til folkeoplysende virksomhed op på ca. 85% af det maximale tilskud på 33% af lønomkostningerne. Der er stadig god vækst i udbud og tilslutning til den folkeoplysende virksomhed, hvorfor en fastholdelse af og gerne udvidelse af tilskudsprocenten må være den rette vej. Bl.a. har det været en succes trods lidt langsom opstart at deltage i ordningen Fritidspas for voksne, hvor vi har kunnet hjælpe borgere med at komme godt i gang efter et rehabiliteringsforløb. Mange er blevet fastholdt i aktiv deltagelse i fritidsaktiviteter. Der er også god vækst i antallet af partnerskabsaftaler, hvorved en større kreds af borgere får tilbud om at deltage i folkeoplysende virksomhed. Med venlig hilsen Oplysningsråd Nord Tove Højlund Lotte Horneman Formand Næstformand OPR v/tove M.Højlund Kultur - og udviklingsudvalget

282 Ørsted Bibliotek. Til Kommunalbestyrelsen, Norddjurs. Jeg har netop erfaret, at der er seriøse planer om, at Ørsted Bibliotek fremover skal fungere som en slags selvbetjening,- altså uden personale. Det er bekymrende, hvis dette bliver en realitet, da brugerne af biblioteket netop har behov for og megen glæde af, at der er personale tilstede. personalet har viden, faglighed og kan hurtigt hjælpe borgerne med at finde de rigtige bøger. Det er en yderligere forringelser i et område, der i forvejen har svært ved at tiltrække unge mennesker,- og hvad med de ældre borgere, der kan have svært ved at finde ud af, hvordan man selvbetjener.??? Det er mit indtryk, at biblioteket er flittigt brugt,- også til at deltage i div. Arrangementer. Et bibliotek uden personale er et stort tilbageskridt for kommunens borgere, og jeg frygter, at antallet af brugere vil falde drastisk. Biblioteket er et velfungerende sted, der er med til at stimulere lysten til at vide, være nysgerrige, blive bedre til at læse og i det hele taget højne det kulturelle niveau. Hvis man vil gøre Norddjurs Kommune til et mere attraktivt sted at flytte til og dermed få flere skatteydere, er det ikke en holdbar, fornuftig og hensigtsmæssigt løsning at spare personalet væk. Margit Knudsen, Estruplundvej 13, St. Sjørup, 8950 Ørsted. Margit Knudsen Kultur - og udviklingsudvalget

283 Ørsted Bibliotek Vedrørende selvbetjening på Ørsted Bibliotek vil det lokale MED-udvalg i Borgerservice og Udbetaling henlede opmærksomheden på Borgerservicefunktionen på Ørsted Bibliotek. Forvaltningen arbejder pt. på et oplæg til politisk behandling vedrørende den fremtidige Borgerservicefunktion på Ørsted Bibliotek. Hvis resultatet bliver, at Borgerservice fremadrettet skal være til stede for personlig betjening på biblioteket i administrationens åbningstid, så har det betydning for bemandingen i Borgerservice, at der i samme tidsrum er biblioteksmedarbejdere til stede vedrørende servicering af borgere med spørgsmål til biblioteket. Lokalt MED-udvalg i Borgerservice og Udbetaling v/tonny Olsen Arbejdsmarkedsudvalget Kultur - og udviklingsudvalget

284 Kommentar til borgmesterens budgetforslag At være borger i udkanten af en Udkantskommune (sådan er Ørsted såmænd blevet omtalt af Norddjurs kommunes egne ansatte) - det kan nemt blive en morderlig trist affære. I budgetforslaget vedr. Kultur- og Udviklingsudvalget foreslås det, at biblioteket i Ørsted fremover bliver et selvbetjeningsbibliotek. Her dukker der bl.a. følgende spørgsmål op: 1.Hvilke arrangementer kan der foregå på et selvbetjeningsbibliotek? 2.Hvilke mennesker kan fremover være i stand til at benytte biblioteket? Ad punkt 1. Vores faste bibliotekar (Merete Johansen) og det øvrige personale har været vældig dygtige til at lave arrangementer af enorm spændvidde. Der er alle de forskellige aftenforedrag under folkeuniversitetet, interesseorganisationer, læsegrupper, strikdamer og alment oplysende indlæg. Alt dette kommer ikke af sig selv, men kræver nøje planlægning inden, tilstedeværelse under programmets afvikling og naturligvis evaluering efterfølgende. Og som noget ganske specielt for Ørsted bibliotek, har Merete Johansen fundet en lokal kapacitet, statsprøvet musikpædagog Inger Lise Maarup. Den første mandag i måneden står der musik-café på programmet, og her møder en skare på mennesker op for at tilegne sig den viden om musik, historie, psykologi og samfundsforhold, som udspringer af Inger Lise Maarups velforberedte, veloplagte og spændende undervisning. Dette kan naturligvis ikke finde sted uden bibliotekar, som da også beredvilligt finder bøger og anden information om emnet frem efter tilhørernes ønske. Det er en tilbagevendende glæde at deltage i disse aftener, og der kommer deltagere primært fra Ørsted og omegn, men også fx fra Randers, Langå, Fjellerup og sågar fra Tranum i Nordjylland. I parentes bemærkes, at undervisningen er vederlagsfri for tilhørerne og Norddjurs kommune har ingen udgifter til lærerkræfter, da Inger Lise Maarup arbejder gratis!! Ad punkt 2. Med hensyn til hvilke mennesker, der kan benytte et selvbetjeningsbibliotek siger almindelig sund fornuft, at det må være dem, som i forvejen er i stand til at bruge IT-redskaber. Dermed udelukker man en del af brugerne på Ørsted bibliotek fx en del ældre, institutionsbeboere og andre svage grupper. Et bibliotek har mange opgaver. En væsentlig er at hjælpe os borgere med digital selvbetjening en vigtig og uundværlig opgave i 2015, og det kan vel dårligt praktiseres, når der ikke er et levende menneske til at hjælpe.

285 Når man vælger at kritisere et budgetforslag som her, kan det måske være en idé at pege på en alternativ løsning. Det kunne vel være muligt at bruge den såkaldte salami -løsning, således at der blev skåret ned på alle kommunens biblioteker fx som en ugentlig lukkedag? At foreslå at gøre Ørsted bibliotek til et selvbetjeningsbibliotek bringer skepsissen op i nogle af os. Vi, der er ovre den første ungdom, har erfaret, at den slags foranstaltninger ofte er starten på en egentlig nedlægning. I det hele taget tyder budgetforslaget på, at man nu vil acceptere eller ligefrem facilitere en opdeling af Norddjurs kommunes borgere i A og B borgere. B-borgerne bor ikke bare i Udkantsdanmark men også i Udkanten af en Udkantskommune. Man merkt die Absicht und wird verstimmt. Lene Christiansen, Ørsted. Flittig burger af Ørsted bibliotek.

286 Høringssvar fra Kulturskolens bestyrelse til budget 2016 Tak for lokalerne Kulturskolens administration er ved at indrette sig i lokalerne i Pavillonens overetage. Det er en stor glæde og et stort fremskridt at Kulturskolen nu får mere kontrol over lokalesituationen og dermed undgår at aflyse undervisningen unødigt. Kulturskolen vil gerne udtrykke taknemmelighed over de forbedrede lokale- og arbejdsforhold. Lydisolering Kulturskolen håber at det tidligere fremsendte anlægsforslag til lydisolering af lokalerne i Pavillonen på kr ,- kommer med i det endelige budget for 2016, sådan at der kan anvendes flere musiklokaler samtidigt, da lyden ellers vil forplante sig og ødelægge undervisningsmulighederne Ventelister I budget 2015 er tildelt en etårig bevilling på kr ,- til nedbringelse af ventelisten til Kulturskolen. Ventelisterne blev dermed nedbragt til et acceptabelt niveau. Kulturskolen gør opmærksom på at de optagne (ca. 55) elever ikke kan fortsætte undervisningen i 2016 da bevillingen kun dækker år Kulturskolen indstiller at bevillingen på de kr ,- kan blive en varig tildeling i årene 2016 og fremover, så eleverne kan tilbydes et kontinuerligt flerårigt undervisningsforløb i Kulturskolen. Afskaffelse af timelærerbegrebet Kulturskolens økonomiske situationen forværres yderligere i 2016, da timelærerbegrebet jf. overenskomsten er blevet afskaffet pr. august Alle lærer skal derefter aflønnes som månedslønnede. Dette medfører en ekstra årlig udgift til pension og forlængede opsigelsesfrister på kr ,- (kr ,10) årligt. Generelt niveau Endelig henleder vi opmærksomhed på at udgiften til musikskolevirksomhed i Norddjurs Kommune ligger på omkring 56% af landsgennemsnittet (jf. ECO-nøgletal 2015). Kulturskolens ansatte er meget kompetente og ville kunne tilbyde meget mere til kulturlivet i hele kommunen under bedre økonomiske forhold. Kulturskolen vil arbejde på, og opfordrer alle til dette at vi tilbyder vores børn og unge i Norddjurs Kommune samme niveau i kulturtilbud, som i resten af Danmark.

287 Biblioteket i Ørsted Hej! Jeg er en ung pige på 19 år, som henvender sig til jer med mine veninder ang. budgetforslaget om at gøre Ørsted biblotek til en selvbetjeningsdisk. Biblioteket er blevet et samlingsted for spændende foredrag (har været til ca. 6 af dem, jeg har fundet interessant) både for gamle, samt unge. Biblioteket er et sted jeg henvender mig ved før ferier, store skoleopgaver (Jeg har en SRP kørende, hvor jeg har lånt en del bøger med hjem for at samle en masse relevant information) og der må jeg indrømme jeg finder det utrolig praktisk at have bibliotekarer som kan hjælpe og guide mig på den rigtige måde. Disse bibliotekarer har kendt mig siden jeg har været helt bette, og er ligeledes yderst relevante ift. når jeg vil låne bøger til ferier - de ved hvad jeg kan li' og er utrolig gode til at sige at dénne vil være lige mig - og det er sikkert ikke kun mig, der oplever denne utrolige dejlige nærvær når jeg befinder mig på biblioteket. Det vil ramme et helt lokalt samfund - ikke kun gamle samt unge - at fjerne dette personale og lave det op til en selvbetjeningsdisk - der sker så meget udover det på dette fantastiske sted at I vil ødelægge det for så mange. Der er så meget I har lukket i denne by, i bliver ved med at dræne de små samfund og dræne udkantsdanmark - det kan da umuligt være jeres ønske? Hvorfor skære et sted, hvor ressourcerne er så små, men til så meget gavn og glæde? Hilsen tre yderst frustrerede piger.

288 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening 14. september 2015 Udtalelse til det kommunale budget 2016 Ørsted Borger- og Handelsstandsforening ønsker at udtale følgende til det fremlagte budgetforslag for Norddjurs Kommune for 2016: Vi finder det meget bekymrende, at Ørsted Bibliotek indskrænkes til udelukkende at være et selvbetjeningsbibliotek. Det kan i høj grad være fornuftigt at indføre selvbetjening i bibliotekerne men ikke udelukkende. Vi finder det helt nødvendigt at fastholde en begrænset almindelig betjent åbningstid, så de borgere, som har behov for hjælp til at låne bøger m.m., stadig kan få den hjælp. Det er i høj grad de ældre borgere, som vil blive ramt hårdt af den foreslåede omlægning. Der er også en del børn, som kommer på biblioteket efter skoletid for at bruge bibliotekets computere. Vi tænker ikke, at de fortsat kan gøre det under den nye ordning uden tilsyn. Det er måske mest dem, som ikke har IT-adgang derhjemme, og som dermed fratages en kompenserende mulighed, så må vi altså konstatere, at det er de svagest stillede, som rammes mest. I øvrigt har de fleste børn brug for hjælp og vejledning til at finde det materiale, der lige netop passer deres interesse og niveau. Det vil således være en alvorlig svækkelse af deres muligheder, hvis ikke der er personlig betjening. Ørsted Bibliotek danner også rammen om mange kulturelle aktiviteter. Det handler både om foredrag, oplæsning, børneteater og meget andet, som biblioteket selv arrangerer, og det handler om et stort udbud af kulturarrangementer, som Folkeuniversitetet står for. Disse arrangementer er velbesøgte, og vi ved fra tilflyttere, at de mange forskelligartede tilbud har været med i deres overvejelser, da de valgte at flytte til Ørsted. Vi har fulgt med i debatten om Udkantsdanmark, og hvor megen fokus der er på nødvendigheden af at styrke disse områder. Derfor undrer det os meget, at dele af en så relativt lille kommune som Norddjurs tænkes yderligere svækket. Det ser ud til, at det udelukkende er Ørsted Bibliotek, der skal holde for i denne besparelsesrunde. Vi mener, at det vil være mere rimeligt at brede besparelsen ud over alle bibliotekerne, så alle afdelingerne får såvel betjente som selvbetjente åbningstider.

289 Vi håber, kommunalbestyrelsen vil tage denne indsigelse alvorligt. Det er en opfordring til at undgå en yderligere skævvridning mellem land og by i vores kommune. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på et par andre forhold, som bidrager til denne skævvridning: 1. Kommunale anlægsarbejder er i de senere år blevet puljet sammen så projekterne er blevet så omfattende, at de skal i EU-udbud. Det betyder, at de kræver et så stort mandskab, at de små håndværksmestre ude i landområderne ikke kan magte opgaverne. Det betyder, at det bliver sværere og sværere for disse mindre firmaer at overleve. Det betyder igen en svækkelse af lokalsamfundene, hvis de ikke længere har disse håndværkere til rådighed. 2. Indkøbsaftaler, som er indgået for at opnå besparelser lyder jo særdeles fornuftige, men lige nu arbejdes der f.eks. på at lave en indkøbsaftale for fødevarer. Det vil fjerne en meget væsentlig handel med dagligvarer fra købmændene ude i lokalsamfundene, og disse forretninger vil dermed blive truet på deres eksistens (flere arbejdsløse færre skattekroner i kommunekassen). Vi er naturligvis opmærksomme på, at nogle af de her nævnte forhold ikke udelukkende reguleres af kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er både landspolitiske og EU regler, som er med i det, men vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at gå videre med indsigelserne imod forhold, som svækker landområderne ikke mindst fordi hele Norddjurs Kommune i den store sammenhæng er et landområde. Det er jo meget klart, at de fleste af de håndværksvirksomheder, der kan klare de store opgaver og de fleste af de leverandører, som kan påtage sig leverancer på de kommunale indkøbsaftaler, er virksomheder, der hører til i de større byer som Århus og Randers. Vi, der bor i Norddjurs Kommune, er derfor i høj grad i samme båd alle sammen, og derfor må vi stå sammen mod den omsiggribende generelle tendens til usynligt og langsomt at kvæle lokalsamfundene. Venlig hilsen Ørsted Borger- og Handelsstandsforening

290 Ørsted Bibliotek Hvis I sparer alt væk i Udkantsdanmark,så flytter vi efterhånden alle fra Jeres kommune. Er det det I ønsker. Lad os beholde ØRSTED BIBLIOTEK i den nuværende form. mvh. Inger Lise Trangbæk. Ørsted Inger Lise Trangbæk Kultur - og udviklingsudvalget

291 Vedr. forslaget om nedlæggelse af betjeningen på Ørsted Bibliotek Ørsted er kendt som landsbyen, der ikke vil dø. Det har manifesteret sig ved et bredt samarbejde mellem foreninger og interessegrupper i byen med mange synlige resultater, der er kendt ikke bare i lokalområdet, men bredt omkring i landet. Ørsted fremhæves som et godt eksempel på, hvad man selv kan gøre for at skabe og udvikle det gode liv i landsbyerne. Selv kulturministeren har været på banen og fremhævet Ørsted som et skoleeksempel på initiativ og fremsyn. Ørsted Bibliotek er en væsentlig medspiller i dette nye liv i Ørsted og lokalområdet. Biblioteket er det naturlige omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Det være sig de funktioner, der er knyttet til et bibliotek, som at formidle kulturel virksomhed i form af udlån af bøger, film, musik osv., men også at tilbyde kulturelle aktiviteter for alle aldersgrupper. Mange af aktiviteterne arrangeres og afvikles af et dygtigt og inspirerende personale, andre i samarbejde med lokale foreninger, som f. eks. Gigtforeningen og Rougsø Folkeuniversitet. Rougsø Folkeuniversitet har gennem de senere år haft et fremragende samarbejde med biblioteket, dels med egne foredrag, dels med foredrag sammen med biblioteket. Biblioteket er dermed hjemsted for og grundlaget for, at Rougsø Folkeuniversitet kan fungere. Samarbejdet med bibliotekspersonalet er til gensidig inspiration for foredragsvirksomheden, og tilslutningen viser, at der er behov for foredragene i vores område. Vi ser derfor med stor bekymring på forslaget om at nedlægge betjeningen af Ørsted Bibliotek. Et bibliotek uden nogen form for betjening er dysfunktionelt, og vil med tiden nedlægge sig selv. Det vil gå ud over den kulturelle aktivitet i vores del af kommunen, både for almindelige lånere og for deltagere i foredragene. Det vil derfor være en katastrofe for Ørsted og omegnen at afskaffe betjeningen, blot for at opnå en minimal besparelse på et stort kommunalt budget. Vi vil derfor anmode om, at forslaget ikke gennemføres. Som almindelig bruger og For Rougsø Folkeuniversitet Erik Sorth Østerbakken 26 Ørsted

292 Til Norddjurs Kommune Norddjurs Idrætsråds høringssvar til 1. behandling af budget 2016 Norddjurs Idrætsråd har som tidligere år spændt fulgt kommunens budgetforslag for 2016 og har følgende kommentarer til behandling af budget : KUU området: Renoveringspuljen Det vil være ærgerligt og ingen god investering fortsat i budgetåret 2016 at spare 1 mill. på dette område, Det er altid en god ide at vedligeholde bygninger og anlæg og ikke vente på forfaldet. Norddjurs Idrætsråd og kommunen kan glæde sig over de mange faciliteter vi har, men de skal også vedligeholdes, og vi mener slet ikke at budgetforslaget fortsat kan klare renoveringsforslagene og forstår ikke begrundelsen for reducering af puljen. Taler vi bosætning, er det naturligvis vigtigt, at man alle steder kan se bygninger og anlæg, der bare er i orden og byder velkommen. Desuden er der en særdeles god faglig sparring med forvaltningen og de frivillige. Disse opnår nyt gå på mod og bedre forhold, hvilket de belønner med utrolig mange frivillige arbejdstimer på renoveringsprojekterne. NI anbefaler derfor at renoveringspuljen forhøjes til 3 mill. Udviklingspuljer BM403 Her foreslås sammenlægning og reduktion af beløbet. Et tiltag som vi ikke forstår. Vi bør netop fremme udviklingen også indenfor vort område. NI anbefaler at udviklingspulje beløbene bevares. Udvidelse af leder- og instruktørpuljen Norddjurs Idrætsråd har tidligere indsendt ønske om at denne pulje tilføres flere penge.( ,) Alle ved uddannelse af ledere er en forudsætning for gode og spændende tilbud. Der er forandring i mange fritidsaktiviteter bl.a. faldende børnetal, andre ønsker mv., hvilket giver belæg for fortsat kursusvirksomhed. I øjeblikket er der heldigvis rigtig mange, der uddanner sig, hvilket er nødvendigt hvis den høje standard fortsat ønskes. Samtidig har kursusudbyderne ligeledes forhøjet deres kususgebyrer væsentligt. Da puljen ikke løbende justeres, bevirker det at kursustilskuddet fra puljen minimeres og nu er et godt stykke fra 50% af de faktiske udgifter, dette kan på sigt afholde foreningerne fra hele tiden at have veluddannede ledere- og instruktører. Norddjurs Idrætsråd foreslår to ændringer: - Udvidelse af puljen med kr - bortfald af den nedre grænse på 250,-kr for tilskud. Norddjurs Idrætsråd v/mogens Buhl Christensen, Baldursvej 1, 8500 Grenaa, tlf Mail:

293 Indførelse af en facilitets/aktivitets pulje til nytænkning Norddjurs Idrætsråd anbefaler at der oprettes en pulje som kan benyttes til at videreudvikle det frivillige foreningsliv mht. nye og spændende initiativer og faciliteter, som kan være medvirkende til at Norddjurs Kommune også på dette område fremstår som en driftig kommune, som virker tiltrækkende på tilflyttere. Norddjurs Idrætsråd foreslår en årlig pulje på med ret til overførsel Konsulentarbejde i forbindelse med kvalitetssikring af renoveringsforslag udtages af puljerne og lægges i særskilt budget Dette forslag støtter NI, da det giver bedre overblik og større indsigt BM308 reduktion af beløbet til fritidspas Norddjurs Idrætsråd forstår ikke denne besparelse og anbefaler at fritidspas fortsætter på samme niveau som i Miljø- og teknik området Norddjurs Idrætsråd er meget tilfreds med at fritidsområdet Stadions, Idrætsanlæg er udskilt i budgettet, således at der skabes bedre overblik og vi forventer at det afsatte beløb kan sikre at vore anlæg har en høj standard. Vi vil gerne gøre opmærksom på at samme fokus rettes på de områder som indgår i driftsaftalen for GIC og er opmærksom på om midler til dette område også opprioriteres økonomisk. Drift af multihuse Norddjurs Idrætsråd går ind for at der findes en fornuftig løsning på dette for budgetåret 2016 og at der i forbindelse med analysearbejdet findes en driftsordning således at Multihuse indgår i den samlede drift fremover. På vegne af Norddjurs Idrætsråd Mogens Buhl Christensen, formand Norddjurs Idrætsråd v/mogens Buhl Christensen, Baldursvej 1, 8500 Grenaa, tlf Mail:

294 Høringssvar vedr. budget 2016 Drift Pavillonen er et kulturelt samlingspunkt, der sigter mod at blive regionalt spillested, hvor igennem den rytmiske musiks udvikling styrkes. Vi arbejder bl.a. på: At udvikle lokale talenter inden for alle genrer, i samarbejde med andre lokale aktører. At blive udnævnt til Regionalt Spillested pr. 1/ Denne nye status vil betyde et yderligere driftstilskud fra staten i størrelsesordenen 1 mio. kr. årligt i de fire udpegningsår. At gentænke anvendelsen af huset, herunder implementering af Norddjurs Kulturskole, etablering af flere musik-øvelokaler, og etablering af en mindre lokalscene med fokus på talentudvikling. Der opfordres til at understøtte denne udvikling i Pavillonen, både i 2016 og i overslagsårene. Anlæg Det foreslås, at der afsættes et rådighedsbeløb i de kommende budgetår på i alt 12 mio. kr., der gennem en gentænkning af huset anvendes til: Renovering og ombygning af huset, så det fremstår moderne og tidssvarende, og integrerer de tre parter i bygningskomplekset, herunder et åbent fælles administrationsområde Etablering af musikøvelokaler, der tilgodeser behov hos både Kulturskolen og private musikere/talenter Skabelse af et naturligt samlingspunkt i huset med bl.a. en åben scene/lokalscene, og et tilhørende attraktivt cafémiljø, der egner sig til talentoptræden, primært for de prioriterede genrer. Det fælles samlingspunkt er efter bestyrelsens mening afgørende for husets videre udvikling, i tæt samspil med en lang række lokale kulturaktører. Der foreslås endvidere, at der afsættes midler i 2016 til forundersøgelse og projektering. Med venlig hilsen Pavillonens bestyrelse Lars Chalmer Rasmussen Formand Kulturhuset Pavillonen Kærvej Grenaa Tlf

295 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 16. september 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til oplæg til budget for MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til budget 2016 i møde d. 9. september 2015 og bestyrelsen har behandlet det i mailkorrespondance, og udtaler fælles følgende: De overordnede budgetforudsætninger er vanskelige for os at forholde os til, men vi har dog følgende bemærkninger: - Det er nogle meget alvorlige rammebesparelser, som er lagt ind i budgetoplægget. Vi kan ikke vide, hvordan det bliver udmøntet endnu, men det vil blive et meget alvorligt indhug i vore overordnede rammer. - Samtidigt virker det noget provokerende at man afsætter en pulje på 10 mill. til budgetudvidelser, altså nye tiltag, som man vil sætte i værk. Vi skærer i basisydelserne til børnene samtidigt med, at vi formentligt ud fra udviklingspuljen skal ansætte flere konsulenter og vejledere til at styre de nye tiltag. - Det ligger i det tekniske budget, at man vil forsætte med at fremskrive lønbudgetterne men ikke driftsbudgetterne. Det finder vi stærkt bekymrende ikke mindst fordi det efterhånden er mange år vel omkring 10 hvor man på denne måde har indskrænket budgettet hvert år med 1-3 % afhængigt af inflationen. Det er altså samlet en reduktion på anslået 20 %. Det er meget mærkbart, at vi kan købe færre og færre undervisningsmidler, for de er bestemt heller ikke blevet billigere med årene. De har mindst fulgt den generelle prisudvikling. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

296 Til de konkret nævnte områder, som foreslås reduceret har vi følgende bemærkninger: - Specialundervisningsområdet foreslås beskåret voldsomt ud over de allerede vedtagne reduktioner i forhold til Kattegatskolens aftrapning af ekstra ressourcer. Det er umuligt ud fra den foreliggende beskrivelse at gennemskue hvor voldsomt, det bliver, men da baggrunden for forslaget igen er de kommunale nøgletal, så bliver det nødvendigvis alvorligt, da disse tal stadig forekommer uforståeligt høje og man har ikke på noget tidspunkt gjort sig ulejlighed med at analysere dem så grundigt, at man har fundet en forklaring. - En lukning af 10. klasses tilbuddet i vest (Auning) vil helt klart sende en stor del af denne gruppe elever til Randers og ikke til Grenå. Der er geografisk meget længere til Grenå (fra vores område ca. dobbelt så langt), og Randers har herudover mange flere forskellige attraktive muligheder. - Lukningen af læsecenteret i Grenå kan virke fornuftig, hvis ellers de decentrale tilbud kan fastholde den kvalitet, som vi har været vant til. Det kan nok ikke undgås at koste på kvaliteten i tilbuddet til vore læsesvage elever. - De ekstra midler til dagtilbuddene forslås besparet. Disse ekstra midler har givet sprogindsatsen et kraftigt løft, og det vil helt klart have konsekvenser at indskrænke denne indsats. Igen rammer det de svageste af børnene. - Forslaget om indskrænkningen på skolebiblioteksområdet kan kun forundre. Vi troede, at den slags beslutninger var placeret under den enkelte aftaleholders kompetence. En sådan detaljeorienteret overordnet beslutning er et angreb på hele aftalemodellen. - Reduktionen i sundhedsplejen opfatter vi ligeledes som en forringelse af tilbuddet til de svageste elever. Ud over disse bemærkninger til skole- og dagpasningsområdet vil vi ikke undlade at beklage forslaget om at gøre Ørsted Bibliotek helt selvbetjent. Vi har svært ved at forstå, at denne besparelse ikke kan spredes ud over alle bibliotekerne i kommunen, så man kan fastholde et vist serviceniveau også i Ørsted. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

297 Miljø- og teknikudvalget

298 Lokal Med Udvalg Vej og Park B-sidens høringssvar til Budget 2016 for Vej- og Park. Lokal Med udvalget er glade for, at vi denne gang undgår al snak om udlicitering for vores arbejdsområder. Til gengæld er vi ærgerlige over, hvis vi ikke kan undgå serviceforringelser / besparelser. Vi har tidligere taget vores del og mere til, men er dog bevidste om, at vi sikkert heller ikke denne gang går ramt forbi, men hvis det berører driften i vej- og park, så vil vi gerne selv, være med til at se, om vi på nogen som helst måde kan være kreative for at undgå personale fyringer og minimere vinterfyringer. Vi beder jer også tænke over hele aktiveringsdelen, hvor vi også er en vigtig samarbejdspartner. Desuden er der områder, hvor vi også har private entreprenører ind over, eksempel vis på vinterbekæmpelse og rabatklipning. En besparelse på 1 million til næste år og årene efter på 2 million vil slå hårdt, set i betragtning af, at vi er et forholdsvis lille budgetområde, og at organisationen i forvejen er trimmet. Vi er udmærket klar over, at asfalt eller blomsterbede ikke har den store politiske bevågenhed, da asfalt ikke råber op og blomster bar visner hen. Hvis vi ikke skulle komme med i beslutningsprocessen beder vi om, i politikere fortæller os og borgerne, hvad det er, vi ikke skal lave fremadrettet. Vi kan ikke sige andet end, at vi trods alt ikke håber det slår så hårdt igennem på mandskabssiden, og at vi altid er villige til en dialog. Med venlig hilsen. B-siden Vej- og Park. Ole Andersen Økonomiudvalget Miljø - og teknikudvalget

299 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 16. september 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til oplæg til budget for MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til budget 2016 i møde d. 9. september 2015 og bestyrelsen har behandlet det i mailkorrespondance, og udtaler fælles følgende: De overordnede budgetforudsætninger er vanskelige for os at forholde os til, men vi har dog følgende bemærkninger: - Det er nogle meget alvorlige rammebesparelser, som er lagt ind i budgetoplægget. Vi kan ikke vide, hvordan det bliver udmøntet endnu, men det vil blive et meget alvorligt indhug i vore overordnede rammer. - Samtidigt virker det noget provokerende at man afsætter en pulje på 10 mill. til budgetudvidelser, altså nye tiltag, som man vil sætte i værk. Vi skærer i basisydelserne til børnene samtidigt med, at vi formentligt ud fra udviklingspuljen skal ansætte flere konsulenter og vejledere til at styre de nye tiltag. - Det ligger i det tekniske budget, at man vil forsætte med at fremskrive lønbudgetterne men ikke driftsbudgetterne. Det finder vi stærkt bekymrende ikke mindst fordi det efterhånden er mange år vel omkring 10 hvor man på denne måde har indskrænket budgettet hvert år med 1-3 % afhængigt af inflationen. Det er altså samlet en reduktion på anslået 20 %. Det er meget mærkbart, at vi kan købe færre og færre undervisningsmidler, for de er bestemt heller ikke blevet billigere med årene. De har mindst fulgt den generelle prisudvikling. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

300 Til de konkret nævnte områder, som foreslås reduceret har vi følgende bemærkninger: - Specialundervisningsområdet foreslås beskåret voldsomt ud over de allerede vedtagne reduktioner i forhold til Kattegatskolens aftrapning af ekstra ressourcer. Det er umuligt ud fra den foreliggende beskrivelse at gennemskue hvor voldsomt, det bliver, men da baggrunden for forslaget igen er de kommunale nøgletal, så bliver det nødvendigvis alvorligt, da disse tal stadig forekommer uforståeligt høje og man har ikke på noget tidspunkt gjort sig ulejlighed med at analysere dem så grundigt, at man har fundet en forklaring. - En lukning af 10. klasses tilbuddet i vest (Auning) vil helt klart sende en stor del af denne gruppe elever til Randers og ikke til Grenå. Der er geografisk meget længere til Grenå (fra vores område ca. dobbelt så langt), og Randers har herudover mange flere forskellige attraktive muligheder. - Lukningen af læsecenteret i Grenå kan virke fornuftig, hvis ellers de decentrale tilbud kan fastholde den kvalitet, som vi har været vant til. Det kan nok ikke undgås at koste på kvaliteten i tilbuddet til vore læsesvage elever. - De ekstra midler til dagtilbuddene forslås besparet. Disse ekstra midler har givet sprogindsatsen et kraftigt løft, og det vil helt klart have konsekvenser at indskrænke denne indsats. Igen rammer det de svageste af børnene. - Forslaget om indskrænkningen på skolebiblioteksområdet kan kun forundre. Vi troede, at den slags beslutninger var placeret under den enkelte aftaleholders kompetence. En sådan detaljeorienteret overordnet beslutning er et angreb på hele aftalemodellen. - Reduktionen i sundhedsplejen opfatter vi ligeledes som en forringelse af tilbuddet til de svageste elever. Ud over disse bemærkninger til skole- og dagpasningsområdet vil vi ikke undlade at beklage forslaget om at gøre Ørsted Bibliotek helt selvbetjent. Vi har svært ved at forstå, at denne besparelse ikke kan spredes ud over alle bibliotekerne i kommunen, så man kan fastholde et vist serviceniveau også i Ørsted. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

301 Til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune 17. september 2015 Kollektiv Trafik Råd i Norddjurs høringssvar til budgetforslag 2016 Kollektiv Trafik Råd (KTR) finder det positivt, at der er afsat 6 mio. kr. til letbanestationerne i Norddjurs i 2017, da KTR finder det afgørende, at det nye standsningssted ved Hessel og forbedringerne på Grenaa Station og Trustrup står færdige og klar når letbanen åbner i efteråret Ligeledes er det positivt at der er indarbejdet forbedringer af flextur og af Grenaa bybus i driftsbudgettet for Til gengæld finder KTR det meget uheldigt, at der ikke afsættes midler til bus-knudepunktet i Auning og til venteterminal ved Anholt-færgen. Norddjurs Kommune søgte og fik bevilget 2.6 mio. til medfinansiering fra Statens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder til disse 2 projekter i juni Bus-knudepunktet i Auning vil medvirke til at få en større sammenhængskraft mellem transportformer den vestlige del af kommunen og skabe en bedre tilgang til både Randers og Aarhus gennem styrkelse af busruterne. Etableringen af knudepunktet, er en del af den strategiske indsats for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, også uden for de fremtidige letbanebyer. Ved at skabe et knudepunkt i Auning, med hyppige og hurtige busruter på akserne Allingåbro-Hornslet/Grenaa-Randers, er det intentionen at udbrede letbane-effekten til hele Djursland. Samtidig er det meningen, at knudepunktet indgår som en del af områdefornyelsen i Auning, og vil være afgørende for at skabe sammenhæng på tværs af Vestergade i Auning. I 2017 når letbanen åbner, vil et nyt bybussystem i Grenaa samtidig blive i gangsat, hvor bybussen vil korrespondere med letbanens ankomst og afgangstider til og fra havnen. Så det vil være meget væsentligt at der etableres gode pendler faciliteter ved Anholtfærgen. Begge projekter understøtter samtidigt arbejdet med at forbedre den kollektive trafik og er indarbejdet i mobilitetsprojektet på Djursland. Med venlig hilsen Erik laursen Formand Kollektiv Trafik Råd Norddjurs Kommune

302 Til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune 17. september 2015 Færgeudvalgets høringssvar til budgetforslag 2016 Færgeudvalget har med forventning imødeset igangsætning af det projekt til optimering af ventefaciliteter ved anholtfærgen i Grenaa, som miljø- og teknikudvalget den 3. marts har besluttet, at søge tilskud til fra trafikstyrelsens Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Ansøgningen blev imødekommet, og Norddjurs Kommune har derved fået tilsagn om tildeling af puljemidler fra staten på 1,3 mio kr., men tilskuddet er betinget af, at kommunen selv finansierer et tilsvarende beløb. Derfor finder færgeudvalget, at det er en stor skuffelse, at det fremlagte budgetforslag ikke afsætter midler på 1,3 mio kr. til kommunens egenfinansiering (anlægsforslag A509), og færgeudvalget opfordrer til at beløbet afsættes i budgettet i I modsat fald vil kommunen miste det tildelte beløb og måske endda miste troværdighed i forhold til eventuelle fremtidige ansøgninger til centrale puljer. Projektforslaget, der er vedlagt, er integreret i et forløb omkring Djurs Mobilitetsstrategi. Projektet skal ud over selve ventefaciliteterne sikre en bedre tilgængelighed til Anholtfærgen ved at etablere busholdepladser 50 meter fra Anholtfærgens leje. I dag er der et uopvarmet venteskur i træ med to bænksæt tæt på færgelejet. Busserne holder i dag henholdsvis 100 og 300 meter fra færgen. Der henvises til projektets formål: Der skal laves en mere tilgængelig, trafiksikker og direkte adgang mellem busholdepladserne og færgen til gavn for Anholts fastboende indbyggere. Specielt er dette vigtigt for øens unge mellem 13 og 18 år, der går i skole eller er under uddannelse, og som ugentligt benytter anholtfærgen året rundt. Anholt er en populær ferieø, og de fleste rejsende tager ikke bilen med til Anholt. Derfor skal forholdene for turisterne forbedres markant. Turisterne skal fragtes lige til døren ved at omlægge busruterne. Der etableres buslommer i umiddelbar nærhed af anholtfærgen. Derudover skal der etableres aflåst bagageopbevaring, ventefaciliteter med toiletadgang og udendørs opholdsarealer. Med venlig hilsen Jens Johan Richardy Formand for færgeudvalget

303

304

305

306

307 Allingåbro Børneby Til Børne- og Ungdomsudvalget d. 12. maj 2015 Norddjurs Kommune Budget 2016: Færdselssikkerhed ved Allingåbro Børneby: Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby anmoder Børne- og Ungdomsudvalget om at medtage en række emner vedr. færdselssikkerhed ved Allingåbro Børneby i budget Da børnebyen ligger midt i byen, færdes mange gående, cyklende og kørende trafikanter i og ved den hver dag. Som forældre til børn i alle afdelinger af Allingåbro Børneby er vi meget opmærksomme på, at det på talrige steder i og ved børnebyen er risikabelt at færdes. Derfor beder vi udvalget om budgetmidler i 2016 til at etablere/forbedre: Afmærkninger: Opdeling af busholdepladsen: etablering af opdeling (refleksstriber) af, hvor busser, biler og gående må befinde sig i forhold til hinanden Adgangsvejen til det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret (den er tillige adgangsvej for personale til andetsteds beliggende parkeringspladser): den er smal, og uden skiltning for vigepligt, hvor forældrevejen og personalevejen mødes. Da den ikke levner hverken plads eller sikkerhed til gående og cyklende trafikanter anmodes om en ingen adgang for cyklende og gående trafikanter -skiltning. Afmærkning: det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret mangler afmærkning af, hvor gående må befinde sig Belysning: Store dele ved børnebyen er præget af mangelfuld belysning med deraf følgende usikkerhed for alle trafikanter. Det drejer sig bl.a. om: Hele busholdepladsen med adgangene til skole og skolegård Nedgangen til Boldspilsalen Adgangsvejen til det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret Vestsiden af dette nye parkeringsområde ved børnecentret Adgangsvejen/indkørslen til SFO Adgang over skolegården Lamperne ved indgangene til den ældste del af skolen Det ligger Fællesbestyrelsen uhyre stærkt på sinde, at ovennævnte forhold forbedres, så vores børn trygt kan komme til og fra børnebyen. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

308 Erhvervsudvalget

309 Biblioteket i Ørsted Hej! Jeg er en ung pige på 19 år, som henvender sig til jer med mine veninder ang. budgetforslaget om at gøre Ørsted biblotek til en selvbetjeningsdisk. Biblioteket er blevet et samlingsted for spændende foredrag (har været til ca. 6 af dem, jeg har fundet interessant) både for gamle, samt unge. Biblioteket er et sted jeg henvender mig ved før ferier, store skoleopgaver (Jeg har en SRP kørende, hvor jeg har lånt en del bøger med hjem for at samle en masse relevant information) og der må jeg indrømme jeg finder det utrolig praktisk at have bibliotekarer som kan hjælpe og guide mig på den rigtige måde. Disse bibliotekarer har kendt mig siden jeg har været helt bette, og er ligeledes yderst relevante ift. når jeg vil låne bøger til ferier - de ved hvad jeg kan li' og er utrolig gode til at sige at dénne vil være lige mig - og det er sikkert ikke kun mig, der oplever denne utrolige dejlige nærvær når jeg befinder mig på biblioteket. Det vil ramme et helt lokalt samfund - ikke kun gamle samt unge - at fjerne dette personale og lave det op til en selvbetjeningsdisk - der sker så meget udover det på dette fantastiske sted at I vil ødelægge det for så mange. Der er så meget I har lukket i denne by, i bliver ved med at dræne de små samfund og dræne udkantsdanmark - det kan da umuligt være jeres ønske? Hvorfor skære et sted, hvor ressourcerne er så små, men til så meget gavn og glæde? Hilsen tre yderst frustrerede piger.

310 Voksen- og plejeudvalget

311 Høringssvar vedr. forslag om at lukke Rougsøcentret Medarbejderne på Broagervej, Stadionparken, Rougsøcentret, Klub og Bostøtte, der i dag er en organisatorisk enhed, vil høres i forbindelse med forslag om lukning af Rougsøcentret. Det vil vi da der i forbindelse med et sådant forslag måske ikke er taget højde for det tætte samarbejde der fungerer rigtig godt på tværs i hele Team Allingåbro. Lukning af Rougsøcentrets aktivitetsdel vil ramme hårdt på flere forskellige områder, som vi her har forsøgt at ridse op. På Rougsøcentrets lokaler på Industriparken 15 er vi: - Rougsøcentret - Bostøtte - Virkom - Klubber - Motions- og idrætsfaciliteter - Løbende projekter fra psykiatri m.m. Arbejdet i Team Allingåbro er præget af: - Et team der fungerer ved et samarbejde på tværs af hinanden med Rougsøcentret som omdrejningspunkt. - Et Team der har en høj social kapital, et meget lavt sygefravær og et godt psykisk arbejdsmiljø. - På grund af vores høje sociale kapital -sammenholdt med Rougsøcentrets kapacitet og faciliteter- i stand til at udvikle og forny os gennem sundhedsfremmende tiltag (læs nede hvad der tilbydes). - Et mangfoldigt tilbud der sigter efter at ramme bredt hvilket vi gør - og med et fokus på meningsfuld beskæftigelse gennem sundhedsfremmende aktiviteter/tilbud. - Minimalt vikarforbrug, da vi dækker hinanden på tværs. - Et innovativt miljø. - Stolte af at kunne tilbyde en klar opdeling af, hvornår man er på arbejde og hvornår man er hjemme. I dette ligger også at de fleste borgere kan gå og cykle til og fra deres arbejde. Rougsøcentret er et fælles anliggende, hvor mange meget forskellige mennesker, med individuelle muligheder og behov, mødes for at (sam)arbejde og deltage i meningsfuld beskæftigelse. Rougsøcentret er samlingspunktet og kan med sin kapacitet og faciliteter tilbyde mangeartede aktivitetstilbud. Mangfoldigheden er til at få øje på, og sammenholdt med hvad der i dag efterspørges af sundhedsfremmende aktiviteter og sund kost, så har vi fat i den lange ende. På Rougsøcentret hersker en arbejdskultur som er med til at motivere borgerne til at komme på arbejde, netop fordi de har lyst til at arbejde. Borgernes mødes med genkendelighed, overskuelighed og tryghed samt en vis struktur i de mangeartede arbejdsopgaver. Vi har prioriteret disse fælles faste hverdagsaktiviteter på Rougsøcentret:

312 Morgen kondigåtur, Arbejdsopgavefordelingsmøde, Middagsmad, Eftermiddags kondigåtur. KANTINEN Her hjælper 6-8 borgere hver dag til med at stå for produktionen af mad. Der forberedes og gøres klar til madlavning. Derudover vasker de op, rydder op/til side, støvsuger, handler og vasker gulv. Kantinen laver middagsmad til Rougsøcentrets borgere, til Skovly (aktivitetstilbud i Område Ørsted), samt aftensmad til Kærvang (bosted i Område Ørsted). Kantinen kører ud og leverer maden til Skovly og Kærvang. I Kantinen får man blandt andet læring om sund mad/råvarer, det at færdes i et køkken (herunder god hygiejne i forbindelse med madlavning), struktur/faste arbejdsopgaver, socialt samvær. UDEHOLDET Her er 4 borgere som har behov for at der er højt til loftet. De deltager i hårdt fysisk arbejde såsom Hækklipning, græsslåning både på RC, men der er også opgaver i lokalområdet som udeholdet varetager, græstrimning, lugning af ukrudt, passe græskar-eng, Fælde træer, save og flække det til brænde, Køre på lossepladsen med diverse, tænde bål op i RC s bålhytte med henblik på at lave mad i samarbejde med Kantinen og hermed invitere til socialt samvær. KREATIVT VÆRKSTED Her tilbydes forskellige kreative aktiviteter alt afhængigt af hvad der efterspørges. Det værende sig silkemaling, fyrfadsstager m.m. PRODUKTION Vi har et samarbejde med Dantoy, som består i at pakke skovle og med Rubeck emballage som består af lettere montagearbejde. Produktionen er for de borgere som har behov for højt til loftet og for at kunne se visuelt at de udretter noget producerer arbejdsidentitet. MOTION OG BEVÆGELSE Her tilbydes blandt andet motionsredskaber i Rougsøcentrets træningslokale. Det er både som fælles motion og med individuelle tilrettelagte træningsprogrammer for borgerne. Nogle med formål at tabe sig, andre med det formål at holde sig i god form. Der tilbydes Step, Mave, Balle, Lår, Cykling, gå eller løbe på løbeband, Øvelser på Gymnastikbolde, hockey og hver fredag kommer et hold fra aktivitetscenter Skovly og spiller boccia. Når vejret tillader det spilles der bold, kongespil m.m. udendørs. Derudover cykler vi flittigt på vores sofacykler med kørestolsborgere og lettere gangbesværede, og netop disse cykelture er efterspurgte af flere borgere. Pt. er der et samarbejde mellem Rougsøcentrets aktivitetsdel og bostøtten omkring en borger som skal tabe sig. Her samarbejdes på tværs omkring det at motivere til al mulig form for bevægelse, så det er sjovt for borgeren samtidigt. Vi har netop afviklet et fantastisk cykelløb den 11. september 2015, som blev til ved et samarbejde mellem borgerne og medarbejderne på tværs mellem Rougsøcentret og Stadionparken. Kan læses om i Lokalavisen. Kommende Motionsevent på Rougsøcentret med diverse sundhedsfremmende aktiviteter såsom fodbold, stafetløb m.m. og sund kost.

313 KLUBBEN Mandag og onsdagsklubben fungerer med et samarbejde på tværs af bostøtten og aktivitetscentret, da der er en medarbejder fra hvert sted. Her kommer brugere fra bosteder i Auning, Ørsted og Allingåbro Granbakken (Region midt køber en del pladser i klubben) BOSTØTTEN Har med udgangspunkt i Rougsøcentret ændret sig fra traditionel bostøtte, til at inddrage borgerne klub og motionsaftener flere gange om ugen. Sidste nye initiativ er en lørdags gåklub, hvor de under en frisk gåtur vender dagen og vejen. Vi er meget glade for denne nye bostøtte da det har vist sig at vi når længere med støtten når borgeren er fysisk aktiv, og er en del af en gruppe. Disse aktiviteter er klart et resultat af den synergieffekt vi har opnået, og ville ikke være muligt uden! Broagervej og Stadionparken Bofællesskaberne er en stor del af miljøet omkring Rougsøcentret. De indgår ved behov i aktivitetscentrets aktiviteter, supplerer jævnligt bostøtten og er meget aktive i den klubvirksomhed der er på Rougsøcentret. Dette er muligt, da de også får hjælp fra de andre enheder i Allingåbro. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre byrådet til at tage spareforslaget af bordet, da det ud over at ramme Rougsøcentret vil have stor negativ betydning for de aktiviteter Norddjurs Kommune har for handicappede og socialt udsatte i Allingåbro! Personalet på Broagervej, Stadionparken, Rougsøcenter, Klub og Bostøtte

314 Dato: Reference: Lisbeth Rosdahl Tlf.: Journalnr.: 15/3471 Høringssvar til budgetforslag 2016 fra områdeudvalget, Sundhed og Omsorg Områdeudvalget på Sundhed og Omsorgsområdet har på mødet den 15. september 2015 drøftet budgetforslaget og afgiver følgende høringssvar. Områdeudvalget har forståelse for, at det er nødvendigt for kommunen at gennemføre besparelser og ønsker at bidrage konstruktivt til dette. Områdeudvalget finder det positivt, at man ikke arbejder med besparelser med en fast procentdel overalt, men differentierer. Områdeudvalget kvitterer også for, at der foreligger en plan for de næste år, hvorved der opnås bedre mulighed for at få områderne analyseret og dermed synligt høste besparelserne på rette sted. Områdeudvalget vil dog gøre opmærksom på, at besparelserne ikke kan gennemføres, uden at borgerne oplever forandringer, idet tidligere års effektiviseringer og rationaliseringer allerede har høstet de nemme frugter. Områdeudvalget er tilfreds med, at det fra politisk side er erkendt, at de kommende besparelser også vil fordre investeringer. Det kan være i forhold til sygeplejeklinikkerne, velfærdsteknologi og f.eks. terapeutfaglige kompetencer. Områdeudvalget oplever generelt, at sundheds- og omsorgsområdet er præget af stigende tilgang af komplekse opgaver og dermed stigende krav til kompetencer og faglighed og hurtig omstillingsevne. I forhold til de konkrete spareforslag: Rehabilitering og velfærdsteknologi Siden 2012 er der gennemført stigende besparelser på området. Sideløbende med dette er der realiseret yderligere gevinster for at kunne imødekomme udviklingen i opgaver på sundheds- og omsorgsområdet. Områdeudvalget finder, at det er et positivt sted at gennemføre en besparelse, men er dog bekymret for, om størrelsen af besparelsen er realistisk. Vi vil arbejde positivt og konstruktivt med opgaven og har allerede fokus på kompetenceudvikling og strategier på området. Af spareforslaget fremgår, at rehabiliteringsbesparelsen skal hentes på hjemmeplejen. Vi opfordrer til, at den må hentes på tværs af hele sundheds- og omsorgsområdet. Puljen til indkøb af velfærdsteknologi er reduceret. Vi antager, at det betyder, at den fremover skal prioriteres til investeringer, som kan aflede en besparelse og i mindre grad til investeringer, der forøger livskvaliteten for borgerne. Sundhedsaftale Oplægget er, at puljebeløbet til implementering af sundhedsaftalen halveres. Der foregår på tværs af regionen et stort arbejde for at beskrive de konkrete konsekvenser af den nye sundhedsaftale. På nuværende tidspunkt vurderer vi, at vi på mange områder allerede løser opgaverne på det niveau, der vil blive krævet. Der er dog stadig nye opgaver, hvor konsekvenserne knap er beskrevet. Vi er desuden bekymrede over omfanget/tilgangen af opgaver, der flyttes fra det regionale. Puljen skal dække implementering på hele velfærdsområdet. 1

315 Netværksrehabilitering Et konkret spareforslag, som det er forholdsvist enkelt at udmønte. Der er dog tale om et meget afholdt tilbud, som støtter nogle af kommunens svageste borgere. Det vil være med sorg, hvis dette tilbud bortfalder. Hvis man fastholder beslutningen, håber områdeudvalget, at det bliver muligt at indarbejde tænkningen i andre af områdets tilbud. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Der er tidligere gennemført besparelser på området. Det er positivt, at så mange opgaver som muligt placeres på klinikkerne. Beslutningen vil betyde forandringer for borgerne, der i højere grad skal transportere sig. Kvalitetsstandarden for sygepleje understøtter dette besparelsesforslag. På sygeplejeklinikken i Grenå er kapaciteten fuldt udnyttet og med ventetid. Ældrepuljen Der er en underfinanciering på 1,8 mio. kr. på grund af overgang fra pulje til bloktilskud. I Norddjurs kommune har man besluttet, at hele puljen bruges på at løfte serviceniveauet hos borgeren. Det fremgår ikke af høringsmaterialet, om sundheds- og omsorgsområdet skal finde denne besparelse og i givet fald på hvilken måde. Vi vurderer, at vi ikke kan finde en besparelse på 1,8 mio. uden at forringe serviceniveauet. Uspecifik pulje på voksen- og plejeudvalgets område Vi er tilfredse med, at der lægges op til en konkret drøftelse i voksen- og plejeudvalget med en efterfølgende høring. Med venlig hilsen Områdeudvalget Sundhed og Omsorg 15. september

Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde:

Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde: Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar fra Auning Skoles bestyrelse vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Sdr. Fælledvej 4 8963 Auning Tlf. 87 95 14 00 auning-skole@norddjurs.dk www.auning-skole.dk

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,

Læs mere

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole.

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Byrådet i Randers Kommune har fremlagt forslag til en ny skolestruktur. Forslaget vil medføre meget store ændringer for flere tusinde skolebørn

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Tillæg til høringssvar afgivet af forældrene på Sengeløse skole vedrørende placering af Øtofteskolen:

Tillæg til høringssvar afgivet af forældrene på Sengeløse skole vedrørende placering af Øtofteskolen: Kære alle Efter aftale med borgmester Michael Ziegler fremsender forældrene på Sengeløse skole hermed et tillæg til høringssvaret vedrørende en mulig lukning af Øtofteskolen: Tillæg til høringssvar afgivet

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner.

Kommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner. Skoleområdet Folkeskoler Stationsvej 36 3460 Birkerød Att.: skolechef Martin Tinning Sendt via mail til hd@rudersdal.dk Vedbæk, torsdag 18. august 2011 Høringssvar til Budget 2012-2015 Kommunens serviceramme

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar

Sammenskrivning af høringssvar 29/5-09 Nedenstående skal ses i sammenhæng med materialet Sammenskrivning af øvrige besparelsesforslag og statusbeskrivelser 12/5-09 Analyseområder Hjemmep lejen Pleje-cent re Højere BTP/ optimering Hjemmeplejen

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

2. Udgave: spareforslag og udvidelsesønsker, børn og unge

2. Udgave: spareforslag og udvidelsesønsker, børn og unge 2. Udgave: spareforslag og udvidelsesønsker, børn og unge Udvalg: Børneudvalget - politikområdet Børn og Unge Dato: 10. juni 2013 Udfyldt af: Thomas Carlsen I 2014-priser i hele tusinder -=mindredugifter,

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl Østskolen Gl. Strandvej 12 4640 Faxe Rolloskolen Telefon 5620 2750 Dato 15. november 2012 j.nr. 00-00-00-0000 Direkte telefon 00 00 00 00 Mail: rolloskolen@faxekommune.dk

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Plan for Dagplejens fremtid - analyse Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære

Læs mere

Høringssvar vedr. budget 2015.

Høringssvar vedr. budget 2015. Skuldelev, d. 22/9 2014. Til Byrådet Høringssvar vedr. budget 2015. Bestyrelsen ved Skuldelev skole har nærlæst høringsmaterialet og har følgende kommentarer. Hvorfor ødelægge et velfungerende læringsmiljø?

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Højmarkskolen. Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet.

Højmarkskolen. Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet. Højmarkskolen Høringssvar Administrationens svar Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet. På baggrund af det udsendte

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Handicaprådet. Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30

REBILD KOMMUNE. Handicaprådet. Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30 REBILD KOMMUNE Handicaprådet Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30 Mødested: Administrationsbygningen i Nørager Jernbanegade 13, 9610 Nørager Mødelokale: Mødelokale 1 Afbud: Fraværende: Annette Søegaard

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Årsberetning for skolebestyrelsen ved Gårslev skole

Årsberetning for skolebestyrelsen ved Gårslev skole Årsberetning for skolebestyrelsen ved Gårslev skole - Den 1. april 2010 til den 31. marts 2011 Den nye skolebestyrelse tiltrådte den 1. august 2010, hvor 4 nye medlemmer blev valgt ind ved forskudt valg

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring

Læs mere