Høringssvar vedr. Budgetkatalog 2016 fra MED-udvalget på Ådalsskolen

Transkript

1 Att: Direktionssekretariatet 17. august 2015 Kontaktperson: Gitte Gaml Høringssvar vedr. Budgetkatalog 2016 fra MED-udvalget på Ådalsskolen Overordnede betragtninger Generelt er budgetkataloget for FI-området beskrevet i meget overordnede betragtninger uden konkrete konsekvensberegninger, som kunne give os mulighed for at vurdere, hvad det vil betyde for vores skole. Vi finder det noget vovet at sætte så store tal på, inden der er lavet beregninger på, om det overhovedet er muligt at drive skole til de penge. Beregninger, der først bliver lavet i løbet af efteråret. Det gør det svært for os at være konkrete i vores høringssvar, f.eks.: Hvad betyder en tildelingsmodel med udgangspunkt i elevtal for vores skole? Hvilket beløb får vi tildelt? Hvad er en aktivitetsbestemt afregningsmodel? Vi er på skolerne stadig bundet op på et fast timetal jf. skolereformen. Vi er i forvejen bekymrede, når vi ser på vores nuværende budgetter, og den hverdag vi kender med det udgangspunkt. Vi har gennem de senere år allerede indhentet store besparelser gennem effektiviseringer på alle områder indenfor skoledriften. I dag oplever vi således meget begrænsede midler til vikardækning og kursusafgifter/efteruddannelse. Nogle af de ældste klasser oplever at skulle sidde uden lærer, og ledelsen og sågar sekretæren - er ofte ude og være vikarer for at få hverdagen til at hænge sammen. Åbningstider: Mandag-torsdag Fredag Side 1 af 6 Hovedgaden Rønde Tlf,: syddjurs@syddjurs.dk Side 1 af 6

2 Vi har de senere år samtidig oplevet, at flere og flere udgifter, der tidligere blev afholdt centralt, er havnet på skolerne, uden at vi har fået midler med. Lærerne og pædagogerne løber i forvejen stærkt og mangler tid til forberedelse og samarbejde. Hvordan skal vi i den beskrevne hverdag med yderligere besparelser samtidig kunne rumme at inkludere flere elever med særlige behov? At lade pengene fra de specialklasser, der skal lukkes herunder Ådalsskolens komme alle folkeskoler til gode, så man lokalt kan løse inklusionsopgaven, lyder umiddelbart fornuftigt. Vi frygter dog, at en stor del af beløbet forsvinder via de beskrevne besparelser og dermed umuliggør intentionerne. Ressourcer i form af viden og kompetencer går tabt ved lukning af Ådalsskolens specialklasserække. Kompetencer opbygget gennem flere år i et stærkt fagligt miljø. Ad. Blok Den beskrevne tildelingsmodel i blok nr vil med en elevtalsbaseret model favorisere de store skoler og i værste fald udsulte de mindre skoler, da der ikke længere er økonomisk mulighed for at opretholde klasser og den nødvendige personalebemanding ved et lavt elevtal på en given årgang. De store skoler vil have større volumen i økonomien til at kunne opsuge de udsving, der nødvendigvis vil være fra år til år og med antallet af elever, der til- og fraflytter skolerne. Vi kunne ønske os en politisk drøftelse af realismen i at fastholde den nuværende skolestruktur med de ændrede økonomiske præmisser, der lægges op til over de kommende år. Ønskes det fortsat, at der skal være skoler i de mindre lokalsamfund, bør der også tildeles midler, der gør det muligt for de mindre skoler at kunne dække alle timer og fag og kunne tage hånd om inklusionsopgaven for alle elever i distriktet. Det er uklart for os, hvad der ligger i aktivitetsbaserede principper? Det vil ikke være muligt at fastholde det nuværende 2015-niveau for støtte i op til 9 timer ugentligt, da dette vil udhules af den generelle besparelse i blok Vi hilser det meget velkomment, at der afsættes midler til opkvalificering af medarbejderne ift. skolereformen, linjefagsdækning og inklusionsarbejde. Vi frygter dog, at disse midler bliver spist op af den generelle besparelse i blok Side 2 af 6

3 Ad. Blok At der lægges op til besparelser over de kommende 4 år på i alt 23 millioner kr. virker ganske enkelte ikke realistisk, når vi samtidig skal forholde os til de andre besparelsesblokke. De generelle besparelser vil udhule de tanker, der ligger bag målsætningen om øget inklusion og den generelle drift af skolerne. Hvilke effektiviseringer lægges der op til i 2016 og 2017? Skal lærerne undervise flere timer end nu og dermed få endnu mindre tid til forberedelse og opkvalificering? Skal klassekvotienten højere op? Skal klasser lægges sammen på tværs af klasse- og alderstrin? Skal vi have endnu mindre rengøring på skolerne? Skal de sidste lejrskoler sløjfes? Ad. Blok Det er af afgørende betydning, at de midler, der er afsat til kompetenceudvikling, også kommer ud på skolerne ift. målet om linjefagsdækning inden 2020, inklusion og implementering af tankerne i folkeskolereformen. En post er udgiften til selve uddannelsen/kurserne inkl. transport, en anden og meget omkostningsfyldt post er vikardækning for lærere og pædagoger, når de er i gang med kompetenceudvikling. Ad. Blok Ådalsskolens specialklasser er Syddjurs Kommunes succeshistorie, og det er med stor bekymring, vi læser forslaget om at udfase specialklasserne på Ådalsskolen. Vi er bekymrede for hvilke konsekvenser det får, hvis Syddjurs kommune vælger at lukke specialklasserne på Ådalsskolen for at lade inklusionsopgaven være op til de enkelte skoler, dels fordi den nye tildelingsmodel kan være med til at udsulte de små skoler, men også fordi vores erfaring siger os, at succesfuld inklusion kræver mange års erfaring samt samarbejde og en koordineret indsats. Ådalsskolen har haft en specialklasseafdeling i mere end 15 år og har derfor en bred kompetence og stor erfaring indenfor specialundervisning og inklusion af specialklasseelever. Det betyder at vi - ligesom Pindstrupskolen - besidder stor faglig viden og kan eksternt såvel som indenfor vores egen organisation tilbyde vejledning og sparring til lærere og pædagoger i almenklasserne. Unikt for Ådals- Side 3 af 6

4 skolens specialklasser har vores personale også stor erfaring med at inkludere specialklasseelever i den almene undervisning. Hvis kommunen opsplitter denne vidensbank risikerer man at miste denne kompetence, da de ansatte i specialklasserne sandsynligvis vil søge jobs udenfor kommunen. Hvis vi ser på vores elevgruppe kommer en stor del af vores sp.kl. elever fra et andet skoledistrikt. Disse elever er børn, som har været forsøgt inkluderet ude på de lokale skoler, men hvor det ikke er lykkedes. Vores påstand er, at dette skyldes, at de enkelte skoler hverken har ressourcerne eller kompetencerne til at løse opgaven, og vi kan ikke se, at vilkårene bliver bedre for skolerne med den nye tildelingsmodel - tværtimod. Ådalsskolens specialklasser understøtter kommunens vision om at inkludere så mange elever som muligt og vi vil gerne give jer et indblik i vores unikke tilbud til kommunens særligt udfordrede elever. Specialklasserne på Ådalsskolen er et kvalificeret tilbud, hvor specialklasseeleverne, som beskrevet i kommunens vision omkring inklusion, deltager på lige fod med andre elever og føler sig som en ligeværdig del af fællesskabet. Dette kan lade sig gøre, fordi skolen har en mangeårig tradition for at inkludere elever fra specialklasserne i almenklasserne og har erfaring med at planlægge undervisning, som kører årgangsvis på tværs af de to afdelinger. I hele organisationen ses inklusion som en fælles opgave, og det tænkes ind på alle plan, lige fra ledelsens planlægning af mødeaktiviteter og parallellægning af timer, til teamets og den enkelte lærers planlægning af en struktureret og gennemskuelig undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger. Denne kvalitet kommer ikke af sig selv, men kræver mange års erfaring, før arbejdsgangene og tænkningen omkring inkluderende undervisning er implementeret. Vi kan være bekymrede for, at de elever, som skal inkluderes på den lokale skole, vil lide under de implementeringsudfordringer, der sandsynligvis vil opstå, når en sådan proces sættes i gang på de enkelte skoler. Ifølge KLK s rapport ligger kommunens segregeringsprocent på 6,3 procent. Men i disse tal kan man ikke se at 95 % af eleverne fra Ådalsskolens specialklasser er inkluderet i almenundervisningen enten som enkeltintegreret i udvalgte timer eller som en del af fællesundervisning på tværs af afdelingerne. Fælles for dette er, at eleven kan udfordres i det omfang, eleven magter det, men Side 4 af 6

5 samtidig har mulighed for at trække sig, når presset bliver for stort. Fratager man eleverne denne mulighed, risikerer man at eleven bukker under og ikke er i stand til at modtage undervisning overhovedet. Det ses desværre, at elever må tages ud af deres distriktsskoler i perioder, fordi presset har været for stort i for lang tid. Og så får vi dem ofte på Ådalsskolen og vender det ofte over tid til en succeshistorie. Som specialklasseelev skal man kunne spejle sig i sine jævnaldrende kammerater og føle sig som en del af et større fællesskab. På Ådalsskolen er dette muligt på nuværende tidspunkt, og vi kan se, at både specialklasseeleverne og eleverne fra almenskolen profiterer af samværet, og at det styrker deres udvikling og tolerance. Men skal eleverne inkluderes på skoler, hvor man hverken har erfaringerne eller ressourcerne til at løse opgaven, risikerer man at vende succeshistorien til en historie, hvor eleven føler sig ekskluderet i stedet for inkluderet fordi de ikke er i stand til at honorere de almindelige krav, der stilles som fuldtidsintegreret. På Ådalsskolen opfylder specialklasserne kravene om 33 timers undervisning og et bredt udbud af fag. Desuden tilbyder vi fuld SFO pasning med uddannet personale. Vores tilbud i specialklasserne koster ifølge KLK s rapport pr. elev for skoledelen, hvilket er en væsentlig lavere udgift end udgiften på Pindstrupskolen som er pr. elev til trods for, at vi har samme elevgruppe, med stort set samme udfordringer og behov. Hvis de lokale skoler i fremtiden ikke magter at inkludere eleverne pga. manglende kompetencer og ressourcer, risikerer man at øge udgiften til specialeleverne, da behovet for pladser på Pindstrupskolen vil stige. Spørgsmålet er, om Pindstrupskolens kapacitet på 70 pladser, svarende til 1,75% af kommunens samlede elevtal er nok, når kommunens segregeringsmål er 4%. Vi tror ikke på, at 4,55% (182!) af kommunens elever med særlige behov kan inkluderes på de ti lokale skoler under de nye vilkår. Det vil betyde, at kommunen bliver nødt til at bekoste en kapacitetsøgning/udvidelse på Pindstrupskolen og derved også øge udgifterne til taxakørsel samt fjerne muligheden for inklusion, da skolen ligger isoleret, hvilket vel næppe er hensigten. Side 5 af 6

6 Konklusionen må være, at der bør eksistere to specialtilbud i kommunen med de forskellige ressourcer og kompetencer og den viden, der er begge steder, så der også er et kvalificeret tilbud til de 4 %, der ikke kan rummes i folkeskolens almene klasser under de nuværende præmisser og i særdeleshed under de fremtidige præmisser. Der arbejdes målrettet med uddannelsesparathed og i denne forbindelse er livsduelighed et nøgleord, og vi øver med eleverne i at foretage valg og gøre dem så selvstændige som muligt. Vi træner bl.a. eleverne i at tage offentlig transport, så de kan deltage i fritidsaktiviteter eller en ungdomsuddannelse. Kommunens mål er at spare udgiften til taxakørsel ved at hjemtage eleverne til eget skoledistrikt. Vores opfordring er i stedet, at man stiller krav om samkørsel, hvor det er muligt og løbende revurderer de bevillinger, der ligger på taxakørsel. Ved en målrettet indsats kan eleverne blive i stand til at transportere sig selv, hvilket højner deres selvstændighed. Over halvdelen af Ådalsskolens specialklasseelever bruger offentlige transportmidler til og fra skolen. Det vigtigste for elevens udvikling og trivsel, er at man er omgivet af voksne, som tilgodeser ens behov og samtidig presser en ud til ens yderste formåen. De seneste tre år har 100 % af afgangseleverne i vores specialklasser taget en hel eller delvis afgangseksamen med et udmærket resultat, som gør dem i stand til på længere sigt at tage en ungdomsuddannelse eller få et job. Ser de små skoler sig nødsaget til at sende deres inklusionselever til kommunens specialskole, segregerer man den mellemgruppe, som kunne have været rummet i et inkluderende specialklassemiljø som Ådalsskolens specialklasser. At lukke Ådalsskolens specialskoledel ligner umiddelbart en besparelse her og nu, men - undskyld udtrykket -det vil være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det, der er sparet, er ikke tjent Venlig hilsen MEDudvalget, Ådalsskolen Side 6 af 6