Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen."

Transkript

1 For yderligere information om projektet kontakt: Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon REBILD KOMMUNE Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Kvalitetsudviklingsprojekt støttet af Velfærdsministeriet. Projektleder for projektet Aase Marie Ottesen Videncenterleder Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren University College Nordjylland Telefon Hobrovej 88, 9520 Støvring Telefon Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen. Projektafvikling: Juni 2008 til juni 2009

2 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Egne notater Side 2 Side 31

3 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Egne notater Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen. Fire demensboenheder i Rebild Kommune har erfaret at brug af video giver syn for sagen. De har medvirket i projektet: Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Gennem brug af Marte Meo Metoden er det i projektet kommet til at stå lysende klart, hvor stor betydning anerkendelsen har i det relationelle møde mellem medarbejderne og beboerne med demens. Det selv at være i anerkende relationer, lagt sammen med det ændrede fokus i arbejdet, har skabt vitalitet, energi og grobund for at gå ud og være endnu mere anerkendende i mødet med beboerne. Medarbejdernes vitalitet, energi, begejstring og kreativitet har smittet af på beboerne med demens og har bevirket en positiv udvikling i beboernes livskvalitet. Side 30 Side 3

4 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Om projektet Rebild Kommune har gennemført kvalitetsudviklingsprojektet: Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. I 2007 blev der på initiativ af Pleje og Omsorgsafdelingen i Rebild Kommune søgt midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Velfærdsministeriet bevilligede midler, således at fire af Rebild Kommunes demensboenheder har kunnet medvirke i projektet. De fire demensboenheder, der har deltaget i projektet er: Skoven ved Himmerlandshave Ældrecenter, Solsikken og Liljen ved Mastruplund Ældrecenter samt Hjemmely ved Terndrup Ældrecenter. Rebild Kommune har gennemført projektet i samarbejde med videncenterleder Aase Marie Ottesen, Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren ved University College Nordjylland og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Projektet er afviklet i perioden juni 2008 til juni Ved projektforløbets afslutning var der uforbrugte midler grundet et lavere deltagerantal i udviklings og læringsforløbene end oprindeligt planlagt. Velfærdsministeriet godkendte, at restmidlerne blev anvendt i de deltagende demensboenheder til at følge op på den videre forankring og implementering af medarbejdernes nye viden og de nye færdigheder ved gennemførelsen af projektet. Den planlagte opfølgning er afviklet i foråret Ved temamødet den 18. februar 2010 for alle ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre var der enighed om, at det var ønskeligt, at den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden udbredes til alle demensboenheder/ældrecentre i Rebild Kommune. Der var ønske om, at alle de indkomne idéer og anbefalinger fra de tre distriktsledere, der har været med i projektets gennemførelse, blev tænkt med ind i den videre udviklingsproces i kommunen. I forhold til at skabe rammerne for den videre udbredelse var der enighed om at anbefale: 1. At der undersøges mulighed for, at der kan anvendes 3 parts midler til at få sat uddannelsesforløb i gang, i lighed med de i projektet afviklede udviklings og læringsforløb 2. At der søges puljemidler - for eksempel via Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, hvor der i 2010 er afsat 50 millioner kroner. Her blev det blandt andet foreslået, at fokus for ansøgningen kunne være kvalitetssikring og udvikling af kommunens demensomsorg gennem implementering af den personorienterede tilgang i demensomsorgen via brug af Marte Meo Metoden samt uddannelse af DCM - kortlæggere og Marte Meo terapeuter i kommunen Der blev aftalt, at det kommende temamøde for distriktsledere og øvrige ledere i kommunen skulle bruges til at få en fælles drøftelse af, hvordan og på hvilken måde udbredelse til alle demensboenheder/ ældrecentre i Rebild Kommune kunne sættes i værk Side 4 Side 29

5 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Projektets styregruppe Resultatet af opfølgningen og de fremkomne anbefalinger til den videre udviklingsproces er således: Alle medarbejdere og ledere, der har været med i projektet, vurderer fortsat, at den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden er en anvendelig metode til at udvikle kvaliteten i samværet og relationen med beboerne i det daglige Såvel medarbejdere og ledere finder det meget betydningsfuldt at fortsætte den videre implementering og forankring af den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden, så det bliver en integreret del af dagligdagen i demensboenhederne, såvel i forhold til samværet og relationen med beboerne som i forhold til det indbyrdes samarbejde mellem medarbejderne og ledelsen I forbindelse med opfølgningsforløbet har hver demensboenhed fået ajourført og videreudviklet deres handleplaner for den videre implementerings og forankringsproces Lederne ved de deltagende demensboenheder har i fællesskab fået udarbejdet et materiale, der skal danne rammen for det videre arbejde med at implementere og forankre den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden i demensboenhederne samt i forhold til, at de foreslår udbredelse af den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden til alle demensboenheder/ældrecentre i Rebild Kommune Ledere og assisterende ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre har fået præsenteret projektets resultater samt de meget positive erfaringer, der er indhøstet af såvel medarbejdere og ledere ved de deltagende demensboenheder Side 28 En styregruppe for projektet har været ansvarlig for projektets afvikling og for løbende at medvirke i beslutninger i relationer til projektforløbet. Afdelingschef for Pleje og Omsorgsafdelingen De tre distriktsledere/de assisterende ledere ved de medvirkende ældrecentres demensboenheder Lokal tovholder på projektet, Marianne Finderup Marte Meo terapeut Bente Weberskov Projektleder for projektet Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren, University Nordjylland Side 5

6 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Projektet formål Kvalitetsudviklingsprojektet har haft til formål: At sætte fokus på de relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, for derigennem at give medarbejderen indsigt i og redskaber til at kommunikere med demensramte på en for begge parter anerkendende måde. Projektets udviklings og læringsforløb. De fire demensboenheder, der har deltaget i projektet, har gennemgået tre udviklings og læringsforløb, med det formål at udvikle kvaliteten i samspillet mellem personen med demens og medarbejderne, med fokus på: Udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens Udvikling af medarbejderens kommunikations og samspilskompetencer Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø Udviklings og læringsforløbet har haft følgende omdrejningspunkter: Marte Meo Metoden, der blev anvendt som vejlednings og supervisionsmodel til udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer og som kommunikations og samspilsmetode i forhold til personerne med demens. Tom Kitwoods personorienterede tilgang - herunder den psykologiske forståelse af demens og demensomsorg med fokus på personen, en anerkendende tilgang og det socialpsykologiske miljø Den nyeste viden indenfor udviklingspsykologien - blandt andre Daniel Stern Fokus på udviklingsresultater, den fremadrettede implementering og forankring af den nye viden og de nye færdigheder Side 6 brug i de enkelte boenheder i forhold til afløsere, elever og nye medarbejdere. Erfaringsudvekslingen er vigtig her - man får gode idéer af hinanden. Det kunne være et ønske, at vi kan benytte egne Marte Meo terapeuter i kommunen. Marte Meo har det positive udgangspunkt, når man på video ser sig selv i sit arbejde. Det, man måske kunne tænke på var negativt i forhold til beboeren, bliver vendt til noget positivt. Og jeg lavede om på mig selv - det var nødvendigt i forhold til beboerne. Vi får og opnår megen nærvær med beboerne. Og den positive energi - den smitter af. Vi udveksler erfaringer internt og laver materiale i forhold til at fastholde os selv i metoden. Marte Meo giver gode, dejlige oplevelser - og der er den gode effekt. Det er en god metode. Familie og pårørende møder forandring - og vi kommer lidt længere med beboerne. Jeg har kun positive ting at sige om Marte Meo Metoden. Marte Meo betyder ved egen kraft. Det handler om at følge og bekræfte initiativer i forhold til beboerne, at guide og at vente. Når der benyttes video, ser man på hele situationen og hele mennesket. Der er fokus på at kunne give psykologisk ilt til beboeren og have fokus på øjenkontakten, tilliden og trygheden. I forhold til kolleger giver det også mere opmærksomhed, forståelse og samarbejde imellem hinanden. Jeg ville ønske, at Marte Meo Metoden bredes ud i hele huset. Man får det hele tilbage i guld det er meget positivt du giver af dig selv og man sparer tid. Via vores tilgang til beboeren da forebygges de voldsomme reaktioner, der måske kunne være opstået. Side 27

7 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Marte Meo Metoden Opfølgning og den videre udviklingsproces Styregruppen har i foråret 2010 gennemført en opfølgningsplan, hvor der blev afviklet temamøde for lederne ved de deltagende demensboenheder, en temadag for alle 25 deltagende medarbejdere og ledere i projektet samt et temamøde for alle ledere og assisterende ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre Ved temamøde den 18. februar 2010 for alle ledere og assisterende ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre fortalte fire medarbejdere om deres oplevelser og erfaringer med at arbejde ud fra Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang i forhold til beboerne, samt hvilken indvirkning det havde haft på beboerne, og hvad det havde betydet for medarbejdergruppen i dagligdagen. Medarbejderne fortalte bland andet: Der var en del teori - det var nødvendigt - det var mange timer, men det var godt - og det handler om at få det ind på rygraden. Vi lærte også hinanden at kende som kolleger, og når jeg går ind og hjælper en beboer i en situation, så føler jeg nu, at jeg sparer tid - samtidig med at måden jeg går ind omkring beboeren på - det bliver mere på hendes (beboerens) præmisser. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Filosofien i Marte Meo bygger på, at vi mennesker udvikler os bedst, når vi ser os selv i situationer, hvor vi lykkes., frem for situationer, hvor vi måske ikke lykkes i vores omsorgsarbejde. Marte Meo Metoden er udviklet af hollænderen Marie Aarts, og metoden er baseret på analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer fra medarbejderens egen praksis. Under et udviklings og læringsforløb arbejdes der ud fra videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer mellem beboer og medarbejder. Disse videooptagelser analyseres ud fra de fem Marte Meo principper, som tager udgangspunkt i, at der skal være bestemte elementer tilstede i samspil, før de er udviklingsstøttende. 1. At følge initiativer 2. Positiv bekræftelse af initiativerne 3. Sætte ord på sig selv og den anden 4. Turtagning 5. Positiv ledelse Marte Meo Metoden er spændende. Marte Meo giver meget engagement i medarbejdergruppen. Det, at vi deltager i det store Marte Meo Netværk her i Nordjylland, har også stor betydning. Her arbejder vi med at udarbejde dvd og andet materiale omkring Marte Meo teorien til Side 26 Side 7

8 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Den personorienterede tilgang Om det at være en person udtrykker Tom Kitwood: At være en person er at leve i en verden, hvor betydninger deles. Ifølge Kitwood er interaktion ikke et spørgsmål om blot at respondere på signaler, men om at fange de betydninger andre viderekommunikerer. Det indebærer refleksion, forudanelse, forventning og kreativitet, hvilket er essentielt i forståelsen af demens og demensomsorg. I den personorienterede omsorg er der flere forskellige former for interaktioner involveret. Hver af dem fremmer på forskellig måde personligheden, idet de styrker en positiv følelse, giver næring til en evne eller hjælper med til at hele psykiske sår. At arbejde ud fra en personorienteret omsorg stiller, ifølge Kitwood, krav til personalet. Det stiller krav om positivt personarbejde. Positivt personarbejde kommer til udtryk gennem forskellige positive interaktionsformer. Tom Kitwood skitserer 12 forskellige former for positive interaktioner: 10 former, hvor omsorgsgiveren er den aktive og drager personen med demens ind i den sociale verden - det vil sige anerkendelse, forhandling, samarbejde, validering, facilitering, timalering, omfavnelse, afslapning, leg og fest To former, hvor personen med demens har den aktive og ledende rolle, og hvor den omsorgsgivende tilbyder en empatisk respons - det vil sige skabelse og given At der uddannes egne Marte Meo terapeuter, der eventuelt kunne arbejde på tværs af demensboenhederne i kommunen At indføre Dementia Care Mapping i hver enkelt demensboenhed som kvalitetssikringsmetode At der uddannes egne Dementia Care Mappere, der eventuelt kunne arbejde på tværs af de enkelte demensboenheder. Her peges på, at det kunne være demenssygeplejerskerne og projektets lokale tovholder, der med fordel kunne blive uddannet i første omgang I forhold til den videre forankringsproces i demensboenhederne, så er der fra lederne ønske om, at demenssygeplejerskerne og projektets lokale tovholder fremover kan bruges som ressourcepersoner At der afholdes årlige temamøder, som eventuelt kan afvikles på tværs af de deltagende demensboenheder med mulighed for netværksdannelse At der fremadrettet fortsat er fokus på, hvor betydningsfuld ledernes roller er i den videre udviklings- og forankringsproces At den bagvedliggende omsorgskultur udbredes til alle de øvrige demensboenheder/ældrecentre i Rebild Kommune (Marte Meo Metoden, Tom Kitwoods personorienterede tilgang/omsorg) At værdigrundlag og ovennævnte omsorgskultur fremover indgår i kommunens demenspolitik Side 8 Side 25

9 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Giver positiv tid. Giver mere ro. Giver mere tilfredshed og arbejdsglæde. Der bliver sat fokus på relationen, og det gør, at jeg bliver mere opmærksom på, hvad jeg gør og siger. Det giver stof til eftertanke. Det virker. Det er godt at stoppe op. Videoerne giver så mange informationer. Vi kan også bruge det privat. Følgende fokusområder har dannet rammen for evalueringen: Effekt og udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personerne med demens Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer, der viser sig i deres samvær med personerne med demens Perspektiver og den fremadrettede implementering og forankring samt udvikling Projektets styregruppe satte i efteråret 2009 fokus på at drøfte resultaterne fra evalueringen af projektet. Det affødte, at der kom mange idéer, ønsker og forslag til den videre udviklingsproces såvel i forhold til de deltagende demensboenheder som i forhold til at udbrede Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til de øvrige demensboenheder/ældrecentre i Rebild Kommune Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne, der for eksempel kan vise sig ved øget arbejdsglæde og mindre sygefravær Igennem evalueringen af projektforløbet har Rebild Kommune derudover også ønsket at få klarhed over, om det kan anbefales, at de deltagende demensboenheder fremover arbejder med udgangspunkt i Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til beboerne, samt om Marte Meo Metoden med fordel kan udbredes til alle øvrige demensboenheder/ældrecentre i Rebild Kommune. Styregruppens idéer, ønsker og anbefalinger er: At Marte Meo Metoden fremover bliver det fælles udgangspunkt for videreudvikling af omsorgskvaliteten At der tilbydes supervision og vejledning ved ekstern Marte Meo terapeut til medarbejderne med udgangspunkt i filmninger af beboere, hvor medarbejderne for eksempel oplever vanskeligheder i deres daglige samvær og samarbejde med beboerne i demensboenhederne Side 24 Side 9

10 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Udbredelse af Marte Meo Metoden I forbindelse med evalueringen har følgende været bidragydere og informan- ter: Pårørende. Der er foretaget fem interviews af pårørende, hvor otte pårørende i alt medvirkede Beboerne, hvor der er foretaget observationer ved brug af metoden Dementia Care Mapping i de deltagende demensboenheder ved start og slutning af hvert udviklings og læringsforløb Medarbejderne har undervejs vurderet, om der skete ændringer med beboerne. Der blev foretaget to målinger ud fra fastlagte parametre. Medarbejderne har derudover,såvel undervejs i forløbet som ved start og slutning af hvert udviklings og læringsforløb, bidraget med at vurdere, om der skete en udvikling i egne kommunikations og samspilskompetencer i deres indbyrdes samarbejde samt i forhold til indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø. Lederne ved de deltagende demensboenheder har bidraget til evalueringen via skriftlig besvarelse af spørgeguide ved afslutningen af projektet Den lokale tovholder for projektet har via skriftlig besvarelse af spørgeguide bidraget til evalueringen ved projektets afslutning I evalueringen indgik der derudover start og slut målinger - for eksempel relateret til indberetninger om magtanvendelse samt sygefravær hos medarbejderne i projektgruppen Medarbejderne anbefaler, at nyansatte og afløsere fremover bliver introduceret og undervist i metoden Lederne anbefaler, at Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang udbredes til de øvrige boenheder/ældrecentre i Rebild Kommune Pårørende er kommet med ønske om, at de selv kan få mulighed for at gennemgå et Marte Meo forløb, da de kan se, at der i metoden er nogle gode redskaber for dem til bedre at kunne være sammen og snakke med deres demensramte pårørende Brug af Marte Meo Metoden Medarbejdernes oplevelser Jeg synes, alle, der har med mennesker at gøre, skulle have lov til at lære om Marte Meo Metoden, Så vil de få mange gode stunder. Det er godt. Filmen viser, at små ændringer kan give store effekter, som er positive for beboernes livskvalitet og det at få opgaven løst. Kanon godt. Så beboerne bevarer de ressourcer, de har, så længe som muligt. Og at se beboerne i et nyt perspektiv som menneske. Se helheden ved at arbejde med demente på godt og ondt. Det er godt. Man føler, at man gør godt. Vi får mere respons fra beboerne. Filmen er god at lære ud fra. Side 10 Side 23

11 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Dementia Care Mapping metoden Ændringer i sygefravær Lederne vurderede, at der ikke var sket ændringer i medarbejdernes sygefravær i forbindelse med projektet, men de kom med tilkendegivelser om, at der var sket en positiv udvikling i forhold til medarbejdernes faglighed samt i forhold til forbedringer i arbejdsmiljøet. Anvendelse af Marte Meo Metoden Alle medarbejdere og ledere vurderer ved afslutningen af projektforløbet, at Marte Meo Metoden er en anvendelig metode til at udvikle kvaliteten i samværet og relationen med beboerne i det daglige De vurderer, at metoden medvirker til, at opmærksomheden skærpes på, at ændringerne skal komme fra medarbejderne selv, hvis der skal ske en positiv udvikling i medarbejdernes samspil med beboerne og dermed i udviklingen af beboernes livskvalitet og trivsel. Brug af video giver syn for sagen, øger bevidstheden om nuets betydning, og skærper opmærksomheden på, at små ændringer kan være meget effektfulde Både medarbejderne og lederne anbefaler og pointerer betydningen af at fortsætte den videre forankring og implementering af Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til beboerne i den enkelte demensboenhed Dementia Care Mapping Metoden (DCM metoden) bygger på teorien og værdigrundlaget i personorienteret omsorg, og metoden er udviklet af psykolog Tom Kitwood fra Bradford Universitet i England. Det er en metode, der sætter fokus på det, der sker i selve kerneydelsen, nemlig kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borger og personale. Observationsresultaterne giver blandt andet en afdækning af: Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelt borger, fordelingen af omsorgen blandt borgerne, karakteristika ved omsorgskulturen samt omsorgskvaliteten generelt. Metoden er velegnet som generelt redskab til kvalitetssikring og udvikling af omsorgen. Metoden registrerer også systematisk personalets kompetencer. DCM metoden er ikke alene en observationsmetode, men den er også en procesudviklingsmetode, idet en vigtig del af DCM processen er, at observatøren giver en konstruktiv og grundig tilbagemelding om observationsresultaterne til personalet med henblik på at udvikle deres kompetencer og med henblik på i samarbejde at opstille og iværksætte handleplaner til forbedring af omsorgskvaliteten for borgerne. Side 22 Side 11

12 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Dementia Care Mapping metoden DCM - metoden anvendt som evalueringsmetode i projektet. I kvalitetsudviklingsprojektet er DCM metoden udelukkende anvendt til at foretage start og slutmålinger i den enkelte demensboenhed med henblik på at sætte fokus på, om der med baggrund i de afviklede udviklings og læringsforløb skete ændringer i kvaliteten af det relationelle møde mellem beboerne og omsorgsgiverne/medarbejderne og hermed i de deltagende beboeres livskvalitet. Målingerne blev foretaget, når beboerne var samlet i fællesarealerne, hvilket viste sig udelukkende at være i forbindelse med måltider. Målingerne varede mellem 1 og 1½ time. Projektets evalueringsresultater Evalueringsresultaterne viser, at det overordnede formål med projektet samt de opstillede succeskriterier og intentioner med projektet er opnået. I det følgende præsenteres de opnåede resultater. Beboernes livskvalitet, velbefinde og trivsel I forbindelse med projektet er der sket en positiv udvikling i hovedparten af de deltagende beboeres velbefindende, livskvalitet og trivsel - vurderet såvel af de pårørende som af medarbejderne og lederne I langt overvejende grad er de positive ændringer hos beboerne sket i forhold til beboernes koncentrationsevne, opmærksomhed, initiativer og glæde samt en ændring i beboernes vitalitet, humør og veltilpashed. Beboerne virker mere rolige og harmoniske, og de viser mere glæde Side 12 Det psykiske arbejdsmiljø Gennemsnitlig vurderer omkring halvdelen af medarbejderne, at deltagelse i projektet har haft en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø og på deres indbyrdes samarbejde i demensboenheden. Medarbejderne tilkendegiver for eksempel i deres succeshistorier, at de har fået større arbejdsglæde, og de oplever, at beboerne er blevet mere glade. I én demensboenhed var vurderingen af den positive indvirkning dog markant lavere end i de tre øvrige deltagende demensboenheder. Psykisk arbejdsmiljø og arbejdsglæde Hvad siger medarbejderne? Det er meget spændende og givtigt. Personale og beboere mødes nu mere glædeligt over tingene, man kan mærke, at vi er mere tilstedeværende, hvilket smitter af positivt. Der er et bedre humør blandt os alle. Det giver mere arbejdsglæde. Vi har fået gladere beboere. Udsagn fra lederne om den positive indvirkning projektet som helhed har haft for deres medarbejdere/demensboenheden Vedrørende faglighed - man kan mærke, at der er sket noget med medarbejdernes stolthed og faglighed - de er klædt bedre på til opgaven i hverdagen i boenheden efter Marte Meos lærings- og udviklingsforløb. Den indgangsvinkel, de ser ud fra nu, er muligheder frem for begrænsninger. Jeg er ikke i tvivl om, at Marte Meo Metoden har betydning for arbejdsglæden - at det virker. Side 21

13 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Det bedste medarbejderne har oplevet ved at være med i lærings- og udviklingsforløbet Medarbejderne udtrykker for eksempel: Det bedste ved forløbet for mig er, at jeg er blevet klogere på mig selv. Jeg er i stand til at kunne ændre på min arbejdsmetode, så det bidrager til en positiv oplevelse. Det har været vigtigt med filmning for at kunne se, hvor der præcist skulle sættes ind. Jeg har lært at takle beboerens uro, så vi begge får en god oplevelse. At det ikke er så svært for mig følelsesmæssigt. At se selv små ændringer i personalets væremåde kan gøre en stor forskel. Vi har fået større arbejdsglæde, og vores beboere er blevet mere glade. Samarbejde og indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Samarbejde Alle medarbejdere vurderer, at de har udviklet deres relations- og kommunikationsfærdigheder i forhold til deres daglige samarbejde med hinanden, hvilket blandt andet beskrives således: Vi har fået mere positiv forståelse for hinanden Vi er blevet bedre til at lytte, give ros og positiv ris Vi er blevet bedre til at sætte ord på problemer Vi er blevet bedre til at diskutere Vi er mere lydhør overfor hinanden end tidligere Side 20 Projektets evalueringsresultater Der opstod hyppigst positive hændelser, og der blev skabt nye i de situationer, hvor medarbejderne virkelig var nærværende og gav sig tid, skabte ro og var afventende i forhold til svar, reaktioner og initiativer fra beboerne Samværet med beboerne under måltidet blev praktiseret meget forskelligt. I de demensboenheder, hvor medarbejderne sad med ved bordet sammen med beboerne, og hvor maden blev serveret på fade, og der blev snakket hyggeligt sammen under måltidet, sås det tydeligt, at beboerne havde størst velbefindende, og de virkede rolige, trygge og glade De fysiske rammer, bordopstilling under spisningen og forstyrrelser som for eksempel gennemgang af andet personale under måltidet, havde indflydelse på, om beboerne befandt sig godt og fik mulighed for at hygge sig og føle velbehag De pårørendes vurderinger og oplevelser Under interviewene kom de pårørende med flere eksempler, der viste, at de havde oplevet positive ændringer hos deres demensramte pårørende for eksempel visende sig ved, at vedkommende var blevet gladere og mere fri, tryg og veltilpas eller ved, at den demensramte havde fået mere selvtillid og tog flere initiativer til at gøre og sige noget. Nogen pårørende kunne også mærke ændringer i eget samvær med deres demensramte pårørende, for eksempel hyggede de sig mere og var kommet tættere på hinanden, og de var som pårørende blevet mere opmærksomme på at se mere på de positive ting frem for hele tiden at se det negative i tingene under samværet. Side 13

14 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Projektets evalueringsresultater De pårørende udtrykker også, at de har lært af personalet - for eksempel med hensyn til det at være mere sammen med sin pårørende på dennes præmisser. Unikt eksempel hos en beboer Ved starten af et udviklings- og læringsforløbet under DCM observationen i demensboenhederne deltager beboeren slet ikke ved de fælles måltider eller i andre sociale aktiviteter. Beboeren virker ikke tilpas, er mest på sin stue, hvor han er meget urolig, og i det hele taget virker beboeren til at være i sin egen verden. Og det er nærmest umuligt for medarbejderne at få etableret kontakt med beboeren. For denne beboers vedkommende sker der betydelige positive ændringer undervejs i forløbet - efter udviklings- og læringsforløbet har beboerens liv og kontakt med omverdenen helt ændret sig. Et eksempel: Beboeren sidder ved middagsbordet sammen med de øvrige beboere. Beboeren sidder og snakker, og det er ikke helt til at forstå, hvad det er beboeren vil fortælle - Beboeren siger noget med: Og så sidder de der nede - er det noget I har hørt om? Medarbejderen sidder lige ved siden af beboeren og er meget nærværende - hun spørger beboeren: Er det noget, du vil fortælle om? (der er øjenkontakt og et positivt nærvær fra medarbejderens side) - Beboeren siger: Ja, det vil jeg nok - og så snakker han videre (forståelig/uforståelig ind imellem hinanden) - og så siger beboeren: Og så kunne han,få det til at sige BOK. Ændringer og udvikling af medarbejdernes kommunikations- og sam- spilskompetencer Medarbejdernes succeshistorier afspejler At de har fået skærpet deres opmærksomhed på, hvor stor betydning det relationelle møde mellem dem og beboerne har - for eksempel i relation til nuets betydning, og at beboerne bliver hørt og mødt, der hvor de er. Medarbejdernes vurdering af deres kompetencer Hovedparten af medarbejderne vurderer, at de har udviklet deres kommunikations- og samspilskompetencer. Medarbejderne beskriver det blandt andet ved, at de oplever, at de er blevet bedre til mere målrettet at reflektere over og analysere deres samspil med beboerne, og de specielt har udviklet deres relations- og kommunikationsfærdigheder på følgende specifikke områder: At lytte At være afventende i deres samvær med beboerne At være anerkendende i deres tilgang til beboerne At være mere rummelige At være mere opmærksomme på at møde beboerne i nuet At følge og positivt bekræfte initiativer fra beboerne At sætte ord på beboerne At sætte ord på sig selv At bruge turtagning og positiv ledelse Side 14 Side 19

15 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. Unikt eksempel hos en beboer Beboernes livskvalitet, velbefindende og trivsel Hvad siger pårørende? Altså jeg synes jo.. jeg hygger mig mere, når jeg kommer herned.. Fordi altså.. Jeg er nok mere tæt på min mor, end jeg nogensinde har været. Det er en dejlig fornemmelse at komme ned og besøge min mor og så mærke, at hun er virkelig glad for det kan jeg også se i hendes øjne, ikke..? Hvad siger medarbejderne? Det giver nogle gladere beboere. Beboerne får færre nederlag, når de bliver mødt, hvor de er, og jeg arbejder derudfra. Der bliver sat fokus på nuet - hvor vigtigt det er. Det er vigtigt, at beboerne får nogle gode oplevelser, hvor de føler, at de er noget, at de stadig har en værdi som mennesker. Udsagn fra lederne Som udgangspunkt opleves det, at der er en mere rolig tilgang til de demente borgere. Det er nu lettere kollegerne imellem at gribe øjeblikket. Marte Meo Metoden formår at sætte fokus på det, der virker, frem for det der ikke virker, som der desværre er en tendens til at have fokus på. Personalet vokser ved den indfaldsvinkel, og dermed opnår beboerne en nærværende, faglig og reflekterende helhedspleje. - Medarbejderen spørger: Var det et fugleskræmsel? - Beboeren giver sig til at grine - klukker ligefrem. Beboeren snakker videre (forståelig/ uforståelig ind imellem hinanden) - Medarbejderen siger for eksempel: Jamen, det var noget værre noget - Ja siger beboeren - og griner, mens han har en tæt og positiv øjenkontakt med medarbejderen. Medarbejderne har for eksempel følgende kommentarer til de positive ændringer, der er sket med lige netop denne beboer: Vi har ændret os selv, og er selv mere glade og mere smilende. Vi tager mere udgangspunkt i beboernes initiativer. Det er os, der flytter os. Vi siger noget andet, og det ser beboeren mere positivt. Eksempelvis i stedet for at sige du roder, så siger vi hvor du hygger dig, og hvor har du travlt. Beboeren tager flere handleinitiativer. Hvis vi kommer ind til beboeren, vil beboeren gerne samarbejde om noget, som vedkommende allerede er ved at lave. Vi læser beboeren mere og er opmærksom på beboerens tilstand og handler ud fra det. Vi går mere fysisk ned i højden for at tilbyde beboeren øjenkontakten. Beboeren vil gerne have den. Side 18 Side 15

16 PROJEKT: STØTTE TIL KOMMUNIKATION TIL DEMENSRAMTE BORGERE VED HJÆLP AF MARTE MEO METODEN. De positive ændringer hos beboerne - hvad siger medarbejderne om år- sagen dertil? De positive ændringer hos beboerne tilskriver medarbejderne som værende forårsaget af, at de som medarbejdere gør noget anderledes - eksempelvis, så vurderer medarbejderne: At de har flyttet sig, og de gør noget anderledes. At de har forandret sig i deres samvær med beboerne. At deres opmærksomhed er skærpet på, at det har en positiv indvirkning på beboernes livskvalitet og trivsel, når de som medarbejdere har mere fokus på personen frem for på opgaven, der skal løses i deres samspil med beboerne. Medarbejderne giver eksempler på, hvad de gør anderledes Vi tilbyder beboerne mere øjenkontakt Vi er mere opmærksomme Vi venter noget mere, og dermed tager beboerne flere initiativer Vi er blevet mere nærværende Vi er blevet mere tålmodige Vi læser beboerne mere Vi er opmærksomme på beboernes tilstand og ressourcer Indberetninger om magtanvendelse I projektperioden skete der ingen indberetninger om magtanvendelser i forhold til de beboere, der deltog i videooptagelser. I forhold til de øvrige beboere i de deltagende demensboenheder, så blev der i projektperioden kun i én af demensboenhederne foretaget indberetning om magtanvendelse. Det skete i tre tilfælde hos én beboer i demensboenheden. Lederen af denne demensboenhed beskriver i sin evaluering af projektforløbet, at deltagelse i udviklings- og læringsforløbet har haft betydning for antallet af indberetninger om magtanvendelse. Hun begrunder det med, at medarbejdergruppen nu har en mere udviklende og anerkendende tilgang til hinanden - for eksempel er det blevet mere legalt på gruppemøderne at henvise til en kollega, der har haft succes i en svær situation for efterfølgende at lære af dette Det er ikke umiddelbart muligt at afdække, om resultatet med de få indberetninger om magtanvendelse har sammenhæng med, at der i to af de deltagende demensboenheder blev tilkendegivet behov for mere viden om de konkrete regler og procedurer i forbindelse med magtanvendelse, eller resultatet kan forklares ved, at medarbejderne har udviklet deres tilgang til beboerne til at være mere anerkendende, samt de også har fået mere fokus på at drøfte og lære af hinanden i forbindelse med vanskelige pleje- og omsorgssituationer. Vi giver beboerne mere anerkendelse i samværet Side 16 Side 17

Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden

Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden REBILD KOMMUNE Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden Udarbejdet af Videncenterleder Aase Marie Ottesen Videncenter for kommunikation og

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Februar 2015 Sundhedsudvalget Indsats Beskrivelse Status august Indsatsområde: Styrket indsats rehabilitering og træning. Rehabilitering og forebyggelse Mere

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Centerleder Gitte Larsen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Kommunikationstræning ved hjælp af Marte Meo metoden

Kommunikationstræning ved hjælp af Marte Meo metoden Kommunikationstræning ved hjælp af Marte Meo metoden Gennemført ved Kardiologisk afdeling, Afsnit S1, Aalborg Sygehus Udarbejdet i november 2008 af Aase Marie Ottesen Videncenter for kommunikation og læring

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus

Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus 07.09.2015 Aftenens program Kl. 19.00-19.05 Velkomst Kl. 19.05-19.20 Bag om projektet

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Nyhedsbrev 2. Det er fortsat vores mål, at nyhedsbrevet skal bidrage til at udbrede kendskabet til Videncenter

Nyhedsbrev 2. Det er fortsat vores mål, at nyhedsbrevet skal bidrage til at udbrede kendskabet til Videncenter Nyhedsbrev 2 Vi d e n c e n t e r f o r k o m m u n i k a t i o n o g l æ r i n g i s u n d h e d s s e k t o r e n Velkommen til det andet nyhedsbrev fra Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren.

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven Sundheds- og Ældreområdet Tilsynsrapporter Solbjerghaven 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE indholdsfortegnelse...2 Embedslægens tilsynsrapport...4 kommunalt uanmeldt tilsyn...26 kommunalt anmeldt besøg...31 2 3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Specialkonsulent Christian Blaase Johansen

Læs mere

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 1 Indledning Tilynet er udført af : Inge Bukart Hansen, visitator Dorthe Milthers, områdeleder

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009 Rudersdal Kommune Ældreområdet Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads KL s ledertræf 17.09.2009 Hvorfor er vi her i dag? Hvad skal der til, for at et medarbejder - rettet udviklingsprojekt bliver

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 16. august 2011, uanmeldt tilsyn på

Læs mere

Indsats på demensområdet

Indsats på demensområdet Indsats på demensområdet Sammenhæng og tryghed i demensindsatsen Når et menneske rammes af en demenssygdom, påvirker det livsvilkårene for personen selv og de pårørende. Aalborg Kommune gør en indsats

Læs mere

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr. NOTAT SUOC - Team Udvikling 17. marts 2015 Uanmeldt kommunalt tilsyn Din Fleksible Service 1. december 2014 Tilsynsrapport Endelig version Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sandgårdsparken.

Læs mere

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt

Læs mere

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Baggrund På baggrund af TrivselOp, samt en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012 Opholdsstedets navn Skovhuset Glerupvej 115 Vester Korup 9575 Terndrup Målgruppe Børn og unge (10-16 år) der med baggrund i opvækstbetingede forhold har følelsesmæssige, psykiske og sociale problemer.

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg Mandag den 7. november 2011 fra kl. 13.00 Indledning

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)

TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At barnet tror på egne evner og værdi. Hvilket læringsmål evalueres? Barnet skal i samværet og fællesskabet opleve at blive anerkendt

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Elim - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015. Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 7. oktober 2015 på Elim plejecenter.

Elim - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015. Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 7. oktober 2015 på Elim plejecenter. Elim - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 7. oktober 2015 på Elim plejecenter. Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes hjemmeside på: www.kolding.dk/

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Teambuilding der virker -kunsten at gå efter guldet

Teambuilding der virker -kunsten at gå efter guldet Teambuilding der virker -kunsten at gå efter guldet Selvom det er sjovt, kan det godt være lærerigt. Guldminen suppleret med andre legende og lærende aktiviteter. Titlerne dækker over stærkt motiverende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao Tilsynsrapport For Opholdsstedet Tao Anmeldt tilsyn den 7. februar 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Handleplan udarbejdet på baggrund af embedslægetilsynet på Terndrup Ældrecenter den 2 juli 2014.

Handleplan udarbejdet på baggrund af embedslægetilsynet på Terndrup Ældrecenter den 2 juli 2014. Handleplan udarbejdet på baggrund af embedslægetilsynet på Terndrup Ældrecenter den 2 juli 2014. KRAV At de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den At det fremgår hvilke

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del Solrød kommune aflagde den 9. oktober 2014, uanmeldt tilsyn

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende. Anmeldt kommunalt tilsyn Dialogmøde. Vestervang 3. november 2009

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende. Anmeldt kommunalt tilsyn Dialogmøde. Vestervang 3. november 2009 Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Anmeldt kommunalt tilsyn Dialogmøde Vestervang 3. november 2009 10. marts 2010 1 Plejehjemmet Vestervang anmeldt kommunalt tilsyn den 3. november 2009

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere