Bygning~reglement. for småhuse

Transkript

1 Bygning~reglement for småhuse

2 Bygningsreglement for småhuse Udfærdiget i medfør af 3, 5 og 16, stk. 4 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982, som ændret ved lov nr. 193 af 9. m a j 1984 Byggestyrelsen København, den l. marts 1985

3 Bygningsreglement for småhuse, BR-S 85 Publikation nr 75 Udsendt af Byggestyrelsen, marts 1985 Sat med Times Roman 10/12 Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Papir: 95 g Dalum offset Omslag: 280 g lærredspræget Silko Oplag: Grafisk tilrettelægning: Kai Christensen, MAA Illustrationer: Jørn Wiirtz, MAA ISBN ISSN Bo Publikationen kan købes i boghandelen eller hos Statens Informationstjeneste Postboks 1103, l 009 København K. Telefon Postgirokonto nr. l Ved fremsendelse af check eller ved indbetaling på giro til Statens Informationstjeneste undgas ekspeditionsgebyr.

4 Indhold 3 Generelle bemærkninger 7 l l. l L l. l l ' ] ) Administrative bestemmelser 9 Reglementets anvendelsesområde 9 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse 9 Byggearbejder, der skal anmeldes JO Indsendelse af anmeldelse 11 Forhold til anden lovgivning 12 Byggearbejder, der skal søges byggetilladelse til 12 Ansøgning om byggetilladelse 13 Byggetilladelse 14 Færdigmelding 14 Forhold til anden lovgivning 14 Midlertidig rådighed over nabogrund 15 Gebyrer 16 Dispensation 17 Klage 17 Straf 18 Ikrafttræden 19 Grundens udnyttelse 21 Generelt 21 Bebyggelsens omfang 21 Bygningshøjde 21 Afstande til skel 22 Parkeringsarealer 24 Boligens indretning 25 Generelt 25 Beboelsesrum og køkken 25 Redningsåbninger 26 Bade- og wc-rum 27 Dør- og gangbredder 28 Konstruktioner, materialer og byggepladsen 29 Generelt 29

5 Indhold Bærende konstruktioner Brandforhold Lydforhold Tage Vådrum Formaldehydafgivelse fra materialer Byggepladsen 34 5 Varmeisolering 35 5.l Generelt K-værdier for bygningsdele Varmetabsberegning Energibehovsberegning 36 6 Ventilation Luftskiftets omfang Kanaler Mekaniske ventilationsanlæg Installationer 41 7.l Generelt Vandinstallationer Afløbsinstallationer 41 8 Varmeanlæg Generelt Energiøkonomiske krav 42 9 Ildsteder og skorstene 44 9.l Ildsteder Luft til forbrændingen Tilslutning til skorsten Skorstene og røgrør Afstande til brændbart materiale Stråtag, supplerende bestemmelser 49 IO Sammenbyggede enfamiliehuse Generelt Det ubebyggede areal 50

6 Indhold IO S 10.6 JO. 7 JO.H Bygningshøjde, supplerende bestemmelser til Afstande til skel, supplerende bestemmelser til Beboelsesrum og køkken, supplerende bestemmelser til Brandforhold, supplerende bestemmelser til Lydforhold, supplerende bestemmelser til Installationer, supplerende bestemmelser til 7.1 og IL 1 IL2 li' tl5 IL ILR Sommerhuse 54 Generelt 54 Bebyggelsens omfang 54 Højder og afstande 54 Redningsåbninger 56 Brandforhold 57 Formaldehydafgivelse fra materialer 57 Ildsteder og skorstene 58 Installationer J 2 l 12.2 L!.~ 12. ~ J 2.5 l.:~. l ( ) 12.7 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger ikke over50m 2 59 Generelt 59 Bebyggelsens omfang 59 Bygningernes placering mv. 60 Længde i skel 60 Bygningshøjde i skel 61 Brandforhold i forbindelse med skel 62 Sommerhusområder 63 l.l U. l l ~. 2 Småbygninger på højst lo m 2 64 Generelt 64 Størrelse, højde og afstand f.~. l Kolonihavehuse 65 Generelt 65

7 Indhold 6 Bilag Bilag A A A A Bilag B B B B Generelt Beregning af bebyggelsens omfang 67 Beregning af bebyggelsesprocent 67 Beregning af grundstykkets areal 67 Beregning af bebyggelsens etageareal 68 Det ubebyggede areal 71 Almene krav 71 Bebyggelsens opholdsarealer 72 Adgangs- og tilkørselsarealer 7 4 Stikordsregister 75 Adresser 79

8 Generelle bemærkninger 7 Bygningsreglement for småhuse er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder kravteksten dvs. de juridisk bindende forskrifter, og spalten til højre indeholder vejledende skitser og kommentarer til kravteksten. Vejledningen er overalt trykt med kursiv. Alle tegninger i vejledningen skal alene opfattes som eksempler. Samtidig med bygningsreglement for småhuses ikrafttræden ophæves de bestemmelser i Bygningsreglement af l. december 1982, som nu er omfattet af småhusreglementet.

9

10 l. Administrative bestemmelser l. l. l Reglementets anvendelsesområde Reglementet gælder for småhuse, dvs - huse med en bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse ( dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.), - sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse og campinghytter samt - garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger og bebyggelser, som opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse. Reglementet gælder, selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. Reglementet gælder for: - opførelse af nye huse, - tilbygninger til eksisterende huse, - ombygning og andre forandringer, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser, - ændringer i anvendelsen, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser og - nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse (anmeldelse). (1.1.1) Tofamiliehuse, dvs. huse, hvor de to boliger er adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel), er ikke omfattet af reglementet. Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er fx frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed o.l. liberale erhverv samt dagpleje o.l. (1.1.2) Reglementet gælder kun for huse med en bolig til helårsbeboelse, se Sker der ved tilbygning, ombygning eller andre forandringer af et hus en opdeling i flere boliger, skal bestemmelserne i bygningsreglement af l. december 1982 anvendes Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og tilladelse til ibrugtagning fra kommunalbestyrelsen: (1.2.1) Campinghytter, opstillet på campingpladser, der er tilladt i henhold tillov om sommerhuse

11 l. Administrative bestemmelser lo ombygning og andre forandringer i bygninger, hvis der ikke sker udvidelse af arealet, byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m 2, omfattet af afsnit 13, byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse, hegnsmure, terrasser samt tagantenner hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen og byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse. Disse byggearbejder skal heller ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Selv om byggearbejderne kan udføres uden tilladelse og anmeldelse, skal de overholde bestemmelserne i afsnit 2-14 i det omfang, de gælder for det pågældende arbejde. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet. og campering mv., skal ikke opfylde bestemmelserne i afsnit Opstilling af campinghytter kræver tilladelse fra amtsrådet efter 8, stk. I i miljøministeriets bekendtgørelse nr 97 af 24. februar 1984 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (Campingreglement). Fritagelse for at søge om byggetilladelse gælder også for installationer som fx pejse, brændeovne, kedler o.l. Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder o.l. sker en udvidelse af arealet, skal der fortsat søges byggetilladelse hertil. Som eksempler herpd kan nævnes enhver tilbygning, udestuer, havestuer, vinterstuer samt helt eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet. Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen efter bygningsfredningslovens JO. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller en tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de heri indeholdte bestemmelser for ombygninger, forandringer mv Byggearbejder, der skal anmeldes Følgende byggearbejder skal anmeldes til kommunalbestyrelsen: (1. 3.l) Nedrivning af følgende bygninger skal ikke anmeldes:

12 l. Administrative bestemmelser 11 opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 m 2, - tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m 2 og nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. - sommerhuse omfattet af afsnit 11, - bygninger omfattet af afsnit 12, - småbygninger omfattet af afsnit 13 og - kolonihavehuse omfattet af afsnit 14. Der gøres opmærksom på, at nedrivning af fredede bygninger kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen efter bygningsfredningslovens Il. (1.3.2) Fristen på de 2 uger regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget i kommunen. Sendes anmeldelsen således med postvæsenet, skal der til de 2 uger lægges den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt evt. reaktion mod anmeldelsen inden 2 uger efter at have modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, [ør de 2 uger + normal postbesørgelsestid er gået. 1.4 Indsendelse af anmeldelse Anmeldelsen skal være skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen dateres og underskrives af ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal anmelderen på anden måde dokumentere sin ret til at udføre byggearbejdet. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger, om adresse og matr.nr. (1.4.1) Der skal søges om dispensation, hvis reglerne vedrørende de pågældende arbejder ikke kan overholdes, og arbejdet må ikke påbegyndes, før der er givet de nødvendige dispensationer Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, over-

13 l. Administrative bestemmelser 12 dækkede terrasser o.l. bygninger på højst 50 m 2 skal anmeldelsen vedlægges tegning og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og valg af materialer til ydervægge og tagdækning. For disse bygninger gælder alene afsnit 1.2. Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra bestemmelserne heri, skal der søges herom i anmeldelsen og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet Forhold til anden lovgivning Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger på højst 50 m 2 skal kommunalbestyrelsen undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzoneloven, kommuneplanloven, lov om miljøbeskyttelse, naturfredningsloven, bygningsfredningsloven, skov loven, sandflugtsloven, lov om offentlige veje og privatvejsloven. Er dette tilfældet, skal kommunalbestyrelsen reagere overfor anmelderen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget. (1.5.l) I byggestyrelsens vejledning om gennemgang af anden lovgivning er der nærmere redegjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal pd.ses overholdt Byggearbejder, der skal søges byggetilladelse til Følgende byggearbejder må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen: - opførelse af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, (1.6.1) Som eksempler pd udvidelse af arealet kan nævnes: Enhver tilbygning, udestuer, havestuer, vinterstuer samt helt eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet. Opmærksomheden henledes pd,

14 l. Administrative bestemmelser 13 tilbygning til fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, ombygning og andre forandringer af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, hvis der sker en udvidelse af arealet, - ændret benyttelse af et sommerhus til helårsbeboelse, - opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger over 50 m 2 samt tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger, når arealet efter tilbygningen er over 50m 2. Byggearbejdet skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Byggearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. at bygningsreglement for småhuse ikke gælder, hvis en tilbygning, ombygning eller andre forandringer medfører, at et hus opdeles i flere boliger, se I disse tilfælde skal anvendes bestemmelserne i bygningsreglement af l. december Tilladelse til ændret benyttelse af sommerhus til helårsbeboelse skal efter sommerhuslovens 7a søges hos kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan påklages til Miljøankenævnet. l. 7 Ansøgning om byggetilladelse l. 7.l Ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre byggearbejdet. Ansøgningen skal vedlægges en beskrivelse af byggearbejdet, en situationsplan og tegninger i 3 eksemplarer Kommunalbestyrelsen kan forlange yderligere oplysninger og tegningsmateriale, som er nødvendig for at give byggetilladelse.

15 l. Administrative bestemmelser 14 J. 7. J Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at byggeriet afsættes af en landinspektør, i Københavns kommune ved stadskonduktøren og i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren. 1.8 Byggetilladelse En byggetilladelse skal være skriftlig I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelser til sammenbyggede enfamiliehuse stille krav om, at der foretages målinger i det færdige hus til dokumentation af, at de lydmæssige krav i afsnit l O er opfyldt. (1.8.2) Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen kan forlange besked om byggearbejdets forskellige stadier, er at sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den mdtte ønske det En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden l år fra tilladelsens dato. 1.9 Færdigmelding Når byggearbejdet er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen. Byggearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. (l. 9.1) Samtidig med, at ibrugtagningstilladelsen falder væk, kræves der ikke længere skorstensattest Forhold til anden lovgivning Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: (1.10.1) l byggestyrelsens vejledning om gennemgang af anden lovgivning er der nærmere rede-

16 l. Administrative bestemmelser 15 By- og landzoneloven, kommuneplanloven, lov om miljøbeskyttelse, naturfredningsloven, bygningsfredningsloven, lov om sommerhuse og campering, skovloven, sandflugtsloven, vandforsyningsloven, lov om offentlige veje, privatvejsloven, sanerings- og byfornyelsesloven, boligreguleringsloven og lov om varmeforsyning. gjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt. l, 10.2 Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen. l.ll Midlertidig rådighed over nabogrund l, l J.l Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde: -:- når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund og - når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse tilfælde være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag e.l. på nabogrunden. l. t 1.2 Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel

17 l. Administrative bestemmelser 16 vil medføre, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer dette Gebyrer For byggetilladelse til opførelse af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. kan opkræves et standardgebyr, der den l. januar 1983 blev fastsat til 500 kr. for hvert hus. (1. I 2. I) Gebyret er pr. I. januar 1985 reguleret ti/567 kr. Der skal fx betales 2 x gebyr for byggetilladelse til et dobbelthus og 6 x gebyr for en bebyggelse på 6 rækkehuse eller tilsvarende For byggetilladelse til opførelse af sommerhuse kan opkræves et standardgebyr, der den l. Januar 1983 blev fastsat til 250 kr. for hvert hus. (1.12.2) Gebyret er pr l. januar 1985 reguleret til 283 kr For andre nødvendige tilladelser herunder dispensation ved byggearbejder, der ikke kræver byggetilladelse, og for anmeldelser fastsætter kommunalbestyrelsen gebyret Standard- og andre gebyrer pristalsreguleres ud fra pristallet januar 1980 = 100, se lov nr 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal. (1.12.4) Byggestyrelsen udsender ved hvert årsskifte meddelelse til kommunen om seneste reguleringspristal, som skal benyttes ved pristalsreguleringen Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen gives. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er indbetalt. Ved anmeldelse forfalder gebyret til betaling ved indsendelse af anmeldelsen.

18 l. Administrative bestemmelser 17 f 12.6 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyr, eller at der kun skal opkræves gebyr for visse byggesagstyper Dispensation For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder byggelovens 22. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt forhold underskrives af ejeren personligt. Dispensation gives af kommunalbestyrelsen. Dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre, gives af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren. ( ) Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke dispenseres fra de formelle regler, som fx bestemmelserne om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser o.l. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation, når den skønner, at det er foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges dispensation fra Klage 1.14.l Der kan klages over afgørelser vedrørende reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens 23, 24 og 31 B. (1.14.1) Eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til amtsrådet, og eventuel klage over amtsrådets afgørelse skal ske til byggestyrelsen. Der kan kun klages over amtsrådets afgørelse, hvis den omfatter fortolkningsspørgsmål. Eventuel klage over afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner skal ske til byggestyrelsen. Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, herunder Københavns og Frederiksberg kom-

19 l. Administrative bestemmelser 18 muner, hvis afgørelsen omfatter fortolkningsspørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Der kan dog klages over en afgørelse, hvis den efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, man har modtaget afgørelsen Straf I byggelovens 30, stk. l, litra a-c og stk. 3-5 er fastsat følgende:»stk. l Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse, som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold tilloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan op-

20 l. Administrative bestemmelser 19 give nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri. Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.« For overtrædelse af bygningsreglement for småhuse gælder desuden følgende: Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette afsnit undlader at anmelde et byggearbejde eller undlader at færdigmelde et byggearbejde. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i afsnittene , og , 4, , 6-10, , og Ikrafttræden t Bestemmelserne i reglementet træder i kraft l. april 1985, medmindre der i reglementets en-

21 l. Administrative bestemmelser 20 kelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato. En sådan senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i 5.2.1, og Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves bestemmelserne i bygningsreglement af l. december 1982 for de huse og bebyggelser, der er omfattet af bygningsreglement for småhuse Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i byggerier, som får byggetilladelse efter bestemmelsernes ikraftræden. Hvis der ikke skal ske byggesagsbehandling, skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, som påbegyndes efter bestemmelsernes ikrafttræden.

22 l.l 2 l Grundens udnyttelse. ' ~..,. _. Generelt Bestemmelserne i dette afsnit gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold. '"" 21 (2.1.1) Det bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som kan få indflydelse på grundens udnyttelse J Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal efter bestemmelserne i bilag A. (2.2.1) Efter kommuneplanlovens 42 er bebyggelsesprocenten for enfamiliehuse til helårsbeboelse 25. Anden bebyggelsesprocent kan fastsættes i lokalplan Bygningshøjde Enfamiliehuse må ikke opføres i mere end 2 etager, se 43 i lov om kommuneplanlægning. (2.3.1) En tagetage, der kan udnyttes, medregnes som en etage. En kælder, hvor loftet ligger mere end l,25 m over terræn, medregnes også som en etage Ydervægge eller tag må ikke være højere end 8,50 m over det omgivende terræn, se 43 i lov om kommuneplanlægning. Højden måles fra grundens naturlige terræn. Hvis grunden har skrånende terræn eller større niveauforskelle, skal højden dog måles fra et niveauplan. Dette niveauplan fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Niveauplanets beliggenhed angives ved en kote. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangs- (2.3.2) Bygningen må ikke overskride et vandret plan 8,50 m over terræn (det silkaldte vandrette højdegrænseplan). Visse mindre bygningsdele kan dog føres højere op. (2.3.1) og (2.3.2) Dispensation fra kommuneplanloven skal søges hos kommunalbestyrelsen. Planstyrelsen er klagemyndighed.

23 2. Grundens udnyttelse 22 forhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund. Følgende bygningsdele medregnes ikke til den maksimale højde på 8,50 m: - brandkamme, - skorstenspiber, - ventilationshætter o.l. afslutninger og - tagantenner, der ikke er mere end 5,50 m overtagfladen Mod skel mod nabo eller sti må højden ikke være over l,4 x afstanden til skellet. Mod vej må højden ikke være over 0,4 x afstanden til modstående vejside. Er der fastsat en linie for vejens udvidelse, regnes afstanden hertil. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse fastsættes højder i forhold til skel og vej af kommunalbestyrelsen. Følgende bygningsdele medregnes ikke ved beregning af husets højde i forhold til skel og ve r - de bygningsdele, der er nævnt i 2.3.2, - tagkviste af sædvanligt omfang, - gavltrekanter, - tagudhæng og - tagantenner, der er mere end 5,50 m over tagflader og fritstående antenner. Kommunalbestyrelsen kan dog i det enkelte tilfælde forlange, at de medregnes. Afstande måles vandret og vinkelret på skel og vej linie. (2.3.3) Højden mod skel mod nabo eller sti må maksimalt være l, 4 x afstanden til skellet (det såkaldte skrå højdegrænseplan). Det tilsvarende højdegrænseplan mod vej er O, 4 x afstanden til den modstående vejlinie. I begge tilfælde kan gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre bygningsdele dog føres op over højdegrænseplanet. 2.4 Afstande til skel Enfamiliehuse skal holdes mindst 2,50 m fra skel mod nabo eller sti.

24 2. Grundens udnyttelse 23 Denne afstand gælder også for udestuer, vinterhaver, karnapper, verandaer, svømmebassiner, skorstene, havepejse m. v. samt opholdsarealer i det fri, som hæves mere end O,30 m over det naturlige terræn. Afstanden gælder ikke for bygningsdele under terræn som kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger o.l. Ved udvendig efterisolering af enfamiliehuse, som har fået byggetilladelse før l. februar 1979, kan afstanden nedsættes med 0,25 m. For tagudhæng, vindskede r, Iætage over døre, gesimser og lignende mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 2,00 m. Hvis huset har stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale, skal afstanden forøges til mindst 10,00 m i forhold til naboskel og stimidte Enfamiliehuse må opføres i vejskel, medmindre der er fastsat en linie for vejens udvidelse. eller andre særlige byggelinier på grunden. For huse med stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale skal afstanden til vejmidte dog være mindst 10,00 m Garager, carporte, drivhuse, udhuse og overdækkede terrasser må opføres i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m, hvis bestemmelserne i afsnit 12 overholdes. (2.4.2) Ifølge vejlovgivningen må normalt ingen bygningsdel rage ind over vejarealet eller udvidelseslinie. Porte og døre md ikke kunne åbnes ud over grundens grænse mod vej eller ud over vejudvidelseslinie, og skodder og vindue kun, når underkanten er hævet mindst 2,20 m over terrænet. Der henvises navnlig til og 103 i lov om offentlige veje og 35 og 46 i lov om private fælles veje.

25 2. Grundens udnyttelse Parkeringsarealer Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

26 3. Boligens indretning Generelt Enfamiliehuse skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og wc-rum. Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum Beboelsesrum og køkken Højden i beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,30 m. Hvis loftet ikke er vandret, skal højden måles som gennemsnitshøjde. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie højder på 2,00 m og derover. I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der være en rumhøjde på mindst 2,30 m over mindst 3,5 m 2 af gulvarealet. (3.2.1) Rumhøjden skal være mindst 2,30 m. Hvis loftet ikke er vandret, regnes der med rummets gennemsnits højde, idet der dog ikke medregnes højder pd under 2,00m Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet omkring huset. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst l vinduesvæg Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have vindue I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,10 m. Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt. (3.2.2) Gulv i beboelsesrum og køkken md ikke ligge lavere end terrænet omkring huset. l visse tilfælde kan der dog ses bort herfra, men det er en forudsætning, at gulvetlangs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

27 3. Boligens indretning Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m 2. Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er l,00 m og derover. (3.2.5) Indskudte etager (hemse) på indti/4,5 rri betragtes ikke som beboelsesrum. Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Hvis en indskudt etage (hems) er større end 4,5 rri, betragtes den som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil. 3.3 Redningsåbninger Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem. Redningsåbning kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. (3.3. I) Redningsåbningfra beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum kan udelades, hvis der er redningsmuligheder gennem to af hinanden uafhængige nabo rum.

28 3. Boligens indretning Redningåbningernes frie højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,50 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,60 m. Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over l,20 m. Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra. (3.3.2) Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,50 m. Desuden må hverken h eller b være mindre. end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terrænet skal h dog være mindst 0,60 m. 3.4 Bade- og wc-rum I mindst et bade- og wc-rum skal der ud for installationer som håndvask, wc og badekar, brusebad og bidet være en fri afstand på mindst l, lo m. Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

29 3. Boligens indretning Dør- og gangbredder Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange o.l. adgangsrum og mindst l dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt badeog wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1, skal have en bredde på mindst 9 M. Døre til rum i tagetage kan uføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,70 m, hvis der i stueetagen er indrettet bade- og wc-rum, der opfylder målene i Ved ombygning kan døre udføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,70 m. Vindfang, forstuer, gange, o.l. adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst l,30 m. Gange uden døre i siderne, herunder skabsdøre, kan udføres med en bredde på mindst 1,00 m. I tagetagen kan gange udføres med en fri bredde på l,00 m, hvis der i stueetagen er et badeog wc-rum, der opfylder målene i Ved ombygning kan bredden af vindfang, forstuer, gange, o.l. adgangsrum være 1,00 m. (3.5.1) 9 M er den modulære betegnelse for en dør, hvis udvendige bredde svarer til ca. O, 90 m. (3.5.2) Bredden af vindfang, forstuer og gange skal normalt være l,30m. Kun hvor der ikke er døre- herunder skabsdøre- i gangenes sider, kan bredden nedsættes ti/1,00 m.

30 4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen Generelt Byggearbejder skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet. ( 4.1.1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum, hvori der er mulighed for skadelig kondensfugt, skal ventileres Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. 4.2 Bærende konstruktioner Ved dimensionering af bærende konstruktioner skal anvendes følgende normer fra Dansk Ingeniørforening: - Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner (DS 409) og - Last på konstruktioner (DS 410). Bærende konstruktioner skal herudover dimensioneres og udføres på grundlag af de normer fra Dansk Ingeniørforening, som vedrører den pågældende konstruktion. (4.2.1) I SBI~anvisning 147 er re~ degjort for. hvorledes konstruk~ tioner kan udføres, så de opfyl~ der bestemmelserne om dimen~ sionering, brandforhold, lydforhold og fugtforhold. Konstruktioner kan udføres efter disse anvisninger, uden at der skal fremsendes dokumentation for, at normer og øvrige bestemmelser er overholdt.

31 4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 30 Følgende normer vil normalt have betydning ved konstruktioner til enfamiliehuse: - Fundering (DS 415), - Betonkonstruktioner (DS 411), - Stålkonstruktioner (DS 412), - Trækonstruktioner (DS 413), - Murværkskonstruktioner (DS 414) og -, Letbetonkonstruktioner (DS 420). Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne for bærende konstruktioner, når det dokumenteres over for kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig. Blokke til vægge og fundamenter må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, godkendt af boligministeriet. 4.3 Brandforhold De brandmæssige krav gælder for enfamiliehuse i højst 2 etager og kælder. Udnyttelig tagetage medregnes som etage. Ved opførelse af enfamiliehuse med mere end 2 etager og kælder kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til brandcelleopdeling, konstruktioner, overflader og flugtvejsforhold Ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser o.l. konstruktioner skal i brandteknisk henseende udføres mindst som ED-bygningsdel 30. Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftskonstruktioner dog udføres mindst som klasse 2 beklædning med isolering af u brændbart materiale. Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som BD-bygningsdel 30. (4.3.2) Betegnelsen BD står for»branddrøj«. Betegnelsen BS står for»brandsikker«. Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter, konstruktionen eller døren kan modstå brand under standardiseret brandprøve. Betegnelsen klasse 2 beklædning er en beklædning, der har brandmæssige egenskaber som fx 15 mm Sf!mmenpløjede brædder med mineraluld bagved.

32 4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen I bygninger med 2 etager og kælder skal de bærende konstruktioner i kælderen og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst som HD-bygningsdel 60. Trappen mellem kælder og stueetage skal adskilles fra kælder eller stueetage med konstruktion mindst som HDbygningsdel 60 og dør mindst som HD-dør 30. Ligger huset nærmere naboskel eller stimidte end 2,50 m, skal ydervæggen mod skel i brandteknisk henseende udføres mindst som HSbygningsdel 60 eller HD-bygningsdel 90 og slutte tæt til tagdækningen Overflader på udvendige og indvendige vægge medsort. samt lofter skal i brandteknisk henseende udføres mindst som klasse 2 beklædning. _.._;./ ~v y~ ~ "rf~:~ tuj (4.3.3) I huse med to etager og kælder skal kælderen brandmæssigt adskilles fra stueetagen. Kældertrappen skal derfor brandmæssigt adskilles fra kælderen eller fra stueetagen. I skitsen til venstre er vist, hvorledes adskillelsen kan ske i stueetagen og i skitsen til højre, hvorledes adskillelsen kan ske i kælderen. Den brandmæssige adskillelse er vist Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare. Konstruktioner, hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer, kan dog anvendes, når de er godkendt af boligministeriet. Følgende konstruktioner, hvori der indgår cel Ieplast, kan anvendes uden godkendelse: - hule mure, terrændæk og krybekælderdæk, - tagkonstruktioner, hvor celleplasten anvendes som ekstra isolering oven på ubrændbart isoleringmateriale og - ydervægge, isoleret udvendig eller indvendig med celleplast dækket med mindst klasse l beklædning. ' (4.3.6) Celleplast er plastmateriale, der er opskummet enten pd stedet eller pd fabrik. Den ubrændbare isolering under celleplast i tagkonstruktioner kan fx være mineraluldsplader eller - mdtter i mindst 50 mm tykkelse.

33 4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen Lydforhold Hvis trafikken på veje eller jernbaner giver et støjniveau ved huset på over 55 db, skal konstruktioner herunder vinduer udføres, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db. Når der foreligger særlige forhold, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde frafalde kravet. ( ) Det udvendige støjniveau kan normalt oplyses af de stedlige miljømyndigheder. Den nødvendige lydisolation kan herefter findes i denne tabel: Støjnveau Indtil Lydisolation vinduer ydervægge db db db 4.5 Tage Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Ingen tagflade må udføres med en hældning mindre end l: Til tagdækning må kun anvendes materialer, der er brandmæssigt egnede, jf. DS Stråtag eller andre tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede, kan dog anvendes, hvis huset holdes i en afstand af mindst 10,00 m fra naboskel og fra sti- og vejmidte Mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal der anbringes en fugtspærre. Fugtspærren skal forhindre luftgennemgang og anbringes på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Fugtspærren skal slutte tæt til vægge, aftrækskanaler, ovenlys og andre gennembrydninger i loftsfladen. (4.5.3) Fugtspærren skal anbringes pd den side af varmeiso~ leringen, der vender mod det opvannede rum. Fugtspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle fonner for gennembrydninger i lofts fladen.

34 4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen Vådrum Baderum samt wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav i den del af rummet, hvor der må regnes med vandpåvirkning: - på gulv- og vægkonstruktioner af træ må kun anvendes vandtætte beklædninger, - samlinger, herunder tilslutning mellem gulv og væg samt rørgennemføringer o.l. skal være vandtætte, - gulv- og vægoverflader skal udføres, så de kan modstå normalt forekommende mekaniske og kemiske påvirkninger og - i rum med gulvafløb skal gulvet have tilstrækkeligt fald mod afløbet. (4.6. J) l den del af et stort baderum eller wc-rum, hvor der ikke vil komme vand på gulv og vægge i nævneværdig grad, gælder kravene ikke Formaldehydafgivelse fra materialer Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet. Kontrollen er baseret på, at pladerne ved prøvning i klimakammer højst må afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i huset ikke overstiger O, 15 mg/m 3 luft. Foreligger der ikke dokumentation herfor, må der kun anvendes plader, hvis indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 25 mg/l OOg tørstof af pladen. Hvis pladerne indgår i vægge, lofter, gulve, døre og fast inventar, skal de overfladebehandles på en måde, som er godkendt af boligministeriet. ( ) Behandlingsmidler eller - metoder skal være omfattet af boligministeriets godkendelsesord~ ning for materialer og konstruktioner. Tilsvarende krav gælder også, når plader anvendes tilløst inventar Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må kun

35 4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 34 '.. ; -. : anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet. Materialerne må kun anvendes til isolering af ydervægskonstruk tioner. Kontrollen er baseret på, at materialerne ved prøvning i klimakammer højst må afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i huset ikke overstiger 0,15 mg/m 3 luft. 4.8 Byggepladsen Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private ve j- og fortovsarealer. Indkørsel til byggepladsen skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand.

36 5. Varmeisolering Generelt Enfamiliehuse skal isoleres og være tætte i sådan en grad, at unødvendigt energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. 5.2 K-værdier for bygningsdele Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes, skal udføres med en transmissionskoefficient k, der højst er følgende: Y dervægge med vægt under 100 kglm 2 Ydervægge med vægt over 100 kglm 2 Indtil l. april 1986 Efter l. april 1986 Kælderydervægge Skillevægge og etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,30 W 1m 2 oc 0,40 W 1m 2 oc 0,35 W/m 2 oc 0,40 W/m 2 oc 0,50W/m 2 oc Terrændæk og gulve over ventilerede kryberum 0,30W/m 2 C Lofts- og tagkonstruktioner, herunderskunkvægge 0,20W/m 2 oc Yderdøre og lemme, bortset fra glaspartier heri 2,00W/m 2 C (5.2.1) Opvarmede rum er rum, der er forsynet med radiatorer eller ildsted. Et rum, hvori der er opstillet en kede/unit, betragtes ikke som et opvarmet rum, når rummet i øvrigt ikke er forsynet med opvarmningsmulighed. En havestue med pejs eller brændeovn, hvor huset i øvrigt er op varmet med et centralvarmeanlæg, betragtes heller ikke som et opvarmet rum. Ved beregning af ydervægges vægt medregnes kun den del af væggen, der ligger indenfor et evt. hulrum, der er ventileret, idet kun denne del af væggen kan anses for isolerende. l SRI-anvisning 147 er der eksempier på konstruktioner, der opfylder kravene, og der er redegjort for, hvordan k-værdierne og vinduernes areal kan ændres. Vinduer, ovenlys og glasvægge samt glaspartier i yderdøre og lemme (gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm 2 ) 2,90 W/m 2 oc Ved beregning af transmissionskoefficient og transmissionstab anvendes Dansk Ingeniørfor-

37 5. Varmeisolering 36 enings regler for beregning af bygningers varmetab (DS 418) Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte transmissionskoefficienter, at det samlede areal af vinduer, herunder ovenlys, glasvægge og glaspartier i døre og lemme mod det fri højst udgør 15% af bygningens bruttoetageareal. (5.2.3) Arealet af et vindue måles som åbningen i ydervæggen, hvorimod glaspartier i døre alene beregnes af glassets størrelse. Ved bruttoetagearealet forstås det samlede areal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede. 5.3 Varmetabsberegning Transmissionskoefficienterne (k-værdierne) kan ændres og vinduesarealet forøges, hvis husets samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i 5.2 var opfyldt Energibehovsberegning Transmissionskoefficienterne (k-værdierne) kan også ændres og vinduesarealet forøges, hvis varmeisoleringen udføres på grundlag af en energibehovsberegning. Beregningen skal tage hensyn til varmetilførsel fra personer, husholdningsapparater, belysning, solindfald samt husets varmeakkumulerende egenskaber. (5. 4. J) Energibehovsberegningen kan ske på grundlag af SRIrapport J 48: Beregning af energiforbrug i småhuse. (5.4.2) Eksempler på nettoenergibehov ved forskellige størrelser huse, angivet i GJ!år og kwh/år Det årlige nettoenergibehov til opvarming og ventilation må ikke overstige 7,2 GJ tr~d et tillæg på 0,252 GJ pr. m 2 bruttoetageareal m 2 19, GJ/år !@lO kwh/år

38 5. Varmeisolering Lavenergihuse er huse, hvis nettoenergibehov til opvarmning og ventilation højst er det halve af værdierne i (5.4.3) Lavenergihuse kan fritages for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, jf energistyreisens publikation: Kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi, fritagelse for tilslutning, maj 1983.

39 6. Ventilation Luftskiftets omfang I enfamiliehuse skal beboelsesrum, køkken, baderum og wc-rum kunne ventileres - enten naturligt eller mekanisk - så luften udskiftes mindst 0,5 gange i timen. Dette krav anses for opfyldt, når følgende rum ventileres således: Beboelsesrum Tilførsel af udeluft: både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 cm 2 til det fri. Køkken Tilførsel af udeluft: enten oplukkeligt vindue, lem eller yderdør eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 cm 2 til det fri. Fjernelse af indeluft: enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 200 cm 2 eller mekanisk udsugning med volumenstrøm på mindst 20 1/s. Baderum Tilførsel af udeluft: enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst O 2m 2 ' eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 100 cm 2 til det fri eller til naborum. Fjernelse af indeluft: enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 150 cm 2 eller mekanisk udsugning med volumenstrøm 15 1/s. (6.1.1) Gasreglementet indeholder også bestemmelser om ventilation af rum, men kun hvor der forbrændes gas. Gasreglementets bestemmelser supplerer bygningsreglementets bestemmelser og skal derfor også opfyldes, når der installeres gasildsted i et hus. Den autoriserede gasmester, der udfører gasinstallationen, har pligt til at sørge for, at bestemmelserne om ventilation overholdes. Til beboelsesrum er der kun krav om tilførsel af frisk luft, men ikke om udsugning (fjernelse), idet den foregår gennem køkken og bad. Selvom køkkenet er en del af et beboelsesrum, gælder kravene om tilførsel af udeluft og fjernelse af indeluft fortsat.

40 6. Ventilation 39 WC-rum Tilførsel af udeluft: enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst O 2m ' 2 eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 50 cm 2 til det fri eller til naborum. Fjernelse af indeluft: enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 100 cm 2 eller mekanisk udsugning med volumenstrøm på mindst 10 l/s. 6.2 Kanaler Kanaler til naturlig ventilation kan forsynes med ventiler. Ventilens frie gennemstrømningsareal må i fuld åben tilstand ikke være mindre end kanalens krævede tværsnitsareal, se I lukket tilstand skal ventilen have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20% af det krævede tværsnitsareal Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold Kanaler skal isoleres mod varmetab og kondensation efter Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452) Anlæg til naturlig eller mekanisk ventilation skal udformes, så kanaler og ventiler kan renses. ', - --._:-- ' :.

41 6. Ventilation Mekaniske ventilationsanlæg Mekaniske ventilationsanlæg skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg (DS 447) og Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (DS 428). (6.J.l) Enenkeltventilatorifx \ badeværelse, wc-rum, køkken el- 1< ler en e;;;ftætieliet;~gtesikke som' \ ~et-anlæg-:-- l,., / l l Ventilationsalæg med både mekanisk udelufttilførsel og udsugning skal forsynes med energigenvindingsaggregater Mekaniske ventilationsanlæg må ikke give et støjniveau, der i beboelsesrum er over 35 db.

42 7. Installationer Generelt Installationer i huset eller i dettes umiddelbare nærhed skal udføres, så de ikke svækker eller på anden måde skader bygningens konstruktioner. Installationer herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab og kondensation efter Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452). Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost. (7.1.1) Kravene til udførelse af elektriske installationer findes i stærkstrømsreglementet. Kravene til udførelse af gasinstallationer findes i gas reglementet. Forsvarlig udførelse af installationer betyder fx, at konstruktionernes brandtekniske egenskaber ikke md forringes ved rørgennemføringer. Det vedrører desuden forhold, der har betydning for anvendelsen af bygningen, som sikring mod rotter og mod fugt og lugtgener Vandinstallationer Installationer for vand skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer (DS 439). (7.2.1) og (7.3.1) Materiel til vand- og afløbsinstallationer skal være godkendt af boligministeriet. 7.3 Afløbsinstallationer 7. 3.l Installationer for afløb skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer (DS 432).