Der findes gode erfaringer med brug af både dagtilbuds- og skolesocialrådgivere fra andre kommuner.

Transkript

1 Notat vedr. implementering af dagtilbuds-og skolesocialrådgiverordning i Holstebro Kommune. Indledning Børn og Unge ønsker at iværksætte et 2-årigt pilotprojekt med brug af socialrådgivere i kommunens dagtilbud og på skolerne. Pilotprojektet er tiltænkt opstart i 1. kvartal 2016, projektperioden afsluttes dermed ved udgangen af jf. senere vedlagte tidsplan for projektet. Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne vil være forankret i Familiesektionen i Rådgivningsafdelingen, og have deres daglige base her. Herfra vil de have faste ugentlige arbejdsdage, hvor de vil fungere som konsultative rådgivere, der er til rådighed i dagtilbuddene og ude på skolerne. 1.0 Baggrund Der findes gode erfaringer med brug af både dagtilbuds- og skolesocialrådgivere fra andre kommuner. I Københavns Kommune har man kørt to udviklingsprojekter, hvor socialrådgivere skulle tilknyttes hhv. dagtilbud og skoler. Begge ordninger er i Københavns kommune forsøgt afprøvet fra Dagtilbudssocialrådgiver i Københavns Kommune Evalueringen af tilknytningen af en socialrådgiver i dagtilbuddene viser helt overordnet, at socialrådgiverstøtten i daginstitutioner har medført at; - Dobbelt så mange børn er blevet identificeret af socialforvaltningen - Børnenes gennemsnitsalder ved første 50-undersøgelse er faldet med ca. 4 måneder - Der er blevet iværksat sociale foranstaltninger for en væsentligt større andel børn i 0-6 års alderen end tidligere. - Gennemsnitsalderen ved første social foranstaltning er faldet med 7,5 måneder. Aktivitets- og forløbsregistreringerne viser, at daginstitutionssocialrådgiverne har opsporet et stort antal børn og familier, som der er bekymring for. En del af disse børn og familier har meget omfattende støttebehov. I knap 40 % af bekymringshenvendelserne er børnene 3 år eller yngre, hvilket viser, at ordningen i høj grad bidrager til målet om tidlig indsats. Forløbsdata viser, at daginstitutionssocialrådgivernes bekymring falder i de forløb, hvor daginstitutionssocialrådgiverne har været inde over, fx ved at yde direkte socialfaglig rådgivning til familien eller personalet eller ved at koordinere indsatsen mellem institution og familieafdeling. Det kan på denne baggrund konkluderes, at ordningen har haft en positiv effekt på familiernes situation og dermed børnenes trivsel og udvikling. Opsummerende kan det konkluderes, at daginstitutionssocialrådgiverordningen i høj grad bidrager til: 1

2 - at der sker en tidligere identifikation af børn med sociale vanskeligheder i daginstitutionerne, - og at der dermed igangsættes en hurtigere og mere målrettet indsats overfor barnet, så vi kan afhjælpe problemerne, inden de vokser sig store. Skolesocialrådgiver i Københavns Kommune Evalueringen af skolesocialrådgivere tilknyttet skolerne, viser bl.a., at ordningen har haft stor indvirkning på skolernes indsats overfor svage elever samt at ordningen i høj grad har været med til at fremme en brobygningsfunktion gennem forbedret kommunikation mellem familier, institutioner og det sociale system. Yderligere fremhæver evalueringen: 1. Positiv virkning på forældrenes opbakning til skolegang, idet der er sket en stigning i forældre, der vurderes at støtte op om skolegangen. 2. Positiv virkning ift. elevers trivsel, idet der skete et fald i andelen af elever, hvor bekymringen tog afsæt i skolefravær. 3. Positiv virkning på kvaliteten i underretninger. Derudover viser evalueringen, at antallet af underretninger er faldet samlet set fra 9,4 til 6,3 per skolesocialrådgiver fra skoleåret 2007/2008 til 2011/ Markant forbedring ift. hvordan ordningen har fremmet kommunikationen mellem familie og børnefamilieenhed. 5. Markant forbedring ift. hvordan ordningen har fremmet dialogen mellem skole og familie. 2.0 Pilotprojekt i Holstebro Kommune Formål Formålet med at etablere dagtilbuds- og skolesocialrådgivere i Holstebro Kommune er, i overensstemmelse med evalueringsresultaterne fra tidligere projekter, i højere grad at kunne fremme et samarbejde med dagtilbud og skoler, som kan sikre relevant og tidlig støtte til børn og elever i mistrivsel. Hertil forventes en række positive effekter ved oprettelsen af dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne, b.la.: Øget fokus på tidligere identifikation og opsporing af udsatte børn i daginstitutioner og skoler Fremme af kommunikation mellem familien og det sociale system At flere børn modtager mindre indgribende foranstaltninger, hvor forældrene stadig er primære omsorgsgivere, mens færre børn modtager foranstaltninger, der fjerner dem fra deres familie At der oparbejdes et rutinesamarbejde mellem socialrådgiveren og daginstitutionen/skolen, hvor der er et fælles sprog samt kendskab til hinanden praksis og handlemuligheder Forbedrede muligheder for at kunne tilbyde rådgivning/sparring til lærere og pædagoger ved konkrete problematikker med elever/børn 2

3 At pædagogen og lærerens bekymring gennem sparring med socialrådgiveren bliver mere konkret problemerne gøres håndgribelige og der skabes overblik. Øget kvalificering og understøttelse af underretninger og bekymringsbeskrivelser fra dagtilbud og skoler Nye rammer for at skabe en uformel vidensdeling mellem socialrådgiver og medarbejdere på skoler og i dagtilbud Konkret arbejdsform Socialrådgivernes vejledningstilbud i dagtilbud og skole falder ind under Servicelovens 11, stk. 3. Der er således tale om en tidlig og forebyggende indsats. Det kan bl.a. være i form af råd og vejledning til lærere, pædagoger og andre personer tilknyttet skole og dagtilbud vedrørende problemstillinger hos konkrete børn og familier. Herunder forslag til løsninger, hjælp til udarbejdelse af handleplan for indsatsen for barnet i skolen eller i dagtilbud, formidling af relevante kontakter samt deltagelse i dagtilbuds- og skoleinitiativer med fokus på tidlig og forebyggende indsats. Skole- og dagtilbudssocialrådgivernes rolle er udelukkende forebyggende, og de har derfor ikke noget myndighedsansvar. Socialrådgiverne udfører således ikke selve sagsbehandlingen i forbindelse med sager, der involverer børn, unge og deres forældre i de konkrete dagtilbud og skoler. Her vil socialrådgiveren i stedet kunne bidrage med viden og fremme kommunikationen mellem familie, dagtilbud/skole og Familiesektionen, hvis det vurderes relevant. Hvis dagtilbud eller skole udarbejder en underretning, er det en væsentlig funktion for dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren at sikre, at institution/skole er opmærksom på, deres andel af det videre arbejde med barnet og familien er. Ved en underretning til Familiemodtagelsen er det ligeledes vigtigt, dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren videregiver sin eventuelle viden omkring institutionens/skolens egen indsats for barnet eller den unge og familien til Familiesektionen, således at en vurdering af, hvorvidt der skal påbegyndes en børnefaglig undersøgelse (SEL 50) beror på mest mulig viden. Hvis Familiesektionen vurderer, at der ikke er grundlag for en børnefaglig undersøgelse, kan dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren have en rådgivningsrolle i forhold til den videre indsats for barnet, den unge og familien. 3.0 Organisering Dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren er tilknyttet Familiemodtagelsen i Familiesektionen under Rådgivningsafdelingen. Familiemodtagelsen håndterer alle indkomne underretninger, og vurderer hvorvidt der er grundlag for en børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens 50. Dagtilbudsog skolesocialrådgiverens primære arbejdstid vil ligge ude på skoler og i dagtilbud. For at sikre dette, skal rådgiverne som udgangspunkt være til stede i dagtilbuddene og på skolerne 10 timer om ugen. De resterende arbejdstimer skal ligeledes lægges i dagtilbuds- og skolerelateret arbejde. Det kan finde sted på institutionerne/skolerne, ved hjemmebesøg eller i Familiesektionen. 3

4 Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne skal deltage i Familiemodtagelsens ugentlige gruppemøder, så de har indgående kendskab til niveauet for tilstrækkelig bekymring i forhold til at iværksætte en forebyggende indsats og/eller en 50 undersøgelse. Desuden vil deres deltagelse i Familiemodtagelsens møder kunne skabe en øget opmærksomhed på, hvorvidt de indkomne underretninger eventuelt kan blive i det forebyggende regi. Omfang Der er pt. ansat 1 skolesocialrådgiver, tilknyttet Sct. Jørgen Skole. Skolesocialrådgiveren herfra vil i projektperioden indgå i projektet. Der opnormeres med 3 fuldtidsstillinger, så der i alt er tale om 4 dagtilbuds- og skolesocialrådgivere på fuldtid. De 4 dagtilbuds- og skolesocialrådgivere tilknyttes i opstartsfasen et afgrænset geografisk område. De 4 socialrådgivere tilknyttes hver især en skole med tilhørende daginstitutioner indenfor Holstebro Kommunes skoledistrikt 1 jf. ny skoleordning samt Ulfborg Skole, Vemb Skole og Staby Skole. Den enkelte socialrådgiver tilknyttes 1-2 skoler og tilhørende dagtilbud med henblik på at sikre sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole og desuden udnytte viden om den enkelte familie i tilfælde, hvor søskende er tilknyttet både dagtilbud og skole. Distrikt 1 består af følgende skoler og daginstitutioner (Nørre Boulevard Skolen, Rolf Krake Skolen, Sønderlandsskolen og Brumleby, Krøyerhaven, Mariehønen, Skjoldgårdens Børnehave og vuggestue, Wagnerhus, Børnehaven Ellebæk, Måbjerghus, Æblehaven, Børnehuset Lægårdvej, Daginstitutionen Filosoffen, Koglehuset, Skovbørnehaven Myretuen, Børnehaven Helgolandsgade, Børnehaven Jættehøj, Børnehuset Kærnen, Børnehuset Nova, Jættehøj Vuggestue, Skovbørnehaven Nibsbjerghus, Vuggestuen Platanvej. De enkelte rådgivere er dermed tilknyttet således: Socialrådgiver a: Nørre Boulevard Skolen, Brumleby, Krøyerhaven, Mariehønen, Skjoldgårdens Børnehave og vuggestue, Wagnerhus, Børnehaven Ellebæk, Måbjerghus, Æblehaven. Socialrådgiver b: Rolf Krake Skolen, Børnehuset Lægårdvej, Daginstitutionen Filosoffen, Koglehuset, Skovbørnehaven Myretuen. Socialrådgiver c: Sønderlandsskolen, Børnehaven Helgolandsgade, Børnehaven Jættehøj, Børnehuset Kærnen, Børnehuset Nova, Jættehøj Vuggestue, Skovbørnehaven Nibsbjerghus, Vuggestuen Platanvej. Socialrådgiver d: Ulfborg Skole, Vemb Skole og Staby Skole + ad hoc udgående socialrådgiver funktion, Ulfborg Børnehus, Vemb Børnehave, Lærkereden Staby Ovennævnte geografiske afgrænsninger er foretaget med udgangspunkt i eksisterende data omkring antallet af indkomne underretninger, børne- og elevtal og socioøkonomiske faktorer fordelt på de enkelte dagtilbud. 4

5 I løbet af projektperioden vil de 4- dagtilbuds og socialrådgivere tilknyttes alle kommunale institutioner og skoler Baggrund for geografisk afgrænsning i pilotprojektet Antal børn og elever Holstebro by distrikt 1 samt Ulfborg og Vemb: Antal børn i dagsinstitution 1 Holstebro by distrikt 1, gns ca Antal børn i daginstitution Ulfborg, Vemb og Staby, gns ca. 132 Antal elever 2 i Holstebro by distrikt 1 ca.: Antal elever i Ulfborg, Vemb og Staby ca.: 655 I alt Holstebro Kommune: Antal børn i daginstitution i Holstebro Kommune, gns ca..: Antal elever i Holstebro Kommune ca.: I alt Børnene og eleverne i Holstebro by distrikt 1samt Ulfborg, Vemb og Staby, udgør således ca. 44 % af det samlede børne- og elevtal for Holstebro Kommune. Antal underretninger i 2013 Samlet antal underretninger i Holstebro by distrikt 1, 2013 ca.: 260 Samlet antal underretninger i Ulfborg, Vemb og Staby 2013 ca.: 56 Samlet antal underretninger i Holstebro Kommune, 2013 ca.: 550* * Heraf kommer 316 af underretningerne fra de skoler- og dagtilbud som er repræsenteret i distrikt 1 samt Ulfborg, Vemb og Staby. Underretningerne fra Holstebro by distrikt 1, udgør således ca. 57 % af det samlede antal underretninger i Holstebro Kommune i Socioøkonomiske faktorer Dagtilbuds og skolesocialrådgiverne skal bidrage til at fremme børn og familiers trivsel og desuden at forebygge negativ social arv og eksklusion. Den sociale arv kan blandt andet defineres gennem en række socioøkonomiske faktorer, der har afgørende indflydelse på det enkelte barns udvikling. Der er en række forskningsresultater, som peger på, at disse faktorer har en afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig. De 6 faktorer, der arbejdes med er: 1 Beregningsgrundlag: Tallet udgør antallet af børn 0-6 år indskrevet i kommunal institution. (0.-4. klasse). Dagplejebørn og børn i Private-, Pulje- og selvejende institutioner er ikke medregnet. 2 Beregningsgrundlag: Totalt antal elever inkl. førskolebørn. 5

6 1. barn af enlige forældre 2. barnets herkomst 3. familiens uddannelsesniveau 4. familiens arbejdsmarkedstilknytning 5. familiens indkomstniveau 6. andelen af familiens indkomsterstattende ydelser Ingen af disse faktorer er i sig selv afgørende for barnets udvikling, men er barnet omfattet af 3 eller mere kan det have betydning. På baggrund af data fra Danmarks Statistik, er der udarbejdet en model der viser, hvordan børnene i Holstebro Kommunes dagtilbud er placeret i forhold til faktorerne. Analysen er udarbejdet i en anden forbindelse, men illustrerer nogle af de udfordringer som enkelte dagtilbud, og særligt Holstebro by distrikt 1, står med: Off. og private tilbud 0-6 år 80% 40% 0% Borbjerg børnehave BUM, BUM-huset og Bjørnegrotten Daginst. Filosoffen Gl. Struervej Midtbyens Børnehus Bhv. Helgoland Børnehuset Kærnen Børnehuset Lægårdvej Børnehuset Troldhøj Dagpleje Børnehaven Ellebæk Frejashus Wagnerhus Grøftekanten Daginst. Filosoffen Holbergsvej Børnehaven Jættehøj Jættehøj vuggestue Koglehuset BUM Kometen Krøyerhaven Mariehønen Mejruphus Børnehave Måbjerghus børnehave Nørrelandskirkens børnehus Midtbyens børnehus Vuggest. Platanvej Skave Børnehus Skjoldgårdens børnehave og vgst. BUM Skoven Myretuen Nibsbjerghus Skovbørnehave Mejruphus Vuggest. Skovsneglen Solkær Børnehave Mejruphus Springfrøen Thorsvej børnehave Ulfborg børnehus Vemb børnehave Vinderup Børnehus (Grønningen og Børnebakken) Æblehaven 0 5 år O Kriterier 3-> Kriterier Dagtilbuddene kan opdeles i 3 niveauer i forhold til, hvordan de påvirkes af de 6 faktorer. Hovedparten af dagtilbuddene er ikke udfordret af de socioøkonomiske faktorer. Her er der under 5 % af børnene, der er påvirket af 3 eller flere faktorer. 9 institutioner er delvist påvirket, og her er der mellem 6 % og 13 % af børnene der er påvirket af 3 eller flere faktorer. 6 institutioner er udfordret af de socioøkonomiske faktorer, hvor der på flere af dem er over 50 % af børnene der er påvirket af 3 eller flere faktorer. I dag er det specielt i forhold til de institutioner der har mange tosprogede børn at der tilføres ekstra ressourcer, men det vurderes at være for snævert til at se på de udfordringer som børnene har. Der er således ikke i sig selv en udfordring at være 6

7 tosproget, men kan være det hvis det forekommer i samspil med to eller flere af de 5 andre socioøkonomiske faktorer. På samme måde kan et barn godt være udfordret af den sociale arv, uden at tosprogsfaktoren er en del af udfordringen. 5.0 Tidsplan for projektperioden Vedhæftet er et forslag til en tidsplan for projektperioden. Projektet opstartes umiddelbart efter politisk godkendelse ved Udvalget for Børn og Unge i februar Dagtilbuds- og skolesocialrådgiver.xl 6.0 Evaluering af indsatsen I Børn og Unge, Holstebro Kommune, planlægger vi at påbegynde en baseline måling i 2. kvartal Denne vil tage udgangspunkt i området i dag dvs. de professionelles, børnene/de unges og deres familiers opfattelse af samarbejdet og indsatsen i dag. Baseline målingen skal kunne danne baggrund for en fremadrettet evaluering af ordningen, når den er trådt i kraft. Den vil således give mulighed for en løbende måling af indsatsen og effekten af den nye ordning med skole- og dagtilbudssocialrådgivere i den 2-årige projektperiode, så vi sikrer, at ordningen lever op til de mål, vi har sat os for med indsatsen. Evalueringen tager udgangspunkt i fire indikatorer: 1. antal børn der registreres af Familiesektionen (cpr.-registreret) 2. gennemsnitsalder ved første 50 undersøgelse (børnefaglig undersøgelse) 3. antal børn, der modtager sociale foranstaltninger 4. gennemsnitsalder ved første foranstaltning Jf. evaluering af dagtilbudssocialrådgiver i Københavns kommune. Evalueringen suppleres desuden af en kvalitativ undersøgelse blandt personale og forældre i tilknyttede institutioner og skoler. Den kvalitative undersøgelse har til formål at afdække erfaringer og tilfredshed med muligheden for at anvende dagtilbuds/ og skolesocialrådgiver. Undersøgelsen tager metodisk afsæt i et fokusgruppeinterview med henholdsvis forældre og personale. 7