TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Trafiksikkerhed begynder med dig

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2009 Trafiksikkerhed begynder med dig Handlingsplan november vedtaget i Byrådet 3. november 2009

2 2

3 Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhed begynder med dig Godkendt den 3. november 2009 Udarbejdet af Varde Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S 3

4

5 INDHOLD 1 INTRO Forord Indledning 10 2 VISION Vores vision 14 3 MÅLSÆTNING Vores målsætning Delmål 19 4 SÅDAN ER FORHOLDENE I DAG Uheldsbilledet Borgerudpegede utrygge lokaliteter Utrygge lokaliteter langs skolevejene Udpegede problemlokaliteter 27 5 HER SÆTTER VI IND Sorte pletter Hastighed Lette trafikanter De unge trafikanter Ulykker på veje i åbent land Krydsuheld Sprituheld Lokale trafiksikkerhedsråd Vej- og stinettets fysiske udformning Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet 45 6 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Enhedspriser Omkostninger for Varde Kommune Indsats og økonomi for perioden TRAFIKSIKKEREHED I DAGLIGDAGEN 61

6

7 1. INTRO

8 1.1 Forord Udvalget for Teknik og Forsyning besluttede i 2008 at få udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for hele Varde Kommune. Planen skal danne grundlag for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i den nye Varde Kommune, som er dannet efter sammenlægning af Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Ølgod og Varde kommuner. Planen har til hensigt at fastlægge en mere målrettet strategi for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde og synliggøre Varde Kommunes engagement i trafiksikkerhedsarbejdet med sigte for kontinuerligt at forbedre trafiksikkerheden på vej- og stinettet i kommunen. Planen udpeger de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vej- og stinet og fastlægger de mål, som Varde Kommune vil arbejde mod at opfylde i den kommende 8-årige periode til udgangen af år Ligeledes skal planen være et redskab i forbindelse med harmonisering og fastlæggelse af de fremtidige trafiksikkerhedsrutiner i samordning af trafikdata, håndtering af borgerhenvendelser og etablering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer internt og eksternt i forhold til andre aktører på trafiksikkerhedsområdet. Trafiksikkerhed eller risiko for at komme til skade i trafikken har stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen. Samtidig spiller trafiksikkerhed en vigtig rolle i andre henseender, såsom antallet af skoleelever, der selv må cykle eller gå til skole, de ældres mobilitet og mere generelt, hvor attraktiv kommunen opfattes at bo i. Det er samtidig en positiv sidegevinst, at sparede antal trafikuheld og tilskadekomne også har en særdeles positiv indvirkning på kommunens økonomi. Derfor er trafiksikkerhed et centralt punkt i Varde Kommunes dagligdag og et område, som kommunen vil arbejde målrettet med i de kommende år. En dynamisk plan Trafiksikkerhedsplanen beskriver de trafiksikkerhedsinitiativer, som Varde Kommune vil arbejde med i den kommende periode frem til udgangen af år Ved udgangen af år 2011 foretages en opfølgning på uheldsudviklingen og borgerhenvendelserne, og på baggrund heraf vælges de aktiviteter, som trafiksikkerhedsarbejdet vil omfatte de kommende år. Herved sikres, at trafiksikkerhedsplanen vedbliver at være dynamisk og omfatter de aktiviteter, som er mest relevante i kommunen. 8

9 1.1 Forord Fundamentet for planen Planen er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, der er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor borgerne føler sig utrygge i trafikken. Skoleelever og borgerne i almindelighed har haft mulighed for at deltage i arbejdet via en spørgeskemaundersøgelse om utrygheden på vej- og stinettet. Det har 484 borgere og 1.910, elever fordelt på 23 skoler, benyttet sig af. Desuden har Varde Kommune gennem de seneste år modtaget 54 borgerhenvendelser, som også indgår som grundlag for trafiksikkerhedsplanen. Det har været et værdifuldt input, som Varde Kommune gerne vil takke borgerne og skoleeleverne for. Derudover har der løbende i processen været afholdt møder med en følgegruppe samt et møde med Udviklingsrådet. Dialogen og resultatet af møderne har givet et væsentligt input til forståelsen af de forhold, som borgerne oplever i trafikken. Ligeledes har deltagerne ved møderne haft lejlighed til at give deres bud på prioritering af den fremtidige trafiksikkerhedsindsats, hvilket har indgået i udpegning af de initiativer, som trafiksikkerhedsplanen indeholder. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Varde Kommune og rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro med støtte fra følgegruppen. Der vil efterfølgende blive udpeget et trafiksikkerhedsråd af Varde Kommune, hvis formål er at bistå Varde Kommune med at initiere og gennemføre trafiksikkerhedsinitiativerne. Materialet består af fire baggrundsrapporter samt nærværende trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhedsplanen er godkendt på byrådsmødet den 3. november

10 1.2 Indledning Mennesker begår fejl! I mere end 9 ud af 10 uheld er den menneskelige faktor årsag eller medvirkende årsag til uheldenes opståen. I mindre end 3 ud af 10 uheld er infrastrukturen årsag eller medårsag, og i mindre end 1 ud af 10 uheld er køretøjet årsag eller medårsag til uheldets opståen. Det er med andre ord, når mennesker begår fejl, at uheldene opstår! Trafiksikkerhedsudfordringen er på den ene side at få trafikanterne til at ændre adfærd, så fejlene undgås og på den anden side at sikre, at vejen, køretøjerne og vejudstyret indrettes på en måde, så skaderne minimeres, hvis uheldet sker. En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå på alle tre hovedfronter - kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet - for at undgå at uheldene opstår samt minimere uheldenes konsekvenser, hvis de alligevel sker. Desuden vil der ofte kunne opnås en ikke uvæsentlig synergieffekt ved både at arbejde med fysiske løsninger, kontrol og kampagner på samme tid. Som eksempel kan nævnes, at for at reducere antallet af uheld med unge vil det være nødvendigt at arbejde med adfærdsregulerende tiltag gennem kampagner og samarbejde med bl.a. ungdomsskoler, mens fysisk hastighedsdæmpning er effektiv overfor høj hastighed i boligområder. Årsagen til trafikuheld Trafikant samlet [91,5 %] 68,1 % 19,2 % Vej og omgivelser samlet [26,3 %] 2,1 0,8 % 5,9 % 3,4 % % Køretøj samlet [6,7 %] 0,4 % Kilde: Transport Research Laboratory

11 1.2 Indledning Behovet for en fælles indsats Der er behov for en øget indsats fra mange forskellige aktører, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af trafikuheld i Varde kommune. Mange trafiksikkerhedsaktiviteter forudsætter et bredt samarbejde mellem Varde Kommune og fx politi, Vejdirektoratet, pressen, virksomheder og ikke mindst kommunens borgere. Med trafiksikkerhedsplanen har kommunen således både skabt grundlag og rammer for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Målsætning og samarbejde Trafiksikkerhedsplanen for Varde Kommune indeholder en målsætning, der strækker sig frem til udgangen af 2017 det vil sige de næste 8 år. Planen rummer imidlertid kun initiativer for de første 2 år frem til og med Herefter tages planen og dens aktiviteter op til revision med en evaluering af de gennemførte aktiviteter, samt fastlæggelse af de initiativer, trafiksikkerhedsarbejdet skal omfatte i den kommende periode. En række af initiativerne forudsætter, at Varde Kommune samarbejder med andre aktører. Dette gælder fx politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Region Syddanmark og ikke mindst kommunens borgere. Planen skal således også ses som en invitation til et fælles samarbejde om de kommende års trafiksikkerhed. 11

12

13 2. VISION

14 2.1 Vores vision 14

15 2.1 Vores vision Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Varde Kommune svarer til Færdselssikkerhedskommissionens vision: Ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikuheld på kommunens veje. I praksis bliver det svært at nå visionen, men den signalerer det, vi skal arbejde hen imod. Det betyder, at fokus især vil blive lagt på at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne personer, mere end på antallet af uheld som sådan. Derudover er det vores vision, at alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis betyder det fx, at der skal etableres de nødvendige foranstaltninger, således at fodgængere og cyklister kan færdes langs en given strækning eller krydse stærkt trafikerede veje. Endelig vil et målrettet og koordineret trafiksikkerhedsarbejde forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Varde Kommune. 15

16

17 3. MÅLSÆTNING

18 3.1 Vores målsætning FAKTABOKS Vejdirektoratet har for 2005 beregnet, at hvis alle bilister havde ændret deres hastighed, så deres gennemsnitsfart overholdt hastighedsgrænsen, ville antallet af dræbte og tilskadekomne på landsplan have været hhv. 40 og 600 færre. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Vi har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning, der strækker sig frem til udgangen af år Det er målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne reduceres med 50 % på de kommunale veje og stier, målt i forhold til gennemsnittet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden Det svarer til højst 2 dræbte og 17 alvorligt tilskadekomne. I perioden registrerede politiet i gennemsnit 4 dræbte og 33,3 alvorligt tilskadekomne pr. år på vej- og stinettet i Varde Kommune. Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. I forbindelse med revision af trafiksikkerhedsplanen, analyseres det, om målsætningen følges FAKTABOKS Risikoen for en fodgængers død ved påkørsel med en hastighed på 30 km/t vil være 10 %, mens en hastighed på 50 km/t vil betyde en risiko på 80 % for at dø ved påkørslen. Personskader D ræ bte A lvorligt tils k adek om ne Målsætning Kilde: Trafikarealer, Planlægning af veje og stier i åbent land. Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen er der yderligere opsat nogle delmål, der skal understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. 18

19 3.2 Delmål Overholdelse af hastighedsgrænser Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer overhovedet, fordi farten har meget stor betydning for, hvor alvorligt de involverede i et uheld kommer til skade. Der er ikke nøjagtige tal for antallet af uheld i Varde Kommune pga. for høj fart, men det er en kendsgerning, at selv små fartoverskridelser kan få fatale konsekvenser. På trods af politikontrol og nationale kampagner opfatter mange trafikanter det ikke som en alvorlig forseelse at overskride hastighedsgrænsen. Vi vil, som Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler, gøre en indsats for at reducere antallet af hastighedsoverskridelser. Der er desværre stadig et social accept af små hastighedsoverskridelser på vejnettet, og det kan formentligt ikke undgås, før der er sker en holdningsændring blandt befolkningen. FAKTABOKS 85 %-fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafikanterne overskrider. Når 85 %-fraktilhastigheden fx er 56 km/t betyder det, at 6 ud af 7 trafikanter ikke kører stærkere end 56 km/t. Med andre ord er 85 %-fraktilhastigheden den hastighed, der overskrides af hver 7. trafikant. Det er målet, at ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler og på lokalveje må 85 % -fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen. Særligt på lokalvejene er det vigtigt, at der er en god sikkerhed og tryghed. Her skal trafikken afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med lav hastighed. Der er derfor skærpede krav for hastighedsniveauet på lokalveje og veje forbi skoler. Sikre skolebørn En af kommunens væsentligste opgaver i trafiksikkerhedsarbejdet er at sikre skolebørnenes sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole. Sikre skolebørn er et af de centrale punkter i trafiksikkerhedsarbejdet. Børn lærer at begå sig i trafikken ved at færdes i trafikken. Der iværksættes derfor en række initiativer, som både skal sikre, at eleverne kan færdes sikkert og trygt på vej- og stinettet, og som samtidig skal motivere eleverne (og deres forældre) til, at de er selvtransporterende i trafikken. Det er et mål, at 80 % af samtlige skolebørn fra 3. klasse og opefter på kommunens folkeskoler transporterer sig selv til og fra skole i år Det vil sige transporterer sig enten til fods, i bus/tog eller på cykel/knallert. Desuden må ingen skolebørn ved udgangen af 2017 komme til skade i trafikken på deres vej til eller fra skole. 19

20 3.2 Delmål De unge bilisters trafikkultur Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er ofte involveret i uheld. Antallet af tilskadekomne unge i alderen år udgør således 35 % af samtlige dræbte og tilskadekomne i Varde Kommune. Problemet har været kendt på landsplan i mange år, og den seneste uheldsanalyse for Varde Kommune bekræfter, at der stadig er et problem. Især unge mænd overvurderer deres egne evner og er parate til at tage større risici end andre trafikanter. Uheldene skyldes ofte manglende respekt for færdselsloven kombineret med manglende erfaring/rutine. Det er især hastighedsgrænserne og promillegrænsen samt manglende brug af sele, der medfører de mange færdselsuheld med unge trafikanter. Det er målet, at der ved udgangen af 2017 højst må være 40 tilskadekomne blandt unge bilister pr. år. I perioden kom i gennemsnit 79 personer i alderen år til skade i trafikken på kommunens veje pr. år. Endelig er det et mål, at der arbejdes på at forbedre trafikkulturen og -moralen blandt de unge bilister. Det skal bl.a. ske ved at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem handling/adfærd og risikoen for at gøre skade på sig selv eller andre i trafikken. 20

21 Delmål

22

23 4. Sådan er forholdene i dag

24 4.1 Uheldsbilledet FAKTABOKS Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for ulykker. 2-3 gange ved 0,5-0,8 promille 4-10 gange ved 0,8-1,2 promille Over 100 gange ved over 1,2 promille Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra I Varde Kommune er der i perioden registreret 537 færdselsuheld på kommunevejene, hvilket svarer til 107 uheld pr. år. I 45 % af uheldene er der sket personskader, hvor 21 personer er blevet dræbt og 316 personer er kommet til skade. Uheld / personskader pr indbyggere ,1 B illund 9,2 18,2 H ernin g 8,1 20,3 H olstebr o 11,2 18 Ika st-b ran de L em vig 7,7 18,8 R ingk øb ing-s k je rn 20, ,8 S kiv e 17,6 S truer 8,8 22,1 V ar de 15 16,3 V ibor g 10 Sammenlignes antallet af tilskadekomne pr indbyggere med de øvrige kommuner i Vejcenter Midt- og Vestjylland, kan det konstateres, at det er i Varde Kommune, at flest tilskadekomne. FAKTABOKS I Varde Kommune er kryds defineret som sorte pletter, hvis der er registreret mindst 4 uheld i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december Sorte pletter på strækningerne udpeges, hvis der er registreret mindst 4 uheld inden for en strækning af 400 meter i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december Det er ofte de unge bilister, der er involveret i uheld og dem, der kommer til skade i trafikken. 35 % af samtlige tilskadekomne trafikanter er unge bilister mellem 18 og 24 år. Næsten hver tredje af samtlige tilskadekomne personer er lette trafikanter, selvom lette trafikanter kun er indblandet i hvert fjerde uheld. Ved ca. 18 % af uheldene har der været alkohol involveret, hvilke er lidt højere end landsgennemsnittet på 16 %. Spiritusuheldene er typisk eneuheld i personbiler med yngre mandlige bilister. Sorte pletter Der er udpeget 6 sorte pletter i kommunen på baggrund af de politiregistrerede uheld fra 2003 til De sorte pletter er fordelt på 2 kryds og 4 strækninger. 24

25 4.2 Borgerudpegede utrygge lokaliteter Der er gennemført en borgeranalyse, hvor samtlige borgere har været inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få udpeget de steder på vej- og stinettet, som borgerne opfatter som utrygge eller farlige. Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i 484 besvarelser. I alt blev 113 strækninger og 220 kryds udpeget. De primære årsager til udpegningerne har været høj hastighed og manglende cykelsti, men også dårlige oversigtsforhold, mange biler og farlige kryds er hyppige årsager. I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen har der været fokus på de udpegede utrygge strækninger, som mindst 10 borgere har udpeget, og de kryds, som mindst 7 borgere har udpeget. Storegade / Torvegade, Varde Kærgårdsvej, nord for Nordenskov Ringkøbingvej / Østervold, Varde Hjerting Landevej, ved Alslev 25

26 4.3 Utrygge lokaliteter langs skolevejene Der er gennemført en skolevejsanalyse, hvor samtlige folke-, fri- og privatskoler har været inviteret til at deltage. Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne. Det primære formål med en skolevejsanalyse er at få udpeget de steder langs elevernes skolevej, som de opfatter som utrygge eller farlige. I alt har 23 skoler i kommunen deltaget, og fra flere skoler er skolebestyrelsen eller skolelederen ligeledes kommet med kommentarer om trygheden og sikkerheden omkring skolen. Delbelvej foran Agerbæk Skole, Agerbæk Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i besvarelser fordelt på 23 skoler. Besvarelsesprocenten på de deltagende skoler er 36 %, varierende fra 4 % til 73 %. I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen har der været fokus på de udpegede utrygge lokaliteter, som mere end 10 elever har udpeget. Gennem skolevejsanalysen er der desuden foretaget en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af skoleeleverne til / fra skole, samt deres valg af transportmiddel. Skolevejsanalysen viste bl.a., at 75 % af eleverne cykler eller går til skole, hvilket er ret flot. Ringkøbingvej / Stilbjergvej, ved Mejls 26

27 4.4 Udpegede problemlokaliteter I trafiksikkerhedsplanen er problemlokaliteterne udpeget som værende: sorte pletter borgerudpegede lokaliteter, hvor mindst 10 borgere har udpeget en strækning, og mindst 7 borgere har udpeget et kryds utrygge skolevejslokaliteter, som mindst 10 elever har udpeget. I tabel 1 og tabel 2 er de udpegede problemlokaliteter opdelt på strækninger og kryds. Baggrunden for udpegningen fremgår ligeledes af tabellerne. Udpegede lokaliteter, hvor ændringer er under udførelse, eller hvor der er planer om ændringer fremgår dog ikke af listen. Mølbyvej, Ansager Storegade, Ølgod 27

28 4.4 Udpegede problemlokaliteter Strækninger Problemlokalitet Sort plet Borgerudpegning Skolevejsudpegning Bredgade, Nr. Nebel Fåborgvej Fra Tingvejen til Vestervang, Fåborg Gellerup Plantagevej - Fra Gellerup Skolevej til Gellerupholmsvej, ved Varde Hjerting Landevej, mellem Varde og Alslev Krarupvej Fra Vardevej til Letbækvej, Tistrup Kvongvej Fra Nymindegabvej til Lydumgårdvej, Nørre Nebel Lerpøtvej, Varde Letbækvej, ved Tistrup Mølbyvej, Ansager Nymindegabvej Fra Søvigvej til Gartnervænget, Outrup Storegade-Østerbro, Ølgod Strandvejen fra Klintingvej til Villavej, ved Henne Sønderskovvej fra Solbakken til Bolhedevej, Nordenskov Toftnæsvej Fra Hjerting Landevej til Jupitervej, Alslev Vardevej, Tistrup Varde Landevej, ved Varde Tabel 1 Udpegede problemlokaliteter (strækninger). Lokaliteterne er listet i alfabetisk rækkefølge. 28

29 4.4 Udpegede problemlokaliteter 29

30 4.4 Udpegede problemlokaliteter Kryds Problemlokalitet Sort plet Borgerudpegning Skolevejsudpegning Debelvej - Foran Agerbæk Skole, Agerbæk Gellerup Plantagevej / Gellerup Skolevej, ved Varde Hjerting Landevej / Forumvej, Alslev Kærgårdsvej / Heagervej / Sønderskovvej, Nordenskov Nordre Boulevard / Ortenvej, Varde Nordre Boulevard / Vestre Landevej, Varde Ribevej / Gellerup Plantagevej / Søndermarksvej, Varde Ringkøbingvej / Stilbjergvej, ved Mejls Ringkøbingvej / Østervold, Varde Storegade / Klippen / Fåborgvej / Jernbanegade, Agerbæk Storegade / Torvegade, Varde Vardevej / Thyrasvej, Tistrup Vesterbækvej / Kærgårdsvej, nord for Nordenskov Vesterport / Kærvej, Varde Tabel 2 Udpegede problemlokaliteter (kryds). Lokaliteterne er listet i alfabetisk rækkefølge. 30

31 4.4 Udpegede problemlokaliteter 31

32

33 5. her sætter vi ind

34 5. HER SÆTTER VI IND En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal foregå på alle tre hovedfronter : kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet. På baggrund af ovenstående, vores målsætning, uheldsbilledet i kommunen og de tilbagemeldinger, der er kommet fra borgere og skolebørn, er det valgt at fokusere på følgende indsatsområder, som trafiksikkerhedsarbejdet i de kommende 2 år vil være koncentreret om: Sorte pletter Hastighed Lette trafikanter De unge trafikanter Ulykker på veje i åbent land Krydsuheld Sprituheld Lokale trafiksikkerhedsråd Vej- og stinettets fysiske udformning Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet. Aktiviteterne inden for de enkelte indsatsområder er beskrevet på de efterfølgende sider. 34

35 5.1 Sorte pletter Der gennemføres løbende en sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og så vidt muligt også skadestueregistrerede uheld, når disse bliver tilgængelige. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på det kommunale vejnet og dermed ombygningsbehovet. På baggrund af sortpletudpegningen vil de mest lønsomme sortpletprojekter blive gennemført. 2 kryds og 4 strækninger er i år 2009 udpeget som sorte pletter, dvs. lokaliteter, hvor der sker særligt mange uheld. De kommende to år vil der være fokus på at forbedre trafiksikkerheden på disse 6 lokaliteter i det omfang, den økonomiske ramme tillader det. Lerpøtvej, Varde Bredgade, Nørre Nebel FAKTABOKS Udpegede sorte pletter 1. Nordre Boulevard / Vestre Landevej, Varde 2. Ribevej / Gellerup Plantagevej / Søndermarksvej, Varde 3. Bredgade, Nr. Nebel 4. Lerpøtvej, Varde 5. Mølbyvej, Ansager 6. Vestergade - Storegade Østerbro, Ølgod 35

36 5.2 Hastighed Høj hastighed er en af de væsentligste uheldsfaktorer, dette hænger blandt andet sammen med, at hastighed både øger risikoen for ulykker og øger skadesomfanget af ulykkerne. Den høje andel hastighedsoverskridelse og den høje hastigheds markante betydning for sikkerhedsniveauet betyder, at der er et væsentlig potentiale for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvis det lykkedes at få reduceret hastighedsniveauet. Overordnet kan trafiksikkerhedstiltag herunder hastighedsdæmpende tiltag opdeles i tiltag, som retter sig mod føreren, vejen og dens omgivelser. Kærgårdsvej / Sønderskovvej, Nordenskov På en række af kommunens veje bliver der kørt for stærkt. For at imødekomme dette vil Varde Kommune i den kommende periode have fokus på følgende hastighedsdæmpende tiltag. Kampagner Der vil forsat blive gennemført kampagner om hastighed Varde Kommune vil følge op på kampagner i samarbejde med politiet med kontroller og målinger Byport, Nordenskov FAKTABOKS ATK står for Automatisk TrafikKontrol og er i praksis det samme automatisk hastighedskontrol med brug af de fotovogne, som politiet har. Samarbejde med politiet Høj hastighed er en væsentlig årsag til ca. halvdelen af alle trafikuheld. Igennem tæt dialog med politiet vil Varde Kommune medvirke til udvælgelse af veje til ATK (se faktaboks) At der gennemføres opfølgende kontrol under kampagner og andre aktiviteter At der ud over den normale kontrol, sættes ind med intensiveret kontrol på de farligste veje, valgt ud fra uheldsanalysen. Ansvarlighed i trafikken Det er konstateret bl.a. ved landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, at bilisterne mangler viden om faren ved at køre for stærkt. Bringe budskabet at trafiksikkerhed starter med dig selv ud til kommunens borgere Samarbejde med køreskolerne om at lærer de nye trafikanter bedre kørekultur. Samarbejde med virksomheder omkring at der køres pænt og ansvarligt i virksomhedens biler. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Der vil blive undersøgt mulighederne for hastighedsdæmpning på strækninger, hvor høj hastighed er en medvirkende faktor til en forringet trafiksikkerhed og høj grad af utryghed. 36

37 5.3 Lette trafikanter De lette trafikanter er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af uheld, uanset hvem der har skylden. Cykel og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre, og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør tilskyndes til at benytte. Varde Kommune vil derfor gøre en indsats for at gøre færdselsarealerne så sikre og trygge som muligt for de lette trafikanter, og for at fremme en sikker, sund og miljømæssig god adfærd blandt borgerne. Der vil blive iværksat en række initiativer, som skal medvirke til at gøre det sikkert og attraktivt at færdes som let trafikant på kommunens veje og stier. Cykelstier Der udarbejdes allerede på nuværende tidspunkt en stiplan, én gang årligt, og stierne har deres eget budget. Tofnæsvej, Alslev Samarbejde Der vil forsat blive samarbejdet med politiet om at forbedre trafiksikkerheden på skoleruterne Der vil blive samarbejdet med transportbranchen, f.eks. temadage om højresvingsulykker med lastbiler Varde Kommune vil motivere samtlige skoler til at udarbejde en trafikpolitik, herunder eventuelt indgå som sparringspartner Kontrol Det aftales med politiet, at de gennemfører kontrol af lys og reflekser hos cyklister Det aftales med politiet, at de bliver mere synlige omkring skolerne, når eleverne møder, herunder i forbindelse med skolepatruljer Det aftales med politiet, at de gennemfører kontrol af knallerter, herunder også kontrol på skolerne Afsæningsplads, Agerbæk Skole Kampagner Der vil forsat blive gennemført kampagner om brug af cykellygter, reflekser og cykelhjelm Der vil forsat blive gennemført kampagner om skolestart Alle 5. klasser på kommunens skoler bliver forsat tilbudt cyklistkurser, hvor eleverne bl.a. oplever det begrænsede udsyn, der er fra førerhuset i en lastbil. Der bliver forsat gennemført færdselskurser, bl.a. med henblik på at færdes sikkert i trafikken, m.m. 37

38 5.3 Lette trafikanter Vej- og stinettets fysiske udformning I forbindelse med ombygning af kryds og trafiksaneringer i byer vil forholdene for cyklister blive forbedret (det gælder f.eks. tilbagetrukne stoplinier, overkørsler i kryds på veje med cykelsti og separate cyklistsignaler) Områderne foran skolerne vil blive gennemgået med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden (f.eks. sikre krydsninger, hastighedsdæmpning og afsætningsbaner) På baggrund af stiplanen vil der blive gennemført forbedringer for de lette trafikanter På de mere betydende veje i åbent land vil der på sigt blive etableret sikre krydsningspunkter, f.eks. i form af midterheller eller stitunneller Der vil blive gennemført trafiksikkerhedsrevision på nye vejanlæg Sikre skoleruter Varde Kommune vil løbende arbejde med at forbedre sikkerheden og trygheden på skoleruterne. Kommunen vil ligeledes arbejde på at nedbringe antallet af trafikfarlige skolevej. 38

39 5.4 De unge trafikanter Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er ofte involveret i alvorlige uheld. Indsatsen over for de unge trafikanter vil derfor forsætte de kommende år. Samarbejde Opfordre til forældrekørselsnetværk, i forbindelse med f.eks. fester og sene arrangementer, så de unge kan komme sikkert hjem Der vil blive samarbejdet med folkeskoler, ungdomsskoler, ungdomsklubber og ungdomsuddannelser Varde Kommune vil søge etableret et forældrenetværk, som har til formål at forbedre trafiksikkerheden blandt de årige Der vil blive taget kontakt til kørelærere vedrørende: 1. inddragelse af trafikinformatører (se faktaboks) i undervisningen og 2. samarbejde mellem kørelærerne og politiet for at sikre, at politiet på et tidligt tidspunkt får kendskab til potentielle fartbøller Dialog med arbejdspladser med mange unge. Varde Kommune vil forsøge at komme i dialog med en række arbejdspladser med mange unge medarbejdere. Tanken er at arbejdspladserne skal medvirke til en bedre trafikantadfærd hos de unge idet de unge repræsenterer deres arbejdsplads såvel i arbejdstiden som i fritiden. Kampagner og information Der vil forsat blive gennemført kampagner om hastighed, brug af sele og alkohol Der vil blive gennemført arrangementer med trafikinformatører, pårørende netværk eller tilsvarende (se faktaboks) Der vil blive arrangeret temadage for unge bilister om trafiksikkerhed, f.eks. projektet Respekt for fart (se faktaboks) Kontrol Det aftales med politiet, at der gennemføres færdselskontrol ved arrangementer med mange unge deltagere Det aftales med politiet, at kontrollen af knallerter systematiseres (herunder også på skolerne) Det aftales med politiet at øge og systematisere politiets kontrol af de unge trafikanters adfærd i trafikken FAKTABOKS Pårørendenetværk Pårørendenetværk er en gruppe forældre, der alle har børn, som er blevet dræbt i trafikken. Personerne i pårørendenetværket holder foredrag om de konsekvenser, det har for familien at miste et barn, en søster eller bror i trafikken. Trafikinformatører Trafikinformatører er unge, som selv er kommet alvorligt til skade i trafikken - sidder typisk i rullestol. De holder foredrag om, hvorledes deres liv er som handicappet. FAKTABOKS Respekt for Fart Respekt for Fart er et kørekursus, som tilbydes årige bilister og foregår på Erhvervspark Vandel. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får kursusdeltagerne mulighed for at spare penge på deres bilforsikring, hvis de består kurset. 39

40 5.5 Ulykker på veje i åbent land En stor del af personskaderne på kommunens veje sker i åbent land, hvor en stor del af ulykkerne er eneulykker. Der vil i de kommende år blive gennemført en række initiativer, som skal medvirke til at nedbringe antallet af ulykker i åbent land. Ringkøbingvej Hjorting Landevej Samarbejde Der vil blive samarbejdet med pressen med henblik på at øge fokus på ulykker i åbent land Der vil forsat blive gennemført kampagner om hastighed, manglende selebrug og alkohol Det aftales med politiet, at de øger kontrolindsatsen vedrørende hastighed, manglende selebrug og alkohol Kommunen vil se på vejnettets fysiske udformning på de uheldsbelastede steder i åbent land. Der vil blive etableret lokale hastighedsbegrænsninger på uheldsbelastede lokaliteter For at begrænse antallet af kryds vil kommunen være restriktive med hensyn til etablering af nye overkørsler og sideveje Vejnettet vil blive gennemgået med henblik på at vurdere, om der er faste genstande, som skal afskærmes med autoværn eller fjernes. Faste genstande kan f.eks. være vejtræer, stejle grøfter / skrænter, master, mure og betonfundamenter Eksisterende forvarsling af kurver og afmærkning gennem kurver vil blive gennemgået og om nødvendigt forbedret 40

41 5.6 Krydsuheld Uheld i kryds udgør en stor del af uheldene i Varde Kommune, ca. 40 %. I krydsene er der mange trafikantgrupper og mange konfliktpunkter at forholde sig til for trafikanterne, hvorfor uheldsrisikoen også er større. Uheldsbelastede kryds vil blive undersøgt og om muligt ombygget, f.eks. rundkørsler, kanalisering, midterheller, variable A11-tavler (farligt vejkryds), synliggørelse af vigepligten på sidevejene For at begrænse antallet af kryds vil kommunen være restriktive med hensyn til etablering af nye overkørsler og sideveje Der vil blive etableret lokale hastighedsbegrænsninger ved uheldsbelastede kryds Krydsene vil blive gennemgået med henblik på at vurdere, om der er faste genstande, som skal afskærmes med autoværn eller fjernes. Faste genstande kan f.eks. være vejtræer, stejle grøfter / skrænter, master, mure og betonfundamenter Vester Landevej Stilbjergvej 41

42 5.7 Sprituheld På landsplan er spritkørsel en medvirkende uheldsfaktor ved en uacceptabel stor andel af færdselsuheldene. Derfor er spritkørsel et af de centrale indsatsområder i færdselskommissionens nationale handlingsplan fra I 18 % af uheldene i Varde Kommune har føreren været spirituspåvirket. Kommunen vil i de kommende år have særlig fokus på netop den type uheld. Kontrol Varde Kommune vil samarbejde med politiet om at gennemføre målrettede indsatser mod spirituskørsel f.eks. om aftenen, efter store begivenheder og efter fyraften. Samarbejde Samarbejde med alkohol- og misbrugskonsulenter om forebyggende indsatser. Uheldsanalyse Gennemføre uheldsanalyser af sprituheldene løbende for at klarlægge, hvor uheldene sker, og hvilken befolkningstype føreren er. Kampagne Der vil forsat blive gennemført kampagner om alkohol 42

43 5.8 Lokale trafiksikkerhedsråd Trafiksikkerhedsproblemerne kan ikke løses af kommunen alene, men kræver deltagelse fra mange sider. Derfor vil Varde Kommune arbejde for, at trafiksikkerhedsarbejdet bliver et fælles anliggende for alle kommunens borgere, foreninger og virksomheder. Lokalt trafiksikkerhedsråd Det fælles trafiksikkerhedsarbejde startes ved at etablere et trafiksikkerhedsråd bestående af en række repræsentanter fra forskellige organisationer, virksomheder og forvaltninger. Rådet mødes et par gange om året og har fokus på videns- og erfaringsudveksling, diskussion af forskellige problemstillinger og på at fastlægge, hvem der påtager sig hvilke initiativer. Samarbejde Under de forskellige temaer er der angivet forslag til samarbejdsformer. 43

44 5.9 Vej- og stinettes fysiske udformning Varde Kommune vil: Analysere og om muligt forbedre lokaliteter, der er udpeget som sorte pletter på vejnettet eller er udpeget på baggrund af konkrete borgerhenvendelser Gennemføre trafiksikkerhedsrevision på relevante projekter Sikre at trafikanlæg projekteres med tilgængelighed for alle (handicap- og ældrevenlige trafikanlæg) Forbedre trafiksikkerheden i forbindelse med gennemførelse af større vedligeholdelsesarbejder Udvikle driftsrutinerne med henblik på at forbedre trafiksikkerheden (f.eks. fokus på rabatternes tilstand, faste genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige oversigtsforhold, afmærkning i kurver og i kryds) Kirkegade 44

45 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet De i trafiksikkerhedsplanen udpegede problemområder fremgår af tabel 1 og 2. Samtlige lokaliteter er blevet besigtiget, og der foreligger løsningsforslag til de lokaliteter, hvor det findes oplagt at ændre på de eksisterende forhold sammenlignet med årsagen til udpegningen af lokaliteten. Det er hverken tidsmæssigt eller økonomisk muligt at udbedre samtlige lokaliteter de næste to år, hvorfor der er lavet prioriteringsmodeller, der skal prioritere de utrygge lokaliteter, udpeget af borgerne og skoleeleverne. De sorte pletter udbedres i det omfang, den økonomiske ramme tillader dette. Prioriteringsmodel for borgerudpegede lokaliteter Der vil i 2010 og 2011 være fokus på de henvendelser, der omfatter utryghed for cyklister. Behandling af alle borgerhenvendelser følger følgende procedure: Borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen, hvor særligt uheldsbelastede steder vurderes med det samme. Henvendelser af driftmæssige karakter videresendes med det samme til driften En gang om året gennemgås borgerhenvendelser. Gennemgangen omfatter en analyse af den enkelte henvendelse, en prioritering af samtlige henvendelser og udførelse af de højest prioriterede løsninger inden for den givne økonomiske ramme. Ligeledes vurderes det, om der er henvendelser, som er forældede og dermed kan udgå. Prioritering af borgerhenvendelserne sker ved hjælp af følgende model, hvor der foretages en kvalitativ vurdering af den enkelte løsnings effekt på følgende parametre: Trafiksikkerhedsmæssig effekt. Herunder bl.a. antal uheld, skadesgrad og hastighed Tryghedsmæssig effekt 45

46 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Forslag til konkrete projekter I tabel 3 og tabel 4 er der angivet løsningsforslag og anlægsskøn for problemlokaliteter fordelt på strækninger og kryds. Det er kun de besigtigede lokaliteter, hvor der foreligger løsningsforslag, der fremgår af tabellerne. Det er ud fra tabellerne, at de konkrete vej- og stiprojekter vælges. Anlægsskønnene er baseret på generelle erfaringer med prisniveauet for den enkelte type forslag. I anlægsskønnene er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. Anlægsskønnene må kun betragtes som vejledende, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering af de enkelte forslag. Desuden er anlægsprisen stærkt afhængig af bl.a. geotekniske forhold, materialevalg, om der benyttes egen entreprenørafdeling eller eksterne entreprenører osv. Alle priser er ekskl. moms med udgangspunkt i prisniveau år

47 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsskøn Strækninger Fåborgvej Fra Tingvejen til Vestervang, Fåborg Gellerup Plantagevej Fra Gellerup Skolevej til Gellerupholmsvej, ved Varde Hjerting Landevej, mellem Varde og Alslev Krarupvej Fra Vardevej til Letbækvej, Tistrup Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, høj hastighed og mange biler, der er årsager til utrygheden. Skolevejsudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed, mange biler og mange lastbiler er angivet som årsager. Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed, mange biler og mange lastbiler er angivet som årsager. Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti der, er årsag til utrygheden. Også høj hastighed, mange lastbiler, farligt kryds og dårlige oversigtsforhold er angivet som årsager. Tabel 3 Udpegede problemlokaliteter (strækninger) med løsnings- og anlægsoverslag. Vejen er meget smal og kuperet, med dårlige oversigtsforhold. Børnene fra Fåborg benytter Fåborgvej som skolevej, så en god løsning ville være at anlægge en cykelsti i eget tracé. Alternativt kan det overvejes at etablere en 2-1 afstribning på strækningen. Vejen er erklæret trafikfarlig skolevej fra Hyldehaven i Varde til Næsbjerg, så en god løsning ville være at anlægge cykelsti i eget tracé på denne strækning. Endvidere er der meget lidt plads ved helleanlægget / buslommen, så det er problematisk for en cyklist og en bil at passere samtidig. Der bør tilvejebringes mere plads ved hellerne. Vejen er erklæret trafikfarlig skolevej fra Toftnæs til kommunegrænsen, så en god løsning ville være at anlægge cykelsti i eget tracé på denne strækning. Vejen er forholdsvis bred, så en mulig løsning er at afmærke vejen med midterstribe. En mulig løsning er endvidere at anlægge cykelsti langs vejen. Alternativt kan der etableres en 2-1 afstribning på strækningen. Strækningen er ca. 2,5 km. Anlægsomkostningen til etablering af en cykelsti i eget tracé vil beløbe sig til et sted mellem 2,5 og 4 mio. kr. Etablering af en 2-1 afstribning vil beløbe sig til ca kr. Gellerup Plantagevej på strækningen fra Gellerup Skolevej til Gellerupholmsvej er ca. 1,5 km. Anlægsomkostningen i forbindelse med etablering af enkelt- eller dobbeltrettet cykelsti vil beløbe sig til 1,5-2,5 mio. kr. Skal cykelstien føres hele vejen ad Gellerup Plantagevej fra Gellerup Skolevej og videre ad Krovej til Næsbjerg er strækningen ca. 6,25 km lang. En dobbeltrettet cykelsti på denne strækning vil skønsmæssigt beløbe sig til 6,3-8 mio. kr. Etablering af mere plads ved helleanlægget / buslommen skønnes at kunne tilvejebringes inden for en ramme på kr. Strækningen er ca. 3 km. Anlægsomkostningen ved etablering af en sti i eget tracé på strækningen vil beløbe sig til ca. 3-4,5 mio. kr. Strækningen er ca. 500 m. Afstribning med midterstribe vil beløbe sig til ca kr. Etablering af dobbeltrettet cykelsti vil beløbe sig til ca. 0,7-1 mio. kr., mens etablering af en 2-1 afstribning vil beløbe sig til ca kr. Fortsættes 47

48 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsskøn Kvongvej Fra Nymindegabvej til Lydumgårdvej, Nørre Nebel Lerpøtvej, Varde Letbækvej, ved Tistrup Nymindegabvej Fra Søvigvej til Gartnervænget, Outrup Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed og dårlige oversigtsforhold er angivet som årsager. Uheldsbelastet strækning. Der er lette trafikanter involveret i samtlige uheld. Bilisterne kører med høj hastighed på strækningen. Cykelbanen er meget smal, og cyklisterne kører med høj hastighed ned af bakken, så en del af cyklisterne kører ud på kørerbanen ved bumpene, da indsnævringerne er for skarpe at passere, især hvis cyklisterne har lidt for høj fart på, eller kører to ved siden af hinanden. Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed, mange lastbiler, farligt kryds og dårlige oversigtsforhold er angivet som årsager. 35 km/t i svinget er anbefalet, men mange af trafikanterne overholder ikke dette. Trafikanterne kører ind i svinget med høj hastighed og kommer så over i modkørende bane. Svingets radius er meget lille, og der står et stort træ tæt på kørebanen. Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed og mange biler er angivet som årsager. Tabel 3 Udpegede problemlokaliteter (strækninger) med løsnings- og anlægsoverslag. Kvongvej er erklæret trafikfarlig skolevej på hele strækningen, så en god løsning ville være at anlægge cykelsti i eget tracé på stækningen eller alternativt en 2-1 afstribning. En mulig løsning er at udvide cykelbanerne og gøre hjørnerne ved indsnævringerne blødere. Endvidere kører bilisterne med høj hastighed på strækningen, så bumpene bør opstrammes, så de virker hastighedsdæmpende. Selve krydset Letbækvej / Krarupvej kan være svært at orientere sig i, hvorfor krydsudformningen bør ændres. Der bør dog foretages en trafiktælling i krydset først. På hele strækningen er der dårligt plads til, at to bilister og en cyklist kan passere hinanden. En mulig løsning er at nedbringe hastigheden på stækningen, evt. med hævede flader, og at sikre de bløde trafikanter ved at anlægge en cykelsti eller alt. en 2-1 afstribning. Vejen er endvidere erklæret trafikfarlig skolevej fra Tændpibekrydset til Kastkærvej, så en god løsning ville være at anlægge cykelsti i eget tracé på denne strækning. Etablering af dobbeltrettet cykelsti på den ca. 4,3 km lange strækning vil beløbe sig til ca. 4,5-7 mio. kr. Etablering af en 2-1 afstribning vil beløbe sig til ca kr. Det skønnes, at anlægsomkostningen i forbindelse med forslaget vil beløbe sig til kr. Strækningen er ca. 3,8 km. Etablering af dobbeltrettet cykelsti vil beløbe sig til ca. 6,5 mio. kr., mens etablering af en 2-1 afstribning vil beløbe sig til ca kr. Skal der etableres f.eks. 4 bump vil de samlet beløbe sig til ca kr. Anlægsoverslag for krydsombygningen Letbækvej/Kraruplundvej vil beløbe sig til ~ kr. Strækningen er ca. 4,5 km. Etablering af en cykelsti på strækningen (dobbeltrettet) vil beløbe sig til ca. 4,5-7 mio. kr. Fortsættes 48

49 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsskøn Storegade-Østerbro, Ølgod Strandvejen Fra Klintingvej til Villavej, ved Henne Toftnæsvej Fra Hjerting Landevej til Jupitervej, Alslev Uheldsbelastet strækning. Vejen har et meget knækket og uoverskueligt forløb. Høj hastighed. Slidt afmærkningen på strækningen; specielt parkeringsbåsene. Strækningen mangler karakter af en bygade med butikker langs gaden. Skolevejsudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed, mange biler og at bilerne ikke holder tilbage er angivet som årsager. Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, der er årsag til utrygheden. Også høj hastighed og at bilerne ikke holder tilbage er angivet som årsager. Toftnæsvej er smal og er svær at overskue. Det er problematisk at køre to biler og en cyklist ved siden af hinanden. Tabel 3 Udpegede problemlokaliteter (strækninger) med løsnings- og anlægsoverslag. Det bør overvejes at trafiksanere strækningen, hvor hastighedsniveauet automatisk nedsættes og giver en visuel fornemmelse af, at det er en bygade med butikker. Længdeparkeringen bør synliggøres og på en mere naturlig måde integreres og virke som hastighedsdæmpende foranstaltning langs strækningen, fx via kanstensafgrænsede heller, der samtidig kan virke som krydsningspunkter for fodgængere. Der bør også kigges nærmere på krydsene mht. hastighedsdæmpning og forbedrede krydsningsmuligheder for fodgængere. En mulig løsning er at etablere cykelsti langs vejen. Den dobbeltrettede cykelsti fra Varde ophører ved Toftnæs. Det betyder, at der er krydsende cyklister på Toftnæsvej. Derfor bør der opsættes en A21 tavle forsynet med undertavlen Krydsende cyklister fra begge sider. Desuden kan det anbefales at sætte hastighedsgrænsen til 60 km/t på strækningen til Toftnæs. En dobbeltrettet cykelsti langs Hjerting Landevej vil være en god løsning. Alternativt at etablere 2-1 afstribning. Der er afsat midler i budget 2009 og 2010 til renovering og trafiksanering i Storegade fra Nørregade til og med Torvegade i henhold til helhedsplan for Ølgod bymidte. Strækningen er godt 3 km lang. Anlægsomkostningen ved at etablere dobbeltrettet cykelsti på strækningen må forventes at være i størrelsesordenen 3-4,4 mio. kr. Strækningen er ca. 400 m lang. Dobbeltrettet cykelsti vil beløbe sig til ca. 1,2 mio. kr. Enkeltrettet cykelsti i hver side vil beløbe sig til ca. 1,5 mio. kr., mens etablering af 2-1 afstribning vil beløbe sig til ca kr. Fortsættes 49

50 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsskøn Vardevej, Tistrup Varde Landevej, ved Varde Borgerudpegning. Det er primært høj hastighed, der er årsag til utrygheden. Også mange biler, mange lastbiler, farligt kryds, dårlige oversigtsforhold, ingen cykelsti og svært at krydse vejen er angivet som årsager. Borgerudpegning. Det er primært ingen cykelsti, høj hastighed og mange biler, der er årsager til utrygheden. Også at bilerne ikker holder tilbage er angivet som årsag. Tabel 3 Udpegede problemlokaliteter (strækninger) med løsnings- og anlægsoverslag. Vejen er lang og bred, hvilket lægger op til høj hastighed. Trafikantgrupperne er separeret, og der er dobbeltrettet cykelsti langs vejen. Ved skolen er der en krydsningshelle. En mulig løsning for at bedre krydsningsforholdene kunne være at etablere fartdisplay ved skolen. Vejen er erklæret trafikfarlig skolevej fra Hyldehaven i Varde til Næsbjerg, så en god løsning ville være at anlægge cykelsti i eget tracé på strækningen. Opsætning af 2 elektroniske C55 tavler m. undertavle Skole xx m vil beløbe sig til ca kr. Strækningen er ca. 3,5 km. Cykelsti i eget tracé vil beløbe sig til ca. 3,5-5 mio. kr. Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsoverslag Kryds Debelvej foran Agerbæk Skole, Agerbæk Skolevejsudpegning. Det er primært mange biler og høj hastighed, der er årsager til utrygheden. Tabel 4 Udpegede problemlokaliteter (kryds) med løsnings- og anlægsskøn. For at øge trygheden omkring Agerbæk Skole kan der etableres hævede flader på hver side af skolen. Dette er dels med til at synliggøre skolen og børnene, dels nedsætte hastigheden på strækningen. Det anbefales at lave de hævede flader i en afvigende rød belægning, som i krydset Storegade / Bredgade. På den måde sikres en ensartethed i byen. For at reducere antallet af konfliktpunkter omkring skolen, bør det overvejes at ensrette parkeringsog afsætningspladsen, ligesom ved SFO en, således at der kun er køretøjer fra én retning at holde øje med for de selvtransporterende elever samt undgå kaos på parkeringspladsen. Etablering af to hævede flader vil beløbe sig til kr. Etablering af en ensretning af kørselsretningen på parkeringsog afsætningspladsen anslås at beløbe sig til kr., idet der kun indregnes små ændringer på infrastrukturen. Fortsættes 50

51 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsoverslag Gellerup Plantagevej / Gellerup Skolevej, ved Varde Kærgårdsvej / Heagervej / Sønderskovvej, Nordenskov Nordre Boulevard / Ortenvej, Varde Skolevejsudpegning. De primære årsager til utrygheden er høj hastighed og ingen cykelsti. Desuden er angivet som årsag, at bilerne holder ikke tilbage. Skolevejsudpegning. Det er primært opfattelsen af et farligt kryds, der er årsag til utrygheden. At bilerne ikke holder tilbage og at det er svært at krydse vejen er også angivet som årsager. Skolevejsudpegning. Det er primært opfattelsen af et farligt kryds, og at der er mange biler, der er årsagerne til utrygheden. Desuden er høj hastighed, mange lastbiler, og at det er svært at krydse vejen angivet som årsager. Tabel 4 Udpegede problemlokaliteter (kryds) med løsnings- og anlægsskøn. Der er etableret krydsningshelle ved buslommen, men det virker ikke særligt trygt at stå der, når trafikanterne kører stærkt forbi. En lokal hastighedsnedsættelse kunne overvejes. Gellerup Plantagevej er erklæret trafikfarlig skolevej, så en god løsning ville være at anlægge cykelsti i eget tracé på stækningen. For at øge trygheden i krydset anbefales det at indføre ubetinget vigepligt i sekundærretningen, således at der ikke er tvivl om vigepligten. Denne løsning kan forhåbentligt også få bilisterne til at holde tilbage i krydset. Forholdene for de lette trafikanter anses for at være gode i krydset, idet der er fodgængerfelter rundt i krydset samt støttepunkter ved krydsningen af Ortenvej. Desuden er der foranstaltninger for cyklisterne i form af cykelbaner og stier. På Ortenvej er en mulig løsning at trække stoplinien for cyklisterne frem i forhold til bilisterne. Nordre Boulevard er omfartsvej, og Ortenvej er en indfaldsvejene til Varde, hvorfor der må forventes en del trafik i krydset. Det bemærkes endvidere, at det blå cykelfelt er slidt. Skal der etableres en dobbeltrettet cykelsti på hele strækningen af Gellerup Plantagevej - Varde Landevej fra krydset ved Ribevej i Varde og til Nordenskov, er der tale om en strækning på godt 13,5 km, hvilket svarer til en anlægsomkostning på ca. 13,5-19 mio. kr. Etablering af kørebaneafmærkning samt opsætning af 2 tavler vil samlet beløbe sig til ca kr. Flytning af stoplinien for cyklisterne samt reetablering af det blå cykelfelt vil beløbe sig til kr. Fortsættes 51

52 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsoverslag Nordre Boulevard / Vestre Landevej, Varde Ribevej / Gellerup Plantagevej / Søndermarksvej, Varde Ringkøbingvej / Stilbjergvej, ved Mejls Uheldsbelastet kryds. Alle 4 uheld er krydsuheld, hvoraf et uheld var med en let trafikant involveret. Uheldbelastet kryds. Rødkørsel vurderes at være et problem i krydset, da 3 ud af 4 uheld er rødkørselsuheld. Besigtigelsen viste, at der var fine forhold mht. signalanlægget - selv i kraftigt sollys kunne signalerne ses. Krydset er meget uoverskueligt i myldretiden, da svingende trafik spærrer for udsynet. Endvidere er der problemer i myldretiden mht. den venstresvingende trafik fra Ribevej, som først kan svinge, når det bliver rødt. Skolevejsudpegning. Den primære årsag til utrygheden er farligt kryds. Desuden er høj hastighed, mange biler, mange lastbiler, dårlige oversigtsforhold og ingen cykelsti angivet som årsager. Tabel 4 Udpegede problemlokaliteter (kryds) med løsnings- og anlægsskøn. De fysiske forhold i krydset vurderes at være i orden og signalstanderne er synlige fra samtlige retninger, ligesom der er baggrundsplader på lyskurvene. Der er dog meget stor trafikintensitet i krydset og i myldretid er der ofte risiko for kødannelse. 2 ud af 4 uheld er med venstresvingene trafikanter fra Vestre Landevej, hvorfor det bør overvejes at etablere en separat venstresvingspil fra Vestre Landevej (øst), således de venstresvingende trafikanter får tid til at svinge i krydset og ikke tager chancer. Denne løsning bør dog understøttes af en trafiktælling samt en undersøgelse af mulighederne for pladsudvidelse i krydset. I forbindelse med forslaget skal det nævnes, at Varde Kommune tidligere har haft overvejelser om forbedring af sommerhustrafikken fra Vestre Landevej og videre ad Nordre Boulevard mod syd. Der bør laves en mere dybdegående analyse for at finde den bedst mulige løsning. Da der er skiltet med A11 (farligt vejkryds) på hovedvejen, kunne der overvejes en lokal hastighedssænkning til 60 km/t på strækningen før og efter krydset. Etablering af separat venstresving på Vestre Landevej vil som udgangspunkt kræve en sideudvidelse samt etablering af en helle mellem venstresvingsbanen og højreligeudbanen. Desuden er det muligt at styreapparatet skal udskiftes. Etablering af separat venstresving skønnes at beløbe sig til kr. Der bør afsættes kr. til en dybdegående analyse. Opsætning af 6-8 tavler vil beløbe sig til kr. Fortsættes 52

53 5.10 Prioritering af forslagene til fysiske forbedringer på vej- og stinettet Problemlokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsoverslag Storegade / Klippen / Fåborgvej / Jernbanegade, Agerbæk Storegade / Torvegade, Varde Vesterbækvej / Kærgårdsvej, nord for Nordenskov Skolevejsudpegning. Det er primært opfattelsen af et farligt kryds, der er årsag til utrygheden. Desuden er dårlige oversigtsforhold angivet som årsag. Borgerudpegning. Årsagen til utrygheden er primært farligt kryds, men også mange biler, bilerne holder ikke tilbage, dårlige oversigtsforhold og ingen cykelsti er angivet som årsager. Skolevejsudpegning. Den primære årsag til utrygheden er dårlige oversigtsforhold. Desuden er farligt kryds, ingen cykelsti og svært at krydse vejen angivet som årsager. Tabel 4 Udpegede problemlokaliteter (kryds) med løsnings- og anlægsskøn. For at øge trygheden i krydset og markere overgangen ind til byen kan det overvejes at etablere en hævet flade i krydset. Det foreslås at lave den hævede flade i en rød afvigende farve tilsvarende den i krydset Storegade / Bredgade, således at der er en ensartethed i byen. Ved Storegade og Torvegade er der på begge sider af vejen og i midterhellen opsat skilte med 40 km/t påbegynder / ophører. Dette virker voldsomt og tager ligeledes noget af udsynet for de trafikanter, der skal ind i krydset. Det anbefales derfor, at fjerne skiltet fra midterhellerne. De ligeudkørende cyklister fra Viadukten kommer med meget høj hastighed og er svære at se for de svingende trafikanter. Det anbefales at lave en blå cykelbane i krydset fra Viadukten og over til Torvegade for at synliggøre de ligeudkørende cyklister. Afmærkningen er generelt meget slidt i krydset og bør optegnes på ny. Det kan også overvejes at opsætte et skilt med krydsende cyklister. I svinget før krydset er en mulig løsning, at en del af beplantningen beskæres for at sikre bedre oversigt. Endvidere er en mulig løsning, at hastigheden gennem svinget og krydset sænkes til 60 km/t, hvilket også er den anbefalede hastighed gennem svinget. Det anbefales, at A41 tavlen fra Nordenskovsiden flyttes tættere på svinget, da det står langt fra selve svinget. Desuden kan det overvejes at opsætte en A11 tavle (farligt vejkryds) fra Hodde-siden. Etablering af den hævede flade vil beløbe sig til ca kr. Reetablering af afmærkning, etablering af blåt cykelfelt samt flytning af hastighedstavler anslås at beløbe sig til kr. Ændring i tavleplacering hhv. opsætning af ny tavle anslås at beløbe sig til kr. 53

54

55 6. Effektberegning og økonomi

56 6. EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI FAKTABOKS Enhedspriser for personskader i trafikulykker Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i personog materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab. Trafiksikkerhedsplanens målsætning er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres med 50 % inden udgangen af Udgangspunktet for målsætningen er, at politiet i perioden i gennemsnit registrerede 4 dræbte og 33 alvorligt tilskadekomne pr. år på vej- og stinettet i Varde Kommune. En reduktion på 50 % betyder, at antallet af personskader bør reduceres til maksimalt 2 dræbte og 17 tilskadekomne personer i trafikken. Personrelaterede omkostninger er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade. Materielrelaterede omkostninger er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade. Velfærdstab er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør kr. pr. personskade. De samlede omkostninger ved en trafikulykke udgør således 1,65 til 2,17 mio. kr. pr. personskade afhængig af, om velfærdstabet medregnes. Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2008-niveau ved hjælp af nettoprisindekset. Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret

57 6.1 Enhedspriser I Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser fra 2006 er det beskrevet, hvor meget et trafikuheld eller en personskade i trafikken koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete omkostning i forbindelse med en personskade afhænger af skadens alvorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentligt under de anvendte enhedspriser, mens alvorlige personskader, der medfører invaliditet, ofte vil medføre omkostninger, der ligger væsentligt over enhedspriserne. En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder det offentlige fx i form af behandling, rehabilitering, pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.), hvor skadesvolder ikke kan genfindes. FAKTABOKS Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede omkostninger ved en personskade, svarende til kr. pr. personskade. De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner. Efter gennemførelse af kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan de samfundsøkonomiske omkostninger skal fordeles. Det er vurderet, at kommunernes andel udgør % af de direkte offentlige udgifter. I de følgende beregninger er det antaget, at kommunernes andel udgør 70 %. FAKTABOKS Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende til kr. pr. personskade. 57

58 6.2 Omkostninger for Varde Kommune I perioden 2003 til og med 2007 kom der hvert år i gennemsnit 85 personer til skade i trafikken på både stats- og kommunevejnettet i Varde Kommune. Med udgangspunkt i tidligere præsenterede enhedspriser svarer de 85 personskader til en samfundsøkonomisk omkostning på 140 mio. kr. (excl. velfærdstab). Heraf udgør de direkte offentlige udgifter 70 mio. kr. Varde Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 44 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld er skyld i, at Varde Kommune årligt tilføres omkostninger til en værdi af 44 mio. kr., som primært går til at hjælpe de tilskadekomne i trafikken i form af behandling, rehabilitering og pension. De 44 mio. kr. henfører til de personskader, der er sket i skadesåret, men i praksis vil omkostningen være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre sig gældende med de personskader, der er sket i de foregående og vil ske i de følgende år, hvorfor det reelle årlige beløb formentligt er i den størrelsesorden, som er beregnet. Hvis Varde Kommune investerer i trafiksikkerhed og nedbringer antallet af alvorlige uheld, er der udsigt til betragtelig besparelse på sundhedsområdet. 58

59 6.3 Indsats og økonomi for perioden Med udgangspunkt i målsætningen er det vurderet, at trafiksikkerhedsarbejdet i perioden 2010 til og med 2017 vil beløbe sig til mellem 25 og 35 mio. kr. for at nå den ønskede reduktion på 50 % i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken. Det svarer til, at der årligt skal bruges 3-4,5 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet. Spændet i omkostninger afhænger af, hvor stor en del af trafiksikkerhedsmidlerne, der benyttes til rene trafiksikkerhedsforbedringer, og hvor stor en del af midlerne, som bruges på tiltag, der primært forbedrer trygheden. Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger hovedparten af investeringen i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende / uheldsbesparende effekt. Flere af de fysiske tiltag sigter i højere grad mod at forbedre trafikanternes oplevede tryghed ved at færdes på vej- og stinettet. Derudover skal der regnes med en løbende fremtidig investering til drift og vedligeholdelse af de fysiske forbedringer. 59

60

61 7. trafiksikkerhed i dagligdagen