Indholdsfortegnelse. 1. Forord Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Forord Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik Uheldsanalyse...10 Det samlede uheldstal...10 Uheldsudvikling...11 Uheld fordelt på trafikanttyper...11 Uheldsårsager Skolevejsanalysen...13 Beskrivelse af undersøgelsen...14 Transportmiddelvalg...14 Vigtige skoleveje og utrygge lokaliteter...15 Henvendelse fra skoler i Assens Kommune Borgeranalyse Samlet problembeskrivelse...25 Trafiksikkerhed...25 Utryghed Målsætninger og indsatsområder...26 Målsætninger for trafiksikkerhed...26 Målsætninger for tryghed og tilgængelighed...27 Landdistriktsråd...27 Indsatsområder...27 Lette trafikanter...28 Krydsuheld...29 Fartdæmpning af veje...30 Kampagner og adfærdspåvirkning Virkemidler og prioritering...33 Reduktion af antal uheld med cyklister/bløde trafikanter...33 Reduktion af uheld i kryds...33 Reduktion af antal spiritusuheld...34 Reduktion af antal uheld med høj hastighed...34 Reduktion af uheld på uheldsbelastede lokaliteter...34 Prioritering af projekter...34 Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 1

2 Prioriteringsmetode Forslag til handlingsplan...37 Prioritering af projekter...37 Tidsplan og budget...37 Detailprojektering og udførelse...37 Evaluering...37 Opdatering af planen...37 Forslag til prioritering af projekterne...38 Sammenfatning...38 Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 2

3 1. Forord I 2007 besluttede Byrådet i Assens Kommune at lave en ny trafiksikkerhedsplan. Formålet med trafiksikkerhedsplanen er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Assens Kommune. I trafiksikkerhedsplanen indgår en udpegning på kommunens vejnet samt en plan med konkrete forslag til, hvordan problemerne kan løses, samt i hvilken rækkefølge, problemerne bør løses. Planen er derfor et vigtigt redskab til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen og bidrager således til at skabe mere sikre veje for alle trafikanter. Trafiksikkerhedsplanen indeholder først et kort afsnit om kommunens nuværende trafikale struktur. Derefter er der, på baggrund af bl.a. uheldsdata, en skolevejsanalyse og borgerinddragelse samt løbende borgerhenvendelser lavet en problembeskrivelse. Ud fra problemanalysen har kommunen opstillet målsætninger og indsatsområder. På baggrund af problemanalysen, mål og indsatsområder er der opstillet virkemidler, som kan medvirke til at opfylde kommunens målsætninger for trafiksikkerhed og tryghed. Vej og Trafik håber, at trafiksikkerhedsplanen vil få mange borgere til at deltage i debatten om, hvordan vi skaber et trygt og sikkert trafikmiljø i Assens Kommune. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 3

4 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan Baggrund Kommunen har med baggrund i kommunalreformen og den deraf følgende kommunesammenlægning besluttet at udfærdige en samlet trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune. I revisionen skal der fokuseres på skolevejene. I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007 Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed begynder med dig for perioden fokuseres på 5 indsatsområder, for høj fart, spritkørsel, manglende selebrug, ulykker med cyklister, ulykker med unge trafikanter, som tegner sig for mindst 80% af alle uheld 1. Nationale mål Færdselssikkerhedskommissionens seneste nationale mål for trafiksikkerhed: Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed begynder med dig fra 2007, afløser kommissionens Færdselssikkerhedspolitiske Handlingsplan fra Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne i Danmark skal reduceres med mindst 40% for perioden med udgangspunkt i tallene for Trafiksikkerhedsplanens data I september og oktober 2007 gennemførte Assens Kommune en webbaseret skolevejsanalyse for kommunens 22 skoler. I alt har elever ud af kommunens elever besvaret spørgeskemaet og udpeget de steder på skolevejene, hvor de føler sig utrygge. Dette svarer til en svarprocent på 46%. I samme periode havde borgerne i Assens Kommune mulighed for at deltage i en internetbaseret borgerinddragelse på kommunes egen hjemmeside. Borgerne blev bedt om deres mening om trafiksikkerhed og utryghed i trafikken og havde mulighed for på et kortmateriale at udpege de strækninger og kryds på kommunens vejnet, hvor de føler sig utrygge. Ud fra politiets uheldsrapporter har kommunen foretaget en tæthedsudpegning af uheld i en 5-årig periode fra 1. januar 2002 til 31. december Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan 7. maj 2007 s Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan 7. maj 2007 s. 3 Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 4

5 Resultaterne fra ovennævnte analyser og arbejder er sammenfattet i denne trafiksikkerhedsplan, som danner grundlag for Assens Kommunes arbejde med at forbedre trafiksikkerheden på det kommunale vejnet. Planen opstiller mål for arbejdet i de kommende år og angiver, hvordan kommunen har tænkt sig at realisere disse mål og i hvilken rækkefølge. Trafiksikkerhedsplanen var i offentlig høring i sommeren Planen er udarbejdet af Vej og Trafik i Assens Kommune med assistance fra rådgivende ingeniørfirma Gromtmij/Carl Bro. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 5

6 3. Trafikal struktur Assens kommune er en landkommune på 512,2 km2 beliggende på den vestlige del af Fyn. Kommunen havde pr. 1. januar indbyggere. Befolkningstallet har været stigende de senere år. Assens kommune har 6 større bycentre: Assens Haarby Glamsbjerg Tommerup / Tommerup St. Vissenbjerg Aarup Kommunens vejnet Det overordnede vejnet i Assens Kommune består af stats- og kommuneveje. Den nordligste del af Assens Kommune gennemskæres af den "Fynske Motorvej" (motorvej E20) fra Nyborg til Middelfart med mulighed for tilog frakørsel i øst- og vestlig retning fra den nordøstgående kommunevej Søndersøvej i Vissenbjerg og den nordøstgående kommunevej Bogensevej i Aarup. Med hensyn til trafikbelastning er vejen mellem Odense og Assens én af kommunens mest trafikerede veje med en årsdøgntrafik (herefter ÅDT) på mellem 3300 og 6000 køretøjer. Den mest trafikerede strækning er vejen mellem Odense og Middelfart med en ÅDT på mellem 6800 og 8500 motorkøretøjer. Længden af det kommunale vejnet i kommunen er på ca km. 3 Danmarks statistikbank Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 6

7 Trafiktællinger fra 2006 viser, at ÅDT for den Fynske Motorvej er køretøjer/døgn. Offentlig servicetrafik Den offentlige servicetrafik i Assens Kommune indeholder følgende muligheder: Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 7

8 Togforbindelser. Regionale busforbindelser. Lokale busruter. Teletaxa-ordning. Lukket skolekørsel. Lukket pensionistkørsel. Specialkørsel (individuel handicapkørsel). Togstationerne i Tommerup St., Bred, Skalbjerg og Aarup skaber forbindelse til Odense og Middelfart Kommune hele døgnet. De 10 regionale busruter, som flere gange dagligt sørger for forbindelse til kommunens nabokommuner, er: 806 Odense - Otterup - Søndersø Vissenbjerg 825 Assens - Middelfart Bogense 832 Odense Blommenslyst Vissenbjerg 830/831 Odense - Vissenbjerg - Brenderup/Middelfart Fredericia 835 Odense - Tommerup - Vissenbjerg - Aarup - Glamsbjerg/Assens Haarby 838 Ringe - Nr.Broby Glamsbjerg 840 Odense - Glamsbjerg Assens 850 Bogense - Morud - Odense - Haarby Assens 930 Faaborg-Haarby-Glamsbjerg Bredgade, Aarup Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 8

9 Derudover betjenes kommunen af 24 lokalruter, hvoraf 5 af disse ruter fungerer som telebus eller teletaxa. De fleste af lokalruterne er lagt i forhold til skolerne, da ruterne hovedsageligt benyttes til transport af elever til og fra skole. De fleste ruter kører derfor primært i tidsintervallet Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 9

10 4. Uheldsanalyse Trafiksikkerheden i Assens Kommune er i det følgende analyseret ud fra de politiregistrerede uheld, der er sket i perioden fra 1. januar 2002 til 31. december Med mindre andet er anført, indgår de såkaldte ekstrauheld i analyserne, da man herved får et bedre grundlag for vurderingerne. Ekstrauheld er uheld, som politiet ikke optager rapport på, men som alligevel indberettes til Danmarks Statistik. Når man taler om uheld, er det vigtigt at huske, at politiregistrerede uheld ikke omfatter alle uheld. En del solouheld, uheld med mindre materielskade samt mindre personskadeuheld med lette trafikanter bliver ofte ikke registreret, da politiet ikke tilkaldes. Det er dog normalt at anvende politiets registreringer til uheldsanalyser, da det er det bedste foreliggende materiale. Det samlede uheldstal I perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 i Assens Kommune har politiet registreret i alt 818 uheld, hvoraf de 220 var ekstrauheld. I 260 uheld forekom personskader, hvilket svarer til ca. 32 %. I alt kom 142 personer alvorligt til skade og 198 personer kom lettere til skade. I alt blev 12 personer dræbt på de 5 år. Således skete der i gennemsnit 163,6 uheld pr. år i perioden, og hvert år kom i gennemsnit 70 personer til skade. Til sammenligning er uheldstallene for Assens Kommune og Danmark som helhed anført i tabel 1, som et gennemsnit i perioden. Uheld i alt pr indb. pr. år Personskadeuheld pr indb. pr. år Personskader pr indb. pr. år Danmark 2,86 1,14 1,47 Assens Kommune 2,89 1,26 1,70 Assens Kommune uden motorvej 2,06 1,12 1,63 Tabel 1. Antal gennemsnitlige uheld i perioden pr indb. pr. år ekskl. ekstrauheld for perioden I tabellen kan man se, at antal uheld pr. tusinde indbygger pr. år i Assens Kommune ligger højere end gennemsnittet for hele Danmark. Det samme er tilfældet, når man kigger på antal personskadeuheld pr. indbygger pr. år og antal personskader pr. indbygger pr. år. De høje uheldstal i Assens Kommune kan bl.a. hænge sammen med, at der er væsentligt flere km vej pr. indbygger i kommunen end i Danmark som helhed. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 10

11 Beregner man i stedet antal uheld pr. km offentlig vej i kommunen, sker der fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 ca. 0,20 uheld pr. km. pr. år for Danmark som helhed, og 0,21 uheld pr. km. pr. år i Assens Kommune - altså stort set det samme. Uheldsudvikling Ser man på udviklingen i det årlige antal uheld over den 5-årige periode, som analyseres, får man ikke noget entydigt billede. På tabel 2 kan man se, at tallet for 2005 ligger under gennemsnittet for den 5-årige periode og 2006 ligger et pænt stykke over. I 2003 skete der flest uheld efterfulgt af en nedadgående tendens de følgende år. Uheldstallet stiger igen meget i 2006 til næsten at have samme niveau som i år År Assens Kommune Tabel 2. Udvikling i det totale uheldstal inklusiv ekstrauheld. Ser man alene på udviklingen i antallet af personskadeuheld og antal personskader, er der en stigning fra 2002 til Ligesom tilfældet var ved tabellen for alle uheld, skete der også mange personskadeuheld i Gennemsnittet for antallet af personskadeuheld i den 5-årige periode er i Assens Kommune på 52, hvilket kun bliver overgået i År I alt Personskadeuheld Personskader Tabel 3. Udviklingen i antal personskadeuheld. Uheld fordelt på trafikanttyper Uheldene opdeles i følgende typer: Bil-uheld, som omfatter uheld, hvor de involverede parter alene er: biler, varebiler, lastbiler, busser, traktorer eller motorcykler. Blandede uheld, som omfatter uheld, hvor de involverede er: én af de ovennævnte parter samt enten cykler, knallerter eller fodgængere. Let-uheld, som omfatter uheld, hvor de involverede parter alene er: cykler, knallerter eller fodgængere. Uheld i alt Personskadeuheld Andel personskadeuheld Bil-uheld ,4% Blandede uheld ,5%* Let-uheld ,9%* I alt ,8% * Man kan tydeligt se, at det kun er de meget alvorlige uheld med lette trafikanter, politiet får kendskab til. Tabel 4. Antal uheld inkl. ekstrauheld i perioden fordelt på trafikanttyper Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 11

12 Kun ca. 16% af alle uheld i den 5-årige periode havde lette trafikanter involveret. Men ca. 28% af personskadeuheldene involverede lette trafikanter. 38% af personskaderne er sket med lette trafikanter. Dette gælder både alvorlige og lette skader. På landsplan er det omkring ca. 41% af personskaderne i perioden , der rammer lette trafikanter, så Assens ligger under gennemsnittet med hensyn til skader på lette trafikanter. Forklaringen herpå skal findes i den tætte cykeltrafik i landets største byer, som trækker landsgennemsnittet meget op. Når der kun ses på kommuneveje, fordeles personskader på de lette trafikanter efter nedenstående tabel 5. Her ses det bl.a., at ca. 50% af letuheldene involverer knallerter og knallert 45. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet, som i perioden ligger på ca. 36%. Assens Kommune Uheld i alt Personskader Dræbte/alvorlig skade Fodgængere Cykler Knallerter Knallert I alt 133* * i 5 uheld er der involveret 2 lette trafikanter; derfor stemmer summen ikke med tabel 4. Tabel 5. Antal uheld inkl. ekstrauheld med lette trafikanter på kommuneveje i Assens. Danmark Uheld i alt Personskader Dræbte/alvorlig skade Fodgængere Cykler Knallerter Knallert I alt Tabel 5a. Antal uheld inkl. ekstrauheld med lette trafikanter på kommuneveje i Danmark. På landsplan udgjorde cyklister ca. 23 % af alle dræbte og tilskadekomne for perioden , mens de i Assens Kommune udgjorde ca. 9 %. Uheldsårsager Der kan være mange forskellige årsager til, at der sker trafikuheld: vejens udformning og fysiske forhold omkring vejen spiller en rolle ligesom menneskelige faktorer som høj hastighed, spirituspåvirkning og manglende køreerfaring har betydning. Desuden kan for eksempel vejr og lysforhold påvirke. Ofte vil uheld sandsynligvis skyldes en kombination af flere ting. I det følgende ses på nogle af uheldsårsagerne i Assens Kommune. Vejkryds giver anledning til konflikter mellem trafikanter og er en medvirkende årsag til mange trafikuheld. I Assens var der 135 krydsuheld, svarende til 38 % af alle uheld sket i af disse krydsuheld var personskadeuheld. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 12

13 At den menneskelige faktor er af stor betydning ved uheld viser bl.a. nedenstående tabel. I tabellen er uheldene i Assens Kommune opdelt på to menneskelige faktorer: antal eneuheld og spritkørsel. Det bemærkes, at et uheld godt kan indgå både med spiritus/promilleuheld og eneuheld. Faktor Antal uheld, Assens Antal uheld, Danmark Spiritus/promille Eneuheld Tabel 6. Antal uheld inklusiv ekstra uheld Spirituspåvirkning indgik som en faktor i 36 % af alle uheld i perioden. På landsplan udgjorde spiritusuheld i samme periode ligeledes 36 % af uheldene. Siden midten af 1980 erne er antallet af spiritusuheld samt antallet af personskader i spiritusuheld næsten halveret. I Assens har antallet af spiritusuheld ligget rimelig konstant i årene % af uheldene i kommunen var eneuheld. 32 % af personskadeuheldene var eneuheld, mens denne andel for hele Danmarks vedkommende var ca. 30 % i perioden af de i alt 818 uheld er sket i kryds. Af krydsuheldene er de 37 uheld med personskade. Kommunens klart mest uheldsbelastede kryds er Søndersøvej/Odensevej, Vissenbjerg og Østergade/Kirkehelle, Vissenbjerg. Uheldsbilledet i krydset Søndersøvej/Odensevej er meget diffust og derfor kan der ikke peges på løsninger, der ikke indebære en ombygning af krydset til eksempelvis en rundkørsel. Krydset Østergade/Kirkehelle er uheldsbilledet tydeligt. Oversigten for bilister der kommer fra Søndersøgade og skal til venstre af Østergade er dårlig på grund af stigningen på Kirkehelle op til krydset. Her kan en løsning være bundet venstresving, hvis pladsen tillader det. 5. Skolevejsanalysen Assens Kommune er opmærksom på, at der er en del steder i kommunen, hvor lette trafikanter føler sig utrygge ved at færdes, og at især skolebørn er utrygge ved at færdes på vejnettet. For at få kortlagt de ruter, børnene benytter til skole og institutioner, har Assens Kommune i september og oktober 2007 gennemført en internetbaseret skolevejsanalyse for alle elever på kommunens 22 folke- og friskoler for at få et samlet overblik over utrygge steder i kommunen i forbindelse med børnenes skolevej. Derudover er der i samme tidsperiode gennemført en internetbaseret borgerundersøgelse for at undersøge, hvilke strækninger og kryds, borgerne anser som utrygge steder i trafikken. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 13

14 Beskrivelse af undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er: at kortlægge de lette trafikanters ruter i kommunen opdelt på trafikantgrupper, samt at fastlægge, hvor mange af de lette trafikanter, der færdes på de pågældende ruter, og at lokalisere de steder i kommunen, som de lette trafikanter oplever som særligt farlige eller utrygge, samt at fastlægge, hvor mange af de lette trafikanter, der oplever denne utryghed. Grontmij / Carl Bro har i september og oktober 2007 gennemført en skolevejsanalyse og en borgerinddragelse for Assens Kommune. I alt har 18 skoler ud af 22 deltaget i analysen elever ud af kommunens elever har deltaget i analysen. Dette svarer til en svarprocent på 46%. På flere af skolerne har man valgt, at det kun er udvalgte klasser, som har deltaget i analysen. Den reelle svarprocent er derfor 65% (2450 ud af 3765 elever). I skolevejsanalysen skulle eleverne blandt andet angive, den transportform, som de normalt anvender til skole, den rute, de normalt anvender til og fra skole og eventuelle fritidsaktiviteter, og de steder, de følte var utrygge sammen med en beskrivelse af, hvorfor de udpegede steder opfattes som utrygge. Spørgeskemaerne blev udfyldt i skoletiden med hjælp fra klasselæreren for at undgå eventuel påvirkning fra forældrene. Analysen er efterfølgende blevet bearbejdet, og ruter og utrygge steder er blevet optegnet for de deltagende skoler. Transportmiddelvalg 6 ud af 10 elever i Assens Kommune går eller cykler til skole. Til sammenligning kan det nævnes, at 6 ud af 10 elever i Kolding (2006) og 9 ud af 10 elever i Ballerup (2007) går eller cykler til skole. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 14

15 Indre Ringvej, Aarup De yngste elever køres oftest til skole. Mere end 4 ud af 10 elever i klasse bliver kørt i skole. Cykling er mest udbredt blandt de mellemste og ældste elever. I klasse er det 5 ud af 10 elever, som cykler til skole. Kollektiv trafik bliver kun i begrænset omfang benyttet som transportmiddel til skole. Samlet set er det mindre end 2 ud af 10 elever, der anvender kollektiv trafik for at komme til skole. For elever i og klasse er dette tal dog henholdsvis 1 ud af 10 elever og 2 ud af 10 elever. Vigtige skoleveje og utrygge lokaliteter Eleverne har udpeget, hvilke ruter de benytter for at komme til/fra skole. Naturligt nok er de hyppigst udpegede strækninger koncentreret omkring skolerne. Antallet af elever, som har udpeget de enkelte strækninger er lineært afhængig af antallet af elever, som har deltaget på enkelte skoler. Eleverne har angivet, hvor på vejnettet de føler sig utrygge ved at færdes. I nedenstående tabel ses de 15 hyppigst udpegede lokaliteter. For yderligere oplysninger og baggrundsmateriale henvises til rapporten vedrørende den gennemførte skolevejsanalyse. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 15

16 Kryds og punkter Kryds: Nørre Allé / Niels Kjærbyes Vej 47 Kryds: Nørregade / Skelvej 16 Punkt: Ved Tallerupskolen 15 Punkt: Ved Strandmølleskolen 14 Kryds: Østergade / Møllevej 13 Kryds: Ebberupvej / Skolevej 13 Kryds: Odensevej / Søndersøvej 12 Kryds: Østergade / Korsgade 11 Kryds: Østergade / Kalkbrænderivej 11 Kryds: Toftevej / Ramsherred 11 Strækninger Nørre Allé mellem Skelvej og Niels Kjærbyes vej 18 Søndre Ringvej, nordlig del 16 Faaborgvej, nord for Åbanken / Byvejen 12 Skolevej, nordlig del 11 Vestergade 11 Antal udpegninger Henvendelse fra skoler i Assens Kommune Foruden skolevejsanalysen har Vej og Trafik desuden modtaget henvendelser fra et par af skolerne i kommunen, som påpeger forhold omkring den pågældende skole, hvor der er problemer med trafiksikkerhed og/eller utryghed. Assensskolen Skolen har påpeget trafiksikkerhedsproblemer i krydset Nørregade/Niels Kjærbyes Vej, hvor elever fra boligområdet mod nordøst skal krydse vejen. Derudover er der problemer primært om morgenen - på skolens P- plads ved Niels Kjærbyes Vej, fordi mange elever bliver kørt til skole. Projekterne indgår i den samlede prioritering. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 16

17 P-plads til Assensskolen på Niels Kjærbyes Vej Dreslette Skole En borger har henvendt sig vedrørende kaotiske trafikforhold omkring Dreslette skole, når skolebørn bliver bragt og hentet. Problemet er sammenblanding af både lette trafikanter og biler, hvilket skaber utryghed. Indgangen ved Dreslette Skole Ebberup Skole Skolen har henvendt sig vedrørende Skolevej, da der er meget kaotiske trafikforhold på vejen om morgenen. Vej og Trafik, Politiet og Ebberup Skole har udarbejdet et forslag til løsning af problemerne ved skolen. Projekterne indgår i den samlede prioritering, og er; Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 17

18 Etablering af en buslomme på Skolevej. Hævet flade i Krydset Skolevej/Ebberupvej. Etablering af hævet flade i forbindelse med ombygning af skolens Pplads på Skolevej. Cykel-helle i krydset Skolevej / Snaven. Skolevej, Ebberup (P-plads foran indgang til skolen) Gummerup Skole Gummerup Skole påpeger, at der mangler en regulering af trafikken ved skolens indgang på Byvejen. Projekterne indgår i den samlede prioritering. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 18

19 P-plads ved Gummerup Skole Strandmølleskolen Skolen har henvendt sig vedr. problemer med elevernes krydsning af Sdr. Havnevej. Vej og Trafik, Politiet og Strandmølleskolen har haft en dialog og har diskuteret forskellige løsningsforslag. Assens byråd har dog i mellemtiden princip besluttet at der skal ske en forlægning af Sdr. Ringvej i forbindelse med rådhusbyggeriet. Det vil betyde at strækningen forbi skolen vil blive fredeliggjort og få en meget mindre betydning for gennemkørende trafik. Forslag til forlægningen bliver en realitet kan være: Flytning af byzonetavler tættere på skolen. Opsætning af A22-tavler med undertavle Skole. Evt. A22-tavler påmalet vejbanen i begge retninger. Sdr. Ringvej ved Strandmølleskolen Tallerupskolen Skolen havde en dialog med den gamle Tommerup Kommune vedrørende etablering af 2 bump på Lilleskovvej samt en trafiklysbetjent overgang på Tallerupvej. Projekterne indgår i den samlede prioritering. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 19

20 Lilleskovvej, Tommerup St. Vissenbjerg Skole Vissenbjerg Skole har henvendt sig vedr. afsætningspladsen ved skolen (rundkørslen). Der har været nogle hændelser, hvor elever er trådt ud foran bussen, som henter eleverne ved rundkørslen. Derudover er der problemer med parkerede biler i rundkørslen, som generer busserne, der kører til og fra skolen med elever. Et forslag til tiltag er, at der etableres afmærkning til busserne, og Ppladsens ud- og indkørsler strammes op, således at færdselsmønstret bliver forudsigeligt. Desuden bør man på en strækning ud til vendepladsen overveje at opsætte hegn for at adskille elever og bussens svingbane. Rundkørslen ved Vissenbjerg skole Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 20

21 Placering af skoler i Assens Kommune 6. Borgeranalyse Assens Kommunes borgere har udpeget en række lokaliteter, hvor borgerne mener, det er utrygt at færdes. I alt er der udpeget 450 unikke lokaliteter, som er fordelt på 378 strækninger og 72 punkter. Disse lokaliteter er udpeget af i alt 179 borgere. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 21

22 Borgernes udpegning af utrygge lokaliteter ligger primært i og omkring henholdsvis Glamsbjerg/Gummerup og Assens, men også lokaliteter omkring Aarup, Vissenbjerg, Tommerup og Torø Huse er udpeget af borgerne. De lokaliteter, der er udpeget af mere end 3 borgere, fremgår af nedenstående tabeller. Kryds Antal udpegninger Hyppigste bemærkninger Fåborgvej / Byvejen (Køng, Glamsbjerg) Odensevej / Fåborgvej (Glamsbjerg) 9 Farligt kryds (4) Dårlige oversigtsforhold (2) Høj hastighed (1) 6 Bilerne holder ikke tilbage (4) Farligt kryds (1) Bogensevej / Langbygårdsvej 5 Mange biler (2) Dårlige oversigtsforhold (2) Strækninger Antal udpegninger Hyppigste bemærkninger Fåborgvej (Gummerup) 29 Ingen cykelsti (14) Mange biler (5) Høj hastighed (4) Dolevej (Gummerup) 17 Mange lastbiler (6) Ingen cykelsti (4) Høj hastighed (3) Odensevej (Glamsbjerg) 6 Mange lastbiler (3) Linien (Gummerup) 6 Ingen cykelsti (2) Byvejen, nordlig del (Gummerup) 4 Høj hastighed (2) Mange lastbiler (2) Byvejen, sydlig del (Gummerup) 4 Høj hastighed (2) Dårlige oversigtsforhold (1) Assensvej (vest for Glamsbjerg) 4 Høj hastighed (2) Krengerupvej (Glamsbjerg) 4 Høj hastighed (4) Odensevej (Assens) 4 Høj hastighed (2) Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 22

23 Landevej , Fåborgvej For yderligere oplysninger og baggrundsmateriale henvises til rapporten vedrørende den gennemførte borgeranalyse. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 23

24 Der er udpeget en del kryds og strækninger i Assens kommune, hvor trafikanterne føler sig utrygge. Utrygheden skyldes hovedsagelig bilernes hastighed, dårlige oversigtsforhold og megen trafik. De steder, der er udpeget af flest mennesker fremgår af ovenstående kort. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 24

25 7. Samlet problembeskrivelse Analyserne af trafikuheld og utryghed på vejnettet i Assens Kommune udpeger en række kryds og strækninger med trafikale problemer. I det efterfølgende opridses hovedkonklusionerne fra analyserne, hvorefter problemerne beskrives for de enkelte byområder og landområder. De problematiske strækninger, som efterfølgende beskrives, fremgår desuden af bilagene skolevejsanalyse og borgerinddragelse. I disse bilag er det markeret, hvor personer føler sig utrygge. Trafiksikkerhed Uheldsanalysen er baseret på politiregistrerede uheld sket i perioden Der er sket 818 uheld, hvor i alt 352 personer kom til skade. Der er tendens til et fald i personskader i perioden. Sammenlignes antal uheld pr. indbygger uden motorvej ligger Assens nogenlunde på samme uheldsniveau som landsgennemsnittet, og det samme gør sig gældende, når der ses på antal uheld pr. km vej i Assens. Ca. 26 % af de personer, der kom til skade, var lette trafikanter, hvilket er noget under landsgennemsnittet, der ligger på ca. 49 % i samme periode. Ca. 21 % af de tilskadekomne var cyklister, hvilket betyder at Assens Kommune her ligger over landsgennemsnittet, som er på 9 %. Til gengæld er knallerter i højere grad involveret i lette uheld. Menneskelige faktorer er ofte årsag til uheld, og spirituspåvirkning indgik som faktor i 36 % af uheldene i perioden i kommunen. Utryghed Utryghedsanalysen er baseret på en skolevejsanalyse samt en borgerinddragelse. Herved er der udpeget en del kryds og strækninger, hvor trafikanterne føler sig utrygge ved at færdes. Generelt skyldes utrygheden især bilernes høje hastighed, dårlige oversigtsforhold og megen trafik. Desuden spiller manglende belysning en rolle. Der er en del ønsker om etablering af cykelbaner/cykelstier. De steder, som flest elever/borgere har udpeget som værende utrygge, er beliggende ved skolerne eller på skoleveje. På og omkring skolerne er typisk belastet med både stor andel af lette trafikanter og biler, der især gør krydsninger utrygge for de lette trafikanter. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 25

26 8. Målsætninger og indsatsområder For at fastlægge det videre arbejde med trafiksikkerheden i Assens Kommune er det vigtigt at opstille en række målsætninger for, hvad kommunen ønsker at opnå på området. Udover at udtrykke, hvad kommunen vil, skal målsætningerne bruges til løbende at vurdere, om kommunens indsats for at forbedre trafiksikkerhed og tryghed påvirker i den rigtige retning. Målsætningerne opstilles på baggrund af trafikforhold, som de er beskrevet i Kommuneplanen, og de tager udgangspunkt i de nationale målsætninger på området. Målsætninger er et overordnet udtryk for, hvad man vil opnå. For bedre at kunne fastlægge, hvordan man kan opnå disse mål udpeges en række indsatsområder, som siden følges op af mere konkrete projektforslag. Princippet er søgt illustreret nedenfor: MÅL Hvad vil vi opnå? INDSATSOMRÅDER Hvor vil vi især sætte ind for at nå målene? PROJEKTER Hvad vil vi konkret gøre inden for hvert indsatsområde? Målsætninger for trafiksikkerhed Assens Kommune målsætning udspringer i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for perioden , hvor antallet af tilskadekomne skal reduceres med 40 %. Målsætningen skal nås ved bredt trafiksikkerhedsarbejde, hvor sortpletudpegning og kampagner bliver omdrejningspunktet i strategien. Derudover skal kommunen gennem planlægning og viden på området, sørge for at fremtidige nyanlæg og tilslutninger ikke bidrager med en øget uheldsrisiko. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 26

27 Målsætninger for tryghed og tilgængelighed Tryghed er ofte forbundet med de yngste trafikanter, og derfor er trafikken omkring skolerne oftest de strækninger, hvor der er problemer. Derfor har Assens Kommune valgt at fokusere på skolerne med hensyn til tiltag, der kan skabe en større tryghed. I den forbindelse har Assens Kommune vurderet forholdene omkring samtlige skoler med henblik på opsætning af variable C55-tavler. Tavlerne fungerer således, at når skolepatruljen arbejder, bliver den generelle hastighed på 50km/t nedsat til 40km/t. Vej og Trafik vurderer at de variable tavler bidrager med større tryghed på grund af hastighedsnedsættelsen, og fordi tavlerne er mere synlige end de almindelige og dermed vil bidrage til mere opmærksomme trafikanter. I forbindelse med projekter vil der derudover blive fokuseret på tilgængelighed for handicappede og ældre, der færdes i trafikken. Det kan for eksempel være særlig skiltning og minimering af større stigninger og kantstensopspring. Landdistriktsråd Landdistriksråd har fungeret siden 2007 og har stået for udarbejdelse af flere landsbyplaner, hvor der har været fokus på flere indsatsområder - heriblandt infrastruktur. Der er udarbejdet landsbyplaner for: Ørsted/Frøbjerg/Orte Dreslette/Snave Jordløse Verninge Baagø Helnæs Vej og Trafik vil i forbindelse med udarbejdelse af trafikprojekter se på, om landistriktsrådets ideer og planer kan inddrages i eventuelle trafiksikkerhedsskabende tiltag. Indsatsområder Som tidligere nævnt følges målsætningerne op af en række indsatsområder, som kommunen ønsker at fokusere på, for at opnå målene. Igen skeles der til de nationale planer 4, og her udpeges fem indsatsområder, som udgør et meget stort potentiale for uheldsreduktion, idet uheld forårsaget af disse faktorer skønnes at udgøre mindst 80 % af alle alvorlige trafikulykker. De fem indsatsområder er; Uheld med for høj fart. Uheld med spirituskørsel. 4 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig fra Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 27

28 Uheld med cyklister. Uheld med manglende selebrug. Uheld med unge trafikanter. Assens Kommune har på baggrund af problemanalysen, de lokale målsætninger og de nationale satsningsområder valgt at satse på følgende områder til opnåelse af bedre trafiksikkerhed og større tryghed: Sortpletudpegning. Kampagner. Trafikforhold ved skoler. Kryds. Høj hastighed. Lette trafikanter Assens Kommune vil i forlængelse af nærværende trafiksikkerhedsarbejde udarbejde en trafiksaneringsplan, hvori der vil blive udpeget et trafikvejnet og et hovedstinet. Dette overordnede stinet forbinder de vigtigste mål for lette trafikanter. Da mange lette trafikanter, især cyklister, er skolebørn rettes særlig fokus på gode forbindelser til kommunens skoler. Utryghedsanalysen viser, at mange føler sig utrygge ved at færdes langs veje uden stier, som regel fordi bilerne kører stærkt. Desuden er der utryghed ved at krydse større veje både i kryds og ved skoler på grund af megen trafik, høje hastigheder og dårlige oversigtsforhold. Således vil kommunen gøre en indsats for at etablere de vigtigste manglende stiforbindelser og cykelfaciliteter langs kommunale trafikveje samt at gøre stiforbindelser ad lokalveje mere sikre bl.a. ved at dæmpe bilernes hastighed og etablere kantbaner, når vejen trænger til sideforstærkning. Endvidere rettes fokus på de lette trafikanters krydsning af veje, især ved skolerne. Endelig viser utryghedsanalysen, at mange udtrykker ønsker om cykelstier langs de overordnede veje tidligere amtsveje, og kommunen vil således arbejde på ønsket om cykelstier eller -baner langs disse veje. Skolernes cykelkursus Assens Kommune tilbyder i samarbejde med enkelte kommuner på Fyn samt AMU - kurser for skolebørn i klasse. Kurset skal lære børnene, hvordan de kan tage forskellige forholdsregler når de færdes i trafikken. Eleverne udsættes for mulige risikosituationer, hvor de i sikre rammer kan erfare alvoren på egen krop. Kursets hensigt er at skabe så gode og sikre trafikvaner hos børn som mulig og derved fore- Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 28

29 bygge ulykker. Elevernes ny viden kan smitte af på resten af deres familie og kan samtidig grundlægge gode vaner i børnenes voksenliv. Gennem fem forskellige øvelser, oplever børnene konsekvensen af korrekt - og ikke mindst ukorrekt - adfærd i trafikken. Klasserne opdeles i små grupper på 5 6 elever og alle grupper roterer mellem de forskellige aktiviteter. De vil blive guidet igennem hver øvelse, enten af en politiassistent, en medarbejder fra kommunen eller en underviser fra AMU. Kurset består af følgende øvelser: 1. Seleøvelse. 2. Blinde vinkler. 3. Højresving. 4. Bremseøvelse. 5. Cykeløvelse på glatbane. Krydsuheld På landsplan sker godt halvdelen af alle uheld i kryds. I Assens Kommune er 38 % af de registrerede uheld krydsuheld, hvoraf 37 % er med personskade. Den tid trafikanterne tilbringer i krydsene er langt mindre end den tid de tilbringer på strækninger, men deres risiko for at komme til skade i kryds er langt større end på strækninger. Årsagen hertil er, at de trafikale situationer, som trafikanterne skal løse i krydsene, er langt mere komplicerede end dem, de skal løse på strækninger. En stor del af de punkter, der er udpeget som værende utrygge, er kryds og rundkørsler. Assens Kommune vil gøre en indsats for at forbedre trygheden og sikkerheden i disse kryds bl.a. ved at etablere midterheller, indsnævringer, hævede flader etc. I rundkørsler er forholdene for lette trafikanter ofte forbundet med utryghed. Dette skyldes krydsningen mellem bilister, der kører fra rundkørslen, og cyklisten der fortsætter rundt. En gennemgang af afmærkningen i rundkørslerne samt en løbende vedligeholdelse vil sikre at krydsningspunkterne mellem lette trafikanter og biler er tydelige. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 29

30 Indre Ringvej, Aarup Fartdæmpning af veje En meget stor del af utrygheden ved at færdes i trafikken i Assens Kommune skyldes, at folk føler, at bilerne kører for hurtigt. Samtidig skyldes en del af uheldene, især personskadeuheldene, at bilisterne faktisk overskrider hastighedsgrænserne. Der er sandsynligvis også en del uheld, som skyldes hastigheder, der ikke er tilpasset de aktuelle forhold, selvom dette ikke kan ses direkte af politirapporterne. Endvidere betyder de nye og mere sikre biler, at bilisterne ikke i samme grad som de lette trafikanter oplever utryghed ved høje hastigheder, og man kan frygte, at dette problem vokser. Dette er medvirkende til, at man på nationalt niveau har udpeget hastighed som et indsatsområde for at forbedre sikkerheden. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 30

31 Ramsherred, Assens Kampagner og adfærdspåvirkning Uheldsanalyser i Danmark og andre tilsvarende lande viser, at uheld knyttet til trafikanternes adfærd er langt de hyppigste, forstået på den måde, at uheldene kunne være undgået eller have været mindre alvorlige, hvis trafikanterne havde udvist adfærd tilpasset situationen. Desuden viser erfaringerne, at adfærden og holdningerne kan påvirkes via kampagner og information, men det kræver, at man gør sig klart, hvad man ønsker at opnå og målretter kampagnen/informationen rigtigt. De bedste resultater opnås ved at kombinere informationerne med andre tiltag som f.eks. politikontrol og/eller vejtekniske tiltag. F.eks. følges kommunale og statslige kampagner ofte op af øget politikontrol. Assens Kommune vil fortsat deltage i de statslige og regionale kampagner, der gennemføres og vil ved helt lokale problemstillinger selv lave holdningspåvirkning for at ændre trafikanternes adfærd. Sidstnævnte kan være tiltag som f.eks. oplysning til lette trafikanter om stier og stiruter, holdningsundervisning i skoler og aftenskoler (knallertkørekort), målrettet information til forældre, foredrag om sikker færdsel for ældre osv. For løbende at påvirke lokale aktører samt involvere lokale organisationer i at skabe opmærksomhed om trafiksikkerheden, har kommunen oprettet et færdselssikkerhedsråd. Fra statsligt hold er der fokus på at forebygge i stedet for at bekæmpe uheld. En måde at gøre dette på, er at gennemføre trafiksikkerhedsrevision på alle projekter og rutiner, der omhandler trafik. Det gælder såvel an- Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 31

32 lægsprojekter og driftsopgaver som færdselskontrol, færdselsundervisning, kampagner, information osv. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 32

33 9. Virkemidler og prioritering I problemanalysen er en række strækninger og kryds udpeget som værende utrygge, og de bliver sammenholdt med uheld, der er sket i perioden Vej og Trafik vil som et supplement til utryghedsanalysen udarbejde en sortpletanalyse, som vil indgå i den samlede prioritering. Sortpletanalysen forventes først færdig efter trafiksikkerhedsplanen, og derfor vil prioriteringen i trafiksikkerhedsplanen være en del, som skal flettes sammen med sortpletanalysen. På baggrund af disse udpegninger, sammenholdt med de opstillede målsætninger, har Assens Kommune besluttet at koncentrere indsatsen på følgende områder: Sortpletanalyse baseret på uheldstæthed i kommunen. Reduktion af antal uheld med cyklister/bløde trafikanter. Reduktion af uheld i kryds. Reduktion af spiritusuheld. Reduktion af uheld med høj hastighed. Udvælgelse af virkemidlerne til realisering af ovenstående indsatsområder spiller en afgørende rolle for, om resultatet bliver tilfredsstillende. Derfor vil kommunen tage initiativ til gennemførelsen af en række fysiske ombygninger og kampagner, som beskrives i det følgende. Reduktion af antal uheld med cyklister/bløde trafikanter Mange skoleelevers utryghed retter sig mod færdsel langs veje uden cykelsti. Derfor vil kommunen i forbindelse med kantforstærkninger af vejene etablere kantbaner, når behovet er til stede. Derudover vil kommunen arbejde hen imod bedre cykelfaciliteter langs landevejene, således at cyklisternes utryghed reduceres. Desuden vil krydsningsmulighederne på udsatte lokaliteter også blive forbedret - enten ved hævede flader eller ved en afvigende belægning på cykelstien. Reduktion af uheld i kryds Uheldsanalysen viser, at krydsuheld udgør en stor del af de registrerede uheld inden for de fire indsatsområder. Flere borgere og skoleelever påpeger desuden problemer med oversigt i kryds. Kommunen vil derfor arbejde hen mod forbedrede krydsforhold, for således at reducere antallet af krydsuheld. Kommunen vil iværksætte en kampagne, som retter sig mod forbedrede oversigtsforhold i kryds ved eksempelvis at opfordre til klipning af hække, som hæmmer udsynet. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 33

34 Andre tiltag er eksempelvis en forbedret skiltning i form af tydeliggørelse af vigepligten med helleanlæg eller stoptavler. Reduktion af antal spiritusuheld Uheldsanalysen viser, at spiritusuheld udgør den næststørste del af de registrerede uheld inden for de fem indsatsområder. Kommunen vil derfor gennem kampagner i samarbejde med Vejdirektoratet og med politiet bekæmpe spiritusuheld. Reduktion af antal uheld med høj hastighed Uheld, hvor høje hastigheder er en af uheldsparametrene, ses ofte i forbindelse med personskadeuheld. Det kan ofte være svært kun at udrage hastighed som den eneste faktor i uheldet, og som regel indgår flere faktorer, men spørgsmålet om personskade hænger nøje sammen med hastigheden. Mange borgere og skoleelever i kommunen har i deres henvendelse eller svar i undersøgelsen påpeget problemer med utryghed i forbindelse med for høj fart i både by- og landzone. Assens Kommune vil deltage i den årlige landsdækkende hastighedskampagne. Kommunen vil i større byzoner anvende info-tavle med Din fart, som sammen med egentlige politikontroller har vist sig effektiv. Reduktion af uheld på uheldsbelastede lokaliteter Assens Kommune vil udarbejde en sortpletudpegning hvert år med udgangspunkt i politiregistrerede uheld 5 år tilbage. Det vil sige at prioriteringen er dynamisk, og at et projekt som er vurderet højt i prioriteringen det ene år, således det andet år kan være dalet et godt stykke, hvis uheldsbilledet har ændret sig fra det ene år til det andet. Assens Kommune forventer at kunne inddrage sygehusuheld i sortpletudpegningen i år 2009 og således få et bedre grundlag for udpegning af tiltag i Assens Kommune. Ombygning af særligt uheldsbelastede kryds til rundkørsler er meget uheldsreducerende. På uheldsbelastede strækninger kan uheld i mange tilfælde undgås, hvis der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger som bump, vejindsnævringer eller kurveafmærkning. Prioritering af projekter Assens Kommunes prioritering tager blandt andet udgangspunkt i borgerhenvendelser, de gamle kommuners trafiksikkerhedsplaner samt udpegning af lokaliteter i skolevejsanalysen og borgeranalysen. Derudover vil der blive foretaget en sortpletudpegning, som vil blive sammenflettet med den øvrige prioritering. Det første udkast til prioritering er således uden en sortpletudpegning, som vil komme til senere. Derfor vil den endelige prioritering med en sortpletudpegning sandsynligvis se noget anderledes ud Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 34

35 end det første udkast til prioritering, som egentlig vil være en prioritering på baggrund af utryghedsoplysninger. Prioriteringsmetode Uheld indgår i prioriteringen ved parameteren uheldstæthed, som er et udtryk for, hvor koncentrerede uheldene optræder på den udvalgte strækning. Hastighedsfaktor (utryghedsfaktor) indgår som en parameter for hvor den skiltede hastighed på vejen. En strækning med 80 km/t vægter mere end 50 km/t strækning. Cykelsti/kantbanefaktor er en faktor, hvor kantbaner og/eller cykelsti vægter mere end en strækning uden kantbane eller cykelsti. Anlægsoverslag indgår med den reelle vægt, d.v.s. at hvis et projekt er dobbelt så dyrt som et andet, vil det også have en vægt af det dobbelte i selve prioriteringen. Antal udpegninger fra skolevejsanalysen, borgerinddragelsen samt henvendelser i forbindelse med sagsbehandling indgår ligeledes i prioriteringen. Metoden tager således udgangspunkt i både uheld og utryghed, og for at undgå, at meget uheldsbelastede strækninger ikke bliver udvalgt til gennemførelse på grund af vægten af anlægsprisen, bliver der foretaget en sortpletudpegning ved siden af denne prioritering. Sortpletudpegningen vil senere blive sammenflettet med denne prioritering til en samlet prioritering for Assens Kommune. Når virkemidler og projektforslag er opstillet foretages der overslag for, hvad de enkelte projekter vil koste. Disse økonomiske overslag er skøn baseret på grove enhedspriser og erfaringstal for udgifterne. Moms, eventuelle ekspropriationer, ledningsarbejder samt udgifter til projektering og tilsyn indgår ikke i de økonomiske overslag. I nedenstående tabel findes en oversigt over de anvendte enhedspriser, idet der gøres opmærksom på, at de kan variere alt efter de eksisterende forhold i form af kørebanebredder, belægning og trafikmængder. Priserne er desuden excl. skilte, beplantning og belysning med mindre andet er anført. Foranstaltning Overslagspris Cykelsti i begge vejsider 3,0 mio. kr. pr. km 3 m bred dobbeltrettet (fællessti) 2,0 mio. kr. pr. km Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 35

36 Cykelbaner i begge vejsider (sideudvidelse) Cykelbaner i begge vejsider (afstribning) Midterstriber Blå cykelstribe 1 m bred i begge sider Asfaltbump Hævet flade på eksisterende vejbane (ca. 10 m lang) m.h.t. skærver eller chaussésten Midterhelle ca. 2 m bred og 7-10 m lang, hvis kantsten ikke skal flyttes Midterheller ca. 2 m bred Forsætning (5 m lang helle med 2 træer eller steler) Indsnævring til ét spor med sideheller, anden belægning og beplantning Byport med forstærket byskilt, farvet belægning og 4 træer Byport med forstærket byskilt, sideheller, anden belægning og beplantning Belysning Mindre træ Skilte f.eks. vigepligtstavler Rundkørsel Mini-rundkørsel Tabel 8 priser på foranstaltninger 1,4 mio. kr. pr. km kr. pr. km kr. pr. km 400 kr. pr. lbm kr. pr. stk kr. pr. stk kr. pr. stk kr. pr. lbm kr. pr. stk kr. pr. stk kr. pr. stk kr. pr. stk. 600 kr. pr. lbm kr kr. pr. stk. 3-4 mio. kr. pr. stk. 1,5 mio kr pr.stk. Udgifter til andre virkemidler i form af kampagner, information og anden adfærdspåvirkning kan være svære at fastlægge, men skøn på dette vil indgå under forslag til sådanne tiltag. Ofte vil det være mest hensigtsmæssigt at afsætte et fast årligt beløb, som løbende kan bruges til sådanne aktiviteter. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 36

37 10. Forslag til handlingsplan For at nå de opstillede mål for trafiksikkerheden i Assens Kommune, er det nødvendigt med en langsigtet planlægning. Planen skal indgå i en samlet prioritering og budgetlægning. Den fremtidige trafiksikkerhedsindsats kan opdeles i følgende: Prioritering af projekter. Tidsplan og budget. Detailprojektering og udførelse. Evaluering. Opdatering af planen. Årlige sortpletudpegninger. Prioritering af projekter I denne trafiksikkerhedsplan lægges der op til, at kommunen prioriterer projekter, hvor der kan forventes en gunstig virkning på uheldsantallet og trygheden. Endvidere gennemføres der kampagner. Tidsplan og budget Gennemførelse af projekterne afhænger i høj grad af budgetlægning og dermed af den politiske prioritering. Den politiske prioritering og uheldsbilledet kan ændre sig, hvorfor det kan blive aktuelt at prioritere nye projekter højere, hvilket igen kan påvirke tidshorisonten for gennemførelsen af projekterne. Projektforslagene drøftes som led i den årlige budgetlægning. Detailprojektering og udførelse I forbindelse med detailplanlægning, projektering og udførelse vil borgerne i mange tilfælde blive inddraget. Evaluering Projekternes sikkerhedsmæssige effekt bør vurderes, når de er gennemført. Dette udføres ved at sammenligne uheldsbilledet og hastighedsniveauet før og efter, og ved at iagttage trafikken på lokaliteten. Opdatering af planen Planen revideres hvert år lidt afhængig af, hvor hurtigt projekterne bliver gennemført. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 37

38 Forslag til prioritering af projekterne I det efterfølgende er der foreslået en prioritering af de tidligere nævnte projekter. Prioriteringen er foretaget ud fra vurderinger af projekternes effekt og omkostninger. Således prioriteres projekter for steder med størst problemer højest. Prioriteringen bliver en dynamisk prioritering, der vil ændre sig fra år til år på baggrund af nye registreringer af uheld, trafikudvikling m.m. Det forventes, at der årligt foretages en revurdering af prioriteringen af projekterne, bl.a. ud fra en vurdering af effekterne af de gennemførte projekter, de politiregistrerede uheld, ændringer i skoledistrikter samt de borgerhenvendelser, forvaltningen løbende får. Som baggrund for den årlige revurdering af prioriteringen samt den større opdatering, skal der efter gennemførelsen af hvert projekt, foretages en evaluering i form af uheldsanalyser og løbende tryghedsanalyser. Sammenfatning Herunder vises projektforslag for de lokaliteter med de største sikkerhedsog utryghedsmæssige problemer på kommunevejene i Assens Kommune. Lokaliteterne er prioriteret ud fra en vurdering af antal uheld og antal henvendelser fra borgere og elever, samt ud fra lønsomheden (det vil sige omkostninger i forhold til den sikkerhedsmæssige effekt). Fejl! Ugyldig kæde. På de efterfølgende sider er de sikkerhedsmæssige problemer beskrevet for de enkelte lokaliteter. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 38

39 Realisering af planen Realiseringen af handlingsplanen er en proces, som skal forløbe fra Frem mod år 2012 er det håbet, at projekterne i denne plan kan være realiseret. Realiseringen afhænger af kommunens økonomi samt Byrådets prioritering. Det vil sige at tidshorisonten for gennemførelse af projekterne kan ændre sig - dels hvis der sker væsentlige ændringer i den politiske prioritering og dels hvis uheldsbilledet på vejene ændrer sig. Det kan i sidste ende betyde, at nye projekter må prioriteres højere. Trafiksikkerhedsplan for Assens Kommune 39

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik og Grontmij

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012

Trafiksikkerhedsplan 2012 Trafiksikkerhedsplan 2012 2012 Kortlægning 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Indhold... 3 3 Vej- og stinettet... 4 3.1 Vejklassificering og Trafikmængder... 4 4 Uheld... 10 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere