Gode råd til vejledersamarbejde 2. Gode råd til vejledersamarbejde 1. Læringsmål. Vejledersamarbejde. Få styr på samarbejdet

Transkript

1 Få styr på samarbejdet PV 7 Efteråret 2012 Datalogi og Software Lars Peter Jensen lpj@es.aau.dk Vejledertyper Tilgange til læring og læringsstile Roller og funktioner i gruppen (Har i en god samarbejdsaftale?) Gruppearbejde Læringsmål Få et konkret værktøj til at vurdere vejlederens rolle i projektet. Få testet din personlighed og din læringsstil med henblik på selvrefleksion. Få præsenteret forskellige roller i projektarbejdet med henblik på selvrefleksion og gruppediskussion. Få nogle hints og henvisninger til den skriftlige samarbejdsaftale - selvstudie. 3 Vejledersamarbejde 4 Gode råd til vejledersamarbejde 1 God planlægning omkring mødetider med vejleder Der kan hurtigt opstå kedelige situationer hvis man ikke har styr på hvornår vejlederen er der og hvad han eller hun kan hjælpe gruppen med. God kommunikation med vejlederen gennem brug af Google Docs og kommentarer Det kan være nemmere for vejlederen og jer som gruppe, hvis vejlederen live kan komme med kommentarer og ideer i jeres dokument, således at I slipper for at sende dokumenter frem og tilbage hele tiden. Snak med vejlederen om hvordan en problemformulering kunne se ud. God kommunikation omkring problemformuleringen med vejlederen er en rigtig god ide, således at man er enig med vejlederen om hvad han/hun forventer af en problemformulering i 5 en given eksamenssituation. Gode råd til vejledersamarbejde 2 Få aftalt næste møde med vejleder, ved afslutning af nuværende møde. En månedsplan med gruppevejleder, vil være en god idé. Vjld Vejleder bør fungere som en sparringspartner, dvs. kunne tale om rettelser der laves i rapporten. Tag initiativ. Lav tider med vejlederen. Det er ikke hans job. Alternativ kommunikationsvej. Lav en læsevejledning til de ting, man har rettet. 6 1

2 Gode råd til vejledersamarbejde 3 Vi mangler nogle gange at have forberedt lidt til vores vejleder. Det er vigtigt at vi har noget klar til vejlederen, så vi ikke spilder vejlederens og vores egen tid. Vi manglede lidt at snakke med vejlederen, så vi vidste ikke rigtig g hvad vi skulle bruge vejlederen ede e til. Det har vi fået en lidt bedre forståelse for nu, og vi vil arbejde på at udnytte vejlederens kompetence til fulde. Vi skal huske at lave en liste til vejlederen, så vedkommende ved hvad de skal kigge på, når vi sende ting til dem, så vejlederen ikke læser dokumentet i vildskab i forsøg på at finde de korrekte ting. 7 Vejledningens indhold To typer af indhold i vejledningen: Problemorienteret vejledning Fagorienteret vejledning FAG Teorier Metoder PROBLEM Relevant anvendelse af faget 8 Vejledningens form Produktvejledning Fire former for vejledning: Produktvejledning Procesvejledning Laissez-faire vejledning Kontrolvejledning Fokuserer på faglig viden Lægger vægt på en konsistent og sammenhængende projektrapport Er løsningsorienteret Giver ideer, forslag og svar Er produktorienteret Sørg for at få lavet en disposition over rapporten så tidligt som muligt 9 10 Procesvejledning Laissez-faire vejledning Fokuserer på erkendelsesprocessen Vejleder i gruppesamarbejde Stiller spørgsmål i stedet for at angive løsninger Fremmer refleksive processer Er procesorienteret Prøv at opstille nogle spørgsmål, som kan styre jeres arbejde den næste tid Lader gruppens lyst være styrende for projektet Roser og opmuntrer til selvstændigt arbejde Demonstrerer manglende engagement Giver overordnede, uforpligtende og tilfældige kommentarer Minimerer sit tidsforbrug til vejledning Nå, men det går jo godt, så er der jo ingen grund til at jeg

3 Kontrolvejledning Sætter gruppen på prøve Gør projektet til én lang eksamen Fokuserer på bedømmelsen Fokuserer på den enkelte studerendes kundskab Kan du ikke lige gå op til tavlen og udlede den formel, som I har anvendt på side 10, så vi kan se om I alle har forstået det. Tænk lige over. Hvilken type vejledning ville I foretrække i de forskellige faser af projektet Produkt,,p proces, laissez-faire eller kontrol vejledning Vejledersamarbejde - spørgsmål Hvilke forventninger har I til vejlederens rolle. Vejledermøder hvor tit kan der holdes vejledermøde, og hvorvidt skal der forelægge en dagsorden og et referat af vejledermøderne, og hvorvidt skal der være fællesmøder (hoved d& bivejleder begge til stede). Hvordan skal arbejdsblade afleveres, og hvornår skal de senest afleveres for at få kommentarer til et vejledermøde Vejledersamarbejde en model En rigtig god model for samarbejde med vejlederen er at tilsende ham/hende flg. information 1-2 dage forud for vejledermøderne: Hvad har vi arbejdet med siden sidst + de tilhørende arbejdsblade Hvad laver vi lige nu Hvor vil vi gerne have hjælp fra vejlederen Dagsorden for mødet Individuel og kollektiv læring What is learning? Yes, it s actually true you can get a degree by repeating everything the teacher says

4 Learning Environment - traditional Teaching = Learning? teachers and textbooks as main learning resources Student centered learning Teach me and I will forget? Tell me and I will forget Show me and I will remember Involve me and I will understand Step back and I will act Chinese proverb Carl Rogers on teaching at Harvard in 1951 It seems to me that anything that can be taught to another is relatively inconsequential, and has little or no significant influence on behavior. I have come to feel that the only learning which significantly influences behavior is self-discovered, self-appropriated learning Effectivity of educational formats (after Bales) Erfaringsbaseret læring Lecture Reading Audiovisual Demonstration Discussion group Practice Teaching others Average retention 5 % 10 % 20 % 30 % 50 % 75 % 80 % Test Erfaring Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experiences -David Kolb Learning is a function of the activity, context, and culture in which it normally occurs, thus it is situated - Jean Lave & Etienne Wenger Generalisering Refleksion 23 Kolb s læringscirkel, med John Cowan s ord (Cowan 1998). 24 4

5 Life Long Learning To live is to learn Chinese saying Learning engineering to become an engineer Original figure in Wenger Hvad er en læringsstil En persons måde at modtage og behandle information på og dermed at lære på. Et værktøj til selvrefleksion i relation til undervisning og projektarbejde Ved du hvordan du lærer bedst? Lad os lave en test: luk øjnene og How do you do reading? Some people sometimes

6 Felder-Soloman s index of learning style (ILS) ILS - den sansende versus den intuitive Sansen Aktiv Visuel Sekventiel Intuition Refleksiv Verbal Global Opfattelse Sansende Fokus på input via sanserne Praktisk Observerende Konkret: fakta og data Repetition Intuitive Fokus på det ubevidste Imaginative Leder efter mening Abstrakt: teori og modeller Variation 33 ILS - den aktive versus den reflektive Informationsbehandling Aktiv Lad os prøve det Bearbejder aktivt Hopper ud i det Holder af gruppearbejde Refleksiv Lad os tænke over det Bearbejder introspektivt Arbejder roligt Starter langsomt Holder af at arbejde alene eller i par 35 ILS - den visuelle versus den verbale chart_modelkit.jpg 6

7 Informationskanal ILS - sekventiel versus global Visuel Vis mig hvordan Billeder Diagrammer Tegninger Grafer Verbal Forklar mig hvordan Talte ord Skrevne ord Forståelse Sekventiel Fungerer med delvis forståelse Stabil fremgang Har nemt ved at forklare Analyse, detaljer Global Skal have overblik for at fungere Først langsom, så store fremskridt Har ikke nemt ved at forklare Syntese, systemtænkning 39 Læringsstil præferencer INS N= 493 Sequential/Global Visual/Verbal Sensitive/Intuitive Active-reflective 0% 50% 100% (Kolmos, Holgaard, 2003) 40 HUSK Pause Testen skal ikke bruges til at kategorisere personer. Ingen læringsstil er bedre end en anden de er bare forskellige. Jo flere måder at lære på, jo bedre læring. Testen siger intet om, hvad du kan!

8 Team Spirit? Et team forskellige roller Gode råd til gruppesamarbejde 1 Arbejde i grupperum. Altid at kunne snakke om tingene - man er mere seriøs. Arbejde hjemme. Større chance for folk ikke oploader deres ting og ikke møder op til aftalte møder. En måde at kunne gøre dette bedre er at møde i grupperummet sammen i stedet. Det kræver at alle gør sin del ved hjemmearbejde. Lav noget socialt sammen udover selve projektet tfor at tkoble fra og lade op til dagen efter. Tag en pause i skriveriget og tag et spil pc. Hvis man ikke har mulighed for at møde op så gerne giv besked dagen før - eller hurtigst muligt. Gør dette til en aftale for gøre planlægningen bedre. Udnyt hinandens forskellige gode egenskaber. Det giver et bedre resultat i sidste ende. Socialisering: Lære hinanden at kende, fælles arrangementer er en rigtig god måde at højne arbejdsmoralen og opgavefordelingen. 45 Gode råd til gruppesamarbejde 2 God kommunikation med ens vejleder, og lav aftaler i god tid. Fordel arbejdet. Have klare aftaler med de andre gruppemedlemmer. Hold pauser. Have fleksible tidsrammer, giv plads til ændringer. Konstruktiv kritik. Gør det i en ordenlig tone. Faste kommunikationskanaler. 46 Gode råd til gruppesamarbejde 3 Ved emne valg, skal emnerne kort gennemgås vha. en fælles diskussion i gruppen, således forventer og indgangsvinkel klarlægges. Anvend evt. en brainstorm som hjælp til dette. Udvælg en gruppestyre, der håndtere diverse koordineringsopgave, opgave uddeling, ordstyrer under diskussioner. Det er vigtig under denne udvælgelse, at finde en frivillig, evt. have roterende gruppestyre. Gruppestyren kan ikke holdes ansvarlig for gruppens produktivitet, da det er hele gruppens ansvar at udarbejdeprojektet. Sociale kompetencer Lær hinanden at kende. Det hjælper at kunne tale sammen! Udnytte tavlerne Skrive på dem! Det giver overblik. 47 Gode råd til gruppesamarbejde 4 Start Med at bødekasse til folk der kommer for sent eller ikke møder Med at bruge fælles skrive program som for eksempel google docs eller Latex til rettelser eller skrive i samme dokument Med en mere lige arbejdsfordeling Med mere planlagt l gennemgang af hinanden arbejde Stop Med meningsløs diskussion Med overspringshandlinger Forsæt Med løbende møder Med at lade alle komme til ord 48 Med at være åben 8

9 Gode råd til gruppesamarbejde 5 Alle skal være enige om hvad ambitionsniveauet er, hvad man forventer af hinanden, hvor meget der skal laves, og hvor godt det skal laves. Start projektet ud med at blive enige om disse ting, da det gør processen meget bedre. Etablere en form for kommunikation, så gruppen laver en rapport, i stedet for individuelle tekststykker. Skab en rød tråd. Lav en dagsorden, så folk ved hvad planen er hele tiden. Oprigtig entusiasme fra alle sammen, så folk har subjektive holdninger, og folk ikke bare sidder og er stille for sig selv. 49 Organisering og projektledelse De uformelle roller dannes i starten af projektperioden Lederen Prygelknaben Festaben Klovnen Den ansvarlige Den sociale igangsætter 50 Organisering og projektledelse Socialisering og professionalisering af gruppen De uformelle roller er led i en socialiseringsproces Specielt i starten af uddannelsen har studerende et stort behov for at socialisere Skelne mellem Socialisering og Professionalisering - Disciplinering 51 Belbin 52 Organisator Opstarter Slideren Praktisk sans Disciplineret Systematisk Pålidelig Har tilpasningsevne Sans for det realistiske og relevante Indpiskeren Motiveret med masser af drive Offensiv Handlingsorienteret Resultatorienteret Udadvendt Trives under pres

10 Koordinator Dirigenten Tager gerne ordet Evnen til at skabe holdfølelse Moden Tillidsvækkende God til at uddelegere opgaver God til at kombinere forskellige færdigheder 55 Idemand Nytænkende Kreativ Fantasifuld Selvstænding Indadvendt Facilitator God til at løse komplicerede problemstillinger i opstartsfasen 56 Kontaktskaber Entusiastisk Hurtig reagerende Udadvendt Netværksskabende Nysgerring Snakkende God til at kommunikere ud ad til og give feedback til sit bagland Analysatoren Seriøs Fornuftig Jordbunden Går i detaljen Kritiske sans Tænker over tingene før beslutninger træffes God til at vurdere for og imod Formidler Omgængelig Bekymrer sig om andre Fleksibel og tilpasningsvillig Klar på et kompromis Skaber god stemning Konfliktsky God til at sørge for de sociale arrangementer i en gruppe Afslutteren Vedholdende Indadvendt Præcis Har stor koncentration ti Holder målet klart God til at overholde planer Har øje for enkelthederne

11 Specialisten Har teknisk og specialviden Helliger sig en sag Prioriterer det faglige niveau Forsvarer sit domæne Er stolt af sit fagområde Har tendens til at isolere sig Viser sjældent interesse for andres områder x 3 Teamroller 1. Tænke roller 2. Handle roller 3. Sociale roller Idémand Analysator Specialist Opstarter Organisator Afslutter Koordinator Formidler Kontaktskaber Et irsk ordsprog Hvordan kan det være, at vi vurderer andre ud fra deres handlinger men os selv ud fra vores gode hensigter? En gruppe forskellige tilgange til dialogen YDMYG (SUBMISSIV) ADFÆRD Personer med ydmyg adfærd er underlegne i kommunikationen. De frafalder egne rettigheder, synspunkter og holdninger for at underordne sig andres. De er tynget af følelser som frygt, angst og utilstrækkelighed. De har en undskyldende og selvudslettende adfærd

12 YDMYG (SUBMISSIV) ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : MAN KUNNE JO GODT ØNSKE SIG DET SYNES SOM OM DET MENES DER NOK IKKE AGGRESSIV ADFÆRD Aggressive mennesker fastholder egne rettigheder for enhver pris. De argumenterer ikke, men postulerer deres rettigheder. Aggressive personer mangler social kompetence og virker konfliktsøgende AGGRESSIV ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : HVIS JEG VAR DIG, VILLE JEG PASSE LIDT PÅ DET ER DU SANDELIG GOD TIL DET SKAL VÆRE NU DET GJORDE JEG I HVERT FALD IKKE JA, DEN ER GOD MED DIG 69 ASSERTIV ADFÆRD Ligeværdig adfærd overfor andre mennesker, hvor du står ved dine egne synspunkter, holdninger, rettigheder og følelser i situationen - UDEN AT KRÆNKE ANDRE. Det opnår du ved at kontrollere din følelsesmæssige energi, så den ikke styrer din adfærd på en negativ måde. Du giver dig selv lov til at udtrykke meninger og følelser, uden at være bange for at blive afvist. Så giver din selvtillid en personlig gennemslagskraft, som igen styrker de positive følelser i situationen. 70 ASSERTIV ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : JEG FØLER JEG TÆNKER JEG MENER VI VIL VI KAN HVAD MENER DU?

13 Samarbejde og konflikt - To sider af samme sag Gode råd til gruppesamarbejde 6 Det vil vi ikke gøre mere (Udskyde problemer) Løse problemerne når de opstår. Konfliktløsning - Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver usynlige grænser og skjulte normer kendt. Uløste konflikter tapper samarbejdet for energi. Konflikttyper: Personkonflikter/kemi Kommunikationskonflikter Faglige konflikter Rollekonflikter Organisatoriske konflikter Mål- og målbestem- melseskonflikter Interessekonflikter Arbejdsindsatskonflikter Holdnings-/normkonflikter Ambitionskonflikter Tænk lige over. Hvad er symptomerne på en konflikt? 77 Typiske tegn på konflikter Langvarige diskussioner uden udbytte, men ingen dialog hver har sit verdenskort Der postuleres i stedet for at argumenteres Medlemmerne beskylder hinanden for at have manglende forståelse eller have misforstået. Medlemmerne danner kliker Medlemmerne stikker til hinanden, fokuserer på manden i stedet for bolden, og bagtaler hinanden Det handler mere om personlige sejre end projektrelevante sejrer

14 79 80 Konflikten trappes op eller ned Optrappende sprog DU-sprog Afbrydelser Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejdelser Abstraktioner Focus på fortid Personorienteret Se problemer og blokeringer Afspændende sprog Jeg-sprog Lytter Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykke ønske Konkret Focus på nu- og fremtid Sagsorienteret Se muligheder 81 Reaktionsformer Undvigelser Aggressioner Åbenhed 82 Evaluering af den personlige relation Hver 3die uge evaluerer gruppen hinanden én af gangen på følgende måde: Alle forbereder sig på at komme med mindst: et positivt udsagn og et konstruktivt kritisk udsagn til hver af de øvrige i gruppen. Den der evalueres må IKKE kommentere udsagnene, men blot lytte til den konstruktive og loyale kritik Udsagnene skal: Beskrive konkret opførsel ikke fortolke motiver Udtrykke følelser direkte ikke indirekte Være specifikke ikke generelle Kun handle om ting som kan ændres Give plads til forandringer IKKE være fordømmende Være motiveret af et ønske om at hjælpe andre ikke at såre dem Godt råd: prøv udsagnet på dig selv

15 Tag hånd om konflikten Mød konflikten lad være at ignorere den. Tag et kig på konflikttrappen hvor vidt har konflikten udviklet sig. Identificer dig med din modstander og dennes situation Tal med hinanden og ikke om hinanden. Lav være med at fremlægge din mening som fakta i samtalen Læg konflikten bag dig. Evaluer konfliktløsningen efter et stykke tid. Har i en god Samarbejdsaftale? Gode råd om samarbejdsaftale 1 Lav en arbejdsaftale for at lave klare regler for deadlines, mødetider, etc. Mere realistiske med mødetidspunkter, det nytter ikke at møde klokken 8 hvis folk ikke er oplagte og friske når de møder. Lav en gruppekontrakt, kt som siger at man godt dtkan tage beslutninger uden at alle i gruppen er tilstede. Husk dog at gør alle i gruppen opmærksom på hvis man tager en stor beslutning. Det vil vi begynde at gøre (Lave en gruppekontrakt som er fair for alle) Da vi ønsker et stabilt arbejde I hele projektperioden. For at undgå at man møder noget 87 uventet. Gode råd om samarbejdsaftale 2 Samarbejdsaftale skal laves til de større projekter (P1, P2 ), og skal desuden være skal skriftlig. På denne måde hæfter alle i gruppen ved aftalen. Få snakket interesse, ambitioner og arbejdsstil med gruppen, for derved at finde frem til den optimale arbejdsgruppe fra P1. Der bør laves et referat ved gruppemøder, da dette vil skabe en større klarhed omkring hvad der er sket og aftalt ved det enkelte møde. I tilfælde af at en eller flere personer ikke møder op til vigtige møder samt ikke får lavet deres del af projekter, bør der stilles et ultimatum. Eksempelvis at ryge ud af gruppen ved vedvarende mangel på arbejdsindsats. Se rapporten igennem hver især, og se hvad du mener der skal rettes, hvorefter man ved et møde i gruppen kan gennemgå de enkelte At lærer hinanden at kende, giver klart bedre arbejdsforhold. Lav noget social sammen. Desuden god en rigtig god idé med pauser når det passer ind. Bliv enig om længden af pausen. Samlet set: få lavet nogle faste aftaler om arbejdsforhold. 88 Et eksempel A NANO Jeg er en knold! 1. Mødetider: Mødetid 8.30 hver dag med mindre andet er aftalt eller der er forelæsning fra morgenstunden er man klar til at påbegynde dagens arbejde. Kan mødetiden ikke overholdes skal gruppe informeres hurtigst muligt. Ved at møde for sent (8.30 er deadline) uden at have informeret gruppen og have gyldig grund bliver vedkommende straffet med en bøde på 20 Kr. Deadline markeres med en clockradio, og alle der møder for sent sætter sit kryds på Jeg er en knold, der har mødt for sent kalenderen. Ved fredagsmøder opsamles antal af krydser, og der betales til bødekassen. Middagspause er I perioden Ved mandagsmøder aftales et vedledende tidspunkt for, hvornår de individuelle arbejdsdage slutter. Ved middagsmødet på den pågældende dag revurderes tidspunktet. Samarbejdsaftale A NANO fortsat 2. Gruppeaftaler: Vigtige aftaler i gruppen vedtages, når alle er til stede så vidt muligt det kan lade sig gøre. Er en person ikke tilsted skal denne e informeres es hurtigst muligt om aftalen. Er vedkommende meget imod aftalen skal denne have mulighed for at kunne protestere imod gruppens beslutning. Overholdes deadline for aflevering af arbejdsblade ikke falder en bøde på 50 kr. Hvis arbejdsbladet ikke bliver afleveret kommer der 2 nye på arbejdsbladet. Viser det sig at arbejdsbyrden for en enkelt person er for stor, skal gruppen informeres hurtigst muligt. Arbejdsbladene skal udveksles på CVS. Billede: 89 Billede:

16 Samarbejdsaftale A NANO fortsat 3. Gruppeleder: Gruppelederen har ansvar for at seriøsiteten bliver opretholdt og tidsplanen følges. Gruppelederstillingen ede går på tur (alfabetisk), abet en ny gruppeleder ede udvælges pr. 14 dag. Gruppelederen skal holde dagsordenen ved vejledermøder. Som redskab har gruppelederen mødehatten, når mødehatten er på mødehatteflasken er der DYB seriøsitet i rummet. Samt en klokke som lederen kan bruge, hvis der opstår useriøsitet i rummet. Det er kun gruppelederen, der har rettighed til at benytte sig af disse redskaber. (Klokken kan anvendes af andre i nødværge, hvis gruppelederen er uopmærksom. Samarbejdsaftale A NANO fortsat 4. Fredagsmøder: Opsummering af ugens forløb i forhold til projektet. Sammenligne tidsplan med hvor langt vi er i forløbet. Diskussion af arbejdsblade. Rød tråd, hvor vil vi hen med projektet? Projektrelevante emner til diskussion. Evaluering af gruppelederens præstation. Konstruktiv kritik af gruppens medlemmer. Betaling af bøder!!! Rotering af logbogfører, postmand og leder (hver 14. dag). Logbogfører skal føre referat af fredagsmøder, vejledermøder og de tidspunkter, hvor det ellers er relevant. I løbet af weekenden skal referaterne af ugens forløb uploades på forumet, hvis dette ikke er sket inden mandag falder en bøde på 25 kr. Billede: 91 Billede: 92 Selvstudie til PV 9 d. 26 oktober Søg litteratur om konflikthåndtering Udvælg en artikel, et kapitel eller lignende som i synes kunne bruges til at løse en evt. konflikt for jer. Forbered et kort indlæg (max. 5 min. 4 slides) om den udvalgte artikel. Fortæl os: Hvilken litteratur i har valgt (reference) Hvad synes i er de væsentlige pointer Kildekritik af den valgte artikel 93 NU OPGAVER, hjælp indtil 12.00: Hvordan benytter gruppen resultaterne fra læringsstiltestene til at gruppemedlemmerne lærer bedre til og fra hinanden (Peer læring)? Hvilke formelle roller (ordstyrer, referent, koordinator, kontaktperson osv.) benytter gruppen sig af? Hvad er jobbeskrivelsen af de forskellige roller? Hvem varetager dem? Hvordan evalueres de? Hvordan ser gruppens samarbejdskontrakt ud?