Når båndoptageren slukkes

Transkript

1 Når båndoptageren slukkes Helle Kjær Kruse-Andersen, Kasper Linde Larsen og Esben Wilstrup, Stud. Psych. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Formål Denne rapport diskuterer en konkret hændelse fra en interviewsituation. Kernen i hændelsen er to modstridende budskaber: En interviewperson gav under et interview udtryk for én holdning til et spørgsmål, men efter interviewet, hvor båndoptageren var blevet slukket, gav personen udtryk for en direkte modsat holdning til samme spørgsmål. Formålet med denne rapport er at analysere, hvordan vi kan forstå dét, at to modstridende budskaber udtrykkes. Vi vil undersøge, hvilke faktorer der kan tænkes at influere på typen af den producerede viden, samt hvordan man teoretisk kan forstå dette. Vi forstår interviewet som en konkret hændelse for vidensproduktion. Vi har valgt at bruge udtrykket produktion om den viden, der genereres i interviewet ud fra et epistemologisk udgangspunkt i en postmodernistisk forståelse af viden som socialt konstrueret. Vi betragter altså produktionen af viden i interviewet i højere grad som krea-ta end data. Baggrund for interviewet Vores forskningsspørgsmål var: Hvordan oplever medicinstuderende psykologien og psykologer?. Dette fandt vi relevant at undersøge med henblik på at afdække betingelserne for et fremtidigt tværfagligt samarbejde mellem læger og psykologer. For at udforske dette spørgsmål interviewede vi nærved færdiguddannede medicinstuderende. Den interessante situation Efter at interviewet var afsluttet og optageren slukket, skete noget interessant. Der var et godt flow i interviewet, og interviewpersonen syntes, at han havde afdækket sit billede af psykologi og psykologer meget nøje. Det billede, der fremstod, var overordnet meget positivt, hvilket ses opsummeret i det følgende interviewudklip: Interviewer: Så den generelle ånd vil du faktisk betegne som forholdsvis positiv? Interviewperson: Nikker Interviewer: Der er ikke den der: Det er bare noget snik-snak Interviewperson: Der er selvfølgelig nogle, der vil sige det, men jeg tror det er de færreste Efter båndoptageren var slukket, sad intervieweren og assistenten og talte med interviewpersonen i en mere uformel atmosfære om interviewet og interviewpersonens oplevelse af dette. De stillede spørgsmål osv. I en kommentar til sin holdning til psykologien, sagde han grinende (tilnærmet citat): Vi siger da noget andet, når vi sidder i fredagsbaren. Dette udsagn modsagde den positive holdning, han havde givet indtryk af i interviewet. Udsagnet understøttes yderligere, da interviewpersonen begyndte at fortælle, hvordan lægerne på psykiatrisk hospital morer sig over de mange psykologistuderende, der kommer som 37

2 patienter. Disse udsagn er interessante, fordi de viser, at vi under interviewet ikke havde indfanget hele hans holdning til eller syn på psykologi og psykologer men kun en del heraf. Spørgsmålet, vi vil reflektere over i det følgende, er, hvordan vi kan forstå det, der skete da båndoptageren blev slukket. Er de modstridende budskaber udtryk for en upålidelig interviewperson, eller skal vi forstå det anderledes? Hvorfor produceres de to modstridende budskaber? Den følgende analyse af betingelser for produktion af viden i interviewet tager afsæt i Wilbers integrative begrebsramme. Vi har valgt Wilber s model som struktur og rettesnor for rapportens analyse, fordi den tilbyder en kompleks integrativ ramme for at forstå fænomenets kompleksitet. Ental Flertal Indre Jeg Subjektivt Individets fænomenologiske univers, som det opleves i førstepersons perspektiv (Bevæggrunde og intentioner; personlighedsorganisation og meningsoplevelse; bevidsthedsniveauer; moral; kognition, emotion og konation m.m.) Vi Intersubjektivt Kulturbetingede værdi-, menings- og moralbaserede fortolkningsrammer og sproglig semantik (Bevæggrunde til og mening med det, der sker, oplevet af deltagerne og forstået som gruppeorganisation og -kultur m.m.) Vidensproduktion Figur 1. Wilbers integrative begrebsramme (frit efter Tønnesvang, 2004). Ydre Det Objektivt Det, der kommer til udtryk og kan observeres / måles (Biologisk konstitution, fysiologi, adfærdsmanifestationer, personlighedstræk, temperament m.m.) Dem/Det Interobjektivt De sociale / institutionelle betingelser for menneskers sociale handling og interaktion i deres materielle beskaffenhed (institutionsopdelinger, funktionsprocedurer og hierarkier, lovgivning m.m.) I den følgende analyse behandles en kvadrant ad gangen i en bevægelse fra det ydre flertalsperspektiv mod det indre entalsperspektiv. Ydre Flertal Perspektivet: Dem/Det interobjektivitet Selve interviewet fandt sted i en bygning, som de medicinstuderende benytter til læsesal, afholdelse af gruppemøder, fagrådsmøder, studenterorganisationer m.m., og som er placeret midt i et universitetsområde. Vi havde nøje udvalgt det sted, hvor interviewene skulle foregå med henblik på, at de medicinstuderende skulle føle sig hjemme og dermed ikke være tilbageholdende med at fortælle, hvordan deres syn på psykologi og psykologer var. 38

3 Hvad betyder interviewets kontekst for karakteren af den producerede viden? Situationens opfordringskarakter kan forklares med Gibsons (1979) begreb om affordances, hvor affordances er, hvad bestemte omgivelser tilbyder en given observatør. Disse egenskaber er fysiske egenskaber, men som affordances måles de ikke med fysikkens almindelige skalaer men relativt til observatøren. Man kan betragte omstændighederne i interviewsituationen som betingende for særlige affordances, der frembringer en særlig type af viden; herunder hvorvidt båndoptageren er tændt eller slukket dette vender vi tilbage til senere. Et væsentligt perspektiv i planlægningen af et interview er således at gøre sig klart, hvordan forskellige typer af situationer understøtter forskellige affordances i relationen mellem interviewer og interviewperson. Ydre Ental Perspektivet: Det objektivitet Selve interviewet startede med, at intervieweren gav en kort briefing om interviewsituationen, tændte for båndoptageren og begyndte at stille spørgsmålene fra vores interviewguide. Vi havde valgt at indlede hvert interview med nogle introducerende spørgsmål, som i højere grad havde til hensigt at skabe en god relation og dermed pleje den dynamiske dimension af interviewet frem for at fokusere på den tematiske dimension. Formålet hermed var at give interviewpersonen mulighed for at vænne sig til interviewsituationen ved at tale om et simpelt emne. Således lød det indledende spørgsmål; Hvorfor valgte du at studere medicin? og derefter; Hvor ser du dig selv om 5-10 år?. Alligevel oplevede vi, at stemningen blev markant mere afslappet efter interviewet. Af afgørende betydning for denne drejning af situationen synes at være, at båndoptageren var blevet slukket, hvilket medførte en reaktion hos både interviewer, assistent og interviewperson, som bar præg af lettelse. Dette kom f.eks. til udtryk ved en mere afslappet kropsholdning, mere latter og en langt mere symmetrisk relation. Båndoptageren afforder her forskellige stemninger i situationen afhængigt af, om den er tændt eller slukket: Den tændte båndoptager afforder en formel atmosfære, kraftige asymmetriske relationer og aktivering af scripts for forløbet af et interview hos alle parter. Omvendt afforder den slukkede båndoptager en uformel atmosfære, mere symmetriske relationer og en ikke-scriptet situation. Med udgangspunkt i Barsalous (1999) teori om viden kan spørgsmålene forstås som havende en styrende effekt på interviewpersonens beretning. Barsalou forklarer, hvordan vi kan styre hinandens repræsentationer (i Barsalou s teori kaldet simulationer) ved hjælp af sproget. Grammatik stemmer ifølge Barsalou overens med konceptuel struktur, hvorfor det produktive aspekt ved grammatik korresponderer med det produktive aspekt af beretninger. Denne overensstemmelse betyder, at de sproglige elementer: adjektiver, substantiver og verber korresponderer med de konceptuelle elementer: egenskaber, entiteter og processer. Eksempelvis bad vi vores interviewperson om at beskrive, hvorfor han valgte at studere medicin som det første spørgsmål, hvilket har styret hans kognition i én retning: mod den faglige del af hans selv og skemaer. Havde vi f.eks. som det første spurgt, hvad hans yndlingshobby var, havde vi givetvis via spørgsmålets sproglige elementer styret ham i en anden retning: mod fritids-/hjemme -aspekter af hans selv og skemaer, hvilket kunne have præget hans kognition i dén retning gennem resten af interviewet og dermed været afgørende for, hvilken viden der blev produceret. Spørgsmålene fører altså interviewpersonen i en 39

4 bestemt retning, hvilket skyldes, at de sproglige elementer i spørgsmålene er overensstemmende med konceptuelle strukturer, der aktiverer bestemte aspekter af interviewpersonens skemaer og selv. Indre Flertal Perspektivet: Vi intersubjektivitet Selve interviewet blev udført af to psykologistuderende (interviewer og assistent), som interviewede en medicinstuderende. Hvilken betydning har interaktionen mellem disse individer for karakteren af den producerede viden? Kommunikationen om forholdet i interviewet kaldes den dynamiske dimension og foregår primært analogt. Interviewerens (A) observerbare adfærd perciperes og fortolkes af interviewpersonen (B) og sammenlignes hele tiden med A's udtalelser for at se, om der er kongruens mellem den digitale og den analoge kommunikation. A's udtalelser tolkes således hele tiden ud fra A's adfærd, hvorfor den analoge kommunikation i den dynamiske dimension således indirekte metakommunikerer om den digitale kommunikation i den tematiske dimension. Samtidig fører A en indre dialog med sig selv, såvel analogt (opmærksomhed på egne følelser) som digitalt (privat tale). Det samme gør sig gældende for B's udtalelser, adfærd og indre dialog. Under interviewet sad B over for to studerende (interviewer og assistent), som interesserede sig for personens holdning til psykologifaget. Men da disse begge var psykologistuderende, kunne B have vurderet, at de ikke blot havde interesse for, men også interesse i personens holdning til faget, hvilket kunne farve B's udtalelser. Magtrelationen var asymmetrisk, da A sætter scenen for interviewet, kontrollerer forløbet og bruger udfaldet til egne formål. Disse omstændigheder i situationen kan have påvirket interviewpersonen til at dreje sine udtalelser om psykologien i en mere positiv retning. Efter interviewet var rollerne ikke så skarpt adskilte. B sad nu over for to unge mennesker, der, ligesom B selv, læste på universitetet og gik i fredagsbar. Den nu symmetriske relation og afslappede stemning gav anledning til en ny historie: at man nogle gange grinede ad psykologi i fredagsbaren og morede sig lidt over antallet af psykologistuderende, der kom til psykiatrisk hospital som patienter. Indre Ental Perspektivet: Jeg subjektivitet En mulig forklaring på, hvorfor vores interviewperson udsendte to modsatrettede budskaber om sit syn på psykologi, kan også søges i hukommelsesteorier. Når en interviewperson bedes besvare et spørgsmål, vil svaret ofte indebære elementer af viden, meninger og holdninger, personen har skabt eller erhvervet sig i fortiden. Der er altså ikke tale om produktion af en helt ny viden, men derimod om at huske en allerede eksisterende viden. Bartlett (1932) fremhæver, at det at huske er nært forbundet med perception, forestilling og tænkning. Dermed vil det, personen i nuet perciperer, forestiller sig og tænker, have indflydelse på, hvad der i en given situation rekonstrueres. Bartlett præsenterer begrebet skemaer som værende organisatoriske modeller af os selv. Disse er levende, i konstant udvikling og påvirket 40

5 af enhver indkommende sansemæssig oplevelse. At huske indebærer, at et skema aktiveres. Dette betyder, at mennesket ikke husker nøjagtigt. Afgørende for, hvad der huskes, er attituden. Dette er en form for stemning, personen befinder sig i på baggrund af sin nuværende situation samt i forhold til det, som skal genkaldes, i dette tilfælde psykologi. Personen vil forsøge at retfærdiggøre den givne attitude og dermed skabe overensstemmelse mellem attituden og det, som huskes. Befinder vores interviewperson sig således i en stemning, hvor denne, givet tilstedeværelsen af to psykologistuderende, føler sig positiv over for psykologi samtidig med, at de medicinske omgivelser fordrer en følelse af professionalitet, vil dette være afgørende for, at den holdning, personen genkalder sig at have, bliver positiv og akademisk betonet. Efter interviewet, hvor stemningen er en anden, vil personens attitude således også blive en anden, og dermed vil det huskede få en anden karakter. Derudover hævder Bartlett, at instinkter, idealer og interesser spiller en afgørende rolle for, hvad der huskes. I interviewsituationen kan instinktet have været at pleje det sociale, idealet at være høflig og interessen at skabe en behagelig stemning, hvilket alt sammen ville føre til et budskab om et positivt syn på psykologi. Efter interviewet kan interessen have været at more os og idealet at fremstå som en selvstændig og sjov studerende, som ud over sin akademiske side også havde en festlig og uformel side; dermed fremkom budskabet, at man godt kunne grine af psykologi i fredagsbaren. Man kunne også stille det spørgsmål, om vores interviewperson overhovedet havde et skema for ham selv i forhold til psykologi? Frenzoi (2003) påpeger, at mennesker har nemmere ved at svare på spørgsmål om noget, det allerede har et skema for. Hvis vi antager, at vores interviewperson ikke havde et sådant skema, ville det medføre, at personen i selve situationen skulle tage aktivt stilling til sin position i forhold til psykologien. Denne proces nærmer sig det, McAdams (1996) kalder selfing. Selvet består ifølge McAdams af et I og et Me, hvor I er en proces, hvori selvet skabes. Denne proces kaldes selfing, og Me er produktet af processen. Alle dele af personens liv er potentielle Me -elementer. Om noget bliver en del af Me afhænger af, om det bliver mål for selfing. Måske satte vi interviewpersonen i en situation, hvor han blev nødt til at gøre psykologien til genstand for selfing. Kvale (manus) påpeger, at åbne kvalitative interviews har til formål at udforske, hvad der ligger inden for interviewpersonens livsverden på et givet område. Spørgsmålet er imidlertid, om vi i interviewet spurgte til noget, som slet ikke lå inden for interviewpersonens livsverden, og dermed gjorde det til et usikkert område at betræde. Set i dette perspektiv, kan man argumentere for, at vi i interviewet forcerede en konstruktion af et ufærdigt skema for psykologi og psykologer, hvis kohærens og stabilitet man derfor kan betvivle. Denne tolkning virker plausibel, idet billedet af psykologi hos alle vores fem interviewpersoner fremstod meget fragmenteret. Konklusion I denne rapport har vi, med afsæt i Wilbers begrebsramme, analyseret, hvilke faktorer der kan tænkes at påvirke produktionen af viden i en interviewsituation, og på den baggrund forsøgt at forklare, hvorfor to modstridende budskaber blev udtrykt i vores konkrete interviewsituation. Vi fandt, at alle fire dimensioner i Wilbers model indeholder faktorer, der påvirker karakteren af den producerede viden. 41

6 Referencer Barsalou, L.W. (1999). Perceptual Symbol Systems. Behavioral and Brain Sciences, 22, Bartlett, F.C. (1932). Remembering. A study in experimental and social psychology. Cambridge: Cambridge University Press. Franzoi, S.L. (2003). Social Psychology. N.Y.: McGraw-Hill. Gibson, J.J. (1979). The Ecological Approach to Visual Perception. Hillsdale: Lawrence Erlbaum. Kvale, S. (manus). Producing knowledge through interviews. (Dette er en revideret og forkortet udgave af Steinar Kvale s (1997) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag) McAdams, D.P. (1996). Personality, Modernity and the Storied Self. Psychological Inquiry, v. 7, no. 4, Tønnesvang, J. 2004, "Integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik", Psyke & Logos, bd. 25 nr. 2, s