REPORTAGE. Forbrugerens sjæl og branding med succes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REPORTAGE. Forbrugerens sjæl og branding med succes"

Transkript

1 REPORTAGE Forbrugerens sjæl og branding med succes Resumé af Per Østergaards oplæg: Historien om, hvordan forbrugeren fik en sjæl Branding er en slags besjæling af produkter det er at tage en genstand, som bare er et fysisk, funktionel ting og så få den til at betyde noget for nogen. Det, der karakteriserer brands er netop, at vi føler noget overfor dem. Det kan godt være vi føler afsky men vi føler noget. Og vi inddrager de besjælede produkter i vores liv - nogen gør det i ekstrem grad. Der er sådan set ikke noget nyt i branding. I Tutankamons grav har man fundet nogle 5000 år gamle vinflasker af ler hvor der står mark, høstår, winemaker osv.osv. Hvis det ikke er branding, hvad er det så? Der er heller ikke kun brands, der kan være besjælede. Der er masser af ting, der er besjælede. På et forskningsprojekt i Australien engang for mange år siden, mødte jeg en gammel dame hos de indfødte ude i ørkenen, som viste mig et træ, hvor hendes døde bedstefar boede. Hans sjæl var der. Sådan noget synes vi jo, er noget nonsens. Men vi er helt med på, at et par cowboybukser skal koste 1600 kr, fordi de er besjælet af et bestemt brandnavn, som nogen har konstrueret. Vi skal skabe os selv Det samfund, hvor sådan noget giver mening, kalder man consumer culture, en forbrugerkultur. Det er en kultur, hvor forbruget har fået en central placering, fordi individerne forstår sig selv og hinanden på baggrund af det, de forbruger. Det er en ret ny kultur. Den er opstået indenfor de sidste 50 år. I denne kultur skal ethvert menneske skabe sig selv, for de dimensioner, som tidligere gav én identitet, er ved at miste deres betydning. Jeg kommer selv helt oppe fra Nordvestjylland. Og da jeg lige var flyttet til Odense plejede min far plejede at spørge mig: Nå, har du fået nogle nye venner? Og når jeg svarede, at jeg havde fået en ny ven dit og dat, så spurgte han altid: Hvor kommer han fra? Hvad laver hans far? Der var nogle geografiske, slægtskabs- og arbejdsmæssige markører af, hvad man var for en person. I dag viser vi, hvem vi er gennem forbrug gennem hvad vi køber og hvad vi ikke køber. Også fordi vores arbejde bliver mere og mere abstrakt og uforståeligt. Man kan næsten ikke gennemskue, når folk nævner deres jobtitel, hvad de faktisk laver. Det andet, der kendetegner consumer culture er en gennemgribende æstetisering af hverdagen. Stadig flere af de ting, som vi omgiver med er designet, for at adskille sig fra alle de andre ting (som også er designet). Lokumsbrætter er gennemdesignede, køkkenknive er blevet topdesignede efter far kom ind i køkkenet, så de passer sammen med det andet køkkengrej. Alle vores ting er designede og brandede. For designet bliver brandet. Philip Starck bliver brandet. Det centrale i det her er æstetiseringen, og at vi forstår os selv gennem forbrug. Forbrugeren er derfor ikke længere en, der bare køber en vare. Forbrugeren er medproducent af varens betydning. Da jeg var år, fik jeg mine første par Wrangler cowboybukser. Jeg sad hjemme i badekarret i lang tid med en neglebørste for at få dem slidte. Jeg kunne ikke købe dem stonewashed og alt muligt dengang, og jeg turde ikke vise mig ude i byen med sådan et par flunkende nye cowboybukser. Så jeg måtte i gang med at producere betydning ind i de her bukser. Og gennem den måde, som vi forbruger tingene på, skaber vi, medproducerer vi betydning. Nu kan man købe cowboybukser, hvor lårene er hvide og røven bar, så den betydning jeg måtte producere med neglebørsten er lagt ind i produktet på forhånd ligesom man kan købe Chesterfieldstole i Mega, der ser ud som om de har stået på et engelsk slot i 300 år. Den slags præfabrikerede medproduceren, synes nogen er glimrende, mens andre synes, den er afskyelig, fordi det ikke er autentisk. Ånden i flasken Her er et andet eksempel, som viser hvor mytologisk vores forbrug i virkeligheden er: Forestil jer, at I gik ned til H J Hansen for ti år siden og købte tolv flasker af en god fransk slotsaftapning og lagde dem ned i Nyhedsbrev April 2008 Side 1 af 6

2 kælderen. Gennem årene har I gået og vendt den og smagt på den og gjort ved. Næste weekend skal I have en forretningsmiddag derhjemme. Vil I gå ned og tage de 8 flasker? Næppe, for det er jo jeres vin. Men I kunne godt gå ned til H J Hansen og købe de samme 8 flasker. For I vil gerne vise, at I har styr på det der med vin. Selvom det principielt er den samme vin, så har flaskerne været opbevaret i to forskellige kældre. Der kommer en sjæl i flasken i begge kældre, men det er en forskellig sjæl alt efter, om det er H J Hansens kølehus eller jeres egen kælder. Nogle brands har så meget sjæl, at folk kan samles om dem i såkaldte brandfællesskaber. Og der er brands, der er så store, at de bliver ikoner for os. Den traditionelle erhvervsøkonomiske forståelse af forbruget er ikke ret god til at forklare de her fænomener. Det er meget meget langt væk fra traditionel mikroøkonomi og nytteoptimering. Der foregår nogle helt andre ting. Historien om marketing Der har nok altid været nogen, der har lavet noget markedsføring. Men forestillingen om marketing er faktisk ret ny. Den opstod i 50 erne. Hvis vi ser marketing som en del af virksomhedens overordnede strategi, så kom marketing til verden i 1960 med Robert Keiths nu klassiske artikel The Marketing Revolution i Journal of Marketing, hvor marketingbegrebet blev defineret som en term, der kunne indgå i den generelle teori om virksomhedsledelse. Baggrunden for Keiths analyse er den virksomhed, hvor han selv er direktør: Pillsbury Mills, der stadig er en meget stor virksomhed i USA (se Keith tager udgangspunkt i virksomhedens historie, der begynder med etableringen i Pillsbury Mills var som alle andre virksomheder med respekt for sig selv fokuseret på at producere et så godt produkt som muligt, og Keith kalder denne periode produktions-orientering. Man koncentrerede sig om at producere kvalitetsprodukter så effektivt og billigt som muligt en opfattelse af virksomhedsledelse, som stadigvæk bliver praktiseret mange steder. En virksomhed, som er præget af produktionsorientering, er overhovedet ikke optaget af salg som en problematik, den skal forholde sig til. Men efter krakket på Wall Street i 1929 blev salg et problem, man var nødt til at forholde sig til. Distribution er ikke længere bare et spørgsmål om, at få transporten til at køre optimalt. Pillsbury Mills blev tvunget til at ansætte sælgere, der skulle sørge for at få produkterne afsat. Sælgernes indsats blev støttet gennem reklamekampagner og en salgsafdeling i virksomheden, der skulle levere facts om markedet. Denne periode betegner Keiths som salgs-orientering, fordi man nu er opmærksom på, at det ikke er nok at have de bedste og billigste produkter - det er mindst ligeså vigtigt at have viden om markedet, og hvad man kan sælge til hvem. I løbet af 1950 erne bliver virksomhederne i stigende grad opmærksomme på, at det måske er en god idé at vide noget mere om, hvad kunderne gerne vil have, i stedet for at bruge kræfterne på at overtale dem til at købe det, som virksomheden nu engang producerer. Det var begyndelsen til marketing-orientering. Der sker nemlig også det, at sælgerne kommer hjem og fortæller, at kunderne kan faktisk slet ikke skelne det ene mel fra det andet mere. Pillsbury Mills finder ud af, at forbrugerne slet ikke vælger deres mel, fordi de mener, at det er det bedste. Forbrugerne kunne overhovedet ikke længere skelne mellem de forskellige kvaliteter af mel - de tog bare for givet, at melet var af god kvalitet. Kvaliteten har nået et niveau, hvor mel er mel. Men de har et helt andet ønske: De kunne tænke sig nogle forskellige blandinger af mel, så de kunne lave nogle nye og anderledes brød. For det er besværligt at stå hjemme i køkkenet med sådan noget. Det, der oprindeligt var et salgsfremstød, endte med at blive en markedsanalyse, og bage-mix blev virksomhedens nye, store satsning. Dermed er forbrugeren kommet i centrum, og fokus i Pillsbury Mills blev flyttet fra effektivisering af produktionen til konstante undersøgelser og kortlægninger af kunderne ønsker. Dermed var marketingbegrebet var en realitet. Marketing er ikke noget med at presse salg igennem man skal faktisk Nyhedsbrev April 2008 Side 2 af 6

3 kun have nogle produkter, som forbrugerne gerne vil have, og det er altså en helt ny måde at se tingene på. Marketing bliver en videnskab I slutningen af 50 erne kommer der nogle krav om at marketing skal være en videnskab. Indtil da var det mere et håndværk man arbejdede bare med de metoder man havde. En af hovedårsagerne er, at vi har fået computere det er godt nok nogle store mainframe computere, men man kan have dem i virksomheder. Dvs. man kan begynde at håndtere enorme mængder af data. Pludselig kan man analysere spørgeskemaer til 1000 respondenter med masser af spørgsmål og der er så mange kvantitative dimensioner, man gerne vil have afdækket, så det går man i gang med i tresserne. Men for at sådan noget giver mening, er man nødt til at have nogle relativt simple teoretiske antagelser om, hvad er forbrugeren for en størrelse, for ellers kan man ikke måle på det. De meget matematiske metoder gør, at man indskrænker og simplificerer teorierne, hvilket blandt andet kommer til at præge den forståelse man har af, hvordan man forbruger. Siden har man udviklet en række forskellige perspektiver på forbrug, som kan sammenfattes i nedenstående skema. Det er ikke sådan, at de ældste ikke dur længere men der sker en udvikling så vi forstår flere og flere dimensioner. Perspektiver Buyer Behavior Consumer Behavior Consumer Research Consumption Studies Metafor for forbrugeren Et dyr Computer Turist Stammemedlem Forbrugets årsag Mekanisk og drift styret Elektronisk rationel Følelser narcissisme Metafysisk symbolsk Forbrugets grundlag Maven behov Hjernen ønsker Hjertet Begær (desire) Øjet Anerkendelse Videnskabeligt fundament og metode Behavioristisk fysiologi Eksperimenter Kognitiv psykologi Spørgeskemaer Social psykologi Dybdeinterview Kulturanalyse Etnografi Buyer Behavior Forbrugeren ses som en Pavlovsk hund, der er mekanisk og driftsstyret. Man laver nogle fysiologiske eksperimenter à la Pavlov, hvor der lød en klokke hver gang hunden fik mad og efter et stykke har den fået en indlært adfærd, så bare man ringer med klokken begynder den at savle. Man gør det stadig i en masse sammenhænge og mener, at man kan slutte direkte fra en hund til forbrugeren. Det kan man også godt i visse sammenhænge, hvor man bliver eksponeret for nogle stimuli, og der er en respons. Man er fx i biografen og lugter popcornmaskinen, så man skal lige have nogle popcorn, og så får man øje på Colaautomaten, så det skal man også lige have. Der er masser af dimensioner i vores forbrug, som er præget af stimulus-respons. Consumer Behavior Men stimulus-respons modellen kan ikke forklare, hvorfor vi er villige til at købe et par cowboybukser til 1600 kr her bliver den for simpel. For der er jo en black box mellem stimulus og respons, og der er nogle psykologer, som går ind og kigger i den der black box og laver en teori om, hvad der foregår derinde. Nyhedsbrev April 2008 Side 3 af 6

4 Det falder sammen med, at det vi i dag kender som kognitiv psykologi opstår. Nu betragtes forbrugeren ikke længere som et dyr, men som en computer, der laver nogle elektroniske, rationelle kalkuler som kan afdækkes i spørgeskemaer og det er ikke længere kun de grundlæggende behov, der styrer forbruget. Man kan igennem markedsføring få folk til at ønske sig noget nyt. Man har fx en bil med 6 air bags, og så ser man pludselig i fjernsynet, at nu fås den med otte. Man var sådan set godt tilfreds med de 6 men nu synes man egentlig hellere man vil have den nye model. Alle store omnibus undersøgelser kører i den her dimension. Man går ud fra, at vi er rationelle og når vi besvarer noget på et spørgeskema, så har vi også en intention om at handle i butikken. Det, som denne her dimension er bedst til at forklare, er fx, når vi skal købe hårde hvidevarer. Så laver vi ofte en informationssøgning og finder ud af, hvad bruger nu mindst strøm osv.osv. og foretager nogle rationelle beslutninger. Men det kan ikke forklare, hvorfor hovedparten af danske køkkener har fået skiftet alle deres hårde hvidevarer ud indenfor de sidste fem-ti år. De fungerer udmærket. De har bare ikke i rustfrit stål front. Så vi må et andet sted hen for at forstå, hvad det er for et forbrug, der er på spil her. Consumer Research I slut firserne sker der et eklatant brud med de to forrige måder. Det er ikke sådan, at de ikke kan bruges mere. Men der sker en udvikling, som gør at vi kan forstå stadig nye dimensioner af forbruget. De forskellige tilgange kan forklare nogle forskellige aspekter ved forbruget. Consumer Research tilgangen betragter forbrugeren som en turist, der vil have nye oplevelser. Vi er ikke længere kun baseret på behov og drift, nu er det også følelserne og hjertet, der er involveret i forbruget. Og metoderne til at afdække hvordan er socialpsykologi og dybdeinterviews. Det er her alle dimensionerne omkring branding kommer ind, fordi vi som forbrugere forsøger at skabe os selv og en mening med livet gennem vores forbrug. Og man finder ud af, at det ikke er nok at lave dybdeinterviews, man er også nødt til at fortolke folks adfærd. Det er sådan ikke noget nyt. Allerede i 1959 siger Sidney Levi i artiklen Symbols for Sale i Harvard Business Review, at people buy things not only for what they can do, but also for what they mean. Dvs. det er ikke længere kun funktionalitet, det handler om, det er også betydning. Det er med andre ord et symbolsk forbrug, vi er i gang med. Vi prøver at forstå, at de produkter, som vi har, betyder noget andet for os end bare deres funktionalitet. De betyder noget for os på mange forskellige måder. Man begynder at identificere sig selv gennem sit forbrug. Og der kommer også nogle oplevelsesmæssige aspekter ind, som fx at have det sjovt og lege med forbruget. Holbrook & Hirschman skrev om det i artiklen Experiential Aspects of Consumption: Consumer Fantasies, Feelings, and Fun i 1982 og blev nærmest til grin og idag hedder det oplevelsesøkonomi! Man skal have det sjovt mens man forbruger og det er en væsentlig grund til at forbruge. Man har ikke brug for det det er bare en oplevelse. Men mange af de her dimensioner er begrænset af, at de handler om den enkelte forbruger. Consumption Studies Mennesker vil også gerne en del af et fællesskab - eller en stamme. Vi begynder i stigende grad at bedømme andre på overfladen. Fx har man været sammen med et meget sympatisk menneske, og så finder man ud af, at han kører Skoda (eller noget andet som man har fordomme overfor) hvordan kan det dog passe!?. Vi bedømmer meget hurtigt folk på det, vi kan se, at de forbruger. Så forbruget er også skruet sammen i en større dimension her, og vi er nødt til at komme ud og forstå hele kulturen, sådan mere etnografisk og få en forståelse af, hvordan folk faktisk agerer i deres hverdag. En central del af den tilgang er det, som man kalder brand fællesskaber. Begrebet stammer fra Muñiz & O Guinns artikel fra 2001, Brand Community i Journal of Consumer Research. Der er nogle forbrugere, der har så stærk tilknytning til nogle brands, at de begynder at danne fællesskaber med andre forbrugere af dette brand. Det får nogle fundamentale konsekvenser for forståelse af branding, og den måde hvorpå brands skal analyseres. Nyhedsbrev April 2008 Side 4 af 6

5 Fællesskab er en central institution i enhver kultur. Og fællesskaber er i vores kultur i færd med at blive omformet, så de i høj grad bliver fællesskaber omkring et bestemt forbrug af brands. Folk over en vis alder synes, det er afskyeligt folk under en vis alder kan slet ikke forstå, at det er et problem. Det der karakteriserer sådanne fællesskaber uanset hvilken slags det er er, at medlemmerne er bevidste om et slægtskab. De er i familie med hinanden. Muñiz og O Guinn studerer blandt andet dem, der kører Saab, og dem, der kører Ford Bronco (som er en stor amerikansk firehjulstrækker med en gun rack bagpå som standard). Saab folkene er i opposition til Volvo. Ford Bronco folkene er i opposition til alle de asiatiske biler - ligesom Mac folkene er i opposition til Windows. Det er fuldstændig normalt, at fællesskaber definerer sig i modsætning til hinanden. Her er de bare konstrueret på grundlag af brands, der er produceret for at tjene penge. Man har også i alle familier nogle fælles ritualer, fx for juleaften, som skal være på en bestemt måde. Og man reproducerer og overfører de ritualer i fællesskab. Man dyrker fx Macs historie sammen med andre Mac folk. Man har gang i en tradition hvor kommer brandet fra, hvordan adskiller det sig fra andre osv.osv. I sådan nogle brand fællesskaber er der også en moralsk ansvarlighed overfor hinanden, ligesom i landsbyen, hvor man holder sammen. Man hjælper andre, der har samme brand. En Bronco ejer hjælper en anden på vejen men hvis det er en japaner, der er gået i stå, så griner man og kører man videre, for så er det også bare det der asiatiske lort. Man begynder at holde sammen som en stamme. Brandfællesskaberne er en enorm kilde til information om forbrugerne. De sidder jo i enhver sammenhæng og taler om Saab fx de kan ikke snakke om andet. Så de spreder en masse informationer om mærket. Men de kan også sprede en masse mis-information. De er en udvidelse af brand loyalty begrebet de er ekstremt loyale. Men de er også farlige! På et tidspunkt udskiftede Saab bunden i vognen, så den nu blev produceret i USA eller et eller andet og Saab fanatikerne protesterede og udbredte sig ved enhver anledning om, at nu var det ikke længere en rigtig Saab. Og det er selvfølgelig ikke særlig godt for brandet. Disse brandfællesskaber er skabt af forbrugerne selv, men der er også brandfællesskaber, der bliver skabt af virksomheden. McAlexander & Schouten ( Building Brand Community, Journal of Marketing, 2002) begyndte med at studere Harley Davidson ejere, senere studerede de også Jeep communityet, der er et kommercielt tilrettelagt brandfællesskab. Jeep er meget aktive overfor deres kunder. Man bliver registreret, og man bliver inviteret til weekendarrangementer for Jeep ejere, kaldet Brandfests. Hele markedsføringen, hele storytellingen omkring Jeep handler om, at man har en firhjulstrækker og kører rundt in the middle of nowhere gennem vand og mudder og vilde dyr og kører man i virkeligheden bare rundt inde i byen og har sådan set aldrig brugt firhjulstrækket. Så der mangler en væsentlig del af brandoplevelsen. Den leverer Jeep så på disse Brandfest weekends, og Jeep ejerne er glade for dem og bruger så meget tid på dem og overtaler deres venner til, at de skalogså købe Jeep, så de kan tage på Brandfest sammen. Brandfesten er den ultimative Jeep oplevelse. Det er der brandingen og Jeep brandet får sjæl. Man kan jo ikke blive ved med at bilde sig selv ind, at man kører in the wilderness, når man kører rundt ude i en forstad. Men folk beskriver, hvordan de tager den Brandfest oplevelse med sig ind til byen igen. Så de føler, at de har den fede bil, og at de er sådan nogle, der føler sig hjemme de steder, hvor man har behov for sådan en stærk krabat. Det Jeep gør her, er at tage den fulde konsekvens af branding og storytelling. Og det kan betegnes som et sammenfald af brandfælleskab og oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomi en videreudvikling af branding Oplevelsesøkonomi er utænkeligt uden branding. Mange concept stores (fx Levis, Sand eller Louis Vuittons flagshipstore i Paris) tenderer over imod oplevelsesøkonomi. En af de nye trends i USA er ekstremt dyre tøjbutikker, der ikke ser ud som en butik, men som et privat hjem. Der er ingen skiltning, ingen priser, man er registreret som kunde og pengene bliver bare trukket på credit cardet. Der skal ikke være penge imellem brandet og forbrugeren, for hvis brandet betyder så meget for én, så er det jo et kors for tanken, at det bare er en simpel økonomisk transaktion. Så man går derfra, som om man har gjort et fund. Nyhedsbrev April 2008 Side 5 af 6

6 Branding forsvinder ikke, fordi det bliver oplevelsesøkonomi. Men oplevelsesøkonomi er mere end branding. Forbruget af oplevelser udfordrer virkelig vores traditionelle forståelse af branding. Den første oplevelsesøkonomiske virksomhed er Disneyland, som startede i 30 erne, men kom først rigtig i gang i 50erne. Tivoli er meget ældre men Tivoli er ikke en oplevelsesøkonomisk virksomhed. Selvfølgelig kan vi få oplevelser i Tivoli men det, der adskiller Tivoli fra Disneyland og Legoland er, at det man oplever i fx Legoland er Legomarkedsføring. Vi lever altså i en kultur, hvor vi er villige til at gå ind og betale en anselig sum penge for at blive eksponeret for markedsføring. I Tivoli får eller rettere fik, lige nu er man nemlig i færd med at lave Tivoli om til oplevelsesøkonomi, for der kommer en masse brandede butikker - man ikke en oplevelse, der udelukkende er konstrueret for at brande en virksomhed. Så hvis ikke oplevelsesøkonomi skal være alt, så er vi nødt til at trække stregen et sted. Er det at gå en tur ved stranden en del af oplevelsesøkonomien? Ikke med mindre man har lejet sig ind i et sommerhus eller lægger nogle penge ét eller andet sted først. Oplevelsesøkonomien vil først være fuldt udfoldet, når man fx tager entre i Illums Bolighus. Det er sikkert under 20%, der køber noget dér de 80% går bare rundt for at opleve den gode smag. Hvorfor tager man ikke entré? Der er faktisk to blomsterbutikker i København, hvor det koster penge at komme ind. Og jeg tror, at det snart vil være sådan, at nogle butikker vil det koste penge at komme ind i. Oplevelsesøkonomien vil stille nogle helt nye krav til forståelsen af branding og af forbrug og kommunikation. Vi er i hvert fald kommet meget langt væk fra en mikroøkonomisk nyttemaksimering, hvor vi bare afvejer pris og funktionalitet. Nyhedsbrev April 2008 Side 6 af 6

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse Boganmeldelse Philip Kotler: Marketing 3.0 - Markedsføring med mennesket i centrum - En bog også direktører og HR chefer i allerhøjeste grad bør læse! Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning:

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: KOMMUNIKATION IT TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: V i har i et teknologi/biologi/kemi projekt skulle lave et produkt, som kunne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alder, erfaring og åbenhed er med til at gøre sexlivet naturligt og afslappet, mener ægtepar

Alder, erfaring og åbenhed er med til at gøre sexlivet naturligt og afslappet, mener ægtepar Artikel fra Muskelkraft nr. 8, 2001 Det skete i saunaen Alder, erfaring og åbenhed er med til at gøre sexlivet naturligt og afslappet, mener ægtepar Af Jane W. Schelde Tal er ikke ligegyldige. For Susanne

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Velkommen til optagelsesprøven 2010 Temaet for optagelsesprøven er: BEC Design Forord Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Mange trends og tendenser er i gennem tiderne blevet sparket i gang af konjunkturernes

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Og Elisabeth Gottschalck ved da også med erfaringen, at formiddagen er det bedste tidspunkt at øl smage på.

Og Elisabeth Gottschalck ved da også med erfaringen, at formiddagen er det bedste tidspunkt at øl smage på. Elisabeth er landets eneste kvinde, der arbejder som professionel ølbrygger. Fra forsker til ølbrygger I Bryghus No. 5 i Nygade, arbejder Elisabeth Gottschalk, der for nogle år sidenm tog springet fra

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview INTRO: Velkommen til. Formålet med dette fokusgruppeinterview, er at indsamle date vedrørende kendskab til Primark og generelle opfattelser

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg starte med at sige tusind tak for året 2012, hvor vi kan

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: 1/3.2013 Til: 1/7.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A En måned i Borås Det var splittede følelser, jeg stod med på Københavns hovedbanegård, den dag jeg skulle af sted. På den ene side skulle jeg forlade min kone og mit snart tre årige barn i en hel måned,

Læs mere

Indretningen er salonens image

Indretningen er salonens image Indretningen er salonens image Stil og image er alfa og omega. Det mener Joan Faust, der har drevet Salon Faust igennem 22 år. Hver 4-5 år har hun derfor nyindrettet sin salon. For vil man bevare et eksklusivt

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tryk og melodi, førøvelse

Tryk og melodi, førøvelse Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere