Aarhus Kommunes forsøgsordning: Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Vorrevangskolen og Skovvangskolen. Slutevalueringsrapport 2011

Transkript

1 Aarhus Kommunes forsøgsordning: Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Vorrevangskolen og Skovvangskolen Slutevalueringsrapport 2011 Christina Klyhs Albeck og Jeanette Magne Jensen Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Karsten Sørensen Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Faculty of Arts, Aarhus Universitet

2 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion Design og metode Hovedkonklusioner Forsøgsordningens programteori Programteorien Ressourcer Aktiviteter Præstationer Virkninger på kort og lang sigt Konteksten Demokratisk sundhedspædagogik sundhedsbegreb og metoder Skole A Morgenmad og frugt indhold Morgenmadsforløbet Frugt og vand forløb Logistik og organisation af tilbuddet på skolen Benyttelse af og tilslutning til ordningen Politikker i relation til sundhed og trivsel Sundhedsundervisning Forsøgsordningens effekter og bieffekter individuelt og i en skolesetting Skole B Morgenmad og frugt indhold... 47

3 7.2 Morgenmadsforløbet Frugt og vand forløb Logistik og organisation af tilbuddet på B-skolen Benyttelse og tilslutning til ordningen Politikker i relation til sundhed og trivsel Sundhedsundervisning Forsøgsordningens effekter og bieffekter individuelt og i en skolesetting Sammenlignende analyse og konklusioner Ressourcer Aktiviteter Præstationer Effekter Konteksten Projektets programteori Anbefalinger Baggrund for anbefalingerne En sundhedsfremmende skole og Faghæfte Litteraturliste Bilag 1. Sundhedspædagogiske kernebegreber... 92

4 Forord Denne evalueringsrapport udgør den afsluttende og opsamlende evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning med at servere morgenmad, frugt og et friskvandstilbud til elever på to af kommunens skoler. Evalueringen er gennemført af Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark. Evalueringsteamet har bestået af forskningsassistent Christina Albeck, Aarhus Universitet, chefkonsulent Karsten Sørensen, UC Syddanmark og lektor Jeanette Magne Jensen, Aarhus Universitet. Sidstnævnte har været evalueringens projektleder. Udover nærværende evalueringsrapport udgav evalueringsteamet i 2010 en midtvejsevalueringsrapport, der havde til formål at undersøge, dokumentere og vurdere, hvordan forsøgsordningen var søgt udformet, organiseret og implementeret på de to skoler i forsøgsprojektets første år. 1

5 1. Introduktion Denne rapport sammenfatter resultaterne fra slutevalueringen af Aarhus Kommunes forsøgsordning, der fra efteråret 2009 og indtil juni 2011 har tilbudt eleverne på to af kommunens skoler morgenmad, frugt og vand i skoletiden. Skolerne vil i rapporten blive henvist til som A-skolen og B-skolen af hensyn til deres anonymitet. Forsøgsordningen har været forankret i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Pædagogisk afdeling; Sundhed og Trivsel (ST). Her har den overordnede planlægning og styring foregået i forhold til forsøgets indhold, forløb, økonomi, tværgående organisering og kompetenceudvikling. Midler til forsøget er afsat ved budgetforliget 2008 i Aarhus Byråd. Skolerne har, med sparring fra ST, stået for den interne planlægning, organisering og implementering af forsøgets indsatser. Dette er sket inden for rammerne af et decentralt råderum, jf. Magistraten for Børn og Unges styringsprincipper, - og inden for den strukturelle og kulturelle kontekst, den enkelte skole befinder sig i. Selve forløbet af forsøgsordningen er løbende revideret og udviklet i dialog og samarbejde mellem skolerne og ST, i forhold til udviklingen og behovet på skolerne. Kompetenceudvikling af professionspraktikere, som har været en af forsøgets indsatser, er tilrettelagt i samarbejde mellem ST, skolerne og DPU/UC Syddanmark med udgangspunkt i skolernes behov og ønsker og inden for rammerne af Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab (Fælles Mål, Faghæfte 21). Data til slutevalueringen er indsamlet og genereret via de udarbejdede nulpunktsundersøgelser i 2009, midtvejsevalueringen i 2010 samt slutevalueringen i efteråret Nulpunktsundersøgelsen har frembragt data via desk-research af relevante dokumenter på de to skolers hjemmesider samt individuelle telefoninterviews med lærere og pædagoger samt fokusgruppeinterviews med pædagoger, lærere og ledelsesrepræsentanter. Midtvejsevalueringen har frembragt data via fokusgruppeinterviews med især skolernes fyrtårne og slutevalueringen har frembragt data via dels en ny desk-research af skolernes hjemmesider dels via telefoninterviews og fokusgruppeinterviews med henholdsvis elever, servicemedarbejdere, fyrtårne, lærere og ledere på begge skoler. Først i rapporten præsenteres evalueringens hovedkonklusioner. Herefter gennemgås forsøgsordningens programteori, dernæst gennemgås centrale begreber og metoder i en demokratisk 2

6 sundhedspædagogik. Efterfølgende foretages en deskriptiv analyse af implementeringen af forsøget på de to skoler. Endeligt sluttes rapporten af med en sammenlignende analyse, konklusioner og anbefalinger knyttet til evalueringen. 2. Design og metode På baggrund af undersøgelsesfeltets kompleksitet samt ønsket om at kunne belyse væsentlige og konkrete erfaringer med forsøgsordningen i praksis til fremtidig kvalitetsforbedring af nye tiltag, er der tilrettelagt et kvalitativt forskningsdesign til slutevalueringen. Dette er desuden velegnet, når der ønskes et indgående kendskab til - og indsigt i - et lokalt og ikke på forhånd velbeskrevet og struktureret fænomen, og når kontekstuelle faktorer og deres eventuelle betydninger skal belyses. Dataindsamling I overensstemmelse med det kvalitative forskningsdesign er evalueringens primære dataindsamlingsmetode semi-strukturerede interviews. Derudover er der ved nulpunktsanalysen og ved slutevalueringen foretaget en analyse af skolernes officielle dokumenter med relevans for forsøgsordningen. Interviewene er gennemført enten individuelt eller i grupper. De individuelle interviews er gennemført telefonisk. Ydermere er der i forbindelse med slutevalueringen gennemført et desk research af de deltagende skolers hjemmesider informeret af nulpunktundersøgelsen på de to skoler i 2009, og såvel nulpunktsundersøgelsen som midtvejsevalueringen fra 2010 har været inddraget til at belyse forskellige temaer og processuelle aspekter af forsøgsordningen. I forbindelse med slutevalueringen er der gennemført to gruppeinterviews med elever på begge skoler. Desuden et telefoninterview med en servicemedarbejder på A-skolen samt telefoninterviews med den ansvarlige for morgenmadstilbuddet på B-skolen samt skolens fyrtårne. Herefter er der i september 2011 foretaget fokusgruppeinterviews på hver af skolerne. På B-skolen har deltagerne i fokusgruppeinterviewet været lærere fra henholdsvis normal- og specialklasserækken samt fra de forskellige trin. På A-skolen har en servicemedarbejder med arbejdsrelateret tilknytning til forsøgsordningen deltaget i fokusgruppeinterviewet. Ydermere skolens 3 fyrtårne, hvoraf den ene er ansvarlig for forsøgsordningen. De 3 fyrtårne på A-skolen fungerer ikke hver især som repræsentanter for specifikke trin på skolen som på B-skolen. 3

7 Analysemetoder Analysen af de kvalitative data i denne evaluering er som i så mange andre primært kvalitative studier sammensat af ideer fra flere kilder. Det er almindelig praksis at kombinere forskellige strategier for at konstruere en, som passer netop til det pågældende studie 1. Fælles for kvalitative analyser er for det første, at der er konsensus om, at der ikke findes en bestemt analysestrategi, der er at foretrække i alle kvalitative studier. For det andet at kvalitative metoder beskæftiger sig med undersøgelsespersonernes iagttagelsesperspektiver. Et tredje fælles karakteristikum er, at analysens mål er at skabe begreber og koncepter, der ligger ud over undersøgelsespersonernes evner til at beskrive de fænomener, som undersøges. Det sidste fællestræk er, at analysestrategien skal være eksplicit og transparent. Disse fire fællestræk har været styrende for denne evaluering. Den analytiske strategi i forhold til de kvalitativt frembragte data består overordnet af tre grundlæggende elementer: datareduktion, hvor interviews omsættes til kortere tekststykker og kodes; datadisplay, hvor koderne og eventuelt opståede kategorier synliggøres for at finde sammenhænge og forskelle; konklusion og verifikation, som opstår efterhånden som kategorierne bliver tydeligere og grundigt underbygget af data 2. Der er i denne evaluering ikke tale om en helt åben kodning, idet evalueringen er styret af tre evalueringsspørgsmål og dataindsamlingen er semistruktureret. Denne proces resulterer i en deskriptiv analyse, som gøres til genstand for en tværgående analyse. Den tværgående analyse består i både en verifikation/falsifikation af de eksplicitte og implicitte hypoteser om sammenhænge mellem indsatser og effekter, som er indlejret i forsøgsordningen, og i en analyse af de empiriske resultater ud fra relevant teori. Analysen anvender hermed en kombination af induktiv og deduktiv analysemetoder. 3. Hovedkonklusioner I det følgende fremlægges evalueringens hovedkonklusioner. Baggrunden for konklusionerne udfoldes i evalueringsrapportens analyser og diskussioner og kan læses i rapportens afsnit 6, 7 og 8. 1 Dahler-Larsen, Inspireret af Miles og Hubermann,

8 Alle planlagte aktiviteter er blevet realiseret på begge skoler. A-skolens morgenmadstilbud til eleverne fra normalklasserne kan karakteriseres som et servicetilbud; hvorimod der i B-skolens morgenmadstilbud til normalklasserne også er prioriteret pædagogiske og dannende elementer. På B-skolen viser evalueringen desuden, at skolen ikke bare har implementeret en morgenmadsordning men også forbedret kantinens frokosttilbud. Således er sortimentet blevet udvidet, så det både er sundt og efterspurgt. Midtvejs- og slutevalueringen har givet indblik i en kompleks implementeringsproces, hvor skolerne har opereret inden for forskellige rationaler og forhold, der måtte tilgodeses og afbalanceres indbyrdes. Det første spændingsfelt har eksisteret mellem på den ene side at tilbyde et sundt, ernæringsrigtigt morgenmadstilbud og på den anden side at tilgodese elevernes forskellige behov og præferencer mht. såvel mad og drikke som tidspunkter for morgenmaden. Et andet spændingsfelt har været på den ene side at tage hensyn til skolens kerneydelse undervisning og på den anden side ressourceforbruget til forsøgets drift og dermed lærernes og pædagogernes tidsforbrug. Det tredje spændingsfelt har været at agere mellem, hvad der på den ene side kunne være ideelt at tilbyde og på den anden side, hvad der var økonomisk muligt. Forsøgsordningen har til en vis grad bidraget til at styrke elevernes sociale kapital og dermed psyko-sociale trivsel. Evaluering kan dog ikke sige noget om, i hvilken grad og i hvilket omfang, det har været tilfældet. Elevernes bevidsthed om sundhed er blevet øget i forsøgsperioden, ligesom der er genereret positive effekter i form af bedre sundhed og positive bieffekter i form af øget læringsparathed. Det er til en vis grad elever med størst behov, der har benyttet sig af morgenmadstilbuddet. Da der er en korrelation imellem sundhed og socialt klassetilhørsforhold, kan det derfor konkluderes, at forsøget kan udlægges som et bidrag til reduktion af ulighed i sundhed, hvilket formodentlig er en begrundelse for at begge skoler har besluttet at fortsætte morgenmadstilbuddet uden eksterne ressourcer. Implementeringen af forsøgsordningen på de to skoler viser, at planlægning, gennemførelse og evaluering af forsøgsordningens elementer er en lokal socio-kulturel proces og dermed påvirket 5

9 af den dominerende samarbejdskultur på skolerne. Implementeringen på den ene skole synes påvirket af en fragmentarisk skolekultur, hvorfor ansvaret for implementeringen overvejende har været den etablerede fyrtårnegruppes og i mindre grad et fælles anliggende for hele skolen. Implementeringen på den anden skole synes påvirket af en samarbejdende skolekultur, hvorfor fyrtårnegruppen nok har haft en række opgaver, men implementeringsprocessen har været et fælles anliggende for hele skolen. Det fysiske og psyko-sociale miljø. På den ene skole har morgenmadstilbuddet været implementeret som et servicetilbud, hvorfor en eventuel styrkelse af fællesskaber må betragtes som en bieffekt. På denne skole har specialklasserne derimod integreret morgenmaden i undervisningen, hvorfor en styrkelse af fællesskaber må betragtes som en bevidst effekt og ikke en bieffekt. På den anden skole har morgenmadstilbuddet været implementeret som et pædagogisk projekt, hvor måltidets æstetiske, sociale og dannende aspekter har haft en høj prioritet, og styrkelse af fællesskaber i den enkelte klasse og på tværs af klasser har haft prioritet. Skolernes sundhedspolitik. På den ene skole er eksisterende politikker ikke blevet inddraget som et samspil med forsøgsordningen, men i stedet været isoleret fra diverse tiltag i forsøgsordningens start og forløb. Ydermere synes forsøgsordningens tilbud om morgenmad at have været i konkurrence med andre sundhedsfremmende tiltag, da nogle lærere og pædagoger har prioriteret fysisk aktivitet blandt eleverne i frikvartererne højere. Skolen har dog ændret politik/praksis på enkelte klassetrin i forsøgsperioden. På den anden skole har eksisterende politikker spillet sammen med implementering af forsøget. Eksisterende politikker og praksisser har understøttet forsøgsordningen, ligesom forsøgsordningen har bidraget til en kulturændring, hvor restriktive regler erstattes af fleksible regler og praksisser baseret på at tilgodese alle elever. Ledelse. På begge skoler har ledelsen fungeret understøttende forhold til at modtage eksterne ressourcer og at mobilisere interne ressourcer. Ledelsen på begge skoler har således skabt det ressourcemæssige grundlag for fyrtårnenes virksomhed samt driften af forsøgsordningen og udviklingen af et miljø omkring morgenmaden. Aarhus kommune har tilvejebragt ressourcer, så der på begge skoler er gennemført kompetenceudvikling af medarbejderne, som kan skabe forudsætninger for, at der i undervisningen kan foretages koblinger mellem skolernes arbejde med elevernes sundhed og udvikling af elevernes handlekompetence. På den ene skole er opgaven, ansvaret og kompetencen for disse koblinger uddelegeret til den enkelte lærer. På den 6

10 anden skole synes den didaktiske opgave uddelegeret til det enkelte team, hvorimod de øvrige aspekter anskues som et anliggende for hele skolen. Skolernes didaktiske kultur er i nogen grad blevet forandret i implementeringsperioden. Sundhedsbegrebet og den pædagogiske tilgang til eleverne har forandret sig på de to skoler (især hos deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet), men skolernes sundhedsundervisning er ikke forandret til at basere sig på en demokratisk sundhedspædagogik, som er central i Faghæfte 21. Sundhed forstået som en omsorgsdiskurs, hvor det pædagogiske personale tager vare på elevernes sundhed og trivsel, og sundhed forstået som en aktivitetsdiskurs, hvor det pædagogiske personale tilrettelægger sunde tilbud/aktiviteter for eleverne, er markant øget på begge skoler. Derimod er sundhed som en læringsdiskurs forankret i handlekompetencebegrebet altså ikke implementeret. 4. Forsøgsordningens programteori I dette afsnit gennemgås forsøgsordningens programteori, dvs. de overordnede antagelser og forventninger, forsøgsordningen bygger på, samt hvordan denne skal ses i sammenhæng med indeværende slutevaluering. 3 Evalueringen af dette forsøgsarbejde følger typologisk principperne i en virkningsevaluering 4. Denne evalueringstype undersøger dels den konkrete implementering af indsatser dels virkninger og effekter af de indsatser, der gennemføres i et forsøgsarbejde, dels om og i givet fald hvordan disse indsatser, baseret på en række hypotetiske antagelser om årsags-virknings-sammenhænge, virker i praksis. Målene med evalueringen er derfor: At undersøge hvordan implementeringen af forsøget er forløbet på de to skoler 5 At undersøge hvilke effekter forsøget har genereret At undersøge om der er sammenhæng mellem indsatser og effekter. 3 Programteorien er frembragt via en analyse af rådmandsindstilling og samtaler med Sundhed og Trivsel 4 Peter Dahler-Larsen, Evalueringen beskæftiger sig hermed med de intra-organisatoriske processer på skolerne og ikke med de interorganisatoriske processer mellem skolerne og Sundhed og Trivsel 7

11 Evalueringen vil derfor bidrage til at verificere eller falsificere de implicitte og eksplicitte forventninger, som forsøget bygger på i virkningsevalueringstermer: Forsøgets programteori. Programteori er et begreb, som bruges om indsatser, aktiviteter, præstationer, effekter og de antagelser, forestillinger og mekanismer, som sammenkæder hele processen lige fra fx politiske målsætninger om øget sundhed over etablering af tilbud om frisk vand, frugt og grønt samt morgenmad til forventede effekter om øget sundhed og øget læringsparathed for deltagerne. Sammenhænge som disse kan forstås på tre måder 6 : En statistisk korrelation En kausal sammenhæng En samvariation. En statistisk korrelation vil i denne sammenhæng betyde empirisk dokumentation for, at forsøgsordningen har haft en positiv effekt på elevernes sundhed. Kausal sammenhæng vil her betyde dokumentation for, at de ønskede effekter er et resultat af forsøgsordningen, mens samvariation i stedet handler om, at der er dokumentation for, at der er opnået de ønskede effekter i perioden med forsøgsordningen, uden at det kausalt kan tilskrives forsøget alene. 4.1 Programteorien Det har været en overordnet antagelse bag beslutningen om forsøgsordningen på de to deltagende skoler, at forsøget vil øge elevernes sundhed og trivsel samt bidrage til elevernes læring og udvikling. Rationalet bag forsøget er, at der er sammenhæng mellem indsatser og resultater, dvs. antagelser om årsag-virknings-sammenhængen: De deltagende skoler implementerer forsøgsordningen, og dette medfører øget sundhed, trivsel og læringsparathed hos eleverne. Da Videncenter for Børnesundhed udarbejdede rådmandsindstillingen til forsøg om mad og måltider i skolen, lå der en række implicitte og eksplicitte antagelser om sammenhænge mellem indsatser og effekter, dvs. en programteori. Skematisk kan det illustreres således: 6 Seelen og Sørensen,

12 RESSOURCER: Eksterne ressourcer, fyrtårne og medarbejdere til drift af forsøg, øvrige ansatte, elever og forældre, skolens sundhedspolitik og sundhedsundervisning AKTIVITETER: Information til elever, forældre og bestyrelse, fortløbende drøftelser i skolens fora, aftale med ekstern leverandør af frugt, lærerkompetenceudvikling og samspil mellem skolerne og Sundhed og Trivsel PRÆSTATIONER: Etablering af vandautomater og drikkedunke til eleverne, etablering og drift af morgenmadscafe, logistik til sikring af distribution af frugt, elevinddragelse, udvikling af skolens sundhedsundervisning VIRKNINGER KORTSIGTET: Øget indtagelse af frugt og grønt, alle elever spiser morgenmad, bedre sundhed og trivsel i skolen, øget indlæring hos elever VIRKNINGER LANGSIGTET: Sunde spise- og drikkevaner samt livsstil generelt, bedre sundhed og trivsel i og uden for skolen, øget lighed i sundhed. KONTEKSTUELLE FAKTORER: Skolens struktur (fx opgaver, koordination og arbejdsdeling). skolens kultur (fx samarbejdskultur, didaktisk kultur), skolens miljøer (fx det fysiske og psykosociale), aktørernes køn, alder, ressourcer, klassetilhørsforhold, værdier, normer, præferencer og prioriteringer vedrørende sundhed og trivsel m.m. 9

13 Modellens præmis er, at hvis der er ressourcer til stede, så er der grundlag for at iværksætte aktiviteter, som resulterer i ydelser, der på såvel kort som lang sigt genererer forskellige ønskværdige effekter men også at mangeartede kontekstuelle faktorer påvirker såvel aktiviteter, præstationer og effekter. Udfordringen bag evalueringen er at undersøge og identificere de antagelser, der ligger bag de forskellige indsatser i forsøget: Hvilke antagelser ligger bag tilbuddene om vand, frugt og morgenmad? Hvilke antagelser ligger bag kompetenceudvikling af lærerne? Hvilke antagelser om sammenhænge mellem sundhed og trivsel indeholder forsøget? Hvilke antagelser om sammenhænge mellem læring og sundhed indeholder forsøget? Hvilke antagelser foreligger om sammenhænge mellem forsøgets elementer og elevernes handlekompetence/sundhedsadfærd? Af rådmandsindstillingen fra Videncenter for Børnesundhed og fra evaluators casestudier i nulpunktsundersøgelsen fra 2009 fremgår det eksplicit, hvorfor forsøgets elementer forventes at medføre øget sundhed og trivsel, dvs. hvorfor forsøget forventes at virke. I antagelserne er der indlejret nogle mekanismer, som begrunder antagelserne dvs. noget som gør, at antagelserne rummer en handlingskraft. Det er med andre ord ikke de forskellige indsatser som sådan, der genererer effekter. Det er mekanismerne, der genererer effekter; dvs. mekanismerne er mellemliggende variable, som faciliterer forskellige effekter. Mekanismer er psyko-sociale faktorer som menneskers viden, holdninger, værdier, følelser, vaner, ressourcer m.m. 7 Selv om det er mekanismerne, der er afgørende for effekterne, er indsatserne en forudsætning for, at mekanismerne kan udløses. Således er en hypotese i forsøgsordningen, at etablering af vandautomater, som gør friskt, koldt vand let tilgængeligt, en forudsætning for, at eleverne drikker mere vand og udvikler sunde drikkevaner. En anden hypotese er, at en kollektiv frugtordning er en forudsætning for, at eleverne spiser mere grønt. En tredje hypotese er, at et morgenmadstilbud er en forudsætning for, at alle elever får morgenmad. Tilbuddene om frugt og morgenmad forventes altså at have en positiv effekt på elevernes madvaner. Betingelsen for, at forsøgets tilbud overhovedet har effekter på elevernes sundhed og trivsel, er, at eleverne rent faktisk benytter sig af tilbuddene. Den mekanisme, som skal udløses, er, at eleverne aktivt vælger og motiveres til at benytte sig af tilbuddene. Programteorien for forsøgsordningen disponeres efterfølgende efter modellens elementer (s.8 ) 7 Evert Vedung,

14 4.2 Ressourcer Dette element i forbindelse med forsøgets indsatsområder vedrører de sundhedspolitiske, undervisningsmæssige, økonomiske og menneskelige ressourcer, som muliggør forsøgets gennemførelse. Det er det grundlag, som overhovedet gør det muligt, at de konkrete aktiviteter kan igangsættes. Eksterne ressourcer: Der er i hele forsøgsperioden afsat ekstra kommunale ressourcer til etablering og drift af forsøget. Desuden har Sundhed og Trivsel stillet sine kompetencer til rådighed for skolerne. Dette forventes at udløse den mekanisme, at der iværksættes aktiviteter, som skal generere ydelser, der fremmer elevernes sundhed. Fyrtårne: Der er på begge skoler etableret en fyrtårneordning, som består af lærere fra indskoling, mellemtrin, overbygning samt specialklasserækken. Desuden en repræsentant for skolens morgenmadscafe eller kantine og skolens ledelse. Dette forventes at udløse den mekanisme, at forsøget får den tilstræbte kvalitet og forankres i hele skolen. Medarbejdere til forsøgets drift: Der er på den ene af skolerne ansat en pædagogisk uddannet person til at lede morgenmadscafeen, på den anden skole står kantinepersonalet for det. Desuden indgår servicemedarbejdere i fx modtagelse af leverancer, klargøring, rengøring m.m. Dette forventes at udløse den mekanisme at implementering overhovedet kan lade sig gøre. Øvrige ansatte, elever og forældre: Skolens øvrige personale samt elever og forældre anskues som en central ressource. Dette forventes at udløse den mekanisme, at alle har en positiv holdning til forsøget. Skolens sundhedspolitik og sundhedsundervisning: Skolens eksisterende sundhedspolitik og sundhedsundervisning bidrager i forvejen til elevernes læring om sundhed samt elevernes sundhed og trivsel. Dette forventes at udløse den mekanisme, at forsøget kan spille konstruktivt sammen med eksisterende praksis. 4.3 Aktiviteter Aktiviteterne er det næste element i implementering af forsøget. I denne fase omsættes projektets ressourcer til forskelligartede aktiviteter, hvis hensigt er at introducere og igangsætte de ydelser, som forsøget indeholder. Information til forældre og elever: Information foregår både mundtligt og skriftligt. Dels informerer lærerne eleverne i klassen samt forældrene på fx klasseforældremøder; dels informerer skolen om forsøget via 11

15 skolens intranet og hjemmeside. Dette skal udløse den mekanisme, at elever og forældre har kendskab til forsøgets indhold og begrundelser herfor samt udvikle en positiv forventning til tilbuddene. Fortløbende drøftelser i skolens fora: I fyrtårnegruppen drøftes forsøget, og der formuleres bl.a. kriterier for, hvad morgenmadstilbuddet skal bestå af, hvilket skal udløse den mekanisme, at den morgenmad, der serveres, både er sund og attraktiv for eleverne. I skolens øvrige fora for personalet drøftes, hvilke opgaver det øvrige personale har i forbindelse med forsøgsordningen. Dette skal udløse den mekanisme, at det øvrige personale føler sig forpligtede til at bidrage til en succesfuld implementering. Aftale med ekstern leverandør af frugt: Aftale med leverandøren om bl.a. mængden af leverancerne samt sortiment. Dette forventes at udløse den mekanisme, at der er overensstemmelse mellem mængde og behov samt at leverancerne er sunde og attraktive for eleverne. Kompetenceudvikling af lærere: Der afholdes en pædagogisk dag på begge skoler, og ud over dette tilrettelægges og gennemføres et kursusforløb samt konsulentbistand til skolernes arbejde. Dette forventes at udløse den mekanisme, at lærerne tilegner sig kompetencer til at undervise i sundhed baseret på Faghæfte 21. Samarbejde mellem skolerne og Sundhed og Trivsel: Der afholdes tværgående og tværfaglige møder mellem Sundhed og Trivsel og skolerne. Møderne vil dels være møder for begge skoler og Sundhed og Trivsel og have fokus på læring gennem erfaringsudveksling og gensidig sparring, dels være møder mellem Sundhed og Trivsel og den enkelte skole med fokus på specifik rådgivning og vejledning. 4.4 Præstationer Etablering af vandautomater og drikkedunke til eleverne: Dette forventes at udløse den mekanisme, at eleverne benytter sig af vandtilbuddet, drikker mere vand og reducerer forbruget af bl.a. sodavand. Etablering og drift af morgenmadscafe: Tilbuddet om morgenmad, miljøet i cafeen samt lærernes opmærksomhed på elever, der ikke har spist morgenmad, skal udløse den mekanisme, at alle elever som har behov for det, rent faktisk spiser morgenmad. Logistik til sikring af distribution af frugt: Personaleressourcer til modtagelse, klargøring og distribution af frugten til klasserne samt lærernes medvirken forventes at udløse den mekanisme, at elevernes frugtindtag øges. 12

16 Elevinddragelse: Inddragelse af eleverne i implementering og udvikling af forsøget skal udløse den mekanisme, at eleverne oplever tilbuddet attraktivt og vedkommende, benytter sig af tilbuddene og spiser på skolen. Udvikling af skolens sundhedsundervisning: Dette forventes at udløse den mekanisme, at eleverne udvikler handlekompetence i forhold til sundhed og trivsel. 4.5 Virkninger på kort og lang sigt Forsøget er baseret på en ekstern finansiering, hvorfor morgenmad samt frugt og grønt er et midlertidigt og tidsbegrænset tilbud, som skal fremme sundheden hos eleverne, både kvantitativt og kvalitativt. En vigtig del af forsøgsordningens virkninger vil derfor være, at tilbuddene har en sådan værdi, at skolerne fortsætter med tilbuddene efter forsøgsperioden. I forlængelse heraf kan det hævdes, at forsøget indeholder såvel kort- og langsigtede mål som forventning om positive bieffekter. Baggrunden for en skelnen mellem kort- og langsigtede mål er, at sundhed og trivsel ikke er effekter, der kan iagttages som umiddelbare her og nu-effekter af forsøgsordningen. Baggrunden for en skelnen mellem effekter og bieffekter er, at bieffekter ikke kan tilskrives forsøget kausalt. På kort sigt er de forventede effekter, at eleverne drikker mere vand og øger forbruget af frugt. Desuden er det en forventet effekt, at alle elever spiser morgenmad. Hvis disse effekter opnås, forventes en positiv bieffekt på sundhed og trivsel i klasserne, hvilket måles på følgende variable 8 : Færre konflikter i skoletiden Øget koncentration i timerne Øget indlæring Mindre forekomst af smerter i mave og hoved Mindre forekomst af træthed i skoletiden. På lang sigt er de forventede effekter, at eleverne fastholder sunde mad- og drikkevaner i skoletiden, samt at disse vaner genererer en transfer til en generel positiv sundhedsadfærd også uden for skoletiden. 8 Rådmandsindstillingen s. 6, 8 og 9 13

17 Hvis disse effekter opnås, forventes dels en positiv bieffekt på elevernes generelle sundhed og trivsel, dels en positiv bieffekt i form af øget lighed i sundhed, idet forsøget tilgodeser udsatte børn og unge. Det er for det første vigtigt at være opmærksom på, at sundhed og trivsel indgår i et kausalt felt, hvor der er mange og komplekse årsags- og påvirkningsfaktorer. Dette betyder, at eventuelle forbedringer i elevernes sundhed og trivsel kan være et resultat af mange andre faktorer end forsøget. Det er for det andet vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle positive bieffekter ikke kan tilskrives forsøget kausalt, idet sammenhænge mellem forsøget og positive bieffekter ikke er af direkte, men indirekte karakter. 4.6 Konteksten Forsøgets tilbud samt de mekanismer, som udløses, er kontekstuelt forankrede. Det vil sige, at der er en række faktorer, som påvirker sammenhænge mellem indsatser, de udløste mekanismer og effekter. Konteksten kan såvel være en fremmende som en hæmmende faktor for ønskværdige værdier, mål, principper, handlinger og effekter. Evaluering 9 af Fælles Mål i folkeskolen samt evaluering af Fælles Mål i idræt har identificeret lærerkompetencer, skolens didaktiske kultur, skolens samarbejdskultur samt ledelse som centrale kontekstuelle faktorer. Derudover spiller skolens fysiske og psykosociale miljø samt elevernes og forældrenes ressourcer en afgørende rolle. Disse kontekstuelle faktorer er ikke statiske, men kan påvirkes og forandres. En succesfuld implementering af indsatser samt udløsning af relevante mekanismer og opnåelse af ønskværdige effekter forudsætter derfor en allerede eksisterende eller opbygning af en kontekst, som ikke er en hæmmende, men en fremmende faktor. Derfor er det vigtigt dels at have blik for, hvilke kontekstuelle faktorer, der virker henholdsvis hæmmende og fremmende, dels at have kapacitet og handlekraft til at forandre på kontekstuelle faktorer, hvis det er relevant og ønskeligt. Om et forsøg med vand, frugt og morgenmad har nogen virkning, og især i hvilken grad det virker, varierer hermed med den konkrete kontekst. Et centralt forskningsspørgsmål i evalueringer er: Virker indsatsen? Med besvarelse af dette spørgsmål forventes typisk, at der kan foretages generalisering til 9 Sørensen 2007 og

18 besvarelse af spørgsmålet: Hvad virker? Men med ovenstående fremhævning af kontekstens betydning skal ovenstående spørgsmål dels suppleres med spørgsmålet: For hvem?, dels suppleres med spørgsmålet: Under hvilke kontekstuelle forhold? Derfor bliver det valide forskningsspørgsmål i forhold til evaluering af forsøgsordningen: Hvad virker, for hvem, under hvilke betingelser og hvorfor? Demokratisk sundhedspædagogik sundhedsbegreb og metoder Som nævnt i ovenstående afsnit omkring programteori har Aarhus Kommune efter færdiggørelsen af nulpunktsundersøgelsens casestudier af de to deltagende skoler ønsket at tilføje forsøgsordningen en sundhedspædagogisk dimension. Dette har medført, at Aarhus Kommune har prioriteret ressourcer til et skræddersyet kursusforløb for udvalgte lærere og pædagoger på de to deltagende skoler. Kurset er planlagt og gennemført af Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark i perioden marts september Kurset har haft til formål at kvalificere de deltagende læreres og pædagogers kompetence i forhold til skolens sundhedsundervisning ud fra en demokratisk sundhedspædagogisk tilgang, der er central for Undervisningsministeriets Faghæfte for Folkeskolens Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab. Ved at kvalificere undervisernes kompetence er det antaget, at dette dels vil understøtte elevernes udvikling af handlekompetence i relation til sundhed og trivsel via sundhedsundervisningen, dels understøtte skolens mulighed for at arbejde sundhedsfremmende med eksempelvis skolens miljøer og dagligdag på længere sigt. Dette fordi en demokratisk sundhedspædagogisk tilgang til sundhedsundervisning bygger på reel deltagelse, involvering i beslutningsprocesser samt handlinger for sundhed og trivsel, hvilket betyder at læring og handlekompetence i relation til sundhed bl.a. udvikles ved, at børn og voksne arbejder sammen for sundhedsfremme på skolen, dvs. ved at børnene inddrages i sundhedsfremmende processer på skolen. Slutevalueringen inkluderer et fokus på forsøgsordningens sundhedspædagogiske aspekter og perspektiver som en af de præstationer, der skal udløse mekanismer, som skaber effekter. I evaluering 10 Pawson og Tilley,

19 rapportens bilag 1 findes en introduktion til de teoretiske begreber om sundhed og centrale metoder og mål, som den demokratiske sundhedspædagogik har som omdrejningspunkt. 6. Skole A Skolen er en mellemstor midtbyskole med 2 spor i normalklasserne. Skolen er opdelt i afdelinger og har ca. 500 elever fordelt på 35 klasser heraf 15 specialklasser. Specialklasserne består af 10 klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, 4 klasser med specifikke indlæringsvanskeligheder samt 1 klasse med elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Skolen har en SFO med 250 børn fordelt på 3 afdelinger. Børnene går i SFO fra børnehaveklassen til og med 4. Klasse. SFO og indskolingsafdelingen har delvist fælles lokaler. Hovedparten af eleverne kommer fra skoledistriktet. Skoledistriktet rummer såvel almennyttigt boligbyggeri som villakvarter, hvorfor skolen modtager elever fra såvel højindkomst-, mellemindkomstsom lavindkomstfamilier fra såvel højtuddannede, mellemuddannede og kortuddannede familier. Nedenfor beskrives, hvad forsøgsordningens tilbud har bestået af i forhold til mad og drikke, samt hvordan dette tilbud har været udformet og er forløbet i forsøgsordningens to år på skolen. 6.1 Morgenmad og frugt indhold Skolen har under stort set hele forsøgsordningens forløb tilbudt eleverne havregryn, cornflakes, letmælk og drys i form af rosiner og mandler i stedet for sukker, som eleverne kun spurgte efter i de første dage af ordningen, hvilket muligvis skyldes, at skolen har tilbudt sukker i deres egenfinansierede morgenmadstilbud før forsøgsordningens start. Udformningen af morgenmadens indhold beskrives af kernegruppen som snævert og er begrundet i økonomi og andre ressourcer som fx tid til servering og oprydning i forbindelse med morgenmaden ved skolens kantine. Ifølge de voksne informanter har der ikke været ønsker om at ændre på morgenmadens indhold, men det fremgår også af interviewene, at eleverne ikke reelt har været med til at diskutere morgenmadens indhold undervejs i forløbet. Som en af informanterne blandt eleverne udtrykker det i forbindelse med slutevalueringen: De har bare selv valgt det. Nogle informanter blandt eleverne har dog også i forbindelse med slutevalueringen givet udtryk for, at de godt kunne have tænkt sig en anden udformning af morgenmaden, bl.a. brød med ost som i SFO en. 16

20 Som en del af forsøgsordningen har hver elev fået tilbud om et stykke frugt dagligt, hovedsageligt i forbindelse med spisefrikvarteret. Hvilken frugt, der har været tilbudt, har været afhængig af skolens leverandørs ( Frugt Karl ) valg og leverance. Frugten er i begge år af forsøgsordningen oplevet som ensformig og til tider af dårlig kvalitet af såvel børn som voksne på skolen: altså jeg synes det har været godt med vand og morgenmaden, men frugten har ikke været så god nogle gange var frugten smattet ud i kasserne jeg synes det er godt med vand og morgenmad, men ikke med frugten nogle gange lugtede det og var nok råddent (Uddrag fra interview med elever i forbindelse med slutevalueringen 2011) Nogle af de interviewede voksne mener, at kvaliteten af den leverede frugt dalede i forsøgsordningens andet år. En af de interviewede fortæller, at kvaliteten af frugten har været så ringe, at skolen har måttet sende frugten retur til leverandøren. Til trods for den store glæde over tilbuddet om frugt har alle adspurgte i interviewene fortalt om alt for hyppige leveringer af fx æbler og appelsiner. Ud over det utilfredsstillende i forhold til variationen, mener en hel del af de interviewede lærere og pædagoger, at appelsiner har været uegnede eller uhåndterbare, fordi de skal skrælles, og de leverede æbler har som oftest i sig selv været kedelige, fordi de leveres uden for sæsonen. Indimellem har noget af frugten på foranledning af skolens kernegruppe været erstattet af grøntsager som fx skoleagurker eller gulerødder, hvilket har været meget populært blandt eleverne: Appelsiner er de ikke helt vilde med skoleagurk og banan det kan de godt lide (Citat fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) Nogle af de interviewede har i forbindelse med slutevalueringen pointeret, at oplevelsen af frugtens ensformighed med fordel har kunnet imødegås ved at skære frugten ud eller lave frugtsalat: så begyndte vi at skære det ud i både, så åd de! ja, det er mere delikat, når det er skåret ud vi havde det liggende i en stor skål, og så i løbet af ugen, så kunne der ligge både pærer, æbler og bananer, og det så indbydende ud og så op til weekenden, så kunne der være til frugtsalat, så på den måde kunne man godt variere det, jeg synes bare at kvaliteten af den blev værre 17

21 (Uddrag fra interview i forbindelse med slutevaluering 2011) Interviewene viste dog, at det ikke var særlig mange lærere eller pædagoger, som valgte at gøre det, da de ikke syntes, de har haft tid og ressourcer til det og de har ikke haft overvejet at lade eleverne selv få mulighed for det, da det ville betyde, at skolen skulle anskaffe en hel del knive. 6.2 Morgenmadsforløbet Morgenmåltidet har begge år været tilbudt ved skolens kantine i to forskellige tidsrum: kl , før undervisningen begynder, og igen kl i skolens 10 frikvarter. Kantinen er placeret midt på skolen tæt ved skolens administrationskontorer. Her er der bænke og borde, og skolen fik i forsøgsordningens første år øget antallet af borde og stole i kantinen, så der er plads til alle. Når børnene mødte op, uanset tidspunkt for morgenmadstilbuddet, har de kunnet vælge en skål med cornflakes eller havregryn, der på forhånd var portionsanrettet af servicemedarbejderne. En af de interviewede fortæller, at portionerne ret tidligt i forsøgsordningen blev anrettet på forhånd i et anslået antal dels pga. travlhed, dels fordi det kunne formindske den tid, børnene skulle bruge på at stå i kø. Efter valg af skål med cornflakes eller havregryn har børnene kunnet vælge drys og mælk, som servicemedarbejderne har hældt op. Travlheden ved kantinen bevirker desuden, at der ikke er tid til at snakke med børnene under morgenmaden. En af de elever, som er blevet interviewet i forbindelse med slutevalueringen, har beskrevet forløbet således: man står, kantinen er jo sådan, og så siger man, hvad man gerne vil have, og så har de nogen gange sådan nogle skåle klar med cornflakes og havregryn, og så kan man sige, hvad man gerne vil have, og så får man det, og så går man ned og sætter sig..man har ingen faste pladser, man sidder bare der, hvor man har lyst til Der har ikke været lærere til stede under morgenmaden, da det trods tidligere forventet ikke har været anset som nødvendigt; opgaven har vist sig overkommelig for servicemedarbejderne i kantinen, og der har ikke været uro eller lignende blandt børnene under måltidet. Børnene har i hele forsøgsordningen selv skrabet tiloversbleven mad af skålene, stillet skåle og bestik klar til opvask på et rullebord, og servicemedarbejderne har stået for opvask, aftørring af borde, bestilling af madvarer m.m. Ifølge de interviewede har der ikke været grund til at ændre på morgenmadens forløb, da det trods travlhed blandt servicemedarbejderne har fungeret godt. Nogle af de interviewede lærere har i de afsluttende interviews givet udtryk for, at eleverne fra udskolingen har fyldt en del under morgenmaden, fordi de har talt højt og larmet. Dette bakkes op af 18

22 skolelederen, som fortæller, at hun indimellem har måttet forlade sit kontor for at tysse på nogle elever, men det understreges af alle informanter, at den høje snak ikke har været anset som et decideret problem, snarere et udtryk for den gode og afslappede stemning under morgenmaden: jeg synes ikke, at det på noget som helst tidspunkt har givet anledning til nogen form for konflikter, men der har været gange, hvor jeg har måttet gå ud af mit kontor og sige, at I skal dæmpe Jer lidt, for sekretærerne kan faktisk ikke høre, og det er jo noget med, at de har høje stemmer, og hvis man først er begyndt at tale højt, ja så taler den næste højere, så jeg kan sagtens forestille mig, at der er nogle lærere, der har sagt puh ha det er altså for meget, og hvor andre har set, nå ja de hygger sig bare rigtig godt (Citat fra interview i forbindelse med slutevaluering 2011) Ovenfor beskrevne morgenmadsforløb har været gældende for alle elever på skolen i begge år af forsøgsordningen, undtagen for eleverne fra skolens specialklasser, som ret tidligt i forsøgsordningens forløb har spist morgenmad sammen med deres klassekammerater i klasseværelset. Pædagoger og lærerne fra skolens specialklasser har ønsket at benytte tilbuddet til eleverne fleksibelt, således at det tilpasses undervisningen der, eksempelvis efter en gåtur om morgenen. Ydermere har flere af pædagogerne eller lærerne i specialklasserne anvendt morgenmadstilbuddet pædagogisk, således at eleverne fx har været inddraget i borddækning og oprydning. At børn fra specialklasserne har ønsket at spise den sene morgenmad i deres egne lokaler, skyldes, ifølge de interviewede, dels et ønske om at integrere tilbuddet, så det passer i den mere fleksibelt indrettede undervisningstid og får et pædagogisk indhold, dels at børnene har følt sig udstillet, hvis de skulle sidde og spise sammen med de andre børn: Specialklasserne får det nu i klasserne, og det var efter at de havde haft en snak sammen, både kollegaerne og eleverne, om hvad de ville, de ville i hvert fald ikke derned og sidde og lade sig udstille, de var mere trygge ved at sidde i klasserne (Citat fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) vi har haft nogle specialklasser, som har haft morgenmaden derovre, og som har haft det som en fast rutine om morgenen, hvor man havde et kvarter af timen, mens man sad og gennemgik dagen, så fik man havregryn og sådan, og der benyttede hele klassen sig af det faktisk, men der kunne de også sidde trygt sammen i én gruppe sammen med nogle voksne, hvor det var helt acceptabelt (Citat fra interview i forbindelse med slutevaluering 2011) 19

23 Ifølge en af de interviewede har det drejet sig om en særlig halvdel af specialklassebørnene, der er meget bevidste om deres særlige behov, og har følt sig utrygge eller fundet det svært og ubehageligt at skulle sidde samme med andre ved i kantinen: Nogen af specialklasserne er meget bevidste om deres vanskeligheder i forhold til andre, andre er ikke børnene har selv sagt fra over for at sidde i kantinen (Citat fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) 6.3 Frugt og vand forløb Frugten har næsten fra forsøgsordningens begyndelse været sorteret og fordelt til de enkelte klasser i et dertil indrettet afkølet rum af en servicemedarbejder, hvorefter et par elever fra hver klasse har afhentet den hovedsageligt til spisefrikvarteret, hvor de har kunnet skylle frugten og spise den sammen med klassekammeraterne som en afslutning på spisefrikvarteret i klasseværelset. I begyndelsen af forsøgsordningens første år var børnene inddraget i pakning af frugten, men dette blev hurtigt lavet om til ovenstående ordning. Denne ændring synes at være foretaget af flere grunde, nogle informanter har beskrevet, at anledningen var forårsaget af, at frugt forsvandt : Vi har haft problemer med det nogen klasser kom og sagde: Vi har ikke fået frugt til sidst har jeg sagt til lærerne, jeg vil gerne selv gøre det (Citat fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) Andre informanter har fortalt, at inddragelsen af eleverne i sortering af frugten er blevet ændret, fordi en servicemedarbejder fik ændret sin arbejdsbeskrivelse, således at det var bedst, at denne overtog denne opgave helt. En af dem formulerer det således: Det var sådan set meningen, at det var eleverne, som skulle gøre det og i starten var det en pædagogisk opgave, men så sker der det, at vi har en medarbejder, som ikke kan holde til rengøring og går på flexjob og så blev det hendes opgave, i starten var det meningen, at hun skulle stå der sammen med eleverne, men det blev hurtigt til, at hun gjorde det alene, det er praktisk og tager ikke særlig lang tid (Citat fra interview i forbindelse med slutevaluering 2011) I forsøgsordningens andet år har der været mere fleksibilitet omkring tidspunktet for afhentning af frugten, således at den har kunnet afhentes mellem kl. 9 og Dette har været et ønske fra nogle af lærerne og pædagogerne, da det gav dem mulighed for fx at tilrettelægge en frugtpause i undervisningen 20

24 om formiddagen eller tage frugten med på tur. Det at kunne spise frugten om formiddagen, syntes flere af informanterne, har været en positiv forandring, fordi en del af børnene så har fået større appetit til både frugt og madpakke. Nogle af de elever, som er blevet interviewet i forbindelse med slutevalueringen, pointerer, at muligheden for at afhente frugten tidligt forbedrer deres trivsel og energi i undervisningen: Nogle gange får vi lov til at gå ned og hente vores frugtkasse i timen, fordi vi er gået helt døde I starten af forsøgsordningens første år er tiloversbleven frugt enkelte gange blevet skåret ud og serveret til morgenmaden som drys eller afleveret til skolens SFO. Dette har dog sjældent været muligt, eftersom den tiloversblevne frugt er blevet afleveret af den enkelte lærer på lærerværelset, og der er den oftest blevet spist op. Lærernes mulighed for at spise af frugten, efter at den har været tilbudt eleverne, har været set som et incitament for lærerne til at aflevere den tiloversblevne frugt. Børnene har altså ikke haft mulighed for at tage af den ekstra frugt til at stille senere sult, den er i stedet blevet returneret af den enkelte lærer eller pædagog for at imødegå griseri med frugt og frugtrester på skolen. Dette potentielle problem har været fremhævet af lærere og pædagoger i nulpunktsundersøgelsen i afdækningen af forventninger til forsøgsordningen. Alle informanter er dog enige om, at der ikke har været problemer med frugtrester på skolen overhovedet, hvilket ovenfor beskrevne ordning nok også har bidraget til. Alle informanter har, trods de fremhævede problemer med frugtens kvalitet og ensformighed i det forrige afsnit, fremhævet samværet omkring frugten som særdeles hyggeligt og et forum for hyggesnak. Der har under hele forsøgsordningens forløb været opstillet to vandautomater med afkølet vand på skolen, og alle elever har fået udleveret en flaske til eget brug, som de selv har skullet erstatte, hvis den var bortkommet, og det har de fleste af eleverne valgt, hvis det har været aktuelt. Eleverne har drukket vand både i frikvarterer og i undervisningstiden sidstnævnte var før forsøgsordningens start forbudt i flere klasser, så forsøgsordningens tilbud om vand har medvirket til en ændring af klasseregler eller kultur for at drikke i timen på skolen. 6.4 Logistik og organisation af tilbuddet på skolen Skolen har lige fra forsøgsordningens begyndelse i 2009 haft, hvad der i interviewene beskrives som en kernegruppe af fyrtårne, der under hele forløbet har haft ansvar for tilbuddets styring, logistik og organisering på skolen. Kernegruppens sammensætning har været uforandret gennem hele 21

25 forsøgsordningens forløb, og gruppen har ikke haft fordelt ansvarsområder mellem sig, men arbejdet i fællesskab omkring problemstillingerne. Kernegruppen afholdt i forsøgsordningens første år et mindre antal møder vedrørende indhold, organisering og implementering af selve tilbuddet samt tiltag til registrering af de børn, der valgte at benytte sig af tilbuddet om morgenmad. I øvrigt giver informanterne fra kernegruppen udtryk for, at de kun har mødtes, når det har været nødvendigt i ordningens første år, hvilket ikke har været særlig ofte. Der har ikke været afholdt møder i forsøgsordningens andet år, dels fordi der ikke har været nogen problemstillinger, som der har skullet tages hånd om på deciderede møder, dels fordi det ikke har været fundet relevant at foretage ændringer i den måde, tilbuddet har været organiseret på kort tid efter opstarten. Et af fyrtårnene har dog i forsøgsordningens andet år indimellem haft kontakt til skolens frugtleverandør, hvis der har været tilbagemeldinger fra skolens lærere og pædagoger om utilfredsstillende leverancer af frugt: Nogen gange har jeg samlet lidt sammen og så ringet til dem, og så har vi haft den der snak (Citat fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) De kriterier, kernegruppen beskriver, der har været styrende for processen omkring organisering og implementering, må kendetegnes som pragmatisme, fleksibilitet og økonomi, og processen har til en vis grad været præget af bottom-up-styring. I forsøgsordningens første år har det hovedsageligt drejet sig om at finde et økonomisk, sundt og håndterbart tilbud om morgenmad, tidspunkt for dette tilbud og tildeling af arbejdsopgaver i forhold til servering og oprydning efter morgenmaden, korrekt opbevaring og sortering af frugt samt en ordning for returnering af frugt fra skolens klasser. Informanter beskrev det således i forsøgsordningens første år: Vi har lagt vægt på fra starten, også for kantinepersonalet, det kunne ikke være syv forskellige ting, de skulle servere..det skulle være til at håndtere for dem, uden at vi skulle have ansat en til at styre det her..der har vi valgt keep it simple i første omgang i hvert fald Det er mere praktisk, måske har vi pengene, det kan jeg ikke overskue, vi har egentlig ikke overvejet at ændre det, for det holder Børnene er jo rigtig glade for det, som det er (Uddrag fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) 22

26 Det har altså været et mål for kernegruppen at implementere tilbuddet på en sådan måde, at det er håndterbart, har været til mindst muligt besvær for alle på skolen, at det har kunnet glide ind i hverdagen uden at tage tid fra undervisning og andre af skolens kerneopgaver eller koste ekstra ressourcer. Forsøgsordningens indhold og organisering har været præsenteret for elever og forældre i hverdagen, i elevrådet og på forældremøder omkring forsøgsordningens start. Denne dialog har været beskrevet som orienterende. Logistik og organisering har ikke været diskuteret i formelle fora med andre ansatte på skolen ud over på et enkelt pædagogisk rådsmøde i forsøgsordningens første år, hvor ordningen er blevet præsenteret af kernegruppens medlemmer og diskuteret generelt. Alle informanter til forsøgsordningens midtvejsevaluering og slutevaluering mener dog, at der har været god mulighed for at kontakte kernegruppen i forhold til ordningens organisation og udformning på mere uformel vis, eksempelvis i det daglige på lærerværelset. Selve ideen med tilbuddet og den konkrete udformning og organisering af tilbuddet har særligt i forsøgsordningens første år - været genstand for mange uformelle diskussioner blandt de ansatte på skolen. Kernegruppen giver udtryk for, at den proces har været præget af en balancegang mellem holdningsforskelle og diverse hensyn til både børn, lærere og pædagogers behov. Som en af informanterne udtrykte det i et interview i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2010: det handlede om at stikke en finger i jorden. Inden forsøgsordningen konkret har været startet, har lærere og pædagoger uformelt haft udvekslet holdninger til selve forsøgsordningens ide. Selvom lærerne og pædagogerne i det store og hele har været særdeles positive over for skolens deltagelse i forsøgsordningen, har nogle lærere og pædagoger givet udtryk for en mere generel principiel og kritisk holdning til forsøgsordningens idé. De har bl.a. været bekymrede for, om forsøgsordninger som denne er en indgriben i privatlivets sfære og derfor som idé problematisk. Ydermere har nogle lærere og pædagoger været bekymrede for, at tilbuddet om morgenmad ville gribe forstyrrende ind i deres bestræbelser for at skabe en positiv udvikling i skolens madkultur; et fokus skolen har haft i flere år og som beskrives på skolens hjemmeside. De har ment, at der ville være elever som supplerede morgenmaden hjemme med morgenmad på skolen og derefter ikke ville have appetit til deres medbragte mad til frokost: de har jo ikke appetit til madpakken, så det er jo reelt, når man har brugt tid og energi på en sund madkultur (Citat fra interview i forbindelse med midtvejsevalueringen 2010) 23

27 Ellers har de uformelle diskussioner i forsøgsordningens løbetid primært drejet sig om antallet af tilbud om morgenmad, forskellige grupper af børns behov for at spise morgenmad på skolen, hvor de skulle spise deres morgenmad og evt. ny politik omkring udgang for skolens udskolingsklasser. De uformelle diskussioner har på mange måder fungeret som en bottom-up-styret proces, hvor alle lærere og pædagoger løbende har kunnet tilkendegive behov og holdninger og derefter eksekvere disse til små ændringer i forsøgsordningens udformning. Først og fremmest har kernegruppen på skolen tidligt i forsøgsordningens første år besluttet at ændre antallet af tilbud om morgenmad fra kun et tidligt tilbud før undervisningstid til to; et i tidsrummet kl og et senere i skolens 10 frikvarter. Denne ændring har kernegruppen gennemført for at imødekomme de børn, som ikke har kunnet spise morgenmad tidligt på dagen eller ikke har formået at møde tidligt nok til at deltage i det tidlige tilbud. Nedenfor ses uddrag fra et interview i forbindelse med midtvejsevalueringen 2010: Det blev besluttet, at de kunne komme i 10-pausen, fordi vi ved, at mange af de store elever ikke spiser tidligt De elever, som vi rigtig gerne vil ramme med det her, de kommer simpelthen ikke kl. 8, men hvis de kan få den i den første pause, når de alligevel er på skolen, så vil de gerne komme og det har været meget populært Børnene synes kl. 8 er alt for tidligt, de har ikke appetit Beslutningen om at tilbyde morgenmad to gange dagligt tidligt i forsøgsordningens første år har været kardinalpunktet i de uformelle diskussioner, som har fundet sted løbende blandt lærere og pædagoger i hverdagen og har været særligt fremtrædende i forsøgsordningens første år. Nogle lærere og pædagoger har ment, at to tilbud er for meget, særligt for elever i skolens indskolingsklasser og specialklasser, fordi de enten ikke har kunnet spise deres madpakke eller er gået glip af muligheden for at bruge dette frikvarter til at røre sig, hvilket de har vurderet for nogle elever at være et ligeså stort eller større behov end morgenmaden. Andre lærere og pædagoger har ment, at eleverne fra specialklasserne har haft brug for at spise morgenmaden i deres egne lokaler, fordi det gav eleverne tiltrængt ro og tryghed samt lærere og pædagoger mulighed for at give morgenmaden et pædagogisk tilsnit ved at inddrage eleverne i forberedelser og oprydning. Diskussionerne har på mange måder fungeret som en løbende bottom-up-proces for skolens lærere og pædagoger i forhold til udformning og organisering af morgenmadstilbuddet. Diskussionerne har ikke drejet sig om at skabe enighed. De har i stedet taget udgangspunkt i den manglende enighed blandt skolens lærere og pædagoger og været brugt til hovedsageligt at indkredse og opfordre de rette elever 24

28 til at spise den sene morgenmad på skolen på den ene side og indkredse og opfordre andre elever til at undlade at spise morgenmad og fx bruge 10 frikvarteret på at røre sig i stedet. Som en af informanterne beskriver det i flere udsagn i et interview i forbindelse med slutevalueringen 2011: så lavede de regler nede ved de små om, at de ikke måtte gå derop og der var jo mange, som udnyttede det, som hellere ville sidde der end at gå ud, så der lavede man regler for dem med at dem som de vidste, der havde behov, de fik lov til at gå derop det ved man godt som lærer [hvem af børnene som har et behov for at spise morgenmad på skolen].. og man kan se på madpakkerne og alt det, det tror jeg, vi har god føling med Den enkelte lærer eller pædagog har altså haft stor indflydelse på, hvorvidt det sene tilbud benyttes af de enkelte børn pga. en slags signaleret legitimitet eller decideret opfordring til enten at spise morgenmad eller gå udenfor og røre sig i 10 frikvarteret. En af de interviewede har da også allerede i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2010 givet udtryk for denne decentralisering af morgenmadstilbuddets udformning: Det må være klasselæreren, der styrer det, og en anden informant fra kernegruppen har beskrevet det således i et interview i forbindelse med slutevalueringen 2011: [Vi] nåede ikke til enighed, vi måtte bare sige, at det var der forskellige holdninger til, hvad der var vigtigst, og jeg tror lærerne har opfordret eleverne på lidt forskellig måde i forhold til det, det er ikke noget vi har forsøgt at ensrette og sige det må de ikke sige til eleverne, at de skal komme ud og få noget motion eller spille noget bold eller et eller andet i frikvartererne, det har vi ikke gjort ja, vi ville ikke skabe konflikter omkring det, fordi begge dele, vi kan godt følge begge dele, begge dele er jo vigtige ikke også? Så det har vi ikke, altså der var forskellige holdninger til det, og det har vi ikke forsøgt at ensrette på den måde En af informanterne har desuden givet udtryk for, at der ud over problematikker relateret til to tilbud om morgenmad har været diskuteret et eventuelt behov for at ændre skolens udgangspolitik i forbindelse med forsøgsordningens start. Nogle få lærere og pædagoger har ønsket, at skolens udskolingselever ikke længere skulle have mulighed for at forlade skolens område i frikvartererne for at undgå, at de ældre elever fik mulighed for at købe fx slik, chips, kager og sodavand i skoletiden. Dette forslag blev dog rimelig hurtigt nedstemt, da hovedparten af skolens lærere og pædagoger fandt det ufrugtbart, bl.a. fordi de så skulle police eleverne. Kernegruppen har altså gennem hele forsøgsordningens forløb officielt stået for logistik og organisering af ordningens udformning, men det er foregået som en meget decentralistisk, bottom-up- 25

29 styret proces, hvor lærere og pædagoger gennem løbende diskussioner har medvirket til at skabe en udformning, som de har ment, har passet til de forskellige grupper af elevers behov. Langt de fleste af informanterne har i interviews givet udtryk for tilfredshed med den måde at organisere forsøgsordningen på, og der synes nærmest at eksistere en slags kultur for at integrere projekter og andet på denne måde. En af informanterne har i et interview i forbindelse med slutevalueringen sagt: men det er nok generelt sådan, vi kører mange af vores projekter på, min erfaring er, at hvis man gør det på denne her måde, får man mange flere med Eleverne selv har i meget lille grad deltaget i denne proces. Ved forsøgsordningens start har kernegruppen en enkelt gang talt med de elever, som spiste morgenmad ved kantinen om, hvad de har haft af ønsker for indholdet af morgenmadstilbuddet, hvis de kunne bestemme. Eleverne ønskede ifølge informanterne i et interview i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2010 til deres store overraskelse ikke en usund morgenmad, men eksempelvis smoothies. Disse visioner blandt børnene har dog ikke afstedkommet ændringer i menuen. Selvom de børn, som blev interviewet i forbindelse med slutevalueringen, også fortæller, at de ikke er blevet involveret i udformningen af forsøgsordningens tilbud, synes de at have en oplevelse af at have haft mulighed for det, enten ved at tage det op i elevrådet eller ved direkte at kontakte deres lærere: Jeg kunne gå ned selv og sige det, men det har jeg ikke. Børnene fra specialklasserne er desuden blevet spurgt af deres lærere eller pædagoger, om hvorvidt de ønskede at spise sen morgenmad i deres klasseværelse eller ved kantinen. Eleverne på skolen har altså ikke været direkte involveret i organisering og logistik i relation til tilbuddet. Flere af de interviewede, heriblandt skolens servicemedarbejdere, fortæller dog, at de indimellem opfordrer børnene til at give udtryk for deres tilfredshed eller mangel på samme, når de spiser morgenmad. Som en informant i et interview i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2010 udtrykker det: Hvis I er trætte af det, så må I godt komme og fortælle os det. 6.5 Benyttelse af og tilslutning til ordningen Herunder beskrives benyttelsen af og tilslutningen til forsøgsordningen, dvs. dels hvor mange der menes at have benyttet sig af tilbuddet og hvad der kendetegner dem, dels den mere subjektive tilslutning som børn og voksne har givet udtryk for under dens forløb. Ud over organisering og logistik har skolens kernegruppe i begyndelsen af forsøgsordningens første år forsøgt at indsamle data til at kunne vurdere benyttelsesgraden af morgenmad og vand. 26

30 Således har servicemedarbejdere og kernegruppe i en kort periode af forsøgsordningens første år stået for en daglig optælling af, hvor mange børn der dagligt havde benyttet to tilbud om morgenmad. Dette har været gjort ved at tælle brugte tallerkener op. Dette registreringstiltag har ikke været gentaget senere i forsøgsordningens første år, ej heller i det andet år. Vandforbruget har også været forsøgt bestemt ved hjælp af aflæsning af opsatte vandmålere. Kernegruppen vedtog dog allerede tidligt i forsøgsordningens andet år at indstille dette forsøg på registrering, fordi forbruget af drikkevand trods alt var for småt i sammenligning med skolens øvrige vandforbrug til at lave en reel differentiering. Det er altså ikke lykkedes at lave en egentlig registrering af benyttelsen af hverken morgenmad eller vand i forsøgsordningens løbetid. Under interviews både i relation til midtvejs- og slutevalueringen er de forskellige informanter derfor også blevet bedt om at give deres bud på, hvor høj benyttelsesgraden af morgenmaden er. Ved midtvejsevalueringen var informanterne enige om, at gennemsnittet for det antal af børn, som benyttede sig af morgenmadstilbuddet dagligt, var omkring børn i alt. Det var da svært at få et mere præcist tal, da den foretagne optælling blev bygget på antallet af brugte tallerkener, og fordi flere børn netop benyttede sig af tilbuddet to gange dagligt. På samme måde har det været svært at få et velunderbygget indblik i, hvor mange elever og hvad der kendetegner disse elever, som har benyttet sig af tilbuddet om morgenmad i forbindelse med slutevalueringen. Det genererede indblik baserer sig derfor på informanternes meget forsigtige og personlige skøn fra observationer og samtaler i deres dagligdag på skolen. Disse har igen været kompliceret af en vis form for sæsonudsving, som næsten alle informanterne har beskrevet: i den kolde tid benytter flere elever sig af tilbuddet end i den varme. Selvom deres oplevelser af benyttelsesgraden ikke har været fuldstændig samstemmende, har der dog været en vis lighed i deres skøn. Når informanternes udsagn samles, viser der sig et billede af en gennemsnitlig benyttelsesgrad på omkring fem børn ved det tidlige morgenmadstilbud og omkring 30 børn ved det sene tilbud ved kantinen. Ud over dette har en del børn fra specialklasserne også spist morgenmad i deres klasser, det estimeres til at være 50 børn i alt dagligt. Når der tages hensyn til informanternes beretning og sæsonudsving, virker det sandsynligt at fastsætte det samlede gennemsnit til 85 børn, som dagligt har benyttet sig af tilbuddene om morgenmad i forsøgsordningens andet år altså en temmelig stor stigning fra ordningens første år, hvor det anslåede antal børn, som dagligt benyttede tilbuddet, blev estimeret til Ydermere beretter flere af informanterne om en endnu højere gennemgående benyttelsesgrad efter sommerferien 2011, hvor forsøgsordningen er afsluttet, men hvor tilbuddet fortsættes via egenfinansiering, hvilket kunne åbne 27

31 for en hypotese om, at det kan tage længere tid end to år at skabe en tradition for eller vane med at spise morgenmad hos børnene. Morgenmadstilbuddet kl har altså været langt det mest benyttede af de to tilbud igennem hele forsøgsordningens forløb på skolen. De børn, som har benyttet sig af det tidlige tilbud, betegnes af alle interviewede i forbindelse med både midtvejs- og slutevalueringen som værende børn, der kommer fra ressourcesvage familier. Jeg kommer altid der om morgenen kl. 7.30, så jeg går lidt rundt og ser, jeg ser dem, der sidder der om morgenen, og det er dem, som jeg også ville vurdere ikke lige får, altså hvor enten mor og far er taget på arbejde, og ikke lige har fået formået at få lavet noget, og så har de mulighed for at få det her Nogen var sultne til den tidlige morgenmad, fordi de ikke havde kunnet spise morgenmad, når de blev vækket halv syv for at skulle med taxi, og så fik de morgenmad til den tidlige, andre kom fra ressourcefattige hjem både økonomisk og psykisk, som bare blev vækket og kylet ud i taxa, og så selvfølgelig var sultne (Citater fra interviews i forbindelse med slutevalueringen 2011) Dette indtryk bygger på, at børnene er ankommet til skolen med kommunal kørsel, på observationer og på en mere individuel vurdering fra børnenes tilknyttede lærere, som derfor kender børnene og deres baggrund godt. At være barn fra en ressourcesvag familie forstås af de interviewede som en bred betegnelse for børn, hvis familier ikke har overskud, tid eller materielle ressourcer til at støtte deres børn i at spise sund morgenmad, inden de møder i skole. Hvor de børn, som har benyttet sig af skolens tilbud om tidlig morgenmad, synes at være gengangere, har informanterne givet udtryk for, at det ikke har været tilfældet for det sene tilbud, herunder et udsagn fra en af informanterne i et interview i forbindelse med slutevalueringen 2011: Nej, der har været nogen, som har været der næsten hver dag og nogen, som kommer en gang imellem, dem som kommer engang imellem, det er måske mange gange nogen, som har spist morgenmad, men så tænker, at de i dag har lyst til det på skolen; jeg kan godt lige spise nogle cornflakes Det har været de fleste af informanternes indtryk gennem hele forsøgsordningens forløb, at den store tilslutning til det sene morgenmadstilbud skyldes en gruppe børn, som enten ikke spiser morgenmad hjemme, fordi de ikke har appetit til det så tidligt på dagen, eller får appetit til en ekstra portion morgenmad i løbet af formiddagen på skolen. Dette indtryk har også fungeret som en antagelse, der har forårsaget, at der blev etableret et sent tilbud om morgenmad tidligt i forsøgsordningens forløb: 28

32 Jeg tror, der er mange børn, som ikke kan spise om morgenen, og så bliver sultne, og så gerne vil have noget morgenmad senere (Citat fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Ydermere mener nogle af informanterne, at de børn som benytter sig af det sene morgenmadstilbud, også er børn, som ikke har madpakke med eller gerne vil spare de penge, som de har med til at købe frokost, fx i skolens kantine, eller børn, som simpelthen synes det er hyggeligt eller lettere at spise morgenmaden på skolen i stedet for hjemme. Følgende citater fra interviews i forbindelse med slutevalueringen 2011 illustrerer dette: Den sene: Der er det nok også generelt dem, som i hvert fald ikke har madpakke med og som altså igen, hvis vi tager den store overordnede; de ressourcesvage det er fordi, det er så hyggeligt og så var der både havregryn, cornflakes og rosiner, og så kunne det faktisk være hyggeligt at komme hen og få noget morgenmad der sådan mellem halv ti og ti jeg synes det har bredt sig fra ikke kun at være dem, som ikke spiser morgenmad til dem, som var ved at være sultne igen, at de også spiste i 10-pausen og jeg tror ikke her, der nødvendigvis er tale om elever, der ikke får deres morgenmad hjemme jeg tror også bare, at der er nogen, som siger, jamen jeg venter og får noget i 10-pausen i stedet I forhold til hvad der kendetegner de børn, som spiser morgenmad på skolen, har informanter været ret enige om nogle få karakteristika. Generelt har de ellers skønnet disse børn til at være en meget blandet gruppe i forhold til familiebaggrund og ressourcer, som en af informanterne har udtrykt det i forbindelse med slutevalueringen: I forhold til social baggrund: Det er meget blandet, det har undret mig lidt, det er også de veletablerede børn, men det er måske fordi, de ikke kan spise om morgenen, det er der mange, der ikke kan Ydermere har de fleste af informanterne skønnet det til primært at være børn fra mellemtrinnet og udskoling hvilket muligvis skyldes de omtalte regler, som lærerne i indskolingen har lavet i forsøgsordningens andet år, fordi de ikke mente, at så mange af børnene på dette trin havde behov for at spise morgenmad på skolen. Enkelte informanter har ment, at nogle af børnene særligt de ældre elever vælger at spise morgenmad til det sene tilbud, fordi de herved sparer penge, som de har fået med til brug i skolens kantine. Ydermere er de fleste af informanterne til slutevalueringen enige om, at der er en lille overvægt af drenge, som benytter sig af tilbuddet på skolen. det er mere drengene end pigerne ja, det er klart flest drenge end piger, der sidder der 29

33 (Uddrag fra et interview i forbindelse med slutevaluering 2011) De interviewede informanter har næsten alle både i forhold til midtvejs- og slutevalueringen givet udtryk for stor usikkerhed i forhold til, hvorvidt tilbuddet benyttes af de børn som trænger mest. Fyrtårnene i kernegruppen har i forsøgsordningens første år forsøgt at skabe sig overblik over, hvilke børn der benytter sig af tilbuddet. Dette blev gjort ved at lade de enkelte lærere vurdere, hvilke og hvor mange børn i deres klasse, som virkelig har brug for tilbuddet, dvs. ikke spiser morgenmad hjemme en gruppe som vurderes til at være 10 % af de ca. 500 børn på skolen. Efter de enkelte læreres tilbagemelding forsøgte kernegruppen selv over dage at observere, om det var de børn, som lærerne havde indkredset for dem, som spiste morgenmad i skolen. Dette forsøg på en præcisering af, hvilke børn der har benyttet sig af tilbuddet, lykkedes ikke ifølge de interviewede, delvist fordi nogle af lærerne ikke kom med den ønskede tilbagemelding til gruppen: Vi bad lærerne sige noget om, hvis nu du skulle sige, hvem der trængte, så så vi på hvem, der sad der Ikke alle lærere meldte tilbage i de dage, vi kunne ikke rigtigt få svaret på det, vi dybest set ville have en indikator på (Uddrag fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) Initiativ til at skabe mere klarhed over, hvilke børn der har benyttet sig af morgenmadstilbuddet, har ikke været foretaget siden ovennævnte forsøg, og der er, som før nævnt, stor usikkerhed blandt informanterne om, hvorvidt det er de børn, som har størst behov for det, der benytter sig af tilbuddet: der var nogen af børnene, som helt klart havde brug for det, og som også kom igennem der ja, og så var der også nogen, som havde behov for det, og som ikke gik derned de er måske også i et dilemma, fordi det er et frikvarter, og de så går glip af at spille fodbold med de andre det er også en af grundene til, at de ikke går derned ja jeg ved også om en pige, hun turde ikke hun følte sig alt for udstillet ved at gå derned (Uddrag fra interview i forbindelse med slutevaluering 2011) Som det ses af ovenstående uddrag fra et interview, mener nogle af informanterne, at der er børn, som har haft behov for at spise morgenmad, men har fravalgt det, fordi de har syntes, det var vigtigere at være sammen med deres kammerater i frikvartererne, og enkelte har måske ikke haft mod til det, fordi det har syntes svært at gå ned til kantinen. 30

34 Alt i alt har det vist sig meget vanskeligt at få et mere præcist billede af de børn, som har benyttet sig af forsøgsordningens morgenmadstilbud, og flere informanter har i forbindelse med slutevalueringen givet udtryk for, at det ville have været frugtbart at have integreret spørgsmål til forsøgsordningens benyttelsesgrad i kommunes trivselsundersøgelse. Tager man imidlertid blot de gennemsnitligt ca. fem børn, som kommer tidligt på skolen og spiser morgenmad, og som der blandt informanterne er stor enighed om, er børn, som har behov for det, og dertil lægger de ca. 50 børn fra specialklasserne, som spiser i deres klasse, i betragtning, så synes det allerede her at være sandsynligt at konkludere, at tilbuddet om morgenmad på skolen i rimelig grad har været benyttet af børn, som vurderes til at have behov for det. Den holdningsmæssige tilslutning til forsøgsordningen blandt børn og voksne synes gennem hele forsøgsordningens forløb at have været meget stor. Nulpunktsundersøgelsen viste, at der blandt skolens lærer og pædagoger har været en meget positiv holdning til forsøgsordningen også fra de lærere, som principielt har været kritisk indstillede til tilbud af denne art. Lærere og pædagoger har særligt været glade for, at de mere udsatte børn har fået tilbud om noget ekstra, og som en informant udtrykte det i et interview: ordningen vil give denne gruppe af børn livsmod, forkælelse og omsorg. Om den positive holdning fra starten af forsøgsordningen ville være blevet mindre undervejs, hvis ikke forsøgsordningen havde været så bottom-up-styret, må dog stå hen i det uvisse. De interviewede voksne informanter har desuden alle givet udtryk for, at børnene på skolen har været glade for tilbuddet om frugt, vand og morgenmad og at det særligt blandt udskolingsbørnene er blevet mere acceptabelt at spise morgenmad på skolen: det har udviklet sig, hvor det i starten var dem, som man kunne forvente, der sad der, så har det bredt sig, det er ligesom blevet mere acceptabelt at sidde og spise den morgenmad, det er o.k. at få dem, jeg har rigtig mange fra min klasse fra at man ikke var sådan helt vild med at vise, at man sad der og sådan noget, så er det blevet mere o.k. Dette bakkes op af de fleste af de interviewede børn i forbindelse med slutevalueringen. Langt de fleste af børnene har her givet udtryk for, at det har været dejligt og givende at være med i forsøgsordningen, og de har særligt fremhævet tilbuddet om frisk koldt vand og morgenmaden som positivt. Hvis de adspurgt har skullet sige, hvad de helst ville beholde, hvis de kunne, har næsten alle fremhævet vand og morgenmad, fordi frugtens kvalitet efter deres mening har været for dårlig. Mange af børnene har syntes, det var helt acceptabelt at benytte sig af tilbuddet om morgenmad ved kantinen, mens nogle af ældre børn har beskrevet det som stigmatiserende, hvilket vil blive beskrevet i et senere afsnit. 31

35 6.6 Politikker i relation til sundhed og trivsel Nulpunktsundersøgelsen i 2009 har afdækket skolens politikker i relation til sundhed og trivsel inden forsøgsordningens start. Her viste undersøgelsens desk research, at skolen, som har knyttet sine politikker og handleplaner til Aarhus Kommunes, på daværende tidspunkt havde to eksplicitte handleplaner; en for sunde madpakker ( En ambitiøs madplan ser dagens lys ) og en antimobbeplan ( Handlingsplan mod mobning 2009 ). Desuden havde skolen udarbejdet en handleplan for bevægelse, som ikke fremgår af skolens hjemmeside. En ny desk research i forbindelse med slutevalueringen af forsøgsordningen viser, at skolen ikke har udviklet nye eksplicitte politikker i relation til sundhed og trivsel i forsøgsordningens forløb, der er dog kommet et nyt officielt dokument på skolens hjemmeside; A-skolen en sund skole, men dette er af mere orienterende karakter. Antimobbeplanen 2009 består, ud over en definition af mobning og et værdisæt, som fungerer som mål og delmål, af en række præstationer og aktiviteter på forskellige niveauer: klasseniveau, skoleniveau og forældreniveau. Analysen af denne handleplan i relation til nulpunktsundersøgelsen i 2009 har vist, at præstationer og aktiviteter er af forskellige karakter, nogle fungerer som incitamenter og informations-/vidensressourcer, andre er regulerende. Analysen har desuden vist, at eleverne på skolen ud over at være deltagere i faste aktiviteter som fx en årlig trivselsdag, har mulighed for at deltage i det forebyggende arbejde mod mobning på klasseniveau i form af udarbejdelse af diverse klasseregler. En ambitiøs madplan ser dagens lys er stadig tilgængelig på skolens hjemmeside og fremstår uændret fra nulpunktsundersøgelsen i Analysen af denne plan har vist, at den ikke er så udførlig, men snarere er et dokument, der orienterer om og skitserer eksisterende og fremtidige præstationer og aktiviteter på skolen herunder nævnes skolens deltagelse i forsøgsordningen som et kommende tilbud. Præstationerne og aktiviteterne fungerer som enten incitamenter eller regulering, primært i form af dialog omkring sunde madvaner eller aktiviteter såsom fælles måltider og store madpakkedag på flere niveauer i skolen. Planen rummer elevinddragelse i form af dialog med elevrådet vedrørende skolens kantineordning ud over deltagelse i planlagte aktiviteter såsom fælles madlavning og måltider sammen med venskabsklasse flere gange årligt. Dokumentet fremhæver desuden fremtidige planer om udarbejdelse af tværfaglig undervisning med fokus på sund mad samt en handleplan for bevægelse. Dokumentet A-skolen en sund skole er af orienterende karakter og fungerer som et slags nyhedsbrev. Dette dokument orienterer om forsøgsordningen samt en række tiltag på skolen i indeværende skoleår, der ud over besøg af forskellige rollemodeller i forhold til sund kost omhandler 32

36 allerede beskrevne faste aktiviteter fra En ambitiøs madplan ser dagens lys, fx fælles madlavning og måltider og også nyheder såsom skolens ny Grønnegård et udendørs undervisningslokale, hvor der er plantet grøntsager og frugttræer. Dokumentet lægger igen op til dialog i form af en kontinuerlig debat om sund kost på forældremøder og inddragelse af eleverne via elevrådet i en diskussion af, hvad der efter deres mening kan bidrage til A-skolens profil som sund skole. Interviews med elever i relation til slutevalueringen har vist, at nogle af informanterne oplever, de har adgang til at respondere på forhold i kantinen og kvaliteten af den frugt, som de har fået tilbud i forbindelse med frugtordningen gennem skolens elevråd. De interviewede har dog ikke benyttet sig af det, men i stedet givet deres mening om frugtens kvalitet til kende via deres lærer. Der er altså ikke sket en udvikling af nye handleplaner i forsøgsordningens forløb fra nulpunktsundersøgelsen i 2009 og til slutevalueringen på skolen i Informanterne har i interviews i forbindelse med slutevalueringen fortalt, at der er planer om en revidering af handleplanerne og en fremtidig udarbejdelse af en mere helhedsorienteret plan for skolens værdier, mål og indsatser for sundhed og trivsel. Denne skal i højere grad afspejle et bredt og positivt sundhedsbegreb således, at eksempelvis sangaktiviteter også inkluderes som en sundhedsfremmende aktivitet på skolen: vi har faktisk startet med at lave en indsatsplan omkring sundhed, hele sundhedsområdet, og vi deler det op i fysisk sundhed; kost og bevægelse og mental sundhed som går på noget med fællesskab og det personlige, hvad der personligt kan være med til, at man føler sig sund, det etiske også og så den mere sociale sundhed som går på trivslen og de sociale fællesskaber, og det er noget af det, vi arbejder videre med i den gruppe, vi har nedsat Vi samarbejder med den Jyske Opera og COOP hvor vi prøver at løfte det lidt op, nu får vi etikken ind og det sociale, hvis nu vi kan få hele skolen til at synge sammen [ ] den er ikke klar til at blive lagt på hjemmesiden endnu (Uddrag fra et interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Flere af de interviewede informanter har i forbindelse med slutevalueringen knyttet den mere helhedsorienterede indsatsplan for sundhed og trivsel til skolens forholdsvis nye medlemskab af et netværk af sundhedsfremmende skoler og en arbejdsgruppe for sundhed og trivsel, som skolen har nedsat i år to af forsøgsordningen. Denne arbejdsgruppe består primært af lærere og pædagoger fra mellemtrinet, som har en stor interesse for skolen som sundhedsfremmende setting. Selvom denne arbejdsgruppe efter forsøgsordningens afslutning har fået færre medlemmer grundet manglende ressourcer i form af timer til arbejdet, er planen, at denne gruppe skal arbejde videre med den helhedsorienterede indsatsplan og indgå i samarbejdet mellem det sundhedsfremmende skolenetværk: 33

37 så gør vi mellemtrinnet til en spydspids i forhold til vores indsats omkring sundhed, og så hvis vi kan få løftet det op på et højt niveau, så må vi se, om det ikke kan have en afsmittende virkning også på indskolingen og udskolingen ikke, men hvor vi sådan i starten af dette projekt prøvede at trække de andre med, de andre ind, så siger vi nu, nej nu går vi den anden vej, nu sender vi simpelthen mellemtrinnet i forvejen, nu satser vi der på det med sundhed det er der folk tændes allermest af det, det er der de er de der bærende kræfter, derfor har vi valgt at sige, det er der, vi fortsætter der, og så kan det godt være, at det skal bredes ud til de andre afdelinger også, det er der bestemt ikke uvilje imod, men i og med at vi har mange andre tiltag, både nogen vi selv har ønsket, men også nogen som er kommet andre steder fra, så skal vi også passe på, at vi ikke begynder at puste noget nedover, som vi egentlig er godt i gang med, men hvor nogen, som så kan tage og være basisgruppe (Citater fra interviews i forbindelse med slutevaluering 2011) Det foreløbige arbejde med den ny indsatsplan synes dog ikke at have inkluderet eleverne på skolen. Der har til gengæld i forsøgsordningens løbetid været udviklet nogle politikker omkring indtagelse af søde sager på mellemtrinet. Her er det vedtaget, at arrangementer som fx fødselsdage, ture og udflugter ikke ledsages af søde sager politikker som eleverne ikke har været involveret i men som de ifølge lærere og pædagoger har accepteret. I relation til nye indsatser og politikker er det blevet besluttet, at skolens mellemtrin skal fungere som en slags frontrunner og udgøre det første fokusområde for den fremtidige indsats, fordi der her findes lærerkræfter med stor interesse for sundhed og trivsel. Skolens manglende udvikling af nye handleplaner skal måske også ses i sammenhæng med et dilemma mellem skolens rolle som sundhedsfremmer og skolens kerneopgave, som en del informanter på skolen har beskrevet, at de har oplevet. Et dilemma, som nulpunktsundersøgelsen har afdækket, og som har været diskuteret en del blandt lærere og pædagoger på skolen omkring forsøgsordningens start. Ydermere viste nulpunktsundersøgelsen, at handleplaner på mange måder har været oplevet som et kommunalt krav, der selvom de anses som et vigtigt værktøj til at sætte fokus på forskellige værdier og indsatsområder kræver ressourcer at udarbejde ressourcer som nulpunktsundersøgelse viste, mange af de interviewede oplevede ikke at have. 34

38 6.7 Sundhedsundervisning Slutevalueringen fokuserer både på den formelle sundhedsundervisning og på den mere uformelle læring, som antages at foregå i kraft af en eventuel dialog mellem børn og voksne i skolens hverdag, samt lærere og pædagogers udbytte og brug af det kompetenceudviklingskursus, som Aarhus Kommune har etableret i slutningen af forsøgsordningens første år. Skolens sundhedsundervisning har både før og efter forsøgsordningens start være centreret trinvist til en specifik uge i skoleåret noget som er karakteristisk for mange grundskoler i Danmark. Herved arbejdes der med sundhed i en hel uge tværfagligt og på tværs af klasserne på hvert af skolens trin, hvor sundhedsundervisningen planlægges af en arbejdsgruppe af tilknyttede lærere og pædagoger samt eventuelt skolens sundhedspleje og tandpleje. Denne planlægning af indhold og proces i sundhedsundervisningen inkluderer ikke eleverne i nævneværdig grad, og deres former for deltagelse må karakteriseres som værende: Udpeget og informeret og konsulteret og informeret i alle undervisningens faser. Et eksempel på en sådan sund uge i forsøgsordningens forløb kommer fra skolens mellemtrin, hvor alle elever har været fordelt i grupper på tværs af klasser og har deltaget i forskellige værksteder. I den første undervisningstime har de talt om mad og sundhed, herefter har eleverne kunnet deltage i værksteder med madlavning og udøvelse af idrætsformer ud over dem, de almindeligvis bliver tilbudt, samt eksperimenter af forskellig slags. Eksperimenterne har eksempelvis været pulsmåling efter at have hoppet op og ned fra stol, fysisk aktivitet eller måling af reaktionsevne efter at have indtaget forskellige former for mad eller mangel på samme. Ydermere har skolens elever skullet undgå at spise sukker i skolen såvel som hjemme, hvorfor børnenes forældre har været involveret i form af orientering og støtte til dette eksperiment. Ifølge informanterne er forsøgsordningen eller morgenmad, frugt og vand ikke indgået som et selvstændigt tema i sundhedsundervisningen. Forsøgsordningen og det tilbudte kursus ses snarere som en slags katalysator, som har øget lærere og pædagogers fokus på sundhed og trivsel samt sundhedsundervisningen i de sunde uger mere generelt særligt på mellemtrinet: på mellemtrinnet har vi snakket rigtig meget om sundhed, det er indgået rigtig meget i undervisningen, vi har haft sundhedsuger, både sidste år og i år, hvor vi har lavet forsøg, snakket rigtig meget om kost, vi har lavet sund mad, hvor de har spist sammen alle børnene, hvor vi selv har lavet maden, hvor børnene har lavet maden, som vi så har spist, de har haft sukkerfri uger, så jeg synes, det har fyldt meget og gør det stadigvæk, vi har lige haft en sundhedsuge, så jeg synes der er sket mange tiltag på mellemtrinnet i forlængelse af det her 35

39 det har skudt det i gang, det er noget vi selv har lagt i det, men det er kommet som en del af, det kom sig af, at vi havde været på det her kursus, og så skulle sætte nogle ting i gang på skolen, og så var der os 4 fra mellemtrinnet, som var med på kurset, som så udformede denne her temauge, som så videreudviklede sig derfra (Uddrag fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Årsagen til, at det er lærere og pædagoger fra mellemtrinet, som i højere grad har søgt at udvikle skolens sundhedsundervisning skal ifølge informanterne i forbindelse med slutevalueringen findes i deres deltagelse på det tilbudte kursus; flere repræsentanter fra dette trin har deltaget i forhold til skolens andre trin. Ydermere mener de, at deres personlige interesse for sundhed og trivsel samt prioritering af faget sundhed i sammenligning med skolens andre faglige mål har en betydning: i udskolingen, der tror jeg, vi har nogle andre prioriteter i forhold til at nå nogle faglige ting og sådan noget i indskolingen? Det er svært at sige, for de giver egentlig udtryk for positive holdninger, men der sker ikke rigtigt noget, de brænder ikke så meget for det (Citater fra interviews i forbindelse med slutevalueringen 2011) Kurset ses altså på mange måder som en slags katalysator for en udvikling af de sunde uger på skolens mellemtrin, og de fleste af de informanter, som har deltaget i kurset, har også givet udtryk for, at de har haft et udbytte af kurset i form af øget viden, indsigt og bevidsthed omkring særligt sundhed som begreb samt levevilkårenes og den sociale baggrunds betydning for sundhed: jeg kan godt sige, at selvom jeg ikke har lavet noget specifikt i undervisningen, så er jeg blevet meget sådan nåh i forhold til det der holistiske sundhedsbegreb, som lige pludselig var meget større end, hvordan jeg traditionelt lige har sådan tænkt sundhed, det påvirker jo mig i den måde, jeg så ser på det, og hvad jeg så formidler, selvom det ikke er et specifikt tema eller emne sundhedsbegrebet har været meget interessant og inspirerende det var en befrielse at se, at det var andet end motion og ernæring, så kunne man også meget bedre begynde at snakke om, hvordan man har det, så bliver det lige pludselig meget bredere, og det har også noget med sociale relationer, og hvordan vi forholder os til hinanden på og alt muligt (Citater fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Derimod synes den nye teoretiske viden ikke at være blevet implementeret i skolens sundhedsundervisning i form af eksempelvis nye temaer, mål og anvendelse af nye metoder: det vi har lavet, går nok ind under Faghæfte 21, men det er ikke sådan, jeg har slået op i det og set, om vi har opnået målene 36

40 jeg synes det er svært at sige direkte, hvad man har brugt det til, men det her med social kapital og de forskellige klasser, det er noget, som har rykket noget ved ens bevidsthed, jeg kan ikke sige, men det er jo meget interessant og på en måde, så ændrer det jo på den måde, man sådan tænker på børnene på, jeg kan ikke sige sådan, hvordan jeg direkte har brugt det, men jeg tror et eller andet sted, så ligger det implicit i hovedet på én, at der er forskelle i forhold til, hvad de kommer med af kapital hver især, og det tror jeg, at jeg tænker ind alle mulige steder nu, og det tror jeg, er det, der har rykket allermest ved mig, en øget bevidsthed det er fuldstændig det samme for mig, den tirsdag var rigtig god, vi har specialklasserne og en specialgruppe børn og på den måde, har vi brugt det rigtig meget i vores arbejde og diskuteret det, tager det med, måske ikke konkret i vores undervisning, men i vores tilgang til det Kurset i relation til forsøgsordningen har altså genereret ny viden og bevidsthed omkring det brede, positive sundhedsbegreb samt særligt den sociale baggrunds betydning for udvikling af sundhed og trivsel blandt de lærere og pædagoger, som har deltaget i kurset. Imidlertid må sundhedsundervisningen i hele forsøgsordningens forløb beskrives som livsstilsorienteret og baseret på et snævert lukket sundhedsbegreb med fokus på kost og motion. Årsagen til denne manglende transfer af ny viden og indsigt til undervisningspraksis har en informant beskrevet i et interview i forbindelse med slutevalueringen: det tror jeg, det er fordi, det trods alt er det, der er nemmest at gå til, og det er der, det er nemmest at sætte ind, og det er så den sædvanlige smøre med, at der bare er 700 andre ting, man også skal, og så tager man, så skal man spare et sted, og så er vi nok bare handlingsmennesker, så i stedet for at tænke så meget over teorien og sådan prøve at implementere det, så gør vi noget og det der er nemmest at gøre, det der er helt konkret noget af det vi er vant til, der er ikke afsat tid til at man kan sætte sig ned og udvikle ny undervisningsforløb osv., det er enorm svært Det er altså lærernes og pædagogernes oplevelse, at udvikling af skolens sundhedsundervisning er ressourcekrævende, hvorfor den ny viden og indsigt på kurset ikke implementeres og får sundhedsundervisningen i skolen til at bevæge sig mod en mere deltager- og handlingsorienteret sundhedsundervisning, der sigter mod at udvikle elevernes handlekompetence og dannelse i relation til sundhed. Til gengæld mener nogle af informanterne, at kurset har givet deltagerne kompetencer til at udvikle ideen om skolen som sundhedsfremmende setting i form af at se skolens mangeartede tiltag for sundhed og trivsel som potentialer til synergieffekter dog uden at sundhedsundervisningen ses som en del af en samlet indsats og mulig synergikatalysator: At gå ind og se tingene i et andet perspektiv fx i forhold til skoleudvikling, hvordan sætter man noget i gang, så det breder sig, det har kurset sat fokus på hvordan er det egentlig, vi gør det ud i de forskellige led 37

41 Ifølge informanterne har forsøgsordningen og det tilbudte kursus til gengæld haft en ret signifikant indflydelse på muligheden for mere uformel læring om sundhed i form af dialog med eleverne og den indsats, skolen samlet set gør for at sikre udsatte elevers sunde livsstil i hverdagen på skolen igen er dette mest udtalt på mellemtrinet, men også blandt skolens specialklasser. I nogle af skolens specialklasser har morgenmaden konkret været brugt til snak omkring vigtigheden af at spise sundt mens elever og pædagoger dækkede bord. Ydermere har forsøgsordningen medvirket til at gøre det lettere og mere naturligt at italesætte vigtigheden af at spise morgenmad, både som dialog med eleverne og med deres forældre: hvis man nu har en klasse, hvor man siger; hov der er simpelthen for mange her, der ikke får morgenmad, så skal man da tage det op med klassen og med forældrene, det er et nyt tiltag jeg synes godt jeg kan sige til en elev; jamen har du fået noget at spise, det kan være, han så siger, han er sulten, og så kommer det frem, hvor vigtigt det er osv., så kan han så blive opfordret til at tage noget vand eller spise noget morgenmad, så der kommer det jo ind vi snakker altid meget om mad også uformelt, hvis nu der er nogen, der er trætte, så kommer der lynhurtigt nogle kommentarer på kryds og tværs, jamen du trænger vist til at lægge dine kostvaner om, huske at spise morgenmad og dyrke noget idræt i fritiden osv., så jeg synes den kommer ind mange steder (Citater fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Som før nævnt, har kurset også påvirket deltagernes indsats for det, de oplever som udsatte elevers livsstil. Informanterne giver udtryk for, at de oplever at have fået mere mod og kompetence til at opsøge og snakke med de elever, som de mener, er udsatte i forhold til deres livsstil enten alene eller i samarbejde med skolens sundhedspleje: jeg har mere fokus på det, og jeg tør også sige tingene sådan mere lige ud og ikke pakke tingene ind, for det handler om at hjælpe de her børn, jeg kan godt finde på at tage en elev og tale med den, hvis jeg kender den rigtig, rigtig godt, og jeg kan se, at der er sådan nogle problemer fx overvægt og i idræt, så tør jeg godt tage den snak om at det, fx er vigtigt at bruge ens krop og sådan nogle ting, og selvom de snakke har været rigtig, rigtig svære, så synes jeg nogen gange, det har været godt jeg har en, som konsekvent får hvidt brød med Nutella med til frokost, og der har jeg sagt, at han skulle bede sine forældre om at få noget bedre med og så fik han spegepølse, men nu er det gået tilbage til det Nutella, og det har jeg tænkt mig at sige til samtalen nu igen, ingen tvivl om det, drengen har jo svært ved at koncentrere sig 38

42 jeg har ikke prøvet at have det på banen før i en samtale, men det har jeg tænkt mig, og jeg synes der er mange i denne klasse jeg har, der er mange, der har for lidt mad med og det må jeg sige til deres forældre, og jeg har to gange skrevet i nogle børns kontaktbog, og det betyder helt vildt meget, når man hele tiden bliver afbrudt af et; hvornår skal vi spise? Samtalerne og den eventuelle indsats, som de kan afstedkomme, er ikke blevet uddybet særligt indgående i interviews i forbindelse med slutevalueringen. På trods af denne manglende uddybning men med tanke på den manglende transfer af den ny viden omkring sundhed og levevilkår i forhold til sundhed fra kurset til praksis synes det væsentligt at udtrykke bekymring for, om samtalerne utilsigtet kan komme til at fungere som en slags udpegning af usunde elever. En indkredsning og indsats som i sidste ende kan blive ufrugtbar og stigmatiserende for enkelte elever. 6.8 Forsøgsordningens effekter og bieffekter individuelt og i en skolesetting Midtvejsevalueringen af forsøgsordningen i 2010 har forsøgt at skabe indsigt i ordningens effekter på elevernes trivsel, sundhed, sundhedsadfærd og læringsparathed samt eventuelle effekter for skolesetting som helhed, fx i form af understøttelse af sociale relationer blandt børnene. I forbindelse med midtvejsevalueringen gav alle de interviewede udtryk for, at det var vanskeligt for dem at vurdere og få et fyldestgørende billede af eventuelle effekter, når det alene baseres på deres indtryk fra observationer og samtaler med eleverne i hverdagen. Dette blev allerede i midtvejsevalueringen beskrevet som noget frustrerende: Jeg tror, det er mange synsninger, vi synes ikke, det er en særlig valid målestok (Citat fra interview i forbindelse med midtvejsevaluering 2010) Ydermere syntes informanterne i midtvejsevalueringen, at kriterierne for forsøgsordningens succes også var uklare, hvilket igen gjorde, at en vurdering af eventuelle effekter oplevedes som vanskelig. I forbindelse med slutevalueringen har der været foretaget to interviews med elever på hver af de deltagende skoler. Her har alle elever, der er begyndt at spise morgenmad og frugt samt benyttet sig af tilbuddet om koldt vand fra vandautomaterne på skolen, givet udtryk for, at forsøgsordningen bidrager til deres øgede selvoplevede trivsel og læringsparathed. Selvom det har været vanskeligt for eleverne at vurdere og beskrive forsøgsordningens effekt, giver de alle udtryk for, at morgenmad, frugt og vand har haft en positiv indvirkning; på deres humør, energi, koncentration, oplagthed og engagement, tålmodighed med andre i undervisningen og mindre tendens til at få hovedpine. Nedenfor gengives et uddrag fra interview med elever i forbindelse med slutevalueringen for at illustrere dette: 39

43 ja, for hvis jeg ikke har spist morgenmad, så bliver jeg lidt sur..og så kan jeg også bedre arbejde ja, det har jeg faktisk, når jeg ikke har spist morgenmad, er jeg mere træt [hvis ikke man spiser morgenmad] så synes man bare, det er lige meget, hvis man ikke får lov til at sige noget man har meget mere energi, hvis man spiser morgenmad jeg får hovedpine, når jeg ikke spiser morgenmad [hvis ikke man spiser morgenmad] så kan man ikke sidde og arbejde så lang tid i træk Et par af de interviewede elever mener, at muligheden for at gå ud og fylde sin vanddunk giver dem et kort afbræk fra undervisningen og dermed fornyet energi til undervisningen, som en af dem sagde i et interview i forbindelse med slutevalueringen: Ja, sådan så går man lige ud og får sådan en pause af det På samme måde opleves tilbuddet om frugt af flere af de interviewede elever, som har fået lov af deres lærer til at hente frugten i en undervisningssituation før spisefrikvarteret. Dette bakkes op af nogle af de interviewede lærere, som beskriver de situationer som hyggelige og med til at skabe fornyet energi blandt eleverne i undervisningssituationen: for mig har det været rigtig godt til at give et fokus, når de er gået sukkerkolde i undervisningen, så kunne jeg se på uret, nå nu er frugten faktisk klar og så sige; smutter I ikke lige op og henter frugt? Så ryger de op, og så finder de lige energi og drøner op og henter frugt, og så kunne man lige køre videre, så for mig er det lige sådan et skud energi, de har fået, og de har benytter sig af det og syntes det var hyggeligt (Citat fra et interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Et par af de interviewede piger har desuden i forbindelse med slutevalueringen givet udtryk for, at de er mere fysisk aktive i frikvartererne: på et tidspunkt så sad mig og nogle veninder og spillede kort i frikvartererne, nu spiller vi fodbold. Alle interviewede har i forbindelse med slutevalueringen givet udtryk for, at forsøgsordningen har været en medvirkende årsag til øget trivsel og læring blandt eleverne på skolen generelt. De mener dog, at forsøgsordningen er et af mange tiltag på skolen og i samfundet som helhed, der samlet giver en slags synergieffekt, hvorfra forsøgsordningens effekter ikke kan isoleres. En af de interviewede i forbindelse med slutevalueringen har beskrevet det således: 40

44 generelt så har vi en utrolig god stemning, og vi har en ro også blandt vores store elever sammenlignet med hvordan det var for 5-6 år siden, hvor vi tumlede med groft sprog og mange sager og konflikter og elever på kontoret og sådan noget, der ved jeg, at der har vi sat benhårdt ind med nogle anerkendende og positive indsatser, og der tror jeg, at det her er en del af det, som også har været medvirkende til at få mere ro og når der er mere ro, så er der mere trivsel, så er der også mere læringsro og på den måde tror jeg, jeg tror ikke, at du kan gå ind og måle, at det her projekt har været med til at give højere karakterer, men du kan gå ind og sige, at det er et af de projekter, store projekter, som har været meget medvirkende til at skabe et godt undervisnings- og læringsmiljø Hvor de interviewede lærere og pædagoger i relation til midtvejsevalueringen var meget forsigtige i deres vurdering af forsøgsordningens eventuelle effekter på trivsel og læringsparathed hos de elever, som har spist morgenmad på skolen, har de interviewede lærere og pædagoger i forbindelse med slutevalueringen været både enige om og ret sikre på, at forsøgsordningens tilbud om morgenmad har haft en positiv indvirkning på elevernes almene velbefindende og koncentration i undervisningssituationer. Informanterne til slutevalueringen har desuden givet udtryk for, at de oplever, at alle voksne på skolen mener, at tilbuddet om morgenmad har haft en gunstig effekt på elevernes velbefindende og koncentration noget de baserer på uformelle snakke med kolleger i hverdagen. De nedenstående citater fra interviews illustrerer konkrete eksempler på de interviewedes oplevelser fra lærere og pædagoger fra skolens forskellige trin i forbindelse med slutevalueringen: mine var u-underviselige før de fik noget at spise, jeg kan tydeligt mærke det, helt, helt tydeligt to drenge hvis de ikke fik noget at spise, så fes de rundt i lokalet, jeg kunne ikke nå ind til dem, så fik de noget at spise, en ordentlig portion havregryn, noget der fylder noget, så falder de ned, det kom ned i maven, de faldt til ro og kunne finde deres ting, og de kunne sidde ved en opgave i min., så det var helt, helt tydeligt der er nogle af de elever, uden at sætte navne på, som der har virkelig svært ved koncentration specielt over middag og så videre, de har faktisk haft rigtig meget glæde af det, og de var rigtig glade for at få lov til at spise, det var ikke acceptabelt i den klasse det er det der billede med en, der ligger hen over bordet og ikke kan noget, der var det bedre med opmærksomheden og noget mere energi jeg tænker på en, han kom aldrig selv, han kom sjældent tidligt nok op til at kunne nå at spise inden kl. 8, men så havde han nogle gange svært ved at koncentrere sig i den første time og havde ondt i hovedet og lidt ondt i maven og var utilpas, men så snart han fik noget at spise, så kunne han godt, så kunne han godt koncentrere sig og være med og deltage i undervisningen aktivt 41

45 I forhold til forsøgsordningens og heri udvikling af skolens sundhedsundervisning i forsøgsordningens forløb eventuelle effekter på elevernes handlekompetence, dvs. evne til at fremme sundhed for sig selv og andre har slutevalueringen haft svært ved at afdække tydelige effekter ved hjælp af informanternes udsagn. Nogle få informanter blandt skolens lærere og pædagoger særligt på skolens mellemtrin mener, at forsøgsordningen har været en medvirkende faktor til at øge elevernes viden om livsstil generelt. Dette skal ikke ses som en direkte effekt af forsøgsordningen i sig selv, men som en udvikling, der skal relateres til skolens øgede fokus på trivsel og sundhed generelt, skolens sundhedsundervisning samt forsøgsordningen som et konkret udgangspunkt for uformelle samtaler blandt voksne og børn i hverdagen på skolen. Det er dog baseret på fåtallige, noget upræcise indtryk fra hverdagen på skolen og gælder enkelte elever: man kan så høre efterfølgende, at der er nogen, som siger noget fra, at de har fået nogle handlekompetencer, også nogen som cykler til skole, de handler, så på den måde er der nogle små ting, hvor der sker noget (Citat fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Imidlertid viser slutevalueringen enkelte tendenser på en række områder, heriblandt elevernes sundhedsadfærd i relation til indtag af vand, frugt og usunde spiser såsom slik og chips. I forhold til eventuelle effekter af forsøgsordningen på elevernes sundhedsadfærd i og uden for skolen har interviews med eleverne tegnet et tydeligt billede af tilbuddet om koldt vands effekt på elevernes indtag af vand. Alle de interviewede elever har som før nævnt givet udtryk for, at muligheden for at drikke afkølet vand har betydet øget trivsel, som oftest i form af færre anfald af hovedpine i hverdagen i skolen. En hel del af børnene giver ydermere udtryk for, at det kølige vand har lært dem at drikke mere vand i og uden for skolen i det daglige ofte i stedet for søde drikke som fx saftevand: Jeg er begyndt at drikke meget mere vand. Et par af børnene giver dog udtryk for, at deres vandindtag, efter at have været forøget i skoletiden, igen er mindsket lidt, fordi vandautomaten nu er placeret langt fra deres klasselokale: jeg fik ret tit hovedpine før, det får jeg ikke mere, i 4. var vandbeholderen lige udenfor, nu drikker jeg ikke så meget som der, for vandbeholderen er vildt langt væk I relation til forsøgsordningens tilbud om frugt giver en del af de interviewede elever i forbindelse med slutevalueringen primært drenge udtryk for, at de nu i højere grad end før spiser frugt i skoletiden, men de mener ikke, at det samme gælder derhjemme. Nogle af de interviewede piger har i denne forbindelse givet udtryk for, at de nogle gange har ladet drengene spise deres styk frugt i skolen. Det synes at hænge sammen med, at disse piger spiser en del frugt hjemme og derfor har ladet drengene 42

46 spise deres frugt i skolen, fordi den ofte har været kedelig eller af dårlig kvalitet, eller fordi de ikke har appetit til frugt efter deres frokost: os piger vi tager ikke nogen gange, så spørger de om de må tage ens æble jeg spiser ikke frugten, fordi jeg føler mig mæt, når jeg har spist min mad, men jeg spiser derhjemme (Uddrag fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Det er imidlertid usikkert, hvorvidt forsøgsordningen har haft en effekt på elevernes vaner og adfærd i relation til at spise morgenmad uden for skolehverdagene, frokost i og uden for skoletiden, eller hvorvidt de er begyndt at spise sundere generelt i og uden for skolen. Langt de fleste af de interviewede elever giver i forbindelse med slutevalueringen udtryk for, at de ikke har ændret vaner ud over, at nogle af dem er begyndt at spise morgenmad på skolen primært i 10-frikvarteret. Dette bakkes på mange måder op af de interviewede lærere og pædagoger i forbindelse med slutevalueringen. De mener heller ikke, at eleverne har givet udtryk for i højere grad at spise morgenmad hjemme i weekenden eller i højere grad tager sunde madpakker med end før forsøgsordningens start. Ej heller at forsøgsordningen har bidraget til sundere vaner hjemme generelt. I forhold til frokosten kan det muligvis skyldes, at skolen i flere år før forsøgsordningens start har haft fokus på sunde madpakker, således at en stor del af eleverne på skolen allerede spiser rimeligt sunde madpakker. Til gengæld mener de interviewede lærere og pædagoger i forbindelse med slutevalueringen, at forsøgsordningen har bidraget positivt til skolens måltidskultur i form af et lidt lavere indtag af slik, chips og sodavand i skoletiden blandt de ældre elever på skolens mellemtrin og i udskolingen, selvom skolens sukkerkaravane, som beskrevet i nulpunktsundersøgelsen stadig eksisterer. Denne effekt, mener informanterne dog, er svær at separere fra andre faktorer. Nogle mener, at det lidt lavere indtag skyldtes tilbuddet om frugt, salatbaren i skolens kantine og en øget tendens til at påtale usunde vaner over for hinanden på skolen og andre, at det også kan relateres til strukturelle forhold i samfundet såsom mediepåvirkning. Herunder uddrag fra informanternes udsagn: Sukkerkaravanen, den er der i hvert fald endnu, det jeg kan konstatere, det er, at der også sidder elever fra og 9. dernede nu og spiser morgenmad, men om de så alligevel går over og køber chips i 12-pausen, det er muligt, den er der i hvert fald stadigvæk det er sjældent, at jeg ser nogen gå rundt med wienerbrød frugtordningen, de får et skud sukker, og så går man måske ikke lige over og bruger en tier på en marsbar 43

47 eleverne er blevet mere interesserede i at spise her på skolen frem for at gå derned [i kiosken eller Brugsen], og de ser ikke så meget af det der slik og sodavand, det synes jeg ikke, især efter at vi har fået den der salatbar der er jo rigtig mange lærere, som hvis de ser noget, så kommentarer de det, jeg gør i hvert fald jeg tror, at det er blevet sjældnere, og når vi så ser det, så siger man; hvad laver det her? så jeg tror, at alle kommenterer det mere, jeg gør i hvert fald, jeg har altid kommenteret det, men jeg gør det mere nu (Uddrag fra interviews i forbindelse med slutevalueringen 2011) Nogle af de interviewede elever i relation til slutevalueringen har genkendt tendensen til et lidt lavere indtag af slik, sodavand og chips i skoletiden og tilskriver det i høj grad læreres og pædagogers hyppigere påtale af det, hvis det bliver observeret i skolens hverdag, og udviklingen af klassepolitikker omkring søde sager. Ydermere mener nogle af de interviewede lærere og pædagoger, at udviklingen af sunde vaner er relateret til den enkelte klasselærer og dennes indsats, hvorfor en eventuel effekt vil forsvinde, når de skifter lærer. Som en af informanterne i relation til slutevalueringen har udtrykt det: det er båret af lærerne, så umiddelbart forestiller jeg mig ikke, at når de kommer i 7. klasse, og bliver præsenteret for et kageorgie, så er jeg ikke sikker på, at det fortsætter I interviewene har de fleste elever desuden fortalt, at de ikke selv påtaler andres elevers indtag af usunde spiser, men i stedet lader deres lærere og pædagoger om det. De fleste af de interviewede lærere og pædagoger har derimod i forbindelse med både midtvejs- og slutevalueringen fortalt, at de jævnligt og i højere grad end før forsøgsordningens start har overhørt elever kommentere hinandens usunde vaner i skoletiden. Andre af disse informanter har dog ment, at det har eleverne altid gjort i samme omfang. Uddrag fra et interview i forbindelse med slutevalueringen illustrerer dette nedenfor: jeg synes godt, de kan påtale det en gang imellem over for hinanden, hvis nu den står på cola og chips; adhr du får bumser Ja, men det har de altid gjort Til gengæld peger nogle af de interviewede lærere og pædagoger særligt på mellemtrinet i forbindelse med slutevalueringen på, at sunde vaner i lidt højere grad er blevet et samtaleemne blandt eleverne. De fortæller hinanden om deres sunde vaner særligt i hjemmet: 44

48 Det er helt klart, at man siger, at man spiser noget, der er sundt, det har jeg da hørt; hjemme hos os der spiser vi overhovedet ikke hvidt brød, der kan jeg se, at der er man faktisk lidt smart, når man siger sådan ikke, jeg ved ikke om det er skolen eller om det er hjemme, men det er noget der er kommet det får status det der med at spise sundt Jeg tror også, at det ligger meget i medierne fx (Citat fra et interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) De informanter, som har bemærket denne ændring, er dog usikre på, hvad der har været medvirkende til at skabe denne tendens. Igen mener de ikke, at en eventuel effekt fra forsøgsordningen kan isoleres fra en række andre mulige faktorer her har informanterne selv påpeget muligheden for, at et øget fokus generelt i samfundet og medierne også kan være en af årsagerne. De har dog ikke overvejet om denne ny statustendens rummer en potentiel marginaliseringseffekt blandt eleverne. I forhold til måltidskulturen synes forsøgsordningen også at have påvirket den sociale accept i forhold til at spise morgenmad på skolen. En del af de lærere og pædagoger, som blev interviewet i forbindelse med både midtvejs- og slutevalueringen, har givet udtryk for, at det er blevet mere socialt acceptabelt blandt de ældre elever i udskolingen at spise morgenmad: [Jeg] synes, at det har udviklet sig, hvor det i starten var dem, som man kunne forvente, der sad der, så har det bredt sig, det er ligesom blevet mere acceptabelt at sidde og spise den morgenmad, det er o.k. at få den, jeg har rigtig mange fra min klasse fra at man ikke var sådan helt vild med at vise, at man sad der og sådan noget, så er det blevet mere o.k. Dette indtryk bakkes ikke op af informanterne blandt eleverne i forbindelse med slutevalueringen. Her giver en del af eleverne udtryk for, at det tværtimod har været oplevet som stigmatiserende at sidde og spise morgenmad; et udtryk for at et barns familie ikke har råd til at give det penge med i skole til brug i kantinen i frikvarteret: Det er noget med at gøre, fordi der er andre, som er i gang med at købe noget andet mad i kantinen, og så sidder man bare der med noget med mælk på Man udstiller, at man ikke har penge til at købe noget Man tror så, at ens forældre ikke har penge nok Ja, det tror jeg, [at der er mange, der har det sådan] måske ikke nede fra de små klasser, der tænker de ikke over det, de skal bare have noget mad, de tænker ikke over det 45

49 (Uddrag fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) Eleverne har givet udtryk for, at denne følelse af at være udstillet har været gældende for elever fra omkring 5. klasse og op, og at det af og til har afholdt dem selv fra at benytte sig af tilbuddet om morgenmad i 10-frikvarteret. Adspurgt har de dog aldrig overhørt, at nogen elever har givet udtryk for dette over for elever, der har spist morgenmad, hvorfor spørgsmålet er, om oplevelsen bunder i reelle forhold eller er selvinduceret. Uanset hvad kan en selvinduceret oplevelse godt have afholdt nogle elever fra at tage imod tilbuddet om morgenmad. På den anden side har alle interviewede elever i forbindelse med slutevalueringen adspurgt givet udtryk for, at de nødigt ser forsøgsordningens tilbud stoppe, og hvis de skulle prioritere, vil de helst kun undvære frugten grundet dens ensformighed og dårlige kvalitet. Ud over ovennævnte effekttendenser har både midtvejs- og slutevalueringen vist, at næsten alle voksne informanter mener, at forsøgsordningen har bidraget positivt til den sociale trivsel på skolen i form af øget socialt samvær i kraft af det sene morgenmadstilbud ved kantinen og i specialklasserne samt frugten. Mange af de interviewede lærere og pædagoger har givet udtryk for, at børnene hygger sig og småsnakker i de situationer, og at det bidrager til social trivsel på skolen som helhed: Børnene, der benytter tilbuddet, virker til at trives under morgenmaden, de snakker, hygger sig og der er en god stemning, de hygger meget på tværs af fx både intelligens formåen, klasser Når nu vi taler om, hvad der er lykkedes, det er jo ikke noget, vi har sat i scene, men der er mange, det er hyggeligt og der er en rigtig god stemning derude og det er der jo mange, som får aktier i (Uddrag fra interviews i forbindelse med midtvejsevalueringen 2010) men man har set forskellige klasser sidde sammen, og stemningen har været positiv (Citat fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) de synes, det er rigtig hyggeligt at kunne sidde og spise et æble sammen meget hyggeligt de sad og spiste samtidig med at de arbejdede, og syntes det var egentlig rigtig hyggeligt den [frugten] kommer jo tit efter madpakken, og bliver en slags slik, lidt sødt, det var rigtig hyggeligt for dem, og de bad tit om mere, så det var rigtig godt (Citater fra interview i forbindelse med slutevalueringen 2011) 46

50 Selvom stort set alle de interviewede voksne informanter har været enige om, at forsøgsordningen på denne måde har bidraget til den sociale trivsel på skolen som helhed, er de meget usikre på, om det at spise morgenmad ved kantinen sammen med andre elever har bidraget til nye relationer blandt eleverne og dette bakkes desuden op af interviewene med eleverne, hvor de ikke mener, at de via morgenmaden har lært andre så godt at kende, at de er blevet nært bekendte eller ligefrem venner. I forbindelse med slutevalueringen har flere af de interviewede ældre elever i stedet givet udtryk for, at de har syntes, det var irriterende at skulle spise morgenmad sammen med de yngre elever. Dette mener enkelte af de voksne informanter har skyldtes, at de yngre elever på mange måder ser op til de ældre elever, hvorved de af og til kan have opført sig fjollet for at få opmærksomhed og anerkendelse. jeg ser de har siddet sammen fra forskellige klasser, men om de har lært hinanden rigtigt at kende, det ved jeg ikke 7. Skole B Skolen er en stor to- til tresporet midtbyskole. Skolen er fasedelt og har cirka 600 elever fordelt på 34 klasser heraf 8 specialklasser med elever der har behov for specialpædagogisk bistand. Derudover er der to specialklasser bestående af elever med sociale og emotionelle vanskeligheder. 24 % af skolens elever har en anden etnisk baggrund end dansk. Skolen har en SFO med 300 børn fordelt på tre afdelinger. Børnene går i SFO fra børnehaveklassen til og med fjerde klasse. SFO og børnehaveklasserne har fælles lokaler. Hovedparten af eleverne kommer fra skoledistriktet. Skoledistriktet rummer såvel almennyttigt boligbyggeri som villakvarter, hvorfor skolen modtager elever fra såvel højindkomst-, mellemindkomstsom lavindkomstfamilier; fra såvel højtuddannede, mellemlange som kortuddannede familier. Nedenfor beskrives, hvad forsøgsordningens tilbud har bestået af i forhold til mad og drikke samt hvordan dette tilbud har været udformet og er forløbet i forsøgsordningens to år på skolen. 7.1 Morgenmad og frugt indhold Morgenmaden bestod i begyndelsen af cornflakes, havregryn, brød (herunder lyst brød), ost i skiver, udskåret frugt samt letmælk. Begrundelsen for at tilbyde lyst brød var, at det var væsentligt at have noget lokkemad til at motivere eleverne til deltagelse i morgenmadstilbuddet: 47

51 Ja, jeg tror jeg lokkede dem ind med lyst brød, for det er det der med at få nogen ind som har lyst til det og da er jo det, mener jeg, at så skal vi have gang i en dårlig vane og arbejde med (.). Og der fik de faktisk lyst brød den første uge med smør, fordi jeg vidste, at det var det, man gerne ville have ( ) (Fra midtvejsevalueringen 2010) Det lyse brød blev relativt hurtigt erstattet af overvejende skolerugbrød, som er blevet navngivet rugbrødskager. I løbet af forsøgsperiodens første år er tilbuddet blevet suppleret med mysli, blandt andet for at appellere til skolens ældste elever. Myslien er droppet i forsøgsperiodens andet år på grund af manglende efterspørgsel. Mælketilbuddet blev også differentieret i løbet af det første forsøgsår: minimælk, letmælk og sødmælk (sidstnævnte for at tilgodese de tynde piger). Derudover har der i forsøgsperioden været frisk skåret frugt, grønt og rosiner. Eventuel restfrugt blev videredistribueret til skolens SFO om eftermiddagen; til arrangementer på skolen om aftenen eller genanvendt til morgenmaden. Ifølge midtvejsevalueringen var spildet derfor meget lavt. Slutevalueringen viser, at den udskårne frugt til morgenmaden er droppet, idet frugtordningen stoppede ved udgangen af skoleåret Foruden ovenstående har der været kaffe til forældre og lærere. Te var et forbigående tilbud til eleverne i første forsøgsår, men blev afskaffet, idet der gik for meget sukkergris i det (Fra midtvejsevalueringen 2010). Der har været sukker til morgenmaden, men tog en elev for meget, blev det kommenteret (Fra midtvejsevalueringen 2010). Midtvejsevalueringen viste, at skolens fyrtårne havde haft forskellige ønsker til sortimentet, som det af forskellige årsager ikke havde været muligt at tilbyde. Blandt andet havde der været et ønske om at tilbyde hjemmebagt morgenbrød ud fra det argument, at skolen så ville dufte af morgenmad og give eleverne lyst til at spise morgenmad. Derudover har diverse grødtyper været diskuteret, men af arbejdstidsmæssige årsager har dette ikke været muligt at realisere. Også eleverne har haft ønsker til sortimentet, som midtvejsevalueringen gav et eksempel på: Altså vi havde nogle børn, som forfærdelig gerne ville have haft et glas juice, og da overvejede jeg seriøst, om jeg kunne få en frugtpresser, men det ville ikke være muligt rent tidsmæssigt, men det kunne have været dejligt, hvis vi i en periode har mange appelsiner ( ). Beslutningen om indholdet af morgenmadstilbuddet samt de justeringer, der er foretaget undervejs i forsøgsperioden, har været baseret på retningslinjer for, hvad der er sundt og mættende. Retningslinjerne blev oprindeligt udarbejdet af fyrtårnene i samarbejde med lederen af 48

52 morgenmadstilbuddet. Midtvejsevalueringen viste bl.a., at et kriterium for valget af sortiment har været..egen sunde fornuft. Det måtte ikke være usundt og altså noget man ville give sine egne børn. Men også økonomi har spillet en rolle, hvilket i midtvejsevalueringen gav sig udtryk i følgende formulering: Men også hvad der var praktisk muligt, for hvis vi havde hundrede ting og sager til rådighed, så kunne vi måske lave grød, men det er altså også noget med ressourcer. Derudover viser slutevalueringen, at frugttilbuddet af ressourcemæssige grunde er afskaffet. Som en del af forsøgsordningen har hver elev fået tilbudt et stykke frugt dagligt. Kommunen havde aftalt med leverandøren, hvilke kriterier frugt- og grønttilbuddet skulle efterleve. Midtvejsevalueringen viste, at kvaliteten af frugt- og grønttilbuddet varierede en del. Således berettede lederen af morgenmadstilbuddet, at hun løbende var i dialog med leverandøren Frugt Karl og også, at der havde været flere eksempler på telefonopkald til leverandøren, hvis og når leverancerne var i uoverensstemmelse med den forventede kvalitet. Som eksempler på dårlig kvalitet blev følgende nævnt: appelsiner, som var tørre, sure og svære at skrælle, slimede skoleagurker og industrielt overfladebehandlede æbler. Slutevalueringen viser, at der også i andet forsøgsår nogle gange har været problemer med kvaliteten af leverancerne. Derudover er leverandøren blevet bedt om at undlade at levere appelsiner og kiwier. Appelsiner er for svære for de yngste elever at skrælle og kiwier kræver skeer. Leverancerne har indeholdt årstidens frugter, herunder æbler, pærer, blommer m.m. Den varierende råvarekvalitet har haft konsekvenser for lærernes arbejde, idet lærerne skulle overtale eleverne til at spise den tilbudte frugt og grønt:..for det synes jeg har været et problem, at der er kommet nogle frugter og så skal man stå der, kom nu det smager godt, når man egentlig selv står og tænker noget andet (Fra midtvejsevalueringen 2010) 7.2 Morgenmadsforløbet Morgenmåltidet har begge år været tilbudt skolens elever i tidsrummet , samt tidsrummet Oprindeligt var tilbuddene planlagt på den måde, at det tidlige morgenmadstilbud skulle forbeholdes skolens yngste elever, og det sene morgenmadstilbud skolens ældste elever. Der er foretaget flere justeringer i forsøgsperioden. I første forsøgsår blev der foretaget en mindre justering, idet skolen erfarede, at også elever fra 6. klassetrin kunne have behov for at få mad på det tidspunkt, hvor de ældste elever spiste. Derfor er det blevet legalt også for 6. klasses elever at spise morgenmad i tidsrummet I andet forsøgsår er fleksibiliteten i tilbuddet om morgenmad øget: Skolens 49

53 ældste elever må også komme i morgenmadscafeen før kl. 8; skolens yngste elever må også komme i 10-pausen, og endeligt har elever, der ikke har spist morgenmad hjemmefra, mulighed for at spise sammen med specialklasserne. Morgenmaden indtages i skolens aula/kantine, som er placeret midt på skolen tæt ved skolens administrationskontorer. Her er der bænke og borde, og skolen har i forsøgsperioden øget antallet af borde og stole i kantinen. Derudover har skolens specialklasseelever spist morgenmad sammen i tidsrummet Denne morgenmad har været indtaget i hjemkundskabslokalet, når der har været mulighed for det og ellers i skolens aula. Mad og drikke til morgenmaden er blevet anrettet på rulleborde af servicemedarbejdere og kørt ind i henholdsvise hjemkundskabslokale og aula. De elever, som er mødt tidligt om morgenen, har hjulpet til med det praktiske arbejde omkring klargøring af rullebordene m.m. Morgenmaden er for skolens mellemtrinselever blevet distribueret på den måde, at eleverne er gået op til rullebordet med mad og fortalt den pædagogiske leder, hvad de gerne ville have. Slutevalueringen viser, at eleverne ikke har oplevet problemer med kødannelser, hvilket de begrunder med, at de ankommer til morgenmadscafeen fortløbende. For skolens ældste elever har det enten været eleven selv eller lederen af morgenmadscafeen, som har anrettet morgenmaden til den enkelte elev på en tallerken. Måltidet indtages ved gruppeborde. Efter morgenmaden rydder eleverne selv op: skyller tallerkener, skåle og bestik og sætter det i opvaskemaskinen. Personalet har sørget for, at bordene er blevet pyntet med eksempelvis duge, blomster i sommerhalvåret og levende lys i vinterhalvåret. Som en informant fortalte ved midtvejsevalueringen:.det er ikke bare morgenmad, de får, det er ikke sådan, at det bare bliver stillet frem og så går de selv hen og tager. Det er personalet der serverer, og de får nærmest et morgenkram ( ). Hun kan navnene på dem alle og ved, hvad de vil have, så det ikke bare bliver det at komme hen og spise, og det er altså en ting, der gør, at alle er velkomne, og alle har lyst til at komme. I det hele taget har skolens personale forsøgt at skabe et cafelignende setup omkring morgenmaden, hvilket også giver sig udslag i at eleverne lytter til Mozart under morgenmaden (citat fra slutevalueringen 2011). Eleverne vurderer også, at stemningen er god ved morgenmåltidet: Det er fint nok. Men det er måske ikke den bedste musik 50

54 (Citat fra slutevalueringen 2011) Det er hyggeligt. (elevcitat fra slutevalueringen 2011) Der har i morgenmåltidsforløbet været flere pædagogiske aspekter. Lederen af tilbuddet har således arbejdet med at understøtte god bordskik, at fremme en rolig atmosfære; sikre en ordentlig omgangstone m.m. Desuden har specialklasselærerne integreret morgenmåltidet i undervisningstiden, idet lærerne har starter skoledagen med at spise sammen med eleverne og gjort måltidet til en ramme for fælles relevante samtaler i klassen. Disse pædagogiske aspekter viser, at morgenmadstilbuddet også har været af opdragende og dannende karakter. 7.3 Frugt og vand forløb Frugten har fra forsøgsordningens begyndelse været sorteret og fordelt til de enkelte klasser i frugtkurve, hvorefter et par elever fra hver klasse har afhentet frugten hovedsageligt til spisefrikvarteret, hvor de har kunnet spise den sammen med klassekammeraterne som en afslutning på spisefrikvarteret i klasseværelset. Klasserne har typisk haft skiftende dukse til at afhente og aflevere frugtkurvene samt forestå oprydning. I forsøgsperioden er tiloversbleven frugt enkelte gange blevet skåret ud og serveret til morgenmaden som drys, blevet afleveret til skolens SFO eller tilbudt til arrangementer på skolen. Selv om kvaliteten har været svingende, nogle frugtemner har været mindre populære og ikke alle frugter har været lige spisetilgængelige, udtrykker alle informanter sig meget positivt om tilbuddet. Som en informant uddybende siger ved slutevalueringen: Jeg har aldrig spist så meget frugt før. (lærercitat). Alle elever giver ved slutevaluering udtryk for en positiv holdning til frugttilbuddet og ærgrelse over, at tilbuddet ikke længere eksisterer. En elev karakteriserer tilbuddet som fedt og fortæller uddybende, at det har været godt, idet det har stillet sulten, hvis man er småsulten og/eller har glemt at tage noget med hjemmefra. En anden elev fremhæver også som en kvalitet, at: Det er også sundt og noget andet, end det vi plejer at købe. Der har under hele forsøgsordningens forløb været opstillet vandautomater med koldt vand på skolen, og alle elever har i forbindelse med etablering af vandautomater fået udleveret en drikkedunk til eget brug. Eleverne har drukket vand både i frikvarterer og i undervisningstiden. Ved slutevalueringen 51

55 fremhæver eleverne bl.a., at vandet i automaterne er iskoldt, smager friskt og derfor er attraktivt (modsat vand fra vandhaner). Lærerne fremhæver i slutevalueringen også vandets kvalitet og popularitet, men vurderer, at der er problemer med elevernes drikkedunke, idet især de ældste elever har en tendens til at glemme deres drikkedunke, hvilket resulterer i et run på glas i hjemkundskabslokalet. Endeligt fremhæver et fyrtårn ved slutevaluering, at eleverne har inkorporeret det naturligt i hverdagen, hvilket dels viser sig ved, at det i starten af forsøgsperioden var sjovt for eleverne bare at trykke på knappen, men nu hovedsagligt anvendes ved reelt drikkebehov; dels at der i starten af forsøgsperioden var kødannelser ved automaterne, men nu foregår opfyldning af vanddunke mere fortløbende. 7.4 Logistik og organisation af tilbuddet på B-skolen Skolen har lige fra forsøgsordningens begyndelse i 2009 haft en fyrtårnegruppe bestående af lærerrepræsentanter fra indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasserækken samt lederen af morgenmadscafeen og skolens administrative leder. Fyrtårnegruppen har i hele perioden afholdt møder, hvor de i fællesskab har drøftet både problemstillinger, som er opstået under implementeringen samt ideer til forbedringer og pædagogiske opgaver i tilknytning til forsøget. Derudover har der været ansat to medarbejdere til at varetage de funktioner, som har været forbundet med driften af ordningen. Der har således været ansat en leder af morgenmadstilbuddet, som har stået for morgenmadscafeen, og en rengøringsassistent, som bl.a. har haft til opgave at skylle, skære og pakke frugt til klasserne. Ud over disse to ansatte har der været et generelt samarbejde med rengøringspersonale og pedellerne, som bl.a. har haft til opgave at bringe kasser med leverancer. Endeligt er der etableret en fyrtårneordning blandt skolens elever på mellemtrinnet og i overbygningen. Disse elever sidder sammen med lærerfyrtårnene i udvalg, som løbende drøfter skolens sundhedstilbud. Eleverne formulerer i slutevalueringen en generel tilfredshed med morgenmadstilbuddet, men fortæller, at de har foreslået ændringer i morgenmadstilbuddet, som er blevet afvist med den begrundelse, at ændringsforslagene var usunde. Til gengæld oplever eleverne, at de har haft indflydelse på kantinens sortiment, idet deres ønske om kyllingesandwich er imødekommet. I forsøgsordningens første år har fyrtårnegruppen for de ansatte hovedsageligt beskæftiget sig med at definere kriterier for morgenmadstilbuddet; finde en balance mellem det ideelle og det realistiske, bl.a. baseret på økonomiske og kapacitetsmæssige begrænsninger; informere kolleger om tilbuddets eksistens og betydning for elever; gøre tilbuddet håndterbart, også for kolleger, samt finde løsninger på problemstillinger vedrørende fx affaldssortering, dårlig frugtkvalitet m.m. Fyrtårnegruppen har i andet 52

56 forsøgsår ud over ovenstående temaer og problemstillinger, bl.a. arbejdet med at formulere og definere værdier for en ny sundhedspolitik på skolen; et arbejde som ikke var afsluttet på tidspunktet for slutevalueringen. Udgangspunktet for dette arbejde er sundhed som et udvidet sundhedsbegreb (Citat fra slutevalueringen 2011). Desuden har fyrtårne deltaget i møder med elevfyrtårne og fremmet, at forsøgsordningen også blev sat på dagsordenen og drøftet i andre fora, bl.a. ved afdelingsmøder. Fyrtårnene har også selv motiveret elever til at deltage i morgenmadstilbuddet samt spise den leverede frugt, hvilket nogle gange har været problematisk, idet: for det synes jeg har været et problem, at der kommer nogle frugter og så skal man stå der; kom nu, det smager godt, når man egentlig står og tænker noget andet (Citat fra midtvejsevalueringen 2010) Det har været hensigten fra starten, at implementeringen af forsøget skulle generere mindst muligt besvær for lærerne og tage mindst mulig tid fra undervisningen, hvilket ikke altid har været tilfældet: Og selv os som gider at pille dem, altså så kunne man sidde og bruge rigtig lang tid af en time at sidde og pille og når de så fik dem, så var de tørre, sure og fulde af sten (Citat fra midtvejsevalueringen 2010) Slutevalueringen tyder på, at noget af den irritation, der var forbundet med frugtordningen i første forsøgsår, er blevet elimineret i andet forsøgsår. En informant fortæller således, at bedre knive til udskæring af frugt samt affaldsspande i klasserne har reduceret besværet. Afskaffelsen af frugtordningen ved starten af skoleåret har for nogle lærere betydet, at de har måttet opfordre forældrene til at smøre større madpakker og/eller sørge for, at eleverne får et stykke frugt med hjemmefra. Alle elever og langt hovedparten af lærerne tilkendegiver en ærgrelse over, at frugtordningen er ophørt. En lærer tilkendegiver dog en kritisk holdning til det nødvendige i en frugtordning som kollektivt gode: Jeg har mange ressourcestærke forældre i min klasse. De sørgede i forvejen for, at deres børn havde frugt med (Citat fra slutevalueringen 2011) Som ovenstående citat viser, rejser forsøget principielle problemstillinger, som er blevet undersøgt før forsøgets opstart, ved midtvejs- og slutevalueringen. Såvel nulpunktsanalysen som slutevalueringen viser, at der er forskellige ideologiske holdninger til, hvad der er forældrenes opgaver og ansvar, og 53

57 hvad der er skolens opgaver og ansvar. Desuden har der fra starten været en bekymring for, om implementering af forsøget ville tage tid fra undervisningen. Evalueringen tyder ikke på, at denne bekymring har været et dominerende problem, men at det selvfølgelig er vigtigt at være opmærksom på, hvilke konsekvenser tiltag har for skolens undervisning og lærernes arbejdsbetingelser. Fokusgruppeinterviewet med lærerne ved slutevalueringen indeholder bl.a. en længere samtale om prioriteringer mellem sundhed og undervisning, hvor indskolingslærerne fortæller, at de har indført aktiviteten løb med eleverne, som er en sund aktivitet, men også tager tid fra fx matematikundervisningen. Derfor er denne aktivitet også en del af den kollegiale samtale i indskolingen samt den løbende planlægning af aktiviteten, hvilket betyder løbende justeringer af, i hvilke fag der løbes i indskolingen. På trods af ideologiske holdningsforskelle og dilemmaer i prioriteringer mellem sundhed og undervisning er det dominerende mønster ved såvel midtvejs- som slutevaluering, at der har været en meget positiv vurdering af forsøget. Som en informant udtrykte denne vurdering ved midtvejsevalueringen: Jeg har det sådan i dag, at hvis det pludselig ikke var der, det ville jeg virkelig synes var forkert og et tilbageskridt, hvis vi lige pludselig ikke har vand, frugt og morgenmad, virkelig. Det ville være et tab, det er simpelthen en del af skolens image nu og jeg er personligt meget tilfreds med, at det er en del af skolens image. Ved slutevalueringen fortæller lærere, at skolens fokus på sundhed de sidste par år har flyttet noget. Som indikatorer herpå nævnes, at sundhed fylder mere i samtaler mellem elever og lærere end tidligere, og at der samtidig med forsøget er sat andre aktiviteter i værk: idrætsaktiviteter i frikvartererne på mellemtrinnet og løb med eleverne i indskolingen. Endeligt understreger en informant, at morgenmadstilbuddet også har en symbolsk betydning: Det signalerer vigtigheden af at spise morgenmad også til de elever som ikke benytter sig af ordningen (Citat fra slutevalueringen 2011) Såvel midtvejs- som slutevalueringen viser, at den pædagogisk uddannede leder af morgenmadscafeen har spillet en central rolle for en succesfuld implementering af morgenmadstilbuddet. Som en informant formulerede det ved midtvejsevalueringen i 2010:..der er også dialog, personalet har fingeren på pulsen( )der er en masse i det, og det ville ikke fungere nær så godt, hvis lederen af morgenmadstilbuddet ikke var der for at sige det pænt. 54

58 Såvel midtvejs- som slutevalueringen viser, at lederen af morgenmadscafeen aktivt har identificeret elever, som har behov for morgenmad på skolen samt motiveret disse til at deltage. En opgave og et ansvar som også skolens øvrige personale har taget på sig. Således gives der ved slutevalueringen mange eksempler på, hvordan lærerne undersøger, om eleverne har fået morgenmad, og i de tilfælde, hvor det ikke gør sig gældende, sender eleverne til morgenmadscafeen, også selv om undervisningen er startet kl. 8. En informant vurderer, at det er positivt sammenlignet med før forsøgsperioden, idet lærerne tidligere kun kunne spørge eleven, om der ikke var noget i madpakken, som vedkommende kunne spise. Såvel midtvejs- som slutevalueringen viser, at lederen af morgenmadscafeen har prioriteret måltidets psykiske, sociale og æstetiske dimensioner: at skabe et godt miljø, at sikre en rolig atmosfære, at skabe rammer for styrkelse af fællesskaber, at sørge for baggrundsmusik, at skabe positive relationer til eleverne, at sørge for dug på bordene m.m. Skolens prioritering af et attraktivt setup spiller også en rolle: det bedste er det der med rummet, der er til det og den intimitet man kan bygge op omkring det og så sker der en hel masse, det er helt klart noget af det, jeg ser, betyder afsindigt meget (Citat fra midtvejsevalueringen 2010) Lærernes aktive opbakning har også været en central nøglefaktor for en succesfuld implementering. Således viser især slutevalueringen, ar lærerne har været opmærksomme på, hvilke elever der har behov for at benytte sig af morgenmadstilbuddet. For det første gives der eksempler på, at lærerne har haft fokus på især de udsatte børn og unge og motiveret dem til at deltage i morgenmaden på skolen. For det andet gives der eksempel på, at en lærer spørger de enkelte elever: Har du husket at få morgenmad? Hvis eleven svarer nej, bliver eleven sendt ned i morgenmadscafeen. Informanten uddyber efterfølgende: Jeg vil hellere have, at eleven får en portion havregryn end at deltage i vores morgensamling (Citat fra slutevalueringen 2011) For det tredje viser slutevalueringen, at lærerne er blevet bevidste om, at spørge eleverne, om de har husket at få morgenmad, drikke vand m.m., hvis de fortæller om forskellige symptomer på sult eller tørst. 55

59 For det fjerde viser slutevalueringen, at eleverne er blevet mere bevidste om at gøre opmærksom på deres behov for mad og drikke. Disse indikationer på kulturelle forandringer er blevet understøttet af strukturelle forandringer som en øget fleksibilitet i morgenmadstilbuddet: Det er blevet legalt, at eleverne kan benytte sig af morgenmadstilbuddet, også selv om undervisningen er startet klokken 8; og det er blevet legalt, at eleverne fra mellemtrinnet også kan benytte sig af morgenmadstilbuddet kl Denne sidste ændring er dog ikke blevet kommunikeret og forstået i alle led af skolen, idet en lærer i slutevalueringen fortæller, at vedkommende troede, at de mellemtrinselever, som spiste morgenmad kl. 9.30, var elever, som havde fået lov, fordi de var sultne, og ikke en legaliseret mulighed. Det får pågældende informant til at sige: Kommunikationen har ikke altid været tydelig (Citat fra slutevalueringen) For det femte har skolen en venskabsklasseordning, hvor venskabsklasserne i forsøgsperioden en gang imellem er mødtes til fælles morgenmad. I specialklasserækken er morgenmadstilbuddet blevet integreret i skolens hverdag og undervisning. Den fælles morgenmad bruges ikke bare til at få noget at spise, men også til fælles samtaler, som har relevans for undervisningen. Hermed er flere aspekter blevet tilgodeset: eleverne får deres sult tilfredsstillet, fællesskabet i klassen styrkes, og måltidet bruges som en ramme for undervisningsaktiviteter. Midtvejs- og slutevalueringen viser, at lærernes opbakning til frugtordningen har været central for en succesfuld implementering. Ikke kun i forhold til organisation og praktiske funktioner, men også til pædagogiske opgaver som at tale med eleverne om kvaliteten på frugten og motivere dem til at spise frugten, hvilket følgende illustrerer: der var lidt pletter hist og pist, og det bare i skallen, men det var det eneste hvor man går hen og tager, kigger på det og så smider man det ud, for det vil man ikke spise Vi tog faktisk nogle af dem op og skrællede dem for at se, at der ikke var noget i dem. Og det var fordi, der var en lille plet på. Jeg diskuterede med nogle af dem, om de var klar over, hvorfor de andre æbler ser så flotte og kunstige ud; det er fordi, de er pumpet med alt muligt (Citat fra midtvejsevalueringen 2010) Ikke kun lederen af morgenmadstilbuddet og lærerne fra specialklasserækken har arbejdet med det pædagogiske miljø omkring de fælles måltider. Slutevalueringen viser også, at der er lærere, som har blik for betydningen af miljøet omkring fælles måltider. Således fremhæver et fyrtårn i slutevalueringen den gode stemning ved indtagelse af frugt og frokost i klassen samt den positive effekt på det psyko-sociale miljø. 56

60 Endeligt har der i forsøgsperioden været foretaget ændringer i skolens frokosttilbud: Midtvejsevalueringen viste, at kantinen havde ændret sit udbud i første forsøgsår til også at indeholde en salatbar. Slutevalueringen viste, at kantinen havde suppleret sit sortiment i andet forsøgsår til også at indeholde kyllingesandwiches, som foreslået af eleverne. 7.5 Benyttelse og tilslutning til ordningen Herunder beskrives benyttelsen af og tilslutningen til forsøgsordningen, dvs. dels hvor mange der menes at have benyttet sig af tilbuddene og hvad der kendetegner deltagerne, dels den mere subjektive vurdering af deltagelse, som elever og personale har givet udtryk for til midtvejs- og slutevalueringen. I første forsøgsår blev der i en uge foretaget en registrering af, hvor mange elever der benyttede sig af morgenmadstilbuddet. I denne uge var der ca. 90 elever dagligt, som benyttede sig af tilbuddet. Ved slutevalueringen vurderer lederen af morgenmadstilbuddet, at der dagligt er cirka 50 brugere. På trods af forskellen mellem registreringen i første forsøgsår og det vurderede skøn efter andet forsøgsår vurderer lederen alligevel, at der er tale om en stigende benyttelsesgrad. Dette forklares med, at der i registreringsperioden også blev medtalt venskabsklassernes fælles morgenmad. En indikator på øget benyttelse er, at morgenmadscafeens råvarer hurtigere slipper op ved slutevalueringen end ved midtvejsevalueringen. Såvel midtvejs- som slutevalueringen viser, at der er sæsonudsving i benyttelsesgraden. Det generelle mønster er dels at morgenmadsordningen bruges mere i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, dels at benyttelsesgraden er lidt mindre efter en sommerferie, idet en del elever fra børnehaveklasserne bliver fulgt til skole af forældre på dette tidspunkt af året. Benyttelsesgraden har bl.a. været afhængig af ordningens legitimitet. Skolen har i hele forsøgsperioden været opmærksom på og aktivt forebygget, at benyttelsen af morgenmaden kunne have en stigmatiserende effekt på eleverne. Allerede midtvejsevalueringen i 2010 viste, at det ikke var tilfældet:..jeg kunne ikke forestille mig, at der var nogen, der ville begynde at grine og sige: Ha sidder du og spiser morgenmad. Det er helt utopi at tro det, så det er helt indarbejdet i alle elever. Slutevalueringen viser dog, at forældre- og elevholdninger til morgenmadstilbuddet er forskellige. Således fortæller en lærerinformant, at en forælder, som har lidt svært ved at få sine børn op til tiden og sørge for madpakker, havde udtrykt: Mine børn skal ikke derover at sidde. Interviewene viser dog, at denne holdning langt fra er dominerende. For det første er der forældre, som værdsætter at starte 57

61 morgenen med at spise morgenmad med deres børn. For det andet er det en indikation på positive forældreholdninger, at forældrenes benyttelse af morgenmadscafeens kaffetilbud er øget i forsøgsperioden: Ved midtvejsevalueringen omsattes dagligt en kande kaffe; ved slutevalueringen omsattes dagligt fire kander. For det tredje er der flere personaleobservationer af, at nogle forældre, når de aflever deres barn i morgencafeen, enten tager en kop kaffe eller sætter sig ned ved et bord og tager lidt mad. I slutevalueringen diskuteres i fokusgruppeinterviewet med lærerne, hvilken status morgenmadstilbuddet har og har haft i elevernes optik. Der gives i denne diskussion udtryk for, at nogle elever har og har haft fordomme over for tilbuddet forstået på den måde, at de betragter deltagelse heri som et lavstatusfænomen. Denne problematik genfindes dog ikke i de øvrige interviews, ej heller i interviewene med eleverne. Således fortæller et fyrtårn i slutevalueringen om en pigegruppe på fem elever, som tidligere mødtes uden for skolen før første lektion og fulgtes ad til skole med det resultat, at eleverne kom for sent til første lektion. Efter samtale med pigegruppen har den nu ændret social praksis: Ved slutevalueringen mødes den pigegruppe i stedet for til fælles morgenmad i morgenmadscafeen. En lærer fortæller ved slutevalueringen, at hun har seks drenge, som bruger cafeen som mødested. Endeligt fremhæver flere elever, at de mødes med klassekammerater, venner og bekendte til morgenmad. Disse eksempler indikerer, at ikke bare elevernes behov og morgenmadens indhold spiller en rolle for benyttelsesgraden, men også måltidet som en social institution. Der har været en stor variation i benyttelsesgrad mellem eleverne. Ifølge interviewet med overbygningseleverne ved slutevalueringen var der en elev, som tilkendegav, at han jævnligt benyttede sig af tilbuddet og syv elever, der sjældent benyttede sig af tilbuddet. Blandt de syv elever, som sjældent har benyttet sig af tilbuddet, var der en elev, som dagligt spiste morgenmad hjemme; resten spiste fra flere til nogle gange om ugen morgenmad hjemme. Ifølge interviewene med lærerne har variationen mellem elevernes benyttelsesgrad været stor i hele forsøgsperioden, det er således relativt få elever, som dagligt benytter sig af tilbuddet. Specialklasserækkens elever benytter sig dog dagligt af tilbuddet. Slutevalueringen viser, at det med en vis sandsynlighed er lykkedes, at få de elever, som har behov for morgenmad på skolen, til at benytte sig heraf. For det første har der været en tendens til, at eleverne i højere grad er blevet bevidste om og tilkendegiver, hvis de har brug for morgenmad. For det andet tyder evalueringen på, at skolens personale er meget opmærksomt på, hvilke elever der måtte have behov for morgenmad samt at motivere/visitere disse til at benytte sig heraf. For det tredje er specialklasserækkens daglige benyttelse en indikator herpå, idet mange specialklasseelever, bl.a. grundet lang transporttid, ikke spiser morgenmad hjemmefra. Slutevaluering viser desuden, at det ud over 58

62 specialklasseelever især er elever med anden etnisk baggrund end dansk, som jævnligt benytter sig af morgenmadstilbuddet. Frugtordningen har ifølge næsten alle informanter været en succes. Dette kom allerede til udtryk ved midtvejsevalueringen, hvor en informant fortalte, at hvis duksene havde glemt at være nede med kurvene til frugt og konsekvensen heraf var, at der ingen frugt var til klassen, så blev de andre elever irriterede: det er ved at blive et ritual for dem det tager jeg som udtryk for, at det betyder noget for dem, hvis det ikke er der (Citat fra midtvejsevalueringen 2010) Som med morgenmadstilbuddet er der dog en række faktorer, som har betydning for elevernes benyttelse heraf. Såvel midtvejs- som slutevalueringen viser, at elevernes smagspræferencer, frugtens æstetik og spisetilgængelighed spiller en rolle, hvorfor det også har været en pædagogisk opgave for lærerne at samtale med eleverne om frugten samt i nogle tilfælde at motivere eleverne til at spise den. Selv om alle informanter ved slutevalueringen udtaler sig positivt om frugtordningen, viser interviewene med eleverne, at der har været en vis variation mellem eleverne i benyttelsesgrad: Nogle elever har spist frugt hver dag; andre elever har nogle gange spist frugt. Der er en forskel mellem midtvejs- og slutevaluering i vurdering af, hvem der benytter sig meget henholdsvis mindre af frugtordningen: ved midtvejsevalueringen vurderede lærerne, at der ikke var en kønsspecifik forskel i forbruget af frugt. Ved slutevalueringen vurderer eleverne, at piger i højere grad end drenge har benyttet sig af frugttilbuddet. Tilbuddet om frisk, koldt vand vurderes af alle som overordentligt positivt. Eleverne giver ved slutevalueringen udtryk for, at de har drukket meget mere vand i end før forsøgsperioden. Den samme vurdering har det interviewede personale på skolen. Såvel ved midtvejs- som ved slutevalueringen fremhæver informanter de samme indikationer på et øget vandforbrug: Rengøringspersonalet finder færre tomme sodavandsflasker og -dåser end før forsøget Afgangselever medtager til de afsluttende skriftlige prøver i højere grad vand end tidligere Alle informanter i såvel midtvejs- som slutevaluering vurderer, at elevernes forbrug af vand er øget. Endeligt vurderer et fyrtårn, at vandtilbuddet ikke kun har været en succes hos eleverne, men også hos lærerne, hvilket indikerer, at tilbuddet også har haft en positiv effekt på personalets forbrug af vand. 59

63 7.6 Politikker i relation til sundhed og trivsel Nulpunktsundersøgelsen i 2009 har afdækket skolens politikker i relation til sundhed og trivsel inden forsøgsordningens start. Her viste undersøgelsens desk research, at skolen, som har knyttet sine politikker og handleplaner til Aarhus Kommunes, på daværende tidspunkt havde tre eksplicitte handleplaner; en for sund kost, en for fysisk aktivitet og en antimobbeplan ( Handlingsplan mod mobning 2009). En ny desk research i forbindelse med slutevalueringen af forsøgsordningen viser, at skolen ikke har udviklet nye eksplicitte politikker i relation til sundhed og trivsel i forsøgsordningens forløb, men slutevalueringen viser dels, at der er sket videreudviklinger i implementeringspraksis, dels at fyrtårnegruppen er inde i en proces, hvor der arbejdes med at videreudvikle skolens sundhedspolitik. Skolens lokale udviklingsplan indeholder et afsnit om sundhed og trivsel. Afsnittet er todelt: dels handler afsnittet om, hvilke ydelser, skolen skal levere; dels om, hvilke effekter der ønskes skabt. Der refereres til tre kerneværdier, som fremhæves som en sammenhængende helhed: trivsel, læring og udvikling. Skolens ydelser skal altså bidrage til at fremme øget trivsel, læring og udvikling. På årlige klassekonferencer evalueres elevernes læring, trivsel og udvikling, og i SFO arbejdes der også med disse tre kerneværdier. Skolen havde før nulpunktsundersøgelsen haft en toårig proces, som bl.a. handlede om, hvad skolens profil skulle være. Dette udmøntede sig i en vision for skolen, som var drøftet og besluttet i skolebestyrelsen. Visionen for skolens arbejde med sundhed og trivsel er formuleret som følgende: Sunde børn lærer bedst Glade børn lærer bedst. De tre handleplaner må ses i lyset af visionen om at fremme læring, sundhed og trivsel. Antimobbeplanen 2009 indeholder den dobbelte målsætning, at modvirke mobning og fremme et trygt og tillidsfuldt miljø på skolen (fra handleplanen). Planen er tredelt. Første del handler om den forebyggende indsats og er målrettet forældrene til elever på skolen. Dette afsnit rummer handleforslag til forældrene om, hvad de kan gøre for at forebygge mobning, og hvad de kan gøre, hvis deres barn bliver mobbet/er mobber. 60

64 Anden del handler om, hvilke signaler man skal være opmærksom på som indikatorer på mobning. Afsnittet er delt op mellem, hvilke signaler på mobning forældrene hjemme skal være opmærksomme på, og signaler på mobning, som skolen skal være opmærksom på. Herved markeres, at det er en opgave for såvel skolen som for forældrene at være opmærksom på mobbeproblemer. Tredje del er en handleplan for, hvordan der skal gribes ind i forhold til mobning. Det præciseres, at barnets klasselærer skal involveres, samt at klasselæreren vurderer, om den konkrete problembearbejdning bedst egner sig til behandling i klasserummet eller som en dialog mellem de involverede parter. Det beskrives efterfølgende, hvilke temaer klasselærerne skal tage op med de involverede parter i mobning; hvordan forældrene skal involveres, samt hvad der yderligere skal foretages, hvis mobningen ikke stopper. Desuden indeholder handleplanen bilag fra skolens afdelinger, som dels beskriver aktiviteter, dels giver eksempler på aktiviteter, som indgår i det forebyggende arbejde i afdelingerne. Analysen af denne handleplan i relation til nulpunktsundersøgelsen i 2009 har vist, at præstationer og aktiviteter er af forskellig karakter, nogle fungerer som incitamenter og informations- /vidensressourcer, andre er regulerende. Disse præstationer og aktiviteter skal bidrage til at opfylde målsætningerne i handleplanen. Skolen har anvendt og anvender forskellige regulerende midler. Således indeholder handleplanen, at der formuleres og besluttes regler, som frikvartersregler i indskolingen, gangregler på mellemtrinnet samt gang- og klasseregler i overbygningen. Desuden indeholder handleplanen en beskrivelse af de konkrete skridt, der skal tages af de relevante parter i mobbetilfælde, samt hvilke sanktioner der kan tages i anvendelse. Desuden reguleres der ud fra værdier. Som nulpunktsundersøgelsen viste, har skolen en tolerancepolitik, som ikke er nedskrevet. Som en informant udtrykte det: Nogle skoler arbejder med nultolerance. Vi arbejder med masser af tolerance. Det er en anden holdning, men det betyder ikke, at vi tolererer alt (Citat fra nulpunktsundersøgelsen 2009) Skolen har også anvendt og anvender incitamentskabende midler. Som eksempler herpå beskriver handleplanen, at der i indskolingen er fælles morgensamlinger og faste traditioner omkring samvær på tværs af klasser samt lege- og spilaktiviteter. På mellemtrinnet er der fælles samlinger, fælles temadage og fælles udflugter; og i overbygningen er der fester for klasser, årgange og afdelingen. Slutevalueringen tyder på, at dette arbejde er blevet forstærket i form af fx venskabsklasser som i organiseret form mødes til fælles måltider i morgenmadscafeen. 61

65 Endeligt anvender skolen forskellige informative midler som information, rådgivning, dialog og undervisning i forebyggelse af mobning/fremme af trivsel. Som eksempel på information indgik i nulpunktsundersøgelsen forældreinformation om klassernes sociale trivsel i indskoling og mellemtrin. Som eksempel på rådgivning indgik handleplanens forskrifter for, hvordan konkrete mobbetilfælde skal håndteres i et samarbejde mellem skole og hjem. Som eksempler på dialog samtaler mellem elever og lærere om frikvartererne i indskolingen, samtaler om klassens sociale liv på mellemtrinnet, forældresamarbejde i overbygningen samt konfliktløsning som en del af hverdagen i klasserne. Desuden er der i dialogen med eleverne blevet arbejdet med at skabe et fælles sprog om og fælles forståelse af mobning. Skolen havde også i 2009 udarbejdet handleplaner for kost og bevægelse. Baggrunden herfor var, at skoleforvaltningen havde besluttet, at skolerne i Aarhus Kommune skulle udarbejde handleplaner for, hvordan eleverne kunne blive fysisk aktive en time hver dag, samt hvordan skolen kunne fremme sund mad. Skoleledelsen iværksatte derfor en proces, hvor afdelingerne skulle byde ind med, hvordan den enkelte afdeling kunne bidrage til at opnå disse mål. Handleplanen indledes med eksplicit at fremhæve, at der er en sammenhæng mellem kost og bevægelse. Målet med handleplanen er, at skole og SFO bidrager til at skabe en bevidsthed og kultur, der fremmer sunde måltidsvaner og fysisk aktivitet. Analysen af handleplanen viste, at skolen også i 2009 anvendte incitamentskabende, regulerende og informative midler. Skolen tilbød i 2009 via sin skolebod kildevand, frugt og brød samt et dagligt varmt og sundt frokosttilbud. Tilbuddet levede op til de ernæringsmæssige retningslinjer, som kommunen havde formuleret. En informant vurderede dog, at frokosttilbuddet i højere grad var varmt end sundt, og supplerede med følgende karakteristik: Der er for meget lyst brød og for lidt grønt (Citat fra nulpunktsundersøgelsen) En anden informant udtrykte, at tilbuddet nok levede op til de sundhedsmæssige krav, men ikke var særligt spændende. Desuden var portionerne relativt små, hvilket betød, at skolens ældste elever havde svært ved at blive mætte. Endeligt betød prisen også noget. Samlet set betød disse forhold, at den lokale bagers tilbud var konkurrencedygtigt i såvel pris som kvantum, men ikke kvalitet. 62

66 Der er i forsøgsperioden foretaget nogle kvalitetsmæssige forbedringer af kantinens tilbud. Således viste midtvejsevalueringen, at kantinen havde indført en salatbar, og slutevalueringen viste, at kantinen havde indført en kyllingesandwich, som et resultat af elevernes ønske. Alle voksne informanter ved slutevalueringen vurderer, at ikke bare den sundhedsmæssige kvalitet i kantinen er øget, men også at tilbuddet er blevet mere attraktivt og populært. En central indikation herpå er, at kantinens omsætning i forsøgsperioden er øget. Desuden fremhæver flere elever ved slutevalueringen, at kantinens rugbrød og kyllingesandwich er meget populære. Det dominerende frokostmønster gennem hele perioden er, at skolens yngste elever hovedsagligt spiser en medbragt madpakke til frokost, hvorimod mønsteret er mere flertydigt for skolens ældste elever: Nogle elever har madpakker med; nogle går i kantinen og nogle køber uden for skolen, fx hos bageren. I slutevalueringen viser interviewet med eleverne, at skolens kantinetilbud ikke kan konkurrere med bagerens i forhold til kvantum eller pris. Desuden fremhæver en elev smagspræferencer, som begrundelse for sit valg af frokost fra bageren: Det smager bedre (Citat fra slutevalueringen 2011) Nulpunktsundersøgelsen viste, at der var forskellige regler og praksisser, afhængigt af klassetrin, vedrørende frokostmåltidet på skolen. I specialklasserækken afsattes cirka 25 minutter til frokostmåltidet, men varigheden af måltidet kunne variere fra klasse til klasse. Måltidets sociale funktion blev prioriteret højt. I indskolingen var der i høj grad en fælles praksis vedrørende frokostmåltidet: Varigheden var på de første årgange cirka 30 minutter; lidt mindre på 3. årgang. Madro blev prioriteret højt; eleverne skulle sidde stille, og læreren læste typisk historie for eleverne. På mellemtrinnet spiste lærerne også sammen med eleverne. Der var fx følgende regler: Eleverne måtte skifte pladser, men skulle sidde stille under måltidet. Lærerne læste historier eller hyggesnakkede med eleverne. Nogle gange tændtes der stearinlys. Den konkrete praksis varierede med læreren. I skolens overbygning havde skolen den politik, at eleverne måtte forlade skolens matrikel i frikvartererne. Måltidskulturen på disse årgange var karakteriseret af elevernes selvorganisering: Eleverne bestemte selv, om og hvad de spiste og drak, hvorhenne og sammen med hvem. Ved midtvejsevalueringen vurderede informanterne, at der var færre elever, som gik til købmand eller til bager. Det blev vurderet, at det især var elever, der var begyndt i 7. klasse, som benyttede sig af muligheden for at forlade skolens matrikel i spisepausen, idet denne mulighed først var legal fra 7. årgang, og eleverne syntes derfor, det var nyt og spændende at benytte sig af denne mulighed. Samtidig 63

67 blev det vurderet, at der var en faldende tendens blandt skolens 8. og 9. klasser til at forlade skolens matrikel i spisepauserne. Slutevalueringen bekræfter delvist ovenstående. Der er således observationer og vurderinger, som påpeger, at flere klasser spiser frokost sammen end tidligere, samt at skolens ældste elever bruger mere tid på skolen i frikvartererne sammenlignet med tidligere. Dette sidste forhold tilskrives især fysiske ændringer i aulaen, som har gjort det mere attraktivt at opholde sig der. Der er altså ikke sket en udvikling af nye handleplaner i forsøgsordningens forløb fra nulpunktsundersøgelsen i 2009 og til slutevalueringen på skolen i Informanterne har i interviews i forbindelse med slutevalueringen fortalt, at der er planer om udvikling af en ny sundhedspolitik for skolen. Denne opgave er ved slutevaluering forankret i fyrtårnegruppen, som vil komme med nye forslag med udgangspunkt i Sundhed som et udvidet sundhedsbegreb (citat fra slutevalueringen). Hvad der forstås ved et udvidet sundhedsbegreb, konkretiseres af en informant til at handle om trivselsbegrebet og det sunde liv (Citat fra slutevalueringen 2011). 7.7 Sundhedsundervisning Sundhedsundervisning omhandler såvel egentlig undervisning i temaer, som er relevante inden for sundhedsundervisningen, som den daglige pædagogiske samtale mellem elever og lærere om relevante sundhedsmæssige aspekter. Allerede nulpunktsundersøgelsen viste, at der foregik en daglig dialog om sundhed knyttet til aktiviteter og begivenheder i skolen fx ved, at læreren under frokostmåltidet samtalede med eleverne om, hvad der er sundt og usundt. Denne daglige dialog er også tydelig ved såvel midtvejs- som slutevalueringen. Flere informanter giver ved slutevalueringen udtryk for, at sundhed fylder mere i hverdagen sammenlignet med tidligere. Som eksempler herpå nævner en informant, at når vedkommende fører samtaler med sin klasse om betydningen af bevægelse, inddrages også kosten som tema. En informant har desuden observeret, at kolleger, som ikke tidligere førte samtaler med eleverne om mad og drikkevarer, har gjort det i forsøgsperioden. Der er en variation i, hvor meget lærerne samtaler med eleverne om sundhed. Elevinterviewene viser denne variation: Til spørgsmålet om klassen har talt om betydningen af at spise morgenmad, varierer svarene fra, at det har klassen ikke, over at det især var i starten af projektperioden, til at klasselæreren flere gange har forklaret såvel enkeltelever som klassen som helhed, hvorfor det er vigtigt med morgenmaden, for at man fx bedre kan koncentrere sig (Citat fra slutevalueringen 2011). 64

68 Eleverne samtaler også med hinanden om sundhed. Således fortæller en informant ved slutevalueringen om en pige som i sin klasse fortæller, at hun ikke bryder sig om at spise foran andre og derfor ikke har madpakke med. De andre elever reagerer så på en spørgende måde Er du ikke sulten og Ved du godt, at (Citat fra slutevalueringen 2011). Informanten karakteriserer elevernes spørgsmål og måde at spørge på som empatisk og ikke fordømmende. Desuden giver slutevalueringen eksempler på, at lærernes samtaler med eleverne om sundhed kobler forskellige aspekter af sundhedsbegrebet med hinanden. Fx ved at koble samtaler om mad og bevægelse med trivselsaspekter, og ved at samtaler med eleverne om sundhed er blevet mindre ensporet (Citat fra slutevalueringen 2011). Dette uddybes ved, at der er et øget fokus på den psyko-sociale sundhed og ikke kun på mad og fysisk aktivitet. De informanter, som beskriver denne forandring, tilskriver det deres deltagelse i kurset om sundhedspædagogik. De lærere, som har deltaget i kurset, beskriver også, at de er blevet mere bevidste om sammenhænge mellem socialt tilhørsforhold og sundhed. Risikoen for stereotyper undgås ved, at se på det enkelte barn. Lærerne beskriver også, at de er blevet mere bevidste om at differentiere tilgangen til eleverne på en positiv måde. En informant giver som eksempel en elev, som ikke havde fornemmelse for at sidde med ved et bord under et måltid og heller ikke syntes, det var rart. Informanten gjorde situationen rar for eleven ved under måltidet at være deltagende ved fx at sende ting rundt og spørge barnet om: Hvad lavede du i går? (Citat fra slutevalueringen 2011). Endeligt fortæller informanter om, at de er blevet mere bevidste om at skabe et godt læringsmiljø for den enkelte og klassen og dermed opbygge forudsætningerne for gode læringsresultater, hvilket også tilskrives deltagelse i kurset. Nulpunktsanalysen af handleplaner samt interviewene gav en række eksempler på organisationsformer, undervisningsformer, øvelser, undervisningsmetoder og trivsel som tema i undervisningen. Af organisationsformer nævntes holddelinger på tværs i specialklasser og overbygning. Af undervisningsformer nævntes ture ud af huset på tværs af klasser på mellemtrin, i overbygning og i specialklasser samt fælles lejrskole hvert tredje år i specialklasserne. Af øvelser anførtes eksempelvis samarbejdsøvelser i en klasse, bordgruppelege i indskolingen samt Den gode stol og taktil rygmassage i specialklasserne. Af undervisningsmetoder anvendtes Trin for Trin i indskoling, overbygning og specialklasser. I undervisningen anførtes studieuger i indskoling og mellemtrin samt trivsel som tema i andre fag, hvilket blev illustreret af følgende citat: I min femte klasse har jeg en trivselsuge i forbindelse med danskundervisningen. Vi læser tekster om trivsel, og vi samtaler om elevernes egen trivsel og laver samarbejdsøvelse (Citat fra nulpunktsundersøgelsen) 65

69 Desuden viste nulpunktsundersøgelsen, at der igennem hele skoleforløbet undervises i mad og måltider dels inden for rammerne af faget hjemkundskab, dels integreret i andre fag, dels i tværgående temaer og projekter. I normalklasserne var der således tre ugentlige lektioner på 6. årgang i hjemkundskab, og i specialklasserne var der tre ugentlige lektioner i hjemkundskab fra klasse. I hjemkundskab undervises i sund og alsidig kost. Kost var derudover integreret i undervisningen i natur og teknik i indskolingen og et element i undervisning i naturvidenskabsfagene i overbygningen. Endelig var der en årlig tradition for emnearbejde i børnehaveklasserne om tænder og kost, hvor der blev fremstillet mad ud fra madpyramiden samt et tre ugers tværfagligt projekt på 6. årgang. Nulpunktsundersøgelsen afdækkede et eksempel på, hvordan disse tre uger blev anvendt. Projektet var et år bygget op om tre værksteder, som eleverne roterede imellem: Værksted 1: Idræt. Eleverne var ude af skolen og deltog i en række idrætsaktiviteter, som normalt ikke indeholdes i idrætsundervisningen, fx spinning. Værksted 2: Information om sundhed. Eleverne skulle bruge internettet til at søge oplysninger om sundhed og på baggrund heraf producere powerpoint-præsentationer. Værksted 3: En uge i hjemkundskab. Hver dag laves sund mad og 6. klasserne spiser sammen. Det tværfaglige projekt betyder, at 6.-klasserne får et ordentligt boost. (citat fra nulpunktsundersøgelsen) Den undervisningsmæssige praksis, som nulpunktsanalysen i 2009 viste, er fortsat i forsøgsperioden. Såvel lærerne som eleverne giver ved slutevalueringen eksempler på temaer i undervisningen, som er forankret i handleplaner og den undervisningspraksis som blev identificeret ved nulpunktsundersøgelsen. Desuden er fysisk aktivitet blevet opprioriteret i forsøgsperioden. Således deltager klasser på skolen i kampagnen Aktiv Rundt i Danmark og i indskolingen anvendes undervisningstid på, at elever og voksne løber sammen. Selv om løbeaktiviteterne i indskolingen af flere vurderes positivt, peger et par informanter på, at det kan være et problem, hvis løbeaktiviteterne tager tid fra den øvrige undervisning. Slutevalueringen har ikke frembragt eksempler på, at sundhedsundervisningen på skolen eksplicit baserer sig på Faghæfte 21 (Fælles Mål for sundhedsundervisningen). 66

70 7.8 Forsøgsordningens effekter og bieffekter individuelt og i en skolesetting Midtvejsevalueringen af forsøgsordningen i 2010 forsøgte at skabe indsigt i forsøgsordningens effekter på elevernes trivsel, sundhed, sundhedsadfærd, læringsparathed samt eventuelle effekter for skolen som setting, fx i form af vedligeholdelse og udvikling af sociale relationer mellem eleverne. I forbindelse med såvel midtvejs- som slutevalueringen gav informanterne udtryk for, at det var vanskeligt for dem at vurdere effekterne af forsøget. Dette tilskrives to forhold: for det første kan man ikke udlede noget generelt baseret på observationer. For det andet kan effekter være forårsaget af mange andre faktorer end forsøget, hvorfor der ikke kan udsiges en årsag-virknings-sammenhæng mellem forsøgets elementer og effekter. På trods af disse forbehold viste allerede midtvejsevalueringen i 2010, at der er indikationer på, at forsøgsordningen har bidraget til en øget sundhed, hvilket blev illustreret med følgende citat: så er vores spisesituation i specialklasserne blevet markant bedre, og det tilskriver jeg helt klart hele det her morgenmad og frugtkoncept, og det er sjældnere, jeg hører, jeg er sulten, end man gjorde tidligere, for der er altid mad tilgængelig, og det er altid tilladt at gå op og tage et stykke æble I slutevalueringen vurderer en informant, at forsøget samlet set har bidraget til at bryde sukkerkaravanen (Citat fra slutevalueringen i 2011), hvilket også var informantens forventning til forsøget. Desuden gives der eksempler på en direkte sundhedsmæssig effekt af ordningen. Således fremhæver personalet bl.a., at vandet forebygger tørst og hovedpine og gør eleverne friske. Desuden fremhæves, at morgenmaden forebygger træthed om morgenen og tilfredsstiller et sultbehov for nogle elever, hvilket illustreres af følgende citat fra slutevalueringen 2011:.hvis man har ondt i maven og er sulten, kan man få noget at spise. Den sundhedsmæssige effekt af at spise morgenmad understreges i slutevalueringen af en række elevudsagn: Jeg får kvalme, hvis jeg ikke får morgenmad og Jeg bliver dårlig, hvis jeg ikke får morgenmad Desuden fortæller en elev, at hun bliver træt og sur, hvis hun ikke får morgenmad, og en anden elev beretter, at vedkommende føler sig mere frisk og har mere energi, når vedkommende har spist morgenmad. Eleverne vurderer, at der er sammenhænge mellem mad, trivsel og fysisk aktivitet, således fortæller en elev i et citat fra slutevalueringen 2011: 67

71 Når vi spiller rundbold i frikvartererne, kan jeg mærke, at jeg ikke er så positiv, hvis jeg ikke har fået nok morgenmad Midtvejsevalueringen i 2010 viste, at der er indikationer på, at forsøgsordningen har bidraget til gladere børn og dermed en øget trivsel. Det blev fremført, at ordningen måske bidrager til færre slåskampe og især en hyggeligere stemning omkring det at spise. Den hyggelige stemning og styrkelse af klassefællesskabet blev illustreret ved følgende citat fra denne evaluering: så det der med, at duksene henter frugten, og læreren skærer ud, og vi lige hygger i fire sekunder og laver legeaftaler for frikvarteret; det gør dem glade, og de nævner det, som en del af at være glade for at gå i skole Også i slutevalueringen er der flere eksempler på, at fælles måltider bidrager til styrkelse af fællesskaber og sociale relationer. Adskillige personaleinformanter vurderer, at fælles frugtspisning, fælles morgenmad og fælles frokost bidrager hertil. En informant fremhæver den sociale læring for specialklasseeleverne via den fælles morgenmad; en anden informant fremhæver, at den fælles morgenmad er et bidrag til en klassisk dannende effekt samt anvender prædikatet mønsterbrud på, at disse elever lærer at sidde sammen. Morgenmadscafeen har også bidraget til at styrke de sociale relationer mellem eleverne idet fx: Elever aftaler med hinanden at mødes til morgenmad Venskabsklasser mødes og spiser morgenmad sammen. Det dominerende mønster hos eleverne er, at de ikke vurderer, at morgenmadscafeen har bidraget til at styrke de sociale relationer, hvilket kan tilskrives, at disse elever kun sjældent benytter sig af morgenmadstilbuddet. To af de interviewede elever fortæller dog, at de har lært hinanden at kende i morgenmadscafeen og er blevet venner både i og uden for skolen. Ved midtvejsevalueringen var der indikationer på, at forsøgsordningen havde haft en positiv effekt på elevernes sundhedsadfærd. Dels var der eksemplet med eleverne til folkeskolens afgangsprøve, hvor ni elever ud af 16 havde vand med, dels var der et eksempel fra specialklasserækken:..jeg er overbevist om, at det har en transferværdi, som gør, at de ved nu, hvad sund mad er, og hvad er vigtigt at spise, for de får jo også en masse smidt oven i hovedet om, hvorfor det er vigtigt at spise det her frem for slik og sukker (Citat fra midtvejsevalueringen 2010) 68

72 Ved midtvejsevalueringen var der et øget antal elever, som benyttede sig af kantinens frokosttilbud, samt et relativt højt forbrug af salatbaren, hvilket indikerede, at eleverne spiste mere sund frokost. Desuden vurderede informanterne, at der var færre elever, som i spisepausen gik til købmand eller bager. Det blev vurderet, at det især var elever, der var begyndt i 7. klasse, som benyttede sig af muligheden for at forlade skolens matrikel i spisepausen, idet reglen på skolen var, at denne mulighed var legal, og 7. klasses eleverne syntes derfor, det var nyt og spændende at benytte sig af denne mulighed. Omvendt blev det vurderet, at der var en faldende tendens blandt skolens 8. og 9. klasser til at forlade skolens matrikel i spisepauserne. Slutevalueringen viser, at de fleste mellemtrinselever almindeligvis spiser medbragte madpakker til frokost. Nogle gange køber de i kantinen, og de interviewede elever fremhæver kantinens rugbrød og kyllingesandwich som særlig attraktive. Blandt overbygningseleverne er frokostmønsteret mere flertydigt: nogle elever spiser medbragte madpakker; nogle køber i kantinen og nogle går til bageren. De elever, som går til bageren, køber fx sandwich og/eller kage. I interviewet med eleverne pointerer enkelte, at kantinens tilbud ikke kan konkurrere med bagerens, hverken i kvantum eller pris. Ved slutevalueringen vurderer en informant, at flere klasser spiser frokost sammen sammenlignet med tidligere. En anden informant vurderer, at skolens ældste elever bruger mere tid på skolen i frikvartererne end tidligere. Dette tilskriver en informant fysiske ændringer i aulaen, som har gjort det mere attraktivt at opholde sig der. Allerede nulpunktsanalysen viste, at forældreinformation og -rådgivning spillede en central rolle, især på skolens yngste årgange. Som eksempler herpå var bl.a., at tandplejen og lærerne i indskolingen informerede forældrene om, hvad en sund madpakke skal indeholde, og at lærerne i specialklasserne gav forældrene konkrete råd om, hvad børnenes madpakker burde indeholde. Midtvejsevalueringen i 2010 viste også, at det er en pædagogisk opgave at bevidstgøre eleverne og synliggøre vigtigheden af en sund adfærd over for forældrene: En af mine drenge bliver hyppigt sendt af sted med en hvid pose med et smurt rundstykke i den ene hånd og en hvid pose med en spandauer i den anden hånd Og de dage han så ikke får det, skal han spise i ordningen og mit arbejde med ham er jo at få ham til at mærke, hvilke dage der fungerer bedst fra morgenstunden og så snakke med hans mor om man så i stedet kunne høvle ham af sted kl Slutevalueringen viser, at et samarbejde mellem skole og hjem om en sund adfærd kan give gode resultater. En informant fortæller en succeshistorie om en overvægtig pige, som i løbet af et skoleår har 69

73 tabt sig 25 kilo. Dette vægttab tilskrives ikke bare forsøgsordningens elementer, men at læreren tog temaet op i en samtale med pigen og hendes mor samt at moren efterfølgende har bakket op om pigens livsstilsændringer. Ved midtvejsevalueringen 2010 gav informanterne udtryk for, at det var vanskeligt at dokumentere en entydig effekt på elevernes læringsparathed: koncentrationsevne, aktivitetsniveau, deltagelse m.m. Den samme vurdering kommer til udtryk ved slutevaluering Som en informant svarer: Det er svært at spå om. Denne informant ekspliciterer, at der er mange andre faktorer, som påvirker læringsparatheden. Som eksempel nævnes, at hvis eleven har skændtes med forældrene fra morgenstunden, har det en negativ effekt på læringsparatheden. En anden informant er overbevist om, at sundhed har en positiv effekt på elevernes læringsparathed. Som argument herfor fremfører informanten følgende eksempel: En elev, som har foretaget to busskift og ikke fået morgenmad, skaber uro for sig selv og andre. Når denne elev bliver sendt til morgenmad, får vedkommende ikke bare mad, men slapper også af. En anden informant har observeret, at hvis eleverne ikke har drukket tilstrækkeligt med vand, skaber det uro i klassen. Derfor får eleverne lov til diskret at forlade klasselokalet for at fylde deres vanddunke op. En elev fortæller ved slutevalueringen, at han bedre kan koncentrere sig og derfor også lærer mere, når han har fået morgenmad. Dette begrundes på følgende måde: Hvis man er sulten, tænker man ikke på andet. 8. Sammenlignende analyse og konklusioner Efter ovenstående deskriptive analyse af forsøgsordningens forskellige elementer samt sundhedspolitik og -undervisning på de to deltagende skoler, sammenlignes og analyseres fundene ud fra forsøgsordningens programteori samt centrale begreber, mål og metoder fra demokratisk sundhedspædagogik. På baggrund af den sammenlignende analyse konstrueres konklusionerne på evalueringen. 8.1 Ressourcer Begge skoler har deltaget i et to-årigt forsøg, hvor der er tilført ekstra ressourcer fra kommunen til gennemførelse af forsøget. 70

74 På begge skoler har man valgt at etablere en kernegruppe bestående af skolens fyrtårne. På A-skolen har denne kernegruppe bestået af fyrtårne fra specialklasserækken, indskolingen og mellemtrinnet. På B- skolen har fyrtårnegruppen bestået af en repræsentant fra hver af skolens trin og specialklasser samt skoleledelse og lederen af morgenmadscafeen. Derudover har skolen etableret en fyrtårnegruppe af elever på henholdsvis skolens mellemtrin og overbygning. Selvom begge skoler har allokeret ressourcer til at lade udvalgte medarbejdere stå for forsøgsordningens konkrete drift i hverdagen, har der været forskelle mellem de to skoler. A-skolen har valgt at lade skolens servicemedarbejdere stå for forsøgsordningens tilbud om morgenmad samt frugt; B-skolen har haft en pædagogisk uddannet leder af morgenmadstilbuddet som i samarbejde med servicemedarbejdere på skolen har stået for forsøgets drift. Begge skolers ansatte har overvejende haft en meget positiv holdning til forsøgsordningen på trods af, at nogle lærere og pædagoger har haft en principiel kritisk indstilling til forsøgsordninger af denne slags, da de mente, at det ikke er skolens, men familiens ansvar at sørge for, at eleverne får morgenmad. Desuden har lærere udtrykt bekymring for den type sundhedstilbud, som forsøget indeholder, risikerer at tage vigtig tid fra undervisningen. Alt i alt har holdningen til forsøget under hele forsøgsordningen været positiv, selvom forventningerne især på A-skolen har været lave i relation til det reelle udbytte for eleverne. Begge skoler havde ved forsøgsordningens start formuleret handleplaner med relevans for skolernes undervisning i sundhed, elevernes læring om sundhed og elevernes sundhed. På A-skolen var der to eksplicitte handleplaner, en for sunde madpakker med overskriften En ambitiøs madplan ser dagens lys samt en antimobbeplan. Derudover en handleplan for bevægelse som ikke har været tilgængelig på skolens hjemmeside. På B-skolen var der tre handleplaner, der omfatter temaerne kost, bevægelse og trivsel og indeholder regulerende, incitamentskabende og informative midler. B-skolen havde derudover besluttet en vision for skolen, som signaler en prioritering af læring og sundhed samt sammenhængene herimellem. Mad og måltider har derfor på forhånd været en integreret del af skolernes virksomhed og undervisning, som forsøgsordningen kunne kobles til. Skolernes sundhedsundervisning var karakteriseret af såvel selvstændige temaer, som tværfaglige forløb og selvstændige sundhedsuger. Sundhedsugerne havde et særligt fokus på at få eleverne til at deltage i sunde aktiviteter. Derimod var det ikke muligt at frembringe eksempler fra skolerne på, at der foregik en sundhedsundervisning eksplicit baseret på Faghæfte

75 Endeligt blev der afsat ressourcer til kompetenceudvikling af skolens ansatte. Kompetenceudviklingsforløbet blev planlagt i samarbejde mellem Aarhus Kommune og UC Syddanmark og skulle bidrage til en udvikling af deltagernes kompetence til at undervise inden for rammen af demokratisk sundhedspædagogik, der er central for Faghæfte 21. Konklusionen er, at begge skoler har opfyldt programteoriens forudsætninger om mobilisering af skolernes ressourcer og anvendt de eksterne ressourcer til planlagte initiativer og aktiviteter, hvis hensigt har været at introducere, igangsætte og understøtte forsøgsordningens tilbud og ydelser under forløbet. 8.2 Aktiviteter På begge skoler har der som forventet - været såvel indledende som fortløbende drøftelser i fyrtårnegrupperne. På begge skoler har fyrtårnene stået for at diskutere, bestemme, planlægge samt implementere forsøgsordningens indhold, logistik og organisation. På A-skolen har kernegruppen haft en del møder i forsøgsordningens første år, hvor gruppen bl.a. har drøftet ideer og forslag fra pædagoger og lærere på skolen, og på baggrund heraf foretaget justeringer i implementeringen. I det andet år har der ikke været det samme behov for justeringer, idet gruppen mente, at forsøgsordningen var tilfredsstillende udformet og implementeret. Gruppen har efter bestemmelsen af forsøgsordningens indhold, logistik og organisation diskuteret dette med skolens andre ansatte på et formelt møde før forsøgsordningens start og herefter mere uformelt via diskussioner med skolens lærere og pædagoger i skolens hverdag. På B -skolen har fyrtårnegruppen før forsøgsordningen defineret kriterier for og truffet beslutning om, hvad morgenmadstilbuddet skulle indeholde. Fyrtårnegruppen har desuden fortløbende beskæftiget sig med logistiske og pædagogiske problemstillinger af relevans for forsøgets implementering. I forsøgets første år har der været løbende drøftelser af justeringer med henblik på at finde en balance mellem det ideelle og det realistiske samt at gøre implementeringen så nem som muligt uden for stort besvær for lærerne. Desuden har fyrtårnegruppen løbende diskuteret, hvordan man identificerer og motiverer de elever, som har størst behov for tilbud om morgenmad. Fyrtårnegruppen har begge forsøgsår drøftet forsøgsordningen i såvel uformelle som formelle sammenhænge. De formelle sammenhænge har fx været afdelingsmøder samt orientering af skolebestyrelsen til bestyrelsesmøder. Såvel midtvejs- som slutevalueringen har givet viden om og indblik i en kompleks implementeringsproces, hvor skolerne har opereret inden for forskellige rationaler og forhold, der måtte tilgodeses og 72

76 afbalanceres indbyrdes. Det første spændingsfelt har eksisteret mellem på den ene side at tilbyde et sundt, ernæringsrigtigt morgenmadstilbud og på den anden side at tilgodese elevernes forskellige behov og præferencer mht. såvel mad og drikke som tidspunkter for morgenmaden. Et andet spændingsfelt har været på den ene side at tage hensyn til skolens kerneydelse undervisning og på den anden side ressourceforbruget til forsøgets drift og dermed lærernes og pædagogernes tidsforbrug. Det tredje spændingsfelt har været at agere mellem, hvad der på den ene side kunne være ideelt at tilbyde og på den anden side, hvad der var økonomisk muligt. Disse tre spændingsfelter har begge skoler måttet navigere og agere i forhold til. På begge skoler har alle elever været informeret omkring forsøgsordningens tilbud i klasserne af klasselæreren, og deres forældre er blevet informeret i forbindelse med forældremøder før forsøgsordningens opstart. Der har ikke været en dialog i klasserne eller på klasseforældremøder omkring forsøgsordningens udformning, aktørerne har snarere været orienteret. Men forsøgsordningen har været drøftet og besluttet i skolebestyrelserne. Begge skoler har også anvendt skolernes intranet til at orientere om forsøget. På A-skolen har to fyrtårne udarbejdet et orienterende materiale omkring forsøgsordningens udformning og dens hensigt om at bidrage til elevernes sundhed, trivsel og læringsparathed. Materialet har desuden fremgået af skolens hjemmeside, og har været tilgængeligt under hele forsøgsordningens forløb. På B-skolen fremgår forsøgsordningen af skolens lokale udviklingsplan og beskriver dels forsøgets indhold samt hvilke effekter skolen håber at forsøget vil generere. Kompetenceudvikling var rettet mod begge skolers lærere og pædagoger og bestod af et pædagogisk arrangement samt et kursusforløb, hvor 45 medarbejdere fra de to skoler deltog i første implementeringsår og 20 medarbejdere i andet implementeringsår. Det første år deltog interesserede lærere og pædagoger; det andet år var det primært skolernes fyrtårne. Undervisningen har det første år primært formet sig som foredrag, hvor det andet år i højere grad var oplæg koblet med konsulentbistand til skolerne. Ifølge forsøgsordningens programteori skulle tilførsel af eksterne ressourcer og mobilisering af interne ressourcer udløse forskellige mekanismer i form af aktiviteter. Den første af aktiviteterne handler om information til elever og deres forældre såvel mundtlig og skriftligt; i klassen, på forældremøder, på skolens intranet og hjemmeside. Formålet med denne aktivitet var at udløse en mekanisme af positiv forventning og holdning hos de to aktørgrupper. Den næste aktivitet har handlet om fortløbende drøftelser i skolens fora: Kernegruppens/fyrtårnegruppens fortløbende drøftelser har skullet formulere 73

77 kriterier for forsøgsordningens tilbud samt sikre at tilbuddene blev sunde og attraktive for eleverne, mens fortløbende drøftelser i skolens andre fora har skullet udløse en mekanisme af forpligtelse blandt skolens personale af betydning for forsøgsordningens succesfulde implementering. En aftale med en ekstern leverandør af frugt er den tredje aktivitet, som har skullet sikre et match mellem skolens behov i forhold til mængde, frugtens kvalitet, attraktivitet og næringsværdi. Endeligt har den fjerde aktivitet (kompetenceudvikling) skullet bidrage til, at skolerne kunne koble forsøgsordningens elementer til skolernes sundhedsundervisning baseret på Faghæfte 21. Konklusionen er, at alle planlagte aktiviteter er blevet realiseret på begge skoler. Dog synes der den forskel mellem skolerne, at A-skolens fortløbende drøftelser primært har udfoldet sig i kernegruppen af fyrtårne og i uformelle samtaler mellem skolens aktører, mens de fortløbende drøftelser på B -skolen har været såvel af uformel som formel karakter, idet der løbende har været drøftelser i skolens forskellige fora. 8.3 Præstationer På begge skoler er der etableret vandautomater centrale steder på skolerne, som eleverne frit kan tanke vand fra. Desuden er der udleveret en vanddunk til hver elev. På begge skoler har nogle af skolens klasser ændret klassepolitik i forhold til, om eleverne må drikke i undervisningstiden; en del klasser har ophævet forbuddet, således at eleverne har haft mulighed for at drikke vand. Aarhus Kommune havde ved forsøgsordningens start lavet en aftale med en leverandør Frugt Karl, som har leveret dagligt frugt til skolerne i forsøgsperioden. Selv om informanterne på begge skoler beskriver frugtordningen som en succes, har der været problemer undervejs, som er blevet kommunikeret til leverandøren. Således giver begge skoler udtryk for, at frugten nogle gange har været ensformig eller af en dårlig kvalitet. Disse forhold har gjort, at frugten ikke altid har været attraktiv for alle elever. Derudover har det været en udfordring, at ikke alle frugtemner er lige nemme at spise. Få lærere og pædagoger på A-skolen har valgt at udbedre dette problem ved fx at skære frugten ud. På B-skolen er dette problem søgt løst ved, at der er anskaffet nye og bedre knive til udskæring i klasserne i andet forsøgsår, ligesom problemet med affaldssortering er løst med skraldespande til klasserne i andet forsøgsår. Begge skoler har også som forventet etableret en logistik omkring modtagelse, behandling og distribution af frugt. Servicemedarbejdere på de to skoler har haft de fleste arbejdsopgaver knyttet til 74

78 forsøgsordningens frugttilbud; bestilling og modtagelse af frugt, opbevaring, vask og sortering af frugt i kasser. Herefter har eleverne afhentet den til spisning i klasserne, og eventuel restfrugt er returneret på A-skolen til lærerne og på B-skolen er overskydende frugt blevet anvendt ved andre arrangementer på skolen, til den følgende dags morgenmåltid eller spist af andre elever. Skolerne har udformet frugttilbuddet således, at hver elev har fået tilbudt et stykke frugt i forbindelse med spisepausen, dvs. elever fra hver klasse har afhentet deres klassekasse med frugt inden spisepausen. På A-skolen blev dette i andet forsøgsår ændret til at frugten har kunnet afhentes omkring 10 frikvarteret, hvilket er blevet indført på baggrund af ønsker. På begge skoler har fyrtårnene også stået for skolens udformning af morgenmadstilbuddet, dets indhold og logistik. På B-skolen har man ansat en pædagogisk uddannet medarbejder til at forestå den daglige drift af morgenmadscafeen; på A-skolen har servicemedarbejdere forestået den daglige drift af morgenmadstilbuddet. Begge skoler havde ved midtvejsevalueringen valgt en struktur, hvor der var et morgenmadstilbud for skolernes yngste elever inden første lektion; et morgenmadstilbud for skolens ældste elever i 10-pausen samt et selvstændigt morgenmadstilbud for specialklasserne. For specialklasserne har såvel negative som positive argumenter for at spise morgenmaden sammen været udslagsgivende: dels ønsket om at undgå eventuel stigmatisering; dels ønsket om at prioritere pædagogiske aspekter omkring morgenmaden samt ønsket om at integrere morgenmåltidet i undervisningen. På B-skolen har lederen af morgenmadscafeen arbejdet systematisk med alle aspekter af relevans for måltider dvs. ikke bare mad og drikke, men også madkultur (herunder atmosfære), æstetik og generelt måltidet som social institution. På A-skolen har man i forsøgsperioden udvidet antallet af gange, som normalklasseeleverne fik tilbudt morgenmad, fra en til to gange primært af hensyn til de elever, som ikke kan spise morgenmad tidligt om morgenen. Denne beslutning har dog affødt fortløbende diskussioner i personalegruppen, idet flere mener, at et sent morgenmadstilbud ødelægger nogle elevers lyst til at spise madpakke og bidrager dermed til at underminere skolens arbejde med at understøtte en god madpakkekultur. På B-skolen har man i forsøgsperioden forøget fleksibiliteten i benyttelsen af morgenmadscafeen: Således er det blevet muligt, at også mellemtrinselever kan benytte sig af morgenmadstilbuddet sammen med de ældste elever i 10-pausen, og at normalklassernes elever kan spise morgenmad sammen med specialklassernes elever. Denne regelændring er forankret i en kulturudvikling, hvor det er legitimt at spise morgenmad, hvis man ikke har nået det hjemmefra. Endeligt har morgencafeen også indeholdt et tilbud om kaffe til personale og forældre. 75

79 På A-skolen har morgenmaden været tilbudt ved skolens kantine for eleverne fra normalklasserækken, mens specialklasserne har indtaget morgenmaden i deres klasselokaler. På B-skolen blev morgenmaden serveret i et hjørne af skolens aula eller i skolens hjemkundskabslokale. Midtvejsevalueringen viste, at pædagogiske faktorer spiller en central rolle for skolernes morgenmadstilbud. For det første er der en kompleks monitoreringsopgave, der handler om at identificere de elever, som især har behov for tilbuddet. For det andet en motivationsopgave, der handler om via samtale og opmuntring at få eleverne til at benytte sig af tilbuddet. For det tredje en informativ opgave, der drejer sig om at gå i dialog med eleverne om sunde kostvaner. Disse tre opgaver er alle delementer i den sundhedspædagogiske virksomhed, som omhandler skolens socialpædagogiske opgave: at drage omsorg for elevernes sundhed. Forudsætningen for, at et morgenmadstilbud (og frugttilbud) bliver en succes er, at der arbejdes pædagogisk professionelt hermed. Slutevalueringen viser, at denne opgave (især på den ene skole) er blevet systematiseret og intensiveret i det andet implementeringsår. A-skolens morgenmadstilbud til eleverne fra normalklasserne kan overordnet karakteriseres som et servicetilbud; hvorimod der i B-skolens morgenmadstilbud til normalklasserne også er prioriteret pædagogiske og dannende elementer. På B-skolen viser evalueringen desuden, at skolen ikke bare har implementeret en morgenmadsordning, men også forbedret kantinens frokosttilbud. Således er sortimentet blevet udvidet, således at det både er sundt og efterspurgt. Salatbar og kyllingesandwich er eksempler herpå, og det er skolens vurdering, at kantineomsætningen er steget i forsøgsperioden. Konklusionen er, at begge skoler ved gennemførelse af de planlagte aktiviteter har udløst forskellige mekanismer i form af præstationer. For det første skulle aktiviteterne understøtte implementering, kvalitet og forankring af forsøgsordningens elementer. For det andet skulle aktiviteterne vedligeholde henholdsvis skabe en positiv holdning til forsøget blandt elever, forældre og skolens ansatte. Skolerne har skabt et tilbud, der trods forskelle i appel hos eleverne i relation til morgenmaden og varierende tilfredshed med frugten, har været sundt. På A-skolen har tilbuddet om morgenmad for alle elever undtagen eleverne fra specialklasserne haft et servicetilbudspræg, hvor der på B-skolen har været fokus på måltidets sociale og dannende aspekter.. Det servviceorienterede tilbud synes sammenlignet med det dannelsesorienterede tilbud ikke at have påvirket tilslutningen til forsøgsordningen blandt eleverne, men kan have haft betydning for kvalitetspotentialet i oplevelsen, selvom lærere og pædagoger har skønnet at eleverne har hygget sig sammen under morgenmaden. Skolerne har opnået at skabe en meget positiv holdning og forpligtende indstilling til forsøgsordningen 76

80 blandt forældre og ansatte ved at orientere om og til en vis grad løbende diskutere forsøgsordningens udformning og logistik med de forskellige aktører. Mens lærere og pædagoger på A-skolen fortløbende, noget indirekte og meget individuelt har været med til at forme forsøgsordningens proces ved bl.a. at have haft carte blanche til at vurdere elevernes behov for at tage imod tilbuddet om morgenmad, har eleverne slet ikke været inddraget i forsøgsordningen og dens proces. Skolen har ikke formået, at anvende de humane ressourcer som elever og skolens ansatte kunne udgøre fuldt ud. På B-skolen har forsøgsordningens elementer løbende været på den pædagogiske dagsorden i både formelle fora og i uformelle dialoger. Desuden er der etableret elevfora (mini-fyrtårne) som løbende er blevet informeret og konsulteret og dermed fungeret som et forslagsstillende organ. Eleverne har hermed haft et forum, som har taget initiativ til forandringer af bl.a. kantinetilbuddet. 8.4 Effekter Skolernes præstationer har drejet sig om forskellige konkrete tiltag, der hver især skulle bidrage til forskellige former for mekanismer, der sikrer forsøgsordningens forventede effekter. I evalueringsterminologi er benyttelse en mellemkommen variabel mellem tiltag og effekter. Denne evaluering kan ikke udsige noget sikkert om, hvor mange elever der i løbet af forsøgsperioden har benyttet forsøgsordningens forskellige tilbud. Evalueringen kan kun fortælle noget om de observationer og vurderinger, som de interviewede respondenter på skolerne har gjort sig vedrørende benyttelse af tilbuddene. Det har ikke været muligt, at foretage en egentlig registrering af vandforbruget på skolerne. En sådan registrering vil også kun have en begrænset værdi, idet den kun kan måle forskydninger i forbruget af vand over tid. Dermed kan en registrering af vandforbruget ikke sige noget sikkert om, hvorvidt eleverne har drukket mere eller mindre vand i forsøgsperioden end før forsøgsperioden. Baseret på lærernes hverdagsobservationer, er der dog meget der tyder på, at vandtilbuddet har været benyttet flittigt og dermed været en succes. Ændringer af regler i klasserne så eleverne kan drikke vand i timerne, og at de har fået mulighed for at hente vand i timerne, har bidraget til en udstrakt benyttelse af vandtilbuddet. Desuden viser slutevalueringen på A-skolen, at tilgængelighed også spiller en rolle, idet afstanden fra klasselokale til vandautomater har betydning for vandforbruget. Dertil kommer indikationer som fx, at rengøringspersonalet under forsøgsperioden har fundet færre tomme sodavandsdåser og -flasker. Disse forhold gør, at det kan konkluderes, at vandtilbuddet med 77

81 stor sandsynlighed har bidraget til, at eleverne gennemsnitligt har øget deres vandforbrug i skoletiden. Hvordan elevernes drikkevaner er i fritiden, samt hvilke variationer, der er mellem eleverne i vandforbrug, kan denne evaluering ikke sige noget om. Overordnet set har frugtordningen været en succes. Mange elever har ved slutevalueringen udtrykt beklagelse over, at frugtordningen ikke længere eksisterer, ligesom mange lærere vurderer, at tilbuddet har været en succes. Men evalueringen viser også, at flere aspekter spiller en rolle for, om eleverne benytter sig af tilbuddet: smagspræferencer, frugtens æstetik samt spisetilgængelighed har indflydelse på, i hvilken grad eleverne benytter sig af tilbuddet. Dertil kommer, at lærernes engagement i form af at motivere eleverne til at prøve også ukendte frugtemner spiller en rolle for elevernes benyttelse. Konklusionen er derfor, at der er sandsynlighed for, at frugttilbuddet har øget elevernes forbrug af frugt. Denne evaluering kan ikke besvare i hvilket omfang, heller ikke hvilke variationer, der måtte være mellem eleverne i forbruget og endeligt ikke om forbruget af frugt er øget i forsøgsperioden sammenlignet med før forsøgsperioden. Til gengæld viser denne evaluering, at hvordan frugtemner præsenteres for eleverne/om frugten kan udskæres samt personalets pædagogiske motivationsarbejde fremmer elevernes indtagelse af frugt. Morgenmadstilbuddet var etableret med det dobbelte mål at sikre, at alle elever på skolerne spiser morgenmad, og at sikre at de elever, der har størst behov, spiser morgenmad. Evalueringen viser, at der er flere aspekter, der spiller en rolle for opfyldelsen af disse målsætninger. Begge skoler har ved slutevalueringen et dobbelt morgenmadstilbud til normalklasseeleverne, hvilket har tilgodeset såvel de elever, som er overvejende morgenmennesker (typisk de yngste elever), og de elever som først har appetit oppe af dagen (typisk de ældste elever). Det har betydet, at eleverne har kunnet spise morgenmad, når de har følt sig sultne. Begge skolers integration af morgenmåltidet i specialklasserækkerne har betydet, at en del elever, som ikke tidligere spiste morgenmad, i forsøgsperioden har fået morgenmad. Endeligt viser evalueringen, at antallet af elever, som benytter sig af skolernes morgenmadstilbud har været stigende gennem forsøgsperioden. Om denne stigning skyldes, at det er lykkedes at få fat i de elever, som ikke tidligere spiste morgenmad eller om stigningen skyldes, at eleverne positivt tilvælger at spise på skolen frem for hjemme, kan evalueringen ikke sige noget om. Dog er det relativt få elever fra skolernes normalklasser, der dagligt har benyttet sig af tilbuddet; til gengæld er der relativt mange brugere, der benytter sig af tilbuddet en gang imellem. På A-skolen har der været en del diskussion om det hensigtsmæssige i at have to morgenmadstilbud til eleverne fra normalklasserne, da dette har affødt en dobbeltopgave for lærerne dels med at tilgodese de 78

82 elever, der ikke har fået morgenmad, med morgenmad, dels at sørge for at det sene morgenmåltid ikke bare fungerede som en erstatning for frokost. På B-skolen blev det i andet forsøgsår gjort mere fleksibelt, hvornår man måtte gå til morgenmad, hvilket i princippet betød, at eleverne kunne spise morgenmad, når cafeen var åben. Dette har tilgodeset de elever, som af forskellige grunde ikke har nået at spise hjemmefra.. Konklusionen er derfor flertydig: På A-skolen er det svært at sige noget entydigt om, hvorvidt elever med størst behov har benyttet sig af tilbuddet. Dog viser evalueringen, at specialklasserækkens elever har benyttet sig dagligt af tilbuddet, ligesom lærerudsagn indikerer, at i hvert fald nogle lærere har haft fokus på de elever, som havde størst behov. Endeligt viser evalueringen, at de relativt få børn som benytter sig af det tidlige morgenmadstilbud kommer fra ressourcesvage familier. Disse forhold sandsynliggør, at også børn med store behov har profiteret af ordningen. På B-skolen er det en relativ entydig vurdering, at de elever med størst behov har benyttet sig af tilbuddet. Dette er et resultat af en pædagogisk målrettet indsats af såvel den lederen af morgenmadscafeen som det øvrige pædagogiske personale, som gennem hele forsøgsperioden har arbejdet med at identificere elever med behov for morgenmad samt motivere disse til at benytte sig af tilbuddet. På begge skoler vurderer informanterne, at der ikke kan udsiges noget entydigt om sammenhænge mellem forsøgsordningens elementer og elevernes psyko-sociale trivsel. Men såvel midtvejsevalueringen som slutevalueringen giver indikationer på, at forsøget har genereret effekter i forhold til elevernes psykiske og sociale sundhed. Især må morgenmadstilbuddets rolle som et hyggeligt og rart samlingspunkt for elever fra forskellige klasser ses som et bidrag til elevernes sociale kapital dvs. sociale ressourcer, der genereres i kraft af sociale relationer og netværk. På B-skolen giver slutevalueringen således eksempler på såvel styrkelse af eksisterende sociale relationer i form af venner, der aftaler at mødes til fælles morgenmad samt etablering af nye venskaber, fordi man har mødt hinanden til morgenmad. Dette som resultat af elevernes egne initiativer. Derudover har skolen organiseret fælles morgenmad mellem skolens venskabsklasser, hvilket er et forsøg på at skabe bro mellem elever fra forskellige årgange. På begge skoler har specialklasserne fravalgt det fælles samlingspunkt, som morgenmaden udgør. Skolerne har ikke anvendt fælles morgenmad som en mulighed for at skabe bro mellem elever fra specialklasserne og skolernes andre klasser, men i stedet prioriteret at styrke de sociale fællesskaber internt i specialklasserne samt at integrere morgenmåltidet i undervisningen. 79

83 Det kan derfor konkluderes, at forsøget til en vis grad har bidraget til at styrke elevernes sociale kapital og dermed psyko-sociale trivsel, men denne evaluering kan ikke udsige noget om, i hvilken grad og i hvilket omfang, det har været tilfældet. En anden form for præstation på skolerne var af pædagogisk karakter, hvor elevinddragelse i implementering og udvikling af forsøgsordningen, udvikling af skolens sundhedsundervisning samt den pædagogiske samtale om betydningen af sundhed skulle udløse den mekanisme, at eleverne udviklede handlekompetence i relation til sundhed og trivsel. Slutevalueringen viser, at elevernes bevidsthed om sundhed er blevet øget i forsøgsperioden samt at der er genereret positive effekter i form af bedre sundhed og positive bieffekter i form af øget læringsparathed. På A-skolen viser dette sig ved færre symptomer på mistrivsel i form af hovedpine og almen uoplagthed. Desuden viser det sig ved en forbedret psykisk sundhed i form af bedre humør. Endeligt er der positive bieffekter i forhold til læringsparathed i form af øget koncentration, mere energi samt øget tålmodighed i undervisningstiden. Endeligt er der indikationer på, at elevernes sundhedsadfærd er blevet mere positiv i forhold til indtag af usunde drikke, sodavand m.m., samt at tendensen til at eleverne køber slik og chips i skoletiden er faldet. På B-skolen viser dette sig ved, at eleverne er blevet bevidste om, hvornår de har behov for enten vand eller mad og også handler aktivt for at få behovene tilfredsstillet. Denne øgede bevidsthed viser sig også ved, at eleverne er blevet bevidste om, at eventuelle symptomer på mistrivsel kan hænge sammen med mad og drikke eller andre årsagsfaktorer. Den øgede bevidsthed viser sig desuden ved, at eleverne er begyndt at tale om sundhed med hinanden. Disse resultater indikerer, at eleverne har øget deres (handle)kompetence til at tage vare på såvel egen som andres sundhed. Endeligt er der positive bieffekter i form af bl.a. øget koncentrationsevne, hvilket har betydning for elevernes læringsparathed.. Begge skoler er karakteriseret ved, at fysisk aktivitet har en høj prioritet både i undervisningstiden og frikvartererne, hvilket ud fra en logisk gyldighedsbetragtning har en positiv effekt på sundheden. Konklusionen er derfor, at der i forsøgsperioden er genereret positive effekter på elevernes sundhed; positive bieffekter i forhold til elevernes læringsparathed samt indikationer på udvikling af handlekompetence. Ifølge programteorien blev der skelnet mellem forventede kort- og langsigtede positive effekter og bieffekter. I forhold til de kortsigtede bieffekter kan det konkluderes, at forsøget har bidraget til en øget 80

84 koncentration i timerne samt mindre forekomst af hoved- og mavepine. Evalueringen kan ikke sige noget om, i hvilket omfang og i hvilken grad disse kortsigtede bieffekter er opnået. Evalueringen kan heller ikke sige noget om, hvordan forsøgsperioden har påvirket antallet af konflikter i skoletiden, træthed i skolen samt elevernes almene indlæring. Af langsigtede effekter forventes det ifølge programteorien, at eleverne fastholder sunde mad- og drikkevaner i skoletiden samt en transfer til positiv sundhedsadfærd også uden for skoletiden. Af langsigtede bieffekter forventes det ifølge programteorien, at elevernes generelle sundhed og trivsel øges, og der skabes øget lighed i sundhed. Det er i sagens natur umuligt at sige noget om langsigtede effekter, hvilket ville kræve undersøgelser på et senere tidspunkt. Men der er på begge skoler indikationer på, at sukkerkaravanen er brudt, hvorfor det kan konkluderes, at eleverne har udviklet og fastholdt sunde mad- og drikkevaner i skoletiden. Desuden viser evalueringen, at det til en vis grad er de elever med størst behov der har benyttet sig af især morgenmadstilbuddet. Da der er en korrelation imellem sundhed og socialt klassetilhørsforhold, kan det derfor konkluderes, at forsøget kan udlægges som et bidrag til reduktion af ulighed i sundhed, hvilket formodentlig er en begrundelse for at begge skoler har besluttet at fortsætte morgenmadstilbuddet uden eksterne ressourcer. 8.5 Konteksten De gennemførte aktiviteter skulle udløse den mekanisme, at forsøgsordningen og skolernes sundhedspolitik og -undervisning samt udvikling heraf kunne spille konstruktivt sammen med henblik på at fremme læring, sundhed og trivsel på skolerne dvs. skabe positiv synergieffekter. Sundhedsundervisning handler både om den pædagogiske samtale med eleverne om sundhed og om tilrettelæggelse af undervisning baseret på Faghæfte 21. På begge skoler er der tydelige tegn på, at de fagprofessionelles tilgang til sundhed har forandret sig i forsøgsperioden. På A-skolen har deltagerne på kompetenceudviklingskurset givet udtryk for, at de har opnået viden om bl.a. det brede og positive sundhedsbegreb samt om sociale forskelle i relation til sundhed og trivsel. Viden, som de mener, har relevans og potentiale i forhold til en fremtidig udvikling af sundhedsundervisningen og den sundhedsfremmende indsats på skolerne. På A-skolen har lærere og pædagoger dog også givet udtryk for, at de generelt mangler ressourcer til at omforme og udvikle skolens sundhedsundervisning. Ydermere har lærere og pædagoger peget på, at en sådan udvikling på mange måder må nedprioriteres i forhold til andre faglige mål særligt i skolens udskolingsklasser. 81

85 På B-skolen fylder sundhed efter forsøgsordningen mere i de daglige samtaler mellem lærere og elever. Desuden karakteriserer det lærere, som har deltaget i kompetenceudviklingskurset, at lærerne i samtaler med eleverne bedre kobler til de forskellige aspekter af sundhedsbegrebet. Hermed er et positivt sundhedsbegreb blevet implementeret. Lærere, som har deltaget på kurset, viser i slutevalueringen en opmærksomhed på sammenhænge mellem elevernes socialklassetilhørsforhold og sundhed; en opmærksomhed som er en forudsætning for at kunne agere differentieret og hensigtsmæssigt i undervisningssammenhænge. Desuden synes det at være lykkedes på skolen at italesætte og gå i dialog med eleverne om sundhed på en ikke-moraliserende måde. Endeligt er der indikationer på, at de fagprofessionelle på begge skoler er blevet bedre til at tage svære samtaler med elever og forældre f.eks. om overvægtsproblemer. Sundhedsundervisningen har på A-skolen i høj grad både før og i forsøgsordningens forløb været centreret omkring udvalgte uger, hvor skolens forskellige trin har samarbejdet tværfagligt omkring sundhed inden for livsstilsorienterede emner som mad og bevægelse. Desuden har skolen i forsøgsperioden etableret et udendørs undervisningslokale, hvor der dyrkes grøntsager og frugter. På B- skolen har man udover temauger fastholdt en sundhedsundervisning, hvor sundhedstemaer omkring mad, bevægelse og trivsel er taget op i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge i skoleforløbet i overensstemmelse med de tre handleplaner. Ingen af skolerne synes dog at have udviklet sin sundhedsundervisning i forsøgsordningens forløb til en mere dannelsesorienteret og demokratisk tilgang, der er central for Faghæfte 21, trods deltagelse i kompetenceudviklingsforløbet. Derfor har potentialet i den humane ressource som elever, lærere og pædagoger antageligt har udgjort ikke været optimalt udnyttet. Dette har højst sandsynligt formindsket muligheden for, at eleverne har udviklet handlekompetence i relation til egen sundhed, trivsel og sundhedsfremme på skolen. Med udgangspunkt i demokratisk sundhedspædagogik, som er central for Faghæfte 21, kunne forsøgsordningen have fungeret som omdrejningspunkt for udvikling af en sundhedsundervisning, der via deltagelse som grundlæggende metode, understøtter elevernes handlekompetence. En øget handlekompetence har kunnet skabes ved at give eleverne konkrete handleerfaringer med udformning, planlægning, implementering og løbende udvikling af forsøgsordningen på baggrund af intern evaluering. Fx kunne en sådan tilgang til sundhedsundervisningen have omhandlet muligheden for, at eleverne tværfagligt og trinafpasset har kunnet opsøge viden og derved få indsigt i morgenmad, frugt og vand i relation til både livsstil og levevilkår, ernæringsværdi, produktionsforhold, geopolitik mm. 82

86 På begge skoler er der blevet arbejdet med forskellige former for elevdeltagelse. Begge skoler har systematisk informeret eleverne både før og under forsøget om tilbuddenes eksistens samt betydningen heraf og desuden inddraget eleverne i forskellige praktiske funktioner vedrørende den daglige drift af forsøget. På A-skolen har elevdeltagelsen derudover været af spontan karakter (bottom-up), hvilket betyder, at eleverne generelt er blevet opfordret til at komme med forslag og ideer til forbedringer. På B-skolen har elevdeltagelsen været af såvel spontan som organiseret karakter, idet skolen har etableret mini-fyrtårnegrupper bestående af elever fra henholdsvis mellemtrinnet og overbygningen. I forhold til deltagelsesbegrebets forskellige former kan det konkluderes, at A-skolen primært har arbejdet med deltagelsesformerne udpeget og informeret samt konsulteret og informeret. Herudover synes evalueringen at vise, at deltagelsesformer har varieret fra lærer til lærer. På B -skolen viser evalueringen, at deltagelsesformerne udpeget og informeret samt konsulteret og informeret har været anvendt både før og under forsøgsperioden, samt at mini-fyrtårnene har været omdrejningspunkt for elevers initiativer, hvilket har gjort eleverne mere aktivt deltagende i forhold til ikke bare forsøgsordningen men også kantinetilbuddene.. Sundhedspolitikker forstået som skolernes officielle dokumenter for sundhed er ifølge slutevalueringen uforandret gennem forsøgsperioden. Dog er der den modifikation, at B-skolen i sin lokale udviklingsplan har signaleret, at den ønsker at blive en sundhedsfremmende skole. En vision som ikke bliver udfoldet yderligere. På A-skolen er der også kommet et nyt officielt dokument på skolens hjemmeside med titlen A-skolen en sund skole. Dokumentet er af orienterende karakter. Begge disse eksempler viser, at skolerne ønsker at signalere til omverdenen, at sundhed har en høj prioritet, samt at skolerne har en stærk sundhedsprofil. Derudover er der foregået en udvikling i, hvordan de eksisterende sundhedspolitikker er blevet implementeret. Således er der klare indikationer på, at sundhed fylder mere i skolernes hverdag og dialoger i forskellige formelle og uformelle fora; at den sundhedspædagogiske dialog på skolerne er blevet styrket samt at sundhed forstået som sunde aktiviteter er blevet øget. Desuden har praksis vedrørende måltider på de to skoler udviklet sig. På A-skolen er det især i specialklasserækkerne og på B-skolen gælder det for såvel specialklasser som normalklasser, at måltider (herunder også frokost og frugtspisning) organiseret som sociale institutioner er blevet forstærket gennem forsøgsperioden. På A-skolen har arbejdet med forsøgsordningen affødt, at lærerne på mellemtrinnet har ændret politik og praksis så søde sager nu er forbudt til arrangementer. Konkluderende kan der vedrørende konteksten + præstationerne på skolerne udledes følgende: 83

87 Skolernes didaktiske kultur er i nogen grad blevet forandret i implementeringsperioden. Sundhedsbegrebet og den pædagogiske tilgang til eleverne har forandret sig på de to skoler (især hos deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet), men skolernes sundhedsundervisning er ikke forandret til at basere sig på Faghæfte 21. Sundhed forstået som en omsorgsdiskurs, hvor det pædagogiske personale tager vare på elevernes sundhed og trivsel, og sundhed forstået som en aktivitetsdiskurs, hvor det pædagogiske personale tilrettelægger sunde tilbud/aktiviteter for eleverne, er markant øget på begge skoler. Derimod er sundhed som en læringsdiskurs forankret i handlekompetencebegrebet som helhed ikke implementeret, om end der er indikationer på, at især personalets samtaler med eleverne om sundhed har bidraget til, at elever har demonstreret elementer af handlekompetence. Implementeringen af forsøgsordningen på de to skoler viser, at planlægning, gennemførelse og evaluering af forsøgsordningens elementer er en lokal socio-kulturel proces og dermed påvirket af den dominerende samarbejdskultur på skolerne. Således synes implementeringen på den ene skole påvirket af en fragmentarisk skolekultur, hvorfor ansvaret for implementeringen overvejende har været den etablerede fyrtårnegruppes og i mindre grad et fælles anliggende for hele skolen. Skolens øvrige aktører er i begrænset omfang blevet/har ikke ladet sig involvere aktivt, hvorfor deltagelsesformer for det øvrige personale har varieret individuelt og deltagelsesformerne for eleverne har været både uorganiserede og noget begrænsede. Implementeringen på den anden skole synes påvirket af en samarbejdende skolekultur, hvorfor fyrtårnegruppen nok har haft en række opgaver, men implementeringsprocessen har været et fælles anliggende for hele skolen, som løbende er blevet drøftet i skolens relevante fora: team, afdelinger, pædagogisk råd og skolebestyrelse samt med eleverne i organiserede fora. Derfor er skolens øvrige aktører blevet/ladet sig involvere på en overvejende forpligtende og aktiv måde. Det fysiske og psyko-sociale miljø. Begge skoler har etableret faciliteter, som en selvstændig ramme for morgenmaden samt benyttet eksisterende faciliteter omkring øvrige måltider, hvilket muliggør, at de forskellige måltider indtages under en rolig og hyggelig atmosfære, samt at måltidet styrker de sociale fællesskaber. På den ene skole har morgenmadstilbuddet været implementeret som et servicetilbud, hvorfor en eventuel styrkelse af fællesskaber må betragtes som en bieffekt. På denne skole har specialklasserne integreret morgenmaden i undervisningen, hvorfor en styrkelse af fællesskaber må betragtes som en bevidst effekt. På den anden skole har morgenmadstilbuddet været implementeret som et pædagogisk projekt, hvor måltidets æstetiske, sociale og dannende aspekter har haft en høj prioritet, og styrkelse af fællesskaber i 84

88 den enkelte klasse og på tværs af klasser har haft prioritet. På den ene skole har skolen fortsat en eksisterende måltidskultur herunder organiserede måltider for eleverne såvel som måltider, der er resultater af elevernes selvorganisering. På den anden skole har man udviklet den organiserede måltidskultur og også inddraget frugtordningen til at arbejde med måltidets flersidige aspekter. Også på denne skole ses måltider, som er et resultat af elevernes selvorganisering. Skolernes sundhedspolitik. På den ene skole er eksisterende politikker ikke blevet inddraget som et frugtbart samspil med forsøgsordningen, men i stedet været isoleret fra diverse tiltag i forsøgsordningens start og forløb. Ydermere synes forsøgsordningens tilbud om morgenmad at have været i konkurrence med andre sundhedsfremmende tiltag, da nogle lærere og pædagoger har prioriteret fysisk aktivitet blandt eleverne i frikvartererne højere. Skolen har dog ændret politik/praksis på enkelte klassetrin i forsøgsperioden. På den anden skole har eksisterende politikker kunnet spille sammen med implementering af forsøget. Eksisterende politikker og praksisser har understøttet forsøgsordningen, ligesom implementering af forsøget synes at have bidraget til en udvikling af en måltidskultur på skolen, som rækker langt ud over, hvad eleverne spiser og drikker. Desuden har forsøgsordningen bidraget til en kulturændring, hvor restriktive regler som styringsrationale erstattes af fleksible regler og praksisser baseret på at tilgodese alle elever. Ledelse. På begge skoler har ledelsen fungeret understøttende både i forhold til at prioritere muligheden for eksterne ressourcer og at mobilisere interne ressourcer. Ledelsen på begge skoler har således skabt det ressourcemæssige grundlag for fyrtårnenes virksomhed samt driften af forsøgsordningen og udviklingen af et miljø omkring morgenmaden. Der er dog forskel på det kvantitative omfang af ressourcer, der er mobiliseret på de to skoler. Kommunen har tilvejebragt ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejderne, som kan skabe forudsætninger for, at der i undervisningen kan foretages koblinger mellem skolernes arbejde med elevernes sundhed og udvikling af elevernes handlekompetence, ligesom kompetenceudviklingen kan skabe koblinger mellem skolernes politikker og det liv, der leves på skolerne. På den ene skole er opgaven, ansvaret og kompetencen for disse koblinger uddelegeret til den enkelte lærer. På den anden skole synes den didaktiske opgave uddelegeret til det enkelte team, hvorimod de øvrige aspekter anskues som et anliggende for hele skolen. 85

89 8.6 Projektets programteori Projektet bygger på en hypotese om sammenhænge mellem forsøgsordningens elementer (morgenmad, frugt og vand) og en række kort- og langsigtede effekter vedrørende elevernes sundhed, trivsel og læring. Fælles for de tre elementer i forsøgsordningen er, at der er tale om incitamentskabende midler. Incitamentskabende midler til fremme af sundhed er karakteriseret ved, at de er nødvendige men ikke tilstrækkelige betingelser for at påvirke sundheden. Nødvendige, idet sunde tilbud er en forudsætning for overhovedet at kunne vælge sundt, men ikke tilstrækkelige, idet en påvirkning af sundheden forudsætter, at eleverne benytter sig af tilbuddene. Evalueringen viser, at en række kontekstuelle faktorer spiller en central rolle for elevernes benyttelse af tilbuddet, herunder rammerne for tilbuddet, skolernes normer og værdier samt den pædagogiske virksomhed. Om et forsøg med morgenmad, vand og frugt bliver en succes målt på benyttelsesgrad varierer med andre ord med konteksten. Evalueringen viser positive effekter på elevernes sundhed, trivsel og læringsparathed. Der er dog visse forskelle i graden af effekter på disse tre aspekter, hvilket kan tilskrives, hvad der er logisk gyldigt og logisk ugyldigt. Det er således logisk gyldigt, at mad og drikke har en forebyggende effekt på ubehagssymptomer som hovedpine, mavepine m.m. Men evalueringen viser også, at der kan være andre årsager til disse ubehagssymptomer. Det er ikke logisk gyldigt, at mad og drikke er en årsagsfaktor til trivsel, hvorimod måltider som rammen om udvikling af positive sociale fællesskaber kan være en årsagsfaktor til den psyko-sociale trivsel. Det er heller ikke logisk gyldigt, at mad og drikke er en årsagsfaktor til øget indlæring eller handlekompetence. Mad og drikke er snarere en årsagsfaktor til læringsparathed, hvilket er en forudsætning for øget indlæring og udvikling af handlekompetence. Derfor viser evalueringen, at sundhed er et resultat af mange årsagsfaktorer, og at kontekstuelle faktorer både spiller en indirekte rolle i forhold til elevernes sundhed og en direkte rolle i forhold til ønskværdige effekter på elevernes trivsel og læringsparathed. Af ovenstående grunde kan evalueringen ikke verificere en kausal sammenhæng mellem forsøgsordningens elementer (morgenmad, frugt og vand) og de opnåede effekter. Men det kan konstateres, at der er tale om en positiv samvariation forstået på den måde, at der er observeret positive effekter både i forbindelse med midtvejs- og slutevalueringen, effekter der dels kan tilskrives forsøgsordningen, dels kan tilskrives andre faktorer, dels kan tilskrives kontekstuelle faktorer. 86

90 9. Anbefalinger Hermed centrale anbefalinger, som potentielt vil øge elevernes sundhedsmæssige udbytte af forsøgsordninger som den, der er gennemført på de to skoler i Aarhus. Den faglige baggrund for anbefalingerne uddybes efterfølgende. Anbefalinger: Der bør sikres en bevidst kobling mellem sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i grundskolen og de faglige synsvinkler i Faghæfte 21. Dette vil øge muligheden for at arbejde med elevernes handlekompetence samt styrke elevernes deltagelse og motivation i forhold til sundhed. Skolen kan anskues som en sundhedsfremmende setting, hvor børn og unge i en deltagerorienteret proces udpeger relevante sundhedsdeterminanter i skolens miljø, som de i samarbejde med de voksne sammen handler for at forandre. Skoler bør involveres i begyndelsen af planlægningen af sundhedsfremmeaktiviteter og - projekter, som skal finde sted i skolens regi. Det vil målrette aktiviteterne, så de tilpasses skolernes lokale kultur og gøre det muligt at afstemme aktiviteterne med skolernes øvrige planer for sundhedsundervisning. Der bør politisk allokeres ressourcer til kommunen, så det er muligt for kommunen at støtte skolerne i arbejdet med at udnytte de unikke muligheder for at øge elevernes sundhedsmæssige handlekompetence, der vokser ud af et projekt som forsøgsprojektet med morgenmad, frugt og frisk vand. Skolerne kan eksempelvis have brug for kommunens støtte til at udvikle samarbejde mellem skole og lokalsamfund en af hjørnestenene i Faghæfte 21. Der bør politisk allokeres ressourcer til altid at lade sundhedsfremmetiltag i skolen følges af et kompetenceudviklingsforløb rettet mod skolens pædagogiske personale, så personalet opkvalificeres til at arbejde systematisk med de faglige synsvinkler i Faghæfte Baggrund for anbefalingerne Den væsentligste anbefaling, som vokser ud af evalueringen, drejer sig om, hvordan forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i grundskolen kan fremme muligheden for at øge elevernes sundhed og handlekompetence ved at koble bevidst til de faglige synsvinkler, der ligger indlejret i Faghæfte for Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab (Faghæfte 21). Det er det første perspektiv, der er relevant at reflektere. Det guidende spørgsmål er her, hvordan skolens elever med udgangspunkt i 87

91 forsøgsordningen aktivt involveres i en refleksiv læreproces om sundhed, der rækker udover indtaget af morgenmad, frugt og drikkevand. Det handler derfor om, hvordan sundhedsfremmende aktiviteter og projekter på skoler kan udvikle sig til også at omfatte en deltager- og handleorienteret sundhedsundervisning, der har elevernes dannelse og sundhedsmæssige handlekompetence som sigte. Et andet relevant perspektiv udover en bevidst kobling til Faghæfte 21 at reflektere i sammenhæng med sundhedsfremme i grundskolen er settingsperspektivet for sundhedsfremme, som danner grundlag for begrebet om den sundhedsfremmende skole. Her er spørgsmålet, hvordan skolen ved at inddrage hele den kontekst, som skolen udgør, kan påvirke elevernes sundhed positivt. Settingsperspektivet for sundhedsfremme og arbejdet med læring gennem Faghæfte 21 hænger tæt sammen, da undervisning og læring udgør centrale elementer i en sundhedsfremmende skole. Anbefalingen her handler altså om at koble afgrænsede sundhedsfremme aktiviteter, som forsøgsordningen med morgenmad, frisk frugt og drikke vand, til et bredere perspektiv om sundhedsfremme, hvor alle deltagere i skolens organisation sammen handler for at udpege og forandre relevante sundhedsdeterminanter i skolens miljø. Settingsperspektivet arbejder med en bred og holistisk tilgang til sundhedsfremme, hvor systemet, omgivelserne og miljøet anses som væsentlige og komplekse fænomener med stor betydning for sundhed og for de sundhedsfremmende aktiviteter. Rationalet i settingstilgangen er, at skifter individer miljø/setting, så ændres også forudsætningerne for deres sundhed, uanfægtet individernes konkrete adfærd, eller ændres forhold i settingen, så påvirkes også menneskers sundhed. Settingsbaseret sundhedsfremme rækker ud over individet og sigter på at skabe forudsætninger i settingen, så det bliver muligt for medlemmerne af settingen at fremme deres egen sundhed. På den baggrund kan settingsperspektivet ses som et teoretisk skifte fra at betragte sundhed som individualiserede sundhedsproblemer med vægt på risikofaktorer (fx kost, rygning, alkohols, motion) til at anskue systemet og organisationen som komplekse fænomener, der har betydning for den enkeltes sundhed. 9.2 En sundhedsfremmende skole og Faghæfte 21 Som det fremgår af evalueringens hovedkonklusioner, så har de to skoler succesfuldt organiseret og implementeret forsøgsordningen med at tilbyde eleverne morgenmad, frisk frugt og en drikkevandsordning. Evalueringen viser også, at forsøgsordningen har bidraget til på forskellig vis at styrke elevernes psykosociale trivsel gennem en øget social kapital, ligesom elevernes bevidsthed om sundhed er blevet øget gennem forsøgsordningen. Implementeringen af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter og processer på skoler må nødvendigvis ske i anerkendelse af alle de aktiviteter, der allerede foregår skolerne. Evalueringen har da også skabt indsigt i, hvordan 88

92 sammensætning af fyrtårnegruppen, og planlægning, organisering og implementering af forsøgsordningen er sket afhængigt af den struktur og samarbejdskultur, der eksisterer på den pågældende skole. Mens forsøgsordningen således på et overordnet plan har opfyldt målsætningerne om at fremme elevernes sundhed gennem servering af morgenmad, frisk frugt og drikkevand, peger evalueringen på, at der ligger et stort udviklingspotentiale i at koble denne type af forsøgsordninger aktivt til såvel Faghæfte 21 som settingsperspektivet. Der er lang tradition for at betragte skolen som en setting, der rummer store muligheder for at fremme børns mentale, fysiske og sociale sundhed. Skolen betragtes derfor som en nøglesetting i relation til børn og unge. I sig selv anses uddannelse for at være en af grundstenene i det sunde liv, ligesom skolen giver gode muligheder for at påvirke børn og unge til at udvikle sunde vaner, selvværd og en kompetence til at handle for at skabe de sundhedsfremmende forandringer i livet, som giver mening for den enkelte. Andre elementer i en sundhedsfremmende skole er eksempelvis skolens sundhedspolitik, skolesundhedsplejen, skoletandplejen, skolens undervisning/udformning af curriculum, mad/måltider og kantineforhold på skolen, mulighed for leg og motion på udendørsarealer. Endvidere anses elementer som skoleledelse, lærerkompetencer, skolens fysiske og psykosociale miljø, og samarbejdet med forældre og lokalsamfundet som væsentlige parametre, der bidrager til elevernes sundhed og trivsel. Den sundhedsfremmende skole bygger endvidere på principper som deltagelse, demokrati, lighed, empowerment og bæredygtighed. Med et udgangspunkt i, at sundhed har at gøre med såvel livsstil som levevilkår, bygges på et bredt og positivt sundhedsbegreb. Det brede og positive sundhedsbegreb omfatter både sundhed forstået som fravær af sygdom og med fokus på livsstil og adfærd (snævert, negativt sundhedsbegreb) og sundhed forstået som almen trivsel i hverdagen og med fokus op levevilkår (bredt og positivt sundhedsbegreb). For at høste det fulde potentiale af settingstilgangen i det sundhedsfremmende arbejde, er det afgørende, at sundhedsfremmeaktiviteter og -interventioner inden for denne tradition bygger på et bredt og positivt sundhedsbegreb og har elevernes deltagelse i det sundhedsfremmende som helt centralt udgangspunkt for aktiviteterne. En deltagerorienteret proses bidrager til at øge elevernes bevidsthed om, hvordan settings og politikker må tilpasses og forandres, så de understøtter sundhed og sunde valg. Dette medfører en fokusering i sundhedspædagogikken, hvor eleverne må erhverve en kritisk bevidsthed omkring de sociale, kulturelle, politiske og miljømæssige faktorer i skolen, der har indflydelse på deres sundhed. Elevernes egen deltagelse i definition af sundhedsproblemer og mulige 89

93 løsninger samt deres aktive handling i relation til disse sundhedsproblemer ses således som et relevant og selvstændigt mål i det sundhedspædagogiske arbejde med eleverne. Dette deltagerorienterede og handlekompetenceskabende arbejde med eleverne kan understøttes af de faglige synsvinkler, som Faghæfte 21 bygger på. Faghæftet lægger op til en fundamental inddragelse af eleverne i arbejdet med sundhed, hvor eleverne gennem arbejdet med årsager og betydninger, visioiner og alternativer, samt handling og forandring udvikler deres kritiske bevidsthed og handlekomptence. I forbindelse med forsøgsordningen sætter skolerne centrale sundhedsfremmende emner på dagsordenen: Mad og måltidskultur. Disse temaer egner sig som udgangspunkt for læring. I snart sagt alle skolens faglige discipliner kan temaerne om mad og måltidskultur reflekteres, ligesom eleverne med udvikling af handlekompetence for øje kan inddrages i arbejdet med at organisere og implementere en forsøgsordning med morgenmad; at beslutte hvilken mad, der skal serveres, ligesom eleverne med udgangspunkt i forsøgsordningen kan arbejde med, hvordan skolen bedst muligt i kultur og struktur bakker op om det sunde måltid. Det skal slutteligt betones, at begreberne om deltagelse og handlekompetence, som står centralt i Faghæfte 21, ikke kun skal betragtes som egnede synsvinkeler i arbejdet med faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Perspektiverne om deltagelse og handlekompetence er lige velegnede i undervisnings- og læringssammenhænge uanset, hvilket fag der sættes i centrum for undervisningen. Yderligere baggrund for anbefalingerne kan læses i bilag 1, hvor sundhedspædagogiske kernebegreber som det brede, positive sundhedsbegreb, deltagelse og handlekompetence udfoldes. 90

94 Litteraturliste Dahler-Larsen, P. og Krogstrup, H.K. (2003): Nye veje i evaluering. Systime Dorris, M. (2009a) Sundhedsfremmende settings. Teori, politik og praksis. I: Carlsson, M, Simovska, V & Jensen, B.B (red) Sundhedspædagogik. Teori, forskning og praksis, Aarhus Universitets Forlag, s Green, J. & Tones, K. (2010): Health Promotion. Planning and strategies. Second edition. Sage Publications Green, L.W, Poland, B.D. & Rootman, I. (2000) The Settings Approach to Health Promotion. I: Poland, B.D., Green, L.W & Rootman, I. (red) Settings for Health Promotion, Linking Theory and Practice, Sage Publications, s Jensen, B.B. and Simovska, V. (eds) (2002). Models of Health Promoting Schools in Europe. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe. Jensen, B.B. (2009): Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. & Jensen, B.B. (red) (2009): Forebyggende Sundhedsarbejde. 5. udgave, Munksgaard, s Kickbusch, Ilona (1997): Health-promoting environments: the next steps. Australian and New Zealand Journal of Public Health, vol. 21, no. 4. Naidoo, J. & Wills J. (2009): Foundations for Health promotion, Third edition, Bailliére Tindall, Elsevier Pawson, R. and Tilley, N. (1997): Realistic Evaluation. Sage Publications Seelen, J. og Sørensen, K. (2011): Evaluering af udeskoleprojekt i Lemvig Kommune University College Syddanmark Simovska, V., Jensen, B. B., Carlsson, M. & Albeck, C. (2006). Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education. Sørensen, K. (2008): Evaluering af sundhedsfremme i kommuner, dagtilbud og skoler. University College Syddanmark Sørensen, K. og Koch, B. (2009): Den Sundhedsfremmende Skole University College Syddanmark Vedung, E. (1998): Utvärdering i politik och förvaltning. Studentlitteratur 91

95 Bilag 1. Sundhedspædagogiske kernebegreber Kilde: Simovska, V., Jensen, B. B., Carlsson, M. & Albeck, C. (2006). Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education. Slutevalueringen inkluderer et fokus på forsøgsordningens sundhedspædagogiske aspekter og perspektiver som en af de præstationer, der skal udløse mekanismer, som skaber effekter. I dette bilag beskrives kort, hvilke teoretiske begreber om sundhed samt centrale metoder og mål den demokratiske sundhedspædagogik har som omdrejningspunkt. Sundhedsbegrebet i demokratisk sundhedspædagogik Demokratisk sundhedspædagogik bygger på et holistisk, positivt og bredt sundhedsbegreb. Et sådan sundhedsbegreb er i overensstemmelse med WHO s definition af sundhed; at det er holistisk betyder, at det hele menneske og dets miljø- og samfundsmæssige livsbetingelser tænkes med. Sundhed har derfor fysiske, psykiske, sociale, emotionelle, spirituelle og seksuelle aspekter, der alle er indbyrdes forbundne og interagerende og igen er i samspil med miljø- og samfundsmæssige livsbetingelser. Sundhed anses som noget positivt, det defineres altså ikke ved en negation som udelukkende fravær af sygdom. Sundhed omfatter bl.a. psykiske, mentale, spirituelle og sociale dimensioner; dvs. sundhed handler altså også om elevers og læreres trivsel samt sociale og personlige ressourcer i forhold til livskvalitet. Begrebet er nært forbundet med menneskers ideer om, hvad et godt liv er sundhed opleves individuelt, men defineres også ud fra en lang række faktorer som fx kultur. 92