Psykisk Arbejdsmiljø en udfordring i den socialpædagogiske praksis

Transkript

1 Indhold Indledning (fælles):...2 Problemfelt (fælles):...2 Læsevejledning (fælles):...3 Metodeafsnit (fælles):...4 Hvad vil det sige at være socialpædagog (Fælles) Det psykiske arbejdsmiljø (Sandie Maria Hundebøll Mouridsen og Anja Buskjær): Arbejdsmiljø (Heidi Linddal Kristensen): Stress (Heidi Linddal Kristensen): Samfundets krav til ledelsen (Anja Buskjær) De fire ledelsestyper (Anja Buskjær) Case (Anja Buskjær): Administratorrollen og dens betydning for arbejdsmiljøet (Anja Buskjær) Entreprenørrollen og dens betydning for arbejdsmiljøet (Anja Buskjær) De fire ledelsesroller samlet set (Anja Buskjær) Lindevang en institution i forandring (fælles) Baggrunden for social kapital (Sandie Marie Hundebøll Mouridsen) Hvad er social kapital? (Sandie Marie Hundebøll Mouridsen) Hvad kan vi i gøre for at sætte mere fokus på den sociale kapital?(sandie Maria Hundebøll Mouridsen) Fremtidens socialpædagog politisk strategi (Sandie Maria Hundebøll Mouridsen og Anja Buskjær) Perspektivering (Fælles): Konklusion (fælles): Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 1

2 Indledning (fælles): Der er sagt og ment meget om den pædagogiske profession i medierne og især finder artikler om skiftende aktuelle nyhedsemner vej til de fagblade vi som studerende, får ind af døren adskillige gange om året. Et af de emner som har sat sig fast og som er genstand for mange diskussioner er det psykiske arbejdsmiljø. I takt med at der i stigende grad sættes individuel fokus på vore brugere oplever vi en lignende afsmittende effekt omkring opmærksomhed på de ansatte. Især redskaber indenfor psykologien, har bevirket at der til stadighed udvikles nye metoder til at afdække hver enkelt medarbejders velbefindende - og hvad der startede med et fælles fokus på mere målbare områder som støjbelastning og røgudslip i fagforeningsregi, har nu udviklet sig til at være en mere specifik undersøgelse og gennemgang af medarbejdernes individuelle trivsel. Ord som stress og udbrændthed dukker oftere og oftere op og størstedelen af den danske befolkning vil kunne nikke genkendende til ordene og relatere til dem i en eller anden form. Men hvis vi skal forsøge at indfange stress, samarbejde, det psykiske arbejdsmiljø og ledelsesformer i den samme kontekst hvad finder vi så? Vi oplever alle i gruppen at have et overfladisk kendskab til stress og samarbejdsproblematikker, men oplever også at gentagne artikler, samt erfaringer fra vores specialpraktikker, med samme omdrejningspunkt og resultater af negativ art, ofte bliver til en substans som måske ubevidst opfattes som virkeligheden. Et andet afsæt til denne opgave der lægger op til diskussion og reflektering efter vores sidste eksamen er etiske dilemmaer i den socialpædagogiske. Vi bliver som nyuddannede pædagoger en del af det psykiske arbejdsmiljø i de socialpædagogiske institutioner, så derfor optager det os meget at vi ikke bliver en del af en negativ stress statistik. Ingen af os ønsker når vi nu har taget denne uddannelse og investeret både tid og energi i den, at blive en del af det apparat, hvor det er nødvendigt at udbetale pension til en medarbejder som ikke kommer tilbage på job på grund af længerevarende stress og følgesygdomme. Vi brænder for vores profession og glæder os til at være en del, af det danske velfærdssystem, som tager hånd om mennesker der i større eller mindre grad ikke er i stand til at tage vare på sig selv i en kortere eller længere periode. Problemfelt (fælles): Vi undrer os i gruppen over at der tilsyneladende er en tendens til større stress, blandt pædagoger og måske især socialpædagoger i det moderne samfund. Hvordan kan det være? Hvilke faktorer skal vi være opmærksomme på når vi nu med så stor bestemthed går ud og Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 2

3 dementerer at vi ikke vil ende i de statistikker. Vi undrer os over at statistikkerne tilsyneladende bliver ved med at have negative resultater og vil gerne undersøge dette felt nærmere og uddybe hvilke ingredienser der blandes, når vi snakker arbejdsmiljø. Dette leder os frem til følgende arbejdsspørgsmål og problemformulering: Hvad består psykisk arbejdsmiljø af? Hvilken betydning har det for vores trivsel at vi forholder os til det arbejdsmiljø vi bliver en del af? Hvordan arbejder vi i med arbejdsmiljø? Vi har valgt at afgrænse opgaven til det socialpædagogiske felt, fordi det er her vi har den største erfaring og ser de største udfordringer. Opgaven er udelukkende baseret på erfaringer og empiri fra praktikken og vikarjobs og vi afgrænser feltet til at omhandle situationer mellem personale/brugere og personale/personale indenfor voksenområdet. Vi er opmærksomme på at der i en del af statistikmaterialet indgår en del skelen mellem eksempelvis køn og alder. Stressstatistikker er ofte opdelt på denne måde men vi vælger til brug i opgaven at tage det samlede billede idet fokus ligger på hvad socialpædagoger samlet set kan gøre for at optimere arbejdsmiljøet og ikke kun fx kvinder i alderen eller mænd over 40. Desuden ønsker vi at give et bredt perspektiv på elementer som fx ledelse og social kapital og også her er det mest hensigtsmæssig at opgaven har fælles fokus. Desuden er vi opmærksomme på at det fysiske arbejdsmiljø har en lige så stor betydning som det psykiske, men vi vurderer i gruppen at det der er væsentligst for vores interesse og fokus i opgaven er det psykiske. Her antager vi at der findes flere handlemuligheder for os som medarbejdere at anvende. Læsevejledning (fælles): Først vil vi præsenterer metodeafsnittet der beskriver hvilken videnskabsteoretisk og empirisk tilgang vi har benyttet gennem opgaven. Rapporten er delt op i tre hovedafsnit. Den første omhandlende det psykiske arbejdsmiljø og stress. Derefter de forskellige former for ledelsestyper, der kan indgå i de socialpædagogiske institutioner, og deres betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Efterfølgende kommer der et afsnit om socialkapital. Afslutningsvis vil vi komme ind på hvordan fremtiden kan komme til at se ud for socialpædagogen set gennem Socialpædagogernes Landsforenings øjne og de tiltag der ligger i fremtiden. Til sidst konkluderer vi på hele forløbet og giver et bud på den viden vi har tilegnet os som vi ikke havde ved opgavens start og ender med at perspektivere til et Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 3

4 emne som vi er blevet særligt opmærksomme på gennem processen, men som der desværre ikke var tid eller plads til at uddybe. Da dette er en fælles opgave vælger vi at sige vi og ikke jeg hele opgaven igennem. Vi er fælles om denne opgave og har arbejdet tæt sammen gennem hele forløbet. Vi har desuden vedlagt et eksemplar af det spørgeskema vi har anvendt til indsamling af empiri Metodeafsnit (fælles): Vi vil benytte en videnskabsteoretisk tilgang i rapporten der er inspireret af både den fænomenologiske beskrivelsesfilosofi hvor observationer fremstår i størst mulig overensstemmelse med deres natur og den hermeneutiske fortolkningsproces, hvor antagelsen her er, at den menneskelige virkelighed eller den verden, vi lever i, grundlæggende er præget af menneskelige forestillinger og handlinger. I gruppen har vi arbejdet i 3 meget forskellige institutions typer, men erfarede at vi alligevel ved gennemgang af eksempler og snesevis af oplevede situationer, kunne drage paralleller og sammenligninger i brugernes adfærd og den potentielle påvirkning det kan have når man som medarbejder både skal navigere i et univers, der omhandler at kunne håndtere brugerens adfærd på en professionel måde og samtidig hente den nødvendige støtte til sparring i personalegruppen. Disse mange fænomenologiske observationer danner grundlag for hele interessen for denne opgave. Vi har gennem den hermeneutiske fortolkning forsøgt at udlede generelle problemstillinger ud fra de erfaringer vi har med specialområdet og mener derfor at opgaven er skrevet på grundlag af begge tilgange i en kombination af hinanden. Vi vil gennemgå de valgte metoder enkeltvis for at skabe et let læseligt overblik i opgaven. Vi har valgt at benytte os af en række forskelligartede undersøgelser for at skabe et så validt og varieret grundlag at konkludere på som muligt. Spørgeskemaer (fælles): Vi har på Socialpædagogernes Landsforenings hjemmeside (herefter kaldet SL) fundet og anvendt et eksisterende spørgeskema til undersøgelse og udvikling af det psykiske arbejdsmiljø, under dokumentet kaldet 5 metoder til at udvikle det psykiske arbejdsmiljø hvor skemaet ligger i en form hvor det er klart til at anvende. Vi har taget udgangspunkt i de angivne spørgsmål og den form de oprindeligt havde. Gruppen valgte at skrive Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 4

5 spørgeskemaet ind forfra i et nyt ark hvor spørgsmålet omhandlende: Jeg oplever et godt samarbejde mellem de forskellige faggrupper på arbejdspladsen blev udeladt, idet vi i afgrænsningen af opgaven har fravalgt fokus på de individuelle faggruppers samarbejde og deres implicitte kvaliteter, selvom hele arbejdsmiljøområdet også inddraget dette i diskussionerne. Refleksivt ved bearbejdning af undersøgelsens resultat oplever vi at det var den rigtige beslutning vi traf. Inklusion af netop dette spørgsmål ville have haft ringe eller ingen betydning for spørgeskemaernes resultat. Spørgeskemaet er som sagt taget fra SL s hjemmeside. Vi kunne se at spørgsmålene var meget toneangivende for den undersøgelse af den generelle arbejdsmiljø stemning vi gerne ville undersøge. Mon vore erfaringer og oplevelser kunne sidestilles med den virkelige verden? Skemaet blev sendt ud til både medarbejdere i 4 store institutioner i Holstebro - og Ringkøbing/Skjern Kommune, samt de studerende fra S09 på VIA University College Holstebro som har haft berøring med specialpraktikken i forbindelse med deres uddannelse. I gruppen besluttede vi at lave en indledning til de studerende og en anden til de medarbejdere der skulle have den elektronisk udleveret i institutionerne. Spørgsmålene i skemaet har for begges vedkommende været de samme. Men som en tilføjelse til det eksisterende skema vi anvendte fra SL, skrev vi forneden efter et kort forklarende afsnit, en række spørgsmål som vi yderligere fandt relevante at undersøge i opgaven og ønskede at tilføje. Vi er opmærksomme på at skemaet er hentet hos SL som sandsynligvis er specielt målrettet den socialpædagogiske i en eller anden form. Vi har valgt at anvende skemaet til alle institutionernes medarbejdere uanset uddannelsesmæssig baggrund. Vi betragter i denne forbindelse de ansattes arbejdsopgaver som værende forholdsvis enslydende. Det skal tilføjes at vi har fravalgt at specificere eller forklare de enkelte ord og vendinger i spørgeskemaet, idet vi antager at når man arbejder indenfor dette arbejdsområde, er de anvendte ordstillinger let genkendelige fra institutionens daglige fagsprog. Med hensyn til spørgsmålenes udformning kan vi se at de er forholdsvis lange. Vi deler dem groft sagt op i faktuelle og attitudemæssige spørgsmål, men dette skema indeholder en overvægt af attitudemæssige spørgsmål, som nok kan gøre skemaet en smule tungt at komme igennem. Faktuelle spørgsmål henvender sig til mest til ydre omstændigheder og redegør for eksempelvis respondentens 1 baggrund eller viden på det område vi gerne vil undersøge. Det kunne også have været spørgsmål om eksempelvis 1 Respondent i denne sammenhæng er vedkommende som besvarer spørgeskemaet. Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 5

6 alder eller køn. Attitudemæssige spørgsmål retter sig mere mod meninger, holdninger og værdier som må siges at være hovedvægten i denne opgave. Dette ses tydeligt i selve udformningen af spørgsmålene hvor ordet oplever går igen i mange sammenhænge og kan kategoriseres som et ord som er svært målbart. Generelt hvad angår spørgsmålene er de baserede på respondentens egne oplevelser og i høj grad op ad de værdier respondenten har med sig i sit væsen. Derfor kan det til dels være svært at retfærdiggøre og argumentere for nogle af de konklusioner vi har på spørgeskemaet, idet meninger og holdninger er svære at fange ind og danne generelle meninger over. Hvad hver enkelt respondent lægger i de valgte ord og deres sammenhæng er der ikke redegjort for. I kolonnerne ved siden af spørgsmålene var der i det oprindelige skema lagt op til at respondenten skulle give point fra 1-4. Vi har valgt for nemheds skyld at lave skemaet om til et afkrydsningsskema og regne procenter ud fra de oplysninger det gav. Vi ville ikke bruge et omstændigt pointsystem i denne opgave, idet spørgeskemaet kun er en mindre del af opgaven og ikke en bærende del. Havde vi lavet en opgave der var baseret på et spørgeskema analyse som var omdrejningspunktet for hele opgaven samlet set havde vi nok udformet spørgsmålene selv og sat os mere ind i de mange forskelligartede facetter der er i netop denne type undersøgelse. Vi kontaktede 4 institutioner pr mail. Forklarede hvad undersøgelsen drejede sig om og hvor lang tid vi forventede at undersøgelsen tog. En institution hørte vi aldrig fra, til trods for at vi rykkede dem en enkelt gang for svar i enten positiv eller negativ retning. Vi er sikre på at de har modtaget vores mail. To andre institutioner har takket nej til at være med i undersøgelsen. Den ene med følgende begrundelse: Baggrunden er at vi har rigtig meget at se til blandt andet skal vi have et meget stort fokus på sikkerhed og risikovurderinger resten af året. Yderligere har vores egne AMR arbejdet med undersøgelse af vores arbejdsmiljø og hvilke indsatsområder vi skal have iværksat. Det er et arbejde der pågår pt. Den anden med denne begrundelse: For tiden er medarbejderne på XXX ud over vore daglige kerneydelser involveret i flere konkurrerende og ressourcekrævende projekter der pålægger institutionen et ikke uvæsentligt merarbejde. Den sidste institution takkede ja til at være med i undersøgelsen men meddelte at de udelukkende kunne videreformidle skemaet men ikke være ansvarlige for at de returnerede udfyldte. Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 6

7 Samlet set, har vi fra de udsendte 43 skemaer til de studerende fået en svarprocent på 6,02 % og ud fra de udsendte skemaer fra institutionen kun fået 6 styk som vi ikke kan se om er fra netop den nævnte institution. Grunden til at vi ikke kan udlede helt præcist hvorvidt de 6 skemaer er fra den pågældende institution eller ej er at vi da vi ved slutfristens udløb kunne konstatere en ringe svarprocent valgte at uploade skemaet på Fagbladet Socialpædagogernes site på Facebook. Det er et site hvor pædagoger og andre med tilknytning til faget eller bladet kan kommentere på artikler og lægge spørgsmål om den pædagogiske ud i fælles forum. Idet der også på denne side kan være personale fra den pågældende institution kan de enkelte skemaer ikke identificeres. Vi besluttede at de 6 skemaer ikke skulle indgå i den samlede statistik. Vi har ved nærmere eftertanke fundet ud af at de 6 skemaer vi har fået tilbage ikke præcist kunne siges at være fra mennesker der har med den socialpædagogiske at gøre, hvilket jo netop er omdrejningspunktet for denne opgave. Det er en offentlig tilgængelig side som enhver har adgang til og selvom det tilsyneladende er fagfolk der figurerer på siden kan vi ikke vide det med bestemthed. Derfor besluttede vi at holde os til det materiale vi med sikkerhed vidste bundede i socialpædagogisk, nemlig de studerendes skemaer. Den institution som tilkendegav at de gerne ville deltage, men alligevel ikke gav et brugbart resultat har givet anledning til en del refleksioner. De to institutioner som valgte deltagelse i undersøgelsen fra, var begge inde på at det handlede om ressourcer. Dette kunne også tænkes at være tilfældet med den sidste institution. Men ordet arbejdsmiljø kan måske for nogle give anledning til negative associationer. Måske kan det være et emne der er svært at tage fat på idet fyringer og nedskæringer er blevet en fast implementeret del af hverdagen og den der ytrer sig negativt, måske oplever at det er en uheldig måde at gøre opmærksom på sig selv. Derudover kan det påstås at vi er blevet indoktrinerede til altid at være de der går med ja hatten på og har svært ved selvstændigt at gøre opmærksom på når tingene ikke fungerer eller nogen ikke trives. Tit oplever vi at det først er når skaden er sket og kolleger går ned med stress og udbrændthed, at der bliver sat fokus på institutionens samlede trivsel og der derefter handles. Om metoden spørgeskema konkluderer vi samlet set, at metoden er anvendelig til den indsamling af empiri vi havde brug for i opgaven. Vi kan dog se at måden skemaet er lavet på kan betegnes som en objektiv måde at indsamle subjektivt materiale på. Vi har forsøgt at skemalægge og derigennem fastholde subjektive normer og værdier. Men vi kan i Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 7

8 princippet ikke vide noget om de tanker og holdninger der ligger til grund for respondenternes svar på undersøgelsen. Derfor mener vi i gruppen at denne metode ikke kan stå alene, men indgår bedst i en samlet vurdering af feltet overordnet set. Som det også fremgår længere nede i metodeafsnittet har vi en bred vifte af metoder til netop at skabe et større billede af arbejdsmiljø i den socialpædagogiske. At undersøgelsen giver mulighed for anonymitet er afgørende for at vi kun kan anbefale denne måde at arbejde på ved følsomme emner som f. eks. arbejdsmiljø. Dog kan forventninger til svarprocenter fra begyndelsen med fordel nedjusteres. Vi har nedtonet brugen af spørgeskemaerne i opgaven med den begrundelse at svarprocenten viste sig at være så lav. Telefonisk - og personlig interviewform (fælles): Vi har i gruppen på SL s landskongres i Nyborg foretaget et personligt interview med formand Benny Andersen. Vi planlagde en ramme og et kort udkast for spørgsmålene inden vi tog af sted og færdiggjort spørgsmålene dagen op til interviewet hvor vi havde erhvervet os en bredere og mere specifik viden om arbejdsmiljø i forhold til SL og fagforeningsregi. Vi havde ved interviewets start således et fast spørgeark som blev fulgt under interviewet. Selve planlægningen af interviewet var på forhånd planlagt til at være en redegørelse for SL s syn på arbejdsmiljø og en række spørgsmål som var relevante til brug i opgaven, med mulighed for åbne svarmuligheder. Interviewet gik udelukkende på arbejdsmiljø, Benny Andersen var udvalgt som den eneste informant og vi havde på forhånd kontaktet ham skriftligt og fået en aftale i hus. Han var informeret om at emnet for interviewet var arbejdsmiljø og de udfordringer vi ser i den forbindelse. Interviewet fandt sted under kongressen i SL s gruppelokale og selvom spørgsmålene var faste fik vi også lejlighed til en mere fleksibel snak om arbejdsmiljø generelt. Vi fik lov at anvende en diktafon under interviewet og tilladelse til efterfølgende at bruge udtalelserne i opgaven. Ved efterfølgende gennemgang og afspilning af interviewet har vi dog erfaret at for urutinerede interviewere som os er det en svær balance at holde sig upartisk og neutral. Vi kan høre at vi meget nemt bliver revet med af emnet og tilkendegiver vores egen mening. Det viste sig dog ikke at være en ulempe men gav bare afsæt til endnu nogle gode fælles refleksioner hvilket også gjorde at interview tiden strakte sig ud over det planlagte dog uden at dette var problematisk. Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 8

9 Derudover har vi lavet et telefonisk interview med Kenneth Frithiof Kure som er arbejdsmiljøleder på institutionen Lindevang i Helsingør, der har vundet Arbejdsmiljøprisen Vi var nysgerrige på at finde ud af hvad de havde gjort på institutionen som tilsyneladende havde fungeret så godt at det udøste en pris. Vi fik kontakt med ham og en aftale om at ringe ham op men spørgsmålene var på ingen måder forberedte på forhånd og interviewet var meget åbent og strukturløst. Vi fik alligevel svar på det vi ville og et indblik i hvilke tiltage institutionen har foretaget sig. Interview som metode mener vi i gruppen er en udfordring. Metoden i sin natur er et udmærket redskab til at afdække og analysere problemstillinger på en bred og nuanceret måde, men vi finder det svært at forblive helt neutrale og upåvirkede i situationen. Vi stiller spørgsmålstegn ved om det overhovedet kan lade sig gøre at forblive 100 % neutral i spørgerrollen, når man tænker faktorer som det non verbale kropssprog ind i konteksten. Vi er opmærksomme på at vi havde en forudfattet mening om emnet, men idet vi nu selv har observeret det ved gennemgang af interviewet, betyder det også at vi kan tage højde for det i anvendelsen af materialet. Brugen af diktafon som blev anvendt under begge interviews finder vi at det er en meget enkel og effektiv måde at indsamle empiri på. Den fylder ikke meget, har 15 timers optagetid og en meget skarp mikrofon der tydeligt gengiver hvert ord selv på forholdsvis lang afstand. Man undgår egne nuancer eller på forhånd farvede ubevidste indstillinger som måske kunne blive resultatet af at have skrevet noter ned i hånden. På denne måde er både spørgeren og informanten frie til at kunne koncentrere sig om selve samtalen. Telefonisk kontakt til relevante informanter (fælles): I opgaven har vi til tider haft svært ved at skaffe de informationer vi havde brug for men vi fandt ud af, i stedet for at blive ved med at eftersøge informationerne i et virvar af sider på nettet, at det var nemmere at ringe pr telefon direkte til kilden. Eksempelvis i forbindelse med en arbejdsmiljølov som var svær at gennemskue havde vi forbindelse til en advokat med viden på området og i forbindelse med opklaring af noget statistikmateriale forsøgte vi at kontakte den forsker som var nævnt i undersøgelsen. Vi har haft stor gavn af at gå direkte til de kilder, som har været nævnt i de forskellige materialer for på den måde at kunne få de rigtige informationer og spare en del tid. Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 9

10 Internet og anvendelse af sociale medier (fælles): Vi har i denne opgave anvendt internettet i høj grad, med det formål at opnå så bredspektret en viden om arbejdsmiljø som overhovedet muligt. Vi har anvendt nettet med en vis skepsis og forsigtighed og haft en klar skelen mellem hjemmesider af mere privat art og sider fra f. esk. Socialministeriet eller Arbejdsmiljøstyrelsen. På sidstnævnte sider har vi eksempelvis downloadede de nyeste statistikker og andet relevant materiale vi fandt troværdigt. Vi er opmærksomme på at materiale fra nettet fremstår mere validt hvis det kan efterprøves og testes. Sociale medier som eksempelvis Facebook har vi anvendt i kontakten med både Benny Andersen og Social og Integrationsminister Karen Hækkerup med blandet resultat. Benny Andersen skrev tilbage via Facebook men mailen til Karen Hækkerup forblev uåbnet. Derfor måtte vi gennem Socialministeriets sekretariat for at komme igennem med vores forespørgsel, som dog i hendes tilfælde endte i et afslag. Sociale medier som dette har været en udmærket måde at få hurtig kontakt med udvalgte personer på. Anvendelse af søgebaser, SL s vidensbank, og statistikoplysninger (fælles). Til brug i opgaven har vi anvendt en bred vifte af forskellige artikler og publikationer som har med det psykiske arbejdsmiljø at gøre. Vi har forsøgt gennem den smule forskning vi har haft til rådighed, at afdække selve biologien i arbejdsmiljøet, som må betegnes som en kvalitativ undersøgelse. For at få et grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø har vi valgt en naturvidenskabelig tilgang. Anvendelse af SL s vidensbank og diverse statistikoplysninger har bidraget til at sætte det biologiske sammen med observationer og derefter en hermeneutisk fortolkning. Af anvendte søgebaser i opgaven har vi været vidt omkring. Vi har anvendt forskellige søgebaser på nettet som f. eks bibliotek.dk, Google, de forskellige kommuners biblioteksformer mv. Dertil skal tilføjes at vi på de anvendte hjemmesider om arbejdsmiljø i høj grad har anvendt de søgefelter som efterhånden er på hver eneste side. Det er blevet standard at hjemmesider af enhver art har et søgefelt foroven på siden til brug i anskaffelsen af oplysninger. Vi er dog opmærksomme på at relevant materiale kan være gået tabt, hvis vi har brugt de forkerte ord til at søge idet vi ikke ved hvordan administratoren har kodet de forskellige artikler. En undersøgelse om stress kan f. eks ligger under kodeordet arbejdsskade og dermed er den potentielt forbigået vores undersøgelse. Afslutningsvis skal siges at vi har fået det materiale vi har Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 10

11 brug for men blot vil gøre opmærksom på at der kan ligge oplysninger som vi ikke har observeret. Fagbøger/litteratur fra undervisere på de forskellige semestre (fælles). Vi har anvendt litteratur fra undervisningen idet vi fandt det relevant og tidssvarende for opgaven. Vi har forsøgt at erhverve os en så bred viden som muligt og til denne brug taget udgangspunkt i fagbøger med specifik viden i arbejdsmiljørelaterede felter. Om de anvendte bøger og litteratur vurderer vi, at de samlet set giver os noget gennemprøvet og solidt materiale at efterprøve vore iagttagelser fra praktikken med. Styrken ved disse metoder som fx at sammenholde observation med konkret teoribog er, at de hver især bibringer vinkler der belyser vore påstande og danner nye forståelsesrammer for det videre arbejde. Vi kunne nok med fordel have begrænset mængden af fagbøger idet et bredt udvalg ikke har bidraget til yderligere forståelse af feltet nok nærmere blot gentaget hvad vi allerede havde læst. Feltarbejde (fælles). Vi valgte i gruppen at vores feltarbejde var begrænset til deltagelsen i SL landskongres hvor en del af arbejdet bestod i at lave et interview med formand Benny Andersen ved kongressens afslutning. Vi var inviterede med som observatører i et begrænset miljø da det kun var særligt indbudte deltagere der havde plads i salen. Afgrænsningen bestod for vores vedkommende i, at vi ikke måtte deltage i de indlagte workshops hvor de delegerede var stemmeberettigede hvilket vi forståeligt nok ikke var som observatører. Man kan sige at vi som observatører sad neutralt og observerede feltet, idet vi ikke på forhånd havde kendskab til spillets regler og hvordan sådan en kongres afholdes ved f. eks afstemninger. Vi havde lejlighed i de indlagte pauser til at stille opklarende spørgsmål til de delegerede fra kreds Midt og Vestjylland som så kunne bidrage til en mere samlet forståelse for hvordan kongressen udviklede sig. Denne måde at arbejde på bidrog til en vekselvirkning mellem at observere og dernæst konkret kunne spørge ind til undren, for så til sidst at danne et samlet overblik og en hermeneutisk fortolkning. En stor del af den nævnte kongres var netop arbejdsmiljø og måden der skal arbejdes indenfor dette felt i fremtiden. Deltagelse i kongressen har bidraget til at give gruppen et bredere perspektiv på det samlede felt og har bevirket at teorier og analyser kan ses i nye perspektiver og en større samfundsmæssig sammenhæng. Vi havde på forhånd sat os grundigt ind i det materiale vi Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 11

12 havde fået udleveret til brug på kongressen og har også en tilkendegivelse fra kreds midt og Vestjylland på at de står til rådighed for yderligere oplysninger ved behov. Feltarbejde i den her form har betydet for gruppen, at vi har måttet bruge en del tid på at snakke os ind til det som var den egentlige essensens af vore observationer idet vi oplevede, at når man sidder sammen med flere hundrede mennesker med entusiasme og engagement for et bestemt felt er det en svær udfordring ikke at lade sig rive med og påvirke i en bestemt retning. Samlet set vurderer vi dog denne metode som særdeles effektiv idet den strakte sig over flere dage og gav mulighed for både refleksion undervejs og spørgemulighed. Praktikobservationer (fælles): Idet vi alle 3 i gruppen har været i specialpraktikker dog med 3 forskellige vinkler (misbrug, uviklingshæmmede og psykisk syge) har det givet os en bred platform af erfaringer og observationer at handle ud fra og analysere på. Vi har opdaget en del fællesnævnere og adfærdsmønstre i blandt andet brugergruppen og har ud fra disse observationer kunnet sammendrage og udlede fællestræk i eksempelvis adfærd og reaktionsmønstre. Dette har bragt os over til fælles adfærd i personalet, når de udsættes for pressede situationer som f. eks verbale overgreb eller uoverensstemmelser i personalegruppen af forskellig art og dermed den betydning påvirkningerne har for den enkeltes trivsel og institutionens arbejdsmiljø. Fiktiv case (fælles): Til at illustrere og tydeliggøre de forskellige ledelsesroller har vi anvendt en kort fiktiv case. Vi vurderer at dette er den bedst anvendelige metode til at koble og teori. I casen indgår en mellemleder men vi vil dog her gøre opmærksom på at når der tales om ledelsesroller i opgaven kan det lige så godt være den øverste ledelse som mellemledelsen. Grunden til at vi har valgt at det skulle være en mellemleder i dette tilfælde er, at det var den mest realistiske person at relatere til når der ses på hvem vi er ansvarlige overfor i det daglige arbejde. Hvad vil det sige at være socialpædagog (Fælles). For at opnå en forståelse for hvorfor vi netop sætter fokus på den socialpædagogiske og ikke hele det pædagogiske felt som en samlet betegnelse, udreder vi her kort hvad vi i gruppen betegner som kendetegnende for netop det socialpædagogiske og dermed Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 12

13 specialområdet i modsætning til normalområdet. Der kan drages mange paralleller mellem normalområdet og specialområdet men vi finder det især interessant at beskæftige os med det socialpædagogiske. Der hvor den store forskel forefindes er hovedsagligt i brugergruppen. Normalområdet beskæftiger sig med eksempelvis børn og unge i dagtilbud. Her er tilbuddet og kerneydelsen målrettet mod en kognitiv udvikling indenfor det som med rette kan defineres som normalt. Som socialpædagog er der en række forhold som er anderledes end eksempelvis arbejdet i en børnehave. Her kan hverdagen planlægges en uge ad gangen og der er som oftest ikke de store tilrettelser gennem det ugentlige program. En skovtur med rød stue bliver som regel gennemført med et meget lille frafald. Som socialpædagog er hverdagen dynamisk på en anden måde. En bytur slået op med tilmelding på den fælles opslagstavle er ofte kun et løst udgangspunkt idet brugerne ofte melder fra i sidste øjeblik. Planlægning kan kun udøves til et vist punkt, men som socialpædagog skal man være indstillet på at dagsrytmen konstant laves om og at det er mere reglen end undtagelsen at møder og aftaler udsættes. Ingen dage er ens og i de praktikinstitutioner vi har stiftet kendskab med, er det vores erfaring at ingen dage er ens og at man stort set bortset fra nogle overordnede personalemæssige bestemmelser som fx overlevering ikke ved hvad der venter når man møder ind af døren. Sådan som institutionen så ud da man gik hjem dagen før er på ingen måder betegnende for at man møder ind til en fortsættelse dagen efter. Noget andet som er karakteristisk indenfor døgninstitutionsmiljøet er at vi som medarbejdere bliver udsat for en række påvirkninger i mange retninger som er krævende følelsesmæssigt. Foruden at være indstillet på at kunne få skiftende vagter på alle døgnets tider indgår også faktorer som udsættelse for verbal nonverbal vold, trusler, uforudsigelig adfærd fra brugerne og mæglingssituationer mellem både personale/bruger og bruger/bruger og ledelse/personale. Dette er blot nogle af de erfaringer vi har gjort os som studerende i henholdsvis ansatte på et behandlingshjem for misbrugere, en døgninstitution for udviklingshæmmede og en døgninstitution for psykisk syge over 25. Det gennemgående for de 3 forskellige praktiksteder er at brugergruppen er meget krævende i kontakten til personalet. I modsætning til eksempelvis en børnehaveansat bliver personalegruppen indenfor specialpædagogiske institutioner tilbudt supervision som en fast del den ansattes arbejdstimer, enten som gruppe eller enkeltvis ved behov. Dette er netop et Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 13

14 udtryk for at der er følelsesmæssige problemstillinger som anerkendes og handles på. Mere om dette specifikke område længere henne i rapporten. Det psykiske arbejdsmiljø (Sandie Maria Hundebøll Mouridsen og Anja Buskjær): Arbejdsmiljø overordnet set, hvor både den fysiske og den psykiske del indgår, virker som to komplementære parter hvor den ene svært kan diskuteres, uden at have den anden for øje. I denne opgave har vi som beskrevet i problemfeltet valgt at vende fokus mod den psykiske del og redegøre herfor, men dermed ikke ment, som en opgave hvor vi ikke langt hen ad vejen har haft det fysiske aspekt med ind over i refleksionerne. Optikken vil vi i første omgang rette mod hvad arbejdsmiljø er for en størrelse, når vi kigger en smule bagud, for at afdække hvad det kommer af og derefter prøve at koge den viden ind vi har indsamlet, med henblik på at give et billede af dets natur i dag anno 2012/13 og hvad der karakteriserer arbejdsmiljøarbejdet i dag. Overordnet set kan arbejdets udvikling betegnes som en bevægelse som startede med bøndernes dyrkelse af jorden, redskabernes udvikling, teknologiens indtog som gjorde at arbejdet og de mennesker der udførte det, gradvist rykkede nærmere byerne. Industrisamfundet holdt sit indtog og arbejde blev som Mogens Agervold (Agervold 1998 s ) refererer Leontjevs udlægning, en virksomhed som er bevidst planlagt og udført, ofte i samarbejde med andre og som betjener sig af værktøjer. Denne simplificerede udlægning er dog et godt udgangspunkt til at illustrere hele den udvikling som begrebet arbejde har taget og den form det har haft. At tage arbejde er identitetsskabende for de fleste mennesker i dag men arbejde har fået en ny betydning. Arbejde er ikke længere isoleret set et lønnet job, men huslige pligter, havearbejde og frivilligt arbejde indgår nu som en del af mennesker identitet når der tales arbejde Vi har fokus på det lønnede arbejde og drivkraften bag. Hvad motiverer en socialpædagog til at arbejde med mennesker når det tilsyneladende er givet på forhånd, at det ikke er et af de højeste betalte jobs og tillige et arbejdsfelt hvor stress og udbrændthed ofte bliver nævnt som om end ikke en del af arbejdet så nærmere et vilkår som de fleste affinder sig med? Grænsen mellem det betalte job og fritid, når man betragter det i dag, er langt mere sammenflydende end vi har set nogensinde før. Der tales om, at der udvikles et nyt arbejdsbegreb hvor arbejdssfæren langsomt gør indhug på livssfæren (Mørch, 2007 s ) Nedskæringer og skiftende socialreformer har haft stor betydning for det pædagogiske arbejde. I takt med at samfundet i stigende grad sætter øgede krav til Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 14

15 medarbejderne og forventer en større ydelse på den samme eller mindre - tid, er stress og andre former for belastninger kommet mere og mere på dagsordenen. Hvor der før traditionelt set i fagforeningsregi blev snakket om røg, støj og møg i forbindelse med arbejdsmiljø, er en forhøjelse af sygedage, blandt andet medvirkende til at det har været nødvendigt at sætte fokus på årsagen til dette fravær. Det har vist sig gennem utallige undersøgelser, at det psykiske arbejdsmiljø havde en mere fremtrædende rolle end først antaget. Hvad består dette psykiske arbejdsmiljø så af? Forskellige studier fra omkring viste at det mellemmenneskelige ofte havde en stor betydning for medarbejdernes effektivitet (Mørch, 2007 s ) og den daværende spirende arbejdsmiljøforskning udviklede så småt et redskab til ledelserne kaldet Human Ressources hvor tilgangen til det at arbejde var en strategi, omhandlende antagelsen om at medarbejderne under de rette betingelser var i stand til at motivere sig selv. Siden først i 70 erne har der været en rivende udvikling på området og den første arbejdsmiljø lov fra 1873 har været revideret en del gange, op til den gældende i dag fra 1. oktober 2010 der har til hensigt at styrke arbejdsmiljøet i virksomhederne. Der er nu kommet fokus på det samlede arbejdsmiljø herunder det psykiske og det er værd at bemærke at der nu er adgang for læger og Arbejdstilsynet til virksomhedens arbejdspladsvurderinger og registreringer. Det betyder at der i højere grad er banet en vej for, at lægevidenskaben kan samarbejde med de vurderinger og evalueringer, virksomhederne tilegner sig af både medarbejdernes sygefravær, årsag og varighed. Der skal endvidere hvert år fremover laves sikkerheds og sundhedsplaner men fortsat som hidtil kun hvert 3. år at der skal foreligge en arbejdspladsvurdering. (Gjedde, Marianne Advokatfirmaet Erritzøe København 2012) Arbejdsmiljø (Heidi Linddal Kristensen): Når ordet arbejdsmiljø skal indkredses er det meget afhængig af hvilken teoribog der anvendes og hvornår den er skrevet. Der findes en kolossal mængde litteratur på området og det viste sig ved indsamlingen af empiri til brug ved belysningen af dette emne, at hver gang en ny mening eller teori blev præsenteret, ledte det bare over mod en ny. Generelt kan det siges at nogle miljøfaktorer har større betydning end andre og for at få det bedste billede af det psykiske arbejdsmiljø kan det med fordel ses gennem den vekselvirkning der Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 15

16 sker mellem miljøet og medarbejderen. For lidt eller for meget af samme faktor kan have enten en negativ eller positiv betydning for det enkelte individ og det er derfor tilstræbelsesværdigt at sigte efter at afdække hvilken balance der er den rette for hver enkelt ansat. I vores tilgang til arbejdsmiljø arbejder vi ud fra en antagelse om at mennesket er et aktivt handlende, socialt og biologisk væsen. Netop biologien har vist sig væsentlig. Vi har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i de 9 punkter som beskrives i John Graversgårds bog Psykisk Arbejdsmiljø en brugervejledning. Han tager i den forbindelse fat i Peter Warrs vitaminmodel (Graversgård 1998 s ) og heraf de 9 følgende faktorer der er kendt for at påvirke den psykiske sundhed og dermed arbejdsmiljøet: Mulighed for kontrol Mulighed for at bruge færdigheder Målsætning/plan Variation Miljøets overskuelighed Penge/økonomi Fysisk tryghed Mulighed for personlig kontakt Social status Hvis vi følger tankegangen som ligger til grund for vitaminmodellen er det et udgangspunkt at Warr sammenligner påvirkningerne, med de vitaminer vi indtager i vores dagligdag. Nogle vitaminer er decideret nødvendige for vores helbred og trivsel indtil en vis grænse, hvorefter de mindre eller ingen effekt har andre har ikke indflydelse af betydning uanset hvor mange der indtages. Denne betragtning gør at Warr opdeler de 9 faktorer i 3 som ringe betydning har (penge/økonomi, social status og fysisk tryghed) og 6 som er vigtige i en eller anden form. De 6 vil vi beskæftige os med i det følgende: Mulighed for kontrol: Under dette afsnit finder vi ord som: mulighed for at udøve personlig kontrol/indflydelse, mulighed for at kunne forudsige resultatet af ens handlinger (arbejde) og mulighed for at kunne handle. Ifølge John Graversgård som redegør for denne antagelse er det af primær betydning for den psykiske sundhed at medarbejderen råder over disse muligheder. Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 16

17 Mulighed for at bruge og udvikle nye færdigheder: Dette område dækker over både miljøet og arbejdspladsen som helhed, ud fra den betragtning at den enkelte medarbejder både skal have mulighed for at bruge de kompetencer han/hun allerede har eller mulighed for at udvikle nye. Der kan fra arbejdspladsens side være begrænsninger i muligheden for, at lære nyt og udvikle sig gennem eksempelvis kurser og det beskrives i afsnittet at: Personlige udviklingsmuligheder antages derfor at øge psykisk sundhed (Graversgaard 1998 s.11-21) Hvis en person som er motiveret for at udvikle sig tilbageholdes, kan det blandt andet medføre at medarbejderen forlader jobbet eller passivt resignerer. Målsætninger og planer: I måden samfundet i dag er sammensat på ligger der mange målsætninger og planer der er med til at påvirke medarbejderens handlinger ofte i en bestemt retning. Her er det vigtigt at have for øje, at et arbejdsmiljø som stimulerer medarbejderen til handling i form af eksempelvis ideer eller mål, påvirker miljøet i en positiv retning hvorimod en arbejdsplads med for mange begrænsninger skaber følelsen af et tomrum i medarbejderen og kan være med til at knække vedkommende psykisk. Jobs uden håb om forbedringer kan give oplevelsen af afmagt og fastlåsthed. Variation: Ensformige gentagelser af den samme bevægelse eller det samme job kan opleves som en negativ belastning. Det betegnes som tillært hjælpeløshed hvis arbejdets art er for passivt og dette har vist sig gennem undersøgelser at lede til tilstande som afmagtsfølelse og depression. Det beskrives at passive jobs skaber passive mennesker mens aktive jobs skaber aktive mennesker. Variation er derfor væsentligt miljøfaktor for den psykiske sundhed. Miljøets overskuelighed: Dette område handler meget om opmærksomhed og feedback på det stykke arbejde medarbejderen leverer eller de handlinger vedkommende foretager sig. Hvis en person får feedback på et stykke arbejde opleves miljøet mere overskueligt og kontrollerbart. Indenfor Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 17

18 dette område, er det også vigtigt at normer og regler for adfærd er velkendte og klare. Hvis der opstår uklarhed eller tvivl genererer det utryghed og dermed mistrivsel. Eksempelvis kan en ny chefs ledelsesstil skabe uforudsigelighed og utryghed. Mulighed for social/personlig kontakt: I tilfælde hvor arbejdet er ensformigt eller ringe på udfordringer mener Warr at gode kolleger kan opveje en del af dette. Han forudsætter at alene arbejde strider mod den menneskelige natur som et socialt og kollektivt væsen. Hvis arbejdet skal give mening er det ofte forbundet med følelsen af det sociale samvær. Hvis den enkelte skal realisere og opstille mål alene kan det vanskeliggøre arbejdet hvorimod kontakten og samarbejdet med andre giver helt andre muligheder. Under denne overskrift nævnes også at arbejdets art hvad enten det er manuelt eller intellektuelt betonet kræver, at der er mulighed for at udvikle nye færdigheder og dette sker oftest bedst i samspil med andre. Muligheden for kollegial støtte er også en væsentlig faktor under dette afsnit. Når nu vi har kort gennemgået de 6 faktorer som menes at have afgørende indflydelse på arbejdsmiljøet vil vi så se på hvilken betydning det kan have at få for meget eller for lidt af nogle udvalgte faktorer. Inden vi når til dette er det vigtigt at have in mente at hvis miljøbelastningen bliver for stor kan den psykiske sundhed være truet. Men hvad vil det egentlig sige at være psykisk sund? Ifølge John Graversgaard er der i hvert fald 3 vinkler som spiller ind i den samlede vurdering af om en person er rask eller ej. De 3 er følgende: Personens egen oplevelse af at, være rask eller syg med alle mellemstadierne fra utilpashed og angst til sygdom. Forstyrrelser i adfærd og reaktioner. Det kan være fysisk, psykisk, psykosomatisk og socialt. Tilstedeværelsen af et kendt mønster af symptomer, som peger i retning af sygdom. Ofte ligger en lægelig vurdering til grund for om et menneske er rask eller sygt, men det er udelukkende taget ud fra en medicinsk betragtning og sundhed bliver ofte defineret som fraværet af sygdom. Når vi nu i gruppen ser sygdom og arbejdsmiljø gennem Peter Warrs model med de 9 faktorer og holder det op med vores erfaring i socialpædagogiske institutioner tegner der sig et billede. Muligheden for kontrol i forhold til den socialpædagogiske institution er særdeles aktuelt. Tendensen i samfundet peger i retningen Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 18

19 af, at institutionerne bliver mere og mere decentraliserede og at små selvstyrende enheder bliver vejen frem. Hvis en stor institution bliver delt op i mindre enheder kan det betyde for personalet, at de har en øget indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget arbejde som potentielt kan være en positiv ingrediens i arbejdsmiljøet. Ejerskab over sin egen arbejdsmæssige hverdag er for de fleste noget skabende. Det samme gælder for udviklingen af nye færdigheder eller muligheden for at bruge de færdigheder, man allerede som medarbejder besidder. De fleste mennesker trives med at komme på eksempelvis nyt kursus eller efteruddannelse, men vi oplever også at det er et område hvor institutionerne nedprioriterer. Det er langt fra alle medarbejdere der bliver tilbudt at udvikle sig, men samlet set har det en stor betydning for trivslen. Kurser i eksempelvis NADA eller pædagogisk massage kan være med til at medarbejderen føler sig mere værdifuld og mere kompetent. Det er en positiv og sund følelse og jo flere sunde følelser der kan sættes i spil jo bedre trives medarbejderen. Omkring målsætning og planer mener vi, i forhold til det socialpædagogiske arbejdsmiljø, at fastsatte planer som eksempelvis handleplaner, er med til at medarbejderen kan udvikle brugeren i samråd med kolleger og dermed opnå følelsen af at kunne honorere specifikke krav fra virksomhedens ledelse. Variation er knap så vigtigt i forhold til den socialpædagogiske. Arbejdets natur som også kort beskrevet her overfor, er i sig selv vekslende og på ingen måder præget af ensformige bevægelser som ved eksempelvis et samlebånd. I er det vores erfaring at det socialpædagogiske netop er det modsatte. Det er en arbejdshverdag som bærer præg af, at veksle meget mellem forskellige opgaver idet jobbet ofte er helt på brugerens præmisser og hvad denne har brug for støtte til den pågældende dag. Når vi tænker miljøets overskuelighed ind i de erfaringer vi har fra kan dette være et område vi skal være særligt opmærksomme på. Det handler om feedback på ens handlinger og opmærksomhed. I den socialpædagogiske arbejder vi ofte alene. Enten er vi på institutionen og er sammen med en bruger eller også kan vi måske være alene på udflugt med en gruppe brugere eller på besøg hjemme hos nogle brugere som er så godt fungerende at de bor i eget hjem. Ofte er der ingen til at observere ens reaktioner eller handlinger, men hvis blot kolleger eller ledelse er opmærksomme på at spørge ind til hver enkelt medarbejder (og medarbejderen selv tager ansvar for at bringe problematikker eller situationer op) kan mistrivsel og måske isolation samt ensomhedsfølelse forebygges. Men det kræver at der bliver sat fokus på området. Dette hænger meget nøje sammen med området der hedder mulighed for social kontakt hvor det beskrives, at alene arbejde strider mod den Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 19

20 menneskelige natur. Dette skal opvejes eksempelvis i form af en dygtig ledelse som ser faresignalerne eller gode kolleger og godt samarbejde med dem. Samlet set er Peter Warrs vitaminmodel et godt udgangspunkt at diskutere sundhed og arbejdsmiljø ud fra, men fokus er udelukkende på hvad der får en medarbejder til at trives i arbejdstiden. I det moderne samfund dukker der nye muligheder op som eksempelvis medindflydelse på egen arbejdsplan hvor medarbejderen selv kan tilrettelægge jobbet i større grad. Dette er ikke med under modellen men antages som en meget vigtig del af trivsel i et menneskes arbejdsliv. Yderligere er vi i gruppen enige om at der mangler et helhedsbillede. Fokus er meget på de arbejdstimer hvor medarbejderen er mødt ind på job men vi mener ikke at det er tilstrækkeligt at udelukke privatliv fra arbejdsliv på den måde. Som også tidligere beskrevet er arbejdstimer og privatliv ved at lappe mere og mere ind over hinanden og det er derfor tvingende nødvendigt at fremtidige modeller til afdækning eller beskrivelse af et godt arbejdsmiljø sætter mere spotlys på den del af medarbejderens liv som er uden for arbejdstiden. Dermed ikke sagt at grænsen mellem privat/personlig/professionel skal rykkes, men det har stor betydning for hvor stor en belastning en medarbejder kan tåle om han/hun også trives i arbejdsfrie timer. Trivsel i fritiden mener vi med fordel kan drages ind som et perspektiv til trivsel i arbejdstiden. Hvis en medarbejder ikke fungerer i sit privatliv af forskellige grunde kunne det netop være muligt at fastholde medarbejderen i jobbet hvis han/hun selv kunne lave sin arbejdsplan i en kort periode og dermed komme på fode i privatlivet igen. Mange modeller til at arbejde med trivsel nævner på ingen måder en nysgerrighed på trivsel i privatlivet. Et menneske skal ses som ET helt menneske og ikke kun som adskilte væsner hvoraf der kun bliver taget hånd om den professionelle. Man kan sætte spørgsmålstegn ved hvorfor arbejdsgiveren i det hele taget skal bruge tid på at beskæftige sig med personalets trivsel efter arbejdstid, men vi mener at han kan spare penge ved det. En leder er ansat til at drive en virksomhed hvad enten det er en socialpædagogisk institution eller et tømrerfirma og det er ham kun til gavn at forbygge sygedage ved fx at være opmærksom på problematikker som kunne forebygges eller stoppes i opløbet. Enhver leder er interesseret i at spare sygedage og især de udgifter som er til langtidssygemeldinger og stresssygdomme fylder meget på budgettet. Bachelor projekt 2012/13 Via University College Campus Holstebro Gruppe 27. Side 20