Arbejdet i samarbejdsudvalg: En empirisk undersøgelse af arbejdsformer, indhold og tilfredshed med SU-arbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdet i samarbejdsudvalg: En empirisk undersøgelse af arbejdsformer, indhold og tilfredshed med SU-arbejdet"

Transkript

1 Mogens Agervold Arbejdet i samarbejdsudvalg: En empirisk undersøgelse af arbejdsformer, indhold og tilfredshed med SU-arbejdet Artiklen præsenterer en undersøgelse af, hvorledes virksomhedsrepræsentanter fra både ledelses- og medarbejderside beskriver og vurderer samarbejdsudvalgets funktioner og betydning. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra ca danske virksomheder, hvor både formand og næstformand har udfyldt spørgeskemaer omhandlende bl.a. udvalgets størrelse, mødefrekvens, behandlede temaer, graden af medindflydelse, tilfredshed, konflikter og syn på samarbejdsudvalgets faktiske og fremtidige betydning. Undersøgelsens baggrund Samarbejdsudvalg i danske virksomheder, og lidt senere inden for det statslige område, blev institutionaliseret med samarbejdsaftalen for godt 50 år siden. Grundlaget herfor blev lagt med Septemberforliget i 1899, der blev resultatet af en langvarig og omfattende arbejdskonflikt. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen, som begge var blevet grundlagt kort tid forinden, enedes om den såkaldte Hovedaftale, som med efterfølgende modificeringer (1960, 1973 og 1987) stadig gælder (Scheuer 1992, 172). Heri nedfældes retten til faglig organisering, men også en større centralisering i forhandlingerne, og fredspligten som forbød strejker eller lockouter i aftaleperioden. Knudsen (2000) gør opmærksom på, at der med hensyn til samarbejdsorganer er tale om en nogenlunde ensartet vesteuropæisk udvikling, der gennemløb en række faser. I Danmark omfattede faserne et første (mislykket) forsøg fra fagbevægelsens side på at danne bedriftsråd i mellemkrigsperioden, etablering af samarbejdsaftalen efter krigen og en tredje periode i erne med en lovgivning, der sikrede de ansatte pladser i virksomhedsbestyrelsen samt etablering af sikkerhedsudvalg. Agersnap (1960) peger ligeledes på den fælles udvikling i de industrialiserede lande, og han ser udviklingen og konsolideringen af tillidsmandssystemet i mellemkrigsperioden som et trin hen mod etableringen af samarbejdsudvalg. Westenholz og Christensen beskriver den periode, hvor samarbejdsudvalg etableres i henhold til samarbejdsaftalen, og som fortsat er aktuel, som»med-ledelses«systemet, hvor medarbejderen karakte- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

2 riseres som»borger i virksomheden«. Tankegangen er, at den kollektive forhandlingsperiode, som tager sin start tidligere historisk set med dannelsen af Hovedaftalen og frem, suppleres, men ikke nødvendigvis erstattes, med et system hvor den ansatte bliver samarbejdspartner i virksomheden (Westenholz 1999a & b; Christensen & Westenholz 1999). Christensen og Westenholz peger således på, at medarbejdervalgte i stigende grad er blevet både repræsentanter for deres kolleger, men også er blevet del af virksomheden. Forstået således, at den måde hvorpå de ser på virksomhedens vilkår, i højere grad er konkret knyttet til virksomheden som sådan og i mindre grad til deres medlemskab af et kollektivt forhandlingssystem og fagforeningen. De er blevet borgere i virksomheden over for markedet m.m. som det beskrives. Virksomheden forstås på sine markedsmæssige og interne præmisser, og man handler i overensstemmelse hermed. Er denne beskrivelse korrekt, må den siges at være i overensstemmelse med formålet med samarbejdsudvalgets virke. Som sagt blev Hovedaftalen for godt 50 år siden udbygget med den første Samarbejdstale (1947 inden for det statslige område skete dette i 1949), der igen dannede baggrund for etableringen af samarbejdsudvalg på virksomhedsniveau (Agervold 1999). Aftalen er blevet revideret flere gange, senest i 1986, suppleret i 1991 med tillæg om ligebehandling mellem mænd og kvinder samt i 1999 udvidet til også at omfatte etnisk ligestilling 1. Det fremgår således af kapitel 1, at»et systematisk samarbejde mellem ledelse og ansatte på alle niveauer i virksomheden«er en central forudsætning for at forbedre virksomhedens konkurrencedygtighed samtidig med en forøgelse af de ansattes udvikling, trivsel og tryghed:»udvikling og effektivisering af virksomhederne er en fælles interesse for ledelse og ansatte«. Samarbejdsaftalen fremfører en række hensigtserklæringer, der samlet understøtter tankegangen om, at den ansatte i virksomheden skal betragtes som medarbejder, der sammen med ledelsen søger at realisere en fælles målsætning: det daglige samarbejde skal bygge på et samspil ved hjælp af motiverende ledelsesformer og en aktiv medvirken,»flest mulige medarbejdere inddrages i tilrettelæggelsen og organiseringen«af arbejdet, ligesom uddelegering og decentralisering beskrives som værktøjer til opnåelse af den fælles målsætning. Hele dette samarbejde kan i virksomheder med 35 ansatte og derover»udvikles og følges«gennem et samarbejdsudvalg med repræsentanter for ledelse (gruppe a) og medarbejdere (gruppe b). Af kapitel 2 fremgår det, at information mellem ledelse og ansatte betragtes som det centrale i samarbejdsudvalgets aktiviteter. Alle bør bidrage til, at samarbejdsudvalget er velinformeret, og væsentlige områder som den økonomiske situation, beskæftigelsesforhold og større omlægninger og ændringer i produktionen skal der informeres om i samarbejdsudvalget. Desuden skal udvalget ifølge kapitel 3 inddrages i forbindelse med: tilrettelæggelse af lokale arbejds- og velfærdsforhold, udvikling af principper for uddannelse, for behandling af persondata, udveksling af synspunkter vedrørende produktions- og arbejdstilrettelæggelse og vurdering af ændringer af bl.a. tekniske og økonomiske vilkår samt orienteres om forslag til produktionsfremmende lønsystemer. Det anføres desuden at udvalget afholder 6 ordinære møder om året, at formanden er»ansvarlig virksomhedsleder«, og at næstformanden vælges af gruppe b eller er fællestillidsmand. Der skal udarbejdes dagsorden og referat. Kapitel 4 angiver at samarbejdsudvalget skal nedsættes paritetisk, og at antallet af medlemmer er 82 Arbejdet i samarbejdsudvalg

3 bestemt af virksomhedens størrelse, eksempelvis fire fra hver gruppe ved ansatte. Valgperioden er to år. Senere blev samarbejdsaftalen suppleret i 1973 med en lovmæssigt bestemt pligt for virksomheden til at indsætte medarbejderrepræsentanter i virksomhedens bestyrelse, og Arbejdsmiljøloven af 1975 bestemte yderligere, at der skulle nedsættes paritetiske sikkerhedsudvalg på alle virksomheder med mindst 20 ansatte (Knudsen 1995, 90-91). Der blev i (Agersnap 1960) gennemført en repræsentativ undersøgelse af omfanget og funktionen af samarbejdsudvalg i Danmark. Undersøgelsen var baseret på udsendelsen af et mindre spørgeskema til alle industrivirksomheder med flere end 25 ansatte, i alt 1928 skemaer blev udsendt hvoraf 1286 gyldige skemaer blev besvaret. En anden fase blev baseret på interviewdata fra 25 udvalgte virksomheder. Resultaterne viste blandt andet, at lidt over en tredjedel af virksomhederne havde oprettet samarbejdsudvalg, hyppigere i større virksomheder. Samarbejdsudvalgenes effektivitet belyses ud fra de adspurgtes udtalelser om udvalgets resultater, og man finder, at godt halvdelen af udvalgene har fungeret effektivt i forhold til at fremme SU-aftalens formål, lidt over en fjerdedel har fungeret mindre effektivt og for en femtedel af udvalgene findes ikke oplysninger om effektiviteten (Agersnap 1960, 6). Man finder endvidere, at kontakten mellem arbejder, arbejdsleder og ledelse synes at være bedre i virksomheder, hvor samarbejdsudvalget fungerer effektivt, og hvor flere ansatte (omkring en tredjedel) angiver at de bliver orienteret tilstrækkeligt. I en stor del af virksomhederne, og især i de mindre virksomheder, har der været problemer med at få udvalgene til at fungere. Den danske model i et organisationspsykologisk perspektiv Når der tales om den skandinaviske eller danske model i en arbejdsmarkeds- og organisatorisk sammenhæng, tænkes primært på denne institutionaliserede form, samarbejdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager har taget. En af forudsætningerne herfor er den næsten totale faglige organisering, man finder i Skandinavien, kombineret med parternes vilje til dialog og samarbejde. Den skandinaviske tradition er udtryk for en demokratisering, som har påvirket en traditionel magtposition, nemlig arbejdsgiverens bestemmelsesret. I princippet er denne stadig stadfæstet i arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, men den skandinaviske tradition har netop via sin vilje til dialog formået på samme tid at fastholde og modificere denne ret. Knudsen (2000, 83) peger på, at denne demokratisering giver såvel produktive som menneskelige gevinster mere kontrol og indflydelse fører til øget engagement og produktivitet. Men denne udvikling er ikke sket uden problemer, og Knudsen viser hen til såvel arbejdsgivernes modstand mod at opgive retten til at lede og fordele arbejdet og til arbejdstagernes manglende interesse for den formelle demokratisering, således som det blev vist i LO-undersøgelsen i 1992 af medlemmernes prioriteringer af centrale arbejdsforhold, hvor det sociale og jobmæssige indhold i arbejdet blev vægtet højere end selv at kunne bestemme. Men denne demokratiseringsproces har trods alt gennem årene samtidig været en modernisering af ledelses- og samarbejdsformerne, som har foregrebet dagsaktuelle ledelses- og organisationsteorier, se nedenfor. Organisatorisk er det udtryk for en forståelse for, at samarbejde og kommunikation øger en virksomheds effektivitet. Psy- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

4 kologisk er det udtryk for en forståelse af, at den enkelte medarbejder ikke blot bliver en mere effektiv og engageret medarbejder, hvis han får indflydelse, men også at mennesket trives bedre, når det har indflydelse på sit arbejdsliv. Disse tanker om arbejdet og dets organisering går længere tilbage end det halve århundrede, hvor samarbejdsudvalg har eksisteret. Kontrol og indflydelse over arbejdet har været et centralt tema i arbejdspsykologien siden begyndelsen af forrige århundrede, og man kan sige, at samfundsvidenskabeligt har Marx tanker om det fremmedgjorte arbejde, som de beskrives i hans ungdomsskrifter for 150 år siden, peget på det samme. Hans tese var, at det industrialiserede arbejde blev fremmedgjort, fordi kontrollen over arbejdet blev fjernet fra den, der udfører arbejdet. Allerede Adam Smith priste arbejdsdelingens produktive effektivitet, og for 100 år siden udviklede den amerikanske ingeniør Frederick Taylor (1911) disse tanker i det han kaldet videnskabelig arbejdsledelse. Men det skete på bekostning af den planlægning, kontrol og arbejdsevaluering, der kendetegnede det traditionelle håndværksarbejde. Siden har kontrol og indflydelse været centrale temaer inden for arbejdsvidenskaberne, og man kan sige, at de klassiske organisations- og ledelsesteorier har dette som et centralt tema (Agervold 1998). De menneskelige ressourcer Den tayloriserede organisationsform havde sin store styrke ved masseproduktion, i hvert tilfælde hvad angår effektiv produktion. Men efterhånden som nye produkter og produktionsformer voksede frem efter anden verdenskrig, i takt med en voksende offentlig sektor, fremstod der behov for nye måder at organisere arbejdet på. Alt arbejde kunne, selv om mange virksomheder og institutioner bestræbte sig herfor, ikke organiseres som ved masseproduktion, fordi kontrollen over arbejdet ikke på samme enkle måde kan etableres ved mere komplicerede arbejdsformer. En løsning på kontrolproblemet blev, at man søgte at erstatte den eksterne ledelseskontrol med en internaliseret kontrol den ansatte selv tog på sig. Dette forudsatte motiverede og engagerede medarbejdere. Midlet var med Herzberg (1968) at udvikle arbejdet ved jobberigelse og jobudvidelse, hvorved reelle indflydelsesmuligheder blev etableret, således at arbejdet blev mere interessant, udfordrende og givende for den, der udførte det. Hvis man meget enkelt beskriver en organisations ledelsesopgaver, kan disse med Veen (1984) beskrives ved figur 1. Det tayloriserede arbejde søgte at øge produktiviteten ved at øge kontrollen over produktionen, mens moderne ledelses- og organisationsformer ser det som sit mål at internalisere kontrollen ved at øge medarbejderens motivation og engagement. Set i et historisk perspektiv er der selvsagt tale om en ujævn udviklingshistorie, og det er vel først med Human Resource Management tanken i 1980 erne at disse tanker for alvor er slået igennem i praksis i Danmark, se nedenfor. Arbejdspsykologien tog især fat i denne problematik i den bevægelse, man har benævnt Human Relations, som blomstrede op først i USA og siden spredte sig til Euro- Figur 1: Model for sammenhængene mellem kontrol, motivation og produktivitet kontrol produktivitet motivation 84 Arbejdet i samarbejdsudvalg

5 pa. Lidt forenklet kan tankegangen udtrykkes således: hvis menneskelig motivation er knyttet til muligheder for behovstilfredsstillelse og det var der mange psykologer, der gjorde sig til talsmænd for på det tidspunkt så vil allerede tilfredsstillede behov ikke have en motiverende kraft. Sikkerhed, et godt fysisk arbejdsmiljø og en rimelig løn var etablerede goder, hvorfor tilfredsstillelsen af højereliggende behov (således som det blev udtrykt af Abraham Maslow (1954) og Douglas McGregor (1960)) var en forudsætning for motiverede medarbejdere. Arbejdet skulle tilfredsstille behov for anerkendelse, for at skabe noget, for en selvstændig arbejdspræstation, for mening i arbejdet osv. Alt dette forudsætter kontrol og indflydelse over arbejdssituationen i det nære såvel som mere generelt. Dette har været udbredt tankegods inden for arbejds- og organisationspsykologi siden 1950 erne, selv om tankernes omsætning til praksis ikke altid har kunnet følge med. Men participative eller demokratiske ledelsesformer (se Lewin et al 1939) og den sociotekniske tankegang (Thorsrud & Emery 1969; Gulowsen 1971), der førte til de første forsøg med selvstyrende grupper, kan siges at ligge i forlængelse heraf. Endnu senere, fra midten af 1980 erne, er disse teorier som nævnt blevet opsamlet i Human Resource Management (HRM) tankegangen, der i sine mere psykologiske varianter bygger videre på de tidligere Human Relations teorier. Med Beer et al (1985) kan man sige, at det nye nøglebegreb bliver engagement og involvering af den ansatte i virksomheden, og blandt de centrale midler til opnåelse heraf ses medbestemmelse, uddelegering af ansvar og kompetence etc. I forlængelse heraf har interessen for selvstyrende grupper fået en renæssance de sidste 5-10 år på danske virksomheder, som aldrig før har vist denne organisationsform større interesse (Agervold & Kristensen 1997; Agervold & Jeppesen 1996). Samarbejdet på arbejdspladsen og den institutionaliserede form, den fik med det partssammensatte samarbejdsudvalg, kan siges at være et konkret udtryk for denne udvikling. Et led i disse bestræbelser var at øge kommunikationen og medansvaret blandt de ansatte, ved at inddrage dem i virksomhedernes overordnede planlægning, økonomiske forhold, arbejdstilrettelæggelse osv. Alle temaer der blev centrale i samarbejdsudvalgets virke. Det fremgik tydeligt fra begyndelsen, at det der var på tale var samarbejde. Beslutningskompetencen blev ikke lagt ud i samarbejdsudvalget. Man skulle kommunikere og motivere, men ledelsesretten forblev, hvor den altid havde været. Undersøgelsen Den foreliggende undersøgelse er blevet til på baggrund af Samarbejdsnævnets 2 ønske om at få mere detaljeret viden om, hvorledes arbejdet i samarbejdsudvalgene på virksomhederne fungerer, og mere alment at bidrage med systematisk viden om, hvordan samarbejdsudvalg fungerer i dagens Danmark, og dermed øge vores viden om den danske model. Samarbejdsnævnet bidrog til udviklingen af spørgeskeamet 3. Dette blev udsendt i 2. halvdel af En intern rapport blev udarbejdet i 1996 og nogle af undersøgelsens resultater blev fremlagt i Samarbejdsnævnets rapport for Formålet med undersøgelsen kan således siges at være en repræsentativ kortlægning af, hvordan samarbejdsudvalg fungerer på danske virksomheder 50 år efter samarbejdsaftalens vedtagelse. Undersøgelsens delformål er at belyse følgende centrale temaer: Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

6 1. Beskrive arbejdsformer i SU, typisk antal medlemmer, mødeformer og -frekvens etc., 2. Kortlægge andre formaliserede samarbejdsformer, 3. Undersøge hvilke samarbejds- og indflydelsesområder, som SU typisk og mindre typisk arbejder med, 4. Tilfredsheden med SU-arbejdet set fra såvel et arbejdsgiver- som et arbejdstagerperspektiv, 5. Fremtidsperspektiver på samarbejdsudvalgsarbejdet. Alle de virksomheder, som hører ind under Samarbejdsnævnets virke, skulle indgå i undersøgelsen i alt ca virksomheder. Undersøgelsen blev ikke direkte rettet mod SU, men alene til formand og næstformand for SU, for således at få repræsenteret både A- og B-siden. De skulle hver for sig udfylde et enslydende spørgeskema og returnere dette i en frankeret svarkuvert. Der blev således i alt udsendt 3300 spørgeskemaer, retur kom 1572 skemaer, hvoraf 1568 var udfyldte (resten havde ikke noget samarbejdsudvalg), svarende til en svarprocent på 53,6%. I forhold til det praktisk mulige er det en ganske tilfredsstillende svarprocent, om end den må siges at være for lav til med sikkerhed at kunne sige, at undersøgelsen er repræsentativ for danske virksomheder, selv om den afspejler forholdene i knap 800 større og mindre danske virksomheder. Resultater Hvilke typer virksomheder har svaret? Som det fremgår af tabel 1, udgør de største grupper jern- og metal med godt 1 /4 af alle besvarelser, ca. 1 /10 til hver af nærings- og Tabel 1: Virksomhedernes branchetilhørsforhold Virksomhedens primære branchetilhørsområde % Nærings- og nydelsesmiddelindustri 9 Tekstil- og beklædningsindustri 4 Træ- og papirindustri 7 Grafisk industri 7 Kemisk-, gummi- og plastindustri 10 Jern- og metalindustri 27 Maskin- og elektronikindustri 6 Bygge- og anlægsvirksomhed 7 Handels- og reparationsvirksomhed 6 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1 Transportvirksomhed 4 Andet 13 I alt 101 nydelsesmiddelindustrien og kemisk-, gummi- og plastindustrien. Virksomhedernes størrelse varierer betragteligt, fra syv ansatte til over (en enkelt angiver dette). Gennemsnittet er 275 ansatte, men halvdelen af virksomhederne har mindre end 100 ansatte. Deles virksomhederne op i tre grupper, fås fordelingen i tabel 2. Som det fremgår, har 75% af virksomhederne mindre end 250 ansatte. Helt små virksomheder på 50 eller færre ansatte udgør dog kun 16%. Tabel 2: Fordelingen af virksomheder efter antal beskæftigede Antal ansatte Antal % besvarelser Mindre end Mellem 100 og Mere end 250 ansatte Ubesvarede 107 I alt Arbejdet i samarbejdsudvalg

7 Hvilke personer har svaret? Stort set lige mange fra A- henholdsvis B-siden har svaret på skemaet, idet 52% af besvarelserne kommer fra formanden for SU og 48% fra næstformanden. Formanden indtager fortrinsvis stillingen administrerende direktør, mens næstformanden er tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant. Langt de fleste er mænd, i alt 88%. Gennemsnitsalderen er 46 år, den yngste er 22 år og den ældste 70 år. Kun 25% er under 40 år, 43% er mellem 40 og 50, og resten, 33%, er over 50 år. Gennemsnitsalderen for A-siden er lidt højere (48 år) end for B-siden (44 år). Af de 196 kvinder, der har besvaret skemaet, kommer de 168 fra B-siden. Over halvdelen har været medlem af SU i mere end fem år, heraf 1 /4 i mere end 10 år. Kun 1 /10 har været medlem i mindre end et år. På den måde må det siges, at de styrende medlemmer i SU har en betydelig erfaringsbaggrund i virksomhederne. Om samarbejdsudvalget Er der i medlemsgruppen tale om relativ stor erfaring og høj alder, så synes der også at være tale om veletablerede virksomheder, idet man jf. tabel 3 i gennemsnit har haft samarbejdsudvalg i 16 år på virksomheden, varierende fra»nyetableret«til 83 år altså længere end Samarbejdsaftalen har eksisteret! (én virksomhed). Antallet af medlemmer varierer relativt meget. Gennemsnittet er 8,2 medlemmer, varierende fra to til 32 medlemmer. Typisk er det, at antallet af B-medlemmer er noget større, i gennemsnit 4,4 medlemmer (fra 1-36), end antallet af A-medlemmer: 3,7 medlemmer (fra 1-15). Det vil sige, at den paritetiske sammensætning fastholdes ikke altid i praksis. Også mødefrekvensen varierer noget, fra Tabel 3: Egenskaber ved SU set i forhold til virksomhedsstørrelse (p<.05) Samarbejds- < > 250 udvalget Antal år med samarbejdsudvalg Antal medlemmer Antal ledelsesrepræsentanter Antal medarbejderrepræsentanter Antal møder det seneste år ét til 44 møder inden for det sidste år, med et gennemsnit på 4,9 møder. Det almindeligste er dog 4-6 møder, som gælder for 3 /4 af alle virksomheder. Det afholdte antal møder angives af langt de fleste (91%) som værende normalt for virksomheden. Resultaterne viser også, at desto større virksomheden er, desto længere tid har man haft samarbejdsudvalg. Ligeledes er antallet af medlemmer større, og man holder lidt flere møder. Alle forskellene er relativt små (men statistisk sikre). Andre samarbejdskanaler Ud over samarbejdsudvalg er der andre muligheder for kontakt mellem parterne på en arbejdsplads, dels i form af udvalgs- eller projektarbejde eller mere uformelt. Det fremgår af tabel 4. Tabel 4 viser, at ca. halvdelen (48%) angiver, at der er nedsat andre udvalg på virksomheden, som f.eks. uddannelsesudvalg (26%), kantineudvalg (24%) eller andre emneudvalg. Øvrig kontakt mellem tillidsrepræsentanter og ledelse sker i de fleste tilfælde, kun 15% angiver, at dette ikke er tilfældet. Mest almindeligt er det med uformelle mø- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

8 Tabel 4: Permanente udvalg under SU (Mulighed for flere krydser, hvorfor summen ikke bliver 100%) Har samarbejdsudvalget nedsat permanente underudvalg % Nej 52 Kantineudvalg 24 Personalepolitisk udvalg 9 Produktionsudvalg 7 Produktivitetsudvalg 4 Tidsstudieudvalg 3 Teknologiudvalg 4 Uddannelsesudvalg 26 Velfærdsudvalg 5 Andet/ andre udvalg 16 der efter behov (eller tilfældigt? 38%), men 30% angiver at have uformelle, men jævnlige møder og 18% at der er tale om fastlagte og jævnlige møder, jf. tabel 5. Igen spiller virksomhedens størrelse en rolle, de mindre virksomheder benytter sig især af uformelle kontakter, mens de større og store benytter en mere formaliseret kontakt. Mens næsten hver femte mindre virksomhed ingen kontakt har mellem ledelse og tillidsrepræsentant ud over møderne i samarbejdsudvalget, gælder dette for hver ottende mellemstor virksomhed og mindre end dette for de største. Det synes næsten at være sådan, at jo større virksomheden er desto mere kontakt mellem ledelse og tillidsrepræsentanter 2 /3 af de største virksomheder angiver jævnlige møder, mens dette kun gælder for godt 1 /3 af de mindste virksomheder (forskellene er statistisk sikre). Samarbejdsudvalgets arbejdsopgaver og indflydelse Ses nærmere på de arbejdsopgaver, som samarbejdsudvalget normalt beskæftiger sig med, fremgår det af tabel 6, at mange forskelligartede opgaver tages op, men også at det typisk er lokalt bestemt, hvilke områder man beskæftiger sig med. Som det fremgår af tabellen, er det ganske få områder, inden for hvilke samarbejdsudvalget træffer beslutning (det gælder især inden for velfærdsområdet, arbejdstider og sikkerheds- og miljøspørgsmål), hvilket er i overensstemmelse med Samarbejdsaftalens fokusering på kommunikation og information. Selv om det kun er i relativt få tilfælde, at der træffes beslutning i samarbejdsudvalget, så er der tale om information og drøftelse inden for en lang række områder. Det fremgår også af tabellen, at der ikke er nogle af de nævnte sagsområder, som slet ikke behandles i en virksomhed. Tabellen er tilnærmelsesvis ordnet således, at nederst står sagsområder, som de fleste ikke behandler i samarbejdsudvalget, øverst de som oftest behandles. Tabel 5: Mødeformer og frekvens af møder ud over SU-møder set i forhold til virksomhedsstørrelse, (p<.0001) Størrelse Fastlagte, Uformelle, Uformelle, Nej jævnlige møder jævnlige møder uregelmæssige møder % % % < > Arbejdet i samarbejdsudvalg

9 Tabel 6: Sagsområder til behandling i SU (i %) Sagsområder Behandles Information Informations- Der drøftes Sagsområdet ikke i SU fra den ene udveksling løsninger og afgøres i part gives råd udvalget Kvalitet/Service Velfærdsforanstaltninger Produktivitet Regnskaber Marked/kunder Marked/ konkurrenter Produktionsoplægning og teknologi Arbejdstidsordninger Sikkerheds- og miljøspørgsmål Organisering af arbejdet Budgetter Oplæring Orlov/opsigelser Strategisk planlægning Rekruttering ansættelser Lønsystemer/ lønforhold Finansiering Som det fremgår, er det kun forhold vedrørende rekruttering og ansættelse, løn og finansiering, som mere end halvdelen ikke behandler i samarbejdsudvalget. SU s arbejdsform og tilfredshed Hvad angår samarbejdsudvalgets arbejdsform, er der gennemgående tilfredshed med denne. Mere end 80% angiver, at antallet af møder er passende, der offentliggøres et skriftligt referat (99%), som alle interesserede har adgang til (98%), ligesom dagsordenen offentliggøres forud for møder i samarbejdsudvalget (73%). Halvdelen har en ekstern sekretær. Dagsordenen udarbejdes i fællesskab af formand og næstformand i 2 /3 af tilfældene, og både A-siden (77%) og B- siden (84%) har en aktiv rolle ved indhentning af forslag til dagsordenen. Også de fleste mener, at både A-siden (85%) og B-siden (80%) aktivt informerer samarbejdsudvalget, ligesom de fleste (73%) mener, at medlemmerne normalt er Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

10 forberedte til møderne. At det går demokratisk til afspejles endvidere i det forhold, at 2 /3 mener, at kommunikationen i samarbejdsudvalget primært er en dialog mellem alle medlemmer mens 1 /5 mener det er formanden og 1 /10 at det er næstformanden, som præger kommunikationen. På den baggrund kan det undre lidt, at godt halvdelen (55%) alligevel ikke mener, at samarbejdsudvalgets indflydelse på ledelsens beslutninger er særlig stor, 7% at det ingen indflydelse har i det hele taget. Men 1 /3 giver udtryk for»stor«indflydelse. Dette kan måske hænge sammen med, at der til trods for den overordnede positive holdning, er forskelle mellem A- og B-siden, hvor B-siden gennemgående er mere kritisk i forhold til arbejdsformerne. Således giver B-siden i højere grad udtryk for, at der holdes for få møder: 25% sammenholdt med 3%. Tilsvarende mener A-siden oftere end B- siden, at medlemmerne er tilstrækkeligt forberedte, at A-siden spiller en aktiv rolle, når der skal indhentes forslag til dagsordenen (88% af A-siden mener dette, men kun 66% af B-siden), mens ca. lige mange (83% resp. 85%) mener, at B-siden har en aktiv rolle, jvf. tabel 7. Udarbejdelse af dagsordenen sker i fællesskab ifølge 68% af A-siden, men kun ifølge 57% af B-siden. Tilsvarende mener 92% af A-siden, at de aktivt informerer samarbejdsudvalget, mens kun 77% mener, at B-siden gør det samme. B-siden derimod mener i 83% af tilfældene, at de selv informerer aktivt, men at A-siden kun gør det i 76% af tilfældene. Kort sagt, man synes selv man er bedst og er lidt kritisk over for den anden part. Det skal dog understreges, at holdningen i det hele taget er positiv, og at der ikke er uenighed om de faktuelle forhold vedrørende referat, sekretær for samarbejdsudvalg osv. Samarbejdsudvalget og kommunikation En række spørgsmål vedrører kommunikationen mellem samarbejdsudvalget og forskellige medarbejderrepræsentanter. Dette må anses for centralt i og for samarbejdsudvalgets arbejde, eftersom information til og fra samarbejdsudvalget er nødvendigt for at udvalget kan fungere optimalt og præge det daglige samarbejde. Som det fremgår af tabel 8 giver flertallet udtryk for, at dette fungerer godt i hverdagen. Omkring 70% giver udtryk for, at den information samarbejdsudvalget modtager for at kunne arbejde effektivt er god generelt set; lige så mange giver udtryk for, at informationen, som medarbejdernes repræsentanter, giver er god (74%) og gives i så Tabel 7: Vurderinger af arbejdsformer i SU blandt A- og B-medlemmer (p<.0001) Vurdering: A-siden mener B-siden mener % % For få møder 3 26 A-siden aktiv ved dagsordenens udformning B-siden aktiv ved dagsordenens udformning Dagsordenen udarbejdes i fællesskab A-siden informerer aktivt B-siden informerer aktivt Arbejdet i samarbejdsudvalg

11 Tabel 8: Vurdering af information i forhold til A- eller B-medlemskab (p<.0001) Gennemsnit A-siden B-siden Informationen der modtages i SU er god 69% 82% 56% Informationen B-siden giver er god 74% 67% 81% Informationen der gives fra SU er god 82% 87% 76% Informationen fra A-siden kommer i god tid 66% 76% 54% Informationen fra B-siden kommer i god tid 72% 68% 74% god tid, at samarbejdsudvalget kan udnytte den i sit arbejde (71%). Lidt færre, men 2 /3 af alle mener ligeledes, at informationen fra A-siden kommer betids. Men også den anden vej fungerer informationsstrømmen, idet 82% mener, at den information samarbejdsudvalget giver om sit arbejde er god. Igen ses imidlertid karakteristiske forskelle mellem A- og B-siden. Vurdering af samarbejdsforholdene At der eksisterer et samarbejdsudvalg på en virksomhed er i sig selv udtryk for en demokratisk tendens i dagens samfund. De fleste vil da også umiddelbart mene, at de kommunikations- og samarbejdsmuligheder, et samarbejdsudvalg giver, alt andet lige vil have betydning for samarbejdet og arbejdsklimaet i det hele taget. Men ikke blot samarbejdsudvalget har denne funktion, også andre samarbejdsforanstaltninger vil have samme funktioner. Dette kommer Tabel 9: Forskellige samarbejdsformers betydning for arbejdsklimaet generelt og fordelt på A- og B-siden (tal i parentes, * p<.05, ** p<.0001) Samarbejdsformers Meget stor Stor betydning Ingen betydning for betydning betydning arbejdsklimaet (A-side resp. B-side) (A-side resp. B-side) Drøftelser mellem 47% 45% 8% tillidsfolk og ledelsen (37% resp. 59%) (54% resp. 35%)** Uformel kontakt 42% 50% 8% (46% resp. 37%) (49% resp. 51%)** Ansattes deltagelse i 40% 50% 10% projekter (38% resp. 43%) (53% resp. 46%)* Fælles orienteringsmøder 38% 45% 13% (32% resp. 45%) (48% resp. 43%)** Sikkerhedsudvalg 37% 48% 15% (26% resp. 49%) (57% resp. 38%)** SU og andre organer 17% 55% 28% nedsat af SU (7% resp. 27%) (57% resp. 52%)** Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

12 også tydeligt frem i svarene på en række spørgsmål, som vedrører betydningen af disse forhold for arbejdsklimaet på virksomheden, jf. tabel 9. Men det fremgår også af tabellen, at selv om samarbejdsudvalget tillægges stor betydning, så er det dog mindre end de øvrige forhold. Drøftelser mellem tillidsfolk og ledelsen tillægges således stor betydning af 92%, uformel kontakt og deltagelse i projekter det samme. Men på trods af disse forskelle er budskabet klart samarbejde over alle fronter synes at være af afgørende betydning for arbejdsklimaet. Igen ses dog klare forskelle mellem A- og B-siden i deres vurderinger af disse forhold. Man kan vel sige, at B-siden gennemgående prioriterer formaliserede samarbejdsformer højere end A-siden, mens mere uformelle drøftelser værdsættes mere af A-siden. Selv om samarbejdsudvalget kom sidst i denne sammenligning, så fremgår det af de følgende spørgsmål med stor ensartethed, at samarbejdsudvalget tillægges stor betydning for en række centrale virksomhedsforhold. Som det fremgår af tabel 10, har samarbejdsudvalget efter de flestes mening stor Tabel 10: Vurdering af SU s betydning generelt og blandt A- og B-medlemmer (i parentes, * p<.05, ** p<.0001) Samarbejdsudvalgets Meget stor Stor betydning Ingen betydning for at betydning betydning (A resp. B) (A resp. B) Løse konflikter 22% 42% 36% (15% resp. 30%) (45% resp. 40%)** Fremme de ansattes 20% 36% 44% arbejdsglæde (13% resp. 27%) (35% resp. 37%)** Vinde forståelse for 19% 55% 26% virksomhedens vilkår (16% resp. 22%) (58% resp. 51%)* Fremme de ansattes 15% 42% 43% engagement (12% resp. 19%) (40% resp. 44%)** Knytte de ansatte til 14% 38% 48% virksomheden (11% resp. 18%) (38% resp.39%)** De initiativer der tages 14% 36% 50% i virksomheden (8% resp. 20%) (32% resp. 41%)** Fremme de ansattes 13% 38% 49% fleksibilitet (11% resp. 15%) (36% resp. 39%)* Øge lønsomheden 13% 31% 56% (11% resp. 16%) (26% resp. 35%)** Fremme de ansattes 12% 32% 56% effektivitet (10% resp. 15%) (28% resp. 36%)** Som rådgiver for ledelsen 9% 34% 57% (4% resp. 14%) (35% resp. 33%)** 92 Arbejdet i samarbejdsudvalg

13 betydning for konfliktløsning, fremme af arbejdsglæde, forståelse for virksomhedens vilkår, engagement og tilknytningsfølelse. Noget mindre, men alligevel relativ stor betydning har udvalget for initiativtagning, fleksibilitet, effektivitet og lønsomhed. Udvikling over tid og fremtidig udvikling Er man alt i alt godt tilfreds med den måde samarbejdsudvalget fungerer på i det daglige, så udtrykkes det også i det forhold, at samarbejdet i de seneste år vurderes til at have udviklet sig positivt (51%) eller er det samme (43%), ligesom også kontaktfrekvensen i mange tilfælde er blevet hyppigere (43%, mens 51% angiver, at der ingen ændring er sket). Men igen således, at A-siden vurderer udviklingen mere positivt end B-siden: 58% mod 44% mener udviklingen har været positiv, og 48% mod 37% mener at kontakthyppigheden er blevet større de seneste år. Men det afspejles også i det forhold, at man er fortrøstningsfuld med hensyn til den fremtidige udvikling. At der fremover vil ske en positiv udvikling i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere giver knap 2 /3 udtryk for (mens 71% af A-siden mener dette, gælder det kun 53% af B-siden) kun 3,6% forventer en negativ udvikling. Samarbejdsudvalget tilskrives en aktiv rolle i denne udvikling, idet igen 2 /3 mener det vil have stor betydning og kun 4% at det ingen betydning vil have. Men var B-siden mere skeptisk hvad angår det faktiske arbejde i samarbejdsudvalget, så har de tilsyneladende større tro på, at samarbejdsudvalget i fremtiden vil få meget stor betydning (22% mod 8% af A-siden mener dette). Set i forhold til virksomhedsstørrelse er der ikke større forskelle hvad angår vurdering af samarbejdets udvikling de seneste år og antallet af møder. Til gengæld tror man i de større og store virksomheder mere på, at udviklingen fremover vil være positiv (65%-69% mod 58% i de mindre virksomheder). Der synes således ikke alene at være tilfredshed med den måde samarbejdsudvalget fungerer på, men også stor tillid til, at der er tale om en udvikling, hvor samarbejdsudvalget vil få en stigende betydning for samarbejdet i virksomhederne. Vurderingen af hvilke opgaver, samarbejdsudvalget skal beskæftige sig med fremover, fremgår af tabel 11. Som det fremgår, er det de typiske samarbejdsudvalgsopgaver, man mener også i fremtiden skal præge arbejdet: arbejdstilfredshed, samarbejde, personalepolitik samt medarbejderudvikling og uddannelse. Men også produktivitetsmæssige forhold som produktionskvalitet, ny teknologi, produktivitet og arbejdsorganisering mener mange er vigtige områder. Oplevelse af problemer De fleste, 70%, oplever ikke problemer i forhold til samarbejdet i samarbejdsudvalget. Af de resterende 30% angives forskellige årsager til problemer, jvf. tabel 12. Diskussion Skal man på baggrund af de deskriptive data opnået ved en tværsnitsundersøgelse vurdere tilfredsheden og funktionsgraden af danske samarbejdsudvalg, kan dette gøres ud fra flere perspektiver. Ses enkelt på de vurderinger, der bliver fremlagt af de adspurgte, må det samlede resultat vurderes som positivt: langt de fleste angiver, at mødefrekvensen er passende, at både A- og B- siden er aktive ved udformning af dagsor- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

14 Tabel 11: Vurderinger af SU s fremtidige opgaver ( * p<.05, ** p<.0001) Angiv hvilke af nedenstående opgaver Gennemsnit A-side B-side SU, efter din mening, bør beskæftige sig med i fremtiden % % % Arbejdstilfredshed ** Ledelse og samarbejde ** Medarbejderudvikling ** Personalepolitik ** Uddannelsesforhold ** Samarbejdsudvikling ** Kvalitet i produktionen ** Velfærdsforhold ** Virksomhedskultur ** Ny teknologi ** Værdier og normer ** Produktivitet ** Psykosocialt arbejdsmiljø ** Arbejdsorganisering ** Ligebehandling ** Konkurrenceforhold ** Tabel 12: Vurderinger af årsager til evt. samarbejdsproblemer i SU Årsager til problemer i samarbejdet i samarbejdsudvalget Procentandel der mener dette* At samarbejdsaftalen ikke udnyttes i tilstrækkelig grad 77 At A-siden i SU i for høj grad er forankret i deres baglands holdninger og meninger 75 At ånden i samarbejdsaftalen ikke efterleves 63 At SU ikke råder over tilstrækkeligt gode værktøjer til diagnosticering af problemerne 61 At SU mangler fornemmelse og viden om, hvor samarbejdsproblemerne er i virksomheden 55 Samarbejdsklimaet 46 At holdningerne til SU er negative hos ledelsen 44 Den måde møderne gennemføres på 44 At parterne dybest set ikke mener at arbejdet i SU kan betale sig 42 At virksomheden opleves som uoverskuelig 40 At B-siden i SU i for høj grad er forankret i deres baglands holdninger og meninger 38 At holdningerne til SU er negative hos de ansatte 33 At der er konflikter mellem medlemmerne i SU og deres bagland 31 At der er konflikter mellem SU og andre udvalg 6 * Procentandelen refererer kun til de 30% af de udspurgte, som fandt at der var problemer. 94 Arbejdet i samarbejdsudvalg

15 den og i det hele taget informerer aktivt. Informationen karakteriseres gennemgående som god og rettidig og selv om færre fra B-siden er enige heri sammenlignet med A- siden, er det dog i de fleste tilfælde rimeligt store flertal, der er positive. Man er også enige i, at samarbejdsudvalget har stor betydning for arbejdsklimaet, at det har betydning for løsning af konflikter, for at fremme arbejdsglæde, forståelse og engagement og knytte de ansatte til virksomheden. Mindre anses betydningen at være for lønsomhed og effektivitet, men der er dog i gennemsnit tæt på 50%, der også her angiver stor betydning. Vurderes disse resultater i forhold til Samarbejdsaftalens formål, hvilket af Agersnap (1960) angives som et muligt kriterium på succes, må resultatet blive det samme. Sammenlignes med den tidligere undersøgelse af samarbejdsudvalgene, fandt Agersnap, at hvis effektiviteten blev vurderet i forhold til formålene, kunne man konkludere, at godt halvdelen fungerede effektivt. Effektivitetsvurderingen baseredes dog alene på ét spørgsmål til virksomhedernes ledelse og ansatte (i de 595 samarbejdsudvalg som indgik i undersøgelsen), nemlig om»samarbejdsudvalgets virke, specielt om det havde fremmet kontakten mellem ledelsen og arbejderne«(agersnap 1960, 25 den nøjagtige formulering er ikke angivet). Korrigeres for uoplyste besvarelser (116 af de 595) fås, at 66% af udvalgene, der har besvaret spørgsmålet, må karakteriseres som effektive. Dette svarer ganske godt til, at resultaterne i den aktuelle undersøgelse viser, at i alt 74% tillægger samarbejdsudvalget meget stor eller stor betydning for at vinde forståelse for virksomhedens vilkår, 64% for problemløsning, 57% for at fremme de ansattes engagement og 52% for at knytte de ansatte til virksomheden. I det hele taget er der en generel tiltro til, at jo mere samarbejde der er over hele linien, desto bedre fungerer virksomheden, og desto mere positiv er man. Arbejdsklimaet synes direkte at være bestemt af samarbejde og kommunikation mellem ledelse og ansatte, med samarbejdsudvalget som central instans, et tilsvarende resultat som Agersnap fandt. Ser vi på de arbejdsopgaver, samarbejdsudvalget beskæftiger sig med, er der ingen af de nævnte, som ikke behandles i et antal virksomheder større eller mindre. Det er dog relativt sjældent, at samarbejdsudvalget overlades egentlig beslutningskompetence. Det typiske er, at en lang række centrale virksomhedsopgaver behandles i samarbejdsudvalget i form af information, ofte suppleret med udveksling af erfaringer og drøftelse af eventuelle løsningsforslag. Ikke alle steder fungerer det dog lige godt; knap hver tredje angiver, at der er problemer i forbindelse med samarbejdet i samarbejdsudvalget. Disse problemer relaterer især til, at man ikke udnytter samarbejdsaftalen godt nok, at ånden ikke efterleves. Desuden til, at ledelsen især er for forankret i deres baglands holdninger og meninger samt manglende værktøjer og viden om, hvor problemerne i virksomheden er. Der synes også i mange tilfælde at være markerede forskelle mellem A- og B-sidens synspunkter på samarbejdet. Ledelsen har i højere grad tiltro til den uformelle kontakt end B-siden, som på den anden side værdsætter formaliserede samarbejdsformer. Man ser også lidt skævt til hinanden man er selv mere informativ end modparten osv. B-siden er i det hele taget mindre tilfredse med indflydelsen, kontaktfrekvensen osv., end A-siden er det. Disse forskelle kommer også til udtryk i, hvorledes man prioriterer fremtidige arbejdsopgaver i samarbejdsudvalget. Hvor A-siden især sy- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

16 nes man skal se på virksomhedskulturen, værdier og normer og produktivitet, synes B-siden at man især skal beskæftige sig med arbejdstilfredshed, ledelse, medarbejderudvikling og personalepolitik. Dette skal dog ikke overskygge den betydelige enighed, der er mellem parterne godt nok mener 84% af B-siden, at ledelse og samarbejde hører til de vigtigste områder for samarbejdsudvalget i fremtiden, men også A-siden prioriterer dette højt 64% angiver dette. Mindst 60% i begge grupper mener således, at de vigtigste fremtidige opgaver er arbejdstilfredshed, ledelse, samarbejde, medarbejderudvikling, personalepolitik uddannelsesforhold og samarbejdsudvikling. Til trods for de forventelige forskelle er der således tale om en stor enighed om, at samarbejdsudvalget er der og fortsat vil have central betydning for virksomhedernes funktion og virke. Disse resultater understøtter den tankegang, Westenholz og Christensen som omtalt har gjort sig til talsmænd for: medarbejderen karakteriseres som borger i virksomheden, hvor en tidligere forankring i de kollektive forhandlingssystemer og fagforeningen erstattes af en langt mere virksomhedsorienteret orientering (Westenholz 1999a og b; Christensen & Westenholz 1999). Det er dette, undersøgelsen langt hen ad vejen viser: samarbejdsudvalget ses som et fælles værktøj for både ledelse og medarbejdere, og der er blandt flertallet af de ansatte tiltro til, at de ikke blot har en statistrolle at spille, men at deres deltagelse i arbejdet betyder en forskel. Kun på denne måde bliver dels de overvejende fælles forståelsesformer blandt ledere og medarbejdere, dels den udtalte tiltro til samarbejdsudvalgets positive konsekvenser meningsfuld. Westenholz taler i den forbindelse om, at der fremstår en fælles virkelighedsforståelse. Resultaterne har dog også vist undtagelserne: de medarbejderrepræsentanter der oplever konflikter og manglende effektivitet i samarbejdsudvalget. Man kunne måske mere jævnt sige, at den tidligere mere polariserede virksomhedskultur har udviklet fællesforståelser af virksomhedens betingelser og vilkår som grundlag for samarbejdet. I god overensstemmelse med ånden i samarbejdsaftalen. De 50 års udvikling har vist, at samarbejdstanken var rigtig set i lyset af en målsætning om at integrere frem for at polarisere forholdene mellem ledelse og ansatte. En udvikling der ikke alene er en funktion af samarbejdsaftalen, men som er understøttet af den samfundsmæssige og generelle politiske udvikling i samme periode. Denne udvikling er, til trods for det sagte, sket samtidig med at et partsperspektiv delvist er fastholdt, hvilket dels ses i den formaliserede sammensætning af samarbejdsudvalget, dels og mere vigtigt i det forhold, at der er tale om forskellige virkelighedsopfattelser blandt ledelse og ansatte som det ses i de forskellige vurderinger af den fælles virkelighed i samarbejdsudvalget. Der er startet en bevægelse, men der er endnu ikke tale om fuld integration hvorfor nok ingen endnu er parat til at fjerne samarbejdsudvalget som overflødigt, fordi medarbejderen skulle være fuldt integreret i virksomheden, og institutionelle samarbejdsorganer derved være overflødige 4. Den Human Resources tankegang, der indledningsvist blev præsenteret, synes således at blive bekræftet: både A- og B-siden, men især de sidste, vurderer at samarbejdsudvalget er af central betydning for medarbejdernes engagement (56% af alle angiver at SU har meget stor eller stor betydning herfor) og arbejdsglæde (57%), men også at det fremmer de ansattes fleksibilitet (51%) og effektivitet (44%). Karak- 96 Arbejdet i samarbejdsudvalg

17 teristisk er det, at disse tal er signifikant mere positive blandt medarbejderrepræsentanterne end blandt ledelsen hvilket kunne tolkes i retning af, at de ansatte selv ser en sammenhæng mellem indflydelse og øget engagement, fleksibilitet og effektivitet, hvilket ikke er en dårlig motivationsfaktor, også set ud fra et ledelsesperspektiv. Man skal naturligvis huske, at det er tillidsrepræsentanterne, vi taler om, og ikke de ansatte som sådan men man kan formode, at tillidsrepræsentanten kan betragtes som en slags rollemodel og fagpolitisk frontfigur i forhold til sine kolleger. Men også at der uden tvivl er tale om forskellige holdninger til disse forhold blandt tillidsmanden og de ansatte hvilket mange undersøgelser af tillidsmandens rollekonflikter antyder. At ledelsessiden er lidt mere negativ skjuler dog ikke det forhold, at også disse i stort tal tilsyneladende tror på denne psykologiske tankegang og antagelse: medinddragelse af de ansatte har en række holdningsmæssigt positive konsekvenser til gavn for virksomheder. Dette er vel at bemærke ikke et organisationspolitisk synspunkt, men en holdning flertallet af virksomhedslederne har på baggrund af deres konkrete erfaringer fra egne virksomheder og som svarer til Samarbejdsaftalens intentioner. Noter 1. Samarbejdsaftalen findes på Samarbejdsnævnets hjemmeside, 2. Samarbejdsnævnet kan siges at være hovedsamarbejdsudvalget for hele det private arbejdsområde, med repræsentanter centralt fra DA og LO. 3. Der er også hentet inspiration fra Helgesen & Bjørnstad Den tiltro til betydningen af samarbejdsudvalget undersøgelsen demonstrerer, og som også kommer til udtryk i forventningerne til dets fremtidige betydning, er næppe blevet mindre i de forløbne seks år. Tværtimod må man forvente, at samarbejdsudvalgets betydning er øget i samme periode, når man tager stigningen i udbredelsen af selvstyrende grupper, den øgede uddelegering af ansvar osv. i betragtning. Litteratur Agersnap, T. (1960): Samarbejdsudvalg i dansk industri. København, Sekretariatet for Danmarks erhvervsfond. Agervold, M. (1998): Det psykosociale arbejdsmiljø. Fra videnskabelig arbejdsledelse til psykosocialt arbejdsmiljø. Århus, Aarhus Universitetsforlag. Agervold, M. (1999): Nogle arbejdspsykologiske og organisatoriske perspektiver på samarbejdsudvalget før, nu og i fremtiden. I: Samarbejdsudvalg i staten København, Centralrådet for statens samarbejdsudvalg. Agervold, M. & Jeppesen, H.J. (1996):»Vi skal bestemme lidt over det hele«uddelegering af ansvar og kompetence for de ansatte i et arbejdsmiljøperspektiv. En caseundersøgelse af en dansk industrivirksomhed, Arbejdspsykologisk Bulletin, 9, Agervold, M. & Kristensen, O.S. (1996): Det udviklende arbejde. Et arbejdspsykologisk essay. Århus, Århus Universitetsforlag. Beer, M., Spector, B., Lawrence, P., Mills, D. & Walton, R. (1985): Human Resource Management. A general manager s perspective. New York, The Free Press. Christensen, S. & Westenholz, A. (1999): Medarbejdervalgte i danske virksomheder. København, Handelshøjskolens forlag. Gulowsen, J. (1971): Selvstyrte arbeidsgrupper. Oslo, Tanum Forlag. Helgesen, L. & Bjørnstad, J. (1994): Samarbeidsforhold i norske bedrifter. Oslo, Universitet i Oslo. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

18 Herzberg, F. (1968): Work and the Nature of Man. London, Stables Press. Knudsen, H. (1995): Employee Participation in Europe. London, Sage. Knudsen, H. (2000): Demokrati på arbejdspladsen, Tidsskrift for Arbejdsliv, 2, 3, Lewin, K, Lippitt, R. & White, R. (1939): Patterns of aggressive behavior in experimentally created»social climates«, Journal of Social Psychology, 10, Maslow, A. (1954): Motivation and Personality. New York, Harper & Row. McGregor, D. (1960): The Human Side of Enterprise. New York, McGraw-Hill Book Comp. Samarbejdsnævnets årsrapport (1995): København, Samarbejdsnævnet. Scheuer, S. (1992): Return to decentralization. I: Anthony Ferner & Richard Hyman: Industrial Relations in the new Europe. Oxford, Basil Blackwell. Taylor, F.W. (1911): The Principles of Scientific Management. New York, Harper and Brothers. Thorsrud, E. & Emery, F. (1969): Mot en ny bedriftsorganisasjon. Oslo, Tanum Forlag. Veen, P. (1984): Organizational Theories. I: P. Drenth, H. Thierry, P. Willems & J. de Wolff (eds.): Handbook of Work and Organizational Psychology. New York, John Wiley & Sons. Westenholz, A. (1999a): Medarbejderdeltagelse i ledelsen af arbejdslivet en historisk analyse med forkus på danske forhold. I: S. Christensen & A. Westenholz: Medarbejdervalgte i danske virksomheder. København, Handelshøjskolens forlag. Westenholz, A. (1999b): Borgere i virksomhedssamfundet, Tidsskrift for Arbejdsliv, 1, 3, Mogens Agervold er professor ved Psykologisk Institut, Århus Universitet Arbejdet i samarbejdsudvalg

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

INDGÅET MELLEM DANSK ARBEJDSGIVERFORENING OG LANDSORGANISATIONEN I DANMARK

INDGÅET MELLEM DANSK ARBEJDSGIVERFORENING OG LANDSORGANISATIONEN I DANMARK 10788_indhold.qxd 26/04/05 10:05 Side 1 INDGÅET MELLEM DANSK ARBEJDSGIVERFORENING OG LANDSORGANISATIONEN I DANMARK 10788_indhold.qxd 26/04/05 10:05 Side 2 Samarbejdsaftalen er ændret som følge af en aftale

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse Rammeaftalen fastlægger de overordnede rammer for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunerne. Det lokale samarbejde tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008) Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler, udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk Danmarks Lærerforening

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Samarbejdsudvalgets arbejdsform

Samarbejdsudvalgets arbejdsform Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE?

HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE? HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE? EN BESKRIVELSE AF REGLERNE FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER, KLUBBER, SAMARBEJDSUDVALG, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OG MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER TILLIDSREPRÆSENTANT

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Samarbejdsaftalen 2006

Samarbejdsaftalen 2006 Samarbejdsaftalen 2006 Indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark indgået mellem dansk arbejdsgiverforening og landsorganisationen i danmark Samarbejdsaftalen er ændret

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA 2. UDGAVE FORHANDLINGSARENA 2011 TIL DIALOGFORUM 3. UDGAVE 2014 FOLDEREN ER UDGIVET AF: FOLDEREN ER

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere